Klage over smertebehandling gennem epiduralkateter
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Klage over smertebehandling gennem
epiduralkateter
Patientklagenævnet lagde vægt på, at der
efter anlæggelse af epiduralkateteret blev tilført en
standardblanding af bedøvelsesmiddelet Marcain og et morfinlignende
stof Sufentanil. Ved behov blev der suppleret med bolusinjektioner (enkelt
injektioner) i epiduralkateteret med lokalbedøvelsesmidlet Marcain.
Der blev endvidere givet Paracetamol, og der kunne ved behov suppleres med
injektioner af det morfinlignende stof Vilan.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at
overlægen på anæstesiologisk afdeling fandt kvinden
stærkt sløvet. Han vurderede, at årsagen til hendes
tilstand var, at hun foruden morfinlignende stoffer også blev behandlet
med et såkaldt benzodiazepin (Diazepam). Han tilrådede derfor
ophør af behandlingen med Diazepam, hvilket nævnet fandt var
korrekt.
Nævnet lagde yderligere vægt på, at
overlægen ordinerede tilslutning af en anden type epiduralpumpe med et
andet blandingsforhold. Der kunne suppleres med ekstra bolusdoser indtil en
vis grænse, og ved behov kunne der gives indsprøjtninger med 10
mg Vilan maksimalt hver 4. time.
Nævnet lagde tillige vægt på, at kvinden
klagede over hovedpine, som blev behandlet med Paracetamol og Imigran, som er
et migrænemiddel. Hun blev herefter fundet blåfarvet uden egen
vejrtrækning og uden følelig puls. Hendes pupiller var
sammentrukne. Nævnet kan oplyse, at dette ses ved forgiftning med
morfin og morfinlignende stoffer. Nævnet lagde herudover vægt
på, at der med det samme blev givet modgift, hvorefter kvinden
vågnede op og igen havde tilstrækkelig spontan
vejrtrækning.
Læs alt
Nævnet kunne oplyse, at morfin og morfinlignende
stoffer kan hæmme vejrtrækningen, samt at Sufentanil er
længe om at blive udskilt. En dosisforøgelse vil derfor gradvist
resultere i en ophobning af Sufentanil i kroppen.
I betragtning af, at dosis af Sufentanil blev øget,
fandt nævnet, at overlægen burde have sikret relevant observation
med henblik på overdoseringssymptomer, herunder først og
fremmest overvågning af vejrtrækningen. Nævnet fandt
endvidere, at kvindens åndedrætsstop kunne forklares som et
resultat af overbehandling med Sufentanil. Nævnet fandt således,
at overlægen havde udvist manglende omhu og samvittighedsfuldhed ved at
have femdoblet dosis af Sufentanil uden samtidig at sikre en relevant
observation af kvinden.
Vedrørende klagen over, at overlægen ikke
fulgte op på smertebehandlingen, idet der ikke var fastlagt
ordinationer efter åndedrætsstoppet, lagde
Patientklagenævnet vægt på, at kvinden efter komplikationen
blev indlagt på intensiv afdeling. Nævnet fandt herefter ikke
anledning til kritik af, at overlægen ikke fulgte op på
smertebehandlingen, da behandlingen blev varetaget af lægerne på
intensiv afdeling.
Der blev derudover klaget over, at epiduralkateteret
påførte kvinden en byld nederst på rygsøjlen ved
indstiksstedet og meningitis, og at lægerne først på et
sent tidspunkt og til trods for tydelige symptomer på dårlig
tilstand påbegyndte udredning for meningitis.
Der blev endelig klaget over, at overlægen fra
kirurgisk afdeling ikke tog initiativ til at iværksætte udredning
omkring kvindens generelle mangel på bedring, som kunne være et
symptom på tilkomne sygdomsproblemer samt et symptom på
meningitis.
Nævnet lagde vægt på, at det af
både journalen og af sygeplejekardex fremgik, at smertebehandlingen af
kvinden var vanskelig, og at der løbende var kontakt til
anæstesiafdelingen. Basis for behandlingen var i hele perioden infusion
i epiduralkateteret af lokalbedøvelsesmiddel og Sufentanil.
Nævnet lagde endvidere vægt på, at det
blev observeret, at der var et ca. 2x2 mm rødt hudområde omkring
epiduralkateterets indstikssted. Der var imidlertid ikke tegn på
infektion omkring kateteret, og en dyrkning af kateterspidsen viste heller
ikke infektionstegn.
Endelig lagde nævnet vægt på, at der
blev foretaget en undersøgelse af rygmarvsvæsken, da kvinden
blev fundet nakke - og rygstiv med tiltagende hovedpine og smerter i hele
lænderyggen. Da undersøgelsen viste tegn på infektion,
blev behandlingen med antibiotika ændret, og da der opstod mistanke om
lammelse af urinblæren blev patienten overflyttet til neurokirurgisk
vurdering.
Nævnet fandt, at det var velbegrundet at bevare
kvindens epiduralkateter så længe for herved at forsøge at
behandle hendes smerter bedst muligt. Nævnet fandt endvidere, at der
blev i værksat relevant behandling, da der opstod mistanke om
meningitis. På baggrund af de af kvinden udviste symptomer fandt
nævnet ikke, at mistanken om meningitis burde have været
fremkommet på et tidligere tidspunkt. Nævnet fandt herefter ikke
anledning til kritik af de i behandlingen implicerede læger fra
henholdsvis anæstesiologisk og kirurgisk afdeling.
Vedrørende kvindens manglende bedring lagde
Patientklagenævnet vægt på, at kvinden blev reopereret
få timer efter det primære indgreb på grund af
blødning, samt at der på 4. dagen efter indgrebet
indtrådte åndedrætsstop. Forløbet efter
operationerne var præget af betydelige smerteproblemer og senere feber,
som i første omgang kunne forklares af en sårinfektion på
14. dagen. Da feberen fortsatte blev der iværksat CT-skanning samt
taget røntgen af brystet.
Nævnet fandt, at der blev foretaget de relevante
undersøgelser med henblik på at finde en årsag til
kvindens tilstand. Nævnet fandt herefter ikke anledning til kritik af
de undersøgelser og den behandling, der blev foretaget på
kirurgisk afdeling.
Lignende dokumenter
- Klage over blodtryksfald i forbindelse med genanlæggelse af epiduralkateter Retsinformation · 11. september 2009
- Klage over hovedpine i forbindelse med rygmarvsbedøvelse Retsinformation · 11. september 2009
- KOMMISSIONENS FORORDNING (EF) Nr. 1950/2006 af 13. december 2006 om fastlæggelse af en liste over stoffer, der er uundværlige til behandling af dyr af hestefamilien, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 13. december 2006
- Landsretten ændrer byretten dom, således at fængselsstraffen nedsættes fra livstid til 12 år, og tiltalte frifindes for de vedrørende forhold 5 nedlagte påstande om erstatning og godtgørelse. Byrettens afgørelse om rettighedsfrakendelse, konfiskation og erstatning til forurettede 5 stadfæstes Domsdatabasen · 18. maj 2017
- Klage over, at anlæggelse af epiduralkateter måtte udføres to gange Retsinformation · 11. september 2009
- KOMMISSIONENS FORORDNING (EU) Nr. 122/2013 af 12. februar 2013 om ændring af forordning (EF) nr. 1950/2006 om fastlæggelse af en liste over stoffer, der er uundværlige til behandling af dyr af hestefamilien, i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2001/82/EF om oprettelse af en fællesskabskodeks for veterinærlægemidler (EØS-relevant tekst) EU-lovgivning · 12. februar 2013