Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af straffeloven

1999/1 BTL 15Betænkning over lovforslagFolketinget8. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den

29. februar 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af

straffeloven

(Grov momssvig, EU-svig og bestikkelse af udenlandske

tjenestemænd m.v.)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

I udvalgets behandling af

lovforslaget er også indgået materiale fra udvalgets behandling

af det tilsvarende lovforslag i folketingsåret 1998-

99 (L 132).

Der har endvidere været afholdt en teknisk

gennemgang af lovforslaget den 16. august 1999 i Justitsministeriet.

Herefter indstiller udvalget lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et mindretal (Venstres, Det Konservative Folkepartis,

Centrum-Demokraternes og Frihed 2000´s medlemmer af udvalget) finder, at

implementeringen af blandt andet EU-bestikkelseskonventionen, OECD´s

bestikkelseskonvention og Europarådets strafferetskonvention er vigtige

bidrag fra dansk side til bekæmpelsen af korruption og bestikkelse. For

at konventionerne skal få den ønskede effekt, finder

mindretallet det imidlertid afgørende, at der gøres en

ihærdig indsats for at få de øvrige lande til på

lignende vis at tilslutte sig og implementere konventionerne. Det er

først, når alle lande indfører de samme regler, at der

for alvor bliver gjort noget ved korruption og bestikkelse, ligesom det er en

Læs alt

forudsætning for at undgå konkurrenceforvridning og sikre ens

vilkår for virksomhederne.

Med vedtagelsen af dette lovforslag kriminaliseres

bestikkelse, således at danske virksomheder, også selv om det

foregår i udlandet, vil kunne straffes for betaling af penge under

bordet for opnåelse af kontrakter. Det er klart, at dette eksempel

falder inden for kerneområdet af, hvad mindretallet ønsker at

kriminalisere. Det er imidlertid lige så klart, at der vil være

situationer, hvor danske virksomheder vil blive mødt med krav om

betaling/ydelse af erkendtligheder, som ikke falder inden for

kerneområdet af bestikkelse, og som mindretallet ikke mener skal rammes

med lovforslaget.

I store dele af verden mødes de danske virksomheder

med forhold og traditioner, som ligger langt fra den danske samfundskultur og

det danske velfærdssystem. Det kan være forhold som

lønsystemer, som baserer sig på

supplement udefra,

mangel på et fungerende myndighedssystem og

kulturelt betingede anderledes

omgangsformer,

der gør, at normerne for adfærd i det

pågældende land er markant anderledes end i Danmark. Ofte handler

det om, at ydelsen skal gives, for at virksomheden overhovedet kan opnå

det, som den allerede har krav på.

Selv om det ikke er muligt at afgrænse området

for kriminalisering af bestikkelse, er det dog samtidig klart, at

mindretallet ikke ønsker at afskære de danske virksomheder fra

at være til stede på de markeder, hvor samfundsforhold og

forretningskulturer er så markant anderledes end i eksempelvis Danmark.

Dette er heller ikke intentionen bag de konventioner, som ligger til grund

for lovforslaget.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)

er af den opfattelse, at det er fornuftigt, at der gribes ind over for svig

og svindel, ligesom det er beklageligt, at det ikke har været muligt

før nu at få gennemført et lovforslag som dette.

Det er helt naturligt, at man ligestiller grov momssvig

med grov skattesvig, og det er en af de ting, som lovforslaget her sikrer,

hvilket DF finder meget fornuftigt.

Der er dog også knaster i lovforslaget, som Dansk

Folkeparti finder betænkelige, eksempelvis følgende

sætning i bemærkningerne til lovforslaget:

»

... medlemsstaterne i

forbindelse med EU-svigskonventionen og første protokol (om

bestikkelse) til denne konvention (har) udarbejdet en protokol om

præjudiciel fortolkning ved De Europæiske Fællesskabers

Domstol af disse retsakter, jf. lovforslagets bilag 4.« Og videre: »Efter

protokollen kan hver medlemsstat afgive en erklæring, hvorefter

domstole i den pågældende medlemsstat kan anmode EF-Domstolen om

at træffe præjudiciel afgørelse om fortolkningen af

EU-svigskonventionen og første protokol.«

Med andre ord, det, der ligger til grund for EF-Domstolens virke, nemlig at

agere til fordel for yderligere EU-integration, kan også komme til

udtryk på dette område, fordi man er bundet af den retning i

lovforslaget. DF ser her en glidebane, hvor man på sigt kan komme ud i,

at EU-integrationen kommer til at få overtaget, hvilket efter DF s

opfattelse vil være stærkt betænkeligt.

Sammenholdt med, at DF ser tegn på, at EU for

øjeblikket også arbejder med de første spæde skridt

til en EU-straffelov, må og skal man være på vagt over for

den stigende EU-integration på alle mulige områder.

Dansk Folkeparti støtter derfor ikke, at

EF-Domstolen skal have ret til at træffe afgørelser med virkning

for Danmark.

På trods af disse knaster betragter DF det dog som

meget vigtigt, at disse tiltag til bekæmpelse af svig og svindel

vedtages, hvorfor det vil få DF s støtte.

Dorte Bennedsen (S)

Lissa Mathiasen (S)

fmd. Per Kaalund (S)

Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S)

Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)

Elisabeth Arnold (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Birthe Rønn Hornbech (V)

Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V)

Tom Behnke (FRI) Helge Adam Møller (KF)

Jens Heimburger (KF) Peter Skaarup (DF)

Jann Sjursen (KRF)

Lignende dokumenter