Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om offentlige indsamlinger
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Retsudvalget den
2. marts 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om
ændring af lov om offentlige indsamlinger
(Forbud mod pyramidespil)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder haft samråd med justitsministeren, som tillige
skriftligt har besvaret spørgsmål fra udvalget.
Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Bent Clausen,
Frederiksberg.
Der er af et mindretal stillet ændringsforslag,
hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger. Mindretallet (Venstres,
Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Kristeligt Folkepartis og
Frihed 2000´s medlemmer af udvalget) anfører som begrundelse for
ændringsforslagene, at det må være indlysende, at enhver
indbetaling til deltagelse i pyramidespil foretages med det klare
forsæt selv at finde nye ofre, således at man kan få
dækket sin egen omkostning og videreføre et tab til næste
led i kæden.
At det ikke lykkes for alle er en logisk følge af
selve opbygningen af spillet, men om det lykkes den enkelte at realisere
gerningsindholdet i lovovertrædelsen må bero på en
tilfældighed nemlig den tilfældighed, om andre falder for
fristelsen til at deltage i spillet.
Mindretallet finder det således betænkeligt,
at det beror på et spørgsmål om held eller uheld, om man
bliver lovovertræder, eller om man bliver forurettet i disse
forbrydelser.
Læs alt
Endelig vil en politirazzia i forbindelse med pyramidespil
efterlade et spørgsmål om, hvem der er reel gerningsmand, eller
hvem der forblev offer, fordi politiet greb ind og standsede vedkommende i at
realisere sine egentlige hensigter, nemlig selv at blive bagmand.
Mindretallet finder ikke, at en »kriminalisering« af
yderste led vil forhindre en efterforskning og en forfølgelse af
bagmændene til pyramidespillene. Den, som taber sine sparepenge, vil i
førstegangstilfælde typisk bliver tildelt en advarsel og vil
stadig være motiveret til at afgive forklaring mod
bagmændene.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og
Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal (Venstres
medlemmer af udvalget) vil stemme for de stillede ændringsforslag og
vil redegøre for sin endelige stilling til lovforslaget ved 2.
behandling.
Et andet mindretal (Dansk Folkepartis og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til
vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Selv om
ændringsforslagene forkastes, vil dette mindretal stemme for
lovforslaget ved 3. behandling.
En del af dette mindretal (Dansk Folkeparti) kan
støtte lovforslaget om et indgreb over for pyramidespil. Dansk
Folkeparti erkender, at der har været en række ulykkelige
historier og skæbner forbundet med pyramidespil.
Dansk Folkeparti håber, at lovforslaget fra
regeringen vil have den ønskede virkning, nemlig at specielt
bagmændene bag de her spil holder op med deres forehavende, som i
høj grad kan være skadeligt for dem, der bliver involveret i
det.
Dansk Folkeparti ser dog visse problemer omkring
håndhævelsen af lovforslaget. Her må ansvaret i høj
grad ligge hos ministeren. Når regeringen siger, at man godt kan
håndtere en håndhævelse på den måde, som
lovforslaget lægger op til, er andre nødt til at stole på
det. Men det ændrer ikke ved, at Dansk Folkeparti er skeptisk over for,
at Folketinget i for stor grad skal tage ansvaret for
håndhævelsen.
Også set i lyset af, at de stillede
ændringsforslag sandsynligvis ikke vedtages, kan der blive grund til at
se på en revision af lovforslaget ved en senere lejlighed.
Et tredje mindretal (Det Konservative
Folkepartis medlemmer af udvalget) vil stemme for de stillede
ændringsforslag og vil redegøre for sin endelige stilling til
lovforslaget ved 2. behandling.
Et fjerde mindretal (Frihed 2000 s medlem af
udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede
ændringsforslag.
Ændringsforslag
Af et mindretal (V, KF, DF, KRF og FRI):
Til § 1
1) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af §
6, stk. 2, indsættes efter »udbyder«: »eller i øvrigt
deltager i «.
2) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af §
6, stk. 3, indsættes efter »udbud«: »og anden deltagelse« .
Bemærkninger
Til nr. 1
Med udtrykket »eller i
øvrigt deltager i« udvides det strafbare
område i § 6, stk. 2, til selve det at deltage i pyramidespil,
således at indbetalingen af indskud til initiativtagerne eller
tidligere led i pyramiden i sig selv gøres strafbar, uanset om
deltageren har udbudt spillet til andre eller forsøgt herpå.
Med ændringsforslaget lyder den foreslåede
bestemmelse således:
»
Stk. 2. Den, der udbyder eller
i øvrigt deltager i pyramidespil, jf. § 5 a, straffes med bøde,
hæfte eller under skærpende omstændigheder med
fængsel indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt
efter den øvrige lovgivning.«
Til nr. 2
Som konsekvens af ændringsforslag nr. 1 ændres
§ 6, stk. 3, således, at deltagelse, der finder sted i udlandet,
tillige gøres strafbart i det omfang, udbyderen er bosat i Danmark, og
de personer, spillet udbydes til, omfatter personer, der er bosat i
Danmark.
Med ændringsforslaget lyder den foreslåede
bestemmelse således:
»
Stk. 3. Strafansvaret efter
stk. 2 gælder også for udbud og anden deltagelse, der finder sted
i udlandet, i det omfang udbyderen og de personer, spillet udbydes til, er
bosat i Danmark. «
Dorte Bennedsen (S)
Lissa Mathiasen (S)
fmd. Per Kaalund (S)
Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S)
Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)
Elisabeth Arnold (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Birthe Rønn Hornbech (V)
Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V)
Tom Behnke (FRI) Helge Adam Møller (KF)
Jens Heimburger (KF) Peter Skaarup (DF)
Jann Sjursen (KRF)
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål og
justitsministerens svar herpå
Spørgsmålene er optrykt efter ønske
fra Socialistisk Folkeparti.
Spørgsmål nr. 5:
Kan forbudet mod pyramidespil omgås ved en model,
hvor der sideløbende oprettes to pyramidespilsarrangementer,
således at der i hvert arrangement hverves nye deltagere, der betaler
indskud til toppen af den pyramidestruktur, de indtræder i, medens den
økonomiske bonus, der udbetales til medlemmer, der hverver de nye
deltagere, kommer fra det sideløbende pyramidearrangement?
Der henvises herved til formuleringen af lovforslagets § 5
a, 2. pkt., nr. 3: »en sådan vinding
hovedsageligt hidrører fra indskud fra deltagere, der
efterhånden indtræder i arrangementet.«
Svar:
Det er Justitsministeriets opfattelse, at de to
pyramidespilsarrangementer i den model, der er beskrevet i
spørgsmålet, har en sådan sammenhæng, at de må
betragtes som et samlet arrangement, der dermed i det hele er omfattet af
ordlyden i lovforslagets § 5 a, 2. pkt., nr. 3.
Det er endvidere mere generelt Justitsministeriets
opfattelse, at også andre arrangementer, der er opbygget med henblik
på at omgå lovens definition af pyramidespil, vil kunne
være omfattet af forbudet mod pyramidespil.
Efter Justitsministeriets opfattelse vil det f.eks. kunne
være tilfældet med andre konstruktioner, hvor der arbejdes med
tilsyneladende adskilte arrangementer til generering og udbetaling af
værdier.
Det er således efter ministeriets opfattelse ikke
nødvendigvis en forudsætning, at arrangementer, der formelt set
holdes adskilt, enkeltvis opfylder definitionen på et pyramidespil,
når arrangementerne ud fra en samlet bedømmelse har karakter af
et pyramidespil, der er forbudt efter den foreslåede bestemmelse i § 5
a.
Det samme gælder for andre måder, hvorpå
kravet om, at vindingen hovedsagelig skal hidrøre fra indskud fra
deltagere, der efterhånden indtræder i arrangementet, jf. den
foreslåede bestemmelse i § 5 a, 2. pkt., nr. 3, kan søges
omgået. Efter Justitsministeriets opfattelse vil man således ikke
kunne komme uden om forbudet mod pyramidespil ved f.eks. at
tilrettelægge spillet på en sådan måde, at den bonus
(»vinding«), der
udbetales, formelt set ikke stammer fra indskuddene fra nye deltagere, men i
stedet finansieres ved hjælp af andre midler, som
»bagmændene« ejer eller har
lånt. Anvendes indskuddene i en sådan konstruktion til hel eller
delvis dækning af de foretagne udbetalinger, vil der reelt være
tale om, at vindingen hidrører fra indskuddene fra nye deltagere.
Heller ikke bogholderimæssige konstruktioner af denne art bringer
således arrangementet uden for forbudets anvendelsesområde.
Det afgørende for, om der er tale om et
pyramidespil i lovens forstand, er således ikke den formelle
konstruktion, men det reelle indhold af arrangementet/arrangementerne.
Spørgsmål nr. 10:
Ministeren bedes nøje beskrive lovforslagets
afgrænsning mellem det straffri og det strafbare felt i forbindelse med
deltagelse i et typisk pyramidespil.
Svar:
Justitsministeriet anfører følgende om
strafansvar i bemærkningerne, pkt. 3.2:
»
Den strafbare handling
består i at udbyde pyramidespil. Det indebærer, at det ikke kun
er arrangørerne, der kan straffes, men også de personer, som
senere udbyder spillet til nye deltagere. En deltager i spillet vil
således kunne straffes i det omfang, den pågældende udbyder
spillet med henblik på at hverve nye deltagere.
Overtrædelsen fuldbyrdes ved udbydelsen. Der
foreligger således en fuldbyrdet overtrædelse, selv om det ikke
lykkes at hverve (nye) deltagere.
....
Justitsministeriet har overvejet, om kriminaliseringen
bør udstrækkes til selve det at deltage i et pyramidespil,
således at indbetalingen af indskud til initiativtagerne eller
tidligere led i pyramiden i sig selv gøres strafbar, uanset om
deltageren har udbudt spillet til andre.
Den omstændighed, at spillet er forbudt, og at der
er tale om en uønsket aktivitet, kan tale for, at det også skal
være muligt at straffe dem, der alligevel deltager. Fra et
beslægtet område kan nævnes, at deltagelse i utilladt
hasardspil på offentligt sted er strafbar efter straffelovens § 204,
stk. 3.
Justitsministeriet har imidlertid fundet det rigtigst ikke
at udstrække kriminaliseringen til den blotte deltagelse i spillet.
Dette hænger sammen med, at forbudet mod
pyramidespil bl.a. er begrundet i hensynet til at beskytte de ofte uerfarne
unge mennesker, der lader sig friste af spillet, og at de
pågældende, når arrangementet opdages, typisk har mistet de
betydelige beløb, som de har skudt ind i spillet. Det
forudsættes i den forbindelse, at selve det at foretage et indskud og
dermed deltage i pyramidespillet ikke anses som forsøg på at
udbyde spillet til andre.
Det skal fremhæves, at det straffri område for
deltagere er begrænset til den blotte deltagelse. Udbreder en deltager
spillet ved at hverve nye deltagere, vil der således være tale om
at »udbyde pyramidespil«, hvilket er strafbart efter den nye bestemmelse.
Også forsøg og medvirken vil i den forbindelse være
strafbart.«
Det vil således efter Justitsministeriets lovforslag
være en strafbar fuldbyrdet forbrydelse at udbyde pyramidespil. Dette
kan ske ved at rette henvendelse til andre personer ved brev, personligt,
telefonisk el.lign. med opfordring til at deltage i et pyramidespil. Herved
realiseres gerningsindholdet i straffebestemmelsen.
Der foreligger altså en fuldbyrdet
overtrædelse - og ikke blot et forsøg - når der er rettet
henvendelse til andre personer med opfordring til at deltage i et
pyramidespil, selv om det ikke ved henvendelsen lykkes at hverve nye
deltagere i spillet.
Det vil på den anden side ikke være en
fuldbyrdet forbrydelse at indbetale et indskud for deltagelse i et
pyramidespil.
Et andet spørgsmål er, hvorvidt der i en
sådan situation kan straffes for forsøg.
I almindelighed må en deltager, der indbetaler
indskuddet, have forsæt til at udbyde spillet. En beslutning om at
foretage en forbrydelse er imidlertid ikke i sig selv nok til at straffe for
forsøg. Der skal tillige være foretaget en handling, der sigter
til at fremme eller bevirke udførelse af en forbrydelse, jf.
straffelovens § 21. En sådan handling kan f.eks. bestå i at
udfærdige et brev med invitation til at deltage i et hvervemøde.
Indbetaling af indskud kan derimod efter
Justitsministeriets opfattelse næppe i sig selv karakteriseres som en
handling, der sigter til at fremme udbydelsen. Indbetalingen udgør
således ikke et skridt, der tager sigte på at udbyde spillet til
andre. På den baggrund har Justitsministeriet i lovforslagets
bemærkninger anført, at selve det at foretage et indskud og
dermed deltage i pyramidespillet ikke anses som forsøg på at
udbyde spillet til andre.
Spørgsmål nr. 11:
Når ministeren skriver i bemærkningerne, at
»Justitsministeriet har fundet det rigtigst ikke
at udstrække kriminaliseringen til den blotte deltagelse i spillet« , sker der så dermed ikke en udhuling af de
almindelige forsøgsregler?
Svar:
I bemærkningerne er der lagt op til, at deltagelse
alene i form af indbetaling af indskud ikke skal være strafbar - heller
ikke som forsøg.
Baggrunden herfor er, at lovforslaget har udspring i
ønsket om at beskytte de unge mennesker, der er potentielle deltagere
i pyramidespillene. Har man alene betalt et indskud uden at hverve andre, kan
et strafansvar derfor forekomme hårdt og i modstrid med
hovedintentionen bag forslaget.
Endvidere kan det - såfremt det gøres
strafbart alene at deltage - blive vanskeligere at komme spillene til livs,
fordi deltagerne og deres forældre vil afholde sig fra at anmelde
forholdene.
Som anført under besvarelsen af
spørgsmål nr. 10 kan selve det at foretage indskud og dermed
deltage i spillet efter Justitsministeriets opfattelse ikke anses som
forsøg (jf. straffelovens § 21) på at udbyde spillet til andre.
Den angivne retstilstand er således ikke udtryk for en udhuling af de
almindelige forsøgsregler, men alene udtryk for, hvad der efter
Justitsministeriets opfattelse må antages at følge af disse
regler.
Spørgsmål nr. 12:
Vil ministeren, efter at loven har været i kraft i
to år, udarbejde en redegørelse, hvor de indhøstede
erfaringer fra anklagemyndighed, domstole, forbrugerombudsmand, m.fl. bliver
beskrevet?
Svar:
Justitsministeriet er indstillet på at udarbejde den
ønskede redegørelse.
Spørgsmål nr. 13:
Findes der eksempler på strafbare handlinger, hvor
man ikke kan træde tilbage fra forsøg. Der tænkes på
den situation, at hvis man straffer det blotte forhold, at den unge
indbetaler et beløb, så er fælden klappet uden mulighed
for tilbagetræden.
Er det korrekt forstået, at der i virkeligheden
bliver tale om omvendt bevisbyrde, hvis den ovennævnte situation
opstår?
Svar:
Efter straffelovens § 22 er der straffrihed for en
gerningsmand, der afværger forbrydelsens fuldbyrdelse. Denne
bestemmelse er sålydende:
»
§ 22. Forsøg straffes
ikke, når gerningsmanden frivilligt og ikke på grund af
tilfældige hindringer for gerningens udførelse eller for
opnåelsen af det ved denne tilsigtede øjemed afstår fra
iværksættelsen eller hindrer fuldbyrdelsen eller foretager
handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham
uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.«
Bestemmelsen finder, for så vidt ikke andet er
bestemt, anvendelse på alle strafbare forhold, jf. straffelovens §
2.
Ved besvarelsen af spørgsmål nr. 4 fra
Folketingets Retsudvalg har Justitsministeriet ydet bistand til udformning af
et ændringsforslag, der indebærer, at den blotte deltagelse i
pyramidespil kriminaliseres.
Dette ændringsforslag medfører, at
bestemmelsens gerningsindhold vil være realiseret - og
overtrædelsen dermed fuldbyrdet - når man tager del i spillet,
f.eks. ved at betale indskud.
Når gerningsindholdet i straffebestemmelsen er
realiseret, er overtrædelsen fuldbyrdet, og der er ikke længere
tale om forsøg. Der vil som følge heraf ikke være
mulighed for straffri tilbagetræden fra forsøg, jf.
straffelovens § 22. Det vil med ændringsforslaget betyde, at det ikke
vil være muligt straffrit at træde tilbage fra forsøg
på deltagelse i et pyramidespil, efter at den pågældende
har taget del i spillet, f.eks. ved indbetaling af indskud. Det er i den
pågældende situation ikke dækkende for
ændringsforslaget at tale om omvendt bevisbyrde. Snarere kan forholdet
udtrykkes på den måde, at fælden er klappet i en
sådan grad, at der ikke er nogen som helst mulighed for at bevise sig
ud af den.
Inden gerningsindholdet er realiseret, kan gerningsmanden
straffrit træde tilbage fra forsøget, hvis dette sker frivilligt
og ikke på grund af tilfældige hindringer, jf. straffelovens §
22. Det vil med ændringsforslaget betyde, at der f.eks. kan
trædes straffrit tilbage fra forsøg på deltagelse i et
pyramidespil, hvis en person af egen drift forlader et hvervemøde,
inden der er indgået en aftale om at deltage i et pyramidespil.
Hindres underskrivelsen af en aftale om deltagelse i et
pyramidespil, f.eks. på grund af politiets ankomst til et
hvervemøde, kan det efter Justitsministeriets opfattelse ikke antages,
at gerningspersonen er trådt frivilligt tilbage fra sit forsøg
på at »deltage i pyramidespil«, og den pågældende vil derfor kunne
straffes for forsøg på overtrædelse af
straffebestemmelsen.
Efter den nuværende affattelse af lovforslaget kan
der straffrit trædes tilbage fra forsøg, indtil pyramidespillet
er udbudt. Det vil sige, at der straffrit kan trædes tilbage fra
forsøg på udbud af pyramidespil, f.eks. ved af egen drift at
aflyse et hvervemøde.
Er der alene foretaget indskud i spillet - og altså
ikke taget skridt til at udbyde spillet til andre - vil der som nævnt i
besvarelsen af spørgsmål 10 og 11 ikke efter den nuværende
affattelse af lovforslaget være spørgsmål om (frivillig)
tilbagetræden fra forsøg, idet der slet ikke foreligger noget
forsøg.
Lignende dokumenter
- Rettens dom (Første Afdeling) af 17. januar 2013. — Bruno Gollnisch mod Europa-Parlamentet. EU-domme · 17. januar 2013
- Betænkning over Forslag til lov om indsamling m.v. Retsinformation · 14. maj 2014
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af retsplejeloven og straffeloven (Varetægtsfængsling i isolation, varetægtsfængsling under domsforhandlingen, vidnebeskyttelse, vidneudelukkelse for præster fra andre trossamfund, afhøringer i sager ved Højesteret, behandling af retssager uden for retskredsen af lokalemæssige grunde samt klager over anklagemyndighedens sagsbehandling m.v.) Retsinformation · 11. maj 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om retfærdighed og ordentlige skatteforhold for danskere i international tjeneste Retsinformation · 27. juni 2000
- Betænkning over Forslag til lov om oprettelse af et centralt dna-profilregister Retsinformation · 9. maj 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om hjemmeservice Retsinformation · 20. december 1999