Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om offentlige indsamlinger

1999/1 BTL 16Betænkning over lovforslagFolketinget8. marts 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Retsudvalget den

2. marts 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om

ændring af lov om offentlige indsamlinger

(Forbud mod pyramidespil)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder haft samråd med justitsministeren, som tillige

skriftligt har besvaret spørgsmål fra udvalget.

Endvidere har udvalget modtaget en skriftlig henvendelse fra Bent Clausen,

Frederiksberg.

Der er af et mindretal stillet ændringsforslag,

hvorom henvises til de ledsagende bemærkninger. Mindretallet (Venstres,

Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Kristeligt Folkepartis og

Frihed 2000´s medlemmer af udvalget) anfører som begrundelse for

ændringsforslagene, at det må være indlysende, at enhver

indbetaling til deltagelse i pyramidespil foretages med det klare

forsæt selv at finde nye ofre, således at man kan få

dækket sin egen omkostning og videreføre et tab til næste

led i kæden.

At det ikke lykkes for alle er en logisk følge af

selve opbygningen af spillet, men om det lykkes den enkelte at realisere

gerningsindholdet i lovovertrædelsen må bero på en

tilfældighed nemlig den tilfældighed, om andre falder for

fristelsen til at deltage i spillet.

Mindretallet finder det således betænkeligt,

at det beror på et spørgsmål om held eller uheld, om man

bliver lovovertræder, eller om man bliver forurettet i disse

forbrydelser.

Læs alt

Endelig vil en politirazzia i forbindelse med pyramidespil

efterlade et spørgsmål om, hvem der er reel gerningsmand, eller

hvem der forblev offer, fordi politiet greb ind og standsede vedkommende i at

realisere sine egentlige hensigter, nemlig selv at blive bagmand.

Mindretallet finder ikke, at en »kriminalisering« af

yderste led vil forhindre en efterforskning og en forfølgelse af

bagmændene til pyramidespillene. Den, som taber sine sparepenge, vil i

førstegangstilfælde typisk bliver tildelt en advarsel og vil

stadig være motiveret til at afgive forklaring mod

bagmændene.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal (Venstres

medlemmer af udvalget) vil stemme for de stillede ændringsforslag og

vil redegøre for sin endelige stilling til lovforslaget ved 2.

behandling.

Et andet mindretal (Dansk Folkepartis og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

vedtagelse med de stillede ændringsforslag. Selv om

ændringsforslagene forkastes, vil dette mindretal stemme for

lovforslaget ved 3. behandling.

En del af dette mindretal (Dansk Folkeparti) kan

støtte lovforslaget om et indgreb over for pyramidespil. Dansk

Folkeparti erkender, at der har været en række ulykkelige

historier og skæbner forbundet med pyramidespil.

Dansk Folkeparti håber, at lovforslaget fra

regeringen vil have den ønskede virkning, nemlig at specielt

bagmændene bag de her spil holder op med deres forehavende, som i

høj grad kan være skadeligt for dem, der bliver involveret i

det.

Dansk Folkeparti ser dog visse problemer omkring

håndhævelsen af lovforslaget. Her må ansvaret i høj

grad ligge hos ministeren. Når regeringen siger, at man godt kan

håndtere en håndhævelse på den måde, som

lovforslaget lægger op til, er andre nødt til at stole på

det. Men det ændrer ikke ved, at Dansk Folkeparti er skeptisk over for,

at Folketinget i for stor grad skal tage ansvaret for

håndhævelsen.

Også set i lyset af, at de stillede

ændringsforslag sandsynligvis ikke vedtages, kan der blive grund til at

se på en revision af lovforslaget ved en senere lejlighed.

Et tredje mindretal (Det Konservative

Folkepartis medlemmer af udvalget) vil stemme for de stillede

ændringsforslag og vil redegøre for sin endelige stilling til

lovforslaget ved 2. behandling.

Et fjerde mindretal (Frihed 2000 s medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til vedtagelse med de stillede

ændringsforslag.

Ændringsforslag

Af et mindretal (V, KF, DF, KRF og FRI):

Til § 1

1) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af §

6, stk. 2, indsættes efter »udbyder«: »eller i øvrigt

deltager i «.

2) I den under nr. 5 foreslåede affattelse af §

6, stk. 3, indsættes efter »udbud«: »og anden deltagelse« .

Bemærkninger

Til nr. 1

Med udtrykket »eller i

øvrigt deltager i« udvides det strafbare

område i § 6, stk. 2, til selve det at deltage i pyramidespil,

således at indbetalingen af indskud til initiativtagerne eller

tidligere led i pyramiden i sig selv gøres strafbar, uanset om

deltageren har udbudt spillet til andre eller forsøgt herpå.

Med ændringsforslaget lyder den foreslåede

bestemmelse således:

»

Stk. 2. Den, der udbyder eller

i øvrigt deltager i pyramidespil, jf. § 5 a, straffes med bøde,

hæfte eller under skærpende omstændigheder med

fængsel indtil 2 år, medmindre højere straf er forskyldt

efter den øvrige lovgivning.«

Til nr. 2

Som konsekvens af ændringsforslag nr. 1 ændres

§ 6, stk. 3, således, at deltagelse, der finder sted i udlandet,

tillige gøres strafbart i det omfang, udbyderen er bosat i Danmark, og

de personer, spillet udbydes til, omfatter personer, der er bosat i

Danmark.

Med ændringsforslaget lyder den foreslåede

bestemmelse således:

»

Stk. 3. Strafansvaret efter

stk. 2 gælder også for udbud og anden deltagelse, der finder sted

i udlandet, i det omfang udbyderen og de personer, spillet udbydes til, er

bosat i Danmark. «

Dorte Bennedsen (S)

Lissa Mathiasen (S)

fmd. Per Kaalund (S)

Else Marie Mortensen (S) Jan Petersen (S)

Anne Baastrup (SF) nfmd. Sonja Albrink (CD)

Elisabeth Arnold (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Birthe Rønn Hornbech (V)

Inge Dahl-Sørensen (V) Karen Rønde (V)

Tom Behnke (FRI) Helge Adam Møller (KF)

Jens Heimburger (KF) Peter Skaarup (DF)

Jann Sjursen (KRF)

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål og

justitsministerens svar herpå

Spørgsmålene er optrykt efter ønske

fra Socialistisk Folkeparti.

Spørgsmål nr. 5:

Kan forbudet mod pyramidespil omgås ved en model,

hvor der sideløbende oprettes to pyramidespilsarrangementer,

således at der i hvert arrangement hverves nye deltagere, der betaler

indskud til toppen af den pyramidestruktur, de indtræder i, medens den

økonomiske bonus, der udbetales til medlemmer, der hverver de nye

deltagere, kommer fra det sideløbende pyramidearrangement?

Der henvises herved til formuleringen af lovforslagets § 5

a, 2. pkt., nr. 3: »en sådan vinding

hovedsageligt hidrører fra indskud fra deltagere, der

efterhånden indtræder i arrangementet.«

Svar:

Det er Justitsministeriets opfattelse, at de to

pyramidespilsarrangementer i den model, der er beskrevet i

spørgsmålet, har en sådan sammenhæng, at de må

betragtes som et samlet arrangement, der dermed i det hele er omfattet af

ordlyden i lovforslagets § 5 a, 2. pkt., nr. 3.

Det er endvidere mere generelt Justitsministeriets

opfattelse, at også andre arrangementer, der er opbygget med henblik

på at omgå lovens definition af pyramidespil, vil kunne

være omfattet af forbudet mod pyramidespil.

Efter Justitsministeriets opfattelse vil det f.eks. kunne

være tilfældet med andre konstruktioner, hvor der arbejdes med

tilsyneladende adskilte arrangementer til generering og udbetaling af

værdier.

Det er således efter ministeriets opfattelse ikke

nødvendigvis en forudsætning, at arrangementer, der formelt set

holdes adskilt, enkeltvis opfylder definitionen på et pyramidespil,

når arrangementerne ud fra en samlet bedømmelse har karakter af

et pyramidespil, der er forbudt efter den foreslåede bestemmelse i § 5

a.

Det samme gælder for andre måder, hvorpå

kravet om, at vindingen hovedsagelig skal hidrøre fra indskud fra

deltagere, der efterhånden indtræder i arrangementet, jf. den

foreslåede bestemmelse i § 5 a, 2. pkt., nr. 3, kan søges

omgået. Efter Justitsministeriets opfattelse vil man således ikke

kunne komme uden om forbudet mod pyramidespil ved f.eks. at

tilrettelægge spillet på en sådan måde, at den bonus

(»vinding«), der

udbetales, formelt set ikke stammer fra indskuddene fra nye deltagere, men i

stedet finansieres ved hjælp af andre midler, som

»bagmændene« ejer eller har

lånt. Anvendes indskuddene i en sådan konstruktion til hel eller

delvis dækning af de foretagne udbetalinger, vil der reelt være

tale om, at vindingen hidrører fra indskuddene fra nye deltagere.

Heller ikke bogholderimæssige konstruktioner af denne art bringer

således arrangementet uden for forbudets anvendelsesområde.

Det afgørende for, om der er tale om et

pyramidespil i lovens forstand, er således ikke den formelle

konstruktion, men det reelle indhold af arrangementet/arrangementerne.

Spørgsmål nr. 10:

Ministeren bedes nøje beskrive lovforslagets

afgrænsning mellem det straffri og det strafbare felt i forbindelse med

deltagelse i et typisk pyramidespil.

Svar:

Justitsministeriet anfører følgende om

strafansvar i bemærkningerne, pkt. 3.2:

»

Den strafbare handling

består i at udbyde pyramidespil. Det indebærer, at det ikke kun

er arrangørerne, der kan straffes, men også de personer, som

senere udbyder spillet til nye deltagere. En deltager i spillet vil

således kunne straffes i det omfang, den pågældende udbyder

spillet med henblik på at hverve nye deltagere.

Overtrædelsen fuldbyrdes ved udbydelsen. Der

foreligger således en fuldbyrdet overtrædelse, selv om det ikke

lykkes at hverve (nye) deltagere.

....

Justitsministeriet har overvejet, om kriminaliseringen

bør udstrækkes til selve det at deltage i et pyramidespil,

således at indbetalingen af indskud til initiativtagerne eller

tidligere led i pyramiden i sig selv gøres strafbar, uanset om

deltageren har udbudt spillet til andre.

Den omstændighed, at spillet er forbudt, og at der

er tale om en uønsket aktivitet, kan tale for, at det også skal

være muligt at straffe dem, der alligevel deltager. Fra et

beslægtet område kan nævnes, at deltagelse i utilladt

hasardspil på offentligt sted er strafbar efter straffelovens § 204,

stk. 3.

Justitsministeriet har imidlertid fundet det rigtigst ikke

at udstrække kriminaliseringen til den blotte deltagelse i spillet.

Dette hænger sammen med, at forbudet mod

pyramidespil bl.a. er begrundet i hensynet til at beskytte de ofte uerfarne

unge mennesker, der lader sig friste af spillet, og at de

pågældende, når arrangementet opdages, typisk har mistet de

betydelige beløb, som de har skudt ind i spillet. Det

forudsættes i den forbindelse, at selve det at foretage et indskud og

dermed deltage i pyramidespillet ikke anses som forsøg på at

udbyde spillet til andre.

Det skal fremhæves, at det straffri område for

deltagere er begrænset til den blotte deltagelse. Udbreder en deltager

spillet ved at hverve nye deltagere, vil der således være tale om

at »udbyde pyramidespil«, hvilket er strafbart efter den nye bestemmelse.

Også forsøg og medvirken vil i den forbindelse være

strafbart.«

Det vil således efter Justitsministeriets lovforslag

være en strafbar fuldbyrdet forbrydelse at udbyde pyramidespil. Dette

kan ske ved at rette henvendelse til andre personer ved brev, personligt,

telefonisk el.lign. med opfordring til at deltage i et pyramidespil. Herved

realiseres gerningsindholdet i straffebestemmelsen.

Der foreligger altså en fuldbyrdet

overtrædelse - og ikke blot et forsøg - når der er rettet

henvendelse til andre personer med opfordring til at deltage i et

pyramidespil, selv om det ikke ved henvendelsen lykkes at hverve nye

deltagere i spillet.

Det vil på den anden side ikke være en

fuldbyrdet forbrydelse at indbetale et indskud for deltagelse i et

pyramidespil.

Et andet spørgsmål er, hvorvidt der i en

sådan situation kan straffes for forsøg.

I almindelighed må en deltager, der indbetaler

indskuddet, have forsæt til at udbyde spillet. En beslutning om at

foretage en forbrydelse er imidlertid ikke i sig selv nok til at straffe for

forsøg. Der skal tillige være foretaget en handling, der sigter

til at fremme eller bevirke udførelse af en forbrydelse, jf.

straffelovens § 21. En sådan handling kan f.eks. bestå i at

udfærdige et brev med invitation til at deltage i et hvervemøde.

Indbetaling af indskud kan derimod efter

Justitsministeriets opfattelse næppe i sig selv karakteriseres som en

handling, der sigter til at fremme udbydelsen. Indbetalingen udgør

således ikke et skridt, der tager sigte på at udbyde spillet til

andre. På den baggrund har Justitsministeriet i lovforslagets

bemærkninger anført, at selve det at foretage et indskud og

dermed deltage i pyramidespillet ikke anses som forsøg på at

udbyde spillet til andre.

Spørgsmål nr. 11:

Når ministeren skriver i bemærkningerne, at

»Justitsministeriet har fundet det rigtigst ikke

at udstrække kriminaliseringen til den blotte deltagelse i spillet« , sker der så dermed ikke en udhuling af de

almindelige forsøgsregler?

Svar:

I bemærkningerne er der lagt op til, at deltagelse

alene i form af indbetaling af indskud ikke skal være strafbar - heller

ikke som forsøg.

Baggrunden herfor er, at lovforslaget har udspring i

ønsket om at beskytte de unge mennesker, der er potentielle deltagere

i pyramidespillene. Har man alene betalt et indskud uden at hverve andre, kan

et strafansvar derfor forekomme hårdt og i modstrid med

hovedintentionen bag forslaget.

Endvidere kan det - såfremt det gøres

strafbart alene at deltage - blive vanskeligere at komme spillene til livs,

fordi deltagerne og deres forældre vil afholde sig fra at anmelde

forholdene.

Som anført under besvarelsen af

spørgsmål nr. 10 kan selve det at foretage indskud og dermed

deltage i spillet efter Justitsministeriets opfattelse ikke anses som

forsøg (jf. straffelovens § 21) på at udbyde spillet til andre.

Den angivne retstilstand er således ikke udtryk for en udhuling af de

almindelige forsøgsregler, men alene udtryk for, hvad der efter

Justitsministeriets opfattelse må antages at følge af disse

regler.

Spørgsmål nr. 12:

Vil ministeren, efter at loven har været i kraft i

to år, udarbejde en redegørelse, hvor de indhøstede

erfaringer fra anklagemyndighed, domstole, forbrugerombudsmand, m.fl. bliver

beskrevet?

Svar:

Justitsministeriet er indstillet på at udarbejde den

ønskede redegørelse.

Spørgsmål nr. 13:

Findes der eksempler på strafbare handlinger, hvor

man ikke kan træde tilbage fra forsøg. Der tænkes på

den situation, at hvis man straffer det blotte forhold, at den unge

indbetaler et beløb, så er fælden klappet uden mulighed

for tilbagetræden.

Er det korrekt forstået, at der i virkeligheden

bliver tale om omvendt bevisbyrde, hvis den ovennævnte situation

opstår?

Svar:

Efter straffelovens § 22 er der straffrihed for en

gerningsmand, der afværger forbrydelsens fuldbyrdelse. Denne

bestemmelse er sålydende:

»

§ 22. Forsøg straffes

ikke, når gerningsmanden frivilligt og ikke på grund af

tilfældige hindringer for gerningens udførelse eller for

opnåelsen af det ved denne tilsigtede øjemed afstår fra

iværksættelsen eller hindrer fuldbyrdelsen eller foretager

handlinger, som ville have hindret fuldbyrdelsen, hvis denne ikke, ham

uafvidende, var mislykkedes eller ad anden vej var afværget.«

Bestemmelsen finder, for så vidt ikke andet er

bestemt, anvendelse på alle strafbare forhold, jf. straffelovens §

2.

Ved besvarelsen af spørgsmål nr. 4 fra

Folketingets Retsudvalg har Justitsministeriet ydet bistand til udformning af

et ændringsforslag, der indebærer, at den blotte deltagelse i

pyramidespil kriminaliseres.

Dette ændringsforslag medfører, at

bestemmelsens gerningsindhold vil være realiseret - og

overtrædelsen dermed fuldbyrdet - når man tager del i spillet,

f.eks. ved at betale indskud.

Når gerningsindholdet i straffebestemmelsen er

realiseret, er overtrædelsen fuldbyrdet, og der er ikke længere

tale om forsøg. Der vil som følge heraf ikke være

mulighed for straffri tilbagetræden fra forsøg, jf.

straffelovens § 22. Det vil med ændringsforslaget betyde, at det ikke

vil være muligt straffrit at træde tilbage fra forsøg

på deltagelse i et pyramidespil, efter at den pågældende

har taget del i spillet, f.eks. ved indbetaling af indskud. Det er i den

pågældende situation ikke dækkende for

ændringsforslaget at tale om omvendt bevisbyrde. Snarere kan forholdet

udtrykkes på den måde, at fælden er klappet i en

sådan grad, at der ikke er nogen som helst mulighed for at bevise sig

ud af den.

Inden gerningsindholdet er realiseret, kan gerningsmanden

straffrit træde tilbage fra forsøget, hvis dette sker frivilligt

og ikke på grund af tilfældige hindringer, jf. straffelovens §

22. Det vil med ændringsforslaget betyde, at der f.eks. kan

trædes straffrit tilbage fra forsøg på deltagelse i et

pyramidespil, hvis en person af egen drift forlader et hvervemøde,

inden der er indgået en aftale om at deltage i et pyramidespil.

Hindres underskrivelsen af en aftale om deltagelse i et

pyramidespil, f.eks. på grund af politiets ankomst til et

hvervemøde, kan det efter Justitsministeriets opfattelse ikke antages,

at gerningspersonen er trådt frivilligt tilbage fra sit forsøg

på at »deltage i pyramidespil«, og den pågældende vil derfor kunne

straffes for forsøg på overtrædelse af

straffebestemmelsen.

Efter den nuværende affattelse af lovforslaget kan

der straffrit trædes tilbage fra forsøg, indtil pyramidespillet

er udbudt. Det vil sige, at der straffrit kan trædes tilbage fra

forsøg på udbud af pyramidespil, f.eks. ved af egen drift at

aflyse et hvervemøde.

Er der alene foretaget indskud i spillet - og altså

ikke taget skridt til at udbyde spillet til andre - vil der som nævnt i

besvarelsen af spørgsmål 10 og 11 ikke efter den nuværende

affattelse af lovforslaget være spørgsmål om (frivillig)

tilbagetræden fra forsøg, idet der slet ikke foreligger noget

forsøg.

Lignende dokumenter