1997 BSF 45 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGELFORENKLING PÅ MILJØ- OG NATUROMRÅDET
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Med henblik på at forenkle den offentlige administration, nedbringe og
forenkle regelmængden samt lette de administrative byrder pålægges regeringen
at iværksætte et regelforenklingsarbejde på miljø- og naturområdet med
henblik på at gøre miljø- og naturlovgivningen klar, logisk og systematisk.
Bemærkninger til forslaget
Venstre og Det Konservative Folkeparti har sat regelforenkling og
afbureaukratisering højt på dagsordenen. I folketingsåret 1996-97 fremsatte
Venstre og Det Konservative Folkeparti et fælles beslutningsforslag
(beslutningsforslag nr. B 127), hvor regeringen blev pålagt at nedbringe og
forenkle regelmængden samt lette de administrative byrder. Nærværende
beslutningsforslag, som er en genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 130
fra folketingsåret 1996-97 (se Folketingstidende, forhandlingerne s. 7172 og
7990, Tillæg A s. 5440 og Tillæg B s. 1115), er et led i en række konkrete
beslutningsforslag om regelforenkling og en opfølgning på beslutningsforslag
nr. B 127 fra sidste folketingsår.
»Loven skal være ærlig og retfærdig, tålelig, efter landets sædvane,
passende og nyttig og tydelig, så at alle kan vide og forstå, hvad loven
siger.«
Sådan lød det allerede i Jyske Lov fra 1241. Men eftertiden har ikke været
venlig ved den danske lovgivning, som til stadighed er blevet mere uklar,
forvirrende og bureaukratisk. Dette gælder også miljølovgivningen. Den
offentlige regulering har efterhånden fået et sådant omfang, at
virksomhederne og borgerne i snart hver en handling støder på regler og
forskrifter og barrierer, som begrænser dem i deres udfoldelse. Reglerne er
blevet så mange og så komplicerede, at der hver dag er borgere og
virksomheder, som må give op over for systemet, og problemerne bliver ikke
mindre med tiden.
Det er nødvendigt med en gennemgribende reform af miljølovgivningen, hvis
lovgivningen skal virke efter hensigten. Lovgivningen skal bygges klart,
logisk, systematisk og grundigt op, og der skal i større udstrækning anvendes
Læs alt
mål- og rammestyring.
Forslagsstillerne tager afstand fra de mange bemyndigelser, der gives til
miljømyndighederne. De er ofte meget vidtgående og åbner for en meget
varierende retshåndhævelse.
Et graverende eksempel på forskelsbehandling efter loven er A/S Øresunds
depot af forurenet jord på Prøvestenen ved København. Der er tale om det
største forureningsdepot, der nogen sinde er set i Danmark - 40.000
kubikmeter af den mest forurenede jord. Det blev etableret uden
miljøkendelse, men på en midlertidig godkendelse fra Københavns Kommunes
miljøkontrol. Dansk Kabelskrot på Lolland fik en bøde på 300.000 kr. for uden
miljøgodkendelse at have foretaget en oplagring, som blot var en hundrededel
af den på Prøvestenen, jf. telegram fra Ritzaus Bureau den 12. februar 1997.
På naturområdet er der også behov for regelforenkling. Der er f.eks. store
problemer for befolkningen med at forstå naturbeskyttelseslovens § 3.
Eksempelvis har en 70-årig marskbonde fra Ribe fået besked om, at han ikke
må sætte ploven i hovedparten af den jord, som hans slægt har dyrket i
generationer. Dette skyldes hovedsagelig bestemmelsen i
naturbeskyttelseslovens § 3, hvorefter der ikke må foretages ændringer i
tilstanden af bl.a. ferske enge.
Bestemmelsen indebærer, at landmanden ikke kan afgøre, hvornår en fersk
eng skal pløjes, hvis den har været udlagt til eng eller græsningsmark i mere
end 7 år. Loven indebærer, at arealet kun må pløjes efter samme mønster som
hidtil. Ved drift af marskjord er det normalt, at græsarealer henlægges i
græs i længere perioder, hvorefter de oppløjes for en kortere periode og
derpå atter udlægges med græs.
Marskbonden fra Ribe har i mange år haft et stort kreaturhold og kan
derfor indrette sig på, at hans græsmarker skal kunne bruges i meget lange
perioder. Nu er han fastlåst i den driftsform, og en ny ejer af gården vil
også være bundet af den.
Eksemplet er desværre ikke enestående. Overalt i landet findes mennesker,
som må sande, at de ikke kan bruge deres landbrugsjord, som de plejer.
Miljø- og Energiministeriets reaktion på denne slags eksempler er at
udgive et 14 siders notat om, hvordan man skal forstå naturbeskyttelseslovens
§ 3, for så vidt angår ferske enge, jf. Miljø- og Planlægningsudvalget,
1996-97, alm. del - bilag 825. Notatet skulle gøre op med en række
misforståelser og præcisere fortolkninger af gældende regler. Dette er ikke
lykkedes, snarere tværtimod. Forløbet viser med al tydelighed, at der er brug
for regelforenkling på naturområdet.
Miljøet er et af de områder, som den nuværende regering valgte at gå i en
stor bue udenom i dens lov-saneringskampagne.
Det er ikke overraskende, når man tager i betragtning, at den nuværende
socialdemokratiske miljø- og energiminister har skabt et af de mest
regeltunge og bureaukratiske ministerier.
Statsminister Poul Nyrup Rasmussen lovede dog i forbindelse med debatten
den 21. maj 1996 om forespørgsel nr. F 44 om foreneligheden mellem
lovgivningen inden for blandt andet planlægnings- og miljøområdet og
bestemmelserne i grundlovens § 72 og § 73, at han ikke ville udelukke, at
regeringen i næste runde kunne se på Miljø- og Energiministeriets område.
Forslagsstillerne vil gerne opfordre regeringen til snarest at tage fat på
denne næste runde.
Evan Jensen, formand for Kommunernes Landsforening, og Thorkild Simonsen,
daværende borgmester i Århus Kommune og nuværende indenrigsminister, har i et
indlæg i Berlingske Tidende den 1. april 1997 blandt andet udtalt, at miljø-
og energiministeren har sat sig i spidsen for opbygningen af et
planbureaukrati, der ikke har set sin lige i dansk planlægningshistorie.
Ifølge et telegram fra Ritzaus Bureau den 12. februar 1997 udtaler lektor
Peter Pagh fra Københavns Universitet, at »miljølovgivningen efterhånden
er blevet helt uforståelig, selv for fagfolk« . . . og, at »det er
helt nødvendigt med en gennemgribende reform, hvis lovgivningen skal virke
efter hensigten.« Peter Pagh er lektor i miljøret og har gennem seks år
forsket i miljølovene.
Skriftlig fremsættelse
Hans Christian Schmidt (V)
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling på miljø- og
naturområdet.
(Beslutningsforslag nr. B 45).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling på miljø- og naturområdet Retsinformation · 18. januar 2000
- 1997 BSF 7 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGELFORENKLING GENNEM OBLIGATORISK BRUG AF ERHVERVSMINISTERIETS TESTPANEL Retsinformation · 9. oktober 1997
- 1997 BSF 90 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGELFORENKLING GENNEM OVERFØRELSE AF LANDZONEKOMPETENCEN TIL KOMMUNERNE Retsinformation · 12. december 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem overførelse af landzonekompetencen til kommunerne Retsinformation · 19. november 1998
- 1997 BSF 74 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGELFORENKLING GENNEM INDFØRELSE AF BYRDEBUDGETTER Retsinformation · 2. december 1997
- 1997 BSF 33 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM REGELFORENKLING GENNEM ETABLERING AF EN DEREGULERINGSENHED Retsinformation · 23. oktober 1997