Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret

1999/1 TBL 151Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget12. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af

Indfødsretsudvalget den 15. december 1999

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

dansk indfødsret

(Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk

indfødsret ved erklæring)

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev

henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Det Radikale

Venstres, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000´s medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis og

Enhedslistens medlemmer af udvalget) indstiller lovforslaget til

forkastelse.

Det er mindretallets opfattelse, at børn og unge,

der er vokset op i Danmark, bør have adgang til at blive danske

statsborgere. For disse unge er Danmark deres hjemland, uanset at de formelt

har haft andet statsborgerskab under deres opvækst.

Lovforslaget vil efter mindretallets opfattelse skade de

unges integration i Danmark. Muligheden for dansk statsborgerskab til unge er

et tilsagn om, at de også formelt kan blive integreret i det danske

samfund med de rettigheder og pligter, der følger deraf. Det er efter

mindretallets opfattelse et centralt punkt i integrationsprocessen, at der

gennem et statsborgerskab sker et brud med den rolle, som mange unge placeres

i som » udlændinge«, »andengenerationsindvandrere«, »fremmede« og andre tilsvarende kategoriseringer. Uden

statsborgerskabet fastholdes folk i en rolle, som »udenforstående« i

modsætning til »os andre«. Retten til statsborgerskab er et vigtigt redskab til

Læs alt

at fremme integrationen.

Forslagets kriterier for afvisning af statsborgerskab ved

erklæring forstærker denne situation. Ifølge kriterierne

vil selv mindre forseelser medføre tab af retten til statsborgerskab

ved erklæring. Der er på ingen måde tale om, at det

udelukkende er hård kriminalitet, der skal medføre tab af retten

til statsborgerskab ved erklæring. Det vil betyde, at unge uden dansk

statsborgerskab i praksis vil blive straffet ekstra sammenlignet med deres

omgangskreds af unge med dansk statsborgerskab.

Det er bemærkelsesværdigt, at Danmark med

lovforslaget kommer til at stille strengere krav til unge udlændinge,

der søger dansk statsborgerskab, end dem, der gælder for unge

udlændinge fra Norden og EU, der søger om statsborgerskab i

Danmark. Mindretallet har her bemærket sig, hvad Det Danske Center for

Menneskerettigheder skriver på side 2 i sin henvendelse til

Folketinget, jf. L 151 bilag 9:

»

Lovforslaget kan desuden

føre til, at andengenerationsindvandrere fra de andre nordiske lande

og EU's medlemslande i visse henseender behandles bedre end danske

andengenerationsindvandrere; en sådan forskelsbehandling kan

næppe opfattes som rimelig og objektivt begrundet.«

Menneskerettighedscentret har ligeledes påpeget, at

forslaget heller ikke er i overensstemmelse med intentionerne i de

internationale konventioner på området, som Danmark har

underskrevet. Blandt andet fremgår det af Europarådets Konvention

om Statsborgerret, at en person, som er født i en stat eller har haft

fast bopæl i denne i en periode før det fyldte 18. år,

skal have en lettere adgang til at få statsborgerskab end normalt

fastsat. Med dette lovforslag indskrænkes muligheden for at

følge denne hensigt, hvilket efter mindretallets opfattelse er forkert

og går imod de intentioner, der ligger i at tilskynde til

opnåelse af statsborgerskab som et af flere redskaber til integration i

det danske samfund.

Mindretallet tager skarpt afstand fra den måde,

flertallet har hastet denne lovændring igennem på. De mange

højtidelige erklæringer om at sikre en højere lovkvalitet

og grundighed i behandlingen af lovforslag er fuldstændig tilsidesat i

denne sag. Efter mindretallets opfattelse har flertallet ingen saglig grund

til at gennemtvinge denne ændring uden seriøs diskussion. Der er

alene tale om, at man af populistiske hensyn ønsker at tækkes en

medieoppisket »folkestemning« om at gribe ind og vise, at man er »tough on crime«. På

den måde vil man uagtet konsekvenserne af sine beslutninger

lægge sig i kølvandet på de retspolitiske

højrevinde, der blæser ind over landet fra blandt andet USA og

Storbritannien.

At dette er tilfældet, tydeliggøres efter

mindretallets opfattelse af det forhold, at justitsministeren har undladt at

sende lovforslaget til høring hos eksperter uden for

Justitsministeriet, inden det blev fremsat. Efter mindretallets opfattelse er

det uagtet at ministeren mener, at der ikke foreligger nogen tradition for

at sende lovforslag inden for indfødsretsområdet til

høringer et udtryk for en ligegyldighed med hensyn til at sikre en

høj kvalitet i lovgivningsprocessen.

Mindretallet finder ikke, at justitsministerens svar har

udelukket, at lovforslaget er i strid med grundlovens § 44, stk. 1, om, at

ingen udlænding kan få indfødsret uden ved lov, idet

grundlovsbestemmelsen forudsætter, at en lov om adgang til

indfødsret ved erklæring indeholder bestemte, faste betingelser

for adgangen til indfødsret, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 4,

i lovforslag nr. L 69 om ændring af lov om dansk indfødsret, lov

om offentlig aktion ved aktionsledere og lov om vagtvirksomhed

(folketingsåret 1998-99).

Dorte Bennedsen (S)

fmd.

Sandy Brinck (S) Lars Kramer Mikkelsen (S)

Hugo Sørensen (S) Margot Torp (S)

Jens Peter Vernersen (S) Knud Erik Hansen (SF)

Henrik Svane (RV) Søren Søndergaard (EL)

Erik Larsen (V) Gyda Kongsted (V)

Preben Rudiengaard (V)

Helge Adam Møller (KF)

Henriette Kjær (KF) Poul Nødgaard (DF)

nfmd. Tom Behnke (FRI) Ole M. Nielsen (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Lignende dokumenter