Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om dansk indfødsret

1999/1 BTL 151Betænkning over lovforslagFolketinget11. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af

Indfødsretsudvalget den 14. december 1999

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

dansk indfødsret

(Ændring af reglerne om erhvervelse af dansk

indfødsret ved erklæring)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til justitsministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra Det Danske Center for Menneskerettigheder og

IND-sam.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Venstres, Det Konservative Folkepartis, Dansk Folkepartis, Det Radikale

Venstres, Kristeligt Folkepartis og Frihed 2000 s medlemmer af udvalget)

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Dansk Folkepartis

medlem af udvalget) bemærker, at når Dansk Folkeparti kan

støtte lovforslaget, så hænger det sammen med, at der er

tale om et skridt i den rigtige retning.

Dansk Folkeparti havde dog gerne set, at muligheden for at

erhverve dansk indfødsret ved erklæring helt blev ophævet.

En ophævelse af erklæringsmuligheden, så alle, der

ønsker at erhverve dansk indfødsret, skal søge om at

blive optaget på et lovforslag, som behandles tre gange i Folketinget,

er efter Dansk Folkepartis opfattelse bedre i overensstemmelse med

grundlovens § 44, stk. 1, som lyder: »Ingen udlænding kan få

indfødsret uden ved lov«.

Læs alt

Dansk Folkeparti har derfor den 18. november 1999 dvs.

før fremsættelsen af dette lovforslag fremsat

beslutningsforslag nr. B 42 om stop for tildeling af indfødsret via

statsamterne.

Selv om lovforslaget som nævnt er et skridt i den

rigtige retning, vil det dog fortsat være således, at der ikke

stilles de samme krav til de personer, der benytter erklæringsreglerne,

som til de personer, der ansøger om at blive optaget på et

lovforslag. De personer, som benytter erklæringsreglerne, skal f.eks.

ikke opfylde kravet om uden brug af omskrivninger eller andre sprog og med

den accent, som er naturlig, at kunne deltage ubesværet i en almindelig

samtale på dansk.

Dansk Folkeparti finder det bl.a. på den baggrund

rigtigst, at alle, der ønsker at erhverve dansk indfødsret,

skal søge om at blive optaget på et lovforslag, så

Folketinget får lejlighed til at behandle hver enkelt ansøgning

og i den forbindelse konstatere, om f.eks. kravet til danskkundskaber er

opfyldt.

Et andet mindretal inden for flertallet (Frihed 2000 s

medlem af udvalget) bemærker, at Frihed 2000 havde foretrukket, at alle

udlændinge skulle søge om dansk statsborgerskab gennem

Folketinget ved optagelse på lovforslag, jf. det af Frihed 2000

fremsatte beslutningsforslag nr. B 40 om stop for tildeling af dansk

statsborgerskab ved erklæring. Frihed 2000 kan dog støtte

lovforslaget, hvorefter de unge udlændinge, der begår

kriminalitet, ikke længere kan få dansk statsborgerskab ved

erklæring, men er henvist til at søge via Folketinget, hvorved

Folketinget kan foretage en individuel vurdering af ansøgeren.

Denne mere konsekvente holdning fra Frihed 2000 s side

skyldes, at vi finder, at alle udlændinge skal opfylde alle kriterierne

for tildeling af dansk statsborgerskab og ikke kun kriminalitetskriteriet.

Frihed 2000 ønsker således, at alle udlændinge, der

ønsker dansk statsborgerskab, skal have holdt sig fri af kriminalitet,

kunne forsørge sig selv og være gældfri til det offentlige

samt beherske det danske sprog i skrift og tale.

Med lovforslaget opnås kun, at unge udlændinge

skal have holdt sig fri af kriminalitet for at opnå dansk

statsborgerskab ved erklæring. Der stilles således ikke nogen

krav om evnen til at kunne forsørge sig selv, være gældfri

eller kunne beherske det danske sprog i skrift og tale.

I øvrigt vil det være langt mere rimeligt, om

der gælder de samme regler for alle udlændinge. Det vil fjerne

den forskelsbehandling, som finder sted, og som også vil finde sted

efter lovforslagets vedtagelse.

Uanset om Frihed 2000 vil få vedtaget sit

beslutningsforslag nu eller senere, vil Frihed 2000 stemme for regeringens

lovforslag, da dette lovforslag trods alt er et skridt i den rigtige retning

og ikke forhindrer en yderligere ligebehandling i fremtiden.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis medlem af

udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2.

behandling.

Mindretallet vil ikke tage stilling til lovforslaget

på det foreliggende grundlag, men vil, når der er kommet

tilfredsstillende svar på de stillede spørgsmål,

redegøre for sin stilling. Mindretallet tager afstand fra

hastebehandlingen, som findes uforsvarlig og uden saglig grund.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) vil redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 2.

behandling.

Mindretallet vil ikke tage stilling til lovforslaget

på det foreliggende grundlag, men vil, når der er kommet

tilfredsstillende svar på de stillede spørgsmål,

redegøre for sin stilling. Mindretallet tager afstand fra

hastebehandlingen, som findes uforsvarlig og uden saglig grund.

Dorte Bennedsen (S)

fmd.

Sandy Brinck (S) Lars Kramer Mikkelsen (S)

Hugo Sørensen (S) Margot Torp (S)

Jens Peter Vernersen (S) Knud Erik Hansen (SF)

Henrik Svane (RV) Søren Søndergaard (EL)

Erik Larsen (V) Gyda Kongsted (V)

Preben Rudiengaard (V)

Helge Adam Møller (KF)

Henriette Kjær (KF) Poul Nødgaard (DF)

nfmd. Tom Behnke (FRI) Ole M. Nielsen (KRF)

Centrum-Demokraterne havde ikke medlemmer i udvalget.

Lignende dokumenter