Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse

2002/1 TBL 36Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget10. december 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af

Indfødsretsudvalget den 9. december 2002

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om indfødsrets

meddelelse

[af integrationsministeren (Bertel Haarder)]

1. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 23. oktober 2002 og var til

1. behandling den 14. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling

henvist til behandling i Indfødsretsudvalget. Udvalget afgav

betænkning den 28. november 2002. Lovforslaget var til 2. behandling

den 3. december 2002, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i

Indfødsretsudvalget.

Møder

Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.

Spørgsmål

Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget

stillet 3 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig

besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmålene og

integrationsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til

tillægsbetænkningen.

2. Indstillinger og politiske bemærkninger

Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller

lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger

efter 2. behandling.

Et andet mindretal i udvalget (S og EL) vil ved 3.

behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Som Socialdemokraternes medlemmer af udvalget

Læs alt

bemærkede i betænkningen til 2. behandling, burde lovforslaget

have været delt i to elementer, idet Socialdemokraterne ønskede

at tydeliggøre det klare holdningsskifte, der er sket i forbindelse

med regeringspartiernes aftale med Dansk Folkeparti.

Ud over at være et klart brud på mange

års tradition i folketingsarbejdet på

indfødsretsområdet, hvor der normalt er indgået brede

politiske aftaler, er regeringens aftale med Dansk Folkeparti også et

klart politikskifte med hensyn til muligheden for dispensation fra reglen om

at kunne tale det danske sprog. Et krav, Socialdemokraterne er enige med

regeringen i, da en ansøger, der søger dansk indfødsret,

principielt skal kunne tale dansk, men Socialdemokraterne mener, der skal

kunne dispenseres fra reglen.

For Socialdemokraterne er en ansøgning om dansk

indfødsret udtryk for et ønske om yderligere integration i det

danske samfund. Socialdemokraterne mener, at muligheden for at søge om

dansk statsborgerskab er »lyset i tunnelen« for mange flygtninge og indvandrere.

Den tidligere aftale mellem partierne gav en klar

dispensationsmulighed for ansøgere, der pga. alder, helbred og lign.

alligevel kunne opnå dansk indfødsret ved forskellig

dokumentation til Indfødsretsudvalget.

Virkeligheden med regeringens nye aftale med Dansk

Folkeparti vil være, at i stribevis af ansøgere nu får

afslag, til trods for at de ingen jordisk chance har for at lære dansk

på grund af PTSD (posttraumatisk stress-syndrom), tortur,

døvhed, blindhed, alderssvækkelse m.m.

Socialdemokraterne ønsker på ingen måde

at beskytte kriminelle ansøgere eller ansøgere med store

restancer til det offentlige, men ønsker at leve op til internationale

forpligtelser, herunder at sikre ansøgere en reel mulighed for at

opnå dansk statsborgerskab.

Et tredje mindretal i udvalget (DF) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Et fjerde mindretal i udvalget (SF) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Et femte mindretal i udvalget (RV) vil

redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.

Efter Det Radikale Venstres opfattelse understreger den

seneste politiske udvikling i spørgsmålet om tildeling af

indfødsret nødvendigheden af at få gennemført en

grundig undersøgelse af den hidtidige praksis for ansøgning om

og tildeling af statsborgerskab.

Det Radikale Venstre finder det problematisk, at reglerne

for, hvem der kan få indfødsret, findes i et cirkulære,

som ikke undergår en bred demokratisk behandling blandt Folketingets

partier og i folketingssalen. Det betyder, at afgørelser om, hvem der

nægtes indfødsret, i realiteten ikke er underlagt nogen

demokratisk kontrol eller offentlighed.

Parlamentarisk forstærkes de eksisterende problemer

af, at der blandt forligspartierne bag indfødsretscirkulæret er

enighed om, hvem der ikke kan få indfødsret, men ikke om, hvem

der kan. Det kan således blive partier uden for forligskredsen, der

skal bære en lov igennem, hvis bagvedliggende forudsætninger, de

ikke er enige i.

Det Radikale Venstre beklager, at tildeling af

statsborgerskab ikke længere foregår med den værdighed, som

sådanne personspørgsmål bør behandles med. Vi

finder det anstødeligt, at nogle mennesker og deres personlige forhold

skal udstilles i en lovgivning, som ikke længere lader sig behandle

uden debat.

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin,

Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for

tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med

medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med

indstillinger eller politiske udtalelser i

tillægsbetænkningen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er

optrykt i tillægsbetænkningen. Der gøres opmærksom

på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle

et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.

Hans Andersen (V)

Inge Dahl-Sørensen (V)

Birthe Rønn Hornbech (V)

Lars Christian Lilleholt (V)

Søren Krarup (DF)

nfmd.

Jesper Langballe (DF)

Else Theill Sørensen (KF) fmd.

Jørgen S. Lundsgaard (KF)

Eyvind Vesselbo (V) Bjarne Laustsen (S)

Lars Kramer Mikkelsen (S) Lotte Bundsgaard (S)

Morten Bødskov (S) Sandy Brinck (S)

Kamal Qureshi (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV)

Søren Søndergaard (EL)

Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin,

Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

55

*

Enhedslisten (EL)

4

Socialdemokratiet (S)

52

Kristeligt Folkeparti (KRF)

4

Dansk Folkeparti (DF)

22

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

16

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

12

Siumut (SIU)

1

Det Radikale Venstre (RV)

9

Uden for folketingsgrupperne (UFG)

2

*

Heraf 1 medlem valgt på

Færøerne

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende L 36 omdelt efter

afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

13

Betænkning afgivet 28/11-02

14

Spm. 6 om en lettere sagsbehandling vedrørende ansøgere om

indfødsret, til integrationsministeren

Spm. 7 om kontoraftale, til integrationsministeren

15

Spm. 8 om inddragelse af ekstern ekspertise i forbindelse med situationen

på indfødsretsområdet, til integrationsministeren

16

Udkast til betænkning

17

Svar på spm. 6 om en lettere sagsbehandling vedrørende

ansøgere om indfødsret, fra integrationsministeren

Svar på spm. 7 om kontoraftale, fra integrationsministeren

18

Svar på spm. 8 om inddragelse af ekstern ekspertise i forbindelse

med situationen på indfødsretsområdet, fra

integrationsministeren

Bilag 2

Spørgsmål 6, 7 og 8 til integrationsministeren

og dennes svar herpå

Spørgsmålene og integrationsministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra Socialdemokratiet.

Spørgsmål 6:

Agter ministeren at sikre en aftale båret af et

flertal i Folketinget, således at der kan sikres en ensartet

gennemskuelig sagsbehandling af de mennesker, der søger dansk

indfødsret, således at det er retssikkerhed fremfor

vilkårlighed, der præger behandlingen af sagerne?

Svar:

Grundlovens § 44, stk. 1, er sålydende:

»

§ 44. Ingen udlænding

kan få dansk indfødsret uden ved lov.«

Grundloven indeholder ingen særlige bestemmelser om

behandlingen af love om meddelelse af dansk indfødsret. Dette

indebærer, at det er grundlovens almindelige bestemmelser om

behandlingen af lovforslag, der finder anvendelse også på

sådanne forslag. Lovforslag om meddelelse af indfødsret kan

således fremsættes af regeringen, jf. grundlovens § 21, eller af

et folketingsmedlem, jf. § 41, stk. 1. Lovforslaget skal gennemgå tre

behandlinger, jf. § 41, stk. 2. Folketingets møder er normalt

offentlige, jf. § 49.

I mange år har der været en forståelse

mellem regeringen og partier, der udgør et flertal i Folketinget, om

meddelelse af indfødsret. Det store antal ansøgere gør

det hensigtsmæssigt, at der inden fremsættelse af et lovforslag

kan skabes klarhed over, hvilke ansøgere der på forhånd

kan undlades optaget på lovforslaget, fordi de ikke opfylder de krav,

som et flertal af Folketingets medlemmer ønsker at stille som

betingelse for meddelelse af indfødsret. Det kan også være

hensigtsmæssigt på forhånd at have afklaret, hvilke

ansøgere der på forhånd klart opfylder betingelserne for

at opnå indfødsret ved lov. Endelig kan det være

hensigtsmæssigt ved en samrådsprocedure før lovforslagets

fremsættelse at få afklaret, hvorledes et flertal af Folketingets

medlemmer stiller sig til tvivlsomme sager.

Denne fremgangsmåde, der ikke er reguleret i

grundloven, er begrundet i praktiske hensyn.

Regeringspartierne har sammen med Dansk Folkeparti i

aftale om indfødsret fastlagt retningslinier for optagelse på

lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. cirkulæreskrivelse nr.

55 af 12. juni 2002.

Såvel de tidligere som de nuværende politisk

fastsatte retningslinjer på indfødsretsområdet sikrer, at

vedkommende ministerium nu Integrationsministeriet gennemgår

ansøgninger om dansk indfødsret og udarbejder lovforslag om

indfødsrets meddelelse på et ensartet og gennemskueligt

grundlag.

Den seneste indfødsretsaftale indebærer, at

personer, som ikke klart opfylder de betingelser, som aftaleparterne har

fastsat for optagelse på et lovforslag om indfødsrets

meddelelse, af Indfødsretskontoret meddeles, at de ikke aktuelt kan

opnå dansk indfødsret.

Dette er der ikke noget nyt i. Også tidligere

retningslinjer på indfødsretsområdet har indebåret,

at ansøgere, som ikke klart opfyldte de i retningslinjerne fastlagte

betingelser af ministeriet fik meddelelse om, at de ikke ville blive optaget

på et lovforslag.

Derimod er det nyt, at parterne bag den nuværende

indfødsretsaftale ikke er enige om, at de personer, som er optaget

på et lovforslag om indfødsrets meddelelse på grundlag af

de fastsatte retningslinjer, i alle tilfælde bør meddeles dansk

indfødsret.

Konsekvensen af denne aftale er derfor, at der ikke

på forhånd er sikret et flertal i Folketinget for at meddele alle

personer på et lovforslag dansk indfødsret. Dette

indebærer, at Folketingets behandling efter lovforslagets

fremsættelse får en større betydning end tidligere, for

så vidt som det ikke på forhånd på samme måde

er afgjort, at alle ansøgere optaget på lovforslaget skal

meddeles dansk indfødsret.

Dette svarer fuldstændig til den sædvanlige

procedure i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslag. Det

udgør ikke noget statsretligt problem, at der ikke på

forhånd er sikret flertal for et lovforslag ved forslagets

fremsættelse.

Spørgsmål 7:

Hvorledes vil ministeren håndtere en kontoraftale,

der umiddelbart er båret af et flertal i Folketinget, men som i

realiteten ikke er det?

Svar:

Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr.

6.

Spørgsmål 8:

Vil ministeren drage omsorg for at inddrage ledende

statsretlig ekstern ekspertise for at afklare situationen på

indfødsretsområdet?

Svar:

Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding få

dansk indfødsret uden ved lov .

Grundlovens § 44 har i en årrække været

suppleret af retningslinjer fra Folketinget til den relevante administrative

myndighed. Retningslinjerne har givet og giver den administrative myndighed

et grundlag for at visitere ansøgninger om dansk indfødsret med

det formål enten at optage en ansøger direkte på et

lovforslag om indfødsrets meddelelse, at forelægge

ansøgningen for Folketingets Indfødsretsudvalg eller hvor det

på forhånd er klart, at den pågældende ikke aktuelt

vil blive meddelt dansk indfødsret af Folketinget at meddele anslag

på ansøgningen.

Den gældende ordning for meddelelse af dansk

indfødsret udgør efter ministeriets opfattelse ikke noget

statsretligt problem, jf. herved også ministeriets besvarelse af

spørgsmål nr. 6 af 4. december 2002.

Integrationsministeriet har i øvrigt ud fra det

stillede spørgsmål vanskeligt ved at vurdere, om der med

spørgsmålet sigtes til aspekter i forbindelse med behandlingen

af indfødsretssager, som ikke er omtalt i denne besvarelse eller i

besvarelsen af spørgsmål nr. 6.

Lignende dokumenter