Tillægsbetænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tillægsbetænkning afgivet af
Indfødsretsudvalget den 9. december 2002
Tillægsbetænkning
over
Forslag til lov om indfødsrets
meddelelse
[af integrationsministeren (Bertel Haarder)]
1. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 23. oktober 2002 og var til
1. behandling den 14. november 2002. Lovforslaget blev efter 1. behandling
henvist til behandling i Indfødsretsudvalget. Udvalget afgav
betænkning den 28. november 2002. Lovforslaget var til 2. behandling
den 3. december 2002, hvorefter det blev henvist til fornyet behandling i
Indfødsretsudvalget.
Møder
Udvalget har, efter at lovforslaget blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i 1 møde.
Spørgsmål
Udvalget har under den fornyede behandling af lovforslaget
stillet 3 spørgsmål til integrationsministeren til skriftlig
besvarelse, som denne har besvaret. Spørgsmålene og
integrationsministerens svar herpå er optrykt som bilag 2 til
tillægsbetænkningen.
2. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et mindretal i udvalget (V og KF) indstiller
lovforslaget til vedtagelse i den affattelse, hvori det foreligger
efter 2. behandling.
Et andet mindretal i udvalget (S og EL) vil ved 3.
behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod lovforslaget.
Som Socialdemokraternes medlemmer af udvalget
Læs alt
bemærkede i betænkningen til 2. behandling, burde lovforslaget
have været delt i to elementer, idet Socialdemokraterne ønskede
at tydeliggøre det klare holdningsskifte, der er sket i forbindelse
med regeringspartiernes aftale med Dansk Folkeparti.
Ud over at være et klart brud på mange
års tradition i folketingsarbejdet på
indfødsretsområdet, hvor der normalt er indgået brede
politiske aftaler, er regeringens aftale med Dansk Folkeparti også et
klart politikskifte med hensyn til muligheden for dispensation fra reglen om
at kunne tale det danske sprog. Et krav, Socialdemokraterne er enige med
regeringen i, da en ansøger, der søger dansk indfødsret,
principielt skal kunne tale dansk, men Socialdemokraterne mener, der skal
kunne dispenseres fra reglen.
For Socialdemokraterne er en ansøgning om dansk
indfødsret udtryk for et ønske om yderligere integration i det
danske samfund. Socialdemokraterne mener, at muligheden for at søge om
dansk statsborgerskab er »lyset i tunnelen« for mange flygtninge og indvandrere.
Den tidligere aftale mellem partierne gav en klar
dispensationsmulighed for ansøgere, der pga. alder, helbred og lign.
alligevel kunne opnå dansk indfødsret ved forskellig
dokumentation til Indfødsretsudvalget.
Virkeligheden med regeringens nye aftale med Dansk
Folkeparti vil være, at i stribevis af ansøgere nu får
afslag, til trods for at de ingen jordisk chance har for at lære dansk
på grund af PTSD (posttraumatisk stress-syndrom), tortur,
døvhed, blindhed, alderssvækkelse m.m.
Socialdemokraterne ønsker på ingen måde
at beskytte kriminelle ansøgere eller ansøgere med store
restancer til det offentlige, men ønsker at leve op til internationale
forpligtelser, herunder at sikre ansøgere en reel mulighed for at
opnå dansk statsborgerskab.
Et tredje mindretal i udvalget (DF) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.
Et fjerde mindretal i udvalget (SF) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.
Et femte mindretal i udvalget (RV) vil
redegøre for sin stilling til lovforslaget ved 3. behandling.
Efter Det Radikale Venstres opfattelse understreger den
seneste politiske udvikling i spørgsmålet om tildeling af
indfødsret nødvendigheden af at få gennemført en
grundig undersøgelse af den hidtidige praksis for ansøgning om
og tildeling af statsborgerskab.
Det Radikale Venstre finder det problematisk, at reglerne
for, hvem der kan få indfødsret, findes i et cirkulære,
som ikke undergår en bred demokratisk behandling blandt Folketingets
partier og i folketingssalen. Det betyder, at afgørelser om, hvem der
nægtes indfødsret, i realiteten ikke er underlagt nogen
demokratisk kontrol eller offentlighed.
Parlamentarisk forstærkes de eksisterende problemer
af, at der blandt forligspartierne bag indfødsretscirkulæret er
enighed om, hvem der ikke kan få indfødsret, men ikke om, hvem
der kan. Det kan således blive partier uden for forligskredsen, der
skal bære en lov igennem, hvis bagvedliggende forudsætninger, de
ikke er enige i.
Det Radikale Venstre beklager, at tildeling af
statsborgerskab ikke længere foregår med den værdighed, som
sådanne personspørgsmål bør behandles med. Vi
finder det anstødeligt, at nogle mennesker og deres personlige forhold
skal udstilles i en lovgivning, som ikke længere lader sig behandle
uden debat.
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin,
Inuit Ataqatigiit og Siumut var på tidspunktet for
tillægsbetænkningens afgivelse ikke repræsenteret med
medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til at komme med
indstillinger eller politiske udtalelser i
tillægsbetænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er
optrykt i tillægsbetænkningen. Der gøres opmærksom
på, at et flertal eller et mindretal i udvalget ikke altid vil afspejle
et flertal/mindretal ved afstemning i Folketingssalen.
Hans Andersen (V)
Inge Dahl-Sørensen (V)
Birthe Rønn Hornbech (V)
Lars Christian Lilleholt (V)
Søren Krarup (DF)
nfmd.
Jesper Langballe (DF)
Else Theill Sørensen (KF) fmd.
Jørgen S. Lundsgaard (KF)
Eyvind Vesselbo (V) Bjarne Laustsen (S)
Lars Kramer Mikkelsen (S) Lotte Bundsgaard (S)
Morten Bødskov (S) Sandy Brinck (S)
Kamal Qureshi (SF) Elsebeth Gerner Nielsen (RV)
Søren Søndergaard (EL)
Kristeligt Folkeparti, Tjóðveldisflokkurin,
Inuit Ataqatigiit og Siumut havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
55
*
Enhedslisten (EL)
4
Socialdemokratiet (S)
52
Kristeligt Folkeparti (KRF)
4
Dansk Folkeparti (DF)
22
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
16
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
12
Siumut (SIU)
1
Det Radikale Venstre (RV)
9
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
2
*
Heraf 1 medlem valgt på
Færøerne
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 36 omdelt efter
afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
13
Betænkning afgivet 28/11-02
14
Spm. 6 om en lettere sagsbehandling vedrørende ansøgere om
indfødsret, til integrationsministeren
Spm. 7 om kontoraftale, til integrationsministeren
15
Spm. 8 om inddragelse af ekstern ekspertise i forbindelse med situationen
på indfødsretsområdet, til integrationsministeren
16
Udkast til betænkning
17
Svar på spm. 6 om en lettere sagsbehandling vedrørende
ansøgere om indfødsret, fra integrationsministeren
Svar på spm. 7 om kontoraftale, fra integrationsministeren
18
Svar på spm. 8 om inddragelse af ekstern ekspertise i forbindelse
med situationen på indfødsretsområdet, fra
integrationsministeren
Bilag 2
Spørgsmål 6, 7 og 8 til integrationsministeren
og dennes svar herpå
Spørgsmålene og integrationsministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra Socialdemokratiet.
Spørgsmål 6:
Agter ministeren at sikre en aftale båret af et
flertal i Folketinget, således at der kan sikres en ensartet
gennemskuelig sagsbehandling af de mennesker, der søger dansk
indfødsret, således at det er retssikkerhed fremfor
vilkårlighed, der præger behandlingen af sagerne?
Svar:
Grundlovens § 44, stk. 1, er sålydende:
»
§ 44. Ingen udlænding
kan få dansk indfødsret uden ved lov.«
Grundloven indeholder ingen særlige bestemmelser om
behandlingen af love om meddelelse af dansk indfødsret. Dette
indebærer, at det er grundlovens almindelige bestemmelser om
behandlingen af lovforslag, der finder anvendelse også på
sådanne forslag. Lovforslag om meddelelse af indfødsret kan
således fremsættes af regeringen, jf. grundlovens § 21, eller af
et folketingsmedlem, jf. § 41, stk. 1. Lovforslaget skal gennemgå tre
behandlinger, jf. § 41, stk. 2. Folketingets møder er normalt
offentlige, jf. § 49.
I mange år har der været en forståelse
mellem regeringen og partier, der udgør et flertal i Folketinget, om
meddelelse af indfødsret. Det store antal ansøgere gør
det hensigtsmæssigt, at der inden fremsættelse af et lovforslag
kan skabes klarhed over, hvilke ansøgere der på forhånd
kan undlades optaget på lovforslaget, fordi de ikke opfylder de krav,
som et flertal af Folketingets medlemmer ønsker at stille som
betingelse for meddelelse af indfødsret. Det kan også være
hensigtsmæssigt på forhånd at have afklaret, hvilke
ansøgere der på forhånd klart opfylder betingelserne for
at opnå indfødsret ved lov. Endelig kan det være
hensigtsmæssigt ved en samrådsprocedure før lovforslagets
fremsættelse at få afklaret, hvorledes et flertal af Folketingets
medlemmer stiller sig til tvivlsomme sager.
Denne fremgangsmåde, der ikke er reguleret i
grundloven, er begrundet i praktiske hensyn.
Regeringspartierne har sammen med Dansk Folkeparti i
aftale om indfødsret fastlagt retningslinier for optagelse på
lovforslag om indfødsrets meddelelse, jf. cirkulæreskrivelse nr.
55 af 12. juni 2002.
Såvel de tidligere som de nuværende politisk
fastsatte retningslinjer på indfødsretsområdet sikrer, at
vedkommende ministerium nu Integrationsministeriet gennemgår
ansøgninger om dansk indfødsret og udarbejder lovforslag om
indfødsrets meddelelse på et ensartet og gennemskueligt
grundlag.
Den seneste indfødsretsaftale indebærer, at
personer, som ikke klart opfylder de betingelser, som aftaleparterne har
fastsat for optagelse på et lovforslag om indfødsrets
meddelelse, af Indfødsretskontoret meddeles, at de ikke aktuelt kan
opnå dansk indfødsret.
Dette er der ikke noget nyt i. Også tidligere
retningslinjer på indfødsretsområdet har indebåret,
at ansøgere, som ikke klart opfyldte de i retningslinjerne fastlagte
betingelser af ministeriet fik meddelelse om, at de ikke ville blive optaget
på et lovforslag.
Derimod er det nyt, at parterne bag den nuværende
indfødsretsaftale ikke er enige om, at de personer, som er optaget
på et lovforslag om indfødsrets meddelelse på grundlag af
de fastsatte retningslinjer, i alle tilfælde bør meddeles dansk
indfødsret.
Konsekvensen af denne aftale er derfor, at der ikke
på forhånd er sikret et flertal i Folketinget for at meddele alle
personer på et lovforslag dansk indfødsret. Dette
indebærer, at Folketingets behandling efter lovforslagets
fremsættelse får en større betydning end tidligere, for
så vidt som det ikke på forhånd på samme måde
er afgjort, at alle ansøgere optaget på lovforslaget skal
meddeles dansk indfødsret.
Dette svarer fuldstændig til den sædvanlige
procedure i forbindelse med Folketingets behandling af lovforslag. Det
udgør ikke noget statsretligt problem, at der ikke på
forhånd er sikret flertal for et lovforslag ved forslagets
fremsættelse.
Spørgsmål 7:
Hvorledes vil ministeren håndtere en kontoraftale,
der umiddelbart er båret af et flertal i Folketinget, men som i
realiteten ikke er det?
Svar:
Der henvises til besvarelsen af spørgsmål nr.
6.
Spørgsmål 8:
Vil ministeren drage omsorg for at inddrage ledende
statsretlig ekstern ekspertise for at afklare situationen på
indfødsretsområdet?
Svar:
Efter grundlovens § 44 kan ingen udlænding få
dansk indfødsret uden ved lov .
Grundlovens § 44 har i en årrække været
suppleret af retningslinjer fra Folketinget til den relevante administrative
myndighed. Retningslinjerne har givet og giver den administrative myndighed
et grundlag for at visitere ansøgninger om dansk indfødsret med
det formål enten at optage en ansøger direkte på et
lovforslag om indfødsrets meddelelse, at forelægge
ansøgningen for Folketingets Indfødsretsudvalg eller hvor det
på forhånd er klart, at den pågældende ikke aktuelt
vil blive meddelt dansk indfødsret af Folketinget at meddele anslag
på ansøgningen.
Den gældende ordning for meddelelse af dansk
indfødsret udgør efter ministeriets opfattelse ikke noget
statsretligt problem, jf. herved også ministeriets besvarelse af
spørgsmål nr. 6 af 4. december 2002.
Integrationsministeriet har i øvrigt ud fra det
stillede spørgsmål vanskeligt ved at vurdere, om der med
spørgsmålet sigtes til aspekter i forbindelse med behandlingen
af indfødsretssager, som ikke er omtalt i denne besvarelse eller i
besvarelsen af spørgsmål nr. 6.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om meddelelse af dansk indfødsret til Mary Elizabeth Donaldson Retsinformation · 11. maj 2004
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven og ægteskabsloven med flere love (Afskaffelse af de facto-flygtningebegrebet, effektivisering af asylsagsbehandlingen, skærpede betingelser for meddelelse af tidsudbegrænset opholdstilladelse og stramning af betingelserne for Retsinformation · 6. juni 2002
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af udlændingeloven (Ændring af reglerne om meddelelse af opholdstilladelse på grundlag af beskæftigelse som følge af EU-udvidelsen den 1. maj 2004 m.v.) Retsinformation · 5. maj 2004
- Betænkning over Forslag til lov om indfødsrets meddelelse Retsinformation · 19. maj 2004
- Beretning over Statsløsekommissionens beretning Retsinformation · 19. marts 2016