Spring til indhold

Retsinformation

Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning

1999/1 TBL 139Tillægsbetænkning over lovforslagFolketinget17. januar 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tillægsbetænkning afgivet af Det

Energipolitiske Udvalg den 15. december 1999

Tillægsbetænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

elforsyning

(Kraftværkernes økonomiske forhold m.v.)

Udvalget har, efter at lovforslaget ved 2. behandling blev

henvist til fornyet udvalgsbehandling, behandlet dette i et møde og

har herunder stillet 3 spørgsmål til miljø- og

energiministeren, som denne har besvaret skriftligt.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige henvendelser

fra:

Danske Fjernvarmeværkers Forening,

Kommunernes Landsforening,

Reno-Sam og

Vindmølleindustrien.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med

undtagelse af Dansk Folkepartis og Enhedslistens medlemmer) lovforslaget til

vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Venstres medlemmer af

udvalget) vil gerne udtrykke tilfredshed med tillægsaftalen af 17.

november 1999, hvor Venstre har medvirket til at give den danske elsektor en

meget god start forud for liberaliseringen. I alt 8 mia. kr. har sektoren at

trække på i op til 4 år.

Venstre ønsker at understrege, at disse muligheder

og den fordeling, der er i lovforslaget, afspejler det beregnede behov.

Samtidig signaleres, at Venstre har holdt, hvad Venstre lovede i

elreformaftalen, og at Venstre bortset fra aktiv medvirken i elsektorens

skatte- og regnskabsmæssige åbning ikke lover mere.

Læs alt

Venstre holder regeringen ansvarlig for, at

elreformaftalen inklusive tillægsaftalen af 17. november 1999 er

korrekt gennemført i lovforslaget.

Et andet mindretal inden for flertallet (Socialistisk

Folkepartis medlem af udvalget) vil gerne udtrykke generel tilfredshed med

tillægsaftalen af 17. november 1999, hvor SF har medvirket til at skabe

større sikkerhed for kraftværkernes økonomi og dermed

også for forbrugernes værdier. Tillægsaftalen ligger helt i

forlængelse af elreformaftalen af 3. marts 1999 og ændrer ikke

ved de principper, der blev aftalt den 3. marts 1999. Endvidere er

varmeforbrugerne sikret på præcis samme måde, som de er i

elreformaftalen af 3. marts 1999, og kraftvarmegarantien er fortsat

gældende.

SF har endelig medvirket til at sikre, at der sker en

solidarisk betaling, og at de fastsatte miljømål med 20 pct.

vedvarende energi i 2003 fastholdes, så kraftværkerne

gennemfører de pålæg om biomasseanlæg og

havvindmølleudbygning, som de har fået.

Derudover sker der en hurtigere afvikling af kulkraften.

Og meromkostningerne for udbygningen med vedvarende energi fordeles

forholdsmæssigt mellem Øst- og Vestdanmark gennem en

udligning.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget)

vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod lovforslaget.

Dansk Folkeparti finder det stærkt kritisabelt, at

dette lovforslag, som er en del af elreformen, bliver fremsat den 7. december

og færdigbehandlet 10 dage efter. Det er lovsjusk, som udelukker en

seriøs politisk sagsbehandling i lighed med lovbehandlingen af selve

elreformen i maj 1999.

Dansk Folkeparti er derfor enig i Kommunernes

Landsforenings høringssvar af 13. december 1999, hvor det blandt andet

hedder: »Indledningsvis skal den

korte høringsfrist bemærkes. Landsforeningen har i dag mandag

den 13. december modtaget meddelelse fra Energistyrelsen om, at

høringsfristen er fremskudt til i dag! I forvejen havde forslaget en

kort høringsfrist (15. december), og udsendes i høring samtidig

med fremsættelsen i Folketinget. Det er derfor aldeles uacceptabelt, at

Energistyrelsen ændrer fristen med så kort varsel, at de

høringsberettigede organisationer kun får få timers

varsel. Processen vidner ikke om, at Energistyrelsen udviser nogen respekt

for de implicerede parters holdninger til lovforslaget.«

Dansk Folkeparti er enig i, at de danske kraftværker

ikke må gå konkurs, og at det er fornuftigt, at ejerselskaberne

kan optage lån og overføre kapital til kraftværkerne, samt

at fusionskravet er blevet realiseret.

Dansk Folkeparti havde ønsket, at den betydelige

byrde, som elreformens CO2-kvote indebærer, var blevet

fjernet, således at kraftværkerne også fremover havde

mulighed for at eksportere elektricitet og dermed forbedre

økonomien.

Dansk Folkeparti finder det uacceptabelt, at

distributionsselskaberne stilles over for et nyt rationaliseringskrav ud over

det, der allerede er aftalt, og som allerede nu har medført

panikfyringer af et stort antal gode medarbejdere. Ligeledes finder Dansk

Folkeparti, at der skal ske en kabellægning af de små net,

således at elforsyningen sikres også under ekstreme

vejrsituationer.

Der indføres over en 4-års-periode

særlige pristillæg til VE-elektricitet produceret på

elværksejede anlæg. Dette indebærer en meromkostning

på ca. 600 mio. kr. om året og dermed en højere

forbrugerpris. Tillige vil andelen af »grøn el«,

der skal tvangsaftages, stige.

Tillægsaftalen af 17. november 1999 indebærer

endvidere, at biomasseaftalen og udbygningen med havvindmøller skal

gennemføres, hvoraf specielt biomasseplanerne har meget store

økonomiske konsekvenser. Disse elementer i lovforslaget tager Dansk

Folkeparti afstand fra.

I øvrigt finder Dansk Folkeparti, at miljø-

og energiministeren får meget frie hænder til at udmønte

dette lovforslag.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse.

Martin Glerup (S) fmd.

Helge Mortensen (S)

Henning Gjellerod (S) Lis Greibe (S)

Erik Mortensen (S) Anni Svanholt (SF)

Ebbe Kalnæs (CD)

Dorit Myltoft (RV)

Søren Kolstrup (EL)

Peter Hansen-Nord (V)

Harald Kjøller (V) Helga Moos (V)

Kim Andersen (V)

Gitte Seeberg (KF)

Henriette Kjær (KF)

Aase D. Madsen (DF) nfmd.

Kim Behnke (FRI)

Kristeligt Folkeparti havde ikke medlemmer i udvalget.

Lignende dokumenter