Forslag til folketingsbeslutning om kommunerne som planmyndighed inden for byzonen
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. december 1999 af
Hans Christian Schmidt (V), Kim Andersen (V),
Helga Moos (V), Bodil Thrane (V),
Jens Vibjerg (V), Jørgen Winther (V),
Henriette Kjær (KF), Pernille Sams (KF),
Gitte Seeberg (KF), Svend Aage Fauerholdt (DF),
Thorkild B. Fransgaard (FRI), Kim Behnke (FRI),
Tom Behnke (FRI) og Kirsten Jacobsen (FRI)
Forslag til folketingsbeslutning
om kommunerne som planmyndighed inden for byzonen
Folketinget pålægger regeringen at ændre
planloven således, at kommunerne får kompetence til at foretage
afgrænsninger af de centrale bydele, inden for hvilke detailhandelen
kan placeres. Endvidere skal kommunerne vurdere behovet for nybyggeri og
omdannelse af eksisterende bebyggelse i byerne til butiksformål.
Bemærkninger til forslaget
Forslaget skal bringe planloven i
overensstemmelse med princippet om, at det er kommunerne, der er
planmyndighed inden for byzonen. Forslaget vil give kommunerne kompetence til
at planlægge i byzonen på et niveau, der forudsætter et
detaljeret kendskab til byområderne og bygningerne. Kun de lokale
myndigheder kan være i besiddelse af et sådant kendskab. Det er
kun på det lokale niveau, at beslutninger kan træffes i et
tæt samspil mellem kommune, borgerne og detailhandelen.
Alt for ofte sker det, at planloven forhindrer
eksisterende virksomheder eller butikker i at udvide driften. Tilsvarende
forhindrer loven gang på gang nye virksomheder i at etablere sig i
lokalområder. Begge tendenser er til stor skade for såvel landets
selvstændighedskultur som for økonomien og beskæftigelsen.
Forslaget vil gøre op med denne tendens. Erhvervslivet skal igen have
Læs alt
lettere ved at anlægge og udvide virksomheder.
Følgende eksempler viser med al tydelighed, hvor
problematisk den nuværende lov er indrettet. Eksemplerne er citater fra
pjecen »Da Verden Gik i Stå« (1998, 1. udgave, 1. oplag) udgivet
af Kommunernes Landsforening, Gyldenløvesgade 11, 1600
København V.
1. Planlov kvæler Billunds handel
»Loven kvæler udviklingen af detailhandlen i Billund
til fordel for indkøbscentre i blandt andet Vejle og Kolding. Lovens
intentioner er ellers at forhindre flere store indkøbscentre, der
billedligt talt placeres på bare marker udenfor byerne. Og samtidig
skal den sikre, at udviklingen af detailhandel foregår i eksisterende
centerområder i midtbyen.
Hidtil har amterne været planlæggende
myndighed for landzoner. Kommunerne har haft ansvaret for byzonerne. Men
loven betyder, at det fremover er amterne, der skal foretage
afgrænsninger af hvor i byerne, der kan placeres detailhandel. Det
rammer blandt andet Billund.«
Erik Tychsen (V), der er borgmester i Billund, viser stolt
sin by frem. »En landsby, der er omgivet blandt andet af Legoland og en
international lufthavn.
Det er her Billunds centerområde slutter, siger borgmesteren,
da han standser ved enden af den få hundrede meter lange handelsgades
belægning af grå sf-sten, der her skifter til sort asfalt fra
dengang, Billund var en by, man kørte hurtigt igennem. Det officielle
centerområde er slut. Men det er Billunds bymidte ikke. Omkring hver
tredje hus på den »forbudte del« er indrettet med forskellige former
for liberalt erhverv. Revisorer, advokater, en cykelsmed og en Netto - byens
største forretning.
Vi har revet en del huse ned for at skabe luft og plads i det
oprindelige centerområde. Men vi mangler plads til nye butikker og de
forretningsdrivende, der ønsker at udvide. Det eneste sted, de kan
åbne, er længere nede af hovedgaden. Men det må de ikke
længere, siger Erik Tychsen.
Kommunen har forgæves henvendt sig til Ribe Amt for at få
lov til at udvide bymidten. Men indtil nu er der ikke sket noget.
Først om tre år vedtager Ribe Amt en ny regionplan, og den kan -
håber borgmesteren - betyde, at hele bykernen kan bruges til
detailhandel. Indtil da må de lokale forretningsdrivende se, hvordan
indbyggerne farter til Kolding og Vejle for at købe ind. Hver fjerde
Billund-krone placeres på den anden side af kommunegrænsen.
Dette er et kraftigt anslag mod det kommunale selvstyre. Det er
vanvittigt, at amterne nu skal blande sig i byzonen. Miljø- og
Energiministeren har affyret en bøsse med spredehagl, der rammer alt
andet end lige netop storcentrene og de kommuner, der skævvrider
detailhandlen, tordner borgmesteren.«
»Netto er vores største butik. Den er beviset på, at
kommunen ikke ønsker at skævvride detailhandlen. Forretningen er
på 500 kvadratmeter. De søgte om mere, men vi sagde nej. Der er
også flere kæder, der ville lave varehuse uden for byen. Dem har
vi også sagt nej til. Vi mener, det er meget vigtigt at koncentrere
handlen i bymidten. Vores bymidte er ikke stor, men vi har brugt meget store
beløb på at gøre den flot.«
»Når amtets planlægning for detailhandel er
tilendebragt om tre år, taler al sandsynlighed for, at kommunen
alligevel må udvide centerområdet. Indtil da må kommunen
igennem den umulige øvelse, hvor borgere og butiksejere skal have
forklaret, at de ikke må udvide nu, men måske efter
årtusindskiftet.«
2. En meget lille sag
»En købmand på Hvidovrevej mangler plads og
ansøgte derfor kommunen om tilladelse til at udvide den 836
kvadratmeter store butik med 560 kvadratmeter og 50 parkeringspladser til
forbedring af trafikforholdene. Købmanden vil gerne have en afdeling
for fersk kød, så han kan stå sig bedre i konkurrencen med
et nærliggende butikscenter. Udvidelsen krævede en lokalplan og
et tillæg til kommuneplanen. Blandt andet på grund af
ændrede parkerings- og trafikforhold.«
»En villa skulle rives ned og yderligere 13 ejendomme
langs Hvidovrevej blev inddraget i planlægningen for at skabe en
harmonisk udvikling af området og for at sikre en bedre afvikling af
trafikken. Den 15. april 1997 vedtog kommunalbestyrelsen at sende forslaget
til offentlig høring. Uheldigvis var det to uger før
Folketinget vedtog »Lov om ændring af lov om planlægning«. Med
den nye planlov i hånden gjorde amtet indsigelse mod, at de to
naboejendomme blev ændret fra bolig til butiksformål.
Købmanden må nu klemme varerne sammen, indtil der er vedtaget en
samlet plan for amtets detailhandelsstruktur.
Hvidovre Kommune argumenterede med, at der måtte
være en bagatelgrænse. Miljø- og Energiministeriet gav
amtet medhold i, at der ikke er nogen bagatelgrænse.«
»Ingen muligheder for dispensationer. Heller ikke til
meget små sager. Og så måtte kommunalbestyrelsen annullere
forslaget, og købmanden kunne ikke udvide.«
3. Nej til varehus i jysk hovedstad
»Selvom Århus Kommune har haft en massiv vækst
i befolkningen i de sidste 20 år, og der er et stort opland til
Danmarks næststørste by, så må varehuset Salling,
ifølge planloven, ikke udvide. Det er allerede større end
planlovens regler for forretninger.
Salling ligger på en hjørnegrund på
strøget midt i byen. Miljø- og Energiministeriet har, med
planloven i hånden, stoppet den lokalplan, der skal muliggøre
tilbygningen og give den del af bymidten et tiltrængt løft og
forbedre de trafikale forhold. Der er i dag 60.000 flere århusianere,
end der var for 20 år siden. Befolkningstilvæksten svarer til en
ny by på størrelse med Randers eller Kolding. Men udviklingen i
butikker har ikke fulgt med de mange århusianere. Varehuset havde
derfor ikke problemer med at få lov til at udvide forretningen med
5.000 nyopførte etagekvadratmeter og et parkeringshus på 8.000
kvadratmeter, når det samtidig var en fornuftig strategi i fornyelsen
af bymidten.«
»Århus Kommune har stort set altid satset på,
at handlen skal udvikles i »city«. Det var derfor helt i tråd med den
kommunale planlægning i Århus, da den ny planlov blev vedtaget,
og der blev indført stop for flere nye storcentre.
Problemet for den hurtigt voksende jyske hovedstad er
bare, at tilvæksten i befolkningen og detailhandel ikke har fulgt
hinanden. Med begrænsningerne på butikkers størrelse -
også selvom de ligger i city - behandles periferi og city ens. De
bymidter, der skulle styrkes, kan ikke udvikles. Maksimumgrænsen
på 1.000 kvadratmeter for specialvareforretninger betyder, at der som
hovedregel ikke kan etableres varehuse i Danmark.
Borgmester i Århus, Flemming Knudsen (S), siger, at
det er ærgerligt, at kommunen og Salling nu kommer til at vente
på amtets planlægning for detailhandelen.
Jeg synes, den udvidelse skal igennem. Der er hverken lokale- eller
regionale årsager til, at Salling ikke skal have lov til at udvide.
Udvidelsen vil ikke skævvride nogen handel, men alene styrke bymidten.
Det er svært at se fornuften i, at et varehus midt i Århus ikke
kan få lov til at udvide, siger Flemming Knudsen.
Kommunen overvejer for øjeblikket at give Salling
tilladelse til at opføre P-huset. Indehaveren af Salling og kommunen
skal nu vente på amtets nye regionplan, der ventes om tre år, og
som måske betyder, at Salling alligevel må udvide.«
I dag er lokalplanen delt i to. ifølge den ene er
P-huset opført, mens varehuset fortsat afventer amtets nye
regionplan.
Skriftlig fremsættelse
Hans Christian Schmidt
(V):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om kommunerne som
planmyndighed inden for byzonen.
(Beslutningsforslag nr. B 60).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om bedre muligheder for at foretage tilbygninger og større ombygninger til eksisterende virksomheder i det åbne land Retsinformation · 3. december 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem overførelse af landzonekompetencen til kommunerne Retsinformation · 3. december 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om ret til at opføre eller indrette en yderligere bolig på en landbrugsejendom, når det sker som led i et generationsskifte eller til brug for en medhjælper Retsinformation · 3. december 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af pesticidafgiften Retsinformation · 18. januar 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling på miljø- og naturområdet Retsinformation · 18. januar 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om udnyttelse af overflødiggjorte landbrugsbygninger Retsinformation · 3. december 1999