Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om kommunerne som planmyndighed inden for byzonen

1999/1 BSF 60Beslutningsforslag som fremsatFolketinget3. december 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. december 1999 af

Hans Christian Schmidt (V), Kim Andersen (V),

Helga Moos (V), Bodil Thrane (V),

Jens Vibjerg (V), Jørgen Winther (V),

Henriette Kjær (KF), Pernille Sams (KF),

Gitte Seeberg (KF), Svend Aage Fauerholdt (DF),

Thorkild B. Fransgaard (FRI), Kim Behnke (FRI),

Tom Behnke (FRI) og Kirsten Jacobsen (FRI)

Forslag til folketingsbeslutning

om kommunerne som planmyndighed inden for byzonen

Folketinget pålægger regeringen at ændre

planloven således, at kommunerne får kompetence til at foretage

afgrænsninger af de centrale bydele, inden for hvilke detailhandelen

kan placeres. Endvidere skal kommunerne vurdere behovet for nybyggeri og

omdannelse af eksisterende bebyggelse i byerne til butiksformål.

Bemærkninger til forslaget

Forslaget skal bringe planloven i

overensstemmelse med princippet om, at det er kommunerne, der er

planmyndighed inden for byzonen. Forslaget vil give kommunerne kompetence til

at planlægge i byzonen på et niveau, der forudsætter et

detaljeret kendskab til byområderne og bygningerne. Kun de lokale

myndigheder kan være i besiddelse af et sådant kendskab. Det er

kun på det lokale niveau, at beslutninger kan træffes i et

tæt samspil mellem kommune, borgerne og detailhandelen.

Alt for ofte sker det, at planloven forhindrer

eksisterende virksomheder eller butikker i at udvide driften. Tilsvarende

forhindrer loven gang på gang nye virksomheder i at etablere sig i

lokalområder. Begge tendenser er til stor skade for såvel landets

selvstændighedskultur som for økonomien og beskæftigelsen.

Forslaget vil gøre op med denne tendens. Erhvervslivet skal igen have

Læs alt

lettere ved at anlægge og udvide virksomheder.

Følgende eksempler viser med al tydelighed, hvor

problematisk den nuværende lov er indrettet. Eksemplerne er citater fra

pjecen »Da Verden Gik i Stå« (1998, 1. udgave, 1. oplag) udgivet

af Kommunernes Landsforening, Gyldenløvesgade 11, 1600

København V.

1. Planlov kvæler Billunds handel

»Loven kvæler udviklingen af detailhandlen i Billund

til fordel for indkøbscentre i blandt andet Vejle og Kolding. Lovens

intentioner er ellers at forhindre flere store indkøbscentre, der

billedligt talt placeres på bare marker udenfor byerne. Og samtidig

skal den sikre, at udviklingen af detailhandel foregår i eksisterende

centerområder i midtbyen.

Hidtil har amterne været planlæggende

myndighed for landzoner. Kommunerne har haft ansvaret for byzonerne. Men

loven betyder, at det fremover er amterne, der skal foretage

afgrænsninger af hvor i byerne, der kan placeres detailhandel. Det

rammer blandt andet Billund.«

Erik Tychsen (V), der er borgmester i Billund, viser stolt

sin by frem. »En landsby, der er omgivet blandt andet af Legoland og en

international lufthavn.

Det er her Billunds centerområde slutter, siger borgmesteren,

da han standser ved enden af den få hundrede meter lange handelsgades

belægning af grå sf-sten, der her skifter til sort asfalt fra

dengang, Billund var en by, man kørte hurtigt igennem. Det officielle

centerområde er slut. Men det er Billunds bymidte ikke. Omkring hver

tredje hus på den »forbudte del« er indrettet med forskellige former

for liberalt erhverv. Revisorer, advokater, en cykelsmed og en Netto - byens

største forretning.

Vi har revet en del huse ned for at skabe luft og plads i det

oprindelige centerområde. Men vi mangler plads til nye butikker og de

forretningsdrivende, der ønsker at udvide. Det eneste sted, de kan

åbne, er længere nede af hovedgaden. Men det må de ikke

længere, siger Erik Tychsen.

Kommunen har forgæves henvendt sig til Ribe Amt for at få

lov til at udvide bymidten. Men indtil nu er der ikke sket noget.

Først om tre år vedtager Ribe Amt en ny regionplan, og den kan -

håber borgmesteren - betyde, at hele bykernen kan bruges til

detailhandel. Indtil da må de lokale forretningsdrivende se, hvordan

indbyggerne farter til Kolding og Vejle for at købe ind. Hver fjerde

Billund-krone placeres på den anden side af kommunegrænsen.

Dette er et kraftigt anslag mod det kommunale selvstyre. Det er

vanvittigt, at amterne nu skal blande sig i byzonen. Miljø- og

Energiministeren har affyret en bøsse med spredehagl, der rammer alt

andet end lige netop storcentrene og de kommuner, der skævvrider

detailhandlen, tordner borgmesteren.«

»Netto er vores største butik. Den er beviset på, at

kommunen ikke ønsker at skævvride detailhandlen. Forretningen er

på 500 kvadratmeter. De søgte om mere, men vi sagde nej. Der er

også flere kæder, der ville lave varehuse uden for byen. Dem har

vi også sagt nej til. Vi mener, det er meget vigtigt at koncentrere

handlen i bymidten. Vores bymidte er ikke stor, men vi har brugt meget store

beløb på at gøre den flot.«

»Når amtets planlægning for detailhandel er

tilendebragt om tre år, taler al sandsynlighed for, at kommunen

alligevel må udvide centerområdet. Indtil da må kommunen

igennem den umulige øvelse, hvor borgere og butiksejere skal have

forklaret, at de ikke må udvide nu, men måske efter

årtusindskiftet.«

2. En meget lille sag

»En købmand på Hvidovrevej mangler plads og

ansøgte derfor kommunen om tilladelse til at udvide den 836

kvadratmeter store butik med 560 kvadratmeter og 50 parkeringspladser til

forbedring af trafikforholdene. Købmanden vil gerne have en afdeling

for fersk kød, så han kan stå sig bedre i konkurrencen med

et nærliggende butikscenter. Udvidelsen krævede en lokalplan og

et tillæg til kommuneplanen. Blandt andet på grund af

ændrede parkerings- og trafikforhold.«

»En villa skulle rives ned og yderligere 13 ejendomme

langs Hvidovrevej blev inddraget i planlægningen for at skabe en

harmonisk udvikling af området og for at sikre en bedre afvikling af

trafikken. Den 15. april 1997 vedtog kommunalbestyrelsen at sende forslaget

til offentlig høring. Uheldigvis var det to uger før

Folketinget vedtog »Lov om ændring af lov om planlægning«. Med

den nye planlov i hånden gjorde amtet indsigelse mod, at de to

naboejendomme blev ændret fra bolig til butiksformål.

Købmanden må nu klemme varerne sammen, indtil der er vedtaget en

samlet plan for amtets detailhandelsstruktur.

Hvidovre Kommune argumenterede med, at der måtte

være en bagatelgrænse. Miljø- og Energiministeriet gav

amtet medhold i, at der ikke er nogen bagatelgrænse.«

»Ingen muligheder for dispensationer. Heller ikke til

meget små sager. Og så måtte kommunalbestyrelsen annullere

forslaget, og købmanden kunne ikke udvide.«

3. Nej til varehus i jysk hovedstad

»Selvom Århus Kommune har haft en massiv vækst

i befolkningen i de sidste 20 år, og der er et stort opland til

Danmarks næststørste by, så må varehuset Salling,

ifølge planloven, ikke udvide. Det er allerede større end

planlovens regler for forretninger.

Salling ligger på en hjørnegrund på

strøget midt i byen. Miljø- og Energiministeriet har, med

planloven i hånden, stoppet den lokalplan, der skal muliggøre

tilbygningen og give den del af bymidten et tiltrængt løft og

forbedre de trafikale forhold. Der er i dag 60.000 flere århusianere,

end der var for 20 år siden. Befolkningstilvæksten svarer til en

ny by på størrelse med Randers eller Kolding. Men udviklingen i

butikker har ikke fulgt med de mange århusianere. Varehuset havde

derfor ikke problemer med at få lov til at udvide forretningen med

5.000 nyopførte etagekvadratmeter og et parkeringshus på 8.000

kvadratmeter, når det samtidig var en fornuftig strategi i fornyelsen

af bymidten.«

»Århus Kommune har stort set altid satset på,

at handlen skal udvikles i »city«. Det var derfor helt i tråd med den

kommunale planlægning i Århus, da den ny planlov blev vedtaget,

og der blev indført stop for flere nye storcentre.

Problemet for den hurtigt voksende jyske hovedstad er

bare, at tilvæksten i befolkningen og detailhandel ikke har fulgt

hinanden. Med begrænsningerne på butikkers størrelse -

også selvom de ligger i city - behandles periferi og city ens. De

bymidter, der skulle styrkes, kan ikke udvikles. Maksimumgrænsen

på 1.000 kvadratmeter for specialvareforretninger betyder, at der som

hovedregel ikke kan etableres varehuse i Danmark.

Borgmester i Århus, Flemming Knudsen (S), siger, at

det er ærgerligt, at kommunen og Salling nu kommer til at vente

på amtets planlægning for detailhandelen.

Jeg synes, den udvidelse skal igennem. Der er hverken lokale- eller

regionale årsager til, at Salling ikke skal have lov til at udvide.

Udvidelsen vil ikke skævvride nogen handel, men alene styrke bymidten.

Det er svært at se fornuften i, at et varehus midt i Århus ikke

kan få lov til at udvide, siger Flemming Knudsen.

Kommunen overvejer for øjeblikket at give Salling

tilladelse til at opføre P-huset. Indehaveren af Salling og kommunen

skal nu vente på amtets nye regionplan, der ventes om tre år, og

som måske betyder, at Salling alligevel må udvide.«

I dag er lokalplanen delt i to. ifølge den ene er

P-huset opført, mens varehuset fortsat afventer amtets nye

regionplan.

Skriftlig fremsættelse

Hans Christian Schmidt

(V):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om kommunerne som

planmyndighed inden for byzonen.

(Beslutningsforslag nr. B 60).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter