1996 BSF 120 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF ET STATSKONTROLLERET KVALITETSMÆRKE FOR GENSPLEJSNINGSFRIE FØDEVARER, TILSÆTNINGSSTOFFER, FODERSTOFFER OG ANDRE LANDBRUGSPRODUKTER SOM SUPPLEMENT TIL ET GENSPLEJSNINGSFRIT Ø-MÆRKE
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget opfordrer fødevareministeren til at indføre et
statskontrolleret kvalitetsmærke med betegnelsen
»gensplejsningsfri«
for fødevarer, tilsætningsstoffer, foderstoffer og andre
landbrugsprodukter, hvor det kan dokumenteres
- at de ikke er fremstillet af gensplejsede råvarer eller
tilsætningsstoffer, og
- hvor der ikke er indgået gensplejsede produkter i
fremstillingsprocessen.
Ordningen er gratis for de producenter/importører, som får tilladelse til
at anvende mærket.
Bemærkninger til forslaget
Omfanget af gensplejsede råvarer og produkter i den danske
landbrugsproduktion og fødevareindustri vokser hastigt. Fremkomsten af
gensplejset soja-protein omkring årsskiftet var startskuddet, og det danske
fødevaremarked vil om ganske kort tid være oversvømmet med produkter, hvori
indgår gensplejsede råvarer eller tilsætningsstoffer, eller hvor der er
indgået gensplejsede produkter i fremstillingsprocessen.
Dette er en udvikling, som hovedparten af de danske forbrugere er
modstandere af.
På grund af EU's regler for det indre marked er det danske folkestyre
blevet sat helt ud af spillet. Det danske Folketing har i sin afmagt over for
denne udvikling godkendt forsøg med og markedsføring af gensplejsede
fødevarer og landbrugsprodukter, blot de blev mærkede. Selv om mærkning var
en forudsætning for, at Folketinget åbnede for godkendelse af gensplejsede
produkter, er mærkningsordningen fuld af huller. Tilsætningsstoffer som
lecithin skal ikke mærkes. Kød fra dyr fodret med gensplejset foder skal ikke
mærkes. Eftersom producenterne ikke er samarbejdsvillige, men blander
gensplejsede og ikkegensplejsede produkter sammen, vil også ikkegensplejsede
produkter i sådanne blandinger skulle mærkes som gensplejsede.
Læs alt
Hermed fralægger det danske Folketing, uden om Enhedslisten, sig ansvaret,
og det er nu alene op til landmænd og forbrugerne - både her og i udlandet -
at fravælge gensplejsede produkter og derved bremse den økologiske
katastrofe, som bliver resultatet af at gøre kloden til et stort biologisk
eksperiment.
Et positivt element i EU's novel-food-forordning er, at EU accepterer, at
der indføres en national gensplejsningsfri mærkning.
Landbrugsraadet har meldt ud, at det er positivt stemt over for
gensplejsning. Dermed er de med til endnu en gang at vildlede landmændene til
at sætte kvalitet og miljø over styr. Et gensplejsningsfrit mærke vil bidrage
til at hjælpe de landmænd, der ikke ønsker at anvende gensplejset udsæd, til
at afsætte deres varer.
Det er op til landmænd og forbrugere at sætte den danske regering under
stadigt pres for at stoppe import og udsætning af gensplejsede produkter,
f.eks. ved at boykotte de gensplejsede varer. Der er derfor brug for en
effektiv mærkning, således at forbrugerne ikke alene kan undgå at indtage
fødevarer, som indeholder gensplejset materiale, men også får mulighed for at
sige fra over for selve produktionsmetoden.
Problemer med gensplejsning
Gensplejsning er udviklet til det industrielt prægede landbrug, som er
kendetegnet ved et højt forbrug af hjælpestoffer og en intensiv produktion
med størst mulig ydelse - et landbrugssystem, der belaster miljø og
dyrevelfærd. De gensplejsede afgrøder udvikles med henblik på følgende evner:
- Pesticidtolerance, som giver risiko for, at afgrøden bliver til
problemukrudt i andre efterfølgende kulturer, hvilket også kan give ekstra
pres på monokulturer med deraf følgende sygdomsproblemer, der kræver
yderligere sprøjtning.
- Produktion af insektgift i planter, hvilket kan føre til
resistens hos insekter over for denne gift. At det er naturens egne naturlige
insektgifte, der indsplejses, gør dette eksperiment rigtig alvorligt, da man
risikerer at svække de naturlige populationsmekanismer.
- Antibiotikaresistens indsplejset som markør, og hvor der er
risiko for, at gener for resistens mod antibiotika kan overføres til andre
planter, dyr eller mennesker.
- Ændring i indholdet af næringsstoffer eller andre funktionelle
stoffer. Eftersom der kun skal små ændringer i en enkelt aminosyre i et
protein til at fremkalde Creutzfeldt-Jakobs sygdom, er det betænkeligt at
ændre i planternes stofsammensætning. Allergier kræver også kun små ændringer
i fødevareindholdet for at blive fremkaldt.
- Længere holdbarhed, som kan betyde forringelser i nærings- og
vitaminindhold.
- Resistens over for virus- og bakteriesygdomme, hvilket vil fremme
planternes konkurrencedygtighed.
Der er risiko for spredning af denne egenskab til naturen generelt.
Hertil kommer den generelle usikkerhed om, hvad det betyder for mennesker
over længere tid at indtage gensplejsede mekanismer som basisfødevarer, og
hvilke effekter det kan give omkring allergi og andre sygdomme. Det kan ingen
svare sikkert på i dag.
Enhedslisten ser derfor med stor bekymring på udbredelsen af gensplejsede
afgrøder. Det er ikke en langsom og velovervejet proces, det er et forsøg med
hele verden som forsøgscenter, der som en lavine vælter ind over os i de
kommende vækstsæsoner. Nu er kapløbet mellem koncerner og myndigheder
startet, og for koncernerne drejer det sig om at få indløst forventningerne
til de milliardinvesteringer, der i det sidste årti er anvendt på at udvikle
gensplejsede sorter, ofte som mage til et af deres egne pesticider.
For de bioteknologiske koncerner er det vigtigt at få udbredt gensplejsede
produkter globalt, inden modstanden bliver for stor, for på denne måde at få
verden til at resignere over for gensplejsning. Risikoperspektivet i
udbredelsen af de gensplejsede afgrøder er, at deres gener gennem
pollenspredning og overlevelse i markernes frøbank i løbet af nogle
vækstsæsoner vil blive en del af enhver pose udsæd.
Imens står videnskaben og udtaler sig med forbehold i risikovurderinger og
høringssvar til godkendelsesansøgningerne fra statens styrelser, direktorater
og forskningsinstitutioner. Udtryk som »overvejende sandsynligt«,
»kun ringe risiko« og lignende gradbøjninger anvendes, når
risikomomenter beskrives.
Presset på myndighederne for at godkende de gensplejsede afgrøder er
stort, da det kan forventes, at størstedelen af ansøgningerne vil blive
godkendt i EU-systemet, hvorefter Danmark kun har den mulighed tilbage, at vi
kan påpege sundhedsmæssige problemer, hvilket ofte ikke er muligt, da
modstanden primært går på produktionssystemet.
Problemer med den nuværende mærkningsordning og kommende EU-krav
Den midlertidige danske mærkning, som skal påføres de (måske) gensplejsede
fødevarer, giver ikke en dækkende mærkning, men en mærkning med væsentlige
mangler:
- De gensplejsede råvarer bliver - som vi ser det for sojabønnerne -
»fortyndet« med ikkegensplejsede bønner af eksportøren. Resultatet
bliver, at mærkning med »kan indeholde genmodificerede organismer«
reelt kommer til at betyde »der er en vis risiko for, at sojaen i dette
produkt er gensplejset«.
- Den eksisterende (midlertidige) ordning omfatter ikke gensplejsede
tilsætningsstoffer.
EU's mærkningsregler i novel-food-forordningen kommer sandsynligvis til at
udvande de danske mærkningsregler yderligere. Det er op til Kommissionen via
en komiteprocedure at tage konkret stilling til, om varer fremstillet af
gensplejsede afgrøder som tomatketchup og majsmel skal mærkes. Hvis
genmodifikationen alene er foretaget af landbrugsmæssige årsager, f.eks.
indsplejsning af pesticidtolerance, skal produkterne ikke mærkes. 80-90 pct.
af de ansøgninger, der p.t. foreligger om markedsføring af gensplejsede
produkter, omhandler afgrøder, der har indsplejset pestidicidtolerance.
Det er en kendsgerning, at industrien gennem hamstring af
gensplejsningsfrie råvarer afventer EU-reglernes indførelse, da man forventer
færre krav om mærkning, end de nuværende midlertidige danske regler tilsiger.
Selv om mange fødevareproducenter nu således prøver at undgå de
gensplejsede råvarer i fødevareproduktionen, vil der næppe gå lang tid, før
markedskræfterne med EU's hjælp får producenterne til alligevel at benytte
disse råvarer og i øvrigt acceptere den nye teknik, medmindre befolkningens
afvisning af gensplejsningen udnyttes positivt ved at tilbyde producenterne
et positivt mærke, som de så vil bruge kræfterne på at opnå.
Et gensplejsningsfrit mærke
Der er derfor et stort behov for at indføre et statskontrolleret mærke,
som kan tildeles fødevarer, hvor det kan dokumenteres, at de ikke er
fremstillet af gensplejsede råvarer eller tilsætningsstoffer, og hvor der
ikke er indgået gensplejsede produkter i fremstillingsprocessen.
EU's novel-food-forordning åbner mulighed for mærkning af
gensplejsningsfri produkter, og gennem en sådan mærkning vil landmænd bedre
kunne undgå gensplejset foder, og forbrugerne blive sikret, at de kan undgå
gensplejsning i deres valg af fødevarer.
Selv om der er mange problemer med regelsættet omkring mærkningen af
gensplejsede produkter, anbefaler forslagsstillerne alligevel, at denne
ordning skal opretholdes parallelt med indførelsen af det gensplejsningsfri
mærke. Om end ringe, har den dog en vis værdi.
Enhedslisten ønsker med dette forslag at give Folketinget muligheden for
at vælge mellem to strategier for mærkning:
- Den nuværende strategi, som tilsigter at mærke de fødevarer, som (måske)
er gensplejsede, eller hvor der er brugt gensplejsede råvarer eller
tilsætningsstoffer i processen.
- Den alternative - her foreslåede - strategi, hvor mærket gives som et
positivt kvalitetsmærke, der viser, at denne vare med statsgaranti ikke
indeholder gensplejsning under nogen former.
Et gensplejsningsfrit mærke skal - for at opfylde de nævnte betingelser -
omfatte flere forskellige grupper:
1) Fødevarer, som sælges uden videre forarbejdning, f.eks. tomater og
julesalat.
2) Foderstoffer, f.eks. sojaskrå og -protein, raps og majs.
3) Tilsætningsstoffer, som indgår i produktion af forarbejdede varer,
f.eks. licithin.
4) Forarbejdede fødevarer, f.eks. pålæg, kager og chips.
Kun ved gensplejsningsfri mærkning gennem hele fødevaresystemet kan der
sikres en mærkning, som giver producenterne tilstrækkelig sikkerhed for, at
foderstoffer og råvarer er gensplejsningsfri, og forbrugerne tilstrækkelig
sikkerhed for, at varerne på hylderne er gensplejsningsfri.
Det gensplejsningsfri mærke skal være statskontrolleret for at give en høj
garanti og for at sikre, at overskridelse af reglerne kan medføre
retsforfølgelse. Forbrugerne vil endvidere have større tillid til et
statskontrolleret positivt kvalitetsmærke end til et negativt mærke, som
mange vil være interesserede i at omgå.
Ordningen skal i første omgang statsfinansieres, men bør helt heller
delvist erstattes af en finansiering via en afgift, som pålægges importører
og producenter af (måske) gensplejsede produkter. Ordningen skal endvidere
have et mærke, der er så enkelt, at erhvert barn kan forstå det.
Ordningen skal ses som en parallel til det statskontrollerede Ø-mærke, som
fortsat også skal sikres som et gensplejsningsfrit kvalitetsmærke. Således
skal der være statskontrol af, at der ikke i den økologiske produktion er
anvendt gensplejsede produkter, og at der ikke indgår gensplejsede produkter
i produktionen. Folketinget har i dagsorden D 39 af 12. december 1996, jf.
Folketingets forhandlinger 1996-97, side 2444 og 2472, opfordret regeringen
til at arbejde for, at de statslige økologiske regler med tilhørende statslig
økologisk kontrolmærkning sikrer, at økologiske varer holdes
gensplejsningsfri. Der er nu indgået en frivillig aftale mellem
Plantedirektoratet og foderstoffirmaerne om, at de vil fremskaffe
certificeret gensplejsningsfrit foder. Dette er en stor hjælp, når
produktionen af vegetabilske og animalske gensplejsningsfri varer skal
kontrolleres - ikke alene i den økologiske produktion, men også i forbindelse
med et eventuelt gensplejsningsfrit mærke. Procedurerne er så at sige
allerede på plads.
Skriftlig fremsættelse
Bent Hindrup Andersen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af et statskontrolleret
kvalitetsmærke for gensplejsningsfrie fødevarer, tilsætningsstoffer,
foderstoffer og andre landbrugsprodukter som supplement til et
gensplejsningsfrit Ø-mærke.
(Beslutningsforslag nr. B 120).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om dansk indsats for et gensplejsningsfrit landbrug Retsinformation · 15. november 2000
- 1996 BTL 152 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM FØDEVAREKVALITET NR L 152 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 24. juni 1997
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om et gensplejsningsfrit landbrug Retsinformation · 5. maj 2000
- SKAT har efteropkrævet selskabet 4.037.538 kr. i tarifmæssig told og 29.056,30 kr. i morarenter. Efteropkrævningen blev foretaget som følge af en ændring af… Landsskatteretten · 24. februar 2021
- 1985 LSF 230 FORSLAG TIL LOV OM GENSPLEJSNING M.V. VEDRØRENDE JORDBRUGSPRODUKTION M.V. Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til folketingsbeslutning om opretholdelse af GMO-moratoriet Retsinformation · 9. oktober 2002