Spring til indhold

Retsinformation

1996 BSF 120 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM INDFØRELSE AF ET STATSKONTROLLERET KVALITETSMÆRKE FOR GENSPLEJSNINGSFRIE FØDEVARER, TILSÆTNINGSSTOFFER, FODERSTOFFER OG ANDRE LANDBRUGSPRODUKTER SOM SUPPLEMENT TIL ET GENSPLEJSNINGSFRIT Ø-MÆRKE

1996/1 BSF 120Beslutningsforslag som fremsatFolketinget10. april 1997

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget opfordrer fødevareministeren til at indføre et

statskontrolleret kvalitetsmærke med betegnelsen

»gensplejsningsfri«

for fødevarer, tilsætningsstoffer, foderstoffer og andre

landbrugsprodukter, hvor det kan dokumenteres

- at de ikke er fremstillet af gensplejsede råvarer eller

tilsætningsstoffer, og

- hvor der ikke er indgået gensplejsede produkter i

fremstillingsprocessen.

Ordningen er gratis for de producenter/importører, som får tilladelse til

at anvende mærket.

Bemærkninger til forslaget

Omfanget af gensplejsede råvarer og produkter i den danske

landbrugsproduktion og fødevareindustri vokser hastigt. Fremkomsten af

gensplejset soja-protein omkring årsskiftet var startskuddet, og det danske

fødevaremarked vil om ganske kort tid være oversvømmet med produkter, hvori

indgår gensplejsede råvarer eller tilsætningsstoffer, eller hvor der er

indgået gensplejsede produkter i fremstillingsprocessen.

Dette er en udvikling, som hovedparten af de danske forbrugere er

modstandere af.

På grund af EU's regler for det indre marked er det danske folkestyre

blevet sat helt ud af spillet. Det danske Folketing har i sin afmagt over for

denne udvikling godkendt forsøg med og markedsføring af gensplejsede

fødevarer og landbrugsprodukter, blot de blev mærkede. Selv om mærkning var

en forudsætning for, at Folketinget åbnede for godkendelse af gensplejsede

produkter, er mærkningsordningen fuld af huller. Tilsætningsstoffer som

lecithin skal ikke mærkes. Kød fra dyr fodret med gensplejset foder skal ikke

mærkes. Eftersom producenterne ikke er samarbejdsvillige, men blander

gensplejsede og ikkegensplejsede produkter sammen, vil også ikkegensplejsede

produkter i sådanne blandinger skulle mærkes som gensplejsede.

Læs alt

Hermed fralægger det danske Folketing, uden om Enhedslisten, sig ansvaret,

og det er nu alene op til landmænd og forbrugerne - både her og i udlandet -

at fravælge gensplejsede produkter og derved bremse den økologiske

katastrofe, som bliver resultatet af at gøre kloden til et stort biologisk

eksperiment.

Et positivt element i EU's novel-food-forordning er, at EU accepterer, at

der indføres en national gensplejsningsfri mærkning.

Landbrugsraadet har meldt ud, at det er positivt stemt over for

gensplejsning. Dermed er de med til endnu en gang at vildlede landmændene til

at sætte kvalitet og miljø over styr. Et gensplejsningsfrit mærke vil bidrage

til at hjælpe de landmænd, der ikke ønsker at anvende gensplejset udsæd, til

at afsætte deres varer.

Det er op til landmænd og forbrugere at sætte den danske regering under

stadigt pres for at stoppe import og udsætning af gensplejsede produkter,

f.eks. ved at boykotte de gensplejsede varer. Der er derfor brug for en

effektiv mærkning, således at forbrugerne ikke alene kan undgå at indtage

fødevarer, som indeholder gensplejset materiale, men også får mulighed for at

sige fra over for selve produktionsmetoden.

Problemer med gensplejsning

Gensplejsning er udviklet til det industrielt prægede landbrug, som er

kendetegnet ved et højt forbrug af hjælpestoffer og en intensiv produktion

med størst mulig ydelse - et landbrugssystem, der belaster miljø og

dyrevelfærd. De gensplejsede afgrøder udvikles med henblik på følgende evner:

- Pesticidtolerance, som giver risiko for, at afgrøden bliver til

problemukrudt i andre efterfølgende kulturer, hvilket også kan give ekstra

pres på monokulturer med deraf følgende sygdomsproblemer, der kræver

yderligere sprøjtning.

- Produktion af insektgift i planter, hvilket kan føre til

resistens hos insekter over for denne gift. At det er naturens egne naturlige

insektgifte, der indsplejses, gør dette eksperiment rigtig alvorligt, da man

risikerer at svække de naturlige populationsmekanismer.

- Antibiotikaresistens indsplejset som markør, og hvor der er

risiko for, at gener for resistens mod antibiotika kan overføres til andre

planter, dyr eller mennesker.

- Ændring i indholdet af næringsstoffer eller andre funktionelle

stoffer. Eftersom der kun skal små ændringer i en enkelt aminosyre i et

protein til at fremkalde Creutzfeldt-Jakobs sygdom, er det betænkeligt at

ændre i planternes stofsammensætning. Allergier kræver også kun små ændringer

i fødevareindholdet for at blive fremkaldt.

- Længere holdbarhed, som kan betyde forringelser i nærings- og

vitaminindhold.

- Resistens over for virus- og bakteriesygdomme, hvilket vil fremme

planternes konkurrencedygtighed.

Der er risiko for spredning af denne egenskab til naturen generelt.

Hertil kommer den generelle usikkerhed om, hvad det betyder for mennesker

over længere tid at indtage gensplejsede mekanismer som basisfødevarer, og

hvilke effekter det kan give omkring allergi og andre sygdomme. Det kan ingen

svare sikkert på i dag.

Enhedslisten ser derfor med stor bekymring på udbredelsen af gensplejsede

afgrøder. Det er ikke en langsom og velovervejet proces, det er et forsøg med

hele verden som forsøgscenter, der som en lavine vælter ind over os i de

kommende vækstsæsoner. Nu er kapløbet mellem koncerner og myndigheder

startet, og for koncernerne drejer det sig om at få indløst forventningerne

til de milliardinvesteringer, der i det sidste årti er anvendt på at udvikle

gensplejsede sorter, ofte som mage til et af deres egne pesticider.

For de bioteknologiske koncerner er det vigtigt at få udbredt gensplejsede

produkter globalt, inden modstanden bliver for stor, for på denne måde at få

verden til at resignere over for gensplejsning. Risikoperspektivet i

udbredelsen af de gensplejsede afgrøder er, at deres gener gennem

pollenspredning og overlevelse i markernes frøbank i løbet af nogle

vækstsæsoner vil blive en del af enhver pose udsæd.

Imens står videnskaben og udtaler sig med forbehold i risikovurderinger og

høringssvar til godkendelsesansøgningerne fra statens styrelser, direktorater

og forskningsinstitutioner. Udtryk som »overvejende sandsynligt«,

»kun ringe risiko« og lignende gradbøjninger anvendes, når

risikomomenter beskrives.

Presset på myndighederne for at godkende de gensplejsede afgrøder er

stort, da det kan forventes, at størstedelen af ansøgningerne vil blive

godkendt i EU-systemet, hvorefter Danmark kun har den mulighed tilbage, at vi

kan påpege sundhedsmæssige problemer, hvilket ofte ikke er muligt, da

modstanden primært går på produktionssystemet.

Problemer med den nuværende mærkningsordning og kommende EU-krav

Den midlertidige danske mærkning, som skal påføres de (måske) gensplejsede

fødevarer, giver ikke en dækkende mærkning, men en mærkning med væsentlige

mangler:

- De gensplejsede råvarer bliver - som vi ser det for sojabønnerne -

»fortyndet« med ikkegensplejsede bønner af eksportøren. Resultatet

bliver, at mærkning med »kan indeholde genmodificerede organismer«

reelt kommer til at betyde »der er en vis risiko for, at sojaen i dette

produkt er gensplejset«.

- Den eksisterende (midlertidige) ordning omfatter ikke gensplejsede

tilsætningsstoffer.

EU's mærkningsregler i novel-food-forordningen kommer sandsynligvis til at

udvande de danske mærkningsregler yderligere. Det er op til Kommissionen via

en komiteprocedure at tage konkret stilling til, om varer fremstillet af

gensplejsede afgrøder som tomatketchup og majsmel skal mærkes. Hvis

genmodifikationen alene er foretaget af landbrugsmæssige årsager, f.eks.

indsplejsning af pesticidtolerance, skal produkterne ikke mærkes. 80-90 pct.

af de ansøgninger, der p.t. foreligger om markedsføring af gensplejsede

produkter, omhandler afgrøder, der har indsplejset pestidicidtolerance.

Det er en kendsgerning, at industrien gennem hamstring af

gensplejsningsfrie råvarer afventer EU-reglernes indførelse, da man forventer

færre krav om mærkning, end de nuværende midlertidige danske regler tilsiger.

Selv om mange fødevareproducenter nu således prøver at undgå de

gensplejsede råvarer i fødevareproduktionen, vil der næppe gå lang tid, før

markedskræfterne med EU's hjælp får producenterne til alligevel at benytte

disse råvarer og i øvrigt acceptere den nye teknik, medmindre befolkningens

afvisning af gensplejsningen udnyttes positivt ved at tilbyde producenterne

et positivt mærke, som de så vil bruge kræfterne på at opnå.

Et gensplejsningsfrit mærke

Der er derfor et stort behov for at indføre et statskontrolleret mærke,

som kan tildeles fødevarer, hvor det kan dokumenteres, at de ikke er

fremstillet af gensplejsede råvarer eller tilsætningsstoffer, og hvor der

ikke er indgået gensplejsede produkter i fremstillingsprocessen.

EU's novel-food-forordning åbner mulighed for mærkning af

gensplejsningsfri produkter, og gennem en sådan mærkning vil landmænd bedre

kunne undgå gensplejset foder, og forbrugerne blive sikret, at de kan undgå

gensplejsning i deres valg af fødevarer.

Selv om der er mange problemer med regelsættet omkring mærkningen af

gensplejsede produkter, anbefaler forslagsstillerne alligevel, at denne

ordning skal opretholdes parallelt med indførelsen af det gensplejsningsfri

mærke. Om end ringe, har den dog en vis værdi.

Enhedslisten ønsker med dette forslag at give Folketinget muligheden for

at vælge mellem to strategier for mærkning:

- Den nuværende strategi, som tilsigter at mærke de fødevarer, som (måske)

er gensplejsede, eller hvor der er brugt gensplejsede råvarer eller

tilsætningsstoffer i processen.

- Den alternative - her foreslåede - strategi, hvor mærket gives som et

positivt kvalitetsmærke, der viser, at denne vare med statsgaranti ikke

indeholder gensplejsning under nogen former.

Et gensplejsningsfrit mærke skal - for at opfylde de nævnte betingelser -

omfatte flere forskellige grupper:

1) Fødevarer, som sælges uden videre forarbejdning, f.eks. tomater og

julesalat.

2) Foderstoffer, f.eks. sojaskrå og -protein, raps og majs.

3) Tilsætningsstoffer, som indgår i produktion af forarbejdede varer,

f.eks. licithin.

4) Forarbejdede fødevarer, f.eks. pålæg, kager og chips.

Kun ved gensplejsningsfri mærkning gennem hele fødevaresystemet kan der

sikres en mærkning, som giver producenterne tilstrækkelig sikkerhed for, at

foderstoffer og råvarer er gensplejsningsfri, og forbrugerne tilstrækkelig

sikkerhed for, at varerne på hylderne er gensplejsningsfri.

Det gensplejsningsfri mærke skal være statskontrolleret for at give en høj

garanti og for at sikre, at overskridelse af reglerne kan medføre

retsforfølgelse. Forbrugerne vil endvidere have større tillid til et

statskontrolleret positivt kvalitetsmærke end til et negativt mærke, som

mange vil være interesserede i at omgå.

Ordningen skal i første omgang statsfinansieres, men bør helt heller

delvist erstattes af en finansiering via en afgift, som pålægges importører

og producenter af (måske) gensplejsede produkter. Ordningen skal endvidere

have et mærke, der er så enkelt, at erhvert barn kan forstå det.

Ordningen skal ses som en parallel til det statskontrollerede Ø-mærke, som

fortsat også skal sikres som et gensplejsningsfrit kvalitetsmærke. Således

skal der være statskontrol af, at der ikke i den økologiske produktion er

anvendt gensplejsede produkter, og at der ikke indgår gensplejsede produkter

i produktionen. Folketinget har i dagsorden D 39 af 12. december 1996, jf.

Folketingets forhandlinger 1996-97, side 2444 og 2472, opfordret regeringen

til at arbejde for, at de statslige økologiske regler med tilhørende statslig

økologisk kontrolmærkning sikrer, at økologiske varer holdes

gensplejsningsfri. Der er nu indgået en frivillig aftale mellem

Plantedirektoratet og foderstoffirmaerne om, at de vil fremskaffe

certificeret gensplejsningsfrit foder. Dette er en stor hjælp, når

produktionen af vegetabilske og animalske gensplejsningsfri varer skal

kontrolleres - ikke alene i den økologiske produktion, men også i forbindelse

med et eventuelt gensplejsningsfrit mærke. Procedurerne er så at sige

allerede på plads.

Skriftlig fremsættelse

Bent Hindrup Andersen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om indførelse af et statskontrolleret

kvalitetsmærke for gensplejsningsfrie fødevarer, tilsætningsstoffer,

foderstoffer og andre landbrugsprodukter som supplement til et

gensplejsningsfrit Ø-mærke.

(Beslutningsforslag nr. B 120).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter