Forslag til Lov om ændring af dyreværnsloven
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 3. november 1999 af Tom Behnke (FRI), Kim
Behnke (FRI),
Thorkild B. Fransgaard (FRI) og Kirsten Jacobsen (FRI)
Forslag
til
Lov om ændring af
dyreværnsloven
(Forbud mod slagtning og aflivning af dyr uden
forudgående bedøvelse)
§ 1
I dyreværnsloven, lov nr. 386 af 6. juni 1991, som senest
ændret ved lov nr. 80 af 9. februar 1999, foretages følgende
ændring:
1.
I § 13, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt
punktum:
»Dog kan ministeren ikke give tilladelse til aflivning af
de i 1. pkt. nævnte visse større dyr uden forudgående
bedøvelse.«
§ 2
Loven træder i kraft den 1. maj 2000.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Lovforslaget er en revideret genfremsættelse af
lovforslag nr. L 93 fra folketingsåret 1996-97, jf. Folketingstidende
1996-97, forhandlingerne side 3094, 7454 og 7978, Till. A side 2471 og 2474
og Till. B side 917.
I § 13, stk. 2, i dyreværnsloven bemyndiges
justitsministeren til at fastsætte nærmere regler for aflivning
af dyr. Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1037 af
Læs alt
14. december 1994 om slagtning og aflivning af dyr.
På baggrund af debatten i forbindelse med
behandlingen af bl.a. lovforslag nr. L 93, folketingsåret 1996-97,
ændrede justitsministeren i 1997 bekendtgørelsen om slagtning og
aflivning af dyr, således at slagtning af kvæg uden
forudgående bedøvelse skal foregå på den måde,
at dyret umiddelbart efter, at halssnittet er foretaget, skal bedøves
ved skydning med en boltpistol (bekendtgørelse nr. 550 af 24. juni
1997). Senere i 1997 ændrede justitsministeren igen
bekendtgørelsen. Denne ændring indebærer bl.a., at hvis
slagtning af andet fjerkræ end strudsefugle finder sted uden
forudgående bedøvelse, er det en betingelse herfor, at
slagtningen overvåges af en embedslæge, og at hvert dyr
fastholdes manuelt, når halssnittet lægges, og indtil
døden er indtrådt (bekendtgørelse nr. 849 af 19. november
1997).
Dette lovforslag har til hensigt at fjerne
justitsministerens mulighed for at give tilladelse til aflivning af visse
større dyr uden forudgående bedøvelse. Det vil ikke
herefter være muligt at give tilladelse til at slagte husdyr uden
forudgående bedøvelse efter jødisk eller islamisk ritus
(schæchtning og halalslagtning). I bekendtgørelsen om slagtning
og aflivning af dyr skal der de nødvendige steder ske
tilrettelægning i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelse.
Lovforslaget er fremsat på baggrund af, at der alle
vegne fra lyder krav om etisk adfærd. Dette bliver forstået bredt
og nyder netop derfor stor anerkendelse i befolkningen. Etikken gælder
mellemmenneskelige forhold, etikken gælder naturen, og etikken
gælder vores forhold til dyrehold. I den forbindelse stilles der krav
til dyrenes samlede livsvilkår.
Bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr
indeholder de nærmere bestemmelser om slagtning og aflivning af dyr.
Efter bekendtgørelsens § 6 skal enhovede dyr, drøvtyggere,
svin, kaniner og fjerkræ bedøves inden slagtning eller aflives
omgående som angivet i bekendtgørelsens kapitel 9. Det er en
human regel. Men bekendtgørelsen er født med en stor fejl, idet
der i § 7 er en undtagelsesbestemmelse om, at det er tilladt at slagte husdyr
uden forudgående bedøvelse, når slagtningen foregår
efter jødisk eller islamisk ritus. Det er ikke en tidssvarende
bestemmelse, der på denne måde giver mulighed for at bibeholde
forældede slagteformer af hensyn til nogle mindretal, som ikke vil
omstille sig til nutidige forhold. Det er en tilsidesættelse af den
brede befolknings opfattelse, at alle skal være lige for loven. Og
under alle omstændigheder er det grusomt for de dyr, som udvælges
til rituel slagtning, og for de personer, som skal forestå dette
dyrplageri.
Rituel slagtning
Endvidere har forslagsstillerne bemærket, at
regeringen er meget optaget af dyreetiske forhold. Det bør alene af
den grund forekomme utilstrækkeligt, at der ikke allerede i den
nugældende bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr er
foretaget en gennemgribende opdatering af slagteforhold, således at
aflivning uden forudgående bedøvelse ikke finder sted. Etik
må indebære konsekvens. Der praktiseres to former for
statsgodkendt rituel slagtning i Danmark: Halal, som praktiseres af muslimer,
og schæchtning, som praktiseres af jøder. Begge former er
foreskrevet i de religiøse tekster og har bestemt haft deres
berettigelse i samfundene, som de så ud dengang. Af indlysende grunde
har ingen af datidens skrifter omtalt de moderne metoder til bedøvelse
af dyr. De har netop været praktiske og et resultat af den
pågældende periodes teknik og de bakteriologiske trusler.
Schæchtning har været tilladt i Danmark i
hvert fald siden 1808. Ved bekendtgørelse nr. 233 af 15. august 1953
indførtes et generelt krav om, at husdyr med undtagelse af
fjerkræ skulle bedøves fuldstændigt, umiddelbart
før blodudtømning påbegyndtes. Schæchtning blev
tilladt efter dispensation. Konsekvensen blev, at der i bekendtgørelse
nr. 234 af 24. juni 1954 atter blev givet tilladelse til schæchtning. I
bekendtgørelse nr. 200 af 26. marts 1986 bibeholdtes tilladelsen, men
fra nu af skulle rituel slagtning foregå på eksportslagterier
efter ansøgning herom både med hensyn til eget forbrug og til
eksport.
Eksport
At denne form for etisk uforsvarlig slagtning udelukkende
skal foregå på eksportslagterier, tyder i sig selv på en
dårlig samvittighed. Handlingen er nu mere skjult for den danske
befolkning. Det bagvedliggende princip er formentlig »ude af øje, ude
af sind«. Det bliver imidlertid på ingen måde stuerent herved.
Tværtimod kan man sige, at man således udsætter den samlede
danske kødeksport for en unødig risiko.
Handlinger, vi ikke selv kan forsvare, bliver nu
også overført til andre lande, som ikke vil acceptere
dyremishandling i forbindelse med slagtning. Truslen ligger i, at på et
eller andet tidspunkt må man antage eller frygte, at forbrugere i andre
lande vil boykotte dansk oksekød. Det vil de gøre for at
fremtvinge en modernisering af rituel slagtning i Danmark. Kun de
færreste civiliserede lande har en mulighed i deres lovgivning, som
anerkender slagtning af ubedøvede dyr. I det øvrige
Skandinavien er rituel slagtning af ubedøvede dyr ganske enkelt
forbudt.
Slagtningen
Princippet i den rituelle slagteform er, at der ved hurtig
overskæring af begge halspulsårer og vener indtræder en
meget hurtig forblødning med et akut blodtryksfald til følge.
Ved slagtning af kvæg er det i bekendtgørelse nr. 1037 af 14.
december 1994 med senere ændringer påbudt, at dyret fastholdes i
en boks i opretstående stilling. Boksen skal kunne justeres efter
dyrets størrelse, således at hoved og krop fikseres så
skånsomt som muligt. Straks efter fikseringen overskæres begge
dyrets halspulsårer og halsvener manuelt med en skarp kniv, hvorefter
dyret forbløder og mister bevidstheden samt smertefølsomheden
efter kort tid, hvorefter døden indtræffer.
Efter ændringen af bekendtgørelsen i juni
1997 er det nu påbudt, at dyr, der slagtes uden forudgående
bedøvelse, skal bedøves umiddelbart efter, at halssnittet er
foretaget. Efter forslagsstillernes opfattelse er det en forbedring, men ikke
tilstrækkeligt.
Slagtning med bedøvelse
Ved de konventionelle slagtemetoder bedøves
kvæg, får osv. forudgående med en penetrerende boltpistol.
Denne slagtepistol anbringes på dyrets hoved, og en bolt skydes ind i
hjernen og forårsager øjeblikkeligt tab af bevidstheden, selv om
hjertet fortsætter med at slå, indtil dyret gennem en
åbning af blodårerne i halsen er forblødt. Først
når tilstrækkelig meget blod har forladt kroppen, standser
hjertet, og dyret er nu »teknisk set« dødt. Men altså
bevidstløst under hele dødsprocessen.
Den moderne teknik har nu velsignet de rituelle slagtere
med en ikkepenetrerende boltpistol. Den bedøver dyret med et kraftigt
slag, som ikke er i stand til at trænge igennem dyrets hovedskal og
heller ikke medfører fysiske kvæstelser. Der trænger ikke
bensplinter ind i dyrets hjerne, og derved skulle man mene, at dette
instrument opfylder også de krav, Det Mosaiske Troessamfund stiller.
Den efterfølgende overskæring af halspulsårer og halsvener
afviger ikke fra den konventionelle slagtemetode. Ved brug af dette
bedøvelsesinstrument vil derfor kravene om forsvarlig slagtning
være opfyldte.
Islamisk Kulturcenter har siden 1983 godkendt
halalslagtning af dyr bedøvet med en ikkepenetrerende boltpistol, og
dette praktiseres på flere eksportslagterier, der af
Veterinærdirektoratet er autoriseret hertil. Derfor mener
forslagsstillerne ikke, at der er noget belæg for at bevare muligheden
for slagtning uden forudgående bedøvelse.
Det kan ikke være rimeligt, at der stadig skal
praktiseres direkte dyremishandling i Danmark, og at dette oven i
købet sker med statens godkendelse. Det må være
sådan, at der ikke kan afviges fra dette krav, uanset hvilket mindretal
der måtte ønske det. Med de moderne metoder til bedøvelse
af slagtedyr, herunder den ikkepenetrerende boltpistol, er ethvert argument
fra religiøs side bortfaldet. Det kan ikke være rigtigt, at
religiøse mindretal kan tillade sig at se bort fra helt rimelige krav
fra verdslig side og stædigt hævde, at netop deres religion
påbyder dem at handle anderledes.
Skriftlig fremsættelse
Tom Behnke
(FRI):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af
dyreværnsloven. (Forbud mod slagtning og aflivning af dyr uden
forudgående bedøvelse).
(Lovforslag nr. L 83).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 46 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DYREVÆRNSLOVEN (FORBUD MOD SLAGTNING OG AFLIVNING AF DYR UDEN FORUDGÅENDE BEDØVELSE) Retsinformation · 29. oktober 1997
- 1996 LSF 93 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DYREVÆRNSLOVEN (FORBUD MOD SLAGTNING OG AFLIVNING AF DYR UDEN BEDØVELSE) Retsinformation · 5. december 1996
- Forslag til Lov om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden Retsinformation · 27. februar 2004
- Forslag til folketingsbeslutning om ret til at opføre eller indrette en yderligere bolig på en landbrugsejendom, når det sker som led i et generationsskifte eller til brug for en medhjælper Retsinformation · 3. december 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om regelforenkling gennem overførelse af landzonekompetencen til kommunerne Retsinformation · 3. december 1999
- Domstolens dom (Store Afdeling) af 17. december 2020. — Centraal Israëlitisch Consistorie van België m.fl. EU-domme · 17. december 2020