Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af dyreværnsloven

1999/1 LSF 83Lovforslag som fremsatFolketinget4. november 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 3. november 1999 af Tom Behnke (FRI), Kim

Behnke (FRI),

Thorkild B. Fransgaard (FRI) og Kirsten Jacobsen (FRI)

Forslag

til

Lov om ændring af

dyreværnsloven

(Forbud mod slagtning og aflivning af dyr uden

forudgående bedøvelse)

§ 1

I dyreværnsloven, lov nr. 386 af 6. juni 1991, som senest

ændret ved lov nr. 80 af 9. februar 1999, foretages følgende

ændring:

1.

I § 13, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt

punktum:

»Dog kan ministeren ikke give tilladelse til aflivning af

de i 1. pkt. nævnte visse større dyr uden forudgående

bedøvelse.«

§ 2

Loven træder i kraft den 1. maj 2000.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget er en revideret genfremsættelse af

lovforslag nr. L 93 fra folketingsåret 1996-97, jf. Folketingstidende

1996-97, forhandlingerne side 3094, 7454 og 7978, Till. A side 2471 og 2474

og Till. B side 917.

I § 13, stk. 2, i dyreværnsloven bemyndiges

justitsministeren til at fastsætte nærmere regler for aflivning

af dyr. Denne bemyndigelse er udnyttet i bekendtgørelse nr. 1037 af

Læs alt

14. december 1994 om slagtning og aflivning af dyr.

På baggrund af debatten i forbindelse med

behandlingen af bl.a. lovforslag nr. L 93, folketingsåret 1996-97,

ændrede justitsministeren i 1997 bekendtgørelsen om slagtning og

aflivning af dyr, således at slagtning af kvæg uden

forudgående bedøvelse skal foregå på den måde,

at dyret umiddelbart efter, at halssnittet er foretaget, skal bedøves

ved skydning med en boltpistol (bekendtgørelse nr. 550 af 24. juni

1997). Senere i 1997 ændrede justitsministeren igen

bekendtgørelsen. Denne ændring indebærer bl.a., at hvis

slagtning af andet fjerkræ end strudsefugle finder sted uden

forudgående bedøvelse, er det en betingelse herfor, at

slagtningen overvåges af en embedslæge, og at hvert dyr

fastholdes manuelt, når halssnittet lægges, og indtil

døden er indtrådt (bekendtgørelse nr. 849 af 19. november

1997).

Dette lovforslag har til hensigt at fjerne

justitsministerens mulighed for at give tilladelse til aflivning af visse

større dyr uden forudgående bedøvelse. Det vil ikke

herefter være muligt at give tilladelse til at slagte husdyr uden

forudgående bedøvelse efter jødisk eller islamisk ritus

(schæchtning og halalslagtning). I bekendtgørelsen om slagtning

og aflivning af dyr skal der de nødvendige steder ske

tilrettelægning i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelse.

Lovforslaget er fremsat på baggrund af, at der alle

vegne fra lyder krav om etisk adfærd. Dette bliver forstået bredt

og nyder netop derfor stor anerkendelse i befolkningen. Etikken gælder

mellemmenneskelige forhold, etikken gælder naturen, og etikken

gælder vores forhold til dyrehold. I den forbindelse stilles der krav

til dyrenes samlede livsvilkår.

Bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr

indeholder de nærmere bestemmelser om slagtning og aflivning af dyr.

Efter bekendtgørelsens § 6 skal enhovede dyr, drøvtyggere,

svin, kaniner og fjerkræ bedøves inden slagtning eller aflives

omgående som angivet i bekendtgørelsens kapitel 9. Det er en

human regel. Men bekendtgørelsen er født med en stor fejl, idet

der i § 7 er en undtagelsesbestemmelse om, at det er tilladt at slagte husdyr

uden forudgående bedøvelse, når slagtningen foregår

efter jødisk eller islamisk ritus. Det er ikke en tidssvarende

bestemmelse, der på denne måde giver mulighed for at bibeholde

forældede slagteformer af hensyn til nogle mindretal, som ikke vil

omstille sig til nutidige forhold. Det er en tilsidesættelse af den

brede befolknings opfattelse, at alle skal være lige for loven. Og

under alle omstændigheder er det grusomt for de dyr, som udvælges

til rituel slagtning, og for de personer, som skal forestå dette

dyrplageri.

Rituel slagtning

Endvidere har forslagsstillerne bemærket, at

regeringen er meget optaget af dyreetiske forhold. Det bør alene af

den grund forekomme utilstrækkeligt, at der ikke allerede i den

nugældende bekendtgørelse om slagtning og aflivning af dyr er

foretaget en gennemgribende opdatering af slagteforhold, således at

aflivning uden forudgående bedøvelse ikke finder sted. Etik

må indebære konsekvens. Der praktiseres to former for

statsgodkendt rituel slagtning i Danmark: Halal, som praktiseres af muslimer,

og schæchtning, som praktiseres af jøder. Begge former er

foreskrevet i de religiøse tekster og har bestemt haft deres

berettigelse i samfundene, som de så ud dengang. Af indlysende grunde

har ingen af datidens skrifter omtalt de moderne metoder til bedøvelse

af dyr. De har netop været praktiske og et resultat af den

pågældende periodes teknik og de bakteriologiske trusler.

Schæchtning har været tilladt i Danmark i

hvert fald siden 1808. Ved bekendtgørelse nr. 233 af 15. august 1953

indførtes et generelt krav om, at husdyr med undtagelse af

fjerkræ skulle bedøves fuldstændigt, umiddelbart

før blodudtømning påbegyndtes. Schæchtning blev

tilladt efter dispensation. Konsekvensen blev, at der i bekendtgørelse

nr. 234 af 24. juni 1954 atter blev givet tilladelse til schæchtning. I

bekendtgørelse nr. 200 af 26. marts 1986 bibeholdtes tilladelsen, men

fra nu af skulle rituel slagtning foregå på eksportslagterier

efter ansøgning herom både med hensyn til eget forbrug og til

eksport.

Eksport

At denne form for etisk uforsvarlig slagtning udelukkende

skal foregå på eksportslagterier, tyder i sig selv på en

dårlig samvittighed. Handlingen er nu mere skjult for den danske

befolkning. Det bagvedliggende princip er formentlig »ude af øje, ude

af sind«. Det bliver imidlertid på ingen måde stuerent herved.

Tværtimod kan man sige, at man således udsætter den samlede

danske kødeksport for en unødig risiko.

Handlinger, vi ikke selv kan forsvare, bliver nu

også overført til andre lande, som ikke vil acceptere

dyremishandling i forbindelse med slagtning. Truslen ligger i, at på et

eller andet tidspunkt må man antage eller frygte, at forbrugere i andre

lande vil boykotte dansk oksekød. Det vil de gøre for at

fremtvinge en modernisering af rituel slagtning i Danmark. Kun de

færreste civiliserede lande har en mulighed i deres lovgivning, som

anerkender slagtning af ubedøvede dyr. I det øvrige

Skandinavien er rituel slagtning af ubedøvede dyr ganske enkelt

forbudt.

Slagtningen

Princippet i den rituelle slagteform er, at der ved hurtig

overskæring af begge halspulsårer og vener indtræder en

meget hurtig forblødning med et akut blodtryksfald til følge.

Ved slagtning af kvæg er det i bekendtgørelse nr. 1037 af 14.

december 1994 med senere ændringer påbudt, at dyret fastholdes i

en boks i opretstående stilling. Boksen skal kunne justeres efter

dyrets størrelse, således at hoved og krop fikseres så

skånsomt som muligt. Straks efter fikseringen overskæres begge

dyrets halspulsårer og halsvener manuelt med en skarp kniv, hvorefter

dyret forbløder og mister bevidstheden samt smertefølsomheden

efter kort tid, hvorefter døden indtræffer.

Efter ændringen af bekendtgørelsen i juni

1997 er det nu påbudt, at dyr, der slagtes uden forudgående

bedøvelse, skal bedøves umiddelbart efter, at halssnittet er

foretaget. Efter forslagsstillernes opfattelse er det en forbedring, men ikke

tilstrækkeligt.

Slagtning med bedøvelse

Ved de konventionelle slagtemetoder bedøves

kvæg, får osv. forudgående med en penetrerende boltpistol.

Denne slagtepistol anbringes på dyrets hoved, og en bolt skydes ind i

hjernen og forårsager øjeblikkeligt tab af bevidstheden, selv om

hjertet fortsætter med at slå, indtil dyret gennem en

åbning af blodårerne i halsen er forblødt. Først

når tilstrækkelig meget blod har forladt kroppen, standser

hjertet, og dyret er nu »teknisk set« dødt. Men altså

bevidstløst under hele dødsprocessen.

Den moderne teknik har nu velsignet de rituelle slagtere

med en ikkepenetrerende boltpistol. Den bedøver dyret med et kraftigt

slag, som ikke er i stand til at trænge igennem dyrets hovedskal og

heller ikke medfører fysiske kvæstelser. Der trænger ikke

bensplinter ind i dyrets hjerne, og derved skulle man mene, at dette

instrument opfylder også de krav, Det Mosaiske Troessamfund stiller.

Den efterfølgende overskæring af halspulsårer og halsvener

afviger ikke fra den konventionelle slagtemetode. Ved brug af dette

bedøvelsesinstrument vil derfor kravene om forsvarlig slagtning

være opfyldte.

Islamisk Kulturcenter har siden 1983 godkendt

halalslagtning af dyr bedøvet med en ikkepenetrerende boltpistol, og

dette praktiseres på flere eksportslagterier, der af

Veterinærdirektoratet er autoriseret hertil. Derfor mener

forslagsstillerne ikke, at der er noget belæg for at bevare muligheden

for slagtning uden forudgående bedøvelse.

Det kan ikke være rimeligt, at der stadig skal

praktiseres direkte dyremishandling i Danmark, og at dette oven i

købet sker med statens godkendelse. Det må være

sådan, at der ikke kan afviges fra dette krav, uanset hvilket mindretal

der måtte ønske det. Med de moderne metoder til bedøvelse

af slagtedyr, herunder den ikkepenetrerende boltpistol, er ethvert argument

fra religiøs side bortfaldet. Det kan ikke være rigtigt, at

religiøse mindretal kan tillade sig at se bort fra helt rimelige krav

fra verdslig side og stædigt hævde, at netop deres religion

påbyder dem at handle anderledes.

Skriftlig fremsættelse

Tom Behnke

(FRI):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af

dyreværnsloven. (Forbud mod slagtning og aflivning af dyr uden

forudgående bedøvelse).

(Lovforslag nr. L 83).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager lovforslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter