1996 LSF 93 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DYREVÆRNSLOVEN (FORBUD MOD SLAGTNING OG AFLIVNING AF DYR UDEN BEDØVELSE)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I dyreværnsloven, lov nr. 386 af 6. juni 1991, som senest ændret ved lov
nr. 387 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring:
1. I § 13, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Dog kan ministeren ikke give tilladelse til aflivning af de i 1.
pkt. nævnte visse større dyr uden bedøvelse.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
I § 13, stk. 2, i dyreværnsloven, lov nr. 386 af 6. juni 1991, som senest
ændret ved lov nr. 387 af 22. maj 1996, bemyndiges justitsministeren til at
fastsætte nærmere regler for aflivning af dyr. Denne bemyndigelse er udnyttet
i bekendtgørelse nr. 1037 af 14. december 1994 om slagtning og aflivning af
dyr, hvori der gives mulighed for slagtning og aflivning af dyr uden
bedøvelse.
Dette lovforslag har til hensigt at fjerne denne mulighed ved at tilføje
en sætning til lovens § 13, stk. 2, om, at justitsministeren ikke kan give
tilladelse til aflivning af visse større dyr uden bedøvelse. Det vil ikke
herefter være muligt at give tilladelse til at slagte husdyr uden bedøvelse
efter jødisk eller islamisk ritus (schæchtning og halalslagtning). I
bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr skal der de nødvendige
steder ske tilretning i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelse.
Lovforslaget er fremsat på baggrund af, at der alle vegne fra lyder krav
om etisk adfærd. Dette bliver forstået bredt og nyder netop derfor stor
anerkendelse i befolkningen. Etikken gælder mellemmenneskelige forhold,
etikken gælder naturen, og etikken gælde vores forhold til dyrehold. I den
forbindelse stilles der krav til dyrenes samlede livsvilkår.
Bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr indeholder de nærmere
bestemmelser om slagtning og aflivning af dyr. Efter bekendtgørelsens § 6
Læs alt
skal enhovede dyr, drøvtyggere, svin, kaniner og fjerkræ bedøves inden
slagtning eller aflives omgående som angivet i bekendtgørelsens kapitel 9.
Det er en human regel. Men bekendtgørelsen er født med en stor fejl, idet der
i § 7 er en undtagelsesbestemmelse om, at det er tilladt at slagte husdyr
uden bedøvelse, når slagtningen foregår efter jødisk eller islamisk ritus.
Det er ikke en tidssvarende bestemmelse, der på denne måde giver mulighed for
at bibeholde forældede slagteformer af hensyn til nogle mindretal, som ikke
vil omstille sig til nutidige forhold. Det er en tilsidesættelse af den brede
befolknings opfattelse, at alle skal være lige for loven. Og under alle
omstændigheder er det grusomt for de dyr, som udvælges til rituel slagtning,
og for de personer, som skal forestå dette dyrplageri.
Rituel slagtning
Endvidere har forslagsstillerne bemærket, at regeringen er meget optaget
af dyreetiske forhold. Det bør alene af den grund forekomme utilstrækkeligt,
at der ikke allerede i den nugældende bekendtgørelse om slagtning og
aflivning af dyr er foretaget en gennemgribende opdatering af slagteforhold,
således at aflivning uden bedøvelse ikke finder sted. Etik må indebære
konsekvens. Der praktiseres to former for statsgodkendt rituel slagtning i
Danmark: Halal, som praktiseres af muslimer, og schæchtning, som praktiseres
af jøder. Begge former er foreskrevet i de religiøse tekster og har bestemt
haft deres berettigelse i samfundene, som de så ud dengang. Af indlysende
grunde har ingen af datidens skrifter omtalt de moderne metoder til bedøvelse
af dyr. De har netop været praktiske og et resultat af den pågældende
periodes teknik og de bakteriologiske trusler.
Schæchtning har været tilladt i Danmark i hvert fald siden 1808. Ved
bekendtgørelse nr. 233 af 15. august 1953 indførtes et generelt krav om, at
husdyr med undtagelse af fjerkræ skulle bedøves fuldstændigt, umiddelbart før
blodudtømning påbegyndtes. Schæchtning blev tilladt efter dispensation.
Konsekvensen blev, at der i bekendtgørelse nr. 234 af 24. juni 1954 atter
blev givet tilladelse til schæchtning. I bekendtgørelse nr. 200 af 26. marts
1986 bibeholdtes tilladelsen, men fra nu af skulle rituel slagtning foregå på
eksportslagterier efter ansøgning herom både med hensyn til eget forbrug og
til eksport.
Eksport
At denne form for etisk uforsvarlig slagtning udelukkende skal foregå på
eksportslagterier, tyder i sig selv på en dårlig samvittighed. Handlingen er
nu mere skjult for den danske befolkning. Det bagvedliggende princip er
formentlig »ude af øje, ude af sind«. Det bliver imidlertid på
ingen måde stuerent herved. Tværtimod kan man sige, at man således udsætter
den samlede danske kødeksport for en unødig risiko.
Handlinger, vi ikke selv kan forsvare, bliver nu også overført til andre
lande, som ikke vil acceptere dyremishandling i forbindelse med slagtning.
Truslen ligger i, at på et eller andet tidspunkt må man antage eller frygte,
at forbrugere i andre lande vil boykotte dansk oksekød. Det vil de gøre for
at fremtvinge en modernisering af rituel slagtning i Danmark. Kun de færreste
civiliserede lande har en undtagelse i deres lovgivning, som anerkender
slagtning af ubedøvede dyr. I det øvrige Skandinavien er rituel slagtning af
ubedøvede dyr ganske enkelt forbudt.
Slagtningen
Princippet i den rituelle slagteform er, at der ved hurtig overskæring af
begge halspulsårer og vener indtræder en meget hurtig forblødning med et akut
blodtryksfald til følge. Ved slagtning af kvæg er det i bekendtgørelse nr.
1037 af 14. december 1994 påbudt, at dyret fastholdes i en boks i
opretstående stilling. Boksen skal kunne justeres efter dyrets størrelse,
således at hoved og krop fikseres så skånsomt som muligt. Straks efter
fikseringen overskæres begge dyrets halspulsårer og halsvener manuelt med en
skarp kniv, hvorefter dyret forbløder og mister bevidstheden samt
smertefølsomheden efter kort tid, hvorefter døden indtræffer.
Med den beskrivelse kan det næsten virke kværulantisk at kræve bedøvelse.
Sandheden er imidlertid en anden. Den korte tid, der omtales, viser sig at
være 30-60 sekunder og ikke sjældent op til flere minutter. I dette tidsrum
er dyret dels ved at blive kvalt, da luftrøret er overskåret og luften derved
suser ud og ind, dels står dyret i halvt hængende stilling og forbløder ved
fuld, men svigtende bevidsthed, samtidig med at dyret oplever den
ubeskrivelige rædsel at kunne lugte sit eget blod. Hvis det ikke var for
ophænget og fastspændingen, ville man se et dyr, som i op til flere minutter
ville prøve at rejse sig. Mindre dyr kastes om på ryggen og fastholdes
manuelt under forblødningen.
Det er muligt, at tidsrummet kan variere. Men det er ikke korrekt at
betragte muligheden for, at der kan gå længere tid end 30 sekunder, alene som
en statistisk variant. Uanset hvad der er rigtigt og hyppigst forekommende,
er ethvert tidsrum ud over det højst nødvendige for lang tid. Ved schæchtning
understreges vigtigheden af, at dyret før afblødningen ikke har lidt anden
overlast end omtalte overskæring. Derfor sker det, at dyret kun får
overskåret den ene pulsåre, da begge ligger tæt op ad hvirvelsøjlen. Rammes
hvirvelsøjlen, skal dyret kasseres som føde godkendt til indtagelse af jøder
(kosher) og vil blive solgt til den del af befolkningen, der ikke stiller
specielle krav om religiøs slagtning. På den måde aftager den almindelige
forbruger kød fra dyr, som er slagtet uden bedøvelse.
Slagtning med bedøvelse
Ved de konventionelle slagtemetoder bedøves kvæg, får osv. med en
penetrerende boltpistol. Denne slagtepistol anbringes på dyrets hoved, og en
bolt skydes ind i hjernen og forårsager øjeblikkeligt tab af bevidstheden,
selv om hjertet fortsætter med at slå, indtil dyret gennem en åbning af
blodårerne i halsen er forblødt. Først når tilstrækkelig meget blod har
forladt kroppen, standser hjertet, og dyret er nu »teknisk« dødt.
Men altså bevidstløst under hele dødsprocessen.
Den moderne teknik har nu velsignet de rituelle slagtere med en
ikkepenetrerende boltpistol. Den bedøver dyret med et kraftigt slag, som ikke
er i stand til at trænge igennem dyrets hovedskal og heller ikke medfører
fysiske kvæstelser. Der trænger ikke bensplinter ind i dyrets hjerne, og
derved skulle man mene, at dette instrument opfylder også de krav, det
mosaiske trossamfund stiller. Den efterfølgende overskæring af halspulsårer
og halsvener afviger ikke fra den konventionelle slagtemetode. Ved brug af
dette bedøvelsesinstrument vil derfor kravene om forsvarlig slagtning være
opfyldte.
Islamisk Kulturcenter har siden 1983 godkendt halalslagtning af dyr
bedøvet med en ikkepenetrerende boltpistol, og dette praktiseres på flere
eksportslagterier, der af Veterinærdirektoratet er autoriseret hertil. Derfor
mener forslagsstillerne ikke, at der er noget belæg for at bevare muligheden
for slagtning uden bedøvelse, og det er forslagsstillernes opfattelse, at
fjernes muligheden i form af undtagelsesreglen i bekendtgørelse nr. 1037 af
14. december 1994 om slagtning og aflivning af dyr, vil der ikke længere være
uoverensstemmelse mellem den moderne tids helt rimelige krav til behandlingen
af husdyr og de faktiske forhold i form af rituelle slagtninger.
Det kan ikke være rimeligt, at der stadig skal praktiseres direkte
dyremishandling her i Danmark, og at dette oven i købet sker med statens
godkendelse. Det må være sådan, at der ikke kan dispenseres fra dette krav,
uanset hvilket mindretal der måtte ønske det. Med de moderne metoder til
bedøvelse af slagtedyr, herunder den ikkepenetrerende boltpistol, er ethvert
argument fra religiøs side bortfaldet. Det kan ikke være rigtigt, at
religiøse mindretal kan tillade sig at se bort fra helt rimelige krav fra
verdslig side og stædigt hævde, at netop deres religion påbyder dem at handle
anderledes.
Skriftlig fremsættelse
Tom Behnke (FP):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven. (Forbud mod slagtning og
aflivning af dyr uden bedøvelse).
(Lovforslag nr. L 93).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 LSF 46 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DYREVÆRNSLOVEN (FORBUD MOD SLAGTNING OG AFLIVNING AF DYR UDEN FORUDGÅENDE BEDØVELSE) Retsinformation · 29. oktober 1997
- Forslag til Lov om ændring af dyreværnsloven Retsinformation · 4. november 1999
- Forslag til Lov om forbud mod slagtning og aflivning af drægtige produktionsdyr og heste i den sidste tiendedel af drægtighedsperioden Retsinformation · 27. februar 2004
- Ændringsforslag til 2. behandling af (Strafskærpelse, pasningsvejledninger ved salg af dyr til private, fremvisning af halekuperede hunde, øget dyrevelfærdsmæssig kontrol, gebyrbestemmelse m.v.) Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven Retsinformation · 12. maj 2003
- Forslag til afgørelse fra generaladvokat J. Kokott fremsat den 29. juni 2023. — Anklagemyndigheden mod PO og Moesgaard Meat 2012 A/S. EU-domme · 29. juni 2023
- 1996 BTL 93 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DYREVÆRNSLOVEN (FORBUD MOD SLAGTNING OG AFLIVNING AF DYR UDEN BEDØVELSE) NR L 93 1996-97, 1. SAMLING Retsinformation · 19. juni 1997