Spring til indhold

Retsinformation

1996 LSF 93 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF DYREVÆRNSLOVEN (FORBUD MOD SLAGTNING OG AFLIVNING AF DYR UDEN BEDØVELSE)

1996/1 LSF 93Lovforslag som fremsatFolketinget5. december 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I dyreværnsloven, lov nr. 386 af 6. juni 1991, som senest ændret ved lov

nr. 387 af 22. maj 1996, foretages følgende ændring:

1. I § 13, stk. 2, indsættes efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Dog kan ministeren ikke give tilladelse til aflivning af de i 1.

pkt. nævnte visse større dyr uden bedøvelse.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

I § 13, stk. 2, i dyreværnsloven, lov nr. 386 af 6. juni 1991, som senest

ændret ved lov nr. 387 af 22. maj 1996, bemyndiges justitsministeren til at

fastsætte nærmere regler for aflivning af dyr. Denne bemyndigelse er udnyttet

i bekendtgørelse nr. 1037 af 14. december 1994 om slagtning og aflivning af

dyr, hvori der gives mulighed for slagtning og aflivning af dyr uden

bedøvelse.

Dette lovforslag har til hensigt at fjerne denne mulighed ved at tilføje

en sætning til lovens § 13, stk. 2, om, at justitsministeren ikke kan give

tilladelse til aflivning af visse større dyr uden bedøvelse. Det vil ikke

herefter være muligt at give tilladelse til at slagte husdyr uden bedøvelse

efter jødisk eller islamisk ritus (schæchtning og halalslagtning). I

bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr skal der de nødvendige

steder ske tilretning i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelse.

Lovforslaget er fremsat på baggrund af, at der alle vegne fra lyder krav

om etisk adfærd. Dette bliver forstået bredt og nyder netop derfor stor

anerkendelse i befolkningen. Etikken gælder mellemmenneskelige forhold,

etikken gælder naturen, og etikken gælde vores forhold til dyrehold. I den

forbindelse stilles der krav til dyrenes samlede livsvilkår.

Bekendtgørelsen om slagtning og aflivning af dyr indeholder de nærmere

bestemmelser om slagtning og aflivning af dyr. Efter bekendtgørelsens § 6

Læs alt

skal enhovede dyr, drøvtyggere, svin, kaniner og fjerkræ bedøves inden

slagtning eller aflives omgående som angivet i bekendtgørelsens kapitel 9.

Det er en human regel. Men bekendtgørelsen er født med en stor fejl, idet der

i § 7 er en undtagelsesbestemmelse om, at det er tilladt at slagte husdyr

uden bedøvelse, når slagtningen foregår efter jødisk eller islamisk ritus.

Det er ikke en tidssvarende bestemmelse, der på denne måde giver mulighed for

at bibeholde forældede slagteformer af hensyn til nogle mindretal, som ikke

vil omstille sig til nutidige forhold. Det er en tilsidesættelse af den brede

befolknings opfattelse, at alle skal være lige for loven. Og under alle

omstændigheder er det grusomt for de dyr, som udvælges til rituel slagtning,

og for de personer, som skal forestå dette dyrplageri.

Rituel slagtning

Endvidere har forslagsstillerne bemærket, at regeringen er meget optaget

af dyreetiske forhold. Det bør alene af den grund forekomme utilstrækkeligt,

at der ikke allerede i den nugældende bekendtgørelse om slagtning og

aflivning af dyr er foretaget en gennemgribende opdatering af slagteforhold,

således at aflivning uden bedøvelse ikke finder sted. Etik må indebære

konsekvens. Der praktiseres to former for statsgodkendt rituel slagtning i

Danmark: Halal, som praktiseres af muslimer, og schæchtning, som praktiseres

af jøder. Begge former er foreskrevet i de religiøse tekster og har bestemt

haft deres berettigelse i samfundene, som de så ud dengang. Af indlysende

grunde har ingen af datidens skrifter omtalt de moderne metoder til bedøvelse

af dyr. De har netop været praktiske og et resultat af den pågældende

periodes teknik og de bakteriologiske trusler.

Schæchtning har været tilladt i Danmark i hvert fald siden 1808. Ved

bekendtgørelse nr. 233 af 15. august 1953 indførtes et generelt krav om, at

husdyr med undtagelse af fjerkræ skulle bedøves fuldstændigt, umiddelbart før

blodudtømning påbegyndtes. Schæchtning blev tilladt efter dispensation.

Konsekvensen blev, at der i bekendtgørelse nr. 234 af 24. juni 1954 atter

blev givet tilladelse til schæchtning. I bekendtgørelse nr. 200 af 26. marts

1986 bibeholdtes tilladelsen, men fra nu af skulle rituel slagtning foregå på

eksportslagterier efter ansøgning herom både med hensyn til eget forbrug og

til eksport.

Eksport

At denne form for etisk uforsvarlig slagtning udelukkende skal foregå på

eksportslagterier, tyder i sig selv på en dårlig samvittighed. Handlingen er

nu mere skjult for den danske befolkning. Det bagvedliggende princip er

formentlig »ude af øje, ude af sind«. Det bliver imidlertid på

ingen måde stuerent herved. Tværtimod kan man sige, at man således udsætter

den samlede danske kødeksport for en unødig risiko.

Handlinger, vi ikke selv kan forsvare, bliver nu også overført til andre

lande, som ikke vil acceptere dyremishandling i forbindelse med slagtning.

Truslen ligger i, at på et eller andet tidspunkt må man antage eller frygte,

at forbrugere i andre lande vil boykotte dansk oksekød. Det vil de gøre for

at fremtvinge en modernisering af rituel slagtning i Danmark. Kun de færreste

civiliserede lande har en undtagelse i deres lovgivning, som anerkender

slagtning af ubedøvede dyr. I det øvrige Skandinavien er rituel slagtning af

ubedøvede dyr ganske enkelt forbudt.

Slagtningen

Princippet i den rituelle slagteform er, at der ved hurtig overskæring af

begge halspulsårer og vener indtræder en meget hurtig forblødning med et akut

blodtryksfald til følge. Ved slagtning af kvæg er det i bekendtgørelse nr.

1037 af 14. december 1994 påbudt, at dyret fastholdes i en boks i

opretstående stilling. Boksen skal kunne justeres efter dyrets størrelse,

således at hoved og krop fikseres så skånsomt som muligt. Straks efter

fikseringen overskæres begge dyrets halspulsårer og halsvener manuelt med en

skarp kniv, hvorefter dyret forbløder og mister bevidstheden samt

smertefølsomheden efter kort tid, hvorefter døden indtræffer.

Med den beskrivelse kan det næsten virke kværulantisk at kræve bedøvelse.

Sandheden er imidlertid en anden. Den korte tid, der omtales, viser sig at

være 30-60 sekunder og ikke sjældent op til flere minutter. I dette tidsrum

er dyret dels ved at blive kvalt, da luftrøret er overskåret og luften derved

suser ud og ind, dels står dyret i halvt hængende stilling og forbløder ved

fuld, men svigtende bevidsthed, samtidig med at dyret oplever den

ubeskrivelige rædsel at kunne lugte sit eget blod. Hvis det ikke var for

ophænget og fastspændingen, ville man se et dyr, som i op til flere minutter

ville prøve at rejse sig. Mindre dyr kastes om på ryggen og fastholdes

manuelt under forblødningen.

Det er muligt, at tidsrummet kan variere. Men det er ikke korrekt at

betragte muligheden for, at der kan gå længere tid end 30 sekunder, alene som

en statistisk variant. Uanset hvad der er rigtigt og hyppigst forekommende,

er ethvert tidsrum ud over det højst nødvendige for lang tid. Ved schæchtning

understreges vigtigheden af, at dyret før afblødningen ikke har lidt anden

overlast end omtalte overskæring. Derfor sker det, at dyret kun får

overskåret den ene pulsåre, da begge ligger tæt op ad hvirvelsøjlen. Rammes

hvirvelsøjlen, skal dyret kasseres som føde godkendt til indtagelse af jøder

(kosher) og vil blive solgt til den del af befolkningen, der ikke stiller

specielle krav om religiøs slagtning. På den måde aftager den almindelige

forbruger kød fra dyr, som er slagtet uden bedøvelse.

Slagtning med bedøvelse

Ved de konventionelle slagtemetoder bedøves kvæg, får osv. med en

penetrerende boltpistol. Denne slagtepistol anbringes på dyrets hoved, og en

bolt skydes ind i hjernen og forårsager øjeblikkeligt tab af bevidstheden,

selv om hjertet fortsætter med at slå, indtil dyret gennem en åbning af

blodårerne i halsen er forblødt. Først når tilstrækkelig meget blod har

forladt kroppen, standser hjertet, og dyret er nu »teknisk« dødt.

Men altså bevidstløst under hele dødsprocessen.

Den moderne teknik har nu velsignet de rituelle slagtere med en

ikkepenetrerende boltpistol. Den bedøver dyret med et kraftigt slag, som ikke

er i stand til at trænge igennem dyrets hovedskal og heller ikke medfører

fysiske kvæstelser. Der trænger ikke bensplinter ind i dyrets hjerne, og

derved skulle man mene, at dette instrument opfylder også de krav, det

mosaiske trossamfund stiller. Den efterfølgende overskæring af halspulsårer

og halsvener afviger ikke fra den konventionelle slagtemetode. Ved brug af

dette bedøvelsesinstrument vil derfor kravene om forsvarlig slagtning være

opfyldte.

Islamisk Kulturcenter har siden 1983 godkendt halalslagtning af dyr

bedøvet med en ikkepenetrerende boltpistol, og dette praktiseres på flere

eksportslagterier, der af Veterinærdirektoratet er autoriseret hertil. Derfor

mener forslagsstillerne ikke, at der er noget belæg for at bevare muligheden

for slagtning uden bedøvelse, og det er forslagsstillernes opfattelse, at

fjernes muligheden i form af undtagelsesreglen i bekendtgørelse nr. 1037 af

14. december 1994 om slagtning og aflivning af dyr, vil der ikke længere være

uoverensstemmelse mellem den moderne tids helt rimelige krav til behandlingen

af husdyr og de faktiske forhold i form af rituelle slagtninger.

Det kan ikke være rimeligt, at der stadig skal praktiseres direkte

dyremishandling her i Danmark, og at dette oven i købet sker med statens

godkendelse. Det må være sådan, at der ikke kan dispenseres fra dette krav,

uanset hvilket mindretal der måtte ønske det. Med de moderne metoder til

bedøvelse af slagtedyr, herunder den ikkepenetrerende boltpistol, er ethvert

argument fra religiøs side bortfaldet. Det kan ikke være rigtigt, at

religiøse mindretal kan tillade sig at se bort fra helt rimelige krav fra

verdslig side og stædigt hævde, at netop deres religion påbyder dem at handle

anderledes.

Skriftlig fremsættelse

Tom Behnke (FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til lov om ændring af dyreværnsloven. (Forbud mod slagtning og

aflivning af dyr uden bedøvelse).

(Lovforslag nr. L 93).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager lovforslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter