Forslag til folketingsbeslutning om en miljølov for børn (sikkerhed og sundhed for børn i daginstitutioner m.v.)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 12. oktober 1999 af Jette Gottlieb (E
L) og Søren Kolstrup (EL)
Forslag til folketingsbeslutning
om en miljølov for børn (sikkerhed og sundhed
for børn i daginstitutioner m.v.)
Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at
tage de nødvendige initiativer til at sikre sikkerhed og sundhed for
børn i daginstitutioner, herunder skolefritidsordninger, ved:
1. at samle bestemmelserne om sikkerhed og sundhed for børn i
ét regelsæt, en »miljølov for børn«, således
at reglerne på området gøres mere overskuelige, og
således at forældre, ansatte m.v. får reel mulighed for at
kontrollere, om lovgivningen overholdes,
2. at opstille og lovfæste regler vedrørende sikkerhed og
sundhed i alle typer institutioner, f.eks. arealkrav, krav til udearealernes
miljømæssige tilstand, krav til de materialer, børnene
beskæftiger sig med (f.eks. lim, maling og lign.) m.v.,
3. at sikre et uvildigt og effektivt tilsyn med sikkerhed og sundhed i
daginstitutioner ved at udvide embedslægeinstitutionens opgaver i
forbindelse hermed, således at embedslægeinstitutionen får
hjemmel til at udstede påbud og forbud både over for kommunalt
ejede og over for selvejende institutioner,
4. at afsætte 300 mio. kr. på finansloven for 2000,
så der kan ydes statslige tilskud til forbedringer af det fysiske
miljø i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og
skolefritidsordninger,
5. at iværksætte tiltag, der kan styrke
forældrebestyrelsernes engagement i og indflydelse på
miljøforholdene i institutionerne.
Bemærkninger til forslaget
Læs alt
Beslutningsforslaget er en uændret
genfremsættelse af senest beslutningsforslag nr. B 9,
folketingsåret 1997-98, 2. samling, jf. Folketingstidende 1997-98,
forhandlingerne side 728 og tillæg A side 1178 og 1181.
Formålet med forslaget er at sikre, at børn i
daginstitutioner som vuggestuer, børnehaver m.v. samt børn, der
passes i skolefritidsordninger og på fritidshjem, har et sundt og
sikkert fysisk miljø.
Det er af flere grunde nødvendigt, at der snarest
tages initiativer på dette område, herunder tages initiativ til
at lovfæste regler og normer for sikkerheden og sundheden i
daginstitutioner m.v.
For det første er regelsættet for sundhed og
sikkerhed på børneinstitutionerne ganske uoverskueligt.
Forældre med børn i daginstitutioner klager over mangelen
på en »miljølov for børn«, der klart angiver regler for
de fysiske rammer i daginstitutioner m.v. Således afleverede
Ålborg forældrenævn i 1996 ca. 35.000
forældreunderskrifter til socialministeren med et krav om en
miljølov for børn.
For visse institutionstyper er der i vejledninger m.v.
fastlagt visse retningslinjer, der imidlertid er uoverskuelige for
forældre og ansatte. Andre institutionstyper er ikke dækket
på samme vis. Det gælder først og fremmest
skolefritidsordningerne, der i modsætning til de egentlige
daginstitutioner er placeret under Undervisningsministeriet.
Det er derfor vigtigt, at reglerne vedrørende
sikkerhed og sundhed samles i en lov, således at forældre,
ansatte m.v. dels kan overskue, hvad de gældende regler faktisk
går ud på, dels kontrollere, om reglerne overholdes rundt omkring
i institutionerne.
For det andet er der alvorlige sikkerheds- og
sundhedsmæssige problemer på mange institutioner, hvilket
gør behovet for et samlet regulerende regelsæt og et effektivt
tilsyn akut.
Pladsforholdene har afgørende betydning for
børnenes helbred. Stadslægen i København udtalte i 1997,
at en kvadratmeter mere plads pr. vuggestuebarn ville halvere børnenes
sygelighed.
Flere undersøgelser har godtgjort, at
støjniveauet i mange daginstitutioner er på et niveau, hvor de
ansatte i andre brancher skal have høreværn stillet til
rådighed. I nogle af disse tilfælde er det gennemsnitlige
støjniveau over grænsen for påbudt
høreværn.
Støjniveauet skaber en række kroniske
lidelser hos både børn og ansatte. Overlæge S. Prytz
redegjorde i Jyllands-Posten den 19.8.1997 for det stigende antal
børn, der får kroniske skader på stemmebåndet, fordi
de er tvunget til at råbe for at overdøve larmen i
børnehaven. Støjen betyder ligeledes, at flere og flere
pædagoger rammes af tinnitus, der er en kronisk høreskade.
Skolefritidsordningerne, hvor over 110.000 børn har
deres daglige gang, er præget af en række miljøproblemer.
Et eksempel er forholdene i skolefritidsordningen »Ellebo« i Hadsten, der
blev beskrevet i Politiken den 27.9.96. Her var der 145 indskrevne
børn i en institution beregnet til 60 børn, og der var ca. 1,4
kvadratmeter gulvplads pr. barn. Institutionen rådede kun over 4
toiletter til samtlige brugere, ligesom ventilationen var mangelfuld. Et
andet eksempel er skolefritidsordningen »Søndenvinden« i Slagelse -
omtalt i Berlingske Tidende den 11.3.97 - hvor larmen er
øredøvende, og hvor der ikke er plads til børn, der er
syge eller blot ønsker ro og fred. Undervisningsministeren udtrykte
den 19.3.1997 i svaret på spørgsmål nr. S 1686,
folketingsåret 1996-97, bekymring over forholdene i
skolefritidsordningerne, men tilkendegav, at han indtil videre ikke vil
udstede minimumsbestemmelser på området.
Socialministeren lovede ved et arrangement den 4. juni
(lille grundlovsdag) 1997 at tage hul på miljøproblemerne i
daginstitutionerne ved at se på materialevalg, maden og
allergiproblemer. En sådan indsats er naturligvis velkommen, men den
løser langtfra de problemer, der plager institutionerne.
Besparelser på de offentlige budgetter og det
stigende børnetal betyder, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige
problemer snarere bliver større end mindre i de kommende år,
hvilket gør et initiativ endnu mere nødvendigt.
Der bør fastsættes retningslinjer, som
sikrer, at institutionerne indrettes, vedligeholdes og drives således,
at det er sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og
således, at de giver basis for børnenes optimale udvikling.
Ministeren bør i samarbejde med sagkyndige, faglige
organisationer, forældresammenslutninger, relevante myndigheder m.v.
udarbejde og fastsætte nærmere regler og minimumsnormer for,
hvilke krav der skal være opfyldt, for at det fysiske miljø i
vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger og lignende
institutioner for børn kan anses for fuldt forsvarligt.
Det drejer sig om krav til
1) almindelige opholdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum,
gulvareal, belysning, luftfornyelse, støj m.v. De gældende
normer vedr. arealer og luftrum bør ændres. Det foreslås,
at der mindst skal være 4 kvm. frit gulvareal pr. barn mod nu 2
henholdsvis 3 kvm., ligesom der skal være mindst 12 kubikmeter luft pr.
barn, svarende til kravet for voksne. Der bør ligeledes
indføres normer for støjniveauet,
2) særlige rum, f.eks. toiletforhold, køkkenforhold,
soverum og lign.,
3) udendørsarealer, f.eks. arealkrav, krav til jordens
ugiftighed, indretning af legepladser m.v. Der bør fastsættes
normer for udearealets størrelse pr. barn, til vedligeholdelsen af
legepladser og -redskaber m.v., ligesom jordens miljømæssige
tilstand positivt skal fastslås,
4) placering i forhold til luft- og støjforurening,
5) de materialer, som børnene beskæftiger sig med.
Institutionerne bør være forpligtet til kun at indkøbe
materialer (maling, farvekridt, lim etc.), som er uskadelige at
indånde, få i øjnene eller smage på.
Listen er ikke udtømmende. Andre
minimumsbestemmelser og miljømæssige standarder kan komme
på tale.
For det tredje er tilsynet med børneinstitutionerne
lemfældigt eller ikkeeksisterende. Eksempelvis er det
kommunalbestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for selvejende
børneinstitutioner. Tilsynsmyndigheden kan her let komme i en
interessekonflikt mellem børnenes sikkerhed og sundhed på den
ene side og økonomiske overvejelser på den anden side. På
den baggrund er der brug for et anderledes virkningsfuldt, uvildigt og
udefrakommende tilsyn.
Embedslægeinstitutionen har i den nuværende
lovgivning alene en rådgivende og indstillende rolle og har ikke
mulighed for hurtig og virkningsfuld indgriben. Embedslægen kan i dag
alene anmode kommunalbestyrelse eller amtsråd om, at der udstedes
påbud eller nedlægges forbud. Når det gælder
institutioner, der ikke er kommunalt ejet, har kommunalbestyrelsen
kompetencen, og for de kommunalt ejede institutioner har amtsrådet
denne kompetence. Denne ansvarsfordeling er ikke tilfredsstillende af flere
grunde. For det første kan et nødvendigt påbud eller
forbud forsinkes unødigt, og for det andet har kommunerne ofte
indirekte en interesse i ikke at give de selvejende institutioner
udgiftskrævende pålæg.
Det foreslås derfor, at
embedslægeinstitutionen får til opgave at føre et
effektivt tilsyn ved at tillægge institutionen mulighed for at
trække på den nødvendige ekspertise og ved at give
embedslægeinstitutionen hjemmel til at udstede påbud og
forbud.
For det fjerde kræver en opgradering af det fysiske
miljø i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem,
skolefritidsordninger m.v. betydelige investeringer. Der er mange eksempler
på, at økonomien forhindrer nødvendige forbedringer af
forhold, der sætter børns helbred på spil. Det
gælder både generelle forhold som indendørsarealet pr.
barn eller støjniveauet, og det gælder mere specifikke
problemfelter. Eksempelvis har man i Københavns Kommune brugt
creosotholdige jernbanesveller til bl.a. legepladser. En rapport fra det
rådgivende ingeniørfima Rambøll viser, at svellerne
afgiver et kræftfremkaldende stof. Men institutionerne har ikke
råd til at fjerne svellerne og derefter reetablere legepladserne.
Tilsvarende store problemer er der med den forurenede jord på
legepladserne i næsten alle storbyernes daginstitutioner.
Som bekendt har kommunerne i de sidste år satset
på kvantiteten i børnepasningsordningerne i stedet for på
kvaliteten. Der er på den baggrund brug for et økonomisk
incitament til at få rettet op på de miljøproblemer, der
findes i børneinstitutioner, skolefritidsordninger m.v. Derfor
foreslås det, at der oprettes en statslig pulje på 300 mio. kr.,
der kan gå ind i medfinansiering af forbederingerne, f.eks. gennem et
50% tilskud til konkrete projekter.
Som det femte har forældrebestyrelserne en vigtig
rolle i arbejdet for sikkerhed og sundhed i institutionerne.
Forældrebestyrelserne i daginstitutionerne, men selvfølgelig
også enkelte forældre og ansatte bør kunne tilkalde
embedslægen og forvente en hurtig reaktion, hvis de mener, der sker
overtrædelser af lovgivningen. Derfor er det vigtigt, at bestyrelsen
aktivt kan gå ind i miljøsager, herunder at bestyrelsen på
forældrenes vegne kan inddrage embedslægen i
miljøspørgsmål. Der er brug for initiativer, f.eks. en
oplysningskampagne, der opmuntrer forældrebestyrelserne til at gå
aktivt ind i miljøspørgmål på institutionerne.
Miljøspørgsmål kan også være et vigtigt emne
i de såkaldte småbørnsråd, der samler alle
forældrebestyrelserne i den enkelte kommune.
Skriftlig fremsættelse
Jette Gottlieb
(EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om en miljølov
for børn (sikkerhed og sundhed for børn i daginstitutioner
m.v.).
(Beslutningsforslag nr. B 6).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling
Lignende dokumenter
- 1997 BSF 9 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN MILJØLOV FOR BØRN (SIKKERHED OG SUNDHED FOR BØRN I DAGINSTITUTIONER M.V.) Retsinformation · 31. marts 1998
- 1997 BSF 4 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM EN MILJØLOV FOR BØRN (SIKKERHED OG SUNDHED FOR BØRN I DAGINSTITUTIONER M.V.) Retsinformation · 9. oktober 1997
- Forslag til folketingsbeslutning om en miljølov for børn sikkerhed og sundhed for børn i daginstitutioner m.v. Retsinformation · 24. februar 2005
- 1996 BSF 18 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM SIKKERHED OG SUNDHED FOR INSTITUTIONSBRUGERE Retsinformation · 9. oktober 1996
- Forslag til Lov om ændring af lov om folkeskolen Retsinformation · 11. april 2000
- Forslag til folketingsbeslutning om en miljølov for børn i daginstitutioner Retsinformation · 11. april 2003