Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om en miljølov for børn (sikkerhed og sundhed for børn i daginstitutioner m.v.)

1999/1 BSF 6Beslutningsforslag som fremsatFolketinget12. oktober 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 12. oktober 1999 af Jette Gottlieb (E

L) og Søren Kolstrup (EL)

Forslag til folketingsbeslutning

om en miljølov for børn (sikkerhed og sundhed

for børn i daginstitutioner m.v.)

Folketinget opfordrer regeringen til snarest muligt at

tage de nødvendige initiativer til at sikre sikkerhed og sundhed for

børn i daginstitutioner, herunder skolefritidsordninger, ved:

1. at samle bestemmelserne om sikkerhed og sundhed for børn i

ét regelsæt, en »miljølov for børn«, således

at reglerne på området gøres mere overskuelige, og

således at forældre, ansatte m.v. får reel mulighed for at

kontrollere, om lovgivningen overholdes,

2. at opstille og lovfæste regler vedrørende sikkerhed og

sundhed i alle typer institutioner, f.eks. arealkrav, krav til udearealernes

miljømæssige tilstand, krav til de materialer, børnene

beskæftiger sig med (f.eks. lim, maling og lign.) m.v.,

3. at sikre et uvildigt og effektivt tilsyn med sikkerhed og sundhed i

daginstitutioner ved at udvide embedslægeinstitutionens opgaver i

forbindelse hermed, således at embedslægeinstitutionen får

hjemmel til at udstede påbud og forbud både over for kommunalt

ejede og over for selvejende institutioner,

4. at afsætte 300 mio. kr. på finansloven for 2000,

så der kan ydes statslige tilskud til forbedringer af det fysiske

miljø i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem og

skolefritidsordninger,

5. at iværksætte tiltag, der kan styrke

forældrebestyrelsernes engagement i og indflydelse på

miljøforholdene i institutionerne.

Bemærkninger til forslaget

Læs alt

Beslutningsforslaget er en uændret

genfremsættelse af senest beslutningsforslag nr. B 9,

folketingsåret 1997-98, 2. samling, jf. Folketingstidende 1997-98,

forhandlingerne side 728 og tillæg A side 1178 og 1181.

Formålet med forslaget er at sikre, at børn i

daginstitutioner som vuggestuer, børnehaver m.v. samt børn, der

passes i skolefritidsordninger og på fritidshjem, har et sundt og

sikkert fysisk miljø.

Det er af flere grunde nødvendigt, at der snarest

tages initiativer på dette område, herunder tages initiativ til

at lovfæste regler og normer for sikkerheden og sundheden i

daginstitutioner m.v.

For det første er regelsættet for sundhed og

sikkerhed på børneinstitutionerne ganske uoverskueligt.

Forældre med børn i daginstitutioner klager over mangelen

på en »miljølov for børn«, der klart angiver regler for

de fysiske rammer i daginstitutioner m.v. Således afleverede

Ålborg forældrenævn i 1996 ca. 35.000

forældreunderskrifter til socialministeren med et krav om en

miljølov for børn.

For visse institutionstyper er der i vejledninger m.v.

fastlagt visse retningslinjer, der imidlertid er uoverskuelige for

forældre og ansatte. Andre institutionstyper er ikke dækket

på samme vis. Det gælder først og fremmest

skolefritidsordningerne, der i modsætning til de egentlige

daginstitutioner er placeret under Undervisningsministeriet.

Det er derfor vigtigt, at reglerne vedrørende

sikkerhed og sundhed samles i en lov, således at forældre,

ansatte m.v. dels kan overskue, hvad de gældende regler faktisk

går ud på, dels kontrollere, om reglerne overholdes rundt omkring

i institutionerne.

For det andet er der alvorlige sikkerheds- og

sundhedsmæssige problemer på mange institutioner, hvilket

gør behovet for et samlet regulerende regelsæt og et effektivt

tilsyn akut.

Pladsforholdene har afgørende betydning for

børnenes helbred. Stadslægen i København udtalte i 1997,

at en kvadratmeter mere plads pr. vuggestuebarn ville halvere børnenes

sygelighed.

Flere undersøgelser har godtgjort, at

støjniveauet i mange daginstitutioner er på et niveau, hvor de

ansatte i andre brancher skal have høreværn stillet til

rådighed. I nogle af disse tilfælde er det gennemsnitlige

støjniveau over grænsen for påbudt

høreværn.

Støjniveauet skaber en række kroniske

lidelser hos både børn og ansatte. Overlæge S. Prytz

redegjorde i Jyllands-Posten den 19.8.1997 for det stigende antal

børn, der får kroniske skader på stemmebåndet, fordi

de er tvunget til at råbe for at overdøve larmen i

børnehaven. Støjen betyder ligeledes, at flere og flere

pædagoger rammes af tinnitus, der er en kronisk høreskade.

Skolefritidsordningerne, hvor over 110.000 børn har

deres daglige gang, er præget af en række miljøproblemer.

Et eksempel er forholdene i skolefritidsordningen »Ellebo« i Hadsten, der

blev beskrevet i Politiken den 27.9.96. Her var der 145 indskrevne

børn i en institution beregnet til 60 børn, og der var ca. 1,4

kvadratmeter gulvplads pr. barn. Institutionen rådede kun over 4

toiletter til samtlige brugere, ligesom ventilationen var mangelfuld. Et

andet eksempel er skolefritidsordningen »Søndenvinden« i Slagelse -

omtalt i Berlingske Tidende den 11.3.97 - hvor larmen er

øredøvende, og hvor der ikke er plads til børn, der er

syge eller blot ønsker ro og fred. Undervisningsministeren udtrykte

den 19.3.1997 i svaret på spørgsmål nr. S 1686,

folketingsåret 1996-97, bekymring over forholdene i

skolefritidsordningerne, men tilkendegav, at han indtil videre ikke vil

udstede minimumsbestemmelser på området.

Socialministeren lovede ved et arrangement den 4. juni

(lille grundlovsdag) 1997 at tage hul på miljøproblemerne i

daginstitutionerne ved at se på materialevalg, maden og

allergiproblemer. En sådan indsats er naturligvis velkommen, men den

løser langtfra de problemer, der plager institutionerne.

Besparelser på de offentlige budgetter og det

stigende børnetal betyder, at de sikkerheds- og sundhedsmæssige

problemer snarere bliver større end mindre i de kommende år,

hvilket gør et initiativ endnu mere nødvendigt.

Der bør fastsættes retningslinjer, som

sikrer, at institutionerne indrettes, vedligeholdes og drives således,

at det er sundheds- og sikkerhedsmæssigt fuldt forsvarligt, og

således, at de giver basis for børnenes optimale udvikling.

Ministeren bør i samarbejde med sagkyndige, faglige

organisationer, forældresammenslutninger, relevante myndigheder m.v.

udarbejde og fastsætte nærmere regler og minimumsnormer for,

hvilke krav der skal være opfyldt, for at det fysiske miljø i

vuggestuer, børnehaver, skolefritidsordninger og lignende

institutioner for børn kan anses for fuldt forsvarligt.

Det drejer sig om krav til

1) almindelige opholdsrum, f.eks. loftshøjde, luftrum,

gulvareal, belysning, luftfornyelse, støj m.v. De gældende

normer vedr. arealer og luftrum bør ændres. Det foreslås,

at der mindst skal være 4 kvm. frit gulvareal pr. barn mod nu 2

henholdsvis 3 kvm., ligesom der skal være mindst 12 kubikmeter luft pr.

barn, svarende til kravet for voksne. Der bør ligeledes

indføres normer for støjniveauet,

2) særlige rum, f.eks. toiletforhold, køkkenforhold,

soverum og lign.,

3) udendørsarealer, f.eks. arealkrav, krav til jordens

ugiftighed, indretning af legepladser m.v. Der bør fastsættes

normer for udearealets størrelse pr. barn, til vedligeholdelsen af

legepladser og -redskaber m.v., ligesom jordens miljømæssige

tilstand positivt skal fastslås,

4) placering i forhold til luft- og støjforurening,

5) de materialer, som børnene beskæftiger sig med.

Institutionerne bør være forpligtet til kun at indkøbe

materialer (maling, farvekridt, lim etc.), som er uskadelige at

indånde, få i øjnene eller smage på.

Listen er ikke udtømmende. Andre

minimumsbestemmelser og miljømæssige standarder kan komme

på tale.

For det tredje er tilsynet med børneinstitutionerne

lemfældigt eller ikkeeksisterende. Eksempelvis er det

kommunalbestyrelsen, der er tilsynsmyndighed for selvejende

børneinstitutioner. Tilsynsmyndigheden kan her let komme i en

interessekonflikt mellem børnenes sikkerhed og sundhed på den

ene side og økonomiske overvejelser på den anden side. På

den baggrund er der brug for et anderledes virkningsfuldt, uvildigt og

udefrakommende tilsyn.

Embedslægeinstitutionen har i den nuværende

lovgivning alene en rådgivende og indstillende rolle og har ikke

mulighed for hurtig og virkningsfuld indgriben. Embedslægen kan i dag

alene anmode kommunalbestyrelse eller amtsråd om, at der udstedes

påbud eller nedlægges forbud. Når det gælder

institutioner, der ikke er kommunalt ejet, har kommunalbestyrelsen

kompetencen, og for de kommunalt ejede institutioner har amtsrådet

denne kompetence. Denne ansvarsfordeling er ikke tilfredsstillende af flere

grunde. For det første kan et nødvendigt påbud eller

forbud forsinkes unødigt, og for det andet har kommunerne ofte

indirekte en interesse i ikke at give de selvejende institutioner

udgiftskrævende pålæg.

Det foreslås derfor, at

embedslægeinstitutionen får til opgave at føre et

effektivt tilsyn ved at tillægge institutionen mulighed for at

trække på den nødvendige ekspertise og ved at give

embedslægeinstitutionen hjemmel til at udstede påbud og

forbud.

For det fjerde kræver en opgradering af det fysiske

miljø i vuggestuer, børnehaver, fritidshjem,

skolefritidsordninger m.v. betydelige investeringer. Der er mange eksempler

på, at økonomien forhindrer nødvendige forbedringer af

forhold, der sætter børns helbred på spil. Det

gælder både generelle forhold som indendørsarealet pr.

barn eller støjniveauet, og det gælder mere specifikke

problemfelter. Eksempelvis har man i Københavns Kommune brugt

creosotholdige jernbanesveller til bl.a. legepladser. En rapport fra det

rådgivende ingeniørfima Rambøll viser, at svellerne

afgiver et kræftfremkaldende stof. Men institutionerne har ikke

råd til at fjerne svellerne og derefter reetablere legepladserne.

Tilsvarende store problemer er der med den forurenede jord på

legepladserne i næsten alle storbyernes daginstitutioner.

Som bekendt har kommunerne i de sidste år satset

på kvantiteten i børnepasningsordningerne i stedet for på

kvaliteten. Der er på den baggrund brug for et økonomisk

incitament til at få rettet op på de miljøproblemer, der

findes i børneinstitutioner, skolefritidsordninger m.v. Derfor

foreslås det, at der oprettes en statslig pulje på 300 mio. kr.,

der kan gå ind i medfinansiering af forbederingerne, f.eks. gennem et

50% tilskud til konkrete projekter.

Som det femte har forældrebestyrelserne en vigtig

rolle i arbejdet for sikkerhed og sundhed i institutionerne.

Forældrebestyrelserne i daginstitutionerne, men selvfølgelig

også enkelte forældre og ansatte bør kunne tilkalde

embedslægen og forvente en hurtig reaktion, hvis de mener, der sker

overtrædelser af lovgivningen. Derfor er det vigtigt, at bestyrelsen

aktivt kan gå ind i miljøsager, herunder at bestyrelsen på

forældrenes vegne kan inddrage embedslægen i

miljøspørgsmål. Der er brug for initiativer, f.eks. en

oplysningskampagne, der opmuntrer forældrebestyrelserne til at gå

aktivt ind i miljøspørgmål på institutionerne.

Miljøspørgsmål kan også være et vigtigt emne

i de såkaldte småbørnsråd, der samler alle

forældrebestyrelserne i den enkelte kommune.

Skriftlig fremsættelse

Jette Gottlieb

(EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om en miljølov

for børn (sikkerhed og sundhed for børn i daginstitutioner

m.v.).

(Beslutningsforslag nr. B 6).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling

Lignende dokumenter