Spring til indhold

Retsinformation

Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre

2005/1 BTB 66Betænkning over beslutningsforslagFolketinget27. juni 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tilføjelse til betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget

den 24. maj 2006

Tilføjelse til betænkning

over

Forslag

til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre

[af Anne Grete Holmsgaard (SF),

Kirsten Brosbøl (S),

Lone Dybkjær (RV) og Majbrit Berlau (EL)]

1. Udvalgsarbejdet

Beslutningsforslaget blev fremsat den 24. januar 2006 og var til

1. behandling den 2. marts 2006. Beslutningsforslaget blev efter 1.

behandling

henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget afgav den 10. maj

2006 betænkning over beslutningsforslaget. 2. behandling den 18. maj 2006

blev

afbrudt og beslutningsforslaget blev henvist til fornyet behandling i

udvalget.

Møder

Udvalget har efter at beslutningsforslaget blev henvist til

fornyet udvalgsbehandling behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.

Spørgsmål

Udvalget modtog den 18. maj 2006 fra familie- og

forbrugerministeren supplerende svar på spørgsmål 1 og 2. Herudover har

udvalget stillet 1 yderligere spørgsmål til skriftlig besvarelse til familie-

og forbrugerministeren, som denne har besvaret. Spørgsmål 1 og 2 og svarene

herpå er optrykt i bilag 2 til tilføjelsen til betænkning.

Samråd

Udvalget har under den fornyede udvalgsbehandling af beslutningsforslaget

stillet 1 spørgsmål til familie- og forbrugerministeren til mundtlig

Læs alt

besvarelse,

som denne har besvaret i et åbent samråd den 22. maj 2006. Det talepapir, som

lå til grund for ministerens besvarelse, er optrykt i bilag 2 til tilføjelsen

til betænkning.

2. Indstillinger

Et

flertal

i udvalget (V,

DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til

forkastelse.

Et

mindretal

i

udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til

vedtagelse uændret.

3. Politiske bemærkninger

Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis

medlemmer af udvalget er enige i den rejste kritik af forløbet i sagen, men

anerkender dog, at ministeren selv først blev bekendt med de nye oplysninger

meget sent om aftenen og straks næste morgen foranledigede et nyt svar til

udvalget,

samt at ministeren redegjorde for forløbet ved starten af Folketingets

behandling af sagen, så udvalgets medlemmer fik lejlighed til at genoptage

behandlingen i udvalget. Endvidere finder partierne, at ministeren

har beklaget forløbet i sagen i et åbent samråd mandag den 22. maj

2006.

Ikke desto mindre finder

partierne, at forløbet har været stærkt kritisabelt og henstiller, at det

ikke

gentager sig.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget retter en stærk kritik mod

familie-

og forbrugerministeren på baggrund af ministerens mangelfulde

besvarelser

af udvalgsspørgsmålene og det stærkt utilfredsstillende forløb op til 2.

behandling af beslutningsforslaget

.

Det er undergravende for

et sagligt udvalgsarbejde, når ministeren end ikke er i stand til at besvare

spørgsmål fra Folketinget med de oplysninger, som findes i officielle

udgivelser fra Danmark Statistik. Det er både utilfredsstillende og

ødelæggende

for sikringen af en god lovkvalitet, når ministeren afleverer mangelfulde

svar

uden de faktuelle oplysninger, som er afgørende for at kunne bedømme

konsekvenserne af et lov- eller beslutningsforslag. Derfor opfordres

ministeren

stærkt til at sikre procedurer i sit ministerium, så ministeren fremover

kan leve op til sine forpligtelser over for Folketinget og besvare de

stillede

spørgsmål både grundigt og sagligt, som det påhviler en minister.

Samtidig er det helt uacceptabelt, at ministeren først 10

minutter før 2. behandling af beslutningsforslaget i folketingssalen gjorde

ordførerne

bekendt med eksistensen af mere fyldestgørende svar på spørgsmål om

erfaringer

med barselordningerne i hhv. Norge, Sverige og Island. Dermed var ordførerne

udelukket fra en 2. behandling af beslutningsforslaget på et tilstrækkelig

informeret grundlag, hvilket ministeren var vidende om. Ministeren burde have

orienteret ordførerne om de nye oplysninger straks efter modtagelsen.

Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk

Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker endvidere, at det

klart fremgår af de supplerende svar vedrørende barselordninger i hhv.

Norge, Sverige og Island, at det virker efter hensigten at øremærke en

del

af barselorloven til fædre. Det fremgår således tydeligt af tallene,

at andelen af fædre på barselorlov stiger støt med indførelsen af

øremærkning af orlov til fædre. Derimod fremgår det også af de seneste tal

fra

Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender, at den fleksible barselorlov

ikke øger andelen af fædre på orlov. Tværtimod. Mændene holder således

forholdsmæssigt kortere orlov end kvinderne, når man sammenligner brugen af

orlov til forældre til børn født i hhv. 2003 og 2004.

Udvalget noterer med tilfredshed, at familie- og

forbrugerministeren har givet tilsagn om fremover at føre statistik over

udviklingen i brugen af fædres og mødres barselorlov i andre lande, herunder

Danmark samt de øvrige nordiske lande.

Siumut,

Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet

for

tilføjelsen til betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i

udvalget

og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske

udtalelser i tilføjelsen til betænkning.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i

tilføjelsen til betænkning.

Charlotte Antonsen (V)

Erling Bonnesen (V)

fmd.

Inger Støjberg (V)

Marion Pedersen (V)

Jens Vibjerg (V)

Bent Bøgsted (DF)

Colette L. Brix (DF)

Jakob Axel Nielsen (KF)

Tom Behnke (KF)

Thomas Adelskov (S)

Kirsten Brosbøl (S)

Jytte Andersen (S)

nfmd.

Anne-Marie Meldgaard (S)

Lone Møller (S)

Elisabeth Geday (RV)

Ole Sohn (SF)

Jørgen Arbo-Bæhr (EL)

Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit

Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.

Folketingets sammensætning

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

52

Enhedslisten (EL)

6

Socialdemokratiet (S)

47

Siumut (SIU)

1

Dansk Folkeparti (DF)

24

Tjóðveldisflokkurin (TF)

1

Det Konservative Folkeparti (KF)

18

Fólkaflokkurin (FF)

1

Det Radikale Venstre (RV)

17

Inuit Ataqatigiit (IA)

1

Socialistisk Folkeparti (SF)

11

Bilag 1

Oversigt over bilag vedrørende B 66 efter

afgivelse af betænkning

Bilagsnr.

Titel

4

Betænkning afgivet

10/5-06

5

Pressemeddelelse om åbent samråd med familie- og

forbrugerministeren 22/5-06

6

1. udkast til tilføjelse til betænkning

Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 66 efter

afgivelse af betænkning

Spm.nr.

Titel

13

Spm. om at oversende talepapir fra samrådet 22/5-06, til

familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå

Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende B 66 efter

afgivelse af betænkning

Samråds-spm.nr.

Titel

A

Samrådsspm. om, hvorfor Folketinget først umiddelbart før

2. behandling af forslaget har fået korrekte svar

Bilag 2

3 af udvalgets spørgsmål til familie- og

forbrugerministeren og dennes svar herpå

Spørgsmålene og familie- og forbrugerministerens svar

herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.

Spørgsmål 1:

Ministeren bedes redegøre for erfaringerne med barselordningerne

i henholdsvis Norge og, Sverige og Island, herunder udviklingen i fordelingen

af barsel uger mellem mænd og kvinder.

Svar:

Jeg kan oplyse, at de

norske barselsforhold giver forældrene ret til tilsammen 53 ugers

fuldtidsorlov

pr. fødsel. Der ydes 100 pct. kompensation i 43 uger eller 80 pct.

kompensation

i 53 uger (dog maks. 325.020 kr. på årsbasis i 2003 niveau). Moderen er

berettiget til 3 uger før fødslen og 6 uger efter, mens faderen er berettiget

til 5 uger efter fødslen.

Såfremt faderen ikke

benytter sin ret til 5 ugers fædreorlov bortfalder denne, og den samlede

orlovsperiode

bliver tilsvarende kortere. Moderen kan overtage retten såfremt faderen ikke

har ret til fædreorlov. Det er cirka 90 % af fædrene, der har ret til

fædreorlov.

Barselsordningen

finansieres via Folketrygd, som både arbejdsgivere, selvstændige og

lønmodtagere

indbetaler til.

I relation til de

svenske barselsforhold kan jeg oplyse, at forældrene tilsammen har ret til 13

måneder

med 80 % lønkompensation, dog med et maksimum på 234.581 kr. pr. år (2003

niveau).

Det kræver, at forælderen har arbejdet 240 dage inden fødslen. Er dette krav

ikke opfyldt kompenseres med op til 65.363 kr. pr. år. (2003 niveau).

Hver forælder har ret

til halvdelen af barselsorloven, men den ene forælder kan give den anden

forælder

en andel af orloven dog med undtagelse af 2 måneder, der er øremærket til den

enkelte forælder.

Derudover har forældrene

ret til 3 måneder, der kompenseres med 49 kr. pr. dag (2003 niveau). Faderen

har ydermere ret til 10 dage i forbindelse med fødslen.

Den svenske ordning er

arbejdsgiverfinansieret. Arbejdsgiverne indbetaler 1,5 pct. af lønsummen og

forsikrer sig således mod at betale barselsløn.

I forhold til den

islandske ordning har moderen ret til tre måneders barsel, og faderen har ret

til tre måneders barsel. Derudover har forældrene ret til tre måneder til

deling mellem forældrene.

Under orloven

kompenseres forældrene med 80 pct. af den hidtidige løn. Der er ikke noget

loft

på kompensationen, men der er et minimum for deltidsansatte på 4.646 kr. pr.

måned og 6.439 ved fuldtidsbeskæftigelse.

Ordningen er

arbejdsgiverfinansieret. Arbejdsgiverne bidrager med 0,85 pct. af lønsummen.

Det har ikke været

muligt at finde sammenhængende data, der viser udviklingen i brugen af

barselsorloven

fordelt på køn for hverken Norge, Sverige eller Island.

Supplerende svar:

Jeg har i besvarelsen af spørgsmål 1 ad B66, hvor jeg bliver

bedt om at redegøre for erfaringerne med barselordningerne i henholdsvis

Norge

og, Sverige og Island, herunder udviklingen i fordelingen af barsel uger

mellem

mænd og kvinder, oplyst, at det ikke været muligt at finde sammenhængende

data,

der viser udviklingen i brugen af barselsorloven fordelt på køn for hverken

Norge, Sverige eller Island.

Ministeriet er imidlertid efter besvarelsen blevet opmærksom på,

at der findes en statistik, der belyser dette. Statistikken udgives af

Nordisk

Socialstatistisk Komité (NOSOKO) og viser bl.a. antal dage med

barselsdagpenge

fordelt på køn. Statistikken er opgjort for årene 1995, 2000, 2002 og 2003,

jf.

nedenfor.

Modtagere af dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption i løbet

af året 1995-2003.

Island1

Norge

Sverige2

Antal ydelsesmodtagere

Kvinder

1995

5.066

76.088

327.846

2000

5.097

80.368

275.214

2002

6.266

78.703

295.000

2003

6.338

79.709

306.267

Mænd

1995

10

25.166

130.786

2000

1.421

33.806

166.661

2002

3.816

34.505

210.000

2003

4.724

34.677

228.623

Antal dage (1.000) hvori

der er modtaget fødselsdagpenge

I alt

1995

688

10.699

52.212

2000

698

11.152

37.100

2002

924

11.005

40.000

2003

1.081

11.107

41.745

Heraf mænd i pct.

1995

0,1

5,8

10,3

2000

3,3

7,2

13,7

2002

19,6

8,6

16,6

2003

27,6

8,6

18,3

Kilde: NOSOSKO, Social tryghed i

de nordiske lande 2003.

1)

Indtil 2000 bortfaldt retten til dagpenge under barselsorlov, hvis moderen

var

berettiget til fuld løn fra sin arbejdsgiver.

2)

Antal dage per ydelsesmodtagere i hele perioden.

Jeg skal stærkt beklage, at tallene ikke indgik i den tidligere

besvarelse.

Spørgsmål 2:

Ministeren bedes sende en oversigt over udviklingen i

henholdsvis mænd og kvinders benyttelse af barselsorloven i Danmark fra

2002-2005.

Svar:

Af nedenstående tabel 1 fremgår, hvor lang den gennemsnitlige

barselsperiode har været for børn født i 2003 og 2004.

Tabel 1. Gennemsnitlig barselsorlovslængde

efter fødslen i uger.

Orlov i alt

Mors orlov

Fars orlov

Børn født i 2003

59,4

55,6

3,8

Børn født i 2004

58

54,4

3,6

Ændring i pct.

2,4

2,2

5,3

Kilde: Danmarks Statistik,

Statistisk Efterretning nr. 2005:8 samt Nyt fra Danmarks Statistik nr. 84.

Af tabellen ses det, at der i gennemsnit afholdes 1,4 uge mindre

barselsorlov til børn født i 2004 i forhold til børn født i 2003. Dette

svarer

til et fald på 2,4 pct. For kvinder er faldet på 2,2 pct., og for mænd er

faldet på 5,3 pct. Det er altså mændene, der forholdsmæssigt holder kortere

orlov end kvinderne, men det er kvinderne, der oplever det største faktiske

fald i den gennemsnitlige orlovslængde.

Samlet set er mænds og kvinders andel af den gennemsnitlige

orlovsperiode ikke ændret for børn født i henholdsvis 2003 og 2004.

Da opgørelsen kun er gældende for børn født indenfor en to-årig

periode, skal en sammenligning tages med forbehold. Det er således ikke

muligt

at vurdere, om udviklingen er udtryk for en tendens i den gennemsnitlige

varighed.

Det er vigtigt at bemærke, at forældrene tilsammen har ret til

52 ugers barselsdagpenge, og når den gennemsnitlige orlovslængde overstiger

52

uger, betyder det ikke, at forældrene tilsammen modtager mere end det, der

svarer til barselsdagpenge i 52 uger. Det viser blot, at forældrene er

villige

til at nedsætte deres barselsdagpengeniveau pr. uge og holde længere orlov

sammen med deres barn. De benytter således de fleksibilitetsmuligheder, der

ligger i den fleksible barselsorlov.

Den fleksible barselsorlov er stadig under indfasning, idet

forældre kan udskyde en del af orloven til afholdelse, inden barnet fylder 9

år. Tallene for den gennemsnitlige barselsorlovslængde er derfor foreløbige

og

vil først være endelige i 2011, når loven er fuldt indfaset.

Supplerende svar:

Jeg har tidligere besvaret ovenstående spørgsmål den 7. april

2006. Det har imidlertid vist sig, at der er sket en fejl i beregning af den

gennemsnitlige barselsorlovslængde. I det oprindelige svar er antal

barselsdage

omregnet til uger ved at dele med 5, da der er 5 dage i en dagpengeuge. Men

Danmarks Statistik tæller i kalenderdage, dvs. fra første til sidste

udbetalingsdag. Det betyder, at antal dage skal deles med 7 for at opgøre

antal

uger. Jeg fremsender derfor svaret endnu engang med de korrekte tal.

Af nedenstående tabel 1 fremgår, hvor lang den gennemsnitlige

barselsperiode har været for børn født i 2003 og 2004.

Tabel 1. Gennemsnitlig

barselsorlovslængde efter fødslen i uger.

Orlov i alt

Mors orlov

Fars orlov

Børn født i 2003

42,4

39,7

2,7

Børn født i 2004

41,4

38,8

2,6

Ændring i pct.

2,4

2,3

3,7

Kilde: Danmarks Statistik,

Statistisk Efterretning nr.2005:8 samt Nyt fra Danmarks Statistik nr. 84.

Af tabellen ses det, at der i gennemsnit afholdes 1 uge mindre

barselsorlov til børn født i 2004 i forhold til børn født i 2003. Dette

svarer

til et fald på 2,4 pct. For kvinder er faldet på 2,3 pct. og for mænd er

faldet

på 3,7 pct. Det er altså mændene der forholdsmæssigt holder kortere orlov end

kvinderne, men det er kvinderne der oplever det størst faktiske fald i den

gennemsnitlige orlovslængde.

Samlet set er mænds og kvinders andel af den gennemsnitlige

orlovsperiode ikke ændret for børn født i hhv. 2003 og 2004.

Da opgørelsen kun er gældende for børn føde inden for to-årig,

skal en sammenligning tages med forbehold, og det er således ikke muligt at

vurdere, om udviklingen er udtryk for en tendens i den gennemsnitlige

varighed.

Den fleksible barselsorlov er stadig under indfasning, idet

forældre kan udskyde en del af orloven til afholdelse inden barnet fylder 9

år.

De gennemsnitlige varigheder er derfor foreløbige, og vil først være endelige

i

2011, når loven er fuldt indfaset.

Spørgsmål 13:

Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 22.

maj 2006 vedrørende samrådsspørgsmål A.

Svar:

Vedlagt er en kopi af mit talepapir fra samrådet den 22. maj

2006.

Talepapir

Den 18. maj besvarede jeg to spørgsmål til

arbejdsmarkedsudvalget stillet i forbindelse med udvalgets behandling af B66.

Det ene svar drejer sig om ordningerne i Island, Norge og

Sverige, og det andet svar omhandler den gennemsnitlige orlovslængde.

Disse svar er en korrektion af tidligere fremsendte svar.

Jeg skal meget stærkt beklage, at de oprindelige svar ikke var

korrekte og at de korrigerede svar var Arbejdsmarkedsudvalget i hænde så

sent,

og så tæt på 2. behandlingen for beslutningsforslag B66, at det ikke var

muligt

at tage højde for det i udvalgets betænkning.

I svaret på spørgsmål 1 oplyste jeg, at det ikke har været

muligt at finde sammenhængende data, der viser

udviklingen i brugen af barselsorloven fordelt på køn for hverken Norge,

Sverige eller Island.

Det supplerende svar på spørgsmål 1 viser, at der rent faktisk

findes en statistik, som viser udviklingen i brugen af barselsorlov for mænd

og

kvinder i hhv. Island, Norge og Sverige.

For så vidt angår spørgsmål nr. 2 blev der oplyst om den

gennemsnitlige orlovslængde i uger afholdt til børn født i hhv. 2003 og 2004.

Opgørelsen er fordelt på køn.

Danmarks Statistik opgør den gennemsnitlige barselsorlovslængde

i dage. I svaret til Arbejdsmarkedsudvalget blev den gennemsnitlige

barselsorlovslængde opgjort i uger.

Beklageligvis er der sket en fejl i denne omregning. I det

oprindelige svar er antal barselsdage omregnet til uger ved at dele med 5, da

der er 5 udbetalingsdage i en dagpenge uge.

Danmarks Statistik tæller imidlertid i kalenderdage, dvs. fra

første til sidste udbetalingsdag. Antal barselsdage skal således deles med 7

i

stedet for 5.

Det betyder, at den gennemsnitlige orlovslængde til børn født i

hhv. 2003 og 2004 var overvurderet.

Jeg vil nu forklare om forløbet omkring udarbejdelsen af

svarene.

Ministeriet blev først den 17. maj bekendt med at tallene i

Nordisk Socialstatistisk Komités udgivelse, der hedder »Social tryghed i de

nordiske lande 2003«, muliggjorde en besvarelse af spørgsmål 1. Dette skete

efter en henvendelse fra Industriens Dagblad samme dag.

Fejlen vedr. omregning af barselsdage til barselsuger, dvs.

svaret til spørgsmål 2, blev ministeriet opmærksom på den 16. maj, efter en

henvendelse fra Socialministeriet. Ministeriet kunne have været bekendt med

tallene for de nordiske lande på et tidligere tidspunkt, og burde også havde

været det.

Det er en fejl, at ministeriet ikke har været opmærksom på

tallene tidligere, og at de således ikke indgår i svaret.

Selv blev jeg gjort opmærksom på disse forhold ved en skriftlig

orientering, som jeg læste meget sent om aftenen den 17. maj.

Derfor tog jeg tidligt om morgenen den 18. maj kontakt til

embedsmændene for straks at få sendt et korrigerende svar til udvalget –

desværre var det samme dag, som beslutningsforslag B66 skulle til anden

behandling i Folketinget, lidt efter kl. 10.00. Derfor bad jeg om ordet til

debatten og orienterede om forholdet.

Jeg vil i den forbindelse henvise til en pressemeddelelse

udsendt den 18. maj, og sendt til udvalgets orientering samme dag. Jeg

citerer:

»Det har i dag været omtalt i flere medier, at familie- og

forbrugerminister Lars Barfoed i forbindelse med Folketingets behandling af

et

beslutningsforslag vedr. barselsorlov til fædre bevidst skulle have vildledt

Folketinget ved at oplyse, at der ikke findes sammenhængende data, der

belyser

udviklingen i brugen af barselsorlov i de nordiske lande.

»Ministeriet har haft kendskab til den nordiske statistik. Ved

udarbejdelsen af bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmålet fra

Folketinget var man imidlertid ikke opmærksom på, at statistikken indeholder

tal for brugen af barselsorlov i de nordiske lande. Det blev man først, da en

journalist henvendte sig i går.

Der er tale om en fejl lavet i ministeriet, som skal beklages

meget« udtaler departementschef Henrik Nepper-Christensen.

Der er her til morgen afgået et korrigerende svar til

Folketinget«.

Det har selvfølgelig på intet tidspunkt været min intention at

tilbageholde oplysninger eller vildlede Folketinget. Det beror på manglende

kendskab til den pågældende statistik.

Lignende dokumenter