Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tilføjelse til betænkning afgivet af Arbejdsmarkedsudvalget
den 24. maj 2006
Tilføjelse til betænkning
over
Forslag
til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre
[af Anne Grete Holmsgaard (SF),
Kirsten Brosbøl (S),
Lone Dybkjær (RV) og Majbrit Berlau (EL)]
1. Udvalgsarbejdet
Beslutningsforslaget blev fremsat den 24. januar 2006 og var til
1. behandling den 2. marts 2006. Beslutningsforslaget blev efter 1.
behandling
henvist til behandling i Arbejdsmarkedsudvalget. Udvalget afgav den 10. maj
2006 betænkning over beslutningsforslaget. 2. behandling den 18. maj 2006
blev
afbrudt og beslutningsforslaget blev henvist til fornyet behandling i
udvalget.
Møder
Udvalget har efter at beslutningsforslaget blev henvist til
fornyet udvalgsbehandling behandlet beslutningsforslaget i 2 møder.
Spørgsmål
Udvalget modtog den 18. maj 2006 fra familie- og
forbrugerministeren supplerende svar på spørgsmål 1 og 2. Herudover har
udvalget stillet 1 yderligere spørgsmål til skriftlig besvarelse til familie-
og forbrugerministeren, som denne har besvaret. Spørgsmål 1 og 2 og svarene
herpå er optrykt i bilag 2 til tilføjelsen til betænkning.
Samråd
Udvalget har under den fornyede udvalgsbehandling af beslutningsforslaget
stillet 1 spørgsmål til familie- og forbrugerministeren til mundtlig
Læs alt
besvarelse,
som denne har besvaret i et åbent samråd den 22. maj 2006. Det talepapir, som
lå til grund for ministerens besvarelse, er optrykt i bilag 2 til tilføjelsen
til betænkning.
2. Indstillinger
Et
flertal
i udvalget (V,
DF og KF) indstiller beslutningsforslaget til
forkastelse.
Et
mindretal
i
udvalget (S, RV, SF og EL) indstiller beslutningsforslaget til
vedtagelse uændret.
3. Politiske bemærkninger
Venstres, Dansk Folkepartis og Det Konservative Folkepartis
medlemmer af udvalget er enige i den rejste kritik af forløbet i sagen, men
anerkender dog, at ministeren selv først blev bekendt med de nye oplysninger
meget sent om aftenen og straks næste morgen foranledigede et nyt svar til
udvalget,
samt at ministeren redegjorde for forløbet ved starten af Folketingets
behandling af sagen, så udvalgets medlemmer fik lejlighed til at genoptage
behandlingen i udvalget. Endvidere finder partierne, at ministeren
har beklaget forløbet i sagen i et åbent samråd mandag den 22. maj
2006.
Ikke desto mindre finder
partierne, at forløbet har været stærkt kritisabelt og henstiller, at det
ikke
gentager sig.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget retter en stærk kritik mod
familie-
og forbrugerministeren på baggrund af ministerens mangelfulde
besvarelser
af udvalgsspørgsmålene og det stærkt utilfredsstillende forløb op til 2.
behandling af beslutningsforslaget
.
Det er undergravende for
et sagligt udvalgsarbejde, når ministeren end ikke er i stand til at besvare
spørgsmål fra Folketinget med de oplysninger, som findes i officielle
udgivelser fra Danmark Statistik. Det er både utilfredsstillende og
ødelæggende
for sikringen af en god lovkvalitet, når ministeren afleverer mangelfulde
svar
uden de faktuelle oplysninger, som er afgørende for at kunne bedømme
konsekvenserne af et lov- eller beslutningsforslag. Derfor opfordres
ministeren
stærkt til at sikre procedurer i sit ministerium, så ministeren fremover
kan leve op til sine forpligtelser over for Folketinget og besvare de
stillede
spørgsmål både grundigt og sagligt, som det påhviler en minister.
Samtidig er det helt uacceptabelt, at ministeren først 10
minutter før 2. behandling af beslutningsforslaget i folketingssalen gjorde
ordførerne
bekendt med eksistensen af mere fyldestgørende svar på spørgsmål om
erfaringer
med barselordningerne i hhv. Norge, Sverige og Island. Dermed var ordførerne
udelukket fra en 2. behandling af beslutningsforslaget på et tilstrækkelig
informeret grundlag, hvilket ministeren var vidende om. Ministeren burde have
orienteret ordførerne om de nye oplysninger straks efter modtagelsen.
Socialdemokratiets, Det Radikale Venstres, Socialistisk
Folkepartis og Enhedslistens medlemmer af udvalget bemærker endvidere, at det
klart fremgår af de supplerende svar vedrørende barselordninger i hhv.
Norge, Sverige og Island, at det virker efter hensigten at øremærke en
del
af barselorloven til fædre. Det fremgår således tydeligt af tallene,
at andelen af fædre på barselorlov stiger støt med indførelsen af
øremærkning af orlov til fædre. Derimod fremgår det også af de seneste tal
fra
Ministeriet for Familie og Forbrugeranliggender, at den fleksible barselorlov
ikke øger andelen af fædre på orlov. Tværtimod. Mændene holder således
forholdsmæssigt kortere orlov end kvinderne, når man sammenligner brugen af
orlov til forældre til børn født i hhv. 2003 og 2004.
Udvalget noterer med tilfredshed, at familie- og
forbrugerministeren har givet tilsagn om fremover at føre statistik over
udviklingen i brugen af fædres og mødres barselorlov i andre lande, herunder
Danmark samt de øvrige nordiske lande.
Siumut,
Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit Ataqatigiit var på tidspunktet
for
tilføjelsen til betænkningens afgivelse ikke repræsenteret med medlemmer i
udvalget
og havde dermed ikke adgang til at komme med indstillinger eller politiske
udtalelser i tilføjelsen til betænkning.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt i
tilføjelsen til betænkning.
Charlotte Antonsen (V)
Erling Bonnesen (V)
fmd.
Inger Støjberg (V)
Marion Pedersen (V)
Jens Vibjerg (V)
Bent Bøgsted (DF)
Colette L. Brix (DF)
Jakob Axel Nielsen (KF)
Tom Behnke (KF)
Thomas Adelskov (S)
Kirsten Brosbøl (S)
Jytte Andersen (S)
nfmd.
Anne-Marie Meldgaard (S)
Lone Møller (S)
Elisabeth Geday (RV)
Ole Sohn (SF)
Jørgen Arbo-Bæhr (EL)
Siumut, Tjóðveldisflokkurin, Fólkaflokkurin og Inuit
Ataqatigiit havde ikke medlemmer i udvalget.
Folketingets sammensætning
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
52
Enhedslisten (EL)
6
Socialdemokratiet (S)
47
Siumut (SIU)
1
Dansk Folkeparti (DF)
24
Tjóðveldisflokkurin (TF)
1
Det Konservative Folkeparti (KF)
18
Fólkaflokkurin (FF)
1
Det Radikale Venstre (RV)
17
Inuit Ataqatigiit (IA)
1
Socialistisk Folkeparti (SF)
11
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende B 66 efter
afgivelse af betænkning
Bilagsnr.
Titel
4
Betænkning afgivet
10/5-06
5
Pressemeddelelse om åbent samråd med familie- og
forbrugerministeren 22/5-06
6
1. udkast til tilføjelse til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende B 66 efter
afgivelse af betænkning
Spm.nr.
Titel
13
Spm. om at oversende talepapir fra samrådet 22/5-06, til
familie- og forbrugerministeren, og ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende B 66 efter
afgivelse af betænkning
Samråds-spm.nr.
Titel
A
Samrådsspm. om, hvorfor Folketinget først umiddelbart før
2. behandling af forslaget har fået korrekte svar
Bilag 2
3 af udvalgets spørgsmål til familie- og
forbrugerministeren og dennes svar herpå
Spørgsmålene og familie- og forbrugerministerens svar
herpå er optrykt efter ønske fra udvalget.
Spørgsmål 1:
Ministeren bedes redegøre for erfaringerne med barselordningerne
i henholdsvis Norge og, Sverige og Island, herunder udviklingen i fordelingen
af barsel uger mellem mænd og kvinder.
Svar:
Jeg kan oplyse, at de
norske barselsforhold giver forældrene ret til tilsammen 53 ugers
fuldtidsorlov
pr. fødsel. Der ydes 100 pct. kompensation i 43 uger eller 80 pct.
kompensation
i 53 uger (dog maks. 325.020 kr. på årsbasis i 2003 niveau). Moderen er
berettiget til 3 uger før fødslen og 6 uger efter, mens faderen er berettiget
til 5 uger efter fødslen.
Såfremt faderen ikke
benytter sin ret til 5 ugers fædreorlov bortfalder denne, og den samlede
orlovsperiode
bliver tilsvarende kortere. Moderen kan overtage retten såfremt faderen ikke
har ret til fædreorlov. Det er cirka 90 % af fædrene, der har ret til
fædreorlov.
Barselsordningen
finansieres via Folketrygd, som både arbejdsgivere, selvstændige og
lønmodtagere
indbetaler til.
I relation til de
svenske barselsforhold kan jeg oplyse, at forældrene tilsammen har ret til 13
måneder
med 80 % lønkompensation, dog med et maksimum på 234.581 kr. pr. år (2003
niveau).
Det kræver, at forælderen har arbejdet 240 dage inden fødslen. Er dette krav
ikke opfyldt kompenseres med op til 65.363 kr. pr. år. (2003 niveau).
Hver forælder har ret
til halvdelen af barselsorloven, men den ene forælder kan give den anden
forælder
en andel af orloven dog med undtagelse af 2 måneder, der er øremærket til den
enkelte forælder.
Derudover har forældrene
ret til 3 måneder, der kompenseres med 49 kr. pr. dag (2003 niveau). Faderen
har ydermere ret til 10 dage i forbindelse med fødslen.
Den svenske ordning er
arbejdsgiverfinansieret. Arbejdsgiverne indbetaler 1,5 pct. af lønsummen og
forsikrer sig således mod at betale barselsløn.
I forhold til den
islandske ordning har moderen ret til tre måneders barsel, og faderen har ret
til tre måneders barsel. Derudover har forældrene ret til tre måneder til
deling mellem forældrene.
Under orloven
kompenseres forældrene med 80 pct. af den hidtidige løn. Der er ikke noget
loft
på kompensationen, men der er et minimum for deltidsansatte på 4.646 kr. pr.
måned og 6.439 ved fuldtidsbeskæftigelse.
Ordningen er
arbejdsgiverfinansieret. Arbejdsgiverne bidrager med 0,85 pct. af lønsummen.
Det har ikke været
muligt at finde sammenhængende data, der viser udviklingen i brugen af
barselsorloven
fordelt på køn for hverken Norge, Sverige eller Island.
Supplerende svar:
Jeg har i besvarelsen af spørgsmål 1 ad B66, hvor jeg bliver
bedt om at redegøre for erfaringerne med barselordningerne i henholdsvis
Norge
og, Sverige og Island, herunder udviklingen i fordelingen af barsel uger
mellem
mænd og kvinder, oplyst, at det ikke været muligt at finde sammenhængende
data,
der viser udviklingen i brugen af barselsorloven fordelt på køn for hverken
Norge, Sverige eller Island.
Ministeriet er imidlertid efter besvarelsen blevet opmærksom på,
at der findes en statistik, der belyser dette. Statistikken udgives af
Nordisk
Socialstatistisk Komité (NOSOKO) og viser bl.a. antal dage med
barselsdagpenge
fordelt på køn. Statistikken er opgjort for årene 1995, 2000, 2002 og 2003,
jf.
nedenfor.
Modtagere af dagpenge ved graviditet, fødsel og adoption i løbet
af året 1995-2003.
Island1
Norge
Sverige2
Antal ydelsesmodtagere
Kvinder
1995
5.066
76.088
327.846
2000
5.097
80.368
275.214
2002
6.266
78.703
295.000
2003
6.338
79.709
306.267
Mænd
1995
10
25.166
130.786
2000
1.421
33.806
166.661
2002
3.816
34.505
210.000
2003
4.724
34.677
228.623
Antal dage (1.000) hvori
der er modtaget fødselsdagpenge
I alt
1995
688
10.699
52.212
2000
698
11.152
37.100
2002
924
11.005
40.000
2003
1.081
11.107
41.745
Heraf mænd i pct.
1995
0,1
5,8
10,3
2000
3,3
7,2
13,7
2002
19,6
8,6
16,6
2003
27,6
8,6
18,3
Kilde: NOSOSKO, Social tryghed i
de nordiske lande 2003.
1)
Indtil 2000 bortfaldt retten til dagpenge under barselsorlov, hvis moderen
var
berettiget til fuld løn fra sin arbejdsgiver.
2)
Antal dage per ydelsesmodtagere i hele perioden.
Jeg skal stærkt beklage, at tallene ikke indgik i den tidligere
besvarelse.
Spørgsmål 2:
Ministeren bedes sende en oversigt over udviklingen i
henholdsvis mænd og kvinders benyttelse af barselsorloven i Danmark fra
2002-2005.
Svar:
Af nedenstående tabel 1 fremgår, hvor lang den gennemsnitlige
barselsperiode har været for børn født i 2003 og 2004.
Tabel 1. Gennemsnitlig barselsorlovslængde
efter fødslen i uger.
Orlov i alt
Mors orlov
Fars orlov
Børn født i 2003
59,4
55,6
3,8
Børn født i 2004
58
54,4
3,6
Ændring i pct.
2,4
2,2
5,3
Kilde: Danmarks Statistik,
Statistisk Efterretning nr. 2005:8 samt Nyt fra Danmarks Statistik nr. 84.
Af tabellen ses det, at der i gennemsnit afholdes 1,4 uge mindre
barselsorlov til børn født i 2004 i forhold til børn født i 2003. Dette
svarer
til et fald på 2,4 pct. For kvinder er faldet på 2,2 pct., og for mænd er
faldet på 5,3 pct. Det er altså mændene, der forholdsmæssigt holder kortere
orlov end kvinderne, men det er kvinderne, der oplever det største faktiske
fald i den gennemsnitlige orlovslængde.
Samlet set er mænds og kvinders andel af den gennemsnitlige
orlovsperiode ikke ændret for børn født i henholdsvis 2003 og 2004.
Da opgørelsen kun er gældende for børn født indenfor en to-årig
periode, skal en sammenligning tages med forbehold. Det er således ikke
muligt
at vurdere, om udviklingen er udtryk for en tendens i den gennemsnitlige
varighed.
Det er vigtigt at bemærke, at forældrene tilsammen har ret til
52 ugers barselsdagpenge, og når den gennemsnitlige orlovslængde overstiger
52
uger, betyder det ikke, at forældrene tilsammen modtager mere end det, der
svarer til barselsdagpenge i 52 uger. Det viser blot, at forældrene er
villige
til at nedsætte deres barselsdagpengeniveau pr. uge og holde længere orlov
sammen med deres barn. De benytter således de fleksibilitetsmuligheder, der
ligger i den fleksible barselsorlov.
Den fleksible barselsorlov er stadig under indfasning, idet
forældre kan udskyde en del af orloven til afholdelse, inden barnet fylder 9
år. Tallene for den gennemsnitlige barselsorlovslængde er derfor foreløbige
og
vil først være endelige i 2011, når loven er fuldt indfaset.
Supplerende svar:
Jeg har tidligere besvaret ovenstående spørgsmål den 7. april
2006. Det har imidlertid vist sig, at der er sket en fejl i beregning af den
gennemsnitlige barselsorlovslængde. I det oprindelige svar er antal
barselsdage
omregnet til uger ved at dele med 5, da der er 5 dage i en dagpengeuge. Men
Danmarks Statistik tæller i kalenderdage, dvs. fra første til sidste
udbetalingsdag. Det betyder, at antal dage skal deles med 7 for at opgøre
antal
uger. Jeg fremsender derfor svaret endnu engang med de korrekte tal.
Af nedenstående tabel 1 fremgår, hvor lang den gennemsnitlige
barselsperiode har været for børn født i 2003 og 2004.
Tabel 1. Gennemsnitlig
barselsorlovslængde efter fødslen i uger.
Orlov i alt
Mors orlov
Fars orlov
Børn født i 2003
42,4
39,7
2,7
Børn født i 2004
41,4
38,8
2,6
Ændring i pct.
2,4
2,3
3,7
Kilde: Danmarks Statistik,
Statistisk Efterretning nr.2005:8 samt Nyt fra Danmarks Statistik nr. 84.
Af tabellen ses det, at der i gennemsnit afholdes 1 uge mindre
barselsorlov til børn født i 2004 i forhold til børn født i 2003. Dette
svarer
til et fald på 2,4 pct. For kvinder er faldet på 2,3 pct. og for mænd er
faldet
på 3,7 pct. Det er altså mændene der forholdsmæssigt holder kortere orlov end
kvinderne, men det er kvinderne der oplever det størst faktiske fald i den
gennemsnitlige orlovslængde.
Samlet set er mænds og kvinders andel af den gennemsnitlige
orlovsperiode ikke ændret for børn født i hhv. 2003 og 2004.
Da opgørelsen kun er gældende for børn føde inden for to-årig,
skal en sammenligning tages med forbehold, og det er således ikke muligt at
vurdere, om udviklingen er udtryk for en tendens i den gennemsnitlige
varighed.
Den fleksible barselsorlov er stadig under indfasning, idet
forældre kan udskyde en del af orloven til afholdelse inden barnet fylder 9
år.
De gennemsnitlige varigheder er derfor foreløbige, og vil først være endelige
i
2011, når loven er fuldt indfaset.
Spørgsmål 13:
Ministeren bedes oversende sit talepapir fra samrådet den 22.
maj 2006 vedrørende samrådsspørgsmål A.
Svar:
Vedlagt er en kopi af mit talepapir fra samrådet den 22. maj
2006.
Talepapir
Den 18. maj besvarede jeg to spørgsmål til
arbejdsmarkedsudvalget stillet i forbindelse med udvalgets behandling af B66.
Det ene svar drejer sig om ordningerne i Island, Norge og
Sverige, og det andet svar omhandler den gennemsnitlige orlovslængde.
Disse svar er en korrektion af tidligere fremsendte svar.
Jeg skal meget stærkt beklage, at de oprindelige svar ikke var
korrekte og at de korrigerede svar var Arbejdsmarkedsudvalget i hænde så
sent,
og så tæt på 2. behandlingen for beslutningsforslag B66, at det ikke var
muligt
at tage højde for det i udvalgets betænkning.
I svaret på spørgsmål 1 oplyste jeg, at det ikke har været
muligt at finde sammenhængende data, der viser
udviklingen i brugen af barselsorloven fordelt på køn for hverken Norge,
Sverige eller Island.
Det supplerende svar på spørgsmål 1 viser, at der rent faktisk
findes en statistik, som viser udviklingen i brugen af barselsorlov for mænd
og
kvinder i hhv. Island, Norge og Sverige.
For så vidt angår spørgsmål nr. 2 blev der oplyst om den
gennemsnitlige orlovslængde i uger afholdt til børn født i hhv. 2003 og 2004.
Opgørelsen er fordelt på køn.
Danmarks Statistik opgør den gennemsnitlige barselsorlovslængde
i dage. I svaret til Arbejdsmarkedsudvalget blev den gennemsnitlige
barselsorlovslængde opgjort i uger.
Beklageligvis er der sket en fejl i denne omregning. I det
oprindelige svar er antal barselsdage omregnet til uger ved at dele med 5, da
der er 5 udbetalingsdage i en dagpenge uge.
Danmarks Statistik tæller imidlertid i kalenderdage, dvs. fra
første til sidste udbetalingsdag. Antal barselsdage skal således deles med 7
i
stedet for 5.
Det betyder, at den gennemsnitlige orlovslængde til børn født i
hhv. 2003 og 2004 var overvurderet.
Jeg vil nu forklare om forløbet omkring udarbejdelsen af
svarene.
Ministeriet blev først den 17. maj bekendt med at tallene i
Nordisk Socialstatistisk Komités udgivelse, der hedder »Social tryghed i de
nordiske lande 2003«, muliggjorde en besvarelse af spørgsmål 1. Dette skete
efter en henvendelse fra Industriens Dagblad samme dag.
Fejlen vedr. omregning af barselsdage til barselsuger, dvs.
svaret til spørgsmål 2, blev ministeriet opmærksom på den 16. maj, efter en
henvendelse fra Socialministeriet. Ministeriet kunne have været bekendt med
tallene for de nordiske lande på et tidligere tidspunkt, og burde også havde
været det.
Det er en fejl, at ministeriet ikke har været opmærksom på
tallene tidligere, og at de således ikke indgår i svaret.
Selv blev jeg gjort opmærksom på disse forhold ved en skriftlig
orientering, som jeg læste meget sent om aftenen den 17. maj.
Derfor tog jeg tidligt om morgenen den 18. maj kontakt til
embedsmændene for straks at få sendt et korrigerende svar til udvalget –
desværre var det samme dag, som beslutningsforslag B66 skulle til anden
behandling i Folketinget, lidt efter kl. 10.00. Derfor bad jeg om ordet til
debatten og orienterede om forholdet.
Jeg vil i den forbindelse henvise til en pressemeddelelse
udsendt den 18. maj, og sendt til udvalgets orientering samme dag. Jeg
citerer:
»Det har i dag været omtalt i flere medier, at familie- og
forbrugerminister Lars Barfoed i forbindelse med Folketingets behandling af
et
beslutningsforslag vedr. barselsorlov til fædre bevidst skulle have vildledt
Folketinget ved at oplyse, at der ikke findes sammenhængende data, der
belyser
udviklingen i brugen af barselsorlov i de nordiske lande.
»Ministeriet har haft kendskab til den nordiske statistik. Ved
udarbejdelsen af bidrag til ministerens besvarelse af spørgsmålet fra
Folketinget var man imidlertid ikke opmærksom på, at statistikken indeholder
tal for brugen af barselsorlov i de nordiske lande. Det blev man først, da en
journalist henvendte sig i går.
Der er tale om en fejl lavet i ministeriet, som skal beklages
meget« udtaler departementschef Henrik Nepper-Christensen.
Der er her til morgen afgået et korrigerende svar til
Folketinget«.
Det har selvfølgelig på intet tidspunkt været min intention at
tilbageholde oplysninger eller vildlede Folketinget. Det beror på manglende
kendskab til den pågældende statistik.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre. Retsinformation · 15. maj 2006
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre Retsinformation · 18. april 2008
- Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 12 uger af barselorloven til fædre Retsinformation · 24. januar 2006
- Forslag til folketingsbeslutning om ændring af forretningsorden for Folketinget (Nedsættelse af et Ligestillingsudvalg) Retsinformation · 24. februar 2006
- Betænkning over Forslag til lov om barseludligning på det private arbejdsmarked (barseludligningsloven) Retsinformation · 3. april 2006
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om forhøjelse af godtgørelsen til gravide kvinder og lønmodtagere på barselorlov, som afskediges uberettiget Retsinformation · 24. maj 2002