Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om at øremærke 3 måneder af barselorloven til fædre

2005/1 BSF 53Beslutningsforslag som fremsatFolketinget15. december 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 15. december 2005 af

Pernille Vigsø Bagge (SF),

Ole Sohn (SF) og

Morten Homann

(SF)

Forslag til folketingsbeslutning

om at øremærke 3 måneder af

barselorloven til fædre

Folketinget opfordrer regeringen til at tage de nødvendige

initiativer med henblik på at lovsikre mænds ret til 3 måneders barselorlov.

Orloven skal indgå i den samlede barselperiode, og de 3 måneder bortfalder,

hvis ikke faderen tager dem.

Bemærkninger til forslaget

Oprettelsen af Barselfonden, der netop er blevet gennemført, er

et meget stort skridt fremad for ligestillingen mellem mænd og kvinder. Næste

store skridt for ligestillingen er, at mænd skal tage en større del af

barselorloven,

end de gør i dag. Kvinder tager stadig langt den største del af barselorloven

–

det gælder også den del af barselperioden, der frit kan deles mellem mænd og

kvinder. Barselfondens eksistens vil ikke i sig selv ændre på dette forhold,

og

derfor ønsker forslagsstillerne at øremærke 3 af de 12 måneders barselorlov

til

barnets fader.

Andelen af mænd, der benytter sig af muligheden for at tage

barselorlov er i stigning. Men mænd tager i dag i gennemsnit stadig kun 3,8

uger af 52 ugers barselorlov. Opfordringer til at tage en større del af

barselorloven

er ikke tilstrækkeligt. Det skyldes i mange tilfælde ikke uvilje for fædrenes

Læs alt

vedkommende, men at der ikke i dag er en sikret ret for mænd til at tage

barselorlov.

Det betyder, at mænd kan være bange for at spørge deres arbejdsgiver om

barselorlov,

fordi de frygter at blive fyret. Det ses i de undersøgelser, der er

foretaget,

og det ses på, at mens antallet af sager med kvinder, der bliver afskediget

på

grund af graviditet, er stagneret, oplever et stigende antal fædre at blive

fyret eller chikaneret, fordi de vil holde orlov (Kristeligt Dagblad den 25.

august 2005). Undersøgelser (bl.a. Lea Drews) viser også, at der ofte er en

uudtalt overenskomst i familien om, at moderen er førstevælger til orloven,

og

derfor kommer det ofte slet ikke på tale, at faderen kan få en større del af

tiden med barnet. (MagisterBladet nr. 19, 2005: Norden har fundet

barselsløsningen).

Det har i dag store konsekvenser for kvinderne, at det er dem,

der tager barselorloven. De får mindre i pension end deres mænd, de bliver

sprunget over ved lønforhandlingerne, og de mister karrieremuligheder. Men

det

faktum, at mænd tager så få ugers barselorlov, betyder også, at de får et

mindre tæt forhold til deres barn, er i større fare for at blive skilt og

mister muligheden for at oparbejde de kompetencer, som en barselorlov giver,

og

som moderne virksomheder i dag efterspørger i stigende grad.

Endelig har det også betydning for samfundsøkonomien, at barselorloven

er så ulige fordelt, som tilfældet er i dag. Når kvinden tager en meget stor

del af orloven, påvirker det hendes muligheder for eksempelvis at stige i

løn,

ligesom det påvirker hendes pensionsopsparing og livsindkomst. Tilknytningen

til arbejdsmarkedet falder, og derfor vil det også være til gavn for

samfundet,

hvis barselorloven fordeles mere ligeligt.

Mere barselorlov til mænd vil ligestille kvinder og mænd på

arbejdsmarkedet. Samtidig vil mere barselorlov til mænd give et langt mere

helstøbt familieliv, hvor moderen og faderen deler ansvaret for børnene.

Undersøgelser – f.eks.

Gendering Family Dynamics: The Case of Sweden and Hungary,

foretaget af doktor i demografi ved Stockholms Universitet Livia Sz. Oláh i

2001

–

peger på, at

skilsmisseraten falder, når faderen tager en større del af barselorloven.

Undersøgelsen tog udgangspunkt i statistisk materiale fra knap

5.000 svenskere og viste, at denne tendens især gjorde sig gældende i

familier,

hvor begge forældre er højtuddannede.

Her bliver risikoen for skilsmisse

halvt så stor, hvis faderen tager orlov.

I de øvrige nordiske lande er lovgivningen en del længere

fremme.

I Norge gør forskellige ordninger, at 5 ugers orlov er

forbeholdt fædrene. Resultatet er, at 90 pct. af fædrene nu tager orlov og i

snit har 6,5 uger hjemme med barnet, mens de får løn.

I Island har fædre 3 måneders øremærket barselorlov, og op mod

90 pct. af fædrene bruger deres barselorlov.

I Sverige er 2 måneder af orloven reserveret til fædrene.

Barselregler

i Norden

Island

Længde i alt efter fødsel: 9 måneder

Reserveret til

moderen: 3 måneder

Reserveret til

faderen: 3 måneder

Kompensation: 80

pct. af indkomsten op til 50.000 kroner om måneden

Finansiering: En

fælles statslig kasse, som alle lønmodtagere og arbejdsgivere indbetaler til.

Kassen fungerer bl.a. også som statslig a-kasse.

Norge

Længde i alt

efter fødsel: 43 eller 53 uger

Reserveret til

moderen: 6 uger

Reserveret til

faderen: 5 uger

Kompensation: 100

pct. af lønnen i 43 uger eller 80 pct. i 53 uger

Finansiering: En

såkaldt Folketrygd, som både lønmodtagere, arbejdsgivere og selvstændige

indbetaler

til. Folketrygden betaler også bl.a. sygedagpenge og pension.

Sverige

Længde i alt

efter fødsel: 16 måneder

Reserveret til

moderen: 2 måneder

Reserveret til

faderen: 2 måneder

Kompensation: 80 pct.

af lønnen

Finansiering: En

ordning, hvor arbejdsgiveren indbetaler 1,5 pct. af lønsummen til en fælles

kasse.

Det er forslagsstillernes opfattelse, at fuld løn under barsel

skal være endemålet for alle mænd og kvinder for at undgå, at lønnedgang

bliver

en hindrende faktor for at dele barselorloven mellem moderen og faderen.

Skriftlig fremsættelse

Pernille Vigsø Bagge

(SF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om at øremærke 3 måneder af barselorloven til fædre.

(Beslutningsforslag nr. B 53).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter