Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 88/2000
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
88/2000
IDFAD, Antidiskriminationsforbundet i Danmark, har klaget
til Pressenævnet over to indslag bragt i TV 2 henholdsvis den 29. og
den 30. juni 2000, idet man mener, at god presseskik er tilsidesat. Der er
endvidere klaget over, at TV 2 har afvist at bringe et genmæle.
Af et indslag bragt i TV 2 den 29. juni 2000 fremgår
at:
Speak: "
Urolighederne blev dengang tilskrevet
sociale frustrationer, men det er ikke nødvendigvis den rigtige
forklaring. Mange i Vollsmose mener, at de unge blev brugt i et politisk
opgør mellem den palæstinensiske forening IDFAD og Odense
Kommune. Et opgør der angiveligt handler om den såkaldte
fædregruppe, der blev fyret ved årsskiftet.
Vollsmosekvarteret i noget der ligner undtagelsestilstand
i maj. En gruppe af palæstinensiske unge angriber igennem 2 uger igen
og igen politiet. Balladen kommer efter fire måneder med fred og ro.
Politiet kan ikke finde nogen umiddelbar forklaring på de umotiverede
angreb.
Ole Højer Pedersen,
chefkriminalinspektør, Odense:
Der er ikke nogen ydre begivenhed,
kan vi sige, der er årsag til, at der pludselig bliver uro. Uroen
kommer næsten ud af intet, og det er jo mærkeligt.
Speak:
Angrebene stopper, da politiet og de unge
mødes til såkaldte fredsforhandlinger på en skole i
Vollsmose. Mødet bliver dækket intensivt af pressen, også
her på TV 2. Arrangør af mødet er den
Læs alt
palæstinensiske forening IDFAD og den fædregruppe, Odense Kommune
fyrede ved årsskiftet. TV 2 har talt med en lang række indbyrdes
uafhængige kilder i og omkring det palæstinensiske miljø i
Vollsmose. Ingen tør stå frem med navn og ansigt. Men alle, vi
har talt med, mener, at urolighederne sandsynligvis blev organiseret og under
alle omstændigheder udnyttet groft politisk af IDFAD. Den fyrede
fædregruppe skulle på banen igen.
Palæstinenser, beboer i Vollsmose
(anonymiseret):
Jeg tror, de vil udnytte alle de chancer, de har for at
etablere sig igen, for at få den magt de havde, eller som de tror, de
havde, og den indflydelse. Så jeg tror egentlig, de kunne finde
på at gøre alt.
Speak:
Så du tror også på, at de
godt kunne have gjort det?
Palæstinenser, beboer i Vollsmose
(anonymiseret):
Ja, det vil jeg ikke udelukke. Jeg tror det gerne, selvom
vi ikke kan bevise det. Men deres børn er med i alt, hvad der
sker.
Speak:
Alle syv unge palæstinensere, der blev
varetægtsfængslet for at true politiet ved et af
sammenstødene i maj, har alle tætte forbindelser til IDFAD's
top. Den tidligere formand har to nevøer i arresten,
næstformanden en bror, og to fremtrædende medlemmer har
henholdsvis 2 brødre og en søn, der er fængslet.
O. H. P.:
Selvfølgelig er der
familiemæssige bånd på en eller anden måde.
Speak:
Men tyder det ikke også meget
på, at den teori om at IDFAD er indblandet i det her, at den kan
være rigtig?
O.H.P.:
Det er jo også det, at der
gør, at vi betragter det som et seriøst bud på, hvad det
er, der foregår her.
Speak: Det er jo sønner, nevøer og
brødre, der sidder i varetægten.
Ismail Benyrbah, bestyrelsesmedlem, IDFAD:
Jeg
vil helst undgå at udtale mig. Jeg ved ikke præcist, hvad der er
galt med de børn, og hvad de har lavet. Men alligevel, selvom de kom
de rygter, er det kun rygter. Det er kun rygter, ikke.
Speak:
IDFAD's fædregruppe patruljerede
indtil årsskiftet i Odenses gader. De skulle forhindre ballade med unge
indvandrere. Gruppen blev fyret, fordi den gentagne gange blandede sig i
politiets arbejde. I Vollsmose tolker folk, der kender IDFAD, balladen i maj
som en absurd magtdemonstration fra IDFAD's side.
Palæstinenser, beboer i Vollsmose
(anonymiseret):
De vil gerne etablere fædregruppen igen og spille
smarte over for beboerne i Vollsmose, og vise at det er dem, der styrer det
hele og kan alt.
Speak:
Men ofrer man sine børn for at komme
i sådan en slags politisk demonstration.
Palæstinenser, beboer i Vollsmose
(anonymiseret):
De unge, der har været med i urolighederne, har
været fængslet flere gange. De er nogle store unge
efterhånden. Så for dem er det egentlig lige meget, om de kommer
ind og sidde igen.
I.B.:
Tværtimod, vi prøver på
at nå vores mål, det vil sige at beskytte vores børn, det
er en af de ting, vi gør. Men at være med til at skabe den
ballade du må undskylde, men jeg ved ikke, hvor du har hørt
det fra, det er det rene vrøvl.
Speak:
Størstedelen af IDFAD's medlemmer
kommer fra de palæstinensiske familier, der i årevis har
terroriseret Odense med vold og kriminalitet.
Ingen af de to rådmænd i Odense, der har
indvandrere som ansvarsområde, ønsker at kommentere oplysninger
om, at IDFAD organiserede urolighederne i maj."
Af et indslag bragt i TV 2 den 30. juni 2000 fremgår
at:
Speak:
"Det hjalp ikke på problemerne i
Odensebydelen Vollsmose, at en fædregruppe gik patrulje i halvandet
år. Fædregruppens medlemmer og ledelse kom nemlig fra de få
familier, der er årsagen til Vollsmoses problemer.
I efteråret 1998 begyndte en såkaldt
fædregruppe at patruljere i Odenses gader. Initiativtagerne kommer fra
den palæstinensiske forening IDFAD. Nogle af bestyrelsesmedlemmerne i
IDFAD er selv i nær familie med nogle af de mest belastede af de
kriminelle unge.
Leif Hansen, adm. dir. Socialforv., Odense
Kommune:
Jeg har ikke nogen viden om, hvilke kontakter bestyrelsen havde
til de belastede familier.
Speak:
Men det må der være nogen ved
kommunen, der har haft på et eller andet tidspunkt.
L.H.:
Muligvis. Ja.
Speak:
Blandt andre indvandrere, der hvor gruppen
skal forebygge vold og kriminalitet, har fædregruppen ingen respekt. TV
2 har talt med mange, ingen tør stå frem med navn og ansigt i
fjernsynet og kritisere IDFAD og fædregruppen.
Palæstinenser, beboer i Vollsmose (anonymiseret):
De unge tog det ikke alvorligt. De kunne se, fædrenes egne
børn var nogle af de værste. De gik rundt og lavede ballade og
alt muligt. På den måde havde de ikke respekt for dem. De sagde
hver gang; "Gå hjem og opdrag jeres egne børn, inden I kommer
til os. Vi har ikke brug for jeres hjælp".
I.B.:
IDFAD og fædregruppen blev bl.a.
dannet på grund af deres børn. Derfor ved vi, at det er et
problem. De forældre har nogle problemer med deres børn.
Speak:
Trods den manglende respekt hos andre
indvandrere opnår IDFAD og fædregruppen stor indflydelse gennem
det halvandet år, de eksisterer. F.eks. holdes der møder med
fædregruppen og Odense Kommune, da Mac Donald's åbner i Vollsmose
sidste år. Når de arbejder, har fædregruppen store
omkostninger. Fædregruppens regnskaber viser, at der sidste år
blev købt benzin for 50.000kr., ringet for 35.000kr., og der blev
spist for 83.000kr., heraf blev de 53.000kr. brugt på restaurant. Alt i
alt havde fædregruppen udgifter for lidt over 200.000kr. Samtidig
begynder fædregruppen at blande sig mere og mere i politiets arbejde.
Ved flere lejligheder forhindrer de politiet i at foretage anholdelser.
O.H.P.:
Det så ud som om, at de
forsøgte tidligere i hvert fald, at komme ind og fungere som en form
for politivirksomhed. Og det er jo klart noget, som vi ikke kan acceptere i
dansk politi, der skal kunne operere, og derfor - den fremskudte post - som
de jo egentlig gerne ville have, den kunne vi ikke acceptere her.
Speak:
Odense Kommune stoppede samarbejdet med
IDFAD og fædregruppen ved årsskiftet på grund af
problemerne med politiet. Ellers betegnes projektet som vellykket.
L.H.:
Der har været en god kontakt mellem
fædregruppen og de unge, så på den led har det været
positivt og har haft sin funktion.
Speak:
I sin evaluering af projektet kan Odense
Kommune dog konstatere, at der ikke kan påvises nogen forebyggende
effekt af fædregruppens arbejde.
Seks unge palæstinensere blev i dag frikendt for at
have angrebet Vollsmoses nærpolitistation i maj, da det ikke kunne
bevises at de aktivt deltog i urolighederne."
Klageren har anført, at indslagene indeholder et
groft, udokumenteret og ensidigt angreb på foreningen, og at indklagede
derved har skadet foreningens arbejde markant ikke bare i Odense, men i hele
landet. Indslagene er endvidere udtryk for en ualmindelig manipulerende
fremstilling af Fædregruppens arbejde i Odense, idet det
anføres, at Fædregruppen har organiseret urolighederne i
Vollsmose. Indslagene kan derfor vanskeligt ses som andet end politisk eller
etnisk chikane, der bevidst eller ubevidst medvirker til den omsiggribende
diskrimination i samfundet.
Klageren har endvidere anført, at man ikke har haft
reel mulighed for at forsvare sig, og at man derfor kræver en
uforbeholden undskyldning eller som minimum et direkte indslag med mulighed
for at tage til genmæle over for kritikerne.
Klageren har herudover anført, at det fremgår
af indslagene, at Fædregruppen i Odense organiserede uroen i Odense for
at få myndighederne til at finansiere organisationens arbejde, men at
dette er løgnagtigt og udokumenteret. Fædregruppen består
således af frivillige indvandrere, der arbejder som
problemløsere i konflikter eller kriser mellem danskere og
indvandrere, og siden januar 2000 har arbejdet i Odense været uden
økonomisk støtte fra de kommunale myndigheder.
Fædregruppen fik tidligere udbetalt 45kr. pr. person om dagen eller
1500kr. om måneden til dækning af transportomkostninger, benzin,
forsikring m.v. Disse penge blev imidlertid taget fra de tilskud, som de
pågældende personer fik som aktiverede, hvorfor kommunen ikke
havde ekstraudgifter i forbindelse med ordningen, idet pengene reelt kom fra
de involveredes egen kontanthjælp. Det er således noget sludder,
at klageren på nogen måde skulle have haft økonomiske
fordele af den tidligere ordning, hvilket man imidlertid ikke har haft
mulighed for at forklare.
Klageren har endvidere anført, at de anonyme
kilder, som indklagede har brugt i indslagene, uden juridiske omkostninger
kan udtale en hvilken som helst ubegrundet anklage, uden at klageren
efterfølgende kan rejse sag og få juridisk oprejsning.
Indklagede kan med denne fremgangsmåde kriminalisere hvem som helst,
men det var dog næppe gået, hvis den angrebne part havde
været en dansk forening eller et dansk firma.
Klageren har herudover anført, at indklagedes
påstand, om at man havde fået fem dages varsel før
indslag, er ukorrekt, idet man først blev informeret om, hvad
indslaget skulle omhandle en time før interviewet, hvor man blev
ringet op og konfronteret med anklagerne mod foreningen. Klageren havde
således ikke reel mulighed for at undersøge forholdene og
forberede sig på de alvorlige anklager. Hertil kommer, at indslaget er
klippet på en helt igennem uacceptabel facon, der end ikke honorerer
den allermindste grad af journalistisk fairness, idet foreningens synspunkter
ikke er kommet frem. Indslagene efterlader derimod indtryk af manglende evne
til at forsvare sig imod de alvorlige anklager, fordi stort set alle svar
herpå er blevet minutiøst fraklippet.
Klageren har tillige anført, at man har vidner
på, at kilder til indslagene blev betalt for deres udtalelser, hvilket
ikke tilgodeser en fair journalistisk behandling af emnet.
Klageren har herudover anført, at det forhold, at
seks af de unge, der var sigtet for hærværk mod politiet, var i
familie med nogen fra foreningen, ikke undskylder den grove behandling
foreningen har fået. Familierelationerne er nemlig ikke relevante,
hvortil kommer, at det er en kendsgerning, at palæstinensiske
storfamilier i Vollsmose er meget omfangsrige, fordi familieforholdene
rækker langt længere, end det er kutyme i det danske samfund.
Endvidere blev de seks unge rent faktisk frikendt i retten. At det i det ene
indslag blev oplyst, at det ikke var fundet bevist, at de seks unge var
skyldige ændrer ikke på, at det i indslagene var
underforstået, at de pågældende var skyldige, og at
Fædregruppen dermed kunne sættes i forbindelse med alvorlig
kriminalitet.
Klageren har endelig anført, at indklagede
konsekvent omtaler klageren som "palæstinensiske grupper", hvilket er
medvirkende til at marginalisere og politisere foreningen, idet seerne derved
får associationer til eksisterende konflikter af voldsom karakter i
Israel. Klageren er imidlertid ikke associeret til en særlig
nationalitet, men består af mennesker med forskellig etnisk og national
baggrund.
Indklagede har anført, at de to indslag er baserede
på udtalelser fra en lang række anonyme kilder, hvis
troværdighed på sædvanlig vis er blevet vurderet og
efterprøvet. Ingen af kilderne har imidlertid ønsket at
stå frem med navns nævnelse, hvorfor der i indslagene kun vises
et interview med en kilde, som medvirker anonymt.
Indklagede har endvidere anført, at brugen af
anonyme kilder er en almindeligt accepteret journalistisk metode, når
det drejer sig om sager som denne, der vedrører et svært
tilgængeligt miljø.
Indklagede har tillige anført, at man må
afvise, at der ikke har været tilstrækkelig saglig grund til at
videreformidle påstandene i indslagene, eller at sagen har karakter af
manipulation. Den kritik, der blev fremsat i indslagene, blev således
bekræftet af den medvirkende repræsentant fra politiet, ligesom
de seks anholdte personer alle er i familie med ledende medlemmer af
foreningen. Flere af oplysningerne er endvidere blevet bekræftet via
aktindsigt i dokumenter fra Odense Kommune. Over for klagerens anbringende,
om at familierelationerne blandt indvandrere i Vollsmose er mere udbyggede og
omfattende end blandt danske familier, hvorfor det er uden betydning, at de
seks anholdte er i familie med medlemmer af foreningen, har indklagede
anført, at der i dette tilfælde er tale om slægtsskab i
form af, at de seks anholdte er henholdsvis nevøer, sønner og
brødre til ledende medlemmer af foreningen, hvorfor det ikke er uden
betydning.
Indklagede har herudover anført, at man må
afvise, at klageren ikke har haft mulighed for at komme til orde i
programmet, idet der i begge indslag medvirkede en repræsentant fra
klageren, nemlig bestyrelsesmedlem Ismail Benyrbah, som man blev henvist
til fra foreningens formand. Ismail Benyrbah havde således mulighed
for at imødegå de fremsatte påstande, hvilket han
også gjorde, idet han bl.a. udtalte, at "det er kun rygter", og "vores
mål er at beskytte vores børn, men at være med til at
skabe den ballade jeg ved ikke, hvor du har det fra, det er det rene
vrøvl", og "IDFAD og fædregruppen blev dannet på grund af
deres børn det er derfor vi ved, at der er et problem". Indklagede
har således forelagt kritikken for klageren, og klagerens svar er bragt
i indslagene, hvorfor god presseskik ikke er tilsidesat. Vedrørende
klagerens anbringende, om at man først en time inden interviewet blev
telefonisk orienteret om emnet for indslaget, har indklagede anført,
at man allerede ved henvendelsen til klageren oplyste, at interviewet ville
dreje sig om klagerens rolle i forbindelse med urolighederne i Vollsmose i
maj. Ismail Benyrbah fastsatte endvidere selv dato og tidspunkt for
interviewet, som fandt sted fem dage inden, det første indslag blev
bragt. På denne baggrund må indklagede afvise, at tilbuddet til
klageren om at medvirke skete under tidspres, eller at klageren ikke er
kommet til orde i indslaget.
Indklagede har tillige anført, at det fremgår
af fædregruppens regnskab for 1999, at gruppen blev honoreret efter
regning. I indslaget refereres de forskellige poster i regnskabet ledsaget af
en kommentar om, at fædregruppen har haft store udgifter i forbindelse
med sit arbejde. Da der er tale om faktiske og dokumenterbare oplysninger,
må indklagede afvise klagerens påstand om, at oplysningerne ikke
har hold i virkeligheden. Indklagede er kommet i besiddelse af oplysningerne
om Fædregruppens udgifter via et regnskab for 1999, som man har
fået aktindsigt i hos Odense Kommune. Hertil kommer, at indklagede
alene kommenterer foreningens udgifter, hvorimod man ikke fremkom med
udtalelser om, hvor store beløb det enkelte medlem har fået
udbetalt. Indklagede må således afvise, at man har fremstillet
oplysningerne om Fædregruppens indtægter forkert. Man har nemlig
slet ikke omtalt indtægternes, men kun udgifterne.
Indklagede har endvidere anført, at den eneste, der
har modtaget betaling i forbindelse med indslagene, er den arabiske tolk, som
er fast tilknyttet indklagede. Hertil kommer, at tolken alene har modtaget
betaling for sit arbejde som tolk, og at han ikke er blandt de anonyme
vidner, som omtales i indslagene.
Indklagede har endvidere anført, at klagerens
bemærkning, om at de seks anholdte unge "nærmest blev dømt
på forhånd af TV 2", må afvises, idet indslaget den 30.
juni 2000 netop oplyste, at de seks personer var blevet løsladt, idet
man ikke havde fundet det bevist, at de havde deltaget aktivt i
urolighederne. Der var imidlertid ikke tvivl om, at de seks havde været
tilstede, hvortil kommer, at dommen er anket til landsretten, hvorfor sagen
ikke er endelig afgjort endnu.
Indklagede har endelig anført, at indslagene ikke
er udtryk for en ensidig fremstilling af sagen, idet det bl.a. nævnes,
at fædregruppens arbejde i Odense iøvrigt har været en
succes, ligesom den medvirkende repræsentant for Odense Kommune
udtaler, at der har været en god kontakt mellem Fædregruppen og
de unge, og at gruppen derved har haft en positiv funktion.
Ved brev af 25. august 2000 har nævnet opfordret
klageren til at formulere et genmæle, hvilket klageren imidlertid ikke
har gjort.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Tage Clausen, Finn Rowold
og Kirsten Dyregaard.
Pressenævnet udtaler:
I begge indslag rettes beskyldninger mod klageren om, at
det sandsynligvis var klageren, der organiserede urolighederne i Vollsmose i
maj for at få myndighederne til at finansiere foreningens arbejde igen.
Indklagede har oplyst, at man bygger disse beskyldninger på anonyme
kilder, på udtalelser fra en politimand samt på forskellige
iagttagelser, herunder at seks af de anholdte unge efter urolighederne i maj
i Vollsmose var i nær familie med fremtrædende medlemmer af
klagerens forening.
Indklagede har forelagt beskyldningerne for klageren forud
for indslagene, og en repræsentant for klageren er i indslagene
gengivet for at udtale, at sådanne beskyldninger er det rene
vrøvl. I indslagene medvirker tillige en anonymiseret
palæstinensisk beboer i Vollsmose samt en embedsmand fra Odense
kommune, der begge udtaler sig om deres syn på, hvem der stod bag
urolighederne i Vollsmose i maj. På denne baggrund finder
Pressenævnet ikke, at indklagede har tilsidesat god presseskik.
Nævnet finder endvidere ikke, at oplysningerne i
indslagene om klagerens regnskaber og om anholdelsen af de seks unge
indebærer en tilsidesættelse af god presseskik. Da klageren
endvidere ikke har påvist faktisk forkerte oplysninger i indslagene, er
klageren heller ikke berettiget til at få bragt et genmæle.
Afsagt den 11. oktober 2000.
Lignende dokumenter
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2021-80-0678 Retsinformation · 31. juli 2021
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-345/346 Retsinformation · 25. september 2006
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 64/1998 Retsinformation · 15. marts 1999
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-411 Retsinformation · 14. februar 2007
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 11-70-00117 Retsinformation · 5. oktober 2011
- Pressenævnets kendelse i Sag nr. 2008-6-629 Retsinformation · 6. maj 2008