Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 64/1998

KEN nr 9181 af 14/10/1998Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet15. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

64/1998

Højesteretsdommer Asbjørn Jensen har

klaget til Pressenævnet over indslag bragt i TV-avisen, Radioavisen og

programmet Orientering i Danmarks Radio den 5. juni 1998, idet han mener, at

god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Danmarks Radio

har afvist at bringe genmæler fra klageren.

Danmarks Radio bragte den 5. juni 1998 i Radioavisen kl.

8.00 og de følgende udsendelser frem til kl. 12.00 omtale af den

undersøgelse, som en kommission p.t. foretager af nuværende

højesteretsdommer, tidligere rigsadvokat Asbjørn Jensens

undersøgelse af urolighederne på Nørrebro efter

EU-afstemningen den 18. maj 1993.

I Radioavisen kl. 8.00 hed det bl.a.:

"Speak: Tidligere rigsadvokat Asbjørn Jensen har

fortiet oplysninger over for Ombudsmanden om undersøgelsen af

Nørrebro-sagen.

(Overskrifter om andre indlæg)

Endnu en alvorlig fortielse er dukket op i den aldrig

fuldt belyste Nørrebro-sag. Det har vist sig, at tidligere

rigsadvokat, nuværende højesteretsdommer Asbjørn Jensen

har tilbageholdt væsentlige oplysninger for Ombudsmanden, som tidligere

har været inde i sagen. Lars Rugaard:

Speak ( Lars Rugaard): Ombudsmanden gik ind i sagen for 3

år siden, da Asbjørn Jensen blev kritiseret for ikke at have

foretaget en uvildig undersøgelse af urolighederne på

Nørrebro efter EU-afstemningen den 18. maj 1993. Undersøgelsen

baserede sig især på afhøringer, som Københavns

Politi havde foretaget af Københavns Politi. Hans Gammeltoft Hansen

stillede den daværende rigsadvokat en række

Læs alt

spørgsmål om hans undersøgelse. Ombudsmanden bad

også Asbjørn Jensen om at udlevere breve,

mødereferater, telefonnotater, som havde noget at gøre med

sagen. Asbjørn Jensen svarede, at siden han havde fået

kommissoriet for undersøgelsen, havde han ikke talt med

Københavns politidirektør om, hvorvidt Rigspolitiets Rejsehold

kunne afhøre kollegaer fra Københavns Politi. Men det

fremgår af en oversigt fra Asbjørn Jensen selv, at han holdt

mindst et møde, og han talte i telefon med Københavns

daværende politidirektør Poul Eefsen om, hvordan

undersøgelsen skulle foregå. Kriminalinspektør Bent

Hansen, som deltog i et møde, hvor både Asbjørn Jensen

og Poul Eefsen var til stede, siger, at de oven i købet aftalte, at

Rigspolitiets Rejsehold skulle holde sig langt væk fra

Politigården. Med andre ord, sagen skulle ikke undersøges af

Rejseholdet, som ikke havde været indblandet i urolighederne på

Nørrebro, men at Københavns Politi skulle undersøge sig

selv. Det fremgår af den igangværende

kommissionsundersøgelse af Nørrebro-sagen, at den

daværende rigsadvokat dog til sidst aftalte med

politidirektøren, at Rejseholdet alligevel kunne få lov til at

afhøre nogle af de københavnske politifolk. Det skete

ifølge Asbjørn Jensen selv, fordi han truede

politidirektøren med, at ellers ville han klage til justitsministeren.

Asbjørn Jensens fortielser overfor Ombudsmanden kan blive en

alvorlig sag. Han er nu højesteretsdommer, og en

højesteretsdommers troværdig må ikke kunne drages i tvivl.

Man har pligt til at udtale sig til Ombudsmanden. Kommer man med urigtige

oplysninger til ham, kan man straffes med bøde eller hæfte eller

fængsel i indtil 4 måneder.

Speak: Radioavisen har forsøgt at få en

kommentar fra Asbjørn Jensen, men han har endnu ikke svaret på

vores henvendelse. I eftermiddag vil Orientering nærmere behandle

Asbjørn Jensens forklaringer. Det sker på P1 kl. 17.10."

Klageren har anført, at han kl. 15.54 sendte en

telefax til Radioavisen, i hvilken han anmodede om følgende

genmæle:

"I Radioavisens udsendelse fredag den 5. juni 1998 kl.

08.00 udtalte journalist Lars Rugaard bl.a. at Asbjørn Jensen i

forbindelse med Nørrebro-sagen havde svaret Ombudsmanden, "at siden

han havde fået kommissoriet, havde han ikke talt med Københavns

politidirektør, om hvorvidt rejseholdet kunne afhøre kolleger i

Københavns politi .".

Det fremgik af journalistens udtalelser, at jeg skulle

have fortiet nogle oplysninger om et møde med bl.a.

politidirektøren og oplysninger om en efterfølgende

telefonsamtale med politidirektøren i strid med min oplysningspligt

efter Ombudsmandsloven.

Jeg har ikke udtalt mig på den måde over for

Ombudsmanden.

Ombudsmanden bad mig i 1995 bl.a. om "udlån af den

korrespondance, der eventuelt måtte foreligge vedrørende

undersøgelsens uvildige karakter," og om udlån af "notater om

telefonsamtaler og referater fra møder, hvor dette

spørgsmål måtte have været berørt."

Jeg svarede, at der "ikke foreligger korrespondance

vedrørende undersøgelsens uvildige karakter. Jeg har endvidere

ikke efter kommissoriets udfærdigelse ført telefonsamtaler eller

deltaget i møder, hvori dette emne har været berørt."

På det møde den 23. juni 1993 som

journalisten omtaler og som jeg har forklaret nærmere om for

Undersøgelseskommissionen blev det ikke drøftet,

hvorvidt rejseholdet kunne afhøre københavnske politifolk. Det

fulgte nemlig allerede af justitsministeriets kommissorium af 31. maj 1993

for undersøgelsen, at rejseafdelingen ikke skulle afhøre

de københavnske politifolk, som i givet fald skulle afhøres ved

politidirektørens egne foranstaltning. På den baggrund blev de

praktiske konsekvenser af denne arbejdsdeling omtalt på mødet,

ligesom den praktiske fremgangsmåde med hensyn til Københavns

politis udlevering af rapporter og andet materiale blev drøftet.

Spørgsmålet om undersøgelsens

uvildighed blev således på ingen måde berørt

på dette møde.

Om den telefonsamtale mellem politidirektøren og

mig, som journalisten oplyste først var dukket op under

Undersøgelseskommissionens arbejde, og som jeg også skulle have

fortiet over for Ombudsmanden, kan jeg oplyse, at den er omtalt i min

supplerende redegørelse fra maj 1995.

Jeg har også oplyst om den i mit svar af 17.

september 1995 til Ombudsmanden. I svaret står der:

"Som jeg har anført i RII side 86f., mente jeg

ikke, at Politidirektørens endelige redegørelse af 2. juli 1993

fuldt ud gav mig et grundlag for at give en beskrivelse af forløbet

med den detaljeringsgrad, jeg fandt ønskelig, og jeg fandt det

endvidere uhensigtsmæssigt, hvis disse mere detaljerede oplysninger,

der i det væsentlige skulle bestå i forklaringer fra politifolk,

der kunne belyse forløbet, skulle indhentes ved at rette

spørgsmål til politidirektøren. På den baggrund

aftalte jeg i juli måned 1993 med Politidirektøren, at

Rejseafdelingen til brug for min undersøgelse kunne afhøre de

politiledere og andre, som Rejseafdelingen fandt nødvendigt for at

kunne belyse forløbet."

Som det fremgår heraf byggede mit ønske om,

at rejseafdelingen kunne afhøre nogle politifolk udelukkende på

praktiske hensyn. Da det var en fravigelse af Justitsministeriets

kommissorium, var det naturligt, at jeg over for politidirektøren

nævnte muligheden af, at jeg eventuelt drøftede mit ønske

med Justitsministeriet. Jeg har således ikke fortiet relevante

oplysninger eller givet urigtige oplysninger til Ombudsmanden.

Med venlig hilsen

Asbjørn Jensen"

I Radioavisen kl. 17.00 bragtes følgende

indslag:

"Speak: Højesteretsdommer Asbjørn Jensen

afviser, at han som rigsadvokat har fortiet relevante oplysninger eller givet

urigtige oplysninger til Folketingets Ombudsmand i sagen om

Nørrebro-urolighederne 18. maj 1993.

(Overskrifter om andre indslag)

Højesteretsdommer Asbjørn Jensen afviser,

at han som rigsadvokat har fortiet relevante oplysninger eller givet urigtige

oplysninger til Folketingets Ombudsmand i sagen om Nørrebro

urolighederne 18. maj 1993.

Asbjørn Jensen lavede en undersøgelse af

begivenhederne 18. maj. Den blev senere kritiseret, og Ombudsmanden blev bedt

om at se på sagen.

Ombudsmanden havde bedt den daværende rigsadvokat om

notater og referater af de samtaler eller møder, hvor man diskuterede

uvildigheden af Nørrebro-undersøgelsen.

Radioavisen omtalte et møde den 23. juni 1993.

Asbjørn Jensen siger, at spørgsmålet om

Nørrebro-undersøgelsens uvildighed ikke blev drøftet

på mødet, og at det ikke blev drøftet, hvorvidt

Rejseholdet skulle afhøre københavnske politifolk.

Radioavisen omtalte også en telefonsamtale mellem

Asbjørn Jensen og politidirektøren og oplyste, at

Asbjørn Jensen skulle have fortiet oplysninger om denne samtale over

for Ombudsmanden.

Asbjørn Jensen siger, at han har oplyst

Ombudsmanden om den samtale.

Orientering på program 1 efter radioavisen har mere

om denne sag."

I udsendelsen Orientering på P1 kl. 17.10 hed det

bl.a.

"

Speak: Da Folketingets Ombudsmand, professor Hans

Gammeltoft Hansen på grundlag af klager over Asbjørn Jensens

undersøgelse midt på sommeren gik ind i sagen, var det

uvildigheden han fokuserede på. Den 17. september stillede han

Asbjørn Jensen en række spørgsmål både om

indsamlingen af materiale og om uvildigheden. Bl.a. spurgte Gammeltoft

Hansen Asbjørn Jensen, om det ville have haft betydning for

undersøgelsens uvildighed, hvis Rigspolitiets rejsehold havde

afhørt vidner, herunder deres københavnske kollegaer. Og i den

forbindelse bad Ombudsmanden om alle breve, telefonnotater og

mødereferater om netop dette spørgsmål, altså

undersøgelsens uvildighed, som defineret af Ombudsmanden. Svaret fra

Asbjørn Jensen kom en måned senere, og gik ud på, at han

ikke havde korrespondancer om emnet, og så tilføjede han: Jeg

har endvidere ikke efter kommissoriets udfærdigelse ført

telefonsamtaler eller deltaget i møder, hvori dette emne har

været berørt. Det omtalte kommissorium er den opgavebeskrivelse,

som Asbjørn Jensen fik fra Justitsministeriet den 31. maj 1993,

så derfor var hans svar reelt, at han ikke efter den dato havde holdt

møder eller ført telefonsamtaler, hvori

spørgsmålet om rejseholdets rolle blev drøftet.

Ombudsmanden udbad sig også breve, telefonnotater og

mødereferater fra drøftelser mellem Asbjørn Jensen og

Justitsministeriet, Københavns Politi, Rigspolitiet og Politiets

organisationer om den måde, undersøgelsen skulle foregå

på. Hertil svarede Asbjørn Jensen, at der ikke fandtes breve

om det emne mellem de pågældende organer.

Spørgsmålet om telefonnotater og mødereferater forbigik

Asbjørn Jensen i tavshed.

Resultatet af svaret var, at Ombudsmanden måtte

gå ud fra, at rejseholdets rolle under undersøgelsen ikke var

noget, Asbjørn Jensen havde drøftet med den daværende

chef for Københavns Politi, politidirektør Poul Eefsen, og

på det grundlag, som han havde, konstaterede Ombudsmanden, at det

svækkede undersøgelsens uvildighed, at Københavns Politi

havde undersøgt sig selv. Om hans konklusion ville havde været

skarpere, hvis han havde kendt til samtaler mellem Asbjørn Jensen og

Poul Eefsen om Rejseholdets rolle, kan vi ikke vide noget om. Selv vil

Gammeltoft Hansen ikke vurdere dette spørgsmål, før den

igangværende Nørrebro-undersøgelse er slut. Men rent

faktisk fandt der sådanne samtaler sted. Det ved vi fra ingen ringere

end Asbjørn Jensen selv, der både skriftligt og mundtligt har

forklaret Nørrebro-kommissionen om sådanne møder. Kort

efter at kommissionen i 1996 fik til opgave at lave en ny undersøgelse

af Nørrebro-sagen, sendte Asbjørn Jensen en oversigt over

sagen og materialet, og her fortæller han om et møde, der skal

have fundet sted på hans kontor den 23. juli 1993. Blandt deltagerne

var politidirektør Poul Eefsen. Emnet var ifølge

Asbjørn Jensen politidirektørens udlevering af rapporter m.v.

til hans undersøgelse. Rapporterne skulle bruges til en rapport, som

Rigspolitiets rejsehold skulle udarbejde over forløbet af

urolighederne. Asbjørn Jensen afviste fredag, at dette var en

drøftelse af rejseholdets rolle. En anden deltager i mødet,

nemlig kriminalinspektør Bent Hansen fra Københavns Politi,

har fortalt Nørrebro-kommissionen, at den daværende rigsadvokat

og politidirektøren rent faktisk aftalte, at rejseholdet skulle holde

sig langt væk fra politigården, og at det ikke måtte

afhøre københavnske kollegaer. Endnu er Poul Eefsen og hans

næstkommanderende, daværende vicepolitidirektør Anne

Mette Møller, ikke blevet afhørt om denne del af sagen.

Asbjørn Jensens oversigt viser også, at den

daværende rigsadvokat omkring den 30. juli skal have ringet til Poul

Eefsen og diskuteret Rejseholdets rolle.

Rejseholdet havde meddelt, at det vanskeligt kunne

få overblik, hvis det ikke fik lov til at afhøre

københavnske politifolk. Poul Eefsen var ifølge

Asbjørn Jensen tøvende, men accepterede, at afhøringen

kunne ske, da rigsadvokaten truede med ellers at gå til

justitsministeren. Det væsentlige i den seneste udvikling af sagen er,

at der her er tale om to dokumenter, der begge er underskrevet af

Asbjørn Jensen, og som giver to vidt forskellige billeder af

kontakterne mellem den daværende rigsadvokat og den daværende

politidirektør om et emne, der åbenlyst lå Ombudsmanden

stærkt på sinde, nemlig undersøgelsens uvildighed.

"

Klageren anmodede herefter Danmarks Radio om på eget

initiativ at foretage berigtigelse af oplysningerne. Såfremt Danmarks

Radio afviste dette, ønskede klageren, at Danmarks Radio udsendte

genmæler fra ham vedrørende udsendelserne.

Danmarks Radio har afvist at bringe såvel en

berigtigelse som de genmæler, klageren har krævet.

Ligeledes den 5. juni 1998 bragte Tv-avisen kl. 18.30 og

kl. 21.00 indslag om samme emne.

I indslaget kl. 18.30 hed det:

"Studie speak: Men vi begynder med Nørrebro-sagen.

Tidligere rigsadvokat og nuværende højesteretsdommer

Asbjørn Jensen bliver nu beskyldt for at have holdt oplysninger

tilbage for Folketingets Ombudsmand.

Speak: Det er Radio-avisen og Ekstra Bladet, der i dag

oplyser, at forhenværende rigsadvokat Asbjørn Jensen har

tilbageholdt oplysninger for Folketingets Ombudsmand. Baggrunden er den

undersøgelse Asbjørn Jensen lavede om Københavns

Politis rolle under urolighederne den 18. maj 1993, og ikke mindst om hvordan

og hvorfor Københavns Politi fik lov til at stå for

afhøringen af egne politifolk. Og det er i den forbindelse,

Asbjørn Jensen angiveligt har tilbageholdt oplysninger for

Ombudsmanden.

Hans Gammeltoft-Hansen: Det er naturligvis helt

afgørende for Ombudsmandens virksomhed, at han kan regne med at

få korrekte og fyldestgørende svar på sine

spørgsmål.

Speak: Folketingets Ombudsmand bad i august 1995

Asbjørn Jensen om "den korrespondance der eventuelt måtte

foreligge vedrørende undersøgelsens uvildige karakter".

Ombudsmanden bad om "notater, om telefonsamtaler og referater fra

møder, hvori dette spørgsmål måtte have været

berørt". En måned senere svarede Asbjørn Jensen, at

"der foreligger ikke korrespondance vedrørende undersøgelsens

uvildige karakter. Jeg har (endvidere) ikke efter kommissoriets

udfærdigelse ført telefonsamtaler eller deltaget i møder,

hvori dette emne har været berørt". Men ifølge notater,

som Ekstra Bladet og programmet Orientering på P1 har fået,

så er det ikke korrekt. Ifølge notaterne har Asbjørn

Jensen 3 gange i løbet af sommeren 1993 både holdt møde

og talt i telefon om undersøgelsen og dens karakter med bl.a.

Københavns Politis daværende politidirektør Poul

Eefsen.

Det har ikke været muligt at få en kommentar

fra Asbjørn Jensen, men han har i dag sendt et brev til Danmarks

Radio, hvori han afviser, at have holdt oplysninger tilbage, og han siger, at

de nævnte samtaler intet havde med politiets uvildighed at gøre.

Han siger også, at det efter hans overbevisning lå helt fast i

kommissoriet, at Københavns Politi skulle afhøre de politifolk,

der var involveret under urolighederne."

Og i indslaget kl. 21.00 hed det:

"Studie speak: Men vi begynder med Nørrebro-sagen.

Højesteretsdommer Asbjørn Jensen afviser, at han som

rigsadvokat har fortiet oplysninger til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden

var sat til at undersøge urolighederne på Nørrebro 18.

maj 1993.

Speak: Det er Ekstra Bladet, der i dag har oplysninger om,

at den tidligere rigsadvokat ikke videregav alle informationer til

Folketingets Ombudsmand om hvorfor og hvordan det gik til, at

Københavns Politi fik lov til at afhøre sine egne folk i

forbindelse med deres rolle under urolighederne den 18. maj.

Holger K. Nielsen, formand, SF: Hvis det er rigtigt,

så synes jeg, at det er en meget alvorlig sag.

Speak: Ifølge Ekstra Bladet og programmet

Orientering på P1 bad Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen

i 1995 den daværende rigsadvokat om notater om telefonsamtaler og

referater fra møder, hvor dette spørgsmål måtte

have været berørt. Asbjørn Jensen svarede en

måned senere, at der foreligger ikke korrespondance vedrørende

undersøgelsens uvildige karakter. Jeg har (endvidere) ikke efter

kommissoriets udfærdigelse ført telefonsamtaler eller deltaget i

møder, hvori dette emne har været berørt, svarede

altså Asbjørn Jensen. Men Ekstra Bladet og Orienterings

oplysninger viser noget andet. Ifølge dette notat har Asbjørn

Jensen 3 gange i løbet af sommeren 1993 både holdt møde

og talt i telefon om undersøgelsen og dens karakter med bl.a.

daværende politidirektør i København, Poul Eefsen.

Hans Gammeltoft-Hansen: Det er naturligvis helt

afgørende for Ombudsmandens virksomhed, at han kan regne med at

få korrekte og fyldestgørende svar på sine

spørgsmål.

Speak: Men Asbjørn Jensen afviser også i

dag i et brev til Danmarks Radio, at han har tilbageholdt oplysninger om

undersøgelsen og dens uvildighed. Ifølge Asbjørn

Jensen stod det nemlig allerede i Justitsministeriets kommissorium fra 1993,

at Rigspolitiets Rejseafdeling ikke skulle afhøre de

københavnske politifolk.

Holger K. Nielsen, formand, SF: Hvis de oplysninger,

der kommer frem i en sådan undersøgelse, at de ikke er

pålidelige, hvis der er fortiet ting, hvis der er forkerte oplysninger,

der kommer frem, så kan man jo ikke have tillid til den måde, det

bliver lavet på. Og derfor er man nødt til meget nøje at

vurdere, om dette her skal have nogen konsekvenser. Men hvis det holder vand,

det der kommer frem i Ekstra Bladet i dag, så ser det ikke godt ud,

synes jeg.

Studie speak: I øjeblikket er en kommission ved at

undersøge Nørrebro-sagen, og Hans Gammeltoft-Hansen siger, at

han under ingen omstændigheder vil blande sig i sagen."

Klageren har ved skrivelse af 29. juni 1998 til Danmarks

Radio anmodet om, at Danmarks Radio udsender en berigtigelse af oplysningerne

i udsendelserne i Tv-aviserne den 5. juni 1998. Såfremt Danmarks Radio

afviser at bringe en berigtigelse ønsker klageren, at Danmarks Radio

bringer et genmæle. Hvis Danmarks Radio ikke selv er i stand til at

udforme dette genmæle, ønsker klageren følgende

genmæle bragt i TV:

"I en udsendelse fredag den 5. juni 1998 kl. 18.30

beskyldte Tv-avisen mig for, at jeg i 1995 havde fortiet relevante

oplysninger og afgivet urigtige oplysninger over for Ombudsmanden i

forbindelse med hans undersøgelse af sagen om Nørrebro. I et

omredigeret indslag kl. 21.00 gentog Tv-avisen beskyldningen.

Som dokumentation for, at jeg med dette svar over for

Ombudsmanden skulle have fortiet, at jeg havde ført samtale om

undersøgelsens uvildighed, henviste indslaget til tre bestemte

samtaler, som det fremgår af min oversigt til

Undersøgelseskommissionen vedr. Nørrebro, at jeg haft om

undersøgelsens tilrettelæggelse.

De to af de tre samtaler er omtalt i mit svar af 17.

september 1995 til Ombudsmanden. Det er således ikke samtaler, der har

været holdt skjult for Ombudsmanden. Det kunne Tv-avisen let selv have

fundet ud af ved at se i Ombudsmandens beretning om Nørrebro-sagen,

som hele indslaget handler om.

Den tredje samtale, som nævnes, fandt sted på

et møde med politidirektør Poul Eefsen.

Mødet er ikke omtalt i mine svar til Folketingets

Ombudsmand, fordi det alene angik den praktiske tilrettelæggelse af

Københavns politis udlevering af rapporter m.v., som man besad eller

siden tilvejebragte. På mødet blev det ikke aftalt, at

rejseafdelingen ikke skulle afhøre københavnske politifolk. Det

fulgte nemlig allerede af justitsministeriets kommissorium af 31. maj 1993.

Drøftelsen på mødet angik de praktiske konsekvenser

heraf.

Jeg har således ikke fortiet relevante oplysninger

eller givet urigtige oplysninger til Ombudsmanden, således som

Tv-avisens indslag kl. 18.30 og kl. 21.00 beskylder mig for.

Asbjørn Jensen"

Klageren har fremlagt kopi af

henvendelse af 4. juni 1998 til klageren fra Anders-Peter

Mathiasen, Ekstra Bladet og Lars Rugaard, Danmarks Radio/Orientering,

henvendelse af 6. juni 1998 til redaktøren på

Danmarks Radios Radioavis,

svar af 8. juni 1998 fra Redaktionschef Jens Holme,

Danmarks Radio,

klage af 29. juni 1998 til Danmarks Radios

Generaldirektør Christian Nissen, og

svar af 9. juli 1998 fra fg. generaldirektør

Bjørn Erichsen, Danmarks Radio med bilag i form af

redegørelser fra DR Radio af samme dato samt DR TV af 8. juli 1998

Klageren har endvidere til Pressenævnet udlånt

sine eksemplarer af sine to redegørelser om begivenhederne på

Nørrebro den 18. og 19. maj 1993.

Danmarks Radio har fremlagt kopi af

rejseafdelingens Resumerapport af august 1993, s. 2,

kriminalinspektør Bent Hansen og

politidirektør Poul Eefsens forklaringer for

Nørrebro-kommissionen,

Ombudsmandens beretning fra 1996, side 121-123

(Ombudsmandens høringsskrivelse til klageren af 18. august 1995),

Ombudsmandens beretning fra 1996, side 124-140 (klagerens

høringssvar til Ombudsmanden af 17. september 1995),

klagerens forklaring for Nørrebro-kommissionen,

og

båndafskrift af Radioavisen kl. 8, Radioavisen kl.

17 og Orientering kl. 17.10.

Klageren har anført, at indslagene indeholdt

urigtige oplysninger og beskyldninger mod ham for at have fortiet relevante

oplysninger eller givet urigtige oplysninger til Folketingets Ombudsmand.

Klageren har i tilknytning hertil anført, at nogle

af de oplysninger, som han finder urigtige, ifølge Danmarks Radio

bygger på journalisters overværelse af de indenretlige

afhøringer, som Undersøgelseskommissionen vedrørende

Nørrebro-sagen gennem nogen tid har gennemført. Indholdet af

disse afhøringer har han ikke for tiden adgang til og allerede af den

grund ingen mulighed for at kommentere eller kontrollere med hensyn til

rigtigheden, hvilket kan vanskeliggøre Pressenævnets

stillingtagen til spørgsmålet om berigtigelse.

Klageren har videre anført, at det under alle

omstændigheder på det foreliggende grundlag kan afgøres,

hvorvidt Danmarks Radio er forpligtet til at udsende genmæler

vedrørende de pågældende oplysninger.

Klageren har vedrørende klagen over

overtrædelse af god presseskik anført, at Danmarks Radio i

overensstemmelse med god presseskik burde have berigtiget oplysningerne

på eget initiativ, da man blev bekendt med, at de var forkerte.

Klageren har vedrørende kravet om

genmæle anført, at han har krav på genmæle, da

Danmarks Radio ikke selv har berigtiget oplysningerne og da de bragte

urigtige oplysninger har været til skade for ham.

Klageren har vedrørende indslagene i

Radioavisen og i programmet Orientering anført, at det

ikke på mødet den 23. juni 1993 med deltagelse af bl.a.

klageren, politidirektør Poul Eefsen og kriminalinspektør

Bent Hansen blev aftalt eller besluttet, at rejseafdelingen ikke skulle

foretage afhøringer af Københavns politi. Dette var nemlig i

overensstemmelse med kommissoriet meddelt rejseafdelingen den 2. juni 1993.

På mødet den 23. juni 1993 blev alene drøftet de

praktiske konsekvenser af denne arbejdsdeling. Det kan derfor ikke med rette

hævdes, at undersøgelsens uvildighed blev berørt på

dette møde.

Klageren har herudover anført, at det fra

begyndelsen af undersøgelsen var hans opfattelse, at kommissoriet ikke

indeholdt hjemmel til, at han kunne lade rejseafdelingen foretage

afhøringer af ansatte i Københavns politi. Telefonsamtalen

mellem klageren og politidirektør Eefsen omkring den 30. juli 1993

var således ikke en følge af uenighed med

politidirektøren om forståelsen af kommissoriet, men alene at

klageren fandt det uhensigtsmæssigt, hvis indhentelsen af nogle

oplysninger, der kun kunne tilvejebringes ved afhøringer af deltagende

politifolk, skulle ske ved, at klageren i overensstemmelse med kommissoriet

stillede spørgsmål til politidirektøren. Da

politidirektøren var indforstået med, at de

pågældende afhøringer blev foretaget af rejseafdelingen,

blev det ikke nødvendigt for klageren at indhente en supplerende

bemyndigelse fra Justitsministeriet til sådan afhøring.

Klageren har vedrørende indslagene i Radioavisen og

Orientering endelig anført, at det således er urigtigt,

når det i udsendelserne anførtes, at klageren havde svaret

Ombudsmanden, at "han [klageren] ikke siden han havde modtaget kommissoriet

havde talt med Københavns politidirektør om, hvorvidt

rejseholdet kunne afhøre kolleger fra Københavns politi." Det

urigtige i dette udsagn bliver særlig skadeligt, idet det af de

øvrige oplysninger i udsendelserne urigtig fremgik, at denne samtale

med politidirektøren først var dukket op under

afhøringerne for Undersøgelseskommissionen.

Klageren har vedrørende indslaget i

Tv-avisen anført, at Tv-avisens medarbejder omkring kl. 11 den

5. juni havde lagt en telefonbesked på hans privattelefon. Da han var

på arbejde, havde han ikke mulighed for at ringe til den

pågældende journalist før omkring kl. 18. Han meddelte

journalisten, at det ikke ville være korrekt af ham at lade sig

interviewe i dagspressen, idet de samtaler, som Ekstra Bladet og Radioavisen

havde omtalt, indgik i den undersøgelse, som

Nørrebro-kommissionen foretog.

Klageren oplyste da journalisten om, at hun med

hjælp af Ombudsmandens offentliggjorte undersøgelse om

Nørrebro umiddelbart selv kunne kontrollere hans indsigelse om, at

oplysningerne på flere punkter var urigtige. Journalisten tilkendegav

imidlertid, at det havde hun ikke tid til.

Klageren har yderligere anført, at han ikke finder,

at Radioavisens og Tv-avisens korte referater af, at han har afvist

beskyldningerne, kan træde i stedet for et genmæle.

Klageren har endelig anført, at det forhold, at han

på forhånd var blevet opfordret til at besvare nogle

spørgsmål, hvilket han ikke ønskede, ikke afskærer

ham fra efterfølgende at kræve et genmæle i anledning af

de oplysninger, der blev bragt i udsendelserne. Klageren har i den

forbindelse anført, at han ikke fandt det muligt for ham at lade sig

interviewe i medierne om forhold, som han muligvis på ny skulle

afhøres om af kommissionen, der undersøger

Nørrebro-sagen.

Danmarks Radio har i en udtalelse fastholdt afvisningerne

af at bringe berigtigelser og genmæler vedrørende de bragte

udsendelser.

Vedrørende indslag i Radioavisen og

Orientering har Danmarks Radio anført, at det ikke er

udelukket, at det kan være blevet drøftet på mødet

den 23. juni 1993, at Rejseholdet ikke skulle afhøre Københavns

Politi, selv om klageren den 2. juni 1998 meddelte Rejseholdets leder dette.

Det afgørende for vurderingen af karakteren af det

pågældende møde er derefter, hvorledes Ombudsmanden i

høringsskrivelsen af 18. august 1995 definerer

spørgsmålet om "undersøgelsens uvildige karakter". Ud fra

Ombudsmandens definition er det Danmarks Radios vurdering, at

undersøgelsens uvildighed blev berørt på mødet den

23. juni 1993, og dette møde undlod klageren at informere Ombudsmanden

om, idet mødet efter klagerens opfattelse alene vedrørte den

praktiske tilrettelæggelse af arbejdet.

Vedrørende telefonsamtalen omkring den 30. juli

1993 har Danmarks Radio anført, at udtalelserne i henholdsvis

klagerens høringssvar til Ombudsmanden, punkt IV, a) og punkt IV d) om

kontakter med Københavns politis ledelse kan forekomme selvmodsigende,

men det bør bemærkes, at den sidstnævnte udtalelse er

særdeles klar og kategorisk, og at den falder som svar på et

direkte spørgsmål fra Ombudsmanden. På grund af den

orientering, klageren gav Ombudsmanden, blev denne forholdt oplysninger om,

at Københavns politis ledelse i første omgang stillede sig

kritisk over for, at Rejseholdets medarbejdere foretog afhøringer af

københavnske politifolk.

Danmarks Radio har herudover anført, at Danmarks

Radio gav et journalistisk sammendrag af, hvordan klagerens orientering af

Ombudsmanden forholdt sig til bl.a. telefonsamtalens indhold. Det var stadig

Ombudsmandens fortolkning af begrebet "undersøgelsens uvildige

karakter", der danner grundlag for de vurderinger, der blev fremsat i

udsendelserne.

Danmarks Radio har videre anført, at Danmarks

Radios vurderinger havde faktuel basis i de vidneforklaringer, der var

afgivet for Nørrebro-kommissionen i 1998, sammenholdt med de

oplysninger, som klageren afgav til Ombudsmanden i forbindelse med dennes

undersøgelse i 1996.

Danmarks Radio har yderligere anført, at klageren

flere gang fik tilbud om at tage til genmæle, dels ved at svare

på nogle nærmere angivne skriftlige spørgsmål, dels

ved en opfordring til at komme til orde i Radioavisen med sin version af

sagen. Klageren afslog imidlertid disse tilbud. Danmarks Radio bragte i

udsendelserne kl. 17, 18, 18.30 og 23 et koncentrat af klagerens

genmæle. Danmarks Radios afvisning af at bringe genmælet skal ses

på baggrund heraf.

Danmarks Radio har i den forbindelse henvist til

Pressenævnets udtalelser i sag nr. 25/1997 og sag nr. 44/1997,

refereret i nævnets årsberetning for 1997 på side

131-132.

Danmarks Radio finder på dette grundlag, at man ikke

har været forpligtet til efterfølgende at bringe det af klageren

udarbejdede genmæle, og Danmarks Radio har ligeledes afvist, at

oplysningerne giver anledning til en berigtigelse på grundlag af de

vejledende regler for god presseskik.

Vedrørende indslagene i Tv-avisen har

Danmarks Radio anført, at klageren er blevet behandlet korrekt og fair

og har fået tilbudt de optimale muligheder for at gendrive

beskyldningerne mod ham. Klageren valgte selv ikke at tage imod de

muligheder, Tv-avisens redaktion tilbød ham, og der er derfor ikke

efterfølgende belæg for, at klageren kan få bragt et

genmæle.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Karen-Anke Tørring, Bo Maltesen, Ulrik

Holmstrup og Erling Fugl.

Pressenævnet udtaler:

Pressenævnet kan ikke foretage en egentlig

bevisførelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt

klageren har forholdt Folketingets Ombudsmand oplysninger, således som

det er anført i udsendelserne i Danmarks Radio, og heller ikke om hvad

Folketingets Ombudsmand selv har lagt i spørgsmålene i relation

til undersøgelsens uvildige karakter.

Derfor finder Pressenævnet ikke grundlag for at

udtale kritik af, at Danmarks Radio har afvist at berigtige oplysningerne i

udsendelserne, efter at Danmarks Radio af klageren var gjort bekendt med, at

denne anså oplysningerne for ukorrekte.

Det forhold, at klageren har afvist at udtale sig til

Danmarks Radio og har afvist at lade sig interviewe om sagen/beskyldningerne,

kan ikke i sig selv indebære, at klageren er afskåret fra

efterfølgende at kræve et genmæle bragt.

Da klagerens opfattelse af forholdene blev gengivet i

Radioavisen kl. 17.00 og fremefter samt i Tv-avisen kl. 21.00, finder

Pressenævnet, at klageren ikke herudover er berettiget til et

genmæle.

Afsagt 14. oktober 1998.

Lignende dokumenter