Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 64/1998
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.
64/1998
Højesteretsdommer Asbjørn Jensen har
klaget til Pressenævnet over indslag bragt i TV-avisen, Radioavisen og
programmet Orientering i Danmarks Radio den 5. juni 1998, idet han mener, at
god presseskik er tilsidesat. Der er endvidere klaget over, at Danmarks Radio
har afvist at bringe genmæler fra klageren.
Danmarks Radio bragte den 5. juni 1998 i Radioavisen kl.
8.00 og de følgende udsendelser frem til kl. 12.00 omtale af den
undersøgelse, som en kommission p.t. foretager af nuværende
højesteretsdommer, tidligere rigsadvokat Asbjørn Jensens
undersøgelse af urolighederne på Nørrebro efter
EU-afstemningen den 18. maj 1993.
I Radioavisen kl. 8.00 hed det bl.a.:
"Speak: Tidligere rigsadvokat Asbjørn Jensen har
fortiet oplysninger over for Ombudsmanden om undersøgelsen af
Nørrebro-sagen.
(Overskrifter om andre indlæg)
Endnu en alvorlig fortielse er dukket op i den aldrig
fuldt belyste Nørrebro-sag. Det har vist sig, at tidligere
rigsadvokat, nuværende højesteretsdommer Asbjørn Jensen
har tilbageholdt væsentlige oplysninger for Ombudsmanden, som tidligere
har været inde i sagen. Lars Rugaard:
Speak ( Lars Rugaard): Ombudsmanden gik ind i sagen for 3
år siden, da Asbjørn Jensen blev kritiseret for ikke at have
foretaget en uvildig undersøgelse af urolighederne på
Nørrebro efter EU-afstemningen den 18. maj 1993. Undersøgelsen
baserede sig især på afhøringer, som Københavns
Politi havde foretaget af Københavns Politi. Hans Gammeltoft Hansen
stillede den daværende rigsadvokat en række
Læs alt
spørgsmål om hans undersøgelse. Ombudsmanden bad
også Asbjørn Jensen om at udlevere breve,
mødereferater, telefonnotater, som havde noget at gøre med
sagen. Asbjørn Jensen svarede, at siden han havde fået
kommissoriet for undersøgelsen, havde han ikke talt med
Københavns politidirektør om, hvorvidt Rigspolitiets Rejsehold
kunne afhøre kollegaer fra Københavns Politi. Men det
fremgår af en oversigt fra Asbjørn Jensen selv, at han holdt
mindst et møde, og han talte i telefon med Københavns
daværende politidirektør Poul Eefsen om, hvordan
undersøgelsen skulle foregå. Kriminalinspektør Bent
Hansen, som deltog i et møde, hvor både Asbjørn Jensen
og Poul Eefsen var til stede, siger, at de oven i købet aftalte, at
Rigspolitiets Rejsehold skulle holde sig langt væk fra
Politigården. Med andre ord, sagen skulle ikke undersøges af
Rejseholdet, som ikke havde været indblandet i urolighederne på
Nørrebro, men at Københavns Politi skulle undersøge sig
selv. Det fremgår af den igangværende
kommissionsundersøgelse af Nørrebro-sagen, at den
daværende rigsadvokat dog til sidst aftalte med
politidirektøren, at Rejseholdet alligevel kunne få lov til at
afhøre nogle af de københavnske politifolk. Det skete
ifølge Asbjørn Jensen selv, fordi han truede
politidirektøren med, at ellers ville han klage til justitsministeren.
Asbjørn Jensens fortielser overfor Ombudsmanden kan blive en
alvorlig sag. Han er nu højesteretsdommer, og en
højesteretsdommers troværdig må ikke kunne drages i tvivl.
Man har pligt til at udtale sig til Ombudsmanden. Kommer man med urigtige
oplysninger til ham, kan man straffes med bøde eller hæfte eller
fængsel i indtil 4 måneder.
Speak: Radioavisen har forsøgt at få en
kommentar fra Asbjørn Jensen, men han har endnu ikke svaret på
vores henvendelse. I eftermiddag vil Orientering nærmere behandle
Asbjørn Jensens forklaringer. Det sker på P1 kl. 17.10."
Klageren har anført, at han kl. 15.54 sendte en
telefax til Radioavisen, i hvilken han anmodede om følgende
genmæle:
"I Radioavisens udsendelse fredag den 5. juni 1998 kl.
08.00 udtalte journalist Lars Rugaard bl.a. at Asbjørn Jensen i
forbindelse med Nørrebro-sagen havde svaret Ombudsmanden, "at siden
han havde fået kommissoriet, havde han ikke talt med Københavns
politidirektør, om hvorvidt rejseholdet kunne afhøre kolleger i
Københavns politi .".
Det fremgik af journalistens udtalelser, at jeg skulle
have fortiet nogle oplysninger om et møde med bl.a.
politidirektøren og oplysninger om en efterfølgende
telefonsamtale med politidirektøren i strid med min oplysningspligt
efter Ombudsmandsloven.
Jeg har ikke udtalt mig på den måde over for
Ombudsmanden.
Ombudsmanden bad mig i 1995 bl.a. om "udlån af den
korrespondance, der eventuelt måtte foreligge vedrørende
undersøgelsens uvildige karakter," og om udlån af "notater om
telefonsamtaler og referater fra møder, hvor dette
spørgsmål måtte have været berørt."
Jeg svarede, at der "ikke foreligger korrespondance
vedrørende undersøgelsens uvildige karakter. Jeg har endvidere
ikke efter kommissoriets udfærdigelse ført telefonsamtaler eller
deltaget i møder, hvori dette emne har været berørt."
På det møde den 23. juni 1993 som
journalisten omtaler og som jeg har forklaret nærmere om for
Undersøgelseskommissionen blev det ikke drøftet,
hvorvidt rejseholdet kunne afhøre københavnske politifolk. Det
fulgte nemlig allerede af justitsministeriets kommissorium af 31. maj 1993
for undersøgelsen, at rejseafdelingen ikke skulle afhøre
de københavnske politifolk, som i givet fald skulle afhøres ved
politidirektørens egne foranstaltning. På den baggrund blev de
praktiske konsekvenser af denne arbejdsdeling omtalt på mødet,
ligesom den praktiske fremgangsmåde med hensyn til Københavns
politis udlevering af rapporter og andet materiale blev drøftet.
Spørgsmålet om undersøgelsens
uvildighed blev således på ingen måde berørt
på dette møde.
Om den telefonsamtale mellem politidirektøren og
mig, som journalisten oplyste først var dukket op under
Undersøgelseskommissionens arbejde, og som jeg også skulle have
fortiet over for Ombudsmanden, kan jeg oplyse, at den er omtalt i min
supplerende redegørelse fra maj 1995.
Jeg har også oplyst om den i mit svar af 17.
september 1995 til Ombudsmanden. I svaret står der:
"Som jeg har anført i RII side 86f., mente jeg
ikke, at Politidirektørens endelige redegørelse af 2. juli 1993
fuldt ud gav mig et grundlag for at give en beskrivelse af forløbet
med den detaljeringsgrad, jeg fandt ønskelig, og jeg fandt det
endvidere uhensigtsmæssigt, hvis disse mere detaljerede oplysninger,
der i det væsentlige skulle bestå i forklaringer fra politifolk,
der kunne belyse forløbet, skulle indhentes ved at rette
spørgsmål til politidirektøren. På den baggrund
aftalte jeg i juli måned 1993 med Politidirektøren, at
Rejseafdelingen til brug for min undersøgelse kunne afhøre de
politiledere og andre, som Rejseafdelingen fandt nødvendigt for at
kunne belyse forløbet."
Som det fremgår heraf byggede mit ønske om,
at rejseafdelingen kunne afhøre nogle politifolk udelukkende på
praktiske hensyn. Da det var en fravigelse af Justitsministeriets
kommissorium, var det naturligt, at jeg over for politidirektøren
nævnte muligheden af, at jeg eventuelt drøftede mit ønske
med Justitsministeriet. Jeg har således ikke fortiet relevante
oplysninger eller givet urigtige oplysninger til Ombudsmanden.
Med venlig hilsen
Asbjørn Jensen"
I Radioavisen kl. 17.00 bragtes følgende
indslag:
"Speak: Højesteretsdommer Asbjørn Jensen
afviser, at han som rigsadvokat har fortiet relevante oplysninger eller givet
urigtige oplysninger til Folketingets Ombudsmand i sagen om
Nørrebro-urolighederne 18. maj 1993.
(Overskrifter om andre indslag)
Højesteretsdommer Asbjørn Jensen afviser,
at han som rigsadvokat har fortiet relevante oplysninger eller givet urigtige
oplysninger til Folketingets Ombudsmand i sagen om Nørrebro
urolighederne 18. maj 1993.
Asbjørn Jensen lavede en undersøgelse af
begivenhederne 18. maj. Den blev senere kritiseret, og Ombudsmanden blev bedt
om at se på sagen.
Ombudsmanden havde bedt den daværende rigsadvokat om
notater og referater af de samtaler eller møder, hvor man diskuterede
uvildigheden af Nørrebro-undersøgelsen.
Radioavisen omtalte et møde den 23. juni 1993.
Asbjørn Jensen siger, at spørgsmålet om
Nørrebro-undersøgelsens uvildighed ikke blev drøftet
på mødet, og at det ikke blev drøftet, hvorvidt
Rejseholdet skulle afhøre københavnske politifolk.
Radioavisen omtalte også en telefonsamtale mellem
Asbjørn Jensen og politidirektøren og oplyste, at
Asbjørn Jensen skulle have fortiet oplysninger om denne samtale over
for Ombudsmanden.
Asbjørn Jensen siger, at han har oplyst
Ombudsmanden om den samtale.
Orientering på program 1 efter radioavisen har mere
om denne sag."
I udsendelsen Orientering på P1 kl. 17.10 hed det
bl.a.
"
Speak: Da Folketingets Ombudsmand, professor Hans
Gammeltoft Hansen på grundlag af klager over Asbjørn Jensens
undersøgelse midt på sommeren gik ind i sagen, var det
uvildigheden han fokuserede på. Den 17. september stillede han
Asbjørn Jensen en række spørgsmål både om
indsamlingen af materiale og om uvildigheden. Bl.a. spurgte Gammeltoft
Hansen Asbjørn Jensen, om det ville have haft betydning for
undersøgelsens uvildighed, hvis Rigspolitiets rejsehold havde
afhørt vidner, herunder deres københavnske kollegaer. Og i den
forbindelse bad Ombudsmanden om alle breve, telefonnotater og
mødereferater om netop dette spørgsmål, altså
undersøgelsens uvildighed, som defineret af Ombudsmanden. Svaret fra
Asbjørn Jensen kom en måned senere, og gik ud på, at han
ikke havde korrespondancer om emnet, og så tilføjede han: Jeg
har endvidere ikke efter kommissoriets udfærdigelse ført
telefonsamtaler eller deltaget i møder, hvori dette emne har
været berørt. Det omtalte kommissorium er den opgavebeskrivelse,
som Asbjørn Jensen fik fra Justitsministeriet den 31. maj 1993,
så derfor var hans svar reelt, at han ikke efter den dato havde holdt
møder eller ført telefonsamtaler, hvori
spørgsmålet om rejseholdets rolle blev drøftet.
Ombudsmanden udbad sig også breve, telefonnotater og
mødereferater fra drøftelser mellem Asbjørn Jensen og
Justitsministeriet, Københavns Politi, Rigspolitiet og Politiets
organisationer om den måde, undersøgelsen skulle foregå
på. Hertil svarede Asbjørn Jensen, at der ikke fandtes breve
om det emne mellem de pågældende organer.
Spørgsmålet om telefonnotater og mødereferater forbigik
Asbjørn Jensen i tavshed.
Resultatet af svaret var, at Ombudsmanden måtte
gå ud fra, at rejseholdets rolle under undersøgelsen ikke var
noget, Asbjørn Jensen havde drøftet med den daværende
chef for Københavns Politi, politidirektør Poul Eefsen, og
på det grundlag, som han havde, konstaterede Ombudsmanden, at det
svækkede undersøgelsens uvildighed, at Københavns Politi
havde undersøgt sig selv. Om hans konklusion ville havde været
skarpere, hvis han havde kendt til samtaler mellem Asbjørn Jensen og
Poul Eefsen om Rejseholdets rolle, kan vi ikke vide noget om. Selv vil
Gammeltoft Hansen ikke vurdere dette spørgsmål, før den
igangværende Nørrebro-undersøgelse er slut. Men rent
faktisk fandt der sådanne samtaler sted. Det ved vi fra ingen ringere
end Asbjørn Jensen selv, der både skriftligt og mundtligt har
forklaret Nørrebro-kommissionen om sådanne møder. Kort
efter at kommissionen i 1996 fik til opgave at lave en ny undersøgelse
af Nørrebro-sagen, sendte Asbjørn Jensen en oversigt over
sagen og materialet, og her fortæller han om et møde, der skal
have fundet sted på hans kontor den 23. juli 1993. Blandt deltagerne
var politidirektør Poul Eefsen. Emnet var ifølge
Asbjørn Jensen politidirektørens udlevering af rapporter m.v.
til hans undersøgelse. Rapporterne skulle bruges til en rapport, som
Rigspolitiets rejsehold skulle udarbejde over forløbet af
urolighederne. Asbjørn Jensen afviste fredag, at dette var en
drøftelse af rejseholdets rolle. En anden deltager i mødet,
nemlig kriminalinspektør Bent Hansen fra Københavns Politi,
har fortalt Nørrebro-kommissionen, at den daværende rigsadvokat
og politidirektøren rent faktisk aftalte, at rejseholdet skulle holde
sig langt væk fra politigården, og at det ikke måtte
afhøre københavnske kollegaer. Endnu er Poul Eefsen og hans
næstkommanderende, daværende vicepolitidirektør Anne
Mette Møller, ikke blevet afhørt om denne del af sagen.
Asbjørn Jensens oversigt viser også, at den
daværende rigsadvokat omkring den 30. juli skal have ringet til Poul
Eefsen og diskuteret Rejseholdets rolle.
Rejseholdet havde meddelt, at det vanskeligt kunne
få overblik, hvis det ikke fik lov til at afhøre
københavnske politifolk. Poul Eefsen var ifølge
Asbjørn Jensen tøvende, men accepterede, at afhøringen
kunne ske, da rigsadvokaten truede med ellers at gå til
justitsministeren. Det væsentlige i den seneste udvikling af sagen er,
at der her er tale om to dokumenter, der begge er underskrevet af
Asbjørn Jensen, og som giver to vidt forskellige billeder af
kontakterne mellem den daværende rigsadvokat og den daværende
politidirektør om et emne, der åbenlyst lå Ombudsmanden
stærkt på sinde, nemlig undersøgelsens uvildighed.
"
Klageren anmodede herefter Danmarks Radio om på eget
initiativ at foretage berigtigelse af oplysningerne. Såfremt Danmarks
Radio afviste dette, ønskede klageren, at Danmarks Radio udsendte
genmæler fra ham vedrørende udsendelserne.
Danmarks Radio har afvist at bringe såvel en
berigtigelse som de genmæler, klageren har krævet.
Ligeledes den 5. juni 1998 bragte Tv-avisen kl. 18.30 og
kl. 21.00 indslag om samme emne.
I indslaget kl. 18.30 hed det:
"Studie speak: Men vi begynder med Nørrebro-sagen.
Tidligere rigsadvokat og nuværende højesteretsdommer
Asbjørn Jensen bliver nu beskyldt for at have holdt oplysninger
tilbage for Folketingets Ombudsmand.
Speak: Det er Radio-avisen og Ekstra Bladet, der i dag
oplyser, at forhenværende rigsadvokat Asbjørn Jensen har
tilbageholdt oplysninger for Folketingets Ombudsmand. Baggrunden er den
undersøgelse Asbjørn Jensen lavede om Københavns
Politis rolle under urolighederne den 18. maj 1993, og ikke mindst om hvordan
og hvorfor Københavns Politi fik lov til at stå for
afhøringen af egne politifolk. Og det er i den forbindelse,
Asbjørn Jensen angiveligt har tilbageholdt oplysninger for
Ombudsmanden.
Hans Gammeltoft-Hansen: Det er naturligvis helt
afgørende for Ombudsmandens virksomhed, at han kan regne med at
få korrekte og fyldestgørende svar på sine
spørgsmål.
Speak: Folketingets Ombudsmand bad i august 1995
Asbjørn Jensen om "den korrespondance der eventuelt måtte
foreligge vedrørende undersøgelsens uvildige karakter".
Ombudsmanden bad om "notater, om telefonsamtaler og referater fra
møder, hvori dette spørgsmål måtte have været
berørt". En måned senere svarede Asbjørn Jensen, at
"der foreligger ikke korrespondance vedrørende undersøgelsens
uvildige karakter. Jeg har (endvidere) ikke efter kommissoriets
udfærdigelse ført telefonsamtaler eller deltaget i møder,
hvori dette emne har været berørt". Men ifølge notater,
som Ekstra Bladet og programmet Orientering på P1 har fået,
så er det ikke korrekt. Ifølge notaterne har Asbjørn
Jensen 3 gange i løbet af sommeren 1993 både holdt møde
og talt i telefon om undersøgelsen og dens karakter med bl.a.
Københavns Politis daværende politidirektør Poul
Eefsen.
Det har ikke været muligt at få en kommentar
fra Asbjørn Jensen, men han har i dag sendt et brev til Danmarks
Radio, hvori han afviser, at have holdt oplysninger tilbage, og han siger, at
de nævnte samtaler intet havde med politiets uvildighed at gøre.
Han siger også, at det efter hans overbevisning lå helt fast i
kommissoriet, at Københavns Politi skulle afhøre de politifolk,
der var involveret under urolighederne."
Og i indslaget kl. 21.00 hed det:
"Studie speak: Men vi begynder med Nørrebro-sagen.
Højesteretsdommer Asbjørn Jensen afviser, at han som
rigsadvokat har fortiet oplysninger til Folketingets Ombudsmand. Ombudsmanden
var sat til at undersøge urolighederne på Nørrebro 18.
maj 1993.
Speak: Det er Ekstra Bladet, der i dag har oplysninger om,
at den tidligere rigsadvokat ikke videregav alle informationer til
Folketingets Ombudsmand om hvorfor og hvordan det gik til, at
Københavns Politi fik lov til at afhøre sine egne folk i
forbindelse med deres rolle under urolighederne den 18. maj.
Holger K. Nielsen, formand, SF: Hvis det er rigtigt,
så synes jeg, at det er en meget alvorlig sag.
Speak: Ifølge Ekstra Bladet og programmet
Orientering på P1 bad Folketingets Ombudsmand Hans Gammeltoft-Hansen
i 1995 den daværende rigsadvokat om notater om telefonsamtaler og
referater fra møder, hvor dette spørgsmål måtte
have været berørt. Asbjørn Jensen svarede en
måned senere, at der foreligger ikke korrespondance vedrørende
undersøgelsens uvildige karakter. Jeg har (endvidere) ikke efter
kommissoriets udfærdigelse ført telefonsamtaler eller deltaget i
møder, hvori dette emne har været berørt, svarede
altså Asbjørn Jensen. Men Ekstra Bladet og Orienterings
oplysninger viser noget andet. Ifølge dette notat har Asbjørn
Jensen 3 gange i løbet af sommeren 1993 både holdt møde
og talt i telefon om undersøgelsen og dens karakter med bl.a.
daværende politidirektør i København, Poul Eefsen.
Hans Gammeltoft-Hansen: Det er naturligvis helt
afgørende for Ombudsmandens virksomhed, at han kan regne med at
få korrekte og fyldestgørende svar på sine
spørgsmål.
Speak: Men Asbjørn Jensen afviser også i
dag i et brev til Danmarks Radio, at han har tilbageholdt oplysninger om
undersøgelsen og dens uvildighed. Ifølge Asbjørn
Jensen stod det nemlig allerede i Justitsministeriets kommissorium fra 1993,
at Rigspolitiets Rejseafdeling ikke skulle afhøre de
københavnske politifolk.
Holger K. Nielsen, formand, SF: Hvis de oplysninger,
der kommer frem i en sådan undersøgelse, at de ikke er
pålidelige, hvis der er fortiet ting, hvis der er forkerte oplysninger,
der kommer frem, så kan man jo ikke have tillid til den måde, det
bliver lavet på. Og derfor er man nødt til meget nøje at
vurdere, om dette her skal have nogen konsekvenser. Men hvis det holder vand,
det der kommer frem i Ekstra Bladet i dag, så ser det ikke godt ud,
synes jeg.
Studie speak: I øjeblikket er en kommission ved at
undersøge Nørrebro-sagen, og Hans Gammeltoft-Hansen siger, at
han under ingen omstændigheder vil blande sig i sagen."
Klageren har ved skrivelse af 29. juni 1998 til Danmarks
Radio anmodet om, at Danmarks Radio udsender en berigtigelse af oplysningerne
i udsendelserne i Tv-aviserne den 5. juni 1998. Såfremt Danmarks Radio
afviser at bringe en berigtigelse ønsker klageren, at Danmarks Radio
bringer et genmæle. Hvis Danmarks Radio ikke selv er i stand til at
udforme dette genmæle, ønsker klageren følgende
genmæle bragt i TV:
"I en udsendelse fredag den 5. juni 1998 kl. 18.30
beskyldte Tv-avisen mig for, at jeg i 1995 havde fortiet relevante
oplysninger og afgivet urigtige oplysninger over for Ombudsmanden i
forbindelse med hans undersøgelse af sagen om Nørrebro. I et
omredigeret indslag kl. 21.00 gentog Tv-avisen beskyldningen.
Som dokumentation for, at jeg med dette svar over for
Ombudsmanden skulle have fortiet, at jeg havde ført samtale om
undersøgelsens uvildighed, henviste indslaget til tre bestemte
samtaler, som det fremgår af min oversigt til
Undersøgelseskommissionen vedr. Nørrebro, at jeg haft om
undersøgelsens tilrettelæggelse.
De to af de tre samtaler er omtalt i mit svar af 17.
september 1995 til Ombudsmanden. Det er således ikke samtaler, der har
været holdt skjult for Ombudsmanden. Det kunne Tv-avisen let selv have
fundet ud af ved at se i Ombudsmandens beretning om Nørrebro-sagen,
som hele indslaget handler om.
Den tredje samtale, som nævnes, fandt sted på
et møde med politidirektør Poul Eefsen.
Mødet er ikke omtalt i mine svar til Folketingets
Ombudsmand, fordi det alene angik den praktiske tilrettelæggelse af
Københavns politis udlevering af rapporter m.v., som man besad eller
siden tilvejebragte. På mødet blev det ikke aftalt, at
rejseafdelingen ikke skulle afhøre københavnske politifolk. Det
fulgte nemlig allerede af justitsministeriets kommissorium af 31. maj 1993.
Drøftelsen på mødet angik de praktiske konsekvenser
heraf.
Jeg har således ikke fortiet relevante oplysninger
eller givet urigtige oplysninger til Ombudsmanden, således som
Tv-avisens indslag kl. 18.30 og kl. 21.00 beskylder mig for.
Asbjørn Jensen"
Klageren har fremlagt kopi af
henvendelse af 4. juni 1998 til klageren fra Anders-Peter
Mathiasen, Ekstra Bladet og Lars Rugaard, Danmarks Radio/Orientering,
henvendelse af 6. juni 1998 til redaktøren på
Danmarks Radios Radioavis,
svar af 8. juni 1998 fra Redaktionschef Jens Holme,
Danmarks Radio,
klage af 29. juni 1998 til Danmarks Radios
Generaldirektør Christian Nissen, og
svar af 9. juli 1998 fra fg. generaldirektør
Bjørn Erichsen, Danmarks Radio med bilag i form af
redegørelser fra DR Radio af samme dato samt DR TV af 8. juli 1998
Klageren har endvidere til Pressenævnet udlånt
sine eksemplarer af sine to redegørelser om begivenhederne på
Nørrebro den 18. og 19. maj 1993.
Danmarks Radio har fremlagt kopi af
rejseafdelingens Resumerapport af august 1993, s. 2,
kriminalinspektør Bent Hansen og
politidirektør Poul Eefsens forklaringer for
Nørrebro-kommissionen,
Ombudsmandens beretning fra 1996, side 121-123
(Ombudsmandens høringsskrivelse til klageren af 18. august 1995),
Ombudsmandens beretning fra 1996, side 124-140 (klagerens
høringssvar til Ombudsmanden af 17. september 1995),
klagerens forklaring for Nørrebro-kommissionen,
og
båndafskrift af Radioavisen kl. 8, Radioavisen kl.
17 og Orientering kl. 17.10.
Klageren har anført, at indslagene indeholdt
urigtige oplysninger og beskyldninger mod ham for at have fortiet relevante
oplysninger eller givet urigtige oplysninger til Folketingets Ombudsmand.
Klageren har i tilknytning hertil anført, at nogle
af de oplysninger, som han finder urigtige, ifølge Danmarks Radio
bygger på journalisters overværelse af de indenretlige
afhøringer, som Undersøgelseskommissionen vedrørende
Nørrebro-sagen gennem nogen tid har gennemført. Indholdet af
disse afhøringer har han ikke for tiden adgang til og allerede af den
grund ingen mulighed for at kommentere eller kontrollere med hensyn til
rigtigheden, hvilket kan vanskeliggøre Pressenævnets
stillingtagen til spørgsmålet om berigtigelse.
Klageren har videre anført, at det under alle
omstændigheder på det foreliggende grundlag kan afgøres,
hvorvidt Danmarks Radio er forpligtet til at udsende genmæler
vedrørende de pågældende oplysninger.
Klageren har vedrørende klagen over
overtrædelse af god presseskik anført, at Danmarks Radio i
overensstemmelse med god presseskik burde have berigtiget oplysningerne
på eget initiativ, da man blev bekendt med, at de var forkerte.
Klageren har vedrørende kravet om
genmæle anført, at han har krav på genmæle, da
Danmarks Radio ikke selv har berigtiget oplysningerne og da de bragte
urigtige oplysninger har været til skade for ham.
Klageren har vedrørende indslagene i
Radioavisen og i programmet Orientering anført, at det
ikke på mødet den 23. juni 1993 med deltagelse af bl.a.
klageren, politidirektør Poul Eefsen og kriminalinspektør
Bent Hansen blev aftalt eller besluttet, at rejseafdelingen ikke skulle
foretage afhøringer af Københavns politi. Dette var nemlig i
overensstemmelse med kommissoriet meddelt rejseafdelingen den 2. juni 1993.
På mødet den 23. juni 1993 blev alene drøftet de
praktiske konsekvenser af denne arbejdsdeling. Det kan derfor ikke med rette
hævdes, at undersøgelsens uvildighed blev berørt på
dette møde.
Klageren har herudover anført, at det fra
begyndelsen af undersøgelsen var hans opfattelse, at kommissoriet ikke
indeholdt hjemmel til, at han kunne lade rejseafdelingen foretage
afhøringer af ansatte i Københavns politi. Telefonsamtalen
mellem klageren og politidirektør Eefsen omkring den 30. juli 1993
var således ikke en følge af uenighed med
politidirektøren om forståelsen af kommissoriet, men alene at
klageren fandt det uhensigtsmæssigt, hvis indhentelsen af nogle
oplysninger, der kun kunne tilvejebringes ved afhøringer af deltagende
politifolk, skulle ske ved, at klageren i overensstemmelse med kommissoriet
stillede spørgsmål til politidirektøren. Da
politidirektøren var indforstået med, at de
pågældende afhøringer blev foretaget af rejseafdelingen,
blev det ikke nødvendigt for klageren at indhente en supplerende
bemyndigelse fra Justitsministeriet til sådan afhøring.
Klageren har vedrørende indslagene i Radioavisen og
Orientering endelig anført, at det således er urigtigt,
når det i udsendelserne anførtes, at klageren havde svaret
Ombudsmanden, at "han [klageren] ikke siden han havde modtaget kommissoriet
havde talt med Københavns politidirektør om, hvorvidt
rejseholdet kunne afhøre kolleger fra Københavns politi." Det
urigtige i dette udsagn bliver særlig skadeligt, idet det af de
øvrige oplysninger i udsendelserne urigtig fremgik, at denne samtale
med politidirektøren først var dukket op under
afhøringerne for Undersøgelseskommissionen.
Klageren har vedrørende indslaget i
Tv-avisen anført, at Tv-avisens medarbejder omkring kl. 11 den
5. juni havde lagt en telefonbesked på hans privattelefon. Da han var
på arbejde, havde han ikke mulighed for at ringe til den
pågældende journalist før omkring kl. 18. Han meddelte
journalisten, at det ikke ville være korrekt af ham at lade sig
interviewe i dagspressen, idet de samtaler, som Ekstra Bladet og Radioavisen
havde omtalt, indgik i den undersøgelse, som
Nørrebro-kommissionen foretog.
Klageren oplyste da journalisten om, at hun med
hjælp af Ombudsmandens offentliggjorte undersøgelse om
Nørrebro umiddelbart selv kunne kontrollere hans indsigelse om, at
oplysningerne på flere punkter var urigtige. Journalisten tilkendegav
imidlertid, at det havde hun ikke tid til.
Klageren har yderligere anført, at han ikke finder,
at Radioavisens og Tv-avisens korte referater af, at han har afvist
beskyldningerne, kan træde i stedet for et genmæle.
Klageren har endelig anført, at det forhold, at han
på forhånd var blevet opfordret til at besvare nogle
spørgsmål, hvilket han ikke ønskede, ikke afskærer
ham fra efterfølgende at kræve et genmæle i anledning af
de oplysninger, der blev bragt i udsendelserne. Klageren har i den
forbindelse anført, at han ikke fandt det muligt for ham at lade sig
interviewe i medierne om forhold, som han muligvis på ny skulle
afhøres om af kommissionen, der undersøger
Nørrebro-sagen.
Danmarks Radio har i en udtalelse fastholdt afvisningerne
af at bringe berigtigelser og genmæler vedrørende de bragte
udsendelser.
Vedrørende indslag i Radioavisen og
Orientering har Danmarks Radio anført, at det ikke er
udelukket, at det kan være blevet drøftet på mødet
den 23. juni 1993, at Rejseholdet ikke skulle afhøre Københavns
Politi, selv om klageren den 2. juni 1998 meddelte Rejseholdets leder dette.
Det afgørende for vurderingen af karakteren af det
pågældende møde er derefter, hvorledes Ombudsmanden i
høringsskrivelsen af 18. august 1995 definerer
spørgsmålet om "undersøgelsens uvildige karakter". Ud fra
Ombudsmandens definition er det Danmarks Radios vurdering, at
undersøgelsens uvildighed blev berørt på mødet den
23. juni 1993, og dette møde undlod klageren at informere Ombudsmanden
om, idet mødet efter klagerens opfattelse alene vedrørte den
praktiske tilrettelæggelse af arbejdet.
Vedrørende telefonsamtalen omkring den 30. juli
1993 har Danmarks Radio anført, at udtalelserne i henholdsvis
klagerens høringssvar til Ombudsmanden, punkt IV, a) og punkt IV d) om
kontakter med Københavns politis ledelse kan forekomme selvmodsigende,
men det bør bemærkes, at den sidstnævnte udtalelse er
særdeles klar og kategorisk, og at den falder som svar på et
direkte spørgsmål fra Ombudsmanden. På grund af den
orientering, klageren gav Ombudsmanden, blev denne forholdt oplysninger om,
at Københavns politis ledelse i første omgang stillede sig
kritisk over for, at Rejseholdets medarbejdere foretog afhøringer af
københavnske politifolk.
Danmarks Radio har herudover anført, at Danmarks
Radio gav et journalistisk sammendrag af, hvordan klagerens orientering af
Ombudsmanden forholdt sig til bl.a. telefonsamtalens indhold. Det var stadig
Ombudsmandens fortolkning af begrebet "undersøgelsens uvildige
karakter", der danner grundlag for de vurderinger, der blev fremsat i
udsendelserne.
Danmarks Radio har videre anført, at Danmarks
Radios vurderinger havde faktuel basis i de vidneforklaringer, der var
afgivet for Nørrebro-kommissionen i 1998, sammenholdt med de
oplysninger, som klageren afgav til Ombudsmanden i forbindelse med dennes
undersøgelse i 1996.
Danmarks Radio har yderligere anført, at klageren
flere gang fik tilbud om at tage til genmæle, dels ved at svare
på nogle nærmere angivne skriftlige spørgsmål, dels
ved en opfordring til at komme til orde i Radioavisen med sin version af
sagen. Klageren afslog imidlertid disse tilbud. Danmarks Radio bragte i
udsendelserne kl. 17, 18, 18.30 og 23 et koncentrat af klagerens
genmæle. Danmarks Radios afvisning af at bringe genmælet skal ses
på baggrund heraf.
Danmarks Radio har i den forbindelse henvist til
Pressenævnets udtalelser i sag nr. 25/1997 og sag nr. 44/1997,
refereret i nævnets årsberetning for 1997 på side
131-132.
Danmarks Radio finder på dette grundlag, at man ikke
har været forpligtet til efterfølgende at bringe det af klageren
udarbejdede genmæle, og Danmarks Radio har ligeledes afvist, at
oplysningerne giver anledning til en berigtigelse på grundlag af de
vejledende regler for god presseskik.
Vedrørende indslagene i Tv-avisen har
Danmarks Radio anført, at klageren er blevet behandlet korrekt og fair
og har fået tilbudt de optimale muligheder for at gendrive
beskyldningerne mod ham. Klageren valgte selv ikke at tage imod de
muligheder, Tv-avisens redaktion tilbød ham, og der er derfor ikke
efterfølgende belæg for, at klageren kan få bragt et
genmæle.
I sagens behandling har følgende
nævnsmedlemmer deltaget: Karen-Anke Tørring, Bo Maltesen, Ulrik
Holmstrup og Erling Fugl.
Pressenævnet udtaler:
Pressenævnet kan ikke foretage en egentlig
bevisførelse vedrørende spørgsmålet om, hvorvidt
klageren har forholdt Folketingets Ombudsmand oplysninger, således som
det er anført i udsendelserne i Danmarks Radio, og heller ikke om hvad
Folketingets Ombudsmand selv har lagt i spørgsmålene i relation
til undersøgelsens uvildige karakter.
Derfor finder Pressenævnet ikke grundlag for at
udtale kritik af, at Danmarks Radio har afvist at berigtige oplysningerne i
udsendelserne, efter at Danmarks Radio af klageren var gjort bekendt med, at
denne anså oplysningerne for ukorrekte.
Det forhold, at klageren har afvist at udtale sig til
Danmarks Radio og har afvist at lade sig interviewe om sagen/beskyldningerne,
kan ikke i sig selv indebære, at klageren er afskåret fra
efterfølgende at kræve et genmæle bragt.
Da klagerens opfattelse af forholdene blev gengivet i
Radioavisen kl. 17.00 og fremefter samt i Tv-avisen kl. 21.00, finder
Pressenævnet, at klageren ikke herudover er berettiget til et
genmæle.
Afsagt 14. oktober 1998.
Lignende dokumenter
- Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 100/1994 Retsinformation · 5. juli 1999
- 1995 LSF 220 FORSLAG TIL LOV OM UNDERSØGELSE AF NØRREBROSAGEN Retsinformation · 23. maj 1996
- 1995 BTL 220 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM UNDERSØGELSE AF NØRREBROSAGEN NR L 220 1995-96, 1. SAMLING Retsinformation · 29. maj 1996
- Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-390 Retsinformation · 12. december 2006
- Pressenævnets kendelse i sag 2007-6-578 Retsinformation · 4. december 2007
- Pressenævnets kendelse i sag 2008-6-0777 Retsinformation · 23. januar 2009