Spring til indhold

Retsinformation

Pressenævnets kendelse i sag 2006-6-345/346

KEN nr 9756 af 23/08/2006Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet25. september 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Pressenævnets

kendelse i sag 2006-6-345/346

Advokat Jens Erik Steenfeldt

har på vegne [K] klaget til Pressenævnet over en udsendelse på TV 2/FYN den

12.

april 2006 og over materiale fra udsendelsen lagt på www.tv2fyn.dk, idet han

mener,

at god presseskik er tilsidesat.

1. Sagsfremstilling

TV 2/FYN sendte den 12. april

2006 programmet ”Gud, giv mig en klog mand”.

Af programmet fremgår følgende:

”

Studievært

: Flere og flere indvandrerpiger vælger lange og

præstigefyldte uddannelser, og det betyder, at de ikke kan finde en mand, der

er lige så veluddannet som dem selv. Familierne presser nemlig deres døtre

til

at gifte sig med mænd fra deres egen kultur.

[K], medicinstuderende, SDU, Odense

: Jeg drømmer om at finde min

identitet og styrke mig selv. Mit indre. Og derfra få en familie og bruge min

lægegerning [Der vises klip fra undervisning]. Jeg har da stadig ikke sådan

fundet ham helt endnu. Det er svært at finde en, der tager islam seriøst.

Samtidig med, at personen er vestlig-minded. Der er to kulturer. En dansk og

en

indvandrerkultur. Jeg vil ikke have en, der fuldstændig har glemt alt, du

ved,

sådan. En der også kender sig selv, hvor er han selv henne. Når han selv er

mørk, eller om det bliver en dansker. Altså, han skal selv kende sig selv.

Læs alt

Hvem

han er. Hvor er han på vej hen. Hvad er hans baggrund. Og det er det, jeg

føler, der er en gruppe, der har fuldstændig glemt, hvor de er. Og så er der

en

gruppe, der er totalt kulturelle og så tænker man bare. Forstår du, jeg står

midt i det hele, der er ikke nogen. Det er det, der gør det svært.

Speak

: Syddansk Universitet i Odense. Endnu en eksamen i [K]s jagt

på drømmejobbet [klip fra skriftlig eksamen].

[K]

: Jeg er da noget for andre mennesker. Hjælper andre syge

mennesker. Så det, føler jeg virkelig, er mig. Og jeg selv kan udvikle mig

selv

på et højt fagligt plan.

Speak

: [K] er en 23-årig iransk pige, der som medicinstuderende

stormer frem, men når det kommer til at finde en lige så ambitiøs kæreste, er

hun skakmat. I dag er der nemlig langt flere piger end drenge med

indvandrerbaggrund, der tager de lange uddannelser. Det mærker man på

Syddansk

Universitet.

Helle Lykke Nielsen, lektor, Center for Mellemøststudier, SDU, Odense

:

I slutningen af ’90erne begyndte vi at se de første 2. generations unge

i det

hele taget komme ind på vores uddannelser. Og det eksploderede. I år her 5-6

år

efter, der har 75 % af vores studerende på den her årgang haft arabiske

navne.

Speak

: Drømmen om den prestigefyldte karriere har sin pris. En

pris, der handler om at stå mellem to verdener, to kulturer og to samfund.

[K]s

forældre er skilt. I stedet bor hun hos sin farmor i Vollsmose.

[K]

: Når man er vokset op her, så har man både sine forældres

baggrund og kultur, som man skal tage hensyn til. Samtidig som man har det

samfund, man lever i, så skal man også tage hensyn til det. At kombinere de

to

der det er meget vanskeligt. Min farmor har jo helt andre kulturelle

regelsæt.

Dengang da jeg skulle tage i byen, var hun sådan – virkelige meget imod

det

[klip fra diskotek]. Det at tage i byen. Det var virkelig det ultimative. Det

var virkelig noget man fik succes af, og jeg fik en anerkendelse for det.

Indvandrerpiger skal jo være den dydige og den gode pige, der hjælper moren i

køkkenet. Rigtig ordentlig pige, ikke. Jeg følte ikke rigtigt, der var plads

til også at have den anden kultur bag sig også.

Speak

: [K] er opvokset med dansk kultur, men opdraget muslimsk. I

forsøg på at finde sit ståsted har hun forsøgt at leve nøjagtigt som alle

andre

danske piger.

[K]

: Jeg vil helst ikke have mine forældres identitet. Den de gav

mig. Det svar på spørgsmålet om livet. Jeg synes, at det var for gammeldags,

og

jeg tænkte også, når man adopterer den stil, som de kører med.

Speak

: I sommer var den søde studietid tæt på at ende brat.

[K]

: Han var totalt forkert på den. Så det var derfor, jeg tænkte:

”Han og mig. Det passer slet ikke sammen”.

Speak

: Tiden var kommet, hvor forældrene ville have hende gift, og

fætteren i Iran var en oplagt mulighed.

[K]

: Hans krav til mig. Det var godt nok, det der med, at jeg

skulle droppe min uddannelse. At han syntes, at det var bedst, du ved. Jamen,

en god kone, hun er da sådan en, der sidder derhjemme, og koncentrerer sig om

køkkenet og sådan. Åh nej, det er det jo ikke. For mig så betyder uddannelse

det vigtigste. Jeg følte ikke, at jeg havde den frihed, som en kvinde skal

have.

Speak

: Den iranske kultur var for anderledes til [K], og hun afslår

fætteren, selvom forældrene havde håbet på at få hende gift nu.

[K]

: Ja, de var skuffede, men min lykke, den er højere end alt

andet for dem. Så helt klart, så valgte de at acceptere min – hvad skal

man

sige – min værdi.

Interviewer

: Hvor meget accepteret tror du, det er?

H.L.N.

: Så kommer der vel et forsøg til. Det kan godt være, du ikke

ville have fætter Ali i Iran, så ser vi, det er fint. Det må du godt have lov

at bestemme, men så prøver vi en gang til her om et stykke tid, når vi finder

et passende tilbud. Og hvis det heller ikke lykkes, så prøver vi en gang til.

Vi skal nok finde ham.

Speak

: Selvom fætteren ikke var noget for [K], så savner hun i den

grad en kæreste. Men at finde én er for mange ambitiøse indvandrerpiger

næsten

umuligt.

[K]

: Ham, min fyr. Han skal virkelig – den, jeg får på længere sigt

– han skal være en akademiker eller bare have nogle mål med livet. Så,

der er

ikke noget i vejen med at gifte sig med en grønthandler overhovedet, men jeg

tror bare ikke, han vil kunne forstå min hverdag.

Speak

: Som lektor på mellemøststudierne oplever Helle Lykke

Nielsen, at mange indvandrerpiger har svært ved at tale med veninder og

familie

om deres splittelse. I stedet bruger de underviserne.

H.L.N.

: Det er klart, at det er en stor, stor, stor del af de her

pigers liv at blive gift og få børn, fordi det er den måde, de er vokset op

på.

Det er de normer i højere grad, end det er for danske piger. For danske piger

er det også vigtigt at få en kæreste og få børn, men slet, slet ikke på samme

måde, som det er for de her piger.”

Der vises klip, hvor [K]

taler med en anden pige. Udsendelsen fortsætter med samtalen, hvoraf følgende

fremgår:

”Pigen

: Jeg synes, det er svært at finde en, der passer til alle de

krav, man har, fordi man er så kræsen.

[K]

: Ja, det tror jeg også. Jeg tror måske også, at hvis man er

mediciner, så er man måske også lidt mere kræsen.

H.L.N.

: Jo højere uddannet pigen er, jo sværere kan det jo være at

få en kæreste. Både for danske og for mellemøstlige piger. Og de fleste

højtuddannede piger, de vil jo gerne have en kæreste, der er på niveau med

dem

selv. Og for de her indvandrerpiger, hvis de oven i købet vil kombinere det

med, at det er en fra deres egen kultur, som har en uddannelse, der svarer

til

deres egen, så bliver udvalget jo meget småt, kan man sige.

Speak:

[A] er snart færdig med at læse biomedicin. Som mand i en

indvandrerkultur har han meget lettere ved at finde en kæreste end en pige

som [K].

[A], biomediciner, SDU, Odense

: Jeg er ikke i den store sociale

kontrol.

Interviewer

: Som fyr?

[A]

: Som fyr. Som pigerne er. Jeg har det lidt nemmere ved at

overveje mine muligheder og situationer og sådan nogle ting.

Speak

: Den dominerende sociale kontrol i indvandrermiljøet gør, at

pigerne ofte står alene med deres frustrationer.

H.L.N.

: En pige, der har problemer, hvis hun betror sig til nogle

andre inden for samme miljø – piger eller måske i sjældne tilfælde

drenge – så

risikerer hun, at de går hjem og siger det til deres forældre, som så af alle

mulige sindrige kommunikationskanaler kommunikerer det videre til andre. Så

bliver det lige pludselig en nyhed i netværket, og det bryder den pige, som

har

problemer, sig jo ikke om. Så derfor er hun sig meget bevidst, at nogle ting

kan hun fortælle veninderne, og de kan have et tæt forhold på det, men andre

ting skal hun lade være med at fortælle, fordi hun risikerer at få det i

hovedet som en boomerang.

Interviewer

: Er det nemmere at få en dansk kæreste i stedet for?

[A]

: Det er nemmere at få en dansk kæreste, fordi at man ikke skal

forholde sig til så mange kulturelle, traditionelle, religiøse problemer, som

kan opstå.

Speak

: Midt i vadestedet mellem kulturen og den svære kærlighed er

der for [K] og de andre piger ikke plads til at vise de sande følelser.

[K]

: Folk kan ikke se det på én, fordi man må helst ikke vise

sårbarhed for andre mennesker.

Interviewer

: Hvorfor ikke?

[K]

: Jamen, det ved jeg ikke. Det er bare. Det er det samfund, vi

lever i. Sårbarhed er der ikke plads til.

H.L.N.

: De har jo alderen til at skulle giftes og stifte familie,

og det er for nogle af dem ikke noget problem, men for en del af dem et

ganske

stort problem. Og for de værste tilfælde, der ser vi nogle, der i løbet af en

2-3 år, som bliver ganske depressive og kede af det. Og det smitter

selvfølgelig af på studiekompetencerne.

[K]

: Jeg vidste, at de andre også havde det på samme måde, så der

var ikke rigtigt nogen, jeg kunne sådan - Selvfølgelig delte vi vores tanker

og sådan noget, men det var ikke sådan, at jeg kunne få vejledning af dem,

hvad

jeg nu skulle gøre, fordi de var selv i samme situation som mig.

Speak

: [K] har været langt på vej mod kvindefrigørelsen, men

spørgsmålet for hende og de andre ambitiøse indvandrerpiger er, om de kan

frigøre sig fra den kulturelle arv.

H.L.N.

: Nødvendigheden for mange af de her piger på at blive gift

og danne en familie, stifte en familie, er så stærk, at kan de ikke finde én,

der er på niveau med dem selv, så vil de, hvad skal man sige, finde nogle som

er lidt lavere og se, om de kan stille sig tilfreds med det. Fordi det at

skabe

familie har så fantastisk vigtig en funktion. Også for ligesom hvad skal man

sige, tilpasse sig familien og den kultur de kommer fra. Meget, meget mere

vigtigt end det er i en dansk sammenhæng.

Speak

: [K] er begyndt at studere Koranen og føler, hun har mere ro

i sit liv, men den svære kærlighed er stadig et problem, hun ikke kan løse.

[K]

: Jeg føler, at det godt kan være umuligt, men på den anden side

så stoler jeg på, at Gud, han finder en til mig på et tidspunkt, og så må man

bare tage det derfra. Man skal have tålmodighed.

Studievært

: Og 2. Påskedag viser vi et portræt af en anden

indvandrerpige, der har integreret sig mere end [K], og fortæller her

historien, hvad det har fået af store konsekvenser for hende.”

Forud for TV udsendelsen

lagde www.tv2fyn.dk under overskriften

”Gud,

giv mig en klog mand”

følgende tekst på hjemmesiden:

”- Der er ikke noget i vejen

med at gifte sig med en grønthandler. Jeg tror bare ikke, at han vil forstå

min

hverdag, siger iranske [K].

Fanget mellem to kulturer

Tal fra Danmarks Statistik

viser, at de sidste 10 år er der tre gange så mange indvandrer kvinder end

mænd, der tager en bacheloruddannelse på universitetet.

[K] kom til Danmark, da hun

var to. Hun er opvokset med dansk kultur, men er opdraget muslimsk. [K]s

forældre er skilt, og ingen af dem bor i Odense. I stedet bor hun sammen med

sin farmor i Vollsmose.

- Det er svært at kombinere

de to kulturer. På den ene side føler jeg, at det er underligt at skulle gå i

mine forældres fodspor. Jeg synes, at deres identitet er for gammeldags. På

den

anden side skal man i den danske kultur hele tiden ”være på”. Det

er meget

anstrengende, fortæller [K].

Mors gode pige

- En indvandrerpige skal være

den gode, dydige pige, der hjælper moren i køkkenet, siger [K].

Men det kan være svært, når

man samtidig iagttager jævnaldrende danske unge, der går på diskotek og

klæder

sig vestligt.

I sommerferien var [K] med

sine forældre i Teheran for at besøge familien. Under et familiemøde blev et

ægteskab mellem [K] og hendes fætter drøftet.

[K] følte, at den iranske

kultur lå alt for langt væk fra hendes danske livsstil:

- Den iranske kultur er meget

mandsdomineret. Min fætters krav til mig var, at jeg skulle droppe min

medicinuddannelse og gå derhjemme.

[K] valgte at sige nej tak

til fætteren.

Se hvad der videre sker med [K]

i programmet ”Gud, giv mig en klog mand”, der vises på TV 2/FYN 12.

april kl.

19.30.”

Teksten var ledsaget af

billeder af [K] med bl.a. følgende billedtekst:

”23-årige [K] fra Iran kan

ikke finde en kæreste, der er lige så veluddannet som hende selv.”

Til brug for udsendelsen er

der lavet to interviews med [K]. TV 2/FYN har oplyst, at der er ca. 2½ times

råoptagelser.

2. Parternes synspunkter

[K] har indledningsvis

oplyst, at hun har accepteret at medvirke til en reportage vedrørende de

udfordringer,

denne befolkningsgruppe møder på baggrund af forskelle i religiøs og etnisk

baggrund – herunder valg og fravalg hos de kvinder, der berøres heraf.

[K] har

anført, at hendes medvirken er benyttet på en sådan måde, at den fremstår,

som

om hun har villet udtrykke sig mere generelt om, hvad en passende partner

måtte

kunne være for kvinder med anden etnisk baggrund end dansk. Dette er ikke i

overensstemmelse med det, hun har accepteret at deltage i.

[K] har videre anført, at hun

er skildret på en måde, der ikke er i overensstemmelse med faktum eller de

udtalelser, hun har givet eller har accepteret at ville udtrykke.

[K] har endvidere anført, at

udarbejdelsen og beskæringen af reportagematerialet ikke har sammenhæng med

det

tema, hvorom der er givet interview. [K] har herudover anført, at hendes

udtalelser

er anvendt til at understøtte en anden historie, hvorfor der er sket

anvendelse

af afgivne udtalelser helt uden sammenhæng med den faktiske kontekst.

[K] har endelig anført, at

hun ikke har givet samtykke til at anvende filmmaterialet fra interviewet som

stillbilleder på www.tv2fyn.dk, hvorfor hun ønsker film-, tekst- og

billedmateriale fjernet fra hjemmesiden.

TV 2/FYN og www.tv2fyn.dk har

indledningsvis oplyst, at udsendelsen er en del af en miniserie i to afsnit,

der handler om, at flere indvandrerpiger vælger lange uddannelser, hvorfor

det

kan være svært at finde en mand, der er lige så veluddannet som de selv i

deres

eget miljø. Derudover handler udsendelsen om at stå mellem to verdener og om

at

finde sin egen identitet.

TV 2/FYN og www.tv2fyn.dk har

anført, at man forud for interviewene informerede [K] om udsendelsens temaer

-

herunder den svære kærlighed, forældre og identitet - og om, at råmaterialet

blev klippet ned. TV 2/FYN og www.tv2fyn.dk har videre anført, at [K] blev

tilbudt at gennemse programmet, før det blev sendt – dog uden

redigeringsret,

hvilket hun ikke ønskede at gøre brug af.

TV 2/FYN og www.tv2fyn.dk har

herudover anført, at det er normal procedure, at TV stationer laver

programomtale

på deres hjemmesider med billeder og tekst. Det oplyses videre, at TV 2/FYNs

udsendelser er tilgængelige på www.tv2regionerne.dk et år efter, at de er

udsendt.

3. Pressenævnets afgørelse og begrundelse

:

I sagens behandling har

følgende nævnsmedlemmer deltaget:

Axel Kierkegaard, Bo

Maltesen, Lene Sarup og Ole Askvig.

Parterne har over for

Pressenævnet afgivet modstridende oplysninger om, hvorvidt [K] var korrekt

informeret om indslagets indhold og vinkel på tidspunktet for gennemførelsen

af

interviewene. På grund af de begrænsende muligheder for at føre bevis for

Nævnet kan dette ikke afgøre, hvilken forklaring, der er den rigtige.

Pressenævnet har endvidere

ikke mulighed for at gennemse råbånd optaget til brug for indslaget.

Nævnet finder, at [K]s udtalelser i indslaget

fremstår som hendes personlige vurdering af en passende partner for hende, og

Nævnet udtaler ikke kritik af det bragte.

Pressenævnet finder, at

offentliggørelsen af stillbilleder og tekstmateriale i forbindelse med en TV

udsendelse er en sædvanlig praksis, og Nævnet udtaler ikke kritik af, at

www.tv2fyn.dk lagde materialet ud på hjemmesiden uden [K]s samtykke.

Pressenævnet finder, at der

heller ikke i øvrigt er grundlag for at udtale kritik i sagerne.

Afgjort 23. august 2006.

Lignende dokumenter