Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af arbejdsmarkedsbidrag for personer under 18 år
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 20. april 1999 af Kim Behnke (FP),
Tom Behnke (FP), Thorkild B. Fransgaard (FP) og
Christian Jensen (FP)
Forslag til folketingsbeslutning
om afskaffelse af arbejdsmarkedsbidrag for personer under
18 år
Folketinget pålægger regeringen at
fremsætte lovforslag, der gør, at personer under 18 år
ikke skal betale arbejdsmarkedsbidrag.
Bemærkninger til forslaget
Når personer under 18 år er
på arbejdsmarkedet, så betaler de, ligesom alle andre, et
arbejdsmarkedsbidrag (bruttoskat) på nu otte procent.
I modsætning til resten af arbejdsmarkedet har
skatteydere under 18 år dog ingen glæde af de helt specifikke
ydelser, som bruttoskatten, jf. loven herom, går til.
Det er forslagsstillernes opfattelse, at der skal
være en sammenhæng i tingene. Det vil sige, at hvis man betaler
til noget konkret, så skal det være sådan, at man under de
rette forudsætninger kan få glæde af det.
Det er ikke tilfældet for de unge i forbindelse med
arbejdsmarkedsbidraget - de har byrderne, men ingen mulighed for at få
del i glæderne før nogle år senere.
At der ikke blot er tale om et fantasiproblem ses blandt
andet af, at utilfredsheden udmøntede sig i et konkret forslag til
Børneparlamentet, da det var samlet i Folketinget den 22. marts 1999,
nemlig BP-Lovforslag nr. L 40, Forslag til lov om afskaffelse af
arbejdsmarkedsbidrag.
Bemærkningerne til BP-L 40 var:
»
Læs alt
Vores
begrundelse for at vi har lavet dette lovforslag er, at vi synes det er
uretfærdigt og uacceptabelt, at unge under 18 år er tvunget til
at betale arbejdsmarkedsbidrag, da unge ikke får penge af staten,
når de er arbejdsløse.
Desuden er lønninger i forvejen så lave for
unge, at arbejdsmarkedsbidraget på 9 pct. er en alt for stor del af
deres løn.
«
Ganske kort og præcist formuleret.
Stillerne af nærværende beslutningsforslag vil
dog uddybe argumenterne yderligere samt tilføje nogle ekstra
argumenter.
Forslagsstillerne har bedt finansministeren svare
på, hvilke af de formål, arbejdsmarkedsfondens penge går
til, som personer under 18 år kan få del i
(spørgsmål nr. S 1583, jf. Folketingstidende FF 5266).
Finansministeren svarede:
»
Arbejdsmarkedsbidraget blev indført med virkning fra 1994 som
led i skattereformen »Ny kurs mod bedre tider «. Indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget
var forudsætningen for at opnå lavere person- og marginalskatter,
som kommer alle til gode, uanset alder.
Den danske velfærdsmodel bygger på et
grundlæggende princip om, at man er forsikret mod begivenheder, der
f.eks. medfører, at man må forlade arbejdsmarkedet eller man
bliver syg. I tilfælde af, at man f.eks. mister sit arbejde, da kan man
modtage arbejdsløshedsunderstøttelse eller kontanthjælp,
mens man eksempelvis ved tab af erhvervsevne er sikret førtidspension.
Det samme princip gælder for sundhedssystemet, idet man ved sygdom har
krav på behandling, herunder på sygehuse.
»Forsikringspræmien« for disse ydelser er betaling af de lovbestemte
skatter og afgifter, herunder arbejdsmarkedsbidraget.
Samme princip gælder for folkepensionen. Personer
betaler deres skat gennem et arbejdsliv ud fra en forventning om at
være sikret en folkepension - finansieret af fremtidens skatteydere
ved pensionsalderen.
Alternativet til dette system ville være, at
personer - alt efter økonomisk formåen - selv skulle betale
deres folkepension, sygehusophold mv.
Som ved forsikringer på det private marked
gælder der, at såfremt man f.eks. ikke mister sit arbejde eller
sin arbejdsevne, da modtager man ikke
arbejdsløshedsunderstøttelse eller førtidspension.
Tilsvarende gælder, at såfremt man ikke bliver syg, da
udløses
»sygdomsforsikringen« ikke.
Ud fra denne tankegang er det forkert, som anført i
begrundelsen for spørgsmålet, at unge under 18 år bidrager
til noget,
»de ikke
får noget ud af«.
Unge under 18 år er - som alle andre - dækket af
velfærdssamfundets »forsikringsordninger « og er derfor også forpligtet til at betale skat og
arbejdsmarkedsbidrag af arbejdsindkomst.«
Vi er dermed inde på baggrunden for
bruttoskattens opståen, og går man tilbage til det oprindelige
lovforslag (Forslag til lov om arbejdsmarkedsfonde (lovforslag nr. L 326,
1992-93)), står der som noget af det første i
bemærkningerne, at:
»I lovforslaget foreslås det at udskille statens udgifter til
arbejdsmarkedet i tre enheder og at finansiere disse enheders aktiviteter
helt eller delvis med øremærkede arbejdsmarkedsbidrag.«
(Folketingstidende 1992-93, tillæg A 10299).
Det fremgår meget tydeligt allerede her, ligesom det
gør det i Forslag til Finanslov 1999 § 34, at det er nogle helt
specifikke formål, pengene skal gå til. Det ligger også
implicit i den citerede bemærkning, at det kan godt være, at der
skal trækkes penge fra de almindelige indkomstskatter til at
dække udgifterne, men under ingen omstændigheder skal penge
opkrævet som arbejdsmarkedsbidrag gå til andet end de konkrete
funktioner.
Derfor er det også absolut forkert, når
finansministeren i sin besvarelse af spørgsmål nr. S 1583, jf.
ovenfor, inddrager områder som folkepension og sygehusophold - de har
intet med sagen at gøre.
Det, der derimod er tale om, er, at man har udskilt en
lang række offentlige funktioner, tidligere finansieret over den
almindelige indkomstskat, og lavet en konkret tvungen brugerbetaling for
disse områder. En brugerbetaling skal selvsagt kun betales af
ordningernes brugere, altså i dette tilfælde af personer på
arbejdsmarkedet, som er over 18 år.
Man kan så diskutere frem og tilbage, hvorvidt det i
dag har karakter af en almindelig skat - bruttoskat frem for
brugerbetaling, men her må man igen tage udgangspunkt i de
formålserklæringer, som blev fremsat i forbindelse med
arbejdsmarkedsbidragenes tilbliven - og dér benægtede regeringen
på det skarpeste, at der skulle være tale om en bruttoskat.
Endvidere argumenterer finansministeren med, at der er
tale om en forsikringsordning med arbejdsmarkedsbidraget. Hvis det er, hvad
der er tale om, så må det vel også være muligt at
melde fra til den forsikringsordning - sådan er det med alle de
forsikringer, personer i det hele taget tegner - og der er ikke et eneste
»forsikrings«
-element i arbejdsmarkedsbidragsordningen, som man ikke ville kunne forsikre
sig mod hos et privat forsikringsselskab.
Derfor, hvis man taler om forsikring frem for tvungen
brugerbetaling, så må borgerne vel også selv bestemme,
hvilket (om noget) forsikringsselskab man ønsker at bruge - og
næppe ret mange ville forsikre sig, hvis de ikke kan få nogen
erstatning udbetalt, hvis de får brug for det.
Ministeren undlod meget generøst i sit svar
på spørgsmål nr. S 1583, jf. ovenfor, at give et konkret
svar på det stillede spørgsmål om, hvilke ordninger under
arbejdsmarkedsfonden man kan få hjælp fra, hvis man er under 18
år. Forslagsstillerne kan alene opfatte det som en bekræftelse af
formodningen om, at personer under 18 år ikke kan få hjælp
fra disse ordninger.
Som svar på spørgsmål om, hvor meget
det vil koste statskassen, hvis alle personer under 18 år ikke skal
betale bruttoskat (spørgsmål nr. S 569, jf. Folketingstidende FF
2339) svarede skatteministeren, at reduktionen af arbejdsmarkedsbidraget
ville udgøre ca. 240 mio. kr., mens forøgelsen af
indkomstskatten ville være ca. 55 mio. kr. Tallene er ifølge
svaret fremkommet ved hjælp af nogle lovmodelberegninger og er
således ikke 100 pct. præcise. Provenutabet vil beløbe sig
til ca. 185 mio. kr., der givet alle vil gå til forbrug, hvorved
statskassen yderligere vil hente penge ind fra moms og de mange andre
afgifter. Løseligt anslået vil provenutabet nok være noget
tættere på 100 mio. kr.
Det provenutab, der måtte vise sig, vil
Fremskridtspartiet selvfølgelig gerne anvise mulighed for at finde
på andre konti.
I svaret på spørgsmål nr. S 569, jf.
ovenfor, kom skatteministeren ind på, at hele provenuet ved
indførelsen af arbejdsmarkedsbidraget blev brugt til at nedsætte
indkomstskatten, og at han derfor ikke mente, det ville være rimeligt,
om nogle blev fritaget for at betale arbejdsmarkedsbidrag.
Forslagsstillerne finder det dog noget ved siden af at
bruge dette argument. Her har man for en gangs skyld lavet brugerbetaling
på et område - og brugt provenuet til at sænke skatten med,
så skal der selvfølgelig også være en gevinst til
dem, der ikke får andel i goderne - i dette tilfælde personer
under 18 år.
Derfor skal Fremskridtspartiet anbefale regeringen at
fremsætte lovforslag om at afskaffe arbejdsmarkedsbidraget for dem, der
ikke kan få gavn af det, altså personer under 18 år.
Skriftlig fremsættelse
Kim Behnke
(FP):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af
arbejdsmarkedsbidrag for personer under 18 år.
(Beslutningsforslag nr. B 130).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om fortsættelse af det toldfri salg Retsinformation · 18. december 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om studerendes ret til skattefradrag for befordring Retsinformation · 14. oktober 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af beskatning for arbejdsgiverbetalte behandlinger af medarbejdere Retsinformation · 29. oktober 1998
- Forslag til folketingsbeslutning om hastebehandling i Arbejdsskadestyrelsen af visse sager Retsinformation · 23. marts 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om inddragelse af pension for alle domsanbragte pensionsmæssig ligestilling af domsanbragte Retsinformation · 9. februar 1999
- 1997 BSF 38 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STOP FOR STORKONFLIKTEN 1998 Retsinformation · 30. april 1998