Forslag til folketingsbeslutning om fortsættelse af det toldfri salg
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 18. december 1998 af Kim Behnke (FP),
Tom Behnke (FP), Thorkild B. Fransgaard (FP) og
Kirsten Jacobsen (FP)
Forslag til folketingsbeslutning
om fortsættelse af det toldfri salg
Folketinget pålægger regeringen at arbejde
positivt for en forlængelse af det toldfri salg ved rejse mellem Den
Europæiske Unions lande på følgende måde:
Regeringen skal i samarbejdet med de øvrige EU-lande arbejde
positivt for, at det toldfri salg for rejsende mellem EU-landene
forlænges i op til 5 år.
Regeringen forpligter sig til at afstå fra at blokere for en
afgørelse i Ministerrådet, der indebærer, at det toldfri
salg kan forlænges.
Regeringen gennemfører en ny realistisk undersøgelse
af, hvor mange arbejdspladser der vil gå tabt i Danmark som
følge af, at det toldfri salg afvikles.
Bemærkninger til forslaget
Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at det
er nødvendigt at sikre en forlængelse af det toldfri salg for
rejsende mellem EU-landene.
Da EF/EU i 1991 traf beslutning om at stoppe det toldfri
salg 1. juli 1999, var der to forudsætninger, som blev lagt til
grund.
For det første var det vurderingen, at
medlemslandenes afgiftsniveauer ville være udlignet på
tidspunktet for stop for det toldfri salg. Det er imidlertid ikke
tilfældet - tværtimod. Danmark er et af de lande, som har
særlig høje afgifter på tobak og alkohol. Det lå
desuden i forudsætningerne, at når medlemslandenes afgiftspolitik
Læs alt
var harmoniseret, så ville der kunne foregå fri handel over
landegrænserne med de afgiftsbelagte varer. Det er heller ikke
tilfældet. Den danske regering kæmper derimod fortsat for at
opretholde begrænsninger på, hvor meget danske rejsende må
hjemtage fra rejse i andre EU-lande. Denne forudsætning er derfor
heller ikke opfyldt.
For det andet var det planen, at der skulle foretages en
grundig undersøgelse af de beskæftigelsesmæssige
konsekvenser af afskaffelsen af det toldfri salg. Den undersøgelse er
aldrig blevet lavet. Derfor har vi kun de uafhængige vurderinger af
beskæftigelseseffekten. Der er tale om et tab af arbejdspladser
på mellem 130.000 og 150.000 i EU-landene. Heraf vil der antagelig
blive tabt 8.000-9.000 arbejdspladser i Danmark alene.
I en misforstået kampagne
+udregnede* Skatteministeriet i
Danmark (Skatteministeriets notat fra december 1997: +Vurdering af virkningerne af
ophør af afgiftsfri handel for rejsende mellem Danmark og EU-lande 1.
juli 1999 *), at vi i Danmark slet ikke vil tabe arbejdspladser, men få
arbejdspladser ud af projektet!
Det er nu blevet et selvmål uden lige, eftersom man
i EU-systemet så har fjernet Danmark fra listen over lande, der kan
få kompensation for de tabte arbejdspladser!
Imidlertid er hele kompensationsspørgsmålet
absurd. Man bruger enorme kræfter og midler på at skabe nye
arbejdspladser i EU's medlemslande med den ene hånd. Og lukker 150.000
arbejdspladser med den anden hånd.
Regeringen skal derfor arbejde positivt for at få
det toldfri salg forlænget - i op til 5 år. Derudover må vi
have sikkerhed for, at regeringen ikke bringer Danmark i den situation, at
der er en 14 1-situation i EU, hvor Danmark er eneste land, der er modstander
af en forlængelse. Dette beslutningsforslag skal pålægge
regeringen at ændre politik på området.
Ved Europa-Kommissionens forslag om det indre marked fra
1985/86 var det toldfri salg mellem EU-landene forudsat at blive bragt til
ophør ved etableringen af det indre marked 1. januar 1993. Det ligger
i selve ideen om et indre marked, at der ikke må eksistere told- og
afgiftsbarrierer mellem landene. Når EF/EU skal fungere som et
fælles marked, bør afgiftsfri handel ikke finde sted. Efter
folkeafstemningen om Fællesakten (det indre marked) i 1986 har den
danske befolkning i princippet med klart flertal stemt for enhedsmarkedet og
dets logiske konsekvens: afskaffelsen af grænserne for varernes frie
udveksling mellem landene.
Imidlertid blev fristen for afviklingen af toldfrit salg
skudt frem til 1. juli 1999. Beslutningen herom blev vedtaget med
enstemmighed af EU-landene.
I mellemtiden har særinteresserne mobiliseret til
fordel for det afgiftsfrie salg. Som musen, når katten er ude,
løber lobbyisterne stormløb mod EU-landene for at få en
yderligere forlængelse af det afgiftsfrie salg. Arbejdspladserne
løber op i hundredtusinder på europæisk plan. Men den
danske regering ønsker fortsat afskaffelsen fastholdt.
Skatteministeriet har i det ovenfor nævnte notat
vurderet virkningerne af afskaffelsen af det afgiftsfri salg. Der
fremføres grundliggende to argumenter: er økonomisk og et
principielt.
Det økonomiske argument angår statens
indtægter og beskæftigelsen, jf. notatets side 9, sidste afsnit:
+Hovedkonklusionen er, at afskaffelsen af den afgiftsfrie handel vil
være gavnlig for dansk økonomi*, mener Skatteministeriet og
videre + Umiddelbart vil statens indtægter stige med omkring 1¼ mia. kr.,
mens betalingsbalancen vil blive forbedret med ca. 0,7 mia. kr.*
Med hensyn til beskæftigelsen er
Skatteministeriets beregninger også optimistiske, jf. notatets side 9,
sidste afsnit;
+Umiddelbart vil beskæftigelsen blive forringet med ca. 1.800
fuldtidsbeskæftigede, heraf ca. 1.400 ansatte i lufthavne og på
færger*. Men da det samlet vil give flere indtægter i statskassen,
ifølge Skatteministeriet, bliver nettoresultatet +en
beskæftigelsesgevinst på ca. 500 mand *.
Skatteministeriets økonomiske beregninger er rene
terningkast. De bygger på den forudsætning, at danskerne
forbruger nogenlunde konstant. Hvis det toldfri salg afskaffes, vil de derfor
lægge indkøbene lokalt i landet. Men der kan intet vides om,
hvorvidt danskerne vil købe det samme, som de i dag gør
toldfrit. Med sund fornuft kan der sættes alvorlige
spørgsmålstegn ved Skatteministeriets forudsætninger.
Mon ikke mange af termorockerne og svipturspensionisterne
netop køber toldfrit, fordi det er billigt. Og mon ikke forbruget mere
er en funktion af prisen end af deres behov. Pengene ligger lidt
løsere i lommerne, når vi står i den toldfri forretning og
skal på ferie eller hjem. Så køber vi den whisky eller
cognac, som koster et alt for svimlende beløb i det lokale
supermarked. Måske køber vi også et bedre mærke, end
vi ville have gjort, hvis der var fuld afgift.
Hvor meget af det nuværende forbrug af spiritus og
cigaretter, som ville fastholdes med fulde afgifter, er vel vanskeligt at
vide noget om. For det forudsætter, at vi kender alle de toldfrie
forbrugeres indkøbsvaner. Der kan derfor rettes ganske
ræsonnable indvendinger mod Skatteministeriets økonomiske
beregninger.
Mere principielt argumenterer Skatteministeriet for, at
det toldfri salg repræsenterer
+et indirekte
statstilskud *, og at det er +urimeligt ud fra et fordelingsmæssigt
synspunkt *, jf. notatets side 10, 5. og sidste afsnit. Det toldfri salg
begunstiger selvfølgelig rejsebranchen, når der i forbindelse
med charterferier og udlandsrejser bliver mulighed for billige indkøb.
Men om det er rimeligt eller urimeligt, afhænger af de
rimelighedsbetragtninger, der lægges til grund.
Skatteministeriet opererer ud fra en forudsætning
om, at det naturlige og rigtige er enheden i Europa. Det indre marked skal
skånselsløst gennemføres, og derfor bliver grænser
mellem landene en torn i øjet. Grænser bliver
konkurrenceforvridende, usaglige og fordomsfulde lige så snart, enheden
defineres som europæisk.
Sagen om det toldfri salg er ikke kun en sag om
pensionisters mulighed for billige busture til Weihnachtsmarkt i Rostock
eller Lübeck, selv om det sikkert for mange er anstødsstenen.
Nej, sagen har langt større principielle momenter. For EU skal enheden
tvinges igennem. Den repræsenterer for systemet det rationelle og
fornuftige. For den må pensionisters oplevelser vige.
Og selv hvis Skatteministeriets beregninger var korrekte
og de tabte arbejdspladser ville blive erstattet af flere nye, er det
så alligevel rimeligt direkte at gøre en lang række
mennesker arbejdsløse som en direkte konsekvens af afskaffelsen selv
om det på lang sigt og for landet som helhed virker befordrende for
beskæftigelsen? Hvilken glæde har de 700 mennesker i Rødby
på Lolland, som mister deres arbejde, af at få at vide, at nye
job skabes andetsteds? For på Lolland er det så godt som umuligt
at få noget andet.
Når enheden i EU skal gennemføres, bliver
konsekvenserne for de enkelte mennesker barbariske. Men de skal bare
lære at indse, at for helheden og på lang sigt bliver det bedst
for os alle. Det minder i uhyggelig grad om den indoktrinering, som
Østlandene forførte deres befolkninger med: socialismen
fungerer måske ikke så godt lige nu, men om hundrede år
bliver alting godt!
Sagen om det toldfri salg, som i sig selv kan synes
harmløs, bør bruges til en grundigere debat i Danmark om, hvad
det er, vi vil med EU. Skal idealet være som i USA, hvor det indre
marked fungerer mellem de 52 stater? Ville EU overhovedet tillade de
variationer, som der er i USA, hvor visse stater lever af yderst lempelige
skatteregler f.eks. med hensyn til spil? Tænk på Las Vegas i
Nevada, der stort set lever af afgiftsmæssig
+dumping* på spilleautomater og
rouletteborde.
Der er derfor god grund til at vedtage en
fortsættelse af det toldfri salg.
Spørger man regeringen, hvilke regler der skal
gælde, når det toldfri salg ikke længere findes, så
er svaret bekymrende. Man har endnu ikke styr på, hvordan man skal
afregne afgifter, når fly flyver mellem EU-lufthavne, og hvordan
færger skal opkræve moms og afgifter ved sejlads mellem EU-lande.
For slet ikke at nævne det forhold, hvor et fly eller en færge
også har havn uden for EU, så går der virkelig bureaukrati
i afgiftsreglerne. Det er ikke rimeligt at påbyde rederier og
luftfartsselskaber, at de skal administrere nye uadministrerbare
afgiftsregler. Rederiet Easy Line, der sejler på
Østersøen mellem Gedser og Rostock, vil blive pålagt at
opkræve fire forskellige afgiftssatser på en tur frem og tilbage.
Der skal afregnes moms ud fra den havn, færgen sejler fra, og der skal
afregnes punktafgifter fra det territorialfarvand, færgen befinder sig
i. Det giver fire forskellige priser!
Som konsekvens heraf har enkelte charterselskaber bebudet
i pressen, at de vil flytte deres indkøb og lagre til det EU-land,
hvor der er lavest afgiftsberegning. Men er det virkelig en holdbar
løsning - set med danske øjne?
Der er mange gode grunde til at forlænge det toldfri
salg. Sagen er af regeringen og pressen blevet udråbt som en
populistisk sag. Men forholdet er, at sagen om det toldfri salg er et godt
eksempel på, hvordan en sag bliver ødelagt af EU-systemet og de
enkelte landes fortsat høje afgiftspolitik. Når danskere i
tusindvis drager mod de toldfri butikker, så skyldes det udelukkende,
at den danske afgiftspolitik gør, at folk søger efter hver
eneste mulighed for at opnå en lille
skatte-/afgiftsbesparelse.
Skriftlig fremsættelse
Kim Behnke
(FP):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om fortsættelse
af det toldfri salg.
(Beslutningsforslag nr. B 71).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige
behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til folketingsbeslutning om skærpelse af visse bestyrelsesmedlemmers og direktørers ansvar Retsinformation · 4. februar 1999
- Forslag til Lov om afholdelse af vejledende folkeafstemning om Danmarks udlændingepolitik Retsinformation · 5. marts 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om hastebehandling i Arbejdsskadestyrelsen af visse sager Retsinformation · 23. marts 1999
- Forslag til folketingsbeslutning Om etablering af hospitalsskibet »Jutlandia II« Retsinformation · 20. april 1999
- Forslag til Lov om ændring af lov om planlægning Retsinformation · 2. februar 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om inddragelse af pension for alle domsanbragte pensionsmæssig ligestilling af domsanbragte Retsinformation · 9. februar 1999