Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om fortsættelse af det toldfri salg

1998/1 BSF 71Beslutningsforslag som fremsatFolketinget18. december 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 18. december 1998 af Kim Behnke (FP),

Tom Behnke (FP), Thorkild B. Fransgaard (FP) og

Kirsten Jacobsen (FP)

Forslag til folketingsbeslutning

om fortsættelse af det toldfri salg

Folketinget pålægger regeringen at arbejde

positivt for en forlængelse af det toldfri salg ved rejse mellem Den

Europæiske Unions lande på følgende måde:

Regeringen skal i samarbejdet med de øvrige EU-lande arbejde

positivt for, at det toldfri salg for rejsende mellem EU-landene

forlænges i op til 5 år.

Regeringen forpligter sig til at afstå fra at blokere for en

afgørelse i Ministerrådet, der indebærer, at det toldfri

salg kan forlænges.

Regeringen gennemfører en ny realistisk undersøgelse

af, hvor mange arbejdspladser der vil gå tabt i Danmark som

følge af, at det toldfri salg afvikles.

Bemærkninger til forslaget

Det er Fremskridtspartiets opfattelse, at det

er nødvendigt at sikre en forlængelse af det toldfri salg for

rejsende mellem EU-landene.

Da EF/EU i 1991 traf beslutning om at stoppe det toldfri

salg 1. juli 1999, var der to forudsætninger, som blev lagt til

grund.

For det første var det vurderingen, at

medlemslandenes afgiftsniveauer ville være udlignet på

tidspunktet for stop for det toldfri salg. Det er imidlertid ikke

tilfældet - tværtimod. Danmark er et af de lande, som har

særlig høje afgifter på tobak og alkohol. Det lå

desuden i forudsætningerne, at når medlemslandenes afgiftspolitik

Læs alt

var harmoniseret, så ville der kunne foregå fri handel over

landegrænserne med de afgiftsbelagte varer. Det er heller ikke

tilfældet. Den danske regering kæmper derimod fortsat for at

opretholde begrænsninger på, hvor meget danske rejsende må

hjemtage fra rejse i andre EU-lande. Denne forudsætning er derfor

heller ikke opfyldt.

For det andet var det planen, at der skulle foretages en

grundig undersøgelse af de beskæftigelsesmæssige

konsekvenser af afskaffelsen af det toldfri salg. Den undersøgelse er

aldrig blevet lavet. Derfor har vi kun de uafhængige vurderinger af

beskæftigelseseffekten. Der er tale om et tab af arbejdspladser

på mellem 130.000 og 150.000 i EU-landene. Heraf vil der antagelig

blive tabt 8.000-9.000 arbejdspladser i Danmark alene.

I en misforstået kampagne

+udregnede* Skatteministeriet i

Danmark (Skatteministeriets notat fra december 1997: +Vurdering af virkningerne af

ophør af afgiftsfri handel for rejsende mellem Danmark og EU-lande 1.

juli 1999 *), at vi i Danmark slet ikke vil tabe arbejdspladser, men få

arbejdspladser ud af projektet!

Det er nu blevet et selvmål uden lige, eftersom man

i EU-systemet så har fjernet Danmark fra listen over lande, der kan

få kompensation for de tabte arbejdspladser!

Imidlertid er hele kompensationsspørgsmålet

absurd. Man bruger enorme kræfter og midler på at skabe nye

arbejdspladser i EU's medlemslande med den ene hånd. Og lukker 150.000

arbejdspladser med den anden hånd.

Regeringen skal derfor arbejde positivt for at få

det toldfri salg forlænget - i op til 5 år. Derudover må vi

have sikkerhed for, at regeringen ikke bringer Danmark i den situation, at

der er en 14 1-situation i EU, hvor Danmark er eneste land, der er modstander

af en forlængelse. Dette beslutningsforslag skal pålægge

regeringen at ændre politik på området.

Ved Europa-Kommissionens forslag om det indre marked fra

1985/86 var det toldfri salg mellem EU-landene forudsat at blive bragt til

ophør ved etableringen af det indre marked 1. januar 1993. Det ligger

i selve ideen om et indre marked, at der ikke må eksistere told- og

afgiftsbarrierer mellem landene. Når EF/EU skal fungere som et

fælles marked, bør afgiftsfri handel ikke finde sted. Efter

folkeafstemningen om Fællesakten (det indre marked) i 1986 har den

danske befolkning i princippet med klart flertal stemt for enhedsmarkedet og

dets logiske konsekvens: afskaffelsen af grænserne for varernes frie

udveksling mellem landene.

Imidlertid blev fristen for afviklingen af toldfrit salg

skudt frem til 1. juli 1999. Beslutningen herom blev vedtaget med

enstemmighed af EU-landene.

I mellemtiden har særinteresserne mobiliseret til

fordel for det afgiftsfrie salg. Som musen, når katten er ude,

løber lobbyisterne stormløb mod EU-landene for at få en

yderligere forlængelse af det afgiftsfrie salg. Arbejdspladserne

løber op i hundredtusinder på europæisk plan. Men den

danske regering ønsker fortsat afskaffelsen fastholdt.

Skatteministeriet har i det ovenfor nævnte notat

vurderet virkningerne af afskaffelsen af det afgiftsfri salg. Der

fremføres grundliggende to argumenter: er økonomisk og et

principielt.

Det økonomiske argument angår statens

indtægter og beskæftigelsen, jf. notatets side 9, sidste afsnit:

+Hovedkonklusionen er, at afskaffelsen af den afgiftsfrie handel vil

være gavnlig for dansk økonomi*, mener Skatteministeriet og

videre + Umiddelbart vil statens indtægter stige med omkring 1¼ mia. kr.,

mens betalingsbalancen vil blive forbedret med ca. 0,7 mia. kr.*

Med hensyn til beskæftigelsen er

Skatteministeriets beregninger også optimistiske, jf. notatets side 9,

sidste afsnit;

+Umiddelbart vil beskæftigelsen blive forringet med ca. 1.800

fuldtidsbeskæftigede, heraf ca. 1.400 ansatte i lufthavne og på

færger*. Men da det samlet vil give flere indtægter i statskassen,

ifølge Skatteministeriet, bliver nettoresultatet +en

beskæftigelsesgevinst på ca. 500 mand *.

Skatteministeriets økonomiske beregninger er rene

terningkast. De bygger på den forudsætning, at danskerne

forbruger nogenlunde konstant. Hvis det toldfri salg afskaffes, vil de derfor

lægge indkøbene lokalt i landet. Men der kan intet vides om,

hvorvidt danskerne vil købe det samme, som de i dag gør

toldfrit. Med sund fornuft kan der sættes alvorlige

spørgsmålstegn ved Skatteministeriets forudsætninger.

Mon ikke mange af termorockerne og svipturspensionisterne

netop køber toldfrit, fordi det er billigt. Og mon ikke forbruget mere

er en funktion af prisen end af deres behov. Pengene ligger lidt

løsere i lommerne, når vi står i den toldfri forretning og

skal på ferie eller hjem. Så køber vi den whisky eller

cognac, som koster et alt for svimlende beløb i det lokale

supermarked. Måske køber vi også et bedre mærke, end

vi ville have gjort, hvis der var fuld afgift.

Hvor meget af det nuværende forbrug af spiritus og

cigaretter, som ville fastholdes med fulde afgifter, er vel vanskeligt at

vide noget om. For det forudsætter, at vi kender alle de toldfrie

forbrugeres indkøbsvaner. Der kan derfor rettes ganske

ræsonnable indvendinger mod Skatteministeriets økonomiske

beregninger.

Mere principielt argumenterer Skatteministeriet for, at

det toldfri salg repræsenterer

+et indirekte

statstilskud *, og at det er +urimeligt ud fra et fordelingsmæssigt

synspunkt *, jf. notatets side 10, 5. og sidste afsnit. Det toldfri salg

begunstiger selvfølgelig rejsebranchen, når der i forbindelse

med charterferier og udlandsrejser bliver mulighed for billige indkøb.

Men om det er rimeligt eller urimeligt, afhænger af de

rimelighedsbetragtninger, der lægges til grund.

Skatteministeriet opererer ud fra en forudsætning

om, at det naturlige og rigtige er enheden i Europa. Det indre marked skal

skånselsløst gennemføres, og derfor bliver grænser

mellem landene en torn i øjet. Grænser bliver

konkurrenceforvridende, usaglige og fordomsfulde lige så snart, enheden

defineres som europæisk.

Sagen om det toldfri salg er ikke kun en sag om

pensionisters mulighed for billige busture til Weihnachtsmarkt i Rostock

eller Lübeck, selv om det sikkert for mange er anstødsstenen.

Nej, sagen har langt større principielle momenter. For EU skal enheden

tvinges igennem. Den repræsenterer for systemet det rationelle og

fornuftige. For den må pensionisters oplevelser vige.

Og selv hvis Skatteministeriets beregninger var korrekte

og de tabte arbejdspladser ville blive erstattet af flere nye, er det

så alligevel rimeligt direkte at gøre en lang række

mennesker arbejdsløse som en direkte konsekvens af afskaffelsen selv

om det på lang sigt og for landet som helhed virker befordrende for

beskæftigelsen? Hvilken glæde har de 700 mennesker i Rødby

på Lolland, som mister deres arbejde, af at få at vide, at nye

job skabes andetsteds? For på Lolland er det så godt som umuligt

at få noget andet.

Når enheden i EU skal gennemføres, bliver

konsekvenserne for de enkelte mennesker barbariske. Men de skal bare

lære at indse, at for helheden og på lang sigt bliver det bedst

for os alle. Det minder i uhyggelig grad om den indoktrinering, som

Østlandene forførte deres befolkninger med: socialismen

fungerer måske ikke så godt lige nu, men om hundrede år

bliver alting godt!

Sagen om det toldfri salg, som i sig selv kan synes

harmløs, bør bruges til en grundigere debat i Danmark om, hvad

det er, vi vil med EU. Skal idealet være som i USA, hvor det indre

marked fungerer mellem de 52 stater? Ville EU overhovedet tillade de

variationer, som der er i USA, hvor visse stater lever af yderst lempelige

skatteregler f.eks. med hensyn til spil? Tænk på Las Vegas i

Nevada, der stort set lever af afgiftsmæssig

+dumping* på spilleautomater og

rouletteborde.

Der er derfor god grund til at vedtage en

fortsættelse af det toldfri salg.

Spørger man regeringen, hvilke regler der skal

gælde, når det toldfri salg ikke længere findes, så

er svaret bekymrende. Man har endnu ikke styr på, hvordan man skal

afregne afgifter, når fly flyver mellem EU-lufthavne, og hvordan

færger skal opkræve moms og afgifter ved sejlads mellem EU-lande.

For slet ikke at nævne det forhold, hvor et fly eller en færge

også har havn uden for EU, så går der virkelig bureaukrati

i afgiftsreglerne. Det er ikke rimeligt at påbyde rederier og

luftfartsselskaber, at de skal administrere nye uadministrerbare

afgiftsregler. Rederiet Easy Line, der sejler på

Østersøen mellem Gedser og Rostock, vil blive pålagt at

opkræve fire forskellige afgiftssatser på en tur frem og tilbage.

Der skal afregnes moms ud fra den havn, færgen sejler fra, og der skal

afregnes punktafgifter fra det territorialfarvand, færgen befinder sig

i. Det giver fire forskellige priser!

Som konsekvens heraf har enkelte charterselskaber bebudet

i pressen, at de vil flytte deres indkøb og lagre til det EU-land,

hvor der er lavest afgiftsberegning. Men er det virkelig en holdbar

løsning - set med danske øjne?

Der er mange gode grunde til at forlænge det toldfri

salg. Sagen er af regeringen og pressen blevet udråbt som en

populistisk sag. Men forholdet er, at sagen om det toldfri salg er et godt

eksempel på, hvordan en sag bliver ødelagt af EU-systemet og de

enkelte landes fortsat høje afgiftspolitik. Når danskere i

tusindvis drager mod de toldfri butikker, så skyldes det udelukkende,

at den danske afgiftspolitik gør, at folk søger efter hver

eneste mulighed for at opnå en lille

skatte-/afgiftsbesparelse.

Skriftlig fremsættelse

Kim Behnke

(FP):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om fortsættelse

af det toldfri salg.

(Beslutningsforslag nr. B 71).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige

behandling.

Lignende dokumenter