Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.

1998/1 BTL 115Betænkning over lovforslagFolketinget20. januar 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Miljø- og

Planlægningsudvalget den 10. december 1998

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

vandforsyning m.v.

(Gebyrer)

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og

energiministeren, som denne har besvaret skriftligt og i samråd.

Nogle af udvalgets spørgsmål til

miljø- og energiministeren og ministerens svar herpå er optrykt

som bilag til betænkningen.

Ministeren har under samråd med udvalget

tilkendegivet, at Miljø- og Energiministeriet inden udgangen af

folketingsåret 2000-2001 vil indhente oplysninger fra amterne baseret

på stikprøver, om der er væsentlige forskelle på de

målte indvindingsmængder og de tilladte

indvindingsmængder.

Såfremt der viser sig at være væsentlige

forskelle, vil miljø- og energiministeren tage initiativ til en

drøftelse med Folketingets partier med henblik på at vurdere, om

gebyret bør fastsættes i forhold til den målte

indvindingsmængde.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det

Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og

Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Læs alt

Mindretallet har ingen sympati for loven. Kortlægning af

vandressourcerne er intakt i amterne, så derfor ser Dansk Folkeparti

ingen grund til at opkræve ekstra gebyr på det område.

Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller

lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.

Som led i Vandmiljøplan II - som Enhedslisten ikke støtter -

gennemføres en ændring af vandforsyningsloven, så

vandforbrugerne nu skal betale for, at landmændene får penge for

at sprøjte lidt mindre på særlige områder, hvor man

anser grundvandet for mest udsat. Derved brydes der med to vigtige

principper.

For det første, at man indfører særlige,

afgrænsede områder, hvor man vil gennemføre nogle

specielle foranstaltninger mod nedsivning af kvælstof og pesticider.

Derved ser man bort fra det faktum, at hele Danmark er

grundvandsdannende.

For det andet, at den decentrale vandforsyning opgives.

Når man udpeger områder, som prioriteres højest - det

hedder ifølge lovforslaget, at udpegede områder med

særlige drikkevandsinteresser skal tilgodeses - indebærer det, at

andre drikkevandsressourcer afskrives som mindre interessante. Perspektivet

kan meget let blive, at såvel eksisterende som kommende

drikkevandsressourcer opgives, og at landet bliver uden rent drikkevand

på en række geografiske områder, samt at rensning af vand

bliver perspektivet. Dette vil yderligere føre til centralisering af

vandforsyningen.

Herudover skal nævnes, at princippet om, at

forureneren betaler, i vidt omfang opgives i dette lovforslag, idet

forbrugerne skal betale til landmændene, endda uden at

sprøjtning og overgødskning udelades fuldstændig på

de arealer, der betales for.

Endelig skal påpeges det urimelige i, at

vandafgiften hovedsageligt skal betales af husholdningerne, mens landbruget,

som grundvandet skal beskyttes imod med denne plan, kun skal betale en

merafgift pr. kubikmeter på en tredjedel af den afgift, som forbrugerne

skal betale. Dette finder mindretallet uacceptabelt.

Et tredje mindretal (Kristeligt Folekpartis medlem af udvalget) vil

ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod

lovforslaget.

Pernille Blach Hansen (S)

Inger Bierbaum (S) Martin Glerup (S)

Lis Greibe (S)

Jens Peter Vernersen (S)

Steen Gade (SF)

fmd.

Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV)

Søren Kolstrup (EL)

Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V)

Jørgen Winther (V)

Jens Vibjerg (V)

Henriette Kjær (KF) nfmd.

Frank Dahlgaard (KF)

Svend Aage Fauerholdt (DF)

Ole M. Nielsen (KRF)

Fremskridtspartiet

havde ikke medlemmer i udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø-

og energiministeren og ministerens svar herpå

Spørgsmål 4:

Vil ministeren yderligere specificere de amtskommunale

merudgifter på 92 mio. kr., som fremgår af det generelle overslag

i tabel 3 i lovforslagets bemærkninger?

Svar:

Jeg har forelagt spørgsmålet for

Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:

»Jf. tabel 3 kan de amtskommunale merudgifter

opgøres således:

mio. kr.

1 Udgifter til kortlægning

734

Udgift pr. år over 10 år

73

2 Administration af kortlægning pr. år

7

3 Indsatsplaner pr. år

16

4 Koordinationsforum pr. år

2

5 Administration af gebyropkrævning pr. år

4

Samlede udgifter pr. år

102

6 Eks. kortlægningsforpligtelse pr. år

10

Amtslige merudgifter pr. år

92

For så vidt angår punkt 2-6, henvises til

bemærkningerne til lovforslaget. For punkt 1, udgifter til

kortlægning, kan følgende oplyses:

Kortlægningen i henhold til lov om beskyttelse af

drikkevandsressourcer og vandforsyning består i en detaljeret

kortlægning af de geologiske lag, hvor grundvandet dannes og

strømmer, kombineret med edb-beregninger af grundvandets dannelse og

strømning.

Formålet med kortlægningen er at identificere

de områder på jordoverfladen, hvor grundvandet dannes, og at

afgrænse de områder, hvor dæklagene giver en dårlig

beskyttelse af grundvandet. Herved kan den omkostningskrævende,

supplerende grundvandsbeskyttelse målrettes mod de områder, hvor

den er nødvendig.

Ved kortlægningen undersøges

grundvandsmagasinernes beliggenhed, dæklagenes opbygning af sandede og

lerede jordarter m.v., grundvandets strømningsveje i jorden og den

naturlige grundvandskemi, som afspejler grundvandets dannelseshistorie.

Konceptet for kortlægningen er opbygget ud fra

erfaringer fra Århus Amt, som allerede har gennemført

kortlægning af væsentlige dele af amtets områder med

særlige drikkevandsinteresser.

Miljøstyrelsen udarbejder p.t. en vejledning, som

beskriver kortlægningen, Vejledning om zonering. Kortlægningen

gennemføres ved en kombination af traditionelle metoder, nye

undersøgelsesmetoder og edb-modellering.

De traditionelle metoder er såkaldte direkte metoder

som f.eks. undersøgelsesboringer, prøvepumpninger og analyser

af vandprøver.

De nye undersøgelsesmetoder er såkaldte

indirekte metoder, hvor forskellene i jordlagenes elektriske ledningsevne

udnyttes til at afgøre, om der f.eks. er tale om sand eller ler.

Ved edb-modellering beregnes grundvandsdannelsens

størrelse og arealmæssige fordeling, grundvandets

strømningsveje m.v. ud fra oplysninger om geologiske forhold,

nedbør, indvinding osv.

Udgifterne til kortlægning af et område vil

afhænge af karakteren af de geologiske forhold, som skal

undersøges. Områder med ensartet geologisk opbygning vil alt

andet lige kræve mindre undersøgelser end områder med

kompliceret geologi. Ligeledes vil dybden til grundvandet have betydning for

udgifterne.

Ud fra erfaringerne i Århus Amt har

Miljøstyrelsens konsulent beregnet udgifterne til kortlægningen.

Udgifterne er vurderet af en styregruppe med repræsentanter fra

Amtsrådsforeningen, Danske Vandværkers Forening og Danmarks og

Grønlands Geologiske Undersøgelser, som alle besidder en

væsentlig viden på området. Der er enighed om, at den

gennemsnitlige udgift til kortlægningen kan skønnes til 54.000

kr. pr. km2, dvs. 540 kr. pr. ha. Det er her forudsat, at den

gennemsnitlige kortlægning af 1 km2 vil omfatte:

Metode

Omfang pr. km2

Pris i 1.000 kr.

pr. km2

Direkte metoder

Boringer

0,1 stk.

8

Vandanalyser

0,2 stk.

1

Prøvepumpninger m.v.

0,2 stk.

6

Indirekte metoder

Borehulslogs

0,2 stk.

1

MultiElektrode Profilering

2 km

20

Transient Elektromagnetisk

15 stk.

15

Grundvandsmodellering

3

I alt pr. km2

54

Da der er udpeget ca. 15.289 km2 som

områder med særlige drikkevandsinteresser, andrager den samlede

udgift dermed 825,6 mio. kr. Da skov-, natur- og byområder imidlertid

ikke kortlægges fuldt ud, jf. bemærkningerne til lovforslaget,

anslår Miljøstyrelsen udgifterne til ca. 734 mio. kr.«

Spørgsmål 5:

Vil ministeren medvirke til, at gebyrberegningen for alle

erhverv, som henter vand fra egne boringer m.v., kun omfatter 50 pct. af

niveauet for godkendte vandindvindingstilladelser?

Svar:

Spørgsmålet forstås således, at

erhvervsmæssig indvinding af vand fra boringer omfattet af

vandforsyningslovens § 20 kun skal betale gebyr af 50 pct. af den tilladte

indvundne vandmængde. Dette vil altså medføre, at

erhvervsvirksomheder kun skal betale et gebyr forholdsmæssigt svarende

til en sjettedel af gebyret for vandværker, institutioner m.v.

Der er med forslaget lagt op til, at alle

indvindingstilladelser, der er meddelt af amtet, skal kunne

pålægges et gebyr. Det gælder således også vand

til markvanding og vand til industriformål.

Men landbrug, dambrug og industrivirksomheder med egen

indvinding af grundvand pålægges kun et gebyr på en 1/3 af

gebyret for de almene vandværker.

Dette mener jeg er en rimelig byrdefordeling. Vi har alle

en interesse i, at grundvandet beskyttes, og jeg mener derfor også, at

landbruget skal være med til at betale sin del.

Lignende dokumenter