Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Miljø- og
Planlægningsudvalget den 10. december 1998
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
vandforsyning m.v.
(Gebyrer)
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til miljø- og
energiministeren, som denne har besvaret skriftligt og i samråd.
Nogle af udvalgets spørgsmål til
miljø- og energiministeren og ministerens svar herpå er optrykt
som bilag til betænkningen.
Ministeren har under samråd med udvalget
tilkendegivet, at Miljø- og Energiministeriet inden udgangen af
folketingsåret 2000-2001 vil indhente oplysninger fra amterne baseret
på stikprøver, om der er væsentlige forskelle på de
målte indvindingsmængder og de tilladte
indvindingsmængder.
Såfremt der viser sig at være væsentlige
forskelle, vil miljø- og energiministeren tage initiativ til en
drøftelse med Folketingets partier med henblik på at vurdere, om
gebyret bør fastsættes i forhold til den målte
indvindingsmængde.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets, Venstres, Det
Konservative Folkepartis, Socialistisk Folkepartis, Centrum-Demokraternes og
Det Radikale Venstres medlemmer af udvalget) lovforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal (Dansk Folkepartis medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Læs alt
Mindretallet har ingen sympati for loven. Kortlægning af
vandressourcerne er intakt i amterne, så derfor ser Dansk Folkeparti
ingen grund til at opkræve ekstra gebyr på det område.
Et andet mindretal (Enhedslistens medlem af udvalget) indstiller
lovforslaget til forkastelse ved 3. behandling.
Som led i Vandmiljøplan II - som Enhedslisten ikke støtter -
gennemføres en ændring af vandforsyningsloven, så
vandforbrugerne nu skal betale for, at landmændene får penge for
at sprøjte lidt mindre på særlige områder, hvor man
anser grundvandet for mest udsat. Derved brydes der med to vigtige
principper.
For det første, at man indfører særlige,
afgrænsede områder, hvor man vil gennemføre nogle
specielle foranstaltninger mod nedsivning af kvælstof og pesticider.
Derved ser man bort fra det faktum, at hele Danmark er
grundvandsdannende.
For det andet, at den decentrale vandforsyning opgives.
Når man udpeger områder, som prioriteres højest - det
hedder ifølge lovforslaget, at udpegede områder med
særlige drikkevandsinteresser skal tilgodeses - indebærer det, at
andre drikkevandsressourcer afskrives som mindre interessante. Perspektivet
kan meget let blive, at såvel eksisterende som kommende
drikkevandsressourcer opgives, og at landet bliver uden rent drikkevand
på en række geografiske områder, samt at rensning af vand
bliver perspektivet. Dette vil yderligere føre til centralisering af
vandforsyningen.
Herudover skal nævnes, at princippet om, at
forureneren betaler, i vidt omfang opgives i dette lovforslag, idet
forbrugerne skal betale til landmændene, endda uden at
sprøjtning og overgødskning udelades fuldstændig på
de arealer, der betales for.
Endelig skal påpeges det urimelige i, at
vandafgiften hovedsageligt skal betales af husholdningerne, mens landbruget,
som grundvandet skal beskyttes imod med denne plan, kun skal betale en
merafgift pr. kubikmeter på en tredjedel af den afgift, som forbrugerne
skal betale. Dette finder mindretallet uacceptabelt.
Et tredje mindretal (Kristeligt Folekpartis medlem af udvalget) vil
ved 3. behandling af lovforslaget stemme hverken for eller imod
lovforslaget.
Pernille Blach Hansen (S)
Inger Bierbaum (S) Martin Glerup (S)
Lis Greibe (S)
Jens Peter Vernersen (S)
Steen Gade (SF)
fmd.
Ebbe Kalnæs (CD) Vibeke Peschardt (RV)
Søren Kolstrup (EL)
Hans Christian Schmidt (V) Bodil Thrane (V)
Jørgen Winther (V)
Jens Vibjerg (V)
Henriette Kjær (KF) nfmd.
Frank Dahlgaard (KF)
Svend Aage Fauerholdt (DF)
Ole M. Nielsen (KRF)
Fremskridtspartiet
havde ikke medlemmer i udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til miljø-
og energiministeren og ministerens svar herpå
Spørgsmål 4:
Vil ministeren yderligere specificere de amtskommunale
merudgifter på 92 mio. kr., som fremgår af det generelle overslag
i tabel 3 i lovforslagets bemærkninger?
Svar:
Jeg har forelagt spørgsmålet for
Miljøstyrelsen, som oplyser følgende:
»Jf. tabel 3 kan de amtskommunale merudgifter
opgøres således:
mio. kr.
1 Udgifter til kortlægning
734
Udgift pr. år over 10 år
73
2 Administration af kortlægning pr. år
7
3 Indsatsplaner pr. år
16
4 Koordinationsforum pr. år
2
5 Administration af gebyropkrævning pr. år
4
Samlede udgifter pr. år
102
6 Eks. kortlægningsforpligtelse pr. år
10
Amtslige merudgifter pr. år
92
For så vidt angår punkt 2-6, henvises til
bemærkningerne til lovforslaget. For punkt 1, udgifter til
kortlægning, kan følgende oplyses:
Kortlægningen i henhold til lov om beskyttelse af
drikkevandsressourcer og vandforsyning består i en detaljeret
kortlægning af de geologiske lag, hvor grundvandet dannes og
strømmer, kombineret med edb-beregninger af grundvandets dannelse og
strømning.
Formålet med kortlægningen er at identificere
de områder på jordoverfladen, hvor grundvandet dannes, og at
afgrænse de områder, hvor dæklagene giver en dårlig
beskyttelse af grundvandet. Herved kan den omkostningskrævende,
supplerende grundvandsbeskyttelse målrettes mod de områder, hvor
den er nødvendig.
Ved kortlægningen undersøges
grundvandsmagasinernes beliggenhed, dæklagenes opbygning af sandede og
lerede jordarter m.v., grundvandets strømningsveje i jorden og den
naturlige grundvandskemi, som afspejler grundvandets dannelseshistorie.
Konceptet for kortlægningen er opbygget ud fra
erfaringer fra Århus Amt, som allerede har gennemført
kortlægning af væsentlige dele af amtets områder med
særlige drikkevandsinteresser.
Miljøstyrelsen udarbejder p.t. en vejledning, som
beskriver kortlægningen, Vejledning om zonering. Kortlægningen
gennemføres ved en kombination af traditionelle metoder, nye
undersøgelsesmetoder og edb-modellering.
De traditionelle metoder er såkaldte direkte metoder
som f.eks. undersøgelsesboringer, prøvepumpninger og analyser
af vandprøver.
De nye undersøgelsesmetoder er såkaldte
indirekte metoder, hvor forskellene i jordlagenes elektriske ledningsevne
udnyttes til at afgøre, om der f.eks. er tale om sand eller ler.
Ved edb-modellering beregnes grundvandsdannelsens
størrelse og arealmæssige fordeling, grundvandets
strømningsveje m.v. ud fra oplysninger om geologiske forhold,
nedbør, indvinding osv.
Udgifterne til kortlægning af et område vil
afhænge af karakteren af de geologiske forhold, som skal
undersøges. Områder med ensartet geologisk opbygning vil alt
andet lige kræve mindre undersøgelser end områder med
kompliceret geologi. Ligeledes vil dybden til grundvandet have betydning for
udgifterne.
Ud fra erfaringerne i Århus Amt har
Miljøstyrelsens konsulent beregnet udgifterne til kortlægningen.
Udgifterne er vurderet af en styregruppe med repræsentanter fra
Amtsrådsforeningen, Danske Vandværkers Forening og Danmarks og
Grønlands Geologiske Undersøgelser, som alle besidder en
væsentlig viden på området. Der er enighed om, at den
gennemsnitlige udgift til kortlægningen kan skønnes til 54.000
kr. pr. km2, dvs. 540 kr. pr. ha. Det er her forudsat, at den
gennemsnitlige kortlægning af 1 km2 vil omfatte:
Metode
Omfang pr. km2
Pris i 1.000 kr.
pr. km2
Direkte metoder
Boringer
0,1 stk.
8
Vandanalyser
0,2 stk.
1
Prøvepumpninger m.v.
0,2 stk.
6
Indirekte metoder
Borehulslogs
0,2 stk.
1
MultiElektrode Profilering
2 km
20
Transient Elektromagnetisk
15 stk.
15
Grundvandsmodellering
3
I alt pr. km2
54
Da der er udpeget ca. 15.289 km2 som
områder med særlige drikkevandsinteresser, andrager den samlede
udgift dermed 825,6 mio. kr. Da skov-, natur- og byområder imidlertid
ikke kortlægges fuldt ud, jf. bemærkningerne til lovforslaget,
anslår Miljøstyrelsen udgifterne til ca. 734 mio. kr.«
Spørgsmål 5:
Vil ministeren medvirke til, at gebyrberegningen for alle
erhverv, som henter vand fra egne boringer m.v., kun omfatter 50 pct. af
niveauet for godkendte vandindvindingstilladelser?
Svar:
Spørgsmålet forstås således, at
erhvervsmæssig indvinding af vand fra boringer omfattet af
vandforsyningslovens § 20 kun skal betale gebyr af 50 pct. af den tilladte
indvundne vandmængde. Dette vil altså medføre, at
erhvervsvirksomheder kun skal betale et gebyr forholdsmæssigt svarende
til en sjettedel af gebyret for vandværker, institutioner m.v.
Der er med forslaget lagt op til, at alle
indvindingstilladelser, der er meddelt af amtet, skal kunne
pålægges et gebyr. Det gælder således også vand
til markvanding og vand til industriformål.
Men landbrug, dambrug og industrivirksomheder med egen
indvinding af grundvand pålægges kun et gebyr på en 1/3 af
gebyret for de almene vandværker.
Dette mener jeg er en rimelig byrdefordeling. Vi har alle
en interesse i, at grundvandet beskyttes, og jeg mener derfor også, at
landbruget skal være med til at betale sin del.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om vandforsyning Retsinformation · 22. januar 1999
- Miljø- og Energiministeriets indkaldelse af to lokalplanforslag Retsinformation · 3. marts 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet Retsinformation · 13. april 2000
- Betænkning over Forslag til lov om kolonihaver Retsinformation · 27. juni 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af visse chlorfluorcarboner og haloner (CFC-afgift) Retsinformation · 12. januar 2001
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af visse emballager samt visse poser af papir eller plast m.v. og andre afgiftslove Retsinformation · 12. januar 2001