Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (9. december 1998) - L 137

1998/1 SF L 137Skriftlig fremsættelseFolketinget9. december 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (9. december

1998)

Erhvervsministeren

(Pia Gjellerup):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om Forbrugerinformationen.

(Lovforslag nr. L 137).

Ved forespørgelsdebatten i Folketinget den 30.

april 1997 om forbrugerpolitik fremlagde regeringen sin forbrugerpolitiske

strategi. Som led i gennemførelsen af denne strategi fremsatte

regeringen den 4. februar 1998 forslag til lov om Center for

Forbrugerinformation med henblik på at styrke og opprioritere den

generelle forbrugeroplysning.

På baggrund af førstebehandlingen af dette

lovforslag har regeringen underkastet forslaget en fornyet vurdering og

genfremsætter det nu. I nærværende lovforslag er

sammensætningen af institutionens repræsentantskab ændret,

ligesom dens bevillingsmæssige status nu sikrer institutionen den

størst mulige uafhængighed. Endvidere er institutionens navn

ændret til det mere direkte »Forbrugerinformationen«. Endelig er der

tale om en række præciseringer i bemærkningerne.

Baggrunden for lovforslaget er, at den løbende

teknologiske udvikling har medført, at flere komplicerede produkter er

kommet på markedet, og erhvervslivets markedsføring er blevet

mere avanceret.

I takt hermed har en række myndigheder og

organisationer sat mange kræfter ind på at levere oplysninger til

forbrugerne på deres specielle felter.

De mange forskellige kilder til forbrugeroplysning kan

Læs alt

imidlertid både gøre det samlede udbud af informationer

svært at overskue for forbrugerne og gøre det sværere at

nå helt ud til den enkelte forbruger.

Det sætter højere krav til professionalisme

hos dem, som udsender forbrugerinformation.

Jeg foreslår derfor, at der oprettes en ny

institution, kaldet Forbrugerinformationen, som har kapacitet og kompetence

til at udarbejde og udsende forbrugerinformation af høj kvalitet.

Hermed bliver forbrugerne bedre til at træffe beslutning om at

købe varer og tjenesteydelser og, efter købet, at anvende og

bortskaffe disse på en fornuftig måde.

Den generelle forbrugeroplysning har hidtil været

udført af Statens Husholdningsråd og Forbrugerrådet.

Husholdningsrådet har eksisteret i mere end 60

år, og rådet er sammensat af en række husholdningsfaglige

organisationer og organisationer med rod i danske landbrugsorganisationer.

Husholdningsrådets sammensætning afspejler ikke den

organisationsomverden, der er i det danske samfund i dag.

Samtidig rækker forbrugernes behov for oplysning i

dag langt ud over de emner, der knytter sig til husholdningen.

Lovforslaget, jeg nu fremsætter, tager højde

for dette.

Lovforslaget indebærer således, at den nye

institutions repræsentantskab sammensættes, så der er bedre

sammenhæng med de forbrugerpolitiske interessenter, der findes i dag.

Institutionen får også et betydeligt bredere

arbejdsfelt, der tager hensyn til den moderne forbrugers behov for

information, det vil sige, at fokus flyttes fra husholdning over til det

markedsbestemte forbrug.

Institutionens styrke skal være den brede

information, der når ud til en stor kreds af forbrugere. Derfor skal

informationen være let tilgængelig.

Information skal være baseret på

efterprøvet viden og baseret på efterspørgslen, d.v.s.

forbrugernes behov for information.

Informationen skal også være objektiv og

troværdig, og derfor skal den være uafhængig af

erhvervshensyn og af specifikke politiske interesser.

Institutionen kan ved siden af formidlingen af information

videregive forbrugerpolitiske synspunkter, for eksempel fra

Forbrugerrådet, når Forbrugerrådet står som tydelig

afsender. Videregivelse af forbrugerpolitiske synspunkter kan eksempelvis

benyttes til at sætte et undersøgelsesresultat ind i en bredere

forbrugerpolitisk sammenhæng.

En af de måder, institutionen kan opfange

forbrugernes behov for information på, er ved institutionens

årlige debatdag. Debatdagen skal være åben for alle

interesserede deltagere. Formålet med debatdagen er, at alle

interesserede parter kan komme frem med deres ønsker og behov for

information. På baggrund af debatdagen kan Forbrugerinformationen

tilrettelægge sit arbejde og imødekomme de informationskrav, der

stilles i institutionens omgivelser.

Forbrugerinformationen er en selvejende institution, der

årligt modtager et tilskud fra staten. Den kan herudover opnå

indtægter ved salg af informationsmateriale og anden

informationsbistand.

Institutionen skal ledes af et repræsentantskab og

en bestyrelse.

Det er hensigten, at repræsentantskabet skal

sammensættes bredt med medlemmer fra organisationer, som har interesse

i forbrugeroplysning, samt relevante sektorministerier. Denne

sammensætning sikrer de bedst mulige betingelser for at kunne yde

forbrugerne en samlet, styrket og koordineret forbrugerinformationsindsats.

Formanden for institutionen skal udpeges af

erhvervsministeren for at sikre, at formanden bliver »hele«

repræsentantskabets formand. Formanden skal være uafhængig

og neutral i forhold til økonomiske, erhvervsmæssige og

politiske interesser.

Af institutionens vedtægter vil fremgå, hvilke

organisationer og ministerier, der skal indgå i

repræsentantskabet.

Da Statens Husholdningsråds hidtidige

oplysningsvirksomhed lægges ind i institutionen, og da hovedparten af

organisationerne bag Husholdningsrådet efter forslaget vil få

indstillingsret til Forbrugerinformationens repræsentantskab, vil lov

om Statens Husholdningsråd blive ophævet i forbindelse med

etableringen af den nye institution.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslagets

bemærkninger, skal jeg anbefale lovforslaget til Folketingets

velvillige behandling.

Lignende dokumenter