1997 LSF 172 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM MARKEDSFØRING (OPLYSNINGSKRAV TIL FORBRUGERGARANTIER, REGLER OM FORBRUGEROMBUDSMANDENS ANSÆTTELSE OG STYRKELSE AF FORBRUGEROMBUDSMANDENS INDGREBSMULIGHEDER)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 428 af 1. juni 1994 om markedsføring foretages følgende
ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Industri- og
samordningsministeren« til: »Erhvervsministeren«, og
»industri- og samordningsministeren« til:
»erhvervsministeren«.
2. I § 4 indsættes som stk. 2 :
» Stk. 2 . Ydes der garanti, skal den erhvervsdrivende på klar
og tydelig måde oplyse forbrugeren om dens indhold og angive de oplysninger,
der er nødvendige for at gøre garantien gældende. Ved en aftales indgåelse
kan forbrugeren anmode om at få garantien skriftligt.«.
3 . § 15, stk. 3 , affattes således:
» Stk. 3 . Forbrugerombudsmanden udnævnes af
erhvervsministeren for et tidsrum af 6 år. Forlængelse eller genansættelse
kan ikke finde sted. Forbrugerombudsmanden skal opfylde de almindelige
betingelser for at blive dommer.«.
4 . I § 17 indsættes som stk. 2-4 :
» Stk. 2 . Retningslinier, der er udarbejdet efter forhandling
med relevante erhvervs- og forbrugerorganisationer og er tiltrådt af disse,
kan danne grundlag for påbud meddelt af Forbrugerombudsmanden, jf. § 19, stk.
2, 2. pkt.
Stk. 3 . En organisation kan opsige sin tilslutning til
retningslinierne med et aftalt varsel. Forbrugerombudsmanden offentliggør
herefter meddelelse om, hvorvidt retningslinierne bibeholdes efter stk. 1
eller bortfalder.
Stk. 4 . Forbrugerombudsmanden kan ophæve udstedte retningslinier
ved offentliggørelse af meddelelse herom.«.
5 . I § 19 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
» Stk. 2 . Forbrugerombudsmanden kan meddele påbud, såfremt en
Læs alt
handling, der er i strid med loven, ikke kan ændres ved forhandling. For
overtrædelse af retningslinier, jf. § 17, stk. 2, kan påbud meddeles uden
forudgående forhandling.
Stk. 3 . Et påbud kan af den, påbudet retter sig mod, forlanges
indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes skriftligt over for
Forbrugerombudsmanden inden 4 uger efter, at påbudet er meddelt den
pågældende. Sagen indbringes herefter inden 1 uge fra modtagelse af
anmodningen af Forbrugerombudsmanden for retten i den borgerlige retsplejes
former.
Stk. 4 . Anmodning efter stk. 3 har ikke opsættende virkning, men
retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling
kan fortsætte den handling, påbudet angår.
Stk. 5 . Ankes en dom, hvorved et påbud ikke findes lovligt, kan
den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt,
bestemme, at den pågældende ikke under ankesagen må udøve den handling,
påbudet angår.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 6.
6 . I § 22, stk. 1 , indsættes efter »16, stk.
2,»: »eller § 19, stk. 2, ».
7. § 22, stk. 6 , affattes således:
»Stk. 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1998.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
A. Lovforslagets indhold
1. Indledning
Lovforslaget ændrer lov nr. 428 af 1. juni 1994 om markedsføring.
Ved forespørgselsdebatten i Folketinget den 30. april 1997 om
forbrugerpolitik fremlagde Regeringen et oplæg til en ny forbrugerpolitisk
strategi.
Lovforslaget, der er et led i gennemførelsen af denne strategi, indebærer
en styrkelse af Forbrugerombudsmanden og medfører en ændring af
markedsføringsloven på følgende områder:
- styrkelse af garantibestemmelsen,
- ændring af reglerne om Forbrugerombudsmandens ansættelsesforhold,
- tiltrådte retningslinier gøres bindende, således at
Forbrugerombudsmanden kan meddele påbud ved overtrædelser heraf, samt
- Forbrugerombudsmanden får mulighed for at meddele påbud efter
forhandling efter betalingskortlovens model.
Herudover er det hensigten at styrke Forbrugerombudsmandens generelle
tilsynsvirksomhed ved tilførsel af flere ressourcer.
2. Styrkelse af garantireglen
Den eksisterende garantibestemmelse foreslås udbygget således, at den
erhvervsdrivende på klar og tydelig måde skal give oplysninger om garantiers
indhold. Oplysningerne skal også vejlede forbrugeren om, hvorledes
forbrugeren skal forholde sig for at kunne gøre brug af garantien.
Endvidere foreslås det, at forbrugeren ved en aftales indgåelse altid kan
anmode om at få en ydet garanti skriftligt.
3. Regler om Forbrugerombudsmandens udpegelse
Ændringen af bestemmelsen om Forbrugerombudsmandens stilling skal sikre
ombudsmandsinstitutionen større uafhængighed. Samtidig søges embedet tilført
yderligere dynamik ved en vis kontinuerlig udskiftning på posten. Dette
skønnes hensigtsmæssigt, fordi forbrugerområdet er i hastig udvikling, og der
derfor er behov for hele tiden at sikre sammenhæng mellem udøvelsen af
embedet og samfundsudviklingen.
Forbrugerombudsmanden foreslås ansat på åremål for en periode af 6 år uden
mulighed for forlængelse eller genansættelse. Ved ansættelse på
overenskomstvilkår forudsættes det, at ansættelsesvilkårene udformes således,
at uansøgt afsked alene kan ske under omstændigheder svarende til de i
tjenestemandslovens § 30 anførte.
4. Styrkelse af Forbrugerombudsmandens indgrebsmuligheder
4.1. Påbud for overtrædelse af bindende retningslinier
Forbrugerombudsmanden kan i dag efter forhandling med relevante erhvervs-
og forbrugerorganisationer udstede retningslinier for markedsføring på
nærmere angivne områder. Disse retningslinier er ikke bindende for de
erhvervsdrivende.
Det foreslås, at retningslinier, der tiltrædes af organisationerne efter
lovens ikrafttræden, gives en mere forpligtende karakter. Tilsidesætter en
erhvervsdrivende tiltrådte retningslinier, kan Forbrugerombudsmanden meddele
den erhvervsdrivende påbud. Såfremt en erhvervsdrivende gør indsigelse over
for det meddelte påbud, skal Forbrugerombudsmanden indbringe sagen for
domstolene, jf. nedenstående regler.
4.2. Påbud efter forhandling
Det foreslås, at Forbrugerombudsmanden efter samme principper som i
betalingskortloven kan meddele påbud, såfremt en forhandling med den
erhvervsdrivende ikke kan bringe den ulovlige markedsføring til ophør.
Forbudssager ved domstolene kan tage flere år, og først herefter vil en
tilsidesættelse af forbudet være strafbart. Med det nye forslag vil
erhvervsdrivende ikke kunne spekulere i den tid, sagsbehandlingen tager ved
domstolene. Påbudet vil derfor virke effektivt og procesbesparende i forhold
til Forbrugerombudsmandens eksisterende indgrebsmuligheder uden samtidig at
tilsidesætte hensynet til de erhvervsdrivendes retssikkerhed.
Forbrugerombudsmanden skal indbringe sagen for domstolene, såfremt den
erhvervsdrivende fremkommer med indsigelser, ligesom domstolen efter
forslaget ved kendelse kan bestemme, at sagsanlægget tillægges opsættende
virkning.
Forbrugerombudsmanden har i dag kun mulighed for selv at meddele påbud,
såfremt en erhvervsdrivende ikke overholder et tilsagn, der er givet over for
Forbrugerombudsmanden, om fx at ændre sin markedsføring. Såfremt
Forbrugerombudsmanden i øvrigt finder en handling i strid med
markedsføringsloven, må Forbrugerombudsmanden anlægge sag om forbud og påbud
ved domstolene.
Forbrugerombudsmanden kan dog nedlægge et foreløbigt forbud, hvis der er
øjensynlig fare for, at formålet med et forbud vil forspildes, hvis rettens
afgørelse skal afventes. Da Forbrugerombudsmanden i forbindelse med
nedlæggelse af foreløbigt forbud både skal udstede et foreløbigt forbud og
anlægge en justifikationssag senest næste hverdag efter udstedelse af det
foreløbige forbud, er dette retsmiddel så administrativt byrdefuldt, at
Forbrugerombudsmanden kun har anvendt det i meget få tilfælde. Med den nye
påbudsmulighed skal Forbrugerombudsmanden kun anlægge en efterfølgende
retssag, hvis den, mod hvem påbudet retter sig, anmoder herom.
5. Styrkelse af det generelle markedsføringstilsyn
Forbrugerombudsmandens generelle tilsyn med markedsføringslovens
overholdelse bør styrkes, således at Forbrugerombudsmanden bedre er i stand
til skride ind over for nye uønskede tendenser i markedsføringen og sikre en
høj forbrugerbeskyttelse.
I takt med at eksisterende markedsstrukturer inden for en række sektorer
brydes ned via eksempelvis liberalisering, vil der opstå en mere aggressiv og
intens markedsføring. Dette er sket på teleområdet, hvor der nu er en lang
række udbydere, der ønsker at profilere sig på markedet. Endvidere kan det
fremhæves, at anvendelsen af Internettet som markedsføringsmedium må
forventes at kræve en øget indsats fra Forbrugerombudsmanden på grund af
nettets globale karakter. Brugen af Internettet rejser en række nye
markedsføringsmæssige problemstillinger, der, kombineret med nettets
muligheder for personlig rettet markedsføring, gør tilsyn på området
kompliceret i forhold til andre medier.
Det foreslås derfor, at der tilføres flere ressourcer for at optimere og
effektivisere Forbrugerombudsmandens markedsføringstilsyn.
B. Lovforslagets administrative og økonomiske konsekvenser.
Styrkelsen af Forbrugerombudsmandens generelle markedsføringstilsyn kræver
tilførsel af flere ressourcer, hvilket vil blive afholdt indenfor
Erhvervsministeriets samlede rammer.
Erhvervsøkonomiske konsekvenser og administrative konsekvenser for
virksomheder
Forbrugerombudsmandens adgang til at meddele påbud vil sikre en bedre
efterlevelse af loven til gavn for forbrugerne og det store flertal af
virksomheder, der følger lovens bestemmelser.
Påbudsmuligheden vil endvidere virke effektivt og procesbesparende uden
samtidig at tilsidesætte hensynet til de erhvervsdrivendes retssikkerhed.
C. Lovforslagets miljømæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have miljømæssige konsekvenser.
D. Forholdet til EU-retten
Europa-Kommissionen har fremsat forslag til et direktiv om køb af
forbrugsvarer og forbrugsgarantier med henblik på at indføre fælles
minimumsregler for garantier og forbrugernes beføjelser i forbindelse med
mangler ved forbrugsvarer (KOM (95) 520). Direktivforslaget indeholder en
bestemmelse om garanti, og det kan derfor på et senere tidspunkt vise sig
nødvendigt at ændre loven.
Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv 97/55/EF af 6. oktober 1997 om
ændring af Direktiv 84/450/EØF om vildledende reklame for at medtage
sammenlignende reklame implementeres ikke med lovforslaget. Gennemførelsen
afventer koordinering på nordisk plan. Fristen for implementering af
direktivet udløber den 23. april 2000.
E. Høring
Lovforslaget har været sendt i høring hos Advokatrådet, Akademikernes
Centralorganisation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Brancheorganisationen
for Forbrugerelektronik, Bryggeriforeningen, Centralforeningen af
Autoreparatører i Danmark, Danmarks Automobilforhandler, Danmarks
Fotohandlerforening, Danmarks Optikerforening, Danmarks
Sportshandler-Forening, Dansk Annoncørforening, Dansk
Dagligvareleverandørforening, Dansk Fagpresse, Dansk Handel & Service,
Dansk Magasinpresse, Dansk Markedsføringsforbund, Dansk Postordreforening,
Dansk Reklamebureauers Brancheforening, Dansk Standard, Dansk Textil Union,
Dansk Tipstjeneste, Danske Andelsselskaber, Danske Dagblades Forening, Danske
Finansieringsselskabers Forening, DDK - Dansk Detailkreditråd, De Samvirkende
Købmandsforeninger i Danmark, Den Danske Dommerforening,
FEHA/Markedsføringsnævnet, Finansrådet, Forbrugerklagenævnets
forretningsudvalg, Forbrugerombudsmanden, Forbrugerrådet, Forenede Danske
Motorejere, Foreningen af Dagligvare Grossister, Fællesforeningen for
Danmarks Brugsforeninger, HORESTA, Håndværksrådet, Landbrugsrådet,
Landsforeningen for Danske Distriktsblade og Lokalaviser, Liberale
Erhvervsråd, Motorcykel-Forhandler Forening, Møbelhandlernes Centralforening,
Oliebranchens Fællesrepræsentation, Præsidenten for Sø- og Handelsretten,
Radio- og TV Reklamenævnet, Radiobranchens Reklameudvalg, Radiofaghandelens
Brancheorganisation, Realkreditrådet, Rådet for Dansk Forsikring og Pension,
Statens Husholdningsråd og TV 2 Reklame A/S. Endvidere er Boligministeriet,
Finansministeriet, Forskningsministeriet, Indenrigsministeriet,
Justitsministeriet, Miljø- og Energiministeriet, Ministeriet for fødevarer,
landbrug og fiskeri, Sundhedsministeriet og Økonomiministeriet blevet hørt.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Ændringen er en konsekvens af, at Industri- og Samordningsministeriet har
ændret navn til Erhvervsministeriet.
Til nr. 2
Det centrale princip om, at erklæring om ydelse af garanti eller lignende
kun må anvendes, såfremt erklæringen giver forbrugeren en væsentlig bedre
retsstilling end den, forbrugeren har efter lovgivningen, er fastholdt
uændret.
Det følger allerede af generalklausulen i § 1 og vildledningsreglen i § 2,
at markedsføring af garantier skal ske på en fair og loyal måde, således at
den samlede garantiordning er retvisende beskrevet og ikke kun indeholder
oplysninger om garantiens fordel.
I forslaget til § 4, stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at den
erhvervsdrivende skal give forbrugeren klare og tydelige oplysninger om en
ydet garantis indhold i forbindelse med køb af varer eller ved
tjenesteydelser. Endvidere skal forbrugeren informeres om, hvorledes
garantien kan gøres gældende. Forslaget vil derfor medvirke til at sikre en
bedre forbrugerinformation.
Som eksempler på oplysninger, som den erhvervsdrivende bør give, kan
nævnes, at det klart bør fremgå, hvem der yder garantien, i hvilket tidsrum
garantien gælder, og fra hvornår garantien løber. Endvidere bør den
erhvervsdrivende oplyse om forpligtelser og bindinger, der er indeholdt i
garantien. Det har således vist sig, at mange af de garantier, der ydes på
længerevarende forbrugsgoder, indeholder vilkår, hvorefter køberen for egen
regning skal sørge for vedligeholdelse og service; at køber i forbindelse med
garantireparationer skal betale en selvrisiko, og at sælger har foretaget en
begrænsning eller indskrænkning af ansvaret til kun at dække en bestemt del
af produktet.
Forslaget til § 4, stk. 2, 2. pkt., har til formål at styrke forbrugerens
bevismæssige stilling og medvirke til at forebygge tvister om garantier.
Forslaget stiller som udgangspunkt ikke krav om skriftlighed, men åbner
mulighed for, at forbrugeren i forbindelse med en aftales indgåelse kan
forlange at få en ydet garanti skriftligt.
Anmoder forbrugeren om at få en ydet garanti skriftligt, er den
erhvervsdrivende efter forslaget forpligtet til at udlevere garantien i
skriftlig form. Det forudsættes i langt de fleste tilfælde, at udlevering af
den skriftlige garanti kan ske senest samtidig med aftalens indgåelse eller
ved betaling for ydelsen. Det kan dog ikke udelukkes, at den erhvervsdrivende
under specielle omstændigheder ikke er i stand til straks at give garantien
skriftligt. Forslaget forudsætter i sådanne tilfælde, at udlevering af
garantien sker hurtigst muligt og inden for kort tid.
Lever en erhvervsdrivende ikke op til kravene i stk. 2, kan der anlægges
sag om forbud, og Forbrugerombudsmanden kan meddele påbud efter den
foreslåede § 19, stk. 2.
Til nr. 3
Med formuleringen af bestemmelsen til § 15, stk. 3, er det om udnævnelsen
af Forbrugerombudsmanden bestemt, at erhvervsministeren udnævner
Forbrugerombudsmanden for en periode af 6 år uden mulighed for forlængelse
eller genansættelse.
Vedkommende skal opfylde de kvalifikationer, som stilles for at kunne
blive dommer, herunder have bestået juridisk kandidateksamen, jf. i øvrigt
bestemmelserne om beskikkelse af dommere i retsplejelovens kapitel 4.
Udover at opfylde disse betingelser er det hensigtsmæssigt, at den person,
der bestrider posten som Forbrugerombudsmand, har et solidt kendskab til
erhvervs- og forbrugerforhold, og markedsforhold i praksis. Naturlige
kandidater til posten kan være embedsmænd eller personer, der kommer fra
advokatstanden, domstolene eller de højere læreranstalter.
Det er hensigten med denne ændring af ansættelsesforholdet, at
Forbrugerombudsmanden i realiteten skal være sikret mod forflyttelse qua
åremålsansættelsen ligesom tjenestemandslovens disciplinære regler beskytter
mod uansøgt afskedig, medmindre de i tjenestemandslovens § 30 anførte
omstændigheder er til stede. Ved ansættelse på overenskomstvilkår udformes
ansættelsesvilkårene i overensstemmelse hermed.
Aflønningen af Forbrugerombudsmanden forudsættes at ske efter de
sædvanlige principper for åremålsansættelse.
Til nr. 4
Forbrugerombudsmanden kan i dag i henhold til lovens § 17 efter
forhandling udarbejde og offentliggøre retningslinier, også selvom
organisationerne ikke tiltræder disse. Retningslinierne er imidlertid ikke
bindende, selvom de er forhandlet med organisationerne.
For tiden er 21 retningslinier forhandlet med erhvervs- og
forbrugerorganisationer, spændende fra enkle retningslinier om
skolefotografering til omfattende retningslinier for etik i
pengeinstitutternes og i realkredittens rådgivning.
For at give tiltrådte retningslinier en mere bindende karakter foreslås
der indsat et nyt stk. 2 i § 17, hvorefter retningslinier, der er tiltrådt
efter forhandling, vil kunne danne grundlag for et administrativt påbud fra
Forbrugerombudsmanden, uden at denne først skal være forpligtet til at
forhandle med den erhvervsdrivende. Forbrugerombudsmanden skal dog efter
reglerne i forvaltningsloven høre den erhvervsdrivende, inden det pågældende
påbud meddeles. Om påbudets virkninger henvises til bemærkningerne i nr. 5.
Retningslinierne har bindende virkning overfor alle virksomheder indenfor
den pågældende branche, dvs. også virksomheder, der ikke er medlem af en
tiltrædende organisation.
Retningslinier søges udarbejdet efter forhandling med de relevante
organisationer og efter behov under inddragelse af andre myndigheder. Det
tilstræbes at opnå, at retningslinierne tiltrædes af disse erhvervs- og
forbrugerorganisationer, således at de får den tilsigtede bindende virkning.
Med »relevante« organisationer i det foreslåede stk. 2 henvises til
de for problemstillingen interessemæssigt centrale og brede, landsdækkende
organisationer og ikke mindre, specialiserede organisationer.
Såfremt der ikke indenfor en branche findes sådanne organisationer, vil
Forbrugerombudsmanden være afskåret fra at udstede bindende retningslinier
indenfor dette område.
For virksomhederne indebærer retningslinier den fordel, at
retningslinierne bl.a. konkretiserer indholdet af generalklausulen i
markedsføringslovens § 1 og vildledningsreglen i § 2, og at organisationerne
selv får indflydelse på indholdet af retningslinierne.
Såfremt en erhvervsdrivende gør indsigelse mod et påbud meddelt af
Forbrugerombudsmanden for overtrædelse af bindende retningslinier, skal
Forbrugerombudsmanden indbringe sagen for domstolene, jf. forslaget til § 19,
stk. 3. Retningslinier udelukker ikke domstolene fra efter påstand at
foretage en prøvelse af, om overtrædelser i de enkelte tilfælde er i strid
med god markedsføringsskik eller andre bestemmelser i loven. Det må dog
forventes, at domstolene vil tillægge det betydning, at retningslinierne er
tiltrådt af berørte organisationer og myndigheder på området, og derfor vil
være tilbageholdende med at tilsidesætte de normer om god markedsføringsskik,
der fremgår af retningslinierne.
Retningslinier, der måtte være tiltrådt af organisationerne inden lovens
ikrafttræden, bliver ikke bindende.
Retningslinier offentliggøres ved udsendelse til de relevante
organisationer. De offentliggøres endvidere i Forbrugerstyrelsens Juridiske
Årbog, på Forbrugerstyrelsens hjemmeside på Internettet samt ved
bekendtgørelse i Lovtidende. Forbrugerombudsmanden offentliggør meddelelse om
opsigelser af tilslutning til retningslinier og eventuelle ophævelser af
retningslinier og orienterer de organisationer, der har været inddraget i
forhandlingerne.
En organisation kan efter den foreslåede stk. 3 opsige sin tilslutning til
retningslinierne med et aftalt varsel. Retningslinierne er herefter ikke
længere gældende i medfør af forslaget til § 17, stk. 2, idet
retningslinierne ikke længere er tiltrådt af alle relevante organisationer på
området. Dette indebærer, at Forbrugerombudsmanden kun kan meddele påbud for
overtrædelser efter en forudgående forhandling, jf. nærmere bemærkningerne
til nr. 5.
Forbrugerombudsmanden skal ikke nødvendigvis ophæve retningslinierne, idet
disse vil kunne bibeholdes i medfør af den gældende § 17, stk. 1. Såfremt
tilslutning til retningslinier opsiges af en organisation, offentliggør
Forbrugerombudsmanden meddelelse om, hvorvidt disse retningslinier bibeholdes
efter stk. 1 eller bortfalder.
Forbrugerombudsmanden kan ophæve retningslinier uden varsel. Behov herfor
kan fx opstå, når en retningslinie ikke længere er aktuel, punkter i en
retningslinie ikke bliver accepteret af domstolene eller bliver
overflødiggjort af speciallovgivning.
Til nr. 5
I forslaget til § 19, stk. 2, 1. pkt. bestemmes, at Forbrugerombudsmanden
kan meddele påbud, såfremt en handling er i strid med loven, og handlingen
ikke kan ændres ved forhandling. Et påbud til den erhvervsdrivende kan både
være formuleret positivt som en handlepligt og negativt som et krav om for
fremtiden at undlade en bestemt handling.
Et påbud efter forslaget til § 19, stk. 2, er med udgangspunkt i den
aktuelle markedsføring begrænset til kun at have virkning for igangværende og
fremtidige handlinger. Påbudet vil således kunne indeholde et krav om
tilbagekaldelse af materiale, der er led i igangværende markedsføring.
Påbudet vil derimod ikke kunne anvendes til administrativt at forbyde en
erhvervsdrivende at påberåbe sig urimelige vilkår i allerede indgåede
kontrakter. Et sådant indgreb anses så byrdefuldt, at dette kun bør kunne ske
ved dom, jf. den gældende § 13.
Hvis et af Forbrugerombudsmanden meddelt påbud indbringes for retten, er
Forbrugerombudsmanden ikke afskåret fra at udvide sine påstande efter den
gældende § 13, stk. 1, da disse vil blive underkastet prøvelse ved domstolen.
Forbrugerombudsmanden vil fx kunne nedlægge påstand om, at påbudet også skal
kunne udvides til at omfatte allerede indgåede kontrakter.
Adgangen til administrativt at meddele påbud gælder alle
markedsføringslovens bestemmelser. Påbudet forudsætter imidlertid, at
handlingen forgæves skal være forsøgt ændret eller bragt til ophør ved
forhandling med den erhvervsdrivende.
Eftersom de af Forbrugerombudsmanden meddelte påbud ikke kan ankes til
højere administrativ instans, foreslås det i stk. 3, efter princippet i
betalingskortloven, at den, påbudet retter sig mod, kan forlange påbudet
indbragt for domstolene. Anmodning herom skal være fremsat inden 4 uger
efter, at påbudet er meddelt den pågældende. Sagen skal herefter inden 1 uge
indbringes af Forbrugerombudsmanden for retten i den borgerlige retsplejes
former.
For at erhvervsdrivende ikke skal kunne spekulere i den tid, som
sagsbehandlingen tager ved domstolene, er udgangspunktet i forslagets stk. 4,
at anmodning om indbringelse for retten af det meddelte påbud ikke har
opsættende virkning. Forslaget åbner dog mulighed for, at retten ved kendelse
kan bestemme, at den pågældende under retssagens behandling kan fortsætte den
handling, som påbudet angår, således at påbudets indbringelse for retten får
opsættende virkning.
Bestemmelsen i forslaget til stk. 5 indebærer, at såfremt det af
Forbrugerombudsmanden meddelte påbud stadfæstes, kan retten ikke tillægge
anke af dommen opsættende virkning. Dette gælder uanset, om den pågældende
under sagens behandling har kunnet fortsætte den handling, påbudet angår.
Konsekvenserne af, at et påbud senere ophæves af domstolene, vil være, at
Forbrugerombudsmanden efter almindelige regler om offentlige myndigheders
erstatningsansvar vil kunne blive erstatningsanvarlig over for den
erhvervsdrivende efter dansk rets almindelige erstatningsretlige regler.
Ansvarsgrundlaget er culpa, og der vil som udgangspunkt kunne kræves
erstatning for det fulde tab, der er forårsaget ved påbudet.
Det foreslås endelig, at tilsidesættelse af et påbud udstedt efter
forslaget til § 19, stk. 2, medfører strafansvar i form af bøde eller hæfte,
jf. forslaget til § 22, stk. 1. Der henvises til bemærkningerne til nr. 6.
Under en straffesag vil domstolene kunne prøve, om påbudet er overtrådt, og
om påbudet har den fornødne hjemmel.
Til nr. 6
Forslaget er en konsekvensrettelse til ændringen under nr. 5.
Tilsidesættelse af et af Forbrugerombudsmanden meddelt påbud kan straffes med
bøde eller hæfte.
Til nr. 7
Forslaget indeholder den i lovgivningen nu anvendte formulering af
strafansvar for juridiske personer.
Til § 2
Det foreslås at lovændringen træder i kraft den 1. juli 1998.
Skriftlig fremsættelse (4. februar 1998)
Erhvervsministeren (Jan Trøjborg):
Jeg skal herved meddele, at jeg ønsker at fremsætte nedenstående
lovforslag for Folketinget:
Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring. (Oplysningskrav
til forbrugergarantier, regler om Forbrugerombudsmandens ansættelse og
styrkelse af Forbrugerombudsmandens indgrebsmuligheder).
(Lovforslag nr. L 172).
Lovforslaget indebærer ændringer i den gældende markedsføringslov fra 1994
med henblik på at styrke forbrugerbeskyttelsen og gøre markedsføringsloven
mere effektiv.
Lovforslaget bygger på Regeringens forbrugerpolitiske strategi, som blev
fremlagt for Folketinget den 30. april 1997. Forbrugerbeskyttelsen søges
styrket i relation til garantier samt ved give Forbrugerombudsmanden mulighed
for at meddele påbud. Med denne mulighed samt ved at gøre aftalte
retningslinier bindende søges markedsføringsloven gjort mere effektiv.
Lovforslaget indeholder endvidere regler om Forbrugerombudsmandens
ansættelse.
Efter den gældende regel i markedsføringsloven må erklæring om garanti
over for forbrugere kun anvendes, hvis garantien giver forbrugeren en
væsentlig bedre retsstilling end den, modtageren har efter lovgivningen.
Imidlertid viser det sig, at virksomhedernes markedsføringsmateriale ofte kun
beskriver fordelene ved en garanti. Mange af de garantier, der ydes på
længerevarende forbrugsgoder, indeholder vilkår, hvorefter køberen for egen
regning skal sørge for vedligeholdelse og service. Der kan også være tale om,
at køber i forbindelse med garantireparationer skal betale en selvrisiko,
eller at sælger har foretaget en begrænsning eller indskrænkning af ansvaret
til kun at dække en bestemt del af produktet. Sådanne forhold er afgørende
for, om forbrugeren får »fordel« af garantien. Der er derfor behov
for udbygge den eksisterende regel med øgede krav til, hvordan en garanti må
markedsføres. Med lovforslaget forslås bestemmelsen præciseret således, at
den erhvervsdrivende på klar og tydelig måde skal oplyse forbrugeren om
garantiens indhold og angive de oplysninger, der er nødvendige for at gøre
garantien gældende. Det foreslås videre, at forbrugeren ved aftalens
indgåelse kan anmode om at få garantien skriftligt.
For at sikre forbrugerombudsmandsinstitutionen en større uafhængighed
foreslås det, at reglerne for Forbrugerombudsmandens ansættelse ændres,
således at Forbrugerombudsmanden er ansat for en periode på 6 år uden
mulighed for forlængelse eller genansættelse.
Regeringen har ud fra ønsket om styrkelse af forbrugernes interesser lagt
vægt på Forbrugerombudsmandens funktion. Som led i markedsføringstilsynet
fører Forbrugerombudsmanden dialog med erhvervslivets brancheorganisationer,
fx om etiske kodeks, såkaldte retningslinier, men selvom der opnås enighed,
er retningslinierne ikke bindende. Regeringen foreslår, at i tilfælde, hvor
der opnås enighed, kan retningslinierne gøres bindende. Forslaget lægger op
til, at Forbrugerombudsmanden kan meddele påbud ved overtrædelser af de
bindende retningslinier. Retningslinier er ikke bindende for domstolene, men
kan indgå som et væsentligt fortolkningsbidrag.
De eksisterende indgrebsbeføjelser i markedsføringsloven har vist sig at
være så administrativt byrdefulde, at Forbrugerombudsmanden anvender mange
ressourcer på få sager. Det foreslås derfor, at Forbrugerombudsmandens
beføjelser styrkes ved at give Forbrugerombudsmanden kompetence til at
meddele påbud ved overtrædelser af markedsføringsloven, hvis forhandlinger
med den pågældende virksomhed ikke har kunnet stoppe den ulovlige handling.
Kommer den erhvervsdrivende med indsigelser mod påbudet, skal
Forbrugerombudsmanden inden 1 uge indbringe sagen for Sø- og Handelsretten i
København. Retten kan efter forslaget ved kendelse beslutte, om aktiviteterne
kan fortsætte, indtil der falder dom i sagen.
Idet jeg henviser til de udførlige bemærkninger til lovforslaget, skal jeg
anbefale forslaget til det Folketingets velvillige behandling.
BILAG
I dette bilag er (med mindre skrift) indsat den gældende formulering
af de bestemmelser, der berøres af lovforslaget:
§ 1
I lov nr. 428 af 1. juni 1994 om markedsføring foretages følgende
ændringer:
1. Overalt i loven ændres »Industri- og
samordningsministeren« til: »Erhvervsministeren«, og
»industri- og samordningsministeren« til:
»erhvervsministeren«.
2. I § 4 indsættes som stk. 2 og 3 :
» Stk. 2 . Indeholder en garanti forpligtelser eller
begrænsninger, skal disse fremhæves både skriftligt og i markedsføringen.
Stk. 3 . En garanti, der ikke har været genstand for individuel
forhandling, skal være skriftlig tilgængelig for forbrugeren forud for købet
og klart angive de oplysninger, der er nødvendige for at gøre garantien
gældende. Det skal endvidere fremgå, at forbrugerens rettigheder efter
lovgivningens ufravigelige regler ikke kan indskrænkes eller ophæves af
garantien.«.
§ 4. Over for forbrugere må erklæring om ydelse af garanti eller
lignende kun anvendes, såfremt erklæringen giver modtageren en væsentlig
bedre retsstilling end den, modtageren har efter lovgivningen.
3. § 15, stk. 3 , affattes således:
» Stk. 3 . Forbrugerombudsmanden udnævnes af
erhvervsministeren for et tidsrum af 6 år. Forlængelse eller genansættelse
kan ikke finde sted. Forbrugerombudsmanden skal opfylde de almindelige
betingelser for at blive dommer.«.
§ 15. Forbrugerombudsmanden fører tilsyn med, at loven overholdes,
navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.
Stk. 2. Forbrugerombudsmanden kan kræve meddelt alle oplysninger,
som skønnes nødvendige for dennes virksomhed, herunder til afgørelse af, om
et forhold falder ind under lovens bestemmelser.
Stk. 3. Forbrugerombudsmanden skal opfylde de almindelige
betingelser for at blive udnævnt til dommer.
Stk. 4. Forbrugerombudsmandens afgørelser efter denne lov kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 5. Industri- og samordningsministeren fastsætter nærmere
regler om Forbrugerombudsmandens virksomhed.
4 . I § 17 indsættes som stk. 2-4 :
» Stk. 2 . Retningslinier, der er udarbejdet efter forhandling
med relevante erhvervs- og forbrugerorganisationer og er tiltrådt af disse,
kan danne grundlag for påbud meddelt af Forbrugerombudsmanden, jf. § 19, stk.
2, 2. pkt.
Stk. 3 . En organisation kan opsige sin tilslutning til
retningslinierne med et aftalt varsel. Forbrugerombudsmanden offentliggør
herefter meddelelse om, hvorvidt retningslinierne er gældende efter stk. 1
eller er ophævet.
Stk. 4 . Forbrugerombudsmanden kan ophæve udstedte retningslinier
ved offentliggørelse af meddelelse herom.«.
§ 17. Forbrugerombudsmanden søger efter forhandling med de
relevante erhvervs- og forbrugerorganisationer at påvirke de
erhvervsdrivendes adfærd gennem udarbejdelse og offentliggørelse af
retningslinjer for markedsføring på nærmere angivne områder, der må anses for
væsentlige, navnlig ud fra hensynet til forbrugerne.
5 . I § 19 indsættes efter stk. 1 som nye stykker:
» Stk. 2 . Forbrugerombudsmanden kan meddele påbud, såfremt en
handling, der er i strid med loven, ikke kan ændres ved forhandling. For
overtrædelse af retningslinier, jf. § 17, stk. 2, kan påbud meddeles uden
forudgående forhandling.
Stk. 3 . Et påbud kan af den, påbudet retter sig mod, forlanges
indbragt for domstolene. Anmodning herom skal fremsættes skriftligt over for
Forbrugerombudsmanden inden 4 uger efter, at påbudet er meddelt den
pågældende. Sagen indbringes herefter inden 1 uge fra modtagelse af
anmodningen af Forbrugerombudsmanden for retten i den borgerlige retsplejes
former.
Stk. 4 . Anmodning efter stk. 3 har ikke opsættende virkning, men
retten kan ved kendelse bestemme, at den pågældende under sagens behandling
kan fortsætte den handling, påbudet angår.
Stk. 5 . Ankes en dom, hvorved et påbud ikke findes lovligt, kan
den ret, der har afsagt dommen, eller den ret, hvortil sagen er indbragt,
bestemme, at den pågældende ikke under ankesagen må udøve den handling,
påbudet angår.«.
Stk. 2 bliver herefter stk. 6.
§ 19. Enhver med en retlig interesse deri kan anlægge sag om
forbud, påbud og erstatning efter § 13. Forbrugerombudsmanden kan anlægge sag
om forbud og påbud efter § 13, stk. 1.
Stk. 2. Rejses tiltale for overtrædelse af loven, overlades
udførelsen af tiltalen til Forbrugerombudsmanden, såfremt denne begærer
dette.
6 . I § 22, stk. 1 , indsættes efter »16, stk.
2,»: »eller § 19, stk. 2, ».
§ 22. Tilsidesættelse af et af retten nedlagt forbud eller påbud
eller et af Forbrugerombudsmanden i henhold til § 16, stk. 2, meddelt påbud
straffes med bøde eller hæfte. Tilsidesættelse af et påbud om at
tilbagebetale en modtaget pengeydelse straffes dog ikke.
Stk. 2. Den, som undlader at meddele oplysninger, der afkræves
efter § 15, stk. 2, eller som i forhold, der omfattes af loven, meddeler
Forbrugerombudsmanden urigtige eller vildledende oplysninger, straffes med
bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 3. Overtrædelse af bestemmelserne i § 2, stk. 1-3, §§ 6-9 og
forsætlig overtrædelse af § 5 straffes med bøde, medmindre højere straf er
forskyldt efter anden lovgivning. Overtrædelser af § 2, stk. 2 og 3, der
består i skadelig omtale af en anden erhvervsdrivende eller af forhold, der
særligt angår den pågældende, er undergivet privat påtale.
Stk. 4. Overtrædelse af § 10 straffes med bøde, hæfte eller
fængsel indtil 2 år. Påtale finder kun sted efter den forurettedes begæring.
Stk. 5. I forskrifter, der udstedes i medfør af §§ 11 og 12, kan
der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 6. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, andelsselskab
eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådant bødeansvar. Er
overtrædelsen begået af staten, en kommune eller et kommunalt fællesskab, kan
der pålægges staten, kommunen eller det kommunale fællesskab bødeansvar.
7. § 22, stk. 6 , affattes således:
»Stk. 6. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer)
strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.«.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om markedsføring Retsinformation · 28. maj 1999
- Skriftlig fremsættelse (9. december 1998) - L 136 Retsinformation · 9. december 1998
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om markedsføring Retsinformation · 31. maj 1999
- Skriftlig fremsættelse (6. oktober 2005) - L 13 Retsinformation · 6. oktober 2005
- Højesteret stadfæster byrettens dom for overtrædelse af markedsføringsloven i reklamevideo og på Youtube, således at Tiltalte A/S skal betale en bøde på 16.900.000 kr. Domsdatabasen · 25. september 2023
- Domstolens dom (Tiende Afdeling) af 10. september 2020. — Konsumentombudsmannen mod Mezina AB. EU-domme · 10. september 2020