Spring til indhold

Retsinformation

1997 BSF 116 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STYRKELSE AF FORBRUGERPOLITIKKEN, HERUNDER OPRETTELSE AF STATENS FORBRUGERINFORMATION

1997/1 BSF 116Beslutningsforslag som fremsatFolketinget18. februar 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag, som

via følgende initiativer vil sikre en styrkelse af forbrugerpolitikken:

1. Omlægning af Statens Husholdningsråd til Statens Forbrugerinformation

med egne laboratoriefaciliteter som grundlag for en styrket faglig vurdering

af og information om produkter, herunder forbrugeroplysning om miljøspørgsmål

vedrørende produkter. Statens Forbrugerinformation tilknyttes et bredt

sammensat repræsentantskab og får endvidere til opgave at udvikle forbedrede,

decentrale forbrugerinformationssystemer, herunder gennem udnyttelse af ny

informationsteknologi i samarbejde med andre forbrugerbevægelser.

2. Styrkelse af Forbrugerrådet, herunder bladet »Tænk«, samt

styrkelse af andre forbrugerinteresseorganisationer for at øge den

forbrugerpolitiske modreklame mod den stigende kommercielle reklame, som

produkter omgærdes af i dag.

3. Styrkelse af forbrugerombudsmandsinstitutionen, herunder en udvidelse

af forbrugerombudsmandens arbejdsområde.

4. Styrkelse af forbrugerklagenævnet, herunder nedsættelse af

bagatelgrænsen til 200 kr.

5. Finansieringen af denne øgede indsats skal ske gennem en andel af

provenuet fra en afgift på reklamer, herunder de elektroniske.

Bemærkninger til forslaget

Almindelige bemærkninger

Udviklingen på forbrugerområdet peger i retning af, at der tillades stadig

mere miljøskadelige, unødvendige og uønskede produkter på det danske marked.

Dette sker i trit med, at styringen af markedet og produkterne til stadighed

omlægges fra en national styring til at være styret af de regler, som

opstilles af EU og verdenshandelsorganisationen WTO. Disse regler sigter på

markedskræfternes frie spil som det endegyldige mål.

Den enkelte forbruger bliver i dag udsat for en stadig mere massiv

reklamepåvirkning. Behovet for klar og forståelig modinformation, som foregår

på forbrugerens præmisser, vokser tilsvarende. Forbrugeroplysningen skal

Læs alt

styrkes.

Denne udvikling kommer bl.a. til udtryk ved, at mens der i dagens Danmark

bruges 20 mia. kroner årligt på kommercielle reklamer, bruger staten kun 55

mio. kr. på forbrugeroplysningsvirksomhed og forbrugerbeskyttelse.

Når det gælder produktion, markedsføring og forbrug, er forbrugeren -

køberen - den svage part. En styrkelse af forbrugerpolitikken i Danmark

handler derfor om, at forbrugeren bliver oplyst og beskyttet mod at begå

dumheder og får en chance til at tænke sig om. Det handler endvidere også om

et stigende behov blandt forbrugerne om at agere politisk i deres indkøb,

herunder at kunne fravælge produkter og produktionsformer, som man ikke

ønsker at støtte - og omvendt at støtte bestemte produkter og

produktionsformer.

Denne løbende ændring efterlader et voldsomt behov for et øget modspil.

Eksempelvis bør reklamer for eengangsbleers mange velsignelser følges op

med en modinformation, der viderebringer resultaterne fra uvildige test af

produkterne, sammenlignende oplysninger om miljø- og prisforhold, som normalt

ikke oplyses i reklamerne, samt information om andre løsninger end

eengangsbleer, som ud fra en samfundsvurdering burde opprioriteres.

Reklamer for sprøjtegifte skal modsvares af information, som oplyser om,

hvorledes giftstoffer helt kan undgås.

Gensplejsningen i fødevarer trumfes i disse år massivt igennem på det

danske marked trods forbrugernes klare modvilje. Snart står vi over for det

samme problem i forhold til hormonbehandlet kød og designer-fødevarer. Her er

der brug for massiv modinformation, som kan holde forbrugerne på

omgangshøjde, så de får en reel valgmulighed for at gå uden om disse

produkter.

Regeringen har fremsat et udspil, som indeholder en opprioritering af den

generelle forbrugeroplysning. Imidlertid bygger regeringens udspil på, at

styrkelsen skal komme som følge af en omorganisering, hvori der indgår

oprettelse af et Center for Forbrugerinformation.

Da centret vil blive oprettet på bekostning af en række eksisterende

institutioner på området, og da centret vil blive tæt knyttet til myndigheder

og ministerier, hvorved centrets uvildighed og politiske udmeldinger kan

drages i tvivl, indeholder denne løsning ikke en reel styrkelse af

forbrugerpolitikken - måske snarere tværtimod.

Det virker endvidere ikke troværdigt, når regeringen foreslår at styrke

forbrugerpolitikken uden samtidig at tilføre området større bevillinger.

Regeringens udspil kan dermed kort betegnes som et tilbud til forbrugerne

om omklamring af forbrugernes interesseorganisation - Forbrugerrådet - i et

ressourcefattigt Center for Forbrugeroplysning underlagt politisk kontrol i

en situation, hvor behovet for uvildig modinformation og forbrugerpolitiske

modspil aldrig har været større.

Enhedslisten foreslår med dette beslutningsforslag en anden strategi.

Forslaget sigter på at styrke de eksisterende organisationer og ved lov at

sikre deres selvstændige status, så der ikke kan drages tvivl om

uvildigheden, og om at forbrugerpolitikken foregår på forbrugernes præmisser.

Forbrugerstyrelsen skal fortsat være fælles sekretariat for Statens

Husholdningsråd, Forbrugerombudsmanden og Forbrugerklagenævnet. Det skal

endvidere ved lov slås fast, at Forbrugerstyrelsen fungerer uafhængigt af

erhvervsministeren.

Bemærkninger til forslagets enkelte punkter

Ad 1

Forbrugeroplysningen sker i dag fra det statsfinansierede Statens

Husholdningsråd. Rådet blev oprettet for mere end 50 år siden, da den

daværende regering mente, at danske husmødre behøvede oplysning, råd og

vejledning for at kunne drive deres husholdninger ordentligt.

Kernen i Husholdningsrådets oplysningsvirksomhed er uvildige og

sammenlignelige produktundersøgelser og offentliggørelse heraf i rådets

publikation »Råd og Resultater«, som i dag har en kontaktflade, som

rækker meget længere end den oprindelige mere snævre målgruppe, og som udgør

et centralt element i uvildige produktundersøgelser.

Rådet gennemfører i dag en væsentlig del af sine undersøgelser som

rekvirerede opgaver hos andre institutioner. Baggrunden herfor er bl.a., at

gennemførte besparelser i perioden fra 1990 til 1992 betød en reduktion i

laboratoriefaciliteterne.

Alt i alt betyder de nuværende begrænsede ressourcer, at

produktundersøgelserne kun omfatter en meget begrænset del af de mange nye

produkter og ændrede produkter, der kastes på markedet.

Tilsvarende er der for få ressourcer til at udvide

informationsvirksomheden til at gøre ordentlig brug af ny

informationsteknologi og til at decentralisere forbrugernes adgang til

informationerne.

Der foreligger allerede gennemarbejdede planer for, hvorledes sådanne

aktivitetsudvidelser kan gennemføres, men det forudsætter øgede bevillinger

hertil.

Med forslaget lægges der op til, at Statens Husholdningsråd underkastes en

modernisering og en aktivitetsudvidelse og ændrer navn til Statens

Forbrugerinformation, idet den nuværende tilknytning til Forbrugerstyrelsen

dog opretholdes, så synergieffekten ved den fælles sekretariatsfunktion i

Forbrugerstyrelsen for flere organer kan udnyttes fuldt ud. Samtidig

understreges det, at forbrugerinformation er en statslig forpligtelse.

Det foreslås, at det omlagte Husholdningsråd styrkes med yderligere

laboratoriefaciliteter som grundlag for en styrket faglig vurdering af og

information om produkter, herunder en udvidelse af aktivitetsområdet til også

at omfatte bl.a. ernæringsområdet.

Endvidere udvides oplysningsvirksomheden til ikke alene at omfatte

uvildige sammenlignende undersøgelser, men også til at omfatte

forbrugeroplysning om bl.a. miljøspørgsmål vedrørende produkter, således som

det allerede er sket i en række tilfælde. Heri indgår således vurdering og

information om, hvorledes forbrugerne kan vælge miljørigtige løsninger.

Forbrugerundersøgelser har vist, at en meget stor del af befolkningen vil

gøre noget for miljøet, når de optræder som forbrugere. Dette giver

muligheder for forbrugeroplysning om miljø og forbrug, som betyder noget for

en bæredygtig udvikling i Danmark. En præsentation af en sammenlignelig

undersøgelse af vandsenge vil således skulle suppleres med informationer om,

hvorledes vandsenge via deres elforbrug løbende belaster miljøet i modsætning

til andre typer senge. Også andre spørgsmål, som forbrugerne tillægger værdi,

herunder etiske, bør indgå i den bredere informationsaktivitet.

Bladet »Råd og Resultater« foreslås trykt i et væsentligt større

oplag og distribueret til butikker og andre forbrugerrelevante steder - dog

således, at abonnementstegning stadig kan foregå i forhold til forbrugere og

andre, som gerne vil have det tilsendt direkte.

Institutionen får endvidere til opgave at udvikle og udbrede forbedrede,

decentrale forbrugerinformationssystemer, herunder gennem udnyttelse af

informationsteknologi, idet der sigtes på en koordineret indsats med andre

forbrugerbevægelser. Der tænkes her ikke på en fælles database, men på

udvikling af en fælles brugerflade med tværgående søgesystemer, som

eksempelvis gøres tilgængelige for forbrugerne i indkøbssituationen, og

således at forbrugerne på en enkel måde kan komme i kontakt med forskellige

forbrugerbevægelsers relevante oplysninger omkring et givet produkt,

produktområde eller problemstilling.

En generel styrkelse af forbrugernes viden kræver dog bredt anlagte

informationskampagner, samt at forbrugerspørgsmål indarbejdes med større

styrke i f.eks. undervisningen i folkeskolen, og institutionen bør derfor

også prioritere udarbejdelse af undervisningsmateriale til bl.a. dette

formål.

Omlægningen til Statens Forbrugerinformation åbner endvidere mulighed for,

at andre ministerier kan benytte institutionen til videreformidling af

forbrugerrelevante informationer, f.eks. på fødevareområdet, hvilket dog

forudsætter en nærmere drøftelse heraf.

Det foreslås endelig, at den omlagte institution, Statens

Forbrugerinformation, ledes af en bestyrelse byggende på det nuværende

Forbrugerråd, og at der til institutionen knyttes et bredt sammensat

forbrugerrepræsentantskab, som inddrages i institutionens drift og udvikling

efter samme model, som kendes fra sektorforskningsinstitutioner.

Ad 2

I alle lande forsøger forbrugerne at varetage forbrugerinteresser ved at

danne forbrugerorganisationer. I små lande er disse organisationer

ressourcefattige græsrodsorganisationer. I store lande kan de skaffe sig

ressourcer til at optræde som forbrugernes uomtvistelige repræsentant. Kun i

Danmark - som er et lille land - har det offentlige givet statsstøtte til

forbrugernes interesseorganisation. Det drejer sig om Forbrugerrådet, som

gennem årtier har fået statslig støtte til at varetage forbrugerinteresser og

arbejde for den politiske forbruger.

Bevillingerne har ikke været øremærkede, netop fordi Forbrugerrådet er en

interesseorganisation, som Folketingets partier har ment det vigtigt at

støtte uden at knytte betingelser til støtten.

Enhedslisten foreslår, at Forbrugerrådets aktiviteter, herunder udgivelsen

af bladet »Tænk«, styrkes gennem en øget statsstøtte som modvægt

til den stigende reklamepåvirkning af forbrugerne og som følge af den øgede

internationalisering af handels- og produktregler, som efterlader et større

behov for forbrugerpolitisk modspil.

Heri ligger endvidere, at Forbrugerrådet tilføres ressourcer til at

gennemføre forbrugerpolitiske undersøgelser f.eks. vedrørende

produktionsformer, indkøbssituationen, finansielle spørgsmål, mærkninger og

overordnede udviklingstendenser.

Bladet »Tænk« vil således være det blad, hvor sådanne

undersøgelser præsenteres som et forbrugerpolitisk supplement til

produktundersøgelserne i Statens Forbrugerinformation, og vil endvidere være

det blad, hvor udvalgte testresultater af produkter præsenteres i en

forbrugerpolitisk indpakning.

På trods af de hidtidige bevillinger til Forbrugerrådet er der i 1990'erne

dannet nye forbrugerinteresseorganisationer i Danmark, som betyder noget for

den politiske forbruger, f.eks. Grønne Familier og Aktive Forbrugere. Sådanne

interesseorganisationer bør via tilsvarende økonomisk støtte sikres

overlevelse over græsrodsniveau. Dette kan ske ved, at de får

repræsentationsret i Forbrugerrådets og Statens Forbrugerinformations

repræsentantskaber, at de får uhindret adgang til Forbrugerinformationens og

Forbrugerrådets undersøgelser, og at de bevilges de nødvendige midler til at

udøve deres virksomhed.

Derfor indgår det i Enhedslistens forslag, at der ydes en øget støtte til

andre forbrugerorganisationer end Forbrugerrådet, mod at disse indgår i et

samarbejde for at sikre en fælles informationsflade, hvad angår adgang via

Internet og lignende. Der ligger dog ikke heri, at der skal ske en fælles

vurdering og behandling af de enkelte organisationers oplysninger, hvad angår

indhold og karakter.

Ad 3

Forbrugerombudsmandens virke er i dag koncentreret om 3 områder:

påvirkning af de erhvervsdrivende, orientering af offentligheden og en

forebyggende indsats.

Institutionen er i dag afhængig af en begrænset sekretariatsbistand fra

Forbrugerstyrelsen. Det er Enhedslistens opfattelse, at denne samhørighed

mellem Forbrugerombudsmanden og Forbrugerstyrelsens sekretariat har fungeret

godt, de givne ressourcer taget i betragtning, og det foreslås, at

sekretariatsbistanden via Forbrugerstyrelsen øges, idet dette sker ved

tilførsel af yderligere hertil øremærkede ressourcer til Forbrugerstyrelsen.

Dette omfatter såvel den faglige bistand med hensyn til f.eks. at tage flere

sager op samt informationsaktiviteten, herunder Internet-formidlingen.

Endvidere skal Forbrugerombudsmandens tilsynsopgaver styrkes

ressourcemæssigt.

Årsværksforbruget til forbrugerombudsmandsinstitutionen er gennem de

seneste 10 år halveret og udgør i dag ca. 13 årsværk. Enhedslisten foreslår,

at dette tal fordobles til det oprindelige antal.

Et væsentligt element i Forbrugerombudsmandens virke er at forhandle

bindende retningslinjer med relevante erhvervsorganisationer.

Forbrugerombudsmandens muligheder for at påbyde erhvervsorganisationer at

indgå i forhandlinger om retningslinjer for branchen skal øges i de tilfælde,

hvor erhvervsorganisationerne ikke frivilligt er indstillet herpå.

Forbrugerombudsmandens muligheder for at udstede påbud skal styrkes,

f.eks. ved at lempe betingelserne for at kunne give foreløbige påbud i de

tilfælde, hvor en domfældelse ikke kan afventes.

Forbrugerombudsmanden skal have mulighed for at begære, at et påbud eller

indgreb skal have opsættende virkning i forbindelse med en sags indbringelse

for domstolene.

Forbrugerombudsmandens mulighed for at rejse sager på egen hånd skal øges.

Gennem tilførsel af yderligere ressourcer foreslås Forbrugerombudsmandens

arbejdsområde udvidet til også at varetage borgernes interesse i forhold til

myndigheder, som svigter deres pligter i forhold til borgerne, idet der her

især tænkes på svigtende miljøtilsyn og manglende sikring af borgerne i

forhold til miljøsager.

En sådan styrkelse af forbrugerombudsmandsfunktionen i forbindelse med

miljøsager - evt. i form af en egentlig miljøombudsmandsfunktion - vil skulle

tage sig af henvendelser fra borgere, som mener, at gældende miljøregler

overtrædes, og hvor myndighederne ikke skrider ind.

Baggrunden for forslaget om en sådan udvidelse er de mange konfliktsager

på miljøområdet, hvor forbrugerombudsmandsinstitutionen i dag først kan gå

ind i sagerne, når alle administrative klageinstanser er udnyttet. I

miljøsager betyder dette, at en klage over et svigtende kommunalt miljøtilsyn

først skal ankes til amtet og herfra videre til Miljøstyrelsen. Der kan

således gå mange år, før en miljøsag vil ende på Forbrugerombudsmandens bord.

Etablering af en miljøombudsmand med beføjelser til at kunne bistå borgerne

meget tidligere i processen vil i sig selv kunne forventes at udløse en

voldsom opstramning af de kommunale miljøtilsyn i modsætning til i dag, hvor

en trussel om at klage videre til amtet i praksis ikke har de store

konsekvenser.

Ad 4

Bagatelgrænsen for, hvornår Forbrugerklagenævnet skal behandle en klage,

skal føres tilbage fra det nuværende niveau på 500 kr. til 200 kr., og

ordningen skal udvides til at omfatte flere forbrugsvarer end i dag.

Forbrugerklagenævnet har fået tilført øgede ressourcer, men såfremt

ovenstående medfører behov for yderligere ressourcer for at sikre en effektiv

og hurtig sagsbehandlingstid af forbrugerklager, bør disse ressourcer

tilføres.

Informationen omkring forbrugernes mulighed for at benytte

Forbrugerklagenævnet skal øges, og forbrugernes mulighed for retshjælp/fri

proces til at føre sager om forbrugerspørgsmål skal udvides.

Ad 5

Erhvervslivets reklamebudget i Danmark er på omkring 20 mia. kr. årligt.

Skal der etableres en reel modinformation heroverfor, kræver det meget

store ressourcer, da især modinformation i elektroniske medier er kostbare.

Sigtet er, at erhvervslivets kommercielle reklameblokke følges op med

objektiv forbrugerinformation om de samme varegrupper. Efter reklamen om

bleers fremragende sugeevne over for blåt vand, skal således vises resultatet

af en forbrugertest af bleer med tilhørende yderligere relevante oplysninger.

Ud fra princippet »forureneren betaler« foreslås derfor indført

en reklameafgift, som dels finansierer den generelle styrkelse af det

organisatoriske apparat bag en styrket forbrugerbeskyttelse, dels finansierer

etablering af en væsentligt styrket forbrugerinformation, herunder trykte

medier, forbrugerudsendelser i tv og anvendelse af informationsteknologi,

herunder Internet.

Skriftlig fremsættelse

Bent Hindrup Andersen (EL):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af

forbrugerpolitikken.

(Beslutningsforslag nr. B 116).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og

anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter