1997 BSF 116 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STYRKELSE AF FORBRUGERPOLITIKKEN, HERUNDER OPRETTELSE AF STATENS FORBRUGERINFORMATION
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Folketinget pålægger regeringen at fremsætte de nødvendige lovforslag, som
via følgende initiativer vil sikre en styrkelse af forbrugerpolitikken:
1. Omlægning af Statens Husholdningsråd til Statens Forbrugerinformation
med egne laboratoriefaciliteter som grundlag for en styrket faglig vurdering
af og information om produkter, herunder forbrugeroplysning om miljøspørgsmål
vedrørende produkter. Statens Forbrugerinformation tilknyttes et bredt
sammensat repræsentantskab og får endvidere til opgave at udvikle forbedrede,
decentrale forbrugerinformationssystemer, herunder gennem udnyttelse af ny
informationsteknologi i samarbejde med andre forbrugerbevægelser.
2. Styrkelse af Forbrugerrådet, herunder bladet »Tænk«, samt
styrkelse af andre forbrugerinteresseorganisationer for at øge den
forbrugerpolitiske modreklame mod den stigende kommercielle reklame, som
produkter omgærdes af i dag.
3. Styrkelse af forbrugerombudsmandsinstitutionen, herunder en udvidelse
af forbrugerombudsmandens arbejdsområde.
4. Styrkelse af forbrugerklagenævnet, herunder nedsættelse af
bagatelgrænsen til 200 kr.
5. Finansieringen af denne øgede indsats skal ske gennem en andel af
provenuet fra en afgift på reklamer, herunder de elektroniske.
Bemærkninger til forslaget
Almindelige bemærkninger
Udviklingen på forbrugerområdet peger i retning af, at der tillades stadig
mere miljøskadelige, unødvendige og uønskede produkter på det danske marked.
Dette sker i trit med, at styringen af markedet og produkterne til stadighed
omlægges fra en national styring til at være styret af de regler, som
opstilles af EU og verdenshandelsorganisationen WTO. Disse regler sigter på
markedskræfternes frie spil som det endegyldige mål.
Den enkelte forbruger bliver i dag udsat for en stadig mere massiv
reklamepåvirkning. Behovet for klar og forståelig modinformation, som foregår
på forbrugerens præmisser, vokser tilsvarende. Forbrugeroplysningen skal
Læs alt
styrkes.
Denne udvikling kommer bl.a. til udtryk ved, at mens der i dagens Danmark
bruges 20 mia. kroner årligt på kommercielle reklamer, bruger staten kun 55
mio. kr. på forbrugeroplysningsvirksomhed og forbrugerbeskyttelse.
Når det gælder produktion, markedsføring og forbrug, er forbrugeren -
køberen - den svage part. En styrkelse af forbrugerpolitikken i Danmark
handler derfor om, at forbrugeren bliver oplyst og beskyttet mod at begå
dumheder og får en chance til at tænke sig om. Det handler endvidere også om
et stigende behov blandt forbrugerne om at agere politisk i deres indkøb,
herunder at kunne fravælge produkter og produktionsformer, som man ikke
ønsker at støtte - og omvendt at støtte bestemte produkter og
produktionsformer.
Denne løbende ændring efterlader et voldsomt behov for et øget modspil.
Eksempelvis bør reklamer for eengangsbleers mange velsignelser følges op
med en modinformation, der viderebringer resultaterne fra uvildige test af
produkterne, sammenlignende oplysninger om miljø- og prisforhold, som normalt
ikke oplyses i reklamerne, samt information om andre løsninger end
eengangsbleer, som ud fra en samfundsvurdering burde opprioriteres.
Reklamer for sprøjtegifte skal modsvares af information, som oplyser om,
hvorledes giftstoffer helt kan undgås.
Gensplejsningen i fødevarer trumfes i disse år massivt igennem på det
danske marked trods forbrugernes klare modvilje. Snart står vi over for det
samme problem i forhold til hormonbehandlet kød og designer-fødevarer. Her er
der brug for massiv modinformation, som kan holde forbrugerne på
omgangshøjde, så de får en reel valgmulighed for at gå uden om disse
produkter.
Regeringen har fremsat et udspil, som indeholder en opprioritering af den
generelle forbrugeroplysning. Imidlertid bygger regeringens udspil på, at
styrkelsen skal komme som følge af en omorganisering, hvori der indgår
oprettelse af et Center for Forbrugerinformation.
Da centret vil blive oprettet på bekostning af en række eksisterende
institutioner på området, og da centret vil blive tæt knyttet til myndigheder
og ministerier, hvorved centrets uvildighed og politiske udmeldinger kan
drages i tvivl, indeholder denne løsning ikke en reel styrkelse af
forbrugerpolitikken - måske snarere tværtimod.
Det virker endvidere ikke troværdigt, når regeringen foreslår at styrke
forbrugerpolitikken uden samtidig at tilføre området større bevillinger.
Regeringens udspil kan dermed kort betegnes som et tilbud til forbrugerne
om omklamring af forbrugernes interesseorganisation - Forbrugerrådet - i et
ressourcefattigt Center for Forbrugeroplysning underlagt politisk kontrol i
en situation, hvor behovet for uvildig modinformation og forbrugerpolitiske
modspil aldrig har været større.
Enhedslisten foreslår med dette beslutningsforslag en anden strategi.
Forslaget sigter på at styrke de eksisterende organisationer og ved lov at
sikre deres selvstændige status, så der ikke kan drages tvivl om
uvildigheden, og om at forbrugerpolitikken foregår på forbrugernes præmisser.
Forbrugerstyrelsen skal fortsat være fælles sekretariat for Statens
Husholdningsråd, Forbrugerombudsmanden og Forbrugerklagenævnet. Det skal
endvidere ved lov slås fast, at Forbrugerstyrelsen fungerer uafhængigt af
erhvervsministeren.
Bemærkninger til forslagets enkelte punkter
Ad 1
Forbrugeroplysningen sker i dag fra det statsfinansierede Statens
Husholdningsråd. Rådet blev oprettet for mere end 50 år siden, da den
daværende regering mente, at danske husmødre behøvede oplysning, råd og
vejledning for at kunne drive deres husholdninger ordentligt.
Kernen i Husholdningsrådets oplysningsvirksomhed er uvildige og
sammenlignelige produktundersøgelser og offentliggørelse heraf i rådets
publikation »Råd og Resultater«, som i dag har en kontaktflade, som
rækker meget længere end den oprindelige mere snævre målgruppe, og som udgør
et centralt element i uvildige produktundersøgelser.
Rådet gennemfører i dag en væsentlig del af sine undersøgelser som
rekvirerede opgaver hos andre institutioner. Baggrunden herfor er bl.a., at
gennemførte besparelser i perioden fra 1990 til 1992 betød en reduktion i
laboratoriefaciliteterne.
Alt i alt betyder de nuværende begrænsede ressourcer, at
produktundersøgelserne kun omfatter en meget begrænset del af de mange nye
produkter og ændrede produkter, der kastes på markedet.
Tilsvarende er der for få ressourcer til at udvide
informationsvirksomheden til at gøre ordentlig brug af ny
informationsteknologi og til at decentralisere forbrugernes adgang til
informationerne.
Der foreligger allerede gennemarbejdede planer for, hvorledes sådanne
aktivitetsudvidelser kan gennemføres, men det forudsætter øgede bevillinger
hertil.
Med forslaget lægges der op til, at Statens Husholdningsråd underkastes en
modernisering og en aktivitetsudvidelse og ændrer navn til Statens
Forbrugerinformation, idet den nuværende tilknytning til Forbrugerstyrelsen
dog opretholdes, så synergieffekten ved den fælles sekretariatsfunktion i
Forbrugerstyrelsen for flere organer kan udnyttes fuldt ud. Samtidig
understreges det, at forbrugerinformation er en statslig forpligtelse.
Det foreslås, at det omlagte Husholdningsråd styrkes med yderligere
laboratoriefaciliteter som grundlag for en styrket faglig vurdering af og
information om produkter, herunder en udvidelse af aktivitetsområdet til også
at omfatte bl.a. ernæringsområdet.
Endvidere udvides oplysningsvirksomheden til ikke alene at omfatte
uvildige sammenlignende undersøgelser, men også til at omfatte
forbrugeroplysning om bl.a. miljøspørgsmål vedrørende produkter, således som
det allerede er sket i en række tilfælde. Heri indgår således vurdering og
information om, hvorledes forbrugerne kan vælge miljørigtige løsninger.
Forbrugerundersøgelser har vist, at en meget stor del af befolkningen vil
gøre noget for miljøet, når de optræder som forbrugere. Dette giver
muligheder for forbrugeroplysning om miljø og forbrug, som betyder noget for
en bæredygtig udvikling i Danmark. En præsentation af en sammenlignelig
undersøgelse af vandsenge vil således skulle suppleres med informationer om,
hvorledes vandsenge via deres elforbrug løbende belaster miljøet i modsætning
til andre typer senge. Også andre spørgsmål, som forbrugerne tillægger værdi,
herunder etiske, bør indgå i den bredere informationsaktivitet.
Bladet »Råd og Resultater« foreslås trykt i et væsentligt større
oplag og distribueret til butikker og andre forbrugerrelevante steder - dog
således, at abonnementstegning stadig kan foregå i forhold til forbrugere og
andre, som gerne vil have det tilsendt direkte.
Institutionen får endvidere til opgave at udvikle og udbrede forbedrede,
decentrale forbrugerinformationssystemer, herunder gennem udnyttelse af
informationsteknologi, idet der sigtes på en koordineret indsats med andre
forbrugerbevægelser. Der tænkes her ikke på en fælles database, men på
udvikling af en fælles brugerflade med tværgående søgesystemer, som
eksempelvis gøres tilgængelige for forbrugerne i indkøbssituationen, og
således at forbrugerne på en enkel måde kan komme i kontakt med forskellige
forbrugerbevægelsers relevante oplysninger omkring et givet produkt,
produktområde eller problemstilling.
En generel styrkelse af forbrugernes viden kræver dog bredt anlagte
informationskampagner, samt at forbrugerspørgsmål indarbejdes med større
styrke i f.eks. undervisningen i folkeskolen, og institutionen bør derfor
også prioritere udarbejdelse af undervisningsmateriale til bl.a. dette
formål.
Omlægningen til Statens Forbrugerinformation åbner endvidere mulighed for,
at andre ministerier kan benytte institutionen til videreformidling af
forbrugerrelevante informationer, f.eks. på fødevareområdet, hvilket dog
forudsætter en nærmere drøftelse heraf.
Det foreslås endelig, at den omlagte institution, Statens
Forbrugerinformation, ledes af en bestyrelse byggende på det nuværende
Forbrugerråd, og at der til institutionen knyttes et bredt sammensat
forbrugerrepræsentantskab, som inddrages i institutionens drift og udvikling
efter samme model, som kendes fra sektorforskningsinstitutioner.
Ad 2
I alle lande forsøger forbrugerne at varetage forbrugerinteresser ved at
danne forbrugerorganisationer. I små lande er disse organisationer
ressourcefattige græsrodsorganisationer. I store lande kan de skaffe sig
ressourcer til at optræde som forbrugernes uomtvistelige repræsentant. Kun i
Danmark - som er et lille land - har det offentlige givet statsstøtte til
forbrugernes interesseorganisation. Det drejer sig om Forbrugerrådet, som
gennem årtier har fået statslig støtte til at varetage forbrugerinteresser og
arbejde for den politiske forbruger.
Bevillingerne har ikke været øremærkede, netop fordi Forbrugerrådet er en
interesseorganisation, som Folketingets partier har ment det vigtigt at
støtte uden at knytte betingelser til støtten.
Enhedslisten foreslår, at Forbrugerrådets aktiviteter, herunder udgivelsen
af bladet »Tænk«, styrkes gennem en øget statsstøtte som modvægt
til den stigende reklamepåvirkning af forbrugerne og som følge af den øgede
internationalisering af handels- og produktregler, som efterlader et større
behov for forbrugerpolitisk modspil.
Heri ligger endvidere, at Forbrugerrådet tilføres ressourcer til at
gennemføre forbrugerpolitiske undersøgelser f.eks. vedrørende
produktionsformer, indkøbssituationen, finansielle spørgsmål, mærkninger og
overordnede udviklingstendenser.
Bladet »Tænk« vil således være det blad, hvor sådanne
undersøgelser præsenteres som et forbrugerpolitisk supplement til
produktundersøgelserne i Statens Forbrugerinformation, og vil endvidere være
det blad, hvor udvalgte testresultater af produkter præsenteres i en
forbrugerpolitisk indpakning.
På trods af de hidtidige bevillinger til Forbrugerrådet er der i 1990'erne
dannet nye forbrugerinteresseorganisationer i Danmark, som betyder noget for
den politiske forbruger, f.eks. Grønne Familier og Aktive Forbrugere. Sådanne
interesseorganisationer bør via tilsvarende økonomisk støtte sikres
overlevelse over græsrodsniveau. Dette kan ske ved, at de får
repræsentationsret i Forbrugerrådets og Statens Forbrugerinformations
repræsentantskaber, at de får uhindret adgang til Forbrugerinformationens og
Forbrugerrådets undersøgelser, og at de bevilges de nødvendige midler til at
udøve deres virksomhed.
Derfor indgår det i Enhedslistens forslag, at der ydes en øget støtte til
andre forbrugerorganisationer end Forbrugerrådet, mod at disse indgår i et
samarbejde for at sikre en fælles informationsflade, hvad angår adgang via
Internet og lignende. Der ligger dog ikke heri, at der skal ske en fælles
vurdering og behandling af de enkelte organisationers oplysninger, hvad angår
indhold og karakter.
Ad 3
Forbrugerombudsmandens virke er i dag koncentreret om 3 områder:
påvirkning af de erhvervsdrivende, orientering af offentligheden og en
forebyggende indsats.
Institutionen er i dag afhængig af en begrænset sekretariatsbistand fra
Forbrugerstyrelsen. Det er Enhedslistens opfattelse, at denne samhørighed
mellem Forbrugerombudsmanden og Forbrugerstyrelsens sekretariat har fungeret
godt, de givne ressourcer taget i betragtning, og det foreslås, at
sekretariatsbistanden via Forbrugerstyrelsen øges, idet dette sker ved
tilførsel af yderligere hertil øremærkede ressourcer til Forbrugerstyrelsen.
Dette omfatter såvel den faglige bistand med hensyn til f.eks. at tage flere
sager op samt informationsaktiviteten, herunder Internet-formidlingen.
Endvidere skal Forbrugerombudsmandens tilsynsopgaver styrkes
ressourcemæssigt.
Årsværksforbruget til forbrugerombudsmandsinstitutionen er gennem de
seneste 10 år halveret og udgør i dag ca. 13 årsværk. Enhedslisten foreslår,
at dette tal fordobles til det oprindelige antal.
Et væsentligt element i Forbrugerombudsmandens virke er at forhandle
bindende retningslinjer med relevante erhvervsorganisationer.
Forbrugerombudsmandens muligheder for at påbyde erhvervsorganisationer at
indgå i forhandlinger om retningslinjer for branchen skal øges i de tilfælde,
hvor erhvervsorganisationerne ikke frivilligt er indstillet herpå.
Forbrugerombudsmandens muligheder for at udstede påbud skal styrkes,
f.eks. ved at lempe betingelserne for at kunne give foreløbige påbud i de
tilfælde, hvor en domfældelse ikke kan afventes.
Forbrugerombudsmanden skal have mulighed for at begære, at et påbud eller
indgreb skal have opsættende virkning i forbindelse med en sags indbringelse
for domstolene.
Forbrugerombudsmandens mulighed for at rejse sager på egen hånd skal øges.
Gennem tilførsel af yderligere ressourcer foreslås Forbrugerombudsmandens
arbejdsområde udvidet til også at varetage borgernes interesse i forhold til
myndigheder, som svigter deres pligter i forhold til borgerne, idet der her
især tænkes på svigtende miljøtilsyn og manglende sikring af borgerne i
forhold til miljøsager.
En sådan styrkelse af forbrugerombudsmandsfunktionen i forbindelse med
miljøsager - evt. i form af en egentlig miljøombudsmandsfunktion - vil skulle
tage sig af henvendelser fra borgere, som mener, at gældende miljøregler
overtrædes, og hvor myndighederne ikke skrider ind.
Baggrunden for forslaget om en sådan udvidelse er de mange konfliktsager
på miljøområdet, hvor forbrugerombudsmandsinstitutionen i dag først kan gå
ind i sagerne, når alle administrative klageinstanser er udnyttet. I
miljøsager betyder dette, at en klage over et svigtende kommunalt miljøtilsyn
først skal ankes til amtet og herfra videre til Miljøstyrelsen. Der kan
således gå mange år, før en miljøsag vil ende på Forbrugerombudsmandens bord.
Etablering af en miljøombudsmand med beføjelser til at kunne bistå borgerne
meget tidligere i processen vil i sig selv kunne forventes at udløse en
voldsom opstramning af de kommunale miljøtilsyn i modsætning til i dag, hvor
en trussel om at klage videre til amtet i praksis ikke har de store
konsekvenser.
Ad 4
Bagatelgrænsen for, hvornår Forbrugerklagenævnet skal behandle en klage,
skal føres tilbage fra det nuværende niveau på 500 kr. til 200 kr., og
ordningen skal udvides til at omfatte flere forbrugsvarer end i dag.
Forbrugerklagenævnet har fået tilført øgede ressourcer, men såfremt
ovenstående medfører behov for yderligere ressourcer for at sikre en effektiv
og hurtig sagsbehandlingstid af forbrugerklager, bør disse ressourcer
tilføres.
Informationen omkring forbrugernes mulighed for at benytte
Forbrugerklagenævnet skal øges, og forbrugernes mulighed for retshjælp/fri
proces til at føre sager om forbrugerspørgsmål skal udvides.
Ad 5
Erhvervslivets reklamebudget i Danmark er på omkring 20 mia. kr. årligt.
Skal der etableres en reel modinformation heroverfor, kræver det meget
store ressourcer, da især modinformation i elektroniske medier er kostbare.
Sigtet er, at erhvervslivets kommercielle reklameblokke følges op med
objektiv forbrugerinformation om de samme varegrupper. Efter reklamen om
bleers fremragende sugeevne over for blåt vand, skal således vises resultatet
af en forbrugertest af bleer med tilhørende yderligere relevante oplysninger.
Ud fra princippet »forureneren betaler« foreslås derfor indført
en reklameafgift, som dels finansierer den generelle styrkelse af det
organisatoriske apparat bag en styrket forbrugerbeskyttelse, dels finansierer
etablering af en væsentligt styrket forbrugerinformation, herunder trykte
medier, forbrugerudsendelser i tv og anvendelse af informationsteknologi,
herunder Internet.
Skriftlig fremsættelse
Bent Hindrup Andersen (EL):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om styrkelse af
forbrugerpolitikken.
(Beslutningsforslag nr. B 116).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager forslaget, og
anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1997 BSF 34 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM STYRKELSE AF FORBRUGERPOLITIKKEN, HERUNDER OPRETTELSE AF STATENS FORBRUGERINFORMATION Retsinformation · 23. april 1998
- Skriftlig fremsættelse (9. december 1998) - L 137 Retsinformation · 9. december 1998
- 1997 LSF 173 FORSLAG TIL LOV OM CENTER FOR FORBRUGERINFORMATION Retsinformation · 4. februar 1998
- Betænkning over Forslag til lov om Forbrugerinformationen Retsinformation · 25. maj 1999
- Forslag til Lov om Forbrugerinformationen Retsinformation · 28. maj 1999
- 1996 BSF 95 FORSLAG TIL FOLKETINGSBESLUTNING OM OPRETTELSE AF ET FORBRUGERFORSKNINGSINSTITUT Retsinformation · 18. februar 1997