Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (25. november 1998) - L 96

1998/1 SF L 96Skriftlig fremsættelseFolketinget25. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (25. november

1998)

Kulturministeren

(Elsebeth Gerner Nielsen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om offentlige

arkiver m.v. (Arkivlovens registerbestemmelser m.v.)

(Lovforslag nr. L 96).

I forbindelse med den seneste ændring af arkivloven

i maj måned 1997 (Lov nr. 421 af 10. juni 1997 om ændring af lov

om offentlige arkiver m.v.), gjorde Kulturministeriet i bemærkningerne

til lovforslaget opmærksom på, at den stigende anvendelse af

informationsteknologi i den offentlige forvaltning gør det

hensigtsmæssigt at optage bestemmelser i arkivlovgivningen, der

præciserer de offentlige arkivers rolle i informationsamfundet.

Samtidig bemærkedes det, at gennemførelsen af EU-direktiv

95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af

personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger

måtte aktualisere en revision af arkivlovens regler om aflevering,

bevaring og tilgængelighed af arkivalier, der er lagret på

elektronisk medium, og som indeholder personoplysninger. Kulturministeriet

fandt det dog mest hensigtsmæssigt at afvente afslutningen af arbejdet

i Justitsministeriets udvalg om registerlovgivningen, før der

stilledes konkrete forslag om revision af arkivlovgivningen. Udvalget afgav i

december 1997 en betænkning om behandling af personoplysninger

(betænkning nr. 1345/1997).

Det lovforslag om behandling af personoplysninger (L 44,

1998-99), som justitsministeren har genfremsat i denne samling, og som bygger

på den nævnte betænkning, nødvendiggør en

Læs alt

ændring af arkivloven på dette område. De foreslåede

ændringer af arkivloven drejer sig således primært om en

tilpasning af arkivlovgivningen til den kommende lov om behandling af

personoplysninger.

Det er et hovedpunkt i lovforslaget, at der ikke

længere skelnes mellem papirarkivalier og elektroniske arkivalier ved

beslutning om bevaring af materiale med personoplysninger. Herved opnås

en forenkling og en hensigtsmæssig tilpasning af arkivlovgivningen til

det forhold , at den offentlige forvaltning i stigende grad overgår til

elektronisk sagsbehandling og arkivering. Bestemmelserne om bevaring og

kassation vil således skulle anvendes på alle arkivalier, uanset

det medium, der er anvendt til lagring af oplysninger.

Det er i denne forbindelse af stor vigtighed i

arkivlovgivningen at sikre hensynet til den enkelte borgers integritet i

overensstemmelse med den af justitsministeren foreslåede lovgivning om

behandling af personoplysninger. Det foreslås således, at det i

justitsministerens lovforslag omhandlede Datatilsyn tildeles en central rolle

i forbindelse med varetagelsen af de relevante beskyttelseshensyn i

arkivlovgivningen. Datatilsynet skal herefter inddrages ved

fastsættelse af generelle regler om offentlige arkivers behandling af

personoplysninger, herunder behandlingssikkerhed, tilgængelighed til og

vilkår for brugen af personoplysninger.

Det foreslås endvidere, at Datatilsynet inddrages i

afgørelsen af konkrete spørgsmål, f.s.v. angår dels

fastsættelse af kortere tilgængelighedsfrist end 80 år for

arkivalier, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger, dels

dispensationer fra tilgængelighedsfristen i tilfælde, hvor det

drejer sig om oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.

De nødvendige beskyttelseshensyn sikres endvidere

ved, at der med lovforslaget skabes hjemmelsmæssig klarhed med hensyn

til aflevering og bevaring af private arkivalier, der er omfattet af lov om

behandling af personoplysninger. Arkivalier af denne art kan efter forslaget

udelukkende afleveres til offentlige arkiver, idet kun offentlige arkiver kan

sikre varetagelsen af beskyttelseshensynet. Det følger heraf, at der

ikke kan ske aflevering af private arkivalier, der er omfattet af lov om

behandling af personoplysninger, til arkiver, der ikke reguleres af

arkivloven.

Det skal ved fastsættelsen af generelle regler m.v.

sikres, at der tages fornødent hensyn til, at det princip om

størst mulig åbenhed til offentlige arkiver, som arkivloven er

baseret på, afbalanceres over for beskyttelseshensynet til den enkelte

borger.

Herudover indeholder lovforslaget to bestemmelser, der

ikke har direkte sammenhæng med justitsministerens lovforslag om

behandling af personoplysninger.

I forbindelse med forvaltningens overgang til elektronisk

sagsbehandling m.v. indeholder lovforslaget en bestemmelse om elektronisk

sagsbehandling og arkivering. Forslaget skal ses som en udløber af

regeringens IT-politiske handlingsplan, hvor overgang fra papirbaseret til

elektronisk sagsbehandling i den statslige forvaltning er et vigtigt element.

Også Statens Arkiver kan opnå ressourcemæssige besparelser,

hvis de myndigheder, som skal aflevere deres arkivalier til Statens Arkiver,

afleverer disse i elektronisk form.

For at understrege det ønskelige i denne udvikling

foreslås det, at kulturministeren bemyndiges til efter forhandling med

forskningsministeren at fastsætte bestemmelse om, at statslige

myndigheder, der inden for en nærmere fastsat dato ikke er

overgået til elektronisk arkivering, skal betale for bevaring i Statens

Arkiver af arkivalier, der efter denne dato dannes på papir. En

sådan betaling skal dække de meromkostninger, der er forbundet

med bevaring af papirarkivalier i forhold til elektroniske arkivalier.

Det skal understreges, at kulturministerens bemyndigelse

først kan udnyttes, når resultaterne af en af

forskningsministeren iværksat undersøgelse foreligger.

Endelig foreslås det, at kulturministeren kan

delegere den mere detaljerede regelfastsættelse vedrørende

bevaring, kassation og aflevering af såvel statslige som kommunale

arkivalier samt en række andre forhold af overvejende arkivteknisk

karakter til rigsarkivaren. Det forudsættes, at rigsarkivarens

regelfastsættelse finder sted efter drøftelse med de

berørte parter.

Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med

bemærkninger, anbefaler jeg forslaget til Folketingets

velvillige behandling.

Lignende dokumenter