Skriftlig fremsættelse (25. november 1998) - L 96
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (25. november
1998)
Kulturministeren
(Elsebeth Gerner Nielsen):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om offentlige
arkiver m.v. (Arkivlovens registerbestemmelser m.v.)
(Lovforslag nr. L 96).
I forbindelse med den seneste ændring af arkivloven
i maj måned 1997 (Lov nr. 421 af 10. juni 1997 om ændring af lov
om offentlige arkiver m.v.), gjorde Kulturministeriet i bemærkningerne
til lovforslaget opmærksom på, at den stigende anvendelse af
informationsteknologi i den offentlige forvaltning gør det
hensigtsmæssigt at optage bestemmelser i arkivlovgivningen, der
præciserer de offentlige arkivers rolle i informationsamfundet.
Samtidig bemærkedes det, at gennemførelsen af EU-direktiv
95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af
personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger
måtte aktualisere en revision af arkivlovens regler om aflevering,
bevaring og tilgængelighed af arkivalier, der er lagret på
elektronisk medium, og som indeholder personoplysninger. Kulturministeriet
fandt det dog mest hensigtsmæssigt at afvente afslutningen af arbejdet
i Justitsministeriets udvalg om registerlovgivningen, før der
stilledes konkrete forslag om revision af arkivlovgivningen. Udvalget afgav i
december 1997 en betænkning om behandling af personoplysninger
(betænkning nr. 1345/1997).
Det lovforslag om behandling af personoplysninger (L 44,
1998-99), som justitsministeren har genfremsat i denne samling, og som bygger
på den nævnte betænkning, nødvendiggør en
Læs alt
ændring af arkivloven på dette område. De foreslåede
ændringer af arkivloven drejer sig således primært om en
tilpasning af arkivlovgivningen til den kommende lov om behandling af
personoplysninger.
Det er et hovedpunkt i lovforslaget, at der ikke
længere skelnes mellem papirarkivalier og elektroniske arkivalier ved
beslutning om bevaring af materiale med personoplysninger. Herved opnås
en forenkling og en hensigtsmæssig tilpasning af arkivlovgivningen til
det forhold , at den offentlige forvaltning i stigende grad overgår til
elektronisk sagsbehandling og arkivering. Bestemmelserne om bevaring og
kassation vil således skulle anvendes på alle arkivalier, uanset
det medium, der er anvendt til lagring af oplysninger.
Det er i denne forbindelse af stor vigtighed i
arkivlovgivningen at sikre hensynet til den enkelte borgers integritet i
overensstemmelse med den af justitsministeren foreslåede lovgivning om
behandling af personoplysninger. Det foreslås således, at det i
justitsministerens lovforslag omhandlede Datatilsyn tildeles en central rolle
i forbindelse med varetagelsen af de relevante beskyttelseshensyn i
arkivlovgivningen. Datatilsynet skal herefter inddrages ved
fastsættelse af generelle regler om offentlige arkivers behandling af
personoplysninger, herunder behandlingssikkerhed, tilgængelighed til og
vilkår for brugen af personoplysninger.
Det foreslås endvidere, at Datatilsynet inddrages i
afgørelsen af konkrete spørgsmål, f.s.v. angår dels
fastsættelse af kortere tilgængelighedsfrist end 80 år for
arkivalier, der er omfattet af lov om behandling af personoplysninger, dels
dispensationer fra tilgængelighedsfristen i tilfælde, hvor det
drejer sig om oplysninger om enkeltpersoners rent private forhold.
De nødvendige beskyttelseshensyn sikres endvidere
ved, at der med lovforslaget skabes hjemmelsmæssig klarhed med hensyn
til aflevering og bevaring af private arkivalier, der er omfattet af lov om
behandling af personoplysninger. Arkivalier af denne art kan efter forslaget
udelukkende afleveres til offentlige arkiver, idet kun offentlige arkiver kan
sikre varetagelsen af beskyttelseshensynet. Det følger heraf, at der
ikke kan ske aflevering af private arkivalier, der er omfattet af lov om
behandling af personoplysninger, til arkiver, der ikke reguleres af
arkivloven.
Det skal ved fastsættelsen af generelle regler m.v.
sikres, at der tages fornødent hensyn til, at det princip om
størst mulig åbenhed til offentlige arkiver, som arkivloven er
baseret på, afbalanceres over for beskyttelseshensynet til den enkelte
borger.
Herudover indeholder lovforslaget to bestemmelser, der
ikke har direkte sammenhæng med justitsministerens lovforslag om
behandling af personoplysninger.
I forbindelse med forvaltningens overgang til elektronisk
sagsbehandling m.v. indeholder lovforslaget en bestemmelse om elektronisk
sagsbehandling og arkivering. Forslaget skal ses som en udløber af
regeringens IT-politiske handlingsplan, hvor overgang fra papirbaseret til
elektronisk sagsbehandling i den statslige forvaltning er et vigtigt element.
Også Statens Arkiver kan opnå ressourcemæssige besparelser,
hvis de myndigheder, som skal aflevere deres arkivalier til Statens Arkiver,
afleverer disse i elektronisk form.
For at understrege det ønskelige i denne udvikling
foreslås det, at kulturministeren bemyndiges til efter forhandling med
forskningsministeren at fastsætte bestemmelse om, at statslige
myndigheder, der inden for en nærmere fastsat dato ikke er
overgået til elektronisk arkivering, skal betale for bevaring i Statens
Arkiver af arkivalier, der efter denne dato dannes på papir. En
sådan betaling skal dække de meromkostninger, der er forbundet
med bevaring af papirarkivalier i forhold til elektroniske arkivalier.
Det skal understreges, at kulturministerens bemyndigelse
først kan udnyttes, når resultaterne af en af
forskningsministeren iværksat undersøgelse foreligger.
Endelig foreslås det, at kulturministeren kan
delegere den mere detaljerede regelfastsættelse vedrørende
bevaring, kassation og aflevering af såvel statslige som kommunale
arkivalier samt en række andre forhold af overvejende arkivteknisk
karakter til rigsarkivaren. Det forudsættes, at rigsarkivarens
regelfastsættelse finder sted efter drøftelse med de
berørte parter.
Idet jeg i øvrigt henviser til lovforslaget med
bemærkninger, anbefaler jeg forslaget til Folketingets
velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige arkiver m.v. Retsinformation · 25. november 1998
- Højesteret stadfæster landsrettens dom og frifinder Rigsarkivet og Rigspolitiet. Højesteret tiltræder hermed, at appellant ikke har krav på udlevering eller destruering af dagbogskopier, der indgår i de arkiverede sager. Højesteret har i en kendelse besluttet, at spørgsmål om forhøjelse af salær til en beskikket advokat for landsretten ikke kunne tages under pådømmelse som en del af ankesagen Domsdatabasen · 18. april 2024
- Sagen angår, om sagsøger har krav på at få udleveret eller destrueret hele eller dele af en kopi af hans dagbog, som er i myndighedernes besiddelse Domsdatabasen · 6. september 2023
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om offentlige arkiver m.v. Retsinformation · 7. juni 2000
- Forslag til arkivlov Retsinformation · 8. oktober 2002
- Skriftlig fremsættelse (15. december 1999) - L 153 Retsinformation · 15. december 1999