Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om offentlige arkiver m.v.
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Betænkning afgivet af Kulturudvalget den
17. maj 2000
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om
offentlige arkiver m.v.
Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder
og har herunder stillet spørgsmål til kulturministeren, som
denne har besvaret skriftligt.
Nogle af udvalgets spørgsmål til
kulturministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til
betænkningen.
Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller
mundtlige henvendelser fra Dansk Journalistforbund og Danske Dagblades
Forening.
Herefter indstiller et flertal (udvalget med
undtagelse af Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer)
lovforslaget til vedtagelse uændret.
Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk
Folkepartis medlemmer af udvalget) understreger, at Socialistisk Folkeparti
under behandlingen af dette lovforslag har udtrykt betænkeligheder ved
det nye Datatilsyns rolle og finder, at der kan være lidt uklarhed om
tilsynets rolle. Derfor vil Socialistisk Folkeparti følge virkningerne
af loven og eventuelt rejse dette spørgsmål, når
arkivloven i Folketingsåret 2001 02 skal revideres. Ved denne revision
vil Socialistisk Folkeparti arbejde på at få nedsat de
gældende tilgængelighedsfrister. Socialistisk Folkeparti er glad
for Folketingets vedtagelse ved behandlingen af forespørgsel nr. F 40,
hvor det blev understreget, at »det er vigtigt, at alle dokumenter af betydning for
afdækning af Holocaust og besættelsestidens historie bliver
Læs alt
tilgængelige for offentligheden. «
Et mindretal (Dansk Folkepartis medlemmer af
udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.
behandling.
Lovforslaget skal ses i sammenhæng med
Justitsministeriets lovforslag om behandling af personoplysninger L 147
der implementerer et EU-direktiv, som Dansk Folkeparti finder er
uigennemskueligt og som medfører så voldsomme reguleringer, at
Dansk Folkeparti har valgt at stemme imod L 147.
Selv om EU-direktivets implementering i dette lovforslag
om ændring af arkivloven mest er af teknisk karakter, finder Dansk
Folkeparti, at f.eks. Datatilsynet får meget vidtgående
beføjelser i forbindelse med fastsættelse af regler og ved
ansøgninger om dispensation fra tilgængelighedsfristerne.
Dansk Folkeparti deler de synspunkter, som Danske
Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund giver udtryk for i deres
høringssvar.
I høringssvaret til lovforslaget skriver Danske
Dagblades Forening blandt andet: »DDF er af den opfattelse, at der naturligvis er legitime
beskyttelseshensyn i forhold til spørgsmålet om
personfølsomme oplysninger. Derimod mangler forslaget i vid
udstrækning en afvejning af disse hensyn i forhold til hensynet til
offentlighed og åbenhed.
Denne mangel står i skærende kontrast til, at
man i Danmark i de seneste år har set en række eksempler
på, at det har været alt for svært at få indsigt i
arkiverede sager, selv om arkiverne er en vigtig del af den nationale
hukommelse og derfor i videst muligt omfang skal være
tilgængelige for alle interesserede.«
Dansk Folkeparti mener, at det er uhyre beklageligt, at
kulturministeren ikke i forbindelse med dette lovforslag har fundet anledning
til - i lighed med andre lande - at nedsætte de generelle
tilgængelighedsfrister. Ministeren holder fast ved, at der skal
gå op til to år inden en egentlig lovrevision. Det finder Dansk
Folkeparti totalt uacceptabelt.
Ved forespørgsel nr. F 40 om opfølgningen af
Holocaust-konferencen den 10. maj 2000 blev der vedtaget et forslag, der
opfordrer kulturministeren til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal
forberede arkivlovrevisionen i Folketingsåret 2001 02. Det finder Dansk
Folkeparti positivt, da der i gruppen også skal indgå
repræsentanter for forskning og presse. Men dette ændrer jo ikke
på de nuværende tilgængelighedsproblemer, der blandt andet
er begrundet i de lange tilgængelighedsfrister, og i at lovens smukke
ord om åbenhed ikke altid bliver efterlevet i praksis.
Der har i de seneste år været mange eksempler
på sager af samfundsmæssig, politisk og historisk betydning, hvor
der er blevet nægtet arkivadgang.
Professor Niels Thomsen, leder af Historisk Institut
på Københavns Universitet, har betegnet den nuværende
arkivlov som en lov fra Enevældens tid. Ligeledes har et medlem af
Tilgængelighedsudvalget, Leif Larsen, udtalt sig stærkt kritisk
om åbenheden på arkivområdet.
Dansk Folkeparti finder yderligere, at lovforslaget burde
indeholde forslag om et bredere sammensat organ, f.eks.
Tilgængelighedsudvalget, der kunne få flere beføjelser med
henblik på en bredere bedømmelse af Datatilsynets
afgørelser, således at også hensynet til offentligheden
bliver taget i betragtning ved ansøgninger om arkivadgang.
Dansk Folkeparti finder derfor, at der er så mange
mangler i dette lovforslag, at partiet ikke kan stemme for det.
Et andet mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem
af udvalget) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod
lovforslaget.
Hanne Andersen (S)
fmd.
Søren Hansen (S) Carsten Hansen (S)
Peder Sass (S) Jytte Wittrock (S)
Margrete Auken (SF) Peter Duetoft (CD)
Henrik Svane (RV) Ole Sohn (SF)
Ester Larsen (V) Kim Andersen (V)
Kristian Jensen (V) Jens Rohde (V)
Brian Mikkelsen (KF) Ole Donner (DF) nfmd.
Poul Nødgaard (DF) Tove Videbæk (KRF)
Enhedslisten og Frihed 2000 havde ikke medlemmer i
udvalget.
Bilag
Nogle af udvalgets spørgsmål til
kulturministeren og dennes svar herpå.
Spørgsmål nr. 7 og 30 og svarene herpå
er optrykt efter ønske fra Socialistisk Folkeparti og Dansk
Folkeparti.
Spørgsmål nr. 9, 38 og 39 og svarene
herpå er optrykt efter ønske fra Dansk Folkeparti.
Spørgsmål nr. 7:
Kan ministeren bekræfte, at et af arkivlovens
formål er at fremme større åbenhed til de offentlige
arkivers samlinger, samt at det forhold, at der i bemærkningerne til
lovforslaget bl.a. i forbindelse med afvejning af hensyn, der kan begrunde
dispensation fra tilgængelighedsfristen, særligt nævnes
hensynet til forskningen, ikke udelukker eller mindsker offentlighedens
adgang til arkiverne?
Svar:
Arkivlovens formål er blandt andet, at arkivalier,
der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af
væsentlig administrativ og retlig betydning for borgere og myndigheder,
skal være tilgængelige for enhver efter arkivlovens nærmere
bestemmelser herom.
I forbindelse med behandlingen af arkivloven i 1992 og
revisionsloven i 1997 blev det af mine forgængere understreget, at et
af arkivlovgivningens formål er at fremme den størst mulige
åbenhed på arkivområdet. Dette er fortsat regeringens
arkivpolitik.
Jeg kan her henvise til, hvad der i sin tid blev
anført om arkivernes målsætning i bemærkningerne til
§ 2, nr. 3, i arkivlovforslaget af 1992:
»
Arkivernes
målsætning er rettet mod dels en betjening af myndighederne
m.h.t. oplysninger i afleverede arkivalier, dels en betjening af
offentligheden, herunder navnlig forskningen. Denne forskning er ikke kun
knyttet til faget historie i snævrere forstand, men også til
talrige andre discipliner, som arbejder på grundlag af historiske data;
som eksempler kan nævnes lægevidenskab, geografi,
miljøforskning, demografi, økonomi, politologi og sociologi. En
meget betydelig del af arkivbenyttelsen falder endvidere uden for det
videnskabelige forskningsbegreb, idet den er knyttet til f.eks. journalistisk
arbejde eller opfyldelsen af individuelle borgeres behov bl.a. for egen
udforskning af deres personlige afstamning eller af deres hjemstavns
historie.«
Når det i bemærkningerne til bestemmelsen i
det nu foreliggende lovforslags § 1, nr. 8, i forbindelse med den
foreslåede ændring af arkivlovens § 24, stk. 3, hedder, at » Datatilsynet kan således sikre,
at hensynet til de interesser, der betinger
80-års-tilgængelighedsfristen, herunder hensynet til den,
oplysningerne angår, afvejes over for de hensyn, der kan begrunde
dispensation fra tilgængelighedsfristen, herunder hensynet til
forskningen«, ligger der ikke heri
nogen ændring af de synspunkter, der er nævnt ovenfor.
Udtrykket forskning, som det er anvendt i
bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8, skal således i
overensstemmelse med arkivlovgivningens forudsætninger opfattes i bred
forstand og omfatter også den arkivbenyttelse, der falder uden for det
videnskabelige forskningsbegreb.
Spørgsmål nr. 9:
Ministeren bedes give en generel vurdering af
sammenstødet mellem personbeskyttelseshensyn og åbenheds- og
tilgængelighedshensyn, herunder om lovforslaget er i overensstemmelse
med arkivlovens intentioner om åbenhed.
Svar:
Det er min opfattelse, at lovforslaget er i
overensstemmelse med arkivlovens intentioner om åbenhed.
Arkivlovens bestemmelser om tilgængelighed tilsigter
en afbalancering af den størst mulige åbenhed på den ene
side og hensynet til blandt andet beskyttelse af privatlivets fred og den
personlige integritet på den anden side. Arkivlovens
målsætning om størst mulig åbenhed skal
således varetages på en måde, der sikrer, at
personbeskyttelseshensynet ikke tilsidesættes.
Denne afbalancering mellem de to hensyn finder i
arkivloven udtryk ved bestemmelsen om en tilgængelighedsfrist på
80 år, når det drejer sig om arkivalier, der indeholder
oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold,
samt ved bestemmelserne om dispensation fra tilgængelighedsfristerne og
om tavshedspligt for dem, der får dispensation. De omtalte bestemmelser
findes i arkivlovens § 22, § 24 og § 25. Desuden er der fastsat nærmere
bestemmelser om disse forhold særligt i kapitel 6 og 7 i
Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 919 af 28. november 1997 om
offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed.
Som det er fremgået af rigsarkivarens årlige
rapporter om praksis på tilgængelighedsområdet og af
beretningerne fra Tilgængelighedsudvalget imødekommes i langt de
fleste tilfælde dispensationsansøgninger, der drejer sig om
adgang til arkivmateriale, der rummer oplysninger om enkeltpersoners private,
herunder økonomiske, forhold. Dispensationer fra
tilgængelighedsfristen for sådant materiale kan f.eks. gives
på vilkår, at oplysninger om enkeltpersoners private og
økonomiske forhold ikke viderebringes. Derved opnås, at den
virksomhed, der er et resultat af arkivbenyttelsen, kan finde sted uden at
krænke personsbeskyttelseshensynet.
Lovforslaget tilsigter ingen ændring på dette
område.
For så vidt angår de dele af lovforslaget, der
forholder sig til implementeringen af EU-direktiv 95/46/EF om behandling af
personoplysninger, henvises til besvarelserne af spørgsmål nr. 1
og nr. 3.
Spørgsmål nr. 30:
I fortsættelse af svaret på
spørgsmål nr. 7 bedes ministeren for at undgå enhver tvivl
bekræfte, at udtrykket forskning, som det er anvendt i
bemærkningerne til § 1, nr. 8, ikke udelukker eller mindsker
offentlighedens adgang til arkiverne. Ministeren bedes endvidere
bekræfte, at retten til ar-kivadgang ikke i almindelighed er forbeholdt
forskere, men gælder for enhver.
Svar:
Som jeg anførte i svar på
spørgsmål nr. 7, skal udtrykket forskning, som det er anvendt i
bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8, opfattes i bred forstand og
omfatter også den arkivbenyttelse, der falder uden for et
videnskabeligt forskningsbegreb.
Jeg kan endvidere bekræfte, at retten til
arkivadgang ikke er forbeholdt forskere, men gælder for enhver, jf.
arkivlovens § 20, stk. 1. Jeg kan her henvise til forarbejderne til
arkivloven af 1992, hvor det anføres, at enhver har adgang til at
benytte offentlige arkivalier, og at der således ikke stilles
særlige krav til benyttere, f.eks. om forskningsmæssig baggrund.
I den forbindelse bemærker jeg, at retten til
arkivadgang omfatter fri adgang til arkivalier efter udløbet af de
tilgængelighedsfrister, der er fastsat i eller i medfør af
loven. Det er derudover enhver borgers ret at søge dispensation fra
tilgængelighedsfristerne.
Kulturministeriet henviser desuden til svar på
spørgsmål nr. 20.
Spørgsmål nr. 38:
Ministeren bedes yde teknisk bistand til udarbejdelse af
ændringsforslag til § 20, stk. 1, der eksplicit præciserer, at
arkivadgang gælder for private personer såvel som for
forskere.
Svar:
Arkivlovens § 20, stk. 1, lyder:
»
Arkivenheder,
der hidrører fra myndigheder, og som er afleveret til Statens Arkiver,
er tilgængelige for enhver, når de er 30 år gamle, jf. dog
§ 21 og § 22. «
I forarbejderne til arkivloven af 1992 anførtes
bl.a. følgende: »Det
understreges, at enhver har adgang til at benytte offentlige arkivalier. Der
stilles således ikke særlige krav til benyttere, f.eks. om
forskningsmæssig baggrund«.
Det er således allerede i forarbejderne til den
gældende bestemmelse hvis formulering i øvrigt må
forekomme klar - eksplicit fastslået, at arkivadgang gælder for
private personer såvel som personer med en forskningsmæssig
baggrund.
Jeg finder det på denne baggrund ikke
påkrævet at ændre bestemmelsens ordlyd.
Der henvises i øvrigt til svar på
spørgsmål nr. 7 og nr. 30.
Spørgsmål nr. 39:
Ministeren bedes yde teknisk bistand til udarbejdelse af
et ændringsforslag, der tilgodeser hensynet til åbenheds- og
offentlighedshensyn, jf. kritikpunkterne i henvendelse fra Danske Dagblades
Forening, L 153 bilag 11.
Svar:
Jeg henviser til svar på spørgsmål nr.
9, hvor der redegøres for, at det foreliggende lovforslag om
arkivlovens registerbestemmelser m.v. er i overensstemmelse med arkivlovens
intentioner om åbenhed.
Opmærksomheden henledes endvidere på, at
hensynet til offentligheden er udtrykkeligt omtalt i arkivlovens § 2, nr.
3.
Jeg henviser i øvrigt til svar på
spørgsmål nr. 28 vedrørende henvendelsen fra Danske
Dagblades Forening og til svar på spørgsmål nr. 27
vedrørende henvendelse fra Dansk Journalistforbund.
I sidstnævnte svar anfører jeg bl.a., at
spørgsmål om kortere tilgængelighedsfrister bør
indgå i den mere generelle lovrevision, som skal finde sted i
Folketingets samling 2001-2002. Denne plan blev bekræftet ved den
vedtagelse, som afsluttede forespørgselsdebatten i anledning af F
40.
Hvad særligt angår spørgsmålet om
den kompetence, der i visse konkrete dispensationssager er henlagt til
Datatilsynet og Domstolsstyrelsen, henvises til svar på
spørgsmål nr. 41.
Lignende dokumenter
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Gennemførelse af infosoc-direktivet, nye aftalelicenser m.v.) Retsinformation · 16. januar 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af ophavsretsloven (Gennemførelse af infosoc-direktivet, nye aftalelicenser m.v.) Retsinformation · 23. december 2002
- 1991 BTL 182 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM OFFENTLIGE ARKIVER M.V. NR L 182 1991-92, 1. SAMLING Retsinformation · 2. juni 1992
- Betænkning over Forslag til arkivlov Retsinformation · 28. november 2002
- Betænkning over Forslag til lov om distributionstilskud til visse periodiske blade og tidsskrifter Retsinformation · 12. december 2003
- 1989 BTL 115 BETÆNKNING OVER FORSLAG TIL LOV OM STØTTE TIL FOLKEOPLYSNING NR L 115 1989-90, 1. SAMLING Retsinformation · 17. august 1990