Spring til indhold

Retsinformation

Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om offentlige arkiver m.v.

1999/1 BTL 153Betænkning over lovforslagFolketinget7. juni 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Betænkning afgivet af Kulturudvalget den

17. maj 2000

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om

offentlige arkiver m.v.

Udvalget har behandlet lovforslaget i nogle møder

og har herunder stillet spørgsmål til kulturministeren, som

denne har besvaret skriftligt.

Nogle af udvalgets spørgsmål til

kulturministeren og dennes svar herpå er optrykt som bilag til

betænkningen.

Endvidere har udvalget modtaget skriftlige og/eller

mundtlige henvendelser fra Dansk Journalistforbund og Danske Dagblades

Forening.

Herefter indstiller et flertal (udvalget med

undtagelse af Dansk Folkepartis og Kristeligt Folkepartis medlemmer)

lovforslaget til vedtagelse uændret.

Et mindretal inden for flertallet (Socialistisk

Folkepartis medlemmer af udvalget) understreger, at Socialistisk Folkeparti

under behandlingen af dette lovforslag har udtrykt betænkeligheder ved

det nye Datatilsyns rolle og finder, at der kan være lidt uklarhed om

tilsynets rolle. Derfor vil Socialistisk Folkeparti følge virkningerne

af loven og eventuelt rejse dette spørgsmål, når

arkivloven i Folketingsåret 2001 02 skal revideres. Ved denne revision

vil Socialistisk Folkeparti arbejde på at få nedsat de

gældende tilgængelighedsfrister. Socialistisk Folkeparti er glad

for Folketingets vedtagelse ved behandlingen af forespørgsel nr. F 40,

hvor det blev understreget, at »det er vigtigt, at alle dokumenter af betydning for

afdækning af Holocaust og besættelsestidens historie bliver

Læs alt

tilgængelige for offentligheden. «

Et mindretal (Dansk Folkepartis medlemmer af

udvalget) indstiller lovforslaget til forkastelse ved 3.

behandling.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med

Justitsministeriets lovforslag om behandling af personoplysninger L 147

der implementerer et EU-direktiv, som Dansk Folkeparti finder er

uigennemskueligt og som medfører så voldsomme reguleringer, at

Dansk Folkeparti har valgt at stemme imod L 147.

Selv om EU-direktivets implementering i dette lovforslag

om ændring af arkivloven mest er af teknisk karakter, finder Dansk

Folkeparti, at f.eks. Datatilsynet får meget vidtgående

beføjelser i forbindelse med fastsættelse af regler og ved

ansøgninger om dispensation fra tilgængelighedsfristerne.

Dansk Folkeparti deler de synspunkter, som Danske

Dagblades Forening og Dansk Journalistforbund giver udtryk for i deres

høringssvar.

I høringssvaret til lovforslaget skriver Danske

Dagblades Forening blandt andet: »DDF er af den opfattelse, at der naturligvis er legitime

beskyttelseshensyn i forhold til spørgsmålet om

personfølsomme oplysninger. Derimod mangler forslaget i vid

udstrækning en afvejning af disse hensyn i forhold til hensynet til

offentlighed og åbenhed.

Denne mangel står i skærende kontrast til, at

man i Danmark i de seneste år har set en række eksempler

på, at det har været alt for svært at få indsigt i

arkiverede sager, selv om arkiverne er en vigtig del af den nationale

hukommelse og derfor i videst muligt omfang skal være

tilgængelige for alle interesserede.«

Dansk Folkeparti mener, at det er uhyre beklageligt, at

kulturministeren ikke i forbindelse med dette lovforslag har fundet anledning

til - i lighed med andre lande - at nedsætte de generelle

tilgængelighedsfrister. Ministeren holder fast ved, at der skal

gå op til to år inden en egentlig lovrevision. Det finder Dansk

Folkeparti totalt uacceptabelt.

Ved forespørgsel nr. F 40 om opfølgningen af

Holocaust-konferencen den 10. maj 2000 blev der vedtaget et forslag, der

opfordrer kulturministeren til at nedsætte en arbejdsgruppe, der skal

forberede arkivlovrevisionen i Folketingsåret 2001 02. Det finder Dansk

Folkeparti positivt, da der i gruppen også skal indgå

repræsentanter for forskning og presse. Men dette ændrer jo ikke

på de nuværende tilgængelighedsproblemer, der blandt andet

er begrundet i de lange tilgængelighedsfrister, og i at lovens smukke

ord om åbenhed ikke altid bliver efterlevet i praksis.

Der har i de seneste år været mange eksempler

på sager af samfundsmæssig, politisk og historisk betydning, hvor

der er blevet nægtet arkivadgang.

Professor Niels Thomsen, leder af Historisk Institut

på Københavns Universitet, har betegnet den nuværende

arkivlov som en lov fra Enevældens tid. Ligeledes har et medlem af

Tilgængelighedsudvalget, Leif Larsen, udtalt sig stærkt kritisk

om åbenheden på arkivområdet.

Dansk Folkeparti finder yderligere, at lovforslaget burde

indeholde forslag om et bredere sammensat organ, f.eks.

Tilgængelighedsudvalget, der kunne få flere beføjelser med

henblik på en bredere bedømmelse af Datatilsynets

afgørelser, således at også hensynet til offentligheden

bliver taget i betragtning ved ansøgninger om arkivadgang.

Dansk Folkeparti finder derfor, at der er så mange

mangler i dette lovforslag, at partiet ikke kan stemme for det.

Et andet mindretal (Kristeligt Folkepartis medlem

af udvalget) vil ved 3. behandling stemme hverken for eller imod

lovforslaget.

Hanne Andersen (S)

fmd.

Søren Hansen (S) Carsten Hansen (S)

Peder Sass (S) Jytte Wittrock (S)

Margrete Auken (SF) Peter Duetoft (CD)

Henrik Svane (RV) Ole Sohn (SF)

Ester Larsen (V) Kim Andersen (V)

Kristian Jensen (V) Jens Rohde (V)

Brian Mikkelsen (KF) Ole Donner (DF) nfmd.

Poul Nødgaard (DF) Tove Videbæk (KRF)

Enhedslisten og Frihed 2000 havde ikke medlemmer i

udvalget.

Bilag

Nogle af udvalgets spørgsmål til

kulturministeren og dennes svar herpå.

Spørgsmål nr. 7 og 30 og svarene herpå

er optrykt efter ønske fra Socialistisk Folkeparti og Dansk

Folkeparti.

Spørgsmål nr. 9, 38 og 39 og svarene

herpå er optrykt efter ønske fra Dansk Folkeparti.

Spørgsmål nr. 7:

Kan ministeren bekræfte, at et af arkivlovens

formål er at fremme større åbenhed til de offentlige

arkivers samlinger, samt at det forhold, at der i bemærkningerne til

lovforslaget bl.a. i forbindelse med afvejning af hensyn, der kan begrunde

dispensation fra tilgængelighedsfristen, særligt nævnes

hensynet til forskningen, ikke udelukker eller mindsker offentlighedens

adgang til arkiverne?

Svar:

Arkivlovens formål er blandt andet, at arkivalier,

der har historisk værdi eller tjener til dokumentation af forhold af

væsentlig administrativ og retlig betydning for borgere og myndigheder,

skal være tilgængelige for enhver efter arkivlovens nærmere

bestemmelser herom.

I forbindelse med behandlingen af arkivloven i 1992 og

revisionsloven i 1997 blev det af mine forgængere understreget, at et

af arkivlovgivningens formål er at fremme den størst mulige

åbenhed på arkivområdet. Dette er fortsat regeringens

arkivpolitik.

Jeg kan her henvise til, hvad der i sin tid blev

anført om arkivernes målsætning i bemærkningerne til

§ 2, nr. 3, i arkivlovforslaget af 1992:

»

Arkivernes

målsætning er rettet mod dels en betjening af myndighederne

m.h.t. oplysninger i afleverede arkivalier, dels en betjening af

offentligheden, herunder navnlig forskningen. Denne forskning er ikke kun

knyttet til faget historie i snævrere forstand, men også til

talrige andre discipliner, som arbejder på grundlag af historiske data;

som eksempler kan nævnes lægevidenskab, geografi,

miljøforskning, demografi, økonomi, politologi og sociologi. En

meget betydelig del af arkivbenyttelsen falder endvidere uden for det

videnskabelige forskningsbegreb, idet den er knyttet til f.eks. journalistisk

arbejde eller opfyldelsen af individuelle borgeres behov bl.a. for egen

udforskning af deres personlige afstamning eller af deres hjemstavns

historie.«

Når det i bemærkningerne til bestemmelsen i

det nu foreliggende lovforslags § 1, nr. 8, i forbindelse med den

foreslåede ændring af arkivlovens § 24, stk. 3, hedder, at » Datatilsynet kan således sikre,

at hensynet til de interesser, der betinger

80-års-tilgængelighedsfristen, herunder hensynet til den,

oplysningerne angår, afvejes over for de hensyn, der kan begrunde

dispensation fra tilgængelighedsfristen, herunder hensynet til

forskningen«, ligger der ikke heri

nogen ændring af de synspunkter, der er nævnt ovenfor.

Udtrykket forskning, som det er anvendt i

bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 8, skal således i

overensstemmelse med arkivlovgivningens forudsætninger opfattes i bred

forstand og omfatter også den arkivbenyttelse, der falder uden for det

videnskabelige forskningsbegreb.

Spørgsmål nr. 9:

Ministeren bedes give en generel vurdering af

sammenstødet mellem personbeskyttelseshensyn og åbenheds- og

tilgængelighedshensyn, herunder om lovforslaget er i overensstemmelse

med arkivlovens intentioner om åbenhed.

Svar:

Det er min opfattelse, at lovforslaget er i

overensstemmelse med arkivlovens intentioner om åbenhed.

Arkivlovens bestemmelser om tilgængelighed tilsigter

en afbalancering af den størst mulige åbenhed på den ene

side og hensynet til blandt andet beskyttelse af privatlivets fred og den

personlige integritet på den anden side. Arkivlovens

målsætning om størst mulig åbenhed skal

således varetages på en måde, der sikrer, at

personbeskyttelseshensynet ikke tilsidesættes.

Denne afbalancering mellem de to hensyn finder i

arkivloven udtryk ved bestemmelsen om en tilgængelighedsfrist på

80 år, når det drejer sig om arkivalier, der indeholder

oplysninger om enkeltpersoners private, herunder økonomiske, forhold,

samt ved bestemmelserne om dispensation fra tilgængelighedsfristerne og

om tavshedspligt for dem, der får dispensation. De omtalte bestemmelser

findes i arkivlovens § 22, § 24 og § 25. Desuden er der fastsat nærmere

bestemmelser om disse forhold særligt i kapitel 6 og 7 i

Kulturministeriets bekendtgørelse nr. 919 af 28. november 1997 om

offentlige arkivalier og om offentlige arkivers virksomhed.

Som det er fremgået af rigsarkivarens årlige

rapporter om praksis på tilgængelighedsområdet og af

beretningerne fra Tilgængelighedsudvalget imødekommes i langt de

fleste tilfælde dispensationsansøgninger, der drejer sig om

adgang til arkivmateriale, der rummer oplysninger om enkeltpersoners private,

herunder økonomiske, forhold. Dispensationer fra

tilgængelighedsfristen for sådant materiale kan f.eks. gives

på vilkår, at oplysninger om enkeltpersoners private og

økonomiske forhold ikke viderebringes. Derved opnås, at den

virksomhed, der er et resultat af arkivbenyttelsen, kan finde sted uden at

krænke personsbeskyttelseshensynet.

Lovforslaget tilsigter ingen ændring på dette

område.

For så vidt angår de dele af lovforslaget, der

forholder sig til implementeringen af EU-direktiv 95/46/EF om behandling af

personoplysninger, henvises til besvarelserne af spørgsmål nr. 1

og nr. 3.

Spørgsmål nr. 30:

I fortsættelse af svaret på

spørgsmål nr. 7 bedes ministeren for at undgå enhver tvivl

bekræfte, at udtrykket forskning, som det er anvendt i

bemærkningerne til § 1, nr. 8, ikke udelukker eller mindsker

offentlighedens adgang til arkiverne. Ministeren bedes endvidere

bekræfte, at retten til ar-kivadgang ikke i almindelighed er forbeholdt

forskere, men gælder for enhver.

Svar:

Som jeg anførte i svar på

spørgsmål nr. 7, skal udtrykket forskning, som det er anvendt i

bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 8, opfattes i bred forstand og

omfatter også den arkivbenyttelse, der falder uden for et

videnskabeligt forskningsbegreb.

Jeg kan endvidere bekræfte, at retten til

arkivadgang ikke er forbeholdt forskere, men gælder for enhver, jf.

arkivlovens § 20, stk. 1. Jeg kan her henvise til forarbejderne til

arkivloven af 1992, hvor det anføres, at enhver har adgang til at

benytte offentlige arkivalier, og at der således ikke stilles

særlige krav til benyttere, f.eks. om forskningsmæssig baggrund.

I den forbindelse bemærker jeg, at retten til

arkivadgang omfatter fri adgang til arkivalier efter udløbet af de

tilgængelighedsfrister, der er fastsat i eller i medfør af

loven. Det er derudover enhver borgers ret at søge dispensation fra

tilgængelighedsfristerne.

Kulturministeriet henviser desuden til svar på

spørgsmål nr. 20.

Spørgsmål nr. 38:

Ministeren bedes yde teknisk bistand til udarbejdelse af

ændringsforslag til § 20, stk. 1, der eksplicit præciserer, at

arkivadgang gælder for private personer såvel som for

forskere.

Svar:

Arkivlovens § 20, stk. 1, lyder:

»

Arkivenheder,

der hidrører fra myndigheder, og som er afleveret til Statens Arkiver,

er tilgængelige for enhver, når de er 30 år gamle, jf. dog

§ 21 og § 22. «

I forarbejderne til arkivloven af 1992 anførtes

bl.a. følgende: »Det

understreges, at enhver har adgang til at benytte offentlige arkivalier. Der

stilles således ikke særlige krav til benyttere, f.eks. om

forskningsmæssig baggrund«.

Det er således allerede i forarbejderne til den

gældende bestemmelse hvis formulering i øvrigt må

forekomme klar - eksplicit fastslået, at arkivadgang gælder for

private personer såvel som personer med en forskningsmæssig

baggrund.

Jeg finder det på denne baggrund ikke

påkrævet at ændre bestemmelsens ordlyd.

Der henvises i øvrigt til svar på

spørgsmål nr. 7 og nr. 30.

Spørgsmål nr. 39:

Ministeren bedes yde teknisk bistand til udarbejdelse af

et ændringsforslag, der tilgodeser hensynet til åbenheds- og

offentlighedshensyn, jf. kritikpunkterne i henvendelse fra Danske Dagblades

Forening, L 153 bilag 11.

Svar:

Jeg henviser til svar på spørgsmål nr.

9, hvor der redegøres for, at det foreliggende lovforslag om

arkivlovens registerbestemmelser m.v. er i overensstemmelse med arkivlovens

intentioner om åbenhed.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at

hensynet til offentligheden er udtrykkeligt omtalt i arkivlovens § 2, nr.

3.

Jeg henviser i øvrigt til svar på

spørgsmål nr. 28 vedrørende henvendelsen fra Danske

Dagblades Forening og til svar på spørgsmål nr. 27

vedrørende henvendelse fra Dansk Journalistforbund.

I sidstnævnte svar anfører jeg bl.a., at

spørgsmål om kortere tilgængelighedsfrister bør

indgå i den mere generelle lovrevision, som skal finde sted i

Folketingets samling 2001-2002. Denne plan blev bekræftet ved den

vedtagelse, som afsluttede forespørgselsdebatten i anledning af F

40.

Hvad særligt angår spørgsmålet om

den kompetence, der i visse konkrete dispensationssager er henlagt til

Datatilsynet og Domstolsstyrelsen, henvises til svar på

spørgsmål nr. 41.

Lignende dokumenter