Forslag til Lov om ændring af søloven og ophævelse af lov om skibsregistrering
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den
24. november 1998
Forslag
til
Lov om ændring af søloven og
ophævelse af lov om skibsregistrering
(Overførsel af registreringsregler
m.v.)
§ 1
I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 1998,
foretages følgende ændringer:
1.
I § 2 indsættes som stk. 2:
»Stk. 2.
Skibe optaget i skibsregistret i medfør af
stk. 1 sidestilles i enhver henseende med danske skibe og er berettigede
til at føre dansk flag.«
2.
§ 3 affattes således:
»§ 3.
Skibe, som er registreret eller i
medfør af §§ 10 eller 12 skal registreres, må ikke gå
i fart, forinden de er forsynet med nationalitetsbeviser.
Stk. 2.
Nationalitetsbeviser skal opbevares om bord og
på forlangende forevises myndighederne.
Stk. 3.
Erhvervsministeren fastsætter nærmere
regler om mærkning af skibe samt udfærdigelse af
nationalitetsbeviser.«
Læs alt
3.
§ 5, 2. pkt., ophæves.
4.
I § 5 indsættes som stk. 2-6:
»Stk. 2.
Skibsnavne for skibe med en bruttotonnage på 20
eller derover, jf. § 10, stk.1, kan kun registreres, hvis de tydeligt
adskiller sig fra andre registrerede skibsnavne.
Stk. 3.
Skibsregistrator skal nægte registrering af
skibsnavne, der griber ind i et af et andet rederi benyttet
særpræget navngivningssystem.
Stk. 4.
Navn og hjemsted skal angives på skibet.
Stk. 5.
Ved udslettelse af skibet af skibsregistret fortabes
retten til skibets navn. Retten til skibets navn kan dog på ejerens
begæring forbeholdes for et tidsrum af 3 år regnet fra
udslettelsen.
Stk. 6.
Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse
på skibe, der er optaget i medfør af § 10, stk. 2,
eller § 12.«
5.
§§ 7-50 affattes således:
»§ 7.
Patentdirektoratet fører et
register over de anmeldte skorstensmærker og kontorflag.
Erhvervsministeren fastsætter regler om ansøgning, registrering,
sletning m.v. af skorstensmærker og kontorflag samt regler om gebyrer
for indlevering af ansøgninger og udskrifter af registret.
Stk. 2.
Samtlige de i registret indførte mærker
og flag skal tydeligt adskille sig fra hverandre.
Stk. 3.
Ved optagelsen i registret opnås eneret til
benyttelse af de anmeldte mærker og flag.
§ 8.
Danske skibe må som nationalitetsmærke alene
føre det danske flag. Udslettes et skib af skibsregistret, fortabes
retten til at lade skibet sejle under dansk flag.
§ 9.
Ved kongelig resolution kan der meddeles tilladelse til,
at skibe, der går i fart på oversøiske havne, som
nationalitetsmærke fører dansk splitflag med et foreskrevet
særligt mærke. Tilladelsen kan til enhver tid kaldes tilbage.
Endvidere kan der ved kongelig resolution fastsættes nærmere
bestemmelser, hvorefter skibe, der går i postfart for staten, kan
føre et særligt postflag.
2. kapitel
Registrering i skibsregistret
Registrering af skibe og skibe under bygning
§ 10.
Skibe, som er færdigbyggede og har en
bruttotonnage på 20 eller derover, skal af ejeren anmeldes til
registrering i skibsregistret.
Stk. 2.
Skibe med en bruttotonnage på 5 eller derover,
men under 20, kan på ejerens begæring registreres i
skibsregistret.
Stk. 3.
Skibe, som er under bygning her i riget, kan på
ejerens begæring optages i en særlig afdeling af skibsregistret
(skibsbygningsregistret), hvis skibets bygning er så vidt fremskreden,
at skibet på betryggende måde kan identificeres, og hvis dets
bruttotonnage skønnes at blive målt til mindst 5.
§ 11.
Krigsskibe kan ikke registreres. Det samme gælder
skibe, der er optaget i udenlandske skibsregistre, jf. dog §§ 24 og 26
om bareboatregistrering.
Stk. 2.
Flydedokke, kabeltromler, flydende beholdere og andet
lignende materiel anses ikke som skibe ved anvendelsen af reglerne i dette
kapitel.
Stk. 3.
Pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner
og lignende anses som skibe, men er undtaget fra anmeldelsespligten i
medfør af § 10, stk. 1, hvis de ikke er forsynet med
maskineri til fremdrivning.
§ 12.
Skibe, hvis bruttotonnage er mindre end 20, og skibe,
som i medfør af § 11, stk. 3, er undtaget fra
anmeldelsespligten til skibsregistret, skal anmeldes til
fartøjsfortegnelsen. Anmeldelsespligten er betinget af, at skibet er
færdigbygget og i dansk eje. Herudover kan tillige på ejerens
begæring optages færdigbyggede skibe, hvis ejeren opfylder de i
§ 2 fastsatte betingelser.
Stk. 2.
Fritidsfartøjer kan ikke optages i
fartøjsfortegnelsen. Erhvervsministeren kan endvidere bestemme, at
grupper af mindre skibe ikke kan optages i denne fortegnelse.
Stk. 3.
Fartøjsfortegnelsen føres i
skibsregistret.
Stk. 4.
Med undtagelse af § 10, stk. 3, § 15,
stk. 2, og §§ 22-39 finder bestemmelserne i dette kapitel, med de
fornødne lempelser, tilsvarende anvendelse ved registrering i
fartøjsfortegnelsen. § 7 finder ikke anvendelse for skibe optaget
i fartøjsfortegnelsen. Erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler herom.
§ 13.
Anmeldelse om optagelse af skib i skibsregistret,
bortset fra fritidsfartøjer med en bruttotonnage mindre end 20, skal
ske inden 30 dage efter, at skibet er færdigbygget eller erhvervet.
Stk. 2.
Skibsregistrator kan forlænge denne frist.
§ 14.
Anmeldelsen om optagelse af skib i skibsregistret eller
fartøjsfortegnelsen skal indeholde oplysninger om skibet og dets
ejer.
Stk. 2.
Anmeldelsen skal være ledsaget af de
fornødne bevisligheder for, at anmelderen er ejer af skibet, og det
skal, bortset fra anmeldelse af skibe under bygning, godtgøres, at
betingelserne efter § 1 eller § 2 er opfyldt. Erhvervsministeren
fastsætter regler om, hvilke bevisligheder der skal forelægges
skibsregistrator for at godtgøre, at ejeren opfylder betingelserne i
§ 1 eller § 2. Erhvervsministeren kan i særlige
tilfælde tillade registrering af skibe, selv om betingelserne i
§ 1 eller § 2 ikke er opfyldt.
Stk. 3.
Skibets byggeår, byggested, art og type skal
angives.
§ 15.
Er et skib erhvervet fra udlandet, eller begæres
det optaget i medfør af § 2, skal der tillige tilvejebringes
attest fra den udenlandske registreringsmyndighed om, at skibet ikke er
optaget i vedkommende udenlandske skibsregister eller skibsbygningsregister,
eller at det vil blive udslettet af registret den dag, det godtgøres
at være optaget i et andet lands skibsregister.
Stk. 2.
Skibsregistrator kan i særlige tilfælde
foretage registrering, selv om der ikke er tilvejebragt attest fra den
udenlandske registreringsmyndighed. Registreringen kan dog kun ske,
såfremt det land, fra hvilket skibet erhverves, eller i hvis
skibsregister eller skibsbygningsregister det har været indført,
hverken har tiltrådt den internationale konvention af 1967 om
indførelse af visse ensartede regler angående
søpanterettigheder og andre panterettigheder i skib eller den
internationale konvention af 1967 om registrering af rettigheder i skibe
under bygning.
Stk. 3.
Er et skib erhvervet fra udlandet, eller begæres
det optaget i medfør af § 2, skal panterettigheder, der er
anført i den i stk. 1 omhandlede udslettelsesattest, eller hvis
eksistens godtgøres af panthaveren, og som opfylder betingelserne i
§ 74, overføres til skibsregistret samtidig med skibets
registrering. Erhvervsministeren fastsætter regler herom.
Ændringer i det registrerede
§ 16.
Enhver ændring i de oplysninger, som er meddelt
til skibsregistret, skal anmeldes inden 30 dage efter, at ændringen er
indtrådt. Skibsregistrator kan forlænge denne frist.
Stk. 2.
Anmeldelse skal ske til skibsregistrator.
Stk. 3.
Anmeldelsespligten påhviler ejeren. Ved
ændringer i adkomstforholdene påhviler pligten både
overdrageren og erhververen.
Stk. 4.
Den, der ved betinget adkomst erhverver ret til
skibet, anses i forhold til det offentlige som ejer.
Stk. 5.
Overtagelse til privat skifte anses som en
ændring i adkomstforholdene. Det samme gælder ved hensidden i
uskiftet bo, for så vidt angår skibe, som den afdøde
ægtefælle var registreret ejer af.
Stk. 6.
Påbegyndelse af konkursbehandling, offentligt
skifte og bobestyrerbehandling af dødsboer anses ikke for en
ændring af adkomstforholdene, men det påhviler henholdsvis
kurator, skifteretten eller bobestyreren straks at sende meddelelse herom til
skibsregistrator.
Udslettelse af skib fra skibsregistret
§ 17.
Et skib udslettes af skibsregistret,
såfremt
1) ejeren ikke længere kan anses for dansk, jf. § 1, eller
ikke længere opfylder de i medfør af § 2 fastsatte
betingelser, eller
2) skibet overdrages eller overgår til nogen, som ikke kan anses
for dansk, jf. § 1, eller som ikke opfylder de i medfør af
§ 2 fastsatte betingelser, jf. dog § 20, stk. 3.
Stk. 2.
Endvidere udslettes skibe, der ophugges, forliser,
forsvinder eller erklæres for uistandsættelige af udmeldte syns-
og skønsmænd, af et godkendt klassifikationsselskab eller ved en
anden fremgangsmåde, der kan ligestilles hermed, jf. dog § 20,
stk. 3.
Stk. 3.
Et skib, der sælges ved tvangsauktion i udlandet
til nogen, der ikke kan anses som dansk ejer, eller der ikke opfylder de i
medfør af § 2 fastsatte betingelser, udslettes kun af
skibsregistret, såfremt skibet på salgstidspunktet befinder sig i
den stat, hvor tvangsauktionen finder sted og under forudsætning af, at
salget er sket i overensstemmelse med vedkommende stats lovgivning og den
internationale konvention af 1967 om indførelse af visse ensartede
regler angående søpanterettigheder og andre panterettigheder i
skib.
Stk. 4.
Endvidere udslettes et skib, der er optaget i
medfør af § 2, på ejerens skriftlige begæring, jf.
dog § 20, stk. 3.
Stk. 5.
Et skib, der er optaget i skibsbygningsregistret,
udslettes, når skibet afleveres af værftet, jf. dog § 20,
stk. 3. Endvidere udslettes skibet af skibsbygningsregistret,
såfremt det går tabt, mens det er under bygning, jf.
stk. 2.
§ 18.
Et fritidsfartøj med en bruttotonnage mindre end
20 kan slettes af skibsregistret på ejerens begæring,
såfremt der ikke er registreret pant, brugsrettigheder eller andre
rettigheder i skibet på det tidspunkt, hvor udslettelsen anmeldes.
Stk. 2.
Det er en betingelse for udslettelsen, at ejeren har
indsendt skibets nationalitetsbevis og dokumentation for, at
kendingsbogstaverne er udhugget på skibet.
Stk. 3.
Skibsregistrator kan i særlige tilfælde
dispensere fra reglen i stk. 2.
§ 19.
Det påhviler ejeren af skibet at gøre
anmeldelse til skibsregistrator om ethvert forhold, som medfører
udslettelse af skibet, umiddelbart efter at ejeren er blevet bekendt med
forholdet. Er et skib forsvundet, skal anmeldelse om udslettelse indsendes,
når det tidspunkt er kommet, da forsikringssummen i medfør af
forsikringsaftalelovens § 71 kan udbetales.
Stk. 2.
Samtidig med anmeldelsen, der skal være ledsaget
af de fornødne bevisligheder, afleveres skibets nationalitetsbevis til
skibsregistrator, eller skriftlig redegørelse afgives om årsagen
til, at dette ikke kan ske.
§ 20.
Udslettelse af skibsregistret må ikke finde sted,
forinden der af skibsregistrator er sendt meddelelse herom til indehavere af
anmeldte rettigheder og der er forløbet en frist på 30 dage fra
meddelelsens afsendelse, medmindre de anmeldte rettighedshavere giver
skriftligt samtykke til udslettelsen eller det godtgøres, at
rettighederne er bortfaldet.
Stk. 2.
Udslettelse kan dog ikke finde sted, hvis det oplyses,
at en anmeldt rettighedshaver har foretaget retslige skridt til
gennemførelse af sin ret over skibet, medmindre
retsforfølgningen ikke fremmes uden ufornødent ophold eller ved
endelig afgørelse nægtes fremme.
Stk. 3.
Udslettelse kan heller ikke finde sted, hvis der er
registreret panterettigheder i skibet, medmindre indehaverne af de
registrerede panterettigheder giver skriftligt samtykke til udslettelsen. I
stedet anføres der på skibsbladet en bemærkning om det
forhold, der skulle give anledning til udslettelse, og der kan herefter ikke
registreres rettigheder i skibet. Retten til at lade skibet sejle under dansk
flag og retten til skibets navn fortabes. Skibets nationalitetsbevis skal
afleveres til skibsregistrator i overensstemmelse med § 19,
stk. 2.
Stk. 4.
Anmeldes et skib til udslettelse af skibsregistret for
at blive overført til et udenlandsk register, og er betingelserne for
udslettelse af skibet til stede, udsteder skibsregistrator på
begæring en erklæring om, at skibet er udslettet eller vil blive
udslettet af skibsregistret, samme dag det godtgøres at være
optaget i det udenlandske register, dog senest 30 dage fra erklæringens
udstedelse. Er sådan erklæring udstedt, kan rettigheder ikke
længere anmeldes til registrering.
Stk. 5.
Henstår der ved skibets udslettelse rettigheder
på skibets blad i skibsregistret, skal attest om skibets udslettelse
give oplysning om disse rettigheders indhold.
§ 21.
Et skib udslettes ikke af skibsregistret, selv om det
ved ommåling ansættes til en mindre bruttotonnage end 5.
Bareboatregistrering
§ 22.
Et handelsskib, der ikke efter § 1 eller § 2
kan anses som dansk, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter § 1
eller § 2 kan anses for at være dansk, kan af befragteren anmeldes
til optagelse i skibsregistret. Skibet kan optages for en periode på op
til 5 år. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning fra
befragteren forlænge denne periode med op til 1 år ad gangen.
Stk. 2.
Et skib, der er optaget efter stk. 1, sidestilles
med et dansk skib, er berettiget til at føre dansk flag og er
undergivet dansk ret.
Stk. 3.
Der kan ikke registreres panterettigheder eller andre
rettigheder i et skib, der optages efter stk. 1.
Stk. 4.
Det er en betingelse for optagelse i skibsregistret,
at der vedlægges en attest fra den udenlandske registreringsmyndighed
om, at skibet har ret til at føre et andet nationalitetsflag i
befragtningsperioden.
§ 23.
Et skib, der er registreret efter § 22, udslettes
af registret, når
1) befragtningsaftalen ophører,
2) betingelserne for registrering efter § 22 ikke længere er
til stede,
3) befragteren skriftligt begærer det eller
4) skibet ikke længere efter lovgivningen i skibets hjemland har
ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end
hjemlandets.
Stk. 2.
Endvidere udslettes skibet af registret, når det
ophugges, forliser, forsvinder eller erklæres for
uistandsætteligt af udmeldte syns- og skønsmænd, af et
anerkendt klassifikationsselskab eller ved anden fremgangsmåde, der kan
sidestilles hermed. Når en sådan udslettelsesgrund foreligger,
har befragteren pligt til skriftligt, senest 30 dage efter at
udslettelsesgrunden er blevet befragteren bekendt, at anmelde dette til
skibsregistrator.
§ 24.
Et skib, der er registreret i skibsregistret, og som
bareboatbefragtes af en reder, der efter § 1 eller § 2 ikke kan
anses for at være dansk, udslettes ikke af skibsregistret, selv om
skibet på grundlag af en befragtningsaftale optages i et udenlandsk
skibsregister. Skibet har i befragtningsperioden ret til midlertidigt at
føre et andet nationalitetsflag end det danske med de rettigheder og
pligter, der følge heraf. Der kan forsat registreres panterettigheder
og andre rettigheder i skibet i skibsregistret.
Stk. 2.
Skibet har ret til at føre et andet
nationalitetsflag i op til 5 år fra anmeldelsen. Skibsregistrator kan
efter skriftlig anmodning fra ejeren forlænge denne periode med op til
1 år ad gangen.
Stk. 3.
Det er en betingelse for, at skibet midlertidigt har
ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at alle
indehavere af anmeldte rettigheder har givet skriftlig tilladelse til, at
skibet skifter flag, og at der tillige er vedlagt en attest fra den
udenlandske registreringsmyndighed om, at skibet kan optages i det
udenlandske register. Optages skibet i et register i et land, der ikke er
medlem af Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen,
kan flagskiftet kun ske i overensstemmelse med stk. 5.
Stk. 4.
Det er endvidere en betingelse for, at skibet
midlertidigt får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf.
stk. 1, at bareboataftalen ikke er indgået med et fremmed selskab
eller lignende, hvori skibets ejer har en direkte eller indirekte
kapitalinteresse på 20 pct. eller derover og endvidere har indflydelse
på selskabets drift. Det gælder dog ikke, hvis det over for
skibsregistrator dokumenteres, at flagskifte er nødvendigt for at
opfylde et udenlandsk myndighedskrav om anvendelse af et bestemt flag som
betingelse for markedsadgang.
Stk. 5.
Erhvervsministeren fastsætter efter
høring af Skibstilsynsrådet regler om, hvilke nationalitetsflag
danske skibe, der bareboatbefragtes til ikkedanske ejere, kan
føre.
§ 25.
Når befragtningsaftalen, jf. § 24,
ophører, bortfalder retten til at føre et andet
nationalitetsflag. Ejeren skal inden 30 dage efter befragtningsaftalens
ophør anmelde dette til skibsregistrator.
Stk. 2.
Endvidere har ejeren af et dansk skib, der
midlertidigt har ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf.
§ 24, pligt til inden 7 dage skriftligt at anmelde til skibsregistrator,
såfremt den pågældende indgår en
tidsbefragtningsaftale, hvorefter ejeren på ny disponerer over skibet i
en periode.
Stk. 3.
Skibsregistrator kan med henblik på at
undgå misbrug kræve dokumentation for, at tidsbefragtningsaftalen
har været nødvendig af kommercielle grunde. Såfremt
skibsregistrator ikke anser dokumentationen for fyldestgørende, kan
skibsregistrator nægte skibet adgang til fortsat at føre et
andet nationalitetsflag end det danske.
§ 26.
Reglerne i § 13, § 15, §§ 17-21 og
§§ 28-38 finder ikke anvendelse på skibe, der midlertidigt
fører dansk flag.
Stk. 2.
Reglerne i § 3 og § 5, stk. 2-6, finder
ikke anvendelse på et dansk skib, der midlertidigt fører et
andet nationalitetsflag end det danske.
§ 27.
Erhvervsministeren fastsætter regler om, hvilke
bevisligheder der skal forelægges ved bareboatregistrering af
skibe.
Rettighedsregistrering
§ 28.
Rettigheder over de i skibsregistret indførte
skibe skal registreres for at opnå beskyttelse over for aftaler om
skibet og mod retsforfølgning.
Stk. 2.
Den ret, der skal fortrænge en uregistreret ret,
skal selv være registreret og erhververen ifølge aftale i god
tro.
Stk. 3.
Afgørelser om fratagelse af den retlige
handleevne efter værgemålslovens § 6 skal registreres for at
få gyldighed over for aftaler om skibet, der i god tro indgås med
den umyndige.
Stk. 4.
For skibe optaget i medfør af § 10,
stk. 2, gælder, at de rettigheder, der er stiftet før
optagelsen i skibsregistret, bevarer deres gyldighed over for tredjemand,
såfremt de herom gældende regler er iagttaget. Sådanne
rettigheder kan optages i skibsregistret, såfremt de stadig må
antages at have betydning.
Stk. 5.
Tinglysning efter reglerne i tinglysningslovens
kapitel 7 af rettigheder over skibe, som efter bestemmelsen i § 10,
stk. 2, kan optages i skibsregistret, kan ikke finde sted.
§ 29.
For at et dokument skal kunne registreres, må det
efter sit indhold gå ud på at fastslå, stifte, forandre
eller ophæve en ejendomsret, en panteret, en brugsret eller en ret, der
begrænser ejerens adgang til at råde i en eller flere
nærmere angivne retninger.
Stk. 2.
Når et pantebrev, som er omsætningspapir,
er registreret, behøver overdragelse af pantebrevet ingen
registrering.
§ 30.
Søpanterettigheder og tilbageholdelsesrettigheder
kan ikke registreres og har uden registrering den i § 52 og § 54
angivne retsstilling.
§ 31.
Til registrering af arrest, udlæg, dom eller anden
offentlig retshandling, der angår et skib, kræves, at anmelderen
fremlægger erklæring fra den myndighed, som har foretaget
handlingen, eller en udskrift af dens bøger, og handlingen skal
angå den, der ifølge registret er beføjet til at
råde over skibet.
§ 32.
Indholdet af et dokument, som begæres registreret,
skal være endeligt fastsat. I skadesløsbreve er det dog
tilstrækkeligt at angive et størstebeløb for
gælden.
Stk. 2.
Ethvert privat dokument vedrørende et
registreret skib skal fremtræde som udstedt af den, der ifølge
registret eller ved pantebreve ifølge transport er beføjet til
at råde over retten, eller som udstedt med dennes samtykke.
§ 33.
Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere
regler om, hvilke krav der skal stilles til beviset for udstederens identitet
og myndighed, for ægtheden af dokumenter og forelagte bevisligheder, om
dokumenternes indretning og om, i hvilken udstrækning der skal
medfølge genparter eller fotokopier af dokumenter, som anmeldes eller
forevises ved registreringen.
§ 34.
Såfremt et dokument ikke opfylder de i
§§ 29-33 fastsatte betingelser for registrering, skal det afvises.
Stk. 2.
Hvis der foreligger en mangel, som skønnes at
kunne afhjælpes, kan skibsregistrator dog fastsætte en frist for
tilvejebringelse af de fornødne bevisligheder for, at registrering kan
foretages, således at afvisning først finder sted, når
bevislighederne ikke foreligger inden udløbet af denne frist.
Stk. 3.
Har et dokument ikke angivet den berettigedes
prioritetsstiling eller angivet denne på en mod registret stridende
måde, eller er der mindre uoverensstemmelser mellem dokumentets indhold
og de forelagte bevisligheder, meddeles der dokumentet anmærkning
herom, og anmærkningens indhold indføres i registret.
§ 35.
Udslettelse af registrerede rettigheder kan foretages,
såfremt der foreligger skriftligt samtykke fra den, der i registret
står indført som berettiget, eller bevis for, at retten er
bortfaldet ifølge sit indhold eller ved dom eller anden
retsafgørelse.
Stk. 2.
Til udslettelse af pantebreve, som er
omsætningspapirer, kræves fremlæggelse af pantebrevet i
kvitteret stand, bevis for mortifikation eller ophør ifølge
retsbeslutning. Pantebreve til statskassen og de af staten etablerede
låneinstitutioner kan dog efter bestemmelse af skibsregistrator
udslettes mod kvittering af den ifølge skibsregistret berettigede.
§ 36.
Hvor intet andet er bestemt, regnes registreringens
retsvirkninger fra den dag, da dokumentet er anmeldt til
skibsregistrator.
Stk. 2.
Dokumenter, der anmeldes samme dag, betragtes ved
registreringen som anmeldt samtidigt. Medfører dette uklarhed i
adkomstforholdet, registreres dokumenterne, men udslettes på ny,
såfremt anmelderen ikke inden en af skibsregistrator fastsat frist har
tilvejebragt klarhed i adkomstforholdet.
Stk. 3.
Rettigheder, der overføres fra et udenlandsk
register i medfør af reglen i § 15, stk. 3, bevarer den
retsstilling, som de havde før overførslen.
§ 37.
Når et dokument er indført i
skibsregistret, kan ingen indsigelse fremsættes mod dets gyldighed over
for en godtroende erhverver ifølge registreret aftale. Det samme
gælder over for en erhverver ifølge transport af et pantebrev,
som er omsætningspapir.
Stk. 2.
Dog bevares over for en sådan godtroende
erhverver den indsigelse, at dokumentet er falsk eller forfalsket, eller at
dets udstedelse retsstridigt er fremkaldt ved personlig vold eller trussel om
øjeblikkelig anvendelse af sådan, eller at udstederen af
dokumentet var umyndig ved udstedelsen.
Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse med
hensyn til rettigheder, der er overført fra udenlandske registre i
medfør af reglen i § 15, stk. 3.
§ 38.
Skibsregistrator udsteder på begæring
udskrift af skibsbladet. Udskriften omfatter anmeldte rettigheder, som ikke
er udslettede.
Registreringens foretagelse
§ 39.
Erhvervsministeren udpeger skibsregistrator, der
forestår førelsen af skibsregistret. Skibsregistrator skal
opfylde de almindelige betingelser for at være byretsdommer.
Stk. 2.
Søfartsstyrelsen fungerer som sekretariat for
skibsregistrator.
Stk. 3.
Registreringen sker ved indførelse i et for
hele landet fælles skibsregister. Erhvervsministeren fastsætter
nærmere regler om registrets indretning og førelse, herunder
også om indføring af dokumenter modtaget via telefax eller ved
elektronisk overførsel i dagbogen.
Stk. 4.
Erhvervsministeren træffer bestemmelse om
inddeling af landet i havnekendingsnummerdistrikter.
§ 40.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om gebyrer
for brugen af registrets edb-system samt opkræve gebyr for
rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling af gebyrer.
Præklusion m.v.
§ 41.
Såfremt det gøres gældende, at en ret
over et skib, som er indført i eller anmeldt til skibsregistret, er
stiftet, forandret eller bragt til ophør, og denne påstand vel
kan sandsynliggøres, men dog ikke bevises, kan skibsregistrator,
eventuelt mod sikkerhedsstillelse, indkalde de personer, som måtte have
interesse i at modsætte sig registreringen eller udslettelsen.
Stk. 2.
Indkaldelsen sker én gang i Statstidende i et
nummer, der udkommer den første hverdag i en måned. Varslet er
mindst 4 uger fra kundgørelsen. Der sendes så vidt muligt
særskilt meddelelse i anbefalet brev til dem, der ifølge
foreliggende oplysninger måtte have interesse heri. Efter
skibsregistrators bestemmelse kan der endvidere foretages indkaldelse af de
interesserede i et udbredt dagblad eller på anden hensigtsmæssig
måde. Omkostningerne ved indkaldelsen afholdes af den, der har fremsat
begæringen.
Stk. 3.
Fremkommer der ingen indsigelse mod påstanden,
afgør skibsregistrator sagen i overensstemmelse med
påstanden.
§ 42.
Hvis der i løbet af 10 år ikke er modtaget
efterretninger om et skib, som er indført i skibsregistret eller
fartøjsfortegnelsen, og det må antages, at det ikke
længere eksisterer, kan skibsregistrator bestemme, at skibet udslettes
af registret eller fartøjsfortegnelsen. Skibsregistrator kan dog
bestemme, at udslettelsen først skal ske efter indkaldelse i
overensstemmelse med de i § 41 fastsatte regler.
Retsmidler
§ 43.
Skibsregistrators afgørelser i henhold til denne
lov kan af enhver, der har en retlig interesse heri, indbringes for
landsretten i den landsretskreds, hvor det pågældende skibs
rederi er hjemmehørende, inden for en frist af 14 dage, regnet fra den
dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende. Landsretten kan dog,
når ansøgning indgives inden 6 måneder efter dette
tidspunkt, hvis omstændighederne taler for det, tillade, at
skibsregistrators afgørelse indbringes for retten. Meddeles
tilladelse, skal sag anlægges inden 14 dage. Hvis fagkundskab til
søforhold skønnes at være af betydning, kan retten
tilkalde 2 søkyndige dommere, der udtages blandt de af
Justitsministeriet i medfør af retsplejelovens § 6, stk. 4,
beskikkede dommere. De om kæremål i borgerlige sager
gældende regler finder i øvrigt med de fornødne lempelser
tilsvarende anvendelse på indbringelsen for og behandlingen ved
landsretten.
Stk. 2.
Landsrettens afgørelser efter stk. 1, 1.
og 2. pkt., kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give
tilladelse til kære af de nævnte afgørelser, hvis
kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter.
Retsplejelovens § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 44.
Skibsregistrator kan med virkning for fremtiden
omgøre en afgørelse, såfremt der fremkommer nye
oplysninger eller den oprindelige bestemmelse gik ud på, at en
begæring ikke kunne tages til følge.
§ 45.
Hvis et dokument er blevet urigtigt gengivet i
skibsregistret eller skibsmappen eller ikke er blevet indført i
registret, eller det er indført med en fejlagtig anmeldelsesdato, har
den forurettede krav på rettelse og erstatning af statskassen for det
lidte tab.
Stk. 2.
Har nogen, inden rettelse er sket, ved aftale
erhvervet ret over skibet i tillid til skibsregistrets eller skibsmappens
indhold, bliver det ved dom at afgøre, om selve retten skal tilkendes
den forurettede eller den godtroende erhverver, således at der ydes den
anden part erstatning. Sagen anlægges ved Østre Landsret og
rettes mod skibsregistrator på det offentliges vegne.
§ 46.
Ud over de i § 45 omhandlede tilfælde ydes
der af statskassen erstatning for tab, der er lidt som følge af, at en
ret er fortrængt i medfør af § 37, stk. 2, § 41
eller § 42.
Stk. 2.
Herudover yder statskassen erstatning for tab, der
skyldes forsømmelse, udvist af nogen, der medvirker ved
skibsregistreringen.
3. kapitel
Om pant i skibe m.v.
§ 47.
En registreret ret over et skib omfatter, når
intet andet er aftalt, tillige maskiner, kedler, motorer, radioudstyr,
ekkolod, fiskeredskaber, instrumenter og andet tilbehør, der er
anskaffet på ejerens bekostning og bestemt til anbringelse i skibet,
selv om det midlertidigt er adskilt fra skibet.
Stk. 2.
Endvidere omfatter en registreret ret over et skib,
som er optaget i skibsbygningsregistret, de til skibet anskaffede materialer,
der er individualiseret inden for værftets område og
påmærket som vedrørende skibet. Bygges dele af skibet
på anden virksomhed i Danmark, og er delene individualiseret i den
pågældende virksomhed og påmærket som
vedrørende skibet, kan det aftales, at delene er omfattet af den
registrerede ret. Aftalen har kun virkning, hvis den er godkendt af
værftet, virksomheden og bygherren.
Stk. 3.
Særlige rettigheder kan ikke stiftes eller
forbeholdes over et skibs bestanddele eller det nævnte tilbehør,
bortset fra fiskeredskaber.
§ 48.
Ophører en registreret panteret i et skib,
være sig helt eller delvis, eller viser den sig ikke at være
gyldigt stiftet, har ejeren uanset modsat aftale med en efterstående
panthaver eller andre ret til at besætte - enten straks eller senere -
den således ledige plads med en ny panteret, medmindre denne ved
ophøret eller senere giver afkald på denne ret. Udslettes
panteretten, uden at ejeren samtidig benytter sig af sin ret til at
besætte den ledige plads med en ny panteret, skal det på
begæring noteres i skibsregistret, at den tidligere panteret nu
tilkommer ejeren. Er notering ikke foretaget, rykker de efterstående
berettigede op i den ledige plads. Ved tvangsauktion tilfalder en ledig plads
de øvrige i skibet berettigede. Det samme gælder, såfremt
skibet på anden måde end ved tvangsauktion bortsælges af et
konkurs- eller gældsfragåelsesbo.
Stk. 2.
De i stk. 1 nævnte regler gælder
ligeledes en af ejeren forbeholdt plads til senere stiftelse af en
panteret.
Stk. 3.
Det skal dog gyldigt kunne vedtages i et
efterstående pantebrev, at panteretten ifølge dette rykker op,
efterhånden som en foranstående panteret afdrages, eller
når denne panteret til et forud angivet bestemt tidspunkt helt
indfries. I disse tilfælde kan der ikke vedtages en nedsættelse
af afdragets størrelse eller anden standsning i lånets afvikling
uden efterpanthaverens samtykke. En henstand med afdrags erlæggelse fra
forpanthaverens side kan ikke bevirke, at efterpanthaverens kapital er
forfalden, hvorimod efterpanthaveren i så fald kan forlange det
forfaldne beløb udbetalt til sig selv som afdrag på skylden.
Hvis flere efterpanthavere kan gøre nævnte ret gældende,
tilfalder afdraget den bedst berettigede.
§ 49.
Er det i et pantebrev fastsat, at hovedstol og
restgæld reguleres i takt med et bestemt indeks (indekspantebrev), kan
det uanset § 48, stk. 3, 1. pkt., i et efterstående pantebrev
gyldigt vedtages, at panteretten ifølge dette rykker op,
efterhånden som indekspanteretten afdrages eller indfries ved
betalinger, der efter pantebrevet er tidsfæstede.
Stk. 2.
§ 48, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
§ 50.
Besættes en ledig plads i prioritetsordenen med et
indekspantebrev, og medfører den fastsatte indeksregulering, at
panteretten overstiger den ledige plads, får den overskydende del af
panteretten prioritet efter samtlige efterstående og sideordnede
berettigede i skibet på tidspunktet for indekspantebrevets oprettelse.
Ejeren kan dog forbeholde en bestemt anden ledig plads for udvidelser
på indekspanteretten.
Stk. 2.
De i stk. 1, 1. pkt., nævnte
efterstående berettigede, der efter § 48, stk. 3, eller
§ 49 har oprykningsret efter en tidligere foranstående panteret,
rykker efter registreringen af indekspantebrevet op, i det omfang de efter
indholdet af den tidligere panteret havde ret hertil. Den del af
indekspanteretten, som herefter fortrænges fra den foranstående
panterets plads, får samme prioritet som overskydende dele af
panteretten efter stk. 1.
Stk. 3.
Er en ledig plads i prioritetsordenen blevet besat med
et indekspantebrev, kan en af de i stk. 1, 1. pkt., nævnte
efterstående eller sideordnede berettigede, der på tvangsauktion
ikke opnår fuld dækning ved det afgivne bud, forlange skibet
opråbt på ny på vilkår, at indeksreguleringen for
fremtiden tilsidesættes. Indeksreguleringen kan dog ikke
tilsidesættes, i det omfang udvidelser på indekspanteretten kunne
rummes på pladser, som er forbeholdt for sådanne udvidelser forud
for de nævnte berettigede, og som har opnået dækning ved
auktionsbudet. 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt den fastsatte
indeksregulering ikke kan medføre, at panteretten overstiger den
ledige plads.
Stk. 4.
Stk. 1-3 gælder ikke i forhold til de i
stk. 1, 1. pkt., nævnte efterstående eller sideordnede
berettigede, som har samtykket i besættelsen af den ledige plads med
indekspantebrevet.«
6.
Efter § 50 indsættes:
»§ 50 a.
En panthaver kan ikke, når
denne giver skyldneren henstand med renter eller lignende ydelser, bevare sin
panteret for disse forud for de efterfølgende eller sideordnede
panthavere ud over et år fra forfaldsdagen. Hvis en panthaver har krav
på forhøjet rente eller anden særlig ydelse i anledning af
forsinkelse med betaling, står sådanne krav ligeledes ved
fyldestgørelse af pantet tilbage for andre panthaveres ret. Disse
regler kommer dog ikke til anvendelse på skadesløsbreve.
Stk. 2.
En panthaver kan ikke uden samtykke af de
efterstående eller sideordnede berettigede i skibet træffe aftale
med skyldneren om længere uopsigelighed fra dennes side, end der var
aftalt, da den efterstående eller sideordnede ret blev stiftet. Ej
heller kan panthaver træffe aftale med skyldneren om højere
rente, end der gjaldt på dette tidspunkt, uden nævnte
berettigedes samtykke, dersom den årlige rente derved ville overstige 6
pct.
Stk. 3.
Andre ændringer i en panterets vilkår
eller virken behøver ikke nævnte berettigedes samtykke.
Vedtagelser i modsat retning er ugyldige.«
7.
§ 514 affattes således:
»§ 514.
Overtrædelse af § 10,
stk. 1, § 12, stk. 1, § 13, § 14, § 16,
stk. 1, § 19 eller § 25, stk. 1 eller 2, straffes med
bøde.
Stk. 2.
Den, der lader skib sejle under dansk flag uden at
være berettiget hertil, straffes med bøde.
Stk. 3.
Undlader nogen at efterkomme de pligter, der
påhviler dem efter bestemmelserne i kapitel 1 og 2 eller efter regler
udstedt i medfør heraf, kan skibsregistrator som tvangsmiddel
pålægge de pågældende daglige eller ugentlige
bøder.
Stk. 4.
Retten til at have eller få udfærdiget
nationalitetsbevis kan inddrages efter bestemmelserne i straffelovens
§§ 78 og 79.«
8.
Efter § 514 indsættes:
»§ 514 a.
I regler, der er udstedt i
medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for
overtrædelse af reglerne.«
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 1999.
Stk. 2.
Samtidig ophæves lov om skibsregistrering, jf.
lovbekendtgørelse nr. 272 af 11. april 1997, samt §§ 1 og 2 i lov om
skibes registrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 103 af 4. maj 1927.
Stk. 3.
Regler, der er udstedt i medfør af de i
stk. 2 nævnte love, forbliver i kraft, indtil de ophæves
eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.
Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende
regler.
§ 3
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for Grønland, men kan
ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske
forhold tilsiger.
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 3 FORSLAG TIL LOV OM DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER Retsinformation · 13. oktober 1988
- 1987 LSF 110 FORSLAG TIL LOV OM DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER Retsinformation · 21. maj 1988
- Bekendtgørelse af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Retsinformation · 8. april 2020
- 1995 LSF 270 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER OG LOV OM SKIBSREGISTRERING (CABOTAGE OG BAREBOATREGISTRERING) Retsinformation · 12. juni 1996
- Forslag til Lov om ændring af søloven og lov om sikkerhed til søs m.v. (Justering og klarificering af reglerne om udenlandske ejeres adgang til at få skibe under dansk flag, forenklet registrering af rettigheder i mellemstore fritidsfartøjer, ansvarsbeløb ved vragfjernelse, gennemførelse af internationale sanktioner vedrørende skibsregistrering, privatretlige havneafgifter m.v.) Retsinformation · 5. oktober 2017
- Bekendtgørelse om registrering af skibe, herunder bareboat-registrering, og rettigheder over skibe i Dansk Skibsregister, Dansk Internationalt Skibsregister og optagelse i Fartøjsfortegnelsen og om årlig afgift af skibe med hjemsted i Danmark Retsinformation · 14. januar 2023