Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af søloven og ophævelse af lov om skibsregistrering

1998/1 LSV 21Lovforslag som vedtagetFolketinget24. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Vedtaget af Folketinget ved 3. behandling den

24. november 1998

Forslag

til

Lov om ændring af søloven og

ophævelse af lov om skibsregistrering

(Overførsel af registreringsregler

m.v.)

§ 1

I søloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 20. januar 1998,

foretages følgende ændringer:

1.

I § 2 indsættes som stk. 2:

»Stk. 2.

Skibe optaget i skibsregistret i medfør af

stk. 1 sidestilles i enhver henseende med danske skibe og er berettigede

til at føre dansk flag.«

2.

§ 3 affattes således:

»§ 3.

Skibe, som er registreret eller i

medfør af §§ 10 eller 12 skal registreres, må ikke gå

i fart, forinden de er forsynet med nationalitetsbeviser.

Stk. 2.

Nationalitetsbeviser skal opbevares om bord og

på forlangende forevises myndighederne.

Stk. 3.

Erhvervsministeren fastsætter nærmere

regler om mærkning af skibe samt udfærdigelse af

nationalitetsbeviser.«

Læs alt

3.

§ 5, 2. pkt., ophæves.

4.

I § 5 indsættes som stk. 2-6:

»Stk. 2.

Skibsnavne for skibe med en bruttotonnage på 20

eller derover, jf. § 10, stk.1, kan kun registreres, hvis de tydeligt

adskiller sig fra andre registrerede skibsnavne.

Stk. 3.

Skibsregistrator skal nægte registrering af

skibsnavne, der griber ind i et af et andet rederi benyttet

særpræget navngivningssystem.

Stk. 4.

Navn og hjemsted skal angives på skibet.

Stk. 5.

Ved udslettelse af skibet af skibsregistret fortabes

retten til skibets navn. Retten til skibets navn kan dog på ejerens

begæring forbeholdes for et tidsrum af 3 år regnet fra

udslettelsen.

Stk. 6.

Bestemmelsen i stk. 2 finder ikke anvendelse

på skibe, der er optaget i medfør af § 10, stk. 2,

eller § 12.«

5.

§§ 7-50 affattes således:

»§ 7.

Patentdirektoratet fører et

register over de anmeldte skorstensmærker og kontorflag.

Erhvervsministeren fastsætter regler om ansøgning, registrering,

sletning m.v. af skorstensmærker og kontorflag samt regler om gebyrer

for indlevering af ansøgninger og udskrifter af registret.

Stk. 2.

Samtlige de i registret indførte mærker

og flag skal tydeligt adskille sig fra hverandre.

Stk. 3.

Ved optagelsen i registret opnås eneret til

benyttelse af de anmeldte mærker og flag.

§ 8.

Danske skibe må som nationalitetsmærke alene

føre det danske flag. Udslettes et skib af skibsregistret, fortabes

retten til at lade skibet sejle under dansk flag.

§ 9.

Ved kongelig resolution kan der meddeles tilladelse til,

at skibe, der går i fart på oversøiske havne, som

nationalitetsmærke fører dansk splitflag med et foreskrevet

særligt mærke. Tilladelsen kan til enhver tid kaldes tilbage.

Endvidere kan der ved kongelig resolution fastsættes nærmere

bestemmelser, hvorefter skibe, der går i postfart for staten, kan

føre et særligt postflag.

2. kapitel

Registrering i skibsregistret

Registrering af skibe og skibe under bygning

§ 10.

Skibe, som er færdigbyggede og har en

bruttotonnage på 20 eller derover, skal af ejeren anmeldes til

registrering i skibsregistret.

Stk. 2.

Skibe med en bruttotonnage på 5 eller derover,

men under 20, kan på ejerens begæring registreres i

skibsregistret.

Stk. 3.

Skibe, som er under bygning her i riget, kan på

ejerens begæring optages i en særlig afdeling af skibsregistret

(skibsbygningsregistret), hvis skibets bygning er så vidt fremskreden,

at skibet på betryggende måde kan identificeres, og hvis dets

bruttotonnage skønnes at blive målt til mindst 5.

§ 11.

Krigsskibe kan ikke registreres. Det samme gælder

skibe, der er optaget i udenlandske skibsregistre, jf. dog §§ 24 og 26

om bareboatregistrering.

Stk. 2.

Flydedokke, kabeltromler, flydende beholdere og andet

lignende materiel anses ikke som skibe ved anvendelsen af reglerne i dette

kapitel.

Stk. 3.

Pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner

og lignende anses som skibe, men er undtaget fra anmeldelsespligten i

medfør af § 10, stk. 1, hvis de ikke er forsynet med

maskineri til fremdrivning.

§ 12.

Skibe, hvis bruttotonnage er mindre end 20, og skibe,

som i medfør af § 11, stk. 3, er undtaget fra

anmeldelsespligten til skibsregistret, skal anmeldes til

fartøjsfortegnelsen. Anmeldelsespligten er betinget af, at skibet er

færdigbygget og i dansk eje. Herudover kan tillige på ejerens

begæring optages færdigbyggede skibe, hvis ejeren opfylder de i

§ 2 fastsatte betingelser.

Stk. 2.

Fritidsfartøjer kan ikke optages i

fartøjsfortegnelsen. Erhvervsministeren kan endvidere bestemme, at

grupper af mindre skibe ikke kan optages i denne fortegnelse.

Stk. 3.

Fartøjsfortegnelsen føres i

skibsregistret.

Stk. 4.

Med undtagelse af § 10, stk. 3, § 15,

stk. 2, og §§ 22-39 finder bestemmelserne i dette kapitel, med de

fornødne lempelser, tilsvarende anvendelse ved registrering i

fartøjsfortegnelsen. § 7 finder ikke anvendelse for skibe optaget

i fartøjsfortegnelsen. Erhvervsministeren fastsætter

nærmere regler herom.

§ 13.

Anmeldelse om optagelse af skib i skibsregistret,

bortset fra fritidsfartøjer med en bruttotonnage mindre end 20, skal

ske inden 30 dage efter, at skibet er færdigbygget eller erhvervet.

Stk. 2.

Skibsregistrator kan forlænge denne frist.

§ 14.

Anmeldelsen om optagelse af skib i skibsregistret eller

fartøjsfortegnelsen skal indeholde oplysninger om skibet og dets

ejer.

Stk. 2.

Anmeldelsen skal være ledsaget af de

fornødne bevisligheder for, at anmelderen er ejer af skibet, og det

skal, bortset fra anmeldelse af skibe under bygning, godtgøres, at

betingelserne efter § 1 eller § 2 er opfyldt. Erhvervsministeren

fastsætter regler om, hvilke bevisligheder der skal forelægges

skibsregistrator for at godtgøre, at ejeren opfylder betingelserne i

§ 1 eller § 2. Erhvervsministeren kan i særlige

tilfælde tillade registrering af skibe, selv om betingelserne i

§ 1 eller § 2 ikke er opfyldt.

Stk. 3.

Skibets byggeår, byggested, art og type skal

angives.

§ 15.

Er et skib erhvervet fra udlandet, eller begæres

det optaget i medfør af § 2, skal der tillige tilvejebringes

attest fra den udenlandske registreringsmyndighed om, at skibet ikke er

optaget i vedkommende udenlandske skibsregister eller skibsbygningsregister,

eller at det vil blive udslettet af registret den dag, det godtgøres

at være optaget i et andet lands skibsregister.

Stk. 2.

Skibsregistrator kan i særlige tilfælde

foretage registrering, selv om der ikke er tilvejebragt attest fra den

udenlandske registreringsmyndighed. Registreringen kan dog kun ske,

såfremt det land, fra hvilket skibet erhverves, eller i hvis

skibsregister eller skibsbygningsregister det har været indført,

hverken har tiltrådt den internationale konvention af 1967 om

indførelse af visse ensartede regler angående

søpanterettigheder og andre panterettigheder i skib eller den

internationale konvention af 1967 om registrering af rettigheder i skibe

under bygning.

Stk. 3.

Er et skib erhvervet fra udlandet, eller begæres

det optaget i medfør af § 2, skal panterettigheder, der er

anført i den i stk. 1 omhandlede udslettelsesattest, eller hvis

eksistens godtgøres af panthaveren, og som opfylder betingelserne i

§ 74, overføres til skibsregistret samtidig med skibets

registrering. Erhvervsministeren fastsætter regler herom.

Ændringer i det registrerede

§ 16.

Enhver ændring i de oplysninger, som er meddelt

til skibsregistret, skal anmeldes inden 30 dage efter, at ændringen er

indtrådt. Skibsregistrator kan forlænge denne frist.

Stk. 2.

Anmeldelse skal ske til skibsregistrator.

Stk. 3.

Anmeldelsespligten påhviler ejeren. Ved

ændringer i adkomstforholdene påhviler pligten både

overdrageren og erhververen.

Stk. 4.

Den, der ved betinget adkomst erhverver ret til

skibet, anses i forhold til det offentlige som ejer.

Stk. 5.

Overtagelse til privat skifte anses som en

ændring i adkomstforholdene. Det samme gælder ved hensidden i

uskiftet bo, for så vidt angår skibe, som den afdøde

ægtefælle var registreret ejer af.

Stk. 6.

Påbegyndelse af konkursbehandling, offentligt

skifte og bobestyrerbehandling af dødsboer anses ikke for en

ændring af adkomstforholdene, men det påhviler henholdsvis

kurator, skifteretten eller bobestyreren straks at sende meddelelse herom til

skibsregistrator.

Udslettelse af skib fra skibsregistret

§ 17.

Et skib udslettes af skibsregistret,

såfremt

1) ejeren ikke længere kan anses for dansk, jf. § 1, eller

ikke længere opfylder de i medfør af § 2 fastsatte

betingelser, eller

2) skibet overdrages eller overgår til nogen, som ikke kan anses

for dansk, jf. § 1, eller som ikke opfylder de i medfør af

§ 2 fastsatte betingelser, jf. dog § 20, stk. 3.

Stk. 2.

Endvidere udslettes skibe, der ophugges, forliser,

forsvinder eller erklæres for uistandsættelige af udmeldte syns-

og skønsmænd, af et godkendt klassifikationsselskab eller ved en

anden fremgangsmåde, der kan ligestilles hermed, jf. dog § 20,

stk. 3.

Stk. 3.

Et skib, der sælges ved tvangsauktion i udlandet

til nogen, der ikke kan anses som dansk ejer, eller der ikke opfylder de i

medfør af § 2 fastsatte betingelser, udslettes kun af

skibsregistret, såfremt skibet på salgstidspunktet befinder sig i

den stat, hvor tvangsauktionen finder sted og under forudsætning af, at

salget er sket i overensstemmelse med vedkommende stats lovgivning og den

internationale konvention af 1967 om indførelse af visse ensartede

regler angående søpanterettigheder og andre panterettigheder i

skib.

Stk. 4.

Endvidere udslettes et skib, der er optaget i

medfør af § 2, på ejerens skriftlige begæring, jf.

dog § 20, stk. 3.

Stk. 5.

Et skib, der er optaget i skibsbygningsregistret,

udslettes, når skibet afleveres af værftet, jf. dog § 20,

stk. 3. Endvidere udslettes skibet af skibsbygningsregistret,

såfremt det går tabt, mens det er under bygning, jf.

stk. 2.

§ 18.

Et fritidsfartøj med en bruttotonnage mindre end

20 kan slettes af skibsregistret på ejerens begæring,

såfremt der ikke er registreret pant, brugsrettigheder eller andre

rettigheder i skibet på det tidspunkt, hvor udslettelsen anmeldes.

Stk. 2.

Det er en betingelse for udslettelsen, at ejeren har

indsendt skibets nationalitetsbevis og dokumentation for, at

kendingsbogstaverne er udhugget på skibet.

Stk. 3.

Skibsregistrator kan i særlige tilfælde

dispensere fra reglen i stk. 2.

§ 19.

Det påhviler ejeren af skibet at gøre

anmeldelse til skibsregistrator om ethvert forhold, som medfører

udslettelse af skibet, umiddelbart efter at ejeren er blevet bekendt med

forholdet. Er et skib forsvundet, skal anmeldelse om udslettelse indsendes,

når det tidspunkt er kommet, da forsikringssummen i medfør af

forsikringsaftalelovens § 71 kan udbetales.

Stk. 2.

Samtidig med anmeldelsen, der skal være ledsaget

af de fornødne bevisligheder, afleveres skibets nationalitetsbevis til

skibsregistrator, eller skriftlig redegørelse afgives om årsagen

til, at dette ikke kan ske.

§ 20.

Udslettelse af skibsregistret må ikke finde sted,

forinden der af skibsregistrator er sendt meddelelse herom til indehavere af

anmeldte rettigheder og der er forløbet en frist på 30 dage fra

meddelelsens afsendelse, medmindre de anmeldte rettighedshavere giver

skriftligt samtykke til udslettelsen eller det godtgøres, at

rettighederne er bortfaldet.

Stk. 2.

Udslettelse kan dog ikke finde sted, hvis det oplyses,

at en anmeldt rettighedshaver har foretaget retslige skridt til

gennemførelse af sin ret over skibet, medmindre

retsforfølgningen ikke fremmes uden ufornødent ophold eller ved

endelig afgørelse nægtes fremme.

Stk. 3.

Udslettelse kan heller ikke finde sted, hvis der er

registreret panterettigheder i skibet, medmindre indehaverne af de

registrerede panterettigheder giver skriftligt samtykke til udslettelsen. I

stedet anføres der på skibsbladet en bemærkning om det

forhold, der skulle give anledning til udslettelse, og der kan herefter ikke

registreres rettigheder i skibet. Retten til at lade skibet sejle under dansk

flag og retten til skibets navn fortabes. Skibets nationalitetsbevis skal

afleveres til skibsregistrator i overensstemmelse med § 19,

stk. 2.

Stk. 4.

Anmeldes et skib til udslettelse af skibsregistret for

at blive overført til et udenlandsk register, og er betingelserne for

udslettelse af skibet til stede, udsteder skibsregistrator på

begæring en erklæring om, at skibet er udslettet eller vil blive

udslettet af skibsregistret, samme dag det godtgøres at være

optaget i det udenlandske register, dog senest 30 dage fra erklæringens

udstedelse. Er sådan erklæring udstedt, kan rettigheder ikke

længere anmeldes til registrering.

Stk. 5.

Henstår der ved skibets udslettelse rettigheder

på skibets blad i skibsregistret, skal attest om skibets udslettelse

give oplysning om disse rettigheders indhold.

§ 21.

Et skib udslettes ikke af skibsregistret, selv om det

ved ommåling ansættes til en mindre bruttotonnage end 5.

Bareboatregistrering

§ 22.

Et handelsskib, der ikke efter § 1 eller § 2

kan anses som dansk, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter § 1

eller § 2 kan anses for at være dansk, kan af befragteren anmeldes

til optagelse i skibsregistret. Skibet kan optages for en periode på op

til 5 år. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning fra

befragteren forlænge denne periode med op til 1 år ad gangen.

Stk. 2.

Et skib, der er optaget efter stk. 1, sidestilles

med et dansk skib, er berettiget til at føre dansk flag og er

undergivet dansk ret.

Stk. 3.

Der kan ikke registreres panterettigheder eller andre

rettigheder i et skib, der optages efter stk. 1.

Stk. 4.

Det er en betingelse for optagelse i skibsregistret,

at der vedlægges en attest fra den udenlandske registreringsmyndighed

om, at skibet har ret til at føre et andet nationalitetsflag i

befragtningsperioden.

§ 23.

Et skib, der er registreret efter § 22, udslettes

af registret, når

1) befragtningsaftalen ophører,

2) betingelserne for registrering efter § 22 ikke længere er

til stede,

3) befragteren skriftligt begærer det eller

4) skibet ikke længere efter lovgivningen i skibets hjemland har

ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end

hjemlandets.

Stk. 2.

Endvidere udslettes skibet af registret, når det

ophugges, forliser, forsvinder eller erklæres for

uistandsætteligt af udmeldte syns- og skønsmænd, af et

anerkendt klassifikationsselskab eller ved anden fremgangsmåde, der kan

sidestilles hermed. Når en sådan udslettelsesgrund foreligger,

har befragteren pligt til skriftligt, senest 30 dage efter at

udslettelsesgrunden er blevet befragteren bekendt, at anmelde dette til

skibsregistrator.

§ 24.

Et skib, der er registreret i skibsregistret, og som

bareboatbefragtes af en reder, der efter § 1 eller § 2 ikke kan

anses for at være dansk, udslettes ikke af skibsregistret, selv om

skibet på grundlag af en befragtningsaftale optages i et udenlandsk

skibsregister. Skibet har i befragtningsperioden ret til midlertidigt at

føre et andet nationalitetsflag end det danske med de rettigheder og

pligter, der følge heraf. Der kan forsat registreres panterettigheder

og andre rettigheder i skibet i skibsregistret.

Stk. 2.

Skibet har ret til at føre et andet

nationalitetsflag i op til 5 år fra anmeldelsen. Skibsregistrator kan

efter skriftlig anmodning fra ejeren forlænge denne periode med op til

1 år ad gangen.

Stk. 3.

Det er en betingelse for, at skibet midlertidigt har

ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at alle

indehavere af anmeldte rettigheder har givet skriftlig tilladelse til, at

skibet skifter flag, og at der tillige er vedlagt en attest fra den

udenlandske registreringsmyndighed om, at skibet kan optages i det

udenlandske register. Optages skibet i et register i et land, der ikke er

medlem af Den Europæiske Union eller omfattet af EØS-aftalen,

kan flagskiftet kun ske i overensstemmelse med stk. 5.

Stk. 4.

Det er endvidere en betingelse for, at skibet

midlertidigt får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf.

stk. 1, at bareboataftalen ikke er indgået med et fremmed selskab

eller lignende, hvori skibets ejer har en direkte eller indirekte

kapitalinteresse på 20 pct. eller derover og endvidere har indflydelse

på selskabets drift. Det gælder dog ikke, hvis det over for

skibsregistrator dokumenteres, at flagskifte er nødvendigt for at

opfylde et udenlandsk myndighedskrav om anvendelse af et bestemt flag som

betingelse for markedsadgang.

Stk. 5.

Erhvervsministeren fastsætter efter

høring af Skibstilsynsrådet regler om, hvilke nationalitetsflag

danske skibe, der bareboatbefragtes til ikkedanske ejere, kan

føre.

§ 25.

Når befragtningsaftalen, jf. § 24,

ophører, bortfalder retten til at føre et andet

nationalitetsflag. Ejeren skal inden 30 dage efter befragtningsaftalens

ophør anmelde dette til skibsregistrator.

Stk. 2.

Endvidere har ejeren af et dansk skib, der

midlertidigt har ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf.

§ 24, pligt til inden 7 dage skriftligt at anmelde til skibsregistrator,

såfremt den pågældende indgår en

tidsbefragtningsaftale, hvorefter ejeren på ny disponerer over skibet i

en periode.

Stk. 3.

Skibsregistrator kan med henblik på at

undgå misbrug kræve dokumentation for, at tidsbefragtningsaftalen

har været nødvendig af kommercielle grunde. Såfremt

skibsregistrator ikke anser dokumentationen for fyldestgørende, kan

skibsregistrator nægte skibet adgang til fortsat at føre et

andet nationalitetsflag end det danske.

§ 26.

Reglerne i § 13, § 15, §§ 17-21 og

§§ 28-38 finder ikke anvendelse på skibe, der midlertidigt

fører dansk flag.

Stk. 2.

Reglerne i § 3 og § 5, stk. 2-6, finder

ikke anvendelse på et dansk skib, der midlertidigt fører et

andet nationalitetsflag end det danske.

§ 27.

Erhvervsministeren fastsætter regler om, hvilke

bevisligheder der skal forelægges ved bareboatregistrering af

skibe.

Rettighedsregistrering

§ 28.

Rettigheder over de i skibsregistret indførte

skibe skal registreres for at opnå beskyttelse over for aftaler om

skibet og mod retsforfølgning.

Stk. 2.

Den ret, der skal fortrænge en uregistreret ret,

skal selv være registreret og erhververen ifølge aftale i god

tro.

Stk. 3.

Afgørelser om fratagelse af den retlige

handleevne efter værgemålslovens § 6 skal registreres for at

få gyldighed over for aftaler om skibet, der i god tro indgås med

den umyndige.

Stk. 4.

For skibe optaget i medfør af § 10,

stk. 2, gælder, at de rettigheder, der er stiftet før

optagelsen i skibsregistret, bevarer deres gyldighed over for tredjemand,

såfremt de herom gældende regler er iagttaget. Sådanne

rettigheder kan optages i skibsregistret, såfremt de stadig må

antages at have betydning.

Stk. 5.

Tinglysning efter reglerne i tinglysningslovens

kapitel 7 af rettigheder over skibe, som efter bestemmelsen i § 10,

stk. 2, kan optages i skibsregistret, kan ikke finde sted.

§ 29.

For at et dokument skal kunne registreres, må det

efter sit indhold gå ud på at fastslå, stifte, forandre

eller ophæve en ejendomsret, en panteret, en brugsret eller en ret, der

begrænser ejerens adgang til at råde i en eller flere

nærmere angivne retninger.

Stk. 2.

Når et pantebrev, som er omsætningspapir,

er registreret, behøver overdragelse af pantebrevet ingen

registrering.

§ 30.

Søpanterettigheder og tilbageholdelsesrettigheder

kan ikke registreres og har uden registrering den i § 52 og § 54

angivne retsstilling.

§ 31.

Til registrering af arrest, udlæg, dom eller anden

offentlig retshandling, der angår et skib, kræves, at anmelderen

fremlægger erklæring fra den myndighed, som har foretaget

handlingen, eller en udskrift af dens bøger, og handlingen skal

angå den, der ifølge registret er beføjet til at

råde over skibet.

§ 32.

Indholdet af et dokument, som begæres registreret,

skal være endeligt fastsat. I skadesløsbreve er det dog

tilstrækkeligt at angive et størstebeløb for

gælden.

Stk. 2.

Ethvert privat dokument vedrørende et

registreret skib skal fremtræde som udstedt af den, der ifølge

registret eller ved pantebreve ifølge transport er beføjet til

at råde over retten, eller som udstedt med dennes samtykke.

§ 33.

Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere

regler om, hvilke krav der skal stilles til beviset for udstederens identitet

og myndighed, for ægtheden af dokumenter og forelagte bevisligheder, om

dokumenternes indretning og om, i hvilken udstrækning der skal

medfølge genparter eller fotokopier af dokumenter, som anmeldes eller

forevises ved registreringen.

§ 34.

Såfremt et dokument ikke opfylder de i

§§ 29-33 fastsatte betingelser for registrering, skal det afvises.

Stk. 2.

Hvis der foreligger en mangel, som skønnes at

kunne afhjælpes, kan skibsregistrator dog fastsætte en frist for

tilvejebringelse af de fornødne bevisligheder for, at registrering kan

foretages, således at afvisning først finder sted, når

bevislighederne ikke foreligger inden udløbet af denne frist.

Stk. 3.

Har et dokument ikke angivet den berettigedes

prioritetsstiling eller angivet denne på en mod registret stridende

måde, eller er der mindre uoverensstemmelser mellem dokumentets indhold

og de forelagte bevisligheder, meddeles der dokumentet anmærkning

herom, og anmærkningens indhold indføres i registret.

§ 35.

Udslettelse af registrerede rettigheder kan foretages,

såfremt der foreligger skriftligt samtykke fra den, der i registret

står indført som berettiget, eller bevis for, at retten er

bortfaldet ifølge sit indhold eller ved dom eller anden

retsafgørelse.

Stk. 2.

Til udslettelse af pantebreve, som er

omsætningspapirer, kræves fremlæggelse af pantebrevet i

kvitteret stand, bevis for mortifikation eller ophør ifølge

retsbeslutning. Pantebreve til statskassen og de af staten etablerede

låneinstitutioner kan dog efter bestemmelse af skibsregistrator

udslettes mod kvittering af den ifølge skibsregistret berettigede.

§ 36.

Hvor intet andet er bestemt, regnes registreringens

retsvirkninger fra den dag, da dokumentet er anmeldt til

skibsregistrator.

Stk. 2.

Dokumenter, der anmeldes samme dag, betragtes ved

registreringen som anmeldt samtidigt. Medfører dette uklarhed i

adkomstforholdet, registreres dokumenterne, men udslettes på ny,

såfremt anmelderen ikke inden en af skibsregistrator fastsat frist har

tilvejebragt klarhed i adkomstforholdet.

Stk. 3.

Rettigheder, der overføres fra et udenlandsk

register i medfør af reglen i § 15, stk. 3, bevarer den

retsstilling, som de havde før overførslen.

§ 37.

Når et dokument er indført i

skibsregistret, kan ingen indsigelse fremsættes mod dets gyldighed over

for en godtroende erhverver ifølge registreret aftale. Det samme

gælder over for en erhverver ifølge transport af et pantebrev,

som er omsætningspapir.

Stk. 2.

Dog bevares over for en sådan godtroende

erhverver den indsigelse, at dokumentet er falsk eller forfalsket, eller at

dets udstedelse retsstridigt er fremkaldt ved personlig vold eller trussel om

øjeblikkelig anvendelse af sådan, eller at udstederen af

dokumentet var umyndig ved udstedelsen.

Stk. 3.

Reglerne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse med

hensyn til rettigheder, der er overført fra udenlandske registre i

medfør af reglen i § 15, stk. 3.

§ 38.

Skibsregistrator udsteder på begæring

udskrift af skibsbladet. Udskriften omfatter anmeldte rettigheder, som ikke

er udslettede.

Registreringens foretagelse

§ 39.

Erhvervsministeren udpeger skibsregistrator, der

forestår førelsen af skibsregistret. Skibsregistrator skal

opfylde de almindelige betingelser for at være byretsdommer.

Stk. 2.

Søfartsstyrelsen fungerer som sekretariat for

skibsregistrator.

Stk. 3.

Registreringen sker ved indførelse i et for

hele landet fælles skibsregister. Erhvervsministeren fastsætter

nærmere regler om registrets indretning og førelse, herunder

også om indføring af dokumenter modtaget via telefax eller ved

elektronisk overførsel i dagbogen.

Stk. 4.

Erhvervsministeren træffer bestemmelse om

inddeling af landet i havnekendingsnummerdistrikter.

§ 40.

Erhvervsministeren kan fastsætte regler om gebyrer

for brugen af registrets edb-system samt opkræve gebyr for

rykkerskrivelser m.v. ved for sen betaling af gebyrer.

Præklusion m.v.

§ 41.

Såfremt det gøres gældende, at en ret

over et skib, som er indført i eller anmeldt til skibsregistret, er

stiftet, forandret eller bragt til ophør, og denne påstand vel

kan sandsynliggøres, men dog ikke bevises, kan skibsregistrator,

eventuelt mod sikkerhedsstillelse, indkalde de personer, som måtte have

interesse i at modsætte sig registreringen eller udslettelsen.

Stk. 2.

Indkaldelsen sker én gang i Statstidende i et

nummer, der udkommer den første hverdag i en måned. Varslet er

mindst 4 uger fra kundgørelsen. Der sendes så vidt muligt

særskilt meddelelse i anbefalet brev til dem, der ifølge

foreliggende oplysninger måtte have interesse heri. Efter

skibsregistrators bestemmelse kan der endvidere foretages indkaldelse af de

interesserede i et udbredt dagblad eller på anden hensigtsmæssig

måde. Omkostningerne ved indkaldelsen afholdes af den, der har fremsat

begæringen.

Stk. 3.

Fremkommer der ingen indsigelse mod påstanden,

afgør skibsregistrator sagen i overensstemmelse med

påstanden.

§ 42.

Hvis der i løbet af 10 år ikke er modtaget

efterretninger om et skib, som er indført i skibsregistret eller

fartøjsfortegnelsen, og det må antages, at det ikke

længere eksisterer, kan skibsregistrator bestemme, at skibet udslettes

af registret eller fartøjsfortegnelsen. Skibsregistrator kan dog

bestemme, at udslettelsen først skal ske efter indkaldelse i

overensstemmelse med de i § 41 fastsatte regler.

Retsmidler

§ 43.

Skibsregistrators afgørelser i henhold til denne

lov kan af enhver, der har en retlig interesse heri, indbringes for

landsretten i den landsretskreds, hvor det pågældende skibs

rederi er hjemmehørende, inden for en frist af 14 dage, regnet fra den

dag, da afgørelsen er meddelt vedkommende. Landsretten kan dog,

når ansøgning indgives inden 6 måneder efter dette

tidspunkt, hvis omstændighederne taler for det, tillade, at

skibsregistrators afgørelse indbringes for retten. Meddeles

tilladelse, skal sag anlægges inden 14 dage. Hvis fagkundskab til

søforhold skønnes at være af betydning, kan retten

tilkalde 2 søkyndige dommere, der udtages blandt de af

Justitsministeriet i medfør af retsplejelovens § 6, stk. 4,

beskikkede dommere. De om kæremål i borgerlige sager

gældende regler finder i øvrigt med de fornødne lempelser

tilsvarende anvendelse på indbringelsen for og behandlingen ved

landsretten.

Stk. 2.

Landsrettens afgørelser efter stk. 1, 1.

og 2. pkt., kan ikke kæres. Procesbevillingsnævnet kan dog give

tilladelse til kære af de nævnte afgørelser, hvis

kæren vedrører spørgsmål af principiel karakter.

Retsplejelovens § 392, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.

§ 44.

Skibsregistrator kan med virkning for fremtiden

omgøre en afgørelse, såfremt der fremkommer nye

oplysninger eller den oprindelige bestemmelse gik ud på, at en

begæring ikke kunne tages til følge.

§ 45.

Hvis et dokument er blevet urigtigt gengivet i

skibsregistret eller skibsmappen eller ikke er blevet indført i

registret, eller det er indført med en fejlagtig anmeldelsesdato, har

den forurettede krav på rettelse og erstatning af statskassen for det

lidte tab.

Stk. 2.

Har nogen, inden rettelse er sket, ved aftale

erhvervet ret over skibet i tillid til skibsregistrets eller skibsmappens

indhold, bliver det ved dom at afgøre, om selve retten skal tilkendes

den forurettede eller den godtroende erhverver, således at der ydes den

anden part erstatning. Sagen anlægges ved Østre Landsret og

rettes mod skibsregistrator på det offentliges vegne.

§ 46.

Ud over de i § 45 omhandlede tilfælde ydes

der af statskassen erstatning for tab, der er lidt som følge af, at en

ret er fortrængt i medfør af § 37, stk. 2, § 41

eller § 42.

Stk. 2.

Herudover yder statskassen erstatning for tab, der

skyldes forsømmelse, udvist af nogen, der medvirker ved

skibsregistreringen.

3. kapitel

Om pant i skibe m.v.

§ 47.

En registreret ret over et skib omfatter, når

intet andet er aftalt, tillige maskiner, kedler, motorer, radioudstyr,

ekkolod, fiskeredskaber, instrumenter og andet tilbehør, der er

anskaffet på ejerens bekostning og bestemt til anbringelse i skibet,

selv om det midlertidigt er adskilt fra skibet.

Stk. 2.

Endvidere omfatter en registreret ret over et skib,

som er optaget i skibsbygningsregistret, de til skibet anskaffede materialer,

der er individualiseret inden for værftets område og

påmærket som vedrørende skibet. Bygges dele af skibet

på anden virksomhed i Danmark, og er delene individualiseret i den

pågældende virksomhed og påmærket som

vedrørende skibet, kan det aftales, at delene er omfattet af den

registrerede ret. Aftalen har kun virkning, hvis den er godkendt af

værftet, virksomheden og bygherren.

Stk. 3.

Særlige rettigheder kan ikke stiftes eller

forbeholdes over et skibs bestanddele eller det nævnte tilbehør,

bortset fra fiskeredskaber.

§ 48.

Ophører en registreret panteret i et skib,

være sig helt eller delvis, eller viser den sig ikke at være

gyldigt stiftet, har ejeren uanset modsat aftale med en efterstående

panthaver eller andre ret til at besætte - enten straks eller senere -

den således ledige plads med en ny panteret, medmindre denne ved

ophøret eller senere giver afkald på denne ret. Udslettes

panteretten, uden at ejeren samtidig benytter sig af sin ret til at

besætte den ledige plads med en ny panteret, skal det på

begæring noteres i skibsregistret, at den tidligere panteret nu

tilkommer ejeren. Er notering ikke foretaget, rykker de efterstående

berettigede op i den ledige plads. Ved tvangsauktion tilfalder en ledig plads

de øvrige i skibet berettigede. Det samme gælder, såfremt

skibet på anden måde end ved tvangsauktion bortsælges af et

konkurs- eller gældsfragåelsesbo.

Stk. 2.

De i stk. 1 nævnte regler gælder

ligeledes en af ejeren forbeholdt plads til senere stiftelse af en

panteret.

Stk. 3.

Det skal dog gyldigt kunne vedtages i et

efterstående pantebrev, at panteretten ifølge dette rykker op,

efterhånden som en foranstående panteret afdrages, eller

når denne panteret til et forud angivet bestemt tidspunkt helt

indfries. I disse tilfælde kan der ikke vedtages en nedsættelse

af afdragets størrelse eller anden standsning i lånets afvikling

uden efterpanthaverens samtykke. En henstand med afdrags erlæggelse fra

forpanthaverens side kan ikke bevirke, at efterpanthaverens kapital er

forfalden, hvorimod efterpanthaveren i så fald kan forlange det

forfaldne beløb udbetalt til sig selv som afdrag på skylden.

Hvis flere efterpanthavere kan gøre nævnte ret gældende,

tilfalder afdraget den bedst berettigede.

§ 49.

Er det i et pantebrev fastsat, at hovedstol og

restgæld reguleres i takt med et bestemt indeks (indekspantebrev), kan

det uanset § 48, stk. 3, 1. pkt., i et efterstående pantebrev

gyldigt vedtages, at panteretten ifølge dette rykker op,

efterhånden som indekspanteretten afdrages eller indfries ved

betalinger, der efter pantebrevet er tidsfæstede.

Stk. 2.

§ 48, stk. 3, 2.-4. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

§ 50.

Besættes en ledig plads i prioritetsordenen med et

indekspantebrev, og medfører den fastsatte indeksregulering, at

panteretten overstiger den ledige plads, får den overskydende del af

panteretten prioritet efter samtlige efterstående og sideordnede

berettigede i skibet på tidspunktet for indekspantebrevets oprettelse.

Ejeren kan dog forbeholde en bestemt anden ledig plads for udvidelser

på indekspanteretten.

Stk. 2.

De i stk. 1, 1. pkt., nævnte

efterstående berettigede, der efter § 48, stk. 3, eller

§ 49 har oprykningsret efter en tidligere foranstående panteret,

rykker efter registreringen af indekspantebrevet op, i det omfang de efter

indholdet af den tidligere panteret havde ret hertil. Den del af

indekspanteretten, som herefter fortrænges fra den foranstående

panterets plads, får samme prioritet som overskydende dele af

panteretten efter stk. 1.

Stk. 3.

Er en ledig plads i prioritetsordenen blevet besat med

et indekspantebrev, kan en af de i stk. 1, 1. pkt., nævnte

efterstående eller sideordnede berettigede, der på tvangsauktion

ikke opnår fuld dækning ved det afgivne bud, forlange skibet

opråbt på ny på vilkår, at indeksreguleringen for

fremtiden tilsidesættes. Indeksreguleringen kan dog ikke

tilsidesættes, i det omfang udvidelser på indekspanteretten kunne

rummes på pladser, som er forbeholdt for sådanne udvidelser forud

for de nævnte berettigede, og som har opnået dækning ved

auktionsbudet. 1. pkt. finder ikke anvendelse, såfremt den fastsatte

indeksregulering ikke kan medføre, at panteretten overstiger den

ledige plads.

Stk. 4.

Stk. 1-3 gælder ikke i forhold til de i

stk. 1, 1. pkt., nævnte efterstående eller sideordnede

berettigede, som har samtykket i besættelsen af den ledige plads med

indekspantebrevet.«

6.

Efter § 50 indsættes:

»§ 50 a.

En panthaver kan ikke, når

denne giver skyldneren henstand med renter eller lignende ydelser, bevare sin

panteret for disse forud for de efterfølgende eller sideordnede

panthavere ud over et år fra forfaldsdagen. Hvis en panthaver har krav

på forhøjet rente eller anden særlig ydelse i anledning af

forsinkelse med betaling, står sådanne krav ligeledes ved

fyldestgørelse af pantet tilbage for andre panthaveres ret. Disse

regler kommer dog ikke til anvendelse på skadesløsbreve.

Stk. 2.

En panthaver kan ikke uden samtykke af de

efterstående eller sideordnede berettigede i skibet træffe aftale

med skyldneren om længere uopsigelighed fra dennes side, end der var

aftalt, da den efterstående eller sideordnede ret blev stiftet. Ej

heller kan panthaver træffe aftale med skyldneren om højere

rente, end der gjaldt på dette tidspunkt, uden nævnte

berettigedes samtykke, dersom den årlige rente derved ville overstige 6

pct.

Stk. 3.

Andre ændringer i en panterets vilkår

eller virken behøver ikke nævnte berettigedes samtykke.

Vedtagelser i modsat retning er ugyldige.«

7.

§ 514 affattes således:

»§ 514.

Overtrædelse af § 10,

stk. 1, § 12, stk. 1, § 13, § 14, § 16,

stk. 1, § 19 eller § 25, stk. 1 eller 2, straffes med

bøde.

Stk. 2.

Den, der lader skib sejle under dansk flag uden at

være berettiget hertil, straffes med bøde.

Stk. 3.

Undlader nogen at efterkomme de pligter, der

påhviler dem efter bestemmelserne i kapitel 1 og 2 eller efter regler

udstedt i medfør heraf, kan skibsregistrator som tvangsmiddel

pålægge de pågældende daglige eller ugentlige

bøder.

Stk. 4.

Retten til at have eller få udfærdiget

nationalitetsbevis kan inddrages efter bestemmelserne i straffelovens

§§ 78 og 79.«

8.

Efter § 514 indsættes:

»§ 514 a.

I regler, der er udstedt i

medfør af loven, kan der fastsættes straf af bøde for

overtrædelse af reglerne.«

§ 2

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. marts 1999.

Stk. 2.

Samtidig ophæves lov om skibsregistrering, jf.

lovbekendtgørelse nr. 272 af 11. april 1997, samt §§ 1 og 2 i lov om

skibes registrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 103 af 4. maj 1927.

Stk. 3.

Regler, der er udstedt i medfør af de i

stk. 2 nævnte love, forbliver i kraft, indtil de ophæves

eller afløses af regler udstedt i medfør af denne lov.

Overtrædelse af reglerne straffes efter de hidtil gældende

regler.

§ 3

Stk. 1.

Loven gælder ikke for Færøerne.

Stk. 2.

Loven gælder ikke for Grønland, men kan

ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for

Grønland med de afvigelser, som de særlige grønlandske

forhold tilsiger.

Lignende dokumenter