Spring til indhold

Retsinformation

1987 LSF 3 FORSLAG TIL LOV OM DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER

1987/2 LSF 3Lovforslag som fremsatFolketinget13. oktober 1988

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. I Dansk Internationalt Skibsregister optages danske skibe, jf.

sølovens § 1, stk. 2, med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en

bruttotonnage på 20 eller derover.

Stk. 2. Et skib med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en bruttotonnage

på 20 eller derover, som er udenlandsk ejet, kan optages i registret,

såfremt:

1) danske statsborgere eller selskaber, der efter søloven anses for

danske, har rederidrift som en væsentlig aktivitet og har betydelig direkte

eller indirekte kapitalandel i det udenlandske selskab samt i medfør af

kapitalandelen en betydelig indflydelse ved stemmeret eller lignende og

2) det udenlandske selskab har udpeget en repræsentant her i riget, som

kan modtage forkyndelse af stævning på ejerens vegne, er bemyndiget til at

optræde på ejerens vegne i forhold til registreringsmyndighederne og er

ansvarlig for, at de pligter, der påhviler rederiet i medfør af denne lov,

efterkommes.

Stk. 3. Pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende anses

som skibe efter loven. Flydedokke, kabeltromler, flydende beholdere og andet

lignende materiel anses ikke som skibe.

Stk. 4. Skibsregistrator kan i særlige tilfælde tillade, at et skib

optages i Dansk Internationalt Skibsregister, selv om

nationalitetsbetingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt.

§ 2. Krigsskibe, fiskerfartøjer, stenfiskerfartøjer og fritidsfartøjer kan

ikke optages i Dansk Internationalt Skibsregister.

§ 3. Et skib, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, er

berettiget til at sejle under dansk flag og er undergivet dansk ret.

§ 4. Passagerskibe, der er registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister, må ikke gå i fart, der overvejende finder sted mellem danske

havne og øvrige havne inden for et område, der i Nordsøen og Den Engelske

Læs alt

Kanal begrænses af meridianen 30 vest og breddeparallellen 610 nord og i

Østersøen af breddeparallellen 580 nord. For andre skibe end passagerskibe

afgrænses havområdet af meridianen 30 øst. Begrænsningen i 1. og 2. pkt.

gælder dog ikke fart til og fra havanlæg.

Stk. 2. Skibe som nævnt i stk. 1 må endvidere ikke transportere passagerer

eller gods mellem danske havne.

Kapitel 2

Registreringen

§ 5. Registret forestås af skibsregistrator.

Stk. 2. Anmodning om optagelse af et skib i Dansk Internationalt

Skibsregister fritager ejeren for anmeldelsespligten i henhold til lov om

skibsregistrering.

§ 6. Optagelse kan enten ske ved overførsel fra Skibsregistret med

samtlige rettigheder og byrder, ved overførsel fra udenlandsk register eller

som nyoptagelse af færdigbygget skib.

§ 7. Et skib, der er registreret i et andet register, kan ikke samtidig

være registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

§ 8. Et skib, der optages i Dansk Internationalt Skibsregister, tildeles

nye kendingsbogstaver.

§ 9. Ejeren af et skib, som er registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister, skal anmelde ændringer i forhold, som kan have betydning for

den fortsatte registrering.

Kapitel 3

Løn- og arbejdsforhold

§ 10. Kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold for ansatte på

skibe i dette register skal udtrykkelig angive, at de kun gælder for sådan

beskæftigelse.

Stk. 2. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået af en

dansk faglig organisation, kan kun omfatte personer, som anses for at have

bopæl i Danmark, eller som i medfør af indgåede internationale forpligtelser

skal sidestilles med danske statsborgere.

Stk. 3. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået af en

udenlandsk faglig organisation, kan kun omfatte personer, der er medlemmer af

den pågældende organisation, eller personer, der er statsborgere i det land,

hvori den faglige organisation er hjemmehørende, for så vidt de ikke er

medlemmer af en anden organisation, med hvilken der er indgået overenskomst

som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Lov om arbejdsretten finder tillige anvendelse i sager, hvor en

udenlandsk faglig organisation er part.

Kapitel 4

Udslettelse

§ 11. Hvis betingelserne for registrering, jf. § 1, ikke længere er til

stede, udsletter skibsregistrator skibet af Dansk Internationalt

Skibsregister.

Stk. 2. Skibsregistrator kan endvidere udslette et skib af Dansk

Internationalt Skibsregister ved overtrædelse af § 4.

Stk. 3. Hvis ejeren er dansk, jf. sølovens § 1, stk. 2, og der i øvrigt

ikke foreligger nogen udslettelsesgrund som omhandlet i lov om

skibsregistrering § 26, stk. 2, overfører skibsregistrator skibet til

Skibsregistret med samtlige registrerede rettigheder og byrder og tildeler

skibet nye kendingsbogstaver.

Kapitel 5

Straf m.v.

§ 12. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om:

1) i hvilket omfang bestemmelserne i lov om skibsregistrering skal finde

anvendelse på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,

2) registrets indretning og førelse,

3) udfærdigelse af nationalitetsbeviser,

4) mærkning af skibe,

5) krav til den danske kapitalandel eller indflydelse i øvrigt i det

udenlandske selskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, som har et skib registreret i

Dansk Internationalt Skibsregister,

6) at skibsregistrators afgørelser efter loven ikke skal kunne indbringes

for højere administrativ myndighed, og

7) at ejeren skal betale et gebyr for optagelse og udslettelse af

registret.

§ 13. Den, der overtræder § 4 eller § 9, straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af industriministeren i medfør af

loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller

lignende, kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 14. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige

grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

Kapitel 1.

Anvendelsesområde.

§ 1. I Dansk Internationalt Skibsregister optages danske skibe, jf.

sølovens § 1, stk. 2, med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en

bruttotonnage på 20 eller derover.

Stk. 2. Et skib med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en bruttotonnage

på 20 eller derover, som er udenlandsk ejet, kan optages i registret,

såfremt:

1) danske statsborgere eller selskaber, der efter søloven anses for

danske, har rederidrift som en væsentlig aktivitet, og har betydelig direkte

eller indirekte kapitalandel i det udenlandske selskab samt i medfør af

kapitalandelen en betydelig indflydelse ved stemmeret eller lignende, og

2) det udenlandske selskab har udpeget en repræsentant her i riget, som

kan modtage forkyndelse af stævning på ejerens vegne, er bemyndiget til at

optræde på ejerens vegne i forhold til registreringsmyndighederne, og er

ansvarlig for, at de pligter, der påhviler rederiet i medfør af denne lov,

efterkommes.

Stk. 3. Pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende anses

som skibe efter loven. Flydedokke, kabeltromler, flydende beholdere og andet

lignende materiel anses ikke som skibe.

Stk. 4. Skibsregistrator kan i særlige tilfælde tillade, at et skib

optages i Dansk Internationalt Skibsregister, selv om

nationalitetsbetingelserne i stk. 1, ikke er opfyldt.

§ 2. Krigsskibe, fiskefartøjer, stenfiskerfartøjer og fritidsfartøjer kan

ikke optages i Dansk Internationalt Skibsregister.

§ 3. Et skib, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, er

berettiget til at sejle under dansk flag og er undergivet dansk ret.

§ 4. Skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, må

ikke gå i fart, der overvejende finder sted mellem danske havne og øvrige

havne inden for et område, der i Nordsøen og den Engelske Kanal begrænses af

meridianen 30 vest og breddeparallellen 610 nord og i Østersøen af

breddeparallellen 580 nord. Dette gælder dog ikke fart til og fra havanlæg.

Stk. 2. Skibe som nævnt i stk. 1, må endvidere ikke transportere

passagerer eller gods mellem danske havne.

Kapitel 2.

Registreringen

§ 5. Registret forestås af skibsregistrator.

Stk. 2. Anmodning om optagelse af et skib i Dansk Internationalt

Skibsregister fritager ejeren for anmeldelsespligten i henhold til lov om

skibsregistrering.

§ 6. Optagelse kan enten ske ved overførsel fra Skibsregistret med

samtlige rettigheder og byrder, ved overførsel fra udenlandsk register eller

som nyoptagelse af færdigbygget skib.

§ 7. Et skib, der er registreret i et andet register, kan ikke samtidig

være registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

§ 8. Et skib, der optages i Dansk Internationalt Skibsregister, tildeles

nye kendingsbogstaver.

§ 9. Ejeren af et skib, som er registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister, skal anmelde ændringer i forhold, som kan have betydning for

den fortsatte registrering.

Kapitel 3.

Løn- og arbejdsforhold

§ 10. Kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold for ansatte på

skibe i dette register skal udtrykkelig angive, at de kun gælder for sådan

beskæftigelse.

Stk. 2. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået af en

dansk faglig organisation, kan kun omfatte personer, som anses for at have

bopæl i Danmark, eller som i medfør af indgåede internationale forpligtelser

skal sidestilles med danske statsborgere.

Stk. 3. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået af en

udenlandsk faglig organisation, kan kun omfatte personer, der er medlemmer af

den pågældende organisation, eller personer, der er statsborgere i det land,

hvori den faglige organisation er hjemmehørende, for så vidt de ikke er

medlemmer af en anden organisation, med hvilken der er indgået overenskomst

som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Lov om arbejdsretten finder tillige anvendelse i sager, hvor en

udenlandsk faglig organisation er part.

Kapitel 4.

Udslettelse.

§ 11. Hvis betingelserne for registrering, jf. § 1, ikke længere er til

stede, udsletter skibsregistrator skibet af Dansk Internationalt

Skibsregister.

Stk. 2. Skibsregistrator kan endvidere udslette et skib af Dansk

Internationalt Skibsregister ved overtrædelse af § 4.

Stk. 3. Hvis ejeren er dansk, jfr. sølovens § 1, stk. 2, og der i øvrigt

ikke foreligger nogen udslettelsesgrund, som omhandlet i lov om

skibsregistrering § 26, stk. 2, overfører skibsregistrator skibet til

Skibsregistret med samtlige registrerede rettigheder og byrder og tildeler

skibet nye kendingsbogstaver.

Kapitel 5.

Straf m.v.

§ 12. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om:

1) i hvilket omfang bestemmelserne i lov om skibsregistrering skal finde

anvendelse på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,

2) registrets indretning og førelse,

3) udfærdigelse af nationalitetsbeviser,

4) mærkning af skibe,

5) krav til den danske kapitalandel eller indflydelse i øvrigt i det

udenlandske selskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, som har et skib registreret i

Dansk Internationalt Skibsregister,

6) at skibsregistrators afgørelser efter loven ikke skal kunne indbringes

for højere administrativ myndighed, og

7) om, at ejeren skal betale et gebyr for optagelse og udslettelse af

registret.

§ 13. Den, der overtræder § 4 eller § 9 straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af industriministeren i medfør af

loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller

lignende kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.

Kapitel 6.

Ikrafttræden.

§ 14. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige

grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger.

1. Den 2. december 1987 fremsatte industriministeren forslag til lov om

Dansk Internationalt Skibsregister. Forslaget var sammen med de samtidig

fremsatte forslag til lov om ændring af lov om skibes besætning, forslag til

lov om ændring af sønæringsloven, forslag til lov om ændring af sømandsloven,

forslag til lov om uddannelse af maskinmestre og forslag til lov om

statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler til 1.

behandling i folketinget den 11. december 1987, folketingstidende 1987 sp.

3784 f. De nævnte lovforslag blev sendt til udvalgsbehandling i Folketingets

Erhvervsudvalg, der ikke har afgivet betænkning. Forslagene bortfaldt som

følge af udskrivning af valg.

Forslag til lov om Dansk Internationalt Skibsregister fremsættes med

enkelte redaktionelle ændringer.

Baggrunden for forslaget er den udvikling, der har fundet sted inden for

skibsfartserhvervet, især igennem de sidste to år. Tendensen til at sætte

danske skibe under fremmed flag har været stigende. Disse forhold er

beskrevet i afsnit 3.5. Danske rederes anvendelse af fremmed flag, jfr.

Hvidbogen om skibsfartens konkurrencesituation, Industriministeriet, februar

1987.

I perioden 1982-1985 var der ikke større udsving i anvendelsen af fremmed

flag, idet handelsskibene under fremmed flag udgjorde 10-12 % målt i

forhold til de dansk registrerede handelsskibe i privateje på 250 BRT og

derover. Medio 1982 fandtes ca. 640 skibe under dansk flag og 70 skibe under

fremmed flag.

Omkring årsskiftet 1986/87 udgjorde anvendelsen af fremmed flag 20

% både målt i antal skibe og tonnage i forhold til de danske

handelsskibe.

I juni 1987 udgjorde anvendelsen af fremmed flag 29 % målt i såvel

antal skibe som tonnage.

I oktober 1987 udgjorde de »udflagede« skibe 40 % af

skibene under dansk flag. Målt i tonnage udgjorde de 38 %. Dette kan

også udtrykkes ved, at der på dette tidspunkt fandtes 499 danske skibe med

tonnage på 4,26 mill. BRT, medens der under fremmed flag var 198 skibe med en

tonnage på 1,60 mill. BRT.

I april 1988 udgjorde skibene under fremmed flag 47 % af skibene

under dansk flag. Målt i tonnage udgjorde de 50 %. Udtrykt på anden

måde fandtes i april 1988 471 skibe under dansk flag med en tonnage på 4,02

mill. BRT/BT, medens der under fremmed flag var 224 skibe med en tonnage på

2,03 mill. BRT/BT.

Udviklingen i perioden oktober 1987 til april 1988 viser en fortsat

reducering af skibe under dansk flag og forøgelse af skibe under fremmed

flag, idet udviklingen efter årsskiftet har været stagnerende, hvilket skal

ses i sammenhæng med at forslag til lov om Dansk Internationalt Skibsregister

blev fremsat den 2. december 1987. De hyppigst anvendte fremmede flag for

danske redere er Panama, Bahama, Storbritannien og Singapore. Skibene under

fremmed flag har ca. samme gennemsnitsstørrelse som under dansk flag.

Skibenes gennemsnitsalder under fremmed flag er mindre end under dansk flag.

Gennem det sidste årstid har der været en tendens til, at også mindre danske

skibe »udflager«. Der ses endvidere en tendens til, at skibene

under fremmed flag i højere grad drives fra datterselskaber i udlandet som

f.eks. Storbritannien og Singapore. Dette forhold betyder også, at den

økonomiske forbindelse til Danmark stadig bliver mindre.

Disse forhold betegnes sædvanligvis »udflagning«, men det bør i

denne forbindelse tilføjes, at det mere og mere hyppigt forekommer, at danske

redere lader bygge eller indkøber skibe, som direkte sættes under fremmed

flag.

Det er en klar dansk interesse at bevare så stor en del af handelsflåden

som muligt under dansk flag både af hensyn til beskæftigelsen og af hensyn

til valutaindtjeningen. Men det er også vigtigt af hensyn til beskæftigelse

og indtjening i andre erhverv som skibsmæglervirksomheder og skibsværfter,

ligesom det er vigtigt at bevare den maritime know-how, som danske rederier

har opbygget igennem mange år.

Det er de lavere driftsomkostninger, der er forbundet med skibsfart under

en række andre landes flag, der virker så tillokkende, at skibe under dansk

flag bliver udflaget, eller indkøbes direkte til registrering under et andet

flag.

2. Udflagning er ikke et specielt dansk fænomen. Alle vesteuropæiske

skibsfartsnationer har været udsat for stigende udflagning, og i mange af

disse lande har udflagningen gjort sig gældende tidligere og i større omfang

end i Danmark.

Udflagning må betragtes som en konsekvens af den langvarige internationale

skibsfartskrise, som hænger sammen med den overkapacitet, der findes i

skibsfarten inden for alle fragtkategorier. Overkapaciteten er bl.a. opstået

på grund af den svage konjunkturudvikling, overkapacitet på værftsområdet i

hele verden samt lempelige afskrivningsregler, subsidiering og

beskatningsforhold i de lande, der har åbne registre. Den internationale

skibsfartskrise, der også har ført til protektionisme i en række lande, har

medført, at der er opstået en konkurrencesituation, som har gjort det

vanskeligt for rederier i de vestlige højomkostningslande at klare sig i

konkurrencen med rederier fra udviklingslande og lande med åbne registre. Ved

at sætte skibe under fremmed flag kan de vestlige rederier opnå væsentlige

besparelser på driftsomkostningerne ved at ansætte besætninger fra lande med

lavt lønningsniveau - ikke nødvendigvis besætninger fra de lande, under hvis

flag skibene sejler.

3. De vestlige lande har haft et ønske om at bevare deres handelsflåder

under nationalt flag. En række vesteuropæiske lande har som et middel til at

undgå yderligere udflagning oprettet nationale internationale registre.

Hensigten hermed er, at disse registre skal være konkurrencedygtige med

registre i lande med åbne registre. Det helt afgørende forhold i denne

forbindelse er, at skibe i disse registre får mulighed for at sejle med

udenlandske besætninger på de lønvilkår, som er gældende i besætningernes

hjemlande. For at dette skal kunne lade sig gøre, er det nødvendigt, at

rederierne får mulighed for at indgå overenskomster med fagorganisationer i

de lande, hvor besætningerne kommer fra.

4. Lovforslaget har til hensigt at styrke rederierhvervets konkurrenceevne

og dermed modvirke tendensen til udflagning. Ved etablering af et Dansk

Internationalt Skibsregister åbnes der mulighed for, at danske rederier kan

ansætte udenlandske besætninger på de lønvilkår, som gælder i besætningernes

hjemlande. Skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister skal

overholde de gældende forpligtelser i henhold til IMO-konventioner og

ILO-konventioner. Ved etablering af registret får danske rederier bedre

mulighed for at konkurrere på lige vilkår, ikke mindst i forhold til de

vesteuropæiske rederier, som allerede har mulighed for at registrere i

nationale internationale registre.

5. Gennemførelse af lovforslaget vil medføre et vist administrativt

merarbejde i Skibsregistret. Omfanget heraf kendtes ikke i dag, da det vil

være afhængigt af antallet af registreringer i Dansk Internationalt

Skibsregister.

Da stempelloven forventes anvendt også for de af dette lovforslag

omfattede skibe, kan der ikke forudses noget provenutab for staten i form af

færre stempelafgifter.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1, stk. 1

Ved bestemmelsen oprettes et Dansk Internationalt Skibsregister. Registret

er stedligt placeret sammen med Skibsregistret, men er uafhængigt af dette

Bestemmelsen indeholder registreringsbetingelserne, bestående af dels en

tonnagegrænse og dels et krav til skibets ejerforhold.

Formålet med etableringen af Dansk Internationalt Skibsregister er at

hjælpe den danske handelsflåde til at kunne klare sig i den internationale

konkurrence. Små skibe på under 20 BT/BRT, der i alt væsentligt ikke er

beskæftiget i international konkurrence, skal således ikke kunne registreres

i Dansk Internationalt Skibsregister.

I Dansk Internationalt Skibsregister skal først og fremmest kunne

registreres skibe, hvis ejere i henhold til søloven anses som danske.

Til § 1, stk. 2

I dag er forholdet det, at danske rederier i stadig voksende grad, blandt

andet via deltagelse i udenlandske selskaber, sætter skibe under fremmed

flag, mens de reelt fortsat disponerer skibene - teknisk og

forretningsmæssigt. For at åbne mulighed for tilbageførelse af disse skibe

under dansk flag, vil skibe, der f.eks. ejes af udenlandske datterselskaber

til danske moderselskaber, ligeledes kunne optages i registret. Det er dog en

forudsætning, at rederidrift indgår som en væsentlig aktivitet hos det danske

moderselskab, og at det har en betydelig indflydelse såvel ved kapitalandel

som ved stemmeret i det udenlandske selskab

Med hensyn til størrelsen af denne indflydelse henvises til bemærkningerne

til § 12.

Det er endvidere en betingelse, at det udenlandske selskab har udpeget en

repræsentant, der overfor registreringsmyndigheden er ansvarlig for, at at

ejeren opfylder sine forpligtelser, og som kan sagsøges på ejerens vegne på

det sted, hvor repræsentanten har værneting.

Skibe under bygning ved dansk værft kan uanset bygherrens nationalitet

uændret registreres i henhold til skibsregistreringslovens § 4 i

Skibsregistret (Skibsbygningsregistret).

Man har derfor ikke fundet det nødvendigt at medtage særlige regler for

skibe under bygning.

Til § 1, stk. 3

Stk. 3 svarer til § 2, stk. 2 og 3 i lov om skibsregistrering.

Til § 1, stk. 4

I stk. 4 gives der skibsregistrator adgang til i særlige tilfælde at

registrere et skib i Dansk Internationalt Skibsregister, selvom

betingelserne, jf. sølovens § 1, stk. 2, ikke er opfyldt, svarende til

skibsregistreringslovens § 1, sidste pkt.

Til § 2

Da fiskefartøjer, stenfiskerfartøjer og fritidsfartøjer i almindelighed

ikke beskæftiges i international konkurrence, kan disse ikke optages i Dansk

Internationalt Skibsregister. Ligesom tilfældet er i skibsregistreringsloven,

kan heller ikke krigsskibe optages i Dansk Internationalt Skibsregister.

Til § 3

Skibe, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, anses som

danske og er derfor på lige fod med andre danske skibe berettiget til bistand

fra danske myndigheder, herunder danske udenrigsrepræsentationer.

Dansk ret finder anvendelse på disse skibe, herunder sømandsloven, lov om

skibes besætning og lov om skibes sikkerhed, for så vidt der ikke i disse

love fastsættes særlige regler for skibe, der er optaget i Dansk

Internationalt Skibsregister. Endvidere vil f.eks. danske regler om visse

sejladsrestriktioner også finde anvendelse på skibe i Dansk Internationalt

Skibsregister.

Til § 4

Hensigten med bestemmelsen er at begrænse adgangen til registrering i

Dansk Internationalt Skibsregister til skibe, der i alt væsentligt er

beskæftiget i international konkurrence. Det fastslås derfor, at skibe, der i

overvejende grad går i fart i et nærmere afgrænset område omkring Danmark -

bortset fra fart til og fra havanlæg - og skibe, der transporterer passagerer

og gods mellem danske havne, ikke kan optages i Dansk Internationalt

Skibsregister. Dette indebærer, at f.eks. færger i fart på ruterne på

England, Norge og Sverige samt Østersøruterne ikke vil kunne registreres i

Dansk Internationalt Skibsregister.

Afgrænsningen er foretaget således, at der er næsten parallellitet mellem

de skibe, der kan optages i Dansk Internationalt Skibsregister, og skibe, der

i medfør af lov om sømandsskat betragtes som gående i udenrigsfart.

Til § 5, stk. 2

Det følger af bestemmelserne i forslagets § 1, at skibe, der opfylder

betingelserne i sølovens § 1, stk. 2 for registrering i Skibsregistret, i

stedet kan søge optagelse i Dansk Internationalt Skibsregister. Hermed

bortfalder den i § 1 i lov om skibsregistrering fastsatte pligt til

anmeldelse til optagelse i Skibsregistret.

Til § 6

Ved overførsel af et skib fra udenlandsk register vil der kunne forlanges

en attest fra vedkommende udenlandske myndighed, der dokumenterer, at det er

slettet af dette register. De i skibet registrerede pantehæftelser kan,

såfremt betingelser svarende til § 7 i lov om skibsregistrering er opfyldt,

overføres til Dansk Internationalt Skibsregister.

Ønskes skibet overført fra Skibsregistret, finder § 29 i lov om

skibsregistrering om meddelelse herom til indehavere af anmeldte rettigheder

tilsvarende anvendelse.

Til § 7

Bestemmelsen svarer til § 7 i lov om skibsregistrering. Et skib, der er

optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, kan således ikke samtidig være

optaget i et andet register, hverken her i landet (Skibsregistret) eller i

udlandet.

Til § 8

De kendingsbogstaver, som tildeles skibe i Dansk Internationalt

Skibsregister, vil blive givet inden for en særlig bogstavgruppe, således at

de klart adskiller sig fra de kendingsbogstaver, som tildeles skibe i

Skibsregistret.

Til § 9

Der pålægges ejeren af et skib registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister pligt til løbende at anmelde ændringer i de til grund for

registreringen givne oplysninger.

Til § 10, stk. 1

I stk. 1 fastslås det, at kollektive overenskomster vedrørende løn- og

arbejdsforhold for ansatte på skibe registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister udtrykkeligt skal angive, at de kun omfatter sådan

beskæftigelse. Dette medfører, at gældende kollektive overenskomster om løn-

og arbejdsforhold vedrørende beskæftigelse på skibe, indgået mellem danske

rederier og danske faglige organisationer, ikke vil omfatte skibe, der

overflyttes til Dansk Internationalt Skibsregister. For beskæftigelse på

sådanne skibe må indgås nye kollektive overenskomster, der udtrykkeligt

angiver, at de omfatter beskæftigelse på skibe registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister.

Til § 10, stk. 3

I stk. 3 fastslås det, at en kollektiv overenskomst, der er indgået med en

udenlandsk organisation - foruden at omfatte den søfarende, der er medlem af

organisationen - også vil omfatte den søfarende, der er statsborger i samme

land, hvor organisationen er hjemmehørende, hvad enten denne søfarende er

medlem af en anden organisation, der ikke har indgået nogen overenskomst med

den pågældende reder eller rederiforening, eller slet ikke er medlem af nogen

organisation.

Kollektive overenskomster vedrørende løn- og arbejdsforhold for ansatte på

skibe i Dansk Internationalt Skibsregister kan indgås med flere - såvel

danske som udenlandske - faglige organisationer samtidig.

Løn- og arbejdsforhold for ansatte, der herefter ikke er omfattet af en

kollektiv overenskomst, må aftales mellem den enkelte ansatte og det

pågældende rederi eller den, dette bemyndiger hertil.

Til § 10, stk. 4

Forslagets stk. 4 indebærer, at forholdet mellem rederier med skibe

registreret i Dansk Internationalt Skibsregister og udenlandske faglige

organisationer i øvrigt er omfattet af de almindelige danske

kollektiv-arbejdsretlige regler. Udenlandske faglige organisationer vil

således have samme adgang som danske faglige organisationer til at kræve

forhandlinger om indgåelse af kollektive overenskomster og til at iværksætte

kollektive kampskridt til støtte herfor.

Det følger endvidere af forslaget, at spørgsmål om iværksættelse af

kollektive kampskridt til støtte for krav om indgåelse af kollektive

overenskomster kan indbringes for arbejdsrettens afgørelse. Det samme gælder

spørgsmål om overtrædelse af indgåede kollektive overenskomster, med mindre

andet udtrykkeligt er aftalt mellem parterne.

Til § 11, stk. 1

Betingelserne som er angivet i § 1, er de obligatoriske krav for, at et

skib kan blive registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Såfremt

disse ikke længere er til stede, skal skibet udslettes af registret.

Til § 11, stk. 2

I det tilfælde, at skibet ikke overholder de betingelser, som er angivet i

lovens § 4 om, i hvilket område skibet må gå i fart, har registrator adgang

til at udslette skibet af Dansk Internationalt Skibsregister. Bestemmelsen

giver mulighed for at ramme skibe, hvor der har været tilsigtet en omgåelse

af loven. Det er dog ikke hensigten, at enkeltstående overtrædelser

automatisk skal medføre slettelse af skibet i Dansk Internationalt

Skibsregister. Sanktionen kan i dette tilfælde være bøde, jfr. § 13.

Til § 11, stk. 3

I tilfælde, hvor skibet udslettes af Dansk Internationalt Skibsregister,

og ejeren af det skib, der udslettes, er dansk, jf. sølovens § 1, stk. 2,

består der en pligt til at registrere skibet i Skibsregistret i medfør af

sølovens § 2. I disse tilfælde har skibsregistrator pligt til at overføre

skibet med samtlige registrerede rettigheder og byrder, idet dog skibet skal

have nye kendingsbogstaver, så det gøres klart for omverdenen, i hvilket

register skibet er registreret. Overførelse skal ikke finde sted, hvis skibet

som anført i skibsregistreringslovens § 26, stk. 2, ophugges, forliser,

forsvinder eller erklæres for uistandsætteligt.

Til § 12

Bestemmelsen bemyndiger industriministeren til at udfærdige nærmere regler

for skibes registrering i Dansk Internationalt Skibsregister.

I de regler om Dansk Internationalt Skibsregister, der vil blive

udfærdiget af industriministeren, vil der i forhold til bestemmelserne i lov

om skibsregistrering kun blive tale om tekniske og redaktionelle ændringer.

Således vil f.eks. reglerne om skibe under 20 tons ikke finde anvendelse på

skibe i Dansk Internationalt Skibsregister, ligesom ordet

»Skibsregister« overalt må erstattes af: »Dansk Internationalt

Skibsregister«. Bestemmelserne, herunder om rettighedsregistrering,

præklusion og retsmidler, vil iøvrigt nøje følge de i lov om

skibsregistrering fastsatte regler, og der vil selvsagt ikke blive tale om

substansændringer i forhold til denne lov.

Industriministeren kan fastsætte, hvilke nærmere krav der skal stilles til

den danske indflydelse i det udenlandske selskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 1.

Hvis en hjemflagning af skibe under fremmed flag, der i dag reelt

kontrolleres af danske selskaber, skal have nogen praktisk betydning, kan

minimumskravet til kapitalandel næppe fastsættes højere end 20-25 %.

Endvidere kan industriministeren berstemme, at afgørelser truffet af

skibsregistrator er administrativt endelige.

Endelig kan industriministeren fastsætte nærmere regler om eventuelle

afgifter.

Til § 13, stk. 1

Bestemmelsen hjemler bødestraf for overtrædelse af forbudet i lovens § 4

og for ikke at give oplysninger i overensstemmelse med pligten i § 9.

Til 13, stk. 2

Bestemmelsen giver tillige hjemmel til at pålægge bødestraf for

overtrædelse af de bekendtgørelser m.v., som udstedes med hjemmel i lovens §

12.

Efter 2. behandling den 21. juni 1988

Kapitel 1

Anvendelsesområde

§ 1. I Dansk Internationalt Skibsregister optages danske skibe, jf.

sølovens § 1, stk. 2, med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en

bruttotonnage på 20 eller derover.

Stk. 2. Et skib med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en bruttotonnage

på 20 eller derover, som er udenlandsk ejet, kan optages i registret,

såfremt:

1) danske statsborgere eller selskaber, der efter søloven anses for

danske, har rederidrift som en væsentlig aktivitet og har betydelig direkte

eller indirekte kapitalandel i det udenlandske selskab samt i medfør af

kapitalandelen en betydelig indflydelse ved stemmeret eller lignende og

2) det udenlandske selskab har udpeget en repræsentant her i riget, som

kan modtage forkyndelse af stævning på ejerens vegne, er bemyndiget til at

optræde på ejerens vegne i forhold til registreringsmyndighederne og er

ansvarlig for, at de pligter, der påhviler rederiet i medfør af denne lov,

efterkommes.

Stk. 3. Pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende anses

som skibe efter loven. Flydedokke, kabeltromler, flydende beholdere og andet

lignende materiel anses ikke som skibe.

Stk. 4. Skibsregistrator kan i særlige tilfælde tillade, at et skib

optages i Dansk Internationalt Skibsregister, selv om

nationalitetsbetingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt.

§ 2. Krigsskibe, fiskerfartøjer, stenfiskerfartøjer og fritidsfartøjer kan

ikke optages i Dansk Internationalt Skibsregister.

§ 3. Et skib, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, er

berettiget til at sejle under dansk flag og er undergivet dansk ret.

§ 4. Passagerskibe, der er registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister, må ikke gå i fart, der overvejende finder sted mellem danske

havne og øvrige havne inden for et område, der i Nordsøen og Den Engelske

Kanal begrænses af meridianen 30 vest og breddeparallellen 610 nord og i

Østersøen af breddeparallellen 580 nord. For andre skibe end passagerskibe

afgrænses havområdet af meridianen øst. Begrænsningen i 1. og 2. pkt. gælder

dog ikke fart til og fra havanlæg.

Stk. 2. Skibe som nævnt i stk. 1 må endvidere ikke transportere passagerer

eller gods mellem danske havne.

Kapitel 2

Registreringen

§ 5. Registret forestås af skibsregistrator.

Stk. 2. Anmodning om optagelse af et skib i Dansk Internationalt

Skibsregister fritager ejeren for anmeldelsespligten i henhold til lov om

skibsregistrering.

§ 6. Optagelse kan enten ske ved overførsel fra Skibsregistret med

samtlige rettigheder og byrder, ved overførsel fra udenlandsk register eller

som nyoptagelse af færdigbygget skib.

§ 7. Et skib, der er registreret i et andet register, kan ikke samtidig

være registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

§ 8. Et skib, der optages i Dansk Internationalt Skibsregister, tildeles

nye kendingsbogstaver.

§ 9. Ejeren af et skib, som er registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister, skal anmelde ændringer i forhold, som kan have betydning for

den fortsatte registrering.

Kapitel 3

Løn- og arbejdsforhold

§ 10. Kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold for ansatte på

skibe i dette register skal udtrykkelig angive, at de kun gælder for sådan

beskæftigelse.

Stk. 2. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået af en

dansk faglig organisation, kan kun omfatte personer, som anses for at have

bopæl i Danmark, eller som i medfør af indgåede internationale forpligtelser

skal sidestilles med danske statsborgere.

Stk. 3. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået af en

udenlandsk faglig organisation, kan kun omfatte personer, der er medlemmer af

den pågældende organisation, eller personer, der er statsborgere i det land,

hvori den faglige organisation er hjemmehørende, for så vidt de ikke er

medlemmer af en anden organisation, med hvilken der er indgået overenskomst

som nævnt i stk. 1.

Stk. 4. Lov om arbejdsretten finder tillige anvendelse i sager, hvor en

udenlandsk faglig organisation er part.

Kapitel 4

Udslettelse

§ 11. Hvis betingelserne for registrering, jf. § 1, ikke længere er til

stede, udsletter skibsregistrator skibet af Dansk Internationalt

Skibsregister.

Stk. 2. Skibsregistrator kan endvidere udslette et skib af Dansk

Internationalt Skibsregister ved overtrædelse af § 4.

Stk. 3. Hvis ejeren er dansk, jf. sølovens § 1, stk. 2, og der i øvrigt

ikke foreligger nogen udslettelsesgrund som omhandlet i lov om

skibsregistrering § 26, stk. 2, overfører skibsregistrator skibet til

Skibsregistret med samtlige registrerede rettigheder og byrder og tildeler

skibet nye kendingsbogstaver.

Kapitel 5

Straf m.v.

§ 12. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om:

1) i hvilket omfang bestemmelserne i lov om skibsregistrering skal finde

anvendelse på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,

2) registrets indretning og førelse,

3) udfærdigelse af nationalitetsbeviser,

4) mærkning af skibe,

5) krav til den danske kapitalandel eller indflydelse i øvrigt i det

udenlandske selskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, som har et skib registreret i

Dansk Internationalt Skibsregister,

6) at skibsregistrators afgørelser efter loven ikke skal kunne indbringes

for højere administrativ myndighed, og

7) at ejeren skal betale et gebyr for optagelse og udslettelse af

registret.

§ 13. Den, der overtræder § 4 eller § 9, straffes med bøde.

Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af industriministeren i medfør af

loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i

forskrifterne.

Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller

lignende, kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.

Kapitel 6

Ikrafttræden

§ 14. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.

§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.

anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige

grønlandske forhold tilsiger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter