1987 LSF 3 FORSLAG TIL LOV OM DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. I Dansk Internationalt Skibsregister optages danske skibe, jf.
sølovens § 1, stk. 2, med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en
bruttotonnage på 20 eller derover.
Stk. 2. Et skib med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en bruttotonnage
på 20 eller derover, som er udenlandsk ejet, kan optages i registret,
såfremt:
1) danske statsborgere eller selskaber, der efter søloven anses for
danske, har rederidrift som en væsentlig aktivitet og har betydelig direkte
eller indirekte kapitalandel i det udenlandske selskab samt i medfør af
kapitalandelen en betydelig indflydelse ved stemmeret eller lignende og
2) det udenlandske selskab har udpeget en repræsentant her i riget, som
kan modtage forkyndelse af stævning på ejerens vegne, er bemyndiget til at
optræde på ejerens vegne i forhold til registreringsmyndighederne og er
ansvarlig for, at de pligter, der påhviler rederiet i medfør af denne lov,
efterkommes.
Stk. 3. Pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende anses
som skibe efter loven. Flydedokke, kabeltromler, flydende beholdere og andet
lignende materiel anses ikke som skibe.
Stk. 4. Skibsregistrator kan i særlige tilfælde tillade, at et skib
optages i Dansk Internationalt Skibsregister, selv om
nationalitetsbetingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt.
§ 2. Krigsskibe, fiskerfartøjer, stenfiskerfartøjer og fritidsfartøjer kan
ikke optages i Dansk Internationalt Skibsregister.
§ 3. Et skib, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, er
berettiget til at sejle under dansk flag og er undergivet dansk ret.
§ 4. Passagerskibe, der er registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, må ikke gå i fart, der overvejende finder sted mellem danske
havne og øvrige havne inden for et område, der i Nordsøen og Den Engelske
Læs alt
Kanal begrænses af meridianen 30 vest og breddeparallellen 610 nord og i
Østersøen af breddeparallellen 580 nord. For andre skibe end passagerskibe
afgrænses havområdet af meridianen 30 øst. Begrænsningen i 1. og 2. pkt.
gælder dog ikke fart til og fra havanlæg.
Stk. 2. Skibe som nævnt i stk. 1 må endvidere ikke transportere passagerer
eller gods mellem danske havne.
Kapitel 2
Registreringen
§ 5. Registret forestås af skibsregistrator.
Stk. 2. Anmodning om optagelse af et skib i Dansk Internationalt
Skibsregister fritager ejeren for anmeldelsespligten i henhold til lov om
skibsregistrering.
§ 6. Optagelse kan enten ske ved overførsel fra Skibsregistret med
samtlige rettigheder og byrder, ved overførsel fra udenlandsk register eller
som nyoptagelse af færdigbygget skib.
§ 7. Et skib, der er registreret i et andet register, kan ikke samtidig
være registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.
§ 8. Et skib, der optages i Dansk Internationalt Skibsregister, tildeles
nye kendingsbogstaver.
§ 9. Ejeren af et skib, som er registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, skal anmelde ændringer i forhold, som kan have betydning for
den fortsatte registrering.
Kapitel 3
Løn- og arbejdsforhold
§ 10. Kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold for ansatte på
skibe i dette register skal udtrykkelig angive, at de kun gælder for sådan
beskæftigelse.
Stk. 2. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået af en
dansk faglig organisation, kan kun omfatte personer, som anses for at have
bopæl i Danmark, eller som i medfør af indgåede internationale forpligtelser
skal sidestilles med danske statsborgere.
Stk. 3. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået af en
udenlandsk faglig organisation, kan kun omfatte personer, der er medlemmer af
den pågældende organisation, eller personer, der er statsborgere i det land,
hvori den faglige organisation er hjemmehørende, for så vidt de ikke er
medlemmer af en anden organisation, med hvilken der er indgået overenskomst
som nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Lov om arbejdsretten finder tillige anvendelse i sager, hvor en
udenlandsk faglig organisation er part.
Kapitel 4
Udslettelse
§ 11. Hvis betingelserne for registrering, jf. § 1, ikke længere er til
stede, udsletter skibsregistrator skibet af Dansk Internationalt
Skibsregister.
Stk. 2. Skibsregistrator kan endvidere udslette et skib af Dansk
Internationalt Skibsregister ved overtrædelse af § 4.
Stk. 3. Hvis ejeren er dansk, jf. sølovens § 1, stk. 2, og der i øvrigt
ikke foreligger nogen udslettelsesgrund som omhandlet i lov om
skibsregistrering § 26, stk. 2, overfører skibsregistrator skibet til
Skibsregistret med samtlige registrerede rettigheder og byrder og tildeler
skibet nye kendingsbogstaver.
Kapitel 5
Straf m.v.
§ 12. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om:
1) i hvilket omfang bestemmelserne i lov om skibsregistrering skal finde
anvendelse på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,
2) registrets indretning og førelse,
3) udfærdigelse af nationalitetsbeviser,
4) mærkning af skibe,
5) krav til den danske kapitalandel eller indflydelse i øvrigt i det
udenlandske selskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, som har et skib registreret i
Dansk Internationalt Skibsregister,
6) at skibsregistrators afgørelser efter loven ikke skal kunne indbringes
for højere administrativ myndighed, og
7) at ejeren skal betale et gebyr for optagelse og udslettelse af
registret.
§ 13. Den, der overtræder § 4 eller § 9, straffes med bøde.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af industriministeren i medfør af
loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller
lignende, kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.
Kapitel 6
Ikrafttræden
§ 14. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.
anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
Kapitel 1.
Anvendelsesområde.
§ 1. I Dansk Internationalt Skibsregister optages danske skibe, jf.
sølovens § 1, stk. 2, med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en
bruttotonnage på 20 eller derover.
Stk. 2. Et skib med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en bruttotonnage
på 20 eller derover, som er udenlandsk ejet, kan optages i registret,
såfremt:
1) danske statsborgere eller selskaber, der efter søloven anses for
danske, har rederidrift som en væsentlig aktivitet, og har betydelig direkte
eller indirekte kapitalandel i det udenlandske selskab samt i medfør af
kapitalandelen en betydelig indflydelse ved stemmeret eller lignende, og
2) det udenlandske selskab har udpeget en repræsentant her i riget, som
kan modtage forkyndelse af stævning på ejerens vegne, er bemyndiget til at
optræde på ejerens vegne i forhold til registreringsmyndighederne, og er
ansvarlig for, at de pligter, der påhviler rederiet i medfør af denne lov,
efterkommes.
Stk. 3. Pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende anses
som skibe efter loven. Flydedokke, kabeltromler, flydende beholdere og andet
lignende materiel anses ikke som skibe.
Stk. 4. Skibsregistrator kan i særlige tilfælde tillade, at et skib
optages i Dansk Internationalt Skibsregister, selv om
nationalitetsbetingelserne i stk. 1, ikke er opfyldt.
§ 2. Krigsskibe, fiskefartøjer, stenfiskerfartøjer og fritidsfartøjer kan
ikke optages i Dansk Internationalt Skibsregister.
§ 3. Et skib, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, er
berettiget til at sejle under dansk flag og er undergivet dansk ret.
§ 4. Skibe, der er registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, må
ikke gå i fart, der overvejende finder sted mellem danske havne og øvrige
havne inden for et område, der i Nordsøen og den Engelske Kanal begrænses af
meridianen 30 vest og breddeparallellen 610 nord og i Østersøen af
breddeparallellen 580 nord. Dette gælder dog ikke fart til og fra havanlæg.
Stk. 2. Skibe som nævnt i stk. 1, må endvidere ikke transportere
passagerer eller gods mellem danske havne.
Kapitel 2.
Registreringen
§ 5. Registret forestås af skibsregistrator.
Stk. 2. Anmodning om optagelse af et skib i Dansk Internationalt
Skibsregister fritager ejeren for anmeldelsespligten i henhold til lov om
skibsregistrering.
§ 6. Optagelse kan enten ske ved overførsel fra Skibsregistret med
samtlige rettigheder og byrder, ved overførsel fra udenlandsk register eller
som nyoptagelse af færdigbygget skib.
§ 7. Et skib, der er registreret i et andet register, kan ikke samtidig
være registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.
§ 8. Et skib, der optages i Dansk Internationalt Skibsregister, tildeles
nye kendingsbogstaver.
§ 9. Ejeren af et skib, som er registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, skal anmelde ændringer i forhold, som kan have betydning for
den fortsatte registrering.
Kapitel 3.
Løn- og arbejdsforhold
§ 10. Kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold for ansatte på
skibe i dette register skal udtrykkelig angive, at de kun gælder for sådan
beskæftigelse.
Stk. 2. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået af en
dansk faglig organisation, kan kun omfatte personer, som anses for at have
bopæl i Danmark, eller som i medfør af indgåede internationale forpligtelser
skal sidestilles med danske statsborgere.
Stk. 3. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået af en
udenlandsk faglig organisation, kan kun omfatte personer, der er medlemmer af
den pågældende organisation, eller personer, der er statsborgere i det land,
hvori den faglige organisation er hjemmehørende, for så vidt de ikke er
medlemmer af en anden organisation, med hvilken der er indgået overenskomst
som nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Lov om arbejdsretten finder tillige anvendelse i sager, hvor en
udenlandsk faglig organisation er part.
Kapitel 4.
Udslettelse.
§ 11. Hvis betingelserne for registrering, jf. § 1, ikke længere er til
stede, udsletter skibsregistrator skibet af Dansk Internationalt
Skibsregister.
Stk. 2. Skibsregistrator kan endvidere udslette et skib af Dansk
Internationalt Skibsregister ved overtrædelse af § 4.
Stk. 3. Hvis ejeren er dansk, jfr. sølovens § 1, stk. 2, og der i øvrigt
ikke foreligger nogen udslettelsesgrund, som omhandlet i lov om
skibsregistrering § 26, stk. 2, overfører skibsregistrator skibet til
Skibsregistret med samtlige registrerede rettigheder og byrder og tildeler
skibet nye kendingsbogstaver.
Kapitel 5.
Straf m.v.
§ 12. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om:
1) i hvilket omfang bestemmelserne i lov om skibsregistrering skal finde
anvendelse på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,
2) registrets indretning og førelse,
3) udfærdigelse af nationalitetsbeviser,
4) mærkning af skibe,
5) krav til den danske kapitalandel eller indflydelse i øvrigt i det
udenlandske selskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, som har et skib registreret i
Dansk Internationalt Skibsregister,
6) at skibsregistrators afgørelser efter loven ikke skal kunne indbringes
for højere administrativ myndighed, og
7) om, at ejeren skal betale et gebyr for optagelse og udslettelse af
registret.
§ 13. Den, der overtræder § 4 eller § 9 straffes med bøde.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af industriministeren i medfør af
loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller
lignende kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.
Kapitel 6.
Ikrafttræden.
§ 14. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.
anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger.
1. Den 2. december 1987 fremsatte industriministeren forslag til lov om
Dansk Internationalt Skibsregister. Forslaget var sammen med de samtidig
fremsatte forslag til lov om ændring af lov om skibes besætning, forslag til
lov om ændring af sønæringsloven, forslag til lov om ændring af sømandsloven,
forslag til lov om uddannelse af maskinmestre og forslag til lov om
statstilskud til godkendte maskinmesterskoler og værkstedsskoler til 1.
behandling i folketinget den 11. december 1987, folketingstidende 1987 sp.
3784 f. De nævnte lovforslag blev sendt til udvalgsbehandling i Folketingets
Erhvervsudvalg, der ikke har afgivet betænkning. Forslagene bortfaldt som
følge af udskrivning af valg.
Forslag til lov om Dansk Internationalt Skibsregister fremsættes med
enkelte redaktionelle ændringer.
Baggrunden for forslaget er den udvikling, der har fundet sted inden for
skibsfartserhvervet, især igennem de sidste to år. Tendensen til at sætte
danske skibe under fremmed flag har været stigende. Disse forhold er
beskrevet i afsnit 3.5. Danske rederes anvendelse af fremmed flag, jfr.
Hvidbogen om skibsfartens konkurrencesituation, Industriministeriet, februar
1987.
I perioden 1982-1985 var der ikke større udsving i anvendelsen af fremmed
flag, idet handelsskibene under fremmed flag udgjorde 10-12 % målt i
forhold til de dansk registrerede handelsskibe i privateje på 250 BRT og
derover. Medio 1982 fandtes ca. 640 skibe under dansk flag og 70 skibe under
fremmed flag.
Omkring årsskiftet 1986/87 udgjorde anvendelsen af fremmed flag 20
% både målt i antal skibe og tonnage i forhold til de danske
handelsskibe.
I juni 1987 udgjorde anvendelsen af fremmed flag 29 % målt i såvel
antal skibe som tonnage.
I oktober 1987 udgjorde de »udflagede« skibe 40 % af
skibene under dansk flag. Målt i tonnage udgjorde de 38 %. Dette kan
også udtrykkes ved, at der på dette tidspunkt fandtes 499 danske skibe med
tonnage på 4,26 mill. BRT, medens der under fremmed flag var 198 skibe med en
tonnage på 1,60 mill. BRT.
I april 1988 udgjorde skibene under fremmed flag 47 % af skibene
under dansk flag. Målt i tonnage udgjorde de 50 %. Udtrykt på anden
måde fandtes i april 1988 471 skibe under dansk flag med en tonnage på 4,02
mill. BRT/BT, medens der under fremmed flag var 224 skibe med en tonnage på
2,03 mill. BRT/BT.
Udviklingen i perioden oktober 1987 til april 1988 viser en fortsat
reducering af skibe under dansk flag og forøgelse af skibe under fremmed
flag, idet udviklingen efter årsskiftet har været stagnerende, hvilket skal
ses i sammenhæng med at forslag til lov om Dansk Internationalt Skibsregister
blev fremsat den 2. december 1987. De hyppigst anvendte fremmede flag for
danske redere er Panama, Bahama, Storbritannien og Singapore. Skibene under
fremmed flag har ca. samme gennemsnitsstørrelse som under dansk flag.
Skibenes gennemsnitsalder under fremmed flag er mindre end under dansk flag.
Gennem det sidste årstid har der været en tendens til, at også mindre danske
skibe »udflager«. Der ses endvidere en tendens til, at skibene
under fremmed flag i højere grad drives fra datterselskaber i udlandet som
f.eks. Storbritannien og Singapore. Dette forhold betyder også, at den
økonomiske forbindelse til Danmark stadig bliver mindre.
Disse forhold betegnes sædvanligvis »udflagning«, men det bør i
denne forbindelse tilføjes, at det mere og mere hyppigt forekommer, at danske
redere lader bygge eller indkøber skibe, som direkte sættes under fremmed
flag.
Det er en klar dansk interesse at bevare så stor en del af handelsflåden
som muligt under dansk flag både af hensyn til beskæftigelsen og af hensyn
til valutaindtjeningen. Men det er også vigtigt af hensyn til beskæftigelse
og indtjening i andre erhverv som skibsmæglervirksomheder og skibsværfter,
ligesom det er vigtigt at bevare den maritime know-how, som danske rederier
har opbygget igennem mange år.
Det er de lavere driftsomkostninger, der er forbundet med skibsfart under
en række andre landes flag, der virker så tillokkende, at skibe under dansk
flag bliver udflaget, eller indkøbes direkte til registrering under et andet
flag.
2. Udflagning er ikke et specielt dansk fænomen. Alle vesteuropæiske
skibsfartsnationer har været udsat for stigende udflagning, og i mange af
disse lande har udflagningen gjort sig gældende tidligere og i større omfang
end i Danmark.
Udflagning må betragtes som en konsekvens af den langvarige internationale
skibsfartskrise, som hænger sammen med den overkapacitet, der findes i
skibsfarten inden for alle fragtkategorier. Overkapaciteten er bl.a. opstået
på grund af den svage konjunkturudvikling, overkapacitet på værftsområdet i
hele verden samt lempelige afskrivningsregler, subsidiering og
beskatningsforhold i de lande, der har åbne registre. Den internationale
skibsfartskrise, der også har ført til protektionisme i en række lande, har
medført, at der er opstået en konkurrencesituation, som har gjort det
vanskeligt for rederier i de vestlige højomkostningslande at klare sig i
konkurrencen med rederier fra udviklingslande og lande med åbne registre. Ved
at sætte skibe under fremmed flag kan de vestlige rederier opnå væsentlige
besparelser på driftsomkostningerne ved at ansætte besætninger fra lande med
lavt lønningsniveau - ikke nødvendigvis besætninger fra de lande, under hvis
flag skibene sejler.
3. De vestlige lande har haft et ønske om at bevare deres handelsflåder
under nationalt flag. En række vesteuropæiske lande har som et middel til at
undgå yderligere udflagning oprettet nationale internationale registre.
Hensigten hermed er, at disse registre skal være konkurrencedygtige med
registre i lande med åbne registre. Det helt afgørende forhold i denne
forbindelse er, at skibe i disse registre får mulighed for at sejle med
udenlandske besætninger på de lønvilkår, som er gældende i besætningernes
hjemlande. For at dette skal kunne lade sig gøre, er det nødvendigt, at
rederierne får mulighed for at indgå overenskomster med fagorganisationer i
de lande, hvor besætningerne kommer fra.
4. Lovforslaget har til hensigt at styrke rederierhvervets konkurrenceevne
og dermed modvirke tendensen til udflagning. Ved etablering af et Dansk
Internationalt Skibsregister åbnes der mulighed for, at danske rederier kan
ansætte udenlandske besætninger på de lønvilkår, som gælder i besætningernes
hjemlande. Skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister skal
overholde de gældende forpligtelser i henhold til IMO-konventioner og
ILO-konventioner. Ved etablering af registret får danske rederier bedre
mulighed for at konkurrere på lige vilkår, ikke mindst i forhold til de
vesteuropæiske rederier, som allerede har mulighed for at registrere i
nationale internationale registre.
5. Gennemførelse af lovforslaget vil medføre et vist administrativt
merarbejde i Skibsregistret. Omfanget heraf kendtes ikke i dag, da det vil
være afhængigt af antallet af registreringer i Dansk Internationalt
Skibsregister.
Da stempelloven forventes anvendt også for de af dette lovforslag
omfattede skibe, kan der ikke forudses noget provenutab for staten i form af
færre stempelafgifter.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1, stk. 1
Ved bestemmelsen oprettes et Dansk Internationalt Skibsregister. Registret
er stedligt placeret sammen med Skibsregistret, men er uafhængigt af dette
Bestemmelsen indeholder registreringsbetingelserne, bestående af dels en
tonnagegrænse og dels et krav til skibets ejerforhold.
Formålet med etableringen af Dansk Internationalt Skibsregister er at
hjælpe den danske handelsflåde til at kunne klare sig i den internationale
konkurrence. Små skibe på under 20 BT/BRT, der i alt væsentligt ikke er
beskæftiget i international konkurrence, skal således ikke kunne registreres
i Dansk Internationalt Skibsregister.
I Dansk Internationalt Skibsregister skal først og fremmest kunne
registreres skibe, hvis ejere i henhold til søloven anses som danske.
Til § 1, stk. 2
I dag er forholdet det, at danske rederier i stadig voksende grad, blandt
andet via deltagelse i udenlandske selskaber, sætter skibe under fremmed
flag, mens de reelt fortsat disponerer skibene - teknisk og
forretningsmæssigt. For at åbne mulighed for tilbageførelse af disse skibe
under dansk flag, vil skibe, der f.eks. ejes af udenlandske datterselskaber
til danske moderselskaber, ligeledes kunne optages i registret. Det er dog en
forudsætning, at rederidrift indgår som en væsentlig aktivitet hos det danske
moderselskab, og at det har en betydelig indflydelse såvel ved kapitalandel
som ved stemmeret i det udenlandske selskab
Med hensyn til størrelsen af denne indflydelse henvises til bemærkningerne
til § 12.
Det er endvidere en betingelse, at det udenlandske selskab har udpeget en
repræsentant, der overfor registreringsmyndigheden er ansvarlig for, at at
ejeren opfylder sine forpligtelser, og som kan sagsøges på ejerens vegne på
det sted, hvor repræsentanten har værneting.
Skibe under bygning ved dansk værft kan uanset bygherrens nationalitet
uændret registreres i henhold til skibsregistreringslovens § 4 i
Skibsregistret (Skibsbygningsregistret).
Man har derfor ikke fundet det nødvendigt at medtage særlige regler for
skibe under bygning.
Til § 1, stk. 3
Stk. 3 svarer til § 2, stk. 2 og 3 i lov om skibsregistrering.
Til § 1, stk. 4
I stk. 4 gives der skibsregistrator adgang til i særlige tilfælde at
registrere et skib i Dansk Internationalt Skibsregister, selvom
betingelserne, jf. sølovens § 1, stk. 2, ikke er opfyldt, svarende til
skibsregistreringslovens § 1, sidste pkt.
Til § 2
Da fiskefartøjer, stenfiskerfartøjer og fritidsfartøjer i almindelighed
ikke beskæftiges i international konkurrence, kan disse ikke optages i Dansk
Internationalt Skibsregister. Ligesom tilfældet er i skibsregistreringsloven,
kan heller ikke krigsskibe optages i Dansk Internationalt Skibsregister.
Til § 3
Skibe, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, anses som
danske og er derfor på lige fod med andre danske skibe berettiget til bistand
fra danske myndigheder, herunder danske udenrigsrepræsentationer.
Dansk ret finder anvendelse på disse skibe, herunder sømandsloven, lov om
skibes besætning og lov om skibes sikkerhed, for så vidt der ikke i disse
love fastsættes særlige regler for skibe, der er optaget i Dansk
Internationalt Skibsregister. Endvidere vil f.eks. danske regler om visse
sejladsrestriktioner også finde anvendelse på skibe i Dansk Internationalt
Skibsregister.
Til § 4
Hensigten med bestemmelsen er at begrænse adgangen til registrering i
Dansk Internationalt Skibsregister til skibe, der i alt væsentligt er
beskæftiget i international konkurrence. Det fastslås derfor, at skibe, der i
overvejende grad går i fart i et nærmere afgrænset område omkring Danmark -
bortset fra fart til og fra havanlæg - og skibe, der transporterer passagerer
og gods mellem danske havne, ikke kan optages i Dansk Internationalt
Skibsregister. Dette indebærer, at f.eks. færger i fart på ruterne på
England, Norge og Sverige samt Østersøruterne ikke vil kunne registreres i
Dansk Internationalt Skibsregister.
Afgrænsningen er foretaget således, at der er næsten parallellitet mellem
de skibe, der kan optages i Dansk Internationalt Skibsregister, og skibe, der
i medfør af lov om sømandsskat betragtes som gående i udenrigsfart.
Til § 5, stk. 2
Det følger af bestemmelserne i forslagets § 1, at skibe, der opfylder
betingelserne i sølovens § 1, stk. 2 for registrering i Skibsregistret, i
stedet kan søge optagelse i Dansk Internationalt Skibsregister. Hermed
bortfalder den i § 1 i lov om skibsregistrering fastsatte pligt til
anmeldelse til optagelse i Skibsregistret.
Til § 6
Ved overførsel af et skib fra udenlandsk register vil der kunne forlanges
en attest fra vedkommende udenlandske myndighed, der dokumenterer, at det er
slettet af dette register. De i skibet registrerede pantehæftelser kan,
såfremt betingelser svarende til § 7 i lov om skibsregistrering er opfyldt,
overføres til Dansk Internationalt Skibsregister.
Ønskes skibet overført fra Skibsregistret, finder § 29 i lov om
skibsregistrering om meddelelse herom til indehavere af anmeldte rettigheder
tilsvarende anvendelse.
Til § 7
Bestemmelsen svarer til § 7 i lov om skibsregistrering. Et skib, der er
optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, kan således ikke samtidig være
optaget i et andet register, hverken her i landet (Skibsregistret) eller i
udlandet.
Til § 8
De kendingsbogstaver, som tildeles skibe i Dansk Internationalt
Skibsregister, vil blive givet inden for en særlig bogstavgruppe, således at
de klart adskiller sig fra de kendingsbogstaver, som tildeles skibe i
Skibsregistret.
Til § 9
Der pålægges ejeren af et skib registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister pligt til løbende at anmelde ændringer i de til grund for
registreringen givne oplysninger.
Til § 10, stk. 1
I stk. 1 fastslås det, at kollektive overenskomster vedrørende løn- og
arbejdsforhold for ansatte på skibe registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister udtrykkeligt skal angive, at de kun omfatter sådan
beskæftigelse. Dette medfører, at gældende kollektive overenskomster om løn-
og arbejdsforhold vedrørende beskæftigelse på skibe, indgået mellem danske
rederier og danske faglige organisationer, ikke vil omfatte skibe, der
overflyttes til Dansk Internationalt Skibsregister. For beskæftigelse på
sådanne skibe må indgås nye kollektive overenskomster, der udtrykkeligt
angiver, at de omfatter beskæftigelse på skibe registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister.
Til § 10, stk. 3
I stk. 3 fastslås det, at en kollektiv overenskomst, der er indgået med en
udenlandsk organisation - foruden at omfatte den søfarende, der er medlem af
organisationen - også vil omfatte den søfarende, der er statsborger i samme
land, hvor organisationen er hjemmehørende, hvad enten denne søfarende er
medlem af en anden organisation, der ikke har indgået nogen overenskomst med
den pågældende reder eller rederiforening, eller slet ikke er medlem af nogen
organisation.
Kollektive overenskomster vedrørende løn- og arbejdsforhold for ansatte på
skibe i Dansk Internationalt Skibsregister kan indgås med flere - såvel
danske som udenlandske - faglige organisationer samtidig.
Løn- og arbejdsforhold for ansatte, der herefter ikke er omfattet af en
kollektiv overenskomst, må aftales mellem den enkelte ansatte og det
pågældende rederi eller den, dette bemyndiger hertil.
Til § 10, stk. 4
Forslagets stk. 4 indebærer, at forholdet mellem rederier med skibe
registreret i Dansk Internationalt Skibsregister og udenlandske faglige
organisationer i øvrigt er omfattet af de almindelige danske
kollektiv-arbejdsretlige regler. Udenlandske faglige organisationer vil
således have samme adgang som danske faglige organisationer til at kræve
forhandlinger om indgåelse af kollektive overenskomster og til at iværksætte
kollektive kampskridt til støtte herfor.
Det følger endvidere af forslaget, at spørgsmål om iværksættelse af
kollektive kampskridt til støtte for krav om indgåelse af kollektive
overenskomster kan indbringes for arbejdsrettens afgørelse. Det samme gælder
spørgsmål om overtrædelse af indgåede kollektive overenskomster, med mindre
andet udtrykkeligt er aftalt mellem parterne.
Til § 11, stk. 1
Betingelserne som er angivet i § 1, er de obligatoriske krav for, at et
skib kan blive registreret i Dansk Internationalt Skibsregister. Såfremt
disse ikke længere er til stede, skal skibet udslettes af registret.
Til § 11, stk. 2
I det tilfælde, at skibet ikke overholder de betingelser, som er angivet i
lovens § 4 om, i hvilket område skibet må gå i fart, har registrator adgang
til at udslette skibet af Dansk Internationalt Skibsregister. Bestemmelsen
giver mulighed for at ramme skibe, hvor der har været tilsigtet en omgåelse
af loven. Det er dog ikke hensigten, at enkeltstående overtrædelser
automatisk skal medføre slettelse af skibet i Dansk Internationalt
Skibsregister. Sanktionen kan i dette tilfælde være bøde, jfr. § 13.
Til § 11, stk. 3
I tilfælde, hvor skibet udslettes af Dansk Internationalt Skibsregister,
og ejeren af det skib, der udslettes, er dansk, jf. sølovens § 1, stk. 2,
består der en pligt til at registrere skibet i Skibsregistret i medfør af
sølovens § 2. I disse tilfælde har skibsregistrator pligt til at overføre
skibet med samtlige registrerede rettigheder og byrder, idet dog skibet skal
have nye kendingsbogstaver, så det gøres klart for omverdenen, i hvilket
register skibet er registreret. Overførelse skal ikke finde sted, hvis skibet
som anført i skibsregistreringslovens § 26, stk. 2, ophugges, forliser,
forsvinder eller erklæres for uistandsætteligt.
Til § 12
Bestemmelsen bemyndiger industriministeren til at udfærdige nærmere regler
for skibes registrering i Dansk Internationalt Skibsregister.
I de regler om Dansk Internationalt Skibsregister, der vil blive
udfærdiget af industriministeren, vil der i forhold til bestemmelserne i lov
om skibsregistrering kun blive tale om tekniske og redaktionelle ændringer.
Således vil f.eks. reglerne om skibe under 20 tons ikke finde anvendelse på
skibe i Dansk Internationalt Skibsregister, ligesom ordet
»Skibsregister« overalt må erstattes af: »Dansk Internationalt
Skibsregister«. Bestemmelserne, herunder om rettighedsregistrering,
præklusion og retsmidler, vil iøvrigt nøje følge de i lov om
skibsregistrering fastsatte regler, og der vil selvsagt ikke blive tale om
substansændringer i forhold til denne lov.
Industriministeren kan fastsætte, hvilke nærmere krav der skal stilles til
den danske indflydelse i det udenlandske selskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 1.
Hvis en hjemflagning af skibe under fremmed flag, der i dag reelt
kontrolleres af danske selskaber, skal have nogen praktisk betydning, kan
minimumskravet til kapitalandel næppe fastsættes højere end 20-25 %.
Endvidere kan industriministeren berstemme, at afgørelser truffet af
skibsregistrator er administrativt endelige.
Endelig kan industriministeren fastsætte nærmere regler om eventuelle
afgifter.
Til § 13, stk. 1
Bestemmelsen hjemler bødestraf for overtrædelse af forbudet i lovens § 4
og for ikke at give oplysninger i overensstemmelse med pligten i § 9.
Til 13, stk. 2
Bestemmelsen giver tillige hjemmel til at pålægge bødestraf for
overtrædelse af de bekendtgørelser m.v., som udstedes med hjemmel i lovens §
12.
Efter 2. behandling den 21. juni 1988
Kapitel 1
Anvendelsesområde
§ 1. I Dansk Internationalt Skibsregister optages danske skibe, jf.
sølovens § 1, stk. 2, med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en
bruttotonnage på 20 eller derover.
Stk. 2. Et skib med en bruttoregistertonnage på 20 tons/en bruttotonnage
på 20 eller derover, som er udenlandsk ejet, kan optages i registret,
såfremt:
1) danske statsborgere eller selskaber, der efter søloven anses for
danske, har rederidrift som en væsentlig aktivitet og har betydelig direkte
eller indirekte kapitalandel i det udenlandske selskab samt i medfør af
kapitalandelen en betydelig indflydelse ved stemmeret eller lignende og
2) det udenlandske selskab har udpeget en repræsentant her i riget, som
kan modtage forkyndelse af stævning på ejerens vegne, er bemyndiget til at
optræde på ejerens vegne i forhold til registreringsmyndighederne og er
ansvarlig for, at de pligter, der påhviler rederiet i medfør af denne lov,
efterkommes.
Stk. 3. Pramme, lægtere, uddybningsmaskiner, flydekraner og lignende anses
som skibe efter loven. Flydedokke, kabeltromler, flydende beholdere og andet
lignende materiel anses ikke som skibe.
Stk. 4. Skibsregistrator kan i særlige tilfælde tillade, at et skib
optages i Dansk Internationalt Skibsregister, selv om
nationalitetsbetingelserne i stk. 1 ikke er opfyldt.
§ 2. Krigsskibe, fiskerfartøjer, stenfiskerfartøjer og fritidsfartøjer kan
ikke optages i Dansk Internationalt Skibsregister.
§ 3. Et skib, der er optaget i Dansk Internationalt Skibsregister, er
berettiget til at sejle under dansk flag og er undergivet dansk ret.
§ 4. Passagerskibe, der er registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, må ikke gå i fart, der overvejende finder sted mellem danske
havne og øvrige havne inden for et område, der i Nordsøen og Den Engelske
Kanal begrænses af meridianen 30 vest og breddeparallellen 610 nord og i
Østersøen af breddeparallellen 580 nord. For andre skibe end passagerskibe
afgrænses havområdet af meridianen øst. Begrænsningen i 1. og 2. pkt. gælder
dog ikke fart til og fra havanlæg.
Stk. 2. Skibe som nævnt i stk. 1 må endvidere ikke transportere passagerer
eller gods mellem danske havne.
Kapitel 2
Registreringen
§ 5. Registret forestås af skibsregistrator.
Stk. 2. Anmodning om optagelse af et skib i Dansk Internationalt
Skibsregister fritager ejeren for anmeldelsespligten i henhold til lov om
skibsregistrering.
§ 6. Optagelse kan enten ske ved overførsel fra Skibsregistret med
samtlige rettigheder og byrder, ved overførsel fra udenlandsk register eller
som nyoptagelse af færdigbygget skib.
§ 7. Et skib, der er registreret i et andet register, kan ikke samtidig
være registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.
§ 8. Et skib, der optages i Dansk Internationalt Skibsregister, tildeles
nye kendingsbogstaver.
§ 9. Ejeren af et skib, som er registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, skal anmelde ændringer i forhold, som kan have betydning for
den fortsatte registrering.
Kapitel 3
Løn- og arbejdsforhold
§ 10. Kollektive overenskomster om løn- og arbejdsforhold for ansatte på
skibe i dette register skal udtrykkelig angive, at de kun gælder for sådan
beskæftigelse.
Stk. 2. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået af en
dansk faglig organisation, kan kun omfatte personer, som anses for at have
bopæl i Danmark, eller som i medfør af indgåede internationale forpligtelser
skal sidestilles med danske statsborgere.
Stk. 3. Kollektive overenskomster som nævnt i stk. 1, der er indgået af en
udenlandsk faglig organisation, kan kun omfatte personer, der er medlemmer af
den pågældende organisation, eller personer, der er statsborgere i det land,
hvori den faglige organisation er hjemmehørende, for så vidt de ikke er
medlemmer af en anden organisation, med hvilken der er indgået overenskomst
som nævnt i stk. 1.
Stk. 4. Lov om arbejdsretten finder tillige anvendelse i sager, hvor en
udenlandsk faglig organisation er part.
Kapitel 4
Udslettelse
§ 11. Hvis betingelserne for registrering, jf. § 1, ikke længere er til
stede, udsletter skibsregistrator skibet af Dansk Internationalt
Skibsregister.
Stk. 2. Skibsregistrator kan endvidere udslette et skib af Dansk
Internationalt Skibsregister ved overtrædelse af § 4.
Stk. 3. Hvis ejeren er dansk, jf. sølovens § 1, stk. 2, og der i øvrigt
ikke foreligger nogen udslettelsesgrund som omhandlet i lov om
skibsregistrering § 26, stk. 2, overfører skibsregistrator skibet til
Skibsregistret med samtlige registrerede rettigheder og byrder og tildeler
skibet nye kendingsbogstaver.
Kapitel 5
Straf m.v.
§ 12. Industriministeren kan fastsætte nærmere regler om:
1) i hvilket omfang bestemmelserne i lov om skibsregistrering skal finde
anvendelse på skibe registreret i Dansk Internationalt Skibsregister,
2) registrets indretning og førelse,
3) udfærdigelse af nationalitetsbeviser,
4) mærkning af skibe,
5) krav til den danske kapitalandel eller indflydelse i øvrigt i det
udenlandske selskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 1, som har et skib registreret i
Dansk Internationalt Skibsregister,
6) at skibsregistrators afgørelser efter loven ikke skal kunne indbringes
for højere administrativ myndighed, og
7) at ejeren skal betale et gebyr for optagelse og udslettelse af
registret.
§ 13. Den, der overtræder § 4 eller § 9, straffes med bøde.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes af industriministeren i medfør af
loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i
forskrifterne.
Stk. 3. Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab eller
lignende, kan bødeansvar pålægges virksomheden som sådan.
Kapitel 6
Ikrafttræden
§ 14. Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 15. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kgl.
anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de særlige
grønlandske forhold tilsiger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- 1987 LSF 110 FORSLAG TIL LOV OM DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER Retsinformation · 21. maj 1988
- Bekendtgørelse af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Retsinformation · 8. april 2020
- 1991 LSF 181 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKIBSREGISTRERING Retsinformation · 24. marts 1992
- 1987 LSF 111 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKIBES BESÆTNING Retsinformation · 21. maj 1988
- 1987 LSF 4 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM SKIBES BESÆTNING Retsinformation · 13. oktober 1988
- Lov om ændring af lov om søloven, lov om tillæg til strandingsloven af 10. april 1895, lov om skibes besætning og forskellige andre love samt ophævelse af lov om registreringsafgift for fritidsfartøjer (Gennemførelse af vragfjernelseskonventionen, tilpasninger som følge af passagerrettighedsforordningen, gebyr for sønærings- og kvalifikationsbeviser, indførelse af en årlig afgift for skibe optaget i skibsregistrene og sanktionering af skibsførerens forpligtelse til at redde de ombordværende m.v.) Retsinformation · 28. december 2012