1995 LSF 270 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER OG LOV OM SKIBSREGISTRERING (CABOTAGE OG BAREBOATREGISTRERING)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
§ 1
I lov nr. 408 af 1. juli 1988 om Dansk Internationalt Skibsregister, som
ændret ved lov nr. 224 af 6. april 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 4 affattes således:
»§ 4. Skibe, der er registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, må ikke transportere passagerer mellem danske havne.
Stk. 2. Passagerskibe, der er registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, må ikke gå i fart, der overvejende finder sted mellem danske
havne og øvrige havne inden for et område, der i Nordsøen og Den Engelske
Kanal begrænses af meridianen 3I vest og breddeparallellen 61I nord og i
Østersøen af breddeparallellen 58I nord.Fartbegrænsningen gælder dog ikke
fart til og fra havanlæg.«
2. Efter § 11 indsættes:
»Kapitel 4 A
Bareboatregistrering
§ 11 a. Et skib, der ikke efter sølovens § 1 anses som dansk, og
som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1 eller § 2 kan anses
for at være dansk, kan af befragteren anmeldes til optagelse i Dansk
Internationalt Skibsregister. Skibet kan optages for en periode på op til 5
år. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning fra befragteren forlænge
denne periode med op til 1 år ad gangen.
Stk. 2. Der kan ikke registreres panterettigheder eller andre
rettigheder i et skib, der optages efter stk. 1.
Stk. 3. Det er en betingelse for optagelse i Dansk Internationalt
Skibsregister, at der vedlægges en attest fra den udenlandske
registreringsmyndighed om, at skibet har ret til at føre et andet
nationalitetsflag i befragtningsperioden.
§ 11 b. Et skib udslettes af registret, når
1) befragtningsaftalen ophører,
2) betingelserne for registrering efter § 11 a ikke længere er til stede,
Læs alt
3) befragteren skriftligt begærer det eller
4) skibet ikke længere efter lovgivningen i skibets hjemland har ret til
midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end hjemlandets.
Stk. 2. Endvidere udslettes et skib af registret, når det
ophugges, forliser, forsvinder eller af udmeldte syns- og skønsmænd, af et
anerkendt klassifikationsselskab eller ved anden fremgangsmåde, der kan
sidestilles hermed, erklæres for uistandsætteligt. Når en sådan
udslettelsesgrund foreligger, har befragteren pligt til, senest 30 dage efter
at udslettelsesgrunden er blevet befragteren bekendt, skriftligt at anmelde
dette til Skibsregistret.
§ 11 c. Et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1
og § 2 ikke kan anses for at være dansk, udslettes ikke af Dansk
Internationalt Skibsregister, selv om skibet på grundlag af en
befragtningsaftale optages i et udenlandsk skibsregister. Skibet får i
befragtningsperioden ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag
end det danske med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Der kan
fortsat registreres panterettigheder og andre rettigheder i skibet i Dansk
Internationalt Skibsregister.
Stk. 2. Skibet kan få ret til at føre et andet nationalitetsflag i
op til 5 år fra anmeldelsen. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning
fra ejeren forlænge denne periode med op til 1 år ad gangen.
Stk. 3. Det er en betingelse for, at skibet midlertidigt får ret
til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at alle indehavere af
anmeldte rettigheder har givet skriftlig tilladelse til, at skibet skifter
flag, og at der tillige er vedlagt en attest fra den udenlandske
registreringsmyndighed om, at skibet kan optages i det udenlandske register.
Optages skibet i et register i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske
Union eller omfattet af EØS-aftalen, kan flagskiftet ikke ske uden særskilt
godkendelse, jf. stk. 5.
Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for, at skibet midlertidigt
får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at
bareboataftalen ikke er indgået med et fremmed selskab eller lignende, hvori
skibets ejer har en direkte eller indirekte kapitalinteresse på 20 pct. eller
derover og dermed har indflydelse på selskabets drift. Det gælder dog ikke,
hvis det over for Skibsregistret dokumenteres, at flagskifte er nødvendigt
for at opfylde et udenlandsk myndighedskrav om anvendelse af et bestemt flag
som betingelse for markedsadgang.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter høring af
Skibstilsynsrådet regler om, hvilke nationalitetsflag danske skibe, der
bareboatbefragtes til ikkedanske ejere, kan føre.
§ 11 d. Når befragtningsaftalen, jf. § 11 c, ophører, bortfalder
retten til at føre et andet nationalitetsflag. Ejeren skal inden 30 dage
efter befragtningsaftalens ophør anmelde dette til Skibsregistret.
Stk. 2. Endvidere har ejeren af et dansk skib, der midlertidigt
har fået ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. § 11 c, pligt til
inden 7 dage skriftligt at anmelde til Skibsregistret, såfremt den pågældende
indgår en tidsbefragtningsaftale, hvorefter ejeren på ny disponerer over
skibet i en periode.
Stk. 3. Skibsregistret kan med henblik på at undgå misbrug kræve
dokumentation for, at tidsbefragtningsaftalen har været nødvendig af
kommercielle grunde. Såfremt Skibsregistret ikke anser dokumentationen for
fyldestgørende, kan Skibsregistret nægte skibet adgang til fortsat at føre et
andet nationalitetsflag end det danske.
§ 11 e. §§ 3, 4, 7 og 10 finder ikke anvendelse på et skib, der
midlertidigt fører et andet nationalitetsflag end det danske.
§ 11 f. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
bevisligheder der skal forelægges ved bareboatregistrering af skibe.«
3. § 13, stk. 1, affattes således:
»Den, der overtræder § 4, § 9, § 11 b, stk. 2, § 11 d, stk. 1, eller
§ 11 d, stk. 2, straffes med bøde.«
§ 2
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10.
september 1993, som senest ændret ved lov nr. 1082 af 20. december 1995,
foretages følgende ændring:
1. Efter § 30 indsættes:
»Bareboatregistrering
§ 30 a. Et handelsskib, der ikke efter sølovens § 1 anses som
dansk, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1 eller § 2
kan anses for at være dansk, kan af befragteren anmeldes til optagelse i
Skibsregistret. Skibet kan optages for en periode på op til 5 år.
Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning fra befragteren forlænge denne
periode med op til 1 år ad gangen.
Stk. 2. Der kan ikke registreres panterettigheder eller andre
rettigheder i et skib, der optages efter stk. 1.
Stk. 3. Det er en betingelse for optagelse i Skibsregistret, at
der vedlægges en attest fra den udenlandske registreringsmyndighed om, at
skibet har ret til at føre et andet nationalitetsflag i befragtningsperioden.
§ 30 b. Et skib udslettes af registret, når
1) befragtningsaftalen ophører,
2) betingelserne for registrering efter § 30 a ikke længere er til stede,
3) befragteren skriftligt begærer det eller
4) skibet ikke længere efter lovgivningen i skibets hjemland har ret til
midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end hjemlandets.
Stk. 2. Endvidere udslettes et skib af registret, når det
ophugges, forliser, forsvinder eller af udmeldte syns- og skønsmænd, af et
anerkendt klassifikationsselskab eller ved anden fremgangsmåde, der kan
sidestilles hermed, erklæres for uistandsætteligt. Når en sådan
udslettelsesgrund foreligger, har befragteren pligt til skriftligt, senest 30
dage efter at udslettelsesgrunden er blevet befragteren bekendt, at anmelde
dette til Skibsregistret.
§ 30 c. Et dansk skib, der er registreret i Skibsregistret, og som
bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens §§ 1 og 2 ikke kan anses
for at være dansk, udslettes ikke af Skibsregistret, selv om skibet på
grundlag af en befragtningsaftale optages i et udenlandsk skibsregister.
Skibet får i befragtningsperioden ret til midlertidigt at føre et andet
nationalitetsflag end det danske med de rettigheder og pligter, der følger
heraf. Der kan fortsat registreres panterettigheder og andre rettigheder i
skibet i Skibsregistret.
Stk. 2. Skibet kan få ret til at føre et andet nationalitetsflag i
op til 5 år fra anmeldelsen. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning
fra ejeren forlænge denne periode med op til 1 år ad gangen.
Stk. 3. Det er en betingelse for, at skibet midlertidigt får ret
til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at alle indehavere af
anmeldte rettigheder har givet skriftlig tilladelse til, at skibet skifter
flag, og at der tillige er vedlagt en attest fra den udenlandske
registreringsmyndighed om, at skibet kan optages i det udenlandske register.
Optages skibet i et register i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske
Union eller omfattet af EØS-aftalen, kan flagskiftet ikke ske uden særskilt
godkendelse, jf. stk. 5.
Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for, at skibet midlertidigt
får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at
bareboataftalen ikke er indgået med et fremmed selskab eller lignende, hvori
skibets ejer har en direkte eller indirekte kapitalinteresse på 20 pct. eller
derover og dermed har indflydelse på selskabets drift. Det gælder dog ikke,
hvis det over for Skibsregistret dokumenteres, at flagskifte er nødvendigt
for at opfylde et udenlandsk myndighedskrav om anvendelse af et bestemt flag
som betingelse for markedsadgang.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter høring af
Skibstilsynsrådet regler om, hvilke nationalitetsflag danske skibe, der
bareboatbefragtes til ikkedanske ejere, kan føre.
§ 30 d. Når befragtningsaftalen, jf. § 30 c, ophører, bortfalder
retten til at føre et andet nationalitetsflag. Ejeren skal inden 30 dage
efter befragtningsaftalens ophør anmelde dette til Skibsregistret.
Stk. 2. Endvidere har ejeren af et dansk skib, der midlertidigt
har fået ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. § 30 c, pligt til
inden 7 dage skriftligt at anmelde det til Skibsregistret, såfremt den
pågældende indgår en tidsbefragtningsaftale, hvorefter ejeren på ny
disponerer over skibet i en periode.
Stk. 3. Skibsregistret kan med henblik på at undgå misbrug kræve
dokumentation for, at tidsbefragtningsaftalen har været nødvendig af
kommercielle grunde. Såfremt Skibsregistret ikke anser dokumentationen for
fyldestgørende, kan Skibsregistret nægte skibet adgang til fortsat at føre et
andet nationalitetsflag end det danske.
§ 30 e. §§ 3, 4 og 5, stk. 6, § 7, §§ 26-41 og §§ 43-50 og 52
finder ikke anvendelse på skibe, der midlertidigt fører dansk flag.
Stk. 2. Reglerne i § 5, stk. 4-6, og §§ 17-22 finder ikke
anvendelse på et dansk skib, der midlertidigt fører et andet
nationalitetsflag end det danske.
§ 30 f. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
bevisligheder der skal forelægges ved bareboatregistrering af skibe.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. september 1996. Erhvervsministeren fastsætter
dog tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 1.
§ 4
Loven gælder ikke for skibe hjemmehørende på Færøerne og i Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Oprindeligt fremsat forslag
§ 1
I lov nr. 408 af 1. juli 1988 om Dansk Internationalt Skibsregister, som
ændret ved lov nr. 224 af 6. april 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 4 affattes således:
»§ 4. Passagerskibe, der er registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, må ikke gå i fart mellem danske havne.
Stk. 2. Passagerskibe, som nævnt i stk. 1, må endvidere ikke gå i
fart, der overvejende finder sted mellem danske havne og øvrige havne inden
for et område, der i Nordsøen og Den Engelske Kanal begrænses af meridianen 3
grader vest og breddeparallellen 61 grader nord og i Østersøen af
breddeparallellen 58 grader nord.Fartsbegrænsningen gælder dog ikke fart til
og fra havanlæg.«
2. Efter § 11 indsættes:
»Kapitel 4 A
Bareboatregistrering
§ 11 a. Et skib, der ikke efter sølovens § 1 anses som dansk, og
som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1 eller § 2 kan anses
for at være dansk, kan af befragteren anmeldes til optagelse i Dansk
Internationalt Skibsregister. Skibet kan optages for en periode på op til 5
år. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning fra befragteren forlænge
denne periode med op til 1 år ad gangen.
Stk. 2. Der kan ikke registreres panterettigheder eller andre
rettigheder i et skib, der optages efter stk. 1.
Stk. 3. Det er en betingelse for optagelse i Dansk Internationalt
Skibsregister, at der vedlægges en attest fra den udenlandske
registreringsmyndighed om, at skibet har ret til at føre et andet
nationalitetsflag i befragtningsperioden.
§ 11 b. Et skib udslettes af registret, når:
1) befragtningsaftalen ophører,
2) betingelserne for registrering efter § 11 a ikke længere er til stede,
3) befragteren skriftligt begærer det, eller
4) skibet ikke længere efter lovgivningen i skibets hjemland har ret til
midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end hjemlandets.
Stk. 2. Endvidere udslettes et skib af registret, når det
ophugges, forliser, forsvinder eller af udmeldte syns- og skønsmænd, af et
anerkendt klassifikationsselskab eller ved anden fremgangsmåde, der kan
sidestilles hermed, erklæres for uistandsætteligt. Når en sådan
udslettelsesgrund foreligger, har befragteren pligt til, senest 30 dage efter
udslettelsesgrunden er blevet befragteren bekendt, skriftligt at anmelde
dette til Skibsregistret.
§ 11 c. Et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1
og § 2 ikke kan anses for at være dansk, udslettes ikke af Dansk
Internationalt Skibsregister, selv om skibet på grundlag af en
befragtningsaftale optages i et udenlandsk skibsregister. Skibet får i
befragtningsperioden ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag
end det danske med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Der kan
fortsat registreres panterettigheder og andre rettigheder i skibet i Dansk
Internationalt Skibsregister.
Stk. 2. Skibet kan få ret til at føre et andet nationalitetsflag i
op til 5 år fra anmeldelsen. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning
fra ejeren forlænge denne periode med op til 1 år ad gangen.
Stk. 3. Det er en betingelse for, at skibet midlertidigt får ret
til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at alle indehavere af
anmeldte rettigheder har givet skriftlig tilladelse til, at skibet skifter
flag, og at der tillige er vedlagt en attest fra den udenlandske
registreringsmyndighed om, at skibet kan optages i det udenlandske register.
Optages skibet i et register i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske
Union eller omfattet af EØS-aftalen, kan flagskiftet ikke ske uden særskilt
godkendelse, jf. stk. 5.
Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for, at skibet midlertidigt
får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at
bareboataftalen ikke er indgået med et fremmed selskab eller lignende, hvori
skibets ejer har en direkte eller indirekte kapitalinteresse på 20 pct. eller
derover og dermed har indflydelse på selskabets drift. Det gælder dog ikke,
hvis det over for Skibsregistret dokumenteres, at flagskifte er nødvendigt
for at opfylde et udenlandsk myndighedskrav om anvendelse af et bestemt flag,
som betingelse for markedsadgang.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter høring af
Skibstilsynsrådet regler om, hvilke nationalitetsflag danske skibe, der
bareboatbefragtes til ikke-danske ejere, kan føre.
§ 11 d. Når befragtningsaftalen, jf. § 11 c, ophører, bortfalder
retten til at føre et andet nationalitetsflag. Ejeren skal inden 30 dage
efter befragtningsaftalens ophør anmelde dette til Skibsregistret.
Stk.2. Endvidere har ejeren af et dansk skib, der midlertidigt har
fået ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. § 11 c, pligt til inden
7 dage skriftligt at anmelde til Skibsregistret, såfremt den pågældende
indgår en tidsbefragtningsaftale, hvorefter ejeren på ny disponerer over
skibet i en periode.
Stk.3. Skibsregistret kan med henblik på at undgå misbrug kræve
dokumentation for, at tidsbefragtningsaftalen har været nødvendig af
kommercielle grunde. Såfremt Skibsregistret ikke anser dokumentationen for
fyldestgørende, kan Skibsregistret nægte skibet adgang til fortsat at føre et
andet nationalitetsflag end det danske.
§ 11 e. §§ 3, 4, 7 og 10 finder ikke anvendelse på et skib, der
midlertidigt fører et andet nationalitetsflag end det danske.
§ 11 f. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
bevisligheder der skal forelægges ved bareboatregistrering af skibe.«
3. § 13, stk. 1, affattes således:
»§ 13. Den, der overtræder §§ 4, 9, 11 b, stk. 2, § 11 d,
stk. 1 eller § 11 d, stk. 2, straffes med bøde.«
§ 2
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september
1993, som senest ændret ved lov nr. 1082 af 20. december 1995 foretages
følgende ændring:
1. Efter § 30 indsættes:
Bareboatregistrering
»§ 30 a. Et handelsskib, der ikke efter sølovens § 1 anses
som dansk, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1 eller
§ 2 kan anses for at være dansk, kan af befragteren anmeldes til optagelse i
Skibsregistret. Skibet kan optages for en periode på op til 5 år.
Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning fra befragteren forlænge denne
periode med op til 1 år ad gangen.
Stk. 2. Der kan ikke registreres panterettigheder eller andre
rettigheder i et skib, der optages efter stk. 1.
Stk. 3. Det er en betingelse for optagelse i Skibsregistret, at
der vedlægges en attest fra den udenlandske registreringsmyndighed om, at
skibet har ret til at føre et andet nationalitetsflag i befragtningsperioden.
§ 30 b. Et skib udslettes af registret, når:
1) befragtningsaftalen ophører,
2) betingelserne for registrering efter § 30 a ikke længere er til stede,
3) befragteren skriftligt begærer det, eller
4) skibet ikke længere efter lovgivningen i skibets hjemland har ret til
midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end hjemlandets.
Stk. 2. Endvidere udslettes et skib af registret, når det
ophugges, forliser, forsvinder eller af udmeldte syns- og skønsmænd, af et
godkendt klassifikationsselskab eller ved anden fremgangsmåde, der kan
sidestilles hermed, erklæres for uistandsætteligt. Når en sådan
udslettelsesgrund foreligger, har befragteren pligt til skriftligt, senest 30
dage efter udslettelsesgrunden er blevet befragteren bekendt, at anmelde
dette til Skibsregistret.
§ 30 c. Et dansk skib, der er registreret i Skibsregistret, og som
bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1 og § 2 ikke kan anses
for at være dansk, udslettes ikke af Skibsregistret, selv om skibet på
grundlag af en befragtningsaftale optages i et udenlandsk skibsregister.
Skibet får i befragtningsperioden ret til midlertidigt at føre et andet
nationalitetsflag end det danske med de rettigheder og pligter, der følger
heraf. Der kan fortsat registreres panterettigheder og andre rettigheder i
skibet i Skibsregistret.
Stk. 2. Skibet kan få ret til at føre et andet nationalitetsflag i
op til 5 år fra anmeldelsen. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning
fra ejeren forlænge denne periode med op til 1 år ad gangen.
Stk. 3. Det er en betingelse for, at skibet midlertidigt får ret
til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at alle indehavere af
anmeldte rettigheder har givet skriftlig tilladelse til, at skibet skifter
flag, og at der tillige er vedlagt en attest fra den udenlandske
registreringsmyndighed om, at skibet kan optages i det udenlandske register.
Optages skibet i et register i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske
Union eller omfattet af EØS-aftalen, kan flagskiftet ikke ske uden særskilt
godkendelse, jf. stk. 5.
Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for, at skibet midlertidigt
får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at
bareboataftalen ikke er indgået med et selskab eller lignende, hvori skibets
ejer har en direkte eller indirekte kapitalinteresse på 20 pct. eller
derover, og dermed har indflydelse på selskabets drift. Det gælder dog ikke,
hvis det over for Skibsregistret dokumenteres, at flagskifte er nødvendigt
for at opfylde et udenlandsk myndighedskrav om anvendelse af et bestemt flag,
som betingelse for markedsadgang.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter høring af
Skibstilsynsrådet regler om, hvilke nationalitetsflag danske skibe, der
bareboatbefragtes til ikke-danske ejere, kan føre.
§ 30 d. Når befragtningsaftalen, jf. § 30 c, ophører, bortfalder
retten til at føre et andet nationalitetsflag. Ejeren skal inden 30 dage
efter befragtningsaftalens ophør anmelde dette til Skibsregistret.
Stk. 2. Endvidere har ejeren af et dansk skib, der midlertidigt
har fået ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. § 30 c, pligt til
inden 7 dage skriftligt at anmelde til Skibsregistret, såfremt den pågældende
indgår en tidsbefragtningsaftale, hvorefter ejeren på ny disponerer over
skibet i en periode.
Stk. 3. Skibsregistret kan med henblik på at undgå misbrug kræve
dokumentation for, at tidsbefragtningsaftalen har været nødvendig af
kommercielle grunde. Såfremt Skibsregistret ikke anser dokumentationen for
fyldestgørende, kan Skibsregistret nægte skibet adgang til fortsat at føre et
andet nationalitetsflag end det danske.
§ 30 e. §§ 3, 4 og 5, stk. 6, § 7, §§ 26-41, §§ 43-50 og § 52
finder ikke anvendelse på skibe, der midlertidigt fører dansk flag.
Stk. 2. Reglerne i § 5, stk. 4-6, og §§ 17-22 finder ikke
anvendelse på et dansk skib, der midlertidigt fører et andet
nationalitetsflag end det danske.
§ 30 f. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om hvilke
bevisligheder, der skal forelægges ved bareboatregistrering af skibe.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. september 1996. Erhvervsministeren fastsætter
dog tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 1.
§ 4
Loven gælder ikke for skibe hjemmehørende på Færøerne og i Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Folketinget pålagde den 27. april 1995 regeringen at nedsætte et udvalg
bestående af medlemmer fra handelsflådens organisationer og med
Søfartsstyrelsens direktør som formand. Udvalget (Funder-udvalget) skulle
stille forslag til, hvordan Danmark fortsat kan bevare sin status som
betydende søfartsnation med danske søfolk om bord i skibene.
Funder-udvalget har herefter afgivet betænkning nr. 1312 af marts 1996 om
handelsflådens fremtid.
Betænkningen indeholder en række forslag, som udvalget vurderer, vil kunne
forbedre den danske handelsflådes styrkeposition generelt i konkurrencen med
udenlandske rederier og således kunne medvirke til at sikre og på sigt forøge
beskæftigelsen i den maritime sektor.
Under forspørgselsdebatten om betænkningen i Folketinget den 26. april
1996 fremkom der positive udtalelser blandt andet vedrørende forslagene om
ophævelse af fartbegrænsninger for fragtskibe i Dansk Internationalt
Skibsregister (DIS) og indførelse af et bareboatregister for handelsskibe.
Regeringen fremsætter derfor allerede nu forslag herom.
Udvalget har drøftet, om der kunne være behov for at ændre DIS-lovens §
10. Det har imidlertid været opfattelsen hos den største del af udvalget, at
der ikke nu skulle ske en justering af denne bestemmelse. Denne del af
udvalget har lagt til grund, at aftaleparterne efter en 2-årig periode
vurderer om de beskæftigelses- og aftalemæssige forudsætninger af de forslag,
der gennemføres, er opfyldt, og om de indgåede overenskomster lever op til et
internationalt acceptabelt niveau.
Cabotage-forslag.
Alle passager- og fragtskibe, som er registreret i DIS, er i dag udelukket
fra at udføre kystfart i Danmark. Sådan kystfart, hvor der fragtes gods eller
passagerer mellem to havne i et og samme land, kaldes cabotage. DIS-skibene
er også udelukket fra overvejende at sejle mellem danske havne og udenlandske
havne i nærfartsområdet. Ønsker et dansk rederi at sejle cabotage eller
overvejende i nærfartsområdet, skal det pågældende skib derfor være
registreret i Dansk Skibsregister (DAS). Det betyder, at de søfarende er
udelukket fra de skatteordninger, som gælder for ansatte på DIS-skibe. Dansk
cabotage er ikke forbeholdt danske skibe. Således kan udenlandske skibe
uanset flag og driftsvilkår frit sejle på danske havne. De danske
restriktioner omfatter alene DIS-skibe. Det betyder, at danske skibe er
udelukket fra at konkurrere på lige internationale vilkår i nærfartsområdet.
Dette må tillige ses i sammenhæng med, at der forventes en væsentlig stigning
i søtransporten i europæisk nærfart.
I en række lande findes cabotageregler, hvis sigte er at beskytte den
nationale skibsfart. Sådanne cabotagerestriktioner er diskriminerende og
dermed en hindring for udviklingen af en sund og kommerciel transportsektor.
Med Rådets forordning nr. 3577/92 af 7. december 1992 »om anvendelse
af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i
medlemsstaterne (cabotagesejlads)» blev der med virkning fra 1. januar
1993 indført en gradvis afskaffelse af restriktionerne. Fra den 31. december
1996 skal et skib dog opfylde alle forudsætninger for at sejle cabotage i sit
hjemland for at få lov til at udføre cabotage i andre EU-lande. Det har ikke
været muligt for regeringen at få ændret EU-forordningen på dette punkt. Da
DIS-skibe ikke må udføre cabotage i Danmark, vil de også være udelukket fra
cabotage i andre EU-lande. Den eneste mulighed for at give DIS-skibe adgang
til de europæiske cabotagemarkeder og modvirke udflagning er derfor at åbne
mulighed for, at de kan sejle i cabotage i Danmark.
Funder-udvalget har anbefalet, at lov om Dansk Internationalt
Skibsregister ændres, så fragtskibe registreret i DIS kan fragte gods helt
uden områdebegrænsninger. Man har peget på, at et frit fartsområde for
fragtskibe vil gøre det lettere for de danske operatører, der sejler
internationalt, at involvere sig på de nære markeder. Herved tilvejebringes
en vigtig fleksibilitet.
I overensstemmelse hermed foreslår regeringen, at fartsområdebegrænsningen
ophæves for fragtskibe. Derimod opretholdes de gældende begrænsninger for
passagerskibe.
Det har været en forudsætning for Funder-udvalgets forslag, at de
overenskomstmæssige problemer, der vil opstå ved et mindre antal skibes
overgang fra DAS til DIS, løses ved aftale mellem de involverede
organisationer. Bestemmelsen om ophævelse af fartsbegræsninger for fragtskibe
sættes først i kraft efter erhvervsministerens bestemmelse herom.
Bareboatregister-forslag.
Det er i dag almindeligt, at danske rederier ikke kun disponerer over
skibe, som de ejer, men at de også disponerer over skibe, som befragtes på
langtidslejekontrakter. Befragtning er i moderne rederidrift et væsentligt
supplement til køb/salg af skibe.
Aftale om leje af skibe indgås ofte ved bareboatcertepartier, hvor
befragteren (lejeren) i lejeperioden overtager de fleste af de beføjelser,
som normalt udøves af skibets ejer. Befragteren vil således træffe afgørelse
om skibets drift, herunder dets anvendelse, bemanding og vedligeholdelse, dog
kan alene ejeren sælge eller pantsætte skibet. Et bareboatcerteparti indgås
ofte for længere perioder ad gangen.
Der er ved en bareboataftale fordele fremfor et egentligt køb/salg.
Således er det ved bareboatbefragtning i modsætning til salg muligt at
bibeholde skibets belåning i lejeperioden. Dette kan være med til at
nedbringe omkostningerne. Ligeledes bevarer et rederi, som bortbefragter
ledig tonnage fremfor at sælge, ejendomsretten over skibet. Dette kan
medvirke til at nedsætte risikoen for et tab i økonomisk ustabile perioder,
hvor det ikke altid er muligt fuldt ud at sikre sig en købers økonomi eller
at få en garanti for indtjeningsmulighederne. Nogle lande har allerede åbnet
mulighed for, at rederier i deres skibsregistre kan få registreret skibe på
grundlag af en bareboataftale, eller at et skib, der bareboatbefragtes af en
udenlandsk reder, midlertidigt kan føre det fremmede nationalitetsflag.
Hverken Lov om Dansk Internationalt Skibsregister eller Lov om
skibsregistrering giver i dag danske redere disse muligheder.
Den største del af Funder-udvalget var enig om, at det ville indebære
forretningsmæssige fordele og kunne have en positiv effekt på beskæftigelsen
af danske søfarende, hvis danske redere fik mulighed for at lade udenlandske
skibe, som de bareboatbefragter, føre dansk flag.
Det foreslås derfor, at danske redere skal have mulighed for at få skibe,
som de bareboatbefragter, og som de således reelt disponerer over, optaget i
et dansk skibsregister med ret til at føre dansk flag med de
rettigheder og pligter, der følger deraf. Dette vil fremme danske
erhvervsinteresser og være med til at forbedre konkurrenceevnen. Danske
redere får mulighed for at benytte samme overenskomst på de skibe, som der
disponeres over, uanset om disse skibe ejes eller lejes. Dette giver en
fleksibilitet, som kan være nødvendig. Samtidig kan det også være en fordel
for den ansatte, idet de befragtede skibe ved at føre dansk flag bliver
undergivet danske regler på det sociale, det arbejdsmiljømæssige og det
sikkerhedsmæssige område.
Danske redere kan ligeledes i forbindelse med bortbefragtning af ledig
dansk tonnage have behov for at tilbyde befragteren, at denne får mulighed
for at sætte skibet under fremmed flag med de rettigheder og pligter, som
følger heraf. Et sådant flagskifte kan være en betingelse for, at den
udenlandske reder får de markedsadgange, der kan være knyttet til bestemte
flag. Har en befragter ikke mulighed for et flagskifte, kan det ikke
udelukkes, at han foretrækker skibe fra lande, som kan tilbyde et sådant. Det
kan være til skade for danske rederes mulighed for at udnytte deres tonnage
optimalt og dermed få betydning for konkurrenceevnen. Det er ikke hensigten,
at tillade dansk-ejede skibe at føre nationalitetsflag fra lande, som har en
uacceptabel standard. Derfor vil man alene tillade flagskifte til lande, som
har ratificeret SOLAS (Konventionen om sikkerhed for menneskeliv til søs),
MARPOL (Konventionen om forebyggelse af forurening fra skibe), STCW
(Konventionen om minimumsuddannelse og om vagthold på skibe) og
Lastelinjekonventionen samt ILO-Konventionerne nr. 87 angående
foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig, nr. 98 om
retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger og nr. 147 om
minimumsnormer i handelsskibe.
Efter forslaget kan et dansk skib, som bareboatbefragtes til en udenlandsk
reder, kun få lov til at føre et andet nationalitetsflag end det danske, hvis
det fremmede flag er godkendt af erhvervsministeren. Det foreslås, at denne
godkendelse sker efter forudgående høring i Skibstilsynsrådet, hvor de danske
søfartsorganisationer, såvel på arbejdstager- som på arbejdsgiversiden, er
repræsenteret.
Under hensyntagen til de danske internationale forpligtelser er det
foreslået, at betragte andre EU- eller EØS-landes flag, som umiddelbart
godkendte.
Den største del af Funder-udvalget var også enig om, at en mulighed for
danske redere for at tilbyde befragtere af dansk tonnage at lade sådanne
skibe føre udenlandsk flag, ville indebære forretningsmæssige fordele. Man
udtrykte dog samtidig bekymring for misbrug af en sådan mulighed. Man har som
eksempler på misbrug nævnt, at en dansk reder bortchartrer til en udenlandsk
ejer, i hvis virksomhed den danske reder selv har en ikke ubetydelig
økonomisk interesse. Der er også nævnt muligheden for, at en dansk reder
tager et bortcharteret skib under fremmed flag tilbage i tidsbefragtning.
Udvalget har dog på den anden side peget på, at der kan tænkes situationer,
hvor en tilbagechartring kan være rimelig eller endda nødvendig.
Regeringen foreslår derfor, at danske skibe skal have mulighed for
midlertidigt at føre fremmed flag i forbindelse med
bareboatbefragtning til en udenlandsk reder. Forslaget indeholder udover
kravet om godkendelse af fremmede flag, hvortil der midlertidigt kan ske
flagskifte, to yderligere begrænsninger i mulighederne for
bareboatbefragtning med flagskifte til følge. Et dansk skib registret i DIS
kan kun bareboatbefragtes til et selskab eller lignende, hvori selskabets
ejer har kapitalinteresser af et vist omfang, hvis formålet med
bareboataftalen er at kunne opfylde en udenlandsk myndigheds krav om særligt
flag som betingelse for markedsadgang. Endvidere må den danske ejer af et
skib, som i forbindelse med en bareboataftale midlertidigt har skiftet flag,
kun tage skibet tilbage i tidsbefragtning af kommercielle grunde og efter
godkendelse af Skibsregistret. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §
11 c, stk. 4 og til § 11 d.
Erhvervsministeren vil, når der er forløbet 3 år fra lovens ikrafttræden,
give Folketinget en redegørelse for de til den tid foreliggende erfaringer
med bareboatchartring til udenlandsk flag med henblik på at konstatere, om
der for at undgå misbrug, er behov for en revision af ordningen.
Erhvervsøkonomiske, miljømæssige, statsfinansielle og administrative
konsekvenser
Det samlede forslag vil fremme danske rederiers konkurrenceevne og
forventes at have en gavnlig indflydelse på beskæftigelsen.
Ophævelsen af fartsområdebegrænsningen for fragtskibe i DIS vil fremme
danske skibes muligheder for at konkurrere på lige vilkår både indenfor dansk
cabotage og på det europæiske nærskibsmarked. Dette vil medvirke til, at
dansk skibsfart i højere grad kan gå ind og være med til, at styrke den mere
miljøvenlige søtransport i nærområdet. Forslaget har derfor positive
miljømæssige konsekvenser om end af begrænset omfang.
Forslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser. Der er
i dag kun 25 fragtskibe - fortrinsvis mindre coastere - registret i DAS,
bemandet med ca. 125 søfarende. Disse skibes overgang til registrering i DIS
vil medføre en nedgang i skatteprovenuet svarende til beskatningen ved normal
aflønning af de pågældende søfarende uden for DIS. Imidlertid må man være
opmærksom på, at det nuværende antal DAS-skibe næppe fremover ville kunne
opretholdes. Herved ville man udover personskatteprovenu også miste det
selskabsmæssige skatteprovenu samt arbejdspladser.
For så vidt angår forslaget om bareboat-registrering skønnes dette ikke at
have miljømæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser.
Forholdet til EU-retten
Forslaget om ophævelse af fartsområdebegrænsningen for fragtskibe i DIS
vil indebære, at princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for
søtransport i medlemsstaterne, i henhold til Rådets forordning nr. 3577/92,
kommer til at omfatte alle danske fragtskibe. Lovændringen er en opfølgning
på Kommissionens betragtning i dens seneste cabotagerapport, dok. nr.:
10064/95 MAR 46 ( KOM (95) 383). Der er her peget på, at hvis ikke
forordningen ændres, kan en ændring af den nationale lovgivning i Danmark
være en af de måder, hvorpå DIS-skibe kan få permanent adgang til andre
medlemslandes cabotagesejllads. Lovændringen vil blive sendt til
Kommissionen, og regeringen vil samtidig meddele, at Danmark nu anser alle
danske fragtskibe for berettigede til at udføre cabotage i EU.
Efter forslaget om bareboatregistrering vil der kunne omflages til andre
EU-flag uden særskilt godkendelse, hvis betingelserne for
bareboatregistrering i øvrigt er opfyldt.
Høring
Forslaget vil samtidig med fremsættelsen blive sendt til høring hos:
Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen af
1895, Rederiforeningen for mindre skibe, Skibsværftsforeningen, Metal Søfart,
Maskinmestrenes Forening, Dansk Navigatør Forening, SID-Sømændenes Forbund,
Radiotelegrafistforeningen af 1917, Dansk Sø-Restaurationsforening,
Restaurations- og Byggeriarbejderforbundet, Kommunernes Landsforening,
Amtsrådsforeningen, Indenrigsministeriet, Trafikministeriet,
Finansministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet og
Skatteministeriet.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Ad nr. 1.
Forslaget omfatter en ændring af Lov om Dansk Internationalt
Skibsregister, hvor de gældende fartsbegrænsninger i lovens § 4 ophæves for
så vidt angår fragtskibe. Derimod ændres der ikke ved de gældende
begrænsninger for passagerskibe.
Ad nr. 2.
Forslaget omfatter en ændring af Lov om Dansk Internationalt
Skibsregister, hvor der indsættes et helt nyt kapitel 4 A om
bareboatregistrering. Da det ikke er hensigten at ændre på lovens
anvendelsesområde, finder de nye regler alene anvendelse på de handelsskibe,
der i forvejen i medfør af lovens § 2 kan registreres. Der henvises i øvrigt
til de almindelige bemærkninger.
§ 11 a åbner mulighed for, at bareboatbefragtede handelsskibe, herunder
passagerskibe, der er registreret under fremmed flag, får mulighed for at
føre dansk flag i befragtningsperioden, såfremt skibet befragtes af en dansk
reder, jf. sølovens § 1, en EU- eller en EØS-reder, jf. sølovens § 2. Den
personkreds, der kan få et skib optaget i registret i befragtningsperioden,
er således sammenfaldende med den personkreds, der i dag kan få skib under
dansk flag. Optagelsen sker på anmodning fra befragteren. Bliver skibet
optaget under dansk flag og udstyret med et dansk nationalitetsbevis, skal
skibet - i lighed med andre skibe under dansk flag - opfylde de danske regler
om sikkerhed, arbejdsmiljø og sociale vilkår. Skibet skal også have danske
certifikater, således at det ved en eventuel kontrol af en udenlandsk
myndighed fremtræder som dansk.
Skibet kan registreres under dansk flag i lejeperioden, dog som
udgangspunkt højst 5 år. Dette kan dog forlænges, hvis befragteren ønsker det
med højst 1 år ad gangen, under forudsætning af, at skibet fortsat er
befragtet, samt at de øvrige betingelser for optagelsen fortsat er til stede.
Efter bestemmelsen er en forlængelse af lejeperioden således mulig.
Stk. 2 begrænser de retsvirkninger, der er knyttet til skibets
registrering, idet den tinglige beskyttelse af rettigheder, det være sig
ejerrettigheder, panterettigheder eller lignende, fortsat skal ske ved
anmeldelse i skibets hjemland. På dette område betragtes skibet fortsat som
et udenlandsk skib. Forslaget berører derfor ikke en pantekreditors mulighed
for at søge sig fyldestgjort. Ønsker befragteren sin ret tinglig beskyttet,
skal dette også ske efter de udenlandske regler. En registrering under dansk
flag på grundlag af et bareboatcerteparti, giver hverken ejerens eller
befragterens kreditorer ret til at få rettigheder over det bareboatchartrede
skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.
Stk. 3 fastsætter, at optagelse under dansk flag er betinget af det
udenlandske registers samtykke.
§ 11 b angiver, hvilke grunde, der kan medføre, at et bareboatbefragtet
handelsskib nu ikke længere kan føre dansk flag. Det gælder fx. hvis
befragtningsaftalen udløber, eller hvis skibet bliver solgt til en anden
ejer, hvis hjemlandets lovgivning ikke længere tillader, at skibet
midlertidigt fører dansk flag. Da skibet er optaget i Dansk Internationalt
Skibsregister på befragterens anmodning, kan skibet også slettes igen efter
ønske fra befragteren. Når et skib ikke længere fører dansk flag, skal
skibets danske papirer afleveres. Skibet vil herefter være omfattet af de
udenlandske regler med hensyn til sikkerhed mv., der følger af
registreringslandets lovgivning.
Stk. 2 fastslår, at skibet bliver udslettet af registret, når det
forliser, ophugges, forsvinder eller erklæres for uistandsætteligt.
Befragteren har pligt til senest 30 dage efter, at vedkommende er blevet
bekendt med en udslettelsesgrund at anmelde den til Skibsregistret, så man
har mulighed for at ajourføre registret og annullere skibets
nationalitetsbevis. Bestemmelsen er på linje med § 26, stk. 2 i lov om
skibsregistrering.
§ 11 c åbner mulighed for, at danske skibe, der er optaget i Dansk
Internationalt Skibsregister, midlertidigt kan føre et andet
nationalitetsflag end det danske. Dette svarer til den mulighed, der efter §
11 a åbnes for registrering af fremmede skibe, der bareboatbefragtes af
danske redere. Dette kan ske ved indgåelsen af en bareboataftale med en
udenlandsk reder. Når skibet i lejeperioden fører et fremmed flag, vil skibet
være omfattet af de udenlandske regler helt parallelt med, at skibe, som
optages i det danske register, skal følge de danske regler. Den tinglige
beskyttelse af rettigheder følger dog de danske regler. På dette punkt
betragtes skibet fortsat som et dansk skib uanset det midlertidigt fører
fremmed flag.
Stk. 2 fastsætter en tidsbegrænsning på det midlertidige flagskifte på op
til 5 år svarende til § 11 a, stk. 2. Denne kan dog forlænges med op til 1 år
ad gangen.
Stk. 3 præciserer, at det midlertidige flagskifte kun kan ske med de
anmeldte rettighedshaveres samtykke. Herved beskyttes panthavere og andre
kreditorer. Godtgøres det, at en ret over skibet er bortfaldet, kræves ikke
samtykke. Dette følger de principper, der i dag anvendes ved udslettelse af
skib fra dansk register.
Befragterens mulighed for en tinglig beskyttelse af lejeaftalen følger
lovens almindelige regler herom.
Stk. 4 har til formål at sikre, at bareboataftalen er udtryk for en reel
forretningsmæssig disposition mellem to af hinanden uafhængige parter. Derfor
stilles der krav om, at skibets ejer ikke må have en betydelig
kapitalinteresse i det selskab, som skibet bareboatbefragtes til. Har et
selskab en kapitalandel på 20 pct. eller derover og dermed en bestemmende
indflydelse på det fremmede selskab, bør der normalt ikke gives tilladelse
til et flagskifte. Tilladelse til flagskifte i sådanne situationer vil dog
kunne gives, såfremt formålet alene er, at skibet kan opfylde en fremmed
myndigheds krav om særligt flag.
Stk. 5 giver erhvervsministeren mulighed for at begrænse de
nationalitetsflag, som dansk-ejede skibe midlertidigt får lov til at føre.
Dette sker efter høring af Skibstilsynsrådet. Der henvises til de almindelige
bemærkninger. Det forudsættes, at der tages stilling til de enkelte lande,
når anmodning om ændring af nationalitetsflag sker.
§ 11 d præciserer, at ejeren af et skib, som midlertidigt er sat under
fremmed flag, har pligt til inden 30 dage at anmelde, når befragtningsaftalen
ophører. Hvis ejeren ikke anmelder lejeaftalens ophør vil han kunne straffes
med bøde, ligesom Skibsregistret vil kunne rette henvendelse til det fremmede
register med henblik på at skibet udslettes af dette. Forlænges aftalen ikke,
skal skibet påny føre dansk flag, med de rettigheder og pligter, som dette
medfører. Ejeren har naturligvis også mulighed for på ny at føre dansk flag,
såfremt den pågældende over for Skibsregistret skriftligt tilkendegiver, at
skibet ikke længere skal føre et fremmed nationalitetsflag. Dette sker
uafhængig af befragtningsaftalens bestemmelser. En eventuel uoverensstemmelse
mellem befragteren og ejeren herom, må løses ved et privatretligt søgsmål.
Stk.2 indfører en pligt for ejeren til at anmelde til Skibsregistret, hvis
den pågældende gennem en tidsbefragtningsaftale får mulighed for selv på ny
at disponere over skibet, mens det midlertidigt fører et fremmed flag. I
nogle tilfælde har ejeren ladet en anden reder - en disponerende reder -
overtage alle forretningsmæssige dispositioner over skibet. Det er en
situation, som er almindelig, hvor ejeren ikke selv driver rederivirksomhed.
Det vil så være den disponerende reder, der indgår bareboataftalen, og som på
ny ønsker at disponere over skibet gennem en tidsbefragtning. Indberetning om
befragtningsaftaler vil indgå i overvejelserne om, hvorvidt ordningen i
forslagets § 11 c om danske skibes muligheder for midlertidigt at føre et
andet flag har givet anledning til misbrug og derfor bør revideres.
Stk. 3 har i lighed med bestemmelsen i forslagets § 11 c, stk. 4 til
formål at sikre, at bareboatbefragtningsaftalen er udtryk for en reel
forretningsmæssig disposition. Skibet bør som hovedregel ikke kunne tages
tilbage i en tidsbefragtningsaftale af den reder, der har indgået
bareboatbefragtningsaftalen. Det skal imidlertid være tilladt med en
kortvarig tilbagechartring, hvor det udenlandske rederi først efter en vis
tid er i stand til at overtage operationen af skibet. Ligeledes skal en
tilbagechartring være tilladt, når der fra fremmede myndigheders side stilles
krav om anvendelse af et bestemt flag som betingelse for markedsadgang.
§ 11 e er en konsekvens af, at skibet ikke længere er undergivet de danske
regler. For så vidt angår rettighedsregistreringen betragtes skibet dog
fortsat som dansk, jf. § 11 c, stk. 1, 1. pkt.
§ 11 f bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om de
bevisligheder, der skal fremlægges i forbindelse med registreringen under
dansk flag. Der vil naturligvis blive stillet krav om forevisning af
bareboatcertepartiet med henblik på at sikre sig aftalens eksistens. Dette
vil også ske, hvis danskejede skibe midlertidigt skal have ret til at føre et
andet nationalitetsflag.
Ad nr. 3.
Den ændrede formulering af straffebestemmelsen i § 13, stk. 1, medfører,
at en befragter, som ikke opfylder sin pligt til fx. at anmelde, at det skib,
som den pågældende disponerer over, jf. forslagets § 11 b, stk. 2, er
forlist, vil kunne straffes med bøde. Undlader ejeren af et bareboatbefragtet
skib inden 7 dage, at anmelde sin tidsbefragtning af skibet til
Skibsregistret vil han kunne straffes med bøde. Det samme er tilfældet, hvis
en reder ikke rettidigt anmelder, at den befragtningsaftale, som har medført,
at et skib midlertidigt fører et andet nationalitetsflag, jf. forslagets § 11
d, nu er ophørt.
Til § 2
Parallelt med, hvad der er foreslået for Dansk Internationalt
Skibsregister, foreslås en ændring af Lov om skibsregistrering, hvor der
indsættes et nyt afsnit om bareboatregistrering. De skibe, der er omfattet,
er handelsskibe, som registreres efter § 1 i lov om Dansk Internationalt
Skibsregister. §§ 30 a, 30 b, 30 c, 30 d og 30 f svarer til det foreslåede
kapitel 4 A om bareboatregistrering i lov om Dansk Internationalt
Skibsregister. Der henvises derfor til de almindelige bemærkninger samt til
bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.
§ 30 e er en konsekvens af, at rettighedsregistrering for skibe, som er
optaget efter en bareboataftale ikke kan ske i det danske register samt af,
at de nye regler alene omfatter handelsskibe. Der henvises til bemærkningerne
til forslagets § 1, nr. 2, § 11 a, stk. 2 og § 11 c, stk. 1.
Overtrædelse af § 30 b, stk. 2, 2. pkt., § 30 d, stk. 1, eller § 30 d,
stk. 2. kan straffes med bøde efter lov om skibsregistrering § 57, stk. 1.
Til § 3
Det har været en forudsætning for Funder-udvalgets forslag, at de
overenskomstmæssige problemer, der vil opstå ved et mindre antal skibes
overgang fra DAS til DIS, løses ved aftale mellem de involverede
organisationer. Den nye bestemmelse sættes først i kraft efter
erhvervsministerens bestemmelse herom.
Bilag
I dette bilag er (med mindre skrift)
indsat den gældende formulering af de bestemmelser
der berøres af lovforslaget
§ 1
I lov nr. 408 af 1. juli 1988 om Dansk Internationalt Skibsregister, som
ændret ved lov nr. 224 af 6. april 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 4 affattes således:
»§ 4. Passagerskibe, der er registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, må ikke gå i fart mellem danske havne.
Stk. 2. Passagerskibe, som nævnt i stk. 1, må endvidere ikke gå i
fart, der overvejende finder sted mellem danske havne og øvrige havne inden
for et område, der i Nordsøen og Den Engelske Kanal begrænses af meridianen 3
grader vest og breddeparallellen 61 grader nord og i Østersøen af
breddeparallellen 58 grader nord.Fartsbegrænsningen gælder dog ikke fart til
og fra havanlæg.«
»§ 4. Passagerskibe, der er registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, må ikke gå i fart, der overvejende finder sted
mellem danske havne og øvrige havne inden for et område, der i Nordsøen og
Den Engelske Kanal begrænses af meridianen 3 grader vest og breddeparallellen
61I nord og i Østersøen af breddeparallellen 58 grader nord. For andre skibe
end passagerskibe afgrænses havområdet af meridianen 3 grader øst.
Begrænsningen i 1. og 2. pkt gælder dog ikke fart til og fra havanlæg.
Stk. 2. Skibe som nævnt i stk. 1, må endvidere ikke transportere
passagerer eller gods mellem danske havne.«
2. § 13, stk. 1, affattes således:
»§ 13. Den, der overtræder §§ 4, 9, 11 b, stk. 2, § 11 d,
stk. 1 eller § 11 d, stk. 2 straffes med bøde.«
§ 13. Den, der overtræder § 4 eller § 9, straffes med bøde.
Efter 2. behandling den 29. maj 1996
§ 1
I lov nr. 408 af 1. juli 1988 om Dansk Internationalt Skibsregister, som
ændret ved lov nr. 224 af 6. april 1994, foretages følgende ændringer:
1. § 4 affattes således:
»§ 4. Passagerskibe, der er registreret i Dansk
Internationalt Skibsregister, må ikke gå i fart mellem danske havne.
Stk. 2. Passagerskibe som nævnt i stk. 1 må endvidere ikke gå i
fart, der overvejende finder sted mellem danske havne og øvrige havne inden
for et område, der i Nordsøen og Den Engelske Kanal begrænses af meridianen
3I vest og breddeparallellen 61I nord og i Østersøen af breddeparallellen 58I
nord.Fartbegrænsningen gælder dog ikke fart til og fra havanlæg.«
2. Efter § 11 indsættes:
»Kapitel 4 A
Bareboatregistrering
§ 11 a. Et skib, der ikke efter sølovens § 1 anses som dansk, og
som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1 eller § 2 kan anses
for at være dansk, kan af befragteren anmeldes til optagelse i Dansk
Internationalt Skibsregister. Skibet kan optages for en periode på op til 5
år. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning fra befragteren forlænge
denne periode med op til 1 år ad gangen.
Stk. 2. Der kan ikke registreres panterettigheder eller andre
rettigheder i et skib, der optages efter stk. 1.
Stk. 3. Det er en betingelse for optagelse i Dansk Internationalt
Skibsregister, at der vedlægges en attest fra den udenlandske
registreringsmyndighed om, at skibet har ret til at føre et andet
nationalitetsflag i befragtningsperioden.
§ 11 b. Et skib udslettes af registret, når
1) befragtningsaftalen ophører,
2) betingelserne for registrering efter § 11 a ikke længere er til stede,
3) befragteren skriftligt begærer det eller
4) skibet ikke længere efter lovgivningen i skibets hjemland har ret til
midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end hjemlandets.
Stk. 2. Endvidere udslettes et skib af registret, når det
ophugges, forliser, forsvinder eller af udmeldte syns- og skønsmænd, af et
anerkendt klassifikationsselskab eller ved anden fremgangsmåde, der kan
sidestilles hermed, erklæres for uistandsætteligt. Når en sådan
udslettelsesgrund foreligger, har befragteren pligt til, senest 30 dage efter
at udslettelsesgrunden er blevet befragteren bekendt, skriftligt at anmelde
dette til Skibsregistret.
§ 11 c. Et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt
Skibsregister, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1
og § 2 ikke kan anses for at være dansk, udslettes ikke af Dansk
Internationalt Skibsregister, selv om skibet på grundlag af en
befragtningsaftale optages i et udenlandsk skibsregister. Skibet får i
befragtningsperioden ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag
end det danske med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Der kan
fortsat registreres panterettigheder og andre rettigheder i skibet i Dansk
Internationalt Skibsregister.
Stk. 2. Skibet kan få ret til at føre et andet nationalitetsflag i
op til 5 år fra anmeldelsen. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning
fra ejeren forlænge denne periode med op til 1 år ad gangen.
Stk. 3. Det er en betingelse for, at skibet midlertidigt får ret
til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at alle indehavere af
anmeldte rettigheder har givet skriftlig tilladelse til, at skibet skifter
flag, og at der tillige er vedlagt en attest fra den udenlandske
registreringsmyndighed om, at skibet kan optages i det udenlandske register.
Optages skibet i et register i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske
Union eller omfattet af EØS-aftalen, kan flagskiftet ikke ske uden særskilt
godkendelse, jf. stk. 5.
Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for, at skibet midlertidigt
får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at
bareboataftalen ikke er indgået med et fremmed selskab eller lignende, hvori
skibets ejer har en direkte eller indirekte kapitalinteresse på 20 pct. eller
derover og dermed har indflydelse på selskabets drift. Det gælder dog ikke,
hvis det over for Skibsregistret dokumenteres, at flagskifte er nødvendigt
for at opfylde et udenlandsk myndighedskrav om anvendelse af et bestemt flag
som betingelse for markedsadgang.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter høring af
Skibstilsynsrådet regler om, hvilke nationalitetsflag danske skibe, der
bareboatbefragtes til ikkedanske ejere, kan føre.
§ 11 d. Når befragtningsaftalen, jf. § 11 c, ophører, bortfalder
retten til at føre et andet nationalitetsflag. Ejeren skal inden 30 dage
efter befragtningsaftalens ophør anmelde dette til Skibsregistret.
Stk. 2. Endvidere har ejeren af et dansk skib, der midlertidigt
har fået ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. § 11 c, pligt til
inden 7 dage skriftligt at anmelde til Skibsregistret, såfremt den pågældende
indgår en tidsbefragtningsaftale, hvorefter ejeren på ny disponerer over
skibet i en periode.
Stk. 3. Skibsregistret kan med henblik på at undgå misbrug kræve
dokumentation for, at tidsbefragtningsaftalen har været nødvendig af
kommercielle grunde. Såfremt Skibsregistret ikke anser dokumentationen for
fyldestgørende, kan Skibsregistret nægte skibet adgang til fortsat at føre et
andet nationalitetsflag end det danske.
§ 11 e. §§ 3, 4, 7 og 10 finder ikke anvendelse på et skib, der
midlertidigt fører et andet nationalitetsflag end det danske.
§ 11 f. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
bevisligheder der skal forelægges ved bareboatregistrering af skibe.«
3. § 13, stk. 1, affattes således:
»Den, der overtræder § 4, § 9, § 11 b, stk. 2, § 11 d, stk. 1, eller
§ 11 d, stk. 2, straffes med bøde.«
§ 2
I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september
1993, som senest ændret ved lov nr. 1082 af 20. december 1995, foretages
følgende ændring:
1. Efter § 30 indsættes:
»Bareboatregistrering
§ 30 a. Et handelsskib, der ikke efter sølovens § 1 anses som
dansk, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1 eller § 2
kan anses for at være dansk, kan af befragteren anmeldes til optagelse i
Skibsregistret. Skibet kan optages for en periode på op til 5 år.
Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning fra befragteren forlænge denne
periode med op til 1 år ad gangen.
Stk. 2. Der kan ikke registreres panterettigheder eller andre
rettigheder i et skib, der optages efter stk. 1.
Stk. 3. Det er en betingelse for optagelse i Skibsregistret, at
der vedlægges en attest fra den udenlandske registreringsmyndighed om, at
skibet har ret til at føre et andet nationalitetsflag i befragtningsperioden.
§ 30 b. Et skib udslettes af registret, når
1) befragtningsaftalen ophører,
2) betingelserne for registrering efter § 30 a ikke længere er til stede,
3) befragteren skriftligt begærer det eller
4) skibet ikke længere efter lovgivningen i skibets hjemland har ret til
midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end hjemlandets.
Stk. 2. Endvidere udslettes et skib af registret, når det
ophugges, forliser, forsvinder eller af udmeldte syns- og skønsmænd, af et
anerkendt klassifikationsselskab eller ved anden fremgangsmåde, der kan
sidestilles hermed, erklæres for uistandsætteligt. Når en sådan
udslettelsesgrund foreligger, har befragteren pligt til skriftligt, senest 30
dage efter at udslettelsesgrunden er blevet befragteren bekendt, at anmelde
dette til Skibsregistret.
§ 30 c. Et dansk skib, der er registreret i Skibsregistret, og som
bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens §§ 1 og 2 ikke kan anses
for at være dansk, udslettes ikke af Skibsregistret, selv om skibet på
grundlag af en befragtningsaftale optages i et udenlandsk skibsregister.
Skibet får i befragtningsperioden ret til midlertidigt at føre et andet
nationalitetsflag end det danske med de rettigheder og pligter, der følger
heraf. Der kan fortsat registreres panterettigheder og andre rettigheder i
skibet i Skibsregistret.
Stk. 2. Skibet kan få ret til at føre et andet nationalitetsflag i
op til 5 år fra anmeldelsen. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning
fra ejeren forlænge denne periode med op til 1 år ad gangen.
Stk. 3. Det er en betingelse for, at skibet midlertidigt får ret
til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at alle indehavere af
anmeldte rettigheder har givet skriftlig tilladelse til, at skibet skifter
flag, og at der tillige er vedlagt en attest fra den udenlandske
registreringsmyndighed om, at skibet kan optages i det udenlandske register.
Optages skibet i et register i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske
Union eller omfattet af EØS-aftalen, kan flagskiftet ikke ske uden særskilt
godkendelse, jf. stk. 5.
Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for, at skibet midlertidigt
får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at
bareboataftalen ikke er indgået med et fremmed selskab eller lignende, hvori
skibets ejer har en direkte eller indirekte kapitalinteresse på 20 pct. eller
derover og dermed har indflydelse på selskabets drift. Det gælder dog ikke,
hvis det over for Skibsregistret dokumenteres, at flagskifte er nødvendigt
for at opfylde et udenlandsk myndighedskrav om anvendelse af et bestemt flag
som betingelse for markedsadgang.
Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter høring af
Skibstilsynsrådet regler om, hvilke nationalitetsflag danske skibe, der
bareboatbefragtes til ikkedanske ejere, kan føre.
§ 30 d. Når befragtningsaftalen, jf. § 30 c, ophører, bortfalder
retten til at føre et andet nationalitetsflag. Ejeren skal inden 30 dage
efter befragtningsaftalens ophør anmelde dette til Skibsregistret.
Stk. 2. Endvidere har ejeren af et dansk skib, der midlertidigt
har fået ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. § 30 c, pligt til
inden 7 dage skriftligt at anmelde det til Skibsregistret, såfremt den
pågældende indgår en tidsbefragtningsaftale, hvorefter ejeren på ny
disponerer over skibet i en periode.
Stk. 3. Skibsregistret kan med henblik på at undgå misbrug kræve
dokumentation for, at tidsbefragtningsaftalen har været nødvendig af
kommercielle grunde. Såfremt Skibsregistret ikke anser dokumentationen for
fyldestgørende, kan Skibsregistret nægte skibet adgang til fortsat at føre et
andet nationalitetsflag end det danske.
§ 30 e. §§ 3, 4 og 5, stk. 6, § 7, §§ 26-41 og §§ 43-50 og 52
finder ikke anvendelse på skibe, der midlertidigt fører dansk flag.
Stk. 2. Reglerne i § 5, stk. 4-6, og §§ 17-22 finder ikke
anvendelse på et dansk skib, der midlertidigt fører et andet
nationalitetsflag end det danske.
§ 30 f. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke
bevisligheder der skal forelægges ved bareboatregistrering af skibe.«
§ 3
Loven træder i kraft den 1. september 1996. Erhvervsministeren fastsætter
dog tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 1.
§ 4
Loven gælder ikke for skibe hjemmehørende på Færøerne og i Grønland, men
kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
særlige grønlandske forhold tilsiger.
Officielle noter
Ingen
Lignende dokumenter
- Bekendtgørelse af lov om Dansk Internationalt Skibsregister Retsinformation · 8. april 2020
- 1987 LSF 3 FORSLAG TIL LOV OM DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER Retsinformation · 13. oktober 1988
- Beskatning af søfolk efter DIS- og DAS-ordningen SKM-databasen · 18. december 2018
- 1987 LSF 110 FORSLAG TIL LOV OM DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER Retsinformation · 21. maj 1988
- Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister (Overenskomstdækning ved offshore-aktiviteter på skibe på dansk søterritorium og kontinentalsokkelområde) Retsinformation · 4. oktober 2018
- Forslag til Lov om ændring af lov om Dansk Internationalt Skibsregister og af forskellige skattelove Retsinformation · 28. april 2000