Spring til indhold

Retsinformation

1995 LSF 270 FORSLAG TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM DANSK INTERNATIONALT SKIBSREGISTER OG LOV OM SKIBSREGISTRERING (CABOTAGE OG BAREBOATREGISTRERING)

1995/1 LSF 270Lovforslag som fremsatFolketinget12. juni 1996

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

§ 1

I lov nr. 408 af 1. juli 1988 om Dansk Internationalt Skibsregister, som

ændret ved lov nr. 224 af 6. april 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 4 affattes således:

»§ 4. Skibe, der er registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister, må ikke transportere passagerer mellem danske havne.

Stk. 2. Passagerskibe, der er registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister, må ikke gå i fart, der overvejende finder sted mellem danske

havne og øvrige havne inden for et område, der i Nordsøen og Den Engelske

Kanal begrænses af meridianen 3I vest og breddeparallellen 61I nord og i

Østersøen af breddeparallellen 58I nord.Fartbegrænsningen gælder dog ikke

fart til og fra havanlæg.«

2. Efter § 11 indsættes:

»Kapitel 4 A

Bareboatregistrering

§ 11 a. Et skib, der ikke efter sølovens § 1 anses som dansk, og

som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1 eller § 2 kan anses

for at være dansk, kan af befragteren anmeldes til optagelse i Dansk

Internationalt Skibsregister. Skibet kan optages for en periode på op til 5

år. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning fra befragteren forlænge

denne periode med op til 1 år ad gangen.

Stk. 2. Der kan ikke registreres panterettigheder eller andre

rettigheder i et skib, der optages efter stk. 1.

Stk. 3. Det er en betingelse for optagelse i Dansk Internationalt

Skibsregister, at der vedlægges en attest fra den udenlandske

registreringsmyndighed om, at skibet har ret til at føre et andet

nationalitetsflag i befragtningsperioden.

§ 11 b. Et skib udslettes af registret, når

1) befragtningsaftalen ophører,

2) betingelserne for registrering efter § 11 a ikke længere er til stede,

Læs alt

3) befragteren skriftligt begærer det eller

4) skibet ikke længere efter lovgivningen i skibets hjemland har ret til

midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end hjemlandets.

Stk. 2. Endvidere udslettes et skib af registret, når det

ophugges, forliser, forsvinder eller af udmeldte syns- og skønsmænd, af et

anerkendt klassifikationsselskab eller ved anden fremgangsmåde, der kan

sidestilles hermed, erklæres for uistandsætteligt. Når en sådan

udslettelsesgrund foreligger, har befragteren pligt til, senest 30 dage efter

at udslettelsesgrunden er blevet befragteren bekendt, skriftligt at anmelde

dette til Skibsregistret.

§ 11 c. Et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1

og § 2 ikke kan anses for at være dansk, udslettes ikke af Dansk

Internationalt Skibsregister, selv om skibet på grundlag af en

befragtningsaftale optages i et udenlandsk skibsregister. Skibet får i

befragtningsperioden ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag

end det danske med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Der kan

fortsat registreres panterettigheder og andre rettigheder i skibet i Dansk

Internationalt Skibsregister.

Stk. 2. Skibet kan få ret til at føre et andet nationalitetsflag i

op til 5 år fra anmeldelsen. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning

fra ejeren forlænge denne periode med op til 1 år ad gangen.

Stk. 3. Det er en betingelse for, at skibet midlertidigt får ret

til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at alle indehavere af

anmeldte rettigheder har givet skriftlig tilladelse til, at skibet skifter

flag, og at der tillige er vedlagt en attest fra den udenlandske

registreringsmyndighed om, at skibet kan optages i det udenlandske register.

Optages skibet i et register i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske

Union eller omfattet af EØS-aftalen, kan flagskiftet ikke ske uden særskilt

godkendelse, jf. stk. 5.

Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for, at skibet midlertidigt

får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at

bareboataftalen ikke er indgået med et fremmed selskab eller lignende, hvori

skibets ejer har en direkte eller indirekte kapitalinteresse på 20 pct. eller

derover og dermed har indflydelse på selskabets drift. Det gælder dog ikke,

hvis det over for Skibsregistret dokumenteres, at flagskifte er nødvendigt

for at opfylde et udenlandsk myndighedskrav om anvendelse af et bestemt flag

som betingelse for markedsadgang.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter høring af

Skibstilsynsrådet regler om, hvilke nationalitetsflag danske skibe, der

bareboatbefragtes til ikkedanske ejere, kan føre.

§ 11 d. Når befragtningsaftalen, jf. § 11 c, ophører, bortfalder

retten til at føre et andet nationalitetsflag. Ejeren skal inden 30 dage

efter befragtningsaftalens ophør anmelde dette til Skibsregistret.

Stk. 2. Endvidere har ejeren af et dansk skib, der midlertidigt

har fået ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. § 11 c, pligt til

inden 7 dage skriftligt at anmelde til Skibsregistret, såfremt den pågældende

indgår en tidsbefragtningsaftale, hvorefter ejeren på ny disponerer over

skibet i en periode.

Stk. 3. Skibsregistret kan med henblik på at undgå misbrug kræve

dokumentation for, at tidsbefragtningsaftalen har været nødvendig af

kommercielle grunde. Såfremt Skibsregistret ikke anser dokumentationen for

fyldestgørende, kan Skibsregistret nægte skibet adgang til fortsat at føre et

andet nationalitetsflag end det danske.

§ 11 e. §§ 3, 4, 7 og 10 finder ikke anvendelse på et skib, der

midlertidigt fører et andet nationalitetsflag end det danske.

§ 11 f. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke

bevisligheder der skal forelægges ved bareboatregistrering af skibe.«

3. § 13, stk. 1, affattes således:

»Den, der overtræder § 4, § 9, § 11 b, stk. 2, § 11 d, stk. 1, eller

§ 11 d, stk. 2, straffes med bøde.«

§ 2

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10.

september 1993, som senest ændret ved lov nr. 1082 af 20. december 1995,

foretages følgende ændring:

1. Efter § 30 indsættes:

»Bareboatregistrering

§ 30 a. Et handelsskib, der ikke efter sølovens § 1 anses som

dansk, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1 eller § 2

kan anses for at være dansk, kan af befragteren anmeldes til optagelse i

Skibsregistret. Skibet kan optages for en periode på op til 5 år.

Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning fra befragteren forlænge denne

periode med op til 1 år ad gangen.

Stk. 2. Der kan ikke registreres panterettigheder eller andre

rettigheder i et skib, der optages efter stk. 1.

Stk. 3. Det er en betingelse for optagelse i Skibsregistret, at

der vedlægges en attest fra den udenlandske registreringsmyndighed om, at

skibet har ret til at føre et andet nationalitetsflag i befragtningsperioden.

§ 30 b. Et skib udslettes af registret, når

1) befragtningsaftalen ophører,

2) betingelserne for registrering efter § 30 a ikke længere er til stede,

3) befragteren skriftligt begærer det eller

4) skibet ikke længere efter lovgivningen i skibets hjemland har ret til

midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end hjemlandets.

Stk. 2. Endvidere udslettes et skib af registret, når det

ophugges, forliser, forsvinder eller af udmeldte syns- og skønsmænd, af et

anerkendt klassifikationsselskab eller ved anden fremgangsmåde, der kan

sidestilles hermed, erklæres for uistandsætteligt. Når en sådan

udslettelsesgrund foreligger, har befragteren pligt til skriftligt, senest 30

dage efter at udslettelsesgrunden er blevet befragteren bekendt, at anmelde

dette til Skibsregistret.

§ 30 c. Et dansk skib, der er registreret i Skibsregistret, og som

bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens §§ 1 og 2 ikke kan anses

for at være dansk, udslettes ikke af Skibsregistret, selv om skibet på

grundlag af en befragtningsaftale optages i et udenlandsk skibsregister.

Skibet får i befragtningsperioden ret til midlertidigt at føre et andet

nationalitetsflag end det danske med de rettigheder og pligter, der følger

heraf. Der kan fortsat registreres panterettigheder og andre rettigheder i

skibet i Skibsregistret.

Stk. 2. Skibet kan få ret til at føre et andet nationalitetsflag i

op til 5 år fra anmeldelsen. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning

fra ejeren forlænge denne periode med op til 1 år ad gangen.

Stk. 3. Det er en betingelse for, at skibet midlertidigt får ret

til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at alle indehavere af

anmeldte rettigheder har givet skriftlig tilladelse til, at skibet skifter

flag, og at der tillige er vedlagt en attest fra den udenlandske

registreringsmyndighed om, at skibet kan optages i det udenlandske register.

Optages skibet i et register i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske

Union eller omfattet af EØS-aftalen, kan flagskiftet ikke ske uden særskilt

godkendelse, jf. stk. 5.

Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for, at skibet midlertidigt

får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at

bareboataftalen ikke er indgået med et fremmed selskab eller lignende, hvori

skibets ejer har en direkte eller indirekte kapitalinteresse på 20 pct. eller

derover og dermed har indflydelse på selskabets drift. Det gælder dog ikke,

hvis det over for Skibsregistret dokumenteres, at flagskifte er nødvendigt

for at opfylde et udenlandsk myndighedskrav om anvendelse af et bestemt flag

som betingelse for markedsadgang.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter høring af

Skibstilsynsrådet regler om, hvilke nationalitetsflag danske skibe, der

bareboatbefragtes til ikkedanske ejere, kan føre.

§ 30 d. Når befragtningsaftalen, jf. § 30 c, ophører, bortfalder

retten til at føre et andet nationalitetsflag. Ejeren skal inden 30 dage

efter befragtningsaftalens ophør anmelde dette til Skibsregistret.

Stk. 2. Endvidere har ejeren af et dansk skib, der midlertidigt

har fået ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. § 30 c, pligt til

inden 7 dage skriftligt at anmelde det til Skibsregistret, såfremt den

pågældende indgår en tidsbefragtningsaftale, hvorefter ejeren på ny

disponerer over skibet i en periode.

Stk. 3. Skibsregistret kan med henblik på at undgå misbrug kræve

dokumentation for, at tidsbefragtningsaftalen har været nødvendig af

kommercielle grunde. Såfremt Skibsregistret ikke anser dokumentationen for

fyldestgørende, kan Skibsregistret nægte skibet adgang til fortsat at føre et

andet nationalitetsflag end det danske.

§ 30 e. §§ 3, 4 og 5, stk. 6, § 7, §§ 26-41 og §§ 43-50 og 52

finder ikke anvendelse på skibe, der midlertidigt fører dansk flag.

Stk. 2. Reglerne i § 5, stk. 4-6, og §§ 17-22 finder ikke

anvendelse på et dansk skib, der midlertidigt fører et andet

nationalitetsflag end det danske.

§ 30 f. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke

bevisligheder der skal forelægges ved bareboatregistrering af skibe.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. september 1996. Erhvervsministeren fastsætter

dog tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 1.

§ 4

Loven gælder ikke for skibe hjemmehørende på Færøerne og i Grønland, men

kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Oprindeligt fremsat forslag

§ 1

I lov nr. 408 af 1. juli 1988 om Dansk Internationalt Skibsregister, som

ændret ved lov nr. 224 af 6. april 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 4 affattes således:

»§ 4. Passagerskibe, der er registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister, må ikke gå i fart mellem danske havne.

Stk. 2. Passagerskibe, som nævnt i stk. 1, må endvidere ikke gå i

fart, der overvejende finder sted mellem danske havne og øvrige havne inden

for et område, der i Nordsøen og Den Engelske Kanal begrænses af meridianen 3

grader vest og breddeparallellen 61 grader nord og i Østersøen af

breddeparallellen 58 grader nord.Fartsbegrænsningen gælder dog ikke fart til

og fra havanlæg.«

2. Efter § 11 indsættes:

»Kapitel 4 A

Bareboatregistrering

§ 11 a. Et skib, der ikke efter sølovens § 1 anses som dansk, og

som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1 eller § 2 kan anses

for at være dansk, kan af befragteren anmeldes til optagelse i Dansk

Internationalt Skibsregister. Skibet kan optages for en periode på op til 5

år. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning fra befragteren forlænge

denne periode med op til 1 år ad gangen.

Stk. 2. Der kan ikke registreres panterettigheder eller andre

rettigheder i et skib, der optages efter stk. 1.

Stk. 3. Det er en betingelse for optagelse i Dansk Internationalt

Skibsregister, at der vedlægges en attest fra den udenlandske

registreringsmyndighed om, at skibet har ret til at føre et andet

nationalitetsflag i befragtningsperioden.

§ 11 b. Et skib udslettes af registret, når:

1) befragtningsaftalen ophører,

2) betingelserne for registrering efter § 11 a ikke længere er til stede,

3) befragteren skriftligt begærer det, eller

4) skibet ikke længere efter lovgivningen i skibets hjemland har ret til

midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end hjemlandets.

Stk. 2. Endvidere udslettes et skib af registret, når det

ophugges, forliser, forsvinder eller af udmeldte syns- og skønsmænd, af et

anerkendt klassifikationsselskab eller ved anden fremgangsmåde, der kan

sidestilles hermed, erklæres for uistandsætteligt. Når en sådan

udslettelsesgrund foreligger, har befragteren pligt til, senest 30 dage efter

udslettelsesgrunden er blevet befragteren bekendt, skriftligt at anmelde

dette til Skibsregistret.

§ 11 c. Et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1

og § 2 ikke kan anses for at være dansk, udslettes ikke af Dansk

Internationalt Skibsregister, selv om skibet på grundlag af en

befragtningsaftale optages i et udenlandsk skibsregister. Skibet får i

befragtningsperioden ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag

end det danske med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Der kan

fortsat registreres panterettigheder og andre rettigheder i skibet i Dansk

Internationalt Skibsregister.

Stk. 2. Skibet kan få ret til at føre et andet nationalitetsflag i

op til 5 år fra anmeldelsen. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning

fra ejeren forlænge denne periode med op til 1 år ad gangen.

Stk. 3. Det er en betingelse for, at skibet midlertidigt får ret

til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at alle indehavere af

anmeldte rettigheder har givet skriftlig tilladelse til, at skibet skifter

flag, og at der tillige er vedlagt en attest fra den udenlandske

registreringsmyndighed om, at skibet kan optages i det udenlandske register.

Optages skibet i et register i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske

Union eller omfattet af EØS-aftalen, kan flagskiftet ikke ske uden særskilt

godkendelse, jf. stk. 5.

Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for, at skibet midlertidigt

får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at

bareboataftalen ikke er indgået med et fremmed selskab eller lignende, hvori

skibets ejer har en direkte eller indirekte kapitalinteresse på 20 pct. eller

derover og dermed har indflydelse på selskabets drift. Det gælder dog ikke,

hvis det over for Skibsregistret dokumenteres, at flagskifte er nødvendigt

for at opfylde et udenlandsk myndighedskrav om anvendelse af et bestemt flag,

som betingelse for markedsadgang.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter høring af

Skibstilsynsrådet regler om, hvilke nationalitetsflag danske skibe, der

bareboatbefragtes til ikke-danske ejere, kan føre.

§ 11 d. Når befragtningsaftalen, jf. § 11 c, ophører, bortfalder

retten til at føre et andet nationalitetsflag. Ejeren skal inden 30 dage

efter befragtningsaftalens ophør anmelde dette til Skibsregistret.

Stk.2. Endvidere har ejeren af et dansk skib, der midlertidigt har

fået ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. § 11 c, pligt til inden

7 dage skriftligt at anmelde til Skibsregistret, såfremt den pågældende

indgår en tidsbefragtningsaftale, hvorefter ejeren på ny disponerer over

skibet i en periode.

Stk.3. Skibsregistret kan med henblik på at undgå misbrug kræve

dokumentation for, at tidsbefragtningsaftalen har været nødvendig af

kommercielle grunde. Såfremt Skibsregistret ikke anser dokumentationen for

fyldestgørende, kan Skibsregistret nægte skibet adgang til fortsat at føre et

andet nationalitetsflag end det danske.

§ 11 e. §§ 3, 4, 7 og 10 finder ikke anvendelse på et skib, der

midlertidigt fører et andet nationalitetsflag end det danske.

§ 11 f. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke

bevisligheder der skal forelægges ved bareboatregistrering af skibe.«

3. § 13, stk. 1, affattes således:

»§ 13. Den, der overtræder §§ 4, 9, 11 b, stk. 2, § 11 d,

stk. 1 eller § 11 d, stk. 2, straffes med bøde.«

§ 2

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september

1993, som senest ændret ved lov nr. 1082 af 20. december 1995 foretages

følgende ændring:

1. Efter § 30 indsættes:

Bareboatregistrering

»§ 30 a. Et handelsskib, der ikke efter sølovens § 1 anses

som dansk, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1 eller

§ 2 kan anses for at være dansk, kan af befragteren anmeldes til optagelse i

Skibsregistret. Skibet kan optages for en periode på op til 5 år.

Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning fra befragteren forlænge denne

periode med op til 1 år ad gangen.

Stk. 2. Der kan ikke registreres panterettigheder eller andre

rettigheder i et skib, der optages efter stk. 1.

Stk. 3. Det er en betingelse for optagelse i Skibsregistret, at

der vedlægges en attest fra den udenlandske registreringsmyndighed om, at

skibet har ret til at føre et andet nationalitetsflag i befragtningsperioden.

§ 30 b. Et skib udslettes af registret, når:

1) befragtningsaftalen ophører,

2) betingelserne for registrering efter § 30 a ikke længere er til stede,

3) befragteren skriftligt begærer det, eller

4) skibet ikke længere efter lovgivningen i skibets hjemland har ret til

midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end hjemlandets.

Stk. 2. Endvidere udslettes et skib af registret, når det

ophugges, forliser, forsvinder eller af udmeldte syns- og skønsmænd, af et

godkendt klassifikationsselskab eller ved anden fremgangsmåde, der kan

sidestilles hermed, erklæres for uistandsætteligt. Når en sådan

udslettelsesgrund foreligger, har befragteren pligt til skriftligt, senest 30

dage efter udslettelsesgrunden er blevet befragteren bekendt, at anmelde

dette til Skibsregistret.

§ 30 c. Et dansk skib, der er registreret i Skibsregistret, og som

bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1 og § 2 ikke kan anses

for at være dansk, udslettes ikke af Skibsregistret, selv om skibet på

grundlag af en befragtningsaftale optages i et udenlandsk skibsregister.

Skibet får i befragtningsperioden ret til midlertidigt at føre et andet

nationalitetsflag end det danske med de rettigheder og pligter, der følger

heraf. Der kan fortsat registreres panterettigheder og andre rettigheder i

skibet i Skibsregistret.

Stk. 2. Skibet kan få ret til at føre et andet nationalitetsflag i

op til 5 år fra anmeldelsen. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning

fra ejeren forlænge denne periode med op til 1 år ad gangen.

Stk. 3. Det er en betingelse for, at skibet midlertidigt får ret

til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at alle indehavere af

anmeldte rettigheder har givet skriftlig tilladelse til, at skibet skifter

flag, og at der tillige er vedlagt en attest fra den udenlandske

registreringsmyndighed om, at skibet kan optages i det udenlandske register.

Optages skibet i et register i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske

Union eller omfattet af EØS-aftalen, kan flagskiftet ikke ske uden særskilt

godkendelse, jf. stk. 5.

Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for, at skibet midlertidigt

får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at

bareboataftalen ikke er indgået med et selskab eller lignende, hvori skibets

ejer har en direkte eller indirekte kapitalinteresse på 20 pct. eller

derover, og dermed har indflydelse på selskabets drift. Det gælder dog ikke,

hvis det over for Skibsregistret dokumenteres, at flagskifte er nødvendigt

for at opfylde et udenlandsk myndighedskrav om anvendelse af et bestemt flag,

som betingelse for markedsadgang.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter høring af

Skibstilsynsrådet regler om, hvilke nationalitetsflag danske skibe, der

bareboatbefragtes til ikke-danske ejere, kan føre.

§ 30 d. Når befragtningsaftalen, jf. § 30 c, ophører, bortfalder

retten til at føre et andet nationalitetsflag. Ejeren skal inden 30 dage

efter befragtningsaftalens ophør anmelde dette til Skibsregistret.

Stk. 2. Endvidere har ejeren af et dansk skib, der midlertidigt

har fået ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. § 30 c, pligt til

inden 7 dage skriftligt at anmelde til Skibsregistret, såfremt den pågældende

indgår en tidsbefragtningsaftale, hvorefter ejeren på ny disponerer over

skibet i en periode.

Stk. 3. Skibsregistret kan med henblik på at undgå misbrug kræve

dokumentation for, at tidsbefragtningsaftalen har været nødvendig af

kommercielle grunde. Såfremt Skibsregistret ikke anser dokumentationen for

fyldestgørende, kan Skibsregistret nægte skibet adgang til fortsat at føre et

andet nationalitetsflag end det danske.

§ 30 e. §§ 3, 4 og 5, stk. 6, § 7, §§ 26-41, §§ 43-50 og § 52

finder ikke anvendelse på skibe, der midlertidigt fører dansk flag.

Stk. 2. Reglerne i § 5, stk. 4-6, og §§ 17-22 finder ikke

anvendelse på et dansk skib, der midlertidigt fører et andet

nationalitetsflag end det danske.

§ 30 f. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om hvilke

bevisligheder, der skal forelægges ved bareboatregistrering af skibe.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. september 1996. Erhvervsministeren fastsætter

dog tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 1.

§ 4

Loven gælder ikke for skibe hjemmehørende på Færøerne og i Grønland, men

kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Folketinget pålagde den 27. april 1995 regeringen at nedsætte et udvalg

bestående af medlemmer fra handelsflådens organisationer og med

Søfartsstyrelsens direktør som formand. Udvalget (Funder-udvalget) skulle

stille forslag til, hvordan Danmark fortsat kan bevare sin status som

betydende søfartsnation med danske søfolk om bord i skibene.

Funder-udvalget har herefter afgivet betænkning nr. 1312 af marts 1996 om

handelsflådens fremtid.

Betænkningen indeholder en række forslag, som udvalget vurderer, vil kunne

forbedre den danske handelsflådes styrkeposition generelt i konkurrencen med

udenlandske rederier og således kunne medvirke til at sikre og på sigt forøge

beskæftigelsen i den maritime sektor.

Under forspørgselsdebatten om betænkningen i Folketinget den 26. april

1996 fremkom der positive udtalelser blandt andet vedrørende forslagene om

ophævelse af fartbegrænsninger for fragtskibe i Dansk Internationalt

Skibsregister (DIS) og indførelse af et bareboatregister for handelsskibe.

Regeringen fremsætter derfor allerede nu forslag herom.

Udvalget har drøftet, om der kunne være behov for at ændre DIS-lovens §

10. Det har imidlertid været opfattelsen hos den største del af udvalget, at

der ikke nu skulle ske en justering af denne bestemmelse. Denne del af

udvalget har lagt til grund, at aftaleparterne efter en 2-årig periode

vurderer om de beskæftigelses- og aftalemæssige forudsætninger af de forslag,

der gennemføres, er opfyldt, og om de indgåede overenskomster lever op til et

internationalt acceptabelt niveau.

Cabotage-forslag.

Alle passager- og fragtskibe, som er registreret i DIS, er i dag udelukket

fra at udføre kystfart i Danmark. Sådan kystfart, hvor der fragtes gods eller

passagerer mellem to havne i et og samme land, kaldes cabotage. DIS-skibene

er også udelukket fra overvejende at sejle mellem danske havne og udenlandske

havne i nærfartsområdet. Ønsker et dansk rederi at sejle cabotage eller

overvejende i nærfartsområdet, skal det pågældende skib derfor være

registreret i Dansk Skibsregister (DAS). Det betyder, at de søfarende er

udelukket fra de skatteordninger, som gælder for ansatte på DIS-skibe. Dansk

cabotage er ikke forbeholdt danske skibe. Således kan udenlandske skibe

uanset flag og driftsvilkår frit sejle på danske havne. De danske

restriktioner omfatter alene DIS-skibe. Det betyder, at danske skibe er

udelukket fra at konkurrere på lige internationale vilkår i nærfartsområdet.

Dette må tillige ses i sammenhæng med, at der forventes en væsentlig stigning

i søtransporten i europæisk nærfart.

I en række lande findes cabotageregler, hvis sigte er at beskytte den

nationale skibsfart. Sådanne cabotagerestriktioner er diskriminerende og

dermed en hindring for udviklingen af en sund og kommerciel transportsektor.

Med Rådets forordning nr. 3577/92 af 7. december 1992 »om anvendelse

af princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for søtransport i

medlemsstaterne (cabotagesejlads)» blev der med virkning fra 1. januar

1993 indført en gradvis afskaffelse af restriktionerne. Fra den 31. december

1996 skal et skib dog opfylde alle forudsætninger for at sejle cabotage i sit

hjemland for at få lov til at udføre cabotage i andre EU-lande. Det har ikke

været muligt for regeringen at få ændret EU-forordningen på dette punkt. Da

DIS-skibe ikke må udføre cabotage i Danmark, vil de også være udelukket fra

cabotage i andre EU-lande. Den eneste mulighed for at give DIS-skibe adgang

til de europæiske cabotagemarkeder og modvirke udflagning er derfor at åbne

mulighed for, at de kan sejle i cabotage i Danmark.

Funder-udvalget har anbefalet, at lov om Dansk Internationalt

Skibsregister ændres, så fragtskibe registreret i DIS kan fragte gods helt

uden områdebegrænsninger. Man har peget på, at et frit fartsområde for

fragtskibe vil gøre det lettere for de danske operatører, der sejler

internationalt, at involvere sig på de nære markeder. Herved tilvejebringes

en vigtig fleksibilitet.

I overensstemmelse hermed foreslår regeringen, at fartsområdebegrænsningen

ophæves for fragtskibe. Derimod opretholdes de gældende begrænsninger for

passagerskibe.

Det har været en forudsætning for Funder-udvalgets forslag, at de

overenskomstmæssige problemer, der vil opstå ved et mindre antal skibes

overgang fra DAS til DIS, løses ved aftale mellem de involverede

organisationer. Bestemmelsen om ophævelse af fartsbegræsninger for fragtskibe

sættes først i kraft efter erhvervsministerens bestemmelse herom.

Bareboatregister-forslag.

Det er i dag almindeligt, at danske rederier ikke kun disponerer over

skibe, som de ejer, men at de også disponerer over skibe, som befragtes på

langtidslejekontrakter. Befragtning er i moderne rederidrift et væsentligt

supplement til køb/salg af skibe.

Aftale om leje af skibe indgås ofte ved bareboatcertepartier, hvor

befragteren (lejeren) i lejeperioden overtager de fleste af de beføjelser,

som normalt udøves af skibets ejer. Befragteren vil således træffe afgørelse

om skibets drift, herunder dets anvendelse, bemanding og vedligeholdelse, dog

kan alene ejeren sælge eller pantsætte skibet. Et bareboatcerteparti indgås

ofte for længere perioder ad gangen.

Der er ved en bareboataftale fordele fremfor et egentligt køb/salg.

Således er det ved bareboatbefragtning i modsætning til salg muligt at

bibeholde skibets belåning i lejeperioden. Dette kan være med til at

nedbringe omkostningerne. Ligeledes bevarer et rederi, som bortbefragter

ledig tonnage fremfor at sælge, ejendomsretten over skibet. Dette kan

medvirke til at nedsætte risikoen for et tab i økonomisk ustabile perioder,

hvor det ikke altid er muligt fuldt ud at sikre sig en købers økonomi eller

at få en garanti for indtjeningsmulighederne. Nogle lande har allerede åbnet

mulighed for, at rederier i deres skibsregistre kan få registreret skibe på

grundlag af en bareboataftale, eller at et skib, der bareboatbefragtes af en

udenlandsk reder, midlertidigt kan føre det fremmede nationalitetsflag.

Hverken Lov om Dansk Internationalt Skibsregister eller Lov om

skibsregistrering giver i dag danske redere disse muligheder.

Den største del af Funder-udvalget var enig om, at det ville indebære

forretningsmæssige fordele og kunne have en positiv effekt på beskæftigelsen

af danske søfarende, hvis danske redere fik mulighed for at lade udenlandske

skibe, som de bareboatbefragter, føre dansk flag.

Det foreslås derfor, at danske redere skal have mulighed for at få skibe,

som de bareboatbefragter, og som de således reelt disponerer over, optaget i

et dansk skibsregister med ret til at føre dansk flag med de

rettigheder og pligter, der følger deraf. Dette vil fremme danske

erhvervsinteresser og være med til at forbedre konkurrenceevnen. Danske

redere får mulighed for at benytte samme overenskomst på de skibe, som der

disponeres over, uanset om disse skibe ejes eller lejes. Dette giver en

fleksibilitet, som kan være nødvendig. Samtidig kan det også være en fordel

for den ansatte, idet de befragtede skibe ved at føre dansk flag bliver

undergivet danske regler på det sociale, det arbejdsmiljømæssige og det

sikkerhedsmæssige område.

Danske redere kan ligeledes i forbindelse med bortbefragtning af ledig

dansk tonnage have behov for at tilbyde befragteren, at denne får mulighed

for at sætte skibet under fremmed flag med de rettigheder og pligter, som

følger heraf. Et sådant flagskifte kan være en betingelse for, at den

udenlandske reder får de markedsadgange, der kan være knyttet til bestemte

flag. Har en befragter ikke mulighed for et flagskifte, kan det ikke

udelukkes, at han foretrækker skibe fra lande, som kan tilbyde et sådant. Det

kan være til skade for danske rederes mulighed for at udnytte deres tonnage

optimalt og dermed få betydning for konkurrenceevnen. Det er ikke hensigten,

at tillade dansk-ejede skibe at føre nationalitetsflag fra lande, som har en

uacceptabel standard. Derfor vil man alene tillade flagskifte til lande, som

har ratificeret SOLAS (Konventionen om sikkerhed for menneskeliv til søs),

MARPOL (Konventionen om forebyggelse af forurening fra skibe), STCW

(Konventionen om minimumsuddannelse og om vagthold på skibe) og

Lastelinjekonventionen samt ILO-Konventionerne nr. 87 angående

foreningsfrihed og beskyttelse af retten til at organisere sig, nr. 98 om

retten til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger og nr. 147 om

minimumsnormer i handelsskibe.

Efter forslaget kan et dansk skib, som bareboatbefragtes til en udenlandsk

reder, kun få lov til at føre et andet nationalitetsflag end det danske, hvis

det fremmede flag er godkendt af erhvervsministeren. Det foreslås, at denne

godkendelse sker efter forudgående høring i Skibstilsynsrådet, hvor de danske

søfartsorganisationer, såvel på arbejdstager- som på arbejdsgiversiden, er

repræsenteret.

Under hensyntagen til de danske internationale forpligtelser er det

foreslået, at betragte andre EU- eller EØS-landes flag, som umiddelbart

godkendte.

Den største del af Funder-udvalget var også enig om, at en mulighed for

danske redere for at tilbyde befragtere af dansk tonnage at lade sådanne

skibe føre udenlandsk flag, ville indebære forretningsmæssige fordele. Man

udtrykte dog samtidig bekymring for misbrug af en sådan mulighed. Man har som

eksempler på misbrug nævnt, at en dansk reder bortchartrer til en udenlandsk

ejer, i hvis virksomhed den danske reder selv har en ikke ubetydelig

økonomisk interesse. Der er også nævnt muligheden for, at en dansk reder

tager et bortcharteret skib under fremmed flag tilbage i tidsbefragtning.

Udvalget har dog på den anden side peget på, at der kan tænkes situationer,

hvor en tilbagechartring kan være rimelig eller endda nødvendig.

Regeringen foreslår derfor, at danske skibe skal have mulighed for

midlertidigt at føre fremmed flag i forbindelse med

bareboatbefragtning til en udenlandsk reder. Forslaget indeholder udover

kravet om godkendelse af fremmede flag, hvortil der midlertidigt kan ske

flagskifte, to yderligere begrænsninger i mulighederne for

bareboatbefragtning med flagskifte til følge. Et dansk skib registret i DIS

kan kun bareboatbefragtes til et selskab eller lignende, hvori selskabets

ejer har kapitalinteresser af et vist omfang, hvis formålet med

bareboataftalen er at kunne opfylde en udenlandsk myndigheds krav om særligt

flag som betingelse for markedsadgang. Endvidere må den danske ejer af et

skib, som i forbindelse med en bareboataftale midlertidigt har skiftet flag,

kun tage skibet tilbage i tidsbefragtning af kommercielle grunde og efter

godkendelse af Skibsregistret. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til §

11 c, stk. 4 og til § 11 d.

Erhvervsministeren vil, når der er forløbet 3 år fra lovens ikrafttræden,

give Folketinget en redegørelse for de til den tid foreliggende erfaringer

med bareboatchartring til udenlandsk flag med henblik på at konstatere, om

der for at undgå misbrug, er behov for en revision af ordningen.

Erhvervsøkonomiske, miljømæssige, statsfinansielle og administrative

konsekvenser

Det samlede forslag vil fremme danske rederiers konkurrenceevne og

forventes at have en gavnlig indflydelse på beskæftigelsen.

Ophævelsen af fartsområdebegrænsningen for fragtskibe i DIS vil fremme

danske skibes muligheder for at konkurrere på lige vilkår både indenfor dansk

cabotage og på det europæiske nærskibsmarked. Dette vil medvirke til, at

dansk skibsfart i højere grad kan gå ind og være med til, at styrke den mere

miljøvenlige søtransport i nærområdet. Forslaget har derfor positive

miljømæssige konsekvenser om end af begrænset omfang.

Forslaget skønnes at have begrænsede statsfinansielle konsekvenser. Der er

i dag kun 25 fragtskibe - fortrinsvis mindre coastere - registret i DAS,

bemandet med ca. 125 søfarende. Disse skibes overgang til registrering i DIS

vil medføre en nedgang i skatteprovenuet svarende til beskatningen ved normal

aflønning af de pågældende søfarende uden for DIS. Imidlertid må man være

opmærksom på, at det nuværende antal DAS-skibe næppe fremover ville kunne

opretholdes. Herved ville man udover personskatteprovenu også miste det

selskabsmæssige skatteprovenu samt arbejdspladser.

For så vidt angår forslaget om bareboat-registrering skønnes dette ikke at

have miljømæssige, statsfinansielle eller administrative konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Forslaget om ophævelse af fartsområdebegrænsningen for fragtskibe i DIS

vil indebære, at princippet om fri udveksling af tjenesteydelser inden for

søtransport i medlemsstaterne, i henhold til Rådets forordning nr. 3577/92,

kommer til at omfatte alle danske fragtskibe. Lovændringen er en opfølgning

på Kommissionens betragtning i dens seneste cabotagerapport, dok. nr.:

10064/95 MAR 46 ( KOM (95) 383). Der er her peget på, at hvis ikke

forordningen ændres, kan en ændring af den nationale lovgivning i Danmark

være en af de måder, hvorpå DIS-skibe kan få permanent adgang til andre

medlemslandes cabotagesejllads. Lovændringen vil blive sendt til

Kommissionen, og regeringen vil samtidig meddele, at Danmark nu anser alle

danske fragtskibe for berettigede til at udføre cabotage i EU.

Efter forslaget om bareboatregistrering vil der kunne omflages til andre

EU-flag uden særskilt godkendelse, hvis betingelserne for

bareboatregistrering i øvrigt er opfyldt.

Høring

Forslaget vil samtidig med fremsættelsen blive sendt til høring hos:

Danmarks Rederiforening, Bilfærgernes Rederiforening, Rederiforeningen af

1895, Rederiforeningen for mindre skibe, Skibsværftsforeningen, Metal Søfart,

Maskinmestrenes Forening, Dansk Navigatør Forening, SID-Sømændenes Forbund,

Radiotelegrafistforeningen af 1917, Dansk Sø-Restaurationsforening,

Restaurations- og Byggeriarbejderforbundet, Kommunernes Landsforening,

Amtsrådsforeningen, Indenrigsministeriet, Trafikministeriet,

Finansministeriet, Justitsministeriet, Forsvarsministeriet og

Skatteministeriet.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Ad nr. 1.

Forslaget omfatter en ændring af Lov om Dansk Internationalt

Skibsregister, hvor de gældende fartsbegrænsninger i lovens § 4 ophæves for

så vidt angår fragtskibe. Derimod ændres der ikke ved de gældende

begrænsninger for passagerskibe.

Ad nr. 2.

Forslaget omfatter en ændring af Lov om Dansk Internationalt

Skibsregister, hvor der indsættes et helt nyt kapitel 4 A om

bareboatregistrering. Da det ikke er hensigten at ændre på lovens

anvendelsesområde, finder de nye regler alene anvendelse på de handelsskibe,

der i forvejen i medfør af lovens § 2 kan registreres. Der henvises i øvrigt

til de almindelige bemærkninger.

§ 11 a åbner mulighed for, at bareboatbefragtede handelsskibe, herunder

passagerskibe, der er registreret under fremmed flag, får mulighed for at

føre dansk flag i befragtningsperioden, såfremt skibet befragtes af en dansk

reder, jf. sølovens § 1, en EU- eller en EØS-reder, jf. sølovens § 2. Den

personkreds, der kan få et skib optaget i registret i befragtningsperioden,

er således sammenfaldende med den personkreds, der i dag kan få skib under

dansk flag. Optagelsen sker på anmodning fra befragteren. Bliver skibet

optaget under dansk flag og udstyret med et dansk nationalitetsbevis, skal

skibet - i lighed med andre skibe under dansk flag - opfylde de danske regler

om sikkerhed, arbejdsmiljø og sociale vilkår. Skibet skal også have danske

certifikater, således at det ved en eventuel kontrol af en udenlandsk

myndighed fremtræder som dansk.

Skibet kan registreres under dansk flag i lejeperioden, dog som

udgangspunkt højst 5 år. Dette kan dog forlænges, hvis befragteren ønsker det

med højst 1 år ad gangen, under forudsætning af, at skibet fortsat er

befragtet, samt at de øvrige betingelser for optagelsen fortsat er til stede.

Efter bestemmelsen er en forlængelse af lejeperioden således mulig.

Stk. 2 begrænser de retsvirkninger, der er knyttet til skibets

registrering, idet den tinglige beskyttelse af rettigheder, det være sig

ejerrettigheder, panterettigheder eller lignende, fortsat skal ske ved

anmeldelse i skibets hjemland. På dette område betragtes skibet fortsat som

et udenlandsk skib. Forslaget berører derfor ikke en pantekreditors mulighed

for at søge sig fyldestgjort. Ønsker befragteren sin ret tinglig beskyttet,

skal dette også ske efter de udenlandske regler. En registrering under dansk

flag på grundlag af et bareboatcerteparti, giver hverken ejerens eller

befragterens kreditorer ret til at få rettigheder over det bareboatchartrede

skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister.

Stk. 3 fastsætter, at optagelse under dansk flag er betinget af det

udenlandske registers samtykke.

§ 11 b angiver, hvilke grunde, der kan medføre, at et bareboatbefragtet

handelsskib nu ikke længere kan føre dansk flag. Det gælder fx. hvis

befragtningsaftalen udløber, eller hvis skibet bliver solgt til en anden

ejer, hvis hjemlandets lovgivning ikke længere tillader, at skibet

midlertidigt fører dansk flag. Da skibet er optaget i Dansk Internationalt

Skibsregister på befragterens anmodning, kan skibet også slettes igen efter

ønske fra befragteren. Når et skib ikke længere fører dansk flag, skal

skibets danske papirer afleveres. Skibet vil herefter være omfattet af de

udenlandske regler med hensyn til sikkerhed mv., der følger af

registreringslandets lovgivning.

Stk. 2 fastslår, at skibet bliver udslettet af registret, når det

forliser, ophugges, forsvinder eller erklæres for uistandsætteligt.

Befragteren har pligt til senest 30 dage efter, at vedkommende er blevet

bekendt med en udslettelsesgrund at anmelde den til Skibsregistret, så man

har mulighed for at ajourføre registret og annullere skibets

nationalitetsbevis. Bestemmelsen er på linje med § 26, stk. 2 i lov om

skibsregistrering.

§ 11 c åbner mulighed for, at danske skibe, der er optaget i Dansk

Internationalt Skibsregister, midlertidigt kan føre et andet

nationalitetsflag end det danske. Dette svarer til den mulighed, der efter §

11 a åbnes for registrering af fremmede skibe, der bareboatbefragtes af

danske redere. Dette kan ske ved indgåelsen af en bareboataftale med en

udenlandsk reder. Når skibet i lejeperioden fører et fremmed flag, vil skibet

være omfattet af de udenlandske regler helt parallelt med, at skibe, som

optages i det danske register, skal følge de danske regler. Den tinglige

beskyttelse af rettigheder følger dog de danske regler. På dette punkt

betragtes skibet fortsat som et dansk skib uanset det midlertidigt fører

fremmed flag.

Stk. 2 fastsætter en tidsbegrænsning på det midlertidige flagskifte på op

til 5 år svarende til § 11 a, stk. 2. Denne kan dog forlænges med op til 1 år

ad gangen.

Stk. 3 præciserer, at det midlertidige flagskifte kun kan ske med de

anmeldte rettighedshaveres samtykke. Herved beskyttes panthavere og andre

kreditorer. Godtgøres det, at en ret over skibet er bortfaldet, kræves ikke

samtykke. Dette følger de principper, der i dag anvendes ved udslettelse af

skib fra dansk register.

Befragterens mulighed for en tinglig beskyttelse af lejeaftalen følger

lovens almindelige regler herom.

Stk. 4 har til formål at sikre, at bareboataftalen er udtryk for en reel

forretningsmæssig disposition mellem to af hinanden uafhængige parter. Derfor

stilles der krav om, at skibets ejer ikke må have en betydelig

kapitalinteresse i det selskab, som skibet bareboatbefragtes til. Har et

selskab en kapitalandel på 20 pct. eller derover og dermed en bestemmende

indflydelse på det fremmede selskab, bør der normalt ikke gives tilladelse

til et flagskifte. Tilladelse til flagskifte i sådanne situationer vil dog

kunne gives, såfremt formålet alene er, at skibet kan opfylde en fremmed

myndigheds krav om særligt flag.

Stk. 5 giver erhvervsministeren mulighed for at begrænse de

nationalitetsflag, som dansk-ejede skibe midlertidigt får lov til at føre.

Dette sker efter høring af Skibstilsynsrådet. Der henvises til de almindelige

bemærkninger. Det forudsættes, at der tages stilling til de enkelte lande,

når anmodning om ændring af nationalitetsflag sker.

§ 11 d præciserer, at ejeren af et skib, som midlertidigt er sat under

fremmed flag, har pligt til inden 30 dage at anmelde, når befragtningsaftalen

ophører. Hvis ejeren ikke anmelder lejeaftalens ophør vil han kunne straffes

med bøde, ligesom Skibsregistret vil kunne rette henvendelse til det fremmede

register med henblik på at skibet udslettes af dette. Forlænges aftalen ikke,

skal skibet påny føre dansk flag, med de rettigheder og pligter, som dette

medfører. Ejeren har naturligvis også mulighed for på ny at føre dansk flag,

såfremt den pågældende over for Skibsregistret skriftligt tilkendegiver, at

skibet ikke længere skal føre et fremmed nationalitetsflag. Dette sker

uafhængig af befragtningsaftalens bestemmelser. En eventuel uoverensstemmelse

mellem befragteren og ejeren herom, må løses ved et privatretligt søgsmål.

Stk.2 indfører en pligt for ejeren til at anmelde til Skibsregistret, hvis

den pågældende gennem en tidsbefragtningsaftale får mulighed for selv på ny

at disponere over skibet, mens det midlertidigt fører et fremmed flag. I

nogle tilfælde har ejeren ladet en anden reder - en disponerende reder -

overtage alle forretningsmæssige dispositioner over skibet. Det er en

situation, som er almindelig, hvor ejeren ikke selv driver rederivirksomhed.

Det vil så være den disponerende reder, der indgår bareboataftalen, og som på

ny ønsker at disponere over skibet gennem en tidsbefragtning. Indberetning om

befragtningsaftaler vil indgå i overvejelserne om, hvorvidt ordningen i

forslagets § 11 c om danske skibes muligheder for midlertidigt at føre et

andet flag har givet anledning til misbrug og derfor bør revideres.

Stk. 3 har i lighed med bestemmelsen i forslagets § 11 c, stk. 4 til

formål at sikre, at bareboatbefragtningsaftalen er udtryk for en reel

forretningsmæssig disposition. Skibet bør som hovedregel ikke kunne tages

tilbage i en tidsbefragtningsaftale af den reder, der har indgået

bareboatbefragtningsaftalen. Det skal imidlertid være tilladt med en

kortvarig tilbagechartring, hvor det udenlandske rederi først efter en vis

tid er i stand til at overtage operationen af skibet. Ligeledes skal en

tilbagechartring være tilladt, når der fra fremmede myndigheders side stilles

krav om anvendelse af et bestemt flag som betingelse for markedsadgang.

§ 11 e er en konsekvens af, at skibet ikke længere er undergivet de danske

regler. For så vidt angår rettighedsregistreringen betragtes skibet dog

fortsat som dansk, jf. § 11 c, stk. 1, 1. pkt.

§ 11 f bemyndiger erhvervsministeren til at fastsætte nærmere regler om de

bevisligheder, der skal fremlægges i forbindelse med registreringen under

dansk flag. Der vil naturligvis blive stillet krav om forevisning af

bareboatcertepartiet med henblik på at sikre sig aftalens eksistens. Dette

vil også ske, hvis danskejede skibe midlertidigt skal have ret til at føre et

andet nationalitetsflag.

Ad nr. 3.

Den ændrede formulering af straffebestemmelsen i § 13, stk. 1, medfører,

at en befragter, som ikke opfylder sin pligt til fx. at anmelde, at det skib,

som den pågældende disponerer over, jf. forslagets § 11 b, stk. 2, er

forlist, vil kunne straffes med bøde. Undlader ejeren af et bareboatbefragtet

skib inden 7 dage, at anmelde sin tidsbefragtning af skibet til

Skibsregistret vil han kunne straffes med bøde. Det samme er tilfældet, hvis

en reder ikke rettidigt anmelder, at den befragtningsaftale, som har medført,

at et skib midlertidigt fører et andet nationalitetsflag, jf. forslagets § 11

d, nu er ophørt.

Til § 2

Parallelt med, hvad der er foreslået for Dansk Internationalt

Skibsregister, foreslås en ændring af Lov om skibsregistrering, hvor der

indsættes et nyt afsnit om bareboatregistrering. De skibe, der er omfattet,

er handelsskibe, som registreres efter § 1 i lov om Dansk Internationalt

Skibsregister. §§ 30 a, 30 b, 30 c, 30 d og 30 f svarer til det foreslåede

kapitel 4 A om bareboatregistrering i lov om Dansk Internationalt

Skibsregister. Der henvises derfor til de almindelige bemærkninger samt til

bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 2.

§ 30 e er en konsekvens af, at rettighedsregistrering for skibe, som er

optaget efter en bareboataftale ikke kan ske i det danske register samt af,

at de nye regler alene omfatter handelsskibe. Der henvises til bemærkningerne

til forslagets § 1, nr. 2, § 11 a, stk. 2 og § 11 c, stk. 1.

Overtrædelse af § 30 b, stk. 2, 2. pkt., § 30 d, stk. 1, eller § 30 d,

stk. 2. kan straffes med bøde efter lov om skibsregistrering § 57, stk. 1.

Til § 3

Det har været en forudsætning for Funder-udvalgets forslag, at de

overenskomstmæssige problemer, der vil opstå ved et mindre antal skibes

overgang fra DAS til DIS, løses ved aftale mellem de involverede

organisationer. Den nye bestemmelse sættes først i kraft efter

erhvervsministerens bestemmelse herom.

Bilag

I dette bilag er (med mindre skrift)

indsat den gældende formulering af de bestemmelser

der berøres af lovforslaget

§ 1

I lov nr. 408 af 1. juli 1988 om Dansk Internationalt Skibsregister, som

ændret ved lov nr. 224 af 6. april 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 4 affattes således:

»§ 4. Passagerskibe, der er registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister, må ikke gå i fart mellem danske havne.

Stk. 2. Passagerskibe, som nævnt i stk. 1, må endvidere ikke gå i

fart, der overvejende finder sted mellem danske havne og øvrige havne inden

for et område, der i Nordsøen og Den Engelske Kanal begrænses af meridianen 3

grader vest og breddeparallellen 61 grader nord og i Østersøen af

breddeparallellen 58 grader nord.Fartsbegrænsningen gælder dog ikke fart til

og fra havanlæg.«

»§ 4. Passagerskibe, der er registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister, må ikke gå i fart, der overvejende finder sted

mellem danske havne og øvrige havne inden for et område, der i Nordsøen og

Den Engelske Kanal begrænses af meridianen 3 grader vest og breddeparallellen

61I nord og i Østersøen af breddeparallellen 58 grader nord. For andre skibe

end passagerskibe afgrænses havområdet af meridianen 3 grader øst.

Begrænsningen i 1. og 2. pkt gælder dog ikke fart til og fra havanlæg.

Stk. 2. Skibe som nævnt i stk. 1, må endvidere ikke transportere

passagerer eller gods mellem danske havne.«

2. § 13, stk. 1, affattes således:

»§ 13. Den, der overtræder §§ 4, 9, 11 b, stk. 2, § 11 d,

stk. 1 eller § 11 d, stk. 2 straffes med bøde.«

§ 13. Den, der overtræder § 4 eller § 9, straffes med bøde.

Efter 2. behandling den 29. maj 1996

§ 1

I lov nr. 408 af 1. juli 1988 om Dansk Internationalt Skibsregister, som

ændret ved lov nr. 224 af 6. april 1994, foretages følgende ændringer:

1. § 4 affattes således:

»§ 4. Passagerskibe, der er registreret i Dansk

Internationalt Skibsregister, må ikke gå i fart mellem danske havne.

Stk. 2. Passagerskibe som nævnt i stk. 1 må endvidere ikke gå i

fart, der overvejende finder sted mellem danske havne og øvrige havne inden

for et område, der i Nordsøen og Den Engelske Kanal begrænses af meridianen

3I vest og breddeparallellen 61I nord og i Østersøen af breddeparallellen 58I

nord.Fartbegrænsningen gælder dog ikke fart til og fra havanlæg.«

2. Efter § 11 indsættes:

»Kapitel 4 A

Bareboatregistrering

§ 11 a. Et skib, der ikke efter sølovens § 1 anses som dansk, og

som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1 eller § 2 kan anses

for at være dansk, kan af befragteren anmeldes til optagelse i Dansk

Internationalt Skibsregister. Skibet kan optages for en periode på op til 5

år. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning fra befragteren forlænge

denne periode med op til 1 år ad gangen.

Stk. 2. Der kan ikke registreres panterettigheder eller andre

rettigheder i et skib, der optages efter stk. 1.

Stk. 3. Det er en betingelse for optagelse i Dansk Internationalt

Skibsregister, at der vedlægges en attest fra den udenlandske

registreringsmyndighed om, at skibet har ret til at føre et andet

nationalitetsflag i befragtningsperioden.

§ 11 b. Et skib udslettes af registret, når

1) befragtningsaftalen ophører,

2) betingelserne for registrering efter § 11 a ikke længere er til stede,

3) befragteren skriftligt begærer det eller

4) skibet ikke længere efter lovgivningen i skibets hjemland har ret til

midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end hjemlandets.

Stk. 2. Endvidere udslettes et skib af registret, når det

ophugges, forliser, forsvinder eller af udmeldte syns- og skønsmænd, af et

anerkendt klassifikationsselskab eller ved anden fremgangsmåde, der kan

sidestilles hermed, erklæres for uistandsætteligt. Når en sådan

udslettelsesgrund foreligger, har befragteren pligt til, senest 30 dage efter

at udslettelsesgrunden er blevet befragteren bekendt, skriftligt at anmelde

dette til Skibsregistret.

§ 11 c. Et dansk skib, der er registreret i Dansk Internationalt

Skibsregister, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1

og § 2 ikke kan anses for at være dansk, udslettes ikke af Dansk

Internationalt Skibsregister, selv om skibet på grundlag af en

befragtningsaftale optages i et udenlandsk skibsregister. Skibet får i

befragtningsperioden ret til midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag

end det danske med de rettigheder og pligter, der følger heraf. Der kan

fortsat registreres panterettigheder og andre rettigheder i skibet i Dansk

Internationalt Skibsregister.

Stk. 2. Skibet kan få ret til at føre et andet nationalitetsflag i

op til 5 år fra anmeldelsen. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning

fra ejeren forlænge denne periode med op til 1 år ad gangen.

Stk. 3. Det er en betingelse for, at skibet midlertidigt får ret

til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at alle indehavere af

anmeldte rettigheder har givet skriftlig tilladelse til, at skibet skifter

flag, og at der tillige er vedlagt en attest fra den udenlandske

registreringsmyndighed om, at skibet kan optages i det udenlandske register.

Optages skibet i et register i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske

Union eller omfattet af EØS-aftalen, kan flagskiftet ikke ske uden særskilt

godkendelse, jf. stk. 5.

Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for, at skibet midlertidigt

får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at

bareboataftalen ikke er indgået med et fremmed selskab eller lignende, hvori

skibets ejer har en direkte eller indirekte kapitalinteresse på 20 pct. eller

derover og dermed har indflydelse på selskabets drift. Det gælder dog ikke,

hvis det over for Skibsregistret dokumenteres, at flagskifte er nødvendigt

for at opfylde et udenlandsk myndighedskrav om anvendelse af et bestemt flag

som betingelse for markedsadgang.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter høring af

Skibstilsynsrådet regler om, hvilke nationalitetsflag danske skibe, der

bareboatbefragtes til ikkedanske ejere, kan føre.

§ 11 d. Når befragtningsaftalen, jf. § 11 c, ophører, bortfalder

retten til at føre et andet nationalitetsflag. Ejeren skal inden 30 dage

efter befragtningsaftalens ophør anmelde dette til Skibsregistret.

Stk. 2. Endvidere har ejeren af et dansk skib, der midlertidigt

har fået ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. § 11 c, pligt til

inden 7 dage skriftligt at anmelde til Skibsregistret, såfremt den pågældende

indgår en tidsbefragtningsaftale, hvorefter ejeren på ny disponerer over

skibet i en periode.

Stk. 3. Skibsregistret kan med henblik på at undgå misbrug kræve

dokumentation for, at tidsbefragtningsaftalen har været nødvendig af

kommercielle grunde. Såfremt Skibsregistret ikke anser dokumentationen for

fyldestgørende, kan Skibsregistret nægte skibet adgang til fortsat at føre et

andet nationalitetsflag end det danske.

§ 11 e. §§ 3, 4, 7 og 10 finder ikke anvendelse på et skib, der

midlertidigt fører et andet nationalitetsflag end det danske.

§ 11 f. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke

bevisligheder der skal forelægges ved bareboatregistrering af skibe.«

3. § 13, stk. 1, affattes således:

»Den, der overtræder § 4, § 9, § 11 b, stk. 2, § 11 d, stk. 1, eller

§ 11 d, stk. 2, straffes med bøde.«

§ 2

I lov om skibsregistrering, jf. lovbekendtgørelse nr. 742 af 10. september

1993, som senest ændret ved lov nr. 1082 af 20. december 1995, foretages

følgende ændring:

1. Efter § 30 indsættes:

»Bareboatregistrering

§ 30 a. Et handelsskib, der ikke efter sølovens § 1 anses som

dansk, og som bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens § 1 eller § 2

kan anses for at være dansk, kan af befragteren anmeldes til optagelse i

Skibsregistret. Skibet kan optages for en periode på op til 5 år.

Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning fra befragteren forlænge denne

periode med op til 1 år ad gangen.

Stk. 2. Der kan ikke registreres panterettigheder eller andre

rettigheder i et skib, der optages efter stk. 1.

Stk. 3. Det er en betingelse for optagelse i Skibsregistret, at

der vedlægges en attest fra den udenlandske registreringsmyndighed om, at

skibet har ret til at føre et andet nationalitetsflag i befragtningsperioden.

§ 30 b. Et skib udslettes af registret, når

1) befragtningsaftalen ophører,

2) betingelserne for registrering efter § 30 a ikke længere er til stede,

3) befragteren skriftligt begærer det eller

4) skibet ikke længere efter lovgivningen i skibets hjemland har ret til

midlertidigt at føre et andet nationalitetsflag end hjemlandets.

Stk. 2. Endvidere udslettes et skib af registret, når det

ophugges, forliser, forsvinder eller af udmeldte syns- og skønsmænd, af et

anerkendt klassifikationsselskab eller ved anden fremgangsmåde, der kan

sidestilles hermed, erklæres for uistandsætteligt. Når en sådan

udslettelsesgrund foreligger, har befragteren pligt til skriftligt, senest 30

dage efter at udslettelsesgrunden er blevet befragteren bekendt, at anmelde

dette til Skibsregistret.

§ 30 c. Et dansk skib, der er registreret i Skibsregistret, og som

bareboatbefragtes af en reder, der efter sølovens §§ 1 og 2 ikke kan anses

for at være dansk, udslettes ikke af Skibsregistret, selv om skibet på

grundlag af en befragtningsaftale optages i et udenlandsk skibsregister.

Skibet får i befragtningsperioden ret til midlertidigt at føre et andet

nationalitetsflag end det danske med de rettigheder og pligter, der følger

heraf. Der kan fortsat registreres panterettigheder og andre rettigheder i

skibet i Skibsregistret.

Stk. 2. Skibet kan få ret til at føre et andet nationalitetsflag i

op til 5 år fra anmeldelsen. Skibsregistrator kan efter skriftlig anmodning

fra ejeren forlænge denne periode med op til 1 år ad gangen.

Stk. 3. Det er en betingelse for, at skibet midlertidigt får ret

til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at alle indehavere af

anmeldte rettigheder har givet skriftlig tilladelse til, at skibet skifter

flag, og at der tillige er vedlagt en attest fra den udenlandske

registreringsmyndighed om, at skibet kan optages i det udenlandske register.

Optages skibet i et register i et land, der ikke er medlem af Den Europæiske

Union eller omfattet af EØS-aftalen, kan flagskiftet ikke ske uden særskilt

godkendelse, jf. stk. 5.

Stk. 4. Det er endvidere en betingelse for, at skibet midlertidigt

får ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. stk. 1, at

bareboataftalen ikke er indgået med et fremmed selskab eller lignende, hvori

skibets ejer har en direkte eller indirekte kapitalinteresse på 20 pct. eller

derover og dermed har indflydelse på selskabets drift. Det gælder dog ikke,

hvis det over for Skibsregistret dokumenteres, at flagskifte er nødvendigt

for at opfylde et udenlandsk myndighedskrav om anvendelse af et bestemt flag

som betingelse for markedsadgang.

Stk. 5. Erhvervsministeren fastsætter efter høring af

Skibstilsynsrådet regler om, hvilke nationalitetsflag danske skibe, der

bareboatbefragtes til ikkedanske ejere, kan føre.

§ 30 d. Når befragtningsaftalen, jf. § 30 c, ophører, bortfalder

retten til at føre et andet nationalitetsflag. Ejeren skal inden 30 dage

efter befragtningsaftalens ophør anmelde dette til Skibsregistret.

Stk. 2. Endvidere har ejeren af et dansk skib, der midlertidigt

har fået ret til at føre et andet nationalitetsflag, jf. § 30 c, pligt til

inden 7 dage skriftligt at anmelde det til Skibsregistret, såfremt den

pågældende indgår en tidsbefragtningsaftale, hvorefter ejeren på ny

disponerer over skibet i en periode.

Stk. 3. Skibsregistret kan med henblik på at undgå misbrug kræve

dokumentation for, at tidsbefragtningsaftalen har været nødvendig af

kommercielle grunde. Såfremt Skibsregistret ikke anser dokumentationen for

fyldestgørende, kan Skibsregistret nægte skibet adgang til fortsat at føre et

andet nationalitetsflag end det danske.

§ 30 e. §§ 3, 4 og 5, stk. 6, § 7, §§ 26-41 og §§ 43-50 og 52

finder ikke anvendelse på skibe, der midlertidigt fører dansk flag.

Stk. 2. Reglerne i § 5, stk. 4-6, og §§ 17-22 finder ikke

anvendelse på et dansk skib, der midlertidigt fører et andet

nationalitetsflag end det danske.

§ 30 f. Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, hvilke

bevisligheder der skal forelægges ved bareboatregistrering af skibe.«

§ 3

Loven træder i kraft den 1. september 1996. Erhvervsministeren fastsætter

dog tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 1.

§ 4

Loven gælder ikke for skibe hjemmehørende på Færøerne og i Grønland, men

kan ved kgl. anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de

særlige grønlandske forhold tilsiger.

Officielle noter

Ingen

Lignende dokumenter