Forslag til folketingsbeslutning om beskatning af Europaparlamentarikeres frynsegoder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 19. november 1998 af
Kristian Thulesen Dahl (DF), Klaus Kjær (DF),
Pia Kjærsgaard (DF),
Egil Møller (DF) og Peter Skaarup (DF)
Forslag til folketingsbeslutning
om beskatning af Europa-parlamentarikeres frynsegoder
Folketinget pålægger regeringen
at tage de nødvendige initiativer, som sikrer, at der sker
beskatning af Europa-parlamentarikeres overskud på rejser m.v. i lighed
med øvrige lønmodtagere i Danmark,
subsidiært stille forslag i EU om, at de enkelte medlemslande
stilles frit med hensyn til nationalt at beskatte enhver form for
lønninger, vederlag, overskud på rejser, diæter m.v., som
udbetales i forbindelse med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet, med
henblik på at sikre en skattemæssig ligebehandling af danske
medlemmer af Europa-Parlamentet og øvrige lønmodtagere i
Danmark.
Bemærkninger til forslaget
Indledende bemærkninger
Det har længe været en torn i øjet
på de fleste danskere, at medlemmerne af Europa-Parlamentet har
særdeles lukrative ordninger, som sikrer medlemmerne et særdeles
stort ekstratillæg til den egentlige aflønning for hvervet som
medlem af Europa-Parlamentet.
Der har i Europa-Parlamentet været gjort talrige
forsøg på at få rettet nogle af de værste
skævheder. Således har der været stillet forslag om, at
medlemmerne kun skulle kunne få dækket omkostninger i forhold til
de faktisk afholdte udgifter. Sådanne forslag har naturligvis Dansk
Folkepartis fulde støtte og anerkendelse.
Læs alt
Imidlertid må det konstateres, at Europa-Parlamentet
ikke har været i stand til at opfylde kravet om at ændre de dybt
kritisable ordninger, som eksisterer i dag. Baggrunden har primært
været den, at nogle landes parlamentarikere mener, at deres nationale
aflønning som medlemmer af Europa-Parlamentet er så lille, at
det er nødvendigt gennem fiflerier at opnå yderligere indkomst.
En sådan amoralsk holdning er selvsagt dybt kritisabel for en
folkevalgt parlamentariker, men ikke desto mindre en af hovedårsagerne
til, at det tåbelige system ikke ændres.
For Dansk Folkeparti er det helt naturligt, at medlemmer
af Europa-Parlamentet aflønnes i forhold til det nationale niveau og
også direkte fra de enkelte medlemslande. Dette betyder naturligvis, at
lønforholdene for de enkelte medlemmer vil være forskellige, alt
efter hvilket land de kommer fra. Men for Dansk Folkeparti er det
afgørende, at parlamentarikerne reflekterer de holdninger, som er i
det land, hvorfra de er valgt. Derfor er det også naturligt, at
parlamentarikerne bor, aflønnes og skattemæssigt stilles som
andre borgere i deres land.
Dansk Folkeparti vender sig således imod forslaget
om en fælles statut for Europa-Parlamentet, som skal medføre ens
forhold for parlamentarikerne, uanset hvilket EU-land de stammer fra.
For at skabe den tilsigtede ligestilling mellem medlemmer
af Europa-Parlamentet og borgerne i deres hjemland, er der ét sted,
hvor det er nødvendigt at ændre gældende regelsæt.
Det gælder i forhold til muligheden af at beskatte de ydelser, som
Europa-parlamentarikerne modtager direkte fra EU-systemet.
Som reglerne tolkes i dag, finder skattemyndighederne ikke
at have hjemmel til at beskatte disse ydelser, men alene beskatte den
egentlige grundløn, som udbetales fra parlamentarikerens hjemland.
Dette betyder, at mens de danske medlemmer af Europa-Parlamentet har store
skattefri overskud på den gældende rejseordning samt mulighed for
overskud på diverse andre ordninger, skal den almindelige danske
skatteyder betale skat af tilsvarende ordninger. Overskud for den almindelige
danske skatteyder for tilsvarende ordninger vil blive tillagt den
skattepligtige indkomst, hvorefter skat vil blive afkrævet, som var det
en almindelig lønindkomst.
Denne uensartethed i beskatningen skaber helt berettiget
en øget politikerlede og frustration over, at lovgivere tilegner sig
selv fordele ud over, hvad man vil acceptere for den almindelige borger.
Konsekvensen heraf må naturligvis være, at reglerne ændres,
således at beskatning af medlemmer af Europa-Parlamentet sker på
samme vilkår, som gælder for den almindelige danske
skatteborger.
Gældende ret
Dansk Folkeparti er opmærksom på, at den
nuværende tolkning af retsstillingen på området betyder, at
myndighederne ikke beskatter Europa-parlamentarikernes overskud på
rejser m.v. Denne tolkning følger af EF-Domstolens dom af 15.
september 1981, sagen »Lord Bruce of Donington mod Eric Gordon Aspden«.
Det fremgår af denne dom, at de nationale
myndigheder er forpligtet til at respektere den afgørelse, som
Europa-Parlamentet har truffet som en foranstaltning vedrørende den
interne organisation - således som det tilkommer Europa-Parlamentet -
om at godtgøre rejse- og opholdsudgifter til medlemmerne på
grundlag af faste beløb.
Efter dommen forbyder fællesskabsretten, at der sker
national beskatning af de faste beløb, som Europa-Parlamentet af
fællesskabsmidler udbetaler til sine medlemmer som godtgørelse
af rejse- og opholdsudgifter.
Det fremgår dog af dommen, at der er én
væsentlig undtagelse fra hovedprincippet om, at EU-landene ikke
må foretage beskatning. I de tilfælde, hvor de faste
godtgørelsesbeløb er urimeligt høje og der i
virkeligheden delvis er tale om et skjult vederlag og ikke en
godtgørelse af reelle udgifter, har medlemslandene ret til at
undergive et sådant vederlag national indkomstbeskatning.
I de situationer, hvor det står klart, at den faste
godtgørelse delvis har karakter af et vederlag, kan beskatning
således ske i fuld overensstemmelse med fællesskabsretten.
Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at den
nuværende praksis med ikke at beskatte parlamentarikernes overskud af
de nuværende ordninger således sker alene på grund af en
egenhændig dansk vurdering. Ikke fordi Danmark ikke lovligt kan
foretage beskatning efter fællesskabsretten. Som en følge heraf
bør Folketinget naturligvis fastslå, at praksis skal
ændres, således at beskatning foretages.
At der med det nuværende niveau for
godtgørelser for medlemmer af Europa-Parlamentet reelt er tale om
skjult lønudbetaling følger af, at nogle landes medlemmer af
Europa-Parlamentet ikke vil gå med til ændrede regler på
grund af en - efter deres opfattelse - for lille national
lønudbetaling. Disse medlemmer ser derfor godtgørelsen som en
ekstraløn, som kompenserer for det nationale lønniveau.
Såfremt Folketingets flertal vil fastholde
argumentet om, at fællesskabsretten forbyder national beskatning,
bør Folketinget forpligte regeringen til at stille et konkret forslag
i EU om, at reglerne ændres, således at national beskatning kan
ske.
Skriftlig fremsættelse
Kristian Thulesen Dahl
(DF):
Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig
herved at fremsætte:
Forslag til folketingsbeslutning om beskatning af
Europa-parlamentarikeres frynsegoder.
(Beslutningsforslag nr. B 55).
Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,
der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.
Lignende dokumenter
- Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om beskatning af europaparlamentarikeres frynsegoder Retsinformation · 25. maj 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om EU-parlamentarikeres løn-, skatte- og rejsevilkår Retsinformation · 23. marts 2004
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om beskatning af Europa-parlamentarikeres frynsegoder Retsinformation · 3. maj 1999
- Forslag til folketingsbeslutning om beskatning af blyantspenge Retsinformation · 8. december 2018
- Skriftlig fremsættelse (23. marts 2004) - B 153 Retsinformation · 23. marts 2004
- Pressenævnets kendelse i sag nr. 2017-80-0024 Retsinformation · 25. januar 2018