Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om beskatning af Europaparlamentarikeres frynsegoder

1998/1 BSF 55Beslutningsforslag som fremsatFolketinget19. november 1998

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 19. november 1998 af

Kristian Thulesen Dahl (DF), Klaus Kjær (DF),

Pia Kjærsgaard (DF),

Egil Møller (DF) og Peter Skaarup (DF)

Forslag til folketingsbeslutning

om beskatning af Europa-parlamentarikeres frynsegoder

Folketinget pålægger regeringen

at tage de nødvendige initiativer, som sikrer, at der sker

beskatning af Europa-parlamentarikeres overskud på rejser m.v. i lighed

med øvrige lønmodtagere i Danmark,

subsidiært stille forslag i EU om, at de enkelte medlemslande

stilles frit med hensyn til nationalt at beskatte enhver form for

lønninger, vederlag, overskud på rejser, diæter m.v., som

udbetales i forbindelse med hvervet som medlem af Europa-Parlamentet, med

henblik på at sikre en skattemæssig ligebehandling af danske

medlemmer af Europa-Parlamentet og øvrige lønmodtagere i

Danmark.

Bemærkninger til forslaget

Indledende bemærkninger

Det har længe været en torn i øjet

på de fleste danskere, at medlemmerne af Europa-Parlamentet har

særdeles lukrative ordninger, som sikrer medlemmerne et særdeles

stort ekstratillæg til den egentlige aflønning for hvervet som

medlem af Europa-Parlamentet.

Der har i Europa-Parlamentet været gjort talrige

forsøg på at få rettet nogle af de værste

skævheder. Således har der været stillet forslag om, at

medlemmerne kun skulle kunne få dækket omkostninger i forhold til

de faktisk afholdte udgifter. Sådanne forslag har naturligvis Dansk

Folkepartis fulde støtte og anerkendelse.

Læs alt

Imidlertid må det konstateres, at Europa-Parlamentet

ikke har været i stand til at opfylde kravet om at ændre de dybt

kritisable ordninger, som eksisterer i dag. Baggrunden har primært

været den, at nogle landes parlamentarikere mener, at deres nationale

aflønning som medlemmer af Europa-Parlamentet er så lille, at

det er nødvendigt gennem fiflerier at opnå yderligere indkomst.

En sådan amoralsk holdning er selvsagt dybt kritisabel for en

folkevalgt parlamentariker, men ikke desto mindre en af hovedårsagerne

til, at det tåbelige system ikke ændres.

For Dansk Folkeparti er det helt naturligt, at medlemmer

af Europa-Parlamentet aflønnes i forhold til det nationale niveau og

også direkte fra de enkelte medlemslande. Dette betyder naturligvis, at

lønforholdene for de enkelte medlemmer vil være forskellige, alt

efter hvilket land de kommer fra. Men for Dansk Folkeparti er det

afgørende, at parlamentarikerne reflekterer de holdninger, som er i

det land, hvorfra de er valgt. Derfor er det også naturligt, at

parlamentarikerne bor, aflønnes og skattemæssigt stilles som

andre borgere i deres land.

Dansk Folkeparti vender sig således imod forslaget

om en fælles statut for Europa-Parlamentet, som skal medføre ens

forhold for parlamentarikerne, uanset hvilket EU-land de stammer fra.

For at skabe den tilsigtede ligestilling mellem medlemmer

af Europa-Parlamentet og borgerne i deres hjemland, er der ét sted,

hvor det er nødvendigt at ændre gældende regelsæt.

Det gælder i forhold til muligheden af at beskatte de ydelser, som

Europa-parlamentarikerne modtager direkte fra EU-systemet.

Som reglerne tolkes i dag, finder skattemyndighederne ikke

at have hjemmel til at beskatte disse ydelser, men alene beskatte den

egentlige grundløn, som udbetales fra parlamentarikerens hjemland.

Dette betyder, at mens de danske medlemmer af Europa-Parlamentet har store

skattefri overskud på den gældende rejseordning samt mulighed for

overskud på diverse andre ordninger, skal den almindelige danske

skatteyder betale skat af tilsvarende ordninger. Overskud for den almindelige

danske skatteyder for tilsvarende ordninger vil blive tillagt den

skattepligtige indkomst, hvorefter skat vil blive afkrævet, som var det

en almindelig lønindkomst.

Denne uensartethed i beskatningen skaber helt berettiget

en øget politikerlede og frustration over, at lovgivere tilegner sig

selv fordele ud over, hvad man vil acceptere for den almindelige borger.

Konsekvensen heraf må naturligvis være, at reglerne ændres,

således at beskatning af medlemmer af Europa-Parlamentet sker på

samme vilkår, som gælder for den almindelige danske

skatteborger.

Gældende ret

Dansk Folkeparti er opmærksom på, at den

nuværende tolkning af retsstillingen på området betyder, at

myndighederne ikke beskatter Europa-parlamentarikernes overskud på

rejser m.v. Denne tolkning følger af EF-Domstolens dom af 15.

september 1981, sagen »Lord Bruce of Donington mod Eric Gordon Aspden«.

Det fremgår af denne dom, at de nationale

myndigheder er forpligtet til at respektere den afgørelse, som

Europa-Parlamentet har truffet som en foranstaltning vedrørende den

interne organisation - således som det tilkommer Europa-Parlamentet -

om at godtgøre rejse- og opholdsudgifter til medlemmerne på

grundlag af faste beløb.

Efter dommen forbyder fællesskabsretten, at der sker

national beskatning af de faste beløb, som Europa-Parlamentet af

fællesskabsmidler udbetaler til sine medlemmer som godtgørelse

af rejse- og opholdsudgifter.

Det fremgår dog af dommen, at der er én

væsentlig undtagelse fra hovedprincippet om, at EU-landene ikke

må foretage beskatning. I de tilfælde, hvor de faste

godtgørelsesbeløb er urimeligt høje og der i

virkeligheden delvis er tale om et skjult vederlag og ikke en

godtgørelse af reelle udgifter, har medlemslandene ret til at

undergive et sådant vederlag national indkomstbeskatning.

I de situationer, hvor det står klart, at den faste

godtgørelse delvis har karakter af et vederlag, kan beskatning

således ske i fuld overensstemmelse med fællesskabsretten.

Det er Dansk Folkepartis opfattelse, at den

nuværende praksis med ikke at beskatte parlamentarikernes overskud af

de nuværende ordninger således sker alene på grund af en

egenhændig dansk vurdering. Ikke fordi Danmark ikke lovligt kan

foretage beskatning efter fællesskabsretten. Som en følge heraf

bør Folketinget naturligvis fastslå, at praksis skal

ændres, således at beskatning foretages.

At der med det nuværende niveau for

godtgørelser for medlemmer af Europa-Parlamentet reelt er tale om

skjult lønudbetaling følger af, at nogle landes medlemmer af

Europa-Parlamentet ikke vil gå med til ændrede regler på

grund af en - efter deres opfattelse - for lille national

lønudbetaling. Disse medlemmer ser derfor godtgørelsen som en

ekstraløn, som kompenserer for det nationale lønniveau.

Såfremt Folketingets flertal vil fastholde

argumentet om, at fællesskabsretten forbyder national beskatning,

bør Folketinget forpligte regeringen til at stille et konkret forslag

i EU om, at reglerne ændres, således at national beskatning kan

ske.

Skriftlig fremsættelse

Kristian Thulesen Dahl

(DF):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig

herved at fremsætte:

Forslag til folketingsbeslutning om beskatning af

Europa-parlamentarikeres frynsegoder.

(Beslutningsforslag nr. B 55).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger,

der ledsager forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter