Spring til indhold

Retsinformation

Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om beskatning af europaparlamentarikeres frynsegoder

1998/1 BTB 55Betænkning over beslutningsforslagFolketinget25. maj 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Tilføjelse til betænkning afgivet

af Skatteudvalget den 19. maj 1999

Tilføjelse til betænkning

over

Forslag til folketingsbeslutning om beskatning

af europaparlamentarikeres frynsegoder

[af Kristian Thulesen Dahl (DF) m.fl.]

Efter at 2. behandling af beslutningsforslaget blev

afbrudt, og beslutningsforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling,

har udvalget behandlet dette i nogle møder og har herunder stillet

spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret

skriftligt. Udvalgets spørgsmål samt

skatteministerens besvarelser heraf er optrykt som bilag til

tilføjelsen til betænkningen.

Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,

Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt

Folkepartis medlemmer af udvalget og Flemming Hansen (KF))

beslutningsforslaget til forkastelse.

Et mindretal (Socialistisk Folkepartis, Dansk

Folkepartis, Enhedslistens og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget og

Frank Dahlgaard (KF)) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse

uændret.

Et mindretal inden for mindretallet (Dansk Folkepartis

medlem af udvalget) har noteret sig, at skatteministeren vil rette

henvendelse til Europa-Kommissionen for at få dennes vurdering af

spørgsmålet om beskatning af overskuddet af de

godtgørelser, som Europa-Parlamentet udbetaler til

europaparlamentarikere til dækning af disses forskellige former for

udgifter.

Dansk Folkeparti har endvidere noteret sig, at

Læs alt

Europa-Kommissionen ikke er forpligtet til at svare herpå.

Uanset Europa-Kommissionens eventuelle svar i den

forbindelse finder Dansk Folkeparti med baggrund i dommen fra 1981 (sagen

»Lord Bruce of Donington mod Eric

Aspden «), hvoraf det

fremgår, at EU-lande nationalt vil kunne beskatte skjult vederlag, at

der ikke er noget til hinder for, at der allerede nu vil kunne træffes

beslutning om beskatning af europaparlamentarikeres frynsegoder på

nationalt plan.

Dansk Folkeparti finder det på denne baggrund

grotesk, at et flertal i Folketinget ikke vil gennemføre denne

beskatning nu. Hvis forslaget blev vedtaget, ville det i praksis betyde, at

der ville blive foretaget en konkret vurdering af, om den enkelte

europaparlamentariker har skjult overskud på diverse

godtgørelsesordninger. En sådan vurdering burde være i

alles interesse at gennemføre.

Per Kaalund (S)

Jens Peter Vernersen (S)

nfmd.

Erik Mortensen (S) Anna-Marie Hansen (S)

Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF)

Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV)

Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd.

Mariann Fischer Boel (V) Svend Aage Jensby (V)

Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Frank

Dahlgaard (KF) Klaus Kjær (DF)

Kim Behnke (FP)

Bilag

Udvalgets spørgsmål til skatteministeren og

dennes svar herpå

Spørgsmål 1:

Vil ministeren indhente uafhængig juridisk

rådgivning om muligheden for at beskatte europaparlamentarikeres

overskud på rejseaktivitet og godtgørelse?

Svar:

Jeg finder det af stor vigtighed at få en afklaring

af spørgsmålet om beskatningen af de godtgørelser, som

Europa-Parlamentet udbetaler til parlamentarikerne til dækning af

disses rejse- og opholdsudgifter m.v. Som bekendt har jeg med henblik

herpå rettet henvendelse til Kommissionen for at få dennes

vurdering af spørgsmålet.

Selv om Kommissionen endnu ikke har svaret på min

henvendelse, er jeg dog indstillet på for at komme en afklaring af

spørgsmålet nærmere så hurtigt som muligt at

indhente en uafhængig juridisk rådgivning allerede på

nuværende tidspunkt.

Spørgsmål 2:

Vil ministeren redegøre for, om det forventes, at

Kommissionen i den nuværende situation, hvor den formelt, men ikke i

praksis, er gået af, overhovedet vil besvare den danske henvendelse om

beskatning og i givet fald, hvornår besvarelsen forventes?

Svar:

Jeg kan til dette

spørgsmål bemærke, at Kommissionen principielt

ikke har nogen pligt til at besvare henvendelser fra medlemsstaternes

administrationer eller medlemsstaternes borgere for den sags skyld. Der er

således ingen retsmidler, hvormed Kommissionen kan tvinges til at

besvare en henvendelse.

Jeg finder det ikke muligt med sikkerhed at

bedømme, hvorledes Kommissionen i dens nuværende situation vil

agere på de henvendelser, som den allerede har modtaget. Jeg vil derfor

ikke med sikkerhed kunne udtale mig om, hvorvidt Kommissionen vil afgive et

svar på den danske henvendelse og i givet fald, hvornår et svar

kan forventes at foreligge.

Spørgsmål 3:

Vil ministeren redegøre for, hvorfor det er af

afgørende betydning for regeringen at få Kommissionens vurdering

af beskatningsretten, førend dansk beslutning herom kan træffes,

når det vel næppe kan forventes, at en dansk

europaparlamentariker vil rejse sag imod Danmark som følge af

beskatning?

Svar:

Fortolkning af lovgivning og internationale forpligtelser

bør hvile på et sagligt og nøgternt grundlag og

være totalt uafhængig af om de, der bliver berørt af

reglerne, vil protestere eller rejse sager. Det ville nærme sig

magtmisbrug, hvis jeg som skatteminister sad kvalificeret juridisk

rådgivning overhørig, fordi jeg forventede, at en eventuel

krænket part ville undlade at rejse sag.

Med hensyn til den videre juridiske afklaring om den

konkrete danske beskatningsret vil jeg afvente den juridiske vurdering, som

vil blive indhentet, jf. mit svar på spørgsmål 1.

Spørgsmål 4:

Vil ministeren bekræfte, at det i dommen fra 1981

(sagen »Lord Bruce of Donington

mod Eric Aspden«), som ministeren

har henvist til, står, at EU-landene principielt ikke må foretage

beskatning, men at EU-landene, i de tilfælde hvor de faste

godtgørelsesbeløb er urimeligt høje, og der i

virkeligheden delvis er tale om et skjult vederlag og ikke en

godtgørelse af reelle udgifter, har ret til at undergive et

sådant vederlag national indkomstskat?

Svar:

Jeg kan bekræfte, at det af den dom, hvortil

spørgsmålet refererer, fremgår, at fællesskabsretten

forbyder, at der sker national beskatning af de faste beløb, som

Europa-Parlamentet af fællesskabsmidler udbetaler til sine medlemmer

som godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter, medmindre det i

overensstemmelse med fællesskabsretten godtgøres, at denne faste

godtgørelse delvis har karakter af et vederlag. Der er således i

princippet mulighed for national beskatning, hvis godtgørelsen delvis

har karakter af et vederlag. Men spørgsmålet om, hvorvidt dette

er tilfældet, skal afgøres efter fællesskabsrettens

bestemmelser.

Med henblik på en afklaring vil jeg foranledige, som

anført i min besvarelse af spørgsmål 1, at der fra

uvildig side foretages en nærmere vurdering af de

beskatningsmæssige aspekter i relation til EU-retten.

Lignende dokumenter