Tilføjelse til betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om beskatning af europaparlamentarikeres frynsegoder
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Tilføjelse til betænkning afgivet
af Skatteudvalget den 19. maj 1999
Tilføjelse til betænkning
over
Forslag til folketingsbeslutning om beskatning
af europaparlamentarikeres frynsegoder
[af Kristian Thulesen Dahl (DF) m.fl.]
Efter at 2. behandling af beslutningsforslaget blev
afbrudt, og beslutningsforslaget blev henvist til fornyet udvalgsbehandling,
har udvalget behandlet dette i nogle møder og har herunder stillet
spørgsmål til skatteministeren, som denne har besvaret
skriftligt. Udvalgets spørgsmål samt
skatteministerens besvarelser heraf er optrykt som bilag til
tilføjelsen til betænkningen.
Herefter indstiller et flertal (Socialdemokratiets,
Venstres, Centrum-Demokraternes, Det Radikale Venstres og Kristeligt
Folkepartis medlemmer af udvalget og Flemming Hansen (KF))
beslutningsforslaget til forkastelse.
Et mindretal (Socialistisk Folkepartis, Dansk
Folkepartis, Enhedslistens og Fremskridtspartiets medlemmer af udvalget og
Frank Dahlgaard (KF)) indstiller beslutningsforslaget til vedtagelse
uændret.
Et mindretal inden for mindretallet (Dansk Folkepartis
medlem af udvalget) har noteret sig, at skatteministeren vil rette
henvendelse til Europa-Kommissionen for at få dennes vurdering af
spørgsmålet om beskatning af overskuddet af de
godtgørelser, som Europa-Parlamentet udbetaler til
europaparlamentarikere til dækning af disses forskellige former for
udgifter.
Dansk Folkeparti har endvidere noteret sig, at
Læs alt
Europa-Kommissionen ikke er forpligtet til at svare herpå.
Uanset Europa-Kommissionens eventuelle svar i den
forbindelse finder Dansk Folkeparti med baggrund i dommen fra 1981 (sagen
»Lord Bruce of Donington mod Eric
Aspden «), hvoraf det
fremgår, at EU-lande nationalt vil kunne beskatte skjult vederlag, at
der ikke er noget til hinder for, at der allerede nu vil kunne træffes
beslutning om beskatning af europaparlamentarikeres frynsegoder på
nationalt plan.
Dansk Folkeparti finder det på denne baggrund
grotesk, at et flertal i Folketinget ikke vil gennemføre denne
beskatning nu. Hvis forslaget blev vedtaget, ville det i praksis betyde, at
der ville blive foretaget en konkret vurdering af, om den enkelte
europaparlamentariker har skjult overskud på diverse
godtgørelsesordninger. En sådan vurdering burde være i
alles interesse at gennemføre.
Per Kaalund (S)
Jens Peter Vernersen (S)
nfmd.
Erik Mortensen (S) Anna-Marie Hansen (S)
Hugo Sørensen (S) Aage Frandsen (SF)
Sonja Albrink (CD) Morten Helveg Petersen (RV)
Frank Aaen (EL) Peter Brixtofte (V) fmd.
Mariann Fischer Boel (V) Svend Aage Jensby (V)
Flemming Kofod-Svendsen (KRF) Flemming Hansen (KF) Frank
Dahlgaard (KF) Klaus Kjær (DF)
Kim Behnke (FP)
Bilag
Udvalgets spørgsmål til skatteministeren og
dennes svar herpå
Spørgsmål 1:
Vil ministeren indhente uafhængig juridisk
rådgivning om muligheden for at beskatte europaparlamentarikeres
overskud på rejseaktivitet og godtgørelse?
Svar:
Jeg finder det af stor vigtighed at få en afklaring
af spørgsmålet om beskatningen af de godtgørelser, som
Europa-Parlamentet udbetaler til parlamentarikerne til dækning af
disses rejse- og opholdsudgifter m.v. Som bekendt har jeg med henblik
herpå rettet henvendelse til Kommissionen for at få dennes
vurdering af spørgsmålet.
Selv om Kommissionen endnu ikke har svaret på min
henvendelse, er jeg dog indstillet på for at komme en afklaring af
spørgsmålet nærmere så hurtigt som muligt at
indhente en uafhængig juridisk rådgivning allerede på
nuværende tidspunkt.
Spørgsmål 2:
Vil ministeren redegøre for, om det forventes, at
Kommissionen i den nuværende situation, hvor den formelt, men ikke i
praksis, er gået af, overhovedet vil besvare den danske henvendelse om
beskatning og i givet fald, hvornår besvarelsen forventes?
Svar:
Jeg kan til dette
spørgsmål bemærke, at Kommissionen principielt
ikke har nogen pligt til at besvare henvendelser fra medlemsstaternes
administrationer eller medlemsstaternes borgere for den sags skyld. Der er
således ingen retsmidler, hvormed Kommissionen kan tvinges til at
besvare en henvendelse.
Jeg finder det ikke muligt med sikkerhed at
bedømme, hvorledes Kommissionen i dens nuværende situation vil
agere på de henvendelser, som den allerede har modtaget. Jeg vil derfor
ikke med sikkerhed kunne udtale mig om, hvorvidt Kommissionen vil afgive et
svar på den danske henvendelse og i givet fald, hvornår et svar
kan forventes at foreligge.
Spørgsmål 3:
Vil ministeren redegøre for, hvorfor det er af
afgørende betydning for regeringen at få Kommissionens vurdering
af beskatningsretten, førend dansk beslutning herom kan træffes,
når det vel næppe kan forventes, at en dansk
europaparlamentariker vil rejse sag imod Danmark som følge af
beskatning?
Svar:
Fortolkning af lovgivning og internationale forpligtelser
bør hvile på et sagligt og nøgternt grundlag og
være totalt uafhængig af om de, der bliver berørt af
reglerne, vil protestere eller rejse sager. Det ville nærme sig
magtmisbrug, hvis jeg som skatteminister sad kvalificeret juridisk
rådgivning overhørig, fordi jeg forventede, at en eventuel
krænket part ville undlade at rejse sag.
Med hensyn til den videre juridiske afklaring om den
konkrete danske beskatningsret vil jeg afvente den juridiske vurdering, som
vil blive indhentet, jf. mit svar på spørgsmål 1.
Spørgsmål 4:
Vil ministeren bekræfte, at det i dommen fra 1981
(sagen »Lord Bruce of Donington
mod Eric Aspden«), som ministeren
har henvist til, står, at EU-landene principielt ikke må foretage
beskatning, men at EU-landene, i de tilfælde hvor de faste
godtgørelsesbeløb er urimeligt høje, og der i
virkeligheden delvis er tale om et skjult vederlag og ikke en
godtgørelse af reelle udgifter, har ret til at undergive et
sådant vederlag national indkomstskat?
Svar:
Jeg kan bekræfte, at det af den dom, hvortil
spørgsmålet refererer, fremgår, at fællesskabsretten
forbyder, at der sker national beskatning af de faste beløb, som
Europa-Parlamentet af fællesskabsmidler udbetaler til sine medlemmer
som godtgørelse af rejse- og opholdsudgifter, medmindre det i
overensstemmelse med fællesskabsretten godtgøres, at denne faste
godtgørelse delvis har karakter af et vederlag. Der er således i
princippet mulighed for national beskatning, hvis godtgørelsen delvis
har karakter af et vederlag. Men spørgsmålet om, hvorvidt dette
er tilfældet, skal afgøres efter fællesskabsrettens
bestemmelser.
Med henblik på en afklaring vil jeg foranledige, som
anført i min besvarelse af spørgsmål 1, at der fra
uvildig side foretages en nærmere vurdering af de
beskatningsmæssige aspekter i relation til EU-retten.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om beskatning af Europa-parlamentarikeres frynsegoder Retsinformation · 3. maj 1999
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af forskellige skattelove, lov om en arbejdsmarkedsfond og lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension Retsinformation · 21. juni 2000
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om afskaffelse af efterbeskatningen af nøglemedarbejdere omfattet af kildeskattelovens § 48 E Retsinformation · 7. maj 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om nedsættelse af beskatningen af motorcykler Retsinformation · 5. maj 2000
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af pensionsafkastbeskatningsloven Retsinformation · 9. januar 2001
- Betænkning over Forslag til folketingsbeslutning om straksafskrivning for energiforbedringer i virksomheder Retsinformation · 4. maj 2001