Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til folketingsbeslutning om genindførelse af skolepraktik, tilskud til praktikpladser og forbedring af erhvervsskolernes præmieringsordning

2004/2 BSF 51Beslutningsforslag som fremsatFolketinget4. april 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 31. marts 2005 af Carsten Hansen (S), Thomas

Adelskov (S), Pernille Blach Hansen (S), Lene Jensen (S), Bjarne Laustsen (S)

og Anne-Marie Meldgaard (S)

Forslag til folketingsbeslutning

om

genindførelse af skolepraktik, tilskud til praktikpladser og forbedring af

erhvervsskolernes

præmieringsordning

Folketinget pålægger regeringen straks at fremsætte lovforslag,

der genindfører den skolepraktikordning, som blev afskaffet med den politiske

aftale af 5. november 2003 mellem regeringen (Venstre og Det Konservative

Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Folketinget pålægger desuden regeringen straks at fremsætte forslag

om et generelt tilskud til praktikpladser oprettet fra og med den 1. maj

2004.

Endelig pålægger Folketinget regeringen at gøre

erhvervsskolernes præmieringsordning ved fremskaffelse af uddannelsesaftaler

mere hensigtsmæssig og at forbedre skolernes muligheder for

praktikpladsopsøgende

virksomhed.

Bemærkninger til forslaget

Beslutningsforslaget er en delvis genfremsættelse af B 88,

folketingsåret 2004-05, 1. samling. Forslaget nåede ikke at komme til 1.

behandling.

Beslutningsforslaget er også

en delvis genfremsættelse af beslutningsforslag nr. B 108, folketingsåret

2001-02, 2. samling (se Folketingstidende 2001-02, 2. samling,

forhandlingerne

side 7454 og 7994, tillæg A side 5576 og 5578 samt tillæg B side 1250) og af

beslutningsforslag nr. B 26, folketingsåret 2002-03, (se Folketingstidende

Læs alt

2002-03, forhandlingerne side 1922 og 10527, tillæg A side 1053 og 1055 samt

tillæg B side 1032).

I 2003 indgik regeringen (Venstre og Det Konservative

Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre forliget om »fornyelse

af

vekseluddannelsesprincippet og nye løsninger i stedet for skolepraktik«. En

central målsætning med forliget var at skabe grundlag for, at flere elever

gennemfører en erhvervsuddannelse med en uddannelsesaftale, og at færre

elever

henvises til at benytte sig af skolepraktik.

Problemet med aftalen er, at den ikke har løst det altoverskyggende

problem med manglende praktikpladser – snarere tværtimod. De tusindvis

af unge,

som hverken kan få en rigtig praktikplads eller en skolepraktikplads, har i

bedste fald to muligheder på grund af VK-regeringens politik på området.

Enten

kan de droppe uddannelsen og få et ufaglært arbejde eller overgå til passiv

forsørgelse, eller de kan sige ja til nogle nye, meget korte/halve

uddannelser,

som erhvervslivet ikke efterspørger. Erhvervslivet vil have fuldt uddannede

unge, der har en solid faglig uddannelse – ikke en andenrangsuddannelse,

som er

opfundet til lejligheden af besparelseshensyn, og som fører til, at flere

tusind unge, der ellers ville få en uddannelse, i stedet overgår til passiv

forsørgelse.

Samfundsmæssigt er det utrolig

kortsynet på denne måde at forringe uddannelsesmulighederne for en så stor

gruppe af unge. Den situation, som tusindvis af unge er kastet ud i siden

årsskiftet, er for alvorlig til bare at blive siddet overhørig. Det er

utilstedeligt, at undervisningsministeren forsøger at bagatellisere unges

uddannelsesproblemer. Problemerne er reelle og kræver reelle løsninger her og

nu. Derfor skal skolepraktikken genindføres i fuldt omfang, samtidig med at

antallet af praktikpladser skal øges. Generelt set burde alle virksomheder

tage

elever, da de har brug for de færdiguddannede håndværkere. Alle ved, at det

især for små virksomheder er omkostningsfuldt at tage elever, og derfor mener

forslagsstillerne, at der bør indføres en præmieringsordning for de

virksomheder,

der tager denne samfundsopgave på sig. Præmieringsordningen skal finansieres

af

de virksomheder, der ikke tager elever. Dette ville give virksomhederne et

direkte incitament til at tage elever og dermed øge antallet af

praktikpladser

og elevpladser.

Ifølge undervisningsministerens svar

af 23. november 2004 på spørgsmål nr. S 874 viser nøgletallene for ultimo

september 2003 og 2004, at kun 479 flere elever har fået en praktikplads i

virksomhederne med ordinære uddannelsesaftaler, hvilket ligger ganske langt

fra

målsætningen om de 2.000 ordinære uddannelsesaftaler, som

undervisningsministeren hævdede vil blive resultatet af forliget.

Denne utilfredsstillende udvikling med mangel på praktikpladser

finder forslagsstillerne så kritisk, at en politisk løsning er påkrævet, og

regeringen må forpligtes til at igangsætte en proces, der kan føre til en

varig

løsning.

Erhvervsuddannelserne er meget vigtige for at sikre alle unge

muligheder for en uddannelse. Derfor er det yderst vigtigt for ikke at tabe

tusindvis af unge uddannelsessøgende på gulvet at give en

»uddannelsesgaranti«

til de unge, der vil tage en erhvervsuddannelse. Dette sikres ved at

genindføre

skolepraktikordningen på niveauet før udmøntningen af ovennævnte forlig, ved

at

sikre yderligere incitamenter for virksomhederne til at øge antallet af

ordinære uddannelsesaftaler via et generelt tilskud til praktikpladser

oprettet

fra og med den 1. maj 2004, ved at regeringen gør erhvervsskolernes

præmieringsordning ved frembringelse af uddannelsesaftaler mere

hensigtsmæssig

og ved at forbedre mulighederne for skolernes praktikpladsopsøgende

virksomhed.

Tidligere erfaringer tyder på, at generelle tilskud til

virksomheder, der indgår uddannelsesaftaler, har stor effekt. Således var

antallet af praktikpladser i årene 1993-1997 på et ganske højt niveau, men da

tilskuddet blev afskaffet fra og med 1997, faldt antallet af praktikpladser

fra

ca. 38.000 til ca. 31.000.

Siden er der indført en række andre økonomiske incitamenter, som

imidlertid enten ikke synes at have haft særlig stor effekt eller har haft en

direkte uheldig effekt, senest med forliget mellem regeringen (Venstre og Det

Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Det Radikale Venstre.

Det foreslås derfor at ændre det nuværende tilskud til

uddannelsesaftaler, der indgås med elever i skolepraktik, og erstatte det med

et generelt tilskud på et passende niveau til alle praktikpladser finansieret

af Arbejdsgivernes Elevrefusion (AER). Hermed tilskyndes virksomhederne til

at

oprette flere praktikpladser. Tilskudsordningen forudsættes at være

udgiftsneutral for staten, idet tilskuddet finansieres af AER.

Afskaffelsen af den nuværende tilskudsordning og det forventede

fald i AER’s udgifter til skolepraktik vil næppe kunne finansiere hele

det

generelle tilskud. Det kan derfor blive nødvendigt at forhøje virksomhedernes

indbetaling til AER. Det skal bemærkes, at mindre virksomheder generelt

indgår

flere uddannelsesaftaler end større virksomheder. Det bør afspejles i

AER-afgiften.

Det generelle tilskud sigter mod at afhjælpe den helt akutte

mangel på praktikpladser. Det er derfor forslagsstillernes hensigt, at disse

tiltag etableres i en tidsbegrænset periode på f.eks. 2 år og herefter

evalueres.

Det er helt nødvendigt, at den nye tilskudsordning træder i

kraft øjeblikkeligt. Derfor foreslås det, at alle aftaler indgået efter den

1.

maj 2004 omfattes af tilskudsordningen.

Elever, der gennemfører hele deres uddannelse i skolepraktik,

har ringere muligheder for efterfølgende at finde beskæftigelse. Derfor kan

tilskuddet til praktikpladser overvejes gradueret på en sådan måde, at

virksomheder, der tilbyder virksomhedspraktik i de sidste 6 måneder af en

elevs

skolepraktik, får et ekstra tilskud ud over det generelle tilskud.

Genopretning af skolepraktikordningen

Regeringen har skåret antallet af

skolepraktikpladser ned fra 5.000 til 1.200 næste år. Dermed forsvinder

uddannelsesgarantien på de berørte fagområder. De unge, der i dag er i

skolepraktik,

vil ikke kunne gennemføre en erhvervsuddannelse. Konsekvensen er, at flere

tusinde unge ikke vil få den uddannelse, de ønsker sig. Mange vil i stedet

have

valget mellem et ufaglært arbejde eller meningsløs offentlig forsørgelse. Det

er ikke det, de unge eller samfundet har brug for.

Det er en positiv udvikling, at

antallet af praktikpladser er steget. Men antallet af unge, der forgæves

søger

praktikplads, ligger stadig på over 12.000, så derfor er der ikke en løsning

af

praktikpladsproblemerne i sigte. Ifølge undervisningsministerens svar af 23.

november 2004 på spørgsmål nr. S 874 var tilgangen til skolepraktik i 2003 på

5.311 elever og i 2004 på 4.464 elever. Selvom der er tale om et fald i

antallet af elever i skolepraktik, viser tallene, at hverken de estimerede

2.000

ordinære uddannelsesaftaler eller de i år reelt indgåede 479

uddannelsesaftaler

er nok til at imødekomme den efterspørgsel, som søgningen til skolepraktikken

på 4.464 elever i 2004 er udtryk for. Regeringens tænketank om udfordringer

for

integrationsindsatsen i Danmark har desuden påpeget, at unge udlændinge har

særlig vanskeligt ved at finde praktikpladser i virksomhederne, og at de

derfor

rammes hårdt af nedskæringerne i skolepraktikken. Derfor anbefalede

regeringens

tænketank i sin rapport »Udlændinges vej gennem uddannelsessystemet« fra juni

2004, »at antallet af skolepraktikpladser igen forhøjes inden for de

uddannelsesområder,

hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder efter endt uddannelse«, jf.

rapportens side 48.

Skolepraktikken er en betingelse for

at give tusindvis unge en uddannelsesgaranti, der holder. Men den skal

fungere

bedre, dels ved at ændre skolernes incitament til at skaffe praktikpladser,

jf.

ovenfor, dels ved at gøre skolepraktikken mere kvalificerende

.

Det kan

ske ved at supplere med perioder med virksomhedspraktik, ved at praktikken

gøres mere virkelighedsnær og ved, at skolerne får lov til at producere med

salg for øje

.

Arbejdsmarkedets parter har et væsentligt ansvar for

erhvervsuddannelserne og antallet af praktikpladser. Forslagsstillerne

henstiller derfor til, at dialogen mellem regeringen og arbejdsmarkedets

parter

om disse spørgsmål genoptages og intensiveres. Også den politiske proces om

hele erhvervsuddannelsessystemet bør opprioriteres. Det er således bydende

nødvendigt, at den periode, hvor den midlertidige tilskudsordning gælder,

bruges målrettet og konstruktivt til at udvikle et nyt og mere tidssvarende

system, der sikrer tilstrækkelig med virksomhedspraktik til alle unge i

fremtiden.

Ændret præmieringsordning til skolerne og bedre

muligheder for praktikpladsopsøgende virksomhed

Regeringen opfordres samtidig til at ændre præmieringsordningen,

hvorefter erhvervsskolerne præmieres for antallet og varigheden af de rest-

og

deluddannelsesaftaler, de skaffer deres elever i skolepraktik. Det foreslås

at

ændre denne præmieringsordning, så det økonomiske incitament til at skaffe

praktikpladser ikke først indtræder, når eleverne er begyndt i skolepraktik.

En model kunne være, at skolerne ikke præmieres for de første 70

pct. af eleverne, som får en praktikplads, men at der herefter udløses

præmiering efter en progressiv skala. En ny præmieringsordning kan

finansieres

ved en omlægning af den nuværende AER-finansierede præmieringsordning. Også

mere opsøgende arbejde fra skolernes side kan finansieres gennem AER.

Samtidig skal skolerne have bedre muligheder for

praktikpladsopsøgende virksomhed

.

I hver region skal der laves en

målrettet indsats for at fremskaffe flere praktikpladser. Skolerne skal gives

mulighed for at ansætte ekstra medarbejdere, der har som primær opgave at

lave

opsøgende virksomhed over for regionens virksomheder.

Skriftlig fremsættelse

Carsten Hansen (S):

Som ordfører for forslagsstillerne tillader jeg mig herved at

fremsætte:

Forslag til

folketingsbeslutning om genindførelse af skolepraktik, tilskud til

praktikpladser og forbedring af erhvervsskolernes præmieringsordning.

(Beslutningsforslag nr. B 51).

Jeg henviser i øvrigt til de bemærkninger, der ledsager

forslaget, og anbefaler det til Tingets velvillige behandling.

Lignende dokumenter