Skriftlig fremsættelse (6. november 2002) - L 73 og L 74
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (6. november
2002)
Undervisningsministeren
(Ulla Tørnæs)
:
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
(Lovforslag nr. L 73).
Forslag til lov om ændring af lov om åben
uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige
andre love.
(Lovforslag nr. L 74).
De to lovforslag fremsættes samlet som en
sammenhængende del af regeringens målsætning om at
øge arbejdskraftens kvalifikationer gennem de erhvervsrettede grund-,
efter- og videreuddannelser.
Forslagene indgår i regeringens handlingsplan
"Bedre uddannelser" fra juni 2002 og er tredje fase i den
forstærkede indsats for et bredt, fleksibelt og gennemsigtigt udbud af
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Første fase indebar
omlægning af økonomistyringen til bevillingsrammer på de
årlige finanslove kombineret med en række styringsredskaber,
herunder deltagerbetaling. Anden fase gav grundlaget for en enstrenget
institutionsstruktur for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og tredje
fase vedrører primært en samordning af arbejdsmarkedsuddannelser
og enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser som led i
en beskæftigelsesrelevant erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelsesindsats.
Læs alt
Den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse, der
omfattes af forslagene, består af arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte
enkeltfag fra grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, dvs.
erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og de grundlæggende social-
og sundhedsuddannelser.
Den foreslåede fornyelse af rammerne for
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse indebærer dynamiske
udviklingsmuligheder, lokale tilpasningsmuligheder og en målrettet
anvendelse af ressourcerne til opnåelse af grundlæggende
arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling for voksne.
Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
indebærer, at rammerne for arbejdsmarkedsuddannelsernes udvikling og
styring omlægges og ajourføres. Samtidig vil relevante enkeltfag
fra erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og de grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser sammen med arbejdsmarkedsuddannelserne blive
optaget i fælles kompetencebeskrivelser, der bygger på behovet
for arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling inden for større
beskæftigelsesområder m.v. Det nye lovgrundlag skal desuden
medvirke til, at udviklingsarbejdet på området for erhvervs- og
arbejdsmarkedsuddannelser koordineres.
Uddannelser og enkeltfag optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse får principielt lige økonomiske og andre
vilkår, og arbejdsmarkedsuddannelserne og enkeltfagene vil efter
forslaget komme til at supplere hinanden på en ny måde og derved
bidrage til at opfylde regeringens mål om fleksible, relevante og
fagligt stærke uddannelsestilbud, der kan imødekomme såvel
virksomhedernes som medarbejdernes behov.
De fælles kompetencebeskrivelser udarbejdes af
efteruddannelsesudvalg og indstilles til ministerens godkendelse gennem et
nyt Råd for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som er en
sammenlægning af Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne
og Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. Rådet
tillægges med forslaget en række rådgivningsopgaver med
hensyn til uddannelsernes indhold og funktion samt om behovet for og tilskud
til uddannelserne.
De fælles kompetencebeskrivelser angiver rammer for
den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling på
bestemte jobområder. Arbejdsmarkedsuddannelser nyudvikles inden for den
fælles kompetencebeskrivelses rammer og optages i denne på enkel
og hurtig vis, ligesom der optages relevante enkeltfag. Som udgangspunkt vil
de enkeltfag, der optages i de fælles kompetencebeskrivelser,
være erhvervsrettede område- og specialefag og lignende.
Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles dels til kortuddannede, dels til
personer med erhvervsuddannelse eller uddannelse, der kan sidestilles hermed.
Der kan ikke indgå arbejdsmarkedsuddannelser med
samme mål som uddannelsesmålene for enkeltfag fra de
grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Med forslaget
indføres således et princip, som hindrer overlap og
dobbeltudvikling.
De fælles kompetencebeskrivelser vil dels give
grundlag for et samarbejde med virksomhederne, dels danne rammen om
eksisterende og kommende uddannelser med det fælles formål at
sikre arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling til voksne.
Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. skal
bl.a. give grundlag for:
- En samlet vurdering af og rådgivning om behovet
for voksnes kompetenceudvikling inden for arbejdsmarkedsuddannelserne og
udvalgte enkeltfag.
- At udbuddet af enkeltfag fra de grundlæggende
erhvervsrettede uddannelser og af arbejdsmarkedsuddannelser
effektiviseres.
- Lige vilkår ved adgang, ved tilrettelæggelse
og ved markedsføring m.v. i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelse
og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser.
- Udbudsgodkendelser til arbejdsmarkedsuddannelser, der
tager hensyn til, om uddannelsesinstitutionerne er godkendt til at udbyde
grundlæggende erhvervsrettet uddannelse, geografiske forhold og
institutionernes faglige profil, herunder grundlag for aftaler om
udbudsplacering mellem godkendte udbydere, grundlag for en
underleverandørordning til godkendte institutioner fra private
udbydere og mulighed for virksomhedsforlagt undervisning.
- Ensartede muligheder for tilskud til befordring, kost og
logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse og enkeltfag optaget i en
fælles kompetencebeskrivelse.
Forslag til lov om ændring af lov om åben
uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse
ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige
andre love indebærer først og fremmest en samling af
taxametertilskud til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i lov om
åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
(ÅU-loven). Den sammenhængende økonomistyring og
rådgivningen herom vil også indeholde de øvrige
områder inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som
bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering hidtil har
rådgivet om, herunder visse deltidsuddannelser, enkeltfag fra
deltidsuddannelser, merituddannelse på pædagogisk grunduddannelse
m.v. Rådgivningsopgaven overgår som nævnt til det
foreslåede Råd for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
De økonomiske styringsredskaber, der i dag er til
rådighed for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering,
vil efter forslaget være til rådighed for Rådet for
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på tilsvarende vis ved deres
rådgivning af ministeren på området. Det drejer sig om
deltagerbetaling, aktivitetslofter, tilskudslofter og reduceret
godtgørelse. Rådgivningen om styringsredskabernes anvendelse
på den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse skal ses i
sammenhæng med rådgivningen om aktivitet, behov, fælles
kompetencebeskrivelser og udbud af arbejdsmarkedsuddannelser.
Det er min hensigt, at styringsredskaberne skal anvendes
med henblik på at skabe en høj grad af budgetsikkerhed og
således, at de samlede midler, der stilles til rådighed for den
erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats på de årlige
finanslove, fleksibelt kan imødekomme efterspørgslen. Valget af
styringsredskaber skal således også ske på baggrund af
hensynet til efterspørgselsstyring og fleksibilitet, samt til, at
uddannelsesmålene i de nye fælles kompetencebeskrivelser skal
kunne bruges aktivt af den meget store del af arbejdsstyrken, som ikke har
fået en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse i deres
ungdom.
Ændringerne i ÅU-loven skal sikre mulighed for
lige vilkår for arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte enkeltfag og
fortsat fritagelse for deltagerbetaling for ledige dagpengeberettigede med
ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.
Med disse lovforslag kan kursusdeltagere, virksomheder og
uddannelsesinstitutioner fremover i samarbejde sammensætte relevante
forløb med anvendelse af en vifte af uddannelsesmål, så
der bliver sammenhæng mellem den læring, der finder sted på
uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne, og den formelle og uformelle
læring på deltagernes daglige job.
Idet jeg henviser til lovforslagene med tilhørende
bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslagene til hurtig og
velvillig behandling i det høje Ting.
Lignende dokumenter
- Momsfritagelse – kompetencegivende uddannelse som psykoterapeut ikke fritaget for lønsumsafgift SKM-databasen · 28. april 2026
- Betænkning over Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. (Tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser m.v.) Retsinformation · 15. maj 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser med flere love (Forenkling af uddannelsesråd m.v. og godkendelse af institutioner til landbrugsuddannelse) Retsinformation · 21. marts 2003
- Om hospitalsbehandlinger udført af specialsygehuset ved levering mod vederlag i henhold til driftsoverenskomst indgået med regionen, er lønsumsafgiftspligtige… Landsskatteretten · 20. januar 2011
- Skriftlig fremsættelse (20. marts 2002) - L 179 Retsinformation · 20. marts 2002
- Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2002) - L 26 Retsinformation · 2. oktober 2002