Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (6. november 2002) - L 73 og L 74

2000/1 SF. L 73 og L 74Skriftlig fremsættelse af lovforslagUndervisningsministeriet6. november 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (6. november

2002)

Undervisningsministeren

(Ulla Tørnæs)

:

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

(Lovforslag nr. L 73).

Forslag til lov om ændring af lov om åben

uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse

ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige

andre love.

(Lovforslag nr. L 74).

De to lovforslag fremsættes samlet som en

sammenhængende del af regeringens målsætning om at

øge arbejdskraftens kvalifikationer gennem de erhvervsrettede grund-,

efter- og videreuddannelser.

Forslagene indgår i regeringens handlingsplan

"Bedre uddannelser" fra juni 2002 og er tredje fase i den

forstærkede indsats for et bredt, fleksibelt og gennemsigtigt udbud af

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse. Første fase indebar

omlægning af økonomistyringen til bevillingsrammer på de

årlige finanslove kombineret med en række styringsredskaber,

herunder deltagerbetaling. Anden fase gav grundlaget for en enstrenget

institutionsstruktur for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, og tredje

fase vedrører primært en samordning af arbejdsmarkedsuddannelser

og enkeltfag fra de grundlæggende erhvervsrettede uddannelser som led i

en beskæftigelsesrelevant erhvervsrettet voksen- og

efteruddannelsesindsats.

Læs alt

Den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse, der

omfattes af forslagene, består af arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte

enkeltfag fra grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, dvs.

erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og de grundlæggende social-

og sundhedsuddannelser.

Den foreslåede fornyelse af rammerne for

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse indebærer dynamiske

udviklingsmuligheder, lokale tilpasningsmuligheder og en målrettet

anvendelse af ressourcerne til opnåelse af grundlæggende

arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling for voksne.

Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.

indebærer, at rammerne for arbejdsmarkedsuddannelsernes udvikling og

styring omlægges og ajourføres. Samtidig vil relevante enkeltfag

fra erhvervsuddannelser, landbrugsuddannelser og de grundlæggende

social- og sundhedsuddannelser sammen med arbejdsmarkedsuddannelserne blive

optaget i fælles kompetencebeskrivelser, der bygger på behovet

for arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling inden for større

beskæftigelsesområder m.v. Det nye lovgrundlag skal desuden

medvirke til, at udviklingsarbejdet på området for erhvervs- og

arbejdsmarkedsuddannelser koordineres.

Uddannelser og enkeltfag optaget i en fælles

kompetencebeskrivelse får principielt lige økonomiske og andre

vilkår, og arbejdsmarkedsuddannelserne og enkeltfagene vil efter

forslaget komme til at supplere hinanden på en ny måde og derved

bidrage til at opfylde regeringens mål om fleksible, relevante og

fagligt stærke uddannelsestilbud, der kan imødekomme såvel

virksomhedernes som medarbejdernes behov.

De fælles kompetencebeskrivelser udarbejdes af

efteruddannelsesudvalg og indstilles til ministerens godkendelse gennem et

nyt Råd for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som er en

sammenlægning af Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne

og Bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering. Rådet

tillægges med forslaget en række rådgivningsopgaver med

hensyn til uddannelsernes indhold og funktion samt om behovet for og tilskud

til uddannelserne.

De fælles kompetencebeskrivelser angiver rammer for

den grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling på

bestemte jobområder. Arbejdsmarkedsuddannelser nyudvikles inden for den

fælles kompetencebeskrivelses rammer og optages i denne på enkel

og hurtig vis, ligesom der optages relevante enkeltfag. Som udgangspunkt vil

de enkeltfag, der optages i de fælles kompetencebeskrivelser,

være erhvervsrettede område- og specialefag og lignende.

Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles dels til kortuddannede, dels til

personer med erhvervsuddannelse eller uddannelse, der kan sidestilles hermed.

Der kan ikke indgå arbejdsmarkedsuddannelser med

samme mål som uddannelsesmålene for enkeltfag fra de

grundlæggende erhvervsrettede uddannelser. Med forslaget

indføres således et princip, som hindrer overlap og

dobbeltudvikling.

De fælles kompetencebeskrivelser vil dels give

grundlag for et samarbejde med virksomhederne, dels danne rammen om

eksisterende og kommende uddannelser med det fælles formål at

sikre arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling til voksne.

Forslag til lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. skal

bl.a. give grundlag for:

- En samlet vurdering af og rådgivning om behovet

for voksnes kompetenceudvikling inden for arbejdsmarkedsuddannelserne og

udvalgte enkeltfag.

- At udbuddet af enkeltfag fra de grundlæggende

erhvervsrettede uddannelser og af arbejdsmarkedsuddannelser

effektiviseres.

- Lige vilkår ved adgang, ved tilrettelæggelse

og ved markedsføring m.v. i forbindelse med arbejdsmarkedsuddannelse

og enkeltfag optaget i fælles kompetencebeskrivelser.

- Udbudsgodkendelser til arbejdsmarkedsuddannelser, der

tager hensyn til, om uddannelsesinstitutionerne er godkendt til at udbyde

grundlæggende erhvervsrettet uddannelse, geografiske forhold og

institutionernes faglige profil, herunder grundlag for aftaler om

udbudsplacering mellem godkendte udbydere, grundlag for en

underleverandørordning til godkendte institutioner fra private

udbydere og mulighed for virksomhedsforlagt undervisning.

- Ensartede muligheder for tilskud til befordring, kost og

logi ved deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelse og enkeltfag optaget i en

fælles kompetencebeskrivelse.

Forslag til lov om ændring af lov om åben

uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse

ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige

andre love indebærer først og fremmest en samling af

taxametertilskud til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i lov om

åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.

(ÅU-loven). Den sammenhængende økonomistyring og

rådgivningen herom vil også indeholde de øvrige

områder inden for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, som

bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering hidtil har

rådgivet om, herunder visse deltidsuddannelser, enkeltfag fra

deltidsuddannelser, merituddannelse på pædagogisk grunduddannelse

m.v. Rådgivningsopgaven overgår som nævnt til det

foreslåede Råd for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.

De økonomiske styringsredskaber, der i dag er til

rådighed for bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering,

vil efter forslaget være til rådighed for Rådet for

erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse på tilsvarende vis ved deres

rådgivning af ministeren på området. Det drejer sig om

deltagerbetaling, aktivitetslofter, tilskudslofter og reduceret

godtgørelse. Rådgivningen om styringsredskabernes anvendelse

på den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse skal ses i

sammenhæng med rådgivningen om aktivitet, behov, fælles

kompetencebeskrivelser og udbud af arbejdsmarkedsuddannelser.

Det er min hensigt, at styringsredskaberne skal anvendes

med henblik på at skabe en høj grad af budgetsikkerhed og

således, at de samlede midler, der stilles til rådighed for den

erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats på de årlige

finanslove, fleksibelt kan imødekomme efterspørgslen. Valget af

styringsredskaber skal således også ske på baggrund af

hensynet til efterspørgselsstyring og fleksibilitet, samt til, at

uddannelsesmålene i de nye fælles kompetencebeskrivelser skal

kunne bruges aktivt af den meget store del af arbejdsstyrken, som ikke har

fået en grundlæggende erhvervsrettet uddannelse i deres

ungdom.

Ændringerne i ÅU-loven skal sikre mulighed for

lige vilkår for arbejdsmarkedsuddannelser og udvalgte enkeltfag og

fortsat fritagelse for deltagerbetaling for ledige dagpengeberettigede med

ret til seks ugers selvvalgt uddannelse.

Med disse lovforslag kan kursusdeltagere, virksomheder og

uddannelsesinstitutioner fremover i samarbejde sammensætte relevante

forløb med anvendelse af en vifte af uddannelsesmål, så

der bliver sammenhæng mellem den læring, der finder sted på

uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne, og den formelle og uformelle

læring på deltagernes daglige job.

Idet jeg henviser til lovforslagene med tilhørende

bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslagene til hurtig og

velvillig behandling i det høje Ting.

Lignende dokumenter