Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2002) - L 26
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Skriftlig fremsættelse (2. oktober
2002)
Undervisningsministeren
(Ulla Tørnæs):
Herved tillader jeg mig for Folketinget at
fremsætte:
Forslag til lov om ændring af lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler
(Erhvervsgrunduddannelse på produktionsskoler).
(Lovforslag nr. L 26).
Forslaget er et element i regeringens plan om "Bedre
uddannelser".
Lovforslaget indebærer, at produktionsskoler
får mulighed for at tilrettelægge 2-årige
erhvervsgrunduddannelser (egu) for unge, der efter at have gennemført
et forløb på produktionsskole har behov for yderligere
kvalifikationer.
Nogle produktionsskoleelever opnår ikke
tilstrækkelige faglige eller sociale kompetencer til at kunne
fortsætte i en af de generelle kompetencegivende uddannelser eller til
at komme direkte i beskæftigelse. Det kan erhvervsgrunduddannelserne
bidrage til at ændre , fordi de er korte, meget fleksible og
individuelt tilrettelagte praksisorienterede uddannelser med et stærkt
vejledningselement. Praktik i en eller flere virksomheder udgør typisk
50 75 pct. af de enkelte erhvervsgrunduddannelser. Omkring halvdelen af
praktikstederne er kommunale institutioner, virksomheder eller
forvaltningsenheder.
Uddannelserne er meritgivende ved overgang til de
øvrige grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, og det er et
krav, at meritvurdering med dette for øje indgår allerede
Læs alt
når den individuelle udannelsesplan udarbejdes. Uddannelserne henvender
sig i praksis til mange forskellige jobområder, men de rækker
især ind i jobfunktioner inden for rengøring, gartneri,
landbrug, park- og vejvedligeholdelse samt pleje og omsorg på
børne- og ældreområderne.
Produktionsskolernes nære faglige og
pædagogiske miljøer vil være gode udgangspunkter for at
tilrettelægge og gennemføre erhvervsgrunduddannelser. Skolerne
har normalt en vældig god kontakt til det lokale erhvervsliv og til
kommuner, som de kan bygge på, når de skal finde praktiksteder
til egu-eleverne. Med udgangspunkt i deres forudgående kendskab til den
enkelte elev har skolerne desuden gode muligheder for at vejlede eleverne
under egu-forløbet, der hovedsagelig skal foregå uden for
produktionsskolerne på private og offentlige praktiksteder og på
andre skoler og uddannelsesinstitutioner, fx tekniske skoler.
Erhvervsgrunduddannelse tilrettelægges efter den
gældende lov som den helt dominerende hovedregel af kommunerne. For
ledige dagpengeberettigede kan institutioner for erhvervsrettet uddannelse fx
tekniske skoler, landbrugsskoler eller AMU-centre stå for
tilrettelæggelsen. Ca. halvdelen af kommunerne, primært de
større bysamfund, anvender egu. Der er således en geografisk
ulige fordeling, hvad angår tilbud til unge om erhvervsgrunduddannelse.
Da produktionsskolerne hovedsagelig er beliggende i mindre kommuner og i
landdistrikter, vil produktionsskolernes egu-tilbud være et supplement
til den kommunale indsats, som kan bidrage til, at også unge i de mere
tyndt befolkede områder og i kommuner med relativt få unge kan
få mulighed for erhvervsgrunduddannelse.
Da der er en tæt kontakt mellem kommunerne og
produktionsskolerne, ligger det lige for, at de to udbydere af egu med dette
lovforslag i højere grad end hidtil vil kunne løse opgaver i
fællesskab. Jeg forventer derfor, at erhvervsgrunduddannelse herefter
bliver et endnu bedre og mere effektivt tilbud til målgruppen af
bogligt svage elever og elever fra uddannelsesfremmede miljøer,
herunder dele af de befolkningsgrupper, som regeringens indsats for bedre
integration af flygtninge og indvandrere henvender sig til.
Kommunernes udgifter til erhvervsgrunduddannelse, herunder
uddannelser der bliver tilrettelagt efter de foreslåede nye
bestemmelser, er omfattet af og opgøres på den kommunale
budgetgaranti.
Det er mit forslag, at de ændrede regler
træder i kraft allerede den 1. januar 2003, således at skolerne
hurtigt kan komme i gang med på denne måde at give et bidrag til
regeringens målsætning om at fremme uddannelser, der er er
relevante i forhold til kompetencebehovene i erhvervslivet og i den
offentlige sektor, og som kan imødekomme den enkelte unges
forudsætningerne.
Idet jeg henviser lovforslaget med tilhørende
bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og
velvillig behandling i det høje Ting.
Lignende dokumenter
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler (Modernisering af erhvervsgrunduddannelsen, målretning af produktionsskoler mod kompetencegivende uddannelse m.v.) Retsinformation · 11. maj 2007
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler (Erhvervsgrunduddannelse på produktionsskoler) Retsinformation · 4. december 2002
- Skriftlig fremsættelse (30. november 2006) - L 96 Retsinformation · 30. november 2006
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler (Vejledning via Ungdommens Uddannelsesvejledning, skolernes information og annoncering og elektronisk indberetning af oplysninger til beregning af kommunalt bidrag) Retsinformation · 3. december 2004
- Skriftlig fremsættelse (16. december 1998) - L 143 Retsinformation · 16. december 1998
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler (Ændring af optagelseskriterier og skoleydelse) Retsinformation · 16. december 2010