Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (2. oktober 2002) - L 26

2002/1 SF. L 26Skriftlig fremsættelse af lovforslagUndervisningsministeriet2. oktober 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (2. oktober

2002)

Undervisningsministeren

(Ulla Tørnæs):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at

fremsætte:

Forslag til lov om ændring af lov om

erhvervsgrunduddannelse m.v. og lov om produktionsskoler

(Erhvervsgrunduddannelse på produktionsskoler).

(Lovforslag nr. L 26).

Forslaget er et element i regeringens plan om "Bedre

uddannelser".

Lovforslaget indebærer, at produktionsskoler

får mulighed for at tilrettelægge 2-årige

erhvervsgrunduddannelser (egu) for unge, der efter at have gennemført

et forløb på produktionsskole har behov for yderligere

kvalifikationer.

Nogle produktionsskoleelever opnår ikke

tilstrækkelige faglige eller sociale kompetencer til at kunne

fortsætte i en af de generelle kompetencegivende uddannelser eller til

at komme direkte i beskæftigelse. Det kan erhvervsgrunduddannelserne

bidrage til at ændre , fordi de er korte, meget fleksible og

individuelt tilrettelagte praksisorienterede uddannelser med et stærkt

vejledningselement. Praktik i en eller flere virksomheder udgør typisk

50 75 pct. af de enkelte erhvervsgrunduddannelser. Omkring halvdelen af

praktikstederne er kommunale institutioner, virksomheder eller

forvaltningsenheder.

Uddannelserne er meritgivende ved overgang til de

øvrige grundlæggende erhvervsrettede uddannelser, og det er et

krav, at meritvurdering med dette for øje indgår allerede

Læs alt

når den individuelle udannelsesplan udarbejdes. Uddannelserne henvender

sig i praksis til mange forskellige jobområder, men de rækker

især ind i jobfunktioner inden for rengøring, gartneri,

landbrug, park- og vejvedligeholdelse samt pleje og omsorg på

børne- og ældreområderne.

Produktionsskolernes nære faglige og

pædagogiske miljøer vil være gode udgangspunkter for at

tilrettelægge og gennemføre erhvervsgrunduddannelser. Skolerne

har normalt en vældig god kontakt til det lokale erhvervsliv og til

kommuner, som de kan bygge på, når de skal finde praktiksteder

til egu-eleverne. Med udgangspunkt i deres forudgående kendskab til den

enkelte elev har skolerne desuden gode muligheder for at vejlede eleverne

under egu-forløbet, der hovedsagelig skal foregå uden for

produktionsskolerne på private og offentlige praktiksteder og på

andre skoler og uddannelsesinstitutioner, fx tekniske skoler.

Erhvervsgrunduddannelse tilrettelægges efter den

gældende lov som den helt dominerende hovedregel af kommunerne. For

ledige dagpengeberettigede kan institutioner for erhvervsrettet uddannelse fx

tekniske skoler, landbrugsskoler eller AMU-centre stå for

tilrettelæggelsen. Ca. halvdelen af kommunerne, primært de

større bysamfund, anvender egu. Der er således en geografisk

ulige fordeling, hvad angår tilbud til unge om erhvervsgrunduddannelse.

Da produktionsskolerne hovedsagelig er beliggende i mindre kommuner og i

landdistrikter, vil produktionsskolernes egu-tilbud være et supplement

til den kommunale indsats, som kan bidrage til, at også unge i de mere

tyndt befolkede områder og i kommuner med relativt få unge kan

få mulighed for erhvervsgrunduddannelse.

Da der er en tæt kontakt mellem kommunerne og

produktionsskolerne, ligger det lige for, at de to udbydere af egu med dette

lovforslag i højere grad end hidtil vil kunne løse opgaver i

fællesskab. Jeg forventer derfor, at erhvervsgrunduddannelse herefter

bliver et endnu bedre og mere effektivt tilbud til målgruppen af

bogligt svage elever og elever fra uddannelsesfremmede miljøer,

herunder dele af de befolkningsgrupper, som regeringens indsats for bedre

integration af flygtninge og indvandrere henvender sig til.

Kommunernes udgifter til erhvervsgrunduddannelse, herunder

uddannelser der bliver tilrettelagt efter de foreslåede nye

bestemmelser, er omfattet af og opgøres på den kommunale

budgetgaranti.

Det er mit forslag, at de ændrede regler

træder i kraft allerede den 1. januar 2003, således at skolerne

hurtigt kan komme i gang med på denne måde at give et bidrag til

regeringens målsætning om at fremme uddannelser, der er er

relevante i forhold til kompetencebehovene i erhvervslivet og i den

offentlige sektor, og som kan imødekomme den enkelte unges

forudsætningerne.

Idet jeg henviser lovforslaget med tilhørende

bemærkninger, tillader jeg mig at anbefale lovforslaget til hurtig og

velvillig behandling i det høje Ting.

Lignende dokumenter