Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 66/2000

KEN nr 11453 af 30/08/2000Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet5. september 2000

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

66/2000

[K] har ved advokat Nathalie Rothe klaget til

Pressenævnet over forsiden på Ude og Hjemme den 16. maj 2000 samt

over en artikel i bladet, idet hun mener, at god presseskik er

tilsidesat.

En af overskrifterne på forsiden af Ude og Hjemme

den 16. maj 2000 er: "[K] bliver adoptivmor: SE MIN NYE DATTER".

Umiddelbart over overskriften er der indsat et billede af [K] og et billede

af Nicoleta, der er et rumænsk børnehjemsbarn.

I bladet bragte Ude og Hjemme en artikel med overskriften

"Snart har hun fem børn: [K] ADOPTIVMOR", med et stort billede

af klageren og Nocoleta og med teksten:

"45-årige [K] er en kvinde med et stort hjerte og

meget overskud. Hun er i forvejen mor til tre børn, men tager nu de to

rumænske børnehjemsbørn, Nicoleta og Darius, til

sig."

Artiklen er endvidere illustreret af to mindre billeder af

klageren samme med sine tre børn, Alexander, Jean og Eva.

Det fremgår bl.a. af den pågældende

artiklen at:

"Næsten hele sit 11-årige liv har Nocoleta

boet på et børnehjem i en lille by i det nordvestlige

Rumænien sammen med sin lillebror, Darius. Men snart begynder en helt

ny og anderledes tilværelse nord for København for de to

søskende. De bliver begge adopteret af sangerinden [K] og flytter til

Danmark, så snart adoptionen er helt i orden.

Nu får Nicoleta endelig en mor. Det er Sangerinden

der ønsker at adoptere både Nicoleta og hendes lillebror,

seksårige Darius.

Læs alt

Så snart adoptionen er på plads, skal

Nicoleta og Darius rejse fra børnehjemmet, hvor de to

søskende har boet, siden de var ganske små, til Danmark. Her

skal de bo hos [K] i hendes villa nord for København.

[K] ,45, lærte først Darius at kende. Han

kom til hende som feriebarn gennem den danske organisation

Rumæniensprojektet af 1992.

Og selv om [K] altså kom til at holde af Darius, og

den lille dreng var helt tryg ved sin danske feriemor, skal hun opfylde samme

krav som alle andre kommende adoptivforældre.

"Vi er ikke en adoptionsforening. Vi støtter

primært børnene og børnehjemmene", siger Rikke

Bodil Nielsen fra Rumæniensprojektet af 1992 og fortsætter:

"Det sker dog af og til, at den danske feriefamilie og de rumænske

feriebarn bliver så knyttet til hinanden, at familien gerne vil

adoptere barnet".

Og sådan gik det altså for lille Darius, der

først kom alene til Danmark for at tilbringe nogle uger hos [K] og

hendes familie.

Siden fandt Sangerinden ud af, at Darius havde en

storesøster, som naturligvis ikke skulle efterlades alene i

Rumænien."

Klageren har anført, at indklagede har formuleret

forsiden således, at læseren tror, at der er tale om et interview

med hende, men at hun ikke har ønsket at udtale sig til bladet,

hvorfor god presseskik er tilsidesat.

Klageren har endvidere anført, at bladet har

krænket hendes privatliv, idet en eventuel adoption og en

ansøgning om adoption må anses for omfattet af privatlivets

sfære. Hertil kommer, at artiklen kan være medvirkende til at

ødelægge eller ændre en adoptionsansøgning, der

ikke er gået igennem. Ændres en ansøgning af den

pågældende karakter, vil der ikke blot være sket en

krænkelse, men ligeledes vil forholdet for det barn, der kunne blive

adopteret, ændres radikalt.

Indklagede har anført, at artiklen alene indeholder

korrekte oplysninger, og at indklagede har bygget artiklen på en

grundig research, hvorfor god presseskik ikke er tilsidesat. Indklagede har

således købt artiklen af en freelance-journalist på

betingelse af, at den indeholdt korrekte informationer. Man har endvidere

selv efterfølgende rettet henvendelse til Rumæniensprojektet,

hvor man har fået bekræftet artiklens oplysninger. Indklagede har

endvidere rettet henvendelse til klageren for at få hendes kommentarer,

men forgæves. Man har også forsøgt at kontakte klageren

via hendes pladeselskab, hvor man har lagt besked om at blive ringet op, men

efter flere dages forgæves venten valgte man at trykke artiklen med de

pålidelige informationer, den indeholdt.

Indklagede har endvidere anført, at klageren ikke

har påvist en eneste faktuel fejl i artiklen, og at hun har haft alle

muligheder for at påvirke artiklen, men har valgt ikke at udtale sig.

Hertil kommer, at klageren gennem hele sin karriere har været meget

åben omkring sit eget privatliv, hvorfor man ikke havde forventet at

noget så uskyldigt som at omtale en adoptionssag ville støde

klageren.

Indklagede har herudover anført, at formuleringen

"Se min nye datter" på forsiden af bladet kunne give læseren

indtryk af, at klageren havde udtalt sig til bladet, men at denne måske

lidt begejstrede formulering ikke er en krænkelse af klagerens

privatliv.

Indklagede har endelig anført, at også andre

dagblade har berettet om klagerens ønske om at adoptere et barn fra

Rumænien, bl.a. Fyens Amts Avis den 29. april 2000.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Bo Maltesen, Tage Clausen

og Kirsten Dyregaard.

Pressenævnet udtaler:

Kunstnere og andre personer, hvis professionelle og

private liv gennem mange år har været hyppigt omtalt i medierne,

må afhængig af de nærmere omstændigheder

tåle en omfattende omtale i medierne.

Pressenævnet finder ikke, at bladets omtale af

klagerens ønske om at adoptere et rumænsk barn der tidligere

havde været gengivet offentligt i en artikel i Fyens Amtsavis den 29.

april 2000 indebærer en unødig krænkelse af klagerens

privatliv. Uanset at overskriften på forsiden ikke er ganske

dækkende for indholdet, finder nævnet herefter ikke, at bladet

har tilsidesat god presseskik.

Afsagt den 30. august 2000.

Lignende dokumenter