Spring til indhold

Retsinformation

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr. 73/1998

KEN nr 9185 af 23/09/1998Endelig adm. afgørelseJustitsministeriet15. marts 1999

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Kendelse fra Pressenævnet i sag nr.

73/1998

K og K har klaget til Pressenævnet over en artikel

bragt i Ude og Hjemme nr. 32, den 5. august 1998, idet de mener, at god

presseskik er tilsidesat.

Artiklen var omtalt på forsiden med en lille

henvisning i form af et billede af en pige og en mand under overskriften

"Så du dem på TV" "8-årige (navn)'s donor: HUN ER

MIN NYE DATTER".

Artiklen blev bragt over en dobbeltside i bladet og

illustreret af 4 mindre og et stort billede af pigen sammen med andre

personer.

Artiklen havde overskriften "Otteårige (navn) tog

til USA for at takke Ed: DU HAR REDDET MIT LIV" og bl.a. følgende

indhold:

"I 1996 havde lægerne på Rigshospitalet i

København opgivet at behandle (navn). På det tidspunkt havde hun

gennemgået adskillige behandlinger med kemoterapi for sin

leukæmi. Dengang var hun tynd og mærket af sygdommen og de

hårde behandlinger.

I dag springer samme otte-årige (navn) frejdigt

omkring hjemme i Odder. Sund og buttet som mange af sine

jævnaldrende.

Ventede et helt år

- Jeg var så småt ved at opgive håbet,

da vi pludselig blev ringet op og fik at vide, at nu var (navn)'s genetiske

tvilling fundet i USA, fortæller (navn)'s mor, (navn), i

DR-udsendelsen. Forud var gået en storstilet eftersøgning verden

over for at finde en egnet donor.

Den 27. februar 1996 ankom et fly til Kastrup Lufthavn med

Læs alt

"en pose" knoglemarv til lille (navn). Allerede dengang besluttede hendes

mor, at hun ville forsøge at få kontakt til donoren. Alt, hvad

hun vidste, var, at det var en mand fra USA. Der skulle imidlertid gå

et år, før det lykkedes. Indtil da er både donor og

modtager beskyttet af anonymitet, der kun kan ophæves, hvis begge

parter ønsker det.

- Selvfølgelig ønskede jeg at se, hvem der

havde fået min marv. Faktisk havde jeg svært ved at vente et helt

år, siger Ed til Ude og Hjemme fra sit hjem i Holliston.

- Det lyder formodentligt temmelig tåbeligt og

banalt, men da jeg så (navn) første gang, var det næsten

som at blive far igen, siger Ed, som selv har datteren Lisa på 14

år.

I slutningen af juni tog (navn) og hendes mor til

Holliston for at besøge Ed og hans kone, Joan. Det blev et

begivenhedsrigt besøg, hvor hele byens indbyggere stimlede sammen for

at møde den lille pige. Alle havde fulgt hende nøje, siden de

hørte om transplantationen.

Mens (navn)'s mor forberedte sig "ud i" engelsk herhjemme

inden afrejsen, var Ed flittigt beskæftiget med sine dansktimer hver

dag på bilbåndoptageren til og fra arbejde.

- Jeg er bange for, at dansk ikke er min stærke

side, men faktisk betød det ikke spor. Blot at se hende lege og tumle

sig som alle andre sunde otte-årige var en fryd. Desuden var hun en

tålmodig læremester. Når vi var undervejs i bilen, fortalte

hun mig troligt de danske betegnelser på alt, hvad vi passerede, ler

han.

(Navn) selv lod sig heller ikke gå på af

sprogvanskeligheder.

- Han snakker faktisk rigtig godt dansk. Man skal blot

lære ham det, sagde hun efter besøget.

Begge familier blev så glade for hinanden, at de nu

håber på at kunne ses igen denne gang i Danmark.

- Min familie og jeg må til Danmark og besøge

(navn). Desværre bliver vi nok nødt til at vente til næste

år. Jeg savner hende allerede, siger Ed.

I Odder glæder man sig også til næste

år.

- Uanset hvordan det ender, så har (navn) haft to

fantastiske år. Det er Eds skyld, sagde (moderen) efter

hjemkomsten."

Klagerne har oplyst, at TV-avisen i to indslag i 1996 og

1997 har fortalt om knoglemarvstransplantation med pigen som eksempel, og da

man på tv-avisen hørte, at familien havde planlagt at

besøge donoren i USA, spurgte man om man måtte sende et tv-hold

med. Familien besluttede at sige ja, hvis tv-holdet ville respektere en

række spilleregler, herunder at der ikke skulle være

tv-dækning af selve mødet mellem pigen og donoren.

Klagerne har videre oplyst, at de inden afrejsen fik en

lang række henvendelser fra både ugeblade og aviser, der ville

skrive om pigen. Ud over tv accepterede familien kun at tale med en lokale

ugeavis, idet de ikke ønskede at gøre pigen til en

"medie-star". For klagerne var det "sagen" saglig information om

knoglemarvstransplantation der er afgørende.

Ude og hjemme kontaktede klagerne to gange, men de afviste

at medvirke. Klagerne blev derfor forundrede, da de så bladet den 5.

august 1998.

Klagerne har anført, at teksten er ren afskrift fra

tv-udsendelsen, der dog ikke er nævnt ved navn. Enhver må derfor

tro, at pigen og hendes mor har udtalt sig til bladet, hvad de ingenlunde

har.

Klagerne har videre anført, at det ikke kan

være rigtigt, at man er fredløs, blot fordi man har været

i tv, og derfor er en slags offentlig ejendom.

Klageren har yderligere anført, at det er

urimeligt, at bladet bringer billeder og citater af et barn på 8

år uden forældrenes accept og til trods for forældrenes

udtrykkelige afvisning af at medvirke.

Bladet har i en udtalelse om klagen anført, at

Danmarks Radio gjorde meget ud af et promovere TV-udsendelsen på DR 1

mandag den 27. juli 1998, og at en pressemeddelelse fra DR klart indikerede,

at pigens historie ville være af interesse for bladets læsere.

Bladet kontaktede derfor familien i Odder. Da den ikke ønskede at

medvirke, henvendte bladet sig til den anden part i den lykkelige

historie.

Bladet har videre anført, at bladets journalist

gjorde donoren opmærksom på, at familien ikke ønskede at

medvirke. Desuagtet ville han gerne fortælle om sine oplevelser fra

familiens besøg i USA, idet det var vigtigt at få skabt

opmærksomhed omkring donor-problematikken. Det var også donoren,

der anbefalede bladet at kontakte Middlesex News, der havde fulgt pigen under

hele besøget.

Bladet har erkendt, at artiklen burde have indeholdt en

direkte henvisning til DR-programmet "Rejsen til Amerika" i stedet for det

noget anonyme "DR-udsendelsen", men bladet har anvendt en helt almindelig

journalistisk fremgangsmåde.

I sagens behandling har følgende

nævnsmedlemmer deltaget: Per Sørensen, Aage Lundgaard, Tage

Clausen og Ole Askvig.

Pressenævnet udtaler:

Der bør udvises takt i forbindelse med omtale af

alvorlig sygdom. Ved behandling af emner, der kan anses for følsomme,

og hvor børn er omtalt, bør der fra forældrene indhentes

samtykke til offentlig omtale.

Da bladets artikel blev bragt i forbindelse med en meget

omtalt udsendelse i TV, hvori moderen aktivt medvirkede, må klagerne

imidlertid tåle, at andre medier også omtaler sagen. Det

bemærkes herved, at der blev udsendt en omfattende pressemeddelelse fra

Danmarks Radio forud for udsendelsen.

Pressenævnet finder dog, at det i overensstemmelse

med god presseskik burde have fremgået af artiklen, at citaterne fra

mor og datter var hentet fra DR-udsendelsen.

Afsagt 23. september 1998.

Lignende dokumenter