Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om fleksydelse og integrationsloven (Kommunernes kontrolmuligheder)

2006/1 LSF 104Lovforslag som fremsatBeskæftigelsesministeriet13. december 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 13. december 2006 af

beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)

Forslag

til

Lov

om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats, lov om fleksydelse og

integrationsloven

(Kommunernes kontrolmuligheder)

§ 1

I lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og

styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som ændret ved § 1 i lov

nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 68

a indsættes i kapitel 12:

»Kommunernes kontrol

§ 68 b.

Kommunen kan ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i

lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område og i § 50 i

integrationsloven, kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får ydelser

fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes

ægtefælle i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Kommunen

kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til

brug

for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve

Læs alt

oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. samt

oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser,

livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysningerne indhentes med

henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med

udbetaling af ydelser.

Stk. 3.

Kommunen

kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til

brug

for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve

andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige

myndigheder samt fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og

sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og

arbejdsløshedskassernes

it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for

at modtage ydelser er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol

af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af

ydelser.

Stk. 4.

Oplysningerne

i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne

vedrører,

ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.

Stk. 5.

Myndigheden

kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2

og 3

i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang

oplysningerne som nævnt i stk. 2 og 3 findes i indkomstregisteret, skal

kommunen indhente oplysningerne herfra.«

§ 2

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af

4. november 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 523 af 24. juni 2005,

§ 6

i lov nr. 404 af 8. maj 2006 og § 3 i lov nr. 565 af 9. juni 2006,

foretages

følgende ændring:

1.

Efter § 34

a indsættes:

»Kommunens kontrol

§ 34 b.

Kommunen kan ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i

lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område, kræve oplysninger

om

den, der ansøger om eller får fleksydelse, i de tilfælde, der er nævnt i

stk. 2

og 3.

Stk. 2.

Kommunen

kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til

brug

for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve

oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. samt

oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser,

livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysningerne indhentes med

henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med

udbetaling af ydelser.

Stk. 3.

Kommunen

kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til

brug

for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve

andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige

myndigheder samt fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og

sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og

arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at

kontrollere, om betingelserne for at modtage fleksydelse er opfyldt, herunder

med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i

forbindelse med udbetaling af fleksydelse.

Stk. 4.

Oplysningerne

i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne

vedrører,

ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.

Stk. 5.

Myndigheden

kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2

og 3

i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang

oplysningerne som nævnt i stk. 2 og 3 findes i indkomstregisteret, skal

kommunen indhente oplysningerne herfra.«

§ 3

I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006, som ændret ved § 12 i

lov

nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

§ 50, stk. 5, 1. pkt.,

affattes

således:

»Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra den person, som

oplysningerne vedrører, kræve at få oplysninger om økonomiske forhold fra

andre

offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser.«

§ 4

Loven træder i kraft den 1. april 2007.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget er et led i regeringens indsats mod misbrug af

sociale ydelser. Det er vigtigt, at der fortsat er accept af og opbakning bag

vores velfærdssamfund med ret til ydelser, som sikrer den enkelte og dennes

familie et grundlag for forsørgelse i tilfælde af sygdom, arbejdsløshed m.v.

Regeringen ønsker at give kommunerne bedre adgang til

kontrol. Regeringen finder det utilstrækkeligt, at kommunerne ikke har

hjemmel

til at foretage generelle kontroller af modtagere af ydelser efter lov om

aktiv

socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge,

lov

om fleksydelse og integrationsloven uden at indhente samtykke, og at

kommunerne

ikke har en hjemmel til at indhente oplysninger fra andre offentlige

myndigheder og arbejdsløshedskasser uden borgerens samtykke, når der er brug

for andre oplysninger end økonomiske oplysninger.

Fordelen ved generel kontrol i form af registersamkøring

er, at kommunerne får mulighed for at kontrollere mange sager på én gang.

Arbejdsdirektoratet

har

siden 1996 uden samtykke kunne indhente oplysninger om økonomiske og

ikke-økonomiske forhold vedrørende dagpengemodtagere og efterlønsmodtagere

med

henblik på efterfølgende kontrol, herunder registersamkøring.

Det foreslås derfor at udvide kommunernes

kontrolbeføjelser, så kommunerne får de samme muligheder for at kontrollere

personer, der modtager sociale ydelser, som

Arbejdsdirektoratet

har.

Det foreslås endvidere, at kommunerne, som overtager administrationen

af lov om fleksydelse fra

Arbejdsdirektoratet

pr. 1. januar 2007, får samme muligheder for kontrol af

fleksydelsesmodtagere,

som de efter dette forslag vil få på det sociale område.

2. Gældende ret

2.1.

Arbejdsdirektoratet

Arbejdsdirektoratet

s

adgang til at kontrollere modtagere af arbejdsløshedsdagpenge fremgår af

arbejdsløshedsforsikringslovens

§ 91, stk. 7 og 9:

»

Stk.7.

Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og

pengeinstitutter skal på begæring af direktøren for

Arbejdsdirektoratet

give oplysninger om bestemte dagpenge-, overgangsydelses-, og

efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen,

livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede

oplysninger.

Stk. 9.

Direktøren

for

Arbejdsdirektoratet

kan til brug ved

administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige

myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners

indkomstforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i

kontroløjemed. Oplysningerne kan videregives til en arbejdsløshedskasse for

så

vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer.

Beskæftigelsesministeren

fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives.

Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.

Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendelse.«

Bestemmelsen blev oprindeligt indsat i loven ved lov nr.

387 af 13. juni 1990. Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 372 af 22. maj

1996,

hvor bestemmelsen fik den nuværende ordlyd. Ved ændringen i 1996 kom det

udtrykkeligt til at fremgå, at de indhentede oplysninger kunne bruges til

registersamkøring i kontroløjemed.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 387 af 13. juni

1990, at bestemmelsen om pligt for andre myndigheder m.v. til at videregive

oplysninger til brug for myndighedernes kontrol med udbetalingernes rigtighed

navnlig har til formål at danne grundlag for en udsøgning af sager, hvor en

person inden for samme periode har oppebåret flere forskellige offentlige

ydelser.

Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger, at

bestemmelsen medfører, at der inden for Beskæftigelsesministeriets (tidligere

Arbejdsministeriets)

område skabes en udtrykkelig hjemmel til i forbindelse med

kontrolundersøgelser

at indhente oplysninger fra andre myndigheder, herunder edb-registrerede

oplysninger.

Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 372 af 22. maj

1996, at ændringen i § 91 giver

Arbejdsdirektoratet

til opgave at afdække og forebygge misbrug af dagpengesystemet gennem

anvendelse af registersamkøring, og at registersamkøring vil være en

nyskabelse

og åbner mulighed for et mere omfattende og intensivt tilsyn med

dagpengesystemet. Af bemærkningerne fremgår endvidere, at ændringen giver

mulighed for at oplysninger, der er indhentet, kan anvendes til

registersamkøring i kontroløjemed, og at der i øvrigt ikke sker ændringer af

hvilke oplysninger, direktoratet kan indhente.

Der er således efter bestemmelsens ordlyd og bemærkningerne

hertil både i lov nr. 387 af 13. juni 1990 og lov nr. 372 af 22. maj 1996

hjemmel til at samkøre oplysninger fra en anden offentlig myndighed med

henblik

på generel kontrol af, om dagpenge er udbetalt med rette.

2.2. Kommunerne

For kommunernes

administration af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats samt lov om sygedagpenge gælder lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). Efter § 3 i

lov nr. 565 af 9. juni 2006 flyttes administrationen af fleksydelsesordningen

fra

Arbejdsdirektoratet

til kommunerne den 1. januar 2007. Det følger

endvidere af denne lov, at lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område skal finde anvendelse ved behandling af sager efter lov om

fleksydelse.

Efter retssikkerhedslovens § 11

a, stk. 1, kan kommunen efter forudgående samtykke indhente oplysninger

fra andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger,

pengeinstitutter, arbejdsgivere m.fl., der er nødvendige for at behandle den

pågældendes sag. Det gælder også oplysninger om en persons rent private

forhold

og andre fortrolige oplysninger.

I visse situationer - bl.a.

i sager om tilbagebetaling af sociale ydelser og fleksydelse - kan kravet om

samtykke fraviges, hvis oplysningerne ikke kan tilvejebringes på anden måde,

jf. retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 1, nr. 4. Det forudsætter, at

der er en konkret mistanke om, at der er udbetalt hjælp med urette.

En

konkret mistanke kunne f.eks. være, at borgeren udebliver fra aktivering,

eller

at borgeren ikke reagerer på myndighedens henvendelser. Myndigheden kan

indhente oplysningerne uden borgerens samtykke, hvis det er et nødvendigt led

i

sagsbehandlingen, fordi myndigheden ikke kan skaffe oplysningerne på anden

vis,

eksempelvis ved henvendelse til borgeren.

Det fremgår af § 11 a, stk. 2, i

retssikkerhedsloven, at kommunerne uden

samtykke til brug for en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kan

kræve oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser om

økonomiske forhold om den, der ansøger om hjælp.

Bestemmelsen indebærer, at kommunerne har hjemmel til at

foretage registersamkøring i kontroløjemed for så vidt angår oplysninger om

økonomiske forhold. Bestemmelsen omfatter ikke oplysninger om andre forhold.

Hvis der således skal indhentes oplysninger efter

retssikkerhedsloven

til brug for generel kontrol uden indhentning

af borgerens samtykke, er der i dag alene hjemmel hertil for så vidt angår

oplysninger

om økonomiske forhold.

Spørgsmål om indhentelse og videregivelse af oplysninger i

forbindelse med kommunernes administration af integrationslovens regler om

ydelser reguleres nærmere i integrationslovens § 50.

Efter integrationslovens § 50, stk. 5, kan

kommunalbestyrelsen kræve at få oplysninger om økonomiske forhold i

elektronisk

form fra andre myndigheder og arbejdsløshedskasser. Disse oplysninger kan

indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel

søgning til brug for kontrol.

Skal der indhentes oplysninger til brug for generel

kontrol, er der således efter integrationslovens gældende regler alene

hjemmel

hertil for så vidt angår oplysninger om økonomiske forhold - i lighed med de

gældende regler i

lov om retssikkerhed og

administration på det sociale område.

3. Lovforslagets baggrund og indhold.

3.1. Udvidet hjemmel til at indhente oplysninger

fra private uden samtykke fra borgeren samt udvidet hjemmel til

registersamkøring

for så vidt angår ikke-økonomiske oplysninger.

Med lovforslaget får kommunerne bedre muligheder for at

kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af

ydelser herunder tilbud og tilskud efter lov om aktiv socialpolitik, lov om

en

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om fleksydelse og

integrationsloven.

Lovforslaget indeholder en hjemmel til, at kommunerne til

brug for den løbende kontrol og opfølgning i enkelte sager og generel kontrol

uden samtykke kan indhente bestemte oplysninger fra andre private end

arbejdsløshedskasserne

(arbejdsgivere,

pensionskasser, livsforsikringsselsskaber og pengeinstitutter) samt andre

nødvendige oplysninger om personlige forhold end økonomiske forhold

fra

andre offentlige myndigheder eller arbejdsløshedskasser

.

Med lovforslaget bringes kommunernes muligheder for kontrol

af ydelser på niveau med

Arbejdsdirektoratet

s

muligheder i forhold til modtagere af arbejdsløshedsdagpenge.

Kommunerne får med

lovforslaget dels hjemmel til uden forudgående samtykke at indhente

oplysninger

om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. fra arbejdsgivere, dels oplysninger om

pensionsforhold m.v. fra pensionskasser, livsforsikringsselsskaber og

pengeinstitutter til brug for opfølgning eller kontrol i enkelte sager. Disse

oplysninger kan efter lovforslagets indhold ikke registersamkøres.

Med forslaget etableres der

endvidere hjemmel til, at kommunerne uden samtykke kan indhente oplysninger

hos

andre offentlige myndigheder og a

rbejdsløsheds

kasser om personlige forhold af ikke-økonomisk karakter, der er nødvendige

for, at kommunerne kan varetage deres opgaver i henhold til

lov om aktiv

socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge,

lov

om fleksydelse og integrationsloven, herunder

hjemmel til registersamkøring i kontroløjemed. Et eksempel kan være kontrol

med, at modtagerne af hjælp står til rådighed for arbejdsmarkedet.

Oplysningernes art/karakter

For så vidt angår den

foreslåede hjemmel til at indhente oplysninger om andre forhold end de rent

økonomiske, er der f.eks. tale om oplysninger om opholdssted og flytning,

herunder korterevarende ophold uden for hjemmet, samt ophold i udlandet.

3.2. Forholdet til

persondataloven

Behandlingen af

personoplysninger i forbindelse med indhentning af oplysninger vil

skulle ske i overensstemmelse med reglerne i persondataloven.

Det vil sige, at kommunerne i forbindelse

med administration af den foreslåede bestemmelse skal iagttage de regler om

indhentning og videregivelse, der følger af persondataloven. Det

vil bl.a. sige, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt

angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med

disse formål. Endvidere

skal de o

plysninger,

som behandles, være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere,

end

hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles,

og de formål hvortil oplysningerne senere behandles. Det følger af

persondatalovens § 5. Endelig skal persondatalovens behandlingsregler,

jf.

persondatalovens §§ 6 - 8, iagttages. Det indebærer, at f.eks.

helbredsoplysninger kun kan indhentes uden samtykke, hvis eksempelvis

betingelsen i persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, er opfyldt.

Efter

denne bestemmelse

kan blandt andet

en helbredsoplysning indhentes, hvis det er nødvendigt for at kunne

fastlægge et retskrav. Kontrol med udbetalinger af offentlige ydelser vil

være

omfattet heraf. Med lovforslaget er der ikke tale om en fravigelse af

persondatalovens § 8, stk. 3. Sammenstilling og samkøring i

kontroløjemed

forudsætter endvidere, at behandlingen anmeldes til Datatilsynet, samt at

Datatilsynets udtalelse indhentes, før behandlingen iværksættes.

Efter Datatilsynets praksis, som bygger på en

flertalstilkendegivelse fra Folketingets Retsudvalg i betænkningen over

lovforslag nr. L 50 af 16. januar 1991 om ændring af lov om offentlige

myndigheders registre, er det en forudsætning, at myndigheder i forbindelse

med

sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt

retsgrundlag at arbejde på.

De borgere, der berøres af en kontrolordning, skal i

almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage

samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så

vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen,

har

fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til

myndigheden.

Som udgangspunkt kan myndigheden kun lade en ny

kontrolordning tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold

gør

sig gældende. I særlige tilfælde vil den nye hjemmel til registersamkøring i

kontroløjemed efter dette lovforslag kunne anvendes på allerede foreliggende

oplysninger. Det forudsætter, at der er en særlig grund til at anvende

hjemlen,

og at kommunens registersamkøring sker efter forelæggelse for Datatilsynet.

Herudover skal kommunen, før en sådan særlig godkendt samkøring iværksættes,

informere borgerne om, at kommunen har fået mulighed for at kontrollere andre

oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold ved registersamkøring, og

at

denne hjemmel også kan anvendes på allerede foreliggende oplysninger.

Ved efterfølgende kontrol

kontrolleres oplysninger af betydning for retten til ydelser, som borgerne

har

afgivet til myndighederne i forbindelse med modtagelsen af ydelser eller

senere, frem til kontrollens gennemførelse.

Med de foreslåede

bestemmelser til registersamkøring i forslaget til § 68 b i

lov om

ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,

§ 34 b i lov om fleksydelse og ændringerne til § 50

i integrationsloven etableres en klar lovhjemmel til registersamkøring af

andre

oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige

myndigheder og arbejdsløshedskasserne, herunder allerede foreliggende

oplysninger, jf. ovenfor.

De foreslåede bestemmelser supplerer de gældende regler om

kommunernes muligheder for at indhente oplysninger efter lov om retssikkerhed

og administration på det sociale område og integrationsloven.

4. Økonomiske og administrative konsekvenser for

det offentlige

Forslaget har ingen økonomiske og administrative

konsekvenser for stat, regioner og kommuner. Forslaget forventes ikke at

medføre yderligere belastninger af indkomstregisteret.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder

administrative

konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver

forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspanel.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Dette lovforslag var forud for fremsættelsen til høring i:

Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, De

Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Kommunernes Landsforening,

Ankestyrelsen,

Rigsrevisionen, Det Centrale Handicapråd, Rådet for Frivilligt Socialt

Arbejde,

Rådet for Socialt udsatte, Foreningen af socialchefer i Danmark, Foreningen

af

Statsamtmænd, Foreningen af statsamtsjurister, Center for Ligebehandling af

Handicappede, Dansk Socialrådgiverforening, Jobrådgivernes Brancheforening,

Kristelig

Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Dansk

Flygtningehjælp, Dokumentations- og rådgivningscentret om Racediskrimination,

Institut for Menneskerettigheder, Flygtningenævnet, Amnesty International,

Dansk

Rød

e Kors, Rådet for Etniske Minoriteter,

Mellemfolkeligt Samvirke, Finansrådet, Forsikring og Pension, LD og ATP.

10. Sammenfattende skema

Vurdering af konsekvenser af lovforslaget

Positive konsekvenser/mindreudgifter

Negative konsekvenser/merudgifter

Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, regioner og

kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Forslaget vurderes at have ubetydelige konsekvenser for

erhvervslivet.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr.1

Med bestemmelserne i § 68 b,

stk. 1-3

, får kommunerne yderligere beføjelser, svarende til

de beføjelser

Arbejdsdirektoratet

har, til at

indhente oplysninger, herunder oplysninger til brug for registersamkøring med

henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med

udbetaling af ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om

en

aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven.

Efter forslaget suppleres §§ 11 a og 11 c i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationslovens

§ 50

af forslaget til en ny § 68 b i lov om ansvaret for og styringen af den

aktive beskæftigelsesindsats.

Bestemmelsen i forslagets § 68 b,

stk.1,

indebærer, at kommunerne får mulighed for at kræve

nødvendige oplysninger om en ydelsesmodtager ud over de tilfælde, der er

omfattet af §§ 11 a og 11 c i retssikkerhedsloven.

Efter forslagets § 68 b,

stk. 2

, kan kommunerne uden samtykke kræve nødvendige

oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. og

oplysninger

om pensionsforhold m.v., herunder hvilende ordninger, fra pensionskasser,

livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysningerne bruges f.eks. til

kontrol af beregningen af hjælpen. Der kan ikke ske registersamkøring af

oplysninger indhentet efter stk. 2.

Det foreslås i § 68 b,

stk. 3

, at kommunerne uden samtykke kan kræve andre nødvendige

oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige

myndigheder og arbejdsløshedskasser. Forslaget indebærer, at kommunerne også

får hjemmel til registersamkøring af oplysninger inklusive oplysninger, som

allerede foreligger nu, hvis visse betingelser er opfyldt. Der henvises til

de

almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.

I forslagets § 68 b,

stk. 4,

fremgår, at oplysninger om andre personer end en

kommunes egne indbyggere kan indhentes. Det betyder f.eks., at en kommune kan

indhente oplysninger også i det tilfælde, hvor en person flytter fra

kommunen.

Som det fremgår af § 68 b, stk. 1-3, er det en forudsætning, at

oplysningerne er nødvendige. Dette svarer til reglen i § 11 a,

stk. 2,

sidste led, i retssikkerhedsloven.

Det foreslås i § 68 b,

stk. 5

, at kommunerne kan få terminaladgang til

indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister for så vidt angår de

oplysninger, der er omfattet af bestemmelsen. Det foreslås endvidere, at

kommunerne skal indhente oplysningerne i indkomstregisteret, når det er

muligt.

Det er i bemærkningerne til § 18 i lovforslag nr. 120, Folketingsåret

2005-2006, der blev vedtaget som lov nr. 404 af 8. maj 2006 (Lov om ændring

af

forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et

indkomstregister))

nævnt i hvilke situationer, det vil være sagligt og relevant, at kommunerne

kan

indhente oplysninger i indkomstregisteret. Det er hensigten med

indkomstregisteret, at myndighederne i videst muligt omfang skal indhente

nødvendige

oplysninger om løn, overførselsindkomster, private pensioner og andre

indkomster fra indkomstregisteret. Derfor foreslås en hjemmel til, at

kommunerne skal indhente nødvendige oplysninger i indkomstregisteret. Dette

svarer til retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 3.

Som det fremgår af forslaget kan § 68 b anvendes til

kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag. Anvendelsesområdet for

bestemmelsen

vil være kontrol og ikke egentlige tilbagebetalingssager. Hvis en enkelt sag

oplyses efter § 68 b, vil der være tale om stikprøvekontrol, hvor det

ikke

er hensigtsmæssigt at indhente samtykke. Der er ikke krav om at forsøge at

indhente samtykke, således som det er tilfældet i tilbagebetalingssager, der

oplyses efter retssikkerhedslovens § 11 c.

Til § 2

Til nr.1

Det foreslås, at kommunerne får yderligere beføjelser til

at indhente oplysninger, herunder oplysninger til brug for registersamkøring

med det klare formål at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i

forbindelse med udbetaling af fleksydelse.

Efter forslaget suppleres §§ 11 a og 11 c i lov om

retssikkerhed og administration på det sociale område således, at kommunen

uden

samtykke kan indhente oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og

beskæftigelsesforhold

og beskæftigelsesperioder.

Bestemmelsen i forslagets § 34 b,

stk.1,

indebærer, at kommunerne får mulighed for at kræve

nødvendige oplysninger om en fleksydelsesmodtager ud over de tilfælde, der er

omfattet af §§ 11 a og 11 c i retssikkerhedsloven.

Efter forslagets § 34 b,

stk. 2

, kan kommunerne uden samtykke kræve nødvendige

oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. og

oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser,

livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysningerne bruges f.eks. til

kontrol af beregningen af fleksydelsens størrelse. Der kan ikke ske

registersamkøring af oplysninger indhentet efter stk. 2.

Det foreslås i § 34 b,

stk. 3

, at kommunerne uden samtykke kan kræve andre nødvendige

oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige

myndigheder og arbejdsløshedskasser. Forslaget indebærer, at kommunerne også

får hjemmel til registersamkøring af oplysninger inklusive oplysninger, som

allerede foreligger nu, hvis visse betingelser er opfyldt. Der henvises til

de

almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.

I forslagets § 34 b,

stk. 4,

fremgår, at oplysninger om andre personer end en

kommunes egne indbyggere kan indhentes. Det betyder f.eks., at en kommune kan

indhente oplysninger også i det tilfælde, hvor en person flytter fra

kommunen.

Som det fremgår af § 34 b, stk. 1-3, er det en forudsætning, at

oplysningerne er nødvendige. Dette svarer til reglen i § 11 a,

stk. 2,

sidste led, i retssikkerhedsloven.

Det foreslås i forslaget til § 34 b,

stk.5,

at kommunerne kan få

terminaladgang til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister for så

vidt angår de oplysninger, der er omfattet af bestemmelsen. Det foreslås

endvidere,

at kommunerne skal indhente oplysningerne i indkomstregisteret, når det er

muligt. Det er i bemærkningerne til § 18 i lovforslag nr. 120,

Folketingsåret 2005-2006, der blev vedtaget som lov nr. 404 af 8. maj 2006

(Lov

om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et

indkomstregister)) nævnt i hvilke situationer, det vil være sagligt og

relevant, at kommunerne kan indhente oplysninger i indkomstregisteret. Det er

hensigten med indkomstregisteret, at myndighederne i videst muligt omfang

skal indhente

nødvendige oplysninger om løn, overførselsindkomster, private pensioner og

andre indkomster fra indkomstregisteret. Derfor foreslås en hjemmel til, at

kommunerne skal indhente nødvendige oplysninger i indkomstregisteret. Dette

svarer til retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 3.

Som det fremgår af forslaget kan § 34 b anvendes til

kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag. Anvendelsesområdet for

bestemmelsen

vil være kontrol og ikke egentlige tilbagebetalingssager. Hvis en enkelt sag

oplyses efter § 34 b, vil der være tale om stikprøvekontrol, hvor det

ikke

er hensigtsmæssigt at indhente samtykke. Der er ikke krav om at forsøge at

indhente samtykke, således som det er tilfældet i tilbagebetalingssager, der

oplyses efter retssikkerhedslovens § 11 c.

Til § 3

Til nr. 1

Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 50,

stk. 5, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen kræve at få oplysninger om

økonomiske forhold i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder og

arbejdsløshedskasser.

Med den foreslåede ændring af bestemmelsen præciseres det,

at de pågældende oplysninger kan indhentes uden samtykke fra den person, som

oplysningerne vedrører. Således bringes der overensstemmelse mellem

integrationslovens regler og de foreslåede formuleringer af § 68 b i lov

om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.

Det foreslås endvidere, at der ikke længere i lovteksten

henvises til, at oplysninger kan indhentes i elektronisk form. Dermed bringes

bestemmelsen i overensstemmelse med formuleringen af § 11 a,

stk. 2,

i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der er alene

tale om en præcisering i forhold til retssikkerhedsloven. Der kan således

fortsat ske udveksling af oplysninger elektronisk.

Til § 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2007.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og

styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som ændret ved § 1 i lov

nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 68

a indsættes i kapitel 12:

»Kommunernes kontrol

§ 68 b.

Kommunen kan ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og i § 50 i

integrationsloven, kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får ydelser

fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats,

lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes ægtefælle i de tilfælde,

der er nævnt i stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Kommunen

kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til

brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol,

kræve oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v.

samt oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser,

livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysningerne indhentes med

henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med

udbetaling af ydelser.

Stk. 3.

Kommunen

kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til

brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol,

kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre

offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan

samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders

og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at

kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt, herunder med

henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i

forbindelse med udbetaling af ydelser.

Stk. 4.

Oplysningerne

i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne

vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.

Stk. 5.

Myndigheden

kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2

og 3 i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det

omfang oplysningerne som nævnt i stk. 2 og 3 findes i

indkomstregisteret,

skal kommunen indhente oplysningerne herfra.«

§ 2

I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054

af 4. november 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 523 af 24. juni 2005,

§ 6 i lov nr. 404 af 8. maj 2006 og § 3 i lov nr. 565 af 9. juni

2006, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 34

a indsættes:

»Kommunens kontrol

§ 34 b.

Kommunen kan ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i

lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kræve

oplysninger om den, der ansøger om eller får fleksydelse, i de tilfælde, der

er nævnt i stk. 2 og 3.

Stk. 2.

Kommunen

kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til

brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol,

kræve oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v.

samt oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser,

livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysningerne indhentes med

henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med

udbetaling af ydelser.

Stk. 3.

Kommunen

kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til

brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol,

kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre

offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan

samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders

og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at

kontrollere, om betingelserne for at modtage fleksydelse er opfyldt, herunder

med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i

forbindelse med udbetaling af fleksydelse.

Stk. 4.

Oplysningerne

i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne

vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.

Stk. 5.

Myndigheden

kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2

og 3 i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det

omfang oplysningerne som nævnt i stk. 2 og 3 findes i

indkomstregisteret,

skal kommunen indhente oplysningerne herfra.«

§ 3

I lov om integration af udlændinge i Danmark

(integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006, som

ændret ved § 12 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende

ændringer:

§ 50.

Kommunalbestyrelsen kan med udlændingens samtykke forlange, at personer og

myndigheder

m.v., der har kendskab til forholdene, giver oplysninger, der må anses for

nødvendige ved behandling af sager om ydelser efter kapitel 4-6. Det gælder

også oplysninger om udlændinges rent private forhold og andre fortrolige

oplysninger.

Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse indhente læge- og sygehusjournaler.

Stk. 2.

Kan udlændingens samtykke ikke

opnås, kan oplysningerne indhentes uden samtykke.

Stk. 3.

Kommunalbestyrelsen skal oplyse

udlændingen om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1 og om

konsekvenserne af, at udlændingen ikke vil medvirke til at indhente

oplysninger.

Stk. 4.

Kommunalbestyrelsen kan begære

optaget forhør efter retsplejelovens § 1018 med henblik på indhentning

af oplysninger som nævnt i stk. 1.

1.

§ 50, stk. 5, 1. pkt.,

affattes

således:

Stk. 5.

Kommunalbestyrelsen kan kræve

at få oplysninger om økonomiske forhold i elektronisk form fra andre

offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes,

selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune eller

amtskommune, som indhenter oplysningerne. Oplysningerne kan indhentes som led

i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug

for kontrol.

»Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra den person, som oplysningerne

vedrører, kræve at få oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige

myndigheder og arbejdsløshedskasser.«

Stk. 6.

Kommunalbestyrelsen kan til

brug for behandlingen af sager om ydelser efter kapitel 4-6 få terminaladgang

til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister

§ 7.

Lignende dokumenter