Forslag til Lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om fleksydelse og integrationsloven (Kommunernes kontrolmuligheder)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 13. december 2006 af
beskæftigelsesministeren (Claus Hjort Frederiksen)
Forslag
til
Lov
om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats, lov om fleksydelse og
integrationsloven
(Kommunernes kontrolmuligheder)
§ 1
I lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som ændret ved § 1 i lov
nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 68
a indsættes i kapitel 12:
»Kommunernes kontrol
§ 68 b.
Kommunen kan ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i
lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område og i § 50 i
integrationsloven, kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får ydelser
fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes
ægtefælle i de tilfælde, der er nævnt i stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Kommunen
kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til
brug
for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve
Læs alt
oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. samt
oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser,
livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysningerne indhentes med
henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med
udbetaling af ydelser.
Stk. 3.
Kommunen
kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til
brug
for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve
andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige
myndigheder samt fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og
sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og
arbejdsløshedskassernes
it-systemer, når dette er nødvendigt for at kontrollere, om betingelserne for
at modtage ydelser er opfyldt, herunder med henblik på efterfølgende kontrol
af, om der er sket fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af
ydelser.
Stk. 4.
Oplysningerne
i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne
vedrører,
ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.
Stk. 5.
Myndigheden
kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2
og 3
i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang
oplysningerne som nævnt i stk. 2 og 3 findes i indkomstregisteret, skal
kommunen indhente oplysningerne herfra.«
§ 2
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054 af
4. november 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 523 af 24. juni 2005,
§ 6
i lov nr. 404 af 8. maj 2006 og § 3 i lov nr. 565 af 9. juni 2006,
foretages
følgende ændring:
1.
Efter § 34
a indsættes:
»Kommunens kontrol
§ 34 b.
Kommunen kan ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i
lov
om retssikkerhed og administration på det sociale område, kræve oplysninger
om
den, der ansøger om eller får fleksydelse, i de tilfælde, der er nævnt i
stk. 2
og 3.
Stk. 2.
Kommunen
kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til
brug
for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve
oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. samt
oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser,
livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysningerne indhentes med
henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med
udbetaling af ydelser.
Stk. 3.
Kommunen
kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til
brug
for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol, kræve
andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige
myndigheder samt fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan samkøres og
sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders og
arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at
kontrollere, om betingelserne for at modtage fleksydelse er opfyldt, herunder
med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i
forbindelse med udbetaling af fleksydelse.
Stk. 4.
Oplysningerne
i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne
vedrører,
ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.
Stk. 5.
Myndigheden
kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2
og 3
i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det omfang
oplysningerne som nævnt i stk. 2 og 3 findes i indkomstregisteret, skal
kommunen indhente oplysningerne herfra.«
§ 3
I lov om integration af udlændinge i Danmark (integrationsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006, som ændret ved § 12 i
lov
nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende ændringer:
1.
§ 50, stk. 5, 1. pkt.,
affattes
således:
»Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra den person, som
oplysningerne vedrører, kræve at få oplysninger om økonomiske forhold fra
andre
offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser.«
§ 4
Loven træder i kraft den 1. april 2007.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget er et led i regeringens indsats mod misbrug af
sociale ydelser. Det er vigtigt, at der fortsat er accept af og opbakning bag
vores velfærdssamfund med ret til ydelser, som sikrer den enkelte og dennes
familie et grundlag for forsørgelse i tilfælde af sygdom, arbejdsløshed m.v.
Regeringen ønsker at give kommunerne bedre adgang til
kontrol. Regeringen finder det utilstrækkeligt, at kommunerne ikke har
hjemmel
til at foretage generelle kontroller af modtagere af ydelser efter lov om
aktiv
socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge,
lov
om fleksydelse og integrationsloven uden at indhente samtykke, og at
kommunerne
ikke har en hjemmel til at indhente oplysninger fra andre offentlige
myndigheder og arbejdsløshedskasser uden borgerens samtykke, når der er brug
for andre oplysninger end økonomiske oplysninger.
Fordelen ved generel kontrol i form af registersamkøring
er, at kommunerne får mulighed for at kontrollere mange sager på én gang.
Arbejdsdirektoratet
har
siden 1996 uden samtykke kunne indhente oplysninger om økonomiske og
ikke-økonomiske forhold vedrørende dagpengemodtagere og efterlønsmodtagere
med
henblik på efterfølgende kontrol, herunder registersamkøring.
Det foreslås derfor at udvide kommunernes
kontrolbeføjelser, så kommunerne får de samme muligheder for at kontrollere
personer, der modtager sociale ydelser, som
Arbejdsdirektoratet
har.
Det foreslås endvidere, at kommunerne, som overtager administrationen
af lov om fleksydelse fra
Arbejdsdirektoratet
pr. 1. januar 2007, får samme muligheder for kontrol af
fleksydelsesmodtagere,
som de efter dette forslag vil få på det sociale område.
2. Gældende ret
2.1.
Arbejdsdirektoratet
Arbejdsdirektoratet
s
adgang til at kontrollere modtagere af arbejdsløshedsdagpenge fremgår af
arbejdsløshedsforsikringslovens
§ 91, stk. 7 og 9:
»
Stk.7.
Pensionskasser, livsforsikringsselskaber og
pengeinstitutter skal på begæring af direktøren for
Arbejdsdirektoratet
give oplysninger om bestemte dagpenge-, overgangsydelses-, og
efterlønsmodtageres pensionsforhold m.v. i det omfang, pensionskassen,
livsforsikringsselskabet eller pengeinstituttet er i besiddelse af de ønskede
oplysninger.
Stk. 9.
Direktøren
for
Arbejdsdirektoratet
kan til brug ved
administrationen af denne lov indhente oplysninger fra andre offentlige
myndigheder og arbejdsløshedskasser, herunder oplysninger om enkeltpersoners
indkomstforhold i elektronisk form, bl.a. med henblik på registersamkøring i
kontroløjemed. Oplysningerne kan videregives til en arbejdsløshedskasse for
så
vidt angår vedkommende arbejdsløshedskasses egne medlemmer.
Beskæftigelsesministeren
fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives.
Oplysningerne er undergivet tavshedspligt i arbejdsløshedskasserne.
Straffelovens § 152 og §§ 152 c-f finder anvendelse.«
Bestemmelsen blev oprindeligt indsat i loven ved lov nr.
387 af 13. juni 1990. Bestemmelsen blev ændret ved lov nr. 372 af 22. maj
1996,
hvor bestemmelsen fik den nuværende ordlyd. Ved ændringen i 1996 kom det
udtrykkeligt til at fremgå, at de indhentede oplysninger kunne bruges til
registersamkøring i kontroløjemed.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 387 af 13. juni
1990, at bestemmelsen om pligt for andre myndigheder m.v. til at videregive
oplysninger til brug for myndighedernes kontrol med udbetalingernes rigtighed
navnlig har til formål at danne grundlag for en udsøgning af sager, hvor en
person inden for samme periode har oppebåret flere forskellige offentlige
ydelser.
Det fremgår endvidere af de specielle bemærkninger, at
bestemmelsen medfører, at der inden for Beskæftigelsesministeriets (tidligere
Arbejdsministeriets)
område skabes en udtrykkelig hjemmel til i forbindelse med
kontrolundersøgelser
at indhente oplysninger fra andre myndigheder, herunder edb-registrerede
oplysninger.
Det fremgår af bemærkningerne til lov nr. 372 af 22. maj
1996, at ændringen i § 91 giver
Arbejdsdirektoratet
til opgave at afdække og forebygge misbrug af dagpengesystemet gennem
anvendelse af registersamkøring, og at registersamkøring vil være en
nyskabelse
og åbner mulighed for et mere omfattende og intensivt tilsyn med
dagpengesystemet. Af bemærkningerne fremgår endvidere, at ændringen giver
mulighed for at oplysninger, der er indhentet, kan anvendes til
registersamkøring i kontroløjemed, og at der i øvrigt ikke sker ændringer af
hvilke oplysninger, direktoratet kan indhente.
Der er således efter bestemmelsens ordlyd og bemærkningerne
hertil både i lov nr. 387 af 13. juni 1990 og lov nr. 372 af 22. maj 1996
hjemmel til at samkøre oplysninger fra en anden offentlig myndighed med
henblik
på generel kontrol af, om dagpenge er udbetalt med rette.
2.2. Kommunerne
For kommunernes
administration af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats samt lov om sygedagpenge gælder lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område (retssikkerhedsloven). Efter § 3 i
lov nr. 565 af 9. juni 2006 flyttes administrationen af fleksydelsesordningen
fra
Arbejdsdirektoratet
til kommunerne den 1. januar 2007. Det følger
endvidere af denne lov, at lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område skal finde anvendelse ved behandling af sager efter lov om
fleksydelse.
Efter retssikkerhedslovens § 11
a, stk. 1, kan kommunen efter forudgående samtykke indhente oplysninger
fra andre offentlige myndigheder, uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger,
pengeinstitutter, arbejdsgivere m.fl., der er nødvendige for at behandle den
pågældendes sag. Det gælder også oplysninger om en persons rent private
forhold
og andre fortrolige oplysninger.
I visse situationer - bl.a.
i sager om tilbagebetaling af sociale ydelser og fleksydelse - kan kravet om
samtykke fraviges, hvis oplysningerne ikke kan tilvejebringes på anden måde,
jf. retssikkerhedslovens § 11 c, stk. 1, nr. 4. Det forudsætter, at
der er en konkret mistanke om, at der er udbetalt hjælp med urette.
En
konkret mistanke kunne f.eks. være, at borgeren udebliver fra aktivering,
eller
at borgeren ikke reagerer på myndighedens henvendelser. Myndigheden kan
indhente oplysningerne uden borgerens samtykke, hvis det er et nødvendigt led
i
sagsbehandlingen, fordi myndigheden ikke kan skaffe oplysningerne på anden
vis,
eksempelvis ved henvendelse til borgeren.
Det fremgår af § 11 a, stk. 2, i
retssikkerhedsloven, at kommunerne uden
samtykke til brug for en enkelt sag eller til brug for generel kontrol kan
kræve oplysninger fra andre offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser om
økonomiske forhold om den, der ansøger om hjælp.
Bestemmelsen indebærer, at kommunerne har hjemmel til at
foretage registersamkøring i kontroløjemed for så vidt angår oplysninger om
økonomiske forhold. Bestemmelsen omfatter ikke oplysninger om andre forhold.
Hvis der således skal indhentes oplysninger efter
retssikkerhedsloven
til brug for generel kontrol uden indhentning
af borgerens samtykke, er der i dag alene hjemmel hertil for så vidt angår
oplysninger
om økonomiske forhold.
Spørgsmål om indhentelse og videregivelse af oplysninger i
forbindelse med kommunernes administration af integrationslovens regler om
ydelser reguleres nærmere i integrationslovens § 50.
Efter integrationslovens § 50, stk. 5, kan
kommunalbestyrelsen kræve at få oplysninger om økonomiske forhold i
elektronisk
form fra andre myndigheder og arbejdsløshedskasser. Disse oplysninger kan
indhentes som led i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel
søgning til brug for kontrol.
Skal der indhentes oplysninger til brug for generel
kontrol, er der således efter integrationslovens gældende regler alene
hjemmel
hertil for så vidt angår oplysninger om økonomiske forhold - i lighed med de
gældende regler i
lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
3. Lovforslagets baggrund og indhold.
3.1. Udvidet hjemmel til at indhente oplysninger
fra private uden samtykke fra borgeren samt udvidet hjemmel til
registersamkøring
for så vidt angår ikke-økonomiske oplysninger.
Med lovforslaget får kommunerne bedre muligheder for at
kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med udbetaling af
ydelser herunder tilbud og tilskud efter lov om aktiv socialpolitik, lov om
en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge, lov om fleksydelse og
integrationsloven.
Lovforslaget indeholder en hjemmel til, at kommunerne til
brug for den løbende kontrol og opfølgning i enkelte sager og generel kontrol
uden samtykke kan indhente bestemte oplysninger fra andre private end
arbejdsløshedskasserne
(arbejdsgivere,
pensionskasser, livsforsikringsselsskaber og pengeinstitutter) samt andre
nødvendige oplysninger om personlige forhold end økonomiske forhold
fra
andre offentlige myndigheder eller arbejdsløshedskasser
.
Med lovforslaget bringes kommunernes muligheder for kontrol
af ydelser på niveau med
Arbejdsdirektoratet
s
muligheder i forhold til modtagere af arbejdsløshedsdagpenge.
Kommunerne får med
lovforslaget dels hjemmel til uden forudgående samtykke at indhente
oplysninger
om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. fra arbejdsgivere, dels oplysninger om
pensionsforhold m.v. fra pensionskasser, livsforsikringsselsskaber og
pengeinstitutter til brug for opfølgning eller kontrol i enkelte sager. Disse
oplysninger kan efter lovforslagets indhold ikke registersamkøres.
Med forslaget etableres der
endvidere hjemmel til, at kommunerne uden samtykke kan indhente oplysninger
hos
andre offentlige myndigheder og a
rbejdsløsheds
kasser om personlige forhold af ikke-økonomisk karakter, der er nødvendige
for, at kommunerne kan varetage deres opgaver i henhold til
lov om aktiv
socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge,
lov
om fleksydelse og integrationsloven, herunder
hjemmel til registersamkøring i kontroløjemed. Et eksempel kan være kontrol
med, at modtagerne af hjælp står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Oplysningernes art/karakter
For så vidt angår den
foreslåede hjemmel til at indhente oplysninger om andre forhold end de rent
økonomiske, er der f.eks. tale om oplysninger om opholdssted og flytning,
herunder korterevarende ophold uden for hjemmet, samt ophold i udlandet.
3.2. Forholdet til
persondataloven
Behandlingen af
personoplysninger i forbindelse med indhentning af oplysninger vil
skulle ske i overensstemmelse med reglerne i persondataloven.
Det vil sige, at kommunerne i forbindelse
med administration af den foreslåede bestemmelse skal iagttage de regler om
indhentning og videregivelse, der følger af persondataloven. Det
vil bl.a. sige, at indsamling af oplysninger skal ske til udtrykkeligt
angivne og saglige formål, og senere behandling må ikke være uforenelig med
disse formål. Endvidere
skal de o
plysninger,
som behandles, være relevante og tilstrækkelige og ikke omfatte mere,
end
hvad der kræves til opfyldelse af de formål, hvortil oplysningerne indsamles,
og de formål hvortil oplysningerne senere behandles. Det følger af
persondatalovens § 5. Endelig skal persondatalovens behandlingsregler,
jf.
persondatalovens §§ 6 - 8, iagttages. Det indebærer, at f.eks.
helbredsoplysninger kun kan indhentes uden samtykke, hvis eksempelvis
betingelsen i persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4, er opfyldt.
Efter
denne bestemmelse
kan blandt andet
en helbredsoplysning indhentes, hvis det er nødvendigt for at kunne
fastlægge et retskrav. Kontrol med udbetalinger af offentlige ydelser vil
være
omfattet heraf. Med lovforslaget er der ikke tale om en fravigelse af
persondatalovens § 8, stk. 3. Sammenstilling og samkøring i
kontroløjemed
forudsætter endvidere, at behandlingen anmeldes til Datatilsynet, samt at
Datatilsynets udtalelse indhentes, før behandlingen iværksættes.
Efter Datatilsynets praksis, som bygger på en
flertalstilkendegivelse fra Folketingets Retsudvalg i betænkningen over
lovforslag nr. L 50 af 16. januar 1991 om ændring af lov om offentlige
myndigheders registre, er det en forudsætning, at myndigheder i forbindelse
med
sammenstilling og samkøring i kontroløjemed bl.a. har et klart og utvetydigt
retsgrundlag at arbejde på.
De borgere, der berøres af en kontrolordning, skal i
almindelighed gøres opmærksom på myndighedernes adgang til at foretage
samkøring i kontroløjemed, inden kontrollen iværksættes, og at samkøringen så
vidt muligt kun finder sted, hvis de personer, der omfattes af kontrollen,
har
fået meddelelse om kontrolordningen, inden de afgiver oplysninger til
myndigheden.
Som udgangspunkt kan myndigheden kun lade en ny
kontrolordning tage sigte på fremtidige forhold, medmindre særlige forhold
gør
sig gældende. I særlige tilfælde vil den nye hjemmel til registersamkøring i
kontroløjemed efter dette lovforslag kunne anvendes på allerede foreliggende
oplysninger. Det forudsætter, at der er en særlig grund til at anvende
hjemlen,
og at kommunens registersamkøring sker efter forelæggelse for Datatilsynet.
Herudover skal kommunen, før en sådan særlig godkendt samkøring iværksættes,
informere borgerne om, at kommunen har fået mulighed for at kontrollere andre
oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold ved registersamkøring, og
at
denne hjemmel også kan anvendes på allerede foreliggende oplysninger.
Ved efterfølgende kontrol
kontrolleres oplysninger af betydning for retten til ydelser, som borgerne
har
afgivet til myndighederne i forbindelse med modtagelsen af ydelser eller
senere, frem til kontrollens gennemførelse.
Med de foreslåede
bestemmelser til registersamkøring i forslaget til § 68 b i
lov om
ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats,
§ 34 b i lov om fleksydelse og ændringerne til § 50
i integrationsloven etableres en klar lovhjemmel til registersamkøring af
andre
oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige
myndigheder og arbejdsløshedskasserne, herunder allerede foreliggende
oplysninger, jf. ovenfor.
De foreslåede bestemmelser supplerer de gældende regler om
kommunernes muligheder for at indhente oplysninger efter lov om retssikkerhed
og administration på det sociale område og integrationsloven.
4. Økonomiske og administrative konsekvenser for
det offentlige
Forslaget har ingen økonomiske og administrative
konsekvenser for stat, regioner og kommuner. Forslaget forventes ikke at
medføre yderligere belastninger af indkomstregisteret.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspanel. Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder
administrative
konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver
forelagt virksomhedspanelet. Forslaget bør derfor ikke forelægges Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspanel.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Høring
Dette lovforslag var forud for fremsættelsen til høring i:
Beskæftigelsesrådet, Beskæftigelsesrådets Ydelsesudvalg, De
Samvirkende Invalideorganisationer (DSI), Kommunernes Landsforening,
Ankestyrelsen,
Rigsrevisionen, Det Centrale Handicapråd, Rådet for Frivilligt Socialt
Arbejde,
Rådet for Socialt udsatte, Foreningen af socialchefer i Danmark, Foreningen
af
Statsamtmænd, Foreningen af statsamtsjurister, Center for Ligebehandling af
Handicappede, Dansk Socialrådgiverforening, Jobrådgivernes Brancheforening,
Kristelig
Fagbevægelse, Kristelig Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Dansk
Flygtningehjælp, Dokumentations- og rådgivningscentret om Racediskrimination,
Institut for Menneskerettigheder, Flygtningenævnet, Amnesty International,
Dansk
Rød
e Kors, Rådet for Etniske Minoriteter,
Mellemfolkeligt Samvirke, Finansrådet, Forsikring og Pension, LD og ATP.
10. Sammenfattende skema
Vurdering af konsekvenser af lovforslaget
Positive konsekvenser/mindreudgifter
Negative konsekvenser/merudgifter
Økonomiske konsekvenser for stat, regioner og kommuner
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, regioner og
kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen
Forslaget vurderes at have ubetydelige konsekvenser for
erhvervslivet.
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr.1
Med bestemmelserne i § 68 b,
stk. 1-3
, får kommunerne yderligere beføjelser, svarende til
de beføjelser
Arbejdsdirektoratet
har, til at
indhente oplysninger, herunder oplysninger til brug for registersamkøring med
henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med
udbetaling af ydelser fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om
en
aktiv beskæftigelsesindsats, lov om sygedagpenge og integrationsloven.
Efter forslaget suppleres §§ 11 a og 11 c i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område og integrationslovens
§ 50
af forslaget til en ny § 68 b i lov om ansvaret for og styringen af den
aktive beskæftigelsesindsats.
Bestemmelsen i forslagets § 68 b,
stk.1,
indebærer, at kommunerne får mulighed for at kræve
nødvendige oplysninger om en ydelsesmodtager ud over de tilfælde, der er
omfattet af §§ 11 a og 11 c i retssikkerhedsloven.
Efter forslagets § 68 b,
stk. 2
, kan kommunerne uden samtykke kræve nødvendige
oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. og
oplysninger
om pensionsforhold m.v., herunder hvilende ordninger, fra pensionskasser,
livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysningerne bruges f.eks. til
kontrol af beregningen af hjælpen. Der kan ikke ske registersamkøring af
oplysninger indhentet efter stk. 2.
Det foreslås i § 68 b,
stk. 3
, at kommunerne uden samtykke kan kræve andre nødvendige
oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige
myndigheder og arbejdsløshedskasser. Forslaget indebærer, at kommunerne også
får hjemmel til registersamkøring af oplysninger inklusive oplysninger, som
allerede foreligger nu, hvis visse betingelser er opfyldt. Der henvises til
de
almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.
I forslagets § 68 b,
stk. 4,
fremgår, at oplysninger om andre personer end en
kommunes egne indbyggere kan indhentes. Det betyder f.eks., at en kommune kan
indhente oplysninger også i det tilfælde, hvor en person flytter fra
kommunen.
Som det fremgår af § 68 b, stk. 1-3, er det en forudsætning, at
oplysningerne er nødvendige. Dette svarer til reglen i § 11 a,
stk. 2,
sidste led, i retssikkerhedsloven.
Det foreslås i § 68 b,
stk. 5
, at kommunerne kan få terminaladgang til
indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister for så vidt angår de
oplysninger, der er omfattet af bestemmelsen. Det foreslås endvidere, at
kommunerne skal indhente oplysningerne i indkomstregisteret, når det er
muligt.
Det er i bemærkningerne til § 18 i lovforslag nr. 120, Folketingsåret
2005-2006, der blev vedtaget som lov nr. 404 af 8. maj 2006 (Lov om ændring
af
forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et
indkomstregister))
nævnt i hvilke situationer, det vil være sagligt og relevant, at kommunerne
kan
indhente oplysninger i indkomstregisteret. Det er hensigten med
indkomstregisteret, at myndighederne i videst muligt omfang skal indhente
nødvendige
oplysninger om løn, overførselsindkomster, private pensioner og andre
indkomster fra indkomstregisteret. Derfor foreslås en hjemmel til, at
kommunerne skal indhente nødvendige oplysninger i indkomstregisteret. Dette
svarer til retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 3.
Som det fremgår af forslaget kan § 68 b anvendes til
kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag. Anvendelsesområdet for
bestemmelsen
vil være kontrol og ikke egentlige tilbagebetalingssager. Hvis en enkelt sag
oplyses efter § 68 b, vil der være tale om stikprøvekontrol, hvor det
ikke
er hensigtsmæssigt at indhente samtykke. Der er ikke krav om at forsøge at
indhente samtykke, således som det er tilfældet i tilbagebetalingssager, der
oplyses efter retssikkerhedslovens § 11 c.
Til § 2
Til nr.1
Det foreslås, at kommunerne får yderligere beføjelser til
at indhente oplysninger, herunder oplysninger til brug for registersamkøring
med det klare formål at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i
forbindelse med udbetaling af fleksydelse.
Efter forslaget suppleres §§ 11 a og 11 c i lov om
retssikkerhed og administration på det sociale område således, at kommunen
uden
samtykke kan indhente oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og
beskæftigelsesforhold
og beskæftigelsesperioder.
Bestemmelsen i forslagets § 34 b,
stk.1,
indebærer, at kommunerne får mulighed for at kræve
nødvendige oplysninger om en fleksydelsesmodtager ud over de tilfælde, der er
omfattet af §§ 11 a og 11 c i retssikkerhedsloven.
Efter forslagets § 34 b,
stk. 2
, kan kommunerne uden samtykke kræve nødvendige
oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v. og
oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser,
livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysningerne bruges f.eks. til
kontrol af beregningen af fleksydelsens størrelse. Der kan ikke ske
registersamkøring af oplysninger indhentet efter stk. 2.
Det foreslås i § 34 b,
stk. 3
, at kommunerne uden samtykke kan kræve andre nødvendige
oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige
myndigheder og arbejdsløshedskasser. Forslaget indebærer, at kommunerne også
får hjemmel til registersamkøring af oplysninger inklusive oplysninger, som
allerede foreligger nu, hvis visse betingelser er opfyldt. Der henvises til
de
almindelige bemærkninger, pkt. 3.2.
I forslagets § 34 b,
stk. 4,
fremgår, at oplysninger om andre personer end en
kommunes egne indbyggere kan indhentes. Det betyder f.eks., at en kommune kan
indhente oplysninger også i det tilfælde, hvor en person flytter fra
kommunen.
Som det fremgår af § 34 b, stk. 1-3, er det en forudsætning, at
oplysningerne er nødvendige. Dette svarer til reglen i § 11 a,
stk. 2,
sidste led, i retssikkerhedsloven.
Det foreslås i forslaget til § 34 b,
stk.5,
at kommunerne kan få
terminaladgang til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister for så
vidt angår de oplysninger, der er omfattet af bestemmelsen. Det foreslås
endvidere,
at kommunerne skal indhente oplysningerne i indkomstregisteret, når det er
muligt. Det er i bemærkningerne til § 18 i lovforslag nr. 120,
Folketingsåret 2005-2006, der blev vedtaget som lov nr. 404 af 8. maj 2006
(Lov
om ændring af forskellige love (Konsekvensændringer som følge af lov om et
indkomstregister)) nævnt i hvilke situationer, det vil være sagligt og
relevant, at kommunerne kan indhente oplysninger i indkomstregisteret. Det er
hensigten med indkomstregisteret, at myndighederne i videst muligt omfang
skal indhente
nødvendige oplysninger om løn, overførselsindkomster, private pensioner og
andre indkomster fra indkomstregisteret. Derfor foreslås en hjemmel til, at
kommunerne skal indhente nødvendige oplysninger i indkomstregisteret. Dette
svarer til retssikkerhedslovens § 11 a, stk. 3.
Som det fremgår af forslaget kan § 34 b anvendes til
kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag. Anvendelsesområdet for
bestemmelsen
vil være kontrol og ikke egentlige tilbagebetalingssager. Hvis en enkelt sag
oplyses efter § 34 b, vil der være tale om stikprøvekontrol, hvor det
ikke
er hensigtsmæssigt at indhente samtykke. Der er ikke krav om at forsøge at
indhente samtykke, således som det er tilfældet i tilbagebetalingssager, der
oplyses efter retssikkerhedslovens § 11 c.
Til § 3
Til nr. 1
Efter den gældende bestemmelse i integrationslovens § 50,
stk. 5, 1. pkt., kan kommunalbestyrelsen kræve at få oplysninger om
økonomiske forhold i elektronisk form fra andre offentlige myndigheder og
arbejdsløshedskasser.
Med den foreslåede ændring af bestemmelsen præciseres det,
at de pågældende oplysninger kan indhentes uden samtykke fra den person, som
oplysningerne vedrører. Således bringes der overensstemmelse mellem
integrationslovens regler og de foreslåede formuleringer af § 68 b i lov
om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats.
Det foreslås endvidere, at der ikke længere i lovteksten
henvises til, at oplysninger kan indhentes i elektronisk form. Dermed bringes
bestemmelsen i overensstemmelse med formuleringen af § 11 a,
stk. 2,
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område. Der er alene
tale om en præcisering i forhold til retssikkerhedsloven. Der kan således
fortsat ske udveksling af oplysninger elektronisk.
Til § 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. april 2007.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov nr. 522 af 24. juni 2005 om ansvaret for og
styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, som ændret ved § 1 i lov
nr. 404 af 8. maj 2006, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 68
a indsættes i kapitel 12:
»Kommunernes kontrol
§ 68 b.
Kommunen kan ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område og i § 50 i
integrationsloven, kræve oplysninger om den, der ansøger om eller får ydelser
fra kommunen efter lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
lov om sygedagpenge og integrationsloven, og dennes ægtefælle i de tilfælde,
der er nævnt i stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Kommunen
kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til
brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol,
kræve oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v.
samt oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser,
livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysningerne indhentes med
henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med
udbetaling af ydelser.
Stk. 3.
Kommunen
kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til
brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol,
kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre
offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan
samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders
og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at
kontrollere, om betingelserne for at modtage ydelser er opfyldt, herunder med
henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i
forbindelse med udbetaling af ydelser.
Stk. 4.
Oplysningerne
i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne
vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.
Stk. 5.
Myndigheden
kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2
og 3 i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det
omfang oplysningerne som nævnt i stk. 2 og 3 findes i
indkomstregisteret,
skal kommunen indhente oplysningerne herfra.«
§ 2
I lov om fleksydelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1054
af 4. november 2005, som ændret ved § 7 i lov nr. 523 af 24. juni 2005,
§ 6 i lov nr. 404 af 8. maj 2006 og § 3 i lov nr. 565 af 9. juni
2006, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 34
a indsættes:
»Kommunens kontrol
§ 34 b.
Kommunen kan ud over de tilfælde, der er omfattet af §§ 11 a og 11 c i
lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, kræve
oplysninger om den, der ansøger om eller får fleksydelse, i de tilfælde, der
er nævnt i stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Kommunen
kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til
brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol,
kræve oplysninger fra arbejdsgivere om løn- og beskæftigelsesperioder m.v.
samt oplysninger om pensionsforhold m.v. fra pensionskasser,
livsforsikringsselskaber og pengeinstitutter. Oplysningerne indhentes med
henblik på at kontrollere, om der sker fejl eller misbrug i forbindelse med
udbetaling af ydelser.
Stk. 3.
Kommunen
kan uden ansøgerens eller modtagerens samtykke, hvis det er nødvendigt til
brug for kontrol af udbetalingerne i en enkelt sag eller generel kontrol,
kræve andre oplysninger end oplysninger om økonomiske forhold fra andre
offentlige myndigheder samt fra arbejdsløshedskasserne. Oplysningerne kan
samkøres og sammenstilles med data fra myndighedens egne, andre myndigheders
og arbejdsløshedskassernes it-systemer, når dette er nødvendigt for at
kontrollere, om betingelserne for at modtage fleksydelse er opfyldt, herunder
med henblik på efterfølgende kontrol af, om der er sket fejl eller misbrug i
forbindelse med udbetaling af fleksydelse.
Stk. 4.
Oplysningerne
i stk. 2 og 3 kan indhentes, selv om den person, som oplysningerne
vedrører, ikke bor i den kommune, som indhenter oplysningerne.
Stk. 5.
Myndigheden
kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger som nævnt i stk. 2
og 3 i indkomstregisteret, jf. § 7 i lov om et indkomstregister. I det
omfang oplysningerne som nævnt i stk. 2 og 3 findes i
indkomstregisteret,
skal kommunen indhente oplysningerne herfra.«
§ 3
I lov om integration af udlændinge i Danmark
(integrationsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 902 af 31. juli 2006, som
ændret ved § 12 i lov nr. 523 af 24. juni 2005, foretages følgende
ændringer:
§ 50.
Kommunalbestyrelsen kan med udlændingens samtykke forlange, at personer og
myndigheder
m.v., der har kendskab til forholdene, giver oplysninger, der må anses for
nødvendige ved behandling af sager om ydelser efter kapitel 4-6. Det gælder
også oplysninger om udlændinges rent private forhold og andre fortrolige
oplysninger.
Kommunalbestyrelsen kan i den forbindelse indhente læge- og sygehusjournaler.
Stk. 2.
Kan udlændingens samtykke ikke
opnås, kan oplysningerne indhentes uden samtykke.
Stk. 3.
Kommunalbestyrelsen skal oplyse
udlændingen om adgangen til at indhente oplysninger efter stk. 1 og om
konsekvenserne af, at udlændingen ikke vil medvirke til at indhente
oplysninger.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen kan begære
optaget forhør efter retsplejelovens § 1018 med henblik på indhentning
af oplysninger som nævnt i stk. 1.
1.
§ 50, stk. 5, 1. pkt.,
affattes
således:
Stk. 5.
Kommunalbestyrelsen kan kræve
at få oplysninger om økonomiske forhold i elektronisk form fra andre
offentlige myndigheder og arbejdsløshedskasser. Oplysningerne kan indhentes,
selv om den person, som oplysningerne vedrører, ikke bor i den kommune eller
amtskommune, som indhenter oplysningerne. Oplysningerne kan indhentes som led
i behandlingen af en enkelt sag eller som led i en generel søgning til brug
for kontrol.
»Kommunalbestyrelsen kan uden samtykke fra den person, som oplysningerne
vedrører, kræve at få oplysninger om økonomiske forhold fra andre offentlige
myndigheder og arbejdsløshedskasser.«
Stk. 6.
Kommunalbestyrelsen kan til
brug for behandlingen af sager om ydelser efter kapitel 4-6 få terminaladgang
til oplysninger i indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister
§ 7.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (13. december 2006) - L 104 Retsinformation · 13. december 2006
- Orienteringsbrev til kommunerne nr. 07/07 Orientering om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den ak tive beskæftigelsesindsats, lov om fleksydelse og integrationsloven (kommunernes kontrolmuligheder). Til samtlige kommuner m.fl. Retsinformation · 31. juli 2007
- Byrettens dom blev stadfæstet Domsdatabasen · 26. marts 2019
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, lov om fleksydelse og integrationsloven (Kommunernes kontrolmuligheder) Retsinformation · 15. marts 2007
- Skriftlig fremsættelse (13. marts 2003) - L 191 Retsinformation · 13. marts 2003
- Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats med flere love (Konsekvensrettelser som følge af kommunalreformen) Retsinformation · 25. juni 2005