Forslag til Lov om anvendelse af dobbeltbeskatningsaftale indgået mellem de danske erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis repræsentationskontor i Danmark
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 27. oktober 2005 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om anvendelse af dobbeltbeskatningsaftale indgået
mellem de danske erhvervsorganisationers kontor i Taipei
og Taipeis repræsentationskontor i Danmark
§ 1.
De
bestemmelser, som er indeholdt i aftale af 30. august 2005 mellem de danske
erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis repræsentationskontor i
Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af
skatteunddragelse
for så vidt angår indkomstskatter finder anvendelse i Danmark. Aftalen er
optaget som bilag til denne lov.
Stk. 2.
Lovgivningens bestemmelser om pligt til at give oplysninger til brug for
danske
myndigheder ved påligningen af skatter og afgifter finder tilsvarende
anvendelse på oplysninger, som søges indhentet i medfør af den i stk. 1
nævnte aftale.
§ 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.
Stk. 2.
Loven
gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Bilag
Oversættelse
AFTALE
Læs alt
MELLEM
DE DANSKE ERHVERVSORGANISATIONERS KONTOR I TAIPEI
OG
TAIPEIS REPRÆSENTATIONSKONTOR I DANMARK TIL UNDGÅELSE
AF DOBBELTBESKATNING OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE FOR SÅ VIDT ANGÅR
INDKOMSTSKATTER
De Danske Erhvervsorganisationers Kontor i Taipei og
Taipeis Repræsentationskontor i Danmark
der ønsker at indgå en aftale til undgåelse af
dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår
indkomstskatter med henblik på at opretholde og fremme de bilaterale
økonomiske
og handelsmæssige forbindelser,
er blevet enige om følgende:
Artikel 1
Personer omfattet af aftalen
Denne aftale finder anvendelse på personer, der er
hjemmehørende i et af områderne eller i begge områder.
Artikel 2
Skatter omfattet af aftalen
1. De eksisterende skatter, på hvilke aftalen finder
anvendelse, er:
a)
I det område, hvor
den skattelovgivning, der administreres af det danske skatteministerium,
finder
anvendelse:
(i)
indkomstskatten til
staten,
(ii)
den kommunale
indkomstskat,
(iii)
den amtskommunale
indkomstskat.
b)
I det område, hvor
den skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i
finansministeriet
i Taipei, finder anvendelse:
(i)
indkomstskatten på
forretningsvirksomheder, og
(ii)
indkomstskatten på
fysiske personer, herunder særlige tillæg, der opkræves i forbindelse hermed.
2. Aftalen finder også anvendelse på skatter af samme
eller væsentligt samme art, der efter datoen for aftalens undertegnelse
udskrives som tillæg til, eller i stedet for de eksisterende skatter.
Områdernes
kompetente myndigheder skal underrette hinanden om væsentlige ændringer, som
er
foretaget i de respektive områders skattelovgivning.
Artikel 3
Almindelige definitioner
1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende
udtryk i denne aftale den nedenfor angivne betydning:
a)
udtrykket »område«
betyder det område, der henvises til i artikel 2, stykke 1, litra a, eller
stykke 1, litra b, alt efter sammenhængen, og udtrykkene »det andet område«
og »områder«
skal forstås i overensstemmelse hermed,
b)
udtrykket »person«
omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af
personer,
c)
udtrykket »selskab«
betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i
skattemæssig
henseende behandles som en juridisk person,
d)
udtrykket »foretagende«
finder anvendelse på drift af enhver form for erhvervsvirksomhed,
e)
udtrykkene
»foretagende i et område« og »foretagende i det andet område« betyder
henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i
et
område, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i
det
andet område,
f)
udtrykket
»international trafik« betyder enhver transport med skib eller fly, der
anvendes af et foretagende i et område, bortset fra tilfælde, hvor skibet
eller
flyet udelukkende anvendes mellem steder i det andet område,
g)
udtrykket »kompetent
myndighed« betyder:
(i)
i det område, hvor
den skattelovgivning, der administreres af det danske skatteministerium,
finder
anvendelse: Told- og Skattestyrelsen,
(ii)
i det område, hvor
den skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i
finansministeriet
i Taipei, finder anvendelse: Generaldirektøren for skatteafdelingen eller
dennes befuldmægtigede repræsentant,
h)
udtrykket »erhvervsvirksomhed«
indbefatter udøvelse af liberalt erhverv og anden virksomhed af selvstændig
karakter.
2. Ved et områdes anvendelse af aftalen til hver en tid
skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet følger af
sammenhængen, tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt i dette
områdes lovgivning vedrørende de skatter, som aftalen finder anvendelse på,
idet enhver betydning i de skattelove, der anvendes i dette område, går forud
for den betydning, dette udtryk er tillagt andre steder i dette områdes
lovgivning.
Artikel 4
Skattemæssigt hjemsted
1. I denne aftale betyder udtrykket »en person, der er
hjemmehørende i et område,« enhver person som i henhold til lovgivningen i
dette område er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, registrering,
ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og
omfatter
også en myndighed, der administrerer et område og enhver dertil hørende
underafdeling eller lokal myndighed.
2. Ved anvendelsen af denne aftale anses en person ikke
for at være hjemmehørende i et område, hvis denne person kun er skattepligtig
til dette område for så vidt angår indkomst fra kilder i dette område. Dette
stykke finder ikke anvendelse på fysiske personer, som er hjemmehørende i det
område,
der er nævnt i artikel 2, stykke 1, litra b, så længe fysiske personer, som
er
hjemmehørende dér, kun er skattepligtige for så vidt angår indkomst fra
kilder
i dette område.
3. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1
er hjemmehørende i begge områder, bestemmes hans status efter følgende
regler:
a)
Han skal anses for
kun at være hjemmehørende i det område, hvor han har en fast bolig til sin
rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge områder, skal
han
anses for at være hjemmehørende i det område, hvormed han har de stærkeste
personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).
b)
Hvis det ikke kan
afgøres, i hvilket område han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller
hvis
han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af områderne, skal han
anses for kun at være hjemmehørende i det område, hvor han sædvanligvis har
ophold.
c)
Hvis han
sædvanligvis har ophold i begge områder, eller hvis han ikke har sådant
ophold
i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i det område,
hvor
han er statsborger i henhold til dette områdes lovgivning.
d)
Hvis han er
statsborger som nævnt ovenfor under litra c i begge områder, eller hvis han
ikke er statsborger i nogen af dem, skal områdernes kompetente myndigheder
afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.
4. En juridisk person, en fond eller anden enhed, som er
etableret i et område i henhold til dette områdes lovgivning med det formål
at
stille pensioner og andre lignende ydelser til rådighed for fysiske personer,
og som generelt er fritaget for beskatning i dette område, skal ved
anvendelse
af aftalen anses for at være hjemmehørende i dette område.
5. Hvis en juridisk person efter bestemmelserne i stykke
1 er hjemmehørende i begge områder, skal den anses for kun at være
hjemmehørende i det område, hvor dens virkelige ledelse har sit sæde.
Artikel 5
Fast driftssted
1. I denne aftale betyder udtrykket »fast driftssted« et
fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller
delvis udøves.
2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:
a)
et sted, hvorfra et
foretagende ledes,
b)
en filial,
c)
et kontor,
d)
en fabrik,
e)
et værksted,
f)
en mine, en olie-
eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster
udvindes.
3. En byggeplads eller et anlægs- eller
monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 6
måneder.
4. Et foretagende i et område anses for at have fast
driftssted i det andet område hvis:
a)
en installation
eller borerig eller skib, som anvendes ved efterforskning af
naturforekomster,
er i drift i mere end seks måneder,
b)
foretagendet udfører
tilsynsopgaver i mere end seks måneder i forbindelse med et bygge-, anlægs-
eller installationsarbejde, som finder sted i det andet område,
c)
foretagendet leverer
tjenesteydelser, herunder konsulentbistand, ved hjælp af ansatte eller andet
personale eller personer engageret af foretagendet til det pågældende formål,
men kun når sådan virksomhed på den samme opgave eller anden opgave i
forbindelse hermed varer i en periode eller i perioder, der sammenlagt udgør
mindst seks måneder inden for en 12-månedersperiode.
5. Ved beregningen af varigheden af virksomhed som
omhandlet i stykke 3 og stykke 4 skal perioder, hvor virksomhed udøves i et
område af et foretagende, som er forbundet med et andet foretagende,
medregnes
i den periode, hvor det andet foretagendet udøver virksomhed, hvis den
førstnævnte
virksomhed har forbindelse med virksomhed udøvet i det andet område af det
sidstnævnte foretagende. Det er en forudsætning, at perioder, hvor to eller
flere forbundne foretagender udøver virksomhed samtidig, kun medregnes én
gang.
Et foretagende anses for at være forbundet med et andet foretagende, hvis det
ene direkte eller indirekte kontrolleres af det andet, eller hvis de begge
direkte eller indirekte kontrolleres af tredjemand.
6. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel
omfatter udtrykket »fast driftssted« ikke:
a)
anvendelsen af
indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller
udlevering
af varer tilhørende foretagendet,
b)
opretholdelsen af et
varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring,
udstilling eller udlevering,
c)
opretholdelsen af et
varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejdning
hos
et andet foretagende,
d)
opretholdelsen af et
fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer
eller indsamle oplysninger for foretagendet,
e)
opretholdelsen af et
fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver anden
virksomhed af forberedende eller afhjælpende karakter for foretagendet,
f)
opretholdelsen af et
fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver kombination af de i
litra
a - e nævnte former for virksomhed, forudsat at det faste forretningssteds
samlede virksomhed som resultat af denne kombination er af forberedende eller
afhjælpende karakter.
7. Hvis en person, som ikke er en sådan uafhængig
repræsentant som omhandlet i stykke 8, handler på et foretagendes vegne, og
denne person i et område har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå
aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende uanset bestemmelserne i
stykke 1 og 2 anses for at have et fast driftssted i dette område med hensyn
til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet,
medmindre
denne persons virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som er nævnt i
stykke 6, som, hvis den var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville
gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til
bestemmelserne i dette stykke.
8. Et foretagende anses ikke for at have et fast
driftssted i et område, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i dette
område
gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig repræsentant,
forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige
erhvervsvirksomhed.
9. Den omstændighed at et selskab, der er hjemmehørende
i et område, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er
hjemmehørende i det andet område, eller som driver erhvervsvirksomhed i dette
anden område (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde), medfører
ikke i sig selv, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det
andet.
Artikel 6
Indkomst af fast ejendom
1. Indkomst som en person, der er hjemmehørende i et
område, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller
skovbrug),
som er beliggende i det andet område, kan beskattes i dette andet område.
2. Udtrykket »fast ejendom« har den betydning, som det
har i lovgivningen i det område, hvor den pågældende ejendom er beliggende.
Udtrykket indbefatter i alle tilfælde tilbehør til fast ejendom, besætning og
redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke
bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til
fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger som vederlag for
udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineralforekomster, kilder og
andre naturforekomster. Skibe, både og fly anses ikke for fast ejendom.
3. Bestemmelserne i stykke 1 finder anvendelse på
indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller enhver anden form for
benyttelse af fast ejendom.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også anvendelse
på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende.
Artikel 7
Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i et
område, kan kun beskattes i dette område, medmindre foretagendet driver
erhvervsvirksomhed i det andet område gennem et der beliggende fast
driftssted.
Hvis foretagendet driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets
fortjeneste beskattes i det andet område, men kun den del deraf, som kan
henføres til dette faste driftssted.
2. Hvis et foretagende i et område driver
erhvervsvirksomhed i det andet område gennem et der beliggende fast
driftssted,
skal der, medmindre bestemmelserne i stykke 3 medfører andet, i hvert område
til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes
at
opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der var
beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på de samme eller
lignende
vilkår, og som under fuldstændigt frie forhold gjorde forretninger med det
foretagende, hvis faste driftssted det er.
3. Ved opgørelsen af et fast driftssteds fortjeneste kan
der foretages fradrag for omkostninger, som er afholdt for det faste
driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og
administration,
hvad enten omkostningerne er afholdt i det område, hvor det faste driftssted
er
beliggende, eller andre steder.
4. Hvis det har været sædvane i et område at opgøre den
fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en
fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige
afdelinger, forhindrer intet i stykke 2 dette område i at ansætte den
skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling.
Den
valgte fordelingsmetode skal dog være sådan, at resultatet bliver i
overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.
5. Ingen fortjeneste kan henføres til et fast
driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer
for
foretagendet.
6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den
fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, opgøres efter samme
metode
år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en
anden
fremgangsmåde.
7. Hvis fortjeneste omfatter indkomster, som er
omhandlet særskilt i andre artikler i denne aftale, berøres bestemmelserne i
disse andre artikler ikke af bestemmelserne i denne artikel.
Artikel 8
Skibs- og luftfart
1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i et
område ved drift af skibe og fly i international trafik, kan kun beskattes i
dette område.
2. Ved anvendelsen af denne artikel indbefatter
fortjeneste ved drift af skibe eller fly i international trafik
a)
fortjeneste ved
udlejning af skibe eller fly bemandet (time-charter eller voyage-charter)
eller
ubemandet (bareboat-charter), og
b)
fortjeneste ved brug,
rådighedsstillelse eller udlejning af containere (herunder anhængere og
lignende udstyr til transport af containere), som anvendes til transport af
varer eller gods,
når sådan udlejning henholdsvis
sådan brug, rådighedsstillelse eller udlejning har nær tilknytning til drift
af
skibe eller fly i international trafik.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder også anvendelse
på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en
international driftsorganisation.
4. Hvis foretagender fra forskellige jurisdiktioner er
gået sammen om at drive skibe eller fly i international trafik gennem et
forretningskonsortium, finder bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse
på
den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, som ejes af
et
foretagende i et område.
Artikel 9
Forbundne foretagender
1. Hvis
a)
et foretagende i et
område direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller
kapitalen
i et foretagende i det andet område, eller
b)
de samme personer
direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller
kapitalen
i såvel et foretagende i et område som et foretagende i det andet område,
og der i noget af disse tilfælde
mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres
forretningsmæssige eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår,
som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver
fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være
tilfaldet
et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet
dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i
overensstemmelse hermed.
2. Hvis et område til et foretagendes fortjeneste i
dette område medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter -
fortjeneste,
som et foretagende i det andet område er blevet beskattet af i dette andet
område, og den således medregnede for tjeneste er fortjeneste, som ville være
tilfaldet foretagendet i det førstnævnte område, hvis vilkårene, der er af
talt
mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville have været aftalt
mellem uafhængige foretagender, skal dette andet område foretage en passende
regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved
fastsættelsen
af sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser
i
denne aftale, og områdernes kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre
sig med hinanden.
Artikel 10
Udbytte
1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er
hjemmehørende i et område, til en person, der er hjemmehørende i det andet
område, kan beskattes i dette andet område.
2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i det område,
hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til
lovgivningen i dette område, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er
hjemmehørende i det andet område, må den således pålignede skat ikke
overstige
10 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.
Områdernes kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale
fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.
Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af
den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.
3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst
af aktier eller andre rettigheder, som ikke er gældsfordringer, og som giver
ret til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der
er
undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold
til
lovgivningen i det område, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er
hjemmehørende.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke
anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i et område,
driver erhvervsvirksomhed i det andet område, hvor det udbyttebetalende
selskab
er hjemmehørende, gennem et dér beliggende fast driftssted, og den
aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har
direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald finder bestemmelserne i
artikel 7 anvendelse.
5. Hvis et selskab, som er hjemmehørende i et område,
oppebærer fortjeneste eller indkomst fra det andet område, må dette andet
område ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet,
medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i dette
andet
område, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for
udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted, der
er beliggende i dette andet område, eller undergive selskabets ikke-udloddede
fortjeneste en skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det
udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis
består
af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra dette andet område.
Artikel 11
Renter
1. Renter, der hidrører fra et område og betales til en
person, der er hjemmehørende i det andet område, kan beskattes i dette andet
område.
2. Sådanne renter kan dog også beskattes i det område,
hvorfra den hidrører og i henhold til lovgivningen i dette område, men hvis
den
retmæssige ejer af renten er hjemmehørende i det andet område, må den således
pålagte skat ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af renterne.
Områdernes kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale
fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.
3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan der ikke
opkræves skat af renter, hvis den retmæssige ejer er en offentlig institution
(herunder en centralbank) i et område eller et organ (herunder en finansiel
institution), som ejes eller kontrolleres af en myndighed, der administrerer
et
område.
4. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst
af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast
ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i
skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af offentlige
gældsbeviser
og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og
gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller
forskrivninger. Morarenter ved for sen betaling anses ikke for renter efter
denne artikel.
5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke
anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i et område,
driver erhvervsvirksomhed i det andet område, hvorfra renterne hidrører,
gennem
et der beliggende fast driftssted, og den fordring, som ligger til grund for
de
betalte renter, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så
fald finder bestemmelserne i artikel 7 anvendelse.
6. Renter anses for at hidrøre fra et område, når de
betales af en person, der er hjemmehørende i dette område. Hvis den person,
der
betaler renterne, hvad enten han er hjemmehørende i et område eller ikke, har
et fast driftssted i et område i forbindelse med hvilket gældsforholdet,
hvoraf
renten er betalt, var stiftet, og sådanne renter påhviler et sådant fast
driftssted, anses sådanne renter for at hidrøre fra det område, hvor det
faste
driftssted er beliggende.
7. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler
renter, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har
bevirket, at renterne, set i forhold til den gældsfordring for hvilken de er
betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren
og
den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, finder
bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så
fald kan det overskydende beløb beskattes i henhold til lovgivningen i hver
af
områderne under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne
aftale.
Artikel 12
Royalties
1. Royalties, der hidrører fra et område og betales til
en person, der er hjemmehørende i det andet område, kan beskattes i dette
andet
område.
2. Sådanne royalties kan dog også beskattes i det
område, hvorfra de hidrører og i henhold til lovgivningen i dette område, men
hvis den retmæssige ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i det andet
område,
må den således pålagte skat ikke overstige 10 pct. af af royaltybeløbet
brutto.
Områdernes kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale
fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.
3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel
betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller
retten til at anvende, enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller
videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke,
mønster
eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for
oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.
Medmindre bestemmelserne i artikel 16 medfører andet, omfatter udtrykket
»royalties«
også betalinger af enhver art for anvendelsen af eller retten til at anvende
en
persons navn, billede eller andre tilsvarende rettigheder, der knytter sig
til
en person, såvel som film eller bånd med optrædende kunstnere eller
sportsfolk
anvendt til udsendelse i radio eller fjernsyn.
4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke
anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i et
område, driver erhvervsvirksomhed i det andet område, hvorfra royaltybeløbet
hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted, og den rettighed eller
det
formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte
forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald finder bestemmelserne i
artikel 7 anvendelse.
5. Royalties anses for at hidrøre fra et område, når de
betales af en person, der er hjemmehørende i dette område. Hvis den person,
der
betaler royaltybeløbet, hvad enten han er hjemmehørende i et område eller
ikke,
har et fast driftssted i et område i forbindelse med hvilket forpligtelsen
til
at betale royaltybeløbet var stiftet, og sådanne royalties påhviler et sådant
fast driftssted, anses sådanne royalties for at hidrøre fra det område, hvor
det faste driftssted er beliggende.
6. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler
royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person,
har
bevirket, at royaltybeløbet, set i forhold til den anvendelse, rettighed
eller
oplysning for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville være
blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan
forbindelse ikke havde foreligget, finder bestemmelserne i denne artikel kun
anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb
kunne beskattes henhold lovgivningen i hver af områderne under skyldig
hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne aftale.
Artikel 13
Kapitalgevinster
1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i et
område, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet i artikel 6,
og
som er beliggende i det andet område, kan beskattes i dette andet område.
2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der
udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i et
område har i det andet område, herunder fortjeneste ved afhændelse af et
sådant
fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), kan beskattes
i
dette andet område.
3. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i et
område ved afhændelse af skibe eller fly, som anvendes i international
trafik,
eller af rørlig ejendom, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller
fly,
kan kun beskattes i dette område.
4. Fortjeneste, der oppebæres af en person, som er
hjemmehørende i et område, ved afhændelse af aktier, hvis værdi for mere end
50
procents vedkommende direkte eller indirekte hidrører fra fast ejendom
beliggende i det andet område, kan beskattes i dette andet område.
5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre formuegoder
end de, der er nævnt i stykke 1, 2, 3 og 4, kan kun beskattes i det område,
hvor afhænderen er hjemmehørende.
6. Hvis foretagender fra forskellige jurisdiktioner er
gået sammen om at drive skibe eller fly i international trafik gennem et
forretningskonsortium,
finder bestemmelserne i stykke 3 kun anvendelse på den del af
kapitalgevinsten,
som svarer til den andel i konsortiet, som ejes af et foretagende i et
område.
Artikel 14
Personligt arbejde i ansættelsesforhold
1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 15, 17 og 18
medfører andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag, som oppebæres af en
person, der er hjemmehørende i et område, for personligt arbejde, kun
beskattes
i dette område, medmindre arbejdet er udført i det andet område. Er arbejdet
udført der, kan sådant vederlag beskattes i dette andet område.
2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i et område, for personligt
arbejde udført i det andet område, kun beskattes i det førstnævnte område,
hvis:
a)
modtageren opholder
sig i den andet område i en eller flere perioder, der tilsammen ikke
overstiger
183 dage i en 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det
pågældende
skatteår, og
b)
vederlaget betales af
eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i det førstnævnte område, og
c)
vederlaget ikke
påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i det andet område.
3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan
vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et skib eller fly,
der
anvendes i international trafik af et foretagende i et område, beskattes i
dette område.
Artikel 15
Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som
oppebæres af en person, der er hjemmehørende i et område, i hans egenskab af
medlem af bestyrelse for et selskab, der er hjemmehørende i det andet område,
kan beskattes i dette andet område.
Artikel 16
Kunstnere og sportsfolk
1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 7 og 14 kan
indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i et område, som
optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner
eller
musiker eller som sportsudøver, ved hans personligt udøvede virksomhed som
sådan i det andet område, beskattes i dette andet område.
2. Hvis indkomst ved personlig virksomhed, som udøves i
egenskab af optrædende kunstner eller sportsudøver, ikke tilfalder kunstneren
eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset
bestemmelserne i artiklerne 7 og 14, beskattes i det område, hvor kunstnerens
eller sportsudøverens virksomhed udøves.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse
på indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som udøves i et område af
kunstnere
eller sportsudøvere, hvis besøget i dette område helt eller i det væsentlige
er
støttet af offentlige midler fra det ene eller begge områder eller en dertil
hørende underafdeling eller lokal myndighed. I sådanne tilfælde kan
indkomsten
kun beskattes i det område, hvor kunstneren eller sportsudøveren er
hjemmehørende.
Artikel 17
Pensioner, sociale ydelser og lignende betalinger
1. Betalinger, som en fysisk person, der er
hjemmehørende i et område, modtager efter den sociale sikringslovgivning i
det
andet område eller efter enhver anden ordning fra midler tilvejebragt af
dette
andet område eller en dertil hørende underafdeling eller lokal myndighed, kan
beskattes i dette andet område.
2. Medmindre bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og
artikel 18, stykke 2, medfører andet, kan pensioner og andre lignende
vederlag,
der hidrører fra et område og udbetales til en person, der er hjemmehørende i
det andet område, hvad enten dette sker for tidligere tjenesteydelser eller
ikke, kun beskattes i dette andet område. Sådanne pensioner og andre lignende
vederlag kan dog beskattes i det førstnævnte område, hvis
a)
bidrag indbetalt af
modtageren til pensionsordningen blev fratrukket i modtagerens skattepligtige
indkomst i det førstnævnte område efter lovgivningen i dette område, eller
b)
bidrag indbetalt af
en arbejdsgiver ikke var skattepligtig indkomst for modtageren i det
førstnævnte
område efter lovgivningen i dette område.
3. Pensioner anses for at hidrøre fra et område, hvis de
udbetales af en pensionskasse eller anden tilsvarende institution, der
udbyder
pensionsordninger, som fysiske personer kan tilslutte sig med henblik på at
sikre sig pensionsydelser, når en sådan pensionskasse eller anden tilsvarende
institution er oprettet, skattemæssigt anerkendt og kontrolleret i henhold
til
lovgivningen i dette område.
Artikel 18
Offentligt hverv
1.
a)
Gage, løn og andre
lignende vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en myndighed, som
administrerer et område, eller en dertil hørende underafdeling eller lokal
myndighed, til en fysisk person for udførelse af hverv for sådanne
myndigheder,
kan kun beskattes i dette område.
b)
Sådan gage, løn eller
lignende vederlag kan dog kun beskattes i det andet område, hvis hvervet er
udført i dette område, og den pågældende er en i dette område hjemmehørende
person, som:
(i)
er statsborger i
dette område i henhold til gældende lov i dette område, eller
(ii)
ikke blev
hjemmehørende i dette område alene med det formål at udføre hvervet.
2.
a)
Enhver pension, som
udbetales af en myndighed, som administrerer et område, eller en dertil
hørende
underafdeling eller lokal myndighed, eller fra midler tilvejebragt af disse,
til en fysisk person for udførelse af hverv for sådanne myndigheder, kan kun
beskattes i dette område.
b)
En sådan pension kan
dog kun beskattes i det andet område, hvis modtageren er hjemmehørende i og i
henhold til gældende lov statsborger i dette område.
3. Bestemmelserne i artiklerne 14, 15, 16, og 17 finder
anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag, og på pensioner, der
udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der
drives af en myndighed som omhandlet i stykke 1.
Artikel 19
Studerende
Beløb, som en studerende eller lærling, der er, eller
som umiddelbart før han besøger et område, var hjemmehørende i det andet
område, og som opholder sig i det førstnævnte område udelukkende i studie-
eller uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit underhold, studium eller
uddannelse, skal ikke beskattes i dette område under forudsætning af, at
sådanne beløb hidrører fra kilder uden for dette område.
Artikel 20
Andre indkomster
1. Indkomster, som oppebæres af en person, der er
hjemmehørende i et område, og som ikke er omhandlet i de forudgående artikler
i
denne aftale, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i dette område.
2. Bestemmelserne i stykke 1 finder ikke anvendelse på
indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6,
stykke 2, hvis den i et område hjemmehørende modtager af sådan indkomst
driver
erhvervsvirksomhed i det andet område gennem et der beliggende fast
driftssted,
og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte
indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald
finder bestemmelserne i artikel 7 anvendelse.
3. Indkomst, som ikke er omhandlet i de foregående
artikler i aftalen, og som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i et
område, fra kilder i det andet område, kan uanset bestemmelserne i stykke 1
og
2 også beskattes i dette andet område.
Artikel 21
Ophævelse af dobbeltbeskatning
Dobbeltbeskatning skal undgås således:
1. For så vidt angår det område, hvor den
skattelovgivning, der administreres af det danske skatteministerium, finder
anvendelse:
a)
Når en person, som
er hjemmehørende i det område, hvor den skattelovgivning, der administreres
af
det danske skatteministerium, finder anvendelse, erhverver indkomst, som
efter
bestemmelserne i denne aftale kan beskattes i det område, hvor den
skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i finansministeriet i
Taipei, finder anvendelse, skal det førstnævnte område indrømme fradrag i den
pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat,
der
er betalt i det andet område, medmindre bestemmelserne i litra c medfører
andet.
b)
Fradraget kan dog
ikke overstige den del af indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er
givet, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i det andet område.
c)
Når en person, som
er hjemmehørende i det område, hvor den skattelovgivning, der administreres
af
det danske skatteministerium, finder anvendelse, erhverver indkomst, som
efter
bestemmelserne i denne aftale kun kan beskattes i det område, hvor den
skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i finansministeriet i
Taipei, finder anvendelse, kan det førstnævnte område medregne denne indkomst
i
beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade fradraget den del
af
indkomstskatten, som kan henføres til den indkomst, der hidrører fra det
andet
område.
2. For så vidt angår det område, hvor den
skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i finansministeriet i
Taipei, finder anvendelse:
Når en person, som er hjemmehørende i det område, hvor den
skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i finansministeriet i
Taipei, finder anvendelse, erhverver indkomst fra det andet område hvor den
skattelovgivning, der administreres af det danske skatteministerium, finder
anvendelse, skal den indkomstskat, der i henhold til bestemmelserne i denne
aftale er betalt i det andet område, fradrages i den skat, som pålægges denne
person i det førstnævnte område. Fradraget kan dog ikke overstige den skat,
som
i det førstnævnte område pålægges indkomsten efter dette områdes skattelove
og
bestemmelser.
Artikel 22
Ikke-diskriminering
1. Personer, som er statsborgere i et område i henhold
til dette områdes lovgivning, må ikke i det andet område undergives nogen
beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere
byrdefulde
end den beskatning og dermed forbundne krav, som personer, der statsborgere i
dette andet område i henhold til dette andet områdes lovgivning, under samme
forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet.
Uanset bestemmelserne i artikel 1 finder denne bestemmelse også anvendelse på
personer, der ikke er hjemmehørende i et eller begge områder.
2. Beskatningen af et fast driftssted, som et
foretagende i et område har i det andet område, må ikke være mindre
fordelagtig
i dette andet område end beskatningen af foretagender i dette andet område
ved
udøvelse af samme virksomhed. Denne bestemmelse kan ikke fortolkes som
forpligtende et område til at indrømme personer, der er hjemmehørende i det
andet område, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og
nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt
over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget
område.
3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1,
artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal
renter, royalties og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i et
område
til en person, der er hjemmehørende i det andet område, ved ansættelsen af et
sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste være fradragsberettigede under
samme betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, der er
hjemmehørende i det førstnævnte område.
4. Foretagender i et område, hvis kapital helt eller
delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere
personer, der er hjemmehørende i det andet område, kan ikke i det førstnævnte
område undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er
anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav,
som andre tilsvarende foretagender i det førstnævnte område er eller måtte
blive undergivet.
5. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på
skatter, som er omfattet af denne aftale.
Artikel 23
Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler
1. Hvis en person mener, at foranstaltninger truffet af
et af områderne eller dem begge, for ham medfører eller vil medføre en
beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale,
kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være foreskrevet i disse områders
interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i det
område, hvor han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er omfattet af artikel
22, stykke 1, for den kompetente myndighed i det område, hvor han er
statsborger. Sagen skal indbringes inden tre år fra den dag, hvor der er
givet
ham den første underretning om den foranstaltning, der medfører en
beskatning,
som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen.
2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes
berettiget, og hvis myndigheden ikke selv kan nå frem til en rimelig løsning,
søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i det
andet
område med henblik på at undgå beskatning, der ikke er i overensstemmelse med
aftalen. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til, hvilke
tidsfrister der er fastsat i områdernes interne lovgivning.
3. Områdernes kompetente myndigheder skal søge ved
gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå
med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af aftalen. De kan også
forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet
i
aftalen.
4. Områdernes kompetente myndigheder kan træde i direkte
forbindelse med hinanden, herunder gennem en fælles kommission bestående af
dem
selv eller deres repræsentanter, med henblik på indgåelse af en aftale i
henhold til de foregående stykker.
Artikel 24
Udveksling af oplysninger
1. Områdernes kompetente myndigheder skal udveksle
sådanne oplysninger, som kan forudses at være relevante for at gennemføre
bestemmelserne i denne aftale eller administrationen eller håndhævelsen af
områdernes interne lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse,
der pålægges af vegne af områderne, deres underafdelinger eller lokale
myndigheder, for så vidt som denne beskatning ikke strider mod aftalen.
Udvekslingen
af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 2.
2. Alle oplysninger, der modtages af et område i medfør
af stykke 1, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der
er
indhentet i henhold til dette områdes interne lovgivning, og må kun meddeles
til personer eller myndigheder (herunder domstole og
forvaltningsmyndigheder),
der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse eller retsforfølgning
med hensyn til, klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er
omhandlet
i stykke 1, eller tilsyn med det førnævnte. Sådanne personer eller
myndigheder
må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele
oplysningerne
under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.
3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde
fortolkes således, at der pålægges et område en pligt til:
a)
at udføre
forvaltningsakter, der strider mod dette eller det andet områdes lovgivning
og
forvaltningspraksis,
b)
at meddele
oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til dette eller det andet områdes
lovgivning eller normale forvaltningspraksis,
c)
at meddele
oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig,
industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode,
eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser
(ordre public).
4. Hvis et område anmoder om oplysninger i medfør af
denne artikel, skal det andet område iværksætte de foranstaltninger, som er
til
rådighed for at indhente de pågældende oplysninger, uanset om dette andet
område ikke måtte have behov for disse oplysninger egne skatteformål.
Forpligtelsen
i det foregående punktum gælder, medmindre begrænsningerne i stykke 3
medfører
andet, bortset fra tilfælde, hvor sådanne begrænsninger ville afskære et
område
fra at meddele oplysninger, blot fordi dette område ikke selv har nogen
skattemæssig interesse i sådanne oplysninger.
5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 tolkes
således, at de gør det muligt for et område at afslå af meddele oplysninger,
blot fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, anden finansiel
institution,
repræsentant eller person, som optræder som bemyndiget eller som formynder,
eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en tredje person.
Artikel 25
Bistand ved inddrivelse af skatter
1. Hvert af områderne skal bestræbe sig på, som var det
deres egne skatter, at inddrive enhver skat som omhandlet i artikel 2, som er
pålagt af det andet område, og hvor opkrævningen er nødvendig for at sikre,
at
fritagelse for eller nedsættelse af skat i medfør af denne aftale i det andet
område ikke gives til personer, som ikke er berettiget til sådanne fordele.
2. Bestemmelserne i denne artikel kan i intet tilfælde
fortolkes således, at der pålægges et område en pligt til:
a)
at udføre forvaltningsakter,
der strider mod denne eller det andet områdes lovgivning og
forvaltningspraksis,
b)
at iværksætte
foranstaltninger, som ville stride mod almene interesser (ordre public),
c)
at yde bistand, hvis
det andet område ikke selv har truffet alle rimelige foranstaltninger for
henholdsvis
opkrævning eller sikring, som er til rådighed efter dette andet områdes
lovgivning eller forvaltningspraksis,
d)
at yde bistand i
tilfælde, hvor den administrative byrde for dette område klart ikke står mål
med de fordele, som det andet område opnår.
Artikel 26
Begrænsning af aftalefordele
1. Uanset nogen anden bestemmelse i denne aftale gælder,
at
a)
når et selskab, som
er hjemmehørende i et område, hovedsageligt oppebærer sin indkomst fra kilder
uden for dette område
(i)
ved at drive bank-,
finansierings- eller forsikringsvirksomhed eller lignende, eller
(ii)
ved som
hovedkvarter, koordinationscenter eller tilsvarende enhed at stille
administrative tjenesteydelser andre støttefunktioner til rådighed for en
gruppe selskaber, som hovedsageligt udøver virksomhed uden for det
førstnævnte
område, og
b)
sådan indkomst –
bortset fra ved anvendelse af den metode til undgåelse af dobbeltbeskatning,
som sædvanligvis anvendes af dette område – beskattes betydeligt lavere
efter
dette områdes lovgivning end indkomst fra tilsvarende virksomhed, som udøves
inden for dette område henholdsvis ved som hovedkvarter, koordinationscenter
eller tilsvarende enhed at stille administrative tjenesteydelser andre
støttefunktioner til rådighed for en gruppe selskaber, som udøver virksomhed
i
dette område,
finder ingen af aftalens
bestemmelser om fritagelse for eller nedsættelse af skat anvendelse på renter
og royalties, der oppebæres af et sådant selskab.
2. Uanset bestemmelserne i artikel 10, artikel 11 og
artikel 12 kan et område i henhold til sin gældende lovgivning beskatte
udbytter, renter og royalties, som betales af et selskab, som er
hjemmehørende
i dette område til et selskab, en fond eller et interessentskab eller nogen
anden juridisk person, som er hjemmehørende i det andet område, når
a)
mere end 50 pct. af
kapitalen eller stemmerne i selskabet, fonden eller interessentskabet eller
nogen anden juridisk person, som modtager udbytterne, renterne eller
royaltybeløbene, direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af en person
eller af forbundne selskaber, fonde eller interessentskaber eller andre
juridiske personer, som ikke er hjemmehørende i et af områderne eller i den
Europæiske Union eller det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og
b)
udbytterne, renterne
og royaltybeløbene ikke ville have været omfattet af en nedsat skattesats
eller
en skattefritagelse i det område, hvorfra de hidrører, i medfør af
bestemmelserne i nogen dobbeltbeskatningsaftale eller anden aftale, som er
indgået mellem dette område og andre områder eller jurisdiktioner, hvis de
blev
betalt direkte fra selskabet i det førstnævnte område til nogen person eller
forbundne selskaber, fonde eller interessentskaber eller nogen anden juridisk
person, som direkte eller indirekte har del i ejerskabet eller kontrollen med
det selskab, til hvilket udbytterne, renterne eller royaltybeløbet bliver
betalt.
3. Uanset bestemmelserne i nogen anden artikel i denne
aftale er en person, som er hjemmehørende i et område, ikke berettiget til
nogen form for nedsættelse af eller fritagelse for beskatning i det andet
område i medfør af aftalen, hvis hovedformålet eller et af hovedformålene for
en sådan person eller en anden person knyttet til denne var at opnå fordele i
medfør af aftalen.
4. I denne artikel betyder udtrykket »forbundne
selskaber, fonde eller interessentskaber eller andre juridiske personer«
selskaber, fonde eller interessentskaber eller andre juridiske personer, hvor
de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen, kontrollen
eller
kapitalen.
Artikel 27
Ikrafttræden
1. De Danske Erhvervsorganisationers Kontor i Taipei og
Taipeis Repræsentationskontor i Danmark skal give hinanden skriftlig
underretning om, at de juridiske betingelser for aftalens ikrafttræden er
opfyldt
i deres respektive områder.
2. Aftalen træder i kraft på datoen for den sidste af de
i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser har virkning som
følger:
a)
vedrørende skatter,
som er forfaldne, eller som indeholdes ved kilden, for så vidt angår indkomst
krediteret eller betalbar fra og med den 1. januar i det år, som følger efter
det år, hvor aftalen træder i kraft,
b)
vedrørende andre
skatter, for så vidt angår skattepligtsperioder, som begynder fra og med den
1
januar i det år, der følger efter det år, hvor aftalen træder i kraft.
Artikel 28
Opsigelse
Denne aftale skal forblive i kraft uden tidsbegrænsning.
De Danske Erhvervsorganisationers Kontor i Taipei og Taipeis
Repræsentationskontor i Danmark kan dog opsige aftalen ved at give skriftlig
meddelelse om opsigelsen den 30. juni eller tidligere i ethvert kalenderår,
der
følger efter et tidsrum på 5 år fra det år aftalen træder i kraft. I så fald
ophører aftalen med at have virkning som følger:
a)
vedrørende skatter,
som er forfaldne, eller som indeholdes ved kilden, for så vidt angår indkomst
krediteret eller betalbar fra og med den 1. januar i det år, som følger efter
det år, hvor meddelelse om opsigelse er givet,
b)
vedrørende andre
skatter, for så vidt angår skattepligtsperioder, som begynder fra og med den
1
januar i det år, der følger efter det år, hvor meddelelse om opsigelse er
givet.
TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil
behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne aftale.
Udfærdiget i to eksemplarer i Taipei, den 30. august
2005, på engelsk.
For De Danske Erhvervsorganisationers
Kontor i Taipei
Flemming Aggergaard
For Taipeis
Repræsentationskontor
i Danmark
Frederic P. N. Chang
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt at etablere
en ordning, hvorefter danske virksomheder med aktiviteter på Taiwan og
taiwanesiske virksomheder med aktiviteter i Danmark stilles på samme måde,
som
hvis der havde eksisteret en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og
Taiwan.
Danmark – og EU – følger i lighed med de fleste andre
lande, herunder USA, en ét-Kinapolitik. Dette betyder, at Danmark anerkender
Folkerepublikken Kina og ikke Taiwan. Et-Kinapolitikken ligger fast. Denne
aftale berører ikke ét-Kinapolitikken, og aftalen kan ikke udlægges som en
direkte eller indirekte ændring heraf.
Danmark har indgået en lang række
dobbeltbeskatningsaftaler. Sådanne aftaler har som hovedformål at undgå
international dobbeltbeskatning som følge af, at både Danmark og den anden
part
i aftalen beskatter en person eller et selskab af den samme indkomst. Dette
sker typisk, når en person eller et selskab, der er hjemmehørende i et
område,
modtager indkomst fra et andet.
Dobbeltbeskatningsaftaler fjerner de hindringer, som
dobbeltbeskatningen kan medføre for udviklingen af økonomiske relationer
mellem
to områder. Virksomheder og personer i det ene område får herved bedre
skattemæssige betingelser for investering, etablering eller arbejde i det
andet,
både som følge af, at dobbeltbeskatning undgås og som følge af større klarhed
om de skattemæssige dispositioner. Taiwan er medlem af WTO som et særskilt
toldområde. Taiwan har endvidere sin egen skattelovgivning.
Den dobbeltbeskatningsaftale, der eksisterer mellem Danmark
og Folkerepublikken Kina, omfatter for Kinas vedkommende det område, hvor
kinesisk skattelovgivning er gældende. Dette indebærer, at den
dansk-kinesiske
dobbeltbeskatningsaftale ikke omfatter de særlige administrative regioner
Hong
Kong og Macau. Aftalen omfatter heller ikke Taiwan. Danmark har tidligere
forhandlet med Hong Kong om indgåelse af en dobbeltbeskatningsaftale. Der er
dog indtil videre kun opnået enighed om aftaler, som omfatter indkomst ved
skibs- og luftfart. Der har ikke været tilsvarende kontakter med Macau.
De økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem
virksomheder i Danmark og på Taiwan er af en sådan karakter, at det vil være
ønskeligt, at de skattemæssige forhold kunne reguleres på samme måde, som det
ville kunne ske i en dobbeltbeskatningsaftale.
Andre lande, der ligesom Danmark anerkender
Folkerepublikken Kina, har på tilsvarende måde fundet behov for at kunne
regulere de skattemæssige forhold over for taiwanesiske samhandelspartnere.
Disse lande har valgt den praktiske løsning, at man har ladet
erhvervsorganisationer
og lignende indgå aftaler med tilsvarende organisationer på Taiwan, hvorefter
det er blevet gjort muligt for de pågældende landes skattemyndigheder at
administrere og efterleve aftalerne på samme måde, som havde der været tale
om
almindelige dobbeltbeskatningsaftaler.
De første sådanne private aftaler blev indgået i 1996
mellem erhvervsorganisationer i hhv. Australien og New Zealand og tilsvarende
taiwanesiske organisationer. For Europas vedkommende er der indgået aftaler
mellem taiwanesiske repræsentationskontorer og henholdsvis »The Belgian
Office,
Taipei« (Belgien), »The Netherlands Trade and Investment Office in Taipei«
(Holland), »Sveriges Exportråd« og »The British Trade and Cultural Office,
Taipei« (Storbritannien).
Aftalen med den hollandske organisation blev gennemført i
Holland med ikrafttrædelse i maj 2001. Aftalen med den britiske organisation
er
trådt i kraft med virkning fra april 2003, mens aftalen med den svenske
organisation
trådte i kraft ved årsskiftet 2004-2005. Aftalen med den belgiske
organisation
er efter det oplyste endnu ikke trådt i kraft.
Den foreliggende aftale mellem de danske
erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis repræsentationskontor i
Danmark er udformet efter samme model som de almindelige
dobbeltbeskatningsaftaler,
idet ordlyden dog er tilpasset efter det særlige forhold, at aftalen ikke
indgås mellem to stater, men mellem private organisationer. Aftalen
indeholder
således ingen omtale af kontraherende stater, men alene henvisninger til de
områder, hvor dansk hhv. taiwanesisk skattelovgivning er gældende. Aftalen er
heller ikke fra dansk side undertegnet af den danske regering, men af den
danske aftalepartner, d.v.s. de danske erhvervsorganisationers kontor i
Taipei.
Tilsvarende er aftalen fra taiwanesisk side undertegnet af Taipeis
repræsentationskontor i Danmark.
Det skal for fuldstændighedens skyld tilføjes, at de danske
erhvervsorganisationers kontor i Taipei pr. 1. juli 2005 økonomisk og
administrativt er overgået fra Export Promotion Denmark (tidligere
Erhvervenes
Eksportfremme Sekretariat – EES) til Udenrigsministeriet. Kontorets navn
overvejes samtidig ændret fra »Danish Trade Organisations’ Taipei
Office«
(DTOTO) til »Trade Commission of Denmark«. Den ændrede forankring af kontoret
i
Taipei forventes at medføre administrative lettelser og en vis besparelse.
Den
anfægter på ingen måde Danmarks ét-Kinapolitik.
På det rent skatteretlige område svarer den foreliggende
aftale i alt væsentligt til, hvad der ville være blevet aftalt, hvis aftalen
skulle have været indgået direkte mellem Danmark og Taiwan. Aftalen
indeholder
regler for, hvornår Danmark hhv. Taiwan kan beskatte indkomst, som en person,
der er hjemmehørende på det ene område, modtager fra kilder i det andet
område.
Udover regler om fordeling af beskatningsretten indeholder aftalen
bestemmelser
om, hvordan dobbeltbeskatning lempes, den såkaldte
metodebestemmelse.
Lempelsesmetoden er for Danmarks vedkommende
ordinær credit. Dette indebærer, at hvis
en person eller et selskab hjemmehørende i Danmark modtager indkomst fra en
kilde på Taiwan, og de taiwanesiske skattemyndigheder efter aftalen har ret
til
at beskatte denne indkomst, vil Danmark skulle nedsætte sin skat af
indkomsten
med den skat, der er betalt. Nedsættelsen kan dog ikke overstige den danske
skat af den pågældende indkomst. Samme lempelsesmetode anvendes i de interne
danske lempelsesregler, jfr. ligningslovens § 33.
Endvidere indeholder dobbeltbeskatningsaftalen bestemmelser
om administrativ bistand gennem udveksling af oplysninger. Efter
bestemmelserne
i denne artikel skal de danske skattemyndigheder indhente oplysninger hos
personer eller selskaber m.v. her i landet til brug for de taiwanesiske
skattemyndigheder. Indhentning af oplysninger sker efter reglerne i
skattekontrolloven. Tilsvarende skal skattemyndighederne på Taiwan indhente
oplysninger til de danske myndigheder, som så kan anvende disse oplysninger
ved
skatteligningen her i landet.
Endelig indeholder aftalen bestemmelser om
ikke-diskriminering, bestemmelser om løsning af tvivlsspørgsmål, bestemmelser
om bistand ved inddrivelse af skattekrav og om begrænsning af aftalefordele
og
endelig bestemmelser om ikrafttrædelse og opsigelse af aftalen.
Lovforslagets økonomiske og erhvervsmæssige
konsekvenser
Formålet med en dobbeltbeskatningsaftale er at fjerne de
hindringer, som dobbeltbeskatningen kan medføre for udviklingen af økonomiske
relationer over grænserne. Virksomheder og personer får herved bedre
skattemæssige betingelser for investering, etablering eller arbejde i det
andet
område både som følge af, at dobbeltbeskatning undgås og som følge af større
klarhed om de skattemæssige dispositioner.
Der er ikke holdepunkter for et mere præcist skøn over de
provenumæssige konsekvenser af at den foreliggende aftale, men de må anses
for
at være meget begrænsede.
Lovforslagets administrative konsekvenser
Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative
konsekvenser for skattemyndighederne eller for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser.
Positive konsekvenser/mindreudgift
Negative konsekvenser/merudgift
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Meget begrænsede provenumæssige konsekvenser
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Bedre skattemæssige betingelser for danske virksomheder,
der har økonomisk samkvem med Taiwan
Ingen
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ingen væsentlige konsekvenser
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Forholdet til EU-retten
Ingen EU-retlige aspekter
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Efter
lovforslagets
§ 1, stk. 1,
finder bestemmelserne i den aftale, der er indgået
mellem de danske erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis
repræsentationskontor i Danmark, anvendelse i Danmark. Aftalen er optaget som
bilag til lovforslaget, og dens bestemmelser gennemgås nedenfor.
Det præciseres i
stk. 2
,
at lovgivningens bestemmelser om pligt til at give oplysninger til brug for
danske myndigheder ved påligningen af skatter og afgifter finder tilsvarende
anvendelse på oplysninger, der søges indhentet i medfør af
dobbeltbeskatningsaftalen. Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at de
danske skattemyndigheder kan indhente oplysninger og udveksle disse med
skattemyndighederne på Taiwan i medfør af aftalens artikel 24.
Skatteministeren vil sætte loven i kraft, når aftalens
betingelser for ikrafttræden er opfyldt, jf. bemærkningerne til lovforslagets
§ 2 nedenfor. Disse betingelser er, at aftalens parter skal underrette
hinanden, når de nødvendige procedurer for aftalens ikrafttræden er opfyldt.
Dette vil for Danmarks vedkommende sige, at dette lovforslag er endeligt
vedtaget. Aftalen træder i kraft, når begge parter har givet underretning, og
den finder anvendelse fra og med det næstfølgende indkomstår, jfr. aftalens
artikel 27.
De enkelte artikler i dobbeltbeskatningsaftalen har
følgende bestemmelser:
Artikel 1. Personer omfattet af aftalen
Aftalen omfatter fysiske eller juridiske personer, der er
hjemmehørende (d.v.s. fuldt skattepligtige) i et af de to områder (Danmark
eller Taiwan) eller dem begge. Typisk vil situationen være den, at en person
er
fuldt skattepligtig det ene sted og begrænset skattepligtig det andet af
indkomster fra det førstnævnte område.
Artikel 2. Skatter omfattet af aftalen
Artiklen opregner de skatter, der er omfattet af aftalen.
Alle danske indkomstskatter er omfattet. Sociale bidrag (for Danmarks
vedkommende arbejdsmarkedsbidraget) er ikke omfattet af aftalen. Aftalen
omfatter desuden alle skatter af samme eller væsentligt samme art, der efter
aftalens underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de
gældende
skatter.
Artikel 3. Almindelige definitioner
Artiklen definerer i stk. 1 en række generelle
begreber, der anvendes i aftalen, og som overalt i aftalen har den anførte
betydning. De to områder er defineret som de områder, hvor henholdsvis dansk
og
taiwanesisk skattelovgivning finder anvendelse. Dette indebærer for Danmarks
vedkommende, at Færøerne og Grønland er udelukket fra aftalens
anvendelsesområde, da dansk skattelovgivning ikke er gældende for disse dele
af
riget. Den danske del af Nordsøen er derimod en del af det område, hvor dansk
skattelovgivning finder anvendelse og er dermed omfattet af aftalens
anvendelsesområde.
Udtrykket
person
omfatter en fysisk person og et selskab samt enhver anden sammenslutning af
personer, mens udtrykket selskab omfatter enhver juridisk person eller enhver
sammenslutning af personer, der i skattemæssig henseende behandles som en
juridisk person. Artiklen definerer endvidere udtrykkene foretagende,
foretagende i et område,
foretagende i
det andet område, international trafik, kompetent myndighed og
erhvervsvirksomhed.
Endvidere fastsættes i stk. 2, at medmindre andet
følger af sammenhængen, skal alle udtryk, som ikke er defineret i aftalen,
have
den betydning, som de har i skattelovgivningen i det område, der skal anvende
aftalen.
Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted
Artiklen fastsætter, hvornår en person i skattemæssig
henseende anses for at være
hjemmehørende
i et af de to områder. Udtrykket
en
person, der er hjemmehørende i et område
, betyder efter stk. 1 en
person, der er (fuldt) skattepligtig til det pågældende område på grund af
bopæl, hjemsted, registrering, ledelsens sæde eller ethvert andet lignede
kriterium. Udtrykket omfatter også en myndighed, der administrerer et område,
herunder sådanne myndigheders underafdelinger eller lokale myndigheder.
Stk. 2 indeholder en særlig regel, som tager højde for
det forhold, at Taiwan beskatter fysiske personer efter
territorialprincippet.
Dette vil sige, at fysiske personer, som er hjemmehørende på Taiwan, kun er
skattepligtige til Taiwan af indkomster fra kilder dér. Det er et generelt
princip i dobbeltbeskatningsaftaler, at en person ikke anses for at være
hjemmehørende hos den ene eller den anden aftalepartner, hvis den pågældende
person kun er skattepligtig af indkomst fra kilder dér. Anvendelse af dette
princip ville medføre, at ingen fysisk person på Taiwan ville være omfattet
af
aftalen, og der er derfor indsat en regel om, at begrænsningen ikke gælder
for
fysiske personer, som er hjemmehørende på Taiwan, så længe Taiwan opretholder
territorialbeskatningsprincippet for fysiske personer.
Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig i begge
områder efter disses interne lovgivning (»dobbeltdomicil«), og stk. 3-5
opstiller en række kriterier for løsning af dette problem. Det er nødvendigt
at
fastslå, i hvilket område den pågældende person
i aftalens forstand
i en sådan situation er hjemmehørende, idet
dette er afgørende for beskatningsrettens fordeling mellem de to områder. En
person kan i aftalens forstand aldrig være hjemmehørende både i Danmark og på
Taiwan. Han kan kun være hjemmehørende et af stederne.
For fysiske personer afgøres spørgsmålet i henhold til
kriterierne i stk. 3, litra a) - d). Kriterierne anvendes i den
rækkefølge, de står anført i aftalen.
For juridiske personer anvendes bestemmelsen i stk. 4
og 5. Et selskab, som ved anvendelse af kriterierne er hjemmehørende i begge
områder, skal anses for at være hjemmehørende i det område, hvor den
virkelige
ledelse har sit sæde.
Artikel 5. Fast driftssted
Artikel 5 fastsætter, hvornår erhvervsvirksomhed, som et
foretagende i det ene område udøver i det andet, er af en sådan beskaffenhed,
at den skal anses for at udgøre et
fast
driftssted. Er der tale om fast driftssted, vil det område, hvor det
faste
driftssted er beliggende, kunne beskatte den fortjeneste, som foretagendet
opnår gennem det faste driftssted. Ellers er hovedreglen, at fortjeneste
oppebåret af et foretagende ved erhvervsvirksomhed i det andet område kun kan
beskattes i det område, hvor foretagendet er hjemmehørende, jf. artikel 7.
Udtrykket »fast driftssted« omfatter efter stk. 2 især
et sted, hvorfra et foretagende ledes, en filial, et kontor, en fabrik, et
værksted, en mine, en olie- eller gaskilde eller et andet sted, hvor
naturforekomster udvindes.
Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør efter
stk. 3 dog kun et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig over mere
end 6 måneder. Efter interne danske regler udgør et bygge- og anlægsarbejde
et
fast driftssted allerede fra første dag. 6-månedersfristen er et gensidigt
afkald på beskatning i det område, hvor arbejdet finder sted, af indkomst ved
bygge- og anlægsarbejder af en begrænset varighed. Sådan indkomst kan
herefter
kun beskattes i det område, hvor foretagendet er hjemmehørende.
Som ovenfor nævnt vil en mine, en olie- eller gaskilde
eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes, altid udgøre et fast
driftssted. Efter artikel 5, stk. 4, gælder dog, at borerigge eller
skibe,
der anvendes ved efterforskning efter naturforekomster - men ikke ved den
efterfølgende
udvinding af sådanne - kun udgør et fast driftssted, hvis arbejdet strækker
sig
over mere end 6 måneder. Det samme gælder, hvis et foretagende udfører
tilsynsopgaver i mere end 6 måneder i forbindelse med et bygge-, anlægs-
eller
installationsarbejde, som finder sted i det andet område. Et foretagende, som
leverer konsulentbistand m.v., får fast driftssted i det andet område, hvis
virksomheden på den samme opgave eller anden opgave i forbindelse hermed
varer
i en periode eller i perioder, der sammenlagt udgør mindst 6 måneder inden
for
en 12-månedersperiode.
Det er ikke muligt for forbundne foretagender at omgå disse
tidsrammer ved at arrangere sig sådan, at det ene foretagende arbejder i f.
eks. 5 måneder, hvorefter det andet foretagende fortsætter arbejdet de
følgende
5 måneder. I sådanne tilfælde lægges perioderne sammen, jf. stk. 5.
Artikel 5, stk. 6, fastslår, at opretholdelse af
forskellige hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et fast driftssted, mens
stk. 7 og stk. 8 omhandler spørgsmålet om virksomhed udøvet gennem
en
agent i det andet område. Princippet er, at virksomhed udøvet gennem en
uafhængig repræsentant ikke udgør et fast driftssted, mens der vil foreligge
fast driftssted, hvis repræsentanten har fuldmagt til at indgå aftaler i
foretagendets navn. Der vil dog ikke foreligge fast driftssted, hvis
repræsentantens virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.
Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en
repræsentant, som ikke er ansat som lønmodtager hos fuldmagtsgiveren, men som
har fuldmagt til at forpligte denne, medfører ikke efter de danske
skatteregler,
at fuldmagtsgiveren får fast driftssted i Danmark. En sådan sælger i Danmark
vil efter aftalen udgøre et fast driftssted for en taiwanesisk
fuldmagtsgiver,
men Danmark udnytter efter sin interne lovgivning ikke denne beskatningsret.
Endelig fastslås i stk. 9, at det forhold, at et
moderselskab i det ene område har et datterselskab i det andet, ikke i sig
selv
skal medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted af det andet.
Artikel 6. Indkomst af fast ejendom
Artiklen bestemmer, at indkomst af fast ejendom altid kan
beskattes i det område, hvor den faste ejendom er beliggende.
Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed
Stk. 1 fastslår den hovedregel, at fortjeneste ved
erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i det område, hvor foretagendet er
hjemmehørende, medmindre virksomheden udøves gennem et fast driftssted i det
andet område. Er dette tilfældet, kan det andet område beskatte den
fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted.
Stk. 2-6 indeholder bestemmelser om opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i et fast driftssted. Stk. 7 fastslår, hvis en
fortjeneste omfatter indkomster, der er særskilt omhandlet i andre artikler,
skal de pågældende indkomster behandles efter bestemmelserne i disse
artikler.
Artikel 8. Skibs- og luftfart
Fortjeneste opnået ved drift af skibe eller fly i
international trafik kan efter stk. 1 kun beskattes i det område, hvor
rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende. Det samme gælder efter
stk. 2 fortjeneste udlejning af skibe eller fly samt ved brug,
rådighedsstillelse eller udleje af containere, der anvendes til transport af
varer i international trafik, når sådan udlejning eller brug,
rådighedsstillelse eller udlejning har nær tilknytning til drift af skibe
eller
fly i international trafik.
Efter stk. 3 gælder det foregående også, når rederier
eller luftfartsselskaber deltager i en pool, et forretningsfællesskab eller
en
international driftsorganisation.
I stk. 4 er der indsat en særlig bestemmelse om
beskatning virksomhed, når foretagender fra forskellige jurisdiktioner er
gået
sammen om at drive skibe eller fly i international trafik. Bestemmelsen tager
i
praksis sigte på beskatningen af SAS. SAS er et konsortium bestående af et
dansk, et norsk og et svensk luftfartsselskab, som hver især ejer hhv. 2/7,
2/7
og 3/7 af SAS. Stk. 4 medfører, at den del af SAS’s indkomst, der
svarer
til den danske partners andel i SAS, nemlig 2/7, beskattes i Danmark. Resten
beskattes i Norge og Sverige med hhv. 2/7 og 3/7.
Artikel 9. Forbundne foretagender
Artiklen knæsætter det såkaldte »arm's length»-princip for
transaktioner mellem forbundne foretagender. Herved forstås, at hvis
forbundne
foretagender som f.eks. et moderselskab i det ene område og et datterselskab
i
det andet handler med hinanden på andre vilkår end de, der ville gælde i et
frit marked, kan de to områder foretage en regulering af indkomsten og dermed
af beskatningsgrundlaget, således at indkomsten fastsættes, som den ville
have
været, hvis selskaberne havde handlet på almindelige markedsmæssige vilkår.
Artikel 10. Udbytte
Udbytter kan efter bestemmelserne i stk. 1 beskattes i
det område, hvor modtageren er hjemmehørende. Udbytterne kan efter
stk. 2
også beskattes i det område, som de hidrører fra, men hvis den retmæssige
ejer
af udbytterne er hjemmehørende i det andet område, kan det førstnævnte område
højst opkræve en kildeskat på 10 pct.
Udtrykket »udbytte« er defineret i stk. 3.
Hvis udbytter indgår i indkomsten i et fast driftssted i
det område, hvorfra udbytterne udloddes, og den aktiebesiddelse, der ligger
til
grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted, skal
sådanne
udbytter efter stk. 4 beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig
virksomhed
efter bestemmelserne i artikel 7.
Et område kan efter bestemmelserne i stk. 5 ikke
beskatte et selskab i det andet område af udloddet eller ikke-udloddet
fortjeneste under henvisning til, at den underliggende indkomst er indtjent i
det førstnævnte område. Dog kan en aktionær bosiddende i det førstnævnte
område
naturligvis beskattes af sin del af udbyttet.
Artikel 11. Renter
Renter kan efter stk. 1 og 2 beskattes i det område,
som de hidrører fra, med op til 10 pct., hvis den retmæssige ejer af renterne
er hjemmehørende i det anden område. Dog kan det førstnævnte område ikke
beskatte
renter, hvis den retmæssige ejer er en offentlig institution (herunder en
centralbank) i det andet område eller et organ (herunder en finansiel
institution), som ejes eller kontrolleres af en myndighed, der administrerer
et
område.
Begrebet »renter« defineres i stk. 4, mens stk. 5
gentager princippet fra artikel 10, stk. 4, således at renter af
fordringer, der har direkte forbindelse med et fast driftssted, beskattes som
erhvervsindkomst efter artikel 7. Stk. 6 fastsætter, hvornår renter skal
anses for at hidrøre fra en af de to områder, mens stk. 7 gentager det
»arm's length»-princip, der er omhandlet i artikel 9.
Artikel 12. Royalties
Royalties kan efter stk. 1 og 2 beskattes i det
område, hvorfra de udbetales, med op til 10 pct., hvis den retmæssige ejer af
royaltybeløbet er hjemmehørende i det anden område.
Begrebet »royalties« er defineret i stk. 3.
Definitionen omfatter ikke leasing af udstyr. Stk. 4 indeholder en
bestemmelse,
som er parallel med bestemmelserne i artikel 10, stk. 4, og artikel 11,
stk. 5. Stk. 5 fastsætter, hvornår royalties skal anses for at
hidrøre fra et af de to områder, mens stk. 6 gentager det »arm's
length»-princip, der er omhandlet i artikel 9.
Artikel 13. Kapitalgevinster
Efter stk. 1 og 2 kan fortjeneste ved afhændelse af
fast ejendom eller af rørlig ejendom, som udgør en del af erhvervsformuen i
et
fast driftssted - eller af det faste driftssted som sådant - beskattes i det
område, hvor ejendommen eller det faste driftssted er beliggende.
Fortjeneste ved afhændelse af skibe og fly, der anvendes i
international trafik, eller af rørlig ejendom, som er knyttet til driften af
sådanne skibe eller fly, kan efter stk. 3 kun beskattes i det område,
hvor
rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende.
Efter stk. 4 kan fortjeneste ved afhændelse af aktier
m.v. i selskaber, hvis aktiver for mere end 50 procents vedkommende består af
fast ejendom, beskattes i det område, hvor den faste ejendom er beliggende.
Alle andre formuegoder end de nævnte kan kun beskattes i det område, hvor
afhænderen er hjemmehørende.
Den særlige bestemmelse i stk. 6 om fortjeneste ved
afhændelse af skibe eller fly er en parallel til bestemmelserne i artikel 8,
stk. 4. Bestemmelsen betyder i praksis, at reglerne i artikel 13 kun
finder anvendelse for den del af SAS’s indkomst, der svarer til den
danske
partners andel i SAS.
Artikel 14. Personligt arbejde i ansættelsesforhold
Artiklen omhandler beskatning af lønindkomst. Udfører en
person, der er hjemmehørende i det ene område, lønarbejde i det andet, kan
dette andet område beskatte denne lønindkomst,
medmindre
lønmodtageren højst opholder sig i det andet område i 183
dage i en 12-månedersperiode, der begynder eller slutter i det pågældende
skatteår, og lønnen betales af eller for en arbejdsgiver hjemmehørende i det
førstnævnte område, og lønnen ikke påhviler et fast driftssted, som en
arbejdsgiver i det førstnævnte område har i det sidstnævnte område, jf.
stk. 1 og stk. 2. Alle tre betingelser skal være opfyldt.
En arbejdstager, som er hjemmehørende i Danmark, og som af
en dansk arbejdsgiver udsendes til arbejde på Taiwan i op til 183 dage i en
12-månedersperiode, vil således ikke blive beskattet på Taiwan af sin
lønindkomst
optjent dér, når lønnen er betalt af den danske arbejdsgiver. Udbetales
lønnen
af et fast driftssted, som den danske arbejdsgiver har på Taiwan, kan
lønindkomsten beskattes på Taiwan.
Efter stk. 3 kan lønindkomst ved arbejde om bord på
skibe og fly i international trafik beskattes i det område, hvor rederiet
eller
luftfartsselskabet er hjemmehørende.
Artikel 15. Bestyrelseshonorarer
Bestyrelseshonorarer kan beskattes i det område, hvorfra de
hidrører.
Artikel 16. Kunstnere og sportsfolk
Kunstnere og sportsfolk kan efter stk. 1 beskattes i
det område, hvor de udøver deres virksomhed. Dette gælder også, når
vederlaget
tilfalder en anden end kunstneren eller sportsudøveren selv, jf. stk. 2.
Dette vil typisk være et selskab.
Disse bestemmelser gælder dog ikke, hvis indkomsten er
erhvervet i forbindelse med et besøg i det andet område, når besøget
væsentligt
er støttet af offentlige midler fra et af områderne eller dem begge. I
sådanne
tilfælde kan indkomsten kun beskattes i det område, hvor kunstneren eller
sportsudøveren er hjemmehørende.
Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte udenlandske
kunstnere på optræden i Danmark, med mindre opholdet eller arbejdet er af en
sådan karakter, at der bliver tale om skattepligt efter de almindelige
regler,
jf. bemærkningerne til artikel 14.
Artikel 17. Pensioner, sociale ydelser og lignende
betalinger
Sociale ydelser, f.eks. sociale pensioner, kan efter
stk. 1 beskattes i det område, hvorfra de udbetales. Det samme gælder
andre offentlige ydelser.
Private pensioner og lignende vederlag kan efter
stk. 2 som udgangspunkt kun beskattes i det område, hvor modtageren er
hjemmehørende. Dette gælder, hvad enten de pågældende pensioner eller
vederlag
har forbindelse med tidligere ansættelsesforhold eller ej. Dog gælder, at
sådanne pensioner og vederlag også kan beskattes i det område, hvorfra de
udbetales, hvis dette område i opsparingsfasen har givet fradrag for
indbetalinger
til pensionsordningen eller givet bortseelsesret for arbejdsgivers
indbetaling
af pensionsbidrag. Det defineres i stk. 3, hvornår pensioner anses fra
at
hidrøre fra et område.
Det er dansk forhandlingspolitik at kunne beskatte
pensioner, som udbetales fra Danmark til en modtager i udlandet. Baggrunden
for
de sociale pensioners vedkommende er, at disse er fastsat på et sådant
niveau,
at de kan rumme en almindelig dansk beskatning (»bruttoficering«). For de
private pensionsordningers vedkommende er baggrunden, at Danmark gennem hele
opsparingsfasen har båret et skattefradrag for indbetalingerne. Dette bør
modsvares af dansk beskatning ved udbetaling, uanset om pensionsbeløbene
udbetales til pensionister, der er hjemmehørende i Danmark, eller til
pensionister, der er hjemmehørende i udlandet.
Artikel 18. Offentlige hverv
Vederlag til offentligt ansatte beskattes efter stk. 1
som hovedregel kun i det område, hvorfra vederlaget udbetales. Sådant
vederlag
kan dog beskattes i det anden område, hvis arbejdet er udført dér og
modtageren
enten er statsborger i dette område eller ikke er blevet hjemmehørende i
dette
område alene for at påtage sig det pågældende hverv.
Tjenestemandspensioner kan som hovedregel kun beskattes i
det område, hvorfra de udbetales, jf. stk. 2. Dog kan de kun beskattes i
det andet område, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger dér.
Er der tale om vederlag i forbindelse med udøvelse af
erhvervsvirksomhed, anvendes bestemmelserne i artiklerne 14, 15, 16 og 17,
jf.
stk. 3.
Artikel 19. Studerende
Stipendier o.l. til studerende og erhvervspraktikanter
beskattes i det område, hvorfra de hidrører.
Artikel 20. Andre indkomster
Indkomster, der ikke er specifikt omhandlet andre steder i
aftalen, kan kun beskattes i det område, hvor modtageren er hjemmehørende,
medmindre indkomsten hidrører fra kilder i det andet område.
Artikel 21. Ophævelse af dobbeltbeskatning
Artikel 21 indeholder den såkaldte
metodebestemmelse
, d.v.s. den fremgangsmåde der skal anvendes, når
der konstateres tilfælde af dobbeltbeskatning.
Både Danmark og Taiwan anvender
credit-metoden
som lempelsesmetode. Hvis en person eller et selskab
m.v., som er hjemmehørende i Danmark, modtager en indkomst fra en taiwanesisk
kilde, og Taiwan også kan beskatte denne indkomst, skal Danmark give nedslag
med det mindste af to beløb, nemlig enten den skat, der er betalt på Taiwan,
eller den del af den danske skat, der falder på den taiwanesiske indkomst.
Tilsvarende
gælder, hvis en person eller et selskab på Taiwan modtager indkomst fra
Danmark. Samme lempelsesmetode anvendes i de interne danske regler, jf.
ligningslovens § 33.
For Danmarks vedkommende gælder endvidere, at hvis en
person i Danmark modtager indkomst, som efter aftalen kun kan beskattes på
Taiwan, anvendes
exemption med
progressionsforbehold. Dette betyder, at den danske skat nedsættes med
det
beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Lempelsen er
således uafhængig af størrelsen af den taiwanesiske skat. Imidlertid indgår
indkomsten i det danske beskatningsgrundlag og får således
progressionsvirkning
for beskatningen som helhed - heraf udtrykket »progressionsforbehold«. Samme
lempelsesmetode anvendes ved lempelse for udenlandsk lønindkomst efter
ligningslovens § 33A.
Artikel 22. Ikke-diskriminering
Efter artiklens bestemmelser må de to områder ikke
diskriminere hinandens statsborgere i skattemæssig henseende. Dette gælder
både
for fysiske og for juridiske personer. Reglen gælder også for personer, der
ikke er hjemmehørende i et af de to områder. Et område er dog ikke forpligtet
til at give personer, som er hjemmehørende i det anden område, de samme
personlige skattemæssige fordele som følge af forsørgerpligt el. lign., som
måtte blive indrømmet til en person, der er hjemmehørende i det pågældende
område. Ikke-diskriminationsbestemmelsen gælder for de skatter, der er
omfattet
af aftalen.
Artikel 23. Fremgangsmåden ved indgåelse af
gensidige aftaler
Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal anvendes,
hvis en person, som er hjemmehørende i et af de to områder, mener sig udsat
for
en beskatning, som er i strid med aftalen. Der er herunder fastsat, at de
kompetente myndigheder ved gensidig aftale skal søge at løse de
vanskeligheder
eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til anvendelsen af aftalen.
Aftalen pålægger imidlertid ikke de kompetente myndigheder
nogen pligt til at blive enige, og den indeholder intet om
voldgiftsprocedurer.
I praksis når myndighederne dog i de fleste tilfælde frem til en løsning, som
er acceptabel for alle parter, men aftalen rummer ingen garanti for, at alle
dobbeltbeskatningskonflikter vil kunne løses.
Artikel 24. Udveksling af oplysninger
Artiklen pålægger de to områders kompetente myndigheder at
udveksle oplysninger, som kan forudses at være relevante for, at aftalens
bestemmelser kan føres ud i livet, eller for håndhævelsen af områdernes
interne
lovgivning. Et område er dog ikke forpligtet til at meddele oplysninger eller
udføre forvaltningsakter, som strider mod dette områdes lovgivning eller
forvaltningspraksis, eller som vil røbe forretningshemmeligheder eller stride
mod almene interesser. Udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige.
Myndighederne i det ene område kan ikke afslå at indhente
oplysninger til brug for myndighederne i det andet område, blot fordi man
ikke
selv har behov for de pågældende oplysninger til egne skattemæssige formål.
Man
kan heller ikke afslå at indhente oplysninger, blot fordi oplysningerne skal
indhentes f. eks. i en bank eller anden finansiel institution. Eventuelle
bestemmelser om bankhemmelighed i intern lovgivning fritager således ikke et
område for pligten til at udveksle oplysninger.
Udveksling af oplysninger kan ske på flere måder. Det kan
for det første ske spontant. Hvis myndighederne i det ene af de to områder
kommer i besiddelse af oplysninger, som vil være relevante for
skatteansættelsen
i det andet område, kan det førstnævnte område af egen drift fremsende
oplysningerne til det andet. Det kan også ske efter anmodning. Hvis
myndighederne i det ene område har brug for oplysninger, som myndighederne i
de
andet ligger inde med, kan den førstnævnte myndighed anmode den anden om de
pågældende oplysninger. Endelig kan der ske en systematisk udveksling af
oplysninger. De to områders myndigheder kan således aftale, at oplysninger af
en given type altid fremsendes til den anden part.
Artikel 25. Bistand ved inddrivelse af skatter
Myndighederne i de to områder skal yde hinanden bistand ved
inddrivelse af skattekrav. Dog skal myndighederne ikke iværksætte
inddrivelsesforanstaltninger, som vil stride mod områdets lovgivning eller
mod
almene interesser. De skal heller ikke iværksætte
inddrivelsesforanstaltninger,
hvis det område, som ønsker skatterne inddrevet, ikke selv har truffet alle
rimelige foranstaltninger til opkrævning eller sikring af skatterne, eller
hvis
de administrative byrder ikke står mål med de fordele, som myndighederne i
det
andet område ville opnå.
Artikel 26. Begrænsning af aftalefordele
Fra dansk side ønsker man generelt at sikre sig, at
dobbeltbeskatningsaftaler ikke kan anvendes på utilsigtede måder. Der kan
derfor i visse situationer være behov for, at der i aftalerne indsættes
særlige
bestemmelser der sikrer, at sådan utilsigtet anvendelse ikke kan finde sted.
Efter taiwanesisk lovgivning er det muligt at etablere
såkaldte off-shore-banker. Herved forstås finansielle institutioner, som
opererer på de internationale finansielle markeder, og som samtidig er
afskåret
fra at foretage transaktioner med personer eller selskaber, som er
hjemmehørende på Taiwan. Sådanne off-shore-banker er fritaget for beskatning
på
Taiwan, og der opstår hermed behov for at sikre sig mod, at man gennem en
sådan
bank kan anvende aftalen utilsigtet.
Efter artikel 26,stk. 1, skal et område (Danmark) ikke
nedsætte sin skat på renter og royalties, når disse betales til et selskab i
det andet område (Taiwan), når dette andet selskab hovedsageligt oppebærer
sin
indkomst fra kilder uden for dette område ved at drive bank-, finansierings-
eller forsikringsvirksomhed eller virksomhed som hovedkvarter,
koordinationscenter el. lign., og sådan indkomst bliver beskattet betydeligt
lavere (på Taiwan), end den ville være blevet, hvis indkomsten havde haft
taiwanesisk kilde.
Efter stk. 2, gælder endvidere, at et område (Danmark)
kan beskatte udbytter, renter og royalties efter sin interne lovgivning, når
modtageren er et selskab eller anden juridisk person, som er hjemmehørende i
det andet område (Taiwan), når mere end 50 pct. af kapitalen eller stemmerne
i
selskabet m.v. ejes eller kontrolleres af en person eller af forbundne
selskaber m.v., som ikke er hjemmehørende i Danmark eller på Taiwan eller i
et
land, der er medlem af EU eller EØS. Det er også en betingelse, at
udbytterne,
renterne eller royaltybeløbene ikke ville have været omfattet af
skattefritagelse eller nedsat beskatning, hvis de havde været betalt direkte
til den person eller det/de selskab(er), som kontrollerer det selskab, der
modtager de pågældende renter, udbytter eller royaltybeløb.
Formålet med denne bestemmelse er at hindre, at Taiwan
anvendes som en skattefri »gennemgangslejr« for betalinger mellem et dansk
selskab og en eller flere personer hjemmehørende i et land, som Danmark ikke
har en dobbeltbeskatningsaftale med. Det bemærkes, at udbytter fra et dansk
datterselskab til et udenlands moderselskab efter intern lovgivning i Danmark
ikke beskattes, hvis skatten skal frafaldes eller nedsættes efter en
dobbeltbeskatningsaftale.
Stk. 3 indeholder en generelt formuleret bestemmelse
om, at personer, som er hjemmehørende i et af de to områder, ikke er
berettiget
til nogen form for nedsættelse eller fritagelse for beskatning i det andet
område i medfør af aftalen, hvis hovedformålet eller et af hovedformålene for
den pågældende eller personer knyttet til den pågældende var at opnå fordele
i
medfør af aftalen. I stk. 4 defineres udtrykket »forbundne selskaber,
fonde eller interessentskaber eller andre juridiske personer«.
Artikel 27. Ikrafttræden
De to organisationer skal skriftligt underrette hinanden
om, at de juridiske betingelser for aftalens ikrafttræden er opfyldt i deres
respektive områder. Dette vil for Danmarks vedkommende sige, at dette
lovforslag er endeligt vedtaget. Aftalen træder i kraft, når begge
organisationer har givet underretning, og aftalen finder anvendelse fra og
med
det næstfølgende indkomstår.
Artikel 28. Opsigelse
Aftalen har virkning på ubestemt tid, men den kan af de to
organisationer efter fem år opsiges med et varsel på seks måneder til
udgangen
af et kalenderår.
Til § 2
Efter
lovforslagets
§ 2
fastsætter skatteministeren tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.
Loven vil blive sat i kraft, når betingelserne i aftalens artikel 27,
stk. 1, er opfyldt.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet
skattespørgsmål hører under det færøske og det grønlandske hjemmestyres
kompetence.
Lignende dokumenter
- Lov om anvendelse af dobbeltbeskatningsaftale indgået mellem de danske erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis repræsentationskontor i Danmark Retsinformation · 14. december 2005
- Bekendtgørelse om ikrafttrædelse af lov om anvendelse af dobbeltbeskatningsaftale indgået mellem de danske erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis repræsentationskontor i Danmark Retsinformation · 20. december 2005
- Skriftlig fremsættelse (27. oktober 2005) - L 43 Retsinformation · 27. oktober 2005
- G.A.3.6.2.2.2 Bilaterale aftaler Den juridiske vejledning · 1. juli 2026
- Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ikrafttrædelse af lov om anvendelse af dobbeltbeskatningsaftale indgået mellem de danske erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis repræsentationskontor i Danmark Retsinformation · 14. februar 2006
- Betænkning over Forslag til lov om anvendelse af dobbeltbeskatningsaftale indgået mellem de danske erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis repræsenta-tionskontor i Danmark Retsinformation · 25. november 2005