Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om anvendelse af dobbeltbeskatningsaftale indgået mellem de danske erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis repræsentationskontor i Danmark

2005/1 LSF 43Lovforslag som fremsatSkatteministeriet27. oktober 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. oktober 2005 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om anvendelse af dobbeltbeskatningsaftale indgået

mellem de danske erhvervsorganisationers kontor i Taipei

og Taipeis repræsentationskontor i Danmark

§ 1.

De

bestemmelser, som er indeholdt i aftale af 30. august 2005 mellem de danske

erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis repræsentationskontor i

Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse

for så vidt angår indkomstskatter finder anvendelse i Danmark. Aftalen er

optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2.

Lovgivningens bestemmelser om pligt til at give oplysninger til brug for

danske

myndigheder ved påligningen af skatter og afgifter finder tilsvarende

anvendelse på oplysninger, som søges indhentet i medfør af den i stk. 1

nævnte aftale.

§ 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.

Stk. 2.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Bilag

Oversættelse

AFTALE

Læs alt

MELLEM

DE DANSKE ERHVERVSORGANISATIONERS KONTOR I TAIPEI

OG

TAIPEIS REPRÆSENTATIONSKONTOR I DANMARK TIL UNDGÅELSE

AF DOBBELTBESKATNING OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE FOR SÅ VIDT ANGÅR

INDKOMSTSKATTER

De Danske Erhvervsorganisationers Kontor i Taipei og

Taipeis Repræsentationskontor i Danmark

der ønsker at indgå en aftale til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter med henblik på at opretholde og fremme de bilaterale

økonomiske

og handelsmæssige forbindelser,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Personer omfattet af aftalen

Denne aftale finder anvendelse på personer, der er

hjemmehørende i et af områderne eller i begge områder.

Artikel 2

Skatter omfattet af aftalen

1. De eksisterende skatter, på hvilke aftalen finder

anvendelse, er:

a)

I det område, hvor

den skattelovgivning, der administreres af det danske skatteministerium,

finder

anvendelse:

(i)

indkomstskatten til

staten,

(ii)

den kommunale

indkomstskat,

(iii)

den amtskommunale

indkomstskat.

b)

I det område, hvor

den skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i

finansministeriet

i Taipei, finder anvendelse:

(i)

indkomstskatten på

forretningsvirksomheder, og

(ii)

indkomstskatten på

fysiske personer, herunder særlige tillæg, der opkræves i forbindelse hermed.

2. Aftalen finder også anvendelse på skatter af samme

eller væsentligt samme art, der efter datoen for aftalens undertegnelse

udskrives som tillæg til, eller i stedet for de eksisterende skatter.

Områdernes

kompetente myndigheder skal underrette hinanden om væsentlige ændringer, som

er

foretaget i de respektive områders skattelovgivning.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende

udtryk i denne aftale den nedenfor angivne betydning:

a)

udtrykket »område«

betyder det område, der henvises til i artikel 2, stykke 1, litra a, eller

stykke 1, litra b, alt efter sammenhængen, og udtrykkene »det andet område«

og »områder«

skal forstås i overensstemmelse hermed,

b)

udtrykket »person«

omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af

personer,

c)

udtrykket »selskab«

betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i

skattemæssig

henseende behandles som en juridisk person,

d)

udtrykket »foretagende«

finder anvendelse på drift af enhver form for erhvervsvirksomhed,

e)

udtrykkene

»foretagende i et område« og »foretagende i det andet område« betyder

henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i

et

område, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i

det

andet område,

f)

udtrykket

»international trafik« betyder enhver transport med skib eller fly, der

anvendes af et foretagende i et område, bortset fra tilfælde, hvor skibet

eller

flyet udelukkende anvendes mellem steder i det andet område,

g)

udtrykket »kompetent

myndighed« betyder:

(i)

i det område, hvor

den skattelovgivning, der administreres af det danske skatteministerium,

finder

anvendelse: Told- og Skattestyrelsen,

(ii)

i det område, hvor

den skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i

finansministeriet

i Taipei, finder anvendelse: Generaldirektøren for skatteafdelingen eller

dennes befuldmægtigede repræsentant,

h)

udtrykket »erhvervsvirksomhed«

indbefatter udøvelse af liberalt erhverv og anden virksomhed af selvstændig

karakter.

2. Ved et områdes anvendelse af aftalen til hver en tid

skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet følger af

sammenhængen, tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt i dette

områdes lovgivning vedrørende de skatter, som aftalen finder anvendelse på,

idet enhver betydning i de skattelove, der anvendes i dette område, går forud

for den betydning, dette udtryk er tillagt andre steder i dette områdes

lovgivning.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne aftale betyder udtrykket »en person, der er

hjemmehørende i et område,« enhver person som i henhold til lovgivningen i

dette område er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, registrering,

ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og

omfatter

også en myndighed, der administrerer et område og enhver dertil hørende

underafdeling eller lokal myndighed.

2. Ved anvendelsen af denne aftale anses en person ikke

for at være hjemmehørende i et område, hvis denne person kun er skattepligtig

til dette område for så vidt angår indkomst fra kilder i dette område. Dette

stykke finder ikke anvendelse på fysiske personer, som er hjemmehørende i det

område,

der er nævnt i artikel 2, stykke 1, litra b, så længe fysiske personer, som

er

hjemmehørende dér, kun er skattepligtige for så vidt angår indkomst fra

kilder

i dette område.

3. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1

er hjemmehørende i begge områder, bestemmes hans status efter følgende

regler:

a)

Han skal anses for

kun at være hjemmehørende i det område, hvor han har en fast bolig til sin

rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge områder, skal

han

anses for at være hjemmehørende i det område, hvormed han har de stærkeste

personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).

b)

Hvis det ikke kan

afgøres, i hvilket område han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller

hvis

han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af områderne, skal han

anses for kun at være hjemmehørende i det område, hvor han sædvanligvis har

ophold.

c)

Hvis han

sædvanligvis har ophold i begge områder, eller hvis han ikke har sådant

ophold

i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i det område,

hvor

han er statsborger i henhold til dette områdes lovgivning.

d)

Hvis han er

statsborger som nævnt ovenfor under litra c i begge områder, eller hvis han

ikke er statsborger i nogen af dem, skal områdernes kompetente myndigheder

afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

4. En juridisk person, en fond eller anden enhed, som er

etableret i et område i henhold til dette områdes lovgivning med det formål

at

stille pensioner og andre lignende ydelser til rådighed for fysiske personer,

og som generelt er fritaget for beskatning i dette område, skal ved

anvendelse

af aftalen anses for at være hjemmehørende i dette område.

5. Hvis en juridisk person efter bestemmelserne i stykke

1 er hjemmehørende i begge områder, skal den anses for kun at være

hjemmehørende i det område, hvor dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne aftale betyder udtrykket »fast driftssted« et

fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller

delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

a)

et sted, hvorfra et

foretagende ledes,

b)

en filial,

c)

et kontor,

d)

en fabrik,

e)

et værksted,

f)

en mine, en olie-

eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster

udvindes.

3. En byggeplads eller et anlægs- eller

monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 6

måneder.

4. Et foretagende i et område anses for at have fast

driftssted i det andet område hvis:

a)

en installation

eller borerig eller skib, som anvendes ved efterforskning af

naturforekomster,

er i drift i mere end seks måneder,

b)

foretagendet udfører

tilsynsopgaver i mere end seks måneder i forbindelse med et bygge-, anlægs-

eller installationsarbejde, som finder sted i det andet område,

c)

foretagendet leverer

tjenesteydelser, herunder konsulentbistand, ved hjælp af ansatte eller andet

personale eller personer engageret af foretagendet til det pågældende formål,

men kun når sådan virksomhed på den samme opgave eller anden opgave i

forbindelse hermed varer i en periode eller i perioder, der sammenlagt udgør

mindst seks måneder inden for en 12-månedersperiode.

5. Ved beregningen af varigheden af virksomhed som

omhandlet i stykke 3 og stykke 4 skal perioder, hvor virksomhed udøves i et

område af et foretagende, som er forbundet med et andet foretagende,

medregnes

i den periode, hvor det andet foretagendet udøver virksomhed, hvis den

førstnævnte

virksomhed har forbindelse med virksomhed udøvet i det andet område af det

sidstnævnte foretagende. Det er en forudsætning, at perioder, hvor to eller

flere forbundne foretagender udøver virksomhed samtidig, kun medregnes én

gang.

Et foretagende anses for at være forbundet med et andet foretagende, hvis det

ene direkte eller indirekte kontrolleres af det andet, eller hvis de begge

direkte eller indirekte kontrolleres af tredjemand.

6. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel

omfatter udtrykket »fast driftssted« ikke:

a)

anvendelsen af

indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller

udlevering

af varer tilhørende foretagendet,

b)

opretholdelsen af et

varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring,

udstilling eller udlevering,

c)

opretholdelsen af et

varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejdning

hos

et andet foretagende,

d)

opretholdelsen af et

fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer

eller indsamle oplysninger for foretagendet,

e)

opretholdelsen af et

fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver anden

virksomhed af forberedende eller afhjælpende karakter for foretagendet,

f)

opretholdelsen af et

fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver kombination af de i

litra

a - e nævnte former for virksomhed, forudsat at det faste forretningssteds

samlede virksomhed som resultat af denne kombination er af forberedende eller

afhjælpende karakter.

7. Hvis en person, som ikke er en sådan uafhængig

repræsentant som omhandlet i stykke 8, handler på et foretagendes vegne, og

denne person i et område har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå

aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende uanset bestemmelserne i

stykke 1 og 2 anses for at have et fast driftssted i dette område med hensyn

til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet,

medmindre

denne persons virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som er nævnt i

stykke 6, som, hvis den var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville

gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til

bestemmelserne i dette stykke.

8. Et foretagende anses ikke for at have et fast

driftssted i et område, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i dette

område

gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig repræsentant,

forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige

erhvervsvirksomhed.

9. Den omstændighed at et selskab, der er hjemmehørende

i et område, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er

hjemmehørende i det andet område, eller som driver erhvervsvirksomhed i dette

anden område (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde), medfører

ikke i sig selv, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det

andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst som en person, der er hjemmehørende i et

område, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller

skovbrug),

som er beliggende i det andet område, kan beskattes i dette andet område.

2. Udtrykket »fast ejendom« har den betydning, som det

har i lovgivningen i det område, hvor den pågældende ejendom er beliggende.

Udtrykket indbefatter i alle tilfælde tilbehør til fast ejendom, besætning og

redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke

bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til

fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger som vederlag for

udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineralforekomster, kilder og

andre naturforekomster. Skibe, både og fly anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 finder anvendelse på

indkomst, der hidrører fra direkte brug, udleje eller enhver anden form for

benyttelse af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også anvendelse

på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i et

område, kan kun beskattes i dette område, medmindre foretagendet driver

erhvervsvirksomhed i det andet område gennem et der beliggende fast

driftssted.

Hvis foretagendet driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets

fortjeneste beskattes i det andet område, men kun den del deraf, som kan

henføres til dette faste driftssted.

2. Hvis et foretagende i et område driver

erhvervsvirksomhed i det andet område gennem et der beliggende fast

driftssted,

skal der, medmindre bestemmelserne i stykke 3 medfører andet, i hvert område

til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes

at

opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der var

beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på de samme eller

lignende

vilkår, og som under fuldstændigt frie forhold gjorde forretninger med det

foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved opgørelsen af et fast driftssteds fortjeneste kan

der foretages fradrag for omkostninger, som er afholdt for det faste

driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og

administration,

hvad enten omkostningerne er afholdt i det område, hvor det faste driftssted

er

beliggende, eller andre steder.

4. Hvis det har været sædvane i et område at opgøre den

fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en

fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige

afdelinger, forhindrer intet i stykke 2 dette område i at ansætte den

skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling.

Den

valgte fordelingsmetode skal dog være sådan, at resultatet bliver i

overensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste kan henføres til et fast

driftssted, blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer

for

foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den

fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, opgøres efter samme

metode

år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en

anden

fremgangsmåde.

7. Hvis fortjeneste omfatter indkomster, som er

omhandlet særskilt i andre artikler i denne aftale, berøres bestemmelserne i

disse andre artikler ikke af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i et

område ved drift af skibe og fly i international trafik, kan kun beskattes i

dette område.

2. Ved anvendelsen af denne artikel indbefatter

fortjeneste ved drift af skibe eller fly i international trafik

a)

fortjeneste ved

udlejning af skibe eller fly bemandet (time-charter eller voyage-charter)

eller

ubemandet (bareboat-charter), og

b)

fortjeneste ved brug,

rådighedsstillelse eller udlejning af containere (herunder anhængere og

lignende udstyr til transport af containere), som anvendes til transport af

varer eller gods,

når sådan udlejning henholdsvis

sådan brug, rådighedsstillelse eller udlejning har nær tilknytning til drift

af

skibe eller fly i international trafik.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder også anvendelse

på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en

international driftsorganisation.

4. Hvis foretagender fra forskellige jurisdiktioner er

gået sammen om at drive skibe eller fly i international trafik gennem et

forretningskonsortium, finder bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse

på

den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, som ejes af

et

foretagende i et område.

Artikel 9

Forbundne foretagender

1. Hvis

a)

et foretagende i et

område direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller

kapitalen

i et foretagende i det andet område, eller

b)

de samme personer

direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller

kapitalen

i såvel et foretagende i et område som et foretagende i det andet område,

og der i noget af disse tilfælde

mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres

forretningsmæssige eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår,

som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver

fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være

tilfaldet

et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet

dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i

overensstemmelse hermed.

2. Hvis et område til et foretagendes fortjeneste i

dette område medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter -

fortjeneste,

som et foretagende i det andet område er blevet beskattet af i dette andet

område, og den således medregnede for tjeneste er fortjeneste, som ville være

tilfaldet foretagendet i det førstnævnte område, hvis vilkårene, der er af

talt

mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville have været aftalt

mellem uafhængige foretagender, skal dette andet område foretage en passende

regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved

fastsættelsen

af sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser

i

denne aftale, og områdernes kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre

sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er

hjemmehørende i et område, til en person, der er hjemmehørende i det andet

område, kan beskattes i dette andet område.

2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i det område,

hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til

lovgivningen i dette område, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er

hjemmehørende i det andet område, må den således pålignede skat ikke

overstige

10 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.

Områdernes kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale

fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af

den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst

af aktier eller andre rettigheder, som ikke er gældsfordringer, og som giver

ret til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der

er

undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold

til

lovgivningen i det område, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er

hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke

anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i et område,

driver erhvervsvirksomhed i det andet område, hvor det udbyttebetalende

selskab

er hjemmehørende, gennem et dér beliggende fast driftssted, og den

aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har

direkte

forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald finder bestemmelserne i

artikel 7 anvendelse.

5. Hvis et selskab, som er hjemmehørende i et område,

oppebærer fortjeneste eller indkomst fra det andet område, må dette andet

område ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet,

medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i dette

andet

område, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for

udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted, der

er beliggende i dette andet område, eller undergive selskabets ikke-udloddede

fortjeneste en skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det

udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis

består

af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra dette andet område.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra et område og betales til en

person, der er hjemmehørende i det andet område, kan beskattes i dette andet

område.

2. Sådanne renter kan dog også beskattes i det område,

hvorfra den hidrører og i henhold til lovgivningen i dette område, men hvis

den

retmæssige ejer af renten er hjemmehørende i det andet område, må den således

pålagte skat ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af renterne.

Områdernes kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale

fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan der ikke

opkræves skat af renter, hvis den retmæssige ejer er en offentlig institution

(herunder en centralbank) i et område eller et organ (herunder en finansiel

institution), som ejes eller kontrolleres af en myndighed, der administrerer

et

område.

4. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst

af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast

ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i

skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af offentlige

gældsbeviser

og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og

gevinster, der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller

forskrivninger. Morarenter ved for sen betaling anses ikke for renter efter

denne artikel.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke

anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i et område,

driver erhvervsvirksomhed i det andet område, hvorfra renterne hidrører,

gennem

et der beliggende fast driftssted, og den fordring, som ligger til grund for

de

betalte renter, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så

fald finder bestemmelserne i artikel 7 anvendelse.

6. Renter anses for at hidrøre fra et område, når de

betales af en person, der er hjemmehørende i dette område. Hvis den person,

der

betaler renterne, hvad enten han er hjemmehørende i et område eller ikke, har

et fast driftssted i et område i forbindelse med hvilket gældsforholdet,

hvoraf

renten er betalt, var stiftet, og sådanne renter påhviler et sådant fast

driftssted, anses sådanne renter for at hidrøre fra det område, hvor det

faste

driftssted er beliggende.

7. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler

renter, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har

bevirket, at renterne, set i forhold til den gældsfordring for hvilken de er

betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren

og

den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, finder

bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så

fald kan det overskydende beløb beskattes i henhold til lovgivningen i hver

af

områderne under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne

aftale.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra et område og betales til

en person, der er hjemmehørende i det andet område, kan beskattes i dette

andet

område.

2. Sådanne royalties kan dog også beskattes i det

område, hvorfra de hidrører og i henhold til lovgivningen i dette område, men

hvis den retmæssige ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i det andet

område,

må den således pålagte skat ikke overstige 10 pct. af af royaltybeløbet

brutto.

Områdernes kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale

fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel

betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller

retten til at anvende, enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller

videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke,

mønster

eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for

oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

Medmindre bestemmelserne i artikel 16 medfører andet, omfatter udtrykket

»royalties«

også betalinger af enhver art for anvendelsen af eller retten til at anvende

en

persons navn, billede eller andre tilsvarende rettigheder, der knytter sig

til

en person, såvel som film eller bånd med optrædende kunstnere eller

sportsfolk

anvendt til udsendelse i radio eller fjernsyn.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke

anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i et

område, driver erhvervsvirksomhed i det andet område, hvorfra royaltybeløbet

hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted, og den rettighed eller

det

formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte

forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald finder bestemmelserne i

artikel 7 anvendelse.

5. Royalties anses for at hidrøre fra et område, når de

betales af en person, der er hjemmehørende i dette område. Hvis den person,

der

betaler royaltybeløbet, hvad enten han er hjemmehørende i et område eller

ikke,

har et fast driftssted i et område i forbindelse med hvilket forpligtelsen

til

at betale royaltybeløbet var stiftet, og sådanne royalties påhviler et sådant

fast driftssted, anses sådanne royalties for at hidrøre fra det område, hvor

det faste driftssted er beliggende.

6. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler

royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person,

har

bevirket, at royaltybeløbet, set i forhold til den anvendelse, rettighed

eller

oplysning for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville være

blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan

forbindelse ikke havde foreligget, finder bestemmelserne i denne artikel kun

anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb

kunne beskattes henhold lovgivningen i hver af områderne under skyldig

hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne aftale.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i et

område, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet i artikel 6,

og

som er beliggende i det andet område, kan beskattes i dette andet område.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der

udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i et

område har i det andet område, herunder fortjeneste ved afhændelse af et

sådant

fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), kan beskattes

i

dette andet område.

3. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i et

område ved afhændelse af skibe eller fly, som anvendes i international

trafik,

eller af rørlig ejendom, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller

fly,

kan kun beskattes i dette område.

4. Fortjeneste, der oppebæres af en person, som er

hjemmehørende i et område, ved afhændelse af aktier, hvis værdi for mere end

50

procents vedkommende direkte eller indirekte hidrører fra fast ejendom

beliggende i det andet område, kan beskattes i dette andet område.

5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre formuegoder

end de, der er nævnt i stykke 1, 2, 3 og 4, kan kun beskattes i det område,

hvor afhænderen er hjemmehørende.

6. Hvis foretagender fra forskellige jurisdiktioner er

gået sammen om at drive skibe eller fly i international trafik gennem et

forretningskonsortium,

finder bestemmelserne i stykke 3 kun anvendelse på den del af

kapitalgevinsten,

som svarer til den andel i konsortiet, som ejes af et foretagende i et

område.

Artikel 14

Personligt arbejde i ansættelsesforhold

1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 15, 17 og 18

medfører andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag, som oppebæres af en

person, der er hjemmehørende i et område, for personligt arbejde, kun

beskattes

i dette område, medmindre arbejdet er udført i det andet område. Er arbejdet

udført der, kan sådant vederlag beskattes i dette andet område.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i et område, for personligt

arbejde udført i det andet område, kun beskattes i det førstnævnte område,

hvis:

a)

modtageren opholder

sig i den andet område i en eller flere perioder, der tilsammen ikke

overstiger

183 dage i en 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det

pågældende

skatteår, og

b)

vederlaget betales af

eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i det førstnævnte område, og

c)

vederlaget ikke

påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i det andet område.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan

vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et skib eller fly,

der

anvendes i international trafik af et foretagende i et område, beskattes i

dette område.

Artikel 15

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i et område, i hans egenskab af

medlem af bestyrelse for et selskab, der er hjemmehørende i det andet område,

kan beskattes i dette andet område.

Artikel 16

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 7 og 14 kan

indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i et område, som

optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner

eller

musiker eller som sportsudøver, ved hans personligt udøvede virksomhed som

sådan i det andet område, beskattes i dette andet område.

2. Hvis indkomst ved personlig virksomhed, som udøves i

egenskab af optrædende kunstner eller sportsudøver, ikke tilfalder kunstneren

eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset

bestemmelserne i artiklerne 7 og 14, beskattes i det område, hvor kunstnerens

eller sportsudøverens virksomhed udøves.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse

på indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som udøves i et område af

kunstnere

eller sportsudøvere, hvis besøget i dette område helt eller i det væsentlige

er

støttet af offentlige midler fra det ene eller begge områder eller en dertil

hørende underafdeling eller lokal myndighed. I sådanne tilfælde kan

indkomsten

kun beskattes i det område, hvor kunstneren eller sportsudøveren er

hjemmehørende.

Artikel 17

Pensioner, sociale ydelser og lignende betalinger

1. Betalinger, som en fysisk person, der er

hjemmehørende i et område, modtager efter den sociale sikringslovgivning i

det

andet område eller efter enhver anden ordning fra midler tilvejebragt af

dette

andet område eller en dertil hørende underafdeling eller lokal myndighed, kan

beskattes i dette andet område.

2. Medmindre bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og

artikel 18, stykke 2, medfører andet, kan pensioner og andre lignende

vederlag,

der hidrører fra et område og udbetales til en person, der er hjemmehørende i

det andet område, hvad enten dette sker for tidligere tjenesteydelser eller

ikke, kun beskattes i dette andet område. Sådanne pensioner og andre lignende

vederlag kan dog beskattes i det førstnævnte område, hvis

a)

bidrag indbetalt af

modtageren til pensionsordningen blev fratrukket i modtagerens skattepligtige

indkomst i det førstnævnte område efter lovgivningen i dette område, eller

b)

bidrag indbetalt af

en arbejdsgiver ikke var skattepligtig indkomst for modtageren i det

førstnævnte

område efter lovgivningen i dette område.

3. Pensioner anses for at hidrøre fra et område, hvis de

udbetales af en pensionskasse eller anden tilsvarende institution, der

udbyder

pensionsordninger, som fysiske personer kan tilslutte sig med henblik på at

sikre sig pensionsydelser, når en sådan pensionskasse eller anden tilsvarende

institution er oprettet, skattemæssigt anerkendt og kontrolleret i henhold

til

lovgivningen i dette område.

Artikel 18

Offentligt hverv

1.

a)

Gage, løn og andre

lignende vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en myndighed, som

administrerer et område, eller en dertil hørende underafdeling eller lokal

myndighed, til en fysisk person for udførelse af hverv for sådanne

myndigheder,

kan kun beskattes i dette område.

b)

Sådan gage, løn eller

lignende vederlag kan dog kun beskattes i det andet område, hvis hvervet er

udført i dette område, og den pågældende er en i dette område hjemmehørende

person, som:

(i)

er statsborger i

dette område i henhold til gældende lov i dette område, eller

(ii)

ikke blev

hjemmehørende i dette område alene med det formål at udføre hvervet.

2.

a)

Enhver pension, som

udbetales af en myndighed, som administrerer et område, eller en dertil

hørende

underafdeling eller lokal myndighed, eller fra midler tilvejebragt af disse,

til en fysisk person for udførelse af hverv for sådanne myndigheder, kan kun

beskattes i dette område.

b)

En sådan pension kan

dog kun beskattes i det andet område, hvis modtageren er hjemmehørende i og i

henhold til gældende lov statsborger i dette område.

3. Bestemmelserne i artiklerne 14, 15, 16, og 17 finder

anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag, og på pensioner, der

udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der

drives af en myndighed som omhandlet i stykke 1.

Artikel 19

Studerende

Beløb, som en studerende eller lærling, der er, eller

som umiddelbart før han besøger et område, var hjemmehørende i det andet

område, og som opholder sig i det førstnævnte område udelukkende i studie-

eller uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit underhold, studium eller

uddannelse, skal ikke beskattes i dette område under forudsætning af, at

sådanne beløb hidrører fra kilder uden for dette område.

Artikel 20

Andre indkomster

1. Indkomster, som oppebæres af en person, der er

hjemmehørende i et område, og som ikke er omhandlet i de forudgående artikler

i

denne aftale, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i dette område.

2. Bestemmelserne i stykke 1 finder ikke anvendelse på

indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6,

stykke 2, hvis den i et område hjemmehørende modtager af sådan indkomst

driver

erhvervsvirksomhed i det andet område gennem et der beliggende fast

driftssted,

og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte

indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald

finder bestemmelserne i artikel 7 anvendelse.

3. Indkomst, som ikke er omhandlet i de foregående

artikler i aftalen, og som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i et

område, fra kilder i det andet område, kan uanset bestemmelserne i stykke 1

og

2 også beskattes i dette andet område.

Artikel 21

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Dobbeltbeskatning skal undgås således:

1. For så vidt angår det område, hvor den

skattelovgivning, der administreres af det danske skatteministerium, finder

anvendelse:

a)

Når en person, som

er hjemmehørende i det område, hvor den skattelovgivning, der administreres

af

det danske skatteministerium, finder anvendelse, erhverver indkomst, som

efter

bestemmelserne i denne aftale kan beskattes i det område, hvor den

skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i finansministeriet i

Taipei, finder anvendelse, skal det førstnævnte område indrømme fradrag i den

pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat,

der

er betalt i det andet område, medmindre bestemmelserne i litra c medfører

andet.

b)

Fradraget kan dog

ikke overstige den del af indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er

givet, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i det andet område.

c)

Når en person, som

er hjemmehørende i det område, hvor den skattelovgivning, der administreres

af

det danske skatteministerium, finder anvendelse, erhverver indkomst, som

efter

bestemmelserne i denne aftale kun kan beskattes i det område, hvor den

skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i finansministeriet i

Taipei, finder anvendelse, kan det førstnævnte område medregne denne indkomst

i

beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade fradraget den del

af

indkomstskatten, som kan henføres til den indkomst, der hidrører fra det

andet

område.

2. For så vidt angår det område, hvor den

skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i finansministeriet i

Taipei, finder anvendelse:

Når en person, som er hjemmehørende i det område, hvor den

skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i finansministeriet i

Taipei, finder anvendelse, erhverver indkomst fra det andet område hvor den

skattelovgivning, der administreres af det danske skatteministerium, finder

anvendelse, skal den indkomstskat, der i henhold til bestemmelserne i denne

aftale er betalt i det andet område, fradrages i den skat, som pålægges denne

person i det førstnævnte område. Fradraget kan dog ikke overstige den skat,

som

i det førstnævnte område pålægges indkomsten efter dette områdes skattelove

og

bestemmelser.

Artikel 22

Ikke-diskriminering

1. Personer, som er statsborgere i et område i henhold

til dette områdes lovgivning, må ikke i det andet område undergives nogen

beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere

byrdefulde

end den beskatning og dermed forbundne krav, som personer, der statsborgere i

dette andet område i henhold til dette andet områdes lovgivning, under samme

forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet.

Uanset bestemmelserne i artikel 1 finder denne bestemmelse også anvendelse på

personer, der ikke er hjemmehørende i et eller begge områder.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et

foretagende i et område har i det andet område, må ikke være mindre

fordelagtig

i dette andet område end beskatningen af foretagender i dette andet område

ved

udøvelse af samme virksomhed. Denne bestemmelse kan ikke fortolkes som

forpligtende et område til at indrømme personer, der er hjemmehørende i det

andet område, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og

nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt

over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget

område.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1,

artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal

renter, royalties og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i et

område

til en person, der er hjemmehørende i det andet område, ved ansættelsen af et

sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste være fradragsberettigede under

samme betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, der er

hjemmehørende i det førstnævnte område.

4. Foretagender i et område, hvis kapital helt eller

delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere

personer, der er hjemmehørende i det andet område, kan ikke i det førstnævnte

område undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er

anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav,

som andre tilsvarende foretagender i det førstnævnte område er eller måtte

blive undergivet.

5. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på

skatter, som er omfattet af denne aftale.

Artikel 23

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Hvis en person mener, at foranstaltninger truffet af

et af områderne eller dem begge, for ham medfører eller vil medføre en

beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale,

kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være foreskrevet i disse områders

interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i det

område, hvor han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er omfattet af artikel

22, stykke 1, for den kompetente myndighed i det område, hvor han er

statsborger. Sagen skal indbringes inden tre år fra den dag, hvor der er

givet

ham den første underretning om den foranstaltning, der medfører en

beskatning,

som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes

berettiget, og hvis myndigheden ikke selv kan nå frem til en rimelig løsning,

søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i det

andet

område med henblik på at undgå beskatning, der ikke er i overensstemmelse med

aftalen. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til, hvilke

tidsfrister der er fastsat i områdernes interne lovgivning.

3. Områdernes kompetente myndigheder skal søge ved

gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå

med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af aftalen. De kan også

forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet

i

aftalen.

4. Områdernes kompetente myndigheder kan træde i direkte

forbindelse med hinanden, herunder gennem en fælles kommission bestående af

dem

selv eller deres repræsentanter, med henblik på indgåelse af en aftale i

henhold til de foregående stykker.

Artikel 24

Udveksling af oplysninger

1. Områdernes kompetente myndigheder skal udveksle

sådanne oplysninger, som kan forudses at være relevante for at gennemføre

bestemmelserne i denne aftale eller administrationen eller håndhævelsen af

områdernes interne lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse,

der pålægges af vegne af områderne, deres underafdelinger eller lokale

myndigheder, for så vidt som denne beskatning ikke strider mod aftalen.

Udvekslingen

af oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 2.

2. Alle oplysninger, der modtages af et område i medfør

af stykke 1, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der

er

indhentet i henhold til dette områdes interne lovgivning, og må kun meddeles

til personer eller myndigheder (herunder domstole og

forvaltningsmyndigheder),

der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse eller retsforfølgning

med hensyn til, klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er

omhandlet

i stykke 1, eller tilsyn med det førnævnte. Sådanne personer eller

myndigheder

må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele

oplysningerne

under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde

fortolkes således, at der pålægges et område en pligt til:

a)

at udføre

forvaltningsakter, der strider mod dette eller det andet områdes lovgivning

og

forvaltningspraksis,

b)

at meddele

oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til dette eller det andet områdes

lovgivning eller normale forvaltningspraksis,

c)

at meddele

oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig,

industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode,

eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser

(ordre public).

4. Hvis et område anmoder om oplysninger i medfør af

denne artikel, skal det andet område iværksætte de foranstaltninger, som er

til

rådighed for at indhente de pågældende oplysninger, uanset om dette andet

område ikke måtte have behov for disse oplysninger egne skatteformål.

Forpligtelsen

i det foregående punktum gælder, medmindre begrænsningerne i stykke 3

medfører

andet, bortset fra tilfælde, hvor sådanne begrænsninger ville afskære et

område

fra at meddele oplysninger, blot fordi dette område ikke selv har nogen

skattemæssig interesse i sådanne oplysninger.

5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 tolkes

således, at de gør det muligt for et område at afslå af meddele oplysninger,

blot fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, anden finansiel

institution,

repræsentant eller person, som optræder som bemyndiget eller som formynder,

eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en tredje person.

Artikel 25

Bistand ved inddrivelse af skatter

1. Hvert af områderne skal bestræbe sig på, som var det

deres egne skatter, at inddrive enhver skat som omhandlet i artikel 2, som er

pålagt af det andet område, og hvor opkrævningen er nødvendig for at sikre,

at

fritagelse for eller nedsættelse af skat i medfør af denne aftale i det andet

område ikke gives til personer, som ikke er berettiget til sådanne fordele.

2. Bestemmelserne i denne artikel kan i intet tilfælde

fortolkes således, at der pålægges et område en pligt til:

a)

at udføre forvaltningsakter,

der strider mod denne eller det andet områdes lovgivning og

forvaltningspraksis,

b)

at iværksætte

foranstaltninger, som ville stride mod almene interesser (ordre public),

c)

at yde bistand, hvis

det andet område ikke selv har truffet alle rimelige foranstaltninger for

henholdsvis

opkrævning eller sikring, som er til rådighed efter dette andet områdes

lovgivning eller forvaltningspraksis,

d)

at yde bistand i

tilfælde, hvor den administrative byrde for dette område klart ikke står mål

med de fordele, som det andet område opnår.

Artikel 26

Begrænsning af aftalefordele

1. Uanset nogen anden bestemmelse i denne aftale gælder,

at

a)

når et selskab, som

er hjemmehørende i et område, hovedsageligt oppebærer sin indkomst fra kilder

uden for dette område

(i)

ved at drive bank-,

finansierings- eller forsikringsvirksomhed eller lignende, eller

(ii)

ved som

hovedkvarter, koordinationscenter eller tilsvarende enhed at stille

administrative tjenesteydelser andre støttefunktioner til rådighed for en

gruppe selskaber, som hovedsageligt udøver virksomhed uden for det

førstnævnte

område, og

b)

sådan indkomst –

bortset fra ved anvendelse af den metode til undgåelse af dobbeltbeskatning,

som sædvanligvis anvendes af dette område – beskattes betydeligt lavere

efter

dette områdes lovgivning end indkomst fra tilsvarende virksomhed, som udøves

inden for dette område henholdsvis ved som hovedkvarter, koordinationscenter

eller tilsvarende enhed at stille administrative tjenesteydelser andre

støttefunktioner til rådighed for en gruppe selskaber, som udøver virksomhed

i

dette område,

finder ingen af aftalens

bestemmelser om fritagelse for eller nedsættelse af skat anvendelse på renter

og royalties, der oppebæres af et sådant selskab.

2. Uanset bestemmelserne i artikel 10, artikel 11 og

artikel 12 kan et område i henhold til sin gældende lovgivning beskatte

udbytter, renter og royalties, som betales af et selskab, som er

hjemmehørende

i dette område til et selskab, en fond eller et interessentskab eller nogen

anden juridisk person, som er hjemmehørende i det andet område, når

a)

mere end 50 pct. af

kapitalen eller stemmerne i selskabet, fonden eller interessentskabet eller

nogen anden juridisk person, som modtager udbytterne, renterne eller

royaltybeløbene, direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af en person

eller af forbundne selskaber, fonde eller interessentskaber eller andre

juridiske personer, som ikke er hjemmehørende i et af områderne eller i den

Europæiske Union eller det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og

b)

udbytterne, renterne

og royaltybeløbene ikke ville have været omfattet af en nedsat skattesats

eller

en skattefritagelse i det område, hvorfra de hidrører, i medfør af

bestemmelserne i nogen dobbeltbeskatningsaftale eller anden aftale, som er

indgået mellem dette område og andre områder eller jurisdiktioner, hvis de

blev

betalt direkte fra selskabet i det førstnævnte område til nogen person eller

forbundne selskaber, fonde eller interessentskaber eller nogen anden juridisk

person, som direkte eller indirekte har del i ejerskabet eller kontrollen med

det selskab, til hvilket udbytterne, renterne eller royaltybeløbet bliver

betalt.

3. Uanset bestemmelserne i nogen anden artikel i denne

aftale er en person, som er hjemmehørende i et område, ikke berettiget til

nogen form for nedsættelse af eller fritagelse for beskatning i det andet

område i medfør af aftalen, hvis hovedformålet eller et af hovedformålene for

en sådan person eller en anden person knyttet til denne var at opnå fordele i

medfør af aftalen.

4. I denne artikel betyder udtrykket »forbundne

selskaber, fonde eller interessentskaber eller andre juridiske personer«

selskaber, fonde eller interessentskaber eller andre juridiske personer, hvor

de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen, kontrollen

eller

kapitalen.

Artikel 27

Ikrafttræden

1. De Danske Erhvervsorganisationers Kontor i Taipei og

Taipeis Repræsentationskontor i Danmark skal give hinanden skriftlig

underretning om, at de juridiske betingelser for aftalens ikrafttræden er

opfyldt

i deres respektive områder.

2. Aftalen træder i kraft på datoen for den sidste af de

i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser har virkning som

følger:

a)

vedrørende skatter,

som er forfaldne, eller som indeholdes ved kilden, for så vidt angår indkomst

krediteret eller betalbar fra og med den 1. januar i det år, som følger efter

det år, hvor aftalen træder i kraft,

b)

vedrørende andre

skatter, for så vidt angår skattepligtsperioder, som begynder fra og med den

1

januar i det år, der følger efter det år, hvor aftalen træder i kraft.

Artikel 28

Opsigelse

Denne aftale skal forblive i kraft uden tidsbegrænsning.

De Danske Erhvervsorganisationers Kontor i Taipei og Taipeis

Repræsentationskontor i Danmark kan dog opsige aftalen ved at give skriftlig

meddelelse om opsigelsen den 30. juni eller tidligere i ethvert kalenderår,

der

følger efter et tidsrum på 5 år fra det år aftalen træder i kraft. I så fald

ophører aftalen med at have virkning som følger:

a)

vedrørende skatter,

som er forfaldne, eller som indeholdes ved kilden, for så vidt angår indkomst

krediteret eller betalbar fra og med den 1. januar i det år, som følger efter

det år, hvor meddelelse om opsigelse er givet,

b)

vedrørende andre

skatter, for så vidt angår skattepligtsperioder, som begynder fra og med den

1

januar i det år, der følger efter det år, hvor meddelelse om opsigelse er

givet.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil

behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i to eksemplarer i Taipei, den 30. august

2005, på engelsk.

For De Danske Erhvervsorganisationers

Kontor i Taipei

Flemming Aggergaard

For Taipeis

Repræsentationskontor

i Danmark

Frederic P. N. Chang

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formålet med lovforslaget er at gøre det muligt at etablere

en ordning, hvorefter danske virksomheder med aktiviteter på Taiwan og

taiwanesiske virksomheder med aktiviteter i Danmark stilles på samme måde,

som

hvis der havde eksisteret en dobbeltbeskatningsaftale mellem Danmark og

Taiwan.

Danmark – og EU – følger i lighed med de fleste andre

lande, herunder USA, en ét-Kinapolitik. Dette betyder, at Danmark anerkender

Folkerepublikken Kina og ikke Taiwan. Et-Kinapolitikken ligger fast. Denne

aftale berører ikke ét-Kinapolitikken, og aftalen kan ikke udlægges som en

direkte eller indirekte ændring heraf.

Danmark har indgået en lang række

dobbeltbeskatningsaftaler. Sådanne aftaler har som hovedformål at undgå

international dobbeltbeskatning som følge af, at både Danmark og den anden

part

i aftalen beskatter en person eller et selskab af den samme indkomst. Dette

sker typisk, når en person eller et selskab, der er hjemmehørende i et

område,

modtager indkomst fra et andet.

Dobbeltbeskatningsaftaler fjerner de hindringer, som

dobbeltbeskatningen kan medføre for udviklingen af økonomiske relationer

mellem

to områder. Virksomheder og personer i det ene område får herved bedre

skattemæssige betingelser for investering, etablering eller arbejde i det

andet,

både som følge af, at dobbeltbeskatning undgås og som følge af større klarhed

om de skattemæssige dispositioner. Taiwan er medlem af WTO som et særskilt

toldområde. Taiwan har endvidere sin egen skattelovgivning.

Den dobbeltbeskatningsaftale, der eksisterer mellem Danmark

og Folkerepublikken Kina, omfatter for Kinas vedkommende det område, hvor

kinesisk skattelovgivning er gældende. Dette indebærer, at den

dansk-kinesiske

dobbeltbeskatningsaftale ikke omfatter de særlige administrative regioner

Hong

Kong og Macau. Aftalen omfatter heller ikke Taiwan. Danmark har tidligere

forhandlet med Hong Kong om indgåelse af en dobbeltbeskatningsaftale. Der er

dog indtil videre kun opnået enighed om aftaler, som omfatter indkomst ved

skibs- og luftfart. Der har ikke været tilsvarende kontakter med Macau.

De økonomiske og handelsmæssige forbindelser mellem

virksomheder i Danmark og på Taiwan er af en sådan karakter, at det vil være

ønskeligt, at de skattemæssige forhold kunne reguleres på samme måde, som det

ville kunne ske i en dobbeltbeskatningsaftale.

Andre lande, der ligesom Danmark anerkender

Folkerepublikken Kina, har på tilsvarende måde fundet behov for at kunne

regulere de skattemæssige forhold over for taiwanesiske samhandelspartnere.

Disse lande har valgt den praktiske løsning, at man har ladet

erhvervsorganisationer

og lignende indgå aftaler med tilsvarende organisationer på Taiwan, hvorefter

det er blevet gjort muligt for de pågældende landes skattemyndigheder at

administrere og efterleve aftalerne på samme måde, som havde der været tale

om

almindelige dobbeltbeskatningsaftaler.

De første sådanne private aftaler blev indgået i 1996

mellem erhvervsorganisationer i hhv. Australien og New Zealand og tilsvarende

taiwanesiske organisationer. For Europas vedkommende er der indgået aftaler

mellem taiwanesiske repræsentationskontorer og henholdsvis »The Belgian

Office,

Taipei« (Belgien), »The Netherlands Trade and Investment Office in Taipei«

(Holland), »Sveriges Exportråd« og »The British Trade and Cultural Office,

Taipei« (Storbritannien).

Aftalen med den hollandske organisation blev gennemført i

Holland med ikrafttrædelse i maj 2001. Aftalen med den britiske organisation

er

trådt i kraft med virkning fra april 2003, mens aftalen med den svenske

organisation

trådte i kraft ved årsskiftet 2004-2005. Aftalen med den belgiske

organisation

er efter det oplyste endnu ikke trådt i kraft.

Den foreliggende aftale mellem de danske

erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis repræsentationskontor i

Danmark er udformet efter samme model som de almindelige

dobbeltbeskatningsaftaler,

idet ordlyden dog er tilpasset efter det særlige forhold, at aftalen ikke

indgås mellem to stater, men mellem private organisationer. Aftalen

indeholder

således ingen omtale af kontraherende stater, men alene henvisninger til de

områder, hvor dansk hhv. taiwanesisk skattelovgivning er gældende. Aftalen er

heller ikke fra dansk side undertegnet af den danske regering, men af den

danske aftalepartner, d.v.s. de danske erhvervsorganisationers kontor i

Taipei.

Tilsvarende er aftalen fra taiwanesisk side undertegnet af Taipeis

repræsentationskontor i Danmark.

Det skal for fuldstændighedens skyld tilføjes, at de danske

erhvervsorganisationers kontor i Taipei pr. 1. juli 2005 økonomisk og

administrativt er overgået fra Export Promotion Denmark (tidligere

Erhvervenes

Eksportfremme Sekretariat – EES) til Udenrigsministeriet. Kontorets navn

overvejes samtidig ændret fra »Danish Trade Organisations’ Taipei

Office«

(DTOTO) til »Trade Commission of Denmark«. Den ændrede forankring af kontoret

i

Taipei forventes at medføre administrative lettelser og en vis besparelse.

Den

anfægter på ingen måde Danmarks ét-Kinapolitik.

På det rent skatteretlige område svarer den foreliggende

aftale i alt væsentligt til, hvad der ville være blevet aftalt, hvis aftalen

skulle have været indgået direkte mellem Danmark og Taiwan. Aftalen

indeholder

regler for, hvornår Danmark hhv. Taiwan kan beskatte indkomst, som en person,

der er hjemmehørende på det ene område, modtager fra kilder i det andet

område.

Udover regler om fordeling af beskatningsretten indeholder aftalen

bestemmelser

om, hvordan dobbeltbeskatning lempes, den såkaldte

metodebestemmelse.

Lempelsesmetoden er for Danmarks vedkommende

ordinær credit. Dette indebærer, at hvis

en person eller et selskab hjemmehørende i Danmark modtager indkomst fra en

kilde på Taiwan, og de taiwanesiske skattemyndigheder efter aftalen har ret

til

at beskatte denne indkomst, vil Danmark skulle nedsætte sin skat af

indkomsten

med den skat, der er betalt. Nedsættelsen kan dog ikke overstige den danske

skat af den pågældende indkomst. Samme lempelsesmetode anvendes i de interne

danske lempelsesregler, jfr. ligningslovens § 33.

Endvidere indeholder dobbeltbeskatningsaftalen bestemmelser

om administrativ bistand gennem udveksling af oplysninger. Efter

bestemmelserne

i denne artikel skal de danske skattemyndigheder indhente oplysninger hos

personer eller selskaber m.v. her i landet til brug for de taiwanesiske

skattemyndigheder. Indhentning af oplysninger sker efter reglerne i

skattekontrolloven. Tilsvarende skal skattemyndighederne på Taiwan indhente

oplysninger til de danske myndigheder, som så kan anvende disse oplysninger

ved

skatteligningen her i landet.

Endelig indeholder aftalen bestemmelser om

ikke-diskriminering, bestemmelser om løsning af tvivlsspørgsmål, bestemmelser

om bistand ved inddrivelse af skattekrav og om begrænsning af aftalefordele

og

endelig bestemmelser om ikrafttrædelse og opsigelse af aftalen.

Lovforslagets økonomiske og erhvervsmæssige

konsekvenser

Formålet med en dobbeltbeskatningsaftale er at fjerne de

hindringer, som dobbeltbeskatningen kan medføre for udviklingen af økonomiske

relationer over grænserne. Virksomheder og personer får herved bedre

skattemæssige betingelser for investering, etablering eller arbejde i det

andet

område både som følge af, at dobbeltbeskatning undgås og som følge af større

klarhed om de skattemæssige dispositioner.

Der er ikke holdepunkter for et mere præcist skøn over de

provenumæssige konsekvenser af at den foreliggende aftale, men de må anses

for

at være meget begrænsede.

Lovforslagets administrative konsekvenser

Lovforslaget skønnes ikke at have væsentlige administrative

konsekvenser for skattemyndighederne eller for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser.

Positive konsekvenser/mindreudgift

Negative konsekvenser/merudgift

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Meget begrænsede provenumæssige konsekvenser

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Bedre skattemæssige betingelser for danske virksomheder,

der har økonomisk samkvem med Taiwan

Ingen

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ingen væsentlige konsekvenser

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Forholdet til EU-retten

Ingen EU-retlige aspekter

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Efter

lovforslagets

§ 1, stk. 1,

finder bestemmelserne i den aftale, der er indgået

mellem de danske erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis

repræsentationskontor i Danmark, anvendelse i Danmark. Aftalen er optaget som

bilag til lovforslaget, og dens bestemmelser gennemgås nedenfor.

Det præciseres i

stk. 2

,

at lovgivningens bestemmelser om pligt til at give oplysninger til brug for

danske myndigheder ved påligningen af skatter og afgifter finder tilsvarende

anvendelse på oplysninger, der søges indhentet i medfør af

dobbeltbeskatningsaftalen. Formålet med denne bestemmelse er at sikre, at de

danske skattemyndigheder kan indhente oplysninger og udveksle disse med

skattemyndighederne på Taiwan i medfør af aftalens artikel 24.

Skatteministeren vil sætte loven i kraft, når aftalens

betingelser for ikrafttræden er opfyldt, jf. bemærkningerne til lovforslagets

§ 2 nedenfor. Disse betingelser er, at aftalens parter skal underrette

hinanden, når de nødvendige procedurer for aftalens ikrafttræden er opfyldt.

Dette vil for Danmarks vedkommende sige, at dette lovforslag er endeligt

vedtaget. Aftalen træder i kraft, når begge parter har givet underretning, og

den finder anvendelse fra og med det næstfølgende indkomstår, jfr. aftalens

artikel 27.

De enkelte artikler i dobbeltbeskatningsaftalen har

følgende bestemmelser:

Artikel 1. Personer omfattet af aftalen

Aftalen omfatter fysiske eller juridiske personer, der er

hjemmehørende (d.v.s. fuldt skattepligtige) i et af de to områder (Danmark

eller Taiwan) eller dem begge. Typisk vil situationen være den, at en person

er

fuldt skattepligtig det ene sted og begrænset skattepligtig det andet af

indkomster fra det førstnævnte område.

Artikel 2. Skatter omfattet af aftalen

Artiklen opregner de skatter, der er omfattet af aftalen.

Alle danske indkomstskatter er omfattet. Sociale bidrag (for Danmarks

vedkommende arbejdsmarkedsbidraget) er ikke omfattet af aftalen. Aftalen

omfatter desuden alle skatter af samme eller væsentligt samme art, der efter

aftalens underskrivelse pålignes som tillæg til eller i stedet for de

gældende

skatter.

Artikel 3. Almindelige definitioner

Artiklen definerer i stk. 1 en række generelle

begreber, der anvendes i aftalen, og som overalt i aftalen har den anførte

betydning. De to områder er defineret som de områder, hvor henholdsvis dansk

og

taiwanesisk skattelovgivning finder anvendelse. Dette indebærer for Danmarks

vedkommende, at Færøerne og Grønland er udelukket fra aftalens

anvendelsesområde, da dansk skattelovgivning ikke er gældende for disse dele

af

riget. Den danske del af Nordsøen er derimod en del af det område, hvor dansk

skattelovgivning finder anvendelse og er dermed omfattet af aftalens

anvendelsesområde.

Udtrykket

person

omfatter en fysisk person og et selskab samt enhver anden sammenslutning af

personer, mens udtrykket selskab omfatter enhver juridisk person eller enhver

sammenslutning af personer, der i skattemæssig henseende behandles som en

juridisk person. Artiklen definerer endvidere udtrykkene foretagende,

foretagende i et område,

foretagende i

det andet område, international trafik, kompetent myndighed og

erhvervsvirksomhed.

Endvidere fastsættes i stk. 2, at medmindre andet

følger af sammenhængen, skal alle udtryk, som ikke er defineret i aftalen,

have

den betydning, som de har i skattelovgivningen i det område, der skal anvende

aftalen.

Artikel 4. Skattemæssigt hjemsted

Artiklen fastsætter, hvornår en person i skattemæssig

henseende anses for at være

hjemmehørende

i et af de to områder. Udtrykket

en

person, der er hjemmehørende i et område

, betyder efter stk. 1 en

person, der er (fuldt) skattepligtig til det pågældende område på grund af

bopæl, hjemsted, registrering, ledelsens sæde eller ethvert andet lignede

kriterium. Udtrykket omfatter også en myndighed, der administrerer et område,

herunder sådanne myndigheders underafdelinger eller lokale myndigheder.

Stk. 2 indeholder en særlig regel, som tager højde for

det forhold, at Taiwan beskatter fysiske personer efter

territorialprincippet.

Dette vil sige, at fysiske personer, som er hjemmehørende på Taiwan, kun er

skattepligtige til Taiwan af indkomster fra kilder dér. Det er et generelt

princip i dobbeltbeskatningsaftaler, at en person ikke anses for at være

hjemmehørende hos den ene eller den anden aftalepartner, hvis den pågældende

person kun er skattepligtig af indkomst fra kilder dér. Anvendelse af dette

princip ville medføre, at ingen fysisk person på Taiwan ville være omfattet

af

aftalen, og der er derfor indsat en regel om, at begrænsningen ikke gælder

for

fysiske personer, som er hjemmehørende på Taiwan, så længe Taiwan opretholder

territorialbeskatningsprincippet for fysiske personer.

Imidlertid kan en person være fuldt skattepligtig i begge

områder efter disses interne lovgivning (»dobbeltdomicil«), og stk. 3-5

opstiller en række kriterier for løsning af dette problem. Det er nødvendigt

at

fastslå, i hvilket område den pågældende person

i aftalens forstand

i en sådan situation er hjemmehørende, idet

dette er afgørende for beskatningsrettens fordeling mellem de to områder. En

person kan i aftalens forstand aldrig være hjemmehørende både i Danmark og på

Taiwan. Han kan kun være hjemmehørende et af stederne.

For fysiske personer afgøres spørgsmålet i henhold til

kriterierne i stk. 3, litra a) - d). Kriterierne anvendes i den

rækkefølge, de står anført i aftalen.

For juridiske personer anvendes bestemmelsen i stk. 4

og 5. Et selskab, som ved anvendelse af kriterierne er hjemmehørende i begge

områder, skal anses for at være hjemmehørende i det område, hvor den

virkelige

ledelse har sit sæde.

Artikel 5. Fast driftssted

Artikel 5 fastsætter, hvornår erhvervsvirksomhed, som et

foretagende i det ene område udøver i det andet, er af en sådan beskaffenhed,

at den skal anses for at udgøre et

fast

driftssted. Er der tale om fast driftssted, vil det område, hvor det

faste

driftssted er beliggende, kunne beskatte den fortjeneste, som foretagendet

opnår gennem det faste driftssted. Ellers er hovedreglen, at fortjeneste

oppebåret af et foretagende ved erhvervsvirksomhed i det andet område kun kan

beskattes i det område, hvor foretagendet er hjemmehørende, jf. artikel 7.

Udtrykket »fast driftssted« omfatter efter stk. 2 især

et sted, hvorfra et foretagende ledes, en filial, et kontor, en fabrik, et

værksted, en mine, en olie- eller gaskilde eller et andet sted, hvor

naturforekomster udvindes.

Bygge-, anlægs- eller monteringsarbejde udgør efter

stk. 3 dog kun et fast driftssted, hvis arbejdet strækker sig over mere

end 6 måneder. Efter interne danske regler udgør et bygge- og anlægsarbejde

et

fast driftssted allerede fra første dag. 6-månedersfristen er et gensidigt

afkald på beskatning i det område, hvor arbejdet finder sted, af indkomst ved

bygge- og anlægsarbejder af en begrænset varighed. Sådan indkomst kan

herefter

kun beskattes i det område, hvor foretagendet er hjemmehørende.

Som ovenfor nævnt vil en mine, en olie- eller gaskilde

eller et andet sted, hvor naturforekomster udvindes, altid udgøre et fast

driftssted. Efter artikel 5, stk. 4, gælder dog, at borerigge eller

skibe,

der anvendes ved efterforskning efter naturforekomster - men ikke ved den

efterfølgende

udvinding af sådanne - kun udgør et fast driftssted, hvis arbejdet strækker

sig

over mere end 6 måneder. Det samme gælder, hvis et foretagende udfører

tilsynsopgaver i mere end 6 måneder i forbindelse med et bygge-, anlægs-

eller

installationsarbejde, som finder sted i det andet område. Et foretagende, som

leverer konsulentbistand m.v., får fast driftssted i det andet område, hvis

virksomheden på den samme opgave eller anden opgave i forbindelse hermed

varer

i en periode eller i perioder, der sammenlagt udgør mindst 6 måneder inden

for

en 12-månedersperiode.

Det er ikke muligt for forbundne foretagender at omgå disse

tidsrammer ved at arrangere sig sådan, at det ene foretagende arbejder i f.

eks. 5 måneder, hvorefter det andet foretagende fortsætter arbejdet de

følgende

5 måneder. I sådanne tilfælde lægges perioderne sammen, jf. stk. 5.

Artikel 5, stk. 6, fastslår, at opretholdelse af

forskellige hjælpefunktioner ikke i sig selv udgør et fast driftssted, mens

stk. 7 og stk. 8 omhandler spørgsmålet om virksomhed udøvet gennem

en

agent i det andet område. Princippet er, at virksomhed udøvet gennem en

uafhængig repræsentant ikke udgør et fast driftssted, mens der vil foreligge

fast driftssted, hvis repræsentanten har fuldmagt til at indgå aftaler i

foretagendets navn. Der vil dog ikke foreligge fast driftssted, hvis

repræsentantens virksomhed er begrænset til indkøb af varer for foretagendet.

Salgsvirksomhed udelukkende i form af fjernsalg gennem en

repræsentant, som ikke er ansat som lønmodtager hos fuldmagtsgiveren, men som

har fuldmagt til at forpligte denne, medfører ikke efter de danske

skatteregler,

at fuldmagtsgiveren får fast driftssted i Danmark. En sådan sælger i Danmark

vil efter aftalen udgøre et fast driftssted for en taiwanesisk

fuldmagtsgiver,

men Danmark udnytter efter sin interne lovgivning ikke denne beskatningsret.

Endelig fastslås i stk. 9, at det forhold, at et

moderselskab i det ene område har et datterselskab i det andet, ikke i sig

selv

skal medføre, at det ene selskab anses for et fast driftssted af det andet.

Artikel 6. Indkomst af fast ejendom

Artiklen bestemmer, at indkomst af fast ejendom altid kan

beskattes i det område, hvor den faste ejendom er beliggende.

Artikel 7. Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

Stk. 1 fastslår den hovedregel, at fortjeneste ved

erhvervsvirksomhed kun kan beskattes i det område, hvor foretagendet er

hjemmehørende, medmindre virksomheden udøves gennem et fast driftssted i det

andet område. Er dette tilfældet, kan det andet område beskatte den

fortjeneste, der kan henføres til det faste driftssted.

Stk. 2-6 indeholder bestemmelser om opgørelsen af den

skattepligtige indkomst i et fast driftssted. Stk. 7 fastslår, hvis en

fortjeneste omfatter indkomster, der er særskilt omhandlet i andre artikler,

skal de pågældende indkomster behandles efter bestemmelserne i disse

artikler.

Artikel 8. Skibs- og luftfart

Fortjeneste opnået ved drift af skibe eller fly i

international trafik kan efter stk. 1 kun beskattes i det område, hvor

rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende. Det samme gælder efter

stk. 2 fortjeneste udlejning af skibe eller fly samt ved brug,

rådighedsstillelse eller udleje af containere, der anvendes til transport af

varer i international trafik, når sådan udlejning eller brug,

rådighedsstillelse eller udlejning har nær tilknytning til drift af skibe

eller

fly i international trafik.

Efter stk. 3 gælder det foregående også, når rederier

eller luftfartsselskaber deltager i en pool, et forretningsfællesskab eller

en

international driftsorganisation.

I stk. 4 er der indsat en særlig bestemmelse om

beskatning virksomhed, når foretagender fra forskellige jurisdiktioner er

gået

sammen om at drive skibe eller fly i international trafik. Bestemmelsen tager

i

praksis sigte på beskatningen af SAS. SAS er et konsortium bestående af et

dansk, et norsk og et svensk luftfartsselskab, som hver især ejer hhv. 2/7,

2/7

og 3/7 af SAS. Stk. 4 medfører, at den del af SAS’s indkomst, der

svarer

til den danske partners andel i SAS, nemlig 2/7, beskattes i Danmark. Resten

beskattes i Norge og Sverige med hhv. 2/7 og 3/7.

Artikel 9. Forbundne foretagender

Artiklen knæsætter det såkaldte »arm's length»-princip for

transaktioner mellem forbundne foretagender. Herved forstås, at hvis

forbundne

foretagender som f.eks. et moderselskab i det ene område og et datterselskab

i

det andet handler med hinanden på andre vilkår end de, der ville gælde i et

frit marked, kan de to områder foretage en regulering af indkomsten og dermed

af beskatningsgrundlaget, således at indkomsten fastsættes, som den ville

have

været, hvis selskaberne havde handlet på almindelige markedsmæssige vilkår.

Artikel 10. Udbytte

Udbytter kan efter bestemmelserne i stk. 1 beskattes i

det område, hvor modtageren er hjemmehørende. Udbytterne kan efter

stk. 2

også beskattes i det område, som de hidrører fra, men hvis den retmæssige

ejer

af udbytterne er hjemmehørende i det andet område, kan det førstnævnte område

højst opkræve en kildeskat på 10 pct.

Udtrykket »udbytte« er defineret i stk. 3.

Hvis udbytter indgår i indkomsten i et fast driftssted i

det område, hvorfra udbytterne udloddes, og den aktiebesiddelse, der ligger

til

grund for udlodningen, har direkte forbindelse med det faste driftssted, skal

sådanne

udbytter efter stk. 4 beskattes som indkomst ved erhvervsmæssig

virksomhed

efter bestemmelserne i artikel 7.

Et område kan efter bestemmelserne i stk. 5 ikke

beskatte et selskab i det andet område af udloddet eller ikke-udloddet

fortjeneste under henvisning til, at den underliggende indkomst er indtjent i

det førstnævnte område. Dog kan en aktionær bosiddende i det førstnævnte

område

naturligvis beskattes af sin del af udbyttet.

Artikel 11. Renter

Renter kan efter stk. 1 og 2 beskattes i det område,

som de hidrører fra, med op til 10 pct., hvis den retmæssige ejer af renterne

er hjemmehørende i det anden område. Dog kan det førstnævnte område ikke

beskatte

renter, hvis den retmæssige ejer er en offentlig institution (herunder en

centralbank) i det andet område eller et organ (herunder en finansiel

institution), som ejes eller kontrolleres af en myndighed, der administrerer

et

område.

Begrebet »renter« defineres i stk. 4, mens stk. 5

gentager princippet fra artikel 10, stk. 4, således at renter af

fordringer, der har direkte forbindelse med et fast driftssted, beskattes som

erhvervsindkomst efter artikel 7. Stk. 6 fastsætter, hvornår renter skal

anses for at hidrøre fra en af de to områder, mens stk. 7 gentager det

»arm's length»-princip, der er omhandlet i artikel 9.

Artikel 12. Royalties

Royalties kan efter stk. 1 og 2 beskattes i det

område, hvorfra de udbetales, med op til 10 pct., hvis den retmæssige ejer af

royaltybeløbet er hjemmehørende i det anden område.

Begrebet »royalties« er defineret i stk. 3.

Definitionen omfatter ikke leasing af udstyr. Stk. 4 indeholder en

bestemmelse,

som er parallel med bestemmelserne i artikel 10, stk. 4, og artikel 11,

stk. 5. Stk. 5 fastsætter, hvornår royalties skal anses for at

hidrøre fra et af de to områder, mens stk. 6 gentager det »arm's

length»-princip, der er omhandlet i artikel 9.

Artikel 13. Kapitalgevinster

Efter stk. 1 og 2 kan fortjeneste ved afhændelse af

fast ejendom eller af rørlig ejendom, som udgør en del af erhvervsformuen i

et

fast driftssted - eller af det faste driftssted som sådant - beskattes i det

område, hvor ejendommen eller det faste driftssted er beliggende.

Fortjeneste ved afhændelse af skibe og fly, der anvendes i

international trafik, eller af rørlig ejendom, som er knyttet til driften af

sådanne skibe eller fly, kan efter stk. 3 kun beskattes i det område,

hvor

rederiet eller luftfartsselskabet er hjemmehørende.

Efter stk. 4 kan fortjeneste ved afhændelse af aktier

m.v. i selskaber, hvis aktiver for mere end 50 procents vedkommende består af

fast ejendom, beskattes i det område, hvor den faste ejendom er beliggende.

Alle andre formuegoder end de nævnte kan kun beskattes i det område, hvor

afhænderen er hjemmehørende.

Den særlige bestemmelse i stk. 6 om fortjeneste ved

afhændelse af skibe eller fly er en parallel til bestemmelserne i artikel 8,

stk. 4. Bestemmelsen betyder i praksis, at reglerne i artikel 13 kun

finder anvendelse for den del af SAS’s indkomst, der svarer til den

danske

partners andel i SAS.

Artikel 14. Personligt arbejde i ansættelsesforhold

Artiklen omhandler beskatning af lønindkomst. Udfører en

person, der er hjemmehørende i det ene område, lønarbejde i det andet, kan

dette andet område beskatte denne lønindkomst,

medmindre

lønmodtageren højst opholder sig i det andet område i 183

dage i en 12-månedersperiode, der begynder eller slutter i det pågældende

skatteår, og lønnen betales af eller for en arbejdsgiver hjemmehørende i det

førstnævnte område, og lønnen ikke påhviler et fast driftssted, som en

arbejdsgiver i det førstnævnte område har i det sidstnævnte område, jf.

stk. 1 og stk. 2. Alle tre betingelser skal være opfyldt.

En arbejdstager, som er hjemmehørende i Danmark, og som af

en dansk arbejdsgiver udsendes til arbejde på Taiwan i op til 183 dage i en

12-månedersperiode, vil således ikke blive beskattet på Taiwan af sin

lønindkomst

optjent dér, når lønnen er betalt af den danske arbejdsgiver. Udbetales

lønnen

af et fast driftssted, som den danske arbejdsgiver har på Taiwan, kan

lønindkomsten beskattes på Taiwan.

Efter stk. 3 kan lønindkomst ved arbejde om bord på

skibe og fly i international trafik beskattes i det område, hvor rederiet

eller

luftfartsselskabet er hjemmehørende.

Artikel 15. Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer kan beskattes i det område, hvorfra de

hidrører.

Artikel 16. Kunstnere og sportsfolk

Kunstnere og sportsfolk kan efter stk. 1 beskattes i

det område, hvor de udøver deres virksomhed. Dette gælder også, når

vederlaget

tilfalder en anden end kunstneren eller sportsudøveren selv, jf. stk. 2.

Dette vil typisk være et selskab.

Disse bestemmelser gælder dog ikke, hvis indkomsten er

erhvervet i forbindelse med et besøg i det andet område, når besøget

væsentligt

er støttet af offentlige midler fra et af områderne eller dem begge. I

sådanne

tilfælde kan indkomsten kun beskattes i det område, hvor kunstneren eller

sportsudøveren er hjemmehørende.

Danmark har ikke intern hjemmel til at beskatte udenlandske

kunstnere på optræden i Danmark, med mindre opholdet eller arbejdet er af en

sådan karakter, at der bliver tale om skattepligt efter de almindelige

regler,

jf. bemærkningerne til artikel 14.

Artikel 17. Pensioner, sociale ydelser og lignende

betalinger

Sociale ydelser, f.eks. sociale pensioner, kan efter

stk. 1 beskattes i det område, hvorfra de udbetales. Det samme gælder

andre offentlige ydelser.

Private pensioner og lignende vederlag kan efter

stk. 2 som udgangspunkt kun beskattes i det område, hvor modtageren er

hjemmehørende. Dette gælder, hvad enten de pågældende pensioner eller

vederlag

har forbindelse med tidligere ansættelsesforhold eller ej. Dog gælder, at

sådanne pensioner og vederlag også kan beskattes i det område, hvorfra de

udbetales, hvis dette område i opsparingsfasen har givet fradrag for

indbetalinger

til pensionsordningen eller givet bortseelsesret for arbejdsgivers

indbetaling

af pensionsbidrag. Det defineres i stk. 3, hvornår pensioner anses fra

at

hidrøre fra et område.

Det er dansk forhandlingspolitik at kunne beskatte

pensioner, som udbetales fra Danmark til en modtager i udlandet. Baggrunden

for

de sociale pensioners vedkommende er, at disse er fastsat på et sådant

niveau,

at de kan rumme en almindelig dansk beskatning (»bruttoficering«). For de

private pensionsordningers vedkommende er baggrunden, at Danmark gennem hele

opsparingsfasen har båret et skattefradrag for indbetalingerne. Dette bør

modsvares af dansk beskatning ved udbetaling, uanset om pensionsbeløbene

udbetales til pensionister, der er hjemmehørende i Danmark, eller til

pensionister, der er hjemmehørende i udlandet.

Artikel 18. Offentlige hverv

Vederlag til offentligt ansatte beskattes efter stk. 1

som hovedregel kun i det område, hvorfra vederlaget udbetales. Sådant

vederlag

kan dog beskattes i det anden område, hvis arbejdet er udført dér og

modtageren

enten er statsborger i dette område eller ikke er blevet hjemmehørende i

dette

område alene for at påtage sig det pågældende hverv.

Tjenestemandspensioner kan som hovedregel kun beskattes i

det område, hvorfra de udbetales, jf. stk. 2. Dog kan de kun beskattes i

det andet område, hvis modtageren er hjemmehørende i og statsborger dér.

Er der tale om vederlag i forbindelse med udøvelse af

erhvervsvirksomhed, anvendes bestemmelserne i artiklerne 14, 15, 16 og 17,

jf.

stk. 3.

Artikel 19. Studerende

Stipendier o.l. til studerende og erhvervspraktikanter

beskattes i det område, hvorfra de hidrører.

Artikel 20. Andre indkomster

Indkomster, der ikke er specifikt omhandlet andre steder i

aftalen, kan kun beskattes i det område, hvor modtageren er hjemmehørende,

medmindre indkomsten hidrører fra kilder i det andet område.

Artikel 21. Ophævelse af dobbeltbeskatning

Artikel 21 indeholder den såkaldte

metodebestemmelse

, d.v.s. den fremgangsmåde der skal anvendes, når

der konstateres tilfælde af dobbeltbeskatning.

Både Danmark og Taiwan anvender

credit-metoden

som lempelsesmetode. Hvis en person eller et selskab

m.v., som er hjemmehørende i Danmark, modtager en indkomst fra en taiwanesisk

kilde, og Taiwan også kan beskatte denne indkomst, skal Danmark give nedslag

med det mindste af to beløb, nemlig enten den skat, der er betalt på Taiwan,

eller den del af den danske skat, der falder på den taiwanesiske indkomst.

Tilsvarende

gælder, hvis en person eller et selskab på Taiwan modtager indkomst fra

Danmark. Samme lempelsesmetode anvendes i de interne danske regler, jf.

ligningslovens § 33.

For Danmarks vedkommende gælder endvidere, at hvis en

person i Danmark modtager indkomst, som efter aftalen kun kan beskattes på

Taiwan, anvendes

exemption med

progressionsforbehold. Dette betyder, at den danske skat nedsættes med

det

beløb, der forholdsmæssigt falder på den udenlandske indkomst. Lempelsen er

således uafhængig af størrelsen af den taiwanesiske skat. Imidlertid indgår

indkomsten i det danske beskatningsgrundlag og får således

progressionsvirkning

for beskatningen som helhed - heraf udtrykket »progressionsforbehold«. Samme

lempelsesmetode anvendes ved lempelse for udenlandsk lønindkomst efter

ligningslovens § 33A.

Artikel 22. Ikke-diskriminering

Efter artiklens bestemmelser må de to områder ikke

diskriminere hinandens statsborgere i skattemæssig henseende. Dette gælder

både

for fysiske og for juridiske personer. Reglen gælder også for personer, der

ikke er hjemmehørende i et af de to områder. Et område er dog ikke forpligtet

til at give personer, som er hjemmehørende i det anden område, de samme

personlige skattemæssige fordele som følge af forsørgerpligt el. lign., som

måtte blive indrømmet til en person, der er hjemmehørende i det pågældende

område. Ikke-diskriminationsbestemmelsen gælder for de skatter, der er

omfattet

af aftalen.

Artikel 23. Fremgangsmåden ved indgåelse af

gensidige aftaler

Artiklen foreskriver den fremgangsmåde, der skal anvendes,

hvis en person, som er hjemmehørende i et af de to områder, mener sig udsat

for

en beskatning, som er i strid med aftalen. Der er herunder fastsat, at de

kompetente myndigheder ved gensidig aftale skal søge at løse de

vanskeligheder

eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til anvendelsen af aftalen.

Aftalen pålægger imidlertid ikke de kompetente myndigheder

nogen pligt til at blive enige, og den indeholder intet om

voldgiftsprocedurer.

I praksis når myndighederne dog i de fleste tilfælde frem til en løsning, som

er acceptabel for alle parter, men aftalen rummer ingen garanti for, at alle

dobbeltbeskatningskonflikter vil kunne løses.

Artikel 24. Udveksling af oplysninger

Artiklen pålægger de to områders kompetente myndigheder at

udveksle oplysninger, som kan forudses at være relevante for, at aftalens

bestemmelser kan føres ud i livet, eller for håndhævelsen af områdernes

interne

lovgivning. Et område er dog ikke forpligtet til at meddele oplysninger eller

udføre forvaltningsakter, som strider mod dette områdes lovgivning eller

forvaltningspraksis, eller som vil røbe forretningshemmeligheder eller stride

mod almene interesser. Udvekslede oplysninger skal behandles som fortrolige.

Myndighederne i det ene område kan ikke afslå at indhente

oplysninger til brug for myndighederne i det andet område, blot fordi man

ikke

selv har behov for de pågældende oplysninger til egne skattemæssige formål.

Man

kan heller ikke afslå at indhente oplysninger, blot fordi oplysningerne skal

indhentes f. eks. i en bank eller anden finansiel institution. Eventuelle

bestemmelser om bankhemmelighed i intern lovgivning fritager således ikke et

område for pligten til at udveksle oplysninger.

Udveksling af oplysninger kan ske på flere måder. Det kan

for det første ske spontant. Hvis myndighederne i det ene af de to områder

kommer i besiddelse af oplysninger, som vil være relevante for

skatteansættelsen

i det andet område, kan det førstnævnte område af egen drift fremsende

oplysningerne til det andet. Det kan også ske efter anmodning. Hvis

myndighederne i det ene område har brug for oplysninger, som myndighederne i

de

andet ligger inde med, kan den førstnævnte myndighed anmode den anden om de

pågældende oplysninger. Endelig kan der ske en systematisk udveksling af

oplysninger. De to områders myndigheder kan således aftale, at oplysninger af

en given type altid fremsendes til den anden part.

Artikel 25. Bistand ved inddrivelse af skatter

Myndighederne i de to områder skal yde hinanden bistand ved

inddrivelse af skattekrav. Dog skal myndighederne ikke iværksætte

inddrivelsesforanstaltninger, som vil stride mod områdets lovgivning eller

mod

almene interesser. De skal heller ikke iværksætte

inddrivelsesforanstaltninger,

hvis det område, som ønsker skatterne inddrevet, ikke selv har truffet alle

rimelige foranstaltninger til opkrævning eller sikring af skatterne, eller

hvis

de administrative byrder ikke står mål med de fordele, som myndighederne i

det

andet område ville opnå.

Artikel 26. Begrænsning af aftalefordele

Fra dansk side ønsker man generelt at sikre sig, at

dobbeltbeskatningsaftaler ikke kan anvendes på utilsigtede måder. Der kan

derfor i visse situationer være behov for, at der i aftalerne indsættes

særlige

bestemmelser der sikrer, at sådan utilsigtet anvendelse ikke kan finde sted.

Efter taiwanesisk lovgivning er det muligt at etablere

såkaldte off-shore-banker. Herved forstås finansielle institutioner, som

opererer på de internationale finansielle markeder, og som samtidig er

afskåret

fra at foretage transaktioner med personer eller selskaber, som er

hjemmehørende på Taiwan. Sådanne off-shore-banker er fritaget for beskatning

på

Taiwan, og der opstår hermed behov for at sikre sig mod, at man gennem en

sådan

bank kan anvende aftalen utilsigtet.

Efter artikel 26,stk. 1, skal et område (Danmark) ikke

nedsætte sin skat på renter og royalties, når disse betales til et selskab i

det andet område (Taiwan), når dette andet selskab hovedsageligt oppebærer

sin

indkomst fra kilder uden for dette område ved at drive bank-, finansierings-

eller forsikringsvirksomhed eller virksomhed som hovedkvarter,

koordinationscenter el. lign., og sådan indkomst bliver beskattet betydeligt

lavere (på Taiwan), end den ville være blevet, hvis indkomsten havde haft

taiwanesisk kilde.

Efter stk. 2, gælder endvidere, at et område (Danmark)

kan beskatte udbytter, renter og royalties efter sin interne lovgivning, når

modtageren er et selskab eller anden juridisk person, som er hjemmehørende i

det andet område (Taiwan), når mere end 50 pct. af kapitalen eller stemmerne

i

selskabet m.v. ejes eller kontrolleres af en person eller af forbundne

selskaber m.v., som ikke er hjemmehørende i Danmark eller på Taiwan eller i

et

land, der er medlem af EU eller EØS. Det er også en betingelse, at

udbytterne,

renterne eller royaltybeløbene ikke ville have været omfattet af

skattefritagelse eller nedsat beskatning, hvis de havde været betalt direkte

til den person eller det/de selskab(er), som kontrollerer det selskab, der

modtager de pågældende renter, udbytter eller royaltybeløb.

Formålet med denne bestemmelse er at hindre, at Taiwan

anvendes som en skattefri »gennemgangslejr« for betalinger mellem et dansk

selskab og en eller flere personer hjemmehørende i et land, som Danmark ikke

har en dobbeltbeskatningsaftale med. Det bemærkes, at udbytter fra et dansk

datterselskab til et udenlands moderselskab efter intern lovgivning i Danmark

ikke beskattes, hvis skatten skal frafaldes eller nedsættes efter en

dobbeltbeskatningsaftale.

Stk. 3 indeholder en generelt formuleret bestemmelse

om, at personer, som er hjemmehørende i et af de to områder, ikke er

berettiget

til nogen form for nedsættelse eller fritagelse for beskatning i det andet

område i medfør af aftalen, hvis hovedformålet eller et af hovedformålene for

den pågældende eller personer knyttet til den pågældende var at opnå fordele

i

medfør af aftalen. I stk. 4 defineres udtrykket »forbundne selskaber,

fonde eller interessentskaber eller andre juridiske personer«.

Artikel 27. Ikrafttræden

De to organisationer skal skriftligt underrette hinanden

om, at de juridiske betingelser for aftalens ikrafttræden er opfyldt i deres

respektive områder. Dette vil for Danmarks vedkommende sige, at dette

lovforslag er endeligt vedtaget. Aftalen træder i kraft, når begge

organisationer har givet underretning, og aftalen finder anvendelse fra og

med

det næstfølgende indkomstår.

Artikel 28. Opsigelse

Aftalen har virkning på ubestemt tid, men den kan af de to

organisationer efter fem år opsiges med et varsel på seks måneder til

udgangen

af et kalenderår.

Til § 2

Efter

lovforslagets

§ 2

fastsætter skatteministeren tidspunktet for lovens ikrafttrædelse.

Loven vil blive sat i kraft, når betingelserne i aftalens artikel 27,

stk. 1, er opfyldt.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, idet

skattespørgsmål hører under det færøske og det grønlandske hjemmestyres

kompetence.

Lignende dokumenter