Spring til indhold

Retsinformation

Lov om anvendelse af dobbeltbeskatningsaftale indgået mellem de danske erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis repræsentationskontor i Danmark

Gældende LOV nr 1184 af 12/12/2005LovSkatte- og Vækstministeriet14. december 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Lov

om anvendelse af dobbeltbeskatningsaftale indgået

mellem de danske erhvervsorganisationers kontor i Taipei

og Taipeis repræsentationskontor i Danmark

VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør

vitterligt:

Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:

§ 1.

De

bestemmelser, som er indeholdt i aftale af 30. august 2005 mellem de danske

erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis repræsentationskontor i

Danmark til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af

skatteunddragelse,

for så vidt angår indkomstskatter, finder anvendelse i Danmark. Aftalen er

optaget som bilag til denne lov.

Stk. 2.

Lovgivningens bestemmelser om pligt til at give oplysninger til brug for

danske

myndigheder ved påligningen af skatter og afgifter finder tilsvarende

anvendelse på oplysninger, som søges indhentet i medfør af den i stk. 1

nævnte aftale.

§ 2.

Skatteministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden.

Stk. 2.

Loven

gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Givet på Christiansborg Slot, den 12.

december 2005

Under Vor Kongelige Hånd og Segl

MARGRETHE R.

Læs alt

/Kristian Jensen

Bilag

Oversættelse

AFTALE

MELLEM

DE DANSKE ERHVERVSORGANISATIONERS KONTOR I TAIPEI

OG

TAIPEIS REPRÆSENTATIONSKONTOR I DANMARK TIL UNDGÅELSE

AF DOBBELTBESKATNING OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE FOR SÅ VIDT ANGÅR

INDKOMSTSKATTER

De Danske Erhvervsorganisationers Kontor i Taipei og

Taipeis Repræsentationskontor i Danmark

der ønsker at indgå en aftale til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter med henblik på at opretholde og fremme de bilaterale

økonomiske

og handelsmæssige forbindelser,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Personer omfattet af aftalen

Denne aftale finder anvendelse på personer, der er

hjemmehørende i et af områderne eller i begge områder.

Artikel 2

Skatter omfattet af aftalen

1. De eksisterende skatter, på hvilke aftalen finder

anvendelse, er:

a)

I det område, hvor

den skattelovgivning, der administreres af det danske skatteministerium,

finder

anvendelse:

(i)

indkomstskatten til

staten,

(ii)

den kommunale

indkomstskat,

(iii)

den amtskommunale

indkomstskat.

b)

I det område, hvor

den skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i

finansministeriet

i Taipei, finder anvendelse:

(i)

indkomstskatten på

forretningsvirksomheder, og

(ii)

indkomstskatten på

fysiske personer, herunder særlige tillæg, der opkræves i forbindelse hermed.

2. Aftalen finder også anvendelse på skatter af samme

eller væsentligt samme art, der efter datoen for aftalens undertegnelse

udskrives som tillæg til, eller i stedet for de eksisterende skatter.

Områdernes

kompetente myndigheder skal underrette hinanden om væsentlige ændringer, som

er

foretaget i de respektive områders skattelovgivning.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende

udtryk i denne aftale den nedenfor angivne betydning:

a)

udtrykket »område«

betyder det område, der henvises til i artikel 2, stykke 1, litra a, eller

stykke 1, litra b, alt efter sammenhængen, og udtrykkene »det andet område«

og »områder«

skal forstås i overensstemmelse hermed,

b)

udtrykket »person«

omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af

personer,

c)

udtrykket »selskab«

betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i

skattemæssig

henseende behandles som en juridisk person,

d)

udtrykket »foretagende«

finder anvendelse på drift af enhver form for erhvervsvirksomhed,

e)

udtrykkene

»foretagende i et område« og »foretagende i det andet område« betyder

henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i

et

område, og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i

det

andet område,

f)

udtrykket

»international trafik« betyder enhver transport med skib eller fly, der

anvendes af et foretagende i et område, bortset fra tilfælde, hvor skibet

eller

flyet udelukkende anvendes mellem steder i det andet område,

g)

udtrykket »kompetent

myndighed« betyder:

(i)

i det område, hvor

den skattelovgivning, der administreres af det danske skatteministerium,

finder

anvendelse: Told- og Skattestyrelsen,

(ii)

i det område, hvor

den skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i

finansministeriet

i Taipei, finder anvendelse: Generaldirektøren for skatteafdelingen eller

dennes befuldmægtigede repræsentant,

h)

udtrykket »erhvervsvirksomhed«

indbefatter udøvelse af liberalt erhverv og anden virksomhed af selvstændig

karakter.

2. Ved et områdes anvendelse af aftalen til hver en tid

skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet følger af

sammenhængen, tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt i dette

områdes lovgivning vedrørende de skatter, som aftalen finder anvendelse på,

idet enhver betydning i de skattelove, der anvendes i dette område, går forud

for den betydning, dette udtryk er tillagt andre steder i dette områdes

lovgivning.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne aftale betyder udtrykket »en person, der er

hjemmehørende i et område,« enhver person som i henhold til lovgivningen i

dette område er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, registrering,

ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og

omfatter

også en myndighed, der administrerer et område og enhver dertil hørende

underafdeling eller lokal myndighed.

2. Ved anvendelsen af denne aftale anses en person ikke

for at være hjemmehørende i et område, hvis denne person kun er skattepligtig

til dette område for så vidt angår indkomst fra kilder i dette område. Dette

stykke finder ikke anvendelse på fysiske personer, som er hjemmehørende i det

område,

der er nævnt i artikel 2, stykke 1, litra b, så længe fysiske personer, som

er

hjemmehørende dér, kun er skattepligtige for så vidt angår indkomst fra

kilder

i dette område.

3. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1

er hjemmehørende i begge områder, bestemmes hans status efter følgende

regler:

a)

Han skal anses for

kun at være hjemmehørende i det område, hvor han har en fast bolig til sin

rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge områder, skal

han

anses for at være hjemmehørende i det område, hvormed han har de stærkeste

personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).

b)

Hvis det ikke kan

afgøres, i hvilket område han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller

hvis

han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af områderne, skal han

anses for kun at være hjemmehørende i det område, hvor han sædvanligvis har

ophold.

c)

Hvis han

sædvanligvis har ophold i begge områder, eller hvis han ikke har sådant

ophold

i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i det område,

hvor

han er statsborger i henhold til dette områdes lovgivning.

d)

Hvis han er

statsborger som nævnt ovenfor under litra c i begge områder, eller hvis han

ikke er statsborger i nogen af dem, skal områdernes kompetente myndigheder

afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

4. En juridisk person, en fond eller anden enhed, som er

etableret i et område i henhold til dette områdes lovgivning med det formål

at

stille pensioner og andre lignende ydelser til rådighed for fysiske personer,

og som generelt er fritaget for beskatning i dette område, skal ved

anvendelse

af aftalen anses for at være hjemmehørende i dette område.

5. Hvis en juridisk person efter bestemmelserne i stykke

1 er hjemmehørende i begge områder, skal den anses for kun at være

hjemmehørende i det område, hvor dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne aftale betyder udtrykket »fast driftssted« et

fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller

delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

a)

et sted, hvorfra et

foretagende ledes,

b)

en filial,

c)

et kontor,

d)

en fabrik,

e)

et værksted,

f)

en mine, en olie-

eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster

udvindes.

3. En byggeplads eller et anlægs- eller

monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 6

måneder.

4. Et foretagende i et område anses for at have fast

driftssted i det andet område hvis:

a)

en installation

eller borerig eller skib, som anvendes ved efterforskning af

naturforekomster,

er i drift i mere end seks måneder,

b)

foretagendet udfører

tilsynsopgaver i mere end seks måneder i forbindelse med et bygge-, anlægs-

eller installationsarbejde, som finder sted i det andet område,

c)

foretagendet leverer

tjenesteydelser, herunder konsulentbistand, ved hjælp af ansatte eller andet

personale eller personer engageret af foretagendet til det pågældende formål,

men kun når sådan virksomhed på den samme opgave eller anden opgave i

forbindelse hermed varer i en periode eller i perioder, der sammenlagt udgør

mindst seks måneder inden for en 12-månedersperiode.

5. Ved beregningen af varigheden af virksomhed som

omhandlet i stykke 3 og stykke 4 skal perioder, hvor virksomhed udøves i et

område af et foretagende, som er forbundet med et andet foretagende,

medregnes

i den periode, hvor det andet foretagendet udøver virksomhed, hvis den

førstnævnte

virksomhed har forbindelse med virksomhed udøvet i det andet område af det

sidstnævnte foretagende. Det er en forudsætning, at perioder, hvor to eller

flere forbundne foretagender udøver virksomhed samtidig, kun medregnes én

gang.

Et foretagende anses for at være forbundet med et andet foretagende, hvis det

ene direkte eller indirekte kontrolleres af det andet, eller hvis de begge

direkte

eller indirekte kontrolleres af tredjemand.

6. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel

omfatter udtrykket »fast driftssted« ikke:

a)

anvendelsen af

indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller

udlevering

af varer tilhørende foretagendet,

b)

opretholdelsen af et

varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring,

udstilling eller udlevering,

c)

opretholdelsen af et

varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejdning

hos

et andet foretagende,

d)

opretholdelsen af et

fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer

eller indsamle oplysninger for foretagendet,

e)

opretholdelsen af et

fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver anden

virksomhed

af forberedende eller afhjælpende karakter for foretagendet,

f)

opretholdelsen af et

fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver kombination af de i

litra

a - e nævnte former for virksomhed, forudsat at det faste forretningssteds

samlede virksomhed som resultat af denne kombination er af forberedende eller

afhjælpende karakter.

7. Hvis en person, som ikke er en sådan uafhængig

repræsentant som omhandlet i stykke 8, handler på et foretagendes vegne, og

denne person i et område har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå

aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende uanset bestemmelserne i

stykke 1 og 2 anses for at have et fast driftssted i dette område med hensyn

til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet,

medmindre

denne persons virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som er nævnt i

stykke 6, som, hvis den var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville

gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til

bestemmelserne i dette stykke.

8. Et foretagende anses ikke for at have et fast

driftssted i et område, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i dette

område

gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig repræsentant,

forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige

erhvervsvirksomhed.

9. Den omstændighed at et selskab, der er hjemmehørende

i et område, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er

hjemmehørende i det andet område, eller som driver erhvervsvirksomhed i dette

anden

område (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde), medfører ikke i

sig selv, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst som en person, der er hjemmehørende i et

område, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller

skovbrug),

som er beliggende i det andet område, kan beskattes i dette andet område.

2. Udtrykket »fast ejendom« har den betydning, som det

har i lovgivningen i det område, hvor den pågældende ejendom er beliggende.

Udtrykket indbefatter i alle tilfælde tilbehør til fast ejendom, besætning og

redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke

bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til

fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger som vederlag for

udnyttelsen af, eller retten til at udnytte, mineralforekomster, kilder og

andre naturforekomster. Skibe, både og fly anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 finder anvendelse på indkomst,

der hidrører fra direkte brug, udleje eller enhver anden form for benyttelse

af

fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også anvendelse

på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i et

område, kan kun beskattes i dette område, medmindre foretagendet driver

erhvervsvirksomhed i det andet område gennem et der beliggende fast

driftssted.

Hvis foretagendet driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets

fortjeneste beskattes i det andet område, men kun den del deraf, som kan

henføres til dette faste driftssted.

2. Hvis et foretagende i et område driver

erhvervsvirksomhed i det andet område gennem et der beliggende fast

driftssted,

skal der, medmindre bestemmelserne i stykke 3 medfører andet, i hvert område

til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes

at

opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der var

beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på de samme eller

lignende

vilkår, og som under fuldstændigt frie forhold gjorde forretninger med det

foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved opgørelsen af et fast driftssteds fortjeneste kan

der foretages fradrag for omkostninger, som er afholdt for det faste

driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og

administration,

hvad enten omkostningerne er afholdt i det område, hvor det faste driftssted

er

beliggende, eller andre steder.

4. Hvis det har været sædvane i et område at opgøre den

fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en

fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige

afdelinger, forhindrer intet i stykke 2 dette område i at ansætte den

skattepligtige

fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den valgte

fordelingsmetode skal dog være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse

med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste kan henføres til et fast driftssted,

blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for

foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den

fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, opgøres efter samme

metode

år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en

anden

fremgangsmåde.

7. Hvis fortjeneste omfatter indkomster, som er

omhandlet særskilt i andre artikler i denne aftale, berøres bestemmelserne i

disse andre artikler ikke af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i et

område ved drift af skibe og fly i international trafik, kan kun beskattes i

dette område.

2. Ved anvendelsen af denne artikel indbefatter

fortjeneste ved drift af skibe eller fly i international trafik

a)

fortjeneste ved

udlejning af skibe eller fly bemandet (time-charter eller voyage-charter)

eller

ubemandet (bareboat-charter), og

b)

fortjeneste ved brug,

rådighedsstillelse eller udlejning af containere (herunder anhængere og

lignende

udstyr til transport af containere), som anvendes til transport af varer

eller

gods,

når sådan udlejning henholdsvis

sådan brug, rådighedsstillelse eller udlejning har nær tilknytning til drift

af

skibe eller fly i international trafik.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder også anvendelse

på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en

international driftsorganisation.

4. Hvis foretagender fra forskellige jurisdiktioner er

gået sammen om at drive skibe eller fly i international trafik gennem et

forretningskonsortium, finder bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse

på

den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, som ejes af

et

foretagende i et område.

Artikel 9

Forbundne foretagender

1. Hvis

a)

et foretagende i et

område direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller

kapitalen

i et foretagende i det andet område, eller

b)

de samme personer

direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller

kapitalen

i såvel et foretagende i et område som et foretagende i det andet område,

og der i noget af disse tilfælde

mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres

forretningsmæssige eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår,

som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver

fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være

tilfaldet

et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet

dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i

overensstemmelse hermed.

2. Hvis et område til et foretagendes fortjeneste i

dette område medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter -

fortjeneste,

som et foretagende i det andet område er blevet beskattet af i dette andet

område, og den således medregnede for tjeneste er fortjeneste, som ville være

tilfaldet foretagendet i det førstnævnte område, hvis vilkårene, der er af

talt

mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville have været aftalt

mellem uafhængige foretagender, skal dette andet område foretage en passende

regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved

fastsættelsen

af sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser

i

denne aftale, og områdernes kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre

sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er

hjemmehørende i et område, til en person, der er hjemmehørende i det andet

område, kan beskattes i dette andet område.

2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i det område,

hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til

lovgivningen i dette område, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er

hjemmehørende i det andet område, må den således pålignede skat ikke

overstige

10 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.

Områdernes kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale

fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af

den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst

af aktier eller andre rettigheder, som ikke er gældsfordringer, og som giver

ret til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der

er

undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold

til

lovgivningen i det område, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er

hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke

anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i et område,

driver erhvervsvirksomhed i det andet område, hvor det udbyttebetalende

selskab

er hjemmehørende, gennem et dér beliggende fast driftssted, og den

aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har

direkte

forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald finder bestemmelserne i

artikel 7 anvendelse.

5. Hvis et selskab, som er hjemmehørende i et område,

oppebærer fortjeneste eller indkomst fra det andet område, må dette andet

område ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet,

medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i dette

andet

område, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for

udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted, der

er beliggende i dette andet område, eller undergive selskabets ikke-udloddede

fortjeneste en skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det

udbetalte udbytte eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis

består

af fortjeneste eller indkomst, der hidrører fra dette andet område.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra et område og betales til en

person, der er hjemmehørende i det andet område, kan beskattes i dette andet

område.

2. Sådanne renter kan dog også beskattes i det område,

hvorfra den hidrører og i henhold til lovgivningen i dette område, men hvis

den

retmæssige ejer af renten er hjemmehørende i det andet område, må den således

pålagte skat ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af renterne.

Områdernes kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale

fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan der ikke

opkræves skat af renter, hvis den retmæssige ejer er en offentlig institution

(herunder en centralbank) i et område eller et organ (herunder en finansiel

institution), som ejes eller kontrolleres af en myndighed, der administrerer

et

område.

4. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst

af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast

ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i

skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af offentlige

gældsbeviser

og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og

gevinster,

der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.

Morarenter ved for sen betaling anses ikke for renter efter denne artikel.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke

anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i et område,

driver erhvervsvirksomhed i det andet område, hvorfra renterne hidrører,

gennem

et der beliggende fast driftssted, og den fordring, som ligger til grund for

de

betalte renter, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så

fald finder bestemmelserne i artikel 7 anvendelse.

6. Renter anses for at hidrøre fra et område, når de

betales af en person, der er hjemmehørende i dette område. Hvis den person,

der

betaler renterne, hvad enten han er hjemmehørende i et område eller ikke, har

et fast driftssted i et område i forbindelse med hvilket gældsforholdet,

hvoraf

renten er betalt, var stiftet, og sådanne renter påhviler et sådant fast

driftssted, anses sådanne renter for at hidrøre fra det område, hvor det

faste

driftssted er beliggende.

7. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler

renter, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har

bevirket, at renterne, set i forhold til den gældsfordring for hvilken de er

betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren

og

den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, finder

bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så

fald kan det overskydende beløb beskattes i henhold til lovgivningen i hver

af

områderne under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne

aftale.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra et område og betales til

en person, der er hjemmehørende i det andet område, kan beskattes i dette

andet

område.

2. Sådanne royalties kan dog også beskattes i det

område, hvorfra de hidrører og i henhold til lovgivningen i dette område, men

hvis den retmæssige ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i det andet

område,

må den således pålagte skat ikke overstige 10 pct. af af royaltybeløbet

brutto.

Områdernes kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale

fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel

betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller

retten til at anvende, enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller

videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke,

mønster

eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for

oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

Medmindre bestemmelserne i artikel 16 medfører andet, omfatter udtrykket

»royalties«

også betalinger af enhver art for anvendelsen af eller retten til at anvende

en

persons navn, billede eller andre tilsvarende rettigheder, der knytter sig

til

en person, såvel som film eller bånd med optrædende kunstnere eller

sportsfolk

anvendt til udsendelse i radio eller fjernsyn.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke

anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i et

område, driver erhvervsvirksomhed i det andet område, hvorfra royaltybeløbet

hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted, og den rettighed eller

det

formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte

forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald finder bestemmelserne i

artikel 7 anvendelse.

5. Royalties anses for at hidrøre fra et område, når de

betales af en person, der er hjemmehørende i dette område. Hvis den person,

der

betaler royaltybeløbet, hvad enten han er hjemmehørende i et område eller

ikke,

har et fast driftssted i et område i forbindelse med hvilket forpligtelsen

til

at betale royaltybeløbet var stiftet, og sådanne royalties påhviler et sådant

fast driftssted, anses sådanne royalties for at hidrøre fra det område, hvor

det faste driftssted er beliggende.

6. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler

royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person,

har bevirket,

at royaltybeløbet, set i forhold til den anvendelse, rettighed eller

oplysning

for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt

mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde

foreligget, finder bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse på det

sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes

henhold lovgivningen i hver af områderne under skyldig hensyntagen til de

øvrige

bestemmelser i denne aftale.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i et

område, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet i artikel 6,

og

som er beliggende i det andet område, kan beskattes i dette andet område.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der

udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i et

område har i det andet område, herunder fortjeneste ved afhændelse af et

sådant

fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), kan beskattes

i

dette andet område.

3. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i et

område ved afhændelse af skibe eller fly, som anvendes i international

trafik,

eller af rørlig ejendom, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller

fly,

kan kun beskattes i dette område.

4. Fortjeneste, der oppebæres af en person, som er

hjemmehørende i et område, ved afhændelse af aktier, hvis værdi for mere end

50

procents vedkommende direkte eller indirekte hidrører fra fast ejendom

beliggende i det andet område, kan beskattes i dette andet område.

5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre formuegoder

end de, der er nævnt i stykke 1, 2, 3 og 4, kan kun beskattes i det område,

hvor afhænderen er hjemmehørende.

6. Hvis foretagender fra forskellige jurisdiktioner er

gået sammen om at drive skibe eller fly i international trafik gennem et

forretningskonsortium, finder bestemmelserne i stykke 3 kun anvendelse på den

del af kapitalgevinsten, som svarer til den andel i konsortiet, som ejes af

et

foretagende i et område.

Artikel 14

Personligt arbejde i ansættelsesforhold

1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 15, 17 og 18

medfører andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag, som oppebæres af en

person, der er hjemmehørende i et område, for personligt arbejde, kun

beskattes

i dette område, medmindre arbejdet er udført i det andet område. Er arbejdet

udført der, kan sådant vederlag beskattes i dette andet område.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i et område, for personligt

arbejde udført i det andet område, kun beskattes i det førstnævnte område,

hvis:

a)

modtageren opholder

sig i den andet område i en eller flere perioder, der tilsammen ikke

overstiger

183 dage i en 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det

pågældende

skatteår, og

b)

vederlaget betales af

eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i det førstnævnte område, og

c)

vederlaget ikke

påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i det andet område.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan

vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et skib eller fly,

der

anvendes i international trafik af et foretagende i et område, beskattes i

dette område.

Artikel 15

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i et område, i hans egenskab af

medlem af bestyrelse for et selskab, der er hjemmehørende i det andet område,

kan beskattes i dette andet område.

Artikel 16

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 7 og 14 kan

indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i et område, som

optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner

eller

musiker eller som sportsudøver, ved hans personligt udøvede virksomhed som

sådan i det andet område, beskattes i dette andet område.

2. Hvis indkomst ved personlig virksomhed, som udøves i

egenskab af optrædende kunstner eller sportsudøver, ikke tilfalder kunstneren

eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset

bestemmelserne i artiklerne 7 og 14, beskattes i det område, hvor kunstnerens

eller sportsudøverens virksomhed udøves.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse

på indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som udøves i et område af

kunstnere

eller sportsudøvere, hvis besøget i dette område helt eller i det væsentlige

er

støttet af offentlige midler fra det ene eller begge områder eller en dertil

hørende underafdeling eller lokal myndighed. I sådanne tilfælde kan

indkomsten

kun beskattes i det område, hvor kunstneren eller sportsudøveren er

hjemmehørende.

Artikel 17

Pensioner, sociale ydelser og lignende betalinger

1. Betalinger, som en fysisk person, der er

hjemmehørende i et område, modtager efter den sociale sikringslovgivning i

det

andet område eller efter enhver anden ordning fra midler tilvejebragt af

dette

andet område eller en dertil hørende underafdeling eller lokal myndighed, kan

beskattes i dette andet område.

2. Medmindre bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og

artikel 18, stykke 2, medfører andet, kan pensioner og andre lignende

vederlag,

der hidrører fra et område og udbetales til en person, der er hjemmehørende i

det andet område, hvad enten dette sker for tidligere tjenesteydelser eller

ikke, kun beskattes i dette andet område. Sådanne pensioner og andre lignende

vederlag kan dog beskattes i det førstnævnte område, hvis

a)

bidrag indbetalt af

modtageren til pensionsordningen blev fratrukket i modtagerens skattepligtige

indkomst i det førstnævnte område efter lovgivningen i dette område, eller

b)

bidrag indbetalt af

en arbejdsgiver ikke var skattepligtig indkomst for modtageren i det

førstnævnte

område efter lovgivningen i dette område.

3. Pensioner anses for at hidrøre fra et område, hvis de

udbetales af en pensionskasse eller anden tilsvarende institution, der

udbyder

pensionsordninger, som fysiske personer kan tilslutte sig med henblik på at

sikre sig pensionsydelser, når en sådan pensionskasse eller anden tilsvarende

institution er oprettet, skattemæssigt anerkendt og kontrolleret i henhold

til

lovgivningen i dette område.

Artikel 18

Offentligt hverv

1.

a)

Gage, løn og andre

lignende vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en myndighed, som

administrerer et område, eller en dertil hørende underafdeling eller lokal

myndighed, til en fysisk person for udførelse af hverv for sådanne

myndigheder,

kan kun beskattes i dette område.

b)

Sådan gage, løn eller

lignende vederlag kan dog kun beskattes i det andet område, hvis hvervet er

udført i dette område, og den pågældende er en i dette område hjemmehørende

person, som:

(i)

er statsborger i

dette område i henhold til gældende lov i dette område, eller

(ii)

ikke blev

hjemmehørende i dette område alene med det formål at udføre hvervet.

2.

a)

Enhver pension, som

udbetales af en myndighed, som administrerer et område, eller en dertil

hørende

underafdeling eller lokal myndighed, eller fra midler tilvejebragt af disse,

til en fysisk person for udførelse af hverv for sådanne myndigheder, kan kun

beskattes i dette område.

b)

En sådan pension kan

dog kun beskattes i det andet område, hvis modtageren er hjemmehørende i og i

henhold til gældende lov statsborger i dette område.

3. Bestemmelserne i artiklerne 14, 15, 16, og 17 finder

anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag, og på pensioner, der

udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der

drives af en myndighed som omhandlet i stykke 1.

Artikel 19

Studerende

Beløb, som en studerende eller lærling, der er, eller

som umiddelbart før han besøger et område, var hjemmehørende i det andet

område, og som opholder sig i det førstnævnte område udelukkende i studie-

eller uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit underhold, studium eller

uddannelse, skal ikke beskattes i dette område under forudsætning af, at

sådanne beløb hidrører fra kilder uden for dette område.

Artikel 20

Andre indkomster

1. Indkomster, som oppebæres af en person, der er

hjemmehørende i et område, og som ikke er omhandlet i de forudgående artikler

i

denne aftale, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i dette område.

2. Bestemmelserne i stykke 1 finder ikke anvendelse på

indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6,

stykke 2, hvis den i et område hjemmehørende modtager af sådan indkomst

driver

erhvervsvirksomhed i det andet område gennem et der beliggende fast

driftssted,

og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte

indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald

finder bestemmelserne i artikel 7 anvendelse.

3. Indkomst, som ikke er omhandlet i de foregående

artikler i aftalen, og som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i et

område, fra kilder i det andet område, kan uanset bestemmelserne i stykke 1

og

2 også beskattes i dette andet område.

Artikel 21

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Dobbeltbeskatning skal undgås således:

1. For så vidt angår det område, hvor den

skattelovgivning, der administreres af det danske skatteministerium, finder

anvendelse:

a)

Når en person, som

er hjemmehørende i det område, hvor den skattelovgivning, der administreres

af

det danske skatteministerium, finder anvendelse, erhverver indkomst, som

efter

bestemmelserne i denne aftale kan beskattes i det område, hvor den

skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i finansministeriet i

Taipei, finder anvendelse, skal det førstnævnte område indrømme fradrag i den

pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat,

der

er betalt i det andet område, medmindre bestemmelserne i litra c medfører

andet.

b)

Fradraget kan dog

ikke overstige den del af indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er

givet, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i det andet område.

c)

Når en person, som

er hjemmehørende i det område, hvor den skattelovgivning, der administreres

af

det danske skatteministerium, finder anvendelse, erhverver indkomst, som

efter

bestemmelserne i denne aftale kun kan beskattes i det område, hvor den

skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i finansministeriet i

Taipei, finder anvendelse, kan det førstnævnte område medregne denne indkomst

i

beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade fradraget den del

af

indkomstskatten, som kan henføres til den indkomst, der hidrører fra det

andet område.

2. For så vidt angår det område, hvor den

skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i finansministeriet i

Taipei, finder anvendelse:

Når en person, som er hjemmehørende i det område, hvor den

skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i finansministeriet i

Taipei, finder anvendelse, erhverver indkomst fra det andet område hvor den

skattelovgivning, der administreres af det danske skatteministerium, finder

anvendelse, skal den indkomstskat, der i henhold til bestemmelserne i denne

aftale er betalt i det andet område, fradrages i den skat, som pålægges denne

person i det førstnævnte område. Fradraget kan dog ikke overstige den skat,

som

i det førstnævnte område pålægges indkomsten efter dette områdes skattelove

og

bestemmelser.

Artikel 22

Ikke-diskriminering

1. Personer, som er statsborgere i et område i henhold

til dette områdes lovgivning, må ikke i det andet område undergives nogen

beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere

byrdefulde

end den beskatning og dermed forbundne krav, som personer, der statsborgere i

dette andet område i henhold til dette andet områdes lovgivning, under samme

forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet.

Uanset bestemmelserne i artikel 1 finder denne bestemmelse også anvendelse på

personer, der ikke er hjemmehørende i et eller begge områder.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et

foretagende i et område har i det andet område, må ikke være mindre

fordelagtig

i dette andet område end beskatningen af foretagender i dette andet område

ved

udøvelse af samme virksomhed. Denne bestemmelse kan ikke fortolkes som

forpligtende et område til at indrømme personer, der er hjemmehørende i det

andet område, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og

nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt

over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget

område.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1,

artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal

renter, royalties og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i et

område

til en person, der er hjemmehørende i det andet område, ved ansættelsen af et

sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste være fradragsberettigede under

samme betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, der er

hjemmehørende i det førstnævnte område.

4. Foretagender i et område, hvis kapital helt eller

delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere

personer, der er hjemmehørende i det andet område, kan ikke i det førstnævnte

område undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er

anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav,

som andre tilsvarende foretagender i det førstnævnte område er eller måtte

blive undergivet.

5. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på

skatter, som er omfattet af denne aftale.

Artikel 23

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Hvis en person mener, at foranstaltninger truffet af

et af områderne eller dem begge, for ham medfører eller vil medføre en

beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale,

kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være foreskrevet i disse områders

interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i det

område, hvor han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er omfattet af artikel

22, stykke 1, for den kompetente myndighed i det område, hvor han er

statsborger. Sagen skal indbringes inden tre år fra den dag, hvor der er

givet

ham den første underretning om den foranstaltning, der medfører en

beskatning,

som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes

berettiget, og hvis myndigheden ikke selv kan nå frem til en rimelig løsning,

søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i det

andet

område med henblik på at undgå beskatning, der ikke er i overensstemmelse med

aftalen. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til, hvilke

tidsfrister der er fastsat i områdernes interne lovgivning.

3. Områdernes kompetente myndigheder skal søge ved

gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå

med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af aftalen. De kan også

forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet

i

aftalen.

4. Områdernes kompetente myndigheder kan træde i direkte

forbindelse med hinanden, herunder gennem en fælles kommission bestående af

dem

selv eller deres repræsentanter, med henblik på indgåelse af en aftale i

henhold til de foregående stykker.

Artikel 24

Udveksling af oplysninger

1. Områdernes kompetente myndigheder skal udveksle

sådanne oplysninger, som kan forudses at være relevante for at gennemføre

bestemmelserne i denne aftale eller administrationen eller håndhævelsen af

områdernes interne lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse,

der pålægges af vegne af områderne, deres underafdelinger eller lokale

myndigheder,

for så vidt som denne beskatning ikke strider mod aftalen. Udvekslingen af

oplysninger er ikke begrænset af artikel 1 og 2.

2. Alle oplysninger, der modtages af et område i medfør

af stykke 1, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der

er

indhentet i henhold til dette områdes interne lovgivning, og må kun meddeles

til personer eller myndigheder (herunder domstole og

forvaltningsmyndigheder),

der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse eller retsforfølgning

med hensyn til, klageafgørelser i forbindelse med de skatter, der er

omhandlet

i stykke 1, eller tilsyn med det førnævnte. Sådanne personer eller

myndigheder

må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele

oplysningerne

under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde

fortolkes således, at der pålægges et område en pligt til:

a)

at udføre

forvaltningsakter, der strider mod dette eller det andet områdes lovgivning

og

forvaltningspraksis,

b)

at meddele

oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til dette eller det andet områdes

lovgivning eller normale forvaltningspraksis,

c)

at meddele

oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig,

industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode,

eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser

(ordre public).

4. Hvis et område anmoder om oplysninger i medfør af

denne artikel, skal det andet område iværksætte de foranstaltninger, som er

til

rådighed for at indhente de pågældende oplysninger, uanset om dette andet

område ikke måtte have behov for disse oplysninger egne skatteformål.

Forpligtelsen

i det foregående punktum gælder, medmindre begrænsningerne i stykke 3

medfører

andet, bortset fra tilfælde, hvor sådanne begrænsninger ville afskære et

område

fra at meddele oplysninger, blot fordi dette område ikke selv har nogen

skattemæssig interesse i sådanne oplysninger.

5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 tolkes

således, at de gør det muligt for et område at afslå af meddele oplysninger,

blot fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, anden finansiel

institution,

repræsentant eller person, som optræder som bemyndiget eller som formynder,

eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en tredje person.

Artikel 25

Bistand ved inddrivelse af skatter

1. Hvert af områderne skal bestræbe sig på, som var det

deres egne skatter, at inddrive enhver skat som omhandlet i artikel 2, som er

pålagt af det andet område, og hvor opkrævningen er nødvendig for at sikre,

at

fritagelse for eller nedsættelse af skat i medfør af denne aftale i det andet

område ikke gives til personer, som ikke er berettiget til sådanne fordele.

2. Bestemmelserne i denne artikel kan i intet tilfælde

fortolkes således, at der pålægges et område en pligt til:

a)

at udføre

forvaltningsakter, der strider mod denne eller det andet områdes lovgivning

og

forvaltningspraksis,

b)

at iværksætte

foranstaltninger, som ville stride mod almene interesser (ordre public),

c)

at yde bistand, hvis

det andet område ikke selv har truffet alle rimelige foranstaltninger for

henholdsvis

opkrævning eller sikring, som er til rådighed efter dette andet områdes

lovgivning eller forvaltningspraksis,

d)

at yde bistand i

tilfælde, hvor den administrative byrde for dette område klart ikke står mål

med de fordele, som det andet område opnår.

Artikel 26

Begrænsning af aftalefordele

1. Uanset nogen anden bestemmelse i denne aftale gælder,

at

a)

når et selskab, som

er hjemmehørende i et område, hovedsageligt oppebærer sin indkomst fra kilder

uden for dette område

(i)

ved at drive bank-,

finansierings- eller forsikringsvirksomhed eller lignende, eller

(ii)

ved som

hovedkvarter, koordinationscenter eller tilsvarende enhed at stille

administrative tjenesteydelser andre støttefunktioner til rådighed for en

gruppe selskaber, som hovedsageligt udøver virksomhed uden for det

førstnævnte

område, og

b)

sådan indkomst –

bortset fra ved anvendelse af den metode til undgåelse af dobbeltbeskatning,

som sædvanligvis anvendes af dette område – beskattes betydeligt lavere

efter

dette områdes lovgivning end indkomst fra tilsvarende virksomhed, som udøves

inden for dette område henholdsvis ved som hovedkvarter, koordinationscenter

eller tilsvarende enhed at stille administrative tjenesteydelser andre

støttefunktioner til rådighed for en gruppe selskaber, som udøver virksomhed

i

dette område,

finder ingen af aftalens

bestemmelser om fritagelse for eller nedsættelse af skat anvendelse på renter

og royalties, der oppebæres af et sådant selskab.

2. Uanset bestemmelserne i artikel 10, artikel 11 og

artikel 12 kan et område i henhold til sin gældende lovgivning beskatte

udbytter, renter og royalties, som betales af et selskab, som er

hjemmehørende

i dette område til et selskab, en fond eller et interessentskab eller nogen

anden juridisk person, som er hjemmehørende i det andet område, når

a)

mere end 50 pct. af

kapitalen eller stemmerne i selskabet, fonden eller interessentskabet eller

nogen anden juridisk person, som modtager udbytterne, renterne eller

royaltybeløbene, direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af en person

eller af forbundne selskaber, fonde eller interessentskaber eller andre

juridiske personer, som ikke er hjemmehørende i et af områderne eller i den

Europæiske Union eller det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og

b)

udbytterne, renterne

og royaltybeløbene ikke ville have været omfattet af en nedsat skattesats

eller

en skattefritagelse i det område, hvorfra de hidrører, i medfør af

bestemmelserne i nogen dobbeltbeskatningsaftale eller anden aftale, som er

indgået mellem dette område og andre områder eller jurisdiktioner, hvis de

blev

betalt direkte fra selskabet i det førstnævnte område til nogen person eller

forbundne selskaber, fonde eller interessentskaber eller nogen anden juridisk

person, som direkte eller indirekte har del i ejerskabet eller kontrollen med

det selskab, til hvilket udbytterne, renterne eller royaltybeløbet bliver

betalt.

3. Uanset bestemmelserne i nogen anden artikel i denne aftale

er en person, som er hjemmehørende i et område, ikke berettiget til nogen

form

for nedsættelse af eller fritagelse for beskatning i det andet område i

medfør

af aftalen, hvis hovedformålet eller et af hovedformålene for en sådan person

eller en anden person knyttet til denne var at opnå fordele i medfør af

aftalen.

4. I denne artikel betyder udtrykket »forbundne

selskaber, fonde eller interessentskaber eller andre juridiske personer«

selskaber, fonde eller interessentskaber eller andre juridiske personer, hvor

de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen, kontrollen

eller

kapitalen.

Artikel 27

Ikrafttræden

1. De Danske Erhvervsorganisationers Kontor i Taipei og

Taipeis Repræsentationskontor i Danmark skal give hinanden skriftlig

underretning

om, at de juridiske betingelser for aftalens ikrafttræden er opfyldt i deres

respektive områder.

2. Aftalen træder i kraft på datoen for den sidste af de

i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser har virkning som

følger:

a)

vedrørende skatter,

som er forfaldne, eller som indeholdes ved kilden, for så vidt angår indkomst

krediteret eller betalbar fra og med den 1. januar i det år, som følger efter

det år, hvor aftalen træder i kraft,

b)

vedrørende andre

skatter, for så vidt angår skattepligtsperioder, som begynder fra og med den

1

januar i det år, der følger efter det år, hvor aftalen træder i kraft.

Artikel 28

Opsigelse

Denne aftale skal forblive i kraft uden tidsbegrænsning.

De Danske Erhvervsorganisationers Kontor i Taipei og Taipeis

Repræsentationskontor i Danmark kan dog opsige aftalen ved at give skriftlig

meddelelse om opsigelsen den 30. juni eller tidligere i ethvert kalenderår,

der

følger efter et tidsrum på 5 år fra det år aftalen træder i kraft. I så fald

ophører aftalen med at have virkning som følger:

a)

vedrørende skatter,

som er forfaldne, eller som indeholdes ved kilden, for så vidt angår indkomst

krediteret eller betalbar fra og med den 1. januar i det år, som følger efter

det år, hvor meddelelse om opsigelse er givet,

b)

vedrørende andre

skatter, for så vidt angår skattepligtsperioder, som begynder fra og med den

1

januar i det år, der følger efter det år, hvor meddelelse om opsigelse er

givet.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil

behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i to eksemplarer i Taipei, den 30. august

2005, på engelsk.

For De Danske Erhvervsorganisationers

Kontor i Taipei

Flemming Aggergaard

For Taipeis

Repræsentationskontor

i Danmark

Frederic P. N. Chang

Lignende dokumenter