Spring til indhold

Retsinformation

Bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om ikrafttrædelse af lov om anvendelse af dobbeltbeskatningsaftale indgået mellem de danske erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis repræsentationskontor i Danmark

Gældende BEK nr 75 af 08/02/2006ÆndringsbekendtgørelseSkatte- og Vækstministeriet14. februar 2006

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Bekendtgørelse

om ændring af bekendtgørelse

om ikrafttrædelse af lov om anvendelse af

dobbeltbeskatningsaftale indgået mellem de

danske erhvervsorganisationers kontor i Taipei

og Taipeis repræsentationskontor i Danmark

§ 1

I bekendtgørelse nr. 1382 af 15. december 2005 om

ikrafttrædelse af lov om anvendelse af dobbeltbeskatningsaftale indgået

mellem

de danske erhvervsorganisationers kontor i Taipei og Taipeis

repræsentationskontor i Danmark foretages følgende ændring:

1.

Som ny § 2 indsættes:

»

§ 2.

Aftalen er i sin oprindelige sprogversion og i

dansk oversættelse optaget som bilag til denne bekendtgørelse, jf. bilag til

lov nr. 1184 af 12. december 2005. Aftalen trådte i kraft 23. december 2005.«

§ 2

Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. marts 2006.

Skatteministeriet, den 8. februar

2006

Kristian Jensen

/Ivar Nordland

Bilag

Oversættelse

AFTALE

MELLEM

DE DANSKE ERHVERVSORGANISATIONERS KONTOR I TAIPEI

Læs alt

OG

TAIPEIS REPRÆSENTATIONSKONTOR I DANMARK

TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING

OG FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE

FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER

De Danske Erhvervsorganisationers Kontor i Taipei og

Taipeis Repræsentationskontor i Danmark

der ønsker at indgå en aftale til undgåelse af

dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår

indkomstskatter med henblik på at opretholde og fremme de bilaterale

økonomiske

og handelsmæssige forbindelser,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

Personer omfattet af aftalen

Denne aftale finder anvendelse på personer, der er

hjemmehørende i et af områderne eller i begge områder.

Artikel 2

Skatter omfattet af aftalen

1. De eksisterende skatter, på hvilke aftalen finder

anvendelse, er:

a)

I det område, hvor

den skattelovgivning, der administreres af det danske skatteministerium,

finder

anvendelse:

(i)

indkomstskatten til

staten,

(ii)

den kommunale

indkomstskat,

(iii)

den amtskommunale

indkomstskat.

b)

I det område, hvor

den skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i

finansministeriet

i Taipei, finder anvendelse:

(i)

indkomstskatten på

forretningsvirksomheder, og

(ii)

indkomstskatten på

fysiske personer, herunder særlige tillæg, der opkræves i forbindelse hermed.

2. Aftalen finder også anvendelse på skatter af samme

eller væsentligt samme art, der efter datoen for aftalens undertegnelse

udskrives som tillæg til, eller i stedet for de eksisterende skatter.

Områdernes

kompetente myndigheder skal underrette hinanden om væsentlige ændringer, som

er

foretaget i de respektive områders skattelovgivning.

Artikel 3

Almindelige definitioner

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende

udtryk i denne aftale den nedenfor angivne betydning:

a)

udtrykket »område«

betyder det område, der henvises til i artikel 2, stykke 1, litra a, eller

stykke 1, litra b, alt efter sammenhængen, og udtrykkene »det andet område«

og

»områder« skal forstås i overensstemmelse hermed,

b)

udtrykket »person«

omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslutning af

personer,

c)

udtrykket »selskab«

betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i

skattemæssig

henseende behandles som en juridisk person,

d)

udtrykket

»foretagende« finder anvendelse på drift af enhver form for

erhvervsvirksomhed,

e)

udtrykkene

»foretagende i et område« og »foretagende i det andet område« betyder

henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i

et område,

og et foretagende, som drives af en person, der er hjemmehørende i det andet

område,

f)

udtrykket

»international trafik« betyder enhver transport med skib eller fly, der

anvendes af et foretagende i et område, bortset fra tilfælde, hvor skibet

eller

flyet udelukkende anvendes mellem steder i det andet område,

g)

udtrykket »kompetent

myndighed« betyder:

(i)

i det område, hvor

den skattelovgivning, der administreres af det danske skatteministerium,

finder

anvendelse: Told- og Skattestyrelsen.

(ii)

i det område, hvor

den skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i

finansministeriet

i Taipei, finder anvendelse: Generaldirektøren for skatteafdelingen eller

dennes befuldmægtigede repræsentant,

h)

udtrykket

»erhvervsvirksomhed« indbefatter udøvelse af liberalt erhverv og anden

virksomhed

af selvstændig karakter.

2. Ved et områdes anvendelse af aftalen til hver en tid

skal ethvert udtryk, som ikke er defineret deri, medmindre andet følger af

sammenhængen, tillægges den betydning, som det har på dette tidspunkt i dette

områdes lovgivning vedrørende de skatter, som aftalen finder anvendelse på,

idet enhver betydning i de skattelove, der anvendes i dette område, går forud

for den betydning, dette udtryk er tillagt andre steder i dette områdes

lovgivning.

Artikel 4

Skattemæssigt hjemsted

1. I denne aftale betyder udtrykket »en person, der er

hjemmehørende i et område,« enhver person som i henhold til lovgivningen i

dette område er skattepligtig der på grund af bopæl, hjemsted, registrering,

ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende karakter, og

omfatter

også en myndighed, der administrerer et område og enhver dertil hørende

underafdeling eller lokal myndighed.

2. Ved anvendelsen af denne aftale anses en person ikke

for at være hjemmehørende i et område, hvis denne person kun er skattepligtig

til dette område for så vidt angår indkomst fra kilder i dette område. Dette

stykke finder ikke anvendelse på fysiske personer, som er hjemmehørende i det

område,

der er nævnt i artikel 2, stykke 1, litra b, så længe fysiske personer, som

er

hjemmehørende dér, kun er skattepligtige for så vidt angår indkomst fra

kilder

i dette område.

3. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1

er hjemmehørende i begge områder, bestemmes hans status efter følgende

regler:

a)

Han skal anses for

kun at være hjemmehørende i det område, hvor han har en fast bolig til sin

rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge områder, skal

han

anses for at være hjemmehørende i det område, hvormed han har de stærkeste

personlige og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).

b)

Hvis det ikke kan

afgøres, i hvilket område han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller

hvis

han ikke har en fast bolig til sin rådighed i nogen af områderne, skal han

anses for kun at være hjemmehørende i det område, hvor han sædvanligvis har

ophold.

c)

Hvis han

sædvanligvis har ophold i begge områder, eller hvis han ikke har sådant

ophold

i nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i det område,

hvor

han er statsborger i henhold til dette områdes lovgivning.

d)

Hvis han er

statsborger som nævnt ovenfor under litra c i begge områder, eller hvis han

ikke er statsborger i nogen af dem, skal områdernes kompetente myndigheder

afgøre spørgsmålet ved gensidig aftale.

4. En juridisk person, en fond eller anden enhed, som er

etableret i et område i henhold til dette områdes lovgivning med det formål

at

stille pensioner og andre lignende ydelser til rådighed for fysiske personer,

og som generelt er fritaget for beskatning i dette område, skal ved

anvendelse

af aftalen anses for at være hjemmehørende i dette område.

5. Hvis en juridisk person efter bestemmelserne i stykke

1 er hjemmehørende i begge områder, skal den anses for kun at være

hjemmehørende i det område, hvor dens virkelige ledelse har sit sæde.

Artikel 5

Fast driftssted

1. I denne aftale betyder udtrykket »fast driftssted« et

fast forretningssted, gennem hvilket et foretagendes virksomhed helt eller

delvis udøves.

2. Udtrykket »fast driftssted« omfatter navnlig:

a)

et sted, hvorfra et

foretagende ledes,

b)

en filial,

c)

et kontor,

d)

en fabrik,

e)

et værksted,

f)

en mine, en olie-

eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturforekomster

udvindes.

3. En byggeplads eller et anlægs- eller

monteringsarbejde udgør kun et fast driftssted, hvis det varer mere end 6

måneder.

4. Et foretagende i et område anses for at have fast

driftssted i det andet område hvis:

a)

en installation

eller borerig eller skib, som anvendes ved efterforskning af

naturforekomster,

er i drift i mere end seks måneder,

b)

foretagendet udfører

tilsynsopgaver i mere end seks måneder i forbindelse med et bygge-, anlægs-

eller installationsarbejde, som finder sted i det andet område,

c)

foretagendet leverer

tjenesteydelser, herunder konsulentbistand, ved hjælp af ansatte eller andet

personale eller personer engageret af foretagendet til det pågældende formål,

men kun når sådan virksomhed på den samme opgave eller anden opgave i

forbindelse hermed varer i en periode eller i perioder, der sammenlagt udgør

mindst seks måneder inden for en 12-månedersperiode.

5. Ved beregningen af varigheden af virksomhed som

omhandlet i stykke 3 og stykke 4 skal perioder, hvor virksomhed udøves i et

område af et foretagende, som er forbundet med et andet foretagende,

medregnes

i den periode, hvor det andet foretagendet udøver virksomhed, hvis den

førstnævnte

virksomhed har forbindelse med virksomhed udøvet i det andet område af det

sidstnævnte foretagende. Det er en forudsætning, at perioder, hvor to eller

flere forbundne foretagender udøver virksomhed samtidig, kun medregnes én

gang.

Et foretagende anses for at være forbundet med et andet foretagende, hvis det

ene direkte eller indirekte kontrolleres af det andet, eller hvis de begge

direkte eller indirekte kontrolleres af tredjemand.

6. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel

omfatter udtrykket »fast driftssted« ikke:

a)

anvendelsen af

indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller

udlevering

af varer tilhørende foretagendet,

b)

opretholdelsen af et

varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på oplagring,

udstilling eller udlevering,

c)

opretholdelsen af et

varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på forarbejdning

hos

et andet foretagende,

d)

opretholdelsen af et

fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb af varer

eller indsamle oplysninger for foretagendet,

e)

opretholdelsen af et

fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver anden

virksomhed

af forberedende eller afhjælpende karakter for foretagendet,

f)

opretholdelsen af et

fast forretningssted udelukkende for at udøve enhver kombination af de i

litra

a - e nævnte former for virksomhed, forudsat at det faste forretningssteds

samlede virksomhed som resultat af denne kombination er af forberedende eller

afhjælpende karakter.

7. Hvis en person, som ikke er en sådan uafhængig

repræsentant som omhandlet i stykke 8, handler på et foretagendes vegne, og

denne person i et område har og sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå

aftaler i foretagendets navn, skal dette foretagende uanset bestemmelserne i

stykke 1 og 2 anses for at have et fast driftssted i dette område med hensyn

til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet,

medmindre

denne persons virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som er nævnt i

stykke 6, som, hvis den var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville

gøre dette faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til

bestemmelserne

i dette stykke.

8. Et foretagende anses ikke for at have et fast

driftssted i et område, blot fordi det driver erhvervsvirksomhed i dette

område

gennem en mægler, kommissionær eller enhver anden uafhængig repræsentant,

forudsat at sådanne personer handler inden for rammerne af deres sædvanlige

erhvervsvirksomhed.

9. Den omstændighed at et selskab, der er hjemmehørende

i et område, kontrollerer eller kontrolleres af et selskab, der er

hjemmehørende i det andet område, eller som driver erhvervsvirksomhed i dette

anden

område (enten gennem et fast driftssted eller på anden måde), medfører ikke i

sig selv, at det ene selskab anses for et fast driftssted for det andet.

Artikel 6

Indkomst af fast ejendom

1. Indkomst som en person, der er hjemmehørende i et

område, oppebærer af fast ejendom (herunder indkomst af land- eller

skovbrug),

som er beliggende i det andet område, kan beskattes i dette andet område.

2. Udtrykket »fast ejendom« har den betydning, som det

har i lovgivningen i det område, hvor den pågældende ejendom er beliggende.

Udtrykket indbefatter i alle tilfælde tilbehør til fast ejendom, besætning og

redskaber, der anvendes i land- og skovbrug, rettigheder på hvilke

bestemmelserne

i civilretten om fast ejendom finder anvendelse, brugsret til fast ejendom og

retten til variable eller faste betalinger som vederlag for udnyttelsen af,

eller retten til at udnytte, mineralforekomster, kilder og andre

naturforekomster. Skibe, både og fly anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 finder anvendelse på indkomst,

der hidrører fra direkte brug, udleje eller enhver anden form for benyttelse

af

fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også anvendelse

på indkomst af fast ejendom, der tilhører et foretagende.

Artikel 7

Fortjeneste ved erhvervsvirksomhed

1. Fortjeneste, som oppebæres af et foretagende i et

område, kan kun beskattes i dette område, medmindre foretagendet driver

erhvervsvirksomhed i det andet område gennem et der beliggende fast

driftssted.

Hvis foretagendet driver førnævnte erhvervsvirksomhed, kan foretagendets

fortjeneste beskattes i det andet område, men kun den del deraf, som kan

henføres til dette faste driftssted.

2. Hvis et foretagende i et område driver

erhvervsvirksomhed i det andet område gennem et der beliggende fast

driftssted,

skal der, medmindre bestemmelserne i stykke 3 medfører andet, i hvert område

til dette faste driftssted henføres den fortjeneste, som det kunne forventes

at

opnå, hvis det havde været et frit og uafhængigt foretagende, der var

beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på de samme eller

lignende

vilkår, og som under fuldstændigt frie forhold gjorde forretninger med det

foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved opgørelsen af et fast driftssteds fortjeneste kan

der foretages fradrag for omkostninger, som er afholdt for det faste

driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og

administration,

hvad enten omkostningerne er afholdt i det område, hvor det faste driftssted

er

beliggende, eller andre steder.

4. Hvis det har været sædvane i et område at opgøre den

fortjeneste, der kan henføres til et fast driftssted, på grundlag af en

fordeling af foretagendets samlede fortjeneste mellem dets forskellige

afdelinger, forhindrer intet i stykke 2 dette område i at ansætte den

skattepligtige

fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæssig fordeling. Den valgte

fordelingsmetode

skal dog være sådan, at resultatet bliver i overensstemmelse med de

principper,

der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste kan henføres til et fast driftssted,

blot fordi dette faste driftssted har foretaget indkøb af varer for

foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den

fortjeneste, der henføres til det faste driftssted, opgøres efter samme

metode

år for år, medmindre der er god og fyldestgørende grund til at anvende en

anden

fremgangsmåde.

7. Hvis fortjeneste omfatter indkomster, som er

omhandlet særskilt i andre artikler i denne aftale, berøres bestemmelserne i

disse andre artikler ikke af bestemmelserne i denne artikel.

Artikel 8

Skibs- og luftfart

1. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i et

område ved drift af skibe og fly i international trafik, kan kun beskattes i

dette område.

2. Ved anvendelsen af denne artikel indbefatter

fortjeneste ved drift af skibe eller fly i international trafik

a)

fortjeneste ved

udlejning af skibe eller fly bemandet (time-charter eller voyage-charter)

eller

ubemandet (bareboat-charter), og

b)

fortjeneste ved brug,

rådighedsstillelse eller udlejning af containere (herunder anhængere og

lignende

udstyr til transport af containere), som anvendes til transport af varer

eller

gods,

når sådan udlejning henholdsvis

sådan brug, rådighedsstillelse eller udlejning har nær tilknytning til drift

af

skibe eller fly i international trafik.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder også anvendelse

på fortjeneste ved deltagelse i en pool, et forretningsfællesskab eller en

international driftsorganisation.

4. Hvis foretagender fra forskellige jurisdiktioner er

gået sammen om at drive skibe eller fly i international trafik gennem et

forretningskonsortium, finder bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse

på

den del af fortjenesten, som svarer til den andel i konsortiet, som ejes af

et

foretagende i et område.

Artikel 9

Forbundne foretagender

1. Hvis

a)

et foretagende i et

område direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller

kapitalen

i et foretagende i det andet område, eller

b)

de samme personer

direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller

kapitalen

i såvel et foretagende i et område som et foretagende i det andet område,

og der i noget af disse tilfælde

mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrørende deres

forretningsmæssige eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår,

som ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver

fortjeneste, som, hvis disse vilkår ikke havde foreligget, ville være

tilfaldet

et af disse foretagender, men som på grund af disse vilkår ikke er tilfaldet

dette, medregnes til dette foretagendes fortjeneste og beskattes i

overensstemmelse hermed.

2. Hvis et område til et foretagendes fortjeneste i

dette område medregner - og i overensstemmelse hermed beskatter -

fortjeneste,

som et foretagende i det andet område er blevet beskattet af i dette andet

område, og den således medregnede for tjeneste er fortjeneste, som ville være

tilfaldet foretagendet i det førstnævnte område, hvis vilkårene, der er af

talt

mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville have været aftalt

mellem uafhængige foretagender, skal dette andet område foretage en passende

regulering af det skattebeløb, som er beregnet der af fortjenesten. Ved

fastsættelsen

af sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser

i

denne aftale, og områdernes kompetente myndigheder skal om nødvendigt rådføre

sig med hinanden.

Artikel 10

Udbytte

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er

hjemmehørende i et område, til en person, der er hjemmehørende i det andet

område, kan beskattes i dette andet område.

2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i det område,

hvor det selskab, der udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til

lovgivningen i dette område, men hvis den retmæssige ejer af udbyttet er

hjemmehørende i det andet område, må den således pålignede skat ikke

overstige

10 pct. af bruttobeløbet af udbyttet.

Områdernes kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale

fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af

den fortjeneste, hvoraf udbyttet er udbetalt.

3. Udtrykket »udbytte« betyder i denne artikel indkomst

af aktier eller andre rettigheder, som ikke er gældsfordringer, og som giver

ret til andel i fortjeneste, samt indkomst af andre selskabsrettigheder, der

er

undergivet samme skattemæssige behandling som indkomst af aktier i henhold

til

lovgivningen i det område, hvor det selskab, der foretager udlodningen, er

hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke

anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i et område,

driver erhvervsvirksomhed i det andet område, hvor det udbyttebetalende

selskab

er hjemmehørende, gennem et dér beliggende fast driftssted, og den

aktiebesiddelse,

som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse

med

et sådant fast driftssted. I så fald finder bestemmelserne i artikel 7

anvendelse.

5. Hvis et selskab, som er hjemmehørende i et område,

oppebærer fortjeneste eller indkomst fra det andet område, må dette andet

område ikke påligne nogen skat på udbytte, som udbetales af selskabet,

medmindre udbyttet udbetales til en person, der er hjemmehørende i dette

andet

område, eller medmindre den aktiebesiddelse, som ligger til grund for

udbetalingen

af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted, der er

beliggende

i dette andet område, eller undergive selskabets ikke-udloddede fortjeneste

en

skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbytte

eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste

eller indkomst, der hidrører fra dette andet område.

Artikel 11

Renter

1. Renter, der hidrører fra et område og betales til en

person, der er hjemmehørende i det andet område, kan beskattes i dette andet

område.

2. Sådanne renter kan dog også beskattes i det område,

hvorfra den hidrører og i henhold til lovgivningen i dette område, men hvis

den

retmæssige ejer af renten er hjemmehørende i det andet område, må den således

pålagte skat ikke overstige 10 pct. af bruttobeløbet af renterne.

Områdernes kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale

fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 kan der ikke

opkræves skat af renter, hvis den retmæssige ejer er en offentlig institution

(herunder en centralbank) i et område eller et organ (herunder en finansiel

institution), som ejes eller kontrolleres af en myndighed, der administrerer

et

område.

4. Udtrykket »renter« betyder i denne artikel indkomst

af gældsfordringer af enhver art, hvad enten de er sikret ved pant i fast

ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en ret til en andel i

skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af offentlige

gældsbeviser

og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og

gevinster,

der knytter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger.

Morarenter ved for sen betaling anses ikke for renter efter denne artikel.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke

anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer, der er hjemmehørende i et område,

driver erhvervsvirksomhed i det andet område, hvorfra renterne hidrører,

gennem

et der beliggende fast driftssted, og den fordring, som ligger til grund for

de

betalte renter, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så

fald finder bestemmelserne i artikel 7 anvendelse.

6. Renter anses for at hidrøre fra et område, når de

betales af en person, der er hjemmehørende i dette område. Hvis den person,

der

betaler renterne, hvad enten han er hjemmehørende i et område eller ikke, har

et fast driftssted i et område i forbindelse med hvilket gældsforholdet,

hvoraf

renten er betalt, var stiftet, og sådanne renter påhviler et sådant fast

driftssted, anses sådanne renter for at hidrøre fra det område, hvor det

faste

driftssted er beliggende.

7. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler

renter, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person, har

bevirket, at renterne, set i forhold til den gældsfordring for hvilken de er

betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren

og

den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, finder

bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så

fald kan det overskydende beløb beskattes i henhold til lovgivningen i hver

af

områderne under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne

aftale.

Artikel 12

Royalties

1. Royalties, der hidrører fra et område og betales til

en person, der er hjemmehørende i det andet område, kan beskattes i dette

andet

område.

2. Sådanne royalties kan dog også beskattes i det

område, hvorfra de hidrører og i henhold til lovgivningen i dette område, men

hvis den retmæssige ejer af royaltybeløbet er hjemmehørende i det andet

område,

må den således pålagte skat ikke overstige 10 pct. af af royaltybeløbet

brutto.

Områdernes kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale

fastsætte de nærmere regler for gennemførelsen af disse begrænsninger.

3. Udtrykket »royalties« betyder i denne artikel

betalinger af enhver art, der modtages som vederlag for anvendelsen af, eller

retten til at anvende, enhver ophavsret til et litterært, kunstnerisk eller

videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke,

mønster

eller model, tegning, hemmelig formel eller fremstillingsmetode, eller for

oplysninger om industrielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer.

Medmindre bestemmelserne i artikel 16 medfører andet, omfatter udtrykket

»royalties« også betalinger af enhver art for anvendelsen af eller retten til

at anvende en persons navn, billede eller andre tilsvarende rettigheder, der

knytter sig til en person, såvel som film eller bånd med optrædende kunstnere

eller sportsfolk anvendt til udsendelse i radio eller fjernsyn.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke

anvendelse, hvis royaltybeløbets retmæssige ejer, der er hjemmehørende i et

område, driver erhvervsvirksomhed i det andet område, hvorfra royaltybeløbet

hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted, og den rettighed eller

det

formuegode, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte

forbindelse

med et sådant fast driftssted. I så fald finder bestemmelserne i artikel 7

anvendelse.

5. Royalties anses for at hidrøre fra et område, når de

betales af en person, der er hjemmehørende i dette område. Hvis den person,

der

betaler royaltybeløbet, hvad enten han er hjemmehørende i et område eller

ikke,

har et fast driftssted i et område i forbindelse med hvilket forpligtelsen

til

at betale royaltybeløbet var stiftet, og sådanne royalties påhviler et sådant

fast driftssted, anses sådanne royalties for at hidrøre fra det område, hvor

det faste driftssted er beliggende.

6. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler

royalties, og den retmæssige ejer, eller mellem disse og en tredje person,

har bevirket,

at royaltybeløbet, set i forhold til den anvendelse, rettighed eller

oplysning

for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt

mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde

foreligget, finder bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse på det

sidstnævnte beløb. I så fald skal det overskydende beløb kunne beskattes

henhold lovgivningen i hver af områderne under skyldig hensyntagen til de

øvrige bestemmelser i denne aftale.

Artikel 13

Kapitalgevinster

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i et

område, erhverver ved afhændelse af fast ejendom som omhandlet i artikel 6,

og

som er beliggende i det andet område, kan beskattes i dette andet område.

2. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der

udgør en del af erhvervsformuen i et fast driftssted, som et foretagende i et

område har i det andet område, herunder fortjeneste ved afhændelse af et

sådant

fast driftssted (særskilt eller sammen med hele foretagendet), kan beskattes

i

dette andet område.

3. Fortjeneste, der oppebæres af et foretagende i et

område ved afhændelse af skibe eller fly, som anvendes i international

trafik,

eller af rørlig ejendom, som er knyttet til driften af sådanne skibe eller

fly,

kan kun beskattes i dette område.

4. Fortjeneste, der oppebæres af en person, som er

hjemmehørende i et område, ved afhændelse af aktier, hvis værdi for mere end

50

procents vedkommende direkte eller indirekte hidrører fra fast ejendom

beliggende i det andet område, kan beskattes i dette andet område.

5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre formuegoder

end de, der er nævnt i stykke 1, 2, 3 og 4, kan kun beskattes i det område,

hvor afhænderen er hjemmehørende.

6. Hvis foretagender fra forskellige jurisdiktioner er

gået sammen om at drive skibe eller fly i international trafik gennem et

forretningskonsortium, finder bestemmelserne i stykke 3 kun anvendelse på den

del af kapitalgevinsten, som svarer til den andel i konsortiet, som ejes af

et

foretagende i et område.

Artikel 14

Personligt arbejde i ansættelsesforhold

1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 15, 17 og 18

medfører andet, kan gage, løn og andre lignende vederlag, som oppebæres af en

person, der er hjemmehørende i et område, for personligt arbejde, kun

beskattes

i dette område, medmindre arbejdet er udført i det andet område. Er arbejdet

udført der, kan sådant vederlag beskattes i dette andet område.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i et område, for personligt

arbejde udført i det andet område, kun beskattes i det førstnævnte område,

hvis:

a)

modtageren opholder

sig i den andet område i en eller flere perioder, der tilsammen ikke

overstiger

183 dage i en 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det

pågældende

skatteår, og

b)

vederlaget betales af

eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i det førstnævnte område, og

c)

vederlaget ikke

påhviler et fast driftssted, som arbejdsgiveren har i det andet område.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan

vederlag for personligt arbejde, som udføres om bord på et skib eller fly,

der

anvendes i international trafik af et foretagende i et område, beskattes i

dette område.

Artikel 15

Bestyrelseshonorarer

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som

oppebæres af en person, der er hjemmehørende i et område, i hans egenskab af

medlem af bestyrelse for et selskab, der er hjemmehørende i det andet område,

kan beskattes i dette andet område.

Artikel 16

Kunstnere og sportsfolk

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 7 og 14 kan

indkomst, som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i et område, som

optrædende kunstner, såsom teater-, film-, radio- eller fjernsynskunstner

eller

musiker eller som sportsudøver, ved hans personligt udøvede virksomhed som

sådan i det andet område, beskattes i dette andet område.

2. Hvis indkomst ved personlig virksomhed, som udøves i

egenskab af optrædende kunstner eller sportsudøver, ikke tilfalder kunstneren

eller sportsudøveren selv, men en anden person, kan denne indkomst, uanset

bestemmelserne i artiklerne 7 og 14, beskattes i det område, hvor kunstnerens

eller sportsudøverens virksomhed udøves.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse

på indkomst, der oppebæres ved virksomhed, som udøves i et område af

kunstnere

eller sportsudøvere, hvis besøget i dette område helt eller i det væsentlige

er

støttet af offentlige midler fra det ene eller begge områder eller en dertil

hørende

underafdeling eller lokal myndighed. I sådanne tilfælde kan indkomsten kun

beskattes i det område, hvor kunstneren eller sportsudøveren er

hjemmehørende.

Artikel 17

Pensioner, sociale ydelser og lignende betalinger

1. Betalinger, som en fysisk person, der er

hjemmehørende i et område, modtager efter den sociale sikringslovgivning i

det

andet område eller efter enhver anden ordning fra midler tilvejebragt af

dette

andet område eller en dertil hørende underafdeling eller lokal myndighed, kan

beskattes

i dette andet område.

2. Medmindre bestemmelserne i denne artikels stykke 1 og

artikel 18, stykke 2, medfører andet, kan pensioner og andre lignende

vederlag,

der hidrører fra et område og udbetales til en person, der er hjemmehørende i

det andet område, hvad enten dette sker for tidligere tjenesteydelser eller

ikke, kun beskattes i dette andet område. Sådanne pensioner og andre lignende

vederlag kan dog beskattes i det førstnævnte område, hvis

a)

bidrag indbetalt af

modtageren til pensionsordningen blev fratrukket i modtagerens skattepligtige

indkomst i det førstnævnte område efter lovgivningen i dette område, eller

b)

bidrag indbetalt af

en arbejdsgiver ikke var skattepligtig indkomst for modtageren i det

førstnævnte

område efter lovgivningen i dette område.

3. Pensioner anses for at hidrøre fra et område, hvis de

udbetales af en pensionskasse eller anden tilsvarende institution, der

udbyder

pensionsordninger, som fysiske personer kan tilslutte sig med henblik på at

sikre sig pensionsydelser, når en sådan pensionskasse eller anden tilsvarende

institution er oprettet, skattemæssigt anerkendt og kontrolleret i henhold

til

lovgivningen i dette område.

Artikel 18

Offentligt hverv

1.

a)

Gage, løn og andre lignende vederlag, undtagen

pensioner, der udbetales af en myndighed, som administrerer et område, eller

en

dertil hørende underafdeling eller lokal myndighed, til en fysisk person for

udførelse af hverv for sådanne myndigheder, kan kun beskattes i dette område.

b)

Sådan gage, løn eller lignende vederlag kan

dog kun beskattes i det andet område, hvis hvervet er udført i dette område,

og

den pågældende er en i dette område hjemmehørende person, som:

(i)

er statsborger i dette område i henhold til

gældende lov i dette område, eller

(ii)

ikke

blev hjemmehørende i dette område alene med det formål at udføre hvervet.

2.

a)

Enhver pension, som udbetales af en myndighed,

som administrerer et område, eller en dertil hørende underafdeling eller

lokal

myndighed, eller fra midler tilvejebragt af disse, til en fysisk person for

udførelse af hverv for sådanne myndigheder, kan kun beskattes i dette område.

b)

En sådan pension kan

dog kun beskattes i det andet område, hvis modtageren er hjemmehørende i og i

henhold til gældende lov statsborger i dette område.

3. Bestemmelserne i artiklerne 14, 15, 16, og 17 finder

anvendelse på gage, løn og andre lignende vederlag, og på pensioner, der

udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med erhvervsvirksomhed, der

drives af en myndighed som omhandlet i stykke 1.

Artikel 19

Studerende

Beløb, som en studerende eller lærling, der er, eller

som umiddelbart før han besøger et område, var hjemmehørende i det andet

område, og som opholder sig i det førstnævnte område udelukkende i studie-

eller uddannelsesøjemed, modtager med henblik på sit underhold, studium eller

uddannelse, skal ikke beskattes i dette område under forudsætning af, at

sådanne beløb hidrører fra kilder uden for dette område.

Artikel 20

Andre indkomster

1. Indkomster, som oppebæres af en person, der er

hjemmehørende i et område, og som ikke er omhandlet i de forudgående artikler

i

denne aftale, kan, uanset hvorfra de hidrører, kun beskattes i dette område.

2. Bestemmelserne i stykke 1 finder ikke anvendelse på

indkomst, bortset fra indkomst af fast ejendom som defineret i artikel 6,

stykke 2, hvis den i et område hjemmehørende modtager af sådan indkomst

driver

erhvervsvirksomhed i det andet område gennem et der beliggende fast

driftssted,

og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den udbetalte

indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted. I så fald

finder bestemmelserne i artikel 7 anvendelse.

3. Indkomst, som ikke er omhandlet i de foregående

artikler i aftalen, og som oppebæres af en person, der er hjemmehørende i et

område, fra kilder i det andet område, kan uanset bestemmelserne i stykke 1

og

2 også beskattes i dette andet område.

Artikel 21

Ophævelse af dobbeltbeskatning

Dobbeltbeskatning skal undgås således:

1. For så vidt angår det område, hvor den

skattelovgivning, der administreres af det danske skatteministerium, finder

anvendelse:

a)

Når en person, som

er hjemmehørende i det område, hvor den skattelovgivning, der administreres

af

det danske skatteministerium, finder anvendelse, erhverver indkomst, som

efter

bestemmelserne i denne aftale kan beskattes i det område, hvor den

skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i finansministeriet i

Taipei, finder anvendelse, skal det førstnævnte område indrømme fradrag i den

pågældende persons indkomstskat med et beløb svarende til den indkomstskat,

der

er betalt i det andet område, medmindre bestemmelserne i litra c medfører

andet.

b)

Fradraget kan dog

ikke overstige den del af indkomstskatten, som beregnet inden fradraget er

givet, der svarer til den indkomst, som kan beskattes i det andet område.

c)

Når en person, som

er hjemmehørende i det område, hvor den skattelovgivning, der administreres

af

det danske skatteministerium, finder anvendelse, erhverver indkomst, som

efter

bestemmelserne i denne aftale kun kan beskattes i det område, hvor den

skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i finansministeriet i

Taipei, finder anvendelse, kan det førstnævnte område medregne denne indkomst

i

beskatningsgrundlaget, men skal i indkomstskatten tillade fradraget den del

af

indkomstskatten, som kan henføres til den indkomst, der hidrører fra det

andet

område.

2. For så vidt angår det område, hvor den

skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i finansministeriet i

Taipei, finder anvendelse:

Når en person, som er hjemmehørende i det område, hvor den

skattelovgivning, der administreres af skatteafdelingen i finansministeriet i

Taipei, finder anvendelse, erhverver indkomst fra det andet område hvor den

skattelovgivning, der administreres af det danske skatteministerium, finder

anvendelse, skal den indkomstskat, der i henhold til bestemmelserne i denne

aftale er betalt i det andet område, fradrages i den skat, som pålægges denne

person i det førstnævnte område. Fradraget kan dog ikke overstige den skat,

som

i det førstnævnte område pålægges indkomsten efter dette områdes skattelove

og

bestemmelser.

Artikel 22

Ikke-diskriminering

1. Personer, som er statsborgere i et område i henhold

til dette områdes lovgivning, må ikke i det andet område undergives nogen

beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere

byrdefulde

end den beskatning og dermed forbundne krav, som personer, der statsborgere i

dette andet område i henhold til dette andet områdes lovgivning, under samme

forhold, særligt med hensyn til hjemsted, er eller måtte blive undergivet.

Uanset bestemmelserne i artikel 1 finder denne bestemmelse også anvendelse på

personer, der ikke er hjemmehørende i et eller begge områder.

2. Beskatningen af et fast driftssted, som et

foretagende i et område har i det andet område, må ikke være mindre

fordelagtig

i dette andet område end beskatningen af foretagender i dette andet område

ved

udøvelse af samme virksomhed. Denne bestemmelse kan ikke fortolkes som

forpligtende et område til at indrømme personer, der er hjemmehørende i det

andet område, de personlige skattemæssige begunstigelser, lempelser og

nedsættelser,

som den som følge af ægteskabelig stilling eller forsørgerpligt over for

familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden for dens eget område.

3. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1,

artikel 11, stykke 7, eller artikel 12, stykke 6, finder anvendelse, skal

renter, royalties og andre udbetalinger, der betales af et foretagende i et

område

til en person, der er hjemmehørende i det andet område, ved ansættelsen af et

sådant foretagendes skattepligtige fortjeneste være fradragsberettigede under

samme betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, der er

hjemmehørende i det førstnævnte område.

4. Foretagender i et område, hvis kapital helt eller

delvis ejes eller kontrolleres, direkte eller indirekte, af en eller flere

personer, der er hjemmehørende i det andet område, kan ikke i det førstnævnte

område undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er

anderledes

eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som andre

tilsvarende foretagender i det førstnævnte område er eller måtte blive

undergivet.

5. Bestemmelserne i denne artikel finder anvendelse på

skatter, som er omfattet af denne aftale.

Artikel 23

Fremgangsmåden ved indgåelse af gensidige aftaler

1. Hvis en person mener, at foranstaltninger truffet af

et af områderne eller dem begge, for ham medfører eller vil medføre en

beskatning, som ikke er i overensstemmelse med bestemmelserne i denne aftale,

kan han, uanset hvilke retsmidler der måtte være foreskrevet i disse områders

interne

lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente myndighed i det område, hvor

han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er omfattet af artikel 22, stykke

1,

for den kompetente myndighed i det område, hvor han er statsborger. Sagen

skal

indbringes inden tre år fra den dag, hvor der er givet ham den første

underretning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i

overensstemmelse med bestemmelserne i aftalen.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen synes

berettiget, og hvis myndigheden ikke selv kan nå frem til en rimelig løsning,

søge at løse sagen ved gensidig aftale med den kompetente myndighed i det

andet

område med henblik på at undgå beskatning, der ikke er i overensstemmelse med

aftalen. Enhver indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til, hvilke

tidsfrister der er fastsat i områdernes interne lovgivning.

3. Områdernes kompetente myndigheder skal søge ved

gensidig aftale at løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå

med hensyn til fortolkningen eller anvendelsen af aftalen. De kan også

forhandle om undgåelse af dobbeltbeskatning i tilfælde, som ikke er omhandlet

i

aftalen.

4. Områdernes kompetente myndigheder kan træde i direkte

forbindelse med hinanden, herunder gennem en fælles kommission bestående af

dem

selv eller deres repræsentanter, med henblik på indgåelse af en aftale i

henhold til de foregående stykker.

Artikel 24

Udveksling af oplysninger

1. Områdernes kompetente myndigheder skal udveksle

sådanne oplysninger, som kan forudses at være relevante for at gennemføre

bestemmelserne i denne aftale eller administrationen eller håndhævelsen af

områdernes interne lovgivning vedrørende skatter af enhver art og betegnelse,

der pålægges af vegne af områderne, deres underafdelinger eller lokale

myndigheder,

for så vidt som denne beskatning ikke strider mod aftalen. Udvekslingen af

oplysninger

er ikke begrænset af artikel 1 og 2.

2. Alle oplysninger, der modtages af et område i medfør

af stykke 1, skal behandles som hemmelige på samme måde som oplysninger, der

er

indhentet i henhold til dette områdes interne lovgivning, og må kun meddeles

til personer eller myndigheder (herunder domstole og

forvaltningsmyndigheder),

der er beskæftiget med ligning, opkrævning, inddrivelse eller retsforfølgning

med hensyn til, klageafgørelser

i forbindelse med de skatter, der er omhandlet

i stykke 1, eller tilsyn med det førnævnte. Sådanne personer eller

myndigheder

må kun benytte oplysningerne til de nævnte formål. De kan meddele

oplysningerne

under offentlige retshandlinger eller i retsafgørelser.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde

fortolkes således, at der pålægges et område en pligt til:

a)

at udføre

forvaltningsakter, der strider mod dette eller det andet områdes lovgivning

og

forvaltningspraksis,

b)

at meddele

oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til dette eller det andet områdes

lovgivning eller normale forvaltningspraksis,

c)

at meddele

oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig,

industriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller fremstillingsmetode,

eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville stride mod almene interesser

(ordre public).

4. Hvis et område anmoder om oplysninger i medfør af

denne artikel, skal det andet område iværksætte de foranstaltninger, som er

til

rådighed for at indhente de pågældende oplysninger, uanset om dette andet

område ikke måtte have behov for disse oplysninger egne skatteformål.

Forpligtelsen

i det foregående punktum gælder, medmindre begrænsningerne i stykke 3

medfører

andet, bortset fra tilfælde, hvor sådanne begrænsninger ville afskære et

område

fra at meddele oplysninger, blot fordi dette område ikke selv har nogen

skattemæssig interesse i sådanne oplysninger.

5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 tolkes

således, at de gør det muligt for et område at afslå af meddele oplysninger,

blot fordi oplysningerne skal indhentes hos en bank, anden finansiel

institution, repræsentant eller person, som optræder som bemyndiget eller som

formynder, eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold i en tredje

person.

Artikel 25

Bistand ved inddrivelse af skatter

1. Hvert af områderne skal bestræbe sig på, som var det

deres egne skatter, at inddrive enhver skat som omhandlet i artikel 2, som er

pålagt af det andet område, og hvor opkrævningen er nødvendig for at sikre,

at

fritagelse for eller nedsættelse af skat i medfør af denne aftale i det andet

område ikke gives til personer, som ikke er berettiget til sådanne fordele.

2. Bestemmelserne i denne artikel kan i intet tilfælde

fortolkes således, at der pålægges et område en pligt til:

a)

at udføre

forvaltningsakter, der strider mod denne eller det andet områdes lovgivning

og

forvaltningspraksis,

b)

at iværksætte

foranstaltninger, som ville stride mod almene interesser (ordre public),

c)

at yde bistand, hvis

det andet område ikke selv har truffet alle rimelige foranstaltninger for

henholdsvis

opkrævning eller sikring, som er til rådighed efter dette andet områdes

lovgivning eller forvaltningspraksis,

d)

at yde bistand i

tilfælde, hvor den administrative byrde for dette område klart ikke står mål

med de fordele, som det andet område opnår.

Artikel 26

Begrænsning af aftalefordele

1. Uanset nogen anden bestemmelse i denne aftale gælder,

at

a)

når et selskab, som

er hjemmehørende i et område, hovedsageligt oppebærer sin indkomst fra kilder

uden for dette område

(i)

ved at drive bank-,

finansierings- eller forsikringsvirksomhed eller lignende, eller

(ii)

ved som

hovedkvarter, koordinationscenter eller tilsvarende enhed at stille

administrative tjenesteydelser andre støttefunktioner til rådighed for en

gruppe selskaber, som hovedsageligt udøver virksomhed uden for det

førstnævnte

område, og

b)

sådan indkomst –

bortset fra ved anvendelse af den metode til undgåelse af dobbeltbeskatning,

som sædvanligvis anvendes af dette område – beskattes betydeligt lavere

efter

dette områdes lovgivning end indkomst fra tilsvarende virksomhed, som udøves

inden for dette område henholdsvis ved som hovedkvarter, koordinationscenter

eller tilsvarende enhed at stille administrative tjenesteydelser andre

støttefunktioner til rådighed for en gruppe selskaber, som udøver virksomhed

i

dette område,

finder ingen af aftalens

bestemmelser om fritagelse for eller nedsættelse af skat anvendelse på renter

og royalties, der oppebæres af et sådant selskab.

2. Uanset bestemmelserne i artikel 10, artikel 11 og

artikel 12 kan et område i henhold til sin gældende lovgivning beskatte

udbytter, renter og royalties, som betales af et selskab, som er

hjemmehørende

i dette område til et selskab, en fond eller et interessentskab eller nogen

anden juridisk person, som er hjemmehørende i det andet område, når

a)

mere end 50 pct. af

kapitalen eller stemmerne i selskabet, fonden eller interessentskabet eller

nogen anden juridisk person, som modtager udbytterne, renterne eller

royaltybeløbene, direkte eller indirekte ejes eller kontrolleres af en person

eller af forbundne selskaber, fonde eller interessentskaber eller andre

juridiske personer, som ikke er hjemmehørende i et af områderne eller i den

Europæiske Union eller det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og

b)

udbytterne, renterne

og royaltybeløbene ikke ville have været omfattet af en nedsat skattesats

eller

en skattefritagelse i det område, hvorfra de hidrører, i medfør af

bestemmelserne

i nogen dobbeltbeskatningsaftale eller anden aftale, som er indgået mellem

dette område og andre områder eller jurisdiktioner, hvis de blev betalt

direkte

fra selskabet i det førstnævnte område til nogen person eller forbundne

selskaber, fonde eller interessentskaber eller nogen anden juridisk person,

som

direkte eller indirekte har del i ejerskabet eller kontrollen med det

selskab,

til hvilket udbytterne, renterne eller royaltybeløbet bliver betalt.

3. Uanset bestemmelserne i nogen anden artikel i denne

aftale er en person, som er hjemmehørende i et område, ikke berettiget til

nogen form for nedsættelse af eller fritagelse for beskatning i det andet

område i medfør af aftalen, hvis hovedformålet eller et af hovedformålene for

en sådan person eller en anden person knyttet til denne var at opnå fordele i

medfør af aftalen.

4. I denne artikel betyder udtrykket »forbundne

selskaber, fonde eller interessentskaber eller andre juridiske personer«

selskaber, fonde eller interessentskaber eller andre juridiske personer, hvor

de samme personer direkte eller indirekte har del i ledelsen, kontrollen

eller

kapitalen.

Artikel 27

Ikrafttræden

1. De Danske Erhvervsorganisationers Kontor i Taipei og

Taipeis Repræsentationskontor i Danmark skal give hinanden skriftlig

underretning

om, at de juridiske betingelser for aftalens ikrafttræden er opfyldt i deres

respektive områder.

2. Aftalen træder i kraft på datoen for den sidste af de

i stykke 1 omhandlede underretninger, og dens bestemmelser har virkning som

følger:

a)

vedrørende skatter,

som er forfaldne, eller som indeholdes ved kilden, for så vidt angår indkomst

krediteret eller betalbar fra og med den 1. januar i det år, som følger efter

det år, hvor aftalen træder i kraft,

b)

vedrørende andre

skatter, for så vidt angår skattepligtsperioder, som begynder fra og med den

1

januar i det år, der følger efter det år, hvor aftalen træder i kraft.

Artikel 28

Opsigelse

Denne aftale skal forblive i kraft uden tidsbegrænsning.

De Danske Erhvervsorganisationers Kontor i Taipei og Taipeis

Repræsentationskontor i Danmark kan dog opsige aftalen ved at give skriftlig

meddelelse om opsigelsen den 30. juni eller tidligere i ethvert kalenderår,

der

følger efter et tidsrum på 5 år fra det år aftalen træder i kraft. I så fald

ophører aftalen med at have virkning som følger:

a)

vedrørende skatter,

som er forfaldne, eller som indeholdes ved kilden, for så vidt angår indkomst

krediteret eller betalbar fra og med den 1. januar i det år, som følger efter

det år, hvor meddelelse om opsigelse er givet,

b)

vedrørende andre

skatter, for så vidt angår skattepligtsperioder, som begynder fra og med den

1

januar i det år, der følger efter det år, hvor meddelelse om opsigelse er

givet.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil

behørigt befuldmægtigede, underskrevet denne aftale.

Udfærdiget i to eksemplarer i Taipei, den 30. august

2005, på engelsk.

For De Danske Erhvervsorganisationers

Kontor i Taipei

Flemming

Aggergaard

For Taipeis Repræsentationskontor

i Danmark

Frederic P. N. Chang

Engelsk tekst

AGREEMENT

BETWEEN

THE DANISH TRADE ORGANISATIONS’ TAIPEI OFFICE

AND

THE TAIPEI REPRESENTATIVE OFFICE IN DENMARK

FOR THE AVOIDANCE OF DOUBLE TAXATION

AND THE PREVENTION OF FISCAL EVASION WITH

RESPECT TO TAXES ON INCOME

The

Danish Trade Organisations’

Taipei

Office

and

T

he Taipei Representative Office in

Denmark

Desiring to conclude an Agreement for the avoidance

of double taxation and the prevention of fiscal evasion with respect to taxes

on income for the purpose of maintaining and promoting bilateral economic and

commercial relations,

Have agreed as follows:

Article

1

Persons

Covered

This

Agreement shall apply to persons who are residents of one or both of the

territories.

Article

2

Taxes

Covered

1. The existing taxes to which this Agreement

shall apply are:

a)

In the territory where the taxation laws

administered by the Danish Ministry of Taxation (Skatteministeriet) are

applied:

(i)

the income tax to the State

(indkomstskatten til staten);

(ii)

the income tax to the municipalities

(den kommunale indkomstskat);

(iii)

the income tax to the county municipalities

(den amtskommunale indkomstskat).

b)

In the territory where the taxation laws

administered by the Taxation Agency, Ministry of Finance in

Taipei

are applied:

(i)

the profit-seeking enterprise income tax;

and

(ii)

the

individual

consolidated income

tax;

including the surcharges

levied thereon.

2. The

Agreement shall apply also to any identical or substantially similar taxes

that

are imposed after the date of signature of the Agreement in addition to, or

in

place of, the existing taxes. The competent authorities of the territories

shall notify each other of any significant changes which have been made in

the

taxation laws of the respective territories.

Article

3

General

Definitions

1. For

the purposes of this Agreement, unless the context otherwise requires:

a)

the term “territory” means the territory

referred to in subparagraphs

1

a) or

1

b) of Article 2, as the context requires, and “the other territory”

and

“territories” shall be construed accordingly;

b)

the term “person” includes an individual, a

company and any other body of persons;

c)

the term “company” means any body corporate

or any entity that is treated as a body corporate for tax purposes;

d)

the term “enterprise” applies to the carrying

on of any business;

e)

the terms “enterprise of a territory” and

“enterprise of the other territory” mean respectively an enterprise

carried on

by a resident of a territory and an enterprise carried on by a resident of

the

other territory;

f)

the term “international traffic” means any

transport by a ship or aircraft operated by an enterprise of a territory,

except when the ship or aircraft is operated solely between places in the

other

territory;

g)

the term “competent authority” means:

(i)

in

the

territory where the taxation laws

administered by the Danish Ministry of Taxation are applied: The Central

Customs and Tax Administration (Told- og Skattestyrelsen);

(ii)

in the territory where the taxation laws

administered by the Taxation Agency, Ministry of Finance in

Taipei

are applied:

Director

-G

eneral of the

Taxation Agency

or his authorised representative

;

h)

the term “business” includes the performance

of professional services and of other activities of an independent character.

2. As

regards the application of the Agreement at any time in a territory, any term

not defined therein shall, unless the context otherwise requires, have the

meaning that it has at that time under the law of that territory for the

purposes of the taxes to which the Agreement applies, any meaning under the

applicable tax laws of that territory prevailing over a meaning given to the

term under other laws of that territory.

Article

4

Resident

1. For

the purposes of this Agreement, the term “resident of a territory”

means any

person who, under the laws of that territory, is liable to tax therein by

reason of his domicile, residence,

place

of incorporation, place of management or any other criterion of a similar

nature

,

and also includes the

authority administering a territory and any subdivision or local authority

thereof.

2.

A person is not a resident

of

a territory for the purposes of this

Agreement if that person is liable to taxation in that territory in respect

only of income from sources in that territory, provided that this paragraph

shall not apply to individuals who are residents

of

the territory referred to in

subparagraph

1

b) of Article

2,

as long as

resident individuals are taxed only in respect of income from sources in that

territory.

3. Where by reason of the provisions of paragraph l an individual is a

resident of both territories, then his status shall be determined as follows:

a)

he shall be deemed to be a resident only of

the territory in which he has a permanent home available to him; if he has a

permanent home available to him in both territories, he shall be deemed to be

a

resident only of the territory with which his personal and economic relations

are closer (centre of vital interests);

b)

if the territory in which he has his centre

of vital interests cannot be determined, or if he has not a permanent home

available to him in either territory, he shall be deemed to be a resident

only

of the territory in which he has an habitual abode;

c)

if he has an habitual abode in both

territories or in neither of them, he shall be deemed to be a resident only

of

the territory in which he is a national under laws in force

of

that territory;

d)

if he is a national as referred to under

subparagraph

c) above in both territories or in

neither of them, the competent authorities of the territories shall settle

the

question by mutual agreement.

4. A

legal

person, a fund or other entity

which is established in a territory under the laws in force in that

territory with the purpose of providing pensions or other similar benefits to

individuals, and which is generally tax exempt in that territory, shall be

deemed to be a resident of that territory for the purposes of this Agreement.

5.

Where by reason of the provisions of

paragraph l a person other than an individual is a resident of both

territories,

then it shall be deemed to be a resident only of the territory in which its

place of effective management is situated.

Article 5

Permanent

Establishment

1. For

the purposes of this Agreement, the term “permanent establishment”

means a

fixed place of business through which the business of an enterprise is wholly

or partly carried on.

2. The

term “permanent establishment” includes especially:

a)

a place of management;

b)

a branch;

c)

an office;

d)

a factory;

e)

a workshop;

f)

a mine, an oil or gas well, a quarry or any

other place of extraction of natural resources.

3. A

building site or construction or installation project constitutes a permanent

establishment only if it lasts more than six months.

4. An

enterprise of a territory shall be deemed to have a permanent establishment

in

the other territory if:

a)

a

n installation or drilling rig or ship used for

the exploration of natural resources lasts more than six months

;

b)

it

carries

on supervisory activities for more than six months in connection with a

building site or construction

or

installation project which is being undertaken in the other territory;

c)

it furnishes services, including consultancy

services, through employees or other personnel or persons engaged by the

enterprise for such purpose, but only where activities of that nature

continue

for the same or a connected project,

for a period or periods aggregating more than

six months

within any twelve month period.

5. For

the purposes of determining the duration of activities under paragraphs 3 and

4, the period during which activities are carried on in a territory by an

enterprise associated with another enterprise shall be aggregated with the

period during which activities are carried on by the enterprise with which it

is associated if the first-mentioned activities are connected with the

activities carried on in that territory by the last-mentioned enterprise,

provided that any period during which two or more associated enterprises are

carrying on concurrent activities is counted only once. An enterprise shall

be

deemed to be associated with another enterprise if one is controlled directly

or indirectly by the other, or if both are controlled directly or indirectly

by

a third person or persons.

6.

Notwithstanding the preceding provisions of this Article, the term

“permanent

establishment” shall be deemed not to include:

a)

the

use

of facilities solely for the purpose of storage

,

display or delivery

of goods or merchandise belonging to the enterprise;

b)

the maintenance of a stock of goods or

merchandise belonging to the enterprise solely for the purpose of storage

,

display or delivery;

c)

the maintenance of a stock of goods or

merchandise belonging to the enterprise solely for the purpose of processing

by

another enterprise;

d)

the maintenance of a fixed place of business

solely for the purpose of purchasing goods or merchandise or of collecting

information, for the enterprise;

e)

the maintenance of a fixed place of business

solely for the purpose of carrying on, for the enterprise, any other activity

of a preparatory or auxiliary character;

f)

the maintenance of a fixed place of business

solely for any combination of activities mentioned in subparagraphs a) to e)

provided that the overall activity of the fixed place of business resulting

from this combination is of a preparatory or auxiliary character.

7.

Notwithstanding the provisions of paragraphs l and 2, where a person - other

than an agent of an independent status to whom paragraph 8 applies - is

acting

on behalf of an enterprise and has, and habitually exercises, in a territory

an

authority to conclude contracts in the name of the enterprise, that

enterprise

shall be deemed to have a permanent establishment in that territory in

respect

of any activities which that person undertakes for the enterprise, unless the

activities of such person are limited to those mentioned in paragraph 6

which,

if exercised through a fixed place of business, would not make this fixed

place

of business a permanent establishment under the provisions of that paragraph.

8. An

enterprise shall not be deemed to have a permanent establishment in a

territory

merely because it carries on business in that territory through a broker,

general commission agent or any other agent of an independent status,

provided

that such persons are acting in the ordinary course of their business.

9. The

fact that a company which is a resident of a territory controls or is

controlled by a company which is a resident of the other territory, or which

carries on business in that other territory (whether through a permanent

establishment or otherwise), shall not of itself constitute either company a

permanent establishment of the other.

Article

6

Income

from Immovable Property

1.

Income derived by a resident of a territory from immovable property

(including

income from agriculture or forestry) situated in the other territory may be

taxed in that other territory.

2. The

term “immovable property” shall have the meaning which it has under

the law of

the territory in which the property in question is situated. The term shall

in

any case include property accessory to immovable property, livestock and

equipment used in agriculture and forestry, rights to which the provisions of

general law respecting landed property apply, usufruct of immovable property

and rights to variable or fixed payments as consideration for the working of,

or the right to work, mineral deposits, sources and other natural resources;

ships, boats and aircraft shall not be regarded as immovable property.

3. The

provisions of paragraph l shall apply to income derived from the direct use,

letting,

or use in any other form of immovable property.

4. The

provisions of paragraphs l and 3 shall also apply to the income from

immovable

property of an enterprise.

Article

7

Business

Profits

1. The

profits of an enterprise of a territory shall be taxable only in that

territory

unless the enterprise carries on business in the other territory through a

permanent establishment situated therein. If the enterprise carries on

business

as aforesaid, the profits of the enterprise may be taxed in the other

territory

but only so much of them as is attributable to that permanent establishment.

2.

Subject to the provisions of paragraph 3, where an enterprise of a territory

carries on business in the other territory through a permanent establishment

situated therein, there shall in each territory be attributed to that

permanent

establishment the profits which it might be expected to make if it were a

distinct and separate enterprise engaged in the same or similar activities

under the same or similar conditions and dealing wholly independently with

the

enterprise of which it is a permanent establishment.

3. In

determining the profits of a permanent establishment, there shall be allowed

as

deductions expenses which are incurred for the purposes of the permanent

establishment,

including executive and general administrative expenses so incurred, whether

in

the territory in which the permanent establishment is situated or elsewhere.

4.

Insofar as it has been customary in a territory to determine the profits to

be

attributed to a permanent establishment on the basis of an apportionment of

the

total profits of the enterprise to its various parts, nothing in paragraph 2

shall preclude that territory from determining the profits to be taxed by

such

an apportionment as may be customary; the method of apportionment adopted

shall, however, be such that the result shall be in accordance with the

principles contained in this Article.

5. No

profits shall be attributed to a permanent establishment by reason of the

mere

purchase by that permanent establishment of goods or merchandise for the

enterprise.

6. For

the purposes of the preceding paragraphs, the profits to be attributed to the

permanent establishment shall be determined by the same method year by year

unless there is good and sufficient reason to the contrary.

7.

Where profits include items of income which are dealt with separately in

other

Articles

of this Agreement, then the

provisions of those Articles shall not be affected by the provisions of this

Article.

Article

8

Shipping and Air Transport

1.

Profits derived by an enterprise of a territory from the operation of ships

or

aircraft in international traffic shall be taxable only in

that territory.

2. For the

purposes

of this Article, profits from the operation of ships

or aircraft in international traffic include:

a)

prof

i

ts from

the

rental on a

full (time or voyage) basis or a bareboat basis of ships or aircraft; and

b)

p

rofits

from the use,

maintenance or rental of containers (including trailers and related equipment

for the transport of containers) used for the transport of goods or

merchandise;

where such

rental or such use, maintenance or rental, as the case may be, is incidental

to

the operation of ships or aircraft in international traffic.

3. The

provisions of paragraphs 1and 2 shall also apply to profits from the

participation

in a pool, a joint business or an international operating agency.

4.

Where enterprises from different jurisdictions have agreed to operate ships

or

aircraft in international traffic through a business consortium, the

provisions

of this Article shall apply only to such proportion of the profits as

corresponds to the participation held in that consortium by an enterprise of

a

territory.

Article

9

Associated

Enterprises

1.

Where

a)

an

enterprise

of a territory participates directly or

indirectly in the management, control or capital of an enterprise of the

other

territory, or

b)

the same persons participate directly or

indirectly in the management, control or capital of an enterprise of a

territory and an enterprise of the other territory,

and in either case conditions are made or

imposed between the two enterprises in their commercial or financial

relations

which differ from those which would be made between independent enterprises,

then any profits which would, but for those conditions, have accrued to one

of

the enterprises, but, by reason of those conditions, have not so accrued, may

be included in the profits of that enterprise and taxed accordingly.

2.

Where a territory includes in the profits of an enterprise of that territory

-

and taxes accordingly - profits on which an enterprise of the other territory

has been charged to tax in that other territory and the profits so included

are

profits which would have accrued to the enterprise of the first-mentioned

territory if the conditions made between the two enterprises had been those

which would have been made between independent enterprises, then that other

territory shall make an appropriate adjustment to the amount of the tax

charged

therein on those profits. In determining such adjustment, due regard shall be

had to the other provisions of this Agreement and the competent authorities

of

the territories shall if necessary consult each other.

Article

10

Dividends

l.

Dividends paid by a company which is a resident of a territory to a resident

of

the other territory may be taxed in that other territory.

2.

However, such dividends may also be taxed in the territory of which the

company

paying the dividends is a resident and according to the laws

in force

of

that territory, but

if the beneficial owner of the dividends is a resident of the other territory

the tax so charged shall not exceed

10 per cent of the gross amount of the dividends.

The competent authorities

of the territories shall by mutual agreement settle the mode of application

of

these limitations.

This paragraph

shall not affect the taxation of the company in respect of the profits out of

which the dividends are paid.

3. The

term “dividends” as used in this Article means income from shares

or other

rights, not being debt-claims, participating in profits, as well as income

from

other corporate rights which is subjected to the same taxation treatment as

income from shares by the laws of the territory of which the company making

the

distribution is a resident.

4. The

provisions of paragraphs l and 2 shall not apply if the beneficial owner of

the

dividends, being a resident of a territory, carries on business in the other

territory of which the company paying the dividends is a resident, through a

permanent establishment situated therein, and the holding in respect of which

the dividends are paid is effectively connected with such permanent

establishment. In such case the provisions of Article 7 shall apply.

5.

Where a company which is a resident of a territory derives profits or income

from the other territory, that other territory may not impose any tax on the

dividends paid by the company, except insofar as such dividends are paid to a

resident of that other territory or insofar as the holding in respect of

which

the dividends are paid is effectively connected with a permanent

establishment

situated in that other territory, nor subject the company's undistributed

profits to a tax on the company's undistributed profits, even if the

dividends

paid or the undistributed profits consist wholly or partly of profits or

income

arising in such other territory.

Article

11

Interest

l.

Interest arising in a territory and paid to a resident of the other territory

may be tax

ed

in that other

territory.

2.

However, such interest may also be taxed in the territory in which it arises

and according to the laws

in force of

that territory, but if the beneficial owner of

the interest is a resident

of

the other territory, the tax so charged shall not exceed 1

0

per cent of the gross amount of the

interest.

The competent

authorities of the territories shall by mutual agreement settle the mode of

application of these limitations.

3. Notwithstanding the provisions of paragraph 2,

tax shall not be charged on

the gross amount of the interest if the beneficial owner is a public

institution (including a central bank) in a territory or any agency

(including

a financial institution) owned or controlled by an authority administering a

territory.

4. The

term “interest” as used in this Article means income from

debt-claims of every

kind, whether or not secured by mortgage and whether or not carrying a right

to

participate in the debtor's profits, and in particular, income from public

securities

and income from bonds or debentures, including premiums and prizes attaching

to

such securities, bonds or debentures. Penalty charges for late payment shall

not

be regarded as interest for the purpose of this Article.

5. The

provisions of paragraphs 1

and 2

shall not apply if the beneficial

owner of the interest, being a resident of a territory, carries on business

in

the other territory in which the interest arises, through a permanent

establishment situated therein, and the debt-claim in respect of which the

interest

is paid is effectively connected with such permanent establishment. In such

case the provisions of Article 7 shall apply.

6. Interest shall be deemed to arise in a territory when the payer is a

resident

of

that territory.

Where, however, the person paying the interest, whether he is a resident

of

a territory or not, has in a

territory a permanent establishment in connection with which the indebtedness

on which the interest is paid was incurred, and such interest is borne by

such

permanent establishment, then such interest shall be deemed to arise in the

territory in which the permanent establishment is situated.

7.

Where, by reason of a special relationship between the payer and the

beneficial

owner or between both of them and some other person, the amount of the

interest, having regard to the debt-claim for which it is paid, exceeds the

amount which would have been agreed upon by the payer and the beneficial

owner

in the absence of such relationship, the provisions of this Article shall

apply

only to the last-mentioned amount. In such case, the excess part of the

payments shall remain taxable according to the laws of each territory, due

regard being had to the other provisions of this Agreement.

Article

12

Royalties

l.

Royalties arising in a territory and paid to a resident of the other

territory

may be taxed in that other territory.

2.

However, such royalties may also be taxed in the territory in which they

arise

and according to the laws in force of that territory, but if the beneficial

owner

of the royalties is a resident of the other territory, the tax so charged

shall

not exceed 10 per cent of the gross amount of the royalties.

The competent

authorities of the territories shall by mutual agreement settle the mode of

application of these limitations.

3. The

term “royalties” as used in this Article means payments of any kind

received as

a consideration for the use of, or the right to use, any copyright of

literary,

artistic or scientific work including cinematograph films, any patent, trade

mark, design or model, plan, secret formula or process, or for information

concerning industrial, commercial or scientific experience.

Subject

to the provisions of Article 16, the term “royalties” shall also

include

payments of any kind for the use or the right to use a person’s name,

picture

or any other similar personality rights as well as films or tapes of

entertainers’ or sportsmen’s performances used for radio or

television broadcasting.

4. The

provisions of paragraphs l and 2 shall not apply if the beneficial owner of

the

royalties, being a resident of a territory, carries on business in the other

territory in which the royalties arise, through a permanent establishment

situated

therein, and the right or property in respect of which the royalties are paid

is effectively connected with such permanent establishment. In such case the

provisions

of Article 7 shall apply.

5.

Royalties shall be deemed to arise in a territory when the payer is a

resident

of

that territory. Where, however, the

person paying the royalties, whether he is a resident

of

a territory or not, has in a

territory a permanent establishment in connection with which the liability to

pay the royalties was incurred, and such royalties are borne by such

permanent

establishment, then such royalties shall be deemed to arise in the territory

in

which the permanent establishment

is situated.

6.

Where, by reason of a special relationship between the payer and the

beneficial

owner or between both of them and some other person, the amount of the

royalties,

having regard to the use, right or information for which they are paid,

exceeds

the amount which would have been agreed upon by the payer and the beneficial

owner in the absence of such relationship, the provisions of this Article

shall

apply only to the last-mentioned amount. In such case, the excess part of the

payments shall remain taxable according to the laws of each territory, due

regard being had to the other provisions of this Agreement.

Article

13

Capital

Gains

1.

Gains derived by a resident of a territory from the alienation of immovable

property referred to in Article 6 and situated in the other territory may be

taxed in that other territory.

2.

Gains from the alienation of movable property forming part of the business

property of a permanent establishment which an enterprise of a territory has

in

the other territory, including such gains from the alienation of such a

permanent establishment (alone or with the whole enterprise), may be taxed in

that other territory.

3.

Gains derived by an enterprise of a territory from the alienation of ships or

aircraft operated in international traffic or movable property pertaining to

the operation of such ships

or

aircraft,

shall be taxable only in that territory.

4.

Gains derived by a resident of a territory from the alienation of shares

deriving more than 50 per cent of their value directly or indirectly from

immovable property situated in the other territory may be taxed in that other

territory.

5.

Gains from the alienation of any property other than that referred to in

paragraphs

1, 2, 3

and

4 shall be

taxable only in the territory of which the alienator is a resident.

6.

Where enterprises

from different jurisdictions

have agreed to operate ships or

aircraft in international traffic through a business consortium, the

provisions

of paragraph 3 shall apply only to such proportion of the

capital

gains

as corresponds to

the participation held in that consortium by an enterprise of a territory.

Article

14

Income

f

rom Employment

1.

Subject to the provisions of Articles 15, 17 and 18, salaries, wages and

other

similar remuneration derived by a resident of a territory in respect of an

employment shall be taxable only in that territory unless the employment is

exercised in the other territory. If the employment is so exercised, such

remuneration as is derived therefrom may be taxed in that other territory.

2.

Notwithstanding the provisions of paragraph l, remuneration derived by a

resident of a territory in respect of an employment exercised in the other

territory shall be taxable only in the first-mentioned territory if:

a)

the

recipient is present in the other territory for a period or periods not

exceeding in the aggregate 183 days in any twelve month period commencing or

ending in the fiscal year concerned, and

b)

the remuneration is paid by, or on behalf of,

an employer who is a resident of the first-mentioned territory, and

c)

the remuneration is not borne by a permanent

establishment which the employer has in the other territory.

3.

Notwithstanding the preceding provisions of this Article, remuneration

derived

in respect of an employment exercised aboard a ship or aircraft operated in

international traffic by an enterprise of a territory, may be taxed

in that territory.

Article

15

Directors'

Fees

Directors'

fees and other similar payments derived by a resident of a territory in his

capacity as a member of the board of directors of a company which is a

resident

of the other territory, may be taxed in that other territory.

Article

16

Artistes

and Sportsmen

1. Notwithstanding

the provisions of Articles 7 and 14, income derived by a resident of a

territory as an entertainer, such as a theatre, motion picture, radio or

television artiste, or a musician, or as a sportsman, from his personal

activities as such exercised in the other territory, may be taxed in that

other

territory.

2.

Where income in respect of personal activities exercised by an entertainer or

a

sportsman in his capacity as such accrues not to the entertainer or sportsman

himself but to another person, that income may, notwithstanding the

provisions

of Articles 7 and 14, be taxed in the territory in which the activities of

the

entertainer or sportsman are exercised.

3. The

provisions of paragraphs 1 and 2 shall not apply to income derived from

activities performed in a territory by artistes or sportsmen if the visit to

that territory is wholly or mainly supported by public funds of one or both

of

the territories or subdivisions or local authorities thereof. In such case,

the

income is taxable only in the territory in which the artiste or the sportsman

is a resident.

Article

17

Pensions,

Social Security Payments and Similar Payments

1.

Payments received by an individual, being a resident of a territory, under

the

social security legislation of the other territory, or under any other scheme

out of funds created by that other territory or a subdivision or a local

authority thereof, may be taxed in that other territory.

2. Subject to the provisions of paragraph 1 of this

Article and paragraph 2 of Article 18, pensions and other similar

remuneration

arising in a territory and paid to a resident of the other territory, whether

in consideration of past employment or not, shall be taxable only in the

other

territory. However, such pensions and other similar remuneration may be taxed

in the first-mentioned territory if

a)

contributions paid by the beneficiary to the

pension scheme were deducted from the beneficiary’s taxable income in

the

first-mentioned territory under the law of that territory; or

b)

contributions paid by an employer were not

taxable income for the beneficiary in the first-mentioned territory under the

law of that territory.

3.

Pensions shall be deemed to arise in a territory if paid by a pension fund or

other similar institution providing pension schemes in which individuals may

participate in order to secure retirement benefits, where such pension fund

or

other similar

institution is recognized for tax purposes in accordance

with the laws of that territory.

Article 18

Public Service

1.

a)

Salaries,

wages and other similar remuneration, other than a pension, paid by an

authority administering a territory or a subdivision thereof, or by a local

authority of that territory, to an individual in respect of services rendered

to such authorities shall be taxable only in that territory.

b)

However,

such salaries, wages and other similar remuneration shall be taxable only in

the other territory if the services are rendered in that territory and the

individual is a resident of that territory who:

(i)

is a national of that

territory under the laws in force in that territory; or

(ii)

did not become a resident of

that territory solely for the purpose of rendering the services.

2.

a)

Any

pension paid by, or out of funds created by, an authority administering a

territory

or a subdivision thereof, or a local authority of that territory, to an

individual in respect of services rendered to such authorities shall be

taxable

only in that territory.

b)

However,

such pension shall be taxable only in the other territory if the individual

is

a resident of and, under the laws in force in that territory, a national of

that territory.

3. The

provisions of Articles 14, 15, 16 and 17 shall apply to salaries, wages and

other similar remuneration, and to pensions, in respect of services rendered

in

connection with a business carried on by an authority referred to in

paragraph

1.

Article

19

Students

Payments

which a student or business apprentice who is or was immediately before

visiting a territory a resident of the other territory and who is present in

the first-mentioned territory solely for the purpose of his education or

training receives for the purpose of his maintenance, education or training

shall not be taxed in that territory, provided that such payments arise from

sources outside that territory.

Article

20

Other

Income

1.

Items of income of a resident of a territory, wherever arising, not dealt

with

in the foregoing Articles of this Agreement shall be taxable only in that

territory.

2. The

provisions of paragraph l shall not apply to income, other than income from

immovable

property as defined in paragraph 2 of Article 6, if the recipient of such

income, being a resident of a territory, carries on business in the other

territory through a permanent establishment situated therein, and the right

or

property in respect of which the income is paid is effectively connected with

such permanent establishment. In such case the provisions of Article 7 shall

apply.

3.

Notwithstanding the provisions of

p

aragraphs 1 and 2, items of income of a resident of a territory not

dealt with in the foregoing Articles of the Agreement and arising in the

other

territory may also be taxed in that other territory.

Article

21

Elimination

of Double Taxation

Double

taxation shall be avoided as follows:

1. In

the case of the territory where the taxation laws administered by the Danish

Ministry of Taxation are applied:

a)

Subject to the provisions of sub-paragraph

c), where a resident of the territory where the taxation laws administered by

the Danish Ministry of Taxation are applied derives income which, in

accordance

with the provisions of this Agreement, may be taxed in the territory where

the

taxation laws administered by the Taxation Agency, Ministry of Finance in

Taipei are applied, the first mentioned territory shall allow as a deduction

from the tax on the income of that resident, an amount equal to the income

tax

paid in the other territory;

b)

such deduction shall not, however, exceed

that part of the income tax as computed before the deduction is given, which

is

attributable to the income which may be taxed in the other territory;

c)

where a resident of the territory where the

taxation laws administered by the Danish Ministry of Taxation are applied

derives income which, in accordance with the provisions of this Agreement

shall

be taxable only in the territory where the taxation laws administered by the

Taxation Agency, Ministry of Finance in Taipei are applied, the first

mentioned

territory may include this income in the tax base, but shall allow as a

deduction from the income tax that part of the income tax, which is

attributable to the income derived from the other territory.

2. In

the case of the territory where the taxation laws administered by the

Taxation

Agency, Ministry of Finance in

Taipei

are applied:

Where a resident of the territory

where the taxation laws administered by the

Taxation Agency, Ministry of Finance in Taipei

are applied derives income from the other territory

where the

taxation laws administered by the Danish Ministry of Taxation are applied,

the amount of tax on that income paid in

the other territory and in accordance with the provisions of this Agreement,

shall be credited against the tax levied in the first mentioned territory

imposed on that resident. The amount of credit, however, shall not exceed the

amount of the tax in the first mentioned territory on that income computed in

accordance with its taxation laws and regulations.

Article 22

Non-Discrimination

1.

N

ationals of a territory under the

laws in force in that territory shall not in the other territory be subjected

to any taxation or any requirement connected therewith, which is other or

more

burdensome than the taxation and connected requirements to which nationals

of

that other territory under the laws in force in that other territory in

the same circumstances, in particular with respect to residence, are or may

be

subjected. This provision shall, notwithstanding the provisions of Article l,

also apply to persons who are not residents of one or both of the

territories.

2. The

taxation on a permanent establishment which an enterprise of a territory has

in

the other territory shall not be less favourably levied in that other

territory

than the taxation levied on enterprises of that other territory carrying on

the

same activities. This provision shall not be construed as obliging a

territory

to grant to residents of the other territory any personal allowances, reliefs

and reductions for taxation purposes on account of civil status or family

responsibilities which it grants to its own residents.

3.

Except where the provisions of paragraph l of Article 9, paragraph

7

of Article 11, or paragraph

6

of Article 12, apply, interest,

royalties and other disbursements paid by an enterprise of a territory to a

resident of the other territory shall, for the purpose of determining the

taxable profits of such

an

enterprise, be deductible under the same conditions as if they had been

paid to a resident of the first-mentioned territory.

4.

Enterprises of a territory, the capital of which is wholly or partly owned or

controlled, directly or indirectly, by one or more residents of the other

territory, shall not be subjected in the first-mentioned territory to any

taxation or any requirement connected therewith which is other or more

burdensome

than the taxation and connected requirements to which other similar

enterprises

of the first-mentioned territory are or may be subjected.

5. The

provisions of this Article shall apply to taxes

which are the subject of this Agreement.

Article

23

Mutual

Agreement Procedure

1.

Where a person considers that the actions of the authorities of one or both

of

the territories result or will result for him in taxation not in accordance

with the provisions of this Agreement, he may, irrespective of the remedies

provided

by the domestic law of those territories, present his case to the competent

authority of the territory of which he is a resident or, if his case comes

under paragraph l of Article 22, to that of the territory of which he is a

national. The case must be presented within three years from the first

notification

of the action resulting in taxation not in accordance with the provisions of

the Agreement.

2. The

competent authority shall endeavour, if the objection appears to it to be

justified and if it is not itself able to arrive at a satisfactory solution,

to

resolve the case by mutual agreement with the competent authority of the

other

territory, with a view to the avoidance of taxation which is not in

accordance

with the Agreement. Any agreement reached shall be implemented

notwithstanding

any time limits in the domestic law of the territories.

3. The

competent authorities of the territories shall endeavour to resolve by mutual

agreement any difficulties or doubts arising as to the interpretation or

application

of the Agreement. They may also consult together for the elimination of

double

taxation in cases not provided for in the Agreement.

4. The

competent authorities of the territories may communicate with each other

directly, including through a joint commission consisting of themselves or

their representatives, for the purpose of reaching an agreement in the sense

of

the preceding paragraphs.

Article

24

Exchange

of Information

1. The

competent authorities of the territories shall exchange such information as

is

forseeably relevant for carrying out the provisions of this Agreement or to

the

administration or enforcement of the domestic laws concerning taxes of every

kind and description imposed on behalf of the territories, or their

subdivisions or local authorities, insofar as the taxation thereunder is not

contrary to the Agreement. The exchange of information is not restricted by

Articles l and 2.

2. Any

information received under paragraph 1 by a territory shall be treated as

secret in the same manner as information obtained under the domestic laws of

that territory and shall be disclosed only to persons or authorities

(including

courts and administrative bodies) concerned with the assessment or collection

of, the enforcement or prosecution in respect of,

the determination of appeals in relation to the taxes referred to

in paragraph 1

,

or the

oversight of the above.

Such persons or authorities shall use the information only for such purposes.

They may disclose the information in public court proceedings or in judicial

decisions.

3. In

no case shall the provisions of paragraphs l and 2 be construed so as to

impose

on a territory the obligation:

a)

to carry out administrative measures at

variance with the laws and administrative practice of that or of the other

territory;

b)

to supply information which is not obtainable

under the laws or in the normal course of the administration of that or of

the

other territory;

c)

to supply information which would disclose

any trade, business, industrial, commercial or professional secret or trade

process, or information, the disclosure of which would be contrary to public

policy (ordre public).

4. If

information is requested by a territory in accordance with this Article, the

other territory shall use its information gathering measures to obtain the

requested information, even though that other territory may not need such

information for its own tax purposes. The obligation contained in the

preceding

sentence is subject to the limitations of paragraph 3 except where such

limitations would preclude a territory from supplying information solely

because it has no domestic tax interest in such information.

5. In

no case shall the provisions of paragraph 3 be construed to permit a

territory

to decline to supply information solely because the information is held by a

bank, other financial institution, nominee or person acting in an agency or a

fiduciary capacity or relates to ownership interests in a person.

Article

25

Assistance

in the Collection of Taxes

1. Each

of the territories shall endeavor to collect, as if it were its own tax, any

tax referred to in Article 2, which has been imposed by the other territory

and

the collection of which is necessary to ensure that any exemption or

reduction

of tax granted under this Agreement by that other territory shall not be

enjoyed by persons not entitled to such benefits.

2. In no case shall the provisions of this

Article be construed so as to impose on a territory the obligation:

a)

to carry out administrative measures at

variance with the laws and administrative practice of that or of the other

territory;

b)

to carry out measures which would be contrary

to public policy (ordre public);

c)

to provide assistance if the other territory

has not pursued all reasonable measures of collection or conservancy, as the

case may be, available under its laws or administrative practice;

d)

to provide assistance in those cases where

the administrative burden for that territory is clearly disproportionate to

the

benefits to be derived by the other territory.

Article

26

Limitation

of Benefits

1.

Notwithstanding any other provisions of this Agreement, where

a)

a company that is a resident of a territory

derives its income primarily from outside that territory

(i)

from activities such as banking, financing

or insurance; or

(ii)

from being the headquarters, co-ordination

centre or similar entity providing administrative services or other support

to

a group of companies which carry on business primarily outside the

first-mentioned territory; and

b)

except for the application of the method of

elimination of double taxation normally applied by that territory, such

income

would bear a significantly lower tax under the laws of that territory than

income from similar activities carried out within that territory or from

being

the headquarters, co-ordination centre or similar entity providing

administrative services or other support to a group of companies which carry

on

business in that territory, as the case may be,

any provisions of this Agreement conferring an

exemption

or reduction

of tax shall not apply to

the

interest or royalties derived by

such company.

2.

Notwithstanding the provisions of Article 10, Article 11 and Article 12, a

territory

may tax

in accordance with the applicable tax laws of that territory,

dividends, interest and royalties

paid by a company which is a resident of that territory to a company, trust

or

partnership or any other legal person, which is a resident of the other

territory,

where

a)

more than 50 per cent of the capital or

votes in the company, trust or partnership or any other legal person

receiving

the dividends, interest or royalties is owned or controlled directly or

indirectly

by a person or by associated companies, trusts or partnerships or any other

legal persons not being residents of one of the territories

or of the European Union or the European Economic Area, and

b)

the dividends, interest or royalties would

not have been subject to a reduced tax rate or tax exemption in the territory

in which they arise under the provisions of any

double taxation

agreement or other agreement

concluded between that territory and other territories or jurisdictions, if

paid directly from the company of the first mentioned territory to any person

or associated companies, trusts or partnerships or any other legal persons

which directly or indirectly participate in the ownership or control of the

company to which the dividends,

interest

or royalties

are paid.

3.

Notwithstanding the provisions of any other Article of this Agreement,

a resident of a territory shall not receive the benefit of any reduction in

or

exemption from tax provided for in the Agreement by the other territory if

the

main purpose or one of the main purposes of such resident or a person

connected

with such resident was to obtain the benefits of this Agreement.

4. For the purposes of this Article the term “associated companies,

trusts or partnerships or any other legal persons” means companies,

trusts or

partnerships or any other legal persons in which the same persons participate

directly

or indirectly in the management, control or capital.

Article

27

Entry

into Force

1. The

Danish Trade Organisations’ Taipei Office and the Taipei Representative

Office

in

Denmark

shall notify each other in writing that the

legal requirements for the entry into force of this Agreement

in

their respective territories

have been complied with.

2. The

Agreement shall enter into force on the date of the later of the

notifications

referred to in paragraph l and its provisions shall have effect

:

a)

in respect of taxes due or

withheld

at source, on income

credited or payable on or after

January 1 of the year next following the year in which the Agreement

enters

into force;

b)

in respect of other taxes charged, on income

of taxable periods

beginning on or

after January 1

of the year next following the year in which the

Agreement enters into force.

Article

28

Termination

This

Agreement shall remain in force indefinitely. However, the Danish Trade

Organisations’ Taipei Office and the Taipei Representative Office in

Denmark

may terminate the Agreement by

giving written notice of termination on or before 30 June in any calendar

year

following after a period of five years from the entry into force of this

Agreement. In such case, this Agreement shall cease to have effect

:

a)

in respect of taxes due or

withheld

at source, on income credited or

payable on or after January 1 of the year next following the year in which

the

notice of termination is given;

b)

in respect of other taxes charged, on income

of taxable periods beginning on or after January 1 of the year next following

the year in which the notice of termination is given.

IN

WITNESS WHEREOF the undersigned, being duly authorized thereto, have signed

this Agreement.

Done

in duplicate at

Taipei

this 30th

day of August 2005, in the English language.

For

the Danish Trade Organisations’

Taipei

Office

Flemming Aggergaard

For the Taipei Representative

Office in

Denmark

Frederic

P. N. Chang

Lignende dokumenter