Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og opkrævningsloven (Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne)

2004/1 LSF 31Lovforslag som fremsatSkatteministeriet7. oktober 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 7. oktober 2004 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af skattekontrolloven og opkrævningsloven

(Digitalisering

af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt og

afskaffelse

af kildeskattebøderne)

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af

12. august 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1, stk. 2,

indsættes efter »indeholde«:

», herunder oplysninger til brug for myndighedernes kontrol af grundlaget for

erhvervsdrivende virksomheders selvangivelse.«

2.

I

§ 2, stk. 3,2. pkt.,

ændres »§ 3,

stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 3, stk. 2, 2. pkt.,«.

3.

§ 3

affattes således:

»

§ 3.

Efter indstilling fra Ligningsrådet kan

Læs alt

skatteministeren fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal

udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om

det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab.

Stk. 2.

Efter

indstilling fra Ligningsrådet kan skatteministeren fastsætte regler om, at

juridiske personer inden selvangivelsesfristens udløb skal indgive et

skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til den

skatteansættende myndighed. Er regnskabet endnu ikke godkendt af

generalforsamlingen ved selvangivelsesfristens udløb, skal der senest 14 dage

efter generalforsamlingens afholdelse gives den skatteansættende myndighed

meddelelse om generalforsamlingens beslutning vedrørende regnskabet.

Stk. 3.

Er et

skattemæssigt årsregnskab ikke udarbejdet efter de regler, skatteministeren

har

fastsat efter stk. 1, eller er et skattemæssigt

årsregnskab

ikke indsendt rettidigt, jf. stk. 2, 1 pkt., finder § 5,

stk. 2

og 3,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4.

Er en

meddelelse som nævnt i stk. 2, 2. pkt., ikke givet rettidigt, og

medfører

generalforsamlingens beslutning vedrørende regnskabet

en

forhøjelse af den indkomst, hvoraf skatten beregnes, finder § 5,

stk. 1,

tilsvarende anvendelse.«

4.

§ 7, stk. 7,

ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 7.

5.

I

§ 7, stk. 8, 1. pkt.,

der bliver til

§ 7, stk. 7, 1. pkt., ændres »2 og 5-7« til: »2, 5 og 6«.

6.

I

§ 7 A, stk. 4,

ændres »stk. 2-8«

til: »stk. 2-7«.

7.

I

§ 7 B, stk. 4,

ændres »stk. 4-7«

til: »stk. 4-6«.

8.

I

§ 7 C, stk. 3,

ændres »stk. 3-8«

til: »stk. 3-7«.

9.

§ 7 D, stk. 3,

ophæves.

10.

§ 7 G, stk. 4,

ophæves.

11.

I

§ 7 J, stk. 2,

udgår: »og 7«.

12.

I

§ 8 A

ændres tre steder »Socialministeriet«

til: »Beskæftigelsesministeriet«.

13.

§ 8 A, stk. 4,

ophæves.

14.

§ 8 B, stk. 6,

ophæves.

15.

§ 8 F, stk. 4,

ophæves.

16.

§ 8 H, stk. 5,

ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

17.

§ 8 P, stk. 6,

ophæves.

18.

§ 8 Q, stk. 4,

ophæves.

19.

§ 8 T, stk. 4,

ophæves.

20.

§ 8 U, stk. 4,

ophæves.

21.

§ 8 V, stk. 4,

ophæves.

22.

I

§ 8 X, stk. 6,

ændres »stk. 3-5«

til: »stk. 3 og 4«.

23.

I

§ 9 A

indsættes som stk. 3:

»

Stk. 3

.

Skatteministeren kan pålægge en virksomhed, der indberetter efter den frist,

der er angivet i stk. 1, at underrette den, som de indberettede

oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angiven

frist.«

24.

§ 9 B, stk. 7,

ophæves.

25.

§ 10, stk. 6,

ophæves.

26.

§ 10 A, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

27.

§ 10 B, stk. 1, 4. pkt.,

ophæves.

28.

I

§ 10 B, stk. 1, 5. pkt.,

der herefter

bliver 4. pkt., ændres »stk. 3 og 5« til: »stk. 3 og 4«.

29.

I

§ 10 C

udgår i 1. pkt.: »og

underretningspligt«, og 3. pkt., ophæves.

§ 2

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret ved § 12 i lov

nr.

458 af 9. juni 2004 og

ved § 32 i lov nr. 469 af 9. juni

2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

lovens titel

indsættes efter »Lov om opkrævning

af skatter og afgifter m.v.«: »(Opkrævningsloven)«.

2.

§ 17, stk. 1, nr. 3,

ophæves.

3.

I

§ 17, stk. 2,

udgår: »eller hvor der

ved overtrædelse af stk. 1, nr. 3, foreligger skærpende

omstændigheder,«.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i

Lovtidende.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslaget består af følgende tre elementer:

For det første går forslaget ud på at skabe de rette rammer

for en ordning, hvor virksomhedernes afgivelse af regnskabsoplysninger og

skattemyndighedernes udvælgelse til ligning i størst muligt omfang sker

digitalt. Forslaget skal ses i lyset af regeringens ønske om at effektivisere

ligningsarbejdet og at lette virksomhedernes arbejde med at indgive

oplysninger

til skattemyndighederne.

For det andet går forslaget ud på at afskaffe

virksomhedernes pligt til at underrette ansatte, kunder m.v. om de

oplysninger,

som virksomhederne har indberettet til ToldSkat. I stedet vil ToldSkat give

den

enkelte adgang til de oplysninger, som er indberettet om denne fra 1. marts.

Formålet med denne del af forslaget er at lette virksomhedernes

administrative

byrder.

For det tredje går lovforslaget ud på at ophæve

opkrævningslovens bestemmelse om bødestraf i forbindelse med ikke-betaling

eller for sen betaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag – de

såkaldte kildeskattebøder. Forslaget skal ses som led i regeringens generelle

bestræbelser på at forenkle og rationalisere skattereglerne og

skatteadministrationen.

2. Gældende ret

2.1. Indsendelse af regnskabsoplysninger

Efter skattekontrollovens § 1, stk. 2, bestemmer

skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet, hvilke oplysninger af

betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen selvangivelsen skal

indeholde.

Endvidere afgiver Ligningsrådet efter skattekontrollovens § 1,

stk. 4, indstilling til skatteministeren angående udformningen af

skemaer

til selvangivelsen for såvel fysiske som juridiske personer. Det gælder alle

selvangivelsesblanketter samt andre blanketter, som skal vedlægges

selvangivelsen, f.eks. virksomhedsskemaet. Ligningsrådet indstiller også til

skatteministeren, hvilke oplysningsfelter på selvangivelsesblanketten m.v.,

der

skønnes nødvendige til brug for skatteansættelsen eller skatteberetningen.

Efter skattekontrollovens § 3, stk. 1, skal

selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, inden

selvangivelsesfristens

udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede

regnskabsperiode til den skattemyndighed, som skatteministeren anviser.

Foreligger selvangivelsen ikke rettidigt, kan der efter

skattekontrollovens § 5 som hovedregel pålægges virksomheden et

skattetillæg på 200 kr., for hver dag fristen overskrides, dog højst på 5.000

kr. i alt. Endvidere giver bestemmelsen mulighed for at fremtvinge

selvangivelsen ved pålæg af daglige bøder. Endelig kan skatteansættelsen

efter

samme bestemmelse foretages skønsmæssigt, hvis selvangivelsen ikke foreligger

på ansættelsestidspunktet.

Virksomhedernes selvangivelse består af en egentlig

selvangivelsesblanket, hvor virksomheden skal afgive en række oplysninger,

der

er nødvendige for skatteansættelsen eller skatteberegningen, og af nogle

papirbilag.

Det er først og fremmest et skatteregnskab, men for mange virksomheder - ca.

120.000 - er det tillige et virksomhedsskema.

Skatteregnskabet er en detaljeret opgørelse af årets

skattepligtige indkomst for virksomheden. Skattemyndighederne anvender det

–

sammen med andre oplysninger, der foreligger om virksomhederne (R 75) –

som

grundlag for udvælgelse af virksomheder, der skal underkastes ligning og

kontrol. I praksis sker det oftest ved manuel gennemgang af materialet - en

såkaldt manuel visitering - undertiden med supplement af digital udsøgning

eller regnskabsanalyse.

Virksomhedsskemaet er et bilag, hvor virksomheden skal

anføre udvalgte regnskabstal. Oplysningerne indtastes i et edb-system og

stilles til rådighed for ligningsmyndighederne som understøttelse til

visiterings- og ligningsarbejdet. Imidlertid er det erfaringen, at

ligningsmedarbejdere typisk ser det detaljerede skatteregnskab som et bedre

udvælgelsesgrundlag end de edb-registrerede oplysninger fra

virksomhedsskemaet.

Det har forringet værdien af de oplysninger, som gives i virksomhedsskemaet.

Det er i dag muligt for selvstændigt erhvervsdrivende at

indgive deres selvangivelse digitalt via Internettet (TastSelv), men mindre

end

10 % benytter sig af denne mulighed. En væsentlig barriere herfor er de

papirbilag,

som efter de gældende regler skal vedlægges selvangivelsen.

I dag står muligheden for digital indsendelse af

selvangivelsen ikke åben for selskaber.

2.2. Underretningspligten efter skattekontrolloven

Efter skattekontrolloven skal arbejdsgivere foretage årlige

indberetninger til ToldSkat om løn mv. til ansatte. Tilsvarende skal der

foretages indberetning om andre former for vederlag for personligt arbejde.

Endvidere

skal virksomheder med nærmere

angivne kundemellemværender efter

skattekontrolloven foretage

årlige indberetninger herom til ToldSkat. Det drejer sig primært om

oplysninger

om renter vedrørende ind- eller udlån, om ind- og udbetalinger vedrørende

pensionsordninger, om kontingenter til fagforeninger og arbejdsløshedskasser

samt om værdipapirer.

Endelig skal visse offentlige myndigheder efter skattekontrolloven

foretage årlige indberetninger til ToldSkat. Det drejer sig primært om

oplysninger om SU-ordningen, om tilbagebetalinger af kontanthjælp og

lignende,

om underholdsbidrag og om tilskud fra det offentlige.

Indberetningerne skal med enkelte undtagelser ske senest

den 20. januar, jf. skattekontrollovens § 9 A.

Eksempelvis skal indberetning om det fælles regnskab i

visse anpartsvirksomheder, jf. skattekontrollovens § 8 S, først ske

inden

den 15. april, og indberetning om indbetalinger på pensionsordninger for

tidligere selvstændige skal først ske senest den 1. august, jf.

skattekontrollovens § 9 A, stk. 2.

Til disse indberetningspligter er der knyttet en pligt for

virksomhederne og de offentlige myndigheder til at underrette den ansatte,

respektive kunden m.v., om de oplysninger, der er indberettet til ToldSkat om

den pågældende.

Denne underretning skal med enkelte undtagelser ske senest

den 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningerne vedrører.

2.3. Kildeskattebøderne

Efter opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3,

straffes den med bøde, der forsætligt eller groft uagtsomt underlader at

indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i rette tid. Dette er en

undtagelse til hovedreglen om, at manglende betaling ikke er strafbar i dansk

ret.

Reglen om bødestraf for ikke-betaling eller for sen

betaling af indeholdt A-skat stammer oprindeligt fra kildeskattens indførsel

i

1970, hvor det som noget nyt blev pålagt arbejdsgivere at indeholde A-skat i

forbindelse med udbetaling af løn m.v. og efterfølgende afregne den

indeholdte

skat til skattemyndighederne. I forbindelse med arbejdsmarkedsbidragets

indførelse i 1994 udvidedes reglen til at omfatte manglende betaling af

indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.

I praksis gives kildeskattebøder, når indeholdelse og

betaling af A-skat er misligholdt i flere tilfælde, og når bøden overstiger

3.000 kr. Den gennemsnitlige bøde ved de administrativt vedtagne sager var i

2003

på ca. 15.000 kr., og det samlede bødebeløb udgjorde ca. 4

mio. kr. Det bemærkes dog i den forbindelse, at der i 2003 blev afskrevet for

ca. 2,3 mio. kr. uerholdelige kildeskattebøder.

Bøden beregnes med 1 pct. pr. måned af den akkumulerede

restance, hvis restancen ikke er betalt på det tidspunkt, hvor bødeforelæg

fremsendes eller told- og skattemyndighedens begæring om tiltale fremsendes

til

anklagemyndigheden. Procentsatsen falder, jo mindre restancen er, på det

tidspunkt, hvor bødeforelægget fremsendes, i forhold til den akkumulerede

restance i overtrædelsesperioden. Hvis restancen er betalt på tidspunktet for

fremsendelsen af bødeforelægget beregnes bøden med 0,5 pct. pr. måned af den

akkumulerede restance. Der henvises til afsnit L.3.2 i ToldSkats juridiske

vejledning om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, 2004.

Som følge af de ganske indviklede regler om beregning af

kildeskattebøder, kan sagsbehandlingen være længerevarende.

3. Forslaget

3.1. Digitalisering af regnskabsoplysninger

Forslaget går ud på at skabe de rette rammer for en

ordning, hvor virksomhedernes afgivelse af regnskabsoplysninger og

skattemyndighedernes udvælgelse til ligning i størst muligt omfang sker

digitalt. Forslaget skal ses i sammenhæng med arbejdet med modernisering af

ToldSkat´s edb-systemer, der er igangsat ved aktstykke 157 af 17. maj 2004.

At

forslaget fremsættes nu, skyldes hensynet til tilrettelæggelse af arbejdet

med

systemmoderniseringen og udvikling af et nyt udsøgningssystem.

Forslaget giver virksomhederne mulighed for at opnå

lettelser i arbejdet med at indsende selvangivelse og regnskabsmateriale til

skattemyndighederne. Det sker ved at etablere mulighed for, at data til

skattemyndighederne i videre omfang kan indsendes digitalt.

Forslaget går ud på at gøre det muligt at indarbejde

regnskabsdata, der er nødvendige for skattemyndighedernes udvælgelse af

ligningsegnede virksomheder, i selvangivelsen. Dette vil gøre det muligt at

afskaffe virksomhedsskemaet og – for langt hovedparten af virksomhederne

- at

ophæve kravet om, at der med selvangivelsen skal indsendes et skatteregnskab

for virksomheden. Dog skal skattemyndighederne kunne kræve

skatteregnskabet

- eller dele af skatteregnskabet - indsendt, hvis virksomheden udtages til

ligning. Det bemærkes, at forslaget ikke ændrer ved, at der fortsat skal

bogføres og udarbejdes regnskab efter bogførings- og regnskabslovgivningens

almindelige regler. Det er alene indsendelseskravet, som i denne forbindelse

foreslås ændret.

Ved ændringen kommer der proportionalitet mellem de

regnskabsoplysninger, som virksomhederne indsender, og de

regnskabsoplysninger,

som skattemyndighederne rent faktisk bruger for at udføre deres

ligningsarbejde.

Hertil kommer, at skattemyndighederne undgår at skulle bruge ressourcer på

skatteregnskaber og virksomhedsskemaer for alle de virksomheder, der ikke

underkastes ligning.

Samtidig bliver ligningsarbejdet effektiviseret. Det skal

ske ved edb-udsøgning af virksomheder til ligning og ved bedre udnyttelse af

de

data, som ToldSkat allerede er i besiddelse af. Det er en del af

systemmoderniseringen

i ToldSkat, og det skal ske ved etablering af et nyt udsøgningssystem, der

efter planen skal udvikles frem til forsommeren 2007.

En maskinel udsøgning vil frigøre ressourcer og fremrykke

ressourcer i skatteadministrationen til den egentlige skattemæssige kontrol,

idet det administrative arbejde i forbindelse med visiteringen helt eller

delvist

vil forsvinde for den enkelte skattemedarbejder. Det vil øge fokus på den

skattemæssige kontrol samtidig med, at kontrollen kan blive mere målrettet.

For at ordningen skal være velfungerende, er det vigtigt,

at det nødvendige datagrundlag er til stede, og at dataene fra virksomhederne

kan

indgives digitalt. Det forudsætter, at der forinden etableres

mulighed for digital indgivelse af selvangivelse for alle virksomheder. Den

mulighed eksisterer ikke i dag for selskaber m.v. Det er vurderingen, at

papirbilagene er en væsentlig barriere for digital indgivelse af

selvangivelsen, og at virksomhederne vil se digitaliseringsmuligheden som en

forenkling, som kan lette deres arbejde i forbindelse med indsendelse af

selvangivelse

og regnskab.

Hvis alle data indsendes digitalt, og virksomhederne ikke

som en del af deres selvangivelse skal udfylde og indsende papirbilag, giver

det mere ideelle rammer for løsning af ligningsopgaven. Organisatorisk bliver

det også nemmere at samle eller flytte ligningen af virksomheder med

ensartede

forhold til bestemte enheder.

På sigt vil det blive muligt for virksomhederne at indgive

selvangivelse og modtage en årsopgørelse i en og samme arbejdsgang. Der vil

hermed kunne ydes virksomhederne en bedre service.

Bemyndigelsen i forslaget tænkes udnyttet således, at

gruppen af de

største virksomheder

fortsætter med at indgive

papirregnskab sammen med selvangivelsen under hensyn til, at de er så store,

at

de hvert år skal underkastes en eller anden form for ligning. Det skal

tilsvarende gælde for virksomheder, der er underlagt særlovgivningen, som

f.eks. tonnagebeskatning, kulbrintebeskatning samt finansiel virksomhed.

Sådanne virksomheder kan vanskeligt indpasses i det nye udsøgningssystem.

Mellemgruppen af virksomheder

indgiver selvangivelse

udvidet med regnskabsdata og spørgsmål om hændelser, som f.eks. om

salg/køb af aktiver og omstrukturering - emner

som har

ligningsmæssig interesse.

Gruppen af

mindste virksomheder

indgiver som

udgangspunkt kun selvangivelse dvs. uden supplerende regnskabsdata og

skatteregnskab på papir under hensyn til, at deres regnskaber kan have en

sådan

karakter, at indberetning af udvalgte regnskabsdata ikke skønnes at have

særlig

udvælgelsesværdi.

Det forventes, at gruppen af virksomheder, der fortsat skal

indgive skatteregnskab (selskaber herunder grupper underlagt

særlovgivningen),

vil udgøre mindre end 20.000 virksomheder. Hvis den årlige omsætningsgrænse

for

hvilke virksomheder, der skal indsende skatteregnskab sammen med

selvangivelsen, fastsættes til et beløb på 100 mio. kr. og derover, vil ca.

5.000 virksomheder blive omfattet. Dette tal omfatter alene store selskaber

og

indeholder således ikke juridiske personer, som er underlagt særlovgivningen.

Mellemgruppen, hvor selvangivelsen udvides med regnskabsdata, skønnes at

udgøre

godt 250.000 virksomheder. Endelig skønnes gruppen af mindste virksomheder at

udgøre godt 200.000 virksomheder. Der henvises i øvrigt til omtalen neden for

under pkt. 6.1. om de økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget.

Planen er nærmere at udvikle et udsøgningssystem, der

implementeres over en 2-årig periode, således at systemet i det første år

skal

fungere parallelt med den nuværende udvælgelsesprocedure (manuel visitering

med

udgangspunkt i skatteregnskabet). De supplerende regnskabsdata i

selvangivelsen

fra virksomhederne skal altså det første år ledsages af et skatteregnskab på

papir.

Formålet er at afprøve og udbygge udsøgningssystemet, så

der er sikkerhed for at det kan stå alene, når selvangivelsen ikke længere er

vedlagt et skatteregnskab. Hertil kommer, at udsøgningssystemet det første år

kun vil indeholde ét års regnskabsdata og vil ikke have optimal værdi til

regnskabsanalyse (sammenligning fra år til år).

Før systemet kan iværksættes for selskaber, skal der

etableres mulighed for digital indgivelse af selskabsselvangivelsen.

Hvis udsøgningssystemet som planlagt skal være udviklet i

forsommeren 2007, hvor ligningen af indkomståret 2006 skal begynde, vil det

være nødvendigt første gang at få de supplerende regnskabsdata fra

virksomhederne i selvangivelsen for indkomståret 2005, hvor

virksomhedsskemaet

så kan afskaffes. I oversigtsform ser overgangen således ud:

Skatteregnskab

Virksomhedsskema

Supplerende regnskabsdata mv.

Indkomståret 2005

Ja

Nej

Ja

Indkomståret 2006

Nej

Nej

Ja

Indkomståret 2007

Nej

Nej

Ja

3.2. Ophævelse af underretningspligten efter

skattekontrolloven

Forslaget går ud på, at virksomheder og offentlige

myndigheder som udgangspunkt fritages for pligten til at underrette om

indberetninger til ToldSkat.

Forslaget skal ses som led i regeringens bestræbelser på at

lette de administrative byrder for erhvervslivet. Det er vurderingen, at den

byrde, man pålægger virksomhederne med hensyn til at underrette borgerne om

indberettede oplysninger til ToldSkat, ikke længere står mål med den nytte

borgerne har af virksomhedernes underretningspligt. Det skyldes navnlig

den

teknologiske udvikling.

Det er væsentligt, at den enkelte borger har mulighed for

at gøre sig bekendt med, hvilke oplysninger om den pågældende, der er

indberettet til ToldSkat. Herved får borgeren bl.a. mulighed for at påpege

eventuelle fejl i de indberettede oplysninger over for den arbejdsgiver,

virksomhed eller offentlig myndighed, der har foretaget indberetningen,

mulighed for at forberede selvangivelsen, og mulighed for at beregne

størrelsen

af eventuel restskat, således at et eventuelt procenttillæg for for sen

betaling af restskat kan undgås.

Allerede i dag oplyses der om de indberettede oplysninger i

forbindelse med selvangivelsen, enten i form af fortrykte oplysninger på

selvangivelsesblanketten eller i form af et »servicebrev«, der fremsendes

sammen med selvangivelsen. Herudover giver ToldSkat adgang til de

indberettede

oplysninger over Internettet fra et tidspunkt i marts måned.

Det foreslås på denne baggrund, at underretningspligten som

udgangspunkt afskaffes.

Til erstatning for underretningspligten vil ToldSkat stille

de indberettede oplysninger til rådighed for borgerne allerede fra den 1.

marts. Ordningen er tænkt udformet således, at ToldSkat stiller oplysningerne

til rådighed i elektronisk form. Herved får borgerne oplysningerne

præsenteret

i en samlet oversigt frem for, som det sker i dag, via et større antal

rudekuverter, som borgerne selv skal huske at samle sammen til

selvangivelsen.

For borgere, der ikke har adgang til Internettet, etableres

der mulighed for, at oplysningerne kan rekvireres på papir via

TastSelv-telefonen eller ved personlig henvendelse til myndighederne.

Ordningen indebærer, at den enkelte får adgang til disse

oplysninger før skæringsdagen den 15. marts for indbetaling af restskat over

40.000 kr. uden procenttillæg.

De tiltag, som ToldSkat vil gennemføre til opfølgning på

ophævelsen af virksomhedernes underretningspligt, indebærer en

serviceforbedring i forhold til borgerne. Disse slipper hvert år for at

skulle

holde styr på et antal breve, som arbejdsgivere, pengeinstitutter,

realkreditinstituttet m.v. sender borgerne til brug for deres arbejde med

selvangivelsen. Borgerne vil fremover kunne finde oplysningerne i en mere

brugervenlig og overskuelig form på ToldSkats hjemmeside i forhold til

tidligere.

Endvidere vil oplysningerne i forhold til i dag være tilgængelige allerede

fra

1. marts. I og med at borgerne opnår et bedre overblik over de indberettede

oplysninger, betyder det, at borgernes retssikkerhed styrkes.

Samlet set skønnes den foreslåede ordning at indebære så

store fordele, at disse opvejer ulemperne ved, at den enkelte borger først

vil

få kendskab til de indberettede oplysninger på et senere tidspunkt end efter

den gældende underretningsordning. Det gælder også ulempen ved, at den

direkte

kontakt om indberetningen mellem den indberetningspligtige virksomhed og

kunden

m.v. reduceres.

Underretningspligten over for juridiske personer vil blive

etableret ved, at ToldSkat stiller oplysningerne til rådighed via

Internettet.

Efter forslaget ophæves underretningspligten ikke, hvis en

virksomhed m.v. først indberetter efter fristens udløb og ToldSkat ikke kan

nå

at lægge de for sent indberettede eller korrigerede oplysninger ud, før man

den

1. marts giver elektronisk adgang til oplysningerne. ToldSkat skal have tid

til

at systematisere de indberettede oplysninger, så de kan præsenteres samlet

for

den enkelte borger fra den 1. marts. For disse virksomheder m.v., der

indberetter sent, fastholdes underretningspligten således. Virksomhederne

m.v.

vil få en meddelelse fra ToldSkat om at indberetningen ikke er rettidig, og

at

virksomheden m.v. må underrette den pågældende borger om de sent indberettede

oplysninger.

Der stilles derfor forslag om, at skatteministeren kan

pålægge en virksomhed, der indberetter efter den 20. januar, at

underrette den pågældende borger om de indberettede oplysninger inden for en

nærmere angiven frist, jf. forslaget under § 1, nr. 23. Opgaven med at

pålægge en virksomhed underretningspligt tænkes uddelegeret til Told- og

Skattestyrelsen gennem en ændring af sagsudlægningsbekendtgørelsen, jf.

bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002, som senest ændret ved bekendtgørelse

nr. 241 af 28. marts 2004.

For de anpartsvirksomheder, der efter skattekontrollovens § 8

S kan indberette sent om det fælles regnskab, og for de pensionsinstitutter,

der kan indberette sent om indbetalinger på pensionsordninger for tidligere

selvstændige, vil den gældende underretningsordning blive opretholdt.

Det foreslås, at underretningspligten afskaffes med

virkning fra og med for indberetninger vedrørende kalenderåret 2004. Det er

planen, at ordningen med underretning fra ToldSkat sættes i værk fra den 1.

marts 2005.

3.3. Ophævelse af kildeskattebøderne

Baggrunden for at strafsanktionere arbejdsgiverens

manglende

indbetaling af A-skat

har været, dels

at der ikke

er tale om opkrævning af en endelig pålignet skat, dels at skatten ikke

opkræves hos den skattepligtige, men gennem arbejdsgiveren. Man indførte

derfor

i sin tid særlige straffebestemmelser rettet mod arbejdsgiveren

for

overtrædelse af kildeskattelovens bestemmelser om indbetaling af A-skat.

Den historiske begrundelse for reglen kan imidlertid næppe

siges at have samme aktualitet i dag.

Det bemærkes, at bestemmelsen i opkrævningslovens § 17,

stk. 1, nr. 3, kun sanktionerer undladelsen af at indbetale A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag i rette tid, hvorimod bestemmelsen ikke omfatter

B-skat,

moms og andre afgifter.

Manglende eller for sen betaling »straffes« allerede i dag

ved pålæg af morarenter svarende til, hvad der gælder i den øvrige skatte- og

afgiftslovgivning.

Manglende eller for sen betaling af tilsvar bør principielt

imødegås gennem en effektiv og forebyggende kontrol- og inddrivelsesindsats

(arbejdsgiverkontrol), og i sidste ende kan konkursinstrumentet, som det også

er tilfældet for andre skatter og afgifter, hvor der foreligger insolvens,

tages i anvendelse.

I bødeberegningssystemet udsøges på grund af de komplekse

regler uforholdsmæssigt mange sager, der efter ressourcekrævende manuel

behandling må henlægges som ikke bødegivende. Det er således kun relativt få

af

samtlige udsøgte sager, der er bødegivende.

På denne baggrund foreslås det at ophæve bestemmelsen i

opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3.

4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre et årligt provenutab på ca.

4 mio. kr. som følge af afskaffelsen af kildeskattebøderne. Herudover har

lovforslaget ingen provenumæssige konsekvenser.

Det bemærkes, at der i 2003 blev afskrevet for ca. 2,3 mio.

kr. uerholdelige kildeskattebøder. For 2001 blev der tilsvarende afskrevet

for

godt 1,1 mio. kr. og for 2002 for godt 1,4 mio. kr.

5. Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter på i alt ca.

22 mio. kr., samt anvendelse af 12 årsværk.

Det skønnes, at der vil være en øget årlig belastning af

ToldSkats driftsudgifter på i alt 5,3 mio. kr. Til gengæld skønnes der at

komme

en lettelse i den løbende administration på ca. 10 årsværk i 2005 stigende

med

ca. 16 årsværk årligt indtil den samlede lettelse på 172 årsværk er opnået.

Nedenfor er nærmere redegjort for fordelingen på forslagets

enkelte elementer.

5.1.

Digitalisering af regnskabsoplysninger

Det skønnes, at gennemførelse af muligheden for at afgive

regnskabsoplysninger digitalt vil medføre engangsomkostninger på ca. 12 mio.

kr. og årlige driftsudgifter på ca. 1,6 mio. kr.

De med gennemførelse

af digitale regnskaber forbundne udgifter forudsættes finansieret af

ToldSkats

bevillinger indenfor fase 1 i »systemmoderniseringspuljen«, jf. Akt. 157 af

17.

maj 2004.

Det bemærkes, at omkostningsskønnet er behæftet med

betydelig usikkerhed, idet systemmoderniseringen på nuværende tidspunkt er på

et foreløbigt stade.

Der skønnes at medgå 2 årsværk til edb-udvikling.

Gennemførelse

af digitale regnskaber vil gøre det muligt at effektivisere ligningsarbejdet.

Det forventes, at 90 pct. af alle virksomheder efter en

jævn indfasningsperiode på 10 år vil selvangive digitalt. De resterende 10

pct.

forventes at vedblive med at anvende papirbaserede regnskaber.

Det skønnes på den baggrund, at den samlede kommunale og

statslige administrative lettelse vil være ca. 16 årsværk det første år

(2006),

og denne lettelse vil stige med 16 årsværk pr. år, indtil den samlede

skønnede

besparelse efter 10 år nås med i alt 162 årsværk.

5.2. Ophævelse af underretningspligten

Ophævelse af underretningspligten skønnes at medføre

engangsudgifter til systemtilretning og information mv. på i alt 10 mio. kr.

Hertil kommer anvendelse af ca. 10 årsværk til besvarelse af henvendelser.

Endvidere skønnes det, at der vil være øgede driftsudgifter

på årligt ca. 3,8 mio. kr. til porto og IT-drift.

Offentlige myndigheder skønnes samlet at kunne opnå en

besparelse hvert år i størrelsesordenen 40 mio. kr. som følge af ophævelse af

underretningspligten. Dette er skønsmæssigt beregnet ud fra de udgifter, som

de

offentlige myndigheder i dag skønnes at bruge på indberetning af oplysninger

til ToldSkat.

5.3. Afskaffelse af kildeskattebøderne

Ophævelse af opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr.

3, skønnes at medføre en besparelse på IT-driftsomkostningerne på ca. 0,1

mio.

kr. årligt.

Endvidere skønnes afskaffelsen af kildeskattebøderne at

medføre en samlet administrativ lettelse på 9-10 årsværk årligt.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

6. 1. Digitalisering af regnskabsoplysninger

Forslaget betyder, at mange virksomheder hvert år slipper

for at indsende et skatteregnskab til skattemyndighederne, fordi de ikke

underkastes ligning. Det vurderes, at mellem 350.000 - 400.000 virksomheder

derved

vil kunne spare portoudgifter.

Herudover slipper ca. 120.000 virksomheder for at udarbejde

og indsende et virksomhedsskema. Til gengæld skal et antal virksomheder i

størrelsesordenen 250.000 – 300.000 give flere oplysninger

(regnskabsdata og

besvare forskellige spørgsmål) i selvangivelsen. Samlet skønnes forslaget -

for

virksomhederne set under ét - at blive administrativt neutralt for

virksomhederne, idet det forudsættes, at de supplerende data i selvangivelsen

i

omfang vil svare nogenlunde til halvdelen af de oplysninger, der i dag gives

i

virksomhedsskemaet.

Virksomhederne vil opnå en lettelse som følge af, at

dataene til skattemyndighederne vil kunne afgives digitalt i en og samme

arbejdsgang. For personligt erhvervsdrivende indebærer den digitale

arbejdsgang

tillige en nedsættelse af ekspeditionstiden og dermed en fremrykket

årsopgørelse.

6.2. Ophævelse af underretningspligten

Indberetningspligtige virksomheder, som rettidigt indsender

oplysningerne til ToldSkat, vil opnå en administrativ og økonomisk lettelse,

eftersom de ikke længere behøver at underrette den, som oplysningerne

vedrører,

om indberetningen.

Det skønnes, at erhvervslivet årligt vil spare udgifter i

størrelsesordenen knap 83 mio. kr. ved ophævelsen af underretningspligten.

Dette skøn baserer sig på en test- og fokuspanelundersøgelse, som Erhvervs-

og

Selskabsstyrelsen har ladet foretage.

6.3.

Afskaffelse af kildeskattebøderne

Da kildeskattebøderne ikke anvendes i videre omfang i dag,

vurderes det, at forslaget på dette punkt kun indebærer en mindre økonomisk

og

administrativ fordel for virksomhederne.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

De elementer i forslaget, som angår digitalisering af

regnskabsoplysninger og afskaffelse af kildeskattebøderne, har ingen

administrative konsekvenser for borgerne.

For så vidt angår den del af forslaget, som angår ophævelse

af underretningspligten efter skattekontrolloven, må det påregnes, at der i

en

overgangsperiode vil være borgere, som ikke er fortrolige med elektroniske

hjælpemidler, og som følge heraf vil rette henvendelse til myndighederne med

henblik på at få en papirudgave af de indberettede oplysninger eller på anden

måde søge oplysninger om de indberettede oplysninger. Det kan ikke udelukkes,

at nogle af disse borgere vil se forslaget som en administrativ belastning i

forhold til den gældende retstilstand.

Forslaget indebærer, at borgerne først får kendskab til de

indberettede oplysninger på et senere tidspunkt end efter den gældende

underretningsordning. Det betyder, at der er kortere tid til eventuel

korrektion af indberettede oplysninger, hvilket også vil kunne blive

betragtet

som en administrativ ulempe.

Forslaget indeholder på den anden side den

serviceforbedring for borgerne, at disse slipper for hvert år at skulle holde

styr på breve fra arbejdsgiver, pengeinstitutter og realkreditinstitutter

m.v.

om indberettede oplysninger til brug for selvangivelsen. Som følge af

forslaget

vil Told- og Skattestyrelsen sørge for, at de indberettede oplysninger gøres

elektronisk tilgængelige for borgerne allerede fra 1. marts. Endvidere vil

oplysningerne

blive tilgængelige i en mere brugervenlig og overskuelig form, hvorved

borgernes retssikkerhed styrkes.

Der er således

i vidt omfang tale om et

spørgsmål om at yde borgerne information om de fordele, som den nye ordning

giver i relation til større overskuelighed over de indberettede oplysninger

gennem anvendelse af de elektroniske hjælpemidler, samt at oplysningerne her

kan søges fra 1. marts. Endvidere er det et spørgsmål om holdningsændring til

brugen af elektroniske hjælpemidler.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.

9. Forhold til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

10. Høring

Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring i

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,

Amtsrådsforeningen

i Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsdirektoratet,

ATP, Børsmæglerforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg,

Danmarks Aktive Handelsrejsende, Danmarks Rederiforening, Danmarks

Skibskreditfond, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk

Ejendomsmæglerforening,

Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk

Kunstnerråd, Dansk Landbrug, Dansk Byggeri, Danske Finansieringsselskabers

Forening, Datatilsynet,

Den Danske Skatteborgerforening,

Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen

Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen

Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune,

Funktionærernes

og Tjenestemændenes Fællesråd,

Grundejernes Landsorganisation,

HTS - Handel, Transport og Serviceeerhvervene, Håndværksrådet,

InvesteringsForeningsRådet, It-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening,

Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter,

Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes

Dyrtidsfond, Nationalbanken, Parcelhusejernes Landsorganisation,

Realkreditrådet, Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.

Endvidere har forslaget været sendt til høring i Told- og

Skattestyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.

Nedenfor kommenteres de høringssvar, som Skatteministeriet

har modtaget fra ovennævnte organisationer m.v. ved høringsfristens udløb.

Organisation/myndighed

Bemærkninger i høringssvar

Kommentarer

hertil

Advokatrådet

Ingen bemærkninger.

Akademikernes Centralorganisation

Har ikke afgivet høringssvar.

Amtsrådsforeningen i Danmark,

Har ikke afgivet høringssvar.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Har ikke afgivet høringssvar.

Arbejdsdirektoratet

Ingen bemærkninger. Oplyst at A-kassernes Samvirke

heller ingen bemærkninger har til forslaget.

ATP

Har ikke afgivet høringssvar.

Børsmæglerforeningen

Har ikke afgivet høringssvar.

Centralorganisationernes Fællesudvalg

Har ikke afgivet høringssvar.

Danmarks Aktive Handelsrejsende

Har ikke afgivet høringssvar.

Danmarks Rederiforening

Er enig i sigtet med lovforslaget, er særlig tilfreds

med, at virksomhedsskemaet afskaffes og ser også ophævelsen af

virksomhedernes

underretningspligt som en administrativ lettelse.

Foreslår, at udtrykkene »regnskab«, »årsregnskab« og

»skattemæssigt årsregnskab« i § 3 bliver anvendt mere stringent, og at

det forklares, hvad der menes med udtrykkene.

Forslaget er fulgt.

Foreslår, at § 3, stk. 2, opdeles.

Bestemmelsen indeholder dels en bestemmelse om

muligheden for at fastsætte regler om at juridiske personer skal indgive et

skattemæssigt årsregnskab, dels om hvad der sker, hvis regnskabet endnu ikke

er godkendt af generalforsamlingen ved selvangivelsesfristens udløb. Da

sidstnævnte bestemmelse knytter sig til de juridiske personer er det fundet

praktisk at have de to bestemmelser stående sammen.

Stiller spørgsmålstegn ved, om forslagets § 3,

stk. 2, 2. pkt., har nogen praktisk betydning. Det anføres, at en

generalforsamling vel ikke bør kunne ændre et selskabs skattepligtige

indkomst, der må opgøres efter skattereglerne.

Efter aktieselskabslovens § 69 og anpartsselskabslovens

§ 29 skal generalforsamlingen træffe afgørelse om godkendelse af

årsregnskabet,

om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte

regnskab og andre spørgsmål, der vedtægtsmæssigt er henlagt til

generalforsamlingens afgørelse. Navnlig årsregnskabet kan have betydning for

opgørelsen af selskabets indkomst, hvilket begrunder bestemmelsen i § 3,

stk. 2.

Gør opmærksom på, at beløbsgrænserne i § 11 A,

stk. 8, og § 11 D er forskellige, hvilket næppe har været

tilsigtet.

Forslaget angår ikke disse bestemmelser, og det har af

tidsmæssige grunde ikke været muligt at undersøge om forskellen har været

tilsigtet. Skatteministeriet vil se nærmere på dette spørgsmål.

Danmarks Skibskreditfond

Ingen bemærkninger.

Danmarks Statistik

Peger på, at en reduktion af oplysningerne i virksomhedsskemaet

vil forringe informationerne til Danmarks Statistiks erhvervsstatistik. Det

vil bl.a. medføre, at antallet af stikprøver blandt virksomhederne vil skulle

udvides betragteligt. Anmoder om at blive inddraget i forbindelse med

fastlæggelsen

af indholdet af de supplerende regnskabsdata.

Danmarks Statistiks ønske om at blive inddraget ved

fastlæggelsen af indholdet af de supplerende regnskabsdata vil blive

efterkommet.

Dansk Arbejdsgiverforening

Har ikke afgivet høringssvar.

Dansk Ejendomsmæglerforening

Har ikke afgivet høringssvar.

Dansk Handel & Service

Har ikke afgivet høringssvar.

Dansk Industri

Hilser lovforslaget velkomment, da det letter

virksomhedernes administrative byrder.

Dansk Iværksætterforening

Har ikke afgivet høringssvar.

Dansk Kunstnerråd

Har ikke afgivet høringssvar.

Dansk Landbrug

Har ikke afgivet høringssvar.

Dansk Byggeri

Påskønner de beskrevne intentioner bag forslaget og

påpeger vigtigheden af, at det offentlige afvejer ressourcer og

omkostningsforbrug

ved den løbende opgavevaretagelse omkring servicering og i forbindelse med

kontrol af borgerne og erhvervslivet.

Bifalder hensigten bag digitaliseringsforslaget, men

anser det for vigtigt, at muligheden for indberetning på papir fastholdes i

en længere periode.

Efter forslaget vil virksomhederne fortsat kunne

indsende selvangivelsen evt. med de supplerende regnskabsdata i papirudgave.

Peger på informationsopgaven i forbindelse med

digitaliseringsmuligheden og forslaget om ophævelse af virksomhedernes

underretningspligt.

Ved gennemførelse af lovforslaget vil ToldSkat på

forskellig måde gøre virksomhederne og borgerne opmærksom på de nye regler.

Ser positivt på afskaffelsen af kildeskattebøderne.

Danske Finansieringsselskabers Forening

Har ikke afgivet høringssvar.

Datatilsynet

Datatilsynet bemærker, at man går ud fra, at forslaget

ikke tilsigter at fravige persondataloven, og at indsendelse af

regnskabsoplysninger

elektronisk vil ske under iagttagelse af de fornødne

sikkerhedsforanstaltninger.

Udformningen af mindstekravsbekendtgørelsen vil ske

under hensyntagen til reglerne i persondataloven, ligesom bekendtgørelsen vil

blive forelagt Datatilsynet til udtalelse.

Datatilsynet henleder opmærksomheden på, at der efter

persondatalovens § 57 skal indhentes en udtalelse fra tilsynet ved

udarbejdelse af bl.a. bekendtgørelser , der har betydning for beskyttelsen af

privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.

Den Danske Skatteborgerforening

Har ikke afgivet høringssvar.

Ejendomsforeningen Danmark

Ingen bemærkninger.

Finansrådet

Rådet er positiv over for forslaget.

Ved opfølgning på digitaliseringsforslaget lægger rådet

vægt på, at dobbeltindberetning til myndighederne undgås, og at

indberetningsstandarden

er tidssvarende og anerkendt.

Vedr. ophævelsen af virksomhedernes underretningspligt

støtter rådet ideen med, at virksomhederne undgår dobbeltindberetning af de

pågældende oplysninger.

I forbindelse med fastlæggelsen af de supplerende

regnskabsdata vil det blive sikret, at der ikke sker dobbeltindberetning til

myndighederne. Endvidere vil der blive lagt vægt på, at

indberetningsstandarden er tidssvarende og anerkendt.

Finanstilsynet

Ingen bemærkninger

Foreningen Registrerede Revisorer

Er positiv over for afskaffelsen af kildeskattebøderne

og virksomhedsskemaet, men finder det ikke tilfredsstillende, at der endnu

ikke er taget stilling til, hvilke regnskabsdata og spørgsmål, som

selvangivelsen

skal udvides med. Opfordrer til, at de supplerende regnskabsdata begrænses

til det absolut nødvendige, samt at virksomhederne får information om, hvilke

oplysninger, der skal afleveres, og hvornår.

Told- og Skattestyrelsen forventer, at der inden årets udgang

foreligger forslag til, hvordan virksomhederne inddeles, samt hvilke

regnskabsoplysninger de pågældende virksomheder skal indgive. Man er i den

forbindelse meget opmærksom på, at de supplerende regnskabsoplysninger

begrænses til det absolut nødvendige, ligesom man er opmærksom på, at der

tilgår virksomhederne information om de ændrede regler i god tid.

Finder, at skønnet over de administrative lettelser for

virksomhederne af at afskaffe underretningspligten er sat for højt og påpeger

vigtigheden af en målrettet informationskampagne.

Told- og Skattestyrelsen vil iværksætte en målrettet

informationskampagne over for borgere, arbejdsgivere, pengeinstitutter m.fl.

bl.a. ved at indrykke annoncer i dagbladene samt udsende nyheds- og

informationsbreve.

Forslaget er på dette punkt blevet testet af et test- og

fokuspanel under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og skønnet er blevet

justeret i overenstemmelse med resultat af testningen.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Ingen bemærkninger.

Foreningen Danske Revisorer

Mener, at det bør være frivilligt om virksomhederne vil

afgive regnskabsoplysninger digitalt eller på papir.

Frivilligheden består efter forslaget, men forslaget

lægger samtidig op til at gøre det nemmere at indsende materialet digitalt.

Forsikring og Pension

Ser positivt på ToldSkats nye service, hvorefter

indberettede skatteoplysninger stilles til borgernes rådighed 1. marts

Foreslår, at indberetninger foretaget frem til den 15.

februar – i stedet for frem til den 20. januar – fritages for

underretningspligten.

Efter forslaget er det ikke tanken, at ToldSkat altid

vil kræve, at virksomhederne underretter borgerne om indberettede

oplysninger,

når oplysningerne indberettes efter den 20. januar. Det vil f.eks. ikke ske,

hvis ToldSkat – på trods af, at indberetningen først foretages efter

denne

frist – alligevel kan nå at få oplysningerne ind i den elektroniske

skattemappe.

Kun hvor oplysninger indberettes på et så fremskredent tidspunkt, at dette

ikke kan nås, vil det kunne komme på tale at pålægge virksomheden at

underrette borgeren. Det er ikke muligt nærmere at tidsfæste dette tidspunkt.

Det kan variere fra det ene år til det andet og f.eks. bero på tekniske

systemforbedringer.

Frederiksberg Kommune

Har ikke afgivet høringssvar.

Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

Ingen bemærkninger.

Grundejernes Landsorganisation

Har ikke afgivet høringssvar.

HTS - Handel, Transport og Serviceeerhvervene

HTS finder, at muligheden for indsendelse af regnskabsoplysninger

digitalt er positiv og giver virksomhederne administrative lettelser.

HTS finder endvidere, at det må sikres, at den tekniske

indførelse af en sådan mulighed er i overensstemmelse med virksomhedernes

nuværende systemer, således at der ikke bliver tale om en opbygning af to

separate systemer, hvilket vil være en administrativ byrde.

Gennemførelsen af forslaget vil betyde, at de supplerende

regnskabsoplysninger kan afgives digitalt sammen med selvangivelsen via en

TastSelv-løsning.

Håndværksrådet

Har ikke afgivet høringssvar.

InvesteringsForeningsRådet

Ingen bemærkninger.

It-Brancheforeningen

Har ikke afgivet høringssvar.

Kommunernes Landsforening

Har ikke afgivet høringssvar.

Københavns Fondsbørs

Har ikke afgivet høringssvar.

Københavns Kommune

Ophævelsen af virksomhedernes underretningspligt

betyder, at borgerne ikke længere har mulighed for at opdage eventuelle fejl,

før der sker indberetning til første kørsel i hovedudskrivningen, hvor

fristen er ultimo februar. Dette indebærer en øget administrativ byrde i

skatteforvaltningerne.

Det foreslås, at der informeres om, at borgerne retter henvendelse til de

indberetningspligtige om eventuelle fejl og ikke til skattemyndighederne.

I forbindelse med gennemførelsen af forslaget vil der

blive iværksat en informationskampagne, bl.a. rettet mod borgerne, således at

det sikres, at borgerne retter henvendelse om fejl de rette steder.

Dette vil også komme til at fremgå af skattemappen, hvor

de indberettede oplysninger vises.

Konstaterer borgeren et f

ejlindberettet

tal, skal borgeren rette henvendelse til den indberetningspligtige om det,

således at denne kan korrigere sin indberetning. Samtidig har skatteyderen

som i dag selvangivelsespligt og skal derfor også rette tallet på

selvangivelsen.

Landbrugets Rådgivningscenter

Har ikke afgivet høringssvar.

Landsorganisationen i Danmark

Finder det uhensigtsmæssigt at ophæve virksomhedernes

underretningspligt, eftersom det må være den enkelte virksomheds ansvar at

underrette borgeren om indberetning af skatteoplysninger. Ansvaret for at

modtage

en så vigtig oplysning bør ikke lægges over på den enkelte borger.

Sigtet med lovforslaget er at lette virksomhedernes

administrative byrder. For borgerne betyder forslaget ganske vist, at de

aktivt må søge oplysningerne hos ToldSkat, hvis de ønsker at få kendskab til

de indberettede oplysninger. På den anden side giver ToldSkat adgang til

oplysningerne i en mere brugervenlige og overskuelig form. Det betyder, at

borgerne ikke længere behøver at holde styr på de mange rudekuverter, de får

tilsendt fra arbejdsgivere, pengeinstitutter m.fl. til brug for

selvangivelsen. Forslaget indeholder således en serviceforbedring som styrker

borgernes retssikkerhed.

Ledernes Hovedorganisation

Har ikke afgivet høringssvar.

Lønmodtagernes Dyrtidsfond

Har ikke afgivet høringssvar.

Nationalbanken

Har ikke afgivet høringssvar.

Parcelhusejernes Landsorganisation

Har ikke afgivet høringssvar.

Realkreditrådet

Peger på, at de administrative lettelser ved ophævelsen

af underretningspligten i relation til låneforhold kun kan opnås, hvis

låntagerne får et serviceniveau svarende til det, som i dag er knyttet til en

traditionel årsopgørelse fra en långiver. I modsat fald, må der forventes et

væsentlig større antal henvendelser fra låntagere til långivere med henblik

på afklaring af eventuel usikkerhed.

Rådet finder, at det er væsentligt, at ToldSkat har

mulighed for at bistå borgere, der ikke er fortrolige med de moderne

kommunikationsformer.

De forhold som Realkreditrådet peger på, kan formentlig

få nogle realkreditinstitutter til fortsat at sende deres kunder

årsopgørelser.

Afgørende er imidlertid, at dette ikke skyldes et lovkrav, men ydes som en

service fra realkreditinstituttets side.

Et fokuspanel under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har

undersøgt, i hvilken udstrækning pengeinstitutter, realkreditinstitutter og

forsikringsselskaber vil opretholde en årlig underretning af deres kunder om

indberettede oplysninger til ToldSkat på trods af underretningspligtens

ophævelse. Undersøgelsen vil tilgå Folketingets Skatteudvalg.

Dog vil det ikke kunne afhjælpe den ulempe, at

oplysningerne ikke kan dirigeres til en administrator. Virksomheder og

foreninger vil fortsat have brug for årsopgørelser fra långiver til

afstemningsformål.

Indberetninger med ejerstatuskode 2 vil heller ikke

fremgå af den fortrykte selvangivelse, og for disse kunder vil det være meget

uklart, om der er foretaget en

indberetning og i givet fald, hvem der kan rekvirere specifikationen.

Det er korrekt, at indberetninger med ejerstatuskode 2

(konti med mere end 2 ejere) ikke vil fremgå af den fortrykte selvangivelse.

Det er heller ikke meningen, at lovforslaget skal ændre ved det forhold.

Indberettede oplysninger vedr. konti med ejerstatuskode 2 vises imidlertid i

skattemappen ligesom alle andre indberettede oplysninger.

Yderligere oplysninger, som ikke er defineret i

ToldSkat's indberetningssystemer, vil ikke kunne tilgå kunderne, f.eks.

servicebudskaber.

Skattechefforeningen

Har ikke afgivet høringssvar.

Skatterevisorforeningen

Foreningen hilser forslaget om at afskaffe virksomhedsskemaet

og samtidig udvide selvangivelsesblanketten med regnskabsdata og

hændelsesoplysninger

velkommen.

Dog findes forslaget om at ophæve kravet om, at der med

selvangivelsen skal indsendes et skatteregnskab for virksomheden for

vidtgående.

Foreningen ser hellere, at kravet om indsendelse af skatteregnskabet

bibeholdes – i det mindste til der er skabt en sikker og levedygtig

elektronisk

løsning – men at der skabes teknisk mulighed for at indsendelsen kan ske

i

elektronisk form som det sker i dag for en række landbrugere. Foreningen

sætter i den forbindelse spørgsmålstegn ved, om en implementeringsperiode på

2 år er tilstrækkelig.

Hensigten bag forslaget er at lette virksomhedernes

administrative byrder uden at det går ud over skattekontrollen. En

hensigtsmæssig

udformning af et elektronisk udsøgningssystem vil efter ministeriets

opfattelse fuldt ud kunne erstatte den manuelle visitering og udsøgning, som

ligningsmyndigheder i dag ofte bruger uforholdsmæssig mange ressourcer på, og

som mange lande, som f.eks. Sverige, Storbritannien, Canada, Australien, New

Zealand, Holland og Irland har forladt til fordel for elektroniske løsninger.

Hvis pligten til at vedlægge skatteregnskabet afskaffes,

er der desuden en reel risiko for, at der bevidst afgives forkerte og

urigtige selvangivelsesoplysninger og regnskabsdata. Den præventive effekt

mistes.

Heller ikke det præventive hensyn sættes efter ministeriets

opfattelse over styr. Det bemærkes, at den erhvervsdrivende altid vil kunne

blive bedt om at indsende et skatteregnskab.

Ministeriet deler heller ikke foreningens skepsis med

hensyn en implementeringsperiode på 2 år. Udsøgningsgrundlaget vil selvsagt

blive styrket med årene, men en 2-årig periode findes forsvarlig.

Skatterevisorforeningen

vil naturligvis blive indbudt til at deltage i fastlæggelsen af de

supplerende regnskabsdata, ligesom foreningen vil blive inddraget ved

etableringen af udsøgningssystemet.

Endvidere vil det afstedkomme ekstra ulejlighed for de

virksomheder, der udsøges til ligning. Først skal skatteregnskabet indkræves

og først herefter kan det afgøres, hvilket dokumentationsmateriale,

virksomheden skal indsende.

Betragtningen bag forslaget er, at myndighederne kun

skal indkræve oplysninger fra virksomhederne som er nødvendige for ligning og

kontrol. Det skønnes, at under 20 pct. af virksomhederne efter forslaget vil

blive besværet med at skulle indsende skatteregnskabet til myndighederne.

Vurderingen er, at det ikke i alle tilfælde vil være nødvendigt at indkræve

et skatteregnskab, før det afgøres hvilke forhold og materiale, man ønsker at

se. Set i forhold hertil opnår altså mere en 80 pct. af virksomhederne en

umiddelbar administrativ lettelse. Set i dette lys forekommer det

administrative

besvær for en virksomhed, som overvejes udtaget til kontrol, at være til at

leve med.

Endelig vil afskaffelsen af pligten til indsendelse af

skatteregnskabet svække kontrollen af virksomhedsordningen.

Mindstekravsbekendtgørelsens kapitel 5 indeholder i dag

en række oplysningskrav i relation til erhvervsdrivende, der anvender

virksomhedsordningen. Til sikring af kontrollen af disse personer kan det

overvejes, at stille krav om særskilte supplerende regnskabsdata for denne

gruppe – dog således at antallet af oplysninger begrænses i forhold til

i

dag.

Told- og Skattestyrelsen

Foreslår, at det i bemærkningerne til § 1, nr. 1,

præciseres, at det er alle, der er omfattet af bogføringslovens § 1, som

er omfattet af udtrykket »erhvervsdrivende virksomheder«.

Præciseringen er foretaget i bemærkninger til lovforslaget.

Efter lov om fonde og visse foreninger skal skattemyndigheden

udlevere regnskaber og vedtægtsændringer til Civilretsdirektoratet, når der

anmodes herom og uden vederlag, samt til offentligheden mod betaling. Dette

kan ikke lade sig gøre, når regnskabet ikke længere indsendes til

skattemyndighederne.

Justitsministeriet og Civilretsdirektoratet er orienteret

om forslaget. Fondslovgivningen vil ved lejlighed blive konsekvensændret på

dette punkt.

Gør i relation til forslaget til § 3, stk. 2,

2. pkt., opmærksom på, at ikke alle juridiske personer har en

generalforsamling og forslår, at bestemmelsen om, at der senest 14 dage efter

generalforsamlingens afholdelse skal gives skattemyndighederne meddelelse om

beslutning om regnskabet, udvides til at omfatte anpartsselskaber, der ikke

behøver at beslutte regnskabet på en generalforsamling.

Efter anpartsselskabslovens § 28 udøves anpartshavernes

ret til at træffe beslutninger i selskabet på generalforsamlingen, medmindre

anpartshaverne er enige om at træffe beslutninger på anden måde. Bestemmelsen

i § 3, stk. 2, 2. pkt., er en videreførelse af gældende ret og

gælder såvel aktieselskaber som anpartsselskaber. Det har ikke været muligt

inden for de tidsmæssige rammer at vurdere implikationerne af styrelsens

forslag, herunder i forhold til pålæggelsen af skattetillæg.

Skatteministeriet

vil arbejde videre med forslaget.

Styrelsen foreslår endelig en række ændringer af

bemærkningerne til de administrative konsekvenser af forslaget.

Bemærkningerne til de administrative konsekvenser af

lovforslaget er justeret på baggrund heraf.

Sammenfatning

af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive

konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske

konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Afskaffelsen af kildeskattebøderne skønnes at medføre et

årligt provenutab på ca. 4 mio. kr. I 2003 blev der dog afskrevet for 2,3

mio. kr. i uerholdelige kildeskattebøder.

Administrative

konsekvenser for stat, amter og kommuner

Besparelserne vedr. digitaliseret

regnskabsindsendelse

skønnes at udgøre 16 årsværk i 2006 stigende med 16 årsværk pr. år indtil den

samlede skønnede besparelse efter 10 år nås med i alt 162 årsværk. Offentlige

myndigheder sparer årligt skønsmæssigt 40 mio. kr. ved ophævelse af

underretningspligten. En afskaffelse af kildeskattebøderne vil medføre

IT-besparelser på ca. 100.000 kr. årligt samt give en samlet administrativ

lettelse på 9-10 årsværk.

Gennemførelsen af muligheden for at afgive regnskabsoplysninger

digitalt vil medføre engangsomkostninger på ca. 12 mio. kr. og årlige

driftsudgifter på 1,6 mio. kr., jf. Akt. 157 af 17. maj 2004. Der skønnes at

medgå 2 årsværk til edb-udvikling. Ophævelsen af underretningspligten skønnes

i ToldSkat at medføre

engangsudgifter

til systemtilretning, information og besvarelse af henvendelser på

i

alt ca. 10 mio. kr. og 10 årsværk til besvarelse af henvendelser. Endvidere

skønnes der, at blive tale om øgede

driftsudgifter

på ca. 3,8 mio. kr.

årligt til porto i ToldSkat og IT-drift.

Økonomiske og

administrative konsekvenser for erhvervslivet

Muligheden for indsendelse af regnskabsoplysninger

digitalt betyder en portobesparelse for 350.000-400.000 virksomheder.

Endvidere giver digitaliseringen en administrativ lettelse. Ophævelse af

underretningspligten

skønnes at betyde en årlig udgiftsbesparelse for virksomhederne på knap 83

mio. kr. Afskaffelse af kildeskattebøderne skønnes kun at indebære en mindre

økonomisk og administrativ fordel for virksomhederne.

Ingen

Administrative

konsekvenser for borgerne

Borgerne slipper for at holde styr på breve fra

arbejdsgivere, pengeinstitutter m.fl., men vil kunne fra 1. marts søge på

indberettede oplysninger i en mere overskuelig og brugervenlig udgave af den

elektroniske skattemappe. Forslaget indeholder således en serviceforbedring,

som styrker borgernes retssikkerhed.

Ophævelsen af underretnings-pligten indebærer, at

borgerne aktivt må søge oplysninger om indberettede tal. Endvidere er der

mindre tid til at korrigere forkert indberettede tal.

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Ingen

Forholdet til

EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter skattekontrollovens § 1, stk. 2, skal

selvangivelsen

indeholde oplysninger af betydning for skatteansættelsen

eller skatteberegningen. I selvangivelsen kan der altså kun kræves

oplysninger,

der har betydning for, at der kan ske skatteansættelse og skatten kan

beregnes.

Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så der i

selvangivelsen også kan kræves oplysninger til brug for skattemyndighedernes

udvælgelse af virksomheder til ligning.

Bemyndigelsen tænkes udnyttet i

mindstekravsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december

1999,

som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 245 af 2. april 2004.

Der kan være behov for at skelne mellem konkrete

regnskabsoplysninger til regnskabsanalyse mv. (omsætning, vareforbrug,

private

andele, virksomhedsordning m.v.) og oplysninger om hændelser i virksomheden

(salg/køb af aktiver, omstrukturering, eventuel revisorerklæring m.v.)

Selvangivelsen skal således både udvides med beløbsfelter og med spørgsmål,

som

virksomheden kan svare ja eller nej til.

Endvidere skal datagrundlaget kunne ændres, så der er

mulighed for at rette fokus mod bestemte regnskabsforhold, f.eks. bestemte

udgiftsarter eller bestemte afskrivninger. Det betyder, at der skal være

mulighed

for at ændre i datagrundlaget fra år til år.

Ændringen er nødvendig, fordi langt de fleste virksomheder

efter forslaget

ikke længere skal sende et skatteregnskab med

årets selvangivelse, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3.

Begrebet »erhvervsdrivende virksomheder« skal forstås

således, at det omfatter alle fysiske eller juridiske personer, som er nævnt

i

bogføringslovens § 1. Begrebet omfatter f.eks. også forældres virksomhed

med udlejning af lejlighed til deres børn.

Til nr. 2

Elproduktionsvirksomheder, der er omfattet af § 57,

stk. 1, nr. 1, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, med en

elproduktion i indkomståret på under 10 MW eleffekt kan efter bestemmelsen i

skattekontrollovens § 2, stk. 3, i stedet for at indgive en

egentlig

selvangivelse opfylde selvangivelsespligten ved at indgive virksomhedens

årsregnskab inden selvangivelsesfristens udløb. Efter bestemmelsens 2. pkt.

finder § 3, stk. 1, 2. pkt., om meddelelse til skattemyndighederne

om

godkendelse af årsregnskab af generalforsamlingen efter

selvangivelsesfristens

udløb i så fald tilsvarende anvendelse.

Forslaget indeholder en konsekvensændring som følge af

forslaget i § 1, nr. 3, til hvis bemærkninger der henvises.

Til nr. 3

I henhold til skattekontrollovens § 3, stk. 1,

skal selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, inden

selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den

senest afsluttede regnskabsperiode til skattemyndighederne.

Efter bestemmelsen i § 3, stk. 1, 2. pkt., skal

der – såfremt et årsregnskabet for en juridisk person endnu ikke er

godkendt af

generalforsamlingen på indgivelsestidspunktet - senest 14 dage efter

generalforsamlingens afholdelse gives den skattemyndighed, som

skatteministeren

anviser, meddelelse om generalforsamlingens beslutning vedrørende

årsregnskabet.

Efter § 3, stk. 2, kan skatteministeren efter

indstilling fra Ligningsrådet fastsætte regler om det regnskabsmæssige

grundlag

for og udarbejdelsen af det i stk. 1 nævnte skattemæssige årsregnskab og

om den form, hvori regnskabs- og selvangivelsesoplysningerne skal afgives.

Endelig fremgår det af § 3, stk. 3, at såfremt et

skattemæssigt årsregnskab ikke er indsendt rettidigt eller udarbejdet i

overensstemmelse med regler, der er fastsat efter stk. 2, finder

§ 5,

stk. 2 og 3, om

fremtvingelse af selvangivelse ved pålæg af

daglige bøder og skønsmæssig ansættelse tilsvarende anvendelse. Er en

meddelelse

– som nævnt i stk. 1, 2. pkt. - ikke givet rettidigt, og medfører

generalforsamlingens beslutning vedrørende regnskabet en forhøjelse af den

indkomst, hvoraf skatten beregnes, finder bestemmelsen § 5, stk. 1,

om skattetillæg tilsvarende anvendelse.

Det foreslås, at bestemmelsen i § 3 ændres, således at

skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet kan fastsætte regler,

hvorefter erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt

årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige

grundlag for dette årsregnskab.

Begrebet »erhvervsdrivende virksomheder« skal som anvendt i

forslagets § 1, nr. 1, forstås således, at det omfatter alle fysiske

eller

juridiske personer, som er nævnt i bogføringslovens § 1.

Begrebet »skattemæssigt årsregnskab« skal forstås som det

regnskab, der viser virksomhedens skattemæssige resultat med skattemæssige

specifikationer og opgørelser. Dette kan for selskabers vedkommende være

årsregnskabet med de nødvendige skattemæssige korrektioner. Af

mindstekravsbekendtgørelsens

§ 3, jf. bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999, som senest er

ændret ved bekendtgørelse nr. 245 af 2. april 2004, fremgår det, at det

(skattemæssige) årsregnskab skal være udarbejdet efter skattemæssige

principper

eller bilagt nødvendige skattemæssige korrektioner og specifikationer. De

generelle og specielle krav til det skattemæssige årsregnskab fremgår i

øvrigt

af mindstekravsbekendtgørelsens kapitel 3.

I modsætning til begrebet »det skattemæssige årsregnskab«

er det årsregnskab, som skal udarbejdes efter årsregnskabsloven eller

tilsvarende

driftsøkonomiske regnskab i bestemmelsen betegnet med udtrykket »regnskab«.

Bestemmelsen i forslaget til den nye § 3, stk. 1,

giver skatteministeren mulighed for at fastsætte regler om, hvad den

erhvervsdrivende virksomhed skal indsende ud over selvangivelsen.

Endvidere foreslås det med den nye affattelse af

bestemmelsen i § 3, stk. 2,

at skatteministeren

tilsvarende efter indstilling fra Ligningsrådet kan fastsætte regler om, at

juridiske personer inden selvangivelsesfristens udløb skal indgive et

skattemæssigt årsregnskab.

Bestemmelsen giver skatteministeren mulighed for at

fastsætte regler om, hvem (juridiske personer), der skal indgive et

skattemæssig

årsregnskab.

Bestemmelserne tænkes udmøntet i

mindstekravsbekendtgørelsen som nævnt ovenfor.

Det vil af mindstekravsbekendtgørelsen fremgå, hvilke

regnskabskrav der stilles til det regnskab, der kan kræves fremlagt. Tanken

er

at udvide selvangivelsen med regnskabsdata, således at skattemyndighederne

kun

har behov for at se skatteregnskabet for de virksomheder, som udtages til

ligning.

For at kunne selvangive en skattepligtig indkomst, skal

virksomhederne fortsat udarbejde et skatteregnskab. Dog behøver

virksomhederne

ikke at udarbejde et fuldt færdigt regnskab med

alle

specifikationer, der følger af mindstekravsbekendtgørelsen. De skal blot

kunne

dannes, hvis skattemyndighederne anmoder om at se skatteregnskabet.

I øvrigt indeholder forslaget med den nye affattelse af

bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 4, en tillempet videreførelse af de

gældende reglerne om meddelelse til skattemyndighederne om, at et årsregnskab

ikke er godkendt af generalforsamlingen ved selvangivelsesfristens udløb,

samt

om virkningerne af ikke rettidig eller fyldestgørende indsendelse af

skatteregnskabet m.v. I mindstekravsbekendtgørelsen vil der blive fastsat

bestemmelser

om fristen for indsendelse af skatteregnskabet.

Til nr. 4

Efter skattekontrollovens § 7 skal enhver, der i det foregående

år i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af løn og

anden

A-indkomst m.v., til brug ved skatteligningen og skatteberegningen hvert år

uden opfordring give oplysning om beløbene til de statslige told- og

skattemyndigheder.

Efter bestemmelsens stk. 7 skal den oplysningspligtige

underrette indkomstmodtageren eller dennes dødsbo om de til de statslige

told-

og skattemyndigheder indberettede oplysninger om indkomstmodtageren.

Underretningen

til indkomstmodtageren eller dennes dødsbo skal ske senest 1. februar i året

efter det kalenderår, oplysningerne vedrører.

Efter forslaget ophæves underretningspligten for den

indberetningspligtige efter bestemmelsen i stk. 7. Der henvises til de

almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 5

Der er alene tale om en redaktionel ændring som følge af

forslaget i § 1,nr. 4.

Til nr. 6

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 7 A skal

alle, der i det foregående kalenderår i deres virksomhed har foretaget

udbetaling eller godskrivning af honorarer, provision

m.v., der ikke er A-indkomst

,

hvert år uden opfordring foretage indberetning om beløb og

modtager til de statslige told- og skattemyndigheder. Endvidere skal alle,

der

i det foregående kalenderår som led i et ansættelses- eller aftaleforhold

eller

som led i valg til en tillidspost har ydet skattepligtige fordele som nævnt i

ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor,

foretage

indberetning herom.

Efter bestemmelsen i stk. 4, finder § 7,

stk. 2-8, tilsvarende anvendelse.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 4.

Til nr. 7

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 7 B skal

bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter

fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, hvert år til brug

for skatteligningen uden opfordring give de statslige told- og

skattemyndigheder oplysning om størrelsen af den samlede uddeling foretaget i

det foregående kalenderår.

Efter bestemmelsen i stk. 4 finder reglerne i

§ 7, stk. 4-7, tilsvarende anvendelse.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 4

.

Til nr. 8

Efter skattekontrollovens § 7 C skal alle, der i det

forudgående kalenderår som led i deres virksomhed har ydet et vederlag i form

af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse eller i form

af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til

rådighed, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med

væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom til

de statslige told- og skattemyndigheder. Endvidere skal der foretages

indberetning om udbytte af denne karakter, der er udloddet til en

hovedaktionær.

Efter bestemmelsen i stk. 3 finder bestemmelserne i § 7,

stk. 3-8, tilsvarende anvendelse.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 4.

Til nr. 9

Efter skattekontrollovens § 7 D skal kommunerne til

brug for skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige

told-

og skattemyndigheder om de i det foregående kalenderår modtagne

tilbagebetalinger

af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v.

efter kapitel 12 i

lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, herunder

oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den enkelte indbetaler.

Efter bestemmelsen i stk. 3 skal den indberetningspligtige

kommune senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den enkelte

tilbagebetaler om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede

oplysninger

om denne.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 7 D,

stk. 3. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 10

Efter skattekontrollovens § 7 G skal kuratorer hvert

år til de statslige told- og skattemyndigheder indberette identiteten på

anmeldte fordringshavere i konkursboer, der i det foregående kalenderår har

fået udloddet dividende, størrelsen af dividenden og identiteten af det

konkursbo, hvorfra udlodningen sker.

Efter bestemmelsen i stk. 4 skal kuratorer senest den

1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører, underrette den,

hvorom indberetning er foretaget, om de oplysninger, der er indberettet til

de

statslige told- og skattemyndigheder om denne.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 7 G,

stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 11

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 7 J skal

enhver, der som led i sin virksomhed i det foregående kalenderår har ydet

vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, oplyse de statslige told-

og

skattemyndigheder om adressen på den ansattes arbejdsplads og den periode,

den

pågældende har været ansat.

Efter bestemmelsens stk. 2 finder bestemmelserne i § 7,

stk. 5 og 7, tilsvarende anvendelse.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 4.

Til nr. 12

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 A

skal Socialministeriet til brug for skatteligningen hvert år til de

statslige told- og skattemyndigheder oplyse om de i det foregående kalenderår

modtagne fleksydelsesbidrag efter lov om fleksydelse.

Efter stk. 2 skal den, hvorom indberetning skal

foretages, oplyse Socialministeriet om sin identitet, herunder CPR-nummer, og

efter stk. 4 skal Socialministeriet senest den 1. februar i det

kalenderår, hvor indberetningen udløber, underrette den, hvorom

indberetningen

er foretaget, om de oplysninger, der er indberettet til de statslige told- og

skattemyndigheder om denne.

Forslaget er alene en konsekvens af, at

fleksydelsesordningen er blevet overflyttet fra Socialministeriet til

Beskæftigelsesministeriet.

Til nr. 13

Som nævnt i bemærkningerne til § 1, nr. 12,

skal

Socialministeriet efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens

§ 8

A, stk. 4,

senest den 1. februar i det kalenderår, hvor

indberetningsfristen udløber, underrette den, hvorom indberetning er

foretaget,

om de oplysninger, der er indberettet til de statslige told- og

skattemyndigheder om denne vedr. fleksydelsesbidrag.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 A,

stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 14

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 B skal forsikringsselskaber

hvert år uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder

oplysninger til identifikation af forsikringstager samt oplysning om

forsikringspræmier og indskud m.v.

Efter bestemmelsen i stk. 6 fastsætter

skatteministeren regler om, at forsikringsselskaber, pensionskasser og andre,

der forvalter pensionsordninger skal underrette ejeren af forsikringen eller

pensionsordningen (forsikringstageren) om de oplysninger om præmier og

indskud,

som skal indberettes samt fastsætter en frist for denne underretning.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 B,

stk. 6. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 15

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 F skal

banker og sparekasser m.v., der forvalter pensionsordninger, som omfattes af

afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., hvert år uden

opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger til

identifikation af ejeren af pensionsordningen samt oplysning om ordningernes

nærmere indhold, om indbetalte bidrag, indskud og udbetalinger m.v.

Efter bestemmelsen i stk. 4 fastsætter

skatteministeren regler om, at pengeinstituttet m.v. skal underrette ejeren

af

ordningen (kontohaveren) om de oplysninger om bidrag og indskud, som skal

indberettes

samt fastsætter en frist for denne underretning.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 F,

stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 16

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 H skal

banker, sparekasser, andelskasser, bankierer, vekselerere, advokater og

andre,

der modtager indskud til forrentning, til brug ved skatteligningen hvert år

uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om

størrelsen af ydede eller godskrevne renter eller andet afkast til de enkelte

kontohavere i det foregående år, dato for rentetilskrivningen m.v. samt

størrelsen af det indestående beløb ved udløbet af det foregående år.

Efter bestemmelsen i stk. 5 skal den

oplysningspligtige underrette kontohaveren om størrelsen af de beløb, der

skal

indberettes. Skatteministeren kan bestemme, at underretningen til

kontohaveren

også skal indeholde meddelelser vedrørende særlige ejerforhold til kontoen.

Underretning til kontohaveren skal ske senest den 1. februar i året efter det

kalenderår, oplysningen vedrører.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 H,

stk. 5. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 17

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 P skal

den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån mod forrentning,

til

brug for skatteligningen foretage årlige indberetninger til de statslige

told-

og skattemyndigheder herom. Det samme gælder renter ved for sen betaling, der

er fastsat efter § 2 i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og

morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af

amtskommuner eller kommuner. Endvidere kan skatteministeren efter stk. 3

fastsætte særlige regler for indberetningen af renter på studielån, herunder

særligt de renter, der er påløbet, indtil afdragsordningen påbegyndes.

Efter bestemmelsen i stk. 6 skal den

oplysningspligtige inden 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen

vedrører, underrette låntageren om de indberettede oplysninger.

Skatteministeren

kan bestemme, at underretningen skal indeholde andre oplysninger om lånet.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 P,

stk. 6. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 18

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 Q skal

banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber, vekselerere,

bankierer, advokater og andre, der som led i deres erhverv modtager

pantebreve

med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, til brug ved skatteligningen

hvert år uden opfordring indberette oplysninger om renter og kursværdi af

restgæld til de statslige told- og skattemyndigheder.

Efter bestemmelsen i stk. 4 skal den

oplysningspligtige inden 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen

vedrører, underrette låntageren og depothaveren om de indberettede

oplysninger.

Skatteministeren kan bestemme, at underretningen skal indeholde andre

oplysninger om de deponerede pantebreve.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 Q,

stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 19

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 T skal

faglige foreninger som nævnt i ligningslovens § 13 til brug for

skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige told- og

skattemyndigheder om de for det foregående kalenderår modtagne indbetalinger

fra medlemmer, herunder oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den

enkelte indbetaler.

Efter bestemmelsen i stk. 4 skal den

indberetningspligtige inden den 1. februar i indberetningsåret underrette det

enkelte

medlem om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede

oplysninger om denne.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 T,

stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 20

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 U skal

arbejdsløshedskasser, der er godkendt af arbejdsministeren i henhold til

§ 31 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., til

brug

for skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige told- og

skattemyndigheder om de for det foregående kalenderår modtagne indbetalinger

fra medlemmer, herunder oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den

enkelte indbetaler.

Efter bestemmelsen i stk. 4 skal den

indberetningspligtige inden den 1. februar i indberetningsåret underrette det

enkelte medlem om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede

oplysninger om denne.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 U,

stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 21

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 V skal

Finansstyrelsen til brug for skatteligningen hvert år foretage indberetning

til

de statslige told- og skattemyndigheder om de i det foregående kalenderår

modtagne indbetalinger af beløb som nævnt i § 19 a, stk. 1, litra b

og c, § 46, stk. 1, litra c og § 46 a, stk. 1, litra b, i

lov om arbejderboliger på landet og i § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af

14.

august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.

Efter bestemmelsen i stk. 4 skal Finansstyrelsen

senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den, hvorom indberetning

er foretaget, om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede

oplysninger om denne.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 V,

stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 22

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 X skal

banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber,

realkreditinstitutter, værdipapircentraler, advokat og andre, der betaler

eller

godskriver indkomst fra opsparing i Danmark eller andre lande til umiddelbar

fordel for en fysisk person, som ikke er fuldt skattepligtig, hvert år uden

opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om

betalinger m.v. i det foregående år.

Efter bestemmelsen i stk. 6 gælder § 8 H, stk. 3-5,

tilsvarende for indberetningspligt efter bestemmelserne i § 8 X,

stk. 1-4.

Forslaget er en konsekvens af forslaget

i

§ 1, nr. 16.

Til nr. 23

Forslaget giver skatteministeren bemyndigelse til at

pålægge

en virksomhed, der indberetter til ToldSkat efter 20. januar, at underrette

den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for

en

nærmere angiven frist. Kompetencen tænkes uddelegeret til Told- og

Skattestyrelsen gennem en ændring af sagsudlægningsbekendtgørelsen, jf.

bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002, som senest ændret ved bekendtgørelse

nr. 241 af 28. marts 2004.

Baggrunden for denne bestemmelse er, at nogle af de

oplysninger, der kommer efter fristens udløb (20. januar) kan nå at blive

medtaget, inden der »åbnes« for oplysningerne i ToldSkats elektroniske

skattemappe, og det vil være en fordel, at så mange som muligt er medtaget.

Derfor vil der alene blive pålagt underretningspligt i de tilfælde, hvor

ToldSkat ikke kan nå at medtage oplysningerne i den elektroniske skattemappe.

Såfremt den underretningspligtige i denne situation

undlader rettidigt at opfylde pålægget, kan vedkommende straffes med bøde

efter

skattekontrollovens § 14, stk. 2.

Til nr. 24

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 9 B skal

den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning,

hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om

det udbytte af deponerede børsnoterede aktier m.v., der er udloddet i det

foregående kalenderår.

Efter stk. 2 skal selskaber og foreninger m.v., som

har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens

§ 65,

hvert år foretage indberetning om det udbytte af unoterede aktier m.v., der

er

udloddet i det forudgående kalenderår.

Efter bestemmelsen i stk. 7 skal den

indberetningspligtige senest den 1. februar i indberetningsåret underrette

modtagerne af udbyttet om de oplysninger, der er indberettet til told- og

skattemyndighederne om denne.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 9 B,

stk. 7. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 25

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 10 skal

den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning,

hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om

de i det forudgående kalenderår deponerede børsnoterede aktier m.v., såfremt

deponeringen er foretaget for en person.

Efter bestemmelsens stk. 3 skal den, der som led i sin

virksomhed formidler handel med aktier, tilsvarende

hvert år

foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om

afståelser

af børsnoterede aktier m.v. formidlet i det forudgående kalenderår, når

afståelsen er formidlet for en person.

Efter bestemmelsen i stk. 6 skal den indberetningspligtige

senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den,

hvorom

indberetning skal foretages, om de oplysninger, der er indberettet til told-

og

skattemyndighederne om denne.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 10,

stk. 6. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 26

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 10 A skal

offentlige kasser, realkreditinstitutter, værdipapircentraler,

aktieselskaber,

banker, sparekasser, andelskasser, investeringsforeninger, vekselerere og

andre, som indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende

obligationer, til brug ved skatteligningen mindst én gang årligt uden

opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om

beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller

tilskrevne renter det foregående år og om den pågældende obligations

betegnelse

og kursværdi ved samme års udløb m.v.

På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af

udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger eller

tilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger samt

investeringsbevisernes respektive den kontoførende investeringsforenings

betegnelse, herunder art og virke, og kursværdien ved årets udgang.

Efter bestemmelsen i stk. 4 drager indløsningsstedet

eller det kontoførende institut omsorg for, at ejeren underrettes om de

oplysninger, der skal indberettes. Underretning til ejeren skal ske senest

den

1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører.

Skatteministeren

kan bestemme, at underretningen til ejeren også skal indeholde meddelelser

vedrørende særlige ejerforhold til obligationen m.v. eller den indløste

rente-

eller udbyttekupon.

Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 10 A,

stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 27

Efter skattekontrollovens § 10 B, stk. 1, skal

der gives de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om overdragelse

af

obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af

obligationer, der er udstedt

uden pålydende rente eller med en

pålydende rente under mindsterenten. Det samme gælder om overdragelse af

investeringsbeviser og udbyttekuponer vedrørende sådanne samt om hævninger,

herunder om tidspunktet for den enkelte hævning, af indestående i en

kontoførende

investeringsforening, samt den til den enkelte hævning svarende del af

urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings

værdipapirer på tidspunktet for hævningen. Oplysningspligten efter 3. pkt.

kan

pålægges den, der formidler overdragelsen, eller erhververen eller

overdrageren. Efter 4. pkt. kan der pålægges formidleren pligt til at

underrette parterne om de oplysninger, der skal indberettes til de statslige

told- og skattemyndigheder. Efter 5. pkt. kan der pålægges parterne pligt til

at oplyse personnummer m.v. som nævnt i § 10 A, stk. 3 og 5.

Forslaget går ud på at ophæve ovennævnte bestemmelse i 4.

pkt. om, at der kan pålægges formidleren pligt til at underrette parterne om

de

oplysninger, der skal indberettes til de statslige told- og

skattemyndigheder.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.

Til nr. 28

Som nævnt i bemærkningerne ovenfor til § 1, nr. 27,

kan der i de situationer, som er omfattet af § 10 B, stk. 1, efter

5.

pkt. pålægges parterne pligt til at oplyse personnummer m.v. som nævnt i

§ 10

A, stk. 3 og 5.

I konsekvens af, at § 10 A, stk. 4, foreslås

ophævet, jf. bemærkningerne ovenfor til

§ 1, nr. 27,

foreslås henvisningen i § 10 B, stk. 1, 5. pkt. ændret.

Til nr. 29

Efter skattekontrollovens § 10 C, 1. pkt., fastsætter

skatteministeren nærmere regler om, hvilke værdipapirer der omfattes af den i

§ 10 A, § 10 B og § 11 B omhandlede oplysningspligt og

underretningspligt.

Efter bestemmelsens 2. pkt. kan skatteministeren, når praktiske forhold taler

derfor, og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, fritage for

eller lempe oplysningspligten for enkelte eller grupper af oplysningspligtige

eller for enkelte eller grupper af obligationsejere m.v. Efter 3. pkt. kan

skatteministeren under tilsvarende omstændigheder fritage for eller lempe

underretningspligten.

Forslaget går ud på at lade udtrykket »underretningspligt«

udgå af 1. pkt. samt at ophæve 3. pkt. Der henvises til de almindelige

bemærkninger under pkt. 3.2

.

Til § 2

Til nr. 1

Ændringen er alene af redaktionel karakter.

Til nr. 2

Efter opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3,

straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt underlader at

indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i rette tid.

Forslaget går ud på at ophæve denne bestemmelse. Der

henvises til omtalen af forslaget ovenfor under de almindelige bemærkninger,

pkt. 3.3.

Til nr. 3

Efter opkrævningslovens § 17, stk. 2, straffes

den med bøde eller fængsel indtil 2 år, der begår en overtrædelse som nævnt i

§ 17

med forsæt til at unddrage statskassen skatter eller afgifter m.v., eller

hvor

der ved overtrædelse af stk. 1, nr. 3, foreligger skærpende

omstændigheder.

Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 2.

Til § 3

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

offentliggørelsen i Lovtidende.

Det er tanken, at den bemyndigelse, som følger af forslaget

i

§ 1, nr. 1

,

udnyttes således, at supplerende data allerede skal indgives for indkomståret

2005. Bemyndigelsen i forslagets

§ 1, nr. 3

, tænkes udnyttet således,

at skatteregnskabet for en række

virksomheder

ikke skal indsendes fra og med indkomståret 2006.

For så vidt angår forslaget om afskaffelse af

underretningspligten efter skattekontrolloven, jf.

§ 1, nr.

4

– 11

og 13- 29

, indebærer en gennemførelse af lovforslaget

inden udgangen af 2004, at de foreslåede bestemmelser

kan få virkning allerede for oplysninger vedrørende

kalenderåret 2004.

Angående afskaffelsen af kildeskattebøderne, jf.

lovforslagets

§ 2, nr. 2 og 3

, indebærer ikrafttrædelsesbestemmelsen,

at kildeskattebøder i sager, som ikke er pålagt inden loven træder i kraft,

ikke kan gennemføres.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 12.

august 2004, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Stk. 2.

Efter indstilling fra Ligningsrådet

bestemmer skatteministeren, hvilke oplysninger af betydning for

skatteansættelsen

eller skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde.

1.

I

§ 1, stk. 2,

indsættes

efter »indeholde«: », herunder oplysninger til brug for myndighedernes

kontrol af grundlaget for erhvervsdrivende virksomheders selvangivelse.«

§ 2.

Stk. 2

.

Stk. 3.

Elproduktionsvirksomheder, der er omfattet

af § 57, stk. 1, nr. 1, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om

elforsyning,

med en elproduktion i indkomståret på under 10 MW eleffekt kan i stedet for

at indgive en egentlig selvangivelse opfylde selvangivelsespligten ved at

indgive virksomhedens årsregnskab inden selvangivelsesfristens udløb.

Bestemmelsen i § 3, stk. 1, 2. pkt., finder i så fald tilsvarende

anvendelse.

2

.

I

§ 2, stk. 3,2. pkt.,

ændres »§ 3, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 3, stk. 2, 2.

pkt.,«.

§ 3.

Selvangivelsespligtige, der er

bogføringspligtige, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive et

skattemæssigt

årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til den

skattemyndighed, som skatteministeren anviser. Er årsregnskabet for en

juridisk

person endnu ikke godkendt af generalforsamlingen på indgivelsestidspunktet,

skal der senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse gives den

skattemyndighed,

som skatteministeren anviser, meddelelse om generalforsamlingens beslutning

vedrørende årsregnskabet. Det skattemæssige årsregnskab for fysiske personer

omfatter ikke en redegørelse for den private formue, herunder ændringer heri

over indkomståret. Den selvangivelsespligtige kan dog efter § 6 B

anmodes om at indgive supplerende formueoplysninger.

Stk. 2.

Efter indstilling fra Ligningsrådet kan

skatteministeren fastsætte regler om det regnskabsmæssige grundlag for og

udarbejdelsen af det i stk. 1 nævnte skattemæssige årsregnskab og om den

form, hvori regnskabs- og selvangivelsesoplysningerne skal afgives.

Stk. 3.

Er et skattemæssigt årsregnskab ikke

indsendt rettidigt eller udarbejdet i overensstemmelse med regler, der er

fastsat efter stk. 2, finder § 5, stk. 1-3, tilsvarende

anvendelse.

Er den i stk. 1, 2. pkt., nævnte meddelelse ikke givet rettidigt, og

medfører generalforsamlingens beslutning vedrørende regnskabet en forhøjelse

af den indkomst, hvoraf skatten beregnes, finder § 5, stk. 1,

tilsvarende anvendelse.

3.

§ 3

affattes således:

»

§ 3.

Efter indstilling fra Ligningsrådet kan

skatteministeren fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal

udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om

det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab.

Stk. 2. Efter indstilling fra Ligningsrådet kan

skatteministeren fastsætte regler om, at juridiske personer inden

selvangivelsesfristens udløb skal indgive et skattemæssigt årsregnskab for

den senest afsluttede regnskabsperiode til den skatteansættende myndighed. Er

regnskabet endnu ikke godkendt af generalforsamlingen ved

selvangivelsesfristens

udløb, skal der senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse gives

den skatteansættende myndighed meddelelse om generalforsamlingens beslutning

vedrørende regnskabet.

Stk. 3. Er et skattemæssigt årsregnskab ikke udarbejdet

efter de regler, skatteministeren har fastsat efter stk. 1, eller er et

skattemæssigt årsregnskab ikke indsendt rettidigt, jf. stk. 2, 1 pkt.,

finder § 5, stk. 2 og 3,

tilsvarende anvendelse.

Stk. 4. Er en meddelelse som nævnt i stk. 2, 2.

pkt., ikke givet rettidigt, og medfører generalforsamlingens beslutning

vedrørende regnskabet

en forhøjelse af den indkomst, hvoraf

skatten beregnes, finder § 5, stk. 1, tilsvarende anvendelse.«

§ 7.

Enhver, der i det foregående år i sin

virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte

beløb, skal til brug ved skatteligningen og skatteberegningen hvert år uden

opfordring give oplysning om beløbene til de statslige told- og

skattemyndigheder.

Oplysning skal gives om:

1)

Løn, gratiale,

provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der

efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst for modtageren.

Endvidere skal oplysning gives om beløb, der ydes til godtgørelse for

udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet

efter ligningslovens § 9, stk. 5, er skattefrit for modtageren.

2)

De i ligningslovens

§ 31, stk. 3, nr. 3 og 4, nævnte ydelser, der gives til godtgørelse

for udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser efter ligningslovens

§ 31, stk. 1, uanset om beløbene efter bestemmelserne er skattefrie

for modtageren.

3)

Beløb, der efter

skatteministerens bestemmelse i medfør af kildeskattelovens § 43,

stk. 2, skal henregnes til A-indkomst for modtageren.

4)

Beløb, som efter

deres art er omfattet af nr. 1, når modtageren af beløbet ikke er

skattepligtig her i landet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2.

Stk. 2.

Ved indberetning af beløb, der er nævnt i

stk. 1, skal følgende oplyses

1)

størrelsen af den

samlede udbetaling eller godskrivning,

2)

størrelsen af den

samlede indeholdte A-skat,

3)

størrelsen af den

samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager,

4)

størrelsen af den

samlede indeholdte A-skat vedrørende den enkelte modtager,

5)

modtagerens navn,

adresse, CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der

er nødvendige til identifikation af modtageren,

6)

i hvilket omfang og

i hvilke perioder modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et dansk

skib i udenrigsfart henholdsvis nærfart, jf. § 2 i lov om særlige

fradrag til sømænd m.v.

Stk. 3.

Udbetales beløb, der er nævnt i stk. 1,

af en mellemmand, påhviler oplysningspligten denne, hvis den, for hvis

regning udbetalingerne har fundet sted, er ude af stand til at give

oplysningerne.

Den oplysningspligtige skal ved antagelse af medhjælp m.v. afkræve denne

oplysning om navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr.

Stk. 4.

Indkomstmodtageren skal give den

oplysningspligtige efter stk. 1 oplysning om navn, adresse og CPR-nr.

eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til

identifikation

af indkomstmodtageren. Såfremt indkomstmodtageren nægter at give disse

oplysninger, kan de statslige told- og skattemyndigheder meddele den

oplysningspligtige de fornødne oplysninger til opfyldelse af

oplysningspligten

efter stk. 1.

Stk. 5.

Ophører en af de i stk. 1 nævnte

oplysningspligtige med at drive virksomhed, som har medført udbetaling eller

godskrivning af de i stk. 1 nævnte indkomstarter, skal der senest 10

dage efter sidste udbetaling af sådan indkomst gives oplysning som nævnt i

stk. 1 omfattende tiden fra kalenderårets begyndelse.

Stk. 6.

Ophører en modtager af de i stk. 1

nævnte indkomstarter med at være skattepligtig her i landet, skal den

oplysningspligtige på begæring afgive oplysning om størrelsen af de til den

pågældende i tiden fra kalenderårets begyndelse og til tidspunktet for

skattepligtens

ophør udbetalte eller godskrevne beløb samt om størrelsen af den indeholdte

A-skat. Tilsvarende oplysninger skal på begæring gives den pågældende eller

dennes repræsentant, eventuelt hans dødsbo.

Stk. 7.

Den oplysningspligtige skal underrette

indkomstmodtageren eller dennes dødsbo om de til de statslige told- og

skattemyndigheder indberettede oplysninger om indkomstmodtageren.

Underretningen til indkomstmodtageren eller dennes dødsbo skal ske senest 1.

februar i året efter det kalenderår, oplysningerne vedrører.

4.

§ 7, stk. 7

, ophæves.

Stk. 8 bliver herefter stk. 7.

Stk. 8.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 1, 2 og 5-7, herunder

lempe oplysningspligten. For ydelser, der udbetales efter

indtjeningsperiodens

udløb, fastsætter skatteministeren regler om, i hvilket år oplysningerne skal

gives.

5.

I

§ 7, stk. 8, 1. pkt.,

der bliver til § 7, stk. 7, 1. pkt., ændres »2 og 5-7« til: »2, 5

og 6«.

§ 7 A.

Alle, der i det foregående kalenderår

i deres virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af beløb m.v.,

der efter skatteministerens bestemmelse, jf. stk. 2, er omfattet af

indberetningspligten, skal, hvad enten der er tale om løbende beløb m.v.

eller om engangsbeløb m.v., hvert år uden opfordring foretage indberetning om

beløb m.v. og modtager til de statslige told- og skattemyndigheder.

Stk. 2.

Indberetningspligten omfatter efter

skatteministerens bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst:

1)

Honorar, provision

og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet er

B-indkomst og der efter merværdiafgiftsloven ikke skal svares merværdiafgift

af beløbet, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter

ved indkomstens erhvervelse. Tilsvarende gælder, når modtageren ikke er

skattepligtig her til landet og vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig

erhvervsvirksomhed.

2)

Vederlag for

udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og

lignende samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person.

3)

Gave- og legatbeløb

som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1.

4)

Gaver, gratialer,

godtgørelser m.v. som nævnt i ligningslovens § 7 U, samt den del af

sådanne beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning for

modtageren, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1.

5)

Vederlag som nævnt

i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3.

6)

Ydelser som nævnt i

kildeskattelovens § 43, stk. 2.

7)

Erstatning for

arbejdsindtægt eller skattepligtig erstatning i øvrigt.

8)

Tilskud, der ydes

af staten eller af en kommune.

9) Ydelser som nævnt i ligningslovens § 7 K.

10)

Værdien af

udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, når

retterne skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28, samt værdien af

afståelse af sådanne rettigheder, når afståelsen er foretaget af den, der har

modtaget købe- eller tegningsretten fra det selskab, der har ydet

retten. Værdien opgøres på udnyttelses- henholdsvis

afståelsestidspunktet. Er købe- eller tegningsretten ydet af et selskab

i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor den,

der udnytter eller afstår retten, var ansat m.m. på det tidspunkt, hvor

retten blev ydet, kan det selskab, hvor den pågældende var ansat m.m. på

ydelsestidspunktet, pålægges indberetningspligten.

11)

Vederlag i form af

en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, der er ydet som led i

et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt

eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, uden at

vederlaget er omfattet af ligningslovens § 7 H eller skal beskattes som

nævnt i ligningslovens § 28. Dette gælder også, når vederlagte er ydet

af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er

ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Er vederlaget ydet

af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i

landet, hvor erhververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er

ansat m.m., pålægges indberetningspligten.

12)

Værdien af vederlag

i form af aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold,

som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af

eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, og som ikke er omfattet af

ligningslovens § 7 H. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et

selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat

m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Værdien opgøres på

erhvervelsestidspunktet.

Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det

selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor

erhververen er ansat m.m., pålægges indberetningspligten.

13)

Rådighed

over computer med tilbehør som nævnt i ligningslovens § 16,

stk. 12.

14)

Fri telefon som

nævnt i ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, jf. ligningslovens

§ 16, stk. 1.

15)

Vederlag i form af

aktier eller anparter eller købe- eller tegningsretter hertil, der er ydet

som led i et ansættelsesforhold, og som er valgt omfattet af reglerne i

ligningslovens § 7 H. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der

er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat,

kan indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen er ansat.

Stk. 3.

Alle, der i det foregående kalenderår som

led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en

tillidspost har ydet skattepligtige fordele som nævnt i ligningslovens

§ 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal foretage

indberetning herom i det omfang, skatteministeren efter indstilling fra

Ligningsrådet fastsætter regler derom. Skatteministeren bestemmer i den

forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en værdiansættelse af

fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinier eller med hvilken værdi

indberetningen skal foretages.

Stk. 4.

§ 7, stk. 2-8, finder tilsvarende

anvendelse.

6.

I

§ 7 A, stk. 4

, ændres

»stk. 2-8« til: »stk. 2-7«.

§ 7 B.

Bestyrelser for fonde og foreninger,

der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller

pensionsafkastbeskatningsloven,

skal hvert år til brug for skatteligningen uden opfordring give de statslige

told- og skattemyndigheder oplysning om størrelsen af den samlede uddeling

foretaget i det foregående kalenderår, jf. dog stk. 2. Oplysning skal

endvidere gives om uddelingens størrelse for hver enkelt modtager med

angivelse af navn, adresse og CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle

andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af modtageren.

Stk. 2.

Oplysning om uddelinger, som efter fondens

eller foreningens valg fradrages på de tidspunkter, hvor de enkelte rater

forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., gives

de statslige told- og skattemyndigheder for de kalenderår, hvor raterne

forfalder.

Stk. 3.

Uddelinger, der ikke er pengeydelser, skal

specificeres efter art.

Stk. 4.

Reglerne i § 7, stk. 4-7, finder

tilsvarende anvendelse.

7.

I

§ 7 B, stk. 4

, ændres

»stk. 4-7« til: »stk. 4-6«.

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 1- 4, herunder kræve

oplysning om, på hvilket tidspunkt uddelingerne er foretaget. Endvidere kan

skatteministeren lempe oplysningspligten for visse fonde og foreninger og for

visse uddelinger.

§ 7 C.

Alle, der i det forudgående kalenderår

som led i deres virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet

en bil til rådighed for privat benyttelse eller i form af, at der er stillet

en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal, når

vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig

indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom til de

statslige told- og skattemyndigheder, jf. ligningslovens § 16,

stk. 4, 5, 6 og 9. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte

af denne karakter, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens

§ 16 A, stk. 10.

Stk. 2.

Indberetningen skal indeholde oplysninger om

identiteten af modtageren, vederlagets art og værdien af årets samlede

vederlag

til den pågældende.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 7, stk. 3-8, finder

tilsvarende anvendelse.

8.

I

§ 7 C, stk. 3

, ændres

»stk. 3-8« til: »stk. 3-7«.

§ 7 D.

Kommunerne skal til brug for

skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige told- og

skattemyndigheder om de i det foregående kalenderår modtagne

tilbagebetalinger

af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v. efter kapitel 12 i lov om aktiv

socialpolitik

eller kapitel 7 i integrationsloven, herunder oplysninger til identifikation

med CPR-nummer af den enkelte indbetaler.

Stk. 2.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om indberetningen.

Stk. 3.

Den indberetningspligtige kommune skal

senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den enkelte

tilbagebetaler om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede

oplysninger om denne.

9.

§ 7 D, stk. 3

, ophæves.

§ 7 G.

Kuratorer skal hvert år til de

statslige told- og skattemyndigheder indberette identiteten på anmeldte

fordringshavere

i konkursboer, der i det foregående kalenderår har fået udloddet dividende,

størrelsen af dividenden og identiteten af det konkursbo, hvorfra udlodningen

sker.

Stk. 2.

Den, hvorom indberetning skal foretages,

skal oplyse kuratoren om sin identitet, herunder om CPR-nr. eller

CVR-nr./SE-nr. Den anmeldte fordring skal enten afvises, eller udlodningen

skal tilbageholdes, indtil de krævede identifikationsoplysninger er afgivet.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4.

Kuratorer skal senest den 1. februar i året

efter det kalenderår, oplysningen vedrører, underrette den, hvorom

indberetning er foretaget, om de oplysninger, der er indberettet til de

statslige told- og skattemyndigheder om denne.

10.

§ 7 G, stk. 4

, ophæves.

§ 7 J.

Enhver, der som led i sin virksomhed

i det foregående kalenderår har ydet vederlag for personligt arbejde i

tjenesteforhold, skal efter skatteministerens nærmere bestemmelse oplyse de

statslige told- og skattemyndigheder om adressen på den ansattes arbejdsplads

og den periode, den pågældende har været ansat.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 7, stk. 5 og 7,

finder tilsvarende anvendelse.

11.

I

§ 7 J, stk. 2

, udgår:

»og 7«.

§ 8 A.

Socialministeriet skal til

brug for skatteligningen hvert år til de statslige told- og skattemyndigheder

oplyse om de i det foregående kalenderår modtagne fleksydelsesbidrag efter

lov om fleksydelse.

12.

I

§ 8 A

ændres tre steder »Socialministeriet«

til: »Beskæftigelsesministeriet«.

Stk. 2.

Den, hvorom indberetning skal foretages,

skal oplyse Socialministeriet om sin identitet, herunder CPR-nummer.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte regler om

indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4.

Socialministeriet skal senest den 1. februar

i det kalenderår, hvor indberetningsfristen udløber, underrette den, hvorom

indberetning er foretaget, om de oplysninger, der er indberettet til de

statslige told- og skattemyndigheder om denne.

13.

§ 8 A, stk. 4

, ophæves.

§ 8 B.

Forsikringsselskaber skal efter

nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren, hvert år uden opfordring

give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger til identifikation

af forsikringstager samt oplysning om

1)

forfaldne såvel som

indbetalte forsikringspræmier og indskud én gang for alle til forsikringer,

der omfattes af afsnit I og II i lov om beskatningen af pensionsordninger

m.v. samt om eksistensen af sådanne ordninger, hvortil der ikke er foretaget

indbetaling,

2)

det nærmere indhold

af ordninger, der omfattes af afsnit I i nævnte lov, og om eventuelle

ændringer i sådanne ordninger,

3)

udlodninger som

nævnt i nævnte lovs § 30, stk. 2-4,

4)

udbetalinger

hidrørende fra forsikringer som nævnt i §§ 2, 5, 7, 8, 9 og 15 B i

nævnte lov, herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger,

5)

kapitalværdien og

afkast af pensionsordninger m.v. omfattet af § 53 A, stk. 1 og 3, i

nævnte lov uden at være omfattet af stk. 4 i nævnte paragraf,

6)

udbetalinger i

henhold til indekskontrakter, der er oprettet i medfør af lov om

pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing,

7)

udbetalinger af

tilbagekøbsværdi og bonus efter forsikringer som nævnt under nr. 4 og om

dispositioner af den i nævnte lovs §§ 29- 31 omhandlede karakter, for så

vidt den pågældende disposition er kommet til selskabets kundskab,

8)

opdelinger

vedrørende de i nævnte lovs § 20, stk. 3, § 30, stk. 7,

og § 34 anførte bestemmelser og

9)

udbetaling af

beløb, der omfattes af nævnte lovs §§ 25-28, og om dispositioner af den

i lovens §§ 30-31 omhandlede karakter, for så vidt dispositionen er

selskabet

bekendt.

Stk. 2.

Pensionskasser, pensionsfonde og andre, der

udbetaler pensioner, er undergivet samme oplysningspligt som nævnt i

stk. 1, for så vidt angår tilsvarende forhold vedrørende

pensionsordninger.

Det samme gælder Arbejdsmarkedets Tillægspension, for så vidt angår

supplerende arbejdsmarkedspensioner som nævnt i §§ 33 b-33 e i

lov om social pension.

Stk. 3.

Forsikringsselskaber skal endvidere give

forsikringskontrakter, der er kombinerede forsikringer, og som omfattes dels

af nævnte lovs §§ 2, 5, 7, 8 eller 9, dels af §§ 10 eller 11,

påtegning om, hvorledes præmier eller indskud fordeler sig på de to

forsikringsarter.

Stk. 4.

Den, der opretter en forsikring eller

pensionsordning, der er omfattet af afsnit I, II eller II A i lov om

beskatningen

af pensionsordninger m.v., skal til de oplysningspligtige give oplysninger,

herunder om CPR-nr., til identifikation af forsikringens eller

pensionsordningens

ejer (forsikringstager), som er nødvendige til opfyldelse af

indberetningspligten,

samt godtgøre rigtigheden af de afgivne oplysninger. Skatteministeren

fastsætter

nærmere regler herom.

Stk. 5.

En forsikring eller pensionsordning som

nævnt i stk. 4 kan kun oprettes, hvis der meddeles de i stk. 4

nævnte oplysninger. Hvis der sker ændringer i de i stk. 4 nævnte

forhold,

skal der gives meddelelse til den oplysningspligtige om ændringerne.

Stk. 6.

Skatteministeren fastsætter regler om, at

forsikringsselskaber, pensionskasser og andre, der forvalter

pensionsordninger

som nævnt i stk. 4, skal underrette ejeren af forsikringen eller

pensionsordningen (forsikringstageren) om de oplysninger om præmier og

indskud,

som skal indberettes efter stk. 1, samt fastsætter en frist for denne

underretning.

14.

§

8 B, stk. 6

, ophæves.

§ 8 F.

Banker og sparekasser m.v., der forvalter

pensionsordninger, som omfattes af afsnit I i lov om beskatningen af

pensionsordninger

m.v., skal efter nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren, hvert år

uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger til

identifikation af ejeren af pensionsordningen samt oplysning om

1)

ordningernes

nærmere indhold og om eventuelle ændringer heri,

2)

indbetalte bidrag

og indskud én gang for alle,

3)

udlodninger som

nævnt i nævnte lovs § 30, stk. 2-4,

4)

udbetalinger

hidrørende fra ordninger som nævnt i nævnte lovs §§ 11A og 15 B,

herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger,

5)

udbetalinger i

henhold til indekskontrakter, der er oprettet i medfør af lov om

pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing,

6)

udbetalinger af

beløb, der omfattes af § 29 i nævnte lov, og

7)

udbetalinger af

beløb, der omfattes af nævnte lovs §§ 25-28, og om dispositioner af den

i lovens §§ 30-31 nævnte karakter, for så vidt dispositionen er

pengeinstituttet

bekendt.

Stk. 2.

Den, der opretter en opsparingsordning, der

er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., skal

til de oplysningspligtige give sådanne oplysninger til identifikation af

ordningens ejer (kontohaver), herunder CPR-nr. (personnummer), som er

nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, samt godtgøre rigtigheden

af de afgivne oplysninger. Skatteministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 3.

En opsparingsordning som nævnt i stk. 2

kan kun oprettes, hvis der meddeles de i stk. 2 nævnte oplysninger. Hvis

der sker ændringer i de i stk. 2 nævnte forhold, skal der gives

meddelelse til den oplysningspligtige om ændringerne.

Stk. 4.

Skatteministeren fastsætter regler om, at

pengeinstituttet m.v. skal underrette ejeren af ordningen (kontohaveren) om

de oplysninger om bidrag og indskud, som skal indberettes efter stk. 1,

samt fastsætter en frist for denne underretning.

15.

§ 8 F, stk. 4

, ophæves.

§ 8 H.

Banker, sparekasser, andelskasser,

bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager indskud til

forrentning, skal til brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring give

de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om størrelsen af ydede

eller godskrevne renter eller andet afkast til de enkelte kontohavere i det

foregående år, dato for rentetilskrivningen m.v. samt størrelsen af det

indestående beløb ved udløbet af det foregående år. Skatteministeren kan

bestemme, at tilsvarende oplysninger skal afgives af andre, der som led i

deres virksomhed forrenter midler tilhørende en anden person.

Stk. 2.

Indberetning efter stk. 1 skal

indeholde oplysning om kontobetegnelse, herunder kontoens art, kontohaverens

navn, adresse, personnummer (CPR-nr.), virksomhedsnummer (CVR-nr.) eller

stamnummer for erhvervsvirksomhed (SE-nr.). Skatteministeren kan give nærmere

regler vedrørende kontohavere, der hverken har personnummer eller

arbejdsgivernummer.

Stk. 3.

Oplysningspligten efter stk. 1 og 2

omfatter også konti m.v., der ophæves i løbet af året. For sådanne konti

indberettes indestående ved ophævelsen.

Stk. 4.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om afgivelsen af oplysninger efter stk. 1-3. Når praktiske

forhold

taler derfor, og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan

skatteministeren fritage for eller lempe oplysningspligten efter

stk. 1-3 for enkelte eller grupper af oplysningspligtige eller for visse

kontoarter, ligesom han kan fastsætte en mindstegrænse for de beløb, der skal

indberettes.

Stk. 5.

Den oplysningspligtige skal underrette

kontohaveren om størrelsen af de beløb, der skal indberettes efter

stk. 1, jf. stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at

underretningen til kontohaveren også skal indeholde meddelelser vedrørende

særlige ejerforhold til kontoen. Underretning til kontohaveren skal ske

senest den 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører.

16.

§ 8 H, stk. 5

, ophæves.

Stk. 6 bliver herefter stk. 5.

Stk. 6.

For konti som nævnt i stk. 1 tilhørende

personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet, fastsætter

skatteministeren

nærmere regler.

§ 8 P.

Den, der som led i sin virksomhed

yder eller formidler lån mod forrentning, skal til brug for skatteligningen

foretage årlige indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder

herom. Det samme gælder renter ved for sen betaling, der er fastsat efter

§ 2 i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og morarenter

vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner eller

kommuner.

Stk. 2.

Indberetningen skal indeholde oplysninger

til identifikation af låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For

det enkelte låneforhold skal oplyses

1)

lånetype,

2)

tilskrevne eller

forfaldne renter,

3)

markering af renter

i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter vedrørende det

kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages

indberetning,

4)

markering af renter

i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som nævnt i § 5, stk. 8 i

ligningsloven er sket i det år, hvorom indberetning i øvrigt foretages, eller

i tidligere år,

5)

løbende provisioner

m.v., jf. ligningslovens § 8, stk. 3, litra a) og b),

6)

reservefonds- og

administrationsbidrag, jf. ligningslovens § 15 J, stk. 5,

7)

størrelsen af

skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters reservefonde, for så

vidt udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i udbetalingsåret,

8)

dato for

rentetilskrivning,

9)

gæld pr. 31.

december,

10)

kursværdien af

gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag af børsnoterede

obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter stk. 4,

11)

vedrørende

kontantlån, om der er foretaget skattepligtig ekstraordinær indfrielse som

nævnt i § 22, stk. 3, 1. pkt., i kursgevinstloven, uanset om

debitor er en fysisk eller juridisk person,

12)

fradragsberettigede

beløb efter § 6 i ligningsloven, som hidrører fra kurstab ved indfrielse

af et kontantlån optaget inden den 19. maj 1993. Det realkreditinstitut, hvor

et lån, der giver ret til kurstabsfradrag som nævnt i § 6 i

ligningsloven, er indfriet, skal give det realkreditinstitut, som yder det

nye lån, alle de oplysninger om det indfriede lån, der er nødvendige til

opfyldelse af indberetningspligten, og

13)

identifikation ved

ejendommens nummer i Boligministeriets Bygnings- og Boligregister (BBR-nr.)

af den faste ejendom, hvori lån ydet eller formidlet af et realkreditinstitut

har pant.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte særlige

regler for indberetningen af renter på studielån, herunder særligt de renter,

der er påløbet, indtil afdragsordningen påbegyndes.

Stk. 4.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler

om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåde m.v. for

indberetningen.

Når praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning for

skattekontrollen, kan skatteministeren fritage for eller lempe

oplysningspligten. Endvidere kan skatteministeren fastsætte særlige regler om

indberetning for lån til låntagere, der er bosat eller opholder sig i

udlandet.

Stk. 5.

Hvis betalingerne vedrørende udlån forvaltes

af en oplysningspligtig efter § 8 Q, gælder indberetningspligten efter

stk. 1 ikke.

Stk. 6.

Den oplysningspligtige skal inden 1. februar

i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren om

de indberettede oplysninger. Skatteministeren kan bestemme, at underretningen

skal indeholde andre oplysninger om lånet.

17.

§ 8 P, stk. 6

, ophæves.

§ 8 Q.

Banker, sparekasser, andelskasser,

finansieringsselskaber, vekselerere, bankierer, advokater og andre, der som

led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til

forvaltning, skal til brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring

indberette

de i stk. 2 nævnte oplysninger til de statslige told- og

skattemyndigheder.

Stk. 2.

Indberetningen skal indeholde oplysninger

til identifikation af såvel låntager og depothaver som depotet samt

oplysninger om låneforholdet. For den enkelte låntager og depothaver skal

oplyses

1)

tilskrevne eller

forfaldne renter,

2)

markering af renter

i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som nævnt i § 5, stk. 8 i

ligningsloven er sket i det år, hvorom indberetning i øvrigt foretages, eller

i tidligere år,

3)

restgæld pr. 31.

december og

4)

kursværdien af

restgæld pr. 31. december, hvor det fastsættes af ministeren efter

stk. 3.

Stk. 3.

Skatteministeren fastsætter nærmere regler

om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåde m.v. for

indberetningen.

Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for

skattekontrollen, kan skatteministeren fritage for eller lempe

oplysningspligten. Endvidere kan skatteministeren fastsætte særlige regler om

indberetning for låntagere og depothavere, der er bosat eller opholder sig i

udlandet.

Stk. 4.

Den oplysningspligtige skal inden 1. februar

i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren og

depothaveren om de indberettede oplysninger. Skatteministeren kan bestemme,

at underretningen skal indeholde andre oplysninger om de deponerede

pantebreve.

18.

§ 8 Q, stk. 4

, ophæves.

§ 8 T.

Faglige foreninger som nævnt i ligningslovens

§ 13 skal til brug for skatteligningen hvert år foretage indberetning

til

de statslige told- og skattemyndigheder om de for det foregående kalenderår

modtagne indbetalinger fra medlemmer, herunder oplysninger til identifikation

med CPR-nummer af den enkelte indbetaler. Det enkelte foreningsmedlem kan

inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at foretage indberetning

efter 1. pkt.

Stk. 2.

Den, hvorom indberetning skal foretages,

skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om

CPR-nummer.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4.

Den indberetningspligtige skal inden den 1.

februar i indberetningsåret underrette det enkelte medlem om de til de

statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger om denne.

19.

§ 8 T, stk. 4

, ophæves.

§ 8 U.

Arbejdsløshedskasser, der er

godkendt af arbejdsministeren i henhold til § 31 i lov om

arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., skal til brug for

skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige told- og

skattemyndigheder om de for det foregående kalenderår modtagne indbetalinger

fra medlemmer, herunder oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den

enkelte indbetaler.

Stk. 2.

Den, hvorom indberetning skal foretages,

skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om

CPR-nummer.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4.

Den indberetningspligtige skal inden den 1.

februar i indberetningsåret underrette det enkelte medlem om de til de

statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger om denne.

20.

§ 8 U, stk. 4

, ophæves.

§ 8 V.

Finansstyrelsen skal til brug for

skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige told- og

skattemyndigheder om de i det foregående kalenderår modtagne indbetalinger af

beløb som nævnt i

1)

§ 19 a,

stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c og § 46 a,

stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet.

2)

§ 9 i

bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og

jordrente.

Stk. 2.

Indberetningen skal indeholde oplysninger

til identifikation med CPR-nummer af den enkelte indbetaler. Den, hvorom

indberetning

skal foretages, skal oplyse Finansstyrelsen om sin identitet, herunder om

CPR-nummer.

Stk. 3.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler om indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 4.

Finansstyrelsen skal senest den 1. februar i

indberetningsåret underrette den, hvorom indberetning er foretaget, om de til

de statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger om denne.

21.

§ 8 V, stk. 4

, ophæves.

§ 8 X.

Banker, sparekasser, andelskasser,

finansieringsselskaber, realkreditinstitutter, værdipapircentraler, advokater

og andre, der betaler eller godskriver indkomst fra opsparing i Danmark eller

andre lande til umiddelbar fordel for en fysisk person, som ikke er fuldt

skattepligtig, skal hvert år uden opfordring give de statslige told- og

skattemyndigheder de i stk. 2 nævnte oplysninger om betalinger m.v. i

det foregående år. På samme måde er der pligt til at give de i stk. 3

nævnte oplysninger om betalinger m.v. til umiddelbar fordel for en modtager,

som ikke er fuldt skattepligtig, hvis den pågældende hverken er en fysisk

person,

en juridisk person, en enhed omfattet af generelle regler om

erhvervsbeskatning

i den stat, hvor enheden er etableret, eller et investeringsinstitut godkendt

efter direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative

bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer

(investeringsinstitutter).

Stk. 2.

For hver betaling eller godskrivning skal

indberetningen indeholde følgende oplysninger:

1)

Identifikation af

den retmæssige ejer i form af

a)

ejers navn,

b)

ejers adresse og

c)

ejers skattemæssige

hjemsted (bopælsstat). Hvis den indberetningspligtige har indgået kontrakt

med den retmæssige ejer senest 31. december 2003, anses bopælsstaten at være

den stat, som ejeren har oplyst. Hvis den indberetningspligtige har indgået

kontrakt med den retmæssige ejer eller udfører transaktioner for denne fra og

med 1. januar 2004, skal den indberetningspligtige fastslå ejerens bopælsstat

på grundlag af den legitimation, som den pågældende foreviser, jf.

stk. 4. Hvis en ejer foreviser legitimation udstedt af myndighederne i

en medlemsstat, men oplyser at være hjemmehørende i en anden stat uden for

EU, skal den indberetningspligtige dog anse ejerens bopælsstat for at være

den stat, der har udstedt legitimationen, medmindre ejeren har forevist en

attest udstedt af de kompetente myndigheder i den anden stat, som bekræfter

oplysningen, samt

d)

ejers

identifikationsnummer efter reglerne i den pågældendes bopælsstat eller ejers

fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, såfremt identifikationsnummeret ikke

findes på den foreviste legitimation. Der er dog alene pligt til at

indberette oplysning efter dette litra, såfremt den indberetningspligtige har

indgået kontrakt eller påbegyndt transaktioner med ejeren den 1. januar 2004

eller senere, samt

e)

ejers personnummer

(cpr-nummer), hvis ejeren har et sådant nummer.

2)

Oplysning om

betalingen m.v., hvad enten den hidrører fra kilder her i landet eller i

udlandet, i form af

a)

størrelse af

renter, som betales m.v.,

b)

størrelse af det

fulde provenu ved overdragelse af fordringer,

c)

størrelse af det

fulde beløb af udlodning fra andel i et investeringsinstitut eller

d)

størrelse af det

fulde provenu ved overdragelse af andel i et investeringsinstitut.

3)

Oplysning om grundlaget

for betalingen m.v. i form af

a)

den retmæssige

ejers kontonummer eller lignende hos den indberetningspligtige eller

b)

identifikation af

den fordring, som renterne vedrører, eller som er overdraget, eller

c)

identifikation af

den andel i investeringsinstituttet, som udlodningen vedrører, eller som er

overdraget.

4)

Oplysning om den

indberetningspligtige i form af

a)

den

indberetningspligtiges navn,

b)

den

indberetningspligtiges adresse og

c)

den

indberetningspligtiges cvr-nummer, SE-nummer eller cpr-nummer.

Stk. 3.

En indberetningspligtig skal hvert år uden

opfordring indberette de i 2. pkt. nævnte oplysninger til de statslige told-

og skattemyndigheder, hvis den pågældende betaler eller godskriver indkomst

fra opsparing i Danmark eller andre lande på vegne af en modtager, som ikke

er omfattet af fuld dansk skattepligt, og som hverken er en fysisk person, en

juridisk person, en enhed omfattet af generelle regler om erhvervsbeskatning

i den medlemsstat, hvor den er etableret, eller et investeringsinstitut

godkendt efter direktiv 85/611/EØF. Indberetningspligten omfatter navn og

adresse på modtageren samt det samlede beløb, der er betalt til eller

godskrevet modtageren. Indberetningspligten gælder dog ikke, hvis modtageren

har forevist en attest fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor

den er etableret, om, at den har valgt at blive behandlet i denne stat som et

investeringsinstitut godkendt efter direktiv 85/611/EØF.

Stk. 4.

Den, der opretter konto hos en indberetningspligtig

eller anmoder denne om at betale eller godskrive indkomst fra opsparing som

nævnt i stk. 1, 2 og 3, skal oplyse den retmæssige ejers navn, adresse

og bopælsstat. Hvis kontoen oprettes den 1. januar 2004 eller senere, skal

der også gives oplysninger om den retmæssige ejers identifikationsnummer

efter reglerne i den pågældendes bopælsstat eller oplysning om den

pågældendes fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, såfremt

identifikationsnummeret

ikke findes på den foreviste legitimation. Hvis ejeren har et personnummer

(cpr-nummer), skal dette også oplyses. Den pågældende skal forevise fornøden

legitimation i form af pas, officielt identifikationskort eller andet

bevisdokument.

Stk. 5.

De statslige told- og skattemyndigheder skal

videresende de indberettede oplysninger til myndighederne i den medlemsstat,

hvor den retmæssige ejer af den pågældende betaling eller godskrivning er

hjemmehørende, i overensstemmelse med direktiv 2003/48/EF om beskatning af

indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger eller til myndighederne i

stater og områder uden for EU efter aftaler eller andre ordninger vedrørende

dette direktiv. Hvis ejeren er hjemmehørende i en anden stat, kan

myndighederne videresende oplysningerne til myndighederne i denne stat i

overensstemmelse med aftale med denne stat.

Stk. 6.

§ 8 H, stk. 3-5, gælder tilsvarende

for indberetningspligt efter stk. 1-4.

22.

I

§ 8 X, stk. 6

, ændres »stk. 3-5«

til: »stk. 3 og 4«.

§ 9 A.

Indberetning til skattemyndighederne

efter § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 D, § 7 F,

§ 7 G, § 7 J, § 8 A, § 8 B, § 8 E, § 8 F,

§ 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V,

§ 9 B, § 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest

den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den

følgende mandag.

Stk. 2.

Indbetalinger til pensionsordninger, som er

omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., skal

uanset stk. 1 dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis

denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.

23.

I

§ 9 A

indsættes som

stk. 3

:

»

Stk. 3. Skatteministeren kan pålægge en virksomhed,

der indberetter efter den frist, der er angivet i stk. 1, at underrette

den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for

en nærmere angiven frist.«

§ 9 B. Den, der som led i sin virksomhed

modtager aktier i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning

til de statslige told- og skattemyndigheder om det udbytte af deponerede

børsnoterede aktier m.v., der er udloddet i det forudgående kalenderår.

Stk. 2.

Selskaber og foreninger m.v., som har pligt

til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal

hvert år foretage indberetning om det udbytte af unoterede aktier m.v., der

er udloddet i det forudgående kalenderår.

Stk. 3.

Indberetninger i henhold til stk. 1 og

2 skal for hver udbyttemodtager omfatte følgende oplysninger:

1)

Identifikation af

den, der foretager indberetningen.

2)

Identifikation af

udbyttemodtageren, i det omfang denne oplysning er kendt.

3)

Størrelsen af det

udloddede udbytte i årets løb.

4)

Hvilket land den

udbyttegivende aktie m.v. er udstedt i, når aktien m.v. er børsnoteret.

Stk. 4.

Den, for hvem deponeringen som nævnt i

stk. 1 er foretaget, skal oplyse den indberetningspligtige om sin

identitet, herunder om sit CPR-nummer eller CVR-nummer.

Stk. 5.

Den, der modtager udbytte fra en aktie m.v.

som nævnt i stk. 2, skal oplyse den indberetningspligtige om sin

identitet, herunder om sit CPR-nummer eller CVR-nummer. Dette gælder dog

ikke, hvis udbyttemodtageren som følge af selskabsretlige regler er fritaget

for at blive registreret i det udloddende selskab eller forening m.v.

Stk. 6.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 7.

Den indberetningspligtige skal senest den 1.

februar i indberetningsåret underrette modtagerne af udbyttet om de

oplysninger, der er indberettet til told- og skattemyndighederne om denne.

24.

§ 9 B, stk. 7

, ophæves.

§ 10.

Den, der som led i sin virksomhed

modtager aktier i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning

til de statslige told- og skattemyndigheder om de i det forudgående

kalenderår deponerede børsnoterede aktier m.v., såfremt deponeringen er

foretaget

for en person.

Stk. 2.

Indberetningen skal omfatte

følgende oplysninger om den enkelte aktie med angivelse af aktiens identitet:

1)

Kursværdien ved

udgangen af kalenderåret.

Stk. 3.

Den, der som led i sin virksomhed formidler

handel med aktier, skal hvert år foretage indberetning til de statslige told-

og skattemyndigheder om afståelser af børsnoterede aktier m.v. formidlet i

det forudgående kalenderår, når afståelsen er formidlet for en person.

Indberetningen skal omfatte oplysninger om aktiens identitet,

afståelsestidspunktet

samt afståelsessummen for aktien.

Stk. 4.

Den, for hvem deponeringen er foretaget

eller afståelsen formidlet, skal oplyse den indberetningspligtige om sin

identitet, herunder om sit personnummer (CPR-nummer).

Stk. 5.

Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.

Stk. 6.

Den indberetningspligtige skal

senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den, hvorom indberetning

skal foretages, om de oplysninger, der er indberettet til told- og

skattemyndighederne om denne.

25.

§ 10, stk. 6

, ophæves.

§ 10 A.

Offentlige kasser, realkreditinstitutter,

værdipapircentraler, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser,

investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller

tilskriver renter vedrørende obligationer, skal til brug ved skatteligningen

mindst én gang årligt uden opfordring efter nærmere af skatteministeren

fastsatte regler give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om

beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller

tilskrevne renter det foregående år og om den pågældende obligations

betegnelse

og kursværdi ved samme års udløb samt oplysninger som nævnt i stk. 3 og

5. På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer

vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger eller tilskrivning på

indskud i kontoførende investeringsforeninger samt investeringsbevisernes

respektive den kontoførende investeringsforenings betegnelse, herunder art og

virke, og kursværdien ved årets udgang. Skatteministeren kan endvidere

bestemme, at indberetningspligtige som nævnt i 1. pkt. indbyrdes skal afgive

oplysninger til brug for opfyldelse af indberetningspligten overfor de

statslige

told- og skattemyndigheder. På tilsvarende måde skal oplysning endvidere

gives om indfrielse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente

eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens

§ 38, jf. § 14.

Stk. 2.

Et medlem af en kontoførende investeringsforening

skal til brug for foreningens indberetning af tilskrivninger på medlemmets

indskud efter stk. 1 eller til brug for foreningens indberetning om

hævninger efter § 10 B efter anmodning oplyse foreningen om relevante

skattemæssige principper, medlemmet anvender ved indkomstopgørelsen, herunder

om den pågældende næringsbeskattes.

Stk. 3.

Den, der begærer indløsning af rente- eller

udbyttekupon eller oprettelse af en konto i en værdipapircentral, skal i en

af skatteministeren fastsat form underrette indløsningsstedet eller det

kontoførende institut om ejerens identitet som angivet i § 3 A,

stk. 2, og godtgøre rigtigheden af de givne oplysninger. Kuponen må ikke

indløses og renten ikke udbetales, før indløsningsstedet eller det

kontoførende

institut har fået de nævnte oplysninger.

Stk. 4.

Indløsningsstedet eller det kontoførende

institut drager omsorg for, at ejeren underrettes om de oplysninger, der skal

indberettes efter stk. 1. Underretning til ejeren skal ske senest den 1.

februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører. Skatteministeren

kan bestemme, at underretningen til ejeren også skal indeholde meddelelser

vedrørende særlige ejerforhold til obligationen m.v. eller den indløste

rente- eller udbyttekupon.

26.

§ 10 A, stk. 4

, ophæves.

Stk. 5 bliver herefter stk. 4.

Stk. 5.

Skatteministeren kan give nærmere regler om

identifikation m.v. for personer, der hverken har personnummer eller

arbejdsgivernummer,

samt personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet.

§ 10 B.

Efter nærmere af skatteministeren

fastsatte regler skal der gives de statslige told- og skattemyndigheder

oplysning om overdragelse af obligationer og rentekuponer, herunder oplysning

om overdragelse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller

med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38,

jf. § 14. Det samme gælder om overdragelse af investeringsbeviser og

udbyttekuponer vedrørende sådanne samt om hævninger, herunder om tidspunktet

for den enkelte hævning, af indestående i en kontoførende

investeringsforening,

samt den til den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste

eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på

tidspunktet for hævningen. Oplysningspligten kan pålægges den, der formidler

overdragelsen, eller erhververen eller overdrageren. Der kan pålægges

formidleren pligt til at underrette parterne om de oplysninger, der skal

indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder. Der kan pålægges

parterne

pligt til at oplyse personnummer m.v. som nævnt i § 10 A, stk. 3 og

5.

27.

§ 10

B, stk. 1, 4. pkt

., ophæves.

28.

I

§ 10 B, stk. 1, 5. pkt

., der

herefter bliver 4. pkt., ændres »stk. 3 og 5« til: »stk. 3 og 4«.

Stk. 2.

Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende

anvendelse på indgåelse af aftaler om eller overdragelse af

terminskontrakter,

køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af

aftaleparterne er en person.

Stk. 3.

En erhverver eller overdrager, der ikke

opfylder en ham pålagt oplysningspligt, kan anses for skattepligtig af

indberettede renter og udbytter vedrørende den overdragne obligation m.v.

eller kupon.

§ 10 C.

Skatteministeren fastsætter nærmere

regler om, hvilke værdipapirer der omfattes af den i § 10 A, § 10 B

og § 11 B omhandlede oplysningspligt og underretningspligt. Når

praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning for

skattekontrollen,

kan skatteministeren fritage for eller lempe oplysningspligten for enkelte

eller grupper af oplysningspligtige eller for enkelte eller grupper af

obligationsejere m.v. Under tilsvarende omstændigheder kan skatteministeren

fritage for eller lempe underretningspligten.

29.

I

§ 10

C

udgår i

1. pkt.: »og

underretningspligt«, og

3. pkt.,

ophæves.

§ 2

I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf.

lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret ved § 12 i lov

nr. 458 af 9. juni 2004 og

ved § 32 i lov nr. 469 af 9.

juni 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

lovens titel

indsættes efter »Lov

om opkrævning af skatter og afgifter m.v.«: »(Opkrævningsloven)«.

§ 17.

Med bøde straffes den, der forsætligt

eller groft uagtsomt

1)

overtræder

§ 2, stk. 1 eller 2, eller § 9, stk. 1 eller 2,

2)

afgiver urigtige

eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for

angivelse af skatter eller afgifter m.v. efter § 2, stk. 1, eller

§ 9, stk. 1 eller 2, eller

3)

undlader at

indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i rette tid, jf. § 2,

stk. 4 og 5.

2.

§ 17,

stk. 1, nr. 3

, ophæves.

Stk. 2.

Den, der begår en af de nævnte overtrædelser

med forsæt til at unddrage statskassen skatter eller afgifter m.v., eller

hvor der ved overtrædelse af stk. 1, nr. 3, foreligger skærpende

omstændigheder,

straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.

3.

I

§ 17, stk. 2

, udgår:

»eller hvor der ved overtrædelse af stk. 1, nr. 3, foreligger skærpende

omstændigheder,«.

Stk. 3.

Med bøde eller fængsel indtil 2

år straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en

virksomhed, selv om registrering er inddraget eller nægtet efter § 4,

stk. 3, 1. pkt., § 11, stk. 3, 2. pkt., eller § 11 a,

stk. 2. Virksomheden kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og

kontraktforhold, der gør det påkrævet at indeholde A-skat og

arbejdsmarkedsbidrag, med kortest muligt varsel. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om afregningen, herunder om forkortet

afregningsperiode

og indbetalingsfrist.

Stk. 4.

I forskrifter, der udfærdiges i medfør af

loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft

uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.

Stk. 5.

Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske

personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

§ 3

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.

Lignende dokumenter