Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og opkrævningsloven (Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 7. oktober 2004 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af skattekontrolloven og opkrævningsloven
(Digitalisering
af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt og
afskaffelse
af kildeskattebøderne)
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af
12. august 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes efter »indeholde«:
», herunder oplysninger til brug for myndighedernes kontrol af grundlaget for
erhvervsdrivende virksomheders selvangivelse.«
2.
I
§ 2, stk. 3,2. pkt.,
ændres »§ 3,
stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 3, stk. 2, 2. pkt.,«.
3.
§ 3
affattes således:
»
§ 3.
Efter indstilling fra Ligningsrådet kan
Læs alt
skatteministeren fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal
udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om
det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab.
Stk. 2.
Efter
indstilling fra Ligningsrådet kan skatteministeren fastsætte regler om, at
juridiske personer inden selvangivelsesfristens udløb skal indgive et
skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til den
skatteansættende myndighed. Er regnskabet endnu ikke godkendt af
generalforsamlingen ved selvangivelsesfristens udløb, skal der senest 14 dage
efter generalforsamlingens afholdelse gives den skatteansættende myndighed
meddelelse om generalforsamlingens beslutning vedrørende regnskabet.
Stk. 3.
Er et
skattemæssigt årsregnskab ikke udarbejdet efter de regler, skatteministeren
har
fastsat efter stk. 1, eller er et skattemæssigt
årsregnskab
ikke indsendt rettidigt, jf. stk. 2, 1 pkt., finder § 5,
stk. 2
og 3,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
Er en
meddelelse som nævnt i stk. 2, 2. pkt., ikke givet rettidigt, og
medfører
generalforsamlingens beslutning vedrørende regnskabet
en
forhøjelse af den indkomst, hvoraf skatten beregnes, finder § 5,
stk. 1,
tilsvarende anvendelse.«
4.
§ 7, stk. 7,
ophæves.
Stk. 8 bliver herefter stk. 7.
5.
I
§ 7, stk. 8, 1. pkt.,
der bliver til
§ 7, stk. 7, 1. pkt., ændres »2 og 5-7« til: »2, 5 og 6«.
6.
I
§ 7 A, stk. 4,
ændres »stk. 2-8«
til: »stk. 2-7«.
7.
I
§ 7 B, stk. 4,
ændres »stk. 4-7«
til: »stk. 4-6«.
8.
I
§ 7 C, stk. 3,
ændres »stk. 3-8«
til: »stk. 3-7«.
9.
§ 7 D, stk. 3,
ophæves.
10.
§ 7 G, stk. 4,
ophæves.
11.
I
§ 7 J, stk. 2,
udgår: »og 7«.
12.
I
§ 8 A
ændres tre steder »Socialministeriet«
til: »Beskæftigelsesministeriet«.
13.
§ 8 A, stk. 4,
ophæves.
14.
§ 8 B, stk. 6,
ophæves.
15.
§ 8 F, stk. 4,
ophæves.
16.
§ 8 H, stk. 5,
ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
17.
§ 8 P, stk. 6,
ophæves.
18.
§ 8 Q, stk. 4,
ophæves.
19.
§ 8 T, stk. 4,
ophæves.
20.
§ 8 U, stk. 4,
ophæves.
21.
§ 8 V, stk. 4,
ophæves.
22.
I
§ 8 X, stk. 6,
ændres »stk. 3-5«
til: »stk. 3 og 4«.
23.
I
§ 9 A
indsættes som stk. 3:
»
Stk. 3
.
Skatteministeren kan pålægge en virksomhed, der indberetter efter den frist,
der er angivet i stk. 1, at underrette den, som de indberettede
oplysninger vedrører, om det indberettede inden for en nærmere angiven
frist.«
24.
§ 9 B, stk. 7,
ophæves.
25.
§ 10, stk. 6,
ophæves.
26.
§ 10 A, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
27.
§ 10 B, stk. 1, 4. pkt.,
ophæves.
28.
I
§ 10 B, stk. 1, 5. pkt.,
der herefter
bliver 4. pkt., ændres »stk. 3 og 5« til: »stk. 3 og 4«.
29.
I
§ 10 C
udgår i 1. pkt.: »og
underretningspligt«, og 3. pkt., ophæves.
§ 2
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret ved § 12 i lov
nr.
458 af 9. juni 2004 og
ved § 32 i lov nr. 469 af 9. juni
2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
lovens titel
indsættes efter »Lov om opkrævning
af skatter og afgifter m.v.«: »(Opkrævningsloven)«.
2.
§ 17, stk. 1, nr. 3,
ophæves.
3.
I
§ 17, stk. 2,
udgår: »eller hvor der
ved overtrædelse af stk. 1, nr. 3, foreligger skærpende
omstændigheder,«.
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i
Lovtidende.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Forslaget består af følgende tre elementer:
For det første går forslaget ud på at skabe de rette rammer
for en ordning, hvor virksomhedernes afgivelse af regnskabsoplysninger og
skattemyndighedernes udvælgelse til ligning i størst muligt omfang sker
digitalt. Forslaget skal ses i lyset af regeringens ønske om at effektivisere
ligningsarbejdet og at lette virksomhedernes arbejde med at indgive
oplysninger
til skattemyndighederne.
For det andet går forslaget ud på at afskaffe
virksomhedernes pligt til at underrette ansatte, kunder m.v. om de
oplysninger,
som virksomhederne har indberettet til ToldSkat. I stedet vil ToldSkat give
den
enkelte adgang til de oplysninger, som er indberettet om denne fra 1. marts.
Formålet med denne del af forslaget er at lette virksomhedernes
administrative
byrder.
For det tredje går lovforslaget ud på at ophæve
opkrævningslovens bestemmelse om bødestraf i forbindelse med ikke-betaling
eller for sen betaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag – de
såkaldte kildeskattebøder. Forslaget skal ses som led i regeringens generelle
bestræbelser på at forenkle og rationalisere skattereglerne og
skatteadministrationen.
2. Gældende ret
2.1. Indsendelse af regnskabsoplysninger
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 2, bestemmer
skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet, hvilke oplysninger af
betydning for skatteansættelsen eller skatteberegningen selvangivelsen skal
indeholde.
Endvidere afgiver Ligningsrådet efter skattekontrollovens § 1,
stk. 4, indstilling til skatteministeren angående udformningen af
skemaer
til selvangivelsen for såvel fysiske som juridiske personer. Det gælder alle
selvangivelsesblanketter samt andre blanketter, som skal vedlægges
selvangivelsen, f.eks. virksomhedsskemaet. Ligningsrådet indstiller også til
skatteministeren, hvilke oplysningsfelter på selvangivelsesblanketten m.v.,
der
skønnes nødvendige til brug for skatteansættelsen eller skatteberetningen.
Efter skattekontrollovens § 3, stk. 1, skal
selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, inden
selvangivelsesfristens
udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede
regnskabsperiode til den skattemyndighed, som skatteministeren anviser.
Foreligger selvangivelsen ikke rettidigt, kan der efter
skattekontrollovens § 5 som hovedregel pålægges virksomheden et
skattetillæg på 200 kr., for hver dag fristen overskrides, dog højst på 5.000
kr. i alt. Endvidere giver bestemmelsen mulighed for at fremtvinge
selvangivelsen ved pålæg af daglige bøder. Endelig kan skatteansættelsen
efter
samme bestemmelse foretages skønsmæssigt, hvis selvangivelsen ikke foreligger
på ansættelsestidspunktet.
Virksomhedernes selvangivelse består af en egentlig
selvangivelsesblanket, hvor virksomheden skal afgive en række oplysninger,
der
er nødvendige for skatteansættelsen eller skatteberegningen, og af nogle
papirbilag.
Det er først og fremmest et skatteregnskab, men for mange virksomheder - ca.
120.000 - er det tillige et virksomhedsskema.
Skatteregnskabet er en detaljeret opgørelse af årets
skattepligtige indkomst for virksomheden. Skattemyndighederne anvender det
–
sammen med andre oplysninger, der foreligger om virksomhederne (R 75) –
som
grundlag for udvælgelse af virksomheder, der skal underkastes ligning og
kontrol. I praksis sker det oftest ved manuel gennemgang af materialet - en
såkaldt manuel visitering - undertiden med supplement af digital udsøgning
eller regnskabsanalyse.
Virksomhedsskemaet er et bilag, hvor virksomheden skal
anføre udvalgte regnskabstal. Oplysningerne indtastes i et edb-system og
stilles til rådighed for ligningsmyndighederne som understøttelse til
visiterings- og ligningsarbejdet. Imidlertid er det erfaringen, at
ligningsmedarbejdere typisk ser det detaljerede skatteregnskab som et bedre
udvælgelsesgrundlag end de edb-registrerede oplysninger fra
virksomhedsskemaet.
Det har forringet værdien af de oplysninger, som gives i virksomhedsskemaet.
Det er i dag muligt for selvstændigt erhvervsdrivende at
indgive deres selvangivelse digitalt via Internettet (TastSelv), men mindre
end
10 % benytter sig af denne mulighed. En væsentlig barriere herfor er de
papirbilag,
som efter de gældende regler skal vedlægges selvangivelsen.
I dag står muligheden for digital indsendelse af
selvangivelsen ikke åben for selskaber.
2.2. Underretningspligten efter skattekontrolloven
Efter skattekontrolloven skal arbejdsgivere foretage årlige
indberetninger til ToldSkat om løn mv. til ansatte. Tilsvarende skal der
foretages indberetning om andre former for vederlag for personligt arbejde.
Endvidere
skal virksomheder med nærmere
angivne kundemellemværender efter
skattekontrolloven foretage
årlige indberetninger herom til ToldSkat. Det drejer sig primært om
oplysninger
om renter vedrørende ind- eller udlån, om ind- og udbetalinger vedrørende
pensionsordninger, om kontingenter til fagforeninger og arbejdsløshedskasser
samt om værdipapirer.
Endelig skal visse offentlige myndigheder efter skattekontrolloven
foretage årlige indberetninger til ToldSkat. Det drejer sig primært om
oplysninger om SU-ordningen, om tilbagebetalinger af kontanthjælp og
lignende,
om underholdsbidrag og om tilskud fra det offentlige.
Indberetningerne skal med enkelte undtagelser ske senest
den 20. januar, jf. skattekontrollovens § 9 A.
Eksempelvis skal indberetning om det fælles regnskab i
visse anpartsvirksomheder, jf. skattekontrollovens § 8 S, først ske
inden
den 15. april, og indberetning om indbetalinger på pensionsordninger for
tidligere selvstændige skal først ske senest den 1. august, jf.
skattekontrollovens § 9 A, stk. 2.
Til disse indberetningspligter er der knyttet en pligt for
virksomhederne og de offentlige myndigheder til at underrette den ansatte,
respektive kunden m.v., om de oplysninger, der er indberettet til ToldSkat om
den pågældende.
Denne underretning skal med enkelte undtagelser ske senest
den 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningerne vedrører.
2.3. Kildeskattebøderne
Efter opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3,
straffes den med bøde, der forsætligt eller groft uagtsomt underlader at
indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i rette tid. Dette er en
undtagelse til hovedreglen om, at manglende betaling ikke er strafbar i dansk
ret.
Reglen om bødestraf for ikke-betaling eller for sen
betaling af indeholdt A-skat stammer oprindeligt fra kildeskattens indførsel
i
1970, hvor det som noget nyt blev pålagt arbejdsgivere at indeholde A-skat i
forbindelse med udbetaling af løn m.v. og efterfølgende afregne den
indeholdte
skat til skattemyndighederne. I forbindelse med arbejdsmarkedsbidragets
indførelse i 1994 udvidedes reglen til at omfatte manglende betaling af
indeholdt arbejdsmarkedsbidrag.
I praksis gives kildeskattebøder, når indeholdelse og
betaling af A-skat er misligholdt i flere tilfælde, og når bøden overstiger
3.000 kr. Den gennemsnitlige bøde ved de administrativt vedtagne sager var i
2003
på ca. 15.000 kr., og det samlede bødebeløb udgjorde ca. 4
mio. kr. Det bemærkes dog i den forbindelse, at der i 2003 blev afskrevet for
ca. 2,3 mio. kr. uerholdelige kildeskattebøder.
Bøden beregnes med 1 pct. pr. måned af den akkumulerede
restance, hvis restancen ikke er betalt på det tidspunkt, hvor bødeforelæg
fremsendes eller told- og skattemyndighedens begæring om tiltale fremsendes
til
anklagemyndigheden. Procentsatsen falder, jo mindre restancen er, på det
tidspunkt, hvor bødeforelægget fremsendes, i forhold til den akkumulerede
restance i overtrædelsesperioden. Hvis restancen er betalt på tidspunktet for
fremsendelsen af bødeforelægget beregnes bøden med 0,5 pct. pr. måned af den
akkumulerede restance. Der henvises til afsnit L.3.2 i ToldSkats juridiske
vejledning om indeholdelse af A-skat, AM-bidrag og SP-bidrag, 2004.
Som følge af de ganske indviklede regler om beregning af
kildeskattebøder, kan sagsbehandlingen være længerevarende.
3. Forslaget
3.1. Digitalisering af regnskabsoplysninger
Forslaget går ud på at skabe de rette rammer for en
ordning, hvor virksomhedernes afgivelse af regnskabsoplysninger og
skattemyndighedernes udvælgelse til ligning i størst muligt omfang sker
digitalt. Forslaget skal ses i sammenhæng med arbejdet med modernisering af
ToldSkat´s edb-systemer, der er igangsat ved aktstykke 157 af 17. maj 2004.
At
forslaget fremsættes nu, skyldes hensynet til tilrettelæggelse af arbejdet
med
systemmoderniseringen og udvikling af et nyt udsøgningssystem.
Forslaget giver virksomhederne mulighed for at opnå
lettelser i arbejdet med at indsende selvangivelse og regnskabsmateriale til
skattemyndighederne. Det sker ved at etablere mulighed for, at data til
skattemyndighederne i videre omfang kan indsendes digitalt.
Forslaget går ud på at gøre det muligt at indarbejde
regnskabsdata, der er nødvendige for skattemyndighedernes udvælgelse af
ligningsegnede virksomheder, i selvangivelsen. Dette vil gøre det muligt at
afskaffe virksomhedsskemaet og – for langt hovedparten af virksomhederne
- at
ophæve kravet om, at der med selvangivelsen skal indsendes et skatteregnskab
for virksomheden. Dog skal skattemyndighederne kunne kræve
skatteregnskabet
- eller dele af skatteregnskabet - indsendt, hvis virksomheden udtages til
ligning. Det bemærkes, at forslaget ikke ændrer ved, at der fortsat skal
bogføres og udarbejdes regnskab efter bogførings- og regnskabslovgivningens
almindelige regler. Det er alene indsendelseskravet, som i denne forbindelse
foreslås ændret.
Ved ændringen kommer der proportionalitet mellem de
regnskabsoplysninger, som virksomhederne indsender, og de
regnskabsoplysninger,
som skattemyndighederne rent faktisk bruger for at udføre deres
ligningsarbejde.
Hertil kommer, at skattemyndighederne undgår at skulle bruge ressourcer på
skatteregnskaber og virksomhedsskemaer for alle de virksomheder, der ikke
underkastes ligning.
Samtidig bliver ligningsarbejdet effektiviseret. Det skal
ske ved edb-udsøgning af virksomheder til ligning og ved bedre udnyttelse af
de
data, som ToldSkat allerede er i besiddelse af. Det er en del af
systemmoderniseringen
i ToldSkat, og det skal ske ved etablering af et nyt udsøgningssystem, der
efter planen skal udvikles frem til forsommeren 2007.
En maskinel udsøgning vil frigøre ressourcer og fremrykke
ressourcer i skatteadministrationen til den egentlige skattemæssige kontrol,
idet det administrative arbejde i forbindelse med visiteringen helt eller
delvist
vil forsvinde for den enkelte skattemedarbejder. Det vil øge fokus på den
skattemæssige kontrol samtidig med, at kontrollen kan blive mere målrettet.
For at ordningen skal være velfungerende, er det vigtigt,
at det nødvendige datagrundlag er til stede, og at dataene fra virksomhederne
kan
indgives digitalt. Det forudsætter, at der forinden etableres
mulighed for digital indgivelse af selvangivelse for alle virksomheder. Den
mulighed eksisterer ikke i dag for selskaber m.v. Det er vurderingen, at
papirbilagene er en væsentlig barriere for digital indgivelse af
selvangivelsen, og at virksomhederne vil se digitaliseringsmuligheden som en
forenkling, som kan lette deres arbejde i forbindelse med indsendelse af
selvangivelse
og regnskab.
Hvis alle data indsendes digitalt, og virksomhederne ikke
som en del af deres selvangivelse skal udfylde og indsende papirbilag, giver
det mere ideelle rammer for løsning af ligningsopgaven. Organisatorisk bliver
det også nemmere at samle eller flytte ligningen af virksomheder med
ensartede
forhold til bestemte enheder.
På sigt vil det blive muligt for virksomhederne at indgive
selvangivelse og modtage en årsopgørelse i en og samme arbejdsgang. Der vil
hermed kunne ydes virksomhederne en bedre service.
Bemyndigelsen i forslaget tænkes udnyttet således, at
gruppen af de
største virksomheder
fortsætter med at indgive
papirregnskab sammen med selvangivelsen under hensyn til, at de er så store,
at
de hvert år skal underkastes en eller anden form for ligning. Det skal
tilsvarende gælde for virksomheder, der er underlagt særlovgivningen, som
f.eks. tonnagebeskatning, kulbrintebeskatning samt finansiel virksomhed.
Sådanne virksomheder kan vanskeligt indpasses i det nye udsøgningssystem.
Mellemgruppen af virksomheder
indgiver selvangivelse
udvidet med regnskabsdata og spørgsmål om hændelser, som f.eks. om
salg/køb af aktiver og omstrukturering - emner
som har
ligningsmæssig interesse.
Gruppen af
mindste virksomheder
indgiver som
udgangspunkt kun selvangivelse dvs. uden supplerende regnskabsdata og
skatteregnskab på papir under hensyn til, at deres regnskaber kan have en
sådan
karakter, at indberetning af udvalgte regnskabsdata ikke skønnes at have
særlig
udvælgelsesværdi.
Det forventes, at gruppen af virksomheder, der fortsat skal
indgive skatteregnskab (selskaber herunder grupper underlagt
særlovgivningen),
vil udgøre mindre end 20.000 virksomheder. Hvis den årlige omsætningsgrænse
for
hvilke virksomheder, der skal indsende skatteregnskab sammen med
selvangivelsen, fastsættes til et beløb på 100 mio. kr. og derover, vil ca.
5.000 virksomheder blive omfattet. Dette tal omfatter alene store selskaber
og
indeholder således ikke juridiske personer, som er underlagt særlovgivningen.
Mellemgruppen, hvor selvangivelsen udvides med regnskabsdata, skønnes at
udgøre
godt 250.000 virksomheder. Endelig skønnes gruppen af mindste virksomheder at
udgøre godt 200.000 virksomheder. Der henvises i øvrigt til omtalen neden for
under pkt. 6.1. om de økonomiske og administrative konsekvenser af forslaget.
Planen er nærmere at udvikle et udsøgningssystem, der
implementeres over en 2-årig periode, således at systemet i det første år
skal
fungere parallelt med den nuværende udvælgelsesprocedure (manuel visitering
med
udgangspunkt i skatteregnskabet). De supplerende regnskabsdata i
selvangivelsen
fra virksomhederne skal altså det første år ledsages af et skatteregnskab på
papir.
Formålet er at afprøve og udbygge udsøgningssystemet, så
der er sikkerhed for at det kan stå alene, når selvangivelsen ikke længere er
vedlagt et skatteregnskab. Hertil kommer, at udsøgningssystemet det første år
kun vil indeholde ét års regnskabsdata og vil ikke have optimal værdi til
regnskabsanalyse (sammenligning fra år til år).
Før systemet kan iværksættes for selskaber, skal der
etableres mulighed for digital indgivelse af selskabsselvangivelsen.
Hvis udsøgningssystemet som planlagt skal være udviklet i
forsommeren 2007, hvor ligningen af indkomståret 2006 skal begynde, vil det
være nødvendigt første gang at få de supplerende regnskabsdata fra
virksomhederne i selvangivelsen for indkomståret 2005, hvor
virksomhedsskemaet
så kan afskaffes. I oversigtsform ser overgangen således ud:
Skatteregnskab
Virksomhedsskema
Supplerende regnskabsdata mv.
Indkomståret 2005
Ja
Nej
Ja
Indkomståret 2006
Nej
Nej
Ja
Indkomståret 2007
Nej
Nej
Ja
3.2. Ophævelse af underretningspligten efter
skattekontrolloven
Forslaget går ud på, at virksomheder og offentlige
myndigheder som udgangspunkt fritages for pligten til at underrette om
indberetninger til ToldSkat.
Forslaget skal ses som led i regeringens bestræbelser på at
lette de administrative byrder for erhvervslivet. Det er vurderingen, at den
byrde, man pålægger virksomhederne med hensyn til at underrette borgerne om
indberettede oplysninger til ToldSkat, ikke længere står mål med den nytte
borgerne har af virksomhedernes underretningspligt. Det skyldes navnlig
den
teknologiske udvikling.
Det er væsentligt, at den enkelte borger har mulighed for
at gøre sig bekendt med, hvilke oplysninger om den pågældende, der er
indberettet til ToldSkat. Herved får borgeren bl.a. mulighed for at påpege
eventuelle fejl i de indberettede oplysninger over for den arbejdsgiver,
virksomhed eller offentlig myndighed, der har foretaget indberetningen,
mulighed for at forberede selvangivelsen, og mulighed for at beregne
størrelsen
af eventuel restskat, således at et eventuelt procenttillæg for for sen
betaling af restskat kan undgås.
Allerede i dag oplyses der om de indberettede oplysninger i
forbindelse med selvangivelsen, enten i form af fortrykte oplysninger på
selvangivelsesblanketten eller i form af et »servicebrev«, der fremsendes
sammen med selvangivelsen. Herudover giver ToldSkat adgang til de
indberettede
oplysninger over Internettet fra et tidspunkt i marts måned.
Det foreslås på denne baggrund, at underretningspligten som
udgangspunkt afskaffes.
Til erstatning for underretningspligten vil ToldSkat stille
de indberettede oplysninger til rådighed for borgerne allerede fra den 1.
marts. Ordningen er tænkt udformet således, at ToldSkat stiller oplysningerne
til rådighed i elektronisk form. Herved får borgerne oplysningerne
præsenteret
i en samlet oversigt frem for, som det sker i dag, via et større antal
rudekuverter, som borgerne selv skal huske at samle sammen til
selvangivelsen.
For borgere, der ikke har adgang til Internettet, etableres
der mulighed for, at oplysningerne kan rekvireres på papir via
TastSelv-telefonen eller ved personlig henvendelse til myndighederne.
Ordningen indebærer, at den enkelte får adgang til disse
oplysninger før skæringsdagen den 15. marts for indbetaling af restskat over
40.000 kr. uden procenttillæg.
De tiltag, som ToldSkat vil gennemføre til opfølgning på
ophævelsen af virksomhedernes underretningspligt, indebærer en
serviceforbedring i forhold til borgerne. Disse slipper hvert år for at
skulle
holde styr på et antal breve, som arbejdsgivere, pengeinstitutter,
realkreditinstituttet m.v. sender borgerne til brug for deres arbejde med
selvangivelsen. Borgerne vil fremover kunne finde oplysningerne i en mere
brugervenlig og overskuelig form på ToldSkats hjemmeside i forhold til
tidligere.
Endvidere vil oplysningerne i forhold til i dag være tilgængelige allerede
fra
1. marts. I og med at borgerne opnår et bedre overblik over de indberettede
oplysninger, betyder det, at borgernes retssikkerhed styrkes.
Samlet set skønnes den foreslåede ordning at indebære så
store fordele, at disse opvejer ulemperne ved, at den enkelte borger først
vil
få kendskab til de indberettede oplysninger på et senere tidspunkt end efter
den gældende underretningsordning. Det gælder også ulempen ved, at den
direkte
kontakt om indberetningen mellem den indberetningspligtige virksomhed og
kunden
m.v. reduceres.
Underretningspligten over for juridiske personer vil blive
etableret ved, at ToldSkat stiller oplysningerne til rådighed via
Internettet.
Efter forslaget ophæves underretningspligten ikke, hvis en
virksomhed m.v. først indberetter efter fristens udløb og ToldSkat ikke kan
nå
at lægge de for sent indberettede eller korrigerede oplysninger ud, før man
den
1. marts giver elektronisk adgang til oplysningerne. ToldSkat skal have tid
til
at systematisere de indberettede oplysninger, så de kan præsenteres samlet
for
den enkelte borger fra den 1. marts. For disse virksomheder m.v., der
indberetter sent, fastholdes underretningspligten således. Virksomhederne
m.v.
vil få en meddelelse fra ToldSkat om at indberetningen ikke er rettidig, og
at
virksomheden m.v. må underrette den pågældende borger om de sent indberettede
oplysninger.
Der stilles derfor forslag om, at skatteministeren kan
pålægge en virksomhed, der indberetter efter den 20. januar, at
underrette den pågældende borger om de indberettede oplysninger inden for en
nærmere angiven frist, jf. forslaget under § 1, nr. 23. Opgaven med at
pålægge en virksomhed underretningspligt tænkes uddelegeret til Told- og
Skattestyrelsen gennem en ændring af sagsudlægningsbekendtgørelsen, jf.
bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002, som senest ændret ved bekendtgørelse
nr. 241 af 28. marts 2004.
For de anpartsvirksomheder, der efter skattekontrollovens § 8
S kan indberette sent om det fælles regnskab, og for de pensionsinstitutter,
der kan indberette sent om indbetalinger på pensionsordninger for tidligere
selvstændige, vil den gældende underretningsordning blive opretholdt.
Det foreslås, at underretningspligten afskaffes med
virkning fra og med for indberetninger vedrørende kalenderåret 2004. Det er
planen, at ordningen med underretning fra ToldSkat sættes i værk fra den 1.
marts 2005.
3.3. Ophævelse af kildeskattebøderne
Baggrunden for at strafsanktionere arbejdsgiverens
manglende
indbetaling af A-skat
har været, dels
at der ikke
er tale om opkrævning af en endelig pålignet skat, dels at skatten ikke
opkræves hos den skattepligtige, men gennem arbejdsgiveren. Man indførte
derfor
i sin tid særlige straffebestemmelser rettet mod arbejdsgiveren
for
overtrædelse af kildeskattelovens bestemmelser om indbetaling af A-skat.
Den historiske begrundelse for reglen kan imidlertid næppe
siges at have samme aktualitet i dag.
Det bemærkes, at bestemmelsen i opkrævningslovens § 17,
stk. 1, nr. 3, kun sanktionerer undladelsen af at indbetale A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag i rette tid, hvorimod bestemmelsen ikke omfatter
B-skat,
moms og andre afgifter.
Manglende eller for sen betaling »straffes« allerede i dag
ved pålæg af morarenter svarende til, hvad der gælder i den øvrige skatte- og
afgiftslovgivning.
Manglende eller for sen betaling af tilsvar bør principielt
imødegås gennem en effektiv og forebyggende kontrol- og inddrivelsesindsats
(arbejdsgiverkontrol), og i sidste ende kan konkursinstrumentet, som det også
er tilfældet for andre skatter og afgifter, hvor der foreligger insolvens,
tages i anvendelse.
I bødeberegningssystemet udsøges på grund af de komplekse
regler uforholdsmæssigt mange sager, der efter ressourcekrævende manuel
behandling må henlægges som ikke bødegivende. Det er således kun relativt få
af
samtlige udsøgte sager, der er bødegivende.
På denne baggrund foreslås det at ophæve bestemmelsen i
opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3.
4. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Lovforslaget skønnes at medføre et årligt provenutab på ca.
4 mio. kr. som følge af afskaffelsen af kildeskattebøderne. Herudover har
lovforslaget ingen provenumæssige konsekvenser.
Det bemærkes, at der i 2003 blev afskrevet for ca. 2,3 mio.
kr. uerholdelige kildeskattebøder. For 2001 blev der tilsvarende afskrevet
for
godt 1,1 mio. kr. og for 2002 for godt 1,4 mio. kr.
5. Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Forslaget skønnes at medføre engangsudgifter på i alt ca.
22 mio. kr., samt anvendelse af 12 årsværk.
Det skønnes, at der vil være en øget årlig belastning af
ToldSkats driftsudgifter på i alt 5,3 mio. kr. Til gengæld skønnes der at
komme
en lettelse i den løbende administration på ca. 10 årsværk i 2005 stigende
med
ca. 16 årsværk årligt indtil den samlede lettelse på 172 årsværk er opnået.
Nedenfor er nærmere redegjort for fordelingen på forslagets
enkelte elementer.
5.1.
Digitalisering af regnskabsoplysninger
Det skønnes, at gennemførelse af muligheden for at afgive
regnskabsoplysninger digitalt vil medføre engangsomkostninger på ca. 12 mio.
kr. og årlige driftsudgifter på ca. 1,6 mio. kr.
De med gennemførelse
af digitale regnskaber forbundne udgifter forudsættes finansieret af
ToldSkats
bevillinger indenfor fase 1 i »systemmoderniseringspuljen«, jf. Akt. 157 af
17.
maj 2004.
Det bemærkes, at omkostningsskønnet er behæftet med
betydelig usikkerhed, idet systemmoderniseringen på nuværende tidspunkt er på
et foreløbigt stade.
Der skønnes at medgå 2 årsværk til edb-udvikling.
Gennemførelse
af digitale regnskaber vil gøre det muligt at effektivisere ligningsarbejdet.
Det forventes, at 90 pct. af alle virksomheder efter en
jævn indfasningsperiode på 10 år vil selvangive digitalt. De resterende 10
pct.
forventes at vedblive med at anvende papirbaserede regnskaber.
Det skønnes på den baggrund, at den samlede kommunale og
statslige administrative lettelse vil være ca. 16 årsværk det første år
(2006),
og denne lettelse vil stige med 16 årsværk pr. år, indtil den samlede
skønnede
besparelse efter 10 år nås med i alt 162 årsværk.
5.2. Ophævelse af underretningspligten
Ophævelse af underretningspligten skønnes at medføre
engangsudgifter til systemtilretning og information mv. på i alt 10 mio. kr.
Hertil kommer anvendelse af ca. 10 årsværk til besvarelse af henvendelser.
Endvidere skønnes det, at der vil være øgede driftsudgifter
på årligt ca. 3,8 mio. kr. til porto og IT-drift.
Offentlige myndigheder skønnes samlet at kunne opnå en
besparelse hvert år i størrelsesordenen 40 mio. kr. som følge af ophævelse af
underretningspligten. Dette er skønsmæssigt beregnet ud fra de udgifter, som
de
offentlige myndigheder i dag skønnes at bruge på indberetning af oplysninger
til ToldSkat.
5.3. Afskaffelse af kildeskattebøderne
Ophævelse af opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr.
3, skønnes at medføre en besparelse på IT-driftsomkostningerne på ca. 0,1
mio.
kr. årligt.
Endvidere skønnes afskaffelsen af kildeskattebøderne at
medføre en samlet administrativ lettelse på 9-10 årsværk årligt.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
6. 1. Digitalisering af regnskabsoplysninger
Forslaget betyder, at mange virksomheder hvert år slipper
for at indsende et skatteregnskab til skattemyndighederne, fordi de ikke
underkastes ligning. Det vurderes, at mellem 350.000 - 400.000 virksomheder
derved
vil kunne spare portoudgifter.
Herudover slipper ca. 120.000 virksomheder for at udarbejde
og indsende et virksomhedsskema. Til gengæld skal et antal virksomheder i
størrelsesordenen 250.000 – 300.000 give flere oplysninger
(regnskabsdata og
besvare forskellige spørgsmål) i selvangivelsen. Samlet skønnes forslaget -
for
virksomhederne set under ét - at blive administrativt neutralt for
virksomhederne, idet det forudsættes, at de supplerende data i selvangivelsen
i
omfang vil svare nogenlunde til halvdelen af de oplysninger, der i dag gives
i
virksomhedsskemaet.
Virksomhederne vil opnå en lettelse som følge af, at
dataene til skattemyndighederne vil kunne afgives digitalt i en og samme
arbejdsgang. For personligt erhvervsdrivende indebærer den digitale
arbejdsgang
tillige en nedsættelse af ekspeditionstiden og dermed en fremrykket
årsopgørelse.
6.2. Ophævelse af underretningspligten
Indberetningspligtige virksomheder, som rettidigt indsender
oplysningerne til ToldSkat, vil opnå en administrativ og økonomisk lettelse,
eftersom de ikke længere behøver at underrette den, som oplysningerne
vedrører,
om indberetningen.
Det skønnes, at erhvervslivet årligt vil spare udgifter i
størrelsesordenen knap 83 mio. kr. ved ophævelsen af underretningspligten.
Dette skøn baserer sig på en test- og fokuspanelundersøgelse, som Erhvervs-
og
Selskabsstyrelsen har ladet foretage.
6.3.
Afskaffelse af kildeskattebøderne
Da kildeskattebøderne ikke anvendes i videre omfang i dag,
vurderes det, at forslaget på dette punkt kun indebærer en mindre økonomisk
og
administrativ fordel for virksomhederne.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
De elementer i forslaget, som angår digitalisering af
regnskabsoplysninger og afskaffelse af kildeskattebøderne, har ingen
administrative konsekvenser for borgerne.
For så vidt angår den del af forslaget, som angår ophævelse
af underretningspligten efter skattekontrolloven, må det påregnes, at der i
en
overgangsperiode vil være borgere, som ikke er fortrolige med elektroniske
hjælpemidler, og som følge heraf vil rette henvendelse til myndighederne med
henblik på at få en papirudgave af de indberettede oplysninger eller på anden
måde søge oplysninger om de indberettede oplysninger. Det kan ikke udelukkes,
at nogle af disse borgere vil se forslaget som en administrativ belastning i
forhold til den gældende retstilstand.
Forslaget indebærer, at borgerne først får kendskab til de
indberettede oplysninger på et senere tidspunkt end efter den gældende
underretningsordning. Det betyder, at der er kortere tid til eventuel
korrektion af indberettede oplysninger, hvilket også vil kunne blive
betragtet
som en administrativ ulempe.
Forslaget indeholder på den anden side den
serviceforbedring for borgerne, at disse slipper for hvert år at skulle holde
styr på breve fra arbejdsgiver, pengeinstitutter og realkreditinstitutter
m.v.
om indberettede oplysninger til brug for selvangivelsen. Som følge af
forslaget
vil Told- og Skattestyrelsen sørge for, at de indberettede oplysninger gøres
elektronisk tilgængelige for borgerne allerede fra 1. marts. Endvidere vil
oplysningerne
blive tilgængelige i en mere brugervenlig og overskuelig form, hvorved
borgernes retssikkerhed styrkes.
Der er således
i vidt omfang tale om et
spørgsmål om at yde borgerne information om de fordele, som den nye ordning
giver i relation til større overskuelighed over de indberettede oplysninger
gennem anvendelse af de elektroniske hjælpemidler, samt at oplysningerne her
kan søges fra 1. marts. Endvidere er det et spørgsmål om holdningsændring til
brugen af elektroniske hjælpemidler.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ikke miljømæssige konsekvenser.
9. Forhold til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
10. Høring
Et udkast til lovforslaget har været sendt i høring i
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,
Amtsrådsforeningen
i Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsdirektoratet,
ATP, Børsmæglerforeningen, Centralorganisationernes Fællesudvalg,
Danmarks Aktive Handelsrejsende, Danmarks Rederiforening, Danmarks
Skibskreditfond, Danmarks Statistik, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk
Ejendomsmæglerforening,
Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætterforening, Dansk
Kunstnerråd, Dansk Landbrug, Dansk Byggeri, Danske Finansieringsselskabers
Forening, Datatilsynet,
Den Danske Skatteborgerforening,
Ejendomsforeningen Danmark, Finansrådet, Finanstilsynet, Foreningen
Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Foreningen
Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Frederiksberg Kommune,
Funktionærernes
og Tjenestemændenes Fællesråd,
Grundejernes Landsorganisation,
HTS - Handel, Transport og Serviceeerhvervene, Håndværksrådet,
InvesteringsForeningsRådet, It-Brancheforeningen, Kommunernes Landsforening,
Københavns Fondsbørs, Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter,
Landsorganisationen i Danmark, Ledernes Hovedorganisation, Lønmodtagernes
Dyrtidsfond, Nationalbanken, Parcelhusejernes Landsorganisation,
Realkreditrådet, Skattechefforeningen og Skatterevisorforeningen.
Endvidere har forslaget været sendt til høring i Told- og
Skattestyrelsen og Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Nedenfor kommenteres de høringssvar, som Skatteministeriet
har modtaget fra ovennævnte organisationer m.v. ved høringsfristens udløb.
Organisation/myndighed
Bemærkninger i høringssvar
Kommentarer
hertil
Advokatrådet
Ingen bemærkninger.
Akademikernes Centralorganisation
Har ikke afgivet høringssvar.
Amtsrådsforeningen i Danmark,
Har ikke afgivet høringssvar.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Har ikke afgivet høringssvar.
Arbejdsdirektoratet
Ingen bemærkninger. Oplyst at A-kassernes Samvirke
heller ingen bemærkninger har til forslaget.
ATP
Har ikke afgivet høringssvar.
Børsmæglerforeningen
Har ikke afgivet høringssvar.
Centralorganisationernes Fællesudvalg
Har ikke afgivet høringssvar.
Danmarks Aktive Handelsrejsende
Har ikke afgivet høringssvar.
Danmarks Rederiforening
Er enig i sigtet med lovforslaget, er særlig tilfreds
med, at virksomhedsskemaet afskaffes og ser også ophævelsen af
virksomhedernes
underretningspligt som en administrativ lettelse.
Foreslår, at udtrykkene »regnskab«, »årsregnskab« og
»skattemæssigt årsregnskab« i § 3 bliver anvendt mere stringent, og at
det forklares, hvad der menes med udtrykkene.
Forslaget er fulgt.
Foreslår, at § 3, stk. 2, opdeles.
Bestemmelsen indeholder dels en bestemmelse om
muligheden for at fastsætte regler om at juridiske personer skal indgive et
skattemæssigt årsregnskab, dels om hvad der sker, hvis regnskabet endnu ikke
er godkendt af generalforsamlingen ved selvangivelsesfristens udløb. Da
sidstnævnte bestemmelse knytter sig til de juridiske personer er det fundet
praktisk at have de to bestemmelser stående sammen.
Stiller spørgsmålstegn ved, om forslagets § 3,
stk. 2, 2. pkt., har nogen praktisk betydning. Det anføres, at en
generalforsamling vel ikke bør kunne ændre et selskabs skattepligtige
indkomst, der må opgøres efter skattereglerne.
Efter aktieselskabslovens § 69 og anpartsselskabslovens
§ 29 skal generalforsamlingen træffe afgørelse om godkendelse af
årsregnskabet,
om anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til det godkendte
regnskab og andre spørgsmål, der vedtægtsmæssigt er henlagt til
generalforsamlingens afgørelse. Navnlig årsregnskabet kan have betydning for
opgørelsen af selskabets indkomst, hvilket begrunder bestemmelsen i § 3,
stk. 2.
Gør opmærksom på, at beløbsgrænserne i § 11 A,
stk. 8, og § 11 D er forskellige, hvilket næppe har været
tilsigtet.
Forslaget angår ikke disse bestemmelser, og det har af
tidsmæssige grunde ikke været muligt at undersøge om forskellen har været
tilsigtet. Skatteministeriet vil se nærmere på dette spørgsmål.
Danmarks Skibskreditfond
Ingen bemærkninger.
Danmarks Statistik
Peger på, at en reduktion af oplysningerne i virksomhedsskemaet
vil forringe informationerne til Danmarks Statistiks erhvervsstatistik. Det
vil bl.a. medføre, at antallet af stikprøver blandt virksomhederne vil skulle
udvides betragteligt. Anmoder om at blive inddraget i forbindelse med
fastlæggelsen
af indholdet af de supplerende regnskabsdata.
Danmarks Statistiks ønske om at blive inddraget ved
fastlæggelsen af indholdet af de supplerende regnskabsdata vil blive
efterkommet.
Dansk Arbejdsgiverforening
Har ikke afgivet høringssvar.
Dansk Ejendomsmæglerforening
Har ikke afgivet høringssvar.
Dansk Handel & Service
Har ikke afgivet høringssvar.
Dansk Industri
Hilser lovforslaget velkomment, da det letter
virksomhedernes administrative byrder.
Dansk Iværksætterforening
Har ikke afgivet høringssvar.
Dansk Kunstnerråd
Har ikke afgivet høringssvar.
Dansk Landbrug
Har ikke afgivet høringssvar.
Dansk Byggeri
Påskønner de beskrevne intentioner bag forslaget og
påpeger vigtigheden af, at det offentlige afvejer ressourcer og
omkostningsforbrug
ved den løbende opgavevaretagelse omkring servicering og i forbindelse med
kontrol af borgerne og erhvervslivet.
Bifalder hensigten bag digitaliseringsforslaget, men
anser det for vigtigt, at muligheden for indberetning på papir fastholdes i
en længere periode.
Efter forslaget vil virksomhederne fortsat kunne
indsende selvangivelsen evt. med de supplerende regnskabsdata i papirudgave.
Peger på informationsopgaven i forbindelse med
digitaliseringsmuligheden og forslaget om ophævelse af virksomhedernes
underretningspligt.
Ved gennemførelse af lovforslaget vil ToldSkat på
forskellig måde gøre virksomhederne og borgerne opmærksom på de nye regler.
Ser positivt på afskaffelsen af kildeskattebøderne.
Danske Finansieringsselskabers Forening
Har ikke afgivet høringssvar.
Datatilsynet
Datatilsynet bemærker, at man går ud fra, at forslaget
ikke tilsigter at fravige persondataloven, og at indsendelse af
regnskabsoplysninger
elektronisk vil ske under iagttagelse af de fornødne
sikkerhedsforanstaltninger.
Udformningen af mindstekravsbekendtgørelsen vil ske
under hensyntagen til reglerne i persondataloven, ligesom bekendtgørelsen vil
blive forelagt Datatilsynet til udtalelse.
Datatilsynet henleder opmærksomheden på, at der efter
persondatalovens § 57 skal indhentes en udtalelse fra tilsynet ved
udarbejdelse af bl.a. bekendtgørelser , der har betydning for beskyttelsen af
privatlivet i forbindelse med behandling af personoplysninger.
Den Danske Skatteborgerforening
Har ikke afgivet høringssvar.
Ejendomsforeningen Danmark
Ingen bemærkninger.
Finansrådet
Rådet er positiv over for forslaget.
Ved opfølgning på digitaliseringsforslaget lægger rådet
vægt på, at dobbeltindberetning til myndighederne undgås, og at
indberetningsstandarden
er tidssvarende og anerkendt.
Vedr. ophævelsen af virksomhedernes underretningspligt
støtter rådet ideen med, at virksomhederne undgår dobbeltindberetning af de
pågældende oplysninger.
I forbindelse med fastlæggelsen af de supplerende
regnskabsdata vil det blive sikret, at der ikke sker dobbeltindberetning til
myndighederne. Endvidere vil der blive lagt vægt på, at
indberetningsstandarden er tidssvarende og anerkendt.
Finanstilsynet
Ingen bemærkninger
Foreningen Registrerede Revisorer
Er positiv over for afskaffelsen af kildeskattebøderne
og virksomhedsskemaet, men finder det ikke tilfredsstillende, at der endnu
ikke er taget stilling til, hvilke regnskabsdata og spørgsmål, som
selvangivelsen
skal udvides med. Opfordrer til, at de supplerende regnskabsdata begrænses
til det absolut nødvendige, samt at virksomhederne får information om, hvilke
oplysninger, der skal afleveres, og hvornår.
Told- og Skattestyrelsen forventer, at der inden årets udgang
foreligger forslag til, hvordan virksomhederne inddeles, samt hvilke
regnskabsoplysninger de pågældende virksomheder skal indgive. Man er i den
forbindelse meget opmærksom på, at de supplerende regnskabsoplysninger
begrænses til det absolut nødvendige, ligesom man er opmærksom på, at der
tilgår virksomhederne information om de ændrede regler i god tid.
Finder, at skønnet over de administrative lettelser for
virksomhederne af at afskaffe underretningspligten er sat for højt og påpeger
vigtigheden af en målrettet informationskampagne.
Told- og Skattestyrelsen vil iværksætte en målrettet
informationskampagne over for borgere, arbejdsgivere, pengeinstitutter m.fl.
bl.a. ved at indrykke annoncer i dagbladene samt udsende nyheds- og
informationsbreve.
Forslaget er på dette punkt blevet testet af et test- og
fokuspanel under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, og skønnet er blevet
justeret i overenstemmelse med resultat af testningen.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Ingen bemærkninger.
Foreningen Danske Revisorer
Mener, at det bør være frivilligt om virksomhederne vil
afgive regnskabsoplysninger digitalt eller på papir.
Frivilligheden består efter forslaget, men forslaget
lægger samtidig op til at gøre det nemmere at indsende materialet digitalt.
Forsikring og Pension
Ser positivt på ToldSkats nye service, hvorefter
indberettede skatteoplysninger stilles til borgernes rådighed 1. marts
Foreslår, at indberetninger foretaget frem til den 15.
februar – i stedet for frem til den 20. januar – fritages for
underretningspligten.
Efter forslaget er det ikke tanken, at ToldSkat altid
vil kræve, at virksomhederne underretter borgerne om indberettede
oplysninger,
når oplysningerne indberettes efter den 20. januar. Det vil f.eks. ikke ske,
hvis ToldSkat – på trods af, at indberetningen først foretages efter
denne
frist – alligevel kan nå at få oplysningerne ind i den elektroniske
skattemappe.
Kun hvor oplysninger indberettes på et så fremskredent tidspunkt, at dette
ikke kan nås, vil det kunne komme på tale at pålægge virksomheden at
underrette borgeren. Det er ikke muligt nærmere at tidsfæste dette tidspunkt.
Det kan variere fra det ene år til det andet og f.eks. bero på tekniske
systemforbedringer.
Frederiksberg Kommune
Har ikke afgivet høringssvar.
Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd
Ingen bemærkninger.
Grundejernes Landsorganisation
Har ikke afgivet høringssvar.
HTS - Handel, Transport og Serviceeerhvervene
HTS finder, at muligheden for indsendelse af regnskabsoplysninger
digitalt er positiv og giver virksomhederne administrative lettelser.
HTS finder endvidere, at det må sikres, at den tekniske
indførelse af en sådan mulighed er i overensstemmelse med virksomhedernes
nuværende systemer, således at der ikke bliver tale om en opbygning af to
separate systemer, hvilket vil være en administrativ byrde.
Gennemførelsen af forslaget vil betyde, at de supplerende
regnskabsoplysninger kan afgives digitalt sammen med selvangivelsen via en
TastSelv-løsning.
Håndværksrådet
Har ikke afgivet høringssvar.
InvesteringsForeningsRådet
Ingen bemærkninger.
It-Brancheforeningen
Har ikke afgivet høringssvar.
Kommunernes Landsforening
Har ikke afgivet høringssvar.
Københavns Fondsbørs
Har ikke afgivet høringssvar.
Københavns Kommune
Ophævelsen af virksomhedernes underretningspligt
betyder, at borgerne ikke længere har mulighed for at opdage eventuelle fejl,
før der sker indberetning til første kørsel i hovedudskrivningen, hvor
fristen er ultimo februar. Dette indebærer en øget administrativ byrde i
skatteforvaltningerne.
Det foreslås, at der informeres om, at borgerne retter henvendelse til de
indberetningspligtige om eventuelle fejl og ikke til skattemyndighederne.
I forbindelse med gennemførelsen af forslaget vil der
blive iværksat en informationskampagne, bl.a. rettet mod borgerne, således at
det sikres, at borgerne retter henvendelse om fejl de rette steder.
Dette vil også komme til at fremgå af skattemappen, hvor
de indberettede oplysninger vises.
Konstaterer borgeren et f
ejlindberettet
tal, skal borgeren rette henvendelse til den indberetningspligtige om det,
således at denne kan korrigere sin indberetning. Samtidig har skatteyderen
som i dag selvangivelsespligt og skal derfor også rette tallet på
selvangivelsen.
Landbrugets Rådgivningscenter
Har ikke afgivet høringssvar.
Landsorganisationen i Danmark
Finder det uhensigtsmæssigt at ophæve virksomhedernes
underretningspligt, eftersom det må være den enkelte virksomheds ansvar at
underrette borgeren om indberetning af skatteoplysninger. Ansvaret for at
modtage
en så vigtig oplysning bør ikke lægges over på den enkelte borger.
Sigtet med lovforslaget er at lette virksomhedernes
administrative byrder. For borgerne betyder forslaget ganske vist, at de
aktivt må søge oplysningerne hos ToldSkat, hvis de ønsker at få kendskab til
de indberettede oplysninger. På den anden side giver ToldSkat adgang til
oplysningerne i en mere brugervenlige og overskuelig form. Det betyder, at
borgerne ikke længere behøver at holde styr på de mange rudekuverter, de får
tilsendt fra arbejdsgivere, pengeinstitutter m.fl. til brug for
selvangivelsen. Forslaget indeholder således en serviceforbedring som styrker
borgernes retssikkerhed.
Ledernes Hovedorganisation
Har ikke afgivet høringssvar.
Lønmodtagernes Dyrtidsfond
Har ikke afgivet høringssvar.
Nationalbanken
Har ikke afgivet høringssvar.
Parcelhusejernes Landsorganisation
Har ikke afgivet høringssvar.
Realkreditrådet
Peger på, at de administrative lettelser ved ophævelsen
af underretningspligten i relation til låneforhold kun kan opnås, hvis
låntagerne får et serviceniveau svarende til det, som i dag er knyttet til en
traditionel årsopgørelse fra en långiver. I modsat fald, må der forventes et
væsentlig større antal henvendelser fra låntagere til långivere med henblik
på afklaring af eventuel usikkerhed.
Rådet finder, at det er væsentligt, at ToldSkat har
mulighed for at bistå borgere, der ikke er fortrolige med de moderne
kommunikationsformer.
De forhold som Realkreditrådet peger på, kan formentlig
få nogle realkreditinstitutter til fortsat at sende deres kunder
årsopgørelser.
Afgørende er imidlertid, at dette ikke skyldes et lovkrav, men ydes som en
service fra realkreditinstituttets side.
Et fokuspanel under Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har
undersøgt, i hvilken udstrækning pengeinstitutter, realkreditinstitutter og
forsikringsselskaber vil opretholde en årlig underretning af deres kunder om
indberettede oplysninger til ToldSkat på trods af underretningspligtens
ophævelse. Undersøgelsen vil tilgå Folketingets Skatteudvalg.
Dog vil det ikke kunne afhjælpe den ulempe, at
oplysningerne ikke kan dirigeres til en administrator. Virksomheder og
foreninger vil fortsat have brug for årsopgørelser fra långiver til
afstemningsformål.
Indberetninger med ejerstatuskode 2 vil heller ikke
fremgå af den fortrykte selvangivelse, og for disse kunder vil det være meget
uklart, om der er foretaget en
indberetning og i givet fald, hvem der kan rekvirere specifikationen.
Det er korrekt, at indberetninger med ejerstatuskode 2
(konti med mere end 2 ejere) ikke vil fremgå af den fortrykte selvangivelse.
Det er heller ikke meningen, at lovforslaget skal ændre ved det forhold.
Indberettede oplysninger vedr. konti med ejerstatuskode 2 vises imidlertid i
skattemappen ligesom alle andre indberettede oplysninger.
Yderligere oplysninger, som ikke er defineret i
ToldSkat's indberetningssystemer, vil ikke kunne tilgå kunderne, f.eks.
servicebudskaber.
Skattechefforeningen
Har ikke afgivet høringssvar.
Skatterevisorforeningen
Foreningen hilser forslaget om at afskaffe virksomhedsskemaet
og samtidig udvide selvangivelsesblanketten med regnskabsdata og
hændelsesoplysninger
velkommen.
Dog findes forslaget om at ophæve kravet om, at der med
selvangivelsen skal indsendes et skatteregnskab for virksomheden for
vidtgående.
Foreningen ser hellere, at kravet om indsendelse af skatteregnskabet
bibeholdes – i det mindste til der er skabt en sikker og levedygtig
elektronisk
løsning – men at der skabes teknisk mulighed for at indsendelsen kan ske
i
elektronisk form som det sker i dag for en række landbrugere. Foreningen
sætter i den forbindelse spørgsmålstegn ved, om en implementeringsperiode på
2 år er tilstrækkelig.
Hensigten bag forslaget er at lette virksomhedernes
administrative byrder uden at det går ud over skattekontrollen. En
hensigtsmæssig
udformning af et elektronisk udsøgningssystem vil efter ministeriets
opfattelse fuldt ud kunne erstatte den manuelle visitering og udsøgning, som
ligningsmyndigheder i dag ofte bruger uforholdsmæssig mange ressourcer på, og
som mange lande, som f.eks. Sverige, Storbritannien, Canada, Australien, New
Zealand, Holland og Irland har forladt til fordel for elektroniske løsninger.
Hvis pligten til at vedlægge skatteregnskabet afskaffes,
er der desuden en reel risiko for, at der bevidst afgives forkerte og
urigtige selvangivelsesoplysninger og regnskabsdata. Den præventive effekt
mistes.
Heller ikke det præventive hensyn sættes efter ministeriets
opfattelse over styr. Det bemærkes, at den erhvervsdrivende altid vil kunne
blive bedt om at indsende et skatteregnskab.
Ministeriet deler heller ikke foreningens skepsis med
hensyn en implementeringsperiode på 2 år. Udsøgningsgrundlaget vil selvsagt
blive styrket med årene, men en 2-årig periode findes forsvarlig.
Skatterevisorforeningen
vil naturligvis blive indbudt til at deltage i fastlæggelsen af de
supplerende regnskabsdata, ligesom foreningen vil blive inddraget ved
etableringen af udsøgningssystemet.
Endvidere vil det afstedkomme ekstra ulejlighed for de
virksomheder, der udsøges til ligning. Først skal skatteregnskabet indkræves
og først herefter kan det afgøres, hvilket dokumentationsmateriale,
virksomheden skal indsende.
Betragtningen bag forslaget er, at myndighederne kun
skal indkræve oplysninger fra virksomhederne som er nødvendige for ligning og
kontrol. Det skønnes, at under 20 pct. af virksomhederne efter forslaget vil
blive besværet med at skulle indsende skatteregnskabet til myndighederne.
Vurderingen er, at det ikke i alle tilfælde vil være nødvendigt at indkræve
et skatteregnskab, før det afgøres hvilke forhold og materiale, man ønsker at
se. Set i forhold hertil opnår altså mere en 80 pct. af virksomhederne en
umiddelbar administrativ lettelse. Set i dette lys forekommer det
administrative
besvær for en virksomhed, som overvejes udtaget til kontrol, at være til at
leve med.
Endelig vil afskaffelsen af pligten til indsendelse af
skatteregnskabet svække kontrollen af virksomhedsordningen.
Mindstekravsbekendtgørelsens kapitel 5 indeholder i dag
en række oplysningskrav i relation til erhvervsdrivende, der anvender
virksomhedsordningen. Til sikring af kontrollen af disse personer kan det
overvejes, at stille krav om særskilte supplerende regnskabsdata for denne
gruppe – dog således at antallet af oplysninger begrænses i forhold til
i
dag.
Told- og Skattestyrelsen
Foreslår, at det i bemærkningerne til § 1, nr. 1,
præciseres, at det er alle, der er omfattet af bogføringslovens § 1, som
er omfattet af udtrykket »erhvervsdrivende virksomheder«.
Præciseringen er foretaget i bemærkninger til lovforslaget.
Efter lov om fonde og visse foreninger skal skattemyndigheden
udlevere regnskaber og vedtægtsændringer til Civilretsdirektoratet, når der
anmodes herom og uden vederlag, samt til offentligheden mod betaling. Dette
kan ikke lade sig gøre, når regnskabet ikke længere indsendes til
skattemyndighederne.
Justitsministeriet og Civilretsdirektoratet er orienteret
om forslaget. Fondslovgivningen vil ved lejlighed blive konsekvensændret på
dette punkt.
Gør i relation til forslaget til § 3, stk. 2,
2. pkt., opmærksom på, at ikke alle juridiske personer har en
generalforsamling og forslår, at bestemmelsen om, at der senest 14 dage efter
generalforsamlingens afholdelse skal gives skattemyndighederne meddelelse om
beslutning om regnskabet, udvides til at omfatte anpartsselskaber, der ikke
behøver at beslutte regnskabet på en generalforsamling.
Efter anpartsselskabslovens § 28 udøves anpartshavernes
ret til at træffe beslutninger i selskabet på generalforsamlingen, medmindre
anpartshaverne er enige om at træffe beslutninger på anden måde. Bestemmelsen
i § 3, stk. 2, 2. pkt., er en videreførelse af gældende ret og
gælder såvel aktieselskaber som anpartsselskaber. Det har ikke været muligt
inden for de tidsmæssige rammer at vurdere implikationerne af styrelsens
forslag, herunder i forhold til pålæggelsen af skattetillæg.
Skatteministeriet
vil arbejde videre med forslaget.
Styrelsen foreslår endelig en række ændringer af
bemærkningerne til de administrative konsekvenser af forslaget.
Bemærkningerne til de administrative konsekvenser af
lovforslaget er justeret på baggrund heraf.
Sammenfatning
af økonomiske og administrative konsekvenser
Positive
konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske
konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Afskaffelsen af kildeskattebøderne skønnes at medføre et
årligt provenutab på ca. 4 mio. kr. I 2003 blev der dog afskrevet for 2,3
mio. kr. i uerholdelige kildeskattebøder.
Administrative
konsekvenser for stat, amter og kommuner
Besparelserne vedr. digitaliseret
regnskabsindsendelse
skønnes at udgøre 16 årsværk i 2006 stigende med 16 årsværk pr. år indtil den
samlede skønnede besparelse efter 10 år nås med i alt 162 årsværk. Offentlige
myndigheder sparer årligt skønsmæssigt 40 mio. kr. ved ophævelse af
underretningspligten. En afskaffelse af kildeskattebøderne vil medføre
IT-besparelser på ca. 100.000 kr. årligt samt give en samlet administrativ
lettelse på 9-10 årsværk.
Gennemførelsen af muligheden for at afgive regnskabsoplysninger
digitalt vil medføre engangsomkostninger på ca. 12 mio. kr. og årlige
driftsudgifter på 1,6 mio. kr., jf. Akt. 157 af 17. maj 2004. Der skønnes at
medgå 2 årsværk til edb-udvikling. Ophævelsen af underretningspligten skønnes
i ToldSkat at medføre
engangsudgifter
til systemtilretning, information og besvarelse af henvendelser på
i
alt ca. 10 mio. kr. og 10 årsværk til besvarelse af henvendelser. Endvidere
skønnes der, at blive tale om øgede
driftsudgifter
på ca. 3,8 mio. kr.
årligt til porto i ToldSkat og IT-drift.
Økonomiske og
administrative konsekvenser for erhvervslivet
Muligheden for indsendelse af regnskabsoplysninger
digitalt betyder en portobesparelse for 350.000-400.000 virksomheder.
Endvidere giver digitaliseringen en administrativ lettelse. Ophævelse af
underretningspligten
skønnes at betyde en årlig udgiftsbesparelse for virksomhederne på knap 83
mio. kr. Afskaffelse af kildeskattebøderne skønnes kun at indebære en mindre
økonomisk og administrativ fordel for virksomhederne.
Ingen
Administrative
konsekvenser for borgerne
Borgerne slipper for at holde styr på breve fra
arbejdsgivere, pengeinstitutter m.fl., men vil kunne fra 1. marts søge på
indberettede oplysninger i en mere overskuelig og brugervenlig udgave af den
elektroniske skattemappe. Forslaget indeholder således en serviceforbedring,
som styrker borgernes retssikkerhed.
Ophævelsen af underretnings-pligten indebærer, at
borgerne aktivt må søge oplysninger om indberettede tal. Endvidere er der
mindre tid til at korrigere forkert indberettede tal.
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Efter skattekontrollovens § 1, stk. 2, skal
selvangivelsen
indeholde oplysninger af betydning for skatteansættelsen
eller skatteberegningen. I selvangivelsen kan der altså kun kræves
oplysninger,
der har betydning for, at der kan ske skatteansættelse og skatten kan
beregnes.
Det foreslås, at bestemmelsen ændres, så der i
selvangivelsen også kan kræves oplysninger til brug for skattemyndighedernes
udvælgelse af virksomheder til ligning.
Bemyndigelsen tænkes udnyttet i
mindstekravsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december
1999,
som senest er ændret ved bekendtgørelse nr. 245 af 2. april 2004.
Der kan være behov for at skelne mellem konkrete
regnskabsoplysninger til regnskabsanalyse mv. (omsætning, vareforbrug,
private
andele, virksomhedsordning m.v.) og oplysninger om hændelser i virksomheden
(salg/køb af aktiver, omstrukturering, eventuel revisorerklæring m.v.)
Selvangivelsen skal således både udvides med beløbsfelter og med spørgsmål,
som
virksomheden kan svare ja eller nej til.
Endvidere skal datagrundlaget kunne ændres, så der er
mulighed for at rette fokus mod bestemte regnskabsforhold, f.eks. bestemte
udgiftsarter eller bestemte afskrivninger. Det betyder, at der skal være
mulighed
for at ændre i datagrundlaget fra år til år.
Ændringen er nødvendig, fordi langt de fleste virksomheder
efter forslaget
ikke længere skal sende et skatteregnskab med
årets selvangivelse, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, nr. 3.
Begrebet »erhvervsdrivende virksomheder« skal forstås
således, at det omfatter alle fysiske eller juridiske personer, som er nævnt
i
bogføringslovens § 1. Begrebet omfatter f.eks. også forældres virksomhed
med udlejning af lejlighed til deres børn.
Til nr. 2
Elproduktionsvirksomheder, der er omfattet af § 57,
stk. 1, nr. 1, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om elforsyning, med en
elproduktion i indkomståret på under 10 MW eleffekt kan efter bestemmelsen i
skattekontrollovens § 2, stk. 3, i stedet for at indgive en
egentlig
selvangivelse opfylde selvangivelsespligten ved at indgive virksomhedens
årsregnskab inden selvangivelsesfristens udløb. Efter bestemmelsens 2. pkt.
finder § 3, stk. 1, 2. pkt., om meddelelse til skattemyndighederne
om
godkendelse af årsregnskab af generalforsamlingen efter
selvangivelsesfristens
udløb i så fald tilsvarende anvendelse.
Forslaget indeholder en konsekvensændring som følge af
forslaget i § 1, nr. 3, til hvis bemærkninger der henvises.
Til nr. 3
I henhold til skattekontrollovens § 3, stk. 1,
skal selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, inden
selvangivelsesfristens udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den
senest afsluttede regnskabsperiode til skattemyndighederne.
Efter bestemmelsen i § 3, stk. 1, 2. pkt., skal
der – såfremt et årsregnskabet for en juridisk person endnu ikke er
godkendt af
generalforsamlingen på indgivelsestidspunktet - senest 14 dage efter
generalforsamlingens afholdelse gives den skattemyndighed, som
skatteministeren
anviser, meddelelse om generalforsamlingens beslutning vedrørende
årsregnskabet.
Efter § 3, stk. 2, kan skatteministeren efter
indstilling fra Ligningsrådet fastsætte regler om det regnskabsmæssige
grundlag
for og udarbejdelsen af det i stk. 1 nævnte skattemæssige årsregnskab og
om den form, hvori regnskabs- og selvangivelsesoplysningerne skal afgives.
Endelig fremgår det af § 3, stk. 3, at såfremt et
skattemæssigt årsregnskab ikke er indsendt rettidigt eller udarbejdet i
overensstemmelse med regler, der er fastsat efter stk. 2, finder
§ 5,
stk. 2 og 3, om
fremtvingelse af selvangivelse ved pålæg af
daglige bøder og skønsmæssig ansættelse tilsvarende anvendelse. Er en
meddelelse
– som nævnt i stk. 1, 2. pkt. - ikke givet rettidigt, og medfører
generalforsamlingens beslutning vedrørende regnskabet en forhøjelse af den
indkomst, hvoraf skatten beregnes, finder bestemmelsen § 5, stk. 1,
om skattetillæg tilsvarende anvendelse.
Det foreslås, at bestemmelsen i § 3 ændres, således at
skatteministeren efter indstilling fra Ligningsrådet kan fastsætte regler,
hvorefter erhvervsdrivende virksomheder skal udarbejde et skattemæssigt
årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om det regnskabsmæssige
grundlag for dette årsregnskab.
Begrebet »erhvervsdrivende virksomheder« skal som anvendt i
forslagets § 1, nr. 1, forstås således, at det omfatter alle fysiske
eller
juridiske personer, som er nævnt i bogføringslovens § 1.
Begrebet »skattemæssigt årsregnskab« skal forstås som det
regnskab, der viser virksomhedens skattemæssige resultat med skattemæssige
specifikationer og opgørelser. Dette kan for selskabers vedkommende være
årsregnskabet med de nødvendige skattemæssige korrektioner. Af
mindstekravsbekendtgørelsens
§ 3, jf. bekendtgørelse nr. 1068 af 17. december 1999, som senest er
ændret ved bekendtgørelse nr. 245 af 2. april 2004, fremgår det, at det
(skattemæssige) årsregnskab skal være udarbejdet efter skattemæssige
principper
eller bilagt nødvendige skattemæssige korrektioner og specifikationer. De
generelle og specielle krav til det skattemæssige årsregnskab fremgår i
øvrigt
af mindstekravsbekendtgørelsens kapitel 3.
I modsætning til begrebet »det skattemæssige årsregnskab«
er det årsregnskab, som skal udarbejdes efter årsregnskabsloven eller
tilsvarende
driftsøkonomiske regnskab i bestemmelsen betegnet med udtrykket »regnskab«.
Bestemmelsen i forslaget til den nye § 3, stk. 1,
giver skatteministeren mulighed for at fastsætte regler om, hvad den
erhvervsdrivende virksomhed skal indsende ud over selvangivelsen.
Endvidere foreslås det med den nye affattelse af
bestemmelsen i § 3, stk. 2,
at skatteministeren
tilsvarende efter indstilling fra Ligningsrådet kan fastsætte regler om, at
juridiske personer inden selvangivelsesfristens udløb skal indgive et
skattemæssigt årsregnskab.
Bestemmelsen giver skatteministeren mulighed for at
fastsætte regler om, hvem (juridiske personer), der skal indgive et
skattemæssig
årsregnskab.
Bestemmelserne tænkes udmøntet i
mindstekravsbekendtgørelsen som nævnt ovenfor.
Det vil af mindstekravsbekendtgørelsen fremgå, hvilke
regnskabskrav der stilles til det regnskab, der kan kræves fremlagt. Tanken
er
at udvide selvangivelsen med regnskabsdata, således at skattemyndighederne
kun
har behov for at se skatteregnskabet for de virksomheder, som udtages til
ligning.
For at kunne selvangive en skattepligtig indkomst, skal
virksomhederne fortsat udarbejde et skatteregnskab. Dog behøver
virksomhederne
ikke at udarbejde et fuldt færdigt regnskab med
alle
specifikationer, der følger af mindstekravsbekendtgørelsen. De skal blot
kunne
dannes, hvis skattemyndighederne anmoder om at se skatteregnskabet.
I øvrigt indeholder forslaget med den nye affattelse af
bestemmelserne i § 3, stk. 3 og 4, en tillempet videreførelse af de
gældende reglerne om meddelelse til skattemyndighederne om, at et årsregnskab
ikke er godkendt af generalforsamlingen ved selvangivelsesfristens udløb,
samt
om virkningerne af ikke rettidig eller fyldestgørende indsendelse af
skatteregnskabet m.v. I mindstekravsbekendtgørelsen vil der blive fastsat
bestemmelser
om fristen for indsendelse af skatteregnskabet.
Til nr. 4
Efter skattekontrollovens § 7 skal enhver, der i det foregående
år i sin virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af løn og
anden
A-indkomst m.v., til brug ved skatteligningen og skatteberegningen hvert år
uden opfordring give oplysning om beløbene til de statslige told- og
skattemyndigheder.
Efter bestemmelsens stk. 7 skal den oplysningspligtige
underrette indkomstmodtageren eller dennes dødsbo om de til de statslige
told-
og skattemyndigheder indberettede oplysninger om indkomstmodtageren.
Underretningen
til indkomstmodtageren eller dennes dødsbo skal ske senest 1. februar i året
efter det kalenderår, oplysningerne vedrører.
Efter forslaget ophæves underretningspligten for den
indberetningspligtige efter bestemmelsen i stk. 7. Der henvises til de
almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.
Til nr. 5
Der er alene tale om en redaktionel ændring som følge af
forslaget i § 1,nr. 4.
Til nr. 6
Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 7 A skal
alle, der i det foregående kalenderår i deres virksomhed har foretaget
udbetaling eller godskrivning af honorarer, provision
m.v., der ikke er A-indkomst
,
hvert år uden opfordring foretage indberetning om beløb og
modtager til de statslige told- og skattemyndigheder. Endvidere skal alle,
der
i det foregående kalenderår som led i et ansættelses- eller aftaleforhold
eller
som led i valg til en tillidspost har ydet skattepligtige fordele som nævnt i
ligningslovens § 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor,
foretage
indberetning herom.
Efter bestemmelsen i stk. 4, finder § 7,
stk. 2-8, tilsvarende anvendelse.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 4.
Til nr. 7
Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 7 B skal
bestyrelser for fonde og foreninger, der er skattepligtige efter
fondsbeskatningsloven eller pensionsafkastbeskatningsloven, hvert år til brug
for skatteligningen uden opfordring give de statslige told- og
skattemyndigheder oplysning om størrelsen af den samlede uddeling foretaget i
det foregående kalenderår.
Efter bestemmelsen i stk. 4 finder reglerne i
§ 7, stk. 4-7, tilsvarende anvendelse.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 4
.
Til nr. 8
Efter skattekontrollovens § 7 C skal alle, der i det
forudgående kalenderår som led i deres virksomhed har ydet et vederlag i form
af, at der er stillet en bil til rådighed for privat benyttelse eller i form
af, at der er stillet en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til
rådighed, når vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med
væsentlig indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom til
de statslige told- og skattemyndigheder. Endvidere skal der foretages
indberetning om udbytte af denne karakter, der er udloddet til en
hovedaktionær.
Efter bestemmelsen i stk. 3 finder bestemmelserne i § 7,
stk. 3-8, tilsvarende anvendelse.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 4.
Til nr. 9
Efter skattekontrollovens § 7 D skal kommunerne til
brug for skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige
told-
og skattemyndigheder om de i det foregående kalenderår modtagne
tilbagebetalinger
af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v.
efter kapitel 12 i
lov om aktiv socialpolitik eller kapitel 7 i integrationsloven, herunder
oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den enkelte indbetaler.
Efter bestemmelsen i stk. 3 skal den indberetningspligtige
kommune senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den enkelte
tilbagebetaler om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede
oplysninger
om denne.
Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 7 D,
stk. 3. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.
Til nr. 10
Efter skattekontrollovens § 7 G skal kuratorer hvert
år til de statslige told- og skattemyndigheder indberette identiteten på
anmeldte fordringshavere i konkursboer, der i det foregående kalenderår har
fået udloddet dividende, størrelsen af dividenden og identiteten af det
konkursbo, hvorfra udlodningen sker.
Efter bestemmelsen i stk. 4 skal kuratorer senest den
1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører, underrette den,
hvorom indberetning er foretaget, om de oplysninger, der er indberettet til
de
statslige told- og skattemyndigheder om denne.
Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 7 G,
stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.
Til nr. 11
Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 7 J skal
enhver, der som led i sin virksomhed i det foregående kalenderår har ydet
vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, oplyse de statslige told-
og
skattemyndigheder om adressen på den ansattes arbejdsplads og den periode,
den
pågældende har været ansat.
Efter bestemmelsens stk. 2 finder bestemmelserne i § 7,
stk. 5 og 7, tilsvarende anvendelse.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 1, nr. 4.
Til nr. 12
Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 A
skal Socialministeriet til brug for skatteligningen hvert år til de
statslige told- og skattemyndigheder oplyse om de i det foregående kalenderår
modtagne fleksydelsesbidrag efter lov om fleksydelse.
Efter stk. 2 skal den, hvorom indberetning skal
foretages, oplyse Socialministeriet om sin identitet, herunder CPR-nummer, og
efter stk. 4 skal Socialministeriet senest den 1. februar i det
kalenderår, hvor indberetningen udløber, underrette den, hvorom
indberetningen
er foretaget, om de oplysninger, der er indberettet til de statslige told- og
skattemyndigheder om denne.
Forslaget er alene en konsekvens af, at
fleksydelsesordningen er blevet overflyttet fra Socialministeriet til
Beskæftigelsesministeriet.
Til nr. 13
Som nævnt i bemærkningerne til § 1, nr. 12,
skal
Socialministeriet efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens
§ 8
A, stk. 4,
senest den 1. februar i det kalenderår, hvor
indberetningsfristen udløber, underrette den, hvorom indberetning er
foretaget,
om de oplysninger, der er indberettet til de statslige told- og
skattemyndigheder om denne vedr. fleksydelsesbidrag.
Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 A,
stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.
Til nr. 14
Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 B skal forsikringsselskaber
hvert år uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder
oplysninger til identifikation af forsikringstager samt oplysning om
forsikringspræmier og indskud m.v.
Efter bestemmelsen i stk. 6 fastsætter
skatteministeren regler om, at forsikringsselskaber, pensionskasser og andre,
der forvalter pensionsordninger skal underrette ejeren af forsikringen eller
pensionsordningen (forsikringstageren) om de oplysninger om præmier og
indskud,
som skal indberettes samt fastsætter en frist for denne underretning.
Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 B,
stk. 6. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.
Til nr. 15
Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 F skal
banker og sparekasser m.v., der forvalter pensionsordninger, som omfattes af
afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., hvert år uden
opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger til
identifikation af ejeren af pensionsordningen samt oplysning om ordningernes
nærmere indhold, om indbetalte bidrag, indskud og udbetalinger m.v.
Efter bestemmelsen i stk. 4 fastsætter
skatteministeren regler om, at pengeinstituttet m.v. skal underrette ejeren
af
ordningen (kontohaveren) om de oplysninger om bidrag og indskud, som skal
indberettes
samt fastsætter en frist for denne underretning.
Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 F,
stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.
Til nr. 16
Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 H skal
banker, sparekasser, andelskasser, bankierer, vekselerere, advokater og
andre,
der modtager indskud til forrentning, til brug ved skatteligningen hvert år
uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om
størrelsen af ydede eller godskrevne renter eller andet afkast til de enkelte
kontohavere i det foregående år, dato for rentetilskrivningen m.v. samt
størrelsen af det indestående beløb ved udløbet af det foregående år.
Efter bestemmelsen i stk. 5 skal den
oplysningspligtige underrette kontohaveren om størrelsen af de beløb, der
skal
indberettes. Skatteministeren kan bestemme, at underretningen til
kontohaveren
også skal indeholde meddelelser vedrørende særlige ejerforhold til kontoen.
Underretning til kontohaveren skal ske senest den 1. februar i året efter det
kalenderår, oplysningen vedrører.
Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 H,
stk. 5. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.
Til nr. 17
Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 P skal
den, der som led i sin virksomhed yder eller formidler lån mod forrentning,
til
brug for skatteligningen foretage årlige indberetninger til de statslige
told-
og skattemyndigheder herom. Det samme gælder renter ved for sen betaling, der
er fastsat efter § 2 i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og
morarenter vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af
amtskommuner eller kommuner. Endvidere kan skatteministeren efter stk. 3
fastsætte særlige regler for indberetningen af renter på studielån, herunder
særligt de renter, der er påløbet, indtil afdragsordningen påbegyndes.
Efter bestemmelsen i stk. 6 skal den
oplysningspligtige inden 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen
vedrører, underrette låntageren om de indberettede oplysninger.
Skatteministeren
kan bestemme, at underretningen skal indeholde andre oplysninger om lånet.
Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 P,
stk. 6. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.
Til nr. 18
Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 Q skal
banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber, vekselerere,
bankierer, advokater og andre, der som led i deres erhverv modtager
pantebreve
med pant i fast ejendom i depot til forvaltning, til brug ved skatteligningen
hvert år uden opfordring indberette oplysninger om renter og kursværdi af
restgæld til de statslige told- og skattemyndigheder.
Efter bestemmelsen i stk. 4 skal den
oplysningspligtige inden 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen
vedrører, underrette låntageren og depothaveren om de indberettede
oplysninger.
Skatteministeren kan bestemme, at underretningen skal indeholde andre
oplysninger om de deponerede pantebreve.
Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 Q,
stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.
Til nr. 19
Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 T skal
faglige foreninger som nævnt i ligningslovens § 13 til brug for
skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige told- og
skattemyndigheder om de for det foregående kalenderår modtagne indbetalinger
fra medlemmer, herunder oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den
enkelte indbetaler.
Efter bestemmelsen i stk. 4 skal den
indberetningspligtige inden den 1. februar i indberetningsåret underrette det
enkelte
medlem om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede
oplysninger om denne.
Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 T,
stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.
Til nr. 20
Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 U skal
arbejdsløshedskasser, der er godkendt af arbejdsministeren i henhold til
§ 31 i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., til
brug
for skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige told- og
skattemyndigheder om de for det foregående kalenderår modtagne indbetalinger
fra medlemmer, herunder oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den
enkelte indbetaler.
Efter bestemmelsen i stk. 4 skal den
indberetningspligtige inden den 1. februar i indberetningsåret underrette det
enkelte medlem om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede
oplysninger om denne.
Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 U,
stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.
Til nr. 21
Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 V skal
Finansstyrelsen til brug for skatteligningen hvert år foretage indberetning
til
de statslige told- og skattemyndigheder om de i det foregående kalenderår
modtagne indbetalinger af beløb som nævnt i § 19 a, stk. 1, litra b
og c, § 46, stk. 1, litra c og § 46 a, stk. 1, litra b, i
lov om arbejderboliger på landet og i § 9 i bekendtgørelse nr. 662 af
14.
august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og jordrente.
Efter bestemmelsen i stk. 4 skal Finansstyrelsen
senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den, hvorom indberetning
er foretaget, om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede
oplysninger om denne.
Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 8 V,
stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.
Til nr. 22
Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 8 X skal
banker, sparekasser, andelskasser, finansieringsselskaber,
realkreditinstitutter, værdipapircentraler, advokat og andre, der betaler
eller
godskriver indkomst fra opsparing i Danmark eller andre lande til umiddelbar
fordel for en fysisk person, som ikke er fuldt skattepligtig, hvert år uden
opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger om
betalinger m.v. i det foregående år.
Efter bestemmelsen i stk. 6 gælder § 8 H, stk. 3-5,
tilsvarende for indberetningspligt efter bestemmelserne i § 8 X,
stk. 1-4.
Forslaget er en konsekvens af forslaget
i
§ 1, nr. 16.
Til nr. 23
Forslaget giver skatteministeren bemyndigelse til at
pålægge
en virksomhed, der indberetter til ToldSkat efter 20. januar, at underrette
den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for
en
nærmere angiven frist. Kompetencen tænkes uddelegeret til Told- og
Skattestyrelsen gennem en ændring af sagsudlægningsbekendtgørelsen, jf.
bekendtgørelse nr. 520 af 25. juni 2002, som senest ændret ved bekendtgørelse
nr. 241 af 28. marts 2004.
Baggrunden for denne bestemmelse er, at nogle af de
oplysninger, der kommer efter fristens udløb (20. januar) kan nå at blive
medtaget, inden der »åbnes« for oplysningerne i ToldSkats elektroniske
skattemappe, og det vil være en fordel, at så mange som muligt er medtaget.
Derfor vil der alene blive pålagt underretningspligt i de tilfælde, hvor
ToldSkat ikke kan nå at medtage oplysningerne i den elektroniske skattemappe.
Såfremt den underretningspligtige i denne situation
undlader rettidigt at opfylde pålægget, kan vedkommende straffes med bøde
efter
skattekontrollovens § 14, stk. 2.
Til nr. 24
Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 9 B skal
den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning,
hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om
det udbytte af deponerede børsnoterede aktier m.v., der er udloddet i det
foregående kalenderår.
Efter stk. 2 skal selskaber og foreninger m.v., som
har pligt til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens
§ 65,
hvert år foretage indberetning om det udbytte af unoterede aktier m.v., der
er
udloddet i det forudgående kalenderår.
Efter bestemmelsen i stk. 7 skal den
indberetningspligtige senest den 1. februar i indberetningsåret underrette
modtagerne af udbyttet om de oplysninger, der er indberettet til told- og
skattemyndighederne om denne.
Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 9 B,
stk. 7. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.
Til nr. 25
Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 10 skal
den, der som led i sin virksomhed modtager aktier i depot til forvaltning,
hvert år foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om
de i det forudgående kalenderår deponerede børsnoterede aktier m.v., såfremt
deponeringen er foretaget for en person.
Efter bestemmelsens stk. 3 skal den, der som led i sin
virksomhed formidler handel med aktier, tilsvarende
hvert år
foretage indberetning til de statslige told- og skattemyndigheder om
afståelser
af børsnoterede aktier m.v. formidlet i det forudgående kalenderår, når
afståelsen er formidlet for en person.
Efter bestemmelsen i stk. 6 skal den indberetningspligtige
senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den,
hvorom
indberetning skal foretages, om de oplysninger, der er indberettet til told-
og
skattemyndighederne om denne.
Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 10,
stk. 6. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.
Til nr. 26
Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 10 A skal
offentlige kasser, realkreditinstitutter, værdipapircentraler,
aktieselskaber,
banker, sparekasser, andelskasser, investeringsforeninger, vekselerere og
andre, som indløser rentekuponer eller tilskriver renter vedrørende
obligationer, til brug ved skatteligningen mindst én gang årligt uden
opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om
beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller
tilskrevne renter det foregående år og om den pågældende obligations
betegnelse
og kursværdi ved samme års udløb m.v.
På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af
udbyttekuponer vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger eller
tilskrivning på indskud i kontoførende investeringsforeninger samt
investeringsbevisernes respektive den kontoførende investeringsforenings
betegnelse, herunder art og virke, og kursværdien ved årets udgang.
Efter bestemmelsen i stk. 4 drager indløsningsstedet
eller det kontoførende institut omsorg for, at ejeren underrettes om de
oplysninger, der skal indberettes. Underretning til ejeren skal ske senest
den
1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører.
Skatteministeren
kan bestemme, at underretningen til ejeren også skal indeholde meddelelser
vedrørende særlige ejerforhold til obligationen m.v. eller den indløste
rente-
eller udbyttekupon.
Forslaget går ud på at ophæve bestemmelsen i § 10 A,
stk. 4. Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.
Til nr. 27
Efter skattekontrollovens § 10 B, stk. 1, skal
der gives de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om overdragelse
af
obligationer og rentekuponer, herunder oplysning om overdragelse af
obligationer, der er udstedt
uden pålydende rente eller med en
pålydende rente under mindsterenten. Det samme gælder om overdragelse af
investeringsbeviser og udbyttekuponer vedrørende sådanne samt om hævninger,
herunder om tidspunktet for den enkelte hævning, af indestående i en
kontoførende
investeringsforening, samt den til den enkelte hævning svarende del af
urealiseret fortjeneste eller tab på den kontoførende investeringsforenings
værdipapirer på tidspunktet for hævningen. Oplysningspligten efter 3. pkt.
kan
pålægges den, der formidler overdragelsen, eller erhververen eller
overdrageren. Efter 4. pkt. kan der pålægges formidleren pligt til at
underrette parterne om de oplysninger, der skal indberettes til de statslige
told- og skattemyndigheder. Efter 5. pkt. kan der pålægges parterne pligt til
at oplyse personnummer m.v. som nævnt i § 10 A, stk. 3 og 5.
Forslaget går ud på at ophæve ovennævnte bestemmelse i 4.
pkt. om, at der kan pålægges formidleren pligt til at underrette parterne om
de
oplysninger, der skal indberettes til de statslige told- og
skattemyndigheder.
Der henvises til de almindelige bemærkninger under pkt. 3.2.
Til nr. 28
Som nævnt i bemærkningerne ovenfor til § 1, nr. 27,
kan der i de situationer, som er omfattet af § 10 B, stk. 1, efter
5.
pkt. pålægges parterne pligt til at oplyse personnummer m.v. som nævnt i
§ 10
A, stk. 3 og 5.
I konsekvens af, at § 10 A, stk. 4, foreslås
ophævet, jf. bemærkningerne ovenfor til
§ 1, nr. 27,
foreslås henvisningen i § 10 B, stk. 1, 5. pkt. ændret.
Til nr. 29
Efter skattekontrollovens § 10 C, 1. pkt., fastsætter
skatteministeren nærmere regler om, hvilke værdipapirer der omfattes af den i
§ 10 A, § 10 B og § 11 B omhandlede oplysningspligt og
underretningspligt.
Efter bestemmelsens 2. pkt. kan skatteministeren, når praktiske forhold taler
derfor, og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, fritage for
eller lempe oplysningspligten for enkelte eller grupper af oplysningspligtige
eller for enkelte eller grupper af obligationsejere m.v. Efter 3. pkt. kan
skatteministeren under tilsvarende omstændigheder fritage for eller lempe
underretningspligten.
Forslaget går ud på at lade udtrykket »underretningspligt«
udgå af 1. pkt. samt at ophæve 3. pkt. Der henvises til de almindelige
bemærkninger under pkt. 3.2
.
Til § 2
Til nr. 1
Ændringen er alene af redaktionel karakter.
Til nr. 2
Efter opkrævningslovens § 17, stk. 1, nr. 3,
straffes med bøde den, der forsætligt eller groft uagtsomt underlader at
indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i rette tid.
Forslaget går ud på at ophæve denne bestemmelse. Der
henvises til omtalen af forslaget ovenfor under de almindelige bemærkninger,
pkt. 3.3.
Til nr. 3
Efter opkrævningslovens § 17, stk. 2, straffes
den med bøde eller fængsel indtil 2 år, der begår en overtrædelse som nævnt i
§ 17
med forsæt til at unddrage statskassen skatter eller afgifter m.v., eller
hvor
der ved overtrædelse af stk. 1, nr. 3, foreligger skærpende
omstændigheder.
Forslaget er en konsekvens af forslaget i § 2, nr. 2.
Til § 3
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
offentliggørelsen i Lovtidende.
Det er tanken, at den bemyndigelse, som følger af forslaget
i
§ 1, nr. 1
,
udnyttes således, at supplerende data allerede skal indgives for indkomståret
2005. Bemyndigelsen i forslagets
§ 1, nr. 3
, tænkes udnyttet således,
at skatteregnskabet for en række
virksomheder
ikke skal indsendes fra og med indkomståret 2006.
For så vidt angår forslaget om afskaffelse af
underretningspligten efter skattekontrolloven, jf.
§ 1, nr.
4
– 11
og 13- 29
, indebærer en gennemførelse af lovforslaget
inden udgangen af 2004, at de foreslåede bestemmelser
kan få virkning allerede for oplysninger vedrørende
kalenderåret 2004.
Angående afskaffelsen af kildeskattebøderne, jf.
lovforslagets
§ 2, nr. 2 og 3
, indebærer ikrafttrædelsesbestemmelsen,
at kildeskattebøder i sager, som ikke er pålagt inden loven træder i kraft,
ikke kan gennemføres.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af 12.
august 2004, foretages følgende ændringer:
§ 1.
Stk. 2.
Efter indstilling fra Ligningsrådet
bestemmer skatteministeren, hvilke oplysninger af betydning for
skatteansættelsen
eller skatteberegningen selvangivelsen skal indeholde.
1.
I
§ 1, stk. 2,
indsættes
efter »indeholde«: », herunder oplysninger til brug for myndighedernes
kontrol af grundlaget for erhvervsdrivende virksomheders selvangivelse.«
§ 2.
Stk. 2
.
Stk. 3.
Elproduktionsvirksomheder, der er omfattet
af § 57, stk. 1, nr. 1, i lov nr. 375 af 2. juni 1999 om
elforsyning,
med en elproduktion i indkomståret på under 10 MW eleffekt kan i stedet for
at indgive en egentlig selvangivelse opfylde selvangivelsespligten ved at
indgive virksomhedens årsregnskab inden selvangivelsesfristens udløb.
Bestemmelsen i § 3, stk. 1, 2. pkt., finder i så fald tilsvarende
anvendelse.
2
.
I
§ 2, stk. 3,2. pkt.,
ændres »§ 3, stk. 1, 2. pkt.,« til: »§ 3, stk. 2, 2.
pkt.,«.
§ 3.
Selvangivelsespligtige, der er
bogføringspligtige, skal inden selvangivelsesfristens udløb indgive et
skattemæssigt
årsregnskab for den senest afsluttede regnskabsperiode til den
skattemyndighed, som skatteministeren anviser. Er årsregnskabet for en
juridisk
person endnu ikke godkendt af generalforsamlingen på indgivelsestidspunktet,
skal der senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse gives den
skattemyndighed,
som skatteministeren anviser, meddelelse om generalforsamlingens beslutning
vedrørende årsregnskabet. Det skattemæssige årsregnskab for fysiske personer
omfatter ikke en redegørelse for den private formue, herunder ændringer heri
over indkomståret. Den selvangivelsespligtige kan dog efter § 6 B
anmodes om at indgive supplerende formueoplysninger.
Stk. 2.
Efter indstilling fra Ligningsrådet kan
skatteministeren fastsætte regler om det regnskabsmæssige grundlag for og
udarbejdelsen af det i stk. 1 nævnte skattemæssige årsregnskab og om den
form, hvori regnskabs- og selvangivelsesoplysningerne skal afgives.
Stk. 3.
Er et skattemæssigt årsregnskab ikke
indsendt rettidigt eller udarbejdet i overensstemmelse med regler, der er
fastsat efter stk. 2, finder § 5, stk. 1-3, tilsvarende
anvendelse.
Er den i stk. 1, 2. pkt., nævnte meddelelse ikke givet rettidigt, og
medfører generalforsamlingens beslutning vedrørende regnskabet en forhøjelse
af den indkomst, hvoraf skatten beregnes, finder § 5, stk. 1,
tilsvarende anvendelse.
3.
§ 3
affattes således:
»
§ 3.
Efter indstilling fra Ligningsrådet kan
skatteministeren fastsætte regler om, at erhvervsdrivende virksomheder skal
udarbejde et skattemæssigt årsregnskab som grundlag for selvangivelsen, og om
det regnskabsmæssige grundlag for dette årsregnskab.
Stk. 2. Efter indstilling fra Ligningsrådet kan
skatteministeren fastsætte regler om, at juridiske personer inden
selvangivelsesfristens udløb skal indgive et skattemæssigt årsregnskab for
den senest afsluttede regnskabsperiode til den skatteansættende myndighed. Er
regnskabet endnu ikke godkendt af generalforsamlingen ved
selvangivelsesfristens
udløb, skal der senest 14 dage efter generalforsamlingens afholdelse gives
den skatteansættende myndighed meddelelse om generalforsamlingens beslutning
vedrørende regnskabet.
Stk. 3. Er et skattemæssigt årsregnskab ikke udarbejdet
efter de regler, skatteministeren har fastsat efter stk. 1, eller er et
skattemæssigt årsregnskab ikke indsendt rettidigt, jf. stk. 2, 1 pkt.,
finder § 5, stk. 2 og 3,
tilsvarende anvendelse.
Stk. 4. Er en meddelelse som nævnt i stk. 2, 2.
pkt., ikke givet rettidigt, og medfører generalforsamlingens beslutning
vedrørende regnskabet
en forhøjelse af den indkomst, hvoraf
skatten beregnes, finder § 5, stk. 1, tilsvarende anvendelse.«
§ 7.
Enhver, der i det foregående år i sin
virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af de i nr. 1-4 nævnte
beløb, skal til brug ved skatteligningen og skatteberegningen hvert år uden
opfordring give oplysning om beløbene til de statslige told- og
skattemyndigheder.
Oplysning skal gives om:
1)
Løn, gratiale,
provision og andet vederlag for personligt arbejde i tjenesteforhold, der
efter kildeskattelovens § 43, stk. 1, er A-indkomst for modtageren.
Endvidere skal oplysning gives om beløb, der ydes til godtgørelse for
udgifter, lønmodtageren påføres som følge af arbejdet, uanset om beløbet
efter ligningslovens § 9, stk. 5, er skattefrit for modtageren.
2)
De i ligningslovens
§ 31, stk. 3, nr. 3 og 4, nævnte ydelser, der gives til godtgørelse
for udgifter i forbindelse med uddannelser og kurser efter ligningslovens
§ 31, stk. 1, uanset om beløbene efter bestemmelserne er skattefrie
for modtageren.
3)
Beløb, der efter
skatteministerens bestemmelse i medfør af kildeskattelovens § 43,
stk. 2, skal henregnes til A-indkomst for modtageren.
4)
Beløb, som efter
deres art er omfattet af nr. 1, når modtageren af beløbet ikke er
skattepligtig her i landet, jf. kildeskattelovens §§ 1 og 2.
Stk. 2.
Ved indberetning af beløb, der er nævnt i
stk. 1, skal følgende oplyses
1)
størrelsen af den
samlede udbetaling eller godskrivning,
2)
størrelsen af den
samlede indeholdte A-skat,
3)
størrelsen af den
samlede udbetaling eller godskrivning vedrørende den enkelte modtager,
4)
størrelsen af den
samlede indeholdte A-skat vedrørende den enkelte modtager,
5)
modtagerens navn,
adresse, CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der
er nødvendige til identifikation af modtageren,
6)
i hvilket omfang og
i hvilke perioder modtageren har erhvervet lønindtægt om bord på et dansk
skib i udenrigsfart henholdsvis nærfart, jf. § 2 i lov om særlige
fradrag til sømænd m.v.
Stk. 3.
Udbetales beløb, der er nævnt i stk. 1,
af en mellemmand, påhviler oplysningspligten denne, hvis den, for hvis
regning udbetalingerne har fundet sted, er ude af stand til at give
oplysningerne.
Den oplysningspligtige skal ved antagelse af medhjælp m.v. afkræve denne
oplysning om navn, adresse og CPR-nr. eller SE-nr.
Stk. 4.
Indkomstmodtageren skal give den
oplysningspligtige efter stk. 1 oplysning om navn, adresse og CPR-nr.
eller SE-nr. samt eventuelle andre oplysninger, der er nødvendige til
identifikation
af indkomstmodtageren. Såfremt indkomstmodtageren nægter at give disse
oplysninger, kan de statslige told- og skattemyndigheder meddele den
oplysningspligtige de fornødne oplysninger til opfyldelse af
oplysningspligten
efter stk. 1.
Stk. 5.
Ophører en af de i stk. 1 nævnte
oplysningspligtige med at drive virksomhed, som har medført udbetaling eller
godskrivning af de i stk. 1 nævnte indkomstarter, skal der senest 10
dage efter sidste udbetaling af sådan indkomst gives oplysning som nævnt i
stk. 1 omfattende tiden fra kalenderårets begyndelse.
Stk. 6.
Ophører en modtager af de i stk. 1
nævnte indkomstarter med at være skattepligtig her i landet, skal den
oplysningspligtige på begæring afgive oplysning om størrelsen af de til den
pågældende i tiden fra kalenderårets begyndelse og til tidspunktet for
skattepligtens
ophør udbetalte eller godskrevne beløb samt om størrelsen af den indeholdte
A-skat. Tilsvarende oplysninger skal på begæring gives den pågældende eller
dennes repræsentant, eventuelt hans dødsbo.
Stk. 7.
Den oplysningspligtige skal underrette
indkomstmodtageren eller dennes dødsbo om de til de statslige told- og
skattemyndigheder indberettede oplysninger om indkomstmodtageren.
Underretningen til indkomstmodtageren eller dennes dødsbo skal ske senest 1.
februar i året efter det kalenderår, oplysningerne vedrører.
4.
§ 7, stk. 7
, ophæves.
Stk. 8 bliver herefter stk. 7.
Stk. 8.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 1, 2 og 5-7, herunder
lempe oplysningspligten. For ydelser, der udbetales efter
indtjeningsperiodens
udløb, fastsætter skatteministeren regler om, i hvilket år oplysningerne skal
gives.
5.
I
§ 7, stk. 8, 1. pkt.,
der bliver til § 7, stk. 7, 1. pkt., ændres »2 og 5-7« til: »2, 5
og 6«.
§ 7 A.
Alle, der i det foregående kalenderår
i deres virksomhed har foretaget udbetaling eller godskrivning af beløb m.v.,
der efter skatteministerens bestemmelse, jf. stk. 2, er omfattet af
indberetningspligten, skal, hvad enten der er tale om løbende beløb m.v.
eller om engangsbeløb m.v., hvert år uden opfordring foretage indberetning om
beløb m.v. og modtager til de statslige told- og skattemyndigheder.
Stk. 2.
Indberetningspligten omfatter efter
skatteministerens bestemmelse, i det omfang beløbet ikke er A-indkomst:
1)
Honorar, provision
og andet vederlag for personlig arbejds- eller tjenesteydelse, når beløbet er
B-indkomst og der efter merværdiafgiftsloven ikke skal svares merværdiafgift
af beløbet, herunder beløb, der er ydet som godtgørelse for afholdte udgifter
ved indkomstens erhvervelse. Tilsvarende gælder, når modtageren ikke er
skattepligtig her til landet og vederlaget ikke er erhvervet ved selvstændig
erhvervsvirksomhed.
2)
Vederlag for
udnyttelse af ophavsrettigheder, patentrettigheder, mønster, varemærke og
lignende samt vederlag for reklamemæssig udnyttelse af en person.
3)
Gave- og legatbeløb
som nævnt i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 1.
4)
Gaver, gratialer,
godtgørelser m.v. som nævnt i ligningslovens § 7 U, samt den del af
sådanne beløb, som arbejdsgiveren indbetaler til en pensionsordning for
modtageren, jf. pensionsbeskatningslovens § 19, stk. 1.
5)
Vederlag som nævnt
i ligningslovens § 7 O, stk. 1, nr. 3.
6)
Ydelser som nævnt i
kildeskattelovens § 43, stk. 2.
7)
Erstatning for
arbejdsindtægt eller skattepligtig erstatning i øvrigt.
8)
Tilskud, der ydes
af staten eller af en kommune.
9) Ydelser som nævnt i ligningslovens § 7 K.
10)
Værdien af
udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, når
retterne skal beskattes som nævnt i ligningslovens § 28, samt værdien af
afståelse af sådanne rettigheder, når afståelsen er foretaget af den, der har
modtaget købe- eller tegningsretten fra det selskab, der har ydet
retten. Værdien opgøres på udnyttelses- henholdsvis
afståelsestidspunktet. Er købe- eller tegningsretten ydet af et selskab
i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor den,
der udnytter eller afstår retten, var ansat m.m. på det tidspunkt, hvor
retten blev ydet, kan det selskab, hvor den pågældende var ansat m.m. på
ydelsestidspunktet, pålægges indberetningspligten.
11)
Vederlag i form af
en købe- eller tegningsret til aktier eller anparter, der er ydet som led i
et ansættelsesforhold, som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt
eller som valgt medlem af eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, uden at
vederlaget er omfattet af ligningslovens § 7 H eller skal beskattes som
nævnt i ligningslovens § 28. Dette gælder også, når vederlagte er ydet
af et selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er
ansat m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Er vederlaget ydet
af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det selskab her i
landet, hvor erhververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor erhververen er
ansat m.m., pålægges indberetningspligten.
12)
Værdien af vederlag
i form af aktier eller anparter, der er ydet som led i et ansættelsesforhold,
som led i en aftale om personligt arbejde i øvrigt eller som valgt medlem af
eller medhjælp for et selskabs bestyrelse, og som ikke er omfattet af
ligningslovens § 7 H. Dette gælder også, når vederlaget er ydet af et
selskab, der er koncernforbundet med det selskab, hvor erhververen er ansat
m.m., jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2. Værdien opgøres på
erhvervelsestidspunktet.
Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der er koncernforbundet med det
selskab her i landet, hvor erhververen er ansat m.m., kan det selskab, hvor
erhververen er ansat m.m., pålægges indberetningspligten.
13)
Rådighed
over computer med tilbehør som nævnt i ligningslovens § 16,
stk. 12.
14)
Fri telefon som
nævnt i ligningslovens § 16, stk. 3, nr. 3, jf. ligningslovens
§ 16, stk. 1.
15)
Vederlag i form af
aktier eller anparter eller købe- eller tegningsretter hertil, der er ydet
som led i et ansættelsesforhold, og som er valgt omfattet af reglerne i
ligningslovens § 7 H. Er vederlaget ydet af et selskab i udlandet, der
er koncernforbundet med det selskab her i landet, hvor erhververen er ansat,
kan indberetningspligten pålægges det selskab, hvor erhververen er ansat.
Stk. 3.
Alle, der i det foregående kalenderår som
led i et ansættelses- eller aftaleforhold eller som led i valg til en
tillidspost har ydet skattepligtige fordele som nævnt i ligningslovens
§ 16, uden at der er betalt fuldt vederlag derfor, skal foretage
indberetning herom i det omfang, skatteministeren efter indstilling fra
Ligningsrådet fastsætter regler derom. Skatteministeren bestemmer i den
forbindelse, om indberetningen tillige skal indeholde en værdiansættelse af
fordelen, og i givet fald efter hvilke retningslinier eller med hvilken værdi
indberetningen skal foretages.
Stk. 4.
§ 7, stk. 2-8, finder tilsvarende
anvendelse.
6.
I
§ 7 A, stk. 4
, ændres
»stk. 2-8« til: »stk. 2-7«.
§ 7 B.
Bestyrelser for fonde og foreninger,
der er skattepligtige efter fondsbeskatningsloven eller
pensionsafkastbeskatningsloven,
skal hvert år til brug for skatteligningen uden opfordring give de statslige
told- og skattemyndigheder oplysning om størrelsen af den samlede uddeling
foretaget i det foregående kalenderår, jf. dog stk. 2. Oplysning skal
endvidere gives om uddelingens størrelse for hver enkelt modtager med
angivelse af navn, adresse og CPR-nr., CVR-nr. eller SE-nr. samt eventuelle
andre oplysninger, der er nødvendige til identifikation af modtageren.
Stk. 2.
Oplysning om uddelinger, som efter fondens
eller foreningens valg fradrages på de tidspunkter, hvor de enkelte rater
forfalder, jf. fondsbeskatningslovens § 4, stk. 3, 2. pkt., gives
de statslige told- og skattemyndigheder for de kalenderår, hvor raterne
forfalder.
Stk. 3.
Uddelinger, der ikke er pengeydelser, skal
specificeres efter art.
Stk. 4.
Reglerne i § 7, stk. 4-7, finder
tilsvarende anvendelse.
7.
I
§ 7 B, stk. 4
, ændres
»stk. 4-7« til: »stk. 4-6«.
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om afgivelse af oplysninger efter stk. 1- 4, herunder kræve
oplysning om, på hvilket tidspunkt uddelingerne er foretaget. Endvidere kan
skatteministeren lempe oplysningspligten for visse fonde og foreninger og for
visse uddelinger.
§ 7 C.
Alle, der i det forudgående kalenderår
som led i deres virksomhed har ydet et vederlag i form af, at der er stillet
en bil til rådighed for privat benyttelse eller i form af, at der er stillet
en sommerbolig, en lystbåd eller en helårsbolig til rådighed, skal, når
vederlaget er ydet til en direktør eller anden medarbejder med væsentlig
indflydelse på egen aflønningsform, foretage indberetning herom til de
statslige told- og skattemyndigheder, jf. ligningslovens § 16,
stk. 4, 5, 6 og 9. Endvidere skal der foretages indberetning om udbytte
af denne karakter, der er udloddet til en hovedaktionær, jf. ligningslovens
§ 16 A, stk. 10.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger om
identiteten af modtageren, vederlagets art og værdien af årets samlede
vederlag
til den pågældende.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 7, stk. 3-8, finder
tilsvarende anvendelse.
8.
I
§ 7 C, stk. 3
, ændres
»stk. 3-8« til: »stk. 3-7«.
§ 7 D.
Kommunerne skal til brug for
skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige told- og
skattemyndigheder om de i det foregående kalenderår modtagne
tilbagebetalinger
af kontanthjælp og introduktionsydelse m.v. efter kapitel 12 i lov om aktiv
socialpolitik
eller kapitel 7 i integrationsloven, herunder oplysninger til identifikation
med CPR-nummer af den enkelte indbetaler.
Stk. 2.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indberetningen.
Stk. 3.
Den indberetningspligtige kommune skal
senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den enkelte
tilbagebetaler om de til de statslige told- og skattemyndigheder indberettede
oplysninger om denne.
9.
§ 7 D, stk. 3
, ophæves.
§ 7 G.
Kuratorer skal hvert år til de
statslige told- og skattemyndigheder indberette identiteten på anmeldte
fordringshavere
i konkursboer, der i det foregående kalenderår har fået udloddet dividende,
størrelsen af dividenden og identiteten af det konkursbo, hvorfra udlodningen
sker.
Stk. 2.
Den, hvorom indberetning skal foretages,
skal oplyse kuratoren om sin identitet, herunder om CPR-nr. eller
CVR-nr./SE-nr. Den anmeldte fordring skal enten afvises, eller udlodningen
skal tilbageholdes, indtil de krævede identifikationsoplysninger er afgivet.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.
Stk. 4.
Kuratorer skal senest den 1. februar i året
efter det kalenderår, oplysningen vedrører, underrette den, hvorom
indberetning er foretaget, om de oplysninger, der er indberettet til de
statslige told- og skattemyndigheder om denne.
10.
§ 7 G, stk. 4
, ophæves.
§ 7 J.
Enhver, der som led i sin virksomhed
i det foregående kalenderår har ydet vederlag for personligt arbejde i
tjenesteforhold, skal efter skatteministerens nærmere bestemmelse oplyse de
statslige told- og skattemyndigheder om adressen på den ansattes arbejdsplads
og den periode, den pågældende har været ansat.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 7, stk. 5 og 7,
finder tilsvarende anvendelse.
11.
I
§ 7 J, stk. 2
, udgår:
»og 7«.
§ 8 A.
Socialministeriet skal til
brug for skatteligningen hvert år til de statslige told- og skattemyndigheder
oplyse om de i det foregående kalenderår modtagne fleksydelsesbidrag efter
lov om fleksydelse.
12.
I
§ 8 A
ændres tre steder »Socialministeriet«
til: »Beskæftigelsesministeriet«.
Stk. 2.
Den, hvorom indberetning skal foretages,
skal oplyse Socialministeriet om sin identitet, herunder CPR-nummer.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte regler om
indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.
Stk. 4.
Socialministeriet skal senest den 1. februar
i det kalenderår, hvor indberetningsfristen udløber, underrette den, hvorom
indberetning er foretaget, om de oplysninger, der er indberettet til de
statslige told- og skattemyndigheder om denne.
13.
§ 8 A, stk. 4
, ophæves.
§ 8 B.
Forsikringsselskaber skal efter
nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren, hvert år uden opfordring
give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger til identifikation
af forsikringstager samt oplysning om
1)
forfaldne såvel som
indbetalte forsikringspræmier og indskud én gang for alle til forsikringer,
der omfattes af afsnit I og II i lov om beskatningen af pensionsordninger
m.v. samt om eksistensen af sådanne ordninger, hvortil der ikke er foretaget
indbetaling,
2)
det nærmere indhold
af ordninger, der omfattes af afsnit I i nævnte lov, og om eventuelle
ændringer i sådanne ordninger,
3)
udlodninger som
nævnt i nævnte lovs § 30, stk. 2-4,
4)
udbetalinger
hidrørende fra forsikringer som nævnt i §§ 2, 5, 7, 8, 9 og 15 B i
nævnte lov, herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger,
5)
kapitalværdien og
afkast af pensionsordninger m.v. omfattet af § 53 A, stk. 1 og 3, i
nævnte lov uden at være omfattet af stk. 4 i nævnte paragraf,
6)
udbetalinger i
henhold til indekskontrakter, der er oprettet i medfør af lov om
pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing,
7)
udbetalinger af
tilbagekøbsværdi og bonus efter forsikringer som nævnt under nr. 4 og om
dispositioner af den i nævnte lovs §§ 29- 31 omhandlede karakter, for så
vidt den pågældende disposition er kommet til selskabets kundskab,
8)
opdelinger
vedrørende de i nævnte lovs § 20, stk. 3, § 30, stk. 7,
og § 34 anførte bestemmelser og
9)
udbetaling af
beløb, der omfattes af nævnte lovs §§ 25-28, og om dispositioner af den
i lovens §§ 30-31 omhandlede karakter, for så vidt dispositionen er
selskabet
bekendt.
Stk. 2.
Pensionskasser, pensionsfonde og andre, der
udbetaler pensioner, er undergivet samme oplysningspligt som nævnt i
stk. 1, for så vidt angår tilsvarende forhold vedrørende
pensionsordninger.
Det samme gælder Arbejdsmarkedets Tillægspension, for så vidt angår
supplerende arbejdsmarkedspensioner som nævnt i §§ 33 b-33 e i
lov om social pension.
Stk. 3.
Forsikringsselskaber skal endvidere give
forsikringskontrakter, der er kombinerede forsikringer, og som omfattes dels
af nævnte lovs §§ 2, 5, 7, 8 eller 9, dels af §§ 10 eller 11,
påtegning om, hvorledes præmier eller indskud fordeler sig på de to
forsikringsarter.
Stk. 4.
Den, der opretter en forsikring eller
pensionsordning, der er omfattet af afsnit I, II eller II A i lov om
beskatningen
af pensionsordninger m.v., skal til de oplysningspligtige give oplysninger,
herunder om CPR-nr., til identifikation af forsikringens eller
pensionsordningens
ejer (forsikringstager), som er nødvendige til opfyldelse af
indberetningspligten,
samt godtgøre rigtigheden af de afgivne oplysninger. Skatteministeren
fastsætter
nærmere regler herom.
Stk. 5.
En forsikring eller pensionsordning som
nævnt i stk. 4 kan kun oprettes, hvis der meddeles de i stk. 4
nævnte oplysninger. Hvis der sker ændringer i de i stk. 4 nævnte
forhold,
skal der gives meddelelse til den oplysningspligtige om ændringerne.
Stk. 6.
Skatteministeren fastsætter regler om, at
forsikringsselskaber, pensionskasser og andre, der forvalter
pensionsordninger
som nævnt i stk. 4, skal underrette ejeren af forsikringen eller
pensionsordningen (forsikringstageren) om de oplysninger om præmier og
indskud,
som skal indberettes efter stk. 1, samt fastsætter en frist for denne
underretning.
14.
§
8 B, stk. 6
, ophæves.
§ 8 F.
Banker og sparekasser m.v., der forvalter
pensionsordninger, som omfattes af afsnit I i lov om beskatningen af
pensionsordninger
m.v., skal efter nærmere regler, der fastsættes af skatteministeren, hvert år
uden opfordring give de statslige told- og skattemyndigheder oplysninger til
identifikation af ejeren af pensionsordningen samt oplysning om
1)
ordningernes
nærmere indhold og om eventuelle ændringer heri,
2)
indbetalte bidrag
og indskud én gang for alle,
3)
udlodninger som
nævnt i nævnte lovs § 30, stk. 2-4,
4)
udbetalinger
hidrørende fra ordninger som nævnt i nævnte lovs §§ 11A og 15 B,
herunder om påbegyndelse af og ændringer i sådanne udbetalinger,
5)
udbetalinger i
henhold til indekskontrakter, der er oprettet i medfør af lov om
pristalsreguleret alderdomsforsikring og alderdomsopsparing,
6)
udbetalinger af
beløb, der omfattes af § 29 i nævnte lov, og
7)
udbetalinger af
beløb, der omfattes af nævnte lovs §§ 25-28, og om dispositioner af den
i lovens §§ 30-31 nævnte karakter, for så vidt dispositionen er
pengeinstituttet
bekendt.
Stk. 2.
Den, der opretter en opsparingsordning, der
er omfattet af afsnit I i lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., skal
til de oplysningspligtige give sådanne oplysninger til identifikation af
ordningens ejer (kontohaver), herunder CPR-nr. (personnummer), som er
nødvendige til opfyldelse af indberetningspligten, samt godtgøre rigtigheden
af de afgivne oplysninger. Skatteministeren fastsætter nærmere regler herom.
Stk. 3.
En opsparingsordning som nævnt i stk. 2
kan kun oprettes, hvis der meddeles de i stk. 2 nævnte oplysninger. Hvis
der sker ændringer i de i stk. 2 nævnte forhold, skal der gives
meddelelse til den oplysningspligtige om ændringerne.
Stk. 4.
Skatteministeren fastsætter regler om, at
pengeinstituttet m.v. skal underrette ejeren af ordningen (kontohaveren) om
de oplysninger om bidrag og indskud, som skal indberettes efter stk. 1,
samt fastsætter en frist for denne underretning.
15.
§ 8 F, stk. 4
, ophæves.
§ 8 H.
Banker, sparekasser, andelskasser,
bankierer, vekselerere, advokater og andre, der modtager indskud til
forrentning, skal til brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring give
de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om størrelsen af ydede
eller godskrevne renter eller andet afkast til de enkelte kontohavere i det
foregående år, dato for rentetilskrivningen m.v. samt størrelsen af det
indestående beløb ved udløbet af det foregående år. Skatteministeren kan
bestemme, at tilsvarende oplysninger skal afgives af andre, der som led i
deres virksomhed forrenter midler tilhørende en anden person.
Stk. 2.
Indberetning efter stk. 1 skal
indeholde oplysning om kontobetegnelse, herunder kontoens art, kontohaverens
navn, adresse, personnummer (CPR-nr.), virksomhedsnummer (CVR-nr.) eller
stamnummer for erhvervsvirksomhed (SE-nr.). Skatteministeren kan give nærmere
regler vedrørende kontohavere, der hverken har personnummer eller
arbejdsgivernummer.
Stk. 3.
Oplysningspligten efter stk. 1 og 2
omfatter også konti m.v., der ophæves i løbet af året. For sådanne konti
indberettes indestående ved ophævelsen.
Stk. 4.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om afgivelsen af oplysninger efter stk. 1-3. Når praktiske
forhold
taler derfor, og oplysningen har mindre betydning for skattekontrollen, kan
skatteministeren fritage for eller lempe oplysningspligten efter
stk. 1-3 for enkelte eller grupper af oplysningspligtige eller for visse
kontoarter, ligesom han kan fastsætte en mindstegrænse for de beløb, der skal
indberettes.
Stk. 5.
Den oplysningspligtige skal underrette
kontohaveren om størrelsen af de beløb, der skal indberettes efter
stk. 1, jf. stk. 4. Skatteministeren kan bestemme, at
underretningen til kontohaveren også skal indeholde meddelelser vedrørende
særlige ejerforhold til kontoen. Underretning til kontohaveren skal ske
senest den 1. februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører.
16.
§ 8 H, stk. 5
, ophæves.
Stk. 6 bliver herefter stk. 5.
Stk. 6.
For konti som nævnt i stk. 1 tilhørende
personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet, fastsætter
skatteministeren
nærmere regler.
§ 8 P.
Den, der som led i sin virksomhed
yder eller formidler lån mod forrentning, skal til brug for skatteligningen
foretage årlige indberetninger til de statslige told- og skattemyndigheder
herom. Det samme gælder renter ved for sen betaling, der er fastsat efter
§ 2 i lov nr. 939 af 27. december 1991 om gebyrer og morarenter
vedrørende visse ydelser, der opkræves eller inddrives af amtskommuner eller
kommuner.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger
til identifikation af låntager og oplysninger om konto- og låneforholdet. For
det enkelte låneforhold skal oplyses
1)
lånetype,
2)
tilskrevne eller
forfaldne renter,
3)
markering af renter
i låneforhold, hvor der er ubetalte forfaldne renter vedrørende det
kalenderår, der går forud for det kalenderår, hvorom der i øvrigt foretages
indberetning,
4)
markering af renter
i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som nævnt i § 5, stk. 8 i
ligningsloven er sket i det år, hvorom indberetning i øvrigt foretages, eller
i tidligere år,
5)
løbende provisioner
m.v., jf. ligningslovens § 8, stk. 3, litra a) og b),
6)
reservefonds- og
administrationsbidrag, jf. ligningslovens § 15 J, stk. 5,
7)
størrelsen af
skattepligtige udlodninger fra realkreditinstitutters reservefonde, for så
vidt udlodningen skal indtægtsføres af modtageren i udbetalingsåret,
8)
dato for
rentetilskrivning,
9)
gæld pr. 31.
december,
10)
kursværdien af
gælden pr. 31. december, når lånet er ydet på grundlag af børsnoterede
obligationer, eller hvor det fastsættes af ministeren efter stk. 4,
11)
vedrørende
kontantlån, om der er foretaget skattepligtig ekstraordinær indfrielse som
nævnt i § 22, stk. 3, 1. pkt., i kursgevinstloven, uanset om
debitor er en fysisk eller juridisk person,
12)
fradragsberettigede
beløb efter § 6 i ligningsloven, som hidrører fra kurstab ved indfrielse
af et kontantlån optaget inden den 19. maj 1993. Det realkreditinstitut, hvor
et lån, der giver ret til kurstabsfradrag som nævnt i § 6 i
ligningsloven, er indfriet, skal give det realkreditinstitut, som yder det
nye lån, alle de oplysninger om det indfriede lån, der er nødvendige til
opfyldelse af indberetningspligten, og
13)
identifikation ved
ejendommens nummer i Boligministeriets Bygnings- og Boligregister (BBR-nr.)
af den faste ejendom, hvori lån ydet eller formidlet af et realkreditinstitut
har pant.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte særlige
regler for indberetningen af renter på studielån, herunder særligt de renter,
der er påløbet, indtil afdragsordningen påbegyndes.
Stk. 4.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler
om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåde m.v. for
indberetningen.
Når praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning for
skattekontrollen, kan skatteministeren fritage for eller lempe
oplysningspligten. Endvidere kan skatteministeren fastsætte særlige regler om
indberetning for lån til låntagere, der er bosat eller opholder sig i
udlandet.
Stk. 5.
Hvis betalingerne vedrørende udlån forvaltes
af en oplysningspligtig efter § 8 Q, gælder indberetningspligten efter
stk. 1 ikke.
Stk. 6.
Den oplysningspligtige skal inden 1. februar
i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren om
de indberettede oplysninger. Skatteministeren kan bestemme, at underretningen
skal indeholde andre oplysninger om lånet.
17.
§ 8 P, stk. 6
, ophæves.
§ 8 Q.
Banker, sparekasser, andelskasser,
finansieringsselskaber, vekselerere, bankierer, advokater og andre, der som
led i deres erhverv modtager pantebreve med pant i fast ejendom i depot til
forvaltning, skal til brug ved skatteligningen hvert år uden opfordring
indberette
de i stk. 2 nævnte oplysninger til de statslige told- og
skattemyndigheder.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger
til identifikation af såvel låntager og depothaver som depotet samt
oplysninger om låneforholdet. For den enkelte låntager og depothaver skal
oplyses
1)
tilskrevne eller
forfaldne renter,
2)
markering af renter
i låneforhold, hvor eftergivelse af gæld som nævnt i § 5, stk. 8 i
ligningsloven er sket i det år, hvorom indberetning i øvrigt foretages, eller
i tidligere år,
3)
restgæld pr. 31.
december og
4)
kursværdien af
restgæld pr. 31. december, hvor det fastsættes af ministeren efter
stk. 3.
Stk. 3.
Skatteministeren fastsætter nærmere regler
om de oplysninger, der skal indberettes, og om fremgangsmåde m.v. for
indberetningen.
Når praktiske forhold taler derfor og oplysningen har mindre betydning for
skattekontrollen, kan skatteministeren fritage for eller lempe
oplysningspligten. Endvidere kan skatteministeren fastsætte særlige regler om
indberetning for låntagere og depothavere, der er bosat eller opholder sig i
udlandet.
Stk. 4.
Den oplysningspligtige skal inden 1. februar
i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører, underrette låntageren og
depothaveren om de indberettede oplysninger. Skatteministeren kan bestemme,
at underretningen skal indeholde andre oplysninger om de deponerede
pantebreve.
18.
§ 8 Q, stk. 4
, ophæves.
§ 8 T.
Faglige foreninger som nævnt i ligningslovens
§ 13 skal til brug for skatteligningen hvert år foretage indberetning
til
de statslige told- og skattemyndigheder om de for det foregående kalenderår
modtagne indbetalinger fra medlemmer, herunder oplysninger til identifikation
med CPR-nummer af den enkelte indbetaler. Det enkelte foreningsmedlem kan
inden kalenderårets udgang pålægge foreningen ikke at foretage indberetning
efter 1. pkt.
Stk. 2.
Den, hvorom indberetning skal foretages,
skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om
CPR-nummer.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.
Stk. 4.
Den indberetningspligtige skal inden den 1.
februar i indberetningsåret underrette det enkelte medlem om de til de
statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger om denne.
19.
§ 8 T, stk. 4
, ophæves.
§ 8 U.
Arbejdsløshedskasser, der er
godkendt af arbejdsministeren i henhold til § 31 i lov om
arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., skal til brug for
skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige told- og
skattemyndigheder om de for det foregående kalenderår modtagne indbetalinger
fra medlemmer, herunder oplysninger til identifikation med CPR-nummer af den
enkelte indbetaler.
Stk. 2.
Den, hvorom indberetning skal foretages,
skal oplyse den indberetningspligtige om sin identitet, herunder om
CPR-nummer.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.
Stk. 4.
Den indberetningspligtige skal inden den 1.
februar i indberetningsåret underrette det enkelte medlem om de til de
statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger om denne.
20.
§ 8 U, stk. 4
, ophæves.
§ 8 V.
Finansstyrelsen skal til brug for
skatteligningen hvert år foretage indberetning til de statslige told- og
skattemyndigheder om de i det foregående kalenderår modtagne indbetalinger af
beløb som nævnt i
1)
§ 19 a,
stk. 1, litra b og c, § 46, stk. 1, litra c og § 46 a,
stk. 1, litra b, i lov om arbejderboliger på landet.
2)
§ 9 i
bekendtgørelse nr. 662 af 14. august 1997 om statshusmandsbrug m.m. og
jordrente.
Stk. 2.
Indberetningen skal indeholde oplysninger
til identifikation med CPR-nummer af den enkelte indbetaler. Den, hvorom
indberetning
skal foretages, skal oplyse Finansstyrelsen om sin identitet, herunder om
CPR-nummer.
Stk. 3.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler om indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.
Stk. 4.
Finansstyrelsen skal senest den 1. februar i
indberetningsåret underrette den, hvorom indberetning er foretaget, om de til
de statslige told- og skattemyndigheder indberettede oplysninger om denne.
21.
§ 8 V, stk. 4
, ophæves.
§ 8 X.
Banker, sparekasser, andelskasser,
finansieringsselskaber, realkreditinstitutter, værdipapircentraler, advokater
og andre, der betaler eller godskriver indkomst fra opsparing i Danmark eller
andre lande til umiddelbar fordel for en fysisk person, som ikke er fuldt
skattepligtig, skal hvert år uden opfordring give de statslige told- og
skattemyndigheder de i stk. 2 nævnte oplysninger om betalinger m.v. i
det foregående år. På samme måde er der pligt til at give de i stk. 3
nævnte oplysninger om betalinger m.v. til umiddelbar fordel for en modtager,
som ikke er fuldt skattepligtig, hvis den pågældende hverken er en fysisk
person,
en juridisk person, en enhed omfattet af generelle regler om
erhvervsbeskatning
i den stat, hvor enheden er etableret, eller et investeringsinstitut godkendt
efter direktiv 85/611/EØF om samordning af love og administrative
bestemmelser om visse institutter for kollektiv investering i værdipapirer
(investeringsinstitutter).
Stk. 2.
For hver betaling eller godskrivning skal
indberetningen indeholde følgende oplysninger:
1)
Identifikation af
den retmæssige ejer i form af
a)
ejers navn,
b)
ejers adresse og
c)
ejers skattemæssige
hjemsted (bopælsstat). Hvis den indberetningspligtige har indgået kontrakt
med den retmæssige ejer senest 31. december 2003, anses bopælsstaten at være
den stat, som ejeren har oplyst. Hvis den indberetningspligtige har indgået
kontrakt med den retmæssige ejer eller udfører transaktioner for denne fra og
med 1. januar 2004, skal den indberetningspligtige fastslå ejerens bopælsstat
på grundlag af den legitimation, som den pågældende foreviser, jf.
stk. 4. Hvis en ejer foreviser legitimation udstedt af myndighederne i
en medlemsstat, men oplyser at være hjemmehørende i en anden stat uden for
EU, skal den indberetningspligtige dog anse ejerens bopælsstat for at være
den stat, der har udstedt legitimationen, medmindre ejeren har forevist en
attest udstedt af de kompetente myndigheder i den anden stat, som bekræfter
oplysningen, samt
d)
ejers
identifikationsnummer efter reglerne i den pågældendes bopælsstat eller ejers
fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, såfremt identifikationsnummeret ikke
findes på den foreviste legitimation. Der er dog alene pligt til at
indberette oplysning efter dette litra, såfremt den indberetningspligtige har
indgået kontrakt eller påbegyndt transaktioner med ejeren den 1. januar 2004
eller senere, samt
e)
ejers personnummer
(cpr-nummer), hvis ejeren har et sådant nummer.
2)
Oplysning om
betalingen m.v., hvad enten den hidrører fra kilder her i landet eller i
udlandet, i form af
a)
størrelse af
renter, som betales m.v.,
b)
størrelse af det
fulde provenu ved overdragelse af fordringer,
c)
størrelse af det
fulde beløb af udlodning fra andel i et investeringsinstitut eller
d)
størrelse af det
fulde provenu ved overdragelse af andel i et investeringsinstitut.
3)
Oplysning om grundlaget
for betalingen m.v. i form af
a)
den retmæssige
ejers kontonummer eller lignende hos den indberetningspligtige eller
b)
identifikation af
den fordring, som renterne vedrører, eller som er overdraget, eller
c)
identifikation af
den andel i investeringsinstituttet, som udlodningen vedrører, eller som er
overdraget.
4)
Oplysning om den
indberetningspligtige i form af
a)
den
indberetningspligtiges navn,
b)
den
indberetningspligtiges adresse og
c)
den
indberetningspligtiges cvr-nummer, SE-nummer eller cpr-nummer.
Stk. 3.
En indberetningspligtig skal hvert år uden
opfordring indberette de i 2. pkt. nævnte oplysninger til de statslige told-
og skattemyndigheder, hvis den pågældende betaler eller godskriver indkomst
fra opsparing i Danmark eller andre lande på vegne af en modtager, som ikke
er omfattet af fuld dansk skattepligt, og som hverken er en fysisk person, en
juridisk person, en enhed omfattet af generelle regler om erhvervsbeskatning
i den medlemsstat, hvor den er etableret, eller et investeringsinstitut
godkendt efter direktiv 85/611/EØF. Indberetningspligten omfatter navn og
adresse på modtageren samt det samlede beløb, der er betalt til eller
godskrevet modtageren. Indberetningspligten gælder dog ikke, hvis modtageren
har forevist en attest fra de kompetente myndigheder i den medlemsstat, hvor
den er etableret, om, at den har valgt at blive behandlet i denne stat som et
investeringsinstitut godkendt efter direktiv 85/611/EØF.
Stk. 4.
Den, der opretter konto hos en indberetningspligtig
eller anmoder denne om at betale eller godskrive indkomst fra opsparing som
nævnt i stk. 1, 2 og 3, skal oplyse den retmæssige ejers navn, adresse
og bopælsstat. Hvis kontoen oprettes den 1. januar 2004 eller senere, skal
der også gives oplysninger om den retmæssige ejers identifikationsnummer
efter reglerne i den pågældendes bopælsstat eller oplysning om den
pågældendes fødselsdato, fødselssted og fødselsstat, såfremt
identifikationsnummeret
ikke findes på den foreviste legitimation. Hvis ejeren har et personnummer
(cpr-nummer), skal dette også oplyses. Den pågældende skal forevise fornøden
legitimation i form af pas, officielt identifikationskort eller andet
bevisdokument.
Stk. 5.
De statslige told- og skattemyndigheder skal
videresende de indberettede oplysninger til myndighederne i den medlemsstat,
hvor den retmæssige ejer af den pågældende betaling eller godskrivning er
hjemmehørende, i overensstemmelse med direktiv 2003/48/EF om beskatning af
indtægter fra opsparing i form af rentebetalinger eller til myndighederne i
stater og områder uden for EU efter aftaler eller andre ordninger vedrørende
dette direktiv. Hvis ejeren er hjemmehørende i en anden stat, kan
myndighederne videresende oplysningerne til myndighederne i denne stat i
overensstemmelse med aftale med denne stat.
Stk. 6.
§ 8 H, stk. 3-5, gælder tilsvarende
for indberetningspligt efter stk. 1-4.
22.
I
§ 8 X, stk. 6
, ændres »stk. 3-5«
til: »stk. 3 og 4«.
§ 9 A.
Indberetning til skattemyndighederne
efter § 7, § 7 A, § 7 B, § 7 C, § 7 D, § 7 F,
§ 7 G, § 7 J, § 8 A, § 8 B, § 8 E, § 8 F,
§ 8 H, § 8 P, § 8 Q, § 8 T, § 8 U, § 8 V,
§ 9 B, § 10, § 10 A eller § 10 B skal foretages senest
den 20. januar eller, hvis denne dag er en lørdag eller søndag, senest den
følgende mandag.
Stk. 2.
Indbetalinger til pensionsordninger, som er
omfattet af pensionsbeskatningslovens § 18, stk. 1, 4. pkt., skal
uanset stk. 1 dog først indberettes senest den 1. august eller, hvis
denne dag er en lørdag eller søndag, senest den følgende mandag.
23.
I
§ 9 A
indsættes som
stk. 3
:
»
Stk. 3. Skatteministeren kan pålægge en virksomhed,
der indberetter efter den frist, der er angivet i stk. 1, at underrette
den, som de indberettede oplysninger vedrører, om det indberettede inden for
en nærmere angiven frist.«
§ 9 B. Den, der som led i sin virksomhed
modtager aktier i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning
til de statslige told- og skattemyndigheder om det udbytte af deponerede
børsnoterede aktier m.v., der er udloddet i det forudgående kalenderår.
Stk. 2.
Selskaber og foreninger m.v., som har pligt
til at indeholde udbytteskat i henhold til kildeskattelovens § 65, skal
hvert år foretage indberetning om det udbytte af unoterede aktier m.v., der
er udloddet i det forudgående kalenderår.
Stk. 3.
Indberetninger i henhold til stk. 1 og
2 skal for hver udbyttemodtager omfatte følgende oplysninger:
1)
Identifikation af
den, der foretager indberetningen.
2)
Identifikation af
udbyttemodtageren, i det omfang denne oplysning er kendt.
3)
Størrelsen af det
udloddede udbytte i årets løb.
4)
Hvilket land den
udbyttegivende aktie m.v. er udstedt i, når aktien m.v. er børsnoteret.
Stk. 4.
Den, for hvem deponeringen som nævnt i
stk. 1 er foretaget, skal oplyse den indberetningspligtige om sin
identitet, herunder om sit CPR-nummer eller CVR-nummer.
Stk. 5.
Den, der modtager udbytte fra en aktie m.v.
som nævnt i stk. 2, skal oplyse den indberetningspligtige om sin
identitet, herunder om sit CPR-nummer eller CVR-nummer. Dette gælder dog
ikke, hvis udbyttemodtageren som følge af selskabsretlige regler er fritaget
for at blive registreret i det udloddende selskab eller forening m.v.
Stk. 6.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.
Stk. 7.
Den indberetningspligtige skal senest den 1.
februar i indberetningsåret underrette modtagerne af udbyttet om de
oplysninger, der er indberettet til told- og skattemyndighederne om denne.
24.
§ 9 B, stk. 7
, ophæves.
§ 10.
Den, der som led i sin virksomhed
modtager aktier i depot til forvaltning, skal hvert år foretage indberetning
til de statslige told- og skattemyndigheder om de i det forudgående
kalenderår deponerede børsnoterede aktier m.v., såfremt deponeringen er
foretaget
for en person.
Stk. 2.
Indberetningen skal omfatte
følgende oplysninger om den enkelte aktie med angivelse af aktiens identitet:
1)
Kursværdien ved
udgangen af kalenderåret.
Stk. 3.
Den, der som led i sin virksomhed formidler
handel med aktier, skal hvert år foretage indberetning til de statslige told-
og skattemyndigheder om afståelser af børsnoterede aktier m.v. formidlet i
det forudgående kalenderår, når afståelsen er formidlet for en person.
Indberetningen skal omfatte oplysninger om aktiens identitet,
afståelsestidspunktet
samt afståelsessummen for aktien.
Stk. 4.
Den, for hvem deponeringen er foretaget
eller afståelsen formidlet, skal oplyse den indberetningspligtige om sin
identitet, herunder om sit personnummer (CPR-nummer).
Stk. 5.
Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler for indberetningen, herunder lempe indberetningspligten.
Stk. 6.
Den indberetningspligtige skal
senest den 1. februar i indberetningsåret underrette den, hvorom indberetning
skal foretages, om de oplysninger, der er indberettet til told- og
skattemyndighederne om denne.
25.
§ 10, stk. 6
, ophæves.
§ 10 A.
Offentlige kasser, realkreditinstitutter,
værdipapircentraler, aktieselskaber, banker, sparekasser, andelskasser,
investeringsforeninger, vekselerere og andre, som indløser rentekuponer eller
tilskriver renter vedrørende obligationer, skal til brug ved skatteligningen
mindst én gang årligt uden opfordring efter nærmere af skatteministeren
fastsatte regler give de statslige told- og skattemyndigheder oplysning om
beløbsstørrelsen af den enkelte obligationsejers indløste rentekuponer eller
tilskrevne renter det foregående år og om den pågældende obligations
betegnelse
og kursværdi ved samme års udløb samt oplysninger som nævnt i stk. 3 og
5. På samme måde skal oplysning gives om indfrielse af udbyttekuponer
vedrørende investeringsbeviser i investeringsforeninger eller tilskrivning på
indskud i kontoførende investeringsforeninger samt investeringsbevisernes
respektive den kontoførende investeringsforenings betegnelse, herunder art og
virke, og kursværdien ved årets udgang. Skatteministeren kan endvidere
bestemme, at indberetningspligtige som nævnt i 1. pkt. indbyrdes skal afgive
oplysninger til brug for opfyldelse af indberetningspligten overfor de
statslige
told- og skattemyndigheder. På tilsvarende måde skal oplysning endvidere
gives om indfrielse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente
eller med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens
§ 38, jf. § 14.
Stk. 2.
Et medlem af en kontoførende investeringsforening
skal til brug for foreningens indberetning af tilskrivninger på medlemmets
indskud efter stk. 1 eller til brug for foreningens indberetning om
hævninger efter § 10 B efter anmodning oplyse foreningen om relevante
skattemæssige principper, medlemmet anvender ved indkomstopgørelsen, herunder
om den pågældende næringsbeskattes.
Stk. 3.
Den, der begærer indløsning af rente- eller
udbyttekupon eller oprettelse af en konto i en værdipapircentral, skal i en
af skatteministeren fastsat form underrette indløsningsstedet eller det
kontoførende institut om ejerens identitet som angivet i § 3 A,
stk. 2, og godtgøre rigtigheden af de givne oplysninger. Kuponen må ikke
indløses og renten ikke udbetales, før indløsningsstedet eller det
kontoførende
institut har fået de nævnte oplysninger.
Stk. 4.
Indløsningsstedet eller det kontoførende
institut drager omsorg for, at ejeren underrettes om de oplysninger, der skal
indberettes efter stk. 1. Underretning til ejeren skal ske senest den 1.
februar i året efter det kalenderår, oplysningen vedrører. Skatteministeren
kan bestemme, at underretningen til ejeren også skal indeholde meddelelser
vedrørende særlige ejerforhold til obligationen m.v. eller den indløste
rente- eller udbyttekupon.
26.
§ 10 A, stk. 4
, ophæves.
Stk. 5 bliver herefter stk. 4.
Stk. 5.
Skatteministeren kan give nærmere regler om
identifikation m.v. for personer, der hverken har personnummer eller
arbejdsgivernummer,
samt personer, der er bosat eller opholder sig i udlandet.
§ 10 B.
Efter nærmere af skatteministeren
fastsatte regler skal der gives de statslige told- og skattemyndigheder
oplysning om overdragelse af obligationer og rentekuponer, herunder oplysning
om overdragelse af obligationer, der er udstedt uden pålydende rente eller
med en pålydende rente under mindsterenten, jf. kursgevinstlovens § 38,
jf. § 14. Det samme gælder om overdragelse af investeringsbeviser og
udbyttekuponer vedrørende sådanne samt om hævninger, herunder om tidspunktet
for den enkelte hævning, af indestående i en kontoførende
investeringsforening,
samt den til den enkelte hævning svarende del af urealiseret fortjeneste
eller tab på den kontoførende investeringsforenings værdipapirer på
tidspunktet for hævningen. Oplysningspligten kan pålægges den, der formidler
overdragelsen, eller erhververen eller overdrageren. Der kan pålægges
formidleren pligt til at underrette parterne om de oplysninger, der skal
indberettes til de statslige told- og skattemyndigheder. Der kan pålægges
parterne
pligt til at oplyse personnummer m.v. som nævnt i § 10 A, stk. 3 og
5.
27.
§ 10
B, stk. 1, 4. pkt
., ophæves.
28.
I
§ 10 B, stk. 1, 5. pkt
., der
herefter bliver 4. pkt., ændres »stk. 3 og 5« til: »stk. 3 og 4«.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende
anvendelse på indgåelse af aftaler om eller overdragelse af
terminskontrakter,
køberetter og salgsretter omfattet af kursgevinstloven, når en af
aftaleparterne er en person.
Stk. 3.
En erhverver eller overdrager, der ikke
opfylder en ham pålagt oplysningspligt, kan anses for skattepligtig af
indberettede renter og udbytter vedrørende den overdragne obligation m.v.
eller kupon.
§ 10 C.
Skatteministeren fastsætter nærmere
regler om, hvilke værdipapirer der omfattes af den i § 10 A, § 10 B
og § 11 B omhandlede oplysningspligt og underretningspligt. Når
praktiske forhold taler derfor, og oplysningen har mindre betydning for
skattekontrollen,
kan skatteministeren fritage for eller lempe oplysningspligten for enkelte
eller grupper af oplysningspligtige eller for enkelte eller grupper af
obligationsejere m.v. Under tilsvarende omstændigheder kan skatteministeren
fritage for eller lempe underretningspligten.
29.
I
§ 10
C
udgår i
1. pkt.: »og
underretningspligt«, og
3. pkt.,
ophæves.
§ 2
I lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v., jf.
lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret ved § 12 i lov
nr. 458 af 9. juni 2004 og
ved § 32 i lov nr. 469 af 9.
juni 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
lovens titel
indsættes efter »Lov
om opkrævning af skatter og afgifter m.v.«: »(Opkrævningsloven)«.
§ 17.
Med bøde straffes den, der forsætligt
eller groft uagtsomt
1)
overtræder
§ 2, stk. 1 eller 2, eller § 9, stk. 1 eller 2,
2)
afgiver urigtige
eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger til brug for
angivelse af skatter eller afgifter m.v. efter § 2, stk. 1, eller
§ 9, stk. 1 eller 2, eller
3)
undlader at
indbetale indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag i rette tid, jf. § 2,
stk. 4 og 5.
2.
§ 17,
stk. 1, nr. 3
, ophæves.
Stk. 2.
Den, der begår en af de nævnte overtrædelser
med forsæt til at unddrage statskassen skatter eller afgifter m.v., eller
hvor der ved overtrædelse af stk. 1, nr. 3, foreligger skærpende
omstændigheder,
straffes med bøde eller fængsel indtil 2 år.
3.
I
§ 17, stk. 2
, udgår:
»eller hvor der ved overtrædelse af stk. 1, nr. 3, foreligger skærpende
omstændigheder,«.
Stk. 3.
Med bøde eller fængsel indtil 2
år straffes den, der forsætligt eller ved grov uagtsomhed driver en
virksomhed, selv om registrering er inddraget eller nægtet efter § 4,
stk. 3, 1. pkt., § 11, stk. 3, 2. pkt., eller § 11 a,
stk. 2. Virksomheden kan dog afvikle allerede indgåede ansættelses- og
kontraktforhold, der gør det påkrævet at indeholde A-skat og
arbejdsmarkedsbidrag, med kortest muligt varsel. Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler om afregningen, herunder om forkortet
afregningsperiode
og indbetalingsfrist.
Stk. 4.
I forskrifter, der udfærdiges i medfør af
loven, kan der fastsættes straf af bøde for den, der forsætligt eller groft
uagtsomt overtræder bestemmelserne i forskrifterne.
Stk. 5.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske
personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 3
Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i Lovtidende.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne) Retsinformation · 23. december 2004
- Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2004) - L 31 Retsinformation · 7. oktober 2004
- Tillægsbetænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne) Retsinformation · 8. marts 2005
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af skattekontrolloven og lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. (Digitalisering af regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse af kildeskattebøderne) Retsinformation · 3. december 2004
- Forslag til Lov om ændring af visse skatte- og afgiftslove, arbejdsmarkedsfondsloven, opkrævningsloven og miljøbeskyttelsesloven (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse) Retsinformation · 25. november 2004
- Forslag til Lov om ændring af momsloven, skattekontrolloven og ligningsloven (Udvidelse af indberetningspligterne vedrørende finansielle produkter, ændring af indberetningspligten vedrørende modtagere af renter og afgivelse af regnskabsoplysninger om moms i forbindelse med selvangivelsen m.v.) Retsinformation · 9. oktober 2014