Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af visse skatte- og afgiftslove, arbejdsmarkedsfondsloven, opkrævningsloven og miljøbeskyttelsesloven (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse)

2004/1 LSF 129Lovforslag som fremsatSkatteministeriet25. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 24. november 2004 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af visse skatte- og afgiftslove,

arbejdsmarkedsfondsloven, opkrævningsloven og

miljøbeskyttelsesloven

(Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse)

§ 1

I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1077 af 11. december 2003, foretages følgende

ændringer:

1.

I

§ 2

indsættes som stk. 4 og 5:

»Stk. 4.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan til bevillingshaveren videregive

oplysninger om en forhandlers overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen

i

forbindelse med den virksomhed, der foregår på forhandlerens forretningssted.

Stk. 5.

Bevillingshaveren kan behandle oplysninger om forhandlerens overtrædelser af

skatte- og afgiftslovgivningen i det omfang, det er nødvendigt til

varetagelse

af bevillingshaverens forpligtelser i henhold til bevillingen.«

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af

Læs alt

12. august 2004, foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 3 C indsættes:

»§ 3 D.

Har en selvangivelsespligtig, der er bogføringspligtig, ikke udarbejdet et

skattemæssigt årsregnskab, der i væsentligt omfang opfylder betingelserne

fastsat efter § 3, eller er årsregnskabet ikke indsendt rettidigt, kan

den

skatteansættende myndighed indgå aftale med en statsautoriseret eller en

registreret revisor om at udarbejde et regnskab for den

selvangivelsespligtige.

Ved beslutning herom skal der tages hensyn til den selvangivelsespligtiges

personlige forhold, herunder betalingsevne. Før den skatteansættende

myndighed

indgår aftale med en statsautoriseret eller en registreret revisor, skal den

skatteansættende myndighed skriftligt meddele denne beslutning til den

selvangivelsespligtige. Hvis den selvangivelsespligtige inden to måneder fra

underretningen indsender et årsregnskab, der opfylder betingelserne fastsat

efter § 3, bortfalder den skatteansættende myndigheds beslutning.

Skatteministeren kan efter anmodning give henstand med indsendelse af

årsregnskab, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Bestemmelsen finder

tilsvarende anvendelse, hvis bogføringslovens regnskabsbestemmelser i

væsentligt omfang ikke er opfyldt.

Stk. 2.

Den

selvangivelsespligtige har inden udløbet af fristen i stk. 1, mulighed

for

at stille forslag om, hvilken revisor der skal udarbejde regnskabet.

Stk. 1, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Kan den skatteansættende

myndighed ikke godkende forslaget, skal fravalget begrundes. Myndighedens

fravalg af revisor kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Den

skatteansættende

myndighed udreder honorar til revisor for udarbejdelse af regnskab. Den

selvangivelsespligtige har pligt til at refundere den skatteansættende

myndighed revisorhonoraret. Den skatteansættende myndighed kan bestemme, at

den

selvangivelsespligtige kun skal betale en del af honoraret, hvis særlige

omstændigheder taler herfor.

Stk. 4.

Opkrævningslovens almindelige

regler om opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter finder tilsvarende

anvendelse ved opkrævning og inddrivelse af skattemyndighedernes udlæg til

revisor hos den selvangivelsespligtige. Der kan foretages modregning med

eventuelle statslige og kommunale tilgodehavender.«

2.

I

§ 6, stk. 4,

indsættes efter »hos de

i stk. 1 og 2 nævnte på stedet«: »samt på arbejdssteder udenfor den

erhvervsdrivendes

lokaler, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt«.

3.

I

§ 6, stk. 4,

indsættes efter 3. pkt.:

»Kontrol som nævnt i 1. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der

tjener

til privatbolig eller fritidsbolig.«

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som bl.a. ændret ved § 9 i

lov nr. 1059 af 17. december 2002 og senest ved § 4 i lov nr. 468 af 9.

juni 2004, foretages følgende ændring:

1.

Efter § 74 indsættes:

»§ 74 A.

På samme måde som anført i § 74 straffes den, der undlader at følge et

pålæg efter denne lovs § 86 A, stk. 1, eller en begæring efter denne

lovs

§ 86 A, stk. 2.«

2.

I

§ 75

indsættes som nr. 5:

»5)

undlader

at efterkomme pligten til at afgive oplysning om de i § 86, stk. 4

og

5, nævnte forhold, eller som forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger om de i § 86, stk. 4 og 5,

nævnte forhold.«

3.

§ 86, stk. 2,

affattes således:

»Stk. 2.

Hvis det

skønnes nødvendigt, har de statslige told- og skattemyndigheder til enhver

tid

mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de

indeholdelsespligtige på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og

herunder

at få forevist skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen.

Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter alle indeholdelsespligtige,

uanset

om disse fører et egentligt regnskab eller ej. Adgangen til kontrol efter 1.

pkt. omfatter også arbejdssteder udenfor den indeholdelsespligtiges lokaler,

herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. I det omfang

oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang også

en elektronisk adgang hertil. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde

skattemyndighederne fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Enhver

indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende

ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af

skattemyndighederne

indsende sit regnskabsmateriale med bilag. Kontrol efter 1. pkt. kan dog ikke

gennemføres på en ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig.«

4.

§ 86, stk. 4,

affattes således:

»Stk. 4.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan hos modtagere af A-indkomst indhente

oplysninger

til brug ved kontrollen af indeholdelserne. Personer, der ved kontrollen

skønnes at udføre beskæftigelse hos den indeholdelsespligtige, har pligt til

at

oplyse navn, adresse, fødselsdato, om der består et ansættelsesforhold, og

hvor

dette er tilfældet, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.«

5.

I

§ 86

indsættes som stk. 5:

»Stk. 5.

Med

henblik på kontrol af indeholdelsespligten efter denne og andre skattelove

(arbejdsgiverkontrollen), har de statslige told- og skattemyndigheder, hvis

det

skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse

adgang til arbejdssteder, hvor det skønnes, at der udføres lønnet arbejde for

en arbejdsgiver. Personer, der ved kontrol som nævnt i 1. pkt., skønnes at

udføre beskæftigelse hos den pågældende arbejdsgiver, har pligt til at oplyse

navn, adresse, fødselsdato, om der består et ansættelsesforhold, og hvor

dette

er tilfældet, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår. Kontrol som

nævnt i 1. pkt., kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene tjener til

privatbolig eller fritidsbolig.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

6.

I

§ 86, stk. 5,

der bliver til

stk. 6, indsættes efter »stk. 2, 1. pkt.,«: »og stk. 5«.

7.

Efter § 86 indsættes:

»§ 86 A.

De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en arbejdsgiver at

foretage

daglig registrering af oplysninger om ansatte. De oplysninger, som skal

registreres, er de samme oplysninger, som direktøren for Arbejdsdirektoratet

har fastsat med hjemmel i § 91, stk. 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring

mv.

Stk. 2.

Registreringer efter stk. 1, samt tilsvarende registreringer, der sker

efter pålæg fra Arbejdsdirektoratet, skal til enhver tid på begæring

forevises

de statslige told- og skattemyndigheder til brug for kontrollen efter denne

lovs § 86.«

§ 4

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 694 af 20. august 2002 (arbejdsmarkedsfondsloven), som senest ændret ved

lov nr. 468 af 6. september 2004, foretages følgende ændring:

1.

§ 14, stk. 1,

affattes således:

»De statslige told-

og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig

legitimation uden retskendelse adgang til at foretage kontrol og efterse

regnskabsmateriale om opgørelse af bidragsgrundlag mv. hos bidragspligtige

omfattet af § 7, stk. 2, og indeholdelsespligtige som nævnt i

§ 11, stk. 9. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er

registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger

også en elektronisk adgang hertil. Myndighedernes adgang til kontrol efter 1.

pkt. omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler,

hvorfra den bidragspligtige eller den indeholdelsespligtige driver

virksomheden,

samt i transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. Kontrol som nævnt i 3.

pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene tjener til privatbolig

eller fritidsbolig.«

§ 5

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 703 af 8. august 2003, som senest ændret ved lov nr.

356

af 19. maj 2004, foretages følgende ændring:

1.

§ 74, stk. 1,

affattes således:

»De statslige told-

og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig

legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der

benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes

varebeholdninger,

forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv., uanset

om

disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier. Myndighedernes

adgang

til kontrol efter 1. pkt. omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder

uden for de lokaler, hvorfra virksomheden drives, samt i transportmidler, der

anvendes erhvervsmæssigt. Kontrol som nævnt i 2. pkt. kan dog ikke

gennemføres

på en ejendom, der alene tjener til privatbolig eller fritidsbolig.«

§ 6

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

753 af 25. august 2001, som bl.a. ændret ved lov nr. 475 af 7. juni 2001 og

senest ændret ved lov nr. 314 af 5. maj 2004, foretages følgende ændringer:

1.

§ 9, stk. 2, nr. 2,

affattes således:

»2)

mærkning af de af ordningen omfattede

produkter, varer eller emballager, herunder producenters, importørers og

forhandleres mv. pligt til at mærke produkterne mv. forud for markedsføring,

udlevering eller salg,«

2.

§ 9, stk. 2, nr. 3,

affattes således:

»3)

pligt for producenter, importører og

forhandlere mv. af de af pantordningerne omfattede produkter, varer eller

emballager til at være tilsluttet pantordningerne, herunder pligt til at

tilmelde produkterne, varerne eller emballagerne til den relevante

pantordning

forud for import med henblik på videresalg samt pligt til at modtage og

opbevare de pantbærende produkter mv. samt refundere pant for disse ved

returnering, og«

3.

§ 9 a, stk. 1, nr. 4,

affattes

således:

»4)

kontrol og tilsyn med selskabet, herunder

regnskabsinstruks, budgetter, budgetopfølgning, regnskab, beretning samt

revision, revisors kontrol af selskabet og revisors oplysningspligt til

myndighederne

i henhold til en af ministeren fastsat revisionsinstruks,«

4.

§ 70, stk. 3,

affattes således:

»Stk. 3.

Der er

udpantningsret for udgifter, som myndigheden har krav på at få dækket efter

stk. 1 og 2, § 69, stk. 1, nr. 3 og § 111 a. Der er dog

ikke udpantningsret for udgifter, der vedrører undersøgelse og oprydning af

forurenet jord, jf. § 83 c.«

5.

Efter

§ 111 indsættes:

»§ 111 a.

Ti

lsynsmyndigheden eller politiet på

vegne af tilsynsmyndigheden kan under iagttagelse af reglerne i

retsplejelovens

kapitel 74 om beslaglæggelse foretage beslaglæggelse eller tage partier af

produkter, varer eller emballager henstående hos producenter, importører

eller

forhandlere mv. i bevaring, hvis der kan konstateres overtrædelse af

mærkningskrav efter lovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller manglende

tilmelding til pant- og returordninger efter lovens § 9, stk. 2,

nr.

3.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden

eller politiet på vegne af tilsynsmyndigheden kan i øvrigt tage partier af

produkter, varer eller emballager under transport mellem det danske

toldområde

og toldområdet i et andet EU-land i bevaring, hvis der konstateres

overtrædelse

af mærkningsreglerne efter lovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller

manglende

tilmelding til pant- og returordninger efter lovens § 9, stk. 2,

nr.

3.

Stk. 3.

Når

produkter, varer eller emballager, som er beslaglagt eller taget i bevaring

efter stk. 1 eller stk. 2, inden 2 måneder efter udgangen af den

måned, hvor de er beslaglagt eller taget i bevaring, er blevet tilmeldt den

relevante pant- og returordning og overholder de for denne pant- og

returordning

gældende mærkningsregler, og når sagsomkostningerne i forbindelse med

beslaglæggelsen

eller bevaringen efter stk. 1 eller stk. 2 er betalt, og når

skyldige

bødekrav er betalt, udleveres produkterne, varerne eller emballagerne til

den,

hos hvem de er taget i bevaring eller beslaglagt eller til en anden, som

godtgør at være berettiget til dem.

Stk. 4.

Er

produkter, varer eller emballager, som er beslaglagt eller taget i bevaring

efter stk. 1 eller stk. 2, ikke blevet tilmeldt den relevante pant-

og returordning eller overholder de ikke de for denne pant- og returordning

gældende mærkningskrav eller er skyldige bødekrav eller sagsomkostninger ikke

betalt inden 2 måneder efter udløbet af den måned, hvor produkterne, varerne

eller emballagerne er beslaglagt eller taget i bevaring, bortsælges de af

tilsynsmyndigheden ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion. Produkter,

varer og emballager, der efter tilsynsmyndighedens skøn er ukurante eller

urealisable, kan dog efter fristens udløb destrueres under kontrol. Af det

ved

auktionen indkomne beløb dækkes først omkostninger ved salget og derefter

skyldige sagsomkostninger og bødekrav. Et eventuelt overskud udbetales til

ejeren, såfremt denne melder sig inden 3 år efter auktionen og behørigt

godtgør

sin ejendomsret til de bortsolgte produkter, varer eller emballager.

Stk. 5.

Med hensyn

til sikring og inddrivelse af bødekrav og sagsomkostninger finder stk. 3

og 4 kun anvendelse med de begrænsninger, som er fastsat i straffelovens

§ 76 vedrørende konfiskation efter samme lovs § 75, stk. 2.«

§ 7

I lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret ved § 12 i lov

nr.

458 af 9. juni 2004 og ved § 32 i lov nr. 469 af 9. juni 2004, foretages

følgende ændringer:

1.

Efter § 5 indsættes:

»§ 5 a.

Har virksomheden ikke udarbejdet et regnskab, der kan danne grundlag for

opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og

afgiftslov eller kan størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden,

ikke

opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab, kan de statslige told- og

skattemyndigheder

indgå aftale med en statsautoriseret eller en registreret revisor om at

udarbejde et regnskab for den skatte- eller afgiftspligtige. Ved beslutning

herom skal der tages hensyn til virksomhedens forhold, herunder

betalingsevne.

Før den statslige told- og skattemyndighed indgår aftale med en revisor, skal

myndigheden skriftligt meddele denne beslutning til den skatte- eller

afgiftspligtige. Hvis den skatte- eller afgiftspligtige inden to måneder fra

underretningen indsender et regnskab, der kan danne grundlag for skatte- og

afgiftsansættelsen, bortfalder told- og skattemyndighedernes beslutning.

Skatteministeren kan efter anmodning give henstand med indsendelse af

regnskab,

hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Stk. 2.

Virksomheden har inden udløbet af fristen i stk. 1 mulighed for at

stille

forslag om, hvilken revisor, der skal udarbejde regnskabet. Stk. 1, 5.

pkt., finder tilsvarende anvendelse. Kan den statslige told- og

skattemyndighed

ikke godkende forslaget, skal fravalget begrundes. Den statslige told- og

skattemyndigheds fravalg af revisor kan ikke påklages til anden administrativ

myndighed.

Stk. 3.

Den statslige told- og

skattemyndighed betaler honorar til revisor for udarbejdelse af regnskab.

Virksomheden har pligt til at refundere den statslige told- og

skattemyndighed

revisorhonoraret. Den statslige told- og skattemyndighed kan bestemme, at

virksomheden kun skal betale en del af honoraret, hvis særlige omstændigheder

taler herfor.

Stk. 4.

Denne lovs almindelige regler om

opkrævning og inddrivelse af skatte- og afgiftskrav finder tilsvarende

anvendelse ved opkrævning og inddrivelse af den statslige told- og

skattemyndigheds

udlæg til revisor hos virksomheden. Der kan foretages modregning med

eventuelle

statslige og kommunale tilgodehavender.«

§ 8

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

995 af 7.

oktober 2004, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 17 A

indsættes som nyt stykke:

»Stk. 4.

Renter,

som følge af for sen betaling af de skatteansættende myndigheders eller de

statslige told- og skattemyndigheders udlæg for honorar til revisor efter

skattekontrollovens § 3 D, stk. 3, eller opkrævningslovens § 5

a, stk. 3, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.«

§ 9

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Loven har

virkning for regnskaber mv. som nævnt i § 2, nr. 1 og § 7, der skal

indleveres til henholdsvis skatteansættende myndigheder og de statslige told-

og skattemyndigheder efter dette tidspunkt.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget fremsættes som led i regeringens

Fairplay-kampagne for at skabe et samfund, hvor der konkurreres på lige

vilkår

virksomhederne imellem. Lovforslaget er et af en række forslag, der bliver

fremsat af blandt andet Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet,

Integrationsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og

Skatteministeriet.

Regeringens samlede indsats i Fairplay-kampagnen består af

3 ben, hvoraf det ene er kontrolaktioner, og det andet er indsatsen for at

ændre holdningen til sort og illegalt arbejde og socialt bedrageri. Det

tredje

ben består af indførelse af regler, der skal imødegå det misbrug, som de

gennemførte kontrolaktioner har vist, findes i stort omfang. Nogle af

reglerne

er allerede gennemført såsom indførelse af skærpet bødestraf, hvis der i

gentagelsestilfælde bliver solgt ubeskattede varer såsom sodavand, og hvor

der

er konstateret regnskabsuorden (de såkaldte cola-bøder). De foreslåede

ændringer

i dette lovforslag udgør de første initiativer på lovgivningsområdet,

hvorefter

der vil ske yderligere opfølgning på en række områder.

Herudover gennemføres en række af Fairplay-initiativerne

ved administrative ændringer, herunder forslag om skærpede fakturakrav, en

mærkatordning til biler på gule plader og en styrket kontrolindsats.

Ligeledes

gennemføres der andre initiativer på de øvrige ministeriers områder.

Det er som led i forhandlingerne vedrørende finanslov 2005

aftalt, at sort og illegalt arbejde, socialt bedrageri og virksomhedssnyd

skal

bekæmpes. Parterne er enige om, at der blandt de foreslåede indsatsområder

skal

lægges særlig vægt på gennemførelse af mere smidige regler for at opnå en

større effektivitet i kontrolarbejdet og en større præventiv virkning. Efter

at

have beslaglagt ikke-afgiftsberigtigede varer i forbindelse med en

kontrolaktion, skal det således efterfølgende være muligt at konfiskere

varerne. Der vil derfor blive udmøntet en række konkrete initiativer i

forbindelse

med næste lovgivningsrunde vedrørende Fairplay-kampagnen.

2. Formål og baggrund for de enkelte bestemmelser

Miste retten til at forhandle tips og lotto

Det er hensigten, at forslaget først og fremmest skal have

præventiv virkning, idet en ophævelse af forhandlerrettighederne kan få

økonomiske konsekvenser for den pågældende virksomhed/forhandler.

Mulighed for kontrol, hvor arbejdet udføres og

daglig registrering af ansatte i virksomheden (logbog)

Lovforslaget om adgang til kontrol på arbejdssteder uden

for virksomhedens lokaler skal ses i sammenhæng med et tilsvarende lovforslag

fra beskæftigelsesministeren.

Lovforslaget har til hensigt at udvide skattemyndighedernes

mulighed for at udføre kontrolopgaver efter bestemmelsen i

skattekontrollovens

§ 6, stk. 1 og 4, om kontrol af regnskabsmateriale mv.,

bestemmelsen

i kildeskattelovens § 86, om kontrol af indeholdelse af A-skat mv.

(arbejdsgiverkontrol), bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 14, om

kontrol af indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag samt momslovens § 74, om

kontrol af momsregnskabet, således at det fremover også bliver muligt at

gennemføre kontrol der, hvor den erhvervsdrivende/indeholdelsespligtige eller

dennes ansatte fysisk udfører arbejdet (arbejdsstedet), når dette sted ikke

ligger i, eller i direkte tilknytning til, de lokaler, hvorfra den

erhvervsdrivende driver virksomheden.

Med lovforslaget åbnes der således mulighed for, at

skattemyndighederne kan få adgang til at foretage kontrol på f.eks.

byggepladser for ved selvsyn at konstatere, om der er overensstemmelse mellem

de oplysninger, man har fået fra hovedentreprenøren om f.eks.

underentreprenører og ansatte, og den faktiske virkelighed ude på

arbejdsstedet.

Lovforslaget indeholder endelig et forslag om, at også

skattemyndighederne, i lighed med et tilsvarende lovforslag fra

Beskæftigelsesministeriet, skal have mulighed for at pålægge en virksomhed at

føre en såkaldt

»logbog«

over de i virksomheden ansatte.

Udvidede beføjelser på pantområdet

Med dette lovforslag foreslår regeringen en styrkelse af

mulighederne for at sikre overholdelse af etablerede pantordninger med

særligt

fokus på pant- og retursystemet for emballager til øl og visse læskedrikke

– og

for at effektivisere retshåndhævelsen i de tilfælde, hvor der kan konstateres

overtrædelser af reguleringen.

Regeringen ophævede i begyndelsen af 2002 det såkaldte

dåseforbud for øl og visse læskedrikke. Samtidig blev det også tilladt danske

bryggerier at anvende engangsemballager til det danske marked. Dette havde

indtil da kun været tilladt for importører - dog undtaget dåseemballage -

forudsat importøren etablerede sit eget pant- og retursystem for de

pågældende

engangsemballager.

Tilladelsen til at anvende engangsemballage til øl og

læskedrikke på det danske marked blev imidlertid betinget af, at der som

hidtil

for den genpåfyldelige emballage skulle opkræves og tilbagebetales pant. For

engangsemballage

blev Dansk Retursystem A/S tildelt eneret til at forestå pantadministrationen

og indsamlingen af tom emballage.

Engangsemballage er derfor mærket efter specielle regler

fastsat i bekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002 om pant og indsamling mv.

af emballager til øl og visse læskedrikke (pantbekendtgørelsen). Der anvendes

til dette formål 3 fælles pantmærker (pant A, B og C) afhængig af emballagens

volumen. Dette gør det meget let at konstatere, om engangsemballagen er

mærket

korrekt, og om der opkræves korrekt pant.

Hvis en engangsemballage er mærket korrekt og opfylder

betingelser i henhold til pantbekendtgørelsen, er der høj sandsynlighed for,

at

der også er betalt emballage-, øl- og sodavandsafgifter af det pågældende

produkt.

Pantmærkningen er således også med til at sikre, at både ToldSkat og

miljømyndighederne

på en enkel måde kan konstatere, om det pågældende produkt i engangsemballage

er markedsført lovligt.

Der er naturligt siden ophævelsen af dåseforbudet sket en

større stigning i både importen og salget af øl og læskedrikke i

engangsemballage. Samtidig må det konstateres, at der er sket en tilsvarende

stigning i antallet af butikker mv., der ikke overholder pantkravene.

Allerede i sommeren 2002 indskærpede Miljøstyrelsen overfor

ca. 250 butikker, der ikke overholdt pantkravene for engangsemballage, at

disse

skulle overholde reguleringen. Miljøstyrelsen og Dansk Retursystem A/S har

endvidere løbende indskærpet og vejledt forhandlere, importører og

producenter,

der ikke overholdt pantreguleringen, om de gældende regler.

Ifølge en undersøgelse, foretaget af Coca Cola Danmark A/S

i sommeren 2004, blev der således fundet importeret sodavand i 34 pct. af

butikkerne. 78 pct. af de importerede drikkevarer på dåse levede ikke op til

lovgivningens krav om pantmærker, ligesom 55 pct. af de importerede 2 liters

engangsflasker blev solgt uden pant. Ved en tilsvarende undersøgelse i 2002

var

32 pct. af 2 liters flaskerne ikke pantmærket.

Den manglende overholdelse af reguleringen medfører, at

store mængder emballager, der ikke returneres til genanvendelse i

retursystemet, ender i den almindelige dagrenovation eller som henkastet

affald

i naturen, på gader og generelt i det offentlige rum. Det medfører også en

væsentlig og uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning af markedet mellem de

importører, producenter og forhandlere, der overholder reglerne, og de

aktører,

der ikke gør, idet det er et betragtelig konkurrenceparameter, at nogle

forhandlere kan sælge emballagerne med øl og sodavand mere end 1 kr.

billigere

end andre forhandlere, fordi der ikke er betalt pant og gebyrer til pant- og

retursystemet.

Tilsynet med pant- og retursystemet har tidligere ligget

hos ToldSkat, men med ændringerne i pant- og retursystemet i 2002, overgik

tilsynet til Miljøstyrelsen.

Det er regeringens opfattelse, at indsatsen mod

overtrædelse af pantreguleringen skal intensiveres som led i regeringens

Fairplay-kampagne. Denne intensivering skal for det første foregå ved, at

ToldSkat gøres til tilsynsmyndighed på lige fod med Miljøstyrelsen, hvilket

vil

ske ved en bekendtgørelsesændring. Dette vil sikre et mere effektivt og

systematisk tilsyn med overholdelse af reguleringen af pantsystemet, idet

ToldSkats

tilsyn med overholdelse af punktafgiftslovgivningen i høj grad er målrettet

mod

både de samme produkttyper og samme personkreds som pantreguleringen. Herved

opnås en ressourcemæssig synergieffekt.

For det andet vurderes det at være nødvendigt at give

tilsynsmyndigheden bedre redskaber til at sikre overholdelse af pantreglernes

overholdelse allerede ved indførelse af emballagerne i Danmark samt at sikre,

at der ikke fortsat sker overtrædelse af reglerne efter en kontrol eller et

tilsynsbesøg.

En yderligere effektivisering af retshåndhævelsen kunne ske

ved, at der tilvejebringes en hjemmel til udstedelse af administrative

bødeforelæg for overtrædelse af pantbekendtgørelsen. Dette forudsætter bl.a.,

at der foreligger en entydig domspraksis på området, hvorfor der forventes

ført

en række straffesager ved domstolene, som vil lægge niveauet for

bødestørrelser. Når en sådan domspraksis foreligger, vil spørgsmålet om

hjemmel

til udstedelse af administrative bødeforelæg på ny blive overvejet.

Revisor antages på den erhvervsdrivendes regning

Et af de problemer, der oftest konstateres i forbindelse

med told- og skattemyndighedernes kontrolbesøg, er, at bogførings- og

regnskabsmaterialet er mangelfuldt eller ikke findes.

Efter gældende ret kan den skatteansættende myndighed

fremtvinge udarbejdelse af regnskab ved hjælp af daglige bøder. Det virker

ikke

altid og er ofte en meget sendrægtig fremgangsmåde. Hvis der ikke fremkommer

et

fyldestgørende regnskab, der kan anvendes, må myndighederne i stedet foretage

en skønsmæssig ansættelse, der kan være særdeles ressourcekrævende.

Det foreslås derfor, at told- og skattemyndighederne skal

kunne lade en statsautoriseret eller en registreret revisor udarbejde

regnskabet for den erhvervsdrivendes regning.

Forslaget giver et ekstra redskab til at sikre, at

erhvervsdrivende overholder deres selvangivelses- og regnskabspligt (og

dermed

også bogføringspligt), i henhold til skatte- og regnskabslovgivningen.

Bestemmelsen er således et supplement til skattetillæg, daglige bøder og

skønsmæssig skatteansættelse efter skattekontrolloven.

Revisorordningen er tænkt anvendt i de situationer, hvor

det skønnes, at en revisor vil have mulighed for at udarbejde et

fyldestgørende

skattemæssigt årsregnskab, der kan anvendes som grundlag for selvangivelse

eller skønsmæssig ansættelse. I hvert enkelt tilfælde skal nøje vurderes, om

ansættelse af revisor vil være mere formålstjenlig end daglige bøder eller

skønsmæssig ansættelse.

Det er især hensigten, at revisorordningen skal finde

anvendelse i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende udviser en adfærd, der må

tages som udtryk for, at den pågældende åbenbart ikke agter at opfylde sin

selvangivelses- og regnskabspligt og ikke agter at efterkomme myndighedernes

anmodning om indsendelse af behørigt regnskab mv. Dette vil være tilfældet,

hvis den erhvervsdrivende afleverer usorteret regnskabsmateriale til

skattemyndighederne eller hvis den erhvervsdrivende afleverer et regnskab af

en

standard, der gør det uanvendeligt for skattemyndighederne. Det forventes

derfor, at revisorordningen kun vil blive anvendt i begrænset omfang.

Myndighederne får med forslaget desuden mulighed for at få

et bedre grundlag end den skønsmæssige ansættelse for at ansætte

erhvervsdrivende i skat, moms eller afgift.

3. De enkelte forslags indhold

3.1. Miste retten til at forhandle tips og lotto

Gældende ret

Ifølge Dansk Tipstjeneste A/S nyeste forhandlerkontrakt,

kan Dansk Tipstjeneste A/S uden varsel ophæve en forhandlerkontrakt, såfremt

forhandleren pålægges bøder for overtrædelse af told- og skattelovgivningen i

forbindelse med salg af afgiftspligtige produkter, eller dømmes for andre

forhold,

der er uforenelige med et forsat salg af Dansk Tipstjenestes spil. I dag er

det

således en aftaleretlig vurdering, der afgør, hvorvidt en forhandler kan

fratages sine forhandlerrettigheder som følge af overtrædelse af eksempelvis

skattelovgivningen.

Det skal forsat være en aftaleretlig vurdering, hvorvidt

forhandlerkontrakten skal ophæves. Tidligere har det dog kun været muligt for

bevillingshaveren at anvende denne bestemmelse, såfremt forhandleren selv

oplyste bevillingshaveren (Dansk Tipstjeneste A/S) om eventuelle

overtrædelser

af skatte- og afgiftslovgivningen. Der indføres derfor en hjemmel for de

statslige told- og skattemyndigheder til at videregive oplysninger om

overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen i forbindelse med den

virksomhed, der foregår på forhandlerens forretningssted. Bevillingshaveren

kan

herefter anvende disse oplysninger til brug for en vurdering af, hvorvidt der

er grundlag for at ophæve kontrakten.

Forslaget

Den forhandler/virksomhed, hvortil der er knyttet

forhandlerrettigheder til at sælge tips og lotto, har ofte også en vis

sideomsætning i form af salg af afgiftspligtige varer så som øl og sodavand.

Salget af tips og lotto samt salget af afgiftspligtige varer er således begge

integrerede dele af den samme virksomhed.

Som en forlængelse af denne naturlige sammenhæng mellem de

to dele af den samme virksomhed foreslås det således, at der indføres en

adgang

for de statslige told- og skattemyndigheder til at videregive oplysninger om

en

forhandlers overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen med henblik på, at

bevillingshaveren, Dansk Tipstjeneste A/S, kan foretage en vurdering af, om

forhandlerkontrakten skal ophæves.

Det skal i den forbindelse bemærkes, at bevillingshaveren,

Dansk Tipstjeneste A/S, er et aktieselskab, hvori staten har en ejerandel på

80

pct., og at Dansk Tipstjeneste A/S udbyder spil i henhold til en bevilling

udstedt af skatteministeren. Det er således nødvendigt at sikre, at staten

ikke

hos samme forhandler unddrages skatter og afgifter i forbindelse med den

salgsvirksomhed, der i øvrigt foregår på forhandlerens forretningssted.

Ved fornyelsen af bevillingen til at udbyde spil, lotterier

og væddemål vil der blive lagt vægt på, at bevillingshaveren, i de sager,

hvor

der er mulighed for at ophæve en forhandlerkontrakt, rent faktisk benytter

denne

mulighed.

For at sikre, at forhandleren ved aftalens indgåelse med

bevillingshaveren, Dansk Tipstjeneste A/S, bliver gjort opmærksom på, at en

overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen kan betyde en ophævelse af

kontrakten,

bør det fremgå af kontrakten mellem bevillingshaveren og forhandleren, at

såfremt forhandleren gør sig skyldig i skatte- eller afgiftsunddragelse, er

der

tale om en væsentlig misligholdelse, som kan medføre en ophævelse af

kontraktsforholdet. Ligeledes bør det fremgå af forhandlerkontrakten, at

forhandleren er gjort bekendt med, at de statslige told- og skattemyndigheder

har hjemmel til at videregive eventuelle oplysninger om overtrædelse af

skatte-

og afgiftslovgivningen.

I forhold til de eksisterende forhandlere bliver det et

vilkår i bevillingen, at bevillingshaver foretager de fornødne ændringer til

den nuværende kontrakt. Denne adgang for bevillingshaveren til efterfølgende

med skriftligt varsel at fortage ændringer i den nuværende kontrakt består

allerede efter Dansk Tipstjeneste A/S nyeste forhandlerkontrakt.

Dansk Tipstjeneste A/S bør informere samtlige forhandlere

om den foreslåede hjemmel til videregivelse af oplysninger om overtrædelse af

skatte- og afgiftslovgivningen.

Det vil ligeledes blive et vilkår i bevillingen, at såfremt

bevillingshaveren på baggrund af de modtagne oplysninger vælger ikke at

ophæve

forhandlerkontrakten, skal bevillingshaveren afgive en begrundet udtalelse

til

de statslige told- og skattemyndigheder.

Det følger af persondataloven (Lov nr. 429 af 31. maj 2000

som ændret ved lov nr. 280 af 25. april 2001 – Lov om behandling af

personoplysninger),

at oplysninger om bl.a. strafbare forhold kun må videregives fra en offentlig

myndighed, såfremt nærmere fastsatte betingelser er opfyldt, såsom at den

registrerede har givet samtykke hertil. Herudover skal lovens

grundbetingelser

om proportionalitet og saglighed iagttages. Persondataloven indeholder

ligeledes regler om, hvornår en privat organisation må behandle oplysninger

om

bl.a. strafbare forhold.

Datatilsynet har umiddelbart vurderet, at det er tvivlsomt,

om persondataloven giver mulighed for videregivelse af oplysninger, som de i

lovforslaget omhandlede til Dansk Tipstjeneste A/S, ligesom det er tvivlsomt,

om Dansk Tipstjeneste vil kunne opfylde persondatalovens krav til behandling

af

oplysningerne. Datatilsynet har stillet spørgsmål ved, om der er fornøden

proportionalitet i forslaget, jf. persondatalovens § 5, stk. 3 og

databeskyttelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, litra c, (Europa-Parlamentet

og

Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske

personer

i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af

sådanne oplysninger) og har henstillet, at skatteministeren foretager en

vurdering af den ønskede retstilstand i forhold til

databeskyttelsesdirektivet.

Endvidere har Datatilsynet givet udtryk for den opfattelse, at en særskilt

hjemmel til registrering og opbevaring af oplysninger i videre omfang end,

hvad

der følger af persondataloven, kun bør tilvejebringes, hvis vægtige

samfundsmæssige hensyn taler herfor.

Det er med lovforslaget hensigten at skabe en hjemmel for

myndigheden til at videregive oplysninger, samt til den efterfølgende

behandling af disse oplysninger, selvom det som udgangspunkt ikke er muligt

efter persondatalovens § 8.

Det er skatteministeriets opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse

med databeskyttelsesdirektivet. Dette skyldes, at begrundelsen for at indføre

en sådan hjemmel for det første er, at der er en naturlig sammenhæng mellem

den

del af virksomheden, der vedrører salget af tips og lotto og den del, der

vedrører salget af afgiftspligtige varer. For det andet, den væsentlige

offentlige interesse, der ligger i, at staten ejer 80 pct. af aktierne i

Dansk

Tipstjeneste A/S, at Dansk Tipstjeneste A/S udbyder spil i henhold til en

bevilling udstedt af skatteministeren, og at denne bevilling forelægges

Finansudvalget, og at Dansk Tipstjeneste A/S er under kontrol af

Spillemyndigheden, jf. § 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 408 af 26. maj

2003. For det tredje, at det er væsentligt at sikre, at der er lige

konkurrenceforhold for landets virksomheder ved, at der ikke sker misbrug af

den økonomiske fordel, salg af tips og lotto giver.

Persondatalovens øvrige bestemmelser vil i øvrigt finde

anvendelse for bevillingshaverens behandling af de modtagne oplysninger.

Den foreslåede regel om videregivelse af oplysninger har et

præventivt sigte, og påtænkes anvendt i den situation, hvor de statslige

told-

og skattemyndigheder i forbindelse med en kontrolaktion eller lignende

kontrol

har konstateret grov eller gentagen overtrædelse af skatte- eller

afgiftslovgivningen ved den pågældende forhandler, og forhandleren har

vedtaget

ét eller flere administrative bødeforelæg eller er endelig domfældt for

overtrædelse af skatte- eller afgiftslovgivningen. Kontrolaktioner og

lignende

kontrol sker i sagens natur med henblik på at konstatere, hvorvidt der er

sket

overtrædelser af enten skatte-

eller

afgiftslovgivningen. Det er således på denne baggrund oplysningerne

registreres

hos de statslige told- og skattemyndigheder og bliver videregivet til

bevillingshaveren.

3.2. Mulighed for kontrol, hvor arbejdet udføres og

daglig registrering af ansatte i virksomheden (logbog)

3.2.1 Gældende ret

Kontrol i virksomheden

Af skattekontrollovens § 6, stk. 4, og

kildeskattelovens § 86, stk. 2, fremgår det direkte, at der kan ske

kontrol

»på stedet«. Dette betyder i praksis, og i

overensstemmelse med bestemmelsernes forarbejder, at skatte- og

afgiftsmyndighedernes kontrol er begrænset til alene at kunne ske hos den

erhvervsdrivende,

det vil i praksis sige i - og i direkte tilknytning til - den

erhvervsdrivendes

forretnings-, fabriks-, kontor- og lagerlokaler.

Af arbejdsmarkedsfondslovens § 14, fremgår det, at de

statslige told- og skattemyndigheder har adgang til at foretage kontrol

»hos bidragspligtige omfattet af

§ 7«, og af momslovens

§ 74 fremgår det, at de statslige told- og skattemyndigheder har

mulighed

for at foretage

»eftersyn i

lokaler, der benyttes af virksomhederne«.

Selvom formuleringen af arbejdsmarkedsfondsloven og særlig

momsloven afviger fra formuleringen af de nævnte bestemmelser i

skattekontrolloven og kildeskatteloven, antages det i praksis og på baggrund

af

forarbejderne, at told- og skattemyndighederne også efter disse bestemmelser

generelt er begrænset til at foretage kontrol i eller i direkte tilknytning

til

virksomhedens/den erhvervsdrivendes lokaler, det vil i praksis sige

virksomhedens forretnings-, fabriks-, kontor- og lagerlokaler.

At kontrolmulighederne er begrænset til virksomhedens

lokaler vanskeliggør i sig selv afsløringen af anvendelsen af sort og illegal

arbejdskraft indenfor de brancher, der er karakteriseret ved, at det arbejde,

som virksomheden udfører, i større eller mindre grad fysisk udføres et andet

sted end i, eller i direkte tilknytning til, virksomhedens lokaler.

Det mest oplagte eksempel herpå er bygge- og

anlægsvirksomheder samt håndværksvirksomheder mere generelt, men også en

række

andre fag særlig indenfor servicebranchen er kendetegnet herved, f.eks.

rengøringsbranchen

og hyrevognsbranchen.

Afsløring af anvendelsen af sort arbejde er med de

eksisterende muligheder for alene at foretage kontrol af bogføring,

regnskaber,

kontrakter mv. (papirkontrol) vanskelig. Skal en afsløring lykkes, er man

nødt

til at foretage kontrol hos samtlige underleverandører. Også her er der

imidlertid

alene tale om en

»papirkontrol«, og anvendelsen af sort/illegal

arbejdskraft vil typisk ikke være synlig i regnskabsmaterialet, da udgifterne

hertil kan skjules under andre poster.

Et besøg på stedet, hvor arbejdet udføres, og en kontrol af

den arbejdskraft, der anvendes, f.eks. i følgeskab med repræsentanter fra

Arbejdsdirektoratet, vil meget hurtigt og enkelt kunne afsløre, hvorvidt der

på

eksempelvis en byggeplads benyttes sort/illegal arbejdskraft.

Påstand om første arbejdsdag

Et af de problemer, som skattemyndighederne ofte støder på,

når der gennemføres kontrol ude hos virksomhederne, er ansatte, som påstår,

at

det er deres første arbejdsdag, hvilket er forklaringen på, at der endnu ikke

foreligger en ansættelseskontrakt, og at der hidtil ikke er indeholdt og

indbetalt A-skat for den pågældende. Det er opfattelsen, at oplysningen om,

at

»det er første arbejdsdag«

ofte reelt dækker over personer, der

udfører sort arbejde.

Skattemyndighederne kan intet stille op overfor en sådan

påstand, idet der ikke eksisterer noget krav om udarbejdelse af

ansættelseskontrakt, lønregistrering hos skattemyndighederne mv. fra den

første

arbejdsdag.

Arbejdsdirektoratet bliver mødt med samme begrundelse.

Beskæftigelsesministeren stiller samtidig et forslag om fastsættelse af

regler,

hvorefter virksomheder, når omstændighederne taler derfor, kan pålægges at

registrere en række oplysninger om de ansatte allerede fra beskæftigelsens

start. Dette krav om, at der dagligt skal føres en

»logbog«, vil

blive fastsat ved en selvstændig bekendtgørelse herom.

For at sikre, at der i virksomheder, der er karakteriseret

ved gentagne gange at have personer ansat, der anfører, at det er første

arbejdsdag, foreslås det, at også de statslige told- og skattemyndigheder får

mulighed for at pålægge en virksomhed at føre en sådan

»logbog«.

Følger en arbejdsgiver ikke pålægget om at føre en

»logbog«, foreslås det, at dette kan sanktioneres med en bøde. Der

indsættes en særskilt bestemmelse herom i de eksisterende straffebestemmelser

i

kildeskattelovens kapitel VIII.

3.2.2. Forslaget - kontrol på arbejdsstedet

Med lovforslaget udvides den eksisterende mulighed for at

foretage kontrol i virksomhedens forretnings-, fabriks-, kontor- og

lagerlokaler

til også at omfatte virksomhedens/den erhvervsdrivendes arbejdssteder, som

ikke

ligger i tilknytning hertil.

Det er kontrolbeføjelserne i skattekontrolloven,

kildeskatteloven, arbejdsmarkedsfondsloven og momsloven, der udvides. Når det

er valgt ikke at ændre kontrolbestemmelserne i punktafgiftslovgivningen og i

toldlovgivningen, skyldes det dels, at bestemmelserne her har et mere konkret

sigte, og særligt for toldlovgivningens vedkommende eksisterer der allerede

meget vide kontrolbeføjelser for myndighederne.

Anvendelsen af skatte- og afgiftslovgivningens kontrolbestemmelser

forudsætter, jf. ordlyden af de enkelte kontrolbestemmelser, at told- og

skattemyndighedernes kontrol retter sig mod konkrete

erhvervsdrivende/indeholdelsespligtige/momspligtige,

dvs. at kontrollen alene kan rette sig mod personer eller selskaber, hvor

told-

og skattemyndighederne positivt ved, at der er tale om en erhvervsdrivende

eller en indeholdelsespligtig mv. Denne positive viden vil typisk bero på, at

de pågældende hos myndighederne er registreret som erhvervsdrivende. Men der

kan også ske kontrol af erhvervsdrivende, der ikke er registrerede, f.eks.

hvor

det er helt åbenbart, at der drives (uregistreret) erhvervsmæssig virksomhed.

Med de foreslåede ændringer i § 2, nr. 2, § 3,

nr. 3, § 4, nr. 1 og § 5, nr. 1, vil skattemyndighederne få

mulighed

for at udvide kontrollen af

erhvervsdrivende/indeholdelsespligtige/momspligtige

i henhold til de pågældende love, således at der udover kontrol i lokaler,

hvorfra virksomheden drives, også kan foretages kontrol på samtlige de

arbejdssteder, hvor den erhvervsdrivende, indeholdelsespligtige mv. udfører

sit

arbejde.

Hensigten med den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 5,

er at give skattemyndighederne mulighed for at foretage kontrol af, om der

sker

indeholdelse af A-skat mv. (arbejdsgiverkontrol) - eller foreligger eventuel

pligt til indeholdelse af A-skat eller andre indeholdelsespligter - i

forbindelse med de arbejdssteder, hvor det ikke med sikkerhed kan fastslås,

at

det arbejde, der udføres, har en erhvervsmæssig karakter, men hvor

skattemyndighederne

alene har en formodning om, at der udføres arbejde, for hvilket der muligvis

skal indeholdes A-skat eller andre skatter og afgifter.

Bestemmelsen, der foreslås indsat i kildeskattelovens

§ 86 som et nyt stk. 5, udvider således myndighedernes mulighed for

at gennemføre arbejdsgiverkontrol fra udelukkende at være kontrol af kendte

og

registrerede konkrete virksomheders (indeholdelsespligtiges)

arbejdsgiverforhold - eller åbenbart uregistrerede virksomheders forhold -

til

også at være kontrol af de arbejdssteder, hvor myndighederne ikke på forhånd

har noget kendskab til, hvilke personer eller virksomheder, der udfører

arbejdet på det pågældende arbejdssted, eller om der i det hele taget er tale

om, at der udføres lønnet erhvervsmæssigt arbejde.

Samtidig foreslås det i § 3, nr. 5 (den foreslåede

§ 86, stk. 5, 2. pkt.), at de personer, der skønnes at udføre

beskæftigelse hos den pågældende arbejdsgiver, og hvor dette er tilfældet,

har

pligt

til at besvare de spørgsmål,

som skattemyndighederne stiller vedrørende navn, adresse mv. Også den

eksisterende

mulighed for skattemyndighederne for at stille spørgsmål efter

kildeskatteskattelovens § 86, stk. 4, 2. pkt., ændres således, at

der

også efter denne bestemmelse fremover består en egentlig pligt til at besvare

disse

spørgsmål, jf. nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets enkelte

bestemmelser.

Kontrol af arbejdssteder, hvor arbejdet er bestilt

af private

Den helt primære hensigt med den skærpede indsats mod sort

arbejde er at få nedbragt det

»organiserede«

sorte arbejde. Det vil sige de

situationer, hvor virksomheder bevidst udbyder og anvender sort arbejdskraft.

Sigtet med de udvidede kontrolbeføjelser er således i helt overvejende grad,

at

skattemyndighederne får adgang til store arbejdssteder, primært byggepladser,

hvor begge parter, udbyder/bygherre og entreprenør, er erhvervsdrivende.

Med de forslåede udvidelser af kontrolbeføjelserne til også

at omfatte arbejdssteder, herunder også arbejdssteder hvor der blot er en

formodning om, at der udføres lønnet arbejde for en arbejdsgiver, åbnes der

dog

også for mulighed for at foretage kontrol på arbejdssteder, hvor det er en

privat, der har bestilt arbejdet.

Den udvidede kontroladgang til at foretage kontrol på

arbejdsstedet skal naturligvis gennemføres med respekt for boligens

ukrænkelighed, og de foreslåede bestemmelser giver således ikke told- og

skattemyndighederne mulighed for at gennemføre kontrol på ejendomme, der

tjener

til privat bolig eller fritidsbolig, herunder heller ikke i situationer, hvor

den person, der bebor ejendommen, og dennes familie blot midlertidigt ikke

har

adresse på ejendommen. Der tænkes her f.eks. på den situation, hvor der sker

genopbygning af en nedbrændt bolig, og hvor den pågældende person og dennes

familie midlertidigt bor på en anden adresse. I disse situationer må

myndighederne indhente en retskendelse.

Er der derimod tale om en nyerhvervet grund, hvorpå der

opføres et hus til privat beboelse, og som således endnu ikke tjener - eller,

jf. ovenstående eksempel, ikke

har

tjent - til bolig for ejeren og dennes familie, vil skattemyndighederne på

baggrund af dette lovforslag have mulighed for at foretage kontrol på

arbejdsstedet.

Bestemmelsen vil således finde anvendelse i den situation,

hvor en privat får opført et helt nyt hus til beboelse eller andre bygninger

til privat anvendelse udelukkende ved hjælp af professionel, men sort

arbejdskraft.

Det er klart, at kontrol efter bestemmelsen i den

foreslåede § 3, nr. 5, særlig når den anvendes i situationer, som den

ovenfor skitserede, hvor der er tale om, at det er en privatperson, der er

bygherre, skal ske under anvendelse af den største forsigtighed, idet

arbejdet

med f.eks. opførelsen af et hus til privat beboelse, fuldt lovligt kan

udføres

af ejeren selv og med bistand af dennes familie og venner.

Kontrol af arbejdssteder beliggende på private personers

ejendom bør som udgangspunkt ikke finde sted, og bør alene anvendes som

»sidste mulighed«. Inden gennemførelse af kontrollen

bør skattemyndighederne tage kontakt med ejeren af den ejendom, hvor arbejdet

udføres med henblik på at få afklaret de spørgsmål, som skattemyndighederne

måtte have vedrørende arbejdets udførelse. Eventuelle kontrolbesøg bør så

vidt

muligt altid gennemføres efter aftale med ejeren. Kun hvor dette ikke kan

lade

sig gøre eller, hvor det skønnes, at formålet med kontrolbesøget forspildes,

kan kontrolbesøget gennemføres uden forudgående accept fra ejeren. Kontrol -

herunder også i den ovenfor skitserede situation, hvor der er tale om en

privat

person - kan ske efter de foreslåede bestemmelser i

§ 2, nr. 2, § 3, nr. 3, § 4, nr. 1 og § 5, nr. 1,

dvs., at udgangspunktet for kontrollen er en kontrol af den eller de kendte

og

registrerede eller åbenbart uregistrerede erhvervsdrivende, som udfører

arbejdet på det pågældende arbejdssted. Alternativt kan kontrollen ske i

henhold til den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 5, dvs. at

skattemyndighederne ikke har kendskab til, hvilken erhvervsdrivende, der

udfører arbejdet, eller om der i det hele taget er tale om, at arbejdet

udføres

af én eller flere erhvervsdrivende.

Med de foreslåede bestemmelser i § 2, nr. 2, § 3,

nr. 3, § 3, nr. 5, § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1, sker der en

udvidelse

af muligheden for at gennemføre kontrol, således at også arbejdssteder i

generel forstand fremover er omfattet af mulighederne herfor. Med henblik på

i

denne forbindelse at understrege respekten for privatboligens ukrænkelighed,

er

der fundet anledning til at lade det fremgå direkte af lovteksten i de

foreslåede bestemmelser, at der ikke kan gennemføres kontrol på en ejendom,

der

tjener til privatbolig eller fritidsbolig.

Det skal bemærkes, at der efter de gældende regler dog er

adgang til at foretage kontrol i privatboligen i det omfang

regnskabsmateriale

opbevares i boligen, f.eks. i et hjemmekontor. Der vil fortsat være adgang

til

det eller de rum i en privatbolig, hvor der opbevares regnskabsmateriale

eller

andet materiale, som told- og skattemyndighederne efter de berørte

kontrolbestemmelser har krav på at få udleveret.

3.2.3 Retssikkerhed

Den praktiske gennemførelse af kontrol på arbejdsstedet

skal naturligvis følge den praksis og de retssikkerhedsmæssige principper,

der

er udviklet på baggrund af de eksisterende regler om kontrol i virksomheder.

Således bør kontrolbesøg så vidt muligt forudgående aftales med

virksomheden/arbejdsstedet, der skal forevises legitimation, kontrolbesøget

skal så vidt muligt gennemføres uden unødig gene for virksomheden mv.

Med vedtagelsen af reglerne i lov om retssikkerhed ved

forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter

(tvangsindgrebsloven) i juni 2004, er en række af disse principper nu

fastlagt

ved lov. Loven har virkning fra 1. januar 2005.

Gennemførelsen af kontrolbesøg på arbejdsstedet,

skal naturligvis ske inden for rammerne af tvangsindgrebsloven.

Dette uanset om kontrollen gennemføres som led i kontrol efter de foreslåede

regler i

§ 2, nr. 2, § 3, nr.

3, § 4, nr. 1 og § 5, nr. 1, eller om det sker i henhold til den

foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 5, dvs. kontrol på et arbejdssted uden

forudgående kendskab til den eller de personer/virksomheder, der udfører

arbejdet på det pågældende arbejdssted.

Det er væsentligt at være opmærksom på, at ikke blot den

fysiske gennemførelse af kontrolbesøg er reguleret i tvangsindgrebsloven,

også

adgangen til at anmode personer om oplysninger, jf. de foreslåede

bestemmelser

i § 3, nr. 4, 5 og 7 (den foreslåede § 86A, stk. 2), er undergivet

reguleringen

i tvangsindgrebsloven.

3.2.4. Registrering af de ansatte i en logbog

Med henblik på at sikre, at der allerede fra den første

dags ansættelse sker en registrering af, hvem der arbejder i virksomheden,

vil

direktøren for Arbejdsdirektoratet i henhold til et lovforslag herom fra

beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at en virksomhed kan pålægges

at

registrere en række oplysninger om de ansatte allerede fra beskæftigelsens

start. Dette krav om, at der dagligt skal føres en

»logbog«, vil blive fastsat ved en selvstændig

bekendtgørelse herom.

Det foreslås, at skattemyndighederne får en tilsvarende

mulighed for at pålægge virksomhederne at føre en

»logbog«, således

at det til kontrolmæssige formål sikres, at der sker en registrering af de

ansatte i virksomheden.

Det foreslås, at uanset om pålægget om at føre

»logbog«

er givet af told- og skattemyndighederne eller af

Arbejdsdirektoratet, som fører kontrol på Beskæftigelsesministeriets område,

skal logbogen på begæring forevises de statslige told- og skattemyndigheder

til

brug for arbejdsgiverkontrollen.

3.3. Udvidede beføjelser på pantområdet

Pligt til tilslutning og mærkning

Det kan i relation til pant- og retursystemet for

emballager til øl og visse læskedrikke konstateres, at de fleste

overtrædelser

af reguleringen handler om manglende tilmelding af emballagerne til systemet

og

manglende mærkning af engangsemballagerne.

Efter den gældende regulering i pantbekendtgørelsen skal en

importør eller producent af øl eller kulsyreholdige læskedrikke være tilmeldt

Dansk Retursystem A/S. Endvidere skal importøren eller producenten tilmelde

nye

produkt- eller emballagetyper, som importøren eller producenten ikke

tidligere

har solgt eller udleveret, inden salg eller udlevering af disse.

Tilmelding til systemet og mærkning af emballagerne er

imidlertid krumtappen i pant- og retursystemet. Tilmelding af emballagerne er

bl.a. nødvendig af hensyn til både returtagning i dagligvarebutikkernes

returautomater

og til udformning af pantetiketter eller pantmærker, der skal påsættes eller

anvendes på engangsemballage. Pantmærkningen af engangsemballage er nødvendig

for at sikre opkrævning og tilbagebetaling af pant i det lukkede

pantkredsløb,

som udgøres af importører, producenter, Dansk Retursystem A/S, detailhandlere

og forbrugere. Pantmærkningen skal således sikre, at systemet ikke udsættes

for

tab ved udbetaling af pant for engangsemballage, der ikke er indbetalt pant

for.

I praksis ses mange former for omgåelse af disse regler i

forbindelse med importerede emballager til øl og kulsyreholdige læskedrikke.

For at forebygge denne omgåelse foreslås det, at hjemmelsgrundlaget

præciseres,

således at emballager mv. først må importeres til erhvervsmæssigt videresalg,

når importøren har foretaget den nødvendige tilmelding til systemet.

Endvidere

foreslås det præciseret, at alle erhvervsdrivende led (dvs.

producent/importører, eventuelle mellemhandlere og forhandlere) har en

forpligtelse til at påse, at der er foretaget korrekt pantmærkning forud for

markedsføring,

salg eller udlevering.

Bevaring og beslaglæggelse

Det har i praksis måtte konstateres, at salg af f.eks. øl

og visse læskedrikke i upantmærkede engangsemballager fortsætter uhindret

efter

et tilsynsbesøg, hvor manglende overholdelse af pantreguleringen er påtalt.

For at formålet med tilsynet ikke forspildes og for

generelt at forebygge yderligere overtrædelser – og dermed reducere

mængden af

»illegale«

drikkevarer på markedet, foreslås der derfor indført en adgang

for tilsynsmyndigheden til at beslaglægge de af en ordning omfattede

produkter,

varer eller emballager efter reglerne i retsplejelovens kapitel 74 eller tage

produkterne mv. i bevaring. Denne beslaglæggelse eller bevaring skal kunne

opretholdes, indtil der er foretaget lovliggørelse af forholdet.

Desuden vil der blive mulighed for at tage emballager i

bevaring, som ikke overholder reglerne om tilmelding og mærkning, og som

standses under transporten mellem det danske toldområde og toldområdet i et

andet EU-land.

3.4. Revisor antages på den erhvervsdrivendes

regning

3.4.1 Gældende ret

Skatteregler

Efter skattekontrollovens § 3, stk. 1, skal

selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, inden

selvangivelsesfristens

udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede

regnskabsperiode

til den skatteansættende myndighed, som skatteministeren anviser.

Regnskabet skal udarbejdes efter skattemæssige principper

og regler, herunder de bestemmelser om form, grundlag og oplysninger, der

kræves efter mindstekravsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1068 af 17.

december 1999.

Er et skattemæssigt årsregnskab ikke indsendt rettidigt

eller udarbejdet i overensstemmelse med regler, der er fastsat efter lovens

§ 3, stk. 2, kan der som hovedregel pålægges virksomheden et

skattetillæg

på 200 kr., for hver dag fristen overskrides, dog højst på 5.000 kr. i alt.

Endvidere er der mulighed for at fremtvinge selvangivelsen ved pålæg af

daglige

bøder. Endelig har den skatteansættende myndighed mulighed for at foretage en

skønsmæssig ansættelse, hvis selvangivelsen ikke foreligger på

ansættelsestidspunktet.

Skønsmæssig skatteansættelse kan endvidere foretages, hvis

en erhvervsdrivende vægrer sig ved at efterkomme en begæring fra en

skattemyndighed om at indsende sit regnskabsmateriale mv.

Moms- og afgiftsregler

Registrerede virksomheders regnskab skal efter momslovens

§ 55 kunne danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver

momsperiode og for kontrollen med momsens berigtigelse. De nærmere regler

herfor er fastsat i momsbekendtgørelsen.

Efter momsbekendtgørelsen skal virksomheden føre et

regnskab over leverancer af varer og ydelser til og fra virksomheden, således

at de beløb, som virksomheden ved udgangen af hver momsperiode skal angive i

momsangivelsen og på listen over EU-leverancer til ToldSkat, fremgår af

regnskabet.

For virksomheder, der i forvejen fører et almindeligt

forretningsregnskab, vil det normalt ikke være nødvendigt at føre et særligt

momsregnskab. Regnskabet skal dog være indrettet på en sådan måde, at de

nødvendige

oplysninger om momstilsvaret fremgår af regnskabet ved hjælp af særlige

konti.

Virksomheder, der ikke fører et almindeligt forretningsregnskab, skal føre

regnskab

i et særligt regnskabshæfte, der udleveres af ToldSkat.

Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, der påhviler en

virksomhed, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de

statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af

afgiftstilsvaret.

3.4.2. Forslaget

Det foreslås at indføre mulighed for, at den

skatteansættende myndighed efter et konkret skøn kan indgå aftale med en

revisor

om udarbejdelse af et regnskab på

den erhvervsdrivendes regning, hvis det konstateres, at den

selvangivelsespligtige ikke har udarbejdet et regnskab, der opfylder

mindstekravsbekendtgørelsens regler. Tilsvarende gælder, hvis der slet ikke

er

udarbejdet et regnskab rettidigt, eller hvis mindstekravsbekendtgørelsens

regnskabsbestemmelser i øvrigt ikke er opfyldte. De skattemæssige

regnskabskrav

i mindstekravsbekendtgørelsen er fastsat med hjemmel i skattekontrollovens

§ 3.

Anvendelsen af bestemmelsen forudsættes begrænset til de

situationer, hvor myndigheden efter et konkret skøn vurderer, at ansættelse

af

en revisor vil resultere i et fyldestgørende skattemæssigt årsregnskab, der

kan

anvendes som grundlag for selvangivelse eller skønsmæssig ansættelse. Det

forudsættes endvidere, at myndigheden i hvert enkelt tilfælde nøje vurderer,

om

ansættelse af revisor vil være mere formålstjenlig end daglige bøder eller

skønsmæssig ansættelse. Ved beslutningen om ansættelse af revisor skal der

således bl.a. tages hensyn til den pågældende selvangivelsespligtiges

økonomiske formåen, samarbejdsvilje mv. Bestemmelsen forventes derfor anvendt

i

relativt få tilfælde årligt.

Ordningen finder efter forslaget også anvendelse på de

områder, der er omfattet af et registreringsforhold hos ToldSkat, bl.a. moms,

lønsumsafgift, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, samt krav for hvilke en

virksomhed

skulle have været registreret, f.eks. krav hos uregistrerede virksomheder.

Hvilke revisorer kan der indgås aftale med?

Den skatteansættende myndighed kan kun indgå aftale med en

statsautoriseret eller en registreret revisor. Derved sikres bl.a., at

uenighed

om honorarets størrelse kan indbringes for Responsumudvalget hos Foreningen

af

Statsautoriserede Revisorer og Responsumnævnet hos Foreningen af Registrerede

Revisorer.

Før den skatteansættende myndighed indgår aftale med en

revisor, skal myndigheden skriftligt meddele denne beslutning til den

selvangivelsespligtige. Den selvangivelsespligtige har derefter generelt tre

muligheder for at reagere på denne meddelelse.

For det første kan den selvangivelsespligtige selv indenfor

to måneder fra underretningen indsende et behørigt årsregnskab. Hvis dette er

tilfældet, bortfalder beslutningen, og den skatteansættende myndighed indgår

ikke aftale med en revisor.

For det andet kan den selvangivelsespligtige stille forslag

om, hvilken revisor, der skal udarbejde regnskabet. Kan den skatteansættende

myndighed godkende forslaget, indgås der aftale med revisoren. Kan den

skatteansættende myndighed derimod ikke godkende den selvangivelsespligtiges

forslag,

f.eks. på grund af revisors inhabilitet, skal fravalget begrundes. Afslaget

kan

ikke påklages til anden administrativ myndighed. Derved sikres, at

klageadgang

ikke kan være med til at udsætte udarbejdelsen af årsregnskabet.

For det tredje kan den selvangivelsespligtige undlade at

komme med et forslag til valg af revisor. I det tilfælde vil den

skatteansættende myndighed udpege en revisor, der kan udarbejde regnskabet.

Det

forudsættes, at der indgås aftale med en revisor, der har netop den

ekspertise,

der er tilstrækkelig for at udarbejde den selvangivelsespligtiges regnskab.

Det

vil blive overvejet, om regnskabsopgaven skal udliciteres.

Aftale med revisor er en aftale mellem den skatteansættende

myndighed og revisor. Derfor er det den skatteansættende myndighed, der som

udgangspunkt betaler honoraret til revisor.

Den arbejdsopgave, som revisoren udfører, er imidlertid en

opgave, som den selvangivelsespligtige i forvejen skulle have sørget for blev

udført. Betaling af honoraret anses derfor for et udlæg for den

selvangivelsespligtige,

som den skatteansættende myndighed har haft.

Den selvangivelsespligtige har derfor efter forslaget pligt

til helt eller delvist at refundere den skatteansættende myndighed

revisorhonoraret.

Hvornår kan revisorordningen anvendes?

Muligheden for at den skatteansættende myndighed kan indgå

aftale med en revisor, er efter den foreslåede lovbestemmelse overladt til et

konkret skøn fra den skatteansættende myndighed. Eneste betingelser er som

udgangspunkt, at regnskabsmaterialet ikke i væsentligt omfang opfylder

lovgivningens

krav, og fristen for indsendelse eller udarbejdelse af regnskabsmateriale er

overskredet.

Det er især hensigten, at revisorordningen skal finde

anvendelse i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende udviser en adfærd, der må

tages som udtryk for, at den pågældende åbenbart ikke agter at opfylde sin

selvangivelses- og regnskabspligt og ikke agter at efterkomme myndighedernes

anmodning om indsendelse af behørigt regnskab mv. Dette vil være tilfældet,

hvis den erhvervsdrivende afleverer usorteret regnskabsmateriale til

skattemyndighederne, eller hvis den erhvervsdrivende afleverer et regnskab af

en standard, der gør det uanvendeligt for skattemyndighederne. Det forventes

derfor, at revisorordningen kun vil blive anvendt i begrænset omfang.

Revisorordningen kan dog ikke finde anvendelse i de

situationer, der er reguleret i konkursloven, f.eks. betalingsstandsning og

konkurs.

Den klassiske situation vil være, at kontrolmedarbejderne

ved indledning af kontrol af en erhvervsdrivende konstaterer, at

virksomhedens

regnskab ikke er ført eller ikke er ført i overensstemmelse med de

almindelige

regnskabsforskrifter. Den erhvervsdrivende er således i besiddelse af

bilagsmaterialet,

men regnskab er ikke udfærdiget. Men sanktionen kan først tages i brug, når

selvangivelsen ikke er kommet til tiden.

Med henblik på at kunne kontrollere skattebetaling,

rekonstruerer myndighederne allerede i dag regnskabet med udgangspunkt i det

foreliggende ubehandlede regnskabsmateriale. Dette er en ressourcekrævende

proces,

men i dag er der ingen alternativer hertil, hvis der skal foretages

regulering

som følge af kontrollen.

Manglende bogføring i sig selv afværger allerede i dag,

ikke en kontrol. Derfor gennemføres sådanne kontroller, men det vil være

rimeligt at lade den erhvervsdrivende betale for revisorbistand hertil,

således

at skattemyndigheden fritages for denne opgave.

Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger, hvor

andre situationer er omtalt.

4. Provenumæssige konsekvenser

Forslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.

5. Miljømæssige konsekvenser

Udvidede beføjelser på pantområdet

Den styrkede håndhævelse og den præventive effekt af

sanktioneringen ved manglende overholdelse af miljøreguleringen, herunder

reglerne om pant- og retursystemet for emballager til øl og visse

læskedrikke,

vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser.

Den styrkede håndhævelse og den generelt præventive effekt

i de foreslåede sanktioner vurderes at medføre en reduktion af salget af

upantmærkede emballager. Herved sandsynliggøres, at en større andel af de

omsatte

emballager til øl og visse læskedrikke indgår i pant- og retursystemet og

returneres

hertil. Dermed øges genanvendelsen af emballagematerialerne. Samtidig sikres

det, at emballagerne ikke bliver henkastet i naturen, på gaderne eller

generelt

i det offentlige rum.

Øvrige forslag

De øvrige forslag skønnes ikke at have miljømæssige

konsekvenser.

6. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Udvidede beføjelser på pantområdet

Lovforslaget har som rammelov i sig selv ingen væsentlige

økonomiske og administrative konsekvenser. Konsekvenserne vil først kunne

vurderes i forbindelse med den konkrete udmøntning af loven og de enkelte

pant-

og returordninger.

I det væsentlige tilsigter lovforslaget alene at sikre, at

flere producenter, forhandlere og importører reelt overholder den

eksisterende

regulering af pant- og retursystemet for emballager til øl og visse

læskedrikke.

Forslaget vil ved den konkrete udmøntning i udgangspunktet

alene have konsekvenser for de interessenter (producenter, importører og

forhandlere), der i dag ikke overholder reguleringen. Den manglende

overholdelse

af pantreglerne kan ses som konkurrenceforvridende i forhold til de

producenter, importører og forhandlere, der faktisk overholder reglerne. Det

antages

således, at forslaget vil have en positiv effekt på dette konkurrenceforhold,

der også vil kunne have en positiv økonomisk effekt for de erhvervsdrivende,

der overholder pantreglerne. Denne effekt kan dog ikke kvantificeres.

Udnyttelse af hjemlen til at kræve tilslutning til en

pantordning mv. allerede forud for den første import af varer, produkter

eller

emballager omfattet af en pantordning, medfører alene en fremrykning af de

eksisterende administrative procedurer i forbindelse med overholdelse af en

regulering. Der er ikke tale om, at der indføres nye initiativer, der er

bebyrdende for aktørerne på området. Forslaget vurderes derfor ikke at have

væsentlig administrative konsekvenser for importørerne mv.

Mulighed for kontrol, hvor arbejdet udføres og

daglig registrering af ansatte i virksomheden (logbog) samt de øvrige forslag

For virksomheder, der har orden i forholdene medfører

lovforslaget ingen administrative eller økonomiske konsekvenser.

Øvrige forslag

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer, at forslaget

ikke

indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der

berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspaneler.

7. Økonomiske og administrative konsekvenser for

stat, amt og kommuner

Gennemførelse af lovforslaget skønnes at indebære engangsudgifter

på ca. 1.250.000 kr. til information.

Der kan desuden opstå et tab for staten i de tilfælde, hvor et revisorhonorar

ikke kan inddrives.

Mulighed for kontrol, hvor arbejdet udføres og

daglig registrering af ansatte i virksomheden (logbog)

Det er hensigten, at de udvidede kontrolbeføjelser skal

være med til at nedbringe anvendelsen af sort arbejde. Dels vil de foreslåede

ændringer skærpe told- og skattemyndighedernes muligheder for at gennemføre

kontrol, og derudover skønnes de forbedrede kontrolmuligheder også at have en

vis præventiv effekt. Hvis denne intention lykkes, vil det på længere sigt

betyde en øget skattebetaling. Det er dog ikke muligt af sætte

beløbsstørrelser

på.

Udvidede beføjelser på pantområdet

Lovforslaget tilsigter at effektivisere håndhævelsen

vedrørende miljøretlige pantordninger – og er udmøntet særligt med

henblik på

en mere effektiv håndhævelse af pant- og retursystemet for emballager til øl

og

visse læskedrikke. Der foreslås således indført en række redskaber, som i

visse

situationer kan lette myndighedernes arbejde, og som i høj grad vil målrette

og

styrke håndhævelsen.

Lovforslaget har som rammelov i sig selv ingen væsentlige

økonomiske og administrative konsekvenser. Konsekvenserne vil først kunne

vurderes i forbindelse med den konkrete udmøntning af loven og de enkelte

pant-

og returordninger.

Der forventes i forbindelse med ændring af bekendtgørelsen

om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke et let

øget

ressourceforbrug hos de statslige myndigheder. Der vil således skulle

afsættes

ressourcer til det øgede tilsyn, der vil blive foretaget i regi af ToldSkat.

Det forudsættes i den forbindelse, at miljøministeren vil udnytte

bemyndigelsen

i miljøbeskyttelseslovens § 9 c, stk. 2, til at anvende

indtægtsførte,

men ikke indløste pantmidler fra Dansk Retursystem A/S, til dækning af

statens

udgifter til den forøgede kontrol.

Finansieringen af den forøgede kontrol vil således ske ved

de henstående overskydende pantmidler og ikke gennem gebyrer, som betales af

de

importører, producenter og forhandlere, der overholder pantbekendtgørelsens

regler.

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser for amter eller kommuner.

8. Økonomiske og administrative konsekvenser for

borgerne

Udvidede beføjelser på pantområdet

Lovforslaget berører udelukkende erhvervsvirksomheder, der

driver virksomhed, der indebærer salg, udlevering eller markedsføring af

pantbærende produkter, varer eller emballager – herunder emballager til

øl og

visse læskedrikke. Lovforslaget vurderes derfor ikke at have nogen væsentlige

administrative eller økonomiske konsekvenser for borgerne.

Øvrige forslag

De øvrige forslag skønnes ikke at have økonomiske og

administrative konsekvenser for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Udvidede beføjelser på pantområdet

Lovforslaget indeholder overvejende

bemyndigelsesbestemmelser, som ikke i sig selv indeholder EU-retlige

aspekter.

Der vil blive foretaget notifikation til Kommissionen, når

bemyndigelsesbestemmelserne

udmøntes konkret. Herunder vil udkastet til en ny bekendtgørelse om pant og

indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke blive notificeret

efter emballagedirektivet og informationsproceduredirektivet som foreskrevet

i

den relevante EU-regulering.

Øvrige forslag

Forslaget indeholder ikke herudover EU-retlige aspekter.

10. Kommunikationsplan

Udvidede beføjelser på pantområdet

Målgruppen for forslaget er i første række

tilsynsmyndighederne for den etablerede pantordning for emballager til øl og

visse læskedrikke, men selvfølgelig også de virksomheder, som myndighedernes

afgørelser vil blive rettet til. Eventuel information vil ske i forbindelse

med

den konkrete udmøntning af lovforslaget ved ændring af pantbekendtgørelsen.

Øvrige forslag

Den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde skønnes at være en

orientering af de relevante brancheorganisationer i forbindelse med

udsendelse

af et nyhedsbrev. Samtidig bør der foretages en opdatering af de forskellige

vejledninger på ToldSkat hjemmeside. Det skønnes ikke at være nødvendigt at

fastsætte

særlige succeskriterier i kommunikationsplanen.

11. Høring

Lovforslaget forventes sendt i høring samtidig med

fremsættelsen hos følgende organisationer og virksomheder:

Advokatsamfundet, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Benzinforhandlernes Fælles Rep., Bryggeriet

Landkær A/S, Bryggeriet Vestfyen, Bryggeriforeningen, Coca Cola Danmark A/S,

Coop Danmark, Dagrofa, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Dagligvareleverandørforening, Dansk

Erhvervsgartnerforening,

Dansk Handel & Service, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Dansk

Retursystem A/S, Dansk Supermarked, Dansk Tipstjeneste A/S, Dansk Transport

og

Logistik, Danske Drikkevarer Importører, Danske Ølentusiaster, De Samvirkende

Købmandsforeninger, Den Danske Dommerforening, Den Danske

Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd,

DI

(Dansk Industri), Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet,

Forbrugerrådet,

Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Dagligvare Grossister, Foreningen af Danske

Bryghuse, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Politimestre i

Danmark,

Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede

Revisorer, Frederiksberg Kommune, Grøn Information, Hancock Bryggerierne A/S,

Harboes Bryggeri A/S, HORESTA, HTS Interesseorganisation, Håndværksrådet,

Justitsministeriet, Kammeradvokaten, Karton & Miljø, Kommunernes

Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, LO

–

Landsorganisation, Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri,

Nærbutikkernes

Landsforening, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Politidirektøren i

København, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Restaurations Branchens Forbund,

Skatteministeriet, Temacenter for affald, TheoBrands A/S, Tobaksindustrien,

Told- og Skattestyrelsen, Udenrigsministeriet, VSOD (Vin og

Spiritusorganisationen

i Danmark), Økonomi- og Erhvervsministeriet.

Høringsnotat vil efterfølgende blive fremsendt til

Folketinget.

Vurdering af konsekvenser af

lovforslag

Positive

konsekvenser/

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske

og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Mulighed for

kontrol, hvor arbejdet udføres og daglig registrering af ansatte i

virksomheden (logbog)

Hensigten med de udvidede kontrolbeføjelser er at nedbringe

anvendelsen af sort arbejde. Hvis denne intention lykkes, vil det på længere

sigt betyde en øget skattebetaling. Det er dog ikke muligt af sætte

beløbsstørrelser

på.

Udvidede

beføjelser på pantområdet

Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative

konsekvenser for amter eller kommuner.

Øvrige forslag

Gennemførelse af lovforslaget skønnes at indebære engangsudgifter på ca.

1.250.000 kr. til information.

Der

kan opstå et tab for staten i de tilfælde, hvor et revisorhonorar ikke kan

inddrives.

Økonomiske

og administrative konsekvenser for erhvervslivet

Udvidede

beføjelser på pantområdet

Forslaget vurderes ikke at have væsentlig administrative

konsekvenser for importørerne mv.

Mulighed for

kontrol, hvor arbejdet udføres og daglig registrering af ansatte i

virksomheden (logbog) samt de øvrige forslag

For virksomheder, der har orden i forholdene, medfører

lovforslaget ingen administrative eller økonomiske konsekvenser.

Ingen

Økonomiske

og administrative konsekvenser for borgerne

Udvidede

beføjelser på pantområdet

Lovforslaget vurderes ikke at have nogen væsentlige

administrative eller økonomiske konsekvenser for borgerne.

Øvrige forslag

De øvrige forslag skønnes ikke at have økonomiske og

administrative konsekvenser for borgerne.

Ingen

Miljømæssige

konsekvenser

Udvidede

beføjelser på pantområdet

Forslaget vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser.

Øvrige forslag

De øvrige forslag skønnes ikke at have miljømæssige

konsekvenser.

Ingen

Forholdet

til EU-retten

Udvidede

beføjelser på pantområdet

Lovforslaget indeholder overvejende bemyndigelsesbestemmelser,

som ikke i sig selv indeholder EU-retlige aspekter. Der vil blive foretaget

notifikation til Kommissionen, når bemyndigelsesbestemmelserne udmøntes

konkret. Herunder vil udkastet til en ny bekendtgørelse om pant og indsamling

mv. af emballager til øl og visse læskedrikke blive notificeret efter

emballagedirektivet og informationsproceduredirektivet som foreskrevet i den

relevante EU-regulering.

Øvrige forslag

Forslaget indeholder ikke herudover EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Den foreslåede bestemmelse påtænkes anvendt i den

situation, hvor de statslige told- og skattemyndigheder i forbindelse med en

kontrolaktion eller lignende kontrol har konstateret grov eller gentagen

overtrædelse af skatte- eller afgiftslovgivningen ved den pågældende

forhandler, og forhandleren har vedtaget ét eller flere administrative

bødeforelæg eller er endelig domfældt for overtrædelse af skatte- eller

afgiftslovgivningen. De statslige told- og skattemyndigheder vil på den

baggrund videregive oplysningerne til bevillingshaveren, Dansk Tipstjeneste

A/S, med henblik på, at Dansk Tipstjeneste A/S kan vurdere, om

forhandlerkontrakten skal ophæves.

Til § 2

Til nr. 1

Efter forslaget kan den skatteansættende myndighed lade

udarbejdelse af regnskab foretage af en statsautoriseret eller en registreret

revisor for skatteyders regning. Bestemmelsen omfatter de erhvervsdrivende,

der

er omfattet af selvangivelsespligt efter skattekontrollovens bestemmelser.

Den 7. oktober 2004 er der fremsat forslag om ændring af

skattekontrolloven og opkrævningsloven (Digitalisering af

regnskabsoplysninger,

ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse af

kildeskattebøderne)(L

31). Lovforslaget går bl.a. ud på at gøre det muligt at indarbejde

regnskabsdata, der er nødvendige for skattemyndighedernes udvælgelse af

ligningsegnede virksomheder, i selvangivelsen. Dette vil gøre det muligt at

afskaffe

virksomhedsskemaet og – for langt hovedparten af virksomhederne - at

ophæve

kravet om, at der med selvangivelsen skal indsendes et skatteregnskab for

virksomheden. Dog skal skattemyndighederne kunne kræve skatteregnskabet -

eller

dele af skatteregnskabet - indsendt, hvis virksomheden udtages til ligning.

Forslaget ændrer ikke ved, at der fortsat skal bogføres og udarbejdes

regnskab

efter bogførings- og regnskabslovgivningens almindelige regler. Det er alene

indsendelseskravet, som i denne forbindelse foreslås ændret. Det er tanken,

at

skatteregnskab for en række virksomheder ikke skal indsendes fra og med

indkomståret

2006.

Som bestemmelsen er formuleret, kan den både anvendes i

forhold til de gældende bestemmelser i skattekontrolloven og i forhold til de

ændringer, der indgår i L 31.

Den foreslåede bestemmelse giver alene adgang til

ansættelse af revisor på den erhvervsdrivendes regning, når en række

betingelser er opfyldt. Bestemmelsen kan finde anvendelse, såfremt der ved

selvangivelsesfristens udløb alene er udarbejdet et mangelfuldt eller

utilstrækkeligt regnskab, og den selvangivelsespligtige ikke imødekommer

myndighedernes opfordring om at tilvejebringe selvangivelse og skattemæssigt

regnskab udarbejdet i overensstemmelse med lovens krav. Det er således bl.a.

en

betingelse for bestemmelsens anvendelse, at den selvangivelsespligtige

skriftligt har fået meddelelse om, at såfremt et fyldestgørende skattemæssigt

årsregnskab ikke er indsendt inden to måneder fra meddelelsens datering,

antages

en revisor på den selvangivelsespligtiges regning fra en given dato herefter.

Bestemmelsen tænkes anvendt i de situationer, hvor den

skatteansættende myndighed efter et konkret skøn vurderer, at ansættelse af

en

revisor vil resultere i et fyldestgørende skattemæssigt årsregnskab, der kan

anvendes

som grundlag for selvangivelse eller skønsmæssig ansættelse. Den

skatteansættende

myndighed skal i hvert enkelt tilfælde nøje vurdere, om ansættelse af revisor

vil være mere formålstjenlig end daglige bøder eller skønsmæssig ansættelse.

Ved beslutningen om ansættelse af revisor skal der således bl.a. tages hensyn

til, om der er tilvejebragt eller der kan tilvejebringes tilstrækkeligt

regnskabsmateriale mv., den pågældende selvangivelsespligtiges økonomiske

formåen,

samarbejdsvilje mv.

Bestemmelsen sigter ikke mod situationer, hvor der er gjort

et kvalificeret forsøg på at udarbejde selvangivelse og skattemæssigt

årsregnskab. Det er hensigten med bestemmelsen, at den skal finde anvendelse

i

et begrænset antal tilfælde, hvor den erhvervsdrivende udviser en adfærd, der

må tages som udtryk for, at den pågældende åbenbart ikke agter at opfylde sin

selvangivelses- og regnskabspligt og ikke efterkommer myndighedernes

anmodning om

indsendelse af behørigt regnskab mv. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvor

den erhvervsdrivende afleverer usorteret regnskabsmateriale til

skattemyndighederne eller afleverer et regnskab af en standard, der gør det

uanvendeligt.

Det er naturligvis en forudsætning for revisorordningens

anvendelse, at der kan tilvejebringes tilstrækkeligt bilags- og

regnskabsmateriale til, at revisor kan udarbejde behørigt skattemæssigt

årsregnskab.

Den skatteansættende myndighed har ikke pligt til at lægge

regnskabet til grund.

Den selvangivelsespligtige har ret til at stille forslag om

en bestemt revisor, hvilken i givet fald skal godkendes af den

skatteansættende

myndighed. Stiller den selvangivelsespligtige ikke forslag om en

statsautoriseret

eller registreret revisor, indgår den skatteansættende myndighed aftale med

en

revisor efter myndighedens valg. Den skatteansættende myndighed skal påse, at

honoraret udgøre en rimelig vederlæggelse. Den selvangivelsespligtige har

pligt

til at refundere de skatteansættende myndigheders udlæg for betaling af

revisoren.

Herved stilles den erhvervsdrivende ikke ringere, end hvis

den erhvervsdrivende selv havde sørget for at udarbejde skattemæssigt

årsregnskab mv. i overensstemmelse med kravene i lovgivningen.

Den skatteansættende myndigheds betaling af honoraret

anses, jf. de almindelige bemærkninger, som et udlæg for den

selvangivelsespligtige som myndigheden har haft. Den selvangivelsespligtige

har

derfor pligt til helt eller delvist at refundere den skatteansættende

myndighed

revisorhonoraret.

Udgangspunktet er, at den erhvervsdrivende skal betale hele

honoraret. Kun i den situation, at opretholdelse af honorarkravet vil

forvolde

en uoprettelig skade, f.eks. konkurs eller tvangsauktion over privatbolig,

kan

honorarkravet nedsættes efter en konkret vurdering.

Honoraret opkræves og inddrives ved anvendelse af

opkrævningslovens regler om opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter.

Det betyder, at hvis skatteyderen ikke betaler honoraret rettidigt, påløber

renter efter opkrævningslovens § 7, og at kravet kan inddrives ved

modregning eller lønindeholdelse. Der er dog ikke udpantningsret for kravet.

Der er ikke fradragsret for påløbne renter, jf. forslagets § 8, nr. 1.

Selve honoraret anses for at være en driftsomkostning, der er

fradragsberettiget,

ligesom et revisorhonorar som den erhvervsdrivende selv har afholdt.

Revisorudgiften er således fradragsberettiget, når den er forfalden til

betaling,

uanset om den rent faktisk er betalt.

Til nr. 2

Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 6,

stk. 4, kan der alene foretages kontrol

»på stedet«,

hvilket efter praksis vil sige i den

erhvervsdrivendes

forretnings-, fabriks-, kontor- og lagerlokaler eller i lokaler, der

ligger i direkte tilknytning hertil.

Det foreslås, at den eksisterende hjemmel til at foretage

kontrolbesøg udvides til også at omfatte de arbejdssteder, som ikke ligger i,

eller i direkte tilknytning til, virksomhedens fabriks-, kontor- og

lagerlokaler mv.

Der kan f.eks. være tale om byggepladser eller de steder,

hvor et rengøringsfirma udfører rengøringsarbejde, hyrevogne mv.

Baggrunden for bestemmelsen er primært et ønske om at få

adgang til at foretage kontrol på landets byggepladser. Således fremgik det

af

Rockwool Fondens Forskningsenheds rapport fra juni 2003,

»Sort arbejde i Skandinavien,

Storbritannien og Tyskland«

af

cand.polit. Søren Pedersen, at det sorte arbejde primært findes indenfor for

bygge-, anlægs- og håndværksbranchen, og det her har været stigende indenfor

de

seneste år.

Bestemmelsen i skattekontrollovens § 6, giver

skattemyndighederne mulighed for at gennemgå regnskabsmateriale mv. Den

foreslåede bestemmelse giver således skattemyndighederne adgang til at

foretage

gennemgang af regnskabsmateriale mv., der må befinde sig på det pågældende

arbejdssted, som er genstand for kontrol.

Det foreslås også, at muligheden for at foretage kontrol på

arbejdsstedet skal omfatte

»transportmidler,

der anvendes erhvervsmæssigt«.

Det vil sige, at der kan foretages kontrol i biler, lastbiler, skibe og andre

transportmidler, som anvendes af den virksomhed, der er genstand for

skattemyndighedernes kontrol. Der har tidligere været nogen tvivl om, i

hvilket

omfang skattemyndighedernes adgang til kontrol efter skattekontrollovens

§ 6, stk. 4, også omfatter f.eks. taxier. Med den foreslåede

udvidelse

af bestemmelsen, vil taxier utvivlsomt også være omfattet af adgangen til

kontrol efter skattekontrollovens § 6, stk. 4.

Til nr. 3

Med henblik på at understrege respekten for boligens

ukrænkelighed fremgår det af bestemmelsen, at der ikke kan foretages kontrol

på

en ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig. Der henvises til

bemærkningerne

herom under pkt. 3.2.2 under de generelle bemærkninger.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at manglende efterlevelse af det i § 3,

nr. 7, foreslåede krav om at føre og på begæring at fremvise en logbog

sanktioneres

med bøde efter de eksisterende bødebestemmelser i kildeskatteloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at manglende efterlevelse af den i § 3,

nr. 4 og 5, foreslåede pligt til at besvare skattemyndighedernes spørgsmål

sanktioneres med bøde efter de eksisterende bødebestemmelser i

kildeskatteloven.

Til nr. 3

Efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 86,

stk. 2, kan der alene foretages kontrol (arbejdsgiverkontrol)

»på stedet«, hvilket efter praksis vil sige i den indeholdelsespligtiges

forretnings-, fabriks-, kontor- og

lagerlokaler eller i lokaler, der ligger i direkte tilknytning hertil.

Det foreslås, at den eksisterende hjemmel til at foretage

arbejdsgiverkontrol udvides til også at omfatte de arbejdssteder, som ikke

ligger i, eller i direkte tilknytning til, virksomhedens fabriks-, kontor- og

lagerlokaler mv.

Bestemmelsen er mht. formål, indhold og sit

anvendelsesområde identisk med den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 2,

og

der skal henvises til de til denne bestemmelse knyttede bemærkninger.

Til nr. 4

Efter kildeskattelovens § 86, stk. 4, 2. pkt.,

kan personer, der skønnes at udføre beskæftigelse hos den

indeholdelsespligtige,

anmodes om at oplyse navn, adresse og fødselsdato samt ansættelsesperiode og

løn- og ansættelsesvilkår. Hidtil har bestemmelsen således blot fastslået, at

skattemyndighederne kan spørge om de nævnte forhold, uden at der har bestået

en

pligt til at svare herpå. Baggrunden for bestemmelsen var, at der herskede

usikkerhed om, i hvilket omfang skattemyndighederne faktisk havde hjemmel til

at spørge om disse ting.

Det foreslås, at bestemmelsen skærpes således, at der

fremover består en egentlig pligt til at besvare sådanne spørgsmål.

Bestemmelsen vil primært finde anvendelse ved razzialignende kontroller.

At den pågældende person, som skønnes at udføre arbejde,

benægter, at der består et ansættelsesforhold udelukker ikke i sig selv, at

der

faktisk kan bestå et ansættelsesforhold. Dette må bero på en konkret

vurdering

af de faktiske forhold. Således er det nærliggende at antage, at der består

et

ansættelsesforhold eller et ansættelseslignede forhold med deraf følgende

pligt

til at indeholde A-skat, hvis en person f.eks. under en kontrolaktion træffes

i

færd med at udføre arbejde for den indeholdelsespligtige.

Det foreslås, at den der undlader at besvare

skattemyndighedernes spørgsmål, kan straffes efter den gældende

straffebestemmelse i kildeskattelovens § 75, jf. den foreslåede

§ 3,

nr. 2.

Til nr. 5

Som anført i de generelle bemærkninger giver de

eksisterende kontrolbestemmelser alene adgang til at foretage kontrol af

konkrete erhvervsdrivende/indeholdelsespligtige/momspligtige, dvs. kontrol af

personer eller selskaber, hvor myndighederne positivt ved, at der er tale om

erhvervsdrivende, indeholdelsespligtige mv., enten fordi disse er

registrerede

hos myndighederne eller fordi det er åbenbart, at der drives erhvervsmæssig

virksomhed, jf. nærmere herom i de generelle bemærkninger.

Der kan imidlertid være en række situationer, hvor det er

åbenbart, at der på et arbejdssted, f.eks. en byggeplads, udføres arbejde,

der

har karakter af at være organiseret, og hvor de, der udfører arbejdet, har

karakter

af at være professionelle, men hvor skattemyndighederne ikke ved, eller kan

se,

hvem der udfører arbejdet. I sådanne situationer, hvor skattemyndighederne

ikke

positivt ved hvilke(n) virksomhed/erhvervsdrivende, der udfører det

pågældende

arbejde, eller om der i det hele taget er tale om erhvervsmæssigt arbejde,

har

skattemyndighederne ikke mulighed for med de foreslåede udvidelser af de

eksisterende kontrolbestemmelser at få adgang til kontrol på arbejdsstedet.

Et eksempel på anvendelse af bestemmelsen er den situation,

hvor skattemyndighederne fra f.eks. en fagforening får meddelelse om, at der

på

en byggeplads udføres organiseret sort arbejde, og hvor skattemyndighedernes

adgang til det pågældende arbejdssted ikke kan gennemføres som led i

kontrollen

af en eller flere konkrete af myndighederne kendte virksomheder, simpelthen

fordi det ikke er synligt, hvem der udfører arbejdet på det pågældende

arbejdssted, eller om der i det hele taget er tale om, at der udføres

erhvervsmæssig arbejde.

Med den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 5, får

skattemyndighederne adgang til at foretage arbejdsgiverkontrol på

arbejdssteder

generelt, uden at det sker som led i kontrollen af en eller flere konkrete og

af skattemyndighederne kendte virksomheder. I forbindelse med et sådan

kontrolbesøg vil det således kunne konstateres, hvorvidt de personer, der er

beskæftiget på det pågældende arbejdssted faktisk er lønmodtagere, herunder

om

disse er skattepligtige til Danmark, eller om der eventuelt er tale om, hvad

der må betragtes som selvstændige erhvervsdrivende, med deraf følgende

momspligt. Endelig kan der også være tale om, at de, der udfører arbejdet,

anfører at være udstationerede for en udenlandsk virksomhed. I denne

forbindelse er det i skattemæssig henseende væsentligt for

skattemyndighederne

at få afklaret, hvorvidt de pågældende personer faktisk er udstationerede, og

om de er skattepligtige til Danmark, f.eks. fordi den udenlandske

arbejdsgiver

må anses for at have et fast driftssted i Danmark.

Et af de problemer, som skattemyndighederne, særlig efter

øst-udvidelsen af EU, har fokus på, er de såkaldte

»arme- og benvirksomheder«

samt personer, der anfører at være udstationerede.

Med hensyn til

»arme-

og benvirksomhederne«

er der

tale om EU-borgere fra (primært) de nye østeuropæiske medlemslande, der som

selvstændige erhvervsdrivende udfører arbejdsopgaver – typisk bygge- og

håndværksvirksomhed

i Danmark – til priser, der ligger betydeligt under de priser, som

danske

virksomheder kan levere den samme ydelse til. Dette er der naturligvis ikke

noget galt i, hvis i øvrigt de registreringsmæssige forhold mv., herunder de

skatte-

og afgiftsmæssige forhold, er i orden. Et af de afgørende spørgsmål i denne

sammenhæng er, hvorvidt der reelt er tale om selvstændig erhvervsdrivende,

eller om den pågældende person i realiteten må anses for at være lønmodtager.

Med den foreslåede udvidede adgang i forslagets § 3,

nr. 5, til at foretage arbejdsgiverkontrol, får skattemyndighederne også

mulighed for at konstatere, om der på det arbejdssted, der er genstand for

myndighedernes kontrol, arbejder personer, der som selvstændige

erhvervsdrivende

udfører arbejde uden at være f.eks. momsregistrerede.

Det er således skatteministeriets opfattelse, at den

foreslåede § 3, nr. 5, sikrer skattemyndighederne den fornødne adgang

til

arbejdssteder, hvor der kan være en formodning om, at der udføres sort

arbejde,

samt den fornødne adgang til at stille de spørgsmål, som kan afdække, om der

på

det pågældende arbejdssted udføres sort arbejde af enten personer med

lønmodtagerstatus eller personer, der må karakteriseres som selvstændige

erhvervsdrivende. Der skønnes således ikke at være behov for at indsætte

tilsvarende bestemmelser, som den foreslåede § 3, nr. 5, i

skattekontrolloven, arbejdsmarkedsfondsloven og momsloven.

Om den meget begrænsede adgang i øvrigt til at gennemføre

kontrol på privatpersoners ejendom skal der henvises til de generelle

bemærkninger herom under pkt. 3.2.2.

Til nr. 6

Med henvisningen til stk. 5, sikres det, at

skattemyndighederne om nødvendigt kan få politiets bistand ved gennemførelsen

af kontrolopgaver efter den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 5.

Til nr. 7

Som anført mødes også skattemyndighederne jævnligt med

forklaringer om, at når der ikke er indbetalt A-skat for en given person, der

åbenbart arbejder i virksomheden, så skyldes det angiveligt, at der er tale

om,

at personen har første arbejdsdag i virksomheden. Det er som nævnt

opfattelsen,

at forklaringer om første arbejdsdag oftest dækker over, at personen arbejder

sort.

Hensigten med reglerne er at sikre, at der sker en daglig

registrering af, hvem der arbejder i virksomheden, således at

skattemyndighederne får mulighed for at kontrollere, om der efterfølgende

indeholdes og indbetales A-skat for de pågældende personer.

Arbejdsdirektoratet vil i kraft af en foreslået hjemmel

hertil i § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.,

udarbejde regler, der nærmere fastsætter krav, form og indhold til

»logbogen«.

Med den foreslåede bestemmelse

»kobler«

skatteministeriet sig på indholdet af disse regler. Skattemyndighederne får

herved, i lighed med Arbejdsdirektoratet, og med samme krav om indhold mv.,

mulighed for at stille krav til de virksomheder, hvor der ofte antræffes

personer med

»første arbejdsdag«, om at der skal føres en daglig

logbog over de i virksomheden ansatte.

Når der er fundet anledning til, at også told- og skattemyndighederne

skal have mulighed for at pålægge virksomhederne at føre en logbog, skyldes

det

også, at told- og skattemyndighederne generelt har flere kontrolressourcer

til

rådighed end Arbejdsdirektoratet, og som følge deraf også gennemfører flere

kontrolbesøg. Told- og skattemyndighederne har således generelt hyppigere

kontakt med virksomheder, hvor anvendelsen af personer

»med første arbejdsdag«

er særlig udbredt.

Kun virksomheder, der ikke på anden måde registrerer de

ansatte gennem lønregistrering, eller som udarbejder ansættelseskontrakter

for

de ansatte inden ansættelsen, skal kunne pålægges et krav om at føre en

logbog.

Det foreslås, at manglende efterlevelse af kravet om at

føre en logbog sanktioneres med bøde efter de eksisterende bødebestemmelser i

kildeskatteloven.

Til § 4

Til nr. 1

Det foreslås, at den eksisterende hjemmel til at foretage

kontrol af indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag udvides til også at omfatte

de

arbejdssteder, som ikke ligger i, eller i direkte tilknytning til, den

bidragspligtiges

fabriks-, kontor- og lagerlokaler mv.

Bestemmelsen er mht. formål, indhold og sit

anvendelsesområde identisk med den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 2,

§ 3, nr. 3, og der skal henvises til de til disse bestemmelser knyttede

bemærkninger.

Til § 5

Til nr. 1

Det foreslås, at den eksisterende hjemmel til at foretage

momskontrol udvides til også at omfatte de arbejdssteder, som ikke ligger i,

eller i direkte tilknytning til, den bidragspligtiges fabriks-, kontor- og

lagerlokaler mv.

Bestemmelsen er mht. formål, indhold og sit

anvendelsesområde identisk med den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 2,

§ 3, nr. 3, og § 4, nr. 1, og der skal henvises til de til disse

bestemmelser knyttede bemærkninger.

Til § 6

Til nr. 1

Forslaget til § 9, stk. 2, nr. 2, er en

videreførelse af samme bestemmelse i den gældende lov med den præcisering af

bemyndigelsen til miljøministeren, at der i forbindelse med pantordninger

skal

kunne stilles krav til alle aktørerne, herunder også forhandlere mv. på et

marked, om at påse og overholde den efter lovgivningen krævede mærkning af

produkterne, varerne eller emballagerne forud for kunderelateret og

erhvervsmæssig

markedsføring, udlevering eller salg.

I relation til pantordningen for emballager til øl og visse

læskedrikke (reguleret i bekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002 om pant og

indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke (herefter

pantbekendtgørelsen))

er det i dag alene importørens eller producentens forpligtelse at pantmærke

emballagerne forud for markedsføring af emballager med øl mv.

Det kan imidlertid i praksis konstateres, at der sælges

upantmærkede engangsemballager særligt i den mindre detailhandel herunder

bl.a.

i kiosker. Det kan også konstateres, at mange af de små forretningsdrivende

enten ikke kender importøren, der har solgt engangsemballagerne til den

forretningsdrivende,

eller ikke vil opgive dennes navn i forbindelse med tilsynsbesøg.

Med henblik på at forhindre omsætning af upantmærkede

engangsemballager forudsættes det, at der med udgangspunkt i nærværende

forslag

til præcisering af hjemmelsgrundlaget, efterfølgende vil blive fastsat krav i

pantbekendtgørelsen om, at også forhandlere indenfor øl- og

læskedrikmarkedet,

som på deres forretningsadresse eller på lagre i tilknytning til denne, har

upantmærkede engangsemballager stående, har en forpligtelse til at overholde

pantbekendtgørelsens regler om mærkning.

Det bemærkes, at

»forhandlere

mv.«

i denne sammenhæng skal

forstås som enhver, der erhvervsmæssigt udbyder produkter, varer eller

emballager, og som ikke er producent eller importør. Dette omfatter også

restaurationer,

auktionshuse og konkursboer mv., der sælger emballager omfattet af

pantordningen, samt producenters og importørers egne dagligvarebutikker mv.

Det forventes, at systemet fortsat vil være indrettet

således, at pantmærkning i udgangspunktet påhviler importørerne og

producenterne forud for salg og udlevering af engangsemballagerne.

Forpligtelsen

vil dog med det nye hjemmelsgrundlag

»følge«

engangsemballagen på en sådan måde, at den

til enhver tid værende kommercielle ihændehaver af emballagen selvstændigt er

forpligtet til at foretage korrekt pantmærkning, hvis ikke pantmærkning er

foretaget af dennes leverandør.

Dette medfører, at også forhandlere er forpligtet til at

påse, at emballagen er korrekt pantmærket i henhold til gældende pantregler.

Den, der sælger upantmærket engangsemballage, vil som

hidtil kunne straffes med bøde.

Til nr. 2

Forslaget til § 9, stk. 2, nr. 3, er en

videreførelse af samme bestemmelse i den gældende lov med den præcisering, at

miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler, hvori der stilles krav

om,

at aktørerne på et marked tilslutter sig og tilmelder sine produkter mv. til

pantordningen forud for den første erhvervsmæssige import af den pågældende

produkt- eller emballagetype mv. med henblik på videresalg.

Bestemmelsen er formuleret generelt, men tænkes anvendt

særligt i forhold til det danske pant- og retursystem for emballager til øl

og

visse læskedrikke.

Med præciseringen tydeliggøres, at der i en konkret

pantordning kan stilles krav om, at importører og principielt også

forhandlere

og producenter formelt har tilsluttet sig ordningen og tilmeldt de af en

konkret pantordning omfattede produkter, varer eller emballager, inden den

pågældende importerer eller markedsfører det første parti af produkterne til

videresalg i Danmark.

Det bemærkes, at der ved »tilsluttet« forstås, at

importøren mv. skal være tilmeldt pant- og retursystemet, ved at lade sig

registrere med forretningssted og lagerlokationer, CVR-nr. og lignende

nødvendige oplysninger, og at den pågældende skal have tilmeldt emballagerne.

Med »tilmeldte emballager« forstås, at emballagen skal være tilmeldt pant- og

retursystemet med specifikke oplysninger om bl.a. emballagens volumen, form,

indhold (i form af øl eller læskedrikke), navn på producenten og

EAN-varenumret.

Det kan i praksis konstateres, at den overvejende del af de

upantmærkede engangsemballager med øl og læskedrikke, der finder vej til de

danske butikker, importeres til landet fra henholdsvis Tyskland og Sverige.

Efter Folketingets vedtagelse af lov om ændring af lov nr.

1059 af 17. december 2002 om afgift af mineralvand mv. og andre love (ændring

af regnskabsbestemmelser, skærpede bøder), populært omtalt som

»colaloven«, har ToldSkat gennemført over 800 målrettede kontroller til

sikring af, at bestemmelserne blev fulgt. I over 250 tilfælde er der

konstateret snyd med regnskaberne, og der er fulgt op med bødesager. Langt de

fleste bødesager omhandler drikkevarer (øl og sodavand) i engangsemballager,

og

i disse tilfælde har forretningerne heller ikke efterlevet pantreglerne. Ved

kontrolaktioner

i kiosker m.fl. i Københavnsområdet er det imidlertid også i mange tilfælde,

hvor der ikke har været det fornødne grundlag for bødesag efter

»colaloven«, konstateret, at forretningerne sælger øl og sodavand i

engangsemballager uden pantmærke.

Importen og videresalget af de upantmærkede

engangsemballager medfører en konkurrenceforvridning i forhold til de

importører, producenter og forhandlere, der overholder reguleringen på

området,

idet det må betragtes som et forvridende konkurrenceparameter, at nogle

forhandlere kan sælge emballagerne med øl og sodavand mere end 1 kr.

billigere

end andre forhandlere, fordi der ikke er betalt pant og gebyrer til pant- og

retursystemet.

Med henblik på at reducere mængden af emballager, der søges

unddraget pantordningen, er det med udgangspunkt i det foreliggende forslag

til

ændret hjemmelsgrundlag derfor intentionen, at der efterfølgende i

pantbekendtgørelsen fastsættes regler om importørens forpligtelser til at

tilslutte sig og tilmelde nye emballage- eller produkttyper til systemet

forud

for den første erhvervsmæssige import.

Som omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger,

forudsættes det, at ToldSkat i fremtiden sammen med Miljøstyrelsen skal

fungere

som tilsynsmyndighed vedrørende det danske pant- og retursystem for

emballager

til øl og visse læskedrikke.

Herved opnås en synergieffekt ved, at det samtidig med

ToldSkats stikprøvekontroller vedrørende afgifter også kan påses, om

pantordningen for emballager til øl og visse læskedrikke overholdes. ToldSkat

vil således i tilfælde, hvor en erhvervsdrivende ikke har kunnet redegøre

for,

om der er betalt afgift af varerne, samtidig påse efterlevelse af

pantreguleringen. Overtrædelse af pantreguleringen forventes således medtaget

i

en samlet sagsfremstilling, kendelse, bødeforhandling, bødeforelæg mv., som

ToldSkat udformer efter afgiftslovgivningen og pantregulering.

ToldSkat har i toldloven hjemmel til at foretage kontrol af

køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og et andet sted i EU’s

toldområde. Bestemmelsen giver told- og skattemyndighederne mulighed for at

standse alle køretøjer, der kan medbringe punktafgiftspligtige varer, som

f.eks. sodavand og øl beregnet til videresalg.

Forslaget til præcisering af § 9, stk. 2, nr. 3,

forventes udnyttet i forbindelse med revision af pantbekendtgørelsen, således

at ToldSkat ved kontrol af køretøjer ved indrejse i det danske toldområde

også

vil kunne foretage kontrol af, om en erhvervsmæssig import af emballager med

øl

og læskedrikke er tilmeldt efter reglerne i pantbekendtgørelsen.

Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om en

erhvervsmæssig import, har ToldSkat en række formodningsregler, som også

forventes anvendt ved vurderingen af, om der er tale om en erhvervsmæssig

import i relation til pantreguleringen for emballager til øl og visse

læskedrikke.

Det er i EU´s cirkulationsdirektiv fastsat, at varer

omfattet af harmoniserede punktafgifter (bl.a. øl, vin og spiritus), som

privatpersoner anskaffer til eget brug, og som de selv medfører, skal

beskattes

i det land, hvor varerne er anskaffet. Der skal lægges vægt på, om der er

tale

om varer, som den rejsende medtager til sig selv, og som udelukkende er

bestemt

for den rejsende personligt eller dennes husstand, herunder private gæster.

Varer, der medtages til eller for andre personer, der ikke

deltager i den pågældende rejse, herunder varer, der indføres med henblik på

videresalg, kan ikke anses for at være til eget brug.

Cirkulationsdirektivet fastsætter vejledende mængder for,

hvad der anses for at være til eget brug. For øl er den vejledende mængde 110

liter, svarende til 330 dåser øl á 33 cl. Indføres mindre mængder end de

vejledende

mængder, vil indførslen almindeligvis kunne anses for at være til eget brug.

Ved vurderingen af om der er tale om erhvervsmæssig indførsel, hvor der skal

betales afgift, ses på forskellige forhold som eksempelvis transportmidlets

art

(atypisk transportmidler for privatpersoner, f.eks. vare- eller lastbiler),

transporthyppighed og personens forretningsmæssige status (f.eks. kioskejer).

Varer for hvilke, der i EU ikke eksisterer harmoniserede

afgifter (som f.eks. sodavand), vurderes i princippet udfra samme kriterier,

dog med den forskel, at der ikke findes vejledende mængder, hvorfor der i

disse

tilfælde foretages en konkret afvejning i hvert enkelt tilfælde.

Den foreslåede hjemmel forventes anvendt således, at

ToldSkats kontrol mellem det danske toldområde og toldområdet i et andet

EU-land som tilsynsmyndighed også for pantreguleringen vil kunne kræve at få

forevist tilmeldingsbevis for importøren og emballagerne.

Kan tilmeldingsbevis ikke forevises, vil ToldSkat kunne

forlange, at importøren eller den, der handler på hans vegne, foretager

tilmelding

som importør til systemet samt tilmelding af emballagerne på stedet. Denne

tilmelding vil blive sendt til Dansk Retursystem A/S tillige med en angivelse

af arten og omfanget af importen. ToldSkat vil ligeledes med forslaget til

§ 111 a kunne tage emballagerne i bevaring. Det forhold, at importøren

ikke har tilmeldt sig eller emballagerne forud for importen, vil endvidere

skulle sanktioneres med bøde for manglende overholdelse af reguleringen.

Det forhold, at der forefindes emballager, der ikke er tilmeldt

systemet på importørernes mv. lagre, vil endvidere skulle sanktioneres med

bøde

for manglende overholdelse af pantreguleringen.

Hvis der ved kontrol i detailbutikker, der selv importerer

emballager med øl og visse læskedrikke, findes ikke tilmeldte

engangsemballager,

skal tilsynsmyndigheden stille krav om tilmelding til systemet og beslaglægge

emballagerne efter forslaget til § 111 a, eller tage disse i bevaring.

Det vurderes, at kravet om tilmelding forud for den første

erhvervsmæssig import ikke vil berøre de importører, der overholder

reguleringen, idet disse importører allerede i dag foretager den fornødne

tilmelding til systemet forud for import med henblik på videresalg.

Det vurderes imidlertid, at kravet om tilmelding til

systemet allerede forud for importen giver mulighed for et øget og langt mere

effektivt tilsyn, der reelt vil være egnet til at reducere mængden af ikke

tilmeldte og upantmærkede engangsemballager.

Til nr. 3

Med forslaget præciseres i forhold til den gældende

bestemmelse, at miljøministeren bemyndiges til at udforme en

revisionsinstruks,

der stiller krav til revision af forhold

omfattet af de forvaltningsmæssige og de regnskabsmæssige regler for et

selskab

efter lovens § 9, stk. 3. Revisionsinstruksen vil herunder kunne

stille krav om den valgte revisors medvirken ved myndighedskontrollen af

selskabet.

Der vil med præciseringen kunne etableres

revisionsinstrukser, der stiller særlige krav til den for selskabet

ansvarlige

revisor udover det, der normalt kræves af en revisor i henhold til gældende

regler om revisorers virksomhed. Herunder krav om, at den for selskabet

ansvarlige revisor giver de kompetente myndigheder oplysninger om

uregelmæssigheder i administrationen og om overtrædelser af konkrete regler

af

betydning for selskabet og den konkrete ordning.

I relation til

pantordningen for emballager til øl og visse læskedrikke præciseres

hjemlen således, at ministeren i en revisionsinstruks kan fastsætte særlige

regler om den for Dansk Retursystem A/S valgte revisor, herunder særlige

regler

om revisors kontrol- og oplysningspligt overfor selskabet og Miljøstyrelsen.

Endvidere tænkes der i relation til pantordningen for

emballager til øl og visse læskedrikke på, at revisoren skal kunne forpligtes

til at iagttage og informere myndighederne, hvis ikke de for ordningen

fastsatte regler for gebyrberegning overholdes. Dette er essentielt i forhold

til det generelle princip om, at hver emballage alene skal bære de

omkostninger, som emballagen påfører systemet i overensstemmelse med de

principper,

der generelt gælder for offentlige myndigheders fastsættelse af gebyrer,

herunder Finansministeriets vejledende retningslinier.

Herudover foreslås ikke ændringer i bestemmelsens tekst

eller indhold.

Til nr. 4

Der foreslås indført en udpantningsret for

tilsynsmyndigheden for de omkostninger, der opstår ved beslaglæggelse eller

bevaring af varer, produkter eller emballager, der ikke opfylder kravene i

miljølovgivningen.

Ved beslaglæggelse eller bevaring af varer, produkter eller

emballager vil der typisk være udgifter til transport og opbevaring indtil

lovliggørelsen er foretaget. I tilfælde af, at lovliggørelsen ikke foretages,

vil der endvidere kunne forekomme udgifter til bortsalg af partierne af

tilbageholdte varer mv. på auktion eller i sidste ende destruktion af det

tilbageholdte.

Alle disse udgifter vil kunne kræves betalt af den, der

ejer de ikke lovlige partier af produkter, varer eller emballager eller den,

der har dem i besiddelse på tidspunktet for tilsynet eller ved kontrollen.

Det bemærkes, at ved salg på auktion vil det indkomne

provenu fra auktionen, først og fremmest blive anvendt til dækning af det

offentliges omkostninger i forbindelse med beslaglæggelse eller bevaring samt

bortsalg på auktion, jf. lovforslagets § 6, nr. 5. Udpantningsretten vil

i

dette tilfælde alene kunne bringes i anvendelse for udgifter, der ikke opnås

dækning for ved det indkomne auktionsprovenu.

Til nr. 5

Det foreslås, at der indføres en mulighed for

tilsynsmyndigheden til at beslaglægge partier af varer, produkter eller

emballager eller tage disse i bevaring, når disse varer mv. ikke opfylder

miljølovgivningens krav til tilslutning til pantordninger mv. eller kravene

om

mærkning af produkterne mv. Beslaglæggelse skal ske under hensyntagen til

reglerne i retsplejelovens kapitel 74.

Retsplejelovens kapitel 74 indeholder i §§ 801 til

807d regler om beslaglæggelse. I forbindelse med tilsyn med pantreglerne, vil

ToldSkat kunne foranledige beslaglæggelse af ulovlige varer, produkter og

emballager med henvisning til retsplejelovens § 801, stk. 1, nr. 1

og

2, med henblik på sikring af bevismidler, samt for at sikre det offentliges

krav på sagsomkostninger, konfiskation eller bøde.

Retsplejelovens § 802, stk. 1, indeholder hjemmel

til beslaglæggelse af genstande, som den mistænkte har rådighed over, såfremt

den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er

undergivet offentlig påtale, og der er grund til at antage, at genstanden kan

tjene som bevis eller bør konfiskeres, jf. dog retsplejelovens § 802,

stk. 2,

eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage.

Retsplejelovens § 802, stk. 2, indeholder hjemmel

til beslaglæggelse af gods, som den mistænkte ejer, såfremt den pågældende

med

rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig

påtale, og beslaglæggelse anses for nødvendig for at sikre det offentliges

krav

på konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led

og

2. pkt., og stk. 3, § 76 a, stk. 5, og § 77 a, 2. pkt.,

bødekrav eller forurettedes krav på erstatning i sagen.

Retsplejelovens § 805, stk. 1, fastslår, at der

skal være proportionalitet mellem indgrebet og sagens betydning.

I henhold til retsplejelovens § 805,

stk. 2, er der mulighed for, at tilsynsmyndigheden, i det tilfælde at

indgrebets

øjemed kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, herunder

sikkerhedsstillelse, træffer skriftlig aftale herom med den, mod hvem

indgrebet

retter sig.

Retsplejelovens § 806 indeholder reglerne om

domstolsprøvelse, idet det er domstolene, der som udgangspunkt træffer

afgørelse om beslaglæggelse. Det forventes, at tilsynsmyndigheden med henblik

på at stoppe det ulovlige salg af varer, produkter eller emballager, som ikke

opfylder regler om tilmelding til pant- og returordninger eller pantmærkning,

vil kunne foretage beslaglæggelse på stedet og efterfølgende fremsætte sagen

for retten indenfor 24 timer, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3,

hvis

den pågældende anmoder om det. Det bemærkes, at tilsynsmyndigheden kan træffe

endelig afgørelse om beslaglæggelsen, hvis den, som indgrebet retter sig

imod,

meddeler skriftligt samtykke til indgrebet, jf. retsplejelovens § 806,

stk. 7. Retsplejelovens §§ 807 til 807d indeholder nærmere regler

om

gennemførelse af beslaglæggelse m.v.

Det foreslås i forslaget til § 111 a, stk. 3, at

produkterne, varerne eller emballagerne

henstående

hos producenter, importører eller forhandlere

skal kunne beslaglægges

eller tages i bevaring af tilsynsmyndigheden, indtil den, der godtgør adkomst

til varerne mv., lovliggør forholdet ved tilmelding og/eller mærkning til den

relevante pant- eller returordning. En sådan tilmelding vil kunne ske på

stedet.

Bestemmelsen er udformet generelt til brug for varer,

produkter eller emballager, der er eller vil blive omfattet af pantordninger

efter miljølovgivningen. På nuværende tidspunkt er der alene etableret en

pantordning for emballager til øl og visse læskedrikke, hvorfor bestemmelsen

for nuværende alene tænkes anvendt i forbindelse med overtrædelser af denne

ordning.

I relation til pantsystemet for emballager til øl og visse

læskedrikke kan der efter de gældende regler, når det ved kontrolbesøg i

detailhandlen, restauranter mv. konstateres, at der markedsføres eller sælges

engangsemballager omfattet af pant- og retursystemet uden den krævede

pantmærkning, rejses tiltale efter pantbekendtgørelsen. Overtrædelsen af

bekendtgørelsen kan straffes med bøde. Tilsynsmyndigheden vil endvidere

henstille, at varepartiet skal pantmærkes, men har i dag ingen

retshåndhævelsesmidler til at få dette effektueret på stedet. I praksis

betyder

dette, at salget af upantmærkede engangsemballager kan fortsætte uhindret,

når

tilsynsmyndigheden forlader forretningsstedet, hvilket typisk sker.

For at formålet med tilsynet ikke forspildes, og for at

hindre en fortsat overtrædelse af reglerne om pantmærkning, foreslås det

derfor

i § 111 a, stk. 1, at tilsynsmyndigheden skal kunne beslaglægge de

på

forretningsstedet og de i forretningsstedet tilhørende lagerlokaler

henstående

upantmærkede emballager. Hermed menes alle de lokaler, som den

forretningsdrivende umiddelbart har adgang til fra forretningsstedet –

herunder

lagerfaciliteter i samme ejendom eller nærliggende ejendomme.

Tilsynsmyndigheden vil samtidig kunne kræve, at forhandleren (ejeren eller

den

erhvervsdrivende, der har emballagerne i besiddelse på tidspunktet for

tilsynet) umiddelbart foretager de nødvendige skridt for tilslutning til

pantsystemet og påsætning af pantmærker, inden den pågældende får

emballagerne

udleveret.

Personkredsen er defineret således, at både den, der ejer

varerne, produkterne eller emballagerne og den, der har dem i besiddelse på

et

forretningssted er omfattet. Personkredsen er afgrænset således, for at

hindre

omgåelse af pantreglerne med henvisning til, at de varer, produkter eller

emballager,

der henstår i en forretning, ikke tilhører forretningens indehaver, og at

denne

derfor ikke kan være ansvarlig for forholdet.

Endvidere foreslås i § 111 a, stk. 2, indført en

mulighed for tilsynsmyndigheden til at tage partier af produkter, varer eller

emballager i bevaring, når disse i forbindelse med tilsyn af transporter

mellem

det danske toldområde og toldområdet i et andet EU-land findes ikke at

overholde de til pantreglerne hørende tilmeldingsforpligtelser. Modsat

beslaglæggelse efter forslaget til ny § 111 a, stk. 1, er der ikke

krav om, at bevaring efter denne bestemmelse skal ske under hensyntagen til

reglerne i retsplejelovens kapitel 74. Forslaget minder derfor om den

tilsvarende bestemmelse i toldlovens § 83, stk. 1, 1. pkt.

Bevaringsbestemmelsen

tænkes alene anvendt ved klart objektivt konstatérbare overtrædelser af

reguleringen. Dvs. hvor importøren ikke er tilmeldt pant- og returordningen.

Det foreslås i § 111 a, stk. 3, at når forholdet

er lovliggjort i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 9 og regler

udstedt

i medfør heraf, herunder ved forevisning af dokumentation for tilmelding og

køb

af pantetiketter, kan emballagerne udleveres til den, der godtgør adkomst til

varerne m.v.

Det er ligeledes efter bestemmelsen et krav, at de sagsomkostninger,

som påløber i forbindelse med bevaringen eller beslaglæggelsen, herunder

transport af emballagerne og omkostninger til opbevaring af emballagerne,

skal

betales forud for udlevering.

Det bemærkes, at der alene vil kunne kræves betaling for

faktisk dokumentérbare udgifter i forbindelse med bevaringen eller

beslaglæggelsen. I den forbindelse bemærkes, at det påtænkes at anvende Dansk

Retursystem A/S’ lagerfaciliteter til opbevaringen af emballagerne, idet

dette

vurderes at være langt billigere end at anvende professionelle lagerhoteller.

Opbevaring hos Dansk Retursystem A/S har endvidere den fordel, at eventuel

efterfølgende destruktion vil kunne foregå kontrolleret – samtidig med

at det

sikres, at de destruerede emballagematerialer genanvendes på korrekt vis.

Dansk

Retursystem A/S vil på baggrund af omkostningerne til lagerfacilliterne

beregne

en takstpris pr. emballage, og denne takstpris skal godkendes af

Miljøstyrelsen.

Hvis ikke lovliggørelsen af forholdet har fundet sted

senest 2 måneder efter udløbet af den måned, hvor tilbageholdelsen har fundet

sted, er tilsynsmyndigheden efter forslaget til § 111 a, stk. 4,

bemyndiget til at sælge de beslaglagte eller bevarede varer, produkter eller

emballager ved en offentlig auktion.

Det provenu, der kommer ind ved auktionen, skal først og

fremmest gå til at dække udgifter til opbevaring, salg, sagsomkostninger og

skyldige bøder for overtrædelse af den pågældende pantregulering. Et

eventuelt

overskydende beløb efter dækning af disse omkostninger vil tilgå ejeren,

såfremt denne melder sig inden tre år.

Det bemærkes i den forbindelse, at der for det tilfælde, at

der ikke er dækning for det offentliges omkostninger i forbindelse med

opbevaring og bortsalg på auktion, foreslås indført en udpantningsret for

ikke

dækkede omkostninger i lovforslagets § 6, nr. 5.

Med hensyn til sikring

og inddrivelse af sagsomkostninger foreslås her en formulering, som svarer

til

toldlovens § 83, stk. 5. Det vurderes, at bestemmelsen i relation

til

beslaglæggelse og bevaring af produkter mv., der ikke lever op til

pantordningens krav, kunne have betydning for en lille gruppe borgere.

Således

præciseres, at panthaveres rettigheder vil være sikret i tilfælde af, at

reglerne i stk. 3 og 4 finder anvendelse. Ligeledes indebærer

bestemmelsen,

at betaling af bødekrav og sagsomkostninger ikke ville kunne kræves dækket af

dødsboet inden udlevering af varerne eller provenuet efter et bortsalg i det

tilfælde, at den ansvarlige er afgået ved døden.

Der pågår p.t.

overvejelser omkring en ændring af toldlovens § 83 med henblik på at

fremme muligheden for konfiskation. Hvis en sådan ændring bliver gennemført,

vil det blive overvejet, om det på sigt anses for nødvendigt at ændre den her

foreslåede § 111 a, på tilsvarende måde.

Til § 7

Til nr. 1

Efter forslaget kan de statslige told- og skattemyndigheder

lade udarbejdelse af regnskab foretage af en statsautoriseret eller en

registreret revisor for skatteyders regning. Bestemmelsen omfatter de

erhvervsdrivende, der er omfattet af selvangivelsespligt efter

skattekontrollovens bestemmelser.

Bestemmelsen omfatter krav omfattet af et

registreringsforhold hos de statslige told- og skattemyndigheder, bl.a.

lønsumsafgift, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, samt krav, for hvilke en

virksomhed skulle have været registreret, herunder krav hos uregistrerede

virksomheder. Der er ikke i bestemmelsen henvist direkte til, at kravet kan

inddrives ved lønindeholdelse, da det følger automatisk af opkrævningsloven,

og

bestemmelsen foreslås indsat i denne lov.

Det er ikke tanken, at bestemmelsen skal finde anvendelse

på de situationer, der er reguleret i konkursloven, herunder

betalingsstandsning

og konkurs.

Udover den klassiske situation, der er omtalt i de

almindelige bemærkninger, er nedenfor nævnt nogle situationer, hvor det kan

være hensigtsmæssigt at bruge revisorordningen. Eksemplerne er ikke

udtømmende.

a. Betalte foreløbige ansættelser

Et naturligt anvendelsesområde vil være situationer, hvor

en virksomhed har betalt en foreløbig ansættelse efter opkrævningslovens

§ 4. I visse situationer kan betalingen af denne ansættelse være udtryk

for, at virksomheden ved, at en egentlig angivelse for perioden ville betyde

et

højere afgiftstilsvar, end det virksomheden er afkrævet ved ansættelsen.

Virksomheden betaler en afgift på 800 kr. for en foreløbig

ansættelse. Hvis en virksomhed i 4 på hinanden følgende afregningsperioder

har

fået sit afgiftstilsvar fastsat ved foreløbig ansættelse for samme

registreringsforhold,

kan de statslige told- og skattemyndigheder efter gældende regler inddrage

den

pågældende registrering. Hvis den foreløbige ansættelse kun danner grundlag

for

fastsættelse af afgiftstilsvaret periodisk, f.eks. for hver anden periode,

har

de statslige told- og skattemyndigheder ingen sanktionsmuligheder til at

fremtvinge korrekte angivelser. Den eneste sanktion, der er knyttet til

ansættelsen, er afgiften på 800 kr.

De statslige told- og skattemyndigheder kan opgøre en

virksomheds tilsvar til erstatning af de foreløbige ansættelser i forbindelse

med kontrol i virksomheden, men ressourcetrækket hertil sætter en naturlig

grænse for, i hvilket omfang dette vil være en realistisk mulighed.

b. S

ikkerhedsstillelse

som følge af manglende indsendelse af selvangivelse

Hvis en virksomhed, der inden for de seneste 12

afregningsperioder 4 gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter,

ikke har indsendt sin selvangivelse rettidigt, kan de statslige told- og

skattemyndigheder stille krav om sikkerhed, jf. opkrævningslovens § 11,

stk. 1, nr. 1 b, for 3-måneders tilsvar af skatter og afgifter samt for

eventuelle restancer, der er oparbejdet i virksomheden.

Hvis kravet om sikkerhed ikke opfyldes, har de statslige

told- og skattemyndigheder ikke yderligere sanktionsmuligheder for at

fremskaffe

den manglende selvangivelse, bortset fra fremtvingelse af selvangivelse ved

pålæg af daglige bøder og skønsmæssig ansættelse.

For sen betaling kan være tegn på, at der ikke foretages

løbende bogføring og afstemning af bankkonti. Hvis disse forhold gentagne

gange

har været påtalt overfor virksomheden, og virksomheden har fået et pålæg om

sikkerhedsstillelse på grund af manglende afgivelse af selvangivelse,

forekommer

det rimeligt, at de statslige told- og skattemyndigheder kan lade en revisor

udfærdige selvangivelsen på virksomhedens vegne og i den forbindelse lader

revisoren afstemme virksomhedens afgiftstilsvar. De statslige told- og

skattemyndigheder

har dog ikke pligt til at lægge regnskabet til grund.

c.

Sikkerhedsstillelse som følge af at den lovpligtige kapital er trukket ud af

virksomheden

Hvis en virksomhed, der inden for de seneste 12

afregningsperioder 4 gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter,

og

har trukket sit lovpligtige kapitalgrundlag ud af selskabet, kan de statslige

told- og skattemyndigheder stille krav om sikkerhed, jf. opkrævningslovens

§ 11, stk. 1, nr. 2, for 3-måneders tilsvar af skatter og afgifter

samt for eventuelle restancer, der er oparbejdet i virksomheden.

Det forhold, at kapitalgrundlaget er trukket ud af et

forholdsvis nyregistreret selskab, kan være det første faresignal om, at

selskabet er på vej til at blive misbrugt.

Hvis kravet om sikkerhedsstillelse rejses, før selskabets

første regnskabsperiode er udløbet (1. regnskabsår for et selskab kan

fastsættes til 1 ½ år) har de statslige told- og skattemyndigheder kun den

løbende bogføring med bl.a. periodeafslutninger til brug ved vurdering af

aktiviteterne i selskabet. Hvis selskabet ikke har ladet deres revisor

udfærdige et løbende regnskab, forekommer det rimeligt, at de statslige told-

og skattemyndigheder lader en revisor udfærdige og afstemme selskabets

regnskab

frem til d.d. på virksomhedens vegne. De statslige told- og skattemyndigheder

har dog ikke pligt til at lægge regnskabet til grund.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr.

1.

Til § 8

Til nr. 1

Efter opkrævningslovens § 7 opkræves renter ved for

sen betaling af den skatteansættende myndigheds eller de statslige told- og

skattemyndigheders udlæg for revisorhonorar.

Det foreslås, at der ikke er fradragsret for påløbne renter

ved for sen indbetaling af den skatteansættende myndigheds eller de statslige

told- og skattemyndigheders udlæg for honorar til revisor. Der gælder hermed

de

samme regler for renter ved for sen indbetaling af revisorhonorar, som der

normalt

gælder for renter ved for sen indbetaling af skatte- og afgiftsbeløb.

Til § 9

Til nr. 1

Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen

i Lovtidende.

Til nr. 2

Det foreslås, at loven har virkning for regnskaber mv. som

nævnt i § 2, nr. 1 og § 7, der skal indleveres til henholdsvis

skatteansættende myndigheder og de statslige told- og skattemyndigheder efter

lovens ikrafttræden. Dette indebærer, at loven først har virkning for

regnskaber, der skal indsendes for indkomståret 2004.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf.

lovbekendtgørelse nr. 1077 af 11. december 2003, foretages følgende

ændringer:

§ 2.

-

- -

1.

I

§ 2

indsættes som stk. 4 og 5:

Stk. 2-3. - - -

»Stk. 4.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan til bevillingshaveren videregive

oplysninger om en forhandlers overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen

i forbindelse med den virksomhed, der foregår på forhandlerens

forretningssted.

Stk. 5.

Bevillingshaveren kan behandle oplysninger om forhandlerens overtrædelser af

skatte- og afgiftslovgivningen i det omfang, det er nødvendigt til

varetagelse af bevillingshaverens forpligtelser i henhold til bevillingen.«

§ 2

I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869

af 12. august 2004, foretages følgende ændringer:

§ 3 C. - - -

1.

Efter § 3 C indsættes:

»§ 3 D.

Har en selvangivelsespligtig, der er bogføringspligtig, ikke udarbejdet et

skattemæssigt årsregnskab, der i væsentligt omfang opfylder betingelserne

fastsat efter § 3, eller er årsregnskabet ikke indsendt rettidigt, kan

den skatteansættende myndighed indgå aftale med en statsautoriseret eller en

registreret revisor om at udarbejde et regnskab for den

selvangivelsespligtige.

Ved beslutning herom skal der tages hensyn til den selvangivelsespligtiges

personlige forhold, herunder betalingsevne. Før den skatteansættende

myndighed

indgår aftale med en statsautoriseret eller en registreret revisor, skal den

skatteansættende myndighed skriftligt meddele denne beslutning til den

selvangivelsespligtige. Hvis den selvangivelsespligtige inden to måneder fra

underretningen indsender et årsregnskab, der opfylder betingelserne fastsat

efter § 3, bortfalder den skatteansættende myndigheds beslutning.

Skatteministeren kan efter anmodning give henstand med indsendelse af

årsregnskab, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Bestemmelsen finder

tilsvarende anvendelse, hvis bogføringslovens regnskabsbestemmelser i

væsentligt omfang ikke er opfyldt.

Stk. 2.

Den

selvangivelsespligtige har inden udløbet af fristen i stk. 1, mulighed

for at stille forslag om, hvilken revisor der skal udarbejde regnskabet.

Stk. 1, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Kan den skatteansættende

myndighed ikke godkende forslaget, skal fravalget begrundes. Myndighedens

fravalg af revisor kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Den

skatteansættende

myndighed udreder honorar til revisor for udarbejdelse af regnskab. Den

selvangivelsespligtige

har pligt til at refundere den skatteansættende myndighed revisorhonoraret.

Den skatteansættende myndighed kan bestemme, at den selvangivelsespligtige

kun skal betale en del af honoraret, hvis særlige omstændigheder taler

herfor.

Stk. 4.

Opkrævningslovens almindelige

regler om opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter finder tilsvarende

anvendelse ved opkrævning og inddrivelse af skattemyndighedernes udlæg til

revisor hos den selvangivelsespligtige. Der kan foretages modregning med

eventuelle statslige og kommunale tilgodehavender.«

§ 6.

-

- -

Stk. 2-3.

- - -

2.

I

§ 6, stk. 4,

indsættes efter »hos

de i stk. 1 og 2 nævnte på stedet«: »samt på arbejdssteder udenfor den

erhvervsdrivendes lokaler, herunder transportmidler, der anvendes

erhvervsmæssigt«.

Stk. 4.

Skattemyndighederne har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod

behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de i stk. 1 og 2

nævnte på stedet at gennemgå deres regnskabsmateriale med bilag og andre

dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, og foretage opgørelse

af kassebeholdning og lignende. Efter samme regler har skattemyndighederne

adgang til hos erhvervsdrivende at foretage opgørelse og vurdering af

lagerbeholdninger,

besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel. Ejeren og de hos denne

ansatte skal yde skattemyndighederne fornøden vejledning og hjælp ved

kontrollen.

3.

I

§ 6, stk. 4,

indsættes efter 3.

pkt.: »Kontrol som nævnt i 1. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom,

der tjener til privatbolig eller fritidsbolig.«

Stk. 5-7.

- - -

§ 3

I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og

amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. (kildeskat), jf.

lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som bl.a. ændret ved § 9 i

lov nr. 1059 af 17. december 2002 og senest ved § 4 i lov nr. 468 af 9.

juni 2004, foretages følgende ændring:

§ 74. - - -

1.

Efter § 74 indsættes:

§ 75. - - -

1)-4) - - -

»§ 74 A.

På samme måde som anført i § 74 straffes den, der undlader at følge et

pålæg efter denne lovs § 86 A, stk. 1, eller en begæring efter denne

lovs § 86 A, stk. 2.«

2.

I

§ 75

indsættes som nr. 5:

»5)

undlader

at efterkomme pligten til at afgive oplysning om de i § 86, stk. 4

og 5, nævnte forhold, eller som forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver

urigtige eller vildledende oplysninger om de i § 86, stk. 4 og 5,

nævnte forhold.«

§ 86. - - -

3.

§ 86, stk. 2,

affattes således:

Stk. 2.

De

statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de

indeholdelsespligtige, uanset om disse fører et egentligt regnskab eller ej,

på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få forevist

skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen. I det omfang

oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang også

en elektronisk adgang hertil. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde

skattemyndighederne

fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der

fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er

regnskabspligtig eller ej, på begæring af skatte-myndighederne indsende sit

regnskabsmateriale med bilag.

Stk. 3.

- - -

»Stk. 2.

Hvis det

skønnes nødvendigt, har de statslige told- og skattemyndigheder til enhver

tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de

indeholdelsespligtige på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og

herunder at få forevist skattekort og andre dokumenter af betydning for

kontrollen.

Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter alle indeholdelsespligtige,

uanset om disse fører et egentligt regnskab eller ej. Adgangen til kontrol

efter 1. pkt. omfatter også arbejdssteder udenfor den indeholdelsespligtiges

lokaler, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. I det omfang

oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang også

en elektronisk adgang hertil. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde

skattemyndighederne fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Enhver

indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende

ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af

skattemyndighederne

indsende sit regnskabsmateriale med bilag. Kontrol efter 1. pkt. kan dog ikke

gennemføres på en ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig.«

4.

§ 86, stk. 4,

affattes således:

Stk. 4.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan hos modtagere af A-indkomst indhente

oplysninger til brug ved kontrollen med indeholdelserne. Personer, der ved

kontrollen skønnes at udføre beskæftigelse hos den indeholdelsespligtige, kan

anmodes om at oplyse navn, adresse og fødselsdato samt ansættelsesperiode og

løn- og ansættelsesvilkår.

»Stk. 4.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan hos modtagere af A-indkomst indhente

oplysninger til brug ved kontrollen af indeholdelserne. Personer, der ved

kontrollen skønnes at udføre beskæftigelse hos den indeholdelsespligtige, har

pligt til at oplyse navn, adresse, fødselsdato, om der består et

ansættelsesforhold, og hvor dette er tilfældet, ansættelsesperiode og løn- og

ansættelsesvilkår.«

5.

I

§ 86

indsættes som stk. 5:

Stk. 5.

Politiet

yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand til gennemførelsen af

kontrollen efter stk. 2, 1. pkt. Justitsministeren kan efter forhandling

med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.

»Stk. 5.

Med

henblik på kontrol af indeholdelsespligten efter denne og andre skattelove

(arbejdsgiverkontrollen), har de statslige told- og skattemyndigheder, hvis

det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden

retskendelse

adgang til arbejdssteder, hvor det skønnes, at der udføres lønnet arbejde for

en arbejdsgiver. Personer, der ved kontrol som nævnt i 1. pkt., skønnes at

udføre beskæftigelse hos den pågældende arbejdsgiver, har pligt til at oplyse

navn, adresse, fødselsdato, om der består et ansættelsesforhold, og hvor

dette er tilfældet, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår. Kontrol

som nævnt i 1. pkt., kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene tjener

til privatbolig eller fritidsbolig.«

Stk. 5 bliver herefter stk. 6.

6.

I

§ 86, stk. 5,

der bliver til

stk. 6, indsættes efter »stk. 2, 1. pkt.,«: »og stk. 5«.

7.

Efter § 86 indsættes:

»§ 86 A.

De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en arbejdsgiver at

foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte. De oplysninger, som

skal registreres, er de samme oplysninger, som direktøren for

Arbejdsdirektoratet

har fastsat med hjemmel i § 91, stk. 4, i lov om

arbejdsløshedsforsikring

mv.

Stk. 2.

Registreringer efter stk. 1, samt tilsvarende registreringer, der sker

efter pålæg fra Arbejdsdirektoratet, skal til enhver tid på begæring

forevises de statslige told- og skattemyndigheder til brug for kontrollen

efter denne lovs § 86.«

§ 4

I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse

nr. 694 af 20. august 2002 (arbejdsmarkedsfondsloven), som senest ændret ved

lov nr. 468 af 6. september 2004, foretages følgende ændring:

1.

§ 14, stk. 1,

affattes således:

§ 14.

De

statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage

kontrol og efterse regnskabsmateriale mv. om opgørelse af bidragsgrundlag mv.

hos bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, og

indeholdelsespligtige

som nævnt i § 11, stk. 9. I det omfang oplysninger som nævnt i 1.

pkt. er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse

oplysninger også en elektronisk adgang hertil.

Stk. 2-5.

- - -

»De statslige

told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage kontrol og

efterse regnskabsmateriale om opgørelse af bidragsgrundlag mv. hos

bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, og indeholdelsespligtige

som nævnt i § 11, stk. 9. I det omfang oplysninger som nævnt i 1.

pkt. er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse

oplysninger også en elektronisk adgang hertil. Myndighedernes adgang til

kontrol efter 1. pkt. omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder uden

for de lokaler, hvorfra den bidragspligtige eller den indeholdelsespligtige

driver virksomheden, samt i transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt.

Kontrol som nævnt i 3. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene

tjener til privatbolig eller fritidsbolig.«

§ 5

I lov om merværdiafgift (momsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 703 af 8. august 2003, som senest ændret ved lov nr.

356 af 19. maj 2004, foretages følgende ændring:

1.

§ 74, stk. 1,

affattes således:

§ 74.

De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til

enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage

eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse

virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale

samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller

på edb-medier.

Stk. 2-4.

- - -

»De statslige

told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid

mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i

lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes

varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt

korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på

edb-medier. Myndighedernes adgang til kontrol efter 1. pkt. omfatter også

adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra virksomheden

drives, samt i transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. Kontrol som

nævnt i 2. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene tjener til

privatbolig eller fritidsbolig.«

§ 6

I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.

753 af 25. august 2001, som bl.a. ændret ved lov nr. 475 af 7. juni 2001 og

senest ændret ved lov nr. 314 af 5. maj 2004, foretages følgende ændringer:

§ 9. - - -

1.

§ 9, stk. 2, nr. 2,

affattes

således:

Stk. 2.

Til

gennemførelse af de i stk. 1 nævnte panteordninger kan ministeren

fastsætte regler om:

1)

Pantets eller

rabattens størrelse,

2)

mærkning af de af

ordningen omfattede produkter, varer eller emballager og

»2)

mærkning af de af ordningen omfattede produkter,

varer eller emballager, herunder producenters, importørers og forhandleres

mv. pligt til at mærke produkterne mv. forud for markedsføring, udlevering

eller salg,«

3)

pligt for

producenter, importører og forhandlere m.v. af de af panteordningerne

omfattede produkter, varer eller emballager til at være tilsluttet

panteordningerne, herunder pligt til at modtage og opbevare de pantbærende

produkter m.v. samt refundere betalt pant for disse ved returnering, og

2.

§ 9, stk. 2, nr. 3,

affattes

således:

»3)

pligt for producenter, importører og

forhandlere mv. af de af pantordningerne omfattede produkter, varer eller

emballager til at være tilsluttet pantordningerne, herunder pligt til at

tilmelde produkterne, varerne eller emballagerne til den relevante

pantordning

forud for import med henblik på videresalg samt pligt til at modtage og

opbevare

de pantbærende produkter mv. samt refundere pant for disse ved returnering,

og«

4)

pligt for

forhandlere m.v., producenter og importører til at give myndighederne enhver

oplysning, eventuelt i en bestemt form, og få rigtigheden af oplysningerne

bekræftet

af revisor til brug for administrationen og kontrollen af pant- og

returordningen.

Stk. 3-4.

- - -

3.

§ 9 a, stk. 1, nr. 4,

affattes

således:

§ 9 a.

Ministeren kan fastsætte nærmere regler om driften, administrationen og

kontrollen med pant- og returordninger, der er henlagt til et selskab m.v. i

henhold til § 9, stk. 3. Der kan herunder fastsættes regler om

2)-3) - - -

»4)

kontrol og tilsyn med selskabet, herunder

regnskabsinstruks, budgetter, budgetopfølgning, regnskab, beretning samt

revision, revisors kontrol af selskabet og revisors oplysningspligt til

myndighederne i henhold til en af ministeren fastsat revisionsinstruks,«

4)

kontrol og tilsyn med

selskabet, herunder regnskabsinstruks, budgetter, budgetopfølgning, regnskab

og beretning samt revision i henhold til en af ministeren fastsat

revisionsinstruks,

5)-11) - - -

Stk. 2.

- - -

§ 70. - - -

4.

§ 70, stk. 3,

affattes således:

Stk. 2.

- - -

Stk. 3.

Der er

udpantningsret for udgifter, som myndigheden har krav på at få dækket efter

stk. 1 og 2 samt § 69, stk. 1, nr. 3. Der er dog ikke

udpantningsret

for udgifter, der vedrører undersøgelse og oprydning af forurenet jord, jf.

§ 83 c.

Stk. 4.

- - -

»Stk. 3.

Der er

udpantningsret for udgifter, som myndigheden har krav på at få dækket efter

stk. 1 og 2, § 69, stk. 1, nr. 3 og § 111 a. Der er dog

ikke udpantningsret for udgifter, der vedrører undersøgelse og oprydning af

forurenet jord, jf. § 83 c.«

5.

Efter

§ 111 indsættes:

§ 111. - - -

»§ 111 a.

Ti

lsynsmyndigheden eller politiet på

vegne af tilsynsmyndigheden kan under iagttagelse af reglerne i

retsplejelovens

kapitel 74 om beslaglæggelse foretage beslaglæggelse eller tage partier af

produkter, varer eller emballager henstående hos producenter, importører

eller forhandlere mv. i bevaring, hvis der kan konstateres overtrædelse af

mærkningskrav efter lovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller manglende

tilmelding

til pant- og returordninger efter lovens § 9, stk. 2, nr. 3.

Stk. 2.

Tilsynsmyndigheden

eller politiet på vegne af tilsynsmyndigheden kan i øvrigt tage partier af

produkter, varer eller emballager under transport mellem det danske

toldområde og toldområdet i et andet EU-land i bevaring, hvis der konstateres

overtrædelse af mærkningsreglerne efter lovens § 9, stk. 2, nr. 2,

eller manglende tilmelding til pant- og returordninger efter lovens § 9,

stk. 2, nr. 3.

Stk. 3.

Når

produkter, varer eller emballager, som er beslaglagt eller taget i bevaring

efter stk. 1 eller stk. 2, inden 2 måneder efter udgangen af den

måned, hvor de er beslaglagt eller taget i bevaring, er blevet tilmeldt den

relevante pant- og returordning og overholder de for denne pant- og

returordning gældende mærkningsregler, og når sagsomkostningerne i

forbindelse med beslaglæggelsen eller bevaringen efter stk. 1 eller

stk. 2 er betalt, og når skyldige bødekrav er betalt, udleveres

produkterne,

varerne eller emballagerne til den, hos hvem de er taget i bevaring eller

beslaglagt eller til en anden, som godtgør at være berettiget til dem.

Stk. 4.

Er

produkter, varer eller emballager, som er beslaglagt eller taget i bevaring

efter stk. 1 eller stk. 2, ikke blevet tilmeldt den relevante pant-

og returordning eller overholder de ikke de for denne pant- og returordning

gældende mærkningskrav eller er skyldige bødekrav eller sagsomkostninger ikke

betalt inden 2 måneder efter udløbet af den måned, hvor produkterne, varerne

eller emballagerne er beslaglagt eller taget i bevaring, bortsælges de af

tilsynsmyndigheden

ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion. Produkter, varer og emballager,

der efter tilsynsmyndighedens skøn er ukurante eller urealisable, kan dog

efter fristens udløb destrueres under kontrol. Af det ved auktionen indkomne

beløb dækkes først omkostninger ved salget og derefter skyldige

sagsomkostninger og bødekrav. Et eventuelt overskud udbetales til ejeren,

såfremt denne melder sig inden 3 år efter auktionen og behørigt godtgør sin

ejendomsret til de bortsolgte produkter, varer eller emballager.

Stk. 5.

Med

hensyn til sikring og inddrivelse af bødekrav og sagsomkostninger finder

stk. 3 og 4 kun anvendelse med de begrænsninger, som er fastsat i

straffelovens § 76 vedrørende konfiskation efter samme lovs § 75,

stk. 2.«

§ 7

I lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., jf.

lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret ved § 12 i lov

nr. 458 af 9. juni 2004 og ved § 32 i lov nr. 469 af 9. juni 2004,

foretages følgende ændringer:

1.

Efter § 5 indsættes:

§ 5. - - -

»§ 5 a.

Har virksomheden ikke udarbejdet et regnskab, der kan danne grundlag for

opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og

afgiftslov eller kan størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden,

ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab, kan de statslige told- og

skattemyndigheder indgå aftale med en statsautoriseret eller en registreret

revisor om at udarbejde et regnskab for den skatte- eller afgiftspligtige.

Ved beslutning herom skal der tages hensyn til virksomhedens forhold,

herunder betalingsevne. Før den statslige told- og skattemyndighed indgår

aftale med en revisor, skal myndigheden skriftligt meddele denne beslutning

til den skatte- eller afgiftspligtige. Hvis den skatte- eller afgiftspligtige

inden to måneder fra underretningen indsender et regnskab, der kan danne

grundlag for skatte- og afgiftsansættelsen, bortfalder told- og

skattemyndighedernes beslutning. Skatteministeren kan efter anmodning give

henstand med indsendelse af regnskab, hvis særlige omstændigheder taler

herfor.

Stk. 2.

Virksomheden har inden udløbet af fristen i stk. 1 mulighed for at

stille forslag om, hvilken revisor, der skal udarbejde regnskabet.

Stk. 1, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Kan den statslige told-

og skattemyndighed ikke godkende forslaget, skal fravalget begrundes. Den

statslige told- og skattemyndigheds fravalg af revisor kan ikke påklages til

anden administrativ myndighed.

Stk. 3.

Den statslige told- og skattemyndighed

betaler honorar til revisor for udarbejdelse af regnskab. Virksomheden har

pligt til at refundere den statslige told- og skattemyndighed

revisorhonoraret.

Den statslige told- og skattemyndighed kan bestemme, at virksomheden kun skal

betale en del af honoraret, hvis særlige omstændigheder taler herfor.

Stk. 4.

Denne lovs almindelige regler

om opkrævning og inddrivelse af skatte- og afgiftskrav finder tilsvarende

anvendelse ved opkrævning og inddrivelse af den statslige told- og

skattemyndigheds

udlæg til revisor hos virksomheden. Der kan foretages modregning med

eventuelle statslige og kommunale tilgodehavender.«

§ 8

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.

995 af

7. oktober 2004, foretages følgende ændringer:

§ 17 A. - - -

1.

I

§ 17 A

indsættes som nyt stykke:

Stk. 2-3. - - -

»Stk. 4.

Renter,

som følge af for sen betaling af de skatteansættende myndigheders eller de

statslige told- og skattemyndigheders udlæg for honorar til revisor efter

skattekontrollovens § 3 D, stk. 3, eller opkrævningslovens § 5

a, stk. 3, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.«

Lignende dokumenter