Forslag til Lov om ændring af visse skatte- og afgiftslove, arbejdsmarkedsfondsloven, opkrævningsloven og miljøbeskyttelsesloven (Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 24. november 2004 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af visse skatte- og afgiftslove,
arbejdsmarkedsfondsloven, opkrævningsloven og
miljøbeskyttelsesloven
(Indsats mod skatte- og afgiftsunddragelse)
§ 1
I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1077 af 11. december 2003, foretages følgende
ændringer:
1.
I
§ 2
indsættes som stk. 4 og 5:
»Stk. 4.
De
statslige told- og skattemyndigheder kan til bevillingshaveren videregive
oplysninger om en forhandlers overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen
i
forbindelse med den virksomhed, der foregår på forhandlerens forretningssted.
Stk. 5.
Bevillingshaveren kan behandle oplysninger om forhandlerens overtrædelser af
skatte- og afgiftslovgivningen i det omfang, det er nødvendigt til
varetagelse
af bevillingshaverens forpligtelser i henhold til bevillingen.«
§ 2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869 af
Læs alt
12. august 2004, foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 3 C indsættes:
»§ 3 D.
Har en selvangivelsespligtig, der er bogføringspligtig, ikke udarbejdet et
skattemæssigt årsregnskab, der i væsentligt omfang opfylder betingelserne
fastsat efter § 3, eller er årsregnskabet ikke indsendt rettidigt, kan
den
skatteansættende myndighed indgå aftale med en statsautoriseret eller en
registreret revisor om at udarbejde et regnskab for den
selvangivelsespligtige.
Ved beslutning herom skal der tages hensyn til den selvangivelsespligtiges
personlige forhold, herunder betalingsevne. Før den skatteansættende
myndighed
indgår aftale med en statsautoriseret eller en registreret revisor, skal den
skatteansættende myndighed skriftligt meddele denne beslutning til den
selvangivelsespligtige. Hvis den selvangivelsespligtige inden to måneder fra
underretningen indsender et årsregnskab, der opfylder betingelserne fastsat
efter § 3, bortfalder den skatteansættende myndigheds beslutning.
Skatteministeren kan efter anmodning give henstand med indsendelse af
årsregnskab, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Bestemmelsen finder
tilsvarende anvendelse, hvis bogføringslovens regnskabsbestemmelser i
væsentligt omfang ikke er opfyldt.
Stk. 2.
Den
selvangivelsespligtige har inden udløbet af fristen i stk. 1, mulighed
for
at stille forslag om, hvilken revisor der skal udarbejde regnskabet.
Stk. 1, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Kan den skatteansættende
myndighed ikke godkende forslaget, skal fravalget begrundes. Myndighedens
fravalg af revisor kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Den
skatteansættende
myndighed udreder honorar til revisor for udarbejdelse af regnskab. Den
selvangivelsespligtige har pligt til at refundere den skatteansættende
myndighed revisorhonoraret. Den skatteansættende myndighed kan bestemme, at
den
selvangivelsespligtige kun skal betale en del af honoraret, hvis særlige
omstændigheder taler herfor.
Stk. 4.
Opkrævningslovens almindelige
regler om opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter finder tilsvarende
anvendelse ved opkrævning og inddrivelse af skattemyndighedernes udlæg til
revisor hos den selvangivelsespligtige. Der kan foretages modregning med
eventuelle statslige og kommunale tilgodehavender.«
2.
I
§ 6, stk. 4,
indsættes efter »hos de
i stk. 1 og 2 nævnte på stedet«: »samt på arbejdssteder udenfor den
erhvervsdrivendes
lokaler, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt«.
3.
I
§ 6, stk. 4,
indsættes efter 3. pkt.:
»Kontrol som nævnt i 1. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der
tjener
til privatbolig eller fritidsbolig.«
§ 3
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som bl.a. ændret ved § 9 i
lov nr. 1059 af 17. december 2002 og senest ved § 4 i lov nr. 468 af 9.
juni 2004, foretages følgende ændring:
1.
Efter § 74 indsættes:
»§ 74 A.
På samme måde som anført i § 74 straffes den, der undlader at følge et
pålæg efter denne lovs § 86 A, stk. 1, eller en begæring efter denne
lovs
§ 86 A, stk. 2.«
2.
I
§ 75
indsættes som nr. 5:
»5)
undlader
at efterkomme pligten til at afgive oplysning om de i § 86, stk. 4
og
5, nævnte forhold, eller som forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger om de i § 86, stk. 4 og 5,
nævnte forhold.«
3.
§ 86, stk. 2,
affattes således:
»Stk. 2.
Hvis det
skønnes nødvendigt, har de statslige told- og skattemyndigheder til enhver
tid
mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de
indeholdelsespligtige på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og
herunder
at få forevist skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen.
Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter alle indeholdelsespligtige,
uanset
om disse fører et egentligt regnskab eller ej. Adgangen til kontrol efter 1.
pkt. omfatter også arbejdssteder udenfor den indeholdelsespligtiges lokaler,
herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. I det omfang
oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang også
en elektronisk adgang hertil. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde
skattemyndighederne fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Enhver
indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende
ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af
skattemyndighederne
indsende sit regnskabsmateriale med bilag. Kontrol efter 1. pkt. kan dog ikke
gennemføres på en ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig.«
4.
§ 86, stk. 4,
affattes således:
»Stk. 4.
De
statslige told- og skattemyndigheder kan hos modtagere af A-indkomst indhente
oplysninger
til brug ved kontrollen af indeholdelserne. Personer, der ved kontrollen
skønnes at udføre beskæftigelse hos den indeholdelsespligtige, har pligt til
at
oplyse navn, adresse, fødselsdato, om der består et ansættelsesforhold, og
hvor
dette er tilfældet, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår.«
5.
I
§ 86
indsættes som stk. 5:
»Stk. 5.
Med
henblik på kontrol af indeholdelsespligten efter denne og andre skattelove
(arbejdsgiverkontrollen), har de statslige told- og skattemyndigheder, hvis
det
skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse
adgang til arbejdssteder, hvor det skønnes, at der udføres lønnet arbejde for
en arbejdsgiver. Personer, der ved kontrol som nævnt i 1. pkt., skønnes at
udføre beskæftigelse hos den pågældende arbejdsgiver, har pligt til at oplyse
navn, adresse, fødselsdato, om der består et ansættelsesforhold, og hvor
dette
er tilfældet, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår. Kontrol som
nævnt i 1. pkt., kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene tjener til
privatbolig eller fritidsbolig.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
6.
I
§ 86, stk. 5,
der bliver til
stk. 6, indsættes efter »stk. 2, 1. pkt.,«: »og stk. 5«.
7.
Efter § 86 indsættes:
»§ 86 A.
De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en arbejdsgiver at
foretage
daglig registrering af oplysninger om ansatte. De oplysninger, som skal
registreres, er de samme oplysninger, som direktøren for Arbejdsdirektoratet
har fastsat med hjemmel i § 91, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring
mv.
Stk. 2.
Registreringer efter stk. 1, samt tilsvarende registreringer, der sker
efter pålæg fra Arbejdsdirektoratet, skal til enhver tid på begæring
forevises
de statslige told- og skattemyndigheder til brug for kontrollen efter denne
lovs § 86.«
§ 4
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 694 af 20. august 2002 (arbejdsmarkedsfondsloven), som senest ændret ved
lov nr. 468 af 6. september 2004, foretages følgende ændring:
1.
§ 14, stk. 1,
affattes således:
»De statslige told-
og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig
legitimation uden retskendelse adgang til at foretage kontrol og efterse
regnskabsmateriale om opgørelse af bidragsgrundlag mv. hos bidragspligtige
omfattet af § 7, stk. 2, og indeholdelsespligtige som nævnt i
§ 11, stk. 9. I det omfang oplysninger som nævnt i 1. pkt. er
registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse oplysninger
også en elektronisk adgang hertil. Myndighedernes adgang til kontrol efter 1.
pkt. omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler,
hvorfra den bidragspligtige eller den indeholdelsespligtige driver
virksomheden,
samt i transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. Kontrol som nævnt i 3.
pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene tjener til privatbolig
eller fritidsbolig.«
§ 5
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 703 af 8. august 2003, som senest ændret ved lov nr.
356
af 19. maj 2004, foretages følgende ændring:
1.
§ 74, stk. 1,
affattes således:
»De statslige told-
og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig
legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i lokaler, der
benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes
varebeholdninger,
forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt korrespondance mv., uanset
om
disse oplysninger opbevares på papir eller på edb-medier. Myndighedernes
adgang
til kontrol efter 1. pkt. omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder
uden for de lokaler, hvorfra virksomheden drives, samt i transportmidler, der
anvendes erhvervsmæssigt. Kontrol som nævnt i 2. pkt. kan dog ikke
gennemføres
på en ejendom, der alene tjener til privatbolig eller fritidsbolig.«
§ 6
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
753 af 25. august 2001, som bl.a. ændret ved lov nr. 475 af 7. juni 2001 og
senest ændret ved lov nr. 314 af 5. maj 2004, foretages følgende ændringer:
1.
§ 9, stk. 2, nr. 2,
affattes således:
»2)
mærkning af de af ordningen omfattede
produkter, varer eller emballager, herunder producenters, importørers og
forhandleres mv. pligt til at mærke produkterne mv. forud for markedsføring,
udlevering eller salg,«
2.
§ 9, stk. 2, nr. 3,
affattes således:
»3)
pligt for producenter, importører og
forhandlere mv. af de af pantordningerne omfattede produkter, varer eller
emballager til at være tilsluttet pantordningerne, herunder pligt til at
tilmelde produkterne, varerne eller emballagerne til den relevante
pantordning
forud for import med henblik på videresalg samt pligt til at modtage og
opbevare de pantbærende produkter mv. samt refundere pant for disse ved
returnering, og«
3.
§ 9 a, stk. 1, nr. 4,
affattes
således:
»4)
kontrol og tilsyn med selskabet, herunder
regnskabsinstruks, budgetter, budgetopfølgning, regnskab, beretning samt
revision, revisors kontrol af selskabet og revisors oplysningspligt til
myndighederne
i henhold til en af ministeren fastsat revisionsinstruks,«
4.
§ 70, stk. 3,
affattes således:
»Stk. 3.
Der er
udpantningsret for udgifter, som myndigheden har krav på at få dækket efter
stk. 1 og 2, § 69, stk. 1, nr. 3 og § 111 a. Der er dog
ikke udpantningsret for udgifter, der vedrører undersøgelse og oprydning af
forurenet jord, jf. § 83 c.«
5.
Efter
§ 111 indsættes:
»§ 111 a.
Ti
lsynsmyndigheden eller politiet på
vegne af tilsynsmyndigheden kan under iagttagelse af reglerne i
retsplejelovens
kapitel 74 om beslaglæggelse foretage beslaglæggelse eller tage partier af
produkter, varer eller emballager henstående hos producenter, importører
eller
forhandlere mv. i bevaring, hvis der kan konstateres overtrædelse af
mærkningskrav efter lovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller manglende
tilmelding til pant- og returordninger efter lovens § 9, stk. 2,
nr.
3.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden
eller politiet på vegne af tilsynsmyndigheden kan i øvrigt tage partier af
produkter, varer eller emballager under transport mellem det danske
toldområde
og toldområdet i et andet EU-land i bevaring, hvis der konstateres
overtrædelse
af mærkningsreglerne efter lovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller
manglende
tilmelding til pant- og returordninger efter lovens § 9, stk. 2,
nr.
3.
Stk. 3.
Når
produkter, varer eller emballager, som er beslaglagt eller taget i bevaring
efter stk. 1 eller stk. 2, inden 2 måneder efter udgangen af den
måned, hvor de er beslaglagt eller taget i bevaring, er blevet tilmeldt den
relevante pant- og returordning og overholder de for denne pant- og
returordning
gældende mærkningsregler, og når sagsomkostningerne i forbindelse med
beslaglæggelsen
eller bevaringen efter stk. 1 eller stk. 2 er betalt, og når
skyldige
bødekrav er betalt, udleveres produkterne, varerne eller emballagerne til
den,
hos hvem de er taget i bevaring eller beslaglagt eller til en anden, som
godtgør at være berettiget til dem.
Stk. 4.
Er
produkter, varer eller emballager, som er beslaglagt eller taget i bevaring
efter stk. 1 eller stk. 2, ikke blevet tilmeldt den relevante pant-
og returordning eller overholder de ikke de for denne pant- og returordning
gældende mærkningskrav eller er skyldige bødekrav eller sagsomkostninger ikke
betalt inden 2 måneder efter udløbet af den måned, hvor produkterne, varerne
eller emballagerne er beslaglagt eller taget i bevaring, bortsælges de af
tilsynsmyndigheden ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion. Produkter,
varer og emballager, der efter tilsynsmyndighedens skøn er ukurante eller
urealisable, kan dog efter fristens udløb destrueres under kontrol. Af det
ved
auktionen indkomne beløb dækkes først omkostninger ved salget og derefter
skyldige sagsomkostninger og bødekrav. Et eventuelt overskud udbetales til
ejeren, såfremt denne melder sig inden 3 år efter auktionen og behørigt
godtgør
sin ejendomsret til de bortsolgte produkter, varer eller emballager.
Stk. 5.
Med hensyn
til sikring og inddrivelse af bødekrav og sagsomkostninger finder stk. 3
og 4 kun anvendelse med de begrænsninger, som er fastsat i straffelovens
§ 76 vedrørende konfiskation efter samme lovs § 75, stk. 2.«
§ 7
I lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret ved § 12 i lov
nr.
458 af 9. juni 2004 og ved § 32 i lov nr. 469 af 9. juni 2004, foretages
følgende ændringer:
1.
Efter § 5 indsættes:
»§ 5 a.
Har virksomheden ikke udarbejdet et regnskab, der kan danne grundlag for
opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og
afgiftslov eller kan størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden,
ikke
opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab, kan de statslige told- og
skattemyndigheder
indgå aftale med en statsautoriseret eller en registreret revisor om at
udarbejde et regnskab for den skatte- eller afgiftspligtige. Ved beslutning
herom skal der tages hensyn til virksomhedens forhold, herunder
betalingsevne.
Før den statslige told- og skattemyndighed indgår aftale med en revisor, skal
myndigheden skriftligt meddele denne beslutning til den skatte- eller
afgiftspligtige. Hvis den skatte- eller afgiftspligtige inden to måneder fra
underretningen indsender et regnskab, der kan danne grundlag for skatte- og
afgiftsansættelsen, bortfalder told- og skattemyndighedernes beslutning.
Skatteministeren kan efter anmodning give henstand med indsendelse af
regnskab,
hvis særlige omstændigheder taler herfor.
Stk. 2.
Virksomheden har inden udløbet af fristen i stk. 1 mulighed for at
stille
forslag om, hvilken revisor, der skal udarbejde regnskabet. Stk. 1, 5.
pkt., finder tilsvarende anvendelse. Kan den statslige told- og
skattemyndighed
ikke godkende forslaget, skal fravalget begrundes. Den statslige told- og
skattemyndigheds fravalg af revisor kan ikke påklages til anden administrativ
myndighed.
Stk. 3.
Den statslige told- og
skattemyndighed betaler honorar til revisor for udarbejdelse af regnskab.
Virksomheden har pligt til at refundere den statslige told- og
skattemyndighed
revisorhonoraret. Den statslige told- og skattemyndighed kan bestemme, at
virksomheden kun skal betale en del af honoraret, hvis særlige omstændigheder
taler herfor.
Stk. 4.
Denne lovs almindelige regler om
opkrævning og inddrivelse af skatte- og afgiftskrav finder tilsvarende
anvendelse ved opkrævning og inddrivelse af den statslige told- og
skattemyndigheds
udlæg til revisor hos virksomheden. Der kan foretages modregning med
eventuelle
statslige og kommunale tilgodehavender.«
§ 8
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
995 af 7.
oktober 2004, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 17 A
indsættes som nyt stykke:
»Stk. 4.
Renter,
som følge af for sen betaling af de skatteansættende myndigheders eller de
statslige told- og skattemyndigheders udlæg for honorar til revisor efter
skattekontrollovens § 3 D, stk. 3, eller opkrævningslovens § 5
a, stk. 3, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.«
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Loven har
virkning for regnskaber mv. som nævnt i § 2, nr. 1 og § 7, der skal
indleveres til henholdsvis skatteansættende myndigheder og de statslige told-
og skattemyndigheder efter dette tidspunkt.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget fremsættes som led i regeringens
Fairplay-kampagne for at skabe et samfund, hvor der konkurreres på lige
vilkår
virksomhederne imellem. Lovforslaget er et af en række forslag, der bliver
fremsat af blandt andet Beskæftigelsesministeriet, Justitsministeriet,
Integrationsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet og
Skatteministeriet.
Regeringens samlede indsats i Fairplay-kampagnen består af
3 ben, hvoraf det ene er kontrolaktioner, og det andet er indsatsen for at
ændre holdningen til sort og illegalt arbejde og socialt bedrageri. Det
tredje
ben består af indførelse af regler, der skal imødegå det misbrug, som de
gennemførte kontrolaktioner har vist, findes i stort omfang. Nogle af
reglerne
er allerede gennemført såsom indførelse af skærpet bødestraf, hvis der i
gentagelsestilfælde bliver solgt ubeskattede varer såsom sodavand, og hvor
der
er konstateret regnskabsuorden (de såkaldte cola-bøder). De foreslåede
ændringer
i dette lovforslag udgør de første initiativer på lovgivningsområdet,
hvorefter
der vil ske yderligere opfølgning på en række områder.
Herudover gennemføres en række af Fairplay-initiativerne
ved administrative ændringer, herunder forslag om skærpede fakturakrav, en
mærkatordning til biler på gule plader og en styrket kontrolindsats.
Ligeledes
gennemføres der andre initiativer på de øvrige ministeriers områder.
Det er som led i forhandlingerne vedrørende finanslov 2005
aftalt, at sort og illegalt arbejde, socialt bedrageri og virksomhedssnyd
skal
bekæmpes. Parterne er enige om, at der blandt de foreslåede indsatsområder
skal
lægges særlig vægt på gennemførelse af mere smidige regler for at opnå en
større effektivitet i kontrolarbejdet og en større præventiv virkning. Efter
at
have beslaglagt ikke-afgiftsberigtigede varer i forbindelse med en
kontrolaktion, skal det således efterfølgende være muligt at konfiskere
varerne. Der vil derfor blive udmøntet en række konkrete initiativer i
forbindelse
med næste lovgivningsrunde vedrørende Fairplay-kampagnen.
2. Formål og baggrund for de enkelte bestemmelser
Miste retten til at forhandle tips og lotto
Det er hensigten, at forslaget først og fremmest skal have
præventiv virkning, idet en ophævelse af forhandlerrettighederne kan få
økonomiske konsekvenser for den pågældende virksomhed/forhandler.
Mulighed for kontrol, hvor arbejdet udføres og
daglig registrering af ansatte i virksomheden (logbog)
Lovforslaget om adgang til kontrol på arbejdssteder uden
for virksomhedens lokaler skal ses i sammenhæng med et tilsvarende lovforslag
fra beskæftigelsesministeren.
Lovforslaget har til hensigt at udvide skattemyndighedernes
mulighed for at udføre kontrolopgaver efter bestemmelsen i
skattekontrollovens
§ 6, stk. 1 og 4, om kontrol af regnskabsmateriale mv.,
bestemmelsen
i kildeskattelovens § 86, om kontrol af indeholdelse af A-skat mv.
(arbejdsgiverkontrol), bestemmelsen i arbejdsmarkedsfondslovens § 14, om
kontrol af indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag samt momslovens § 74, om
kontrol af momsregnskabet, således at det fremover også bliver muligt at
gennemføre kontrol der, hvor den erhvervsdrivende/indeholdelsespligtige eller
dennes ansatte fysisk udfører arbejdet (arbejdsstedet), når dette sted ikke
ligger i, eller i direkte tilknytning til, de lokaler, hvorfra den
erhvervsdrivende driver virksomheden.
Med lovforslaget åbnes der således mulighed for, at
skattemyndighederne kan få adgang til at foretage kontrol på f.eks.
byggepladser for ved selvsyn at konstatere, om der er overensstemmelse mellem
de oplysninger, man har fået fra hovedentreprenøren om f.eks.
underentreprenører og ansatte, og den faktiske virkelighed ude på
arbejdsstedet.
Lovforslaget indeholder endelig et forslag om, at også
skattemyndighederne, i lighed med et tilsvarende lovforslag fra
Beskæftigelsesministeriet, skal have mulighed for at pålægge en virksomhed at
føre en såkaldt
»logbog«
over de i virksomheden ansatte.
Udvidede beføjelser på pantområdet
Med dette lovforslag foreslår regeringen en styrkelse af
mulighederne for at sikre overholdelse af etablerede pantordninger med
særligt
fokus på pant- og retursystemet for emballager til øl og visse læskedrikke
– og
for at effektivisere retshåndhævelsen i de tilfælde, hvor der kan konstateres
overtrædelser af reguleringen.
Regeringen ophævede i begyndelsen af 2002 det såkaldte
dåseforbud for øl og visse læskedrikke. Samtidig blev det også tilladt danske
bryggerier at anvende engangsemballager til det danske marked. Dette havde
indtil da kun været tilladt for importører - dog undtaget dåseemballage -
forudsat importøren etablerede sit eget pant- og retursystem for de
pågældende
engangsemballager.
Tilladelsen til at anvende engangsemballage til øl og
læskedrikke på det danske marked blev imidlertid betinget af, at der som
hidtil
for den genpåfyldelige emballage skulle opkræves og tilbagebetales pant. For
engangsemballage
blev Dansk Retursystem A/S tildelt eneret til at forestå pantadministrationen
og indsamlingen af tom emballage.
Engangsemballage er derfor mærket efter specielle regler
fastsat i bekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002 om pant og indsamling mv.
af emballager til øl og visse læskedrikke (pantbekendtgørelsen). Der anvendes
til dette formål 3 fælles pantmærker (pant A, B og C) afhængig af emballagens
volumen. Dette gør det meget let at konstatere, om engangsemballagen er
mærket
korrekt, og om der opkræves korrekt pant.
Hvis en engangsemballage er mærket korrekt og opfylder
betingelser i henhold til pantbekendtgørelsen, er der høj sandsynlighed for,
at
der også er betalt emballage-, øl- og sodavandsafgifter af det pågældende
produkt.
Pantmærkningen er således også med til at sikre, at både ToldSkat og
miljømyndighederne
på en enkel måde kan konstatere, om det pågældende produkt i engangsemballage
er markedsført lovligt.
Der er naturligt siden ophævelsen af dåseforbudet sket en
større stigning i både importen og salget af øl og læskedrikke i
engangsemballage. Samtidig må det konstateres, at der er sket en tilsvarende
stigning i antallet af butikker mv., der ikke overholder pantkravene.
Allerede i sommeren 2002 indskærpede Miljøstyrelsen overfor
ca. 250 butikker, der ikke overholdt pantkravene for engangsemballage, at
disse
skulle overholde reguleringen. Miljøstyrelsen og Dansk Retursystem A/S har
endvidere løbende indskærpet og vejledt forhandlere, importører og
producenter,
der ikke overholdt pantreguleringen, om de gældende regler.
Ifølge en undersøgelse, foretaget af Coca Cola Danmark A/S
i sommeren 2004, blev der således fundet importeret sodavand i 34 pct. af
butikkerne. 78 pct. af de importerede drikkevarer på dåse levede ikke op til
lovgivningens krav om pantmærker, ligesom 55 pct. af de importerede 2 liters
engangsflasker blev solgt uden pant. Ved en tilsvarende undersøgelse i 2002
var
32 pct. af 2 liters flaskerne ikke pantmærket.
Den manglende overholdelse af reguleringen medfører, at
store mængder emballager, der ikke returneres til genanvendelse i
retursystemet, ender i den almindelige dagrenovation eller som henkastet
affald
i naturen, på gader og generelt i det offentlige rum. Det medfører også en
væsentlig og uhensigtsmæssig konkurrenceforvridning af markedet mellem de
importører, producenter og forhandlere, der overholder reglerne, og de
aktører,
der ikke gør, idet det er et betragtelig konkurrenceparameter, at nogle
forhandlere kan sælge emballagerne med øl og sodavand mere end 1 kr.
billigere
end andre forhandlere, fordi der ikke er betalt pant og gebyrer til pant- og
retursystemet.
Tilsynet med pant- og retursystemet har tidligere ligget
hos ToldSkat, men med ændringerne i pant- og retursystemet i 2002, overgik
tilsynet til Miljøstyrelsen.
Det er regeringens opfattelse, at indsatsen mod
overtrædelse af pantreguleringen skal intensiveres som led i regeringens
Fairplay-kampagne. Denne intensivering skal for det første foregå ved, at
ToldSkat gøres til tilsynsmyndighed på lige fod med Miljøstyrelsen, hvilket
vil
ske ved en bekendtgørelsesændring. Dette vil sikre et mere effektivt og
systematisk tilsyn med overholdelse af reguleringen af pantsystemet, idet
ToldSkats
tilsyn med overholdelse af punktafgiftslovgivningen i høj grad er målrettet
mod
både de samme produkttyper og samme personkreds som pantreguleringen. Herved
opnås en ressourcemæssig synergieffekt.
For det andet vurderes det at være nødvendigt at give
tilsynsmyndigheden bedre redskaber til at sikre overholdelse af pantreglernes
overholdelse allerede ved indførelse af emballagerne i Danmark samt at sikre,
at der ikke fortsat sker overtrædelse af reglerne efter en kontrol eller et
tilsynsbesøg.
En yderligere effektivisering af retshåndhævelsen kunne ske
ved, at der tilvejebringes en hjemmel til udstedelse af administrative
bødeforelæg for overtrædelse af pantbekendtgørelsen. Dette forudsætter bl.a.,
at der foreligger en entydig domspraksis på området, hvorfor der forventes
ført
en række straffesager ved domstolene, som vil lægge niveauet for
bødestørrelser. Når en sådan domspraksis foreligger, vil spørgsmålet om
hjemmel
til udstedelse af administrative bødeforelæg på ny blive overvejet.
Revisor antages på den erhvervsdrivendes regning
Et af de problemer, der oftest konstateres i forbindelse
med told- og skattemyndighedernes kontrolbesøg, er, at bogførings- og
regnskabsmaterialet er mangelfuldt eller ikke findes.
Efter gældende ret kan den skatteansættende myndighed
fremtvinge udarbejdelse af regnskab ved hjælp af daglige bøder. Det virker
ikke
altid og er ofte en meget sendrægtig fremgangsmåde. Hvis der ikke fremkommer
et
fyldestgørende regnskab, der kan anvendes, må myndighederne i stedet foretage
en skønsmæssig ansættelse, der kan være særdeles ressourcekrævende.
Det foreslås derfor, at told- og skattemyndighederne skal
kunne lade en statsautoriseret eller en registreret revisor udarbejde
regnskabet for den erhvervsdrivendes regning.
Forslaget giver et ekstra redskab til at sikre, at
erhvervsdrivende overholder deres selvangivelses- og regnskabspligt (og
dermed
også bogføringspligt), i henhold til skatte- og regnskabslovgivningen.
Bestemmelsen er således et supplement til skattetillæg, daglige bøder og
skønsmæssig skatteansættelse efter skattekontrolloven.
Revisorordningen er tænkt anvendt i de situationer, hvor
det skønnes, at en revisor vil have mulighed for at udarbejde et
fyldestgørende
skattemæssigt årsregnskab, der kan anvendes som grundlag for selvangivelse
eller skønsmæssig ansættelse. I hvert enkelt tilfælde skal nøje vurderes, om
ansættelse af revisor vil være mere formålstjenlig end daglige bøder eller
skønsmæssig ansættelse.
Det er især hensigten, at revisorordningen skal finde
anvendelse i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende udviser en adfærd, der må
tages som udtryk for, at den pågældende åbenbart ikke agter at opfylde sin
selvangivelses- og regnskabspligt og ikke agter at efterkomme myndighedernes
anmodning om indsendelse af behørigt regnskab mv. Dette vil være tilfældet,
hvis den erhvervsdrivende afleverer usorteret regnskabsmateriale til
skattemyndighederne eller hvis den erhvervsdrivende afleverer et regnskab af
en
standard, der gør det uanvendeligt for skattemyndighederne. Det forventes
derfor, at revisorordningen kun vil blive anvendt i begrænset omfang.
Myndighederne får med forslaget desuden mulighed for at få
et bedre grundlag end den skønsmæssige ansættelse for at ansætte
erhvervsdrivende i skat, moms eller afgift.
3. De enkelte forslags indhold
3.1. Miste retten til at forhandle tips og lotto
Gældende ret
Ifølge Dansk Tipstjeneste A/S nyeste forhandlerkontrakt,
kan Dansk Tipstjeneste A/S uden varsel ophæve en forhandlerkontrakt, såfremt
forhandleren pålægges bøder for overtrædelse af told- og skattelovgivningen i
forbindelse med salg af afgiftspligtige produkter, eller dømmes for andre
forhold,
der er uforenelige med et forsat salg af Dansk Tipstjenestes spil. I dag er
det
således en aftaleretlig vurdering, der afgør, hvorvidt en forhandler kan
fratages sine forhandlerrettigheder som følge af overtrædelse af eksempelvis
skattelovgivningen.
Det skal forsat være en aftaleretlig vurdering, hvorvidt
forhandlerkontrakten skal ophæves. Tidligere har det dog kun været muligt for
bevillingshaveren at anvende denne bestemmelse, såfremt forhandleren selv
oplyste bevillingshaveren (Dansk Tipstjeneste A/S) om eventuelle
overtrædelser
af skatte- og afgiftslovgivningen. Der indføres derfor en hjemmel for de
statslige told- og skattemyndigheder til at videregive oplysninger om
overtrædelser af skatte- og afgiftslovgivningen i forbindelse med den
virksomhed, der foregår på forhandlerens forretningssted. Bevillingshaveren
kan
herefter anvende disse oplysninger til brug for en vurdering af, hvorvidt der
er grundlag for at ophæve kontrakten.
Forslaget
Den forhandler/virksomhed, hvortil der er knyttet
forhandlerrettigheder til at sælge tips og lotto, har ofte også en vis
sideomsætning i form af salg af afgiftspligtige varer så som øl og sodavand.
Salget af tips og lotto samt salget af afgiftspligtige varer er således begge
integrerede dele af den samme virksomhed.
Som en forlængelse af denne naturlige sammenhæng mellem de
to dele af den samme virksomhed foreslås det således, at der indføres en
adgang
for de statslige told- og skattemyndigheder til at videregive oplysninger om
en
forhandlers overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen med henblik på, at
bevillingshaveren, Dansk Tipstjeneste A/S, kan foretage en vurdering af, om
forhandlerkontrakten skal ophæves.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at bevillingshaveren,
Dansk Tipstjeneste A/S, er et aktieselskab, hvori staten har en ejerandel på
80
pct., og at Dansk Tipstjeneste A/S udbyder spil i henhold til en bevilling
udstedt af skatteministeren. Det er således nødvendigt at sikre, at staten
ikke
hos samme forhandler unddrages skatter og afgifter i forbindelse med den
salgsvirksomhed, der i øvrigt foregår på forhandlerens forretningssted.
Ved fornyelsen af bevillingen til at udbyde spil, lotterier
og væddemål vil der blive lagt vægt på, at bevillingshaveren, i de sager,
hvor
der er mulighed for at ophæve en forhandlerkontrakt, rent faktisk benytter
denne
mulighed.
For at sikre, at forhandleren ved aftalens indgåelse med
bevillingshaveren, Dansk Tipstjeneste A/S, bliver gjort opmærksom på, at en
overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen kan betyde en ophævelse af
kontrakten,
bør det fremgå af kontrakten mellem bevillingshaveren og forhandleren, at
såfremt forhandleren gør sig skyldig i skatte- eller afgiftsunddragelse, er
der
tale om en væsentlig misligholdelse, som kan medføre en ophævelse af
kontraktsforholdet. Ligeledes bør det fremgå af forhandlerkontrakten, at
forhandleren er gjort bekendt med, at de statslige told- og skattemyndigheder
har hjemmel til at videregive eventuelle oplysninger om overtrædelse af
skatte-
og afgiftslovgivningen.
I forhold til de eksisterende forhandlere bliver det et
vilkår i bevillingen, at bevillingshaver foretager de fornødne ændringer til
den nuværende kontrakt. Denne adgang for bevillingshaveren til efterfølgende
med skriftligt varsel at fortage ændringer i den nuværende kontrakt består
allerede efter Dansk Tipstjeneste A/S nyeste forhandlerkontrakt.
Dansk Tipstjeneste A/S bør informere samtlige forhandlere
om den foreslåede hjemmel til videregivelse af oplysninger om overtrædelse af
skatte- og afgiftslovgivningen.
Det vil ligeledes blive et vilkår i bevillingen, at såfremt
bevillingshaveren på baggrund af de modtagne oplysninger vælger ikke at
ophæve
forhandlerkontrakten, skal bevillingshaveren afgive en begrundet udtalelse
til
de statslige told- og skattemyndigheder.
Det følger af persondataloven (Lov nr. 429 af 31. maj 2000
som ændret ved lov nr. 280 af 25. april 2001 – Lov om behandling af
personoplysninger),
at oplysninger om bl.a. strafbare forhold kun må videregives fra en offentlig
myndighed, såfremt nærmere fastsatte betingelser er opfyldt, såsom at den
registrerede har givet samtykke hertil. Herudover skal lovens
grundbetingelser
om proportionalitet og saglighed iagttages. Persondataloven indeholder
ligeledes regler om, hvornår en privat organisation må behandle oplysninger
om
bl.a. strafbare forhold.
Datatilsynet har umiddelbart vurderet, at det er tvivlsomt,
om persondataloven giver mulighed for videregivelse af oplysninger, som de i
lovforslaget omhandlede til Dansk Tipstjeneste A/S, ligesom det er tvivlsomt,
om Dansk Tipstjeneste vil kunne opfylde persondatalovens krav til behandling
af
oplysningerne. Datatilsynet har stillet spørgsmål ved, om der er fornøden
proportionalitet i forslaget, jf. persondatalovens § 5, stk. 3 og
databeskyttelsesdirektivets artikel 6, stk. 1, litra c, (Europa-Parlamentet
og
Rådets direktiv 95/46/EF af 24. oktober 1995 om beskyttelse af fysiske
personer
i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af
sådanne oplysninger) og har henstillet, at skatteministeren foretager en
vurdering af den ønskede retstilstand i forhold til
databeskyttelsesdirektivet.
Endvidere har Datatilsynet givet udtryk for den opfattelse, at en særskilt
hjemmel til registrering og opbevaring af oplysninger i videre omfang end,
hvad
der følger af persondataloven, kun bør tilvejebringes, hvis vægtige
samfundsmæssige hensyn taler herfor.
Det er med lovforslaget hensigten at skabe en hjemmel for
myndigheden til at videregive oplysninger, samt til den efterfølgende
behandling af disse oplysninger, selvom det som udgangspunkt ikke er muligt
efter persondatalovens § 8.
Det er skatteministeriets opfattelse, at forslaget er i overensstemmelse
med databeskyttelsesdirektivet. Dette skyldes, at begrundelsen for at indføre
en sådan hjemmel for det første er, at der er en naturlig sammenhæng mellem
den
del af virksomheden, der vedrører salget af tips og lotto og den del, der
vedrører salget af afgiftspligtige varer. For det andet, den væsentlige
offentlige interesse, der ligger i, at staten ejer 80 pct. af aktierne i
Dansk
Tipstjeneste A/S, at Dansk Tipstjeneste A/S udbyder spil i henhold til en
bevilling udstedt af skatteministeren, og at denne bevilling forelægges
Finansudvalget, og at Dansk Tipstjeneste A/S er under kontrol af
Spillemyndigheden, jf. § 1, nr. 1 i bekendtgørelse nr. 408 af 26. maj
2003. For det tredje, at det er væsentligt at sikre, at der er lige
konkurrenceforhold for landets virksomheder ved, at der ikke sker misbrug af
den økonomiske fordel, salg af tips og lotto giver.
Persondatalovens øvrige bestemmelser vil i øvrigt finde
anvendelse for bevillingshaverens behandling af de modtagne oplysninger.
Den foreslåede regel om videregivelse af oplysninger har et
præventivt sigte, og påtænkes anvendt i den situation, hvor de statslige
told-
og skattemyndigheder i forbindelse med en kontrolaktion eller lignende
kontrol
har konstateret grov eller gentagen overtrædelse af skatte- eller
afgiftslovgivningen ved den pågældende forhandler, og forhandleren har
vedtaget
ét eller flere administrative bødeforelæg eller er endelig domfældt for
overtrædelse af skatte- eller afgiftslovgivningen. Kontrolaktioner og
lignende
kontrol sker i sagens natur med henblik på at konstatere, hvorvidt der er
sket
overtrædelser af enten skatte-
eller
afgiftslovgivningen. Det er således på denne baggrund oplysningerne
registreres
hos de statslige told- og skattemyndigheder og bliver videregivet til
bevillingshaveren.
3.2. Mulighed for kontrol, hvor arbejdet udføres og
daglig registrering af ansatte i virksomheden (logbog)
3.2.1 Gældende ret
Kontrol i virksomheden
Af skattekontrollovens § 6, stk. 4, og
kildeskattelovens § 86, stk. 2, fremgår det direkte, at der kan ske
kontrol
»på stedet«. Dette betyder i praksis, og i
overensstemmelse med bestemmelsernes forarbejder, at skatte- og
afgiftsmyndighedernes kontrol er begrænset til alene at kunne ske hos den
erhvervsdrivende,
det vil i praksis sige i - og i direkte tilknytning til - den
erhvervsdrivendes
forretnings-, fabriks-, kontor- og lagerlokaler.
Af arbejdsmarkedsfondslovens § 14, fremgår det, at de
statslige told- og skattemyndigheder har adgang til at foretage kontrol
»hos bidragspligtige omfattet af
§ 7«, og af momslovens
§ 74 fremgår det, at de statslige told- og skattemyndigheder har
mulighed
for at foretage
»eftersyn i
lokaler, der benyttes af virksomhederne«.
Selvom formuleringen af arbejdsmarkedsfondsloven og særlig
momsloven afviger fra formuleringen af de nævnte bestemmelser i
skattekontrolloven og kildeskatteloven, antages det i praksis og på baggrund
af
forarbejderne, at told- og skattemyndighederne også efter disse bestemmelser
generelt er begrænset til at foretage kontrol i eller i direkte tilknytning
til
virksomhedens/den erhvervsdrivendes lokaler, det vil i praksis sige
virksomhedens forretnings-, fabriks-, kontor- og lagerlokaler.
At kontrolmulighederne er begrænset til virksomhedens
lokaler vanskeliggør i sig selv afsløringen af anvendelsen af sort og illegal
arbejdskraft indenfor de brancher, der er karakteriseret ved, at det arbejde,
som virksomheden udfører, i større eller mindre grad fysisk udføres et andet
sted end i, eller i direkte tilknytning til, virksomhedens lokaler.
Det mest oplagte eksempel herpå er bygge- og
anlægsvirksomheder samt håndværksvirksomheder mere generelt, men også en
række
andre fag særlig indenfor servicebranchen er kendetegnet herved, f.eks.
rengøringsbranchen
og hyrevognsbranchen.
Afsløring af anvendelsen af sort arbejde er med de
eksisterende muligheder for alene at foretage kontrol af bogføring,
regnskaber,
kontrakter mv. (papirkontrol) vanskelig. Skal en afsløring lykkes, er man
nødt
til at foretage kontrol hos samtlige underleverandører. Også her er der
imidlertid
alene tale om en
»papirkontrol«, og anvendelsen af sort/illegal
arbejdskraft vil typisk ikke være synlig i regnskabsmaterialet, da udgifterne
hertil kan skjules under andre poster.
Et besøg på stedet, hvor arbejdet udføres, og en kontrol af
den arbejdskraft, der anvendes, f.eks. i følgeskab med repræsentanter fra
Arbejdsdirektoratet, vil meget hurtigt og enkelt kunne afsløre, hvorvidt der
på
eksempelvis en byggeplads benyttes sort/illegal arbejdskraft.
Påstand om første arbejdsdag
Et af de problemer, som skattemyndighederne ofte støder på,
når der gennemføres kontrol ude hos virksomhederne, er ansatte, som påstår,
at
det er deres første arbejdsdag, hvilket er forklaringen på, at der endnu ikke
foreligger en ansættelseskontrakt, og at der hidtil ikke er indeholdt og
indbetalt A-skat for den pågældende. Det er opfattelsen, at oplysningen om,
at
»det er første arbejdsdag«
ofte reelt dækker over personer, der
udfører sort arbejde.
Skattemyndighederne kan intet stille op overfor en sådan
påstand, idet der ikke eksisterer noget krav om udarbejdelse af
ansættelseskontrakt, lønregistrering hos skattemyndighederne mv. fra den
første
arbejdsdag.
Arbejdsdirektoratet bliver mødt med samme begrundelse.
Beskæftigelsesministeren stiller samtidig et forslag om fastsættelse af
regler,
hvorefter virksomheder, når omstændighederne taler derfor, kan pålægges at
registrere en række oplysninger om de ansatte allerede fra beskæftigelsens
start. Dette krav om, at der dagligt skal føres en
»logbog«, vil
blive fastsat ved en selvstændig bekendtgørelse herom.
For at sikre, at der i virksomheder, der er karakteriseret
ved gentagne gange at have personer ansat, der anfører, at det er første
arbejdsdag, foreslås det, at også de statslige told- og skattemyndigheder får
mulighed for at pålægge en virksomhed at føre en sådan
»logbog«.
Følger en arbejdsgiver ikke pålægget om at føre en
»logbog«, foreslås det, at dette kan sanktioneres med en bøde. Der
indsættes en særskilt bestemmelse herom i de eksisterende straffebestemmelser
i
kildeskattelovens kapitel VIII.
3.2.2. Forslaget - kontrol på arbejdsstedet
Med lovforslaget udvides den eksisterende mulighed for at
foretage kontrol i virksomhedens forretnings-, fabriks-, kontor- og
lagerlokaler
til også at omfatte virksomhedens/den erhvervsdrivendes arbejdssteder, som
ikke
ligger i tilknytning hertil.
Det er kontrolbeføjelserne i skattekontrolloven,
kildeskatteloven, arbejdsmarkedsfondsloven og momsloven, der udvides. Når det
er valgt ikke at ændre kontrolbestemmelserne i punktafgiftslovgivningen og i
toldlovgivningen, skyldes det dels, at bestemmelserne her har et mere konkret
sigte, og særligt for toldlovgivningens vedkommende eksisterer der allerede
meget vide kontrolbeføjelser for myndighederne.
Anvendelsen af skatte- og afgiftslovgivningens kontrolbestemmelser
forudsætter, jf. ordlyden af de enkelte kontrolbestemmelser, at told- og
skattemyndighedernes kontrol retter sig mod konkrete
erhvervsdrivende/indeholdelsespligtige/momspligtige,
dvs. at kontrollen alene kan rette sig mod personer eller selskaber, hvor
told-
og skattemyndighederne positivt ved, at der er tale om en erhvervsdrivende
eller en indeholdelsespligtig mv. Denne positive viden vil typisk bero på, at
de pågældende hos myndighederne er registreret som erhvervsdrivende. Men der
kan også ske kontrol af erhvervsdrivende, der ikke er registrerede, f.eks.
hvor
det er helt åbenbart, at der drives (uregistreret) erhvervsmæssig virksomhed.
Med de foreslåede ændringer i § 2, nr. 2, § 3,
nr. 3, § 4, nr. 1 og § 5, nr. 1, vil skattemyndighederne få
mulighed
for at udvide kontrollen af
erhvervsdrivende/indeholdelsespligtige/momspligtige
i henhold til de pågældende love, således at der udover kontrol i lokaler,
hvorfra virksomheden drives, også kan foretages kontrol på samtlige de
arbejdssteder, hvor den erhvervsdrivende, indeholdelsespligtige mv. udfører
sit
arbejde.
Hensigten med den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 5,
er at give skattemyndighederne mulighed for at foretage kontrol af, om der
sker
indeholdelse af A-skat mv. (arbejdsgiverkontrol) - eller foreligger eventuel
pligt til indeholdelse af A-skat eller andre indeholdelsespligter - i
forbindelse med de arbejdssteder, hvor det ikke med sikkerhed kan fastslås,
at
det arbejde, der udføres, har en erhvervsmæssig karakter, men hvor
skattemyndighederne
alene har en formodning om, at der udføres arbejde, for hvilket der muligvis
skal indeholdes A-skat eller andre skatter og afgifter.
Bestemmelsen, der foreslås indsat i kildeskattelovens
§ 86 som et nyt stk. 5, udvider således myndighedernes mulighed for
at gennemføre arbejdsgiverkontrol fra udelukkende at være kontrol af kendte
og
registrerede konkrete virksomheders (indeholdelsespligtiges)
arbejdsgiverforhold - eller åbenbart uregistrerede virksomheders forhold -
til
også at være kontrol af de arbejdssteder, hvor myndighederne ikke på forhånd
har noget kendskab til, hvilke personer eller virksomheder, der udfører
arbejdet på det pågældende arbejdssted, eller om der i det hele taget er tale
om, at der udføres lønnet erhvervsmæssigt arbejde.
Samtidig foreslås det i § 3, nr. 5 (den foreslåede
§ 86, stk. 5, 2. pkt.), at de personer, der skønnes at udføre
beskæftigelse hos den pågældende arbejdsgiver, og hvor dette er tilfældet,
har
pligt
til at besvare de spørgsmål,
som skattemyndighederne stiller vedrørende navn, adresse mv. Også den
eksisterende
mulighed for skattemyndighederne for at stille spørgsmål efter
kildeskatteskattelovens § 86, stk. 4, 2. pkt., ændres således, at
der
også efter denne bestemmelse fremover består en egentlig pligt til at besvare
disse
spørgsmål, jf. nærmere herom i bemærkningerne til lovforslagets enkelte
bestemmelser.
Kontrol af arbejdssteder, hvor arbejdet er bestilt
af private
Den helt primære hensigt med den skærpede indsats mod sort
arbejde er at få nedbragt det
»organiserede«
sorte arbejde. Det vil sige de
situationer, hvor virksomheder bevidst udbyder og anvender sort arbejdskraft.
Sigtet med de udvidede kontrolbeføjelser er således i helt overvejende grad,
at
skattemyndighederne får adgang til store arbejdssteder, primært byggepladser,
hvor begge parter, udbyder/bygherre og entreprenør, er erhvervsdrivende.
Med de forslåede udvidelser af kontrolbeføjelserne til også
at omfatte arbejdssteder, herunder også arbejdssteder hvor der blot er en
formodning om, at der udføres lønnet arbejde for en arbejdsgiver, åbnes der
dog
også for mulighed for at foretage kontrol på arbejdssteder, hvor det er en
privat, der har bestilt arbejdet.
Den udvidede kontroladgang til at foretage kontrol på
arbejdsstedet skal naturligvis gennemføres med respekt for boligens
ukrænkelighed, og de foreslåede bestemmelser giver således ikke told- og
skattemyndighederne mulighed for at gennemføre kontrol på ejendomme, der
tjener
til privat bolig eller fritidsbolig, herunder heller ikke i situationer, hvor
den person, der bebor ejendommen, og dennes familie blot midlertidigt ikke
har
adresse på ejendommen. Der tænkes her f.eks. på den situation, hvor der sker
genopbygning af en nedbrændt bolig, og hvor den pågældende person og dennes
familie midlertidigt bor på en anden adresse. I disse situationer må
myndighederne indhente en retskendelse.
Er der derimod tale om en nyerhvervet grund, hvorpå der
opføres et hus til privat beboelse, og som således endnu ikke tjener - eller,
jf. ovenstående eksempel, ikke
har
tjent - til bolig for ejeren og dennes familie, vil skattemyndighederne på
baggrund af dette lovforslag have mulighed for at foretage kontrol på
arbejdsstedet.
Bestemmelsen vil således finde anvendelse i den situation,
hvor en privat får opført et helt nyt hus til beboelse eller andre bygninger
til privat anvendelse udelukkende ved hjælp af professionel, men sort
arbejdskraft.
Det er klart, at kontrol efter bestemmelsen i den
foreslåede § 3, nr. 5, særlig når den anvendes i situationer, som den
ovenfor skitserede, hvor der er tale om, at det er en privatperson, der er
bygherre, skal ske under anvendelse af den største forsigtighed, idet
arbejdet
med f.eks. opførelsen af et hus til privat beboelse, fuldt lovligt kan
udføres
af ejeren selv og med bistand af dennes familie og venner.
Kontrol af arbejdssteder beliggende på private personers
ejendom bør som udgangspunkt ikke finde sted, og bør alene anvendes som
»sidste mulighed«. Inden gennemførelse af kontrollen
bør skattemyndighederne tage kontakt med ejeren af den ejendom, hvor arbejdet
udføres med henblik på at få afklaret de spørgsmål, som skattemyndighederne
måtte have vedrørende arbejdets udførelse. Eventuelle kontrolbesøg bør så
vidt
muligt altid gennemføres efter aftale med ejeren. Kun hvor dette ikke kan
lade
sig gøre eller, hvor det skønnes, at formålet med kontrolbesøget forspildes,
kan kontrolbesøget gennemføres uden forudgående accept fra ejeren. Kontrol -
herunder også i den ovenfor skitserede situation, hvor der er tale om en
privat
person - kan ske efter de foreslåede bestemmelser i
§ 2, nr. 2, § 3, nr. 3, § 4, nr. 1 og § 5, nr. 1,
dvs., at udgangspunktet for kontrollen er en kontrol af den eller de kendte
og
registrerede eller åbenbart uregistrerede erhvervsdrivende, som udfører
arbejdet på det pågældende arbejdssted. Alternativt kan kontrollen ske i
henhold til den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 5, dvs. at
skattemyndighederne ikke har kendskab til, hvilken erhvervsdrivende, der
udfører arbejdet, eller om der i det hele taget er tale om, at arbejdet
udføres
af én eller flere erhvervsdrivende.
Med de foreslåede bestemmelser i § 2, nr. 2, § 3,
nr. 3, § 3, nr. 5, § 4, nr. 1, og § 5, nr. 1, sker der en
udvidelse
af muligheden for at gennemføre kontrol, således at også arbejdssteder i
generel forstand fremover er omfattet af mulighederne herfor. Med henblik på
i
denne forbindelse at understrege respekten for privatboligens ukrænkelighed,
er
der fundet anledning til at lade det fremgå direkte af lovteksten i de
foreslåede bestemmelser, at der ikke kan gennemføres kontrol på en ejendom,
der
tjener til privatbolig eller fritidsbolig.
Det skal bemærkes, at der efter de gældende regler dog er
adgang til at foretage kontrol i privatboligen i det omfang
regnskabsmateriale
opbevares i boligen, f.eks. i et hjemmekontor. Der vil fortsat være adgang
til
det eller de rum i en privatbolig, hvor der opbevares regnskabsmateriale
eller
andet materiale, som told- og skattemyndighederne efter de berørte
kontrolbestemmelser har krav på at få udleveret.
3.2.3 Retssikkerhed
Den praktiske gennemførelse af kontrol på arbejdsstedet
skal naturligvis følge den praksis og de retssikkerhedsmæssige principper,
der
er udviklet på baggrund af de eksisterende regler om kontrol i virksomheder.
Således bør kontrolbesøg så vidt muligt forudgående aftales med
virksomheden/arbejdsstedet, der skal forevises legitimation, kontrolbesøget
skal så vidt muligt gennemføres uden unødig gene for virksomheden mv.
Med vedtagelsen af reglerne i lov om retssikkerhed ved
forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter
(tvangsindgrebsloven) i juni 2004, er en række af disse principper nu
fastlagt
ved lov. Loven har virkning fra 1. januar 2005.
Gennemførelsen af kontrolbesøg på arbejdsstedet,
skal naturligvis ske inden for rammerne af tvangsindgrebsloven.
Dette uanset om kontrollen gennemføres som led i kontrol efter de foreslåede
regler i
§ 2, nr. 2, § 3, nr.
3, § 4, nr. 1 og § 5, nr. 1, eller om det sker i henhold til den
foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 5, dvs. kontrol på et arbejdssted uden
forudgående kendskab til den eller de personer/virksomheder, der udfører
arbejdet på det pågældende arbejdssted.
Det er væsentligt at være opmærksom på, at ikke blot den
fysiske gennemførelse af kontrolbesøg er reguleret i tvangsindgrebsloven,
også
adgangen til at anmode personer om oplysninger, jf. de foreslåede
bestemmelser
i § 3, nr. 4, 5 og 7 (den foreslåede § 86A, stk. 2), er undergivet
reguleringen
i tvangsindgrebsloven.
3.2.4. Registrering af de ansatte i en logbog
Med henblik på at sikre, at der allerede fra den første
dags ansættelse sker en registrering af, hvem der arbejder i virksomheden,
vil
direktøren for Arbejdsdirektoratet i henhold til et lovforslag herom fra
beskæftigelsesministeren fastsætte regler om, at en virksomhed kan pålægges
at
registrere en række oplysninger om de ansatte allerede fra beskæftigelsens
start. Dette krav om, at der dagligt skal føres en
»logbog«, vil blive fastsat ved en selvstændig
bekendtgørelse herom.
Det foreslås, at skattemyndighederne får en tilsvarende
mulighed for at pålægge virksomhederne at føre en
»logbog«, således
at det til kontrolmæssige formål sikres, at der sker en registrering af de
ansatte i virksomheden.
Det foreslås, at uanset om pålægget om at føre
»logbog«
er givet af told- og skattemyndighederne eller af
Arbejdsdirektoratet, som fører kontrol på Beskæftigelsesministeriets område,
skal logbogen på begæring forevises de statslige told- og skattemyndigheder
til
brug for arbejdsgiverkontrollen.
3.3. Udvidede beføjelser på pantområdet
Pligt til tilslutning og mærkning
Det kan i relation til pant- og retursystemet for
emballager til øl og visse læskedrikke konstateres, at de fleste
overtrædelser
af reguleringen handler om manglende tilmelding af emballagerne til systemet
og
manglende mærkning af engangsemballagerne.
Efter den gældende regulering i pantbekendtgørelsen skal en
importør eller producent af øl eller kulsyreholdige læskedrikke være tilmeldt
Dansk Retursystem A/S. Endvidere skal importøren eller producenten tilmelde
nye
produkt- eller emballagetyper, som importøren eller producenten ikke
tidligere
har solgt eller udleveret, inden salg eller udlevering af disse.
Tilmelding til systemet og mærkning af emballagerne er
imidlertid krumtappen i pant- og retursystemet. Tilmelding af emballagerne er
bl.a. nødvendig af hensyn til både returtagning i dagligvarebutikkernes
returautomater
og til udformning af pantetiketter eller pantmærker, der skal påsættes eller
anvendes på engangsemballage. Pantmærkningen af engangsemballage er nødvendig
for at sikre opkrævning og tilbagebetaling af pant i det lukkede
pantkredsløb,
som udgøres af importører, producenter, Dansk Retursystem A/S, detailhandlere
og forbrugere. Pantmærkningen skal således sikre, at systemet ikke udsættes
for
tab ved udbetaling af pant for engangsemballage, der ikke er indbetalt pant
for.
I praksis ses mange former for omgåelse af disse regler i
forbindelse med importerede emballager til øl og kulsyreholdige læskedrikke.
For at forebygge denne omgåelse foreslås det, at hjemmelsgrundlaget
præciseres,
således at emballager mv. først må importeres til erhvervsmæssigt videresalg,
når importøren har foretaget den nødvendige tilmelding til systemet.
Endvidere
foreslås det præciseret, at alle erhvervsdrivende led (dvs.
producent/importører, eventuelle mellemhandlere og forhandlere) har en
forpligtelse til at påse, at der er foretaget korrekt pantmærkning forud for
markedsføring,
salg eller udlevering.
Bevaring og beslaglæggelse
Det har i praksis måtte konstateres, at salg af f.eks. øl
og visse læskedrikke i upantmærkede engangsemballager fortsætter uhindret
efter
et tilsynsbesøg, hvor manglende overholdelse af pantreguleringen er påtalt.
For at formålet med tilsynet ikke forspildes og for
generelt at forebygge yderligere overtrædelser – og dermed reducere
mængden af
»illegale«
drikkevarer på markedet, foreslås der derfor indført en adgang
for tilsynsmyndigheden til at beslaglægge de af en ordning omfattede
produkter,
varer eller emballager efter reglerne i retsplejelovens kapitel 74 eller tage
produkterne mv. i bevaring. Denne beslaglæggelse eller bevaring skal kunne
opretholdes, indtil der er foretaget lovliggørelse af forholdet.
Desuden vil der blive mulighed for at tage emballager i
bevaring, som ikke overholder reglerne om tilmelding og mærkning, og som
standses under transporten mellem det danske toldområde og toldområdet i et
andet EU-land.
3.4. Revisor antages på den erhvervsdrivendes
regning
3.4.1 Gældende ret
Skatteregler
Efter skattekontrollovens § 3, stk. 1, skal
selvangivelsespligtige, der er bogføringspligtige, inden
selvangivelsesfristens
udløb indgive et skattemæssigt årsregnskab for den senest afsluttede
regnskabsperiode
til den skatteansættende myndighed, som skatteministeren anviser.
Regnskabet skal udarbejdes efter skattemæssige principper
og regler, herunder de bestemmelser om form, grundlag og oplysninger, der
kræves efter mindstekravsbekendtgørelsen, jf. bekendtgørelse nr. 1068 af 17.
december 1999.
Er et skattemæssigt årsregnskab ikke indsendt rettidigt
eller udarbejdet i overensstemmelse med regler, der er fastsat efter lovens
§ 3, stk. 2, kan der som hovedregel pålægges virksomheden et
skattetillæg
på 200 kr., for hver dag fristen overskrides, dog højst på 5.000 kr. i alt.
Endvidere er der mulighed for at fremtvinge selvangivelsen ved pålæg af
daglige
bøder. Endelig har den skatteansættende myndighed mulighed for at foretage en
skønsmæssig ansættelse, hvis selvangivelsen ikke foreligger på
ansættelsestidspunktet.
Skønsmæssig skatteansættelse kan endvidere foretages, hvis
en erhvervsdrivende vægrer sig ved at efterkomme en begæring fra en
skattemyndighed om at indsende sit regnskabsmateriale mv.
Moms- og afgiftsregler
Registrerede virksomheders regnskab skal efter momslovens
§ 55 kunne danne grundlag for opgørelsen af momstilsvaret for hver
momsperiode og for kontrollen med momsens berigtigelse. De nærmere regler
herfor er fastsat i momsbekendtgørelsen.
Efter momsbekendtgørelsen skal virksomheden føre et
regnskab over leverancer af varer og ydelser til og fra virksomheden, således
at de beløb, som virksomheden ved udgangen af hver momsperiode skal angive i
momsangivelsen og på listen over EU-leverancer til ToldSkat, fremgår af
regnskabet.
For virksomheder, der i forvejen fører et almindeligt
forretningsregnskab, vil det normalt ikke være nødvendigt at føre et særligt
momsregnskab. Regnskabet skal dog være indrettet på en sådan måde, at de
nødvendige
oplysninger om momstilsvaret fremgår af regnskabet ved hjælp af særlige
konti.
Virksomheder, der ikke fører et almindeligt forretningsregnskab, skal føre
regnskab
i et særligt regnskabshæfte, der udleveres af ToldSkat.
Kan størrelsen af det afgiftsbeløb, der påhviler en
virksomhed, ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskaber, kan de
statslige told- og skattemyndigheder foretage en skønsmæssig ansættelse af
afgiftstilsvaret.
3.4.2. Forslaget
Det foreslås at indføre mulighed for, at den
skatteansættende myndighed efter et konkret skøn kan indgå aftale med en
revisor
om udarbejdelse af et regnskab på
den erhvervsdrivendes regning, hvis det konstateres, at den
selvangivelsespligtige ikke har udarbejdet et regnskab, der opfylder
mindstekravsbekendtgørelsens regler. Tilsvarende gælder, hvis der slet ikke
er
udarbejdet et regnskab rettidigt, eller hvis mindstekravsbekendtgørelsens
regnskabsbestemmelser i øvrigt ikke er opfyldte. De skattemæssige
regnskabskrav
i mindstekravsbekendtgørelsen er fastsat med hjemmel i skattekontrollovens
§ 3.
Anvendelsen af bestemmelsen forudsættes begrænset til de
situationer, hvor myndigheden efter et konkret skøn vurderer, at ansættelse
af
en revisor vil resultere i et fyldestgørende skattemæssigt årsregnskab, der
kan
anvendes som grundlag for selvangivelse eller skønsmæssig ansættelse. Det
forudsættes endvidere, at myndigheden i hvert enkelt tilfælde nøje vurderer,
om
ansættelse af revisor vil være mere formålstjenlig end daglige bøder eller
skønsmæssig ansættelse. Ved beslutningen om ansættelse af revisor skal der
således bl.a. tages hensyn til den pågældende selvangivelsespligtiges
økonomiske formåen, samarbejdsvilje mv. Bestemmelsen forventes derfor anvendt
i
relativt få tilfælde årligt.
Ordningen finder efter forslaget også anvendelse på de
områder, der er omfattet af et registreringsforhold hos ToldSkat, bl.a. moms,
lønsumsafgift, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, samt krav for hvilke en
virksomhed
skulle have været registreret, f.eks. krav hos uregistrerede virksomheder.
Hvilke revisorer kan der indgås aftale med?
Den skatteansættende myndighed kan kun indgå aftale med en
statsautoriseret eller en registreret revisor. Derved sikres bl.a., at
uenighed
om honorarets størrelse kan indbringes for Responsumudvalget hos Foreningen
af
Statsautoriserede Revisorer og Responsumnævnet hos Foreningen af Registrerede
Revisorer.
Før den skatteansættende myndighed indgår aftale med en
revisor, skal myndigheden skriftligt meddele denne beslutning til den
selvangivelsespligtige. Den selvangivelsespligtige har derefter generelt tre
muligheder for at reagere på denne meddelelse.
For det første kan den selvangivelsespligtige selv indenfor
to måneder fra underretningen indsende et behørigt årsregnskab. Hvis dette er
tilfældet, bortfalder beslutningen, og den skatteansættende myndighed indgår
ikke aftale med en revisor.
For det andet kan den selvangivelsespligtige stille forslag
om, hvilken revisor, der skal udarbejde regnskabet. Kan den skatteansættende
myndighed godkende forslaget, indgås der aftale med revisoren. Kan den
skatteansættende myndighed derimod ikke godkende den selvangivelsespligtiges
forslag,
f.eks. på grund af revisors inhabilitet, skal fravalget begrundes. Afslaget
kan
ikke påklages til anden administrativ myndighed. Derved sikres, at
klageadgang
ikke kan være med til at udsætte udarbejdelsen af årsregnskabet.
For det tredje kan den selvangivelsespligtige undlade at
komme med et forslag til valg af revisor. I det tilfælde vil den
skatteansættende myndighed udpege en revisor, der kan udarbejde regnskabet.
Det
forudsættes, at der indgås aftale med en revisor, der har netop den
ekspertise,
der er tilstrækkelig for at udarbejde den selvangivelsespligtiges regnskab.
Det
vil blive overvejet, om regnskabsopgaven skal udliciteres.
Aftale med revisor er en aftale mellem den skatteansættende
myndighed og revisor. Derfor er det den skatteansættende myndighed, der som
udgangspunkt betaler honoraret til revisor.
Den arbejdsopgave, som revisoren udfører, er imidlertid en
opgave, som den selvangivelsespligtige i forvejen skulle have sørget for blev
udført. Betaling af honoraret anses derfor for et udlæg for den
selvangivelsespligtige,
som den skatteansættende myndighed har haft.
Den selvangivelsespligtige har derfor efter forslaget pligt
til helt eller delvist at refundere den skatteansættende myndighed
revisorhonoraret.
Hvornår kan revisorordningen anvendes?
Muligheden for at den skatteansættende myndighed kan indgå
aftale med en revisor, er efter den foreslåede lovbestemmelse overladt til et
konkret skøn fra den skatteansættende myndighed. Eneste betingelser er som
udgangspunkt, at regnskabsmaterialet ikke i væsentligt omfang opfylder
lovgivningens
krav, og fristen for indsendelse eller udarbejdelse af regnskabsmateriale er
overskredet.
Det er især hensigten, at revisorordningen skal finde
anvendelse i de tilfælde, hvor den erhvervsdrivende udviser en adfærd, der må
tages som udtryk for, at den pågældende åbenbart ikke agter at opfylde sin
selvangivelses- og regnskabspligt og ikke agter at efterkomme myndighedernes
anmodning om indsendelse af behørigt regnskab mv. Dette vil være tilfældet,
hvis den erhvervsdrivende afleverer usorteret regnskabsmateriale til
skattemyndighederne, eller hvis den erhvervsdrivende afleverer et regnskab af
en standard, der gør det uanvendeligt for skattemyndighederne. Det forventes
derfor, at revisorordningen kun vil blive anvendt i begrænset omfang.
Revisorordningen kan dog ikke finde anvendelse i de
situationer, der er reguleret i konkursloven, f.eks. betalingsstandsning og
konkurs.
Den klassiske situation vil være, at kontrolmedarbejderne
ved indledning af kontrol af en erhvervsdrivende konstaterer, at
virksomhedens
regnskab ikke er ført eller ikke er ført i overensstemmelse med de
almindelige
regnskabsforskrifter. Den erhvervsdrivende er således i besiddelse af
bilagsmaterialet,
men regnskab er ikke udfærdiget. Men sanktionen kan først tages i brug, når
selvangivelsen ikke er kommet til tiden.
Med henblik på at kunne kontrollere skattebetaling,
rekonstruerer myndighederne allerede i dag regnskabet med udgangspunkt i det
foreliggende ubehandlede regnskabsmateriale. Dette er en ressourcekrævende
proces,
men i dag er der ingen alternativer hertil, hvis der skal foretages
regulering
som følge af kontrollen.
Manglende bogføring i sig selv afværger allerede i dag,
ikke en kontrol. Derfor gennemføres sådanne kontroller, men det vil være
rimeligt at lade den erhvervsdrivende betale for revisorbistand hertil,
således
at skattemyndigheden fritages for denne opgave.
Der henvises i øvrigt til de specielle bemærkninger, hvor
andre situationer er omtalt.
4. Provenumæssige konsekvenser
Forslaget skønnes ikke at have provenumæssige konsekvenser.
5. Miljømæssige konsekvenser
Udvidede beføjelser på pantområdet
Den styrkede håndhævelse og den præventive effekt af
sanktioneringen ved manglende overholdelse af miljøreguleringen, herunder
reglerne om pant- og retursystemet for emballager til øl og visse
læskedrikke,
vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser.
Den styrkede håndhævelse og den generelt præventive effekt
i de foreslåede sanktioner vurderes at medføre en reduktion af salget af
upantmærkede emballager. Herved sandsynliggøres, at en større andel af de
omsatte
emballager til øl og visse læskedrikke indgår i pant- og retursystemet og
returneres
hertil. Dermed øges genanvendelsen af emballagematerialerne. Samtidig sikres
det, at emballagerne ikke bliver henkastet i naturen, på gaderne eller
generelt
i det offentlige rum.
Øvrige forslag
De øvrige forslag skønnes ikke at have miljømæssige
konsekvenser.
6. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Udvidede beføjelser på pantområdet
Lovforslaget har som rammelov i sig selv ingen væsentlige
økonomiske og administrative konsekvenser. Konsekvenserne vil først kunne
vurderes i forbindelse med den konkrete udmøntning af loven og de enkelte
pant-
og returordninger.
I det væsentlige tilsigter lovforslaget alene at sikre, at
flere producenter, forhandlere og importører reelt overholder den
eksisterende
regulering af pant- og retursystemet for emballager til øl og visse
læskedrikke.
Forslaget vil ved den konkrete udmøntning i udgangspunktet
alene have konsekvenser for de interessenter (producenter, importører og
forhandlere), der i dag ikke overholder reguleringen. Den manglende
overholdelse
af pantreglerne kan ses som konkurrenceforvridende i forhold til de
producenter, importører og forhandlere, der faktisk overholder reglerne. Det
antages
således, at forslaget vil have en positiv effekt på dette konkurrenceforhold,
der også vil kunne have en positiv økonomisk effekt for de erhvervsdrivende,
der overholder pantreglerne. Denne effekt kan dog ikke kvantificeres.
Udnyttelse af hjemlen til at kræve tilslutning til en
pantordning mv. allerede forud for den første import af varer, produkter
eller
emballager omfattet af en pantordning, medfører alene en fremrykning af de
eksisterende administrative procedurer i forbindelse med overholdelse af en
regulering. Der er ikke tale om, at der indføres nye initiativer, der er
bebyrdende for aktørerne på området. Forslaget vurderes derfor ikke at have
væsentlig administrative konsekvenser for importørerne mv.
Mulighed for kontrol, hvor arbejdet udføres og
daglig registrering af ansatte i virksomheden (logbog) samt de øvrige forslag
For virksomheder, der har orden i forholdene medfører
lovforslaget ingen administrative eller økonomiske konsekvenser.
Øvrige forslag
Forslaget har været sendt til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering med henblik på en
vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler. Styrelsen vurderer, at forslaget
ikke
indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der
berettiger, at det bliver forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
7. Økonomiske og administrative konsekvenser for
stat, amt og kommuner
Gennemførelse af lovforslaget skønnes at indebære engangsudgifter
på ca. 1.250.000 kr. til information.
Der kan desuden opstå et tab for staten i de tilfælde, hvor et revisorhonorar
ikke kan inddrives.
Mulighed for kontrol, hvor arbejdet udføres og
daglig registrering af ansatte i virksomheden (logbog)
Det er hensigten, at de udvidede kontrolbeføjelser skal
være med til at nedbringe anvendelsen af sort arbejde. Dels vil de foreslåede
ændringer skærpe told- og skattemyndighedernes muligheder for at gennemføre
kontrol, og derudover skønnes de forbedrede kontrolmuligheder også at have en
vis præventiv effekt. Hvis denne intention lykkes, vil det på længere sigt
betyde en øget skattebetaling. Det er dog ikke muligt af sætte
beløbsstørrelser
på.
Udvidede beføjelser på pantområdet
Lovforslaget tilsigter at effektivisere håndhævelsen
vedrørende miljøretlige pantordninger – og er udmøntet særligt med
henblik på
en mere effektiv håndhævelse af pant- og retursystemet for emballager til øl
og
visse læskedrikke. Der foreslås således indført en række redskaber, som i
visse
situationer kan lette myndighedernes arbejde, og som i høj grad vil målrette
og
styrke håndhævelsen.
Lovforslaget har som rammelov i sig selv ingen væsentlige
økonomiske og administrative konsekvenser. Konsekvenserne vil først kunne
vurderes i forbindelse med den konkrete udmøntning af loven og de enkelte
pant-
og returordninger.
Der forventes i forbindelse med ændring af bekendtgørelsen
om pant og indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke et let
øget
ressourceforbrug hos de statslige myndigheder. Der vil således skulle
afsættes
ressourcer til det øgede tilsyn, der vil blive foretaget i regi af ToldSkat.
Det forudsættes i den forbindelse, at miljøministeren vil udnytte
bemyndigelsen
i miljøbeskyttelseslovens § 9 c, stk. 2, til at anvende
indtægtsførte,
men ikke indløste pantmidler fra Dansk Retursystem A/S, til dækning af
statens
udgifter til den forøgede kontrol.
Finansieringen af den forøgede kontrol vil således ske ved
de henstående overskydende pantmidler og ikke gennem gebyrer, som betales af
de
importører, producenter og forhandlere, der overholder pantbekendtgørelsens
regler.
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for amter eller kommuner.
8. Økonomiske og administrative konsekvenser for
borgerne
Udvidede beføjelser på pantområdet
Lovforslaget berører udelukkende erhvervsvirksomheder, der
driver virksomhed, der indebærer salg, udlevering eller markedsføring af
pantbærende produkter, varer eller emballager – herunder emballager til
øl og
visse læskedrikke. Lovforslaget vurderes derfor ikke at have nogen væsentlige
administrative eller økonomiske konsekvenser for borgerne.
Øvrige forslag
De øvrige forslag skønnes ikke at have økonomiske og
administrative konsekvenser for borgerne.
9. Forholdet til EU-retten
Udvidede beføjelser på pantområdet
Lovforslaget indeholder overvejende
bemyndigelsesbestemmelser, som ikke i sig selv indeholder EU-retlige
aspekter.
Der vil blive foretaget notifikation til Kommissionen, når
bemyndigelsesbestemmelserne
udmøntes konkret. Herunder vil udkastet til en ny bekendtgørelse om pant og
indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke blive notificeret
efter emballagedirektivet og informationsproceduredirektivet som foreskrevet
i
den relevante EU-regulering.
Øvrige forslag
Forslaget indeholder ikke herudover EU-retlige aspekter.
10. Kommunikationsplan
Udvidede beføjelser på pantområdet
Målgruppen for forslaget er i første række
tilsynsmyndighederne for den etablerede pantordning for emballager til øl og
visse læskedrikke, men selvfølgelig også de virksomheder, som myndighedernes
afgørelser vil blive rettet til. Eventuel information vil ske i forbindelse
med
den konkrete udmøntning af lovforslaget ved ændring af pantbekendtgørelsen.
Øvrige forslag
Den mest hensigtsmæssige fremgangsmåde skønnes at være en
orientering af de relevante brancheorganisationer i forbindelse med
udsendelse
af et nyhedsbrev. Samtidig bør der foretages en opdatering af de forskellige
vejledninger på ToldSkat hjemmeside. Det skønnes ikke at være nødvendigt at
fastsætte
særlige succeskriterier i kommunikationsplanen.
11. Høring
Lovforslaget forventes sendt i høring samtidig med
fremsættelsen hos følgende organisationer og virksomheder:
Advokatsamfundet, Amtsrådsforeningen i Danmark,
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Benzinforhandlernes Fælles Rep., Bryggeriet
Landkær A/S, Bryggeriet Vestfyen, Bryggeriforeningen, Coca Cola Danmark A/S,
Coop Danmark, Dagrofa, Danmarks Naturfredningsforening, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Dagligvareleverandørforening, Dansk
Erhvervsgartnerforening,
Dansk Handel & Service, Dansk Iværksætterforening, Dansk Landbrug, Dansk
Retursystem A/S, Dansk Supermarked, Dansk Tipstjeneste A/S, Dansk Transport
og
Logistik, Danske Drikkevarer Importører, Danske Ølentusiaster, De Samvirkende
Købmandsforeninger, Den Danske Dommerforening, Den Danske
Landinspektørforening, Den Danske Skatteborgerforening, Det Økologiske Råd,
DI
(Dansk Industri), Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, Finansministeriet,
Forbrugerrådet,
Forbrugerstyrelsen, Foreningen af Dagligvare Grossister, Foreningen af Danske
Bryghuse, Foreningen af Danske Revisorer, Foreningen af Politimestre i
Danmark,
Foreningen af Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede
Revisorer, Frederiksberg Kommune, Grøn Information, Hancock Bryggerierne A/S,
Harboes Bryggeri A/S, HORESTA, HTS Interesseorganisation, Håndværksrådet,
Justitsministeriet, Kammeradvokaten, Karton & Miljø, Kommunernes
Landsforening, Konkurrencestyrelsen, Københavns Kommune, Landbrugsraadet, LO
–
Landsorganisation, Ministeriet for Fødevarer, landbrug og fiskeri,
Nærbutikkernes
Landsforening, Oliebranchens Fællesrepræsentation, Politidirektøren i
København, Rigsadvokaten, Rigspolitichefen, Restaurations Branchens Forbund,
Skatteministeriet, Temacenter for affald, TheoBrands A/S, Tobaksindustrien,
Told- og Skattestyrelsen, Udenrigsministeriet, VSOD (Vin og
Spiritusorganisationen
i Danmark), Økonomi- og Erhvervsministeriet.
Høringsnotat vil efterfølgende blive fremsendt til
Folketinget.
Vurdering af konsekvenser af
lovforslag
Positive
konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske
og administrative konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Mulighed for
kontrol, hvor arbejdet udføres og daglig registrering af ansatte i
virksomheden (logbog)
Hensigten med de udvidede kontrolbeføjelser er at nedbringe
anvendelsen af sort arbejde. Hvis denne intention lykkes, vil det på længere
sigt betyde en øget skattebetaling. Det er dog ikke muligt af sætte
beløbsstørrelser
på.
Udvidede
beføjelser på pantområdet
Lovforslaget har ingen økonomiske eller administrative
konsekvenser for amter eller kommuner.
Øvrige forslag
Gennemførelse af lovforslaget skønnes at indebære engangsudgifter på ca.
1.250.000 kr. til information.
Der
kan opstå et tab for staten i de tilfælde, hvor et revisorhonorar ikke kan
inddrives.
Økonomiske
og administrative konsekvenser for erhvervslivet
Udvidede
beføjelser på pantområdet
Forslaget vurderes ikke at have væsentlig administrative
konsekvenser for importørerne mv.
Mulighed for
kontrol, hvor arbejdet udføres og daglig registrering af ansatte i
virksomheden (logbog) samt de øvrige forslag
For virksomheder, der har orden i forholdene, medfører
lovforslaget ingen administrative eller økonomiske konsekvenser.
Ingen
Økonomiske
og administrative konsekvenser for borgerne
Udvidede
beføjelser på pantområdet
Lovforslaget vurderes ikke at have nogen væsentlige
administrative eller økonomiske konsekvenser for borgerne.
Øvrige forslag
De øvrige forslag skønnes ikke at have økonomiske og
administrative konsekvenser for borgerne.
Ingen
Miljømæssige
konsekvenser
Udvidede
beføjelser på pantområdet
Forslaget vurderes at have positive miljømæssige konsekvenser.
Øvrige forslag
De øvrige forslag skønnes ikke at have miljømæssige
konsekvenser.
Ingen
Forholdet
til EU-retten
Udvidede
beføjelser på pantområdet
Lovforslaget indeholder overvejende bemyndigelsesbestemmelser,
som ikke i sig selv indeholder EU-retlige aspekter. Der vil blive foretaget
notifikation til Kommissionen, når bemyndigelsesbestemmelserne udmøntes
konkret. Herunder vil udkastet til en ny bekendtgørelse om pant og indsamling
mv. af emballager til øl og visse læskedrikke blive notificeret efter
emballagedirektivet og informationsproceduredirektivet som foreskrevet i den
relevante EU-regulering.
Øvrige forslag
Forslaget indeholder ikke herudover EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Den foreslåede bestemmelse påtænkes anvendt i den
situation, hvor de statslige told- og skattemyndigheder i forbindelse med en
kontrolaktion eller lignende kontrol har konstateret grov eller gentagen
overtrædelse af skatte- eller afgiftslovgivningen ved den pågældende
forhandler, og forhandleren har vedtaget ét eller flere administrative
bødeforelæg eller er endelig domfældt for overtrædelse af skatte- eller
afgiftslovgivningen. De statslige told- og skattemyndigheder vil på den
baggrund videregive oplysningerne til bevillingshaveren, Dansk Tipstjeneste
A/S, med henblik på, at Dansk Tipstjeneste A/S kan vurdere, om
forhandlerkontrakten skal ophæves.
Til § 2
Til nr. 1
Efter forslaget kan den skatteansættende myndighed lade
udarbejdelse af regnskab foretage af en statsautoriseret eller en registreret
revisor for skatteyders regning. Bestemmelsen omfatter de erhvervsdrivende,
der
er omfattet af selvangivelsespligt efter skattekontrollovens bestemmelser.
Den 7. oktober 2004 er der fremsat forslag om ændring af
skattekontrolloven og opkrævningsloven (Digitalisering af
regnskabsoplysninger,
ophævelse af virksomheders underretningspligt og afskaffelse af
kildeskattebøderne)(L
31). Lovforslaget går bl.a. ud på at gøre det muligt at indarbejde
regnskabsdata, der er nødvendige for skattemyndighedernes udvælgelse af
ligningsegnede virksomheder, i selvangivelsen. Dette vil gøre det muligt at
afskaffe
virksomhedsskemaet og – for langt hovedparten af virksomhederne - at
ophæve
kravet om, at der med selvangivelsen skal indsendes et skatteregnskab for
virksomheden. Dog skal skattemyndighederne kunne kræve skatteregnskabet -
eller
dele af skatteregnskabet - indsendt, hvis virksomheden udtages til ligning.
Forslaget ændrer ikke ved, at der fortsat skal bogføres og udarbejdes
regnskab
efter bogførings- og regnskabslovgivningens almindelige regler. Det er alene
indsendelseskravet, som i denne forbindelse foreslås ændret. Det er tanken,
at
skatteregnskab for en række virksomheder ikke skal indsendes fra og med
indkomståret
2006.
Som bestemmelsen er formuleret, kan den både anvendes i
forhold til de gældende bestemmelser i skattekontrolloven og i forhold til de
ændringer, der indgår i L 31.
Den foreslåede bestemmelse giver alene adgang til
ansættelse af revisor på den erhvervsdrivendes regning, når en række
betingelser er opfyldt. Bestemmelsen kan finde anvendelse, såfremt der ved
selvangivelsesfristens udløb alene er udarbejdet et mangelfuldt eller
utilstrækkeligt regnskab, og den selvangivelsespligtige ikke imødekommer
myndighedernes opfordring om at tilvejebringe selvangivelse og skattemæssigt
regnskab udarbejdet i overensstemmelse med lovens krav. Det er således bl.a.
en
betingelse for bestemmelsens anvendelse, at den selvangivelsespligtige
skriftligt har fået meddelelse om, at såfremt et fyldestgørende skattemæssigt
årsregnskab ikke er indsendt inden to måneder fra meddelelsens datering,
antages
en revisor på den selvangivelsespligtiges regning fra en given dato herefter.
Bestemmelsen tænkes anvendt i de situationer, hvor den
skatteansættende myndighed efter et konkret skøn vurderer, at ansættelse af
en
revisor vil resultere i et fyldestgørende skattemæssigt årsregnskab, der kan
anvendes
som grundlag for selvangivelse eller skønsmæssig ansættelse. Den
skatteansættende
myndighed skal i hvert enkelt tilfælde nøje vurdere, om ansættelse af revisor
vil være mere formålstjenlig end daglige bøder eller skønsmæssig ansættelse.
Ved beslutningen om ansættelse af revisor skal der således bl.a. tages hensyn
til, om der er tilvejebragt eller der kan tilvejebringes tilstrækkeligt
regnskabsmateriale mv., den pågældende selvangivelsespligtiges økonomiske
formåen,
samarbejdsvilje mv.
Bestemmelsen sigter ikke mod situationer, hvor der er gjort
et kvalificeret forsøg på at udarbejde selvangivelse og skattemæssigt
årsregnskab. Det er hensigten med bestemmelsen, at den skal finde anvendelse
i
et begrænset antal tilfælde, hvor den erhvervsdrivende udviser en adfærd, der
må tages som udtryk for, at den pågældende åbenbart ikke agter at opfylde sin
selvangivelses- og regnskabspligt og ikke efterkommer myndighedernes
anmodning om
indsendelse af behørigt regnskab mv. Dette kunne f.eks. være tilfældet, hvor
den erhvervsdrivende afleverer usorteret regnskabsmateriale til
skattemyndighederne eller afleverer et regnskab af en standard, der gør det
uanvendeligt.
Det er naturligvis en forudsætning for revisorordningens
anvendelse, at der kan tilvejebringes tilstrækkeligt bilags- og
regnskabsmateriale til, at revisor kan udarbejde behørigt skattemæssigt
årsregnskab.
Den skatteansættende myndighed har ikke pligt til at lægge
regnskabet til grund.
Den selvangivelsespligtige har ret til at stille forslag om
en bestemt revisor, hvilken i givet fald skal godkendes af den
skatteansættende
myndighed. Stiller den selvangivelsespligtige ikke forslag om en
statsautoriseret
eller registreret revisor, indgår den skatteansættende myndighed aftale med
en
revisor efter myndighedens valg. Den skatteansættende myndighed skal påse, at
honoraret udgøre en rimelig vederlæggelse. Den selvangivelsespligtige har
pligt
til at refundere de skatteansættende myndigheders udlæg for betaling af
revisoren.
Herved stilles den erhvervsdrivende ikke ringere, end hvis
den erhvervsdrivende selv havde sørget for at udarbejde skattemæssigt
årsregnskab mv. i overensstemmelse med kravene i lovgivningen.
Den skatteansættende myndigheds betaling af honoraret
anses, jf. de almindelige bemærkninger, som et udlæg for den
selvangivelsespligtige som myndigheden har haft. Den selvangivelsespligtige
har
derfor pligt til helt eller delvist at refundere den skatteansættende
myndighed
revisorhonoraret.
Udgangspunktet er, at den erhvervsdrivende skal betale hele
honoraret. Kun i den situation, at opretholdelse af honorarkravet vil
forvolde
en uoprettelig skade, f.eks. konkurs eller tvangsauktion over privatbolig,
kan
honorarkravet nedsættes efter en konkret vurdering.
Honoraret opkræves og inddrives ved anvendelse af
opkrævningslovens regler om opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter.
Det betyder, at hvis skatteyderen ikke betaler honoraret rettidigt, påløber
renter efter opkrævningslovens § 7, og at kravet kan inddrives ved
modregning eller lønindeholdelse. Der er dog ikke udpantningsret for kravet.
Der er ikke fradragsret for påløbne renter, jf. forslagets § 8, nr. 1.
Selve honoraret anses for at være en driftsomkostning, der er
fradragsberettiget,
ligesom et revisorhonorar som den erhvervsdrivende selv har afholdt.
Revisorudgiften er således fradragsberettiget, når den er forfalden til
betaling,
uanset om den rent faktisk er betalt.
Til nr. 2
Efter bestemmelsen i skattekontrollovens § 6,
stk. 4, kan der alene foretages kontrol
»på stedet«,
hvilket efter praksis vil sige i den
erhvervsdrivendes
forretnings-, fabriks-, kontor- og lagerlokaler eller i lokaler, der
ligger i direkte tilknytning hertil.
Det foreslås, at den eksisterende hjemmel til at foretage
kontrolbesøg udvides til også at omfatte de arbejdssteder, som ikke ligger i,
eller i direkte tilknytning til, virksomhedens fabriks-, kontor- og
lagerlokaler mv.
Der kan f.eks. være tale om byggepladser eller de steder,
hvor et rengøringsfirma udfører rengøringsarbejde, hyrevogne mv.
Baggrunden for bestemmelsen er primært et ønske om at få
adgang til at foretage kontrol på landets byggepladser. Således fremgik det
af
Rockwool Fondens Forskningsenheds rapport fra juni 2003,
»Sort arbejde i Skandinavien,
Storbritannien og Tyskland«
af
cand.polit. Søren Pedersen, at det sorte arbejde primært findes indenfor for
bygge-, anlægs- og håndværksbranchen, og det her har været stigende indenfor
de
seneste år.
Bestemmelsen i skattekontrollovens § 6, giver
skattemyndighederne mulighed for at gennemgå regnskabsmateriale mv. Den
foreslåede bestemmelse giver således skattemyndighederne adgang til at
foretage
gennemgang af regnskabsmateriale mv., der må befinde sig på det pågældende
arbejdssted, som er genstand for kontrol.
Det foreslås også, at muligheden for at foretage kontrol på
arbejdsstedet skal omfatte
»transportmidler,
der anvendes erhvervsmæssigt«.
Det vil sige, at der kan foretages kontrol i biler, lastbiler, skibe og andre
transportmidler, som anvendes af den virksomhed, der er genstand for
skattemyndighedernes kontrol. Der har tidligere været nogen tvivl om, i
hvilket
omfang skattemyndighedernes adgang til kontrol efter skattekontrollovens
§ 6, stk. 4, også omfatter f.eks. taxier. Med den foreslåede
udvidelse
af bestemmelsen, vil taxier utvivlsomt også være omfattet af adgangen til
kontrol efter skattekontrollovens § 6, stk. 4.
Til nr. 3
Med henblik på at understrege respekten for boligens
ukrænkelighed fremgår det af bestemmelsen, at der ikke kan foretages kontrol
på
en ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig. Der henvises til
bemærkningerne
herom under pkt. 3.2.2 under de generelle bemærkninger.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås, at manglende efterlevelse af det i § 3,
nr. 7, foreslåede krav om at føre og på begæring at fremvise en logbog
sanktioneres
med bøde efter de eksisterende bødebestemmelser i kildeskatteloven.
Til nr. 2
Det foreslås, at manglende efterlevelse af den i § 3,
nr. 4 og 5, foreslåede pligt til at besvare skattemyndighedernes spørgsmål
sanktioneres med bøde efter de eksisterende bødebestemmelser i
kildeskatteloven.
Til nr. 3
Efter bestemmelsen i kildeskattelovens § 86,
stk. 2, kan der alene foretages kontrol (arbejdsgiverkontrol)
»på stedet«, hvilket efter praksis vil sige i den indeholdelsespligtiges
forretnings-, fabriks-, kontor- og
lagerlokaler eller i lokaler, der ligger i direkte tilknytning hertil.
Det foreslås, at den eksisterende hjemmel til at foretage
arbejdsgiverkontrol udvides til også at omfatte de arbejdssteder, som ikke
ligger i, eller i direkte tilknytning til, virksomhedens fabriks-, kontor- og
lagerlokaler mv.
Bestemmelsen er mht. formål, indhold og sit
anvendelsesområde identisk med den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 2,
og
der skal henvises til de til denne bestemmelse knyttede bemærkninger.
Til nr. 4
Efter kildeskattelovens § 86, stk. 4, 2. pkt.,
kan personer, der skønnes at udføre beskæftigelse hos den
indeholdelsespligtige,
anmodes om at oplyse navn, adresse og fødselsdato samt ansættelsesperiode og
løn- og ansættelsesvilkår. Hidtil har bestemmelsen således blot fastslået, at
skattemyndighederne kan spørge om de nævnte forhold, uden at der har bestået
en
pligt til at svare herpå. Baggrunden for bestemmelsen var, at der herskede
usikkerhed om, i hvilket omfang skattemyndighederne faktisk havde hjemmel til
at spørge om disse ting.
Det foreslås, at bestemmelsen skærpes således, at der
fremover består en egentlig pligt til at besvare sådanne spørgsmål.
Bestemmelsen vil primært finde anvendelse ved razzialignende kontroller.
At den pågældende person, som skønnes at udføre arbejde,
benægter, at der består et ansættelsesforhold udelukker ikke i sig selv, at
der
faktisk kan bestå et ansættelsesforhold. Dette må bero på en konkret
vurdering
af de faktiske forhold. Således er det nærliggende at antage, at der består
et
ansættelsesforhold eller et ansættelseslignede forhold med deraf følgende
pligt
til at indeholde A-skat, hvis en person f.eks. under en kontrolaktion træffes
i
færd med at udføre arbejde for den indeholdelsespligtige.
Det foreslås, at den der undlader at besvare
skattemyndighedernes spørgsmål, kan straffes efter den gældende
straffebestemmelse i kildeskattelovens § 75, jf. den foreslåede
§ 3,
nr. 2.
Til nr. 5
Som anført i de generelle bemærkninger giver de
eksisterende kontrolbestemmelser alene adgang til at foretage kontrol af
konkrete erhvervsdrivende/indeholdelsespligtige/momspligtige, dvs. kontrol af
personer eller selskaber, hvor myndighederne positivt ved, at der er tale om
erhvervsdrivende, indeholdelsespligtige mv., enten fordi disse er
registrerede
hos myndighederne eller fordi det er åbenbart, at der drives erhvervsmæssig
virksomhed, jf. nærmere herom i de generelle bemærkninger.
Der kan imidlertid være en række situationer, hvor det er
åbenbart, at der på et arbejdssted, f.eks. en byggeplads, udføres arbejde,
der
har karakter af at være organiseret, og hvor de, der udfører arbejdet, har
karakter
af at være professionelle, men hvor skattemyndighederne ikke ved, eller kan
se,
hvem der udfører arbejdet. I sådanne situationer, hvor skattemyndighederne
ikke
positivt ved hvilke(n) virksomhed/erhvervsdrivende, der udfører det
pågældende
arbejde, eller om der i det hele taget er tale om erhvervsmæssigt arbejde,
har
skattemyndighederne ikke mulighed for med de foreslåede udvidelser af de
eksisterende kontrolbestemmelser at få adgang til kontrol på arbejdsstedet.
Et eksempel på anvendelse af bestemmelsen er den situation,
hvor skattemyndighederne fra f.eks. en fagforening får meddelelse om, at der
på
en byggeplads udføres organiseret sort arbejde, og hvor skattemyndighedernes
adgang til det pågældende arbejdssted ikke kan gennemføres som led i
kontrollen
af en eller flere konkrete af myndighederne kendte virksomheder, simpelthen
fordi det ikke er synligt, hvem der udfører arbejdet på det pågældende
arbejdssted, eller om der i det hele taget er tale om, at der udføres
erhvervsmæssig arbejde.
Med den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 5, får
skattemyndighederne adgang til at foretage arbejdsgiverkontrol på
arbejdssteder
generelt, uden at det sker som led i kontrollen af en eller flere konkrete og
af skattemyndighederne kendte virksomheder. I forbindelse med et sådan
kontrolbesøg vil det således kunne konstateres, hvorvidt de personer, der er
beskæftiget på det pågældende arbejdssted faktisk er lønmodtagere, herunder
om
disse er skattepligtige til Danmark, eller om der eventuelt er tale om, hvad
der må betragtes som selvstændige erhvervsdrivende, med deraf følgende
momspligt. Endelig kan der også være tale om, at de, der udfører arbejdet,
anfører at være udstationerede for en udenlandsk virksomhed. I denne
forbindelse er det i skattemæssig henseende væsentligt for
skattemyndighederne
at få afklaret, hvorvidt de pågældende personer faktisk er udstationerede, og
om de er skattepligtige til Danmark, f.eks. fordi den udenlandske
arbejdsgiver
må anses for at have et fast driftssted i Danmark.
Et af de problemer, som skattemyndighederne, særlig efter
øst-udvidelsen af EU, har fokus på, er de såkaldte
»arme- og benvirksomheder«
samt personer, der anfører at være udstationerede.
Med hensyn til
»arme-
og benvirksomhederne«
er der
tale om EU-borgere fra (primært) de nye østeuropæiske medlemslande, der som
selvstændige erhvervsdrivende udfører arbejdsopgaver – typisk bygge- og
håndværksvirksomhed
i Danmark – til priser, der ligger betydeligt under de priser, som
danske
virksomheder kan levere den samme ydelse til. Dette er der naturligvis ikke
noget galt i, hvis i øvrigt de registreringsmæssige forhold mv., herunder de
skatte-
og afgiftsmæssige forhold, er i orden. Et af de afgørende spørgsmål i denne
sammenhæng er, hvorvidt der reelt er tale om selvstændig erhvervsdrivende,
eller om den pågældende person i realiteten må anses for at være lønmodtager.
Med den foreslåede udvidede adgang i forslagets § 3,
nr. 5, til at foretage arbejdsgiverkontrol, får skattemyndighederne også
mulighed for at konstatere, om der på det arbejdssted, der er genstand for
myndighedernes kontrol, arbejder personer, der som selvstændige
erhvervsdrivende
udfører arbejde uden at være f.eks. momsregistrerede.
Det er således skatteministeriets opfattelse, at den
foreslåede § 3, nr. 5, sikrer skattemyndighederne den fornødne adgang
til
arbejdssteder, hvor der kan være en formodning om, at der udføres sort
arbejde,
samt den fornødne adgang til at stille de spørgsmål, som kan afdække, om der
på
det pågældende arbejdssted udføres sort arbejde af enten personer med
lønmodtagerstatus eller personer, der må karakteriseres som selvstændige
erhvervsdrivende. Der skønnes således ikke at være behov for at indsætte
tilsvarende bestemmelser, som den foreslåede § 3, nr. 5, i
skattekontrolloven, arbejdsmarkedsfondsloven og momsloven.
Om den meget begrænsede adgang i øvrigt til at gennemføre
kontrol på privatpersoners ejendom skal der henvises til de generelle
bemærkninger herom under pkt. 3.2.2.
Til nr. 6
Med henvisningen til stk. 5, sikres det, at
skattemyndighederne om nødvendigt kan få politiets bistand ved gennemførelsen
af kontrolopgaver efter den foreslåede bestemmelse i § 3, nr. 5.
Til nr. 7
Som anført mødes også skattemyndighederne jævnligt med
forklaringer om, at når der ikke er indbetalt A-skat for en given person, der
åbenbart arbejder i virksomheden, så skyldes det angiveligt, at der er tale
om,
at personen har første arbejdsdag i virksomheden. Det er som nævnt
opfattelsen,
at forklaringer om første arbejdsdag oftest dækker over, at personen arbejder
sort.
Hensigten med reglerne er at sikre, at der sker en daglig
registrering af, hvem der arbejder i virksomheden, således at
skattemyndighederne får mulighed for at kontrollere, om der efterfølgende
indeholdes og indbetales A-skat for de pågældende personer.
Arbejdsdirektoratet vil i kraft af en foreslået hjemmel
hertil i § 91, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring mv.,
udarbejde regler, der nærmere fastsætter krav, form og indhold til
»logbogen«.
Med den foreslåede bestemmelse
»kobler«
skatteministeriet sig på indholdet af disse regler. Skattemyndighederne får
herved, i lighed med Arbejdsdirektoratet, og med samme krav om indhold mv.,
mulighed for at stille krav til de virksomheder, hvor der ofte antræffes
personer med
»første arbejdsdag«, om at der skal føres en daglig
logbog over de i virksomheden ansatte.
Når der er fundet anledning til, at også told- og skattemyndighederne
skal have mulighed for at pålægge virksomhederne at føre en logbog, skyldes
det
også, at told- og skattemyndighederne generelt har flere kontrolressourcer
til
rådighed end Arbejdsdirektoratet, og som følge deraf også gennemfører flere
kontrolbesøg. Told- og skattemyndighederne har således generelt hyppigere
kontakt med virksomheder, hvor anvendelsen af personer
»med første arbejdsdag«
er særlig udbredt.
Kun virksomheder, der ikke på anden måde registrerer de
ansatte gennem lønregistrering, eller som udarbejder ansættelseskontrakter
for
de ansatte inden ansættelsen, skal kunne pålægges et krav om at føre en
logbog.
Det foreslås, at manglende efterlevelse af kravet om at
føre en logbog sanktioneres med bøde efter de eksisterende bødebestemmelser i
kildeskatteloven.
Til § 4
Til nr. 1
Det foreslås, at den eksisterende hjemmel til at foretage
kontrol af indeholdelse af arbejdsmarkedsbidrag udvides til også at omfatte
de
arbejdssteder, som ikke ligger i, eller i direkte tilknytning til, den
bidragspligtiges
fabriks-, kontor- og lagerlokaler mv.
Bestemmelsen er mht. formål, indhold og sit
anvendelsesområde identisk med den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 2,
§ 3, nr. 3, og der skal henvises til de til disse bestemmelser knyttede
bemærkninger.
Til § 5
Til nr. 1
Det foreslås, at den eksisterende hjemmel til at foretage
momskontrol udvides til også at omfatte de arbejdssteder, som ikke ligger i,
eller i direkte tilknytning til, den bidragspligtiges fabriks-, kontor- og
lagerlokaler mv.
Bestemmelsen er mht. formål, indhold og sit
anvendelsesområde identisk med den foreslåede bestemmelse i § 2, nr. 2,
§ 3, nr. 3, og § 4, nr. 1, og der skal henvises til de til disse
bestemmelser knyttede bemærkninger.
Til § 6
Til nr. 1
Forslaget til § 9, stk. 2, nr. 2, er en
videreførelse af samme bestemmelse i den gældende lov med den præcisering af
bemyndigelsen til miljøministeren, at der i forbindelse med pantordninger
skal
kunne stilles krav til alle aktørerne, herunder også forhandlere mv. på et
marked, om at påse og overholde den efter lovgivningen krævede mærkning af
produkterne, varerne eller emballagerne forud for kunderelateret og
erhvervsmæssig
markedsføring, udlevering eller salg.
I relation til pantordningen for emballager til øl og visse
læskedrikke (reguleret i bekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002 om pant og
indsamling mv. af emballager til øl og visse læskedrikke (herefter
pantbekendtgørelsen))
er det i dag alene importørens eller producentens forpligtelse at pantmærke
emballagerne forud for markedsføring af emballager med øl mv.
Det kan imidlertid i praksis konstateres, at der sælges
upantmærkede engangsemballager særligt i den mindre detailhandel herunder
bl.a.
i kiosker. Det kan også konstateres, at mange af de små forretningsdrivende
enten ikke kender importøren, der har solgt engangsemballagerne til den
forretningsdrivende,
eller ikke vil opgive dennes navn i forbindelse med tilsynsbesøg.
Med henblik på at forhindre omsætning af upantmærkede
engangsemballager forudsættes det, at der med udgangspunkt i nærværende
forslag
til præcisering af hjemmelsgrundlaget, efterfølgende vil blive fastsat krav i
pantbekendtgørelsen om, at også forhandlere indenfor øl- og
læskedrikmarkedet,
som på deres forretningsadresse eller på lagre i tilknytning til denne, har
upantmærkede engangsemballager stående, har en forpligtelse til at overholde
pantbekendtgørelsens regler om mærkning.
Det bemærkes, at
»forhandlere
mv.«
i denne sammenhæng skal
forstås som enhver, der erhvervsmæssigt udbyder produkter, varer eller
emballager, og som ikke er producent eller importør. Dette omfatter også
restaurationer,
auktionshuse og konkursboer mv., der sælger emballager omfattet af
pantordningen, samt producenters og importørers egne dagligvarebutikker mv.
Det forventes, at systemet fortsat vil være indrettet
således, at pantmærkning i udgangspunktet påhviler importørerne og
producenterne forud for salg og udlevering af engangsemballagerne.
Forpligtelsen
vil dog med det nye hjemmelsgrundlag
»følge«
engangsemballagen på en sådan måde, at den
til enhver tid værende kommercielle ihændehaver af emballagen selvstændigt er
forpligtet til at foretage korrekt pantmærkning, hvis ikke pantmærkning er
foretaget af dennes leverandør.
Dette medfører, at også forhandlere er forpligtet til at
påse, at emballagen er korrekt pantmærket i henhold til gældende pantregler.
Den, der sælger upantmærket engangsemballage, vil som
hidtil kunne straffes med bøde.
Til nr. 2
Forslaget til § 9, stk. 2, nr. 3, er en
videreførelse af samme bestemmelse i den gældende lov med den præcisering, at
miljøministeren bemyndiges til at fastsætte regler, hvori der stilles krav
om,
at aktørerne på et marked tilslutter sig og tilmelder sine produkter mv. til
pantordningen forud for den første erhvervsmæssige import af den pågældende
produkt- eller emballagetype mv. med henblik på videresalg.
Bestemmelsen er formuleret generelt, men tænkes anvendt
særligt i forhold til det danske pant- og retursystem for emballager til øl
og
visse læskedrikke.
Med præciseringen tydeliggøres, at der i en konkret
pantordning kan stilles krav om, at importører og principielt også
forhandlere
og producenter formelt har tilsluttet sig ordningen og tilmeldt de af en
konkret pantordning omfattede produkter, varer eller emballager, inden den
pågældende importerer eller markedsfører det første parti af produkterne til
videresalg i Danmark.
Det bemærkes, at der ved »tilsluttet« forstås, at
importøren mv. skal være tilmeldt pant- og retursystemet, ved at lade sig
registrere med forretningssted og lagerlokationer, CVR-nr. og lignende
nødvendige oplysninger, og at den pågældende skal have tilmeldt emballagerne.
Med »tilmeldte emballager« forstås, at emballagen skal være tilmeldt pant- og
retursystemet med specifikke oplysninger om bl.a. emballagens volumen, form,
indhold (i form af øl eller læskedrikke), navn på producenten og
EAN-varenumret.
Det kan i praksis konstateres, at den overvejende del af de
upantmærkede engangsemballager med øl og læskedrikke, der finder vej til de
danske butikker, importeres til landet fra henholdsvis Tyskland og Sverige.
Efter Folketingets vedtagelse af lov om ændring af lov nr.
1059 af 17. december 2002 om afgift af mineralvand mv. og andre love (ændring
af regnskabsbestemmelser, skærpede bøder), populært omtalt som
»colaloven«, har ToldSkat gennemført over 800 målrettede kontroller til
sikring af, at bestemmelserne blev fulgt. I over 250 tilfælde er der
konstateret snyd med regnskaberne, og der er fulgt op med bødesager. Langt de
fleste bødesager omhandler drikkevarer (øl og sodavand) i engangsemballager,
og
i disse tilfælde har forretningerne heller ikke efterlevet pantreglerne. Ved
kontrolaktioner
i kiosker m.fl. i Københavnsområdet er det imidlertid også i mange tilfælde,
hvor der ikke har været det fornødne grundlag for bødesag efter
»colaloven«, konstateret, at forretningerne sælger øl og sodavand i
engangsemballager uden pantmærke.
Importen og videresalget af de upantmærkede
engangsemballager medfører en konkurrenceforvridning i forhold til de
importører, producenter og forhandlere, der overholder reguleringen på
området,
idet det må betragtes som et forvridende konkurrenceparameter, at nogle
forhandlere kan sælge emballagerne med øl og sodavand mere end 1 kr.
billigere
end andre forhandlere, fordi der ikke er betalt pant og gebyrer til pant- og
retursystemet.
Med henblik på at reducere mængden af emballager, der søges
unddraget pantordningen, er det med udgangspunkt i det foreliggende forslag
til
ændret hjemmelsgrundlag derfor intentionen, at der efterfølgende i
pantbekendtgørelsen fastsættes regler om importørens forpligtelser til at
tilslutte sig og tilmelde nye emballage- eller produkttyper til systemet
forud
for den første erhvervsmæssige import.
Som omtalt i lovforslagets almindelige bemærkninger,
forudsættes det, at ToldSkat i fremtiden sammen med Miljøstyrelsen skal
fungere
som tilsynsmyndighed vedrørende det danske pant- og retursystem for
emballager
til øl og visse læskedrikke.
Herved opnås en synergieffekt ved, at det samtidig med
ToldSkats stikprøvekontroller vedrørende afgifter også kan påses, om
pantordningen for emballager til øl og visse læskedrikke overholdes. ToldSkat
vil således i tilfælde, hvor en erhvervsdrivende ikke har kunnet redegøre
for,
om der er betalt afgift af varerne, samtidig påse efterlevelse af
pantreguleringen. Overtrædelse af pantreguleringen forventes således medtaget
i
en samlet sagsfremstilling, kendelse, bødeforhandling, bødeforelæg mv., som
ToldSkat udformer efter afgiftslovgivningen og pantregulering.
ToldSkat har i toldloven hjemmel til at foretage kontrol af
køretøjer i trafik mellem det danske toldområde og et andet sted i EU’s
toldområde. Bestemmelsen giver told- og skattemyndighederne mulighed for at
standse alle køretøjer, der kan medbringe punktafgiftspligtige varer, som
f.eks. sodavand og øl beregnet til videresalg.
Forslaget til præcisering af § 9, stk. 2, nr. 3,
forventes udnyttet i forbindelse med revision af pantbekendtgørelsen, således
at ToldSkat ved kontrol af køretøjer ved indrejse i det danske toldområde
også
vil kunne foretage kontrol af, om en erhvervsmæssig import af emballager med
øl
og læskedrikke er tilmeldt efter reglerne i pantbekendtgørelsen.
Ved vurderingen af, hvorvidt der er tale om en
erhvervsmæssig import, har ToldSkat en række formodningsregler, som også
forventes anvendt ved vurderingen af, om der er tale om en erhvervsmæssig
import i relation til pantreguleringen for emballager til øl og visse
læskedrikke.
Det er i EU´s cirkulationsdirektiv fastsat, at varer
omfattet af harmoniserede punktafgifter (bl.a. øl, vin og spiritus), som
privatpersoner anskaffer til eget brug, og som de selv medfører, skal
beskattes
i det land, hvor varerne er anskaffet. Der skal lægges vægt på, om der er
tale
om varer, som den rejsende medtager til sig selv, og som udelukkende er
bestemt
for den rejsende personligt eller dennes husstand, herunder private gæster.
Varer, der medtages til eller for andre personer, der ikke
deltager i den pågældende rejse, herunder varer, der indføres med henblik på
videresalg, kan ikke anses for at være til eget brug.
Cirkulationsdirektivet fastsætter vejledende mængder for,
hvad der anses for at være til eget brug. For øl er den vejledende mængde 110
liter, svarende til 330 dåser øl á 33 cl. Indføres mindre mængder end de
vejledende
mængder, vil indførslen almindeligvis kunne anses for at være til eget brug.
Ved vurderingen af om der er tale om erhvervsmæssig indførsel, hvor der skal
betales afgift, ses på forskellige forhold som eksempelvis transportmidlets
art
(atypisk transportmidler for privatpersoner, f.eks. vare- eller lastbiler),
transporthyppighed og personens forretningsmæssige status (f.eks. kioskejer).
Varer for hvilke, der i EU ikke eksisterer harmoniserede
afgifter (som f.eks. sodavand), vurderes i princippet udfra samme kriterier,
dog med den forskel, at der ikke findes vejledende mængder, hvorfor der i
disse
tilfælde foretages en konkret afvejning i hvert enkelt tilfælde.
Den foreslåede hjemmel forventes anvendt således, at
ToldSkats kontrol mellem det danske toldområde og toldområdet i et andet
EU-land som tilsynsmyndighed også for pantreguleringen vil kunne kræve at få
forevist tilmeldingsbevis for importøren og emballagerne.
Kan tilmeldingsbevis ikke forevises, vil ToldSkat kunne
forlange, at importøren eller den, der handler på hans vegne, foretager
tilmelding
som importør til systemet samt tilmelding af emballagerne på stedet. Denne
tilmelding vil blive sendt til Dansk Retursystem A/S tillige med en angivelse
af arten og omfanget af importen. ToldSkat vil ligeledes med forslaget til
§ 111 a kunne tage emballagerne i bevaring. Det forhold, at importøren
ikke har tilmeldt sig eller emballagerne forud for importen, vil endvidere
skulle sanktioneres med bøde for manglende overholdelse af reguleringen.
Det forhold, at der forefindes emballager, der ikke er tilmeldt
systemet på importørernes mv. lagre, vil endvidere skulle sanktioneres med
bøde
for manglende overholdelse af pantreguleringen.
Hvis der ved kontrol i detailbutikker, der selv importerer
emballager med øl og visse læskedrikke, findes ikke tilmeldte
engangsemballager,
skal tilsynsmyndigheden stille krav om tilmelding til systemet og beslaglægge
emballagerne efter forslaget til § 111 a, eller tage disse i bevaring.
Det vurderes, at kravet om tilmelding forud for den første
erhvervsmæssig import ikke vil berøre de importører, der overholder
reguleringen, idet disse importører allerede i dag foretager den fornødne
tilmelding til systemet forud for import med henblik på videresalg.
Det vurderes imidlertid, at kravet om tilmelding til
systemet allerede forud for importen giver mulighed for et øget og langt mere
effektivt tilsyn, der reelt vil være egnet til at reducere mængden af ikke
tilmeldte og upantmærkede engangsemballager.
Til nr. 3
Med forslaget præciseres i forhold til den gældende
bestemmelse, at miljøministeren bemyndiges til at udforme en
revisionsinstruks,
der stiller krav til revision af forhold
omfattet af de forvaltningsmæssige og de regnskabsmæssige regler for et
selskab
efter lovens § 9, stk. 3. Revisionsinstruksen vil herunder kunne
stille krav om den valgte revisors medvirken ved myndighedskontrollen af
selskabet.
Der vil med præciseringen kunne etableres
revisionsinstrukser, der stiller særlige krav til den for selskabet
ansvarlige
revisor udover det, der normalt kræves af en revisor i henhold til gældende
regler om revisorers virksomhed. Herunder krav om, at den for selskabet
ansvarlige revisor giver de kompetente myndigheder oplysninger om
uregelmæssigheder i administrationen og om overtrædelser af konkrete regler
af
betydning for selskabet og den konkrete ordning.
I relation til
pantordningen for emballager til øl og visse læskedrikke præciseres
hjemlen således, at ministeren i en revisionsinstruks kan fastsætte særlige
regler om den for Dansk Retursystem A/S valgte revisor, herunder særlige
regler
om revisors kontrol- og oplysningspligt overfor selskabet og Miljøstyrelsen.
Endvidere tænkes der i relation til pantordningen for
emballager til øl og visse læskedrikke på, at revisoren skal kunne forpligtes
til at iagttage og informere myndighederne, hvis ikke de for ordningen
fastsatte regler for gebyrberegning overholdes. Dette er essentielt i forhold
til det generelle princip om, at hver emballage alene skal bære de
omkostninger, som emballagen påfører systemet i overensstemmelse med de
principper,
der generelt gælder for offentlige myndigheders fastsættelse af gebyrer,
herunder Finansministeriets vejledende retningslinier.
Herudover foreslås ikke ændringer i bestemmelsens tekst
eller indhold.
Til nr. 4
Der foreslås indført en udpantningsret for
tilsynsmyndigheden for de omkostninger, der opstår ved beslaglæggelse eller
bevaring af varer, produkter eller emballager, der ikke opfylder kravene i
miljølovgivningen.
Ved beslaglæggelse eller bevaring af varer, produkter eller
emballager vil der typisk være udgifter til transport og opbevaring indtil
lovliggørelsen er foretaget. I tilfælde af, at lovliggørelsen ikke foretages,
vil der endvidere kunne forekomme udgifter til bortsalg af partierne af
tilbageholdte varer mv. på auktion eller i sidste ende destruktion af det
tilbageholdte.
Alle disse udgifter vil kunne kræves betalt af den, der
ejer de ikke lovlige partier af produkter, varer eller emballager eller den,
der har dem i besiddelse på tidspunktet for tilsynet eller ved kontrollen.
Det bemærkes, at ved salg på auktion vil det indkomne
provenu fra auktionen, først og fremmest blive anvendt til dækning af det
offentliges omkostninger i forbindelse med beslaglæggelse eller bevaring samt
bortsalg på auktion, jf. lovforslagets § 6, nr. 5. Udpantningsretten vil
i
dette tilfælde alene kunne bringes i anvendelse for udgifter, der ikke opnås
dækning for ved det indkomne auktionsprovenu.
Til nr. 5
Det foreslås, at der indføres en mulighed for
tilsynsmyndigheden til at beslaglægge partier af varer, produkter eller
emballager eller tage disse i bevaring, når disse varer mv. ikke opfylder
miljølovgivningens krav til tilslutning til pantordninger mv. eller kravene
om
mærkning af produkterne mv. Beslaglæggelse skal ske under hensyntagen til
reglerne i retsplejelovens kapitel 74.
Retsplejelovens kapitel 74 indeholder i §§ 801 til
807d regler om beslaglæggelse. I forbindelse med tilsyn med pantreglerne, vil
ToldSkat kunne foranledige beslaglæggelse af ulovlige varer, produkter og
emballager med henvisning til retsplejelovens § 801, stk. 1, nr. 1
og
2, med henblik på sikring af bevismidler, samt for at sikre det offentliges
krav på sagsomkostninger, konfiskation eller bøde.
Retsplejelovens § 802, stk. 1, indeholder hjemmel
til beslaglæggelse af genstande, som den mistænkte har rådighed over, såfremt
den pågældende med rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er
undergivet offentlig påtale, og der er grund til at antage, at genstanden kan
tjene som bevis eller bør konfiskeres, jf. dog retsplejelovens § 802,
stk. 2,
eller ved lovovertrædelsen er fravendt nogen, som kan kræve den tilbage.
Retsplejelovens § 802, stk. 2, indeholder hjemmel
til beslaglæggelse af gods, som den mistænkte ejer, såfremt den pågældende
med
rimelig grund er mistænkt for en lovovertrædelse, der er undergivet offentlig
påtale, og beslaglæggelse anses for nødvendig for at sikre det offentliges
krav
på konfiskation efter straffelovens § 75, stk. 1, 1. pkt., 2. led
og
2. pkt., og stk. 3, § 76 a, stk. 5, og § 77 a, 2. pkt.,
bødekrav eller forurettedes krav på erstatning i sagen.
Retsplejelovens § 805, stk. 1, fastslår, at der
skal være proportionalitet mellem indgrebet og sagens betydning.
I henhold til retsplejelovens § 805,
stk. 2, er der mulighed for, at tilsynsmyndigheden, i det tilfælde at
indgrebets
øjemed kan opnås ved mindre indgribende foranstaltninger, herunder
sikkerhedsstillelse, træffer skriftlig aftale herom med den, mod hvem
indgrebet
retter sig.
Retsplejelovens § 806 indeholder reglerne om
domstolsprøvelse, idet det er domstolene, der som udgangspunkt træffer
afgørelse om beslaglæggelse. Det forventes, at tilsynsmyndigheden med henblik
på at stoppe det ulovlige salg af varer, produkter eller emballager, som ikke
opfylder regler om tilmelding til pant- og returordninger eller pantmærkning,
vil kunne foretage beslaglæggelse på stedet og efterfølgende fremsætte sagen
for retten indenfor 24 timer, jf. retsplejelovens § 806, stk. 3,
hvis
den pågældende anmoder om det. Det bemærkes, at tilsynsmyndigheden kan træffe
endelig afgørelse om beslaglæggelsen, hvis den, som indgrebet retter sig
imod,
meddeler skriftligt samtykke til indgrebet, jf. retsplejelovens § 806,
stk. 7. Retsplejelovens §§ 807 til 807d indeholder nærmere regler
om
gennemførelse af beslaglæggelse m.v.
Det foreslås i forslaget til § 111 a, stk. 3, at
produkterne, varerne eller emballagerne
henstående
hos producenter, importører eller forhandlere
skal kunne beslaglægges
eller tages i bevaring af tilsynsmyndigheden, indtil den, der godtgør adkomst
til varerne mv., lovliggør forholdet ved tilmelding og/eller mærkning til den
relevante pant- eller returordning. En sådan tilmelding vil kunne ske på
stedet.
Bestemmelsen er udformet generelt til brug for varer,
produkter eller emballager, der er eller vil blive omfattet af pantordninger
efter miljølovgivningen. På nuværende tidspunkt er der alene etableret en
pantordning for emballager til øl og visse læskedrikke, hvorfor bestemmelsen
for nuværende alene tænkes anvendt i forbindelse med overtrædelser af denne
ordning.
I relation til pantsystemet for emballager til øl og visse
læskedrikke kan der efter de gældende regler, når det ved kontrolbesøg i
detailhandlen, restauranter mv. konstateres, at der markedsføres eller sælges
engangsemballager omfattet af pant- og retursystemet uden den krævede
pantmærkning, rejses tiltale efter pantbekendtgørelsen. Overtrædelsen af
bekendtgørelsen kan straffes med bøde. Tilsynsmyndigheden vil endvidere
henstille, at varepartiet skal pantmærkes, men har i dag ingen
retshåndhævelsesmidler til at få dette effektueret på stedet. I praksis
betyder
dette, at salget af upantmærkede engangsemballager kan fortsætte uhindret,
når
tilsynsmyndigheden forlader forretningsstedet, hvilket typisk sker.
For at formålet med tilsynet ikke forspildes, og for at
hindre en fortsat overtrædelse af reglerne om pantmærkning, foreslås det
derfor
i § 111 a, stk. 1, at tilsynsmyndigheden skal kunne beslaglægge de
på
forretningsstedet og de i forretningsstedet tilhørende lagerlokaler
henstående
upantmærkede emballager. Hermed menes alle de lokaler, som den
forretningsdrivende umiddelbart har adgang til fra forretningsstedet –
herunder
lagerfaciliteter i samme ejendom eller nærliggende ejendomme.
Tilsynsmyndigheden vil samtidig kunne kræve, at forhandleren (ejeren eller
den
erhvervsdrivende, der har emballagerne i besiddelse på tidspunktet for
tilsynet) umiddelbart foretager de nødvendige skridt for tilslutning til
pantsystemet og påsætning af pantmærker, inden den pågældende får
emballagerne
udleveret.
Personkredsen er defineret således, at både den, der ejer
varerne, produkterne eller emballagerne og den, der har dem i besiddelse på
et
forretningssted er omfattet. Personkredsen er afgrænset således, for at
hindre
omgåelse af pantreglerne med henvisning til, at de varer, produkter eller
emballager,
der henstår i en forretning, ikke tilhører forretningens indehaver, og at
denne
derfor ikke kan være ansvarlig for forholdet.
Endvidere foreslås i § 111 a, stk. 2, indført en
mulighed for tilsynsmyndigheden til at tage partier af produkter, varer eller
emballager i bevaring, når disse i forbindelse med tilsyn af transporter
mellem
det danske toldområde og toldområdet i et andet EU-land findes ikke at
overholde de til pantreglerne hørende tilmeldingsforpligtelser. Modsat
beslaglæggelse efter forslaget til ny § 111 a, stk. 1, er der ikke
krav om, at bevaring efter denne bestemmelse skal ske under hensyntagen til
reglerne i retsplejelovens kapitel 74. Forslaget minder derfor om den
tilsvarende bestemmelse i toldlovens § 83, stk. 1, 1. pkt.
Bevaringsbestemmelsen
tænkes alene anvendt ved klart objektivt konstatérbare overtrædelser af
reguleringen. Dvs. hvor importøren ikke er tilmeldt pant- og returordningen.
Det foreslås i § 111 a, stk. 3, at når forholdet
er lovliggjort i henhold til miljøbeskyttelseslovens § 9 og regler
udstedt
i medfør heraf, herunder ved forevisning af dokumentation for tilmelding og
køb
af pantetiketter, kan emballagerne udleveres til den, der godtgør adkomst til
varerne m.v.
Det er ligeledes efter bestemmelsen et krav, at de sagsomkostninger,
som påløber i forbindelse med bevaringen eller beslaglæggelsen, herunder
transport af emballagerne og omkostninger til opbevaring af emballagerne,
skal
betales forud for udlevering.
Det bemærkes, at der alene vil kunne kræves betaling for
faktisk dokumentérbare udgifter i forbindelse med bevaringen eller
beslaglæggelsen. I den forbindelse bemærkes, at det påtænkes at anvende Dansk
Retursystem A/S’ lagerfaciliteter til opbevaringen af emballagerne, idet
dette
vurderes at være langt billigere end at anvende professionelle lagerhoteller.
Opbevaring hos Dansk Retursystem A/S har endvidere den fordel, at eventuel
efterfølgende destruktion vil kunne foregå kontrolleret – samtidig med
at det
sikres, at de destruerede emballagematerialer genanvendes på korrekt vis.
Dansk
Retursystem A/S vil på baggrund af omkostningerne til lagerfacilliterne
beregne
en takstpris pr. emballage, og denne takstpris skal godkendes af
Miljøstyrelsen.
Hvis ikke lovliggørelsen af forholdet har fundet sted
senest 2 måneder efter udløbet af den måned, hvor tilbageholdelsen har fundet
sted, er tilsynsmyndigheden efter forslaget til § 111 a, stk. 4,
bemyndiget til at sælge de beslaglagte eller bevarede varer, produkter eller
emballager ved en offentlig auktion.
Det provenu, der kommer ind ved auktionen, skal først og
fremmest gå til at dække udgifter til opbevaring, salg, sagsomkostninger og
skyldige bøder for overtrædelse af den pågældende pantregulering. Et
eventuelt
overskydende beløb efter dækning af disse omkostninger vil tilgå ejeren,
såfremt denne melder sig inden tre år.
Det bemærkes i den forbindelse, at der for det tilfælde, at
der ikke er dækning for det offentliges omkostninger i forbindelse med
opbevaring og bortsalg på auktion, foreslås indført en udpantningsret for
ikke
dækkede omkostninger i lovforslagets § 6, nr. 5.
Med hensyn til sikring
og inddrivelse af sagsomkostninger foreslås her en formulering, som svarer
til
toldlovens § 83, stk. 5. Det vurderes, at bestemmelsen i relation
til
beslaglæggelse og bevaring af produkter mv., der ikke lever op til
pantordningens krav, kunne have betydning for en lille gruppe borgere.
Således
præciseres, at panthaveres rettigheder vil være sikret i tilfælde af, at
reglerne i stk. 3 og 4 finder anvendelse. Ligeledes indebærer
bestemmelsen,
at betaling af bødekrav og sagsomkostninger ikke ville kunne kræves dækket af
dødsboet inden udlevering af varerne eller provenuet efter et bortsalg i det
tilfælde, at den ansvarlige er afgået ved døden.
Der pågår p.t.
overvejelser omkring en ændring af toldlovens § 83 med henblik på at
fremme muligheden for konfiskation. Hvis en sådan ændring bliver gennemført,
vil det blive overvejet, om det på sigt anses for nødvendigt at ændre den her
foreslåede § 111 a, på tilsvarende måde.
Til § 7
Til nr. 1
Efter forslaget kan de statslige told- og skattemyndigheder
lade udarbejdelse af regnskab foretage af en statsautoriseret eller en
registreret revisor for skatteyders regning. Bestemmelsen omfatter de
erhvervsdrivende, der er omfattet af selvangivelsespligt efter
skattekontrollovens bestemmelser.
Bestemmelsen omfatter krav omfattet af et
registreringsforhold hos de statslige told- og skattemyndigheder, bl.a.
lønsumsafgift, A-skat og arbejdsmarkedsbidrag, samt krav, for hvilke en
virksomhed skulle have været registreret, herunder krav hos uregistrerede
virksomheder. Der er ikke i bestemmelsen henvist direkte til, at kravet kan
inddrives ved lønindeholdelse, da det følger automatisk af opkrævningsloven,
og
bestemmelsen foreslås indsat i denne lov.
Det er ikke tanken, at bestemmelsen skal finde anvendelse
på de situationer, der er reguleret i konkursloven, herunder
betalingsstandsning
og konkurs.
Udover den klassiske situation, der er omtalt i de
almindelige bemærkninger, er nedenfor nævnt nogle situationer, hvor det kan
være hensigtsmæssigt at bruge revisorordningen. Eksemplerne er ikke
udtømmende.
a. Betalte foreløbige ansættelser
Et naturligt anvendelsesområde vil være situationer, hvor
en virksomhed har betalt en foreløbig ansættelse efter opkrævningslovens
§ 4. I visse situationer kan betalingen af denne ansættelse være udtryk
for, at virksomheden ved, at en egentlig angivelse for perioden ville betyde
et
højere afgiftstilsvar, end det virksomheden er afkrævet ved ansættelsen.
Virksomheden betaler en afgift på 800 kr. for en foreløbig
ansættelse. Hvis en virksomhed i 4 på hinanden følgende afregningsperioder
har
fået sit afgiftstilsvar fastsat ved foreløbig ansættelse for samme
registreringsforhold,
kan de statslige told- og skattemyndigheder efter gældende regler inddrage
den
pågældende registrering. Hvis den foreløbige ansættelse kun danner grundlag
for
fastsættelse af afgiftstilsvaret periodisk, f.eks. for hver anden periode,
har
de statslige told- og skattemyndigheder ingen sanktionsmuligheder til at
fremtvinge korrekte angivelser. Den eneste sanktion, der er knyttet til
ansættelsen, er afgiften på 800 kr.
De statslige told- og skattemyndigheder kan opgøre en
virksomheds tilsvar til erstatning af de foreløbige ansættelser i forbindelse
med kontrol i virksomheden, men ressourcetrækket hertil sætter en naturlig
grænse for, i hvilket omfang dette vil være en realistisk mulighed.
b. S
ikkerhedsstillelse
som følge af manglende indsendelse af selvangivelse
Hvis en virksomhed, der inden for de seneste 12
afregningsperioder 4 gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter,
ikke har indsendt sin selvangivelse rettidigt, kan de statslige told- og
skattemyndigheder stille krav om sikkerhed, jf. opkrævningslovens § 11,
stk. 1, nr. 1 b, for 3-måneders tilsvar af skatter og afgifter samt for
eventuelle restancer, der er oparbejdet i virksomheden.
Hvis kravet om sikkerhed ikke opfyldes, har de statslige
told- og skattemyndigheder ikke yderligere sanktionsmuligheder for at
fremskaffe
den manglende selvangivelse, bortset fra fremtvingelse af selvangivelse ved
pålæg af daglige bøder og skønsmæssig ansættelse.
For sen betaling kan være tegn på, at der ikke foretages
løbende bogføring og afstemning af bankkonti. Hvis disse forhold gentagne
gange
har været påtalt overfor virksomheden, og virksomheden har fået et pålæg om
sikkerhedsstillelse på grund af manglende afgivelse af selvangivelse,
forekommer
det rimeligt, at de statslige told- og skattemyndigheder kan lade en revisor
udfærdige selvangivelsen på virksomhedens vegne og i den forbindelse lader
revisoren afstemme virksomhedens afgiftstilsvar. De statslige told- og
skattemyndigheder
har dog ikke pligt til at lægge regnskabet til grund.
c.
Sikkerhedsstillelse som følge af at den lovpligtige kapital er trukket ud af
virksomheden
Hvis en virksomhed, der inden for de seneste 12
afregningsperioder 4 gange ikke rettidigt har indbetalt skatter og afgifter,
og
har trukket sit lovpligtige kapitalgrundlag ud af selskabet, kan de statslige
told- og skattemyndigheder stille krav om sikkerhed, jf. opkrævningslovens
§ 11, stk. 1, nr. 2, for 3-måneders tilsvar af skatter og afgifter
samt for eventuelle restancer, der er oparbejdet i virksomheden.
Det forhold, at kapitalgrundlaget er trukket ud af et
forholdsvis nyregistreret selskab, kan være det første faresignal om, at
selskabet er på vej til at blive misbrugt.
Hvis kravet om sikkerhedsstillelse rejses, før selskabets
første regnskabsperiode er udløbet (1. regnskabsår for et selskab kan
fastsættes til 1 ½ år) har de statslige told- og skattemyndigheder kun den
løbende bogføring med bl.a. periodeafslutninger til brug ved vurdering af
aktiviteterne i selskabet. Hvis selskabet ikke har ladet deres revisor
udfærdige et løbende regnskab, forekommer det rimeligt, at de statslige told-
og skattemyndigheder lader en revisor udfærdige og afstemme selskabets
regnskab
frem til d.d. på virksomhedens vegne. De statslige told- og skattemyndigheder
har dog ikke pligt til at lægge regnskabet til grund.
Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til § 2, nr.
1.
Til § 8
Til nr. 1
Efter opkrævningslovens § 7 opkræves renter ved for
sen betaling af den skatteansættende myndigheds eller de statslige told- og
skattemyndigheders udlæg for revisorhonorar.
Det foreslås, at der ikke er fradragsret for påløbne renter
ved for sen indbetaling af den skatteansættende myndigheds eller de statslige
told- og skattemyndigheders udlæg for honorar til revisor. Der gælder hermed
de
samme regler for renter ved for sen indbetaling af revisorhonorar, som der
normalt
gælder for renter ved for sen indbetaling af skatte- og afgiftsbeløb.
Til § 9
Til nr. 1
Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen
i Lovtidende.
Til nr. 2
Det foreslås, at loven har virkning for regnskaber mv. som
nævnt i § 2, nr. 1 og § 7, der skal indleveres til henholdsvis
skatteansættende myndigheder og de statslige told- og skattemyndigheder efter
lovens ikrafttræden. Dette indebærer, at loven først har virkning for
regnskaber, der skal indsendes for indkomståret 2004.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om visse spil, lotterier og væddemål, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1077 af 11. december 2003, foretages følgende
ændringer:
§ 2.
-
- -
1.
I
§ 2
indsættes som stk. 4 og 5:
Stk. 2-3. - - -
»Stk. 4.
De
statslige told- og skattemyndigheder kan til bevillingshaveren videregive
oplysninger om en forhandlers overtrædelse af skatte- og afgiftslovgivningen
i forbindelse med den virksomhed, der foregår på forhandlerens
forretningssted.
Stk. 5.
Bevillingshaveren kan behandle oplysninger om forhandlerens overtrædelser af
skatte- og afgiftslovgivningen i det omfang, det er nødvendigt til
varetagelse af bevillingshaverens forpligtelser i henhold til bevillingen.«
§ 2
I skattekontrolloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 869
af 12. august 2004, foretages følgende ændringer:
§ 3 C. - - -
1.
Efter § 3 C indsættes:
»§ 3 D.
Har en selvangivelsespligtig, der er bogføringspligtig, ikke udarbejdet et
skattemæssigt årsregnskab, der i væsentligt omfang opfylder betingelserne
fastsat efter § 3, eller er årsregnskabet ikke indsendt rettidigt, kan
den skatteansættende myndighed indgå aftale med en statsautoriseret eller en
registreret revisor om at udarbejde et regnskab for den
selvangivelsespligtige.
Ved beslutning herom skal der tages hensyn til den selvangivelsespligtiges
personlige forhold, herunder betalingsevne. Før den skatteansættende
myndighed
indgår aftale med en statsautoriseret eller en registreret revisor, skal den
skatteansættende myndighed skriftligt meddele denne beslutning til den
selvangivelsespligtige. Hvis den selvangivelsespligtige inden to måneder fra
underretningen indsender et årsregnskab, der opfylder betingelserne fastsat
efter § 3, bortfalder den skatteansættende myndigheds beslutning.
Skatteministeren kan efter anmodning give henstand med indsendelse af
årsregnskab, hvis særlige omstændigheder taler herfor. Bestemmelsen finder
tilsvarende anvendelse, hvis bogføringslovens regnskabsbestemmelser i
væsentligt omfang ikke er opfyldt.
Stk. 2.
Den
selvangivelsespligtige har inden udløbet af fristen i stk. 1, mulighed
for at stille forslag om, hvilken revisor der skal udarbejde regnskabet.
Stk. 1, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Kan den skatteansættende
myndighed ikke godkende forslaget, skal fravalget begrundes. Myndighedens
fravalg af revisor kan ikke påklages til anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Den
skatteansættende
myndighed udreder honorar til revisor for udarbejdelse af regnskab. Den
selvangivelsespligtige
har pligt til at refundere den skatteansættende myndighed revisorhonoraret.
Den skatteansættende myndighed kan bestemme, at den selvangivelsespligtige
kun skal betale en del af honoraret, hvis særlige omstændigheder taler
herfor.
Stk. 4.
Opkrævningslovens almindelige
regler om opkrævning og inddrivelse af skatter og afgifter finder tilsvarende
anvendelse ved opkrævning og inddrivelse af skattemyndighedernes udlæg til
revisor hos den selvangivelsespligtige. Der kan foretages modregning med
eventuelle statslige og kommunale tilgodehavender.«
§ 6.
-
- -
Stk. 2-3.
- - -
2.
I
§ 6, stk. 4,
indsættes efter »hos
de i stk. 1 og 2 nævnte på stedet«: »samt på arbejdssteder udenfor den
erhvervsdrivendes lokaler, herunder transportmidler, der anvendes
erhvervsmæssigt«.
Stk. 4.
Skattemyndighederne har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod
behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de i stk. 1 og 2
nævnte på stedet at gennemgå deres regnskabsmateriale med bilag og andre
dokumenter, der kan have betydning for skatteligningen, og foretage opgørelse
af kassebeholdning og lignende. Efter samme regler har skattemyndighederne
adgang til hos erhvervsdrivende at foretage opgørelse og vurdering af
lagerbeholdninger,
besætning, inventar, maskiner og andet driftsmateriel. Ejeren og de hos denne
ansatte skal yde skattemyndighederne fornøden vejledning og hjælp ved
kontrollen.
3.
I
§ 6, stk. 4,
indsættes efter 3.
pkt.: »Kontrol som nævnt i 1. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom,
der tjener til privatbolig eller fritidsbolig.«
Stk. 5-7.
- - -
§ 3
I lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og
amtskommunal ejendomsværdiskat for personer mv. (kildeskat), jf.
lovbekendtgørelse nr. 678 af 12. august 2002, som bl.a. ændret ved § 9 i
lov nr. 1059 af 17. december 2002 og senest ved § 4 i lov nr. 468 af 9.
juni 2004, foretages følgende ændring:
§ 74. - - -
1.
Efter § 74 indsættes:
§ 75. - - -
1)-4) - - -
»§ 74 A.
På samme måde som anført i § 74 straffes den, der undlader at følge et
pålæg efter denne lovs § 86 A, stk. 1, eller en begæring efter denne
lovs § 86 A, stk. 2.«
2.
I
§ 75
indsættes som nr. 5:
»5)
undlader
at efterkomme pligten til at afgive oplysning om de i § 86, stk. 4
og 5, nævnte forhold, eller som forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver
urigtige eller vildledende oplysninger om de i § 86, stk. 4 og 5,
nævnte forhold.«
§ 86. - - -
3.
§ 86, stk. 2,
affattes således:
Stk. 2.
De
statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de
indeholdelsespligtige, uanset om disse fører et egentligt regnskab eller ej,
på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og herunder at få forevist
skattekort og andre dokumenter af betydning for kontrollen. I det omfang
oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang også
en elektronisk adgang hertil. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde
skattemyndighederne
fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Enhver indeholdelsespligtig, der
fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende ifølge lovgivningen er
regnskabspligtig eller ej, på begæring af skatte-myndighederne indsende sit
regnskabsmateriale med bilag.
Stk. 3.
- - -
»Stk. 2.
Hvis det
skønnes nødvendigt, har de statslige told- og skattemyndigheder til enhver
tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til hos de
indeholdelsespligtige på stedet at gennemgå alt regnskabsmateriale og
herunder at få forevist skattekort og andre dokumenter af betydning for
kontrollen.
Adgangen til kontrol efter 1. pkt. omfatter alle indeholdelsespligtige,
uanset om disse fører et egentligt regnskab eller ej. Adgangen til kontrol
efter 1. pkt. omfatter også arbejdssteder udenfor den indeholdelsespligtiges
lokaler, herunder transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. I det omfang
oplysningerne er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang også
en elektronisk adgang hertil. Ejeren og de hos denne ansatte skal yde
skattemyndighederne fornøden vejledning og hjælp ved kontrollen. Enhver
indeholdelsespligtig, der fører regnskab, skal, hvad enten den pågældende
ifølge lovgivningen er regnskabspligtig eller ej, på begæring af
skattemyndighederne
indsende sit regnskabsmateriale med bilag. Kontrol efter 1. pkt. kan dog ikke
gennemføres på en ejendom, der tjener til privatbolig eller fritidsbolig.«
4.
§ 86, stk. 4,
affattes således:
Stk. 4.
De
statslige told- og skattemyndigheder kan hos modtagere af A-indkomst indhente
oplysninger til brug ved kontrollen med indeholdelserne. Personer, der ved
kontrollen skønnes at udføre beskæftigelse hos den indeholdelsespligtige, kan
anmodes om at oplyse navn, adresse og fødselsdato samt ansættelsesperiode og
løn- og ansættelsesvilkår.
»Stk. 4.
De
statslige told- og skattemyndigheder kan hos modtagere af A-indkomst indhente
oplysninger til brug ved kontrollen af indeholdelserne. Personer, der ved
kontrollen skønnes at udføre beskæftigelse hos den indeholdelsespligtige, har
pligt til at oplyse navn, adresse, fødselsdato, om der består et
ansættelsesforhold, og hvor dette er tilfældet, ansættelsesperiode og løn- og
ansættelsesvilkår.«
5.
I
§ 86
indsættes som stk. 5:
Stk. 5.
Politiet
yder de statslige told- og skattemyndigheder bistand til gennemførelsen af
kontrollen efter stk. 2, 1. pkt. Justitsministeren kan efter forhandling
med skatteministeren fastsætte nærmere regler herom.
»Stk. 5.
Med
henblik på kontrol af indeholdelsespligten efter denne og andre skattelove
(arbejdsgiverkontrollen), har de statslige told- og skattemyndigheder, hvis
det skønnes nødvendigt, til enhver tid mod behørig legitimation uden
retskendelse
adgang til arbejdssteder, hvor det skønnes, at der udføres lønnet arbejde for
en arbejdsgiver. Personer, der ved kontrol som nævnt i 1. pkt., skønnes at
udføre beskæftigelse hos den pågældende arbejdsgiver, har pligt til at oplyse
navn, adresse, fødselsdato, om der består et ansættelsesforhold, og hvor
dette er tilfældet, ansættelsesperiode og løn- og ansættelsesvilkår. Kontrol
som nævnt i 1. pkt., kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene tjener
til privatbolig eller fritidsbolig.«
Stk. 5 bliver herefter stk. 6.
6.
I
§ 86, stk. 5,
der bliver til
stk. 6, indsættes efter »stk. 2, 1. pkt.,«: »og stk. 5«.
7.
Efter § 86 indsættes:
»§ 86 A.
De statslige told- og skattemyndigheder kan pålægge en arbejdsgiver at
foretage daglig registrering af oplysninger om ansatte. De oplysninger, som
skal registreres, er de samme oplysninger, som direktøren for
Arbejdsdirektoratet
har fastsat med hjemmel i § 91, stk. 4, i lov om
arbejdsløshedsforsikring
mv.
Stk. 2.
Registreringer efter stk. 1, samt tilsvarende registreringer, der sker
efter pålæg fra Arbejdsdirektoratet, skal til enhver tid på begæring
forevises de statslige told- og skattemyndigheder til brug for kontrollen
efter denne lovs § 86.«
§ 4
I lov om en arbejdsmarkedsfond, jf. lovbekendtgørelse
nr. 694 af 20. august 2002 (arbejdsmarkedsfondsloven), som senest ændret ved
lov nr. 468 af 6. september 2004, foretages følgende ændring:
1.
§ 14, stk. 1,
affattes således:
§ 14.
De
statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage
kontrol og efterse regnskabsmateriale mv. om opgørelse af bidragsgrundlag mv.
hos bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, og
indeholdelsespligtige
som nævnt i § 11, stk. 9. I det omfang oplysninger som nævnt i 1.
pkt. er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse
oplysninger også en elektronisk adgang hertil.
Stk. 2-5.
- - -
»De statslige
told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage kontrol og
efterse regnskabsmateriale om opgørelse af bidragsgrundlag mv. hos
bidragspligtige omfattet af § 7, stk. 2, og indeholdelsespligtige
som nævnt i § 11, stk. 9. I det omfang oplysninger som nævnt i 1.
pkt. er registreret elektronisk, omfatter myndighedernes adgang til disse
oplysninger også en elektronisk adgang hertil. Myndighedernes adgang til
kontrol efter 1. pkt. omfatter også adgang til kontrol på arbejdssteder uden
for de lokaler, hvorfra den bidragspligtige eller den indeholdelsespligtige
driver virksomheden, samt i transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt.
Kontrol som nævnt i 3. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene
tjener til privatbolig eller fritidsbolig.«
§ 5
I lov om merværdiafgift (momsloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 703 af 8. august 2003, som senest ændret ved lov nr.
356 af 19. maj 2004, foretages følgende ændring:
1.
§ 74, stk. 1,
affattes således:
§ 74.
De statslige told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til
enhver tid mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage
eftersyn i lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse
virksomhedernes varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale
samt korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller
på edb-medier.
Stk. 2-4.
- - -
»De statslige
told- og skattemyndigheder har, hvis det skønnes nødvendigt, til enhver tid
mod behørig legitimation uden retskendelse adgang til at foretage eftersyn i
lokaler, der benyttes af virksomhederne, og til at efterse virksomhedernes
varebeholdninger, forretningsbøger, øvrige regnskabsmateriale samt
korrespondance mv., uanset om disse oplysninger opbevares på papir eller på
edb-medier. Myndighedernes adgang til kontrol efter 1. pkt. omfatter også
adgang til kontrol på arbejdssteder uden for de lokaler, hvorfra virksomheden
drives, samt i transportmidler, der anvendes erhvervsmæssigt. Kontrol som
nævnt i 2. pkt. kan dog ikke gennemføres på en ejendom, der alene tjener til
privatbolig eller fritidsbolig.«
§ 6
I lov om miljøbeskyttelse, jf. lovbekendtgørelse nr.
753 af 25. august 2001, som bl.a. ændret ved lov nr. 475 af 7. juni 2001 og
senest ændret ved lov nr. 314 af 5. maj 2004, foretages følgende ændringer:
§ 9. - - -
1.
§ 9, stk. 2, nr. 2,
affattes
således:
Stk. 2.
Til
gennemførelse af de i stk. 1 nævnte panteordninger kan ministeren
fastsætte regler om:
1)
Pantets eller
rabattens størrelse,
2)
mærkning af de af
ordningen omfattede produkter, varer eller emballager og
»2)
mærkning af de af ordningen omfattede produkter,
varer eller emballager, herunder producenters, importørers og forhandleres
mv. pligt til at mærke produkterne mv. forud for markedsføring, udlevering
eller salg,«
3)
pligt for
producenter, importører og forhandlere m.v. af de af panteordningerne
omfattede produkter, varer eller emballager til at være tilsluttet
panteordningerne, herunder pligt til at modtage og opbevare de pantbærende
produkter m.v. samt refundere betalt pant for disse ved returnering, og
2.
§ 9, stk. 2, nr. 3,
affattes
således:
»3)
pligt for producenter, importører og
forhandlere mv. af de af pantordningerne omfattede produkter, varer eller
emballager til at være tilsluttet pantordningerne, herunder pligt til at
tilmelde produkterne, varerne eller emballagerne til den relevante
pantordning
forud for import med henblik på videresalg samt pligt til at modtage og
opbevare
de pantbærende produkter mv. samt refundere pant for disse ved returnering,
og«
4)
pligt for
forhandlere m.v., producenter og importører til at give myndighederne enhver
oplysning, eventuelt i en bestemt form, og få rigtigheden af oplysningerne
bekræftet
af revisor til brug for administrationen og kontrollen af pant- og
returordningen.
Stk. 3-4.
- - -
3.
§ 9 a, stk. 1, nr. 4,
affattes
således:
§ 9 a.
Ministeren kan fastsætte nærmere regler om driften, administrationen og
kontrollen med pant- og returordninger, der er henlagt til et selskab m.v. i
henhold til § 9, stk. 3. Der kan herunder fastsættes regler om
2)-3) - - -
»4)
kontrol og tilsyn med selskabet, herunder
regnskabsinstruks, budgetter, budgetopfølgning, regnskab, beretning samt
revision, revisors kontrol af selskabet og revisors oplysningspligt til
myndighederne i henhold til en af ministeren fastsat revisionsinstruks,«
4)
kontrol og tilsyn med
selskabet, herunder regnskabsinstruks, budgetter, budgetopfølgning, regnskab
og beretning samt revision i henhold til en af ministeren fastsat
revisionsinstruks,
5)-11) - - -
Stk. 2.
- - -
§ 70. - - -
4.
§ 70, stk. 3,
affattes således:
Stk. 2.
- - -
Stk. 3.
Der er
udpantningsret for udgifter, som myndigheden har krav på at få dækket efter
stk. 1 og 2 samt § 69, stk. 1, nr. 3. Der er dog ikke
udpantningsret
for udgifter, der vedrører undersøgelse og oprydning af forurenet jord, jf.
§ 83 c.
Stk. 4.
- - -
»Stk. 3.
Der er
udpantningsret for udgifter, som myndigheden har krav på at få dækket efter
stk. 1 og 2, § 69, stk. 1, nr. 3 og § 111 a. Der er dog
ikke udpantningsret for udgifter, der vedrører undersøgelse og oprydning af
forurenet jord, jf. § 83 c.«
5.
Efter
§ 111 indsættes:
§ 111. - - -
»§ 111 a.
Ti
lsynsmyndigheden eller politiet på
vegne af tilsynsmyndigheden kan under iagttagelse af reglerne i
retsplejelovens
kapitel 74 om beslaglæggelse foretage beslaglæggelse eller tage partier af
produkter, varer eller emballager henstående hos producenter, importører
eller forhandlere mv. i bevaring, hvis der kan konstateres overtrædelse af
mærkningskrav efter lovens § 9, stk. 2, nr. 2, eller manglende
tilmelding
til pant- og returordninger efter lovens § 9, stk. 2, nr. 3.
Stk. 2.
Tilsynsmyndigheden
eller politiet på vegne af tilsynsmyndigheden kan i øvrigt tage partier af
produkter, varer eller emballager under transport mellem det danske
toldområde og toldområdet i et andet EU-land i bevaring, hvis der konstateres
overtrædelse af mærkningsreglerne efter lovens § 9, stk. 2, nr. 2,
eller manglende tilmelding til pant- og returordninger efter lovens § 9,
stk. 2, nr. 3.
Stk. 3.
Når
produkter, varer eller emballager, som er beslaglagt eller taget i bevaring
efter stk. 1 eller stk. 2, inden 2 måneder efter udgangen af den
måned, hvor de er beslaglagt eller taget i bevaring, er blevet tilmeldt den
relevante pant- og returordning og overholder de for denne pant- og
returordning gældende mærkningsregler, og når sagsomkostningerne i
forbindelse med beslaglæggelsen eller bevaringen efter stk. 1 eller
stk. 2 er betalt, og når skyldige bødekrav er betalt, udleveres
produkterne,
varerne eller emballagerne til den, hos hvem de er taget i bevaring eller
beslaglagt eller til en anden, som godtgør at være berettiget til dem.
Stk. 4.
Er
produkter, varer eller emballager, som er beslaglagt eller taget i bevaring
efter stk. 1 eller stk. 2, ikke blevet tilmeldt den relevante pant-
og returordning eller overholder de ikke de for denne pant- og returordning
gældende mærkningskrav eller er skyldige bødekrav eller sagsomkostninger ikke
betalt inden 2 måneder efter udløbet af den måned, hvor produkterne, varerne
eller emballagerne er beslaglagt eller taget i bevaring, bortsælges de af
tilsynsmyndigheden
ved behørigt bekendtgjort offentlig auktion. Produkter, varer og emballager,
der efter tilsynsmyndighedens skøn er ukurante eller urealisable, kan dog
efter fristens udløb destrueres under kontrol. Af det ved auktionen indkomne
beløb dækkes først omkostninger ved salget og derefter skyldige
sagsomkostninger og bødekrav. Et eventuelt overskud udbetales til ejeren,
såfremt denne melder sig inden 3 år efter auktionen og behørigt godtgør sin
ejendomsret til de bortsolgte produkter, varer eller emballager.
Stk. 5.
Med
hensyn til sikring og inddrivelse af bødekrav og sagsomkostninger finder
stk. 3 og 4 kun anvendelse med de begrænsninger, som er fastsat i
straffelovens § 76 vedrørende konfiskation efter samme lovs § 75,
stk. 2.«
§ 7
I lov om opkrævning af skatter og afgifter mv., jf.
lovbekendtgørelse nr. 289 af 28. april 2003, som ændret ved § 12 i lov
nr. 458 af 9. juni 2004 og ved § 32 i lov nr. 469 af 9. juni 2004,
foretages følgende ændringer:
1.
Efter § 5 indsættes:
§ 5. - - -
»§ 5 a.
Har virksomheden ikke udarbejdet et regnskab, der kan danne grundlag for
opgørelsen af en periodeangivelse efter reglerne i den enkelte skatte- og
afgiftslov eller kan størrelsen af det tilsvar, der påhviler virksomheden,
ikke opgøres på grundlag af virksomhedens regnskab, kan de statslige told- og
skattemyndigheder indgå aftale med en statsautoriseret eller en registreret
revisor om at udarbejde et regnskab for den skatte- eller afgiftspligtige.
Ved beslutning herom skal der tages hensyn til virksomhedens forhold,
herunder betalingsevne. Før den statslige told- og skattemyndighed indgår
aftale med en revisor, skal myndigheden skriftligt meddele denne beslutning
til den skatte- eller afgiftspligtige. Hvis den skatte- eller afgiftspligtige
inden to måneder fra underretningen indsender et regnskab, der kan danne
grundlag for skatte- og afgiftsansættelsen, bortfalder told- og
skattemyndighedernes beslutning. Skatteministeren kan efter anmodning give
henstand med indsendelse af regnskab, hvis særlige omstændigheder taler
herfor.
Stk. 2.
Virksomheden har inden udløbet af fristen i stk. 1 mulighed for at
stille forslag om, hvilken revisor, der skal udarbejde regnskabet.
Stk. 1, 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Kan den statslige told-
og skattemyndighed ikke godkende forslaget, skal fravalget begrundes. Den
statslige told- og skattemyndigheds fravalg af revisor kan ikke påklages til
anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Den statslige told- og skattemyndighed
betaler honorar til revisor for udarbejdelse af regnskab. Virksomheden har
pligt til at refundere den statslige told- og skattemyndighed
revisorhonoraret.
Den statslige told- og skattemyndighed kan bestemme, at virksomheden kun skal
betale en del af honoraret, hvis særlige omstændigheder taler herfor.
Stk. 4.
Denne lovs almindelige regler
om opkrævning og inddrivelse af skatte- og afgiftskrav finder tilsvarende
anvendelse ved opkrævning og inddrivelse af den statslige told- og
skattemyndigheds
udlæg til revisor hos virksomheden. Der kan foretages modregning med
eventuelle statslige og kommunale tilgodehavender.«
§ 8
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr.
995 af
7. oktober 2004, foretages følgende ændringer:
§ 17 A. - - -
1.
I
§ 17 A
indsættes som nyt stykke:
Stk. 2-3. - - -
»Stk. 4.
Renter,
som følge af for sen betaling af de skatteansættende myndigheders eller de
statslige told- og skattemyndigheders udlæg for honorar til revisor efter
skattekontrollovens § 3 D, stk. 3, eller opkrævningslovens § 5
a, stk. 3, kan ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.«
Lignende dokumenter
- Betænkning over I. Forslag til skatteforvaltningsloven (Konsekvensændringer som følge af kommunalreformen m.v.) Retsinformation · 23. september 2005
- Skriftlig fremsættelse (23. februar 2005) - L 96 Retsinformation · 23. februar 2005
- Skriftlig fremsættelse (24. november 2004) - L 129 Retsinformation · 24. november 2004
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2006 OVERSIGTER Retsinformation · 5. februar 2008
- Forslag til Lov om afgifter af spil Retsinformation · 27. marts 2010
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2006 DEL I ANDRE AFGIFTER Retsinformation · 5. februar 2008