Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2004) - L 31

2004/1 SF. L 31Skriftlig fremsættelse af lovforslagSkatteministeriet7. oktober 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (7. oktober 2004)

Skatteministeren

(Kristian Jensen):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af skattekontrolloven og opkrævningsloven (Digitalisering af

regnskabsoplysninger, ophævelse af virksomheders underretningspligt samt

afskaffelse af kildeskattebøderne)

(Lovforslag nr. L 31).

Regeringen har som overordnet mål at gennemføre

forenklinger, således at reglerne bliver mere forståelige og fair samt at

skabe

bedre retssikkerhed for borgere og erhvervsliv. Regelforenklingsarbejdet har

også til formål at nedbringe omkostningerne til administration. Regeringen

har

til målsætning at nedbringe de administrative byrder for erhvervslivet med op

til 25 pct. frem til 2010 med henblik på at øge virksomhedernes

konkurrenceevne. Målsætningen søges opnået gennem færre regler, flere

digitale

løsninger og bedre service.

Det foreliggende lovforslag skal ses i sammenhæng med dette

regelforenklingsarbejde. Forslaget består af følgende 3 elementer:

For det første går lovforslaget ud på at skabe de rette

rammer for en ordning, hvor virksomhedernes afgivelse af regnskabsoplysninger

og skattemyndighedernes udvælgelse til ligning i størst muligt omfang sker

digitalt. Forslaget har til formål at effektivisere ligningsarbejdet og at

lette virksomhedernes arbejde med at indgive oplysninger til

skattemyndighederne. Forslaget er et led i ToldSkats systemmodernisering. At

forslaget fremsættes nu, skyldes hensynet til tilrettelæggelsen af arbejdet

med

Læs alt

systemmoderniseringen og udvikling af et nyt udsøgningssystem.

For det andet går forslaget ud på at afskaffe

virksomhedernes pligt til at underrette ansatte, kunder m.v. om de

oplysninger,

som virksomhederne har indberettet til ToldSkat. I stedet vil ToldSkat give

den

enkelte adgang til de oplysninger, som er indberettet om denne fra 1. marts.

Formålet med denne del af lovforslaget er at lette virksomhedernes

administrative byrder. Efter forslaget skal det være muligt at pålægge

indberetningspligtige, der indberetter så sent, at ToldSkat ikke kan nå at

lægge oplysningerne ud på Internettet den 1. marts, at underrette den

ansatte,

kunden m.v. om de indberettede oplysninger.

Gennemføres forslaget i løbet af efteråret, vil

underretningspligten allerede kunne afskaffes med virkning for oplysninger

vedr. kalenderåret 2004.

For det tredje går lovforslaget ud på at ophæve

opkrævningslovens bestemmelse om bødestraf i forbindelse med ikke-betaling

eller for sen betaling af indeholdt A-skat og arbejdsmarkedsbidrag – de

såkaldte kildeskattebøder. Tiden er løbet fra kildeskattebøderne, og

forslaget

skal ses som led i de generelle bestræbelser på at forenkle og rationalisere

skattereglerne og skatteadministrationen.

Forslaget om digital regnskabsindsendelse indebærer, at

mange virksomheder fra og med indkomståret 2006 slipper for at indsende et

skatteregnskab til skattemyndighederne, fordi de ikke underkastes ligning.

Det

vurderes, at mellem 350.000 - 400.000 virksomheder derved vil kunne spare

portoudgifter.

Herudover slipper ca. 120.000 virksomheder for at udarbejde

og indsende et virksomhedsskema fra og med indkomståret 2005. Til gengæld

skal

et antal virksomheder i størrelsesordenen 250.000 – 300.000 fra og med

indkomståret 2005 give flere oplysninger (regnskabsdata og besvare

forskellige

spørgsmål) i selvangivelsen. Samlet skønnes det – virksomhederne set

under ét -

at blive administrativt neutralt for virksomhederne, idet det forudsættes, at

de supplerende data i selvangivelsen i omfang vil svare nogenlunde til

halvdelen af de oplysninger, der i dag gives i virksomhedsskemaet.

Virksomhederne vil opnå en lettelse som følge af, at dataene

til skattemyndighederne vil kunne afgives digitalt i en og samme arbejdsgang.

For personligt erhvervsdrivende indebærer den digitale arbejdsgang tillige en

nedsættelse af ekspeditionstiden og dermed en fremrykket årsopgørelse.

Endvidere giver den digitaliserede udsøgning til ligning

besparelser hos myndighederne.

Det forventes, at 90 pct. af alle virksomheder efter en jævn

indfasningsperiode på 10 år vil selvangive digitalt. De resterende 10 pct.

forventes at vedblive med at anvende papirbaserede regnskaber.

Det skønnes på den baggrund, at den samlede kommunale og

statslige administrative lettelse vil være ca. 16 årsværk det første år

(2006),

og denne lettelse vil stige med 16 årsværk pr. år, indtil den samlede

skønnede

besparelse efter 10 år nås med i alt 162 årsværk.

Det skønnes, at gennemførelse af muligheden for at afgive

regnskabsoplysninger digitalt vil medføre engangsomkostninger på ca. 12 mio.

kr. og årlige driftsudgifter på ca. 1,6 mio. kr. De med gennemførelse af

digitale regnskaber forbundne udgifter forudsættes finansieret af ToldSkats

bevillinger indenfor fase 1 i ”systemmoderniseringspuljen”, jf.

Akt. 157 af 17.

maj 2004.

Der skønnes at medgå 2 årsværk til edb-udvikling på dette

punkt.

Forslaget om ophævelsen af virksomhedernes

underretningspligt indebærer, at indberetningspligtige virksomheder, som

rettidigt indsender oplysninger om ansatte, kunder m.v.

til ToldSkat, vil opnå en administrativ og økonomisk

lettelse, eftersom de ikke længere behøver at underrette den, som

oplysningerne

vedrører, om indberetningen.

Det skønnes, at erhvervslivet årligt vil spare udgifter i

størrelsesordenen knap 83 mio. kr. ved ophævelsen af underretningspligten.

Dette skøn baserer sig på en test- og fokuspanelundersøgelse, som Erhvervs-

og

Selskabsstyrelsen har ladet foretage. Tilsvarende skønnes

indberetningspligtige

offentlige virksomheder at kunne opnå en besparelse ca. 40 mio. kr.

Ophævelsen af underretningspligten skønnes i ToldSkat at

medføre engangsudgifter til systemtilretning og information på i alt 10 mio.

kr. og 10 årsværk til besvarelse af henvendelser. Endvidere skønnes det, at

der

vil være øgede driftsudgifter på årligt ca. 3,8 mio. kr. til porto og

IT-drift.

Det må påregnes, at der i en overgangsperiode vil være

borgere, som ikke er fortrolige med elektroniske hjælpemidler, og som følge

heraf vil rette henvendelse til myndighederne med henblik på at få en

papirudgave af de indberettede oplysninger eller på anden måde søge

oplysninger

om de indberettede oplysninger. Det er bl.a. derfor, at der er afsat 10

årsværk

til besvarelse af henvendelser, jf. ovenfor.

Forslaget indeholder på den anden side den serviceforbedring

for borgerne, at de slipper for hvert år at skulle holde styr på breve fra

arbejdsgiver, pengeinstitutter og realkreditinstitutter m.v. om indberettede

oplysninger til brug for selvangivelsen. Som følge af forslaget vil Told- og

Skattestyrelsen sørge for, at de indberettede oplysninger gøres elektronisk

tilgængelige for borgerne allerede fra 1. marts. Endvidere vil oplysningerne

blive tilgængelige i en mere brugervenlig og overskuelig form, end det er

tilfældet i dag, hvorved borgernes retssikkerhed styrkes.

Afskaffelsen af kildeskattebøderne skønnes at indebære et

provenutab på ca. 4 mio. kr. I den forbindelse bemærkes, at der i 2003 er

blevet afskrevet for ca. 2,3 mio. kr. uerholdelige kildeskattebøder. Denne

del

af forslaget indebærer endvidere, at der opnås en systembesparelse på ca.

100.000 kr. årligt ved nedlæggelse af bødeberegningssystemet samt en

administrativ lettelse på 9-10 årsværk.

Loven træder i kraft dagen efter offentliggørelsen i

Lovtidende.

Med disse ord skal jeg anbefale forslaget til Folketingets

velvillige behandling.

Lignende dokumenter