Spring til indhold

Retsinformation

Skriftlig fremsættelse (21. april 2004) - L 235

2003/1 SF. L 235Skriftlig fremsættelse af lovforslagSkatteministeriet21. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Skriftlig fremsættelse (21. april 2004)

Skatteministeren

(Svend Erik Hovmand):

Herved tillader jeg mig for Folketinget at fremsætte:

Forslag til lov om

ændring af skattestyrelsesloven

(Primo-/ultimoregulering af balanceposter)

(Lovforslag nr. L 235).

Lovforslaget har til formål at fjerne den eksisterende

uhensigtsmæssighed i lovgivningen, som samspillet mellem reglerne om

regulering

af balanceposter og frist- og forældelsesreglerne giver.

I dag kan en korrektion af balanceposter udløse dobbelt

fradrag eller dobbelt beskatning i de tilfælde, hvor frist- og

forældelsesreglerne afskærer ændring af balanceposten i alle indkomstår,

hvori

balanceposterne ikke er opgjort korrekt. Det drejer sig f.eks. om korrektion

af

opgørelsen af varelagre, igangværende arbejder eller hensættelser.

Efter lovforslaget fjernes denne uhensigtsmæssighed ved

altid at betinge korrektion af balanceposter af, at indkomstårets balancepost

ultimo er den samme som det følgende indkomstårs

primopost. Opgørelsen af balanceposter kan

altså alene ændres primo, såfremt det er muligt at ændre det foregående års

ultimopost efter frist- og forældelsesreglerne.

Er denne betingelse ikke opfyldt, kan der ikke foretages

ændringer af ansættelsen vedrørende opgørelsen af balanceposten primo i det

indkomstår, der ligger umiddelbart inden for ansættelses- og

forældelsesfristerne.

Forestiller man sig som det er vist i det stærkt

Læs alt

eksemplificerede taleksempel i lovforslagets specielle bemærkninger under §

1,

at en virksomhed ved en hensættelse har taget et fradrag for en erstatning i

et

indkomstår, som ligger uden for den almindelige ansættelsesfrist, på 50 kr.,

vil hensættelsen primo det ældste indkomstår, som kan reguleres være på + 50

kr. Det viser sig senere, at virksomheden først er berettiget til at tage

fradraget i et senere indkomstår. Efter den gældende retstilstand nedsættes

primoposten for det ældste indkomstår, som ligger inden for den almindelige

ansættelsesfrist, med 50 kr. og fradraget tillades foretaget i det senere,

rette indkomstår. Dermed opnås der dobbelt fradrag. Efter forslaget ændres

alene ultimoposten for det ældste indkomstår inden for ansættelsesfristerne.

Det betyder, at det fradrag, som blev taget i indkomståret uden for den

almindelige

ansættelsesfrist, ikke ”udlignes” ved en regulering primo, men

først i det

indkomstår, hvor fradraget med rette skal tages. Dermed sker der en reel

korrektion af fradraget.

Forslaget vil på den måde sikre, at der ikke opstår dobbelt

fradrag. På tilsvarende måde sikrer forslaget omvendt, at der heller ikke

gennemføres dobbelt beskatning.

Når forslaget fremsættes nu, skyldes det regeringens ønske

om hurtigst muligt at rette op på en uhensigtsmæssig retstilstand.

Forslaget har dog som udgangspunkt ikke provenumæssige

konsekvenser. Forslaget medfører på den ene side, at der vil kunne komme et

merprovenu fra de situationer, hvor fristreglerne i dag i forbindelse med

reguleringer af balanceposter har medført dobbeltfradrag. På den anden side

fremkommer der et provenutab fra de situationer, hvor fristreglerne på

tilsvarende måde afskærer en udnyttelse af fradragsretten for udgifter eller

reglerne har medført dobbelt beskatning af indkomst.

Der foreligger ikke statistiske oplysninger, der gør det

muligt at udarbejde underbyggede skøn over disse provenubevægelser. Da det må

antages, at skatteydere normalt søger at udskyde beskatningen mest muligt,

vil

lovforslaget formentligt netto medføre et merprovenu, der dog må vurderes at

blive af begrænset størrelse.

En gennemførelse af lovforslaget skønnes ikke at medføre

administrative konsekvenser. Forslaget indebærer alene, at de regler, som

skal

følges i forbindelse med genoptagelse, ændres. Det vil hverken være mere

eller

mindre ressourcekrævende at følge de foreslåede regler.

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for anmodninger om genoptagelse,

som den skattepligtige indgiver den 1. juli 2004 eller senere. Tilsvarende

har

bestemmelserne virkning for foretagelse eller ændring af en ansættelse, som

skattemyndighederne varsler over for den skattepligtige den 1. juli 2004

eller

senere.

Idet jeg i øvrigt henviser til bemærkningerne til

lovforslaget, skal jeg anbefale forslaget til Folketingets hurtige og

velvillige behandling.

Lignende dokumenter