Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven (Primo-/ultimoregulering af balanceposter)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 21. april 2004 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af skattestyrelsesloven
(Primo-/ultimoregulering af balanceposter)
§ 1
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver
m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 24. september
2003, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 34
indsættes som
stk. 7
:
»Stk. 7
. Vedrører en
skatteansættelse efter stk. 1 eller 2 opgørelsen af en balancepost, kan
opgørelsen primo indkomståret alene foretages eller ændres, såfremt
skatteansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende
opgørelsen ultimo for dette indkomstår.«
2.
I
§ 35
indsættes som
stk. 5
:
»Stk. 5
. Vedrører en
Læs alt
skatteansættelse efter stk. 1 opgørelsen af en balancepost, kan
opgørelsen
primo indkomståret alene foretages eller ændres, såfremt skatteansættelsen
for
det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo for
dette indkomstår.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i
Lovtidende og har virkning
for
anmodninger om genoptagelse, som den skattepligtige indgiver den 1. juli 2004
eller senere. Tilsvarende har bestemmelserne virkning for foretagelse eller
ændring af en ansættelse, som skattemyndighederne varsler over for den
skattepligtige den 1. juli 2004 eller senere.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Lovforslagets baggrund og indhold
Lovforslaget har til formål at fjerne den eksisterende
uhensigtsmæssighed i lovgivningen, som samspillet mellem reglerne om
regulering
af balanceposter og frist- og forældelsesreglerne giver.
I dag kan en korrektion af balanceposter udløse dobbelt
fradrag eller dobbelt beskatning i de tilfælde, hvor frist- og
forældelsesreglerne afskærer ændring af balanceposten i alle indkomstår,
hvori
balanceposterne ikke er opgjort korrekt. Det drejer sig f.eks. om korrektion
af
opgørelsen af varelagre, igangværende arbejder eller hensættelser.
Efter lovforslaget fjernes denne uhensigtsmæssighed ved
altid at betinge korrektion af balanceposter af, at indkomstårets balancepost
ultimo er den samme som det følgende indkomstårs primopost. Opgørelsen af
balanceposter kan altså alene ændres primo, såfremt det er muligt at ændre
det
foregående års ultimopost efter frist- og forældelsesreglerne.
Er denne betingelse ikke opfyldt, kan der ikke foretages
ændringer af ansættelsen vedrørende opgørelsen af balanceposten primo i det
indkomstår, der ligger umiddelbart inden for ansættelses- og
forældelsesfristerne.
Forestiller man sig som vist i det stærkt eksemplificerede
taleksempel i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, at en
virksomhed ved en hensættelse har taget et fradrag for en erstatning i et
indkomstår, som ligger uden for den almindelige ansættelsesfrist, på 50 kr.,
vil hensættelsen primo det ældste indkomstår, som kan reguleres være på 50
kr.
Det viser sig senere, at virksomheden først er berettiget til at tage
fradraget
i et senere indkomstår. Efter den gældende retstilstand nedsættes primoposten
for det ældste indkomstår, som ligger inden for den almindelige
ansættelsesfrist, med 50 kr. og fradraget tillades foretaget i det senere,
rette indkomstår. Dermed opnås der dobbelt fradrag. Efter forslaget ændres
alene ultimoposten for det ældste indkomstår inden for ansættelsesfristerne.
Det betyder, at det fradrag, som blev taget i indkomståret uden for den
almindelige ansættelsesfrist, ikke »udlignes« ved en regulering primo, men
først i det indkomstår, hvor fradraget med rette skal tages. Dermed sker der
en
reel korrektion af fradraget.
Forslaget vil på den måde sikre, at der ikke opstår dobbelt
fradrag. På tilsvarende måde sikrer forslaget omvendt, at der heller ikke
gennemføres dobbelt beskatning.
2. Gældende regler
Der er i skattestyrelsesloven fastsat frister for, hvornår
en skatteansættelse kan foretages eller ændres. Den almindelige
ansættelsesfrist fremgår af skattestyrelseslovens § 34, mens § 35
angår de tilfælde, hvor en ansættelse kan foretages uden for den ordinære
frist.
Ifølge skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, kan
myndighedernes varsel om ændring af en skatteansættelse ikke afsendes senere
end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Tilsvarende skal en
anmodning om genoptagelse fra den skattepligtige fremsættes af den
skattepligtige senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, jf.
skattestyrelseslovens § 34, stk. 2.
Uanset fristerne i § 34 kan en skatteansættelse ændres
efter anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes
bestemmelse, såfremt betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i
skattestyrelseslovens § 35 er opfyldt.
Endelig er det krav, der er afledt af skatteansættelsen,
undergivet de formueretlige forældelsesregler. Efter lov nr. 274 af 22.
december 1908 om forældelse af visse fordringer (1908-loven) forældes kravet
som udgangspunkt efter 5 år fra fordringens forfaldstidspunkt, og efter
Danske
Lov 5-14-4 forældes kravet 20 år efter fordringens stiftelsestidspunkt. Det
betyder, at der som hovedregel ikke kan ske genoptagelse eller regulering af
en
skatteansættelse, såfremt kravet er forældet efter de formueretlige
forældelsesregler. Efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, er et
afledt krav efter eksempelvis § 35, stk. 1, nr. 7, ikke undergivet
forældelse efter 1908-loven. Bestemmelsen i nr. 7 angår de tilfælde, hvor en
skatteansættelse genoptages uden for den ordinære ansættelsesfrist som følge
af, at hidtidig praksis er blevet underkendt. Kravet vil herefter alene være
undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lov 5-14-4.
De nugældende regler for opgørelsen af balanceposter i
samspil med frist- og forældelsesreglerne på skatteområdet indebærer som
nævnt,
at der i forbindelse med en ændring af skatteansættelsen kan indtræde
henholdsvis dobbelt beskatning eller dobbelt fradrag. Problemstillingen
opstår,
når en virksomheds opgørelse af balanceposter, f.eks. varelagre, igangværende
arbejder eller hensættelser, ændres enten på myndighedernes eller den
skattepligtiges initiativ.
Disse såkaldte balanceposter er karakteriseret ved, at den
opgørelse, der lægges til grund ved udgangen af året (ultimo), skal overføres
til det følgende indkomstår (primo). Opgørelsen har altså betydning på tværs
af
indkomstårene. Hvis opgørelsen af en balancepost korrigeres, indebærer det,
at
opgørelsen, hvis denne skal være korrekt, skal ændres såvel ved årets
afslutning
som ved begyndelsen af det efterfølgende indkomstår, da der reelt er tale om
den samme opgørelse.
På grund af frist- og forældelsesreglerne kan myndighederne
imidlertid være afskåret fra at foretage ændringer for det foregående
indkomstår, hvilket betyder, at virksomheden opnår fradrag to gange - dels i
det år, hvor der ikke kan ske regulering pga. forældelse, dels i det år, hvor
betingelserne for fradrag senere opstår. Tilsvarende kan genoptagelse af
skatteansættelsen være afskåret, hvilket indebærer dobbelt beskatning af den
skattepligtige.
Problemstillingen kom op i tilknytning til Told- og
Skattestyrelsens cirkulære 1995-21 om den skattemæssige behandling af ambi. I
Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 20. december 1996 –
offentliggjort i
TfS 1997, 61 – er det anført, at ambi’en kunne reguleres i det
omfang, der var
stigning eller fald i varelageret primo og varelageret ultimo samme år. I en
uddybende meddelelse refereret i TfS 1997, 117, anførte Told- og
Skattestyrelsen, at en regulering af primovarelagret 1989 (indirekte) ville
medføre en korrektion af varelagerets værdi ultimo 1988, men at denne
regulering kun ville være af beregningsmæssig karakter, eftersom der ikke
efter
TSS-cirkulære 1995-21 kunne ske genoptagelse for indkomståret 1988.
Ved Østre Landsrets dom af 10. april 2002 (TfS 2002, 522)
fik Skatteministeriet medhold i, at der i forbindelse med genoptagelse af en
skatteansættelse med henblik på regulering af varelageret ultimo for ambi
kunne
stilles krav om primoregulering for det sidste ikke-forældede indkomstår i
overensstemmelse med det af Told- og Skattestyrelsen udmeldte.
Princippet om primoregulering har også fundet anvendelse i
andre tilfælde end ovennævnte. Landsskatteretten har således fastslået i en
kendelse refereret i TfS 1999, 474, at principperne er generelt gældende i
forbindelse med varelagerreguleringer. Skatteministeriet har ligeledes i
relation til igangværende arbejder anerkendt, at myndighedernes
ultimoregulering skulle modsvares af en primoregulering i det samme
indkomstår,
jf. Skatteministeriets kommentar til et retsforlig i TfS 2001, 849.
3. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Forslaget om at undlade primoregulering i det ældste år
inden for ansættelses- og forældelsesfristerne i forbindelse med reguleringer
af balanceposter har som udgangspunkt ikke provenumæssige konsekvenser.
Forslaget medfører på den ene side, at der vil kunne komme
et merprovenu fra de situationer, hvor fristreglerne i dag i forbindelse med
reguleringer af balanceposter har medført dobbeltfradrag.
Dette vil f. eks. ske, hvis skatteyderen har fradraget
udgifter i forbindelse med igangværende arbejder fuldt ud, selvom de efter
reglerne skal aktiveres og først kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen i
forbindelse med afslutningen af arbejdet. Den gældende retstilstand medfører,
at der i princippet sker korrektion af værdien af de igangværende arbejder og
dermed tillige af indkomstopgørelsen for indkomstår, hvor ansættelses- og
forældelsesreglerne afskærer for ændret skattebetaling. Herved får
skatteyderen
både fradrag for udgifterne i det år, hvor de uberettiget er fradraget og i
det
indkomstår, hvor arbejdet færdiggøres. Dette dobbeltfradrag forhindrer
forslaget.
På den anden side fremkommer der et provenutab fra de
situationer, hvor fristreglerne på tilsvarende måde afskærer en udnyttelse af
fradragsretten for udgifter eller reglerne har medført dobbelt beskatning af
indkomst. Dette kan f. eks. dreje sig om for tidlig indtægtsførelse af avance
i
forbindelse med a contobetalinger vedr. igangværende arbejder.
Der foreligger ikke statistiske oplysninger, der gør det
muligt at udarbejde underbyggede skøn over disse provenubevægelser. Da det må
antages, at skatteydere normalt søger at udskyde beskatningen mest muligt,
vil
lovforslaget formentligt netto medføre et merprovenu, der dog må vurderes at
blive af begrænset størrelse.
4. Administrative konsekvenser for stat, amter og
kommuner
En gennemførelse af lovforslaget skønnes ikke at medføre
administrative konsekvenser. Forslaget indebærer alene, at de regler, som
skal
følges i forbindelse med genoptagelse, ændres. Det vil hverken være mere
eller
mindre ressourcekrævende at følge de foreslåede regler.
5. Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som har
vurderet,
at forslaget ikke indeholder nye administrative konsekvenser for
erhvervslivet.
Det er derfor ikke forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets
virksomhedspaneler.
Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige
erhvervsøkonomiske konsekvenser.
6. Miljømæssige konsekvenser
Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Forslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
9. Høring
Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende
organisationer, foreninger og myndigheder:
Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Dansk
Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk
Byggeri, Dansk Landbrug, Den Danske Skatteborgerforening, Finansrådet,
Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,
Danske Revisorer, Forsikring og Pension, HTS – Handel, Transport og
Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrugets
Rådgivningscenter, Landsorganisationen i Danmark, Skatterevisorforeningen,
Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Skattechefforeningen.
Endvidere har forslaget været sendt til høring i Told- og
Skattestyrelsen og Økonomi-og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Nedenfor kommenteres de høringssvar, som Skatteministeriet
har modtaget fra ovennævnte organisationer m.v. ved høringsfristens udløb.
Organisation
Høringssvar
Kommentar til
høringssvar
Advokatrådet
Rådet peger på, at beskrivelsen i
bemærkningerne til § 2 af, i hvilke
situationer, der kan ske genoptagelse, ikke er korrekte, idet der ikke
stilles krav om, at oplysningerne skal være ”nye”.
Bemærkningerne til lovforslagets § 2 er ændret i
overensstemmelse hermed.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Høringssvar ikke modtaget.
ATP
Høringssvar ikke modtaget.
Dansk Arbejdsgiverforening
Høringssvar ikke modtaget.
Dansk Handel & Service
Høringssvar ikke modtaget.
Dansk Industri
Ingen bemærkninger.
Dansk Byggeri
Høringssvar ikke modtaget.
Dansk Landbrug
Høringssvar ikke modtaget.
Den Danske Skatteborgerforening
Høringssvar ikke modtaget.
Finansrådet
Høringssvar ikke modtaget.
Foreningen Registrerede Revisorer
Ingen bemærkninger.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Foreningen kan tiltræde forslaget men beklager, at det
for så vidt angår de omhandlede, indkomstrelevante balanceposter indebærer en
svækkelse af det værn, der ligger i skattestyrelseslovens forældelsesregler.
At lovforslaget indebærer, at det fremover ikke vil være
muligt f.eks. at opnå et dobbelt-fradrag, og at beskatningen dermed bliver
mere rimelig og korrekt, er netop formålet med forslaget.
Danske Revisorer
Ingen bemærkninger.
Forsikring og Pension
Ingen bemærkninger.
HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene
Ingen bemærkninger.
Håndværksrådet
Høringssvar ikke modtaget.
Kommunernes Landsforening
Høringssvar ikke modtaget.
Landsorganisationen i Danmark
Høringssvar ikke modtaget.
Skatterevisorforeningen
Ingen bemærkninger.
Frederiksberg Kommune
Høringssvar ikke modtaget.
Københavns Kommune
Ingen bemærkninger.
Skattechefforeningen
Høringssvar ikke modtaget.
Told- og Skattestyrelsen
Der peges på, at en skatteansættelse aldrig vedrører en
balancepost, men vedrører indkomster, udgifter, fortjenester og tab.
Når udtrykket ”balancepost” er anvendt i forslaget
skyldes det, at det er samspillet mellem posteringerne i driftsregnskabet og
frist- og forældelsesreglerne, som skaber primo-/ultimo-problemet. Dette
beskrives mest enkelt og dækkende ved udtrykket, at skatteansættelsen
”vedrører opgørelsen af en balancepost”.
Endvidere rejses spørgsmålet, om lovforslaget omfatter
den situation, hvor en skatteyder i et år, som ikke kan genoptages,
fejlagtigt har aktiveret et aktiv på saldoen.
Lovforslaget angår kun opgørelsen af de balanceposter i
regnskabet, som indgår i driftsresultatet. Den skattemæssige
driftsmiddelsaldo påvirker alene den skattepligtige indkomst ved størrelsen
af de skattemæssige afskrivninger.
Hvis et afskrivningsgrundlag er ansat forkert, kan det
korrekte afskrivningsgrundlag
- lægges
til grund for skatteansættelsen inden for den ordinære ansættelsesfrist. Det
gælder dog ikke, hvis ansættelsen beror på et skøn, jf. skattestyrelseslovens
§ 34, stk. 3 .
Styrelsen rejser endvidere
spørgsmålet, om lovforslaget også gælder i
relation til lønmodtagere, der f.eks. beskattes af feriepenge i
udbetalingsåret i stedet for i optjeningsåret.
Der er ikke tale om balancepost i denne situation, men
om en almindelig genoptagelsessituation. Situationen ligger således uden for
anvendelsesområdet for lovforslaget.
Styrelsen foreslår desuden, at
lovudkastet gives en mere generel
udformning, således at det navnlig sikres, at et fradrag for en udgift ikke
kan indrømmes ved genoptagelse, hvis udgiften er fradraget i et andet år, og
at en indtægt ikke kan beskattes ved genoptagelse, hvis indtægten er
beskattet i et andet år.
Styrelsens forslag indebærer, at virksomhederne bliver
pålagt en administrativ byrde i kraft af, at virksomheden i forbindelse med
selvangivelsen skal foretage en opgørelse af poster, for hvilke der er
foretaget primoregulering. Samtidig vil myndighederne skulle foretage
efterfølgende kontrol med, hvornår fradrags-/beskatningsbegrænsningen
indtræder.
På den baggrund skønnes forslaget ikke at være
hensigtsmæssigt.
Økonomi-og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen
Enig i de beskrevne konsekvenser for erhvervslivet.
Skatteministeriet opfordres til at redegøre for de erhvers-økonomiske
konsekvenser.
De erhvervsøkonomiske konse-kvenser er beskrevet i
lovforslaget.
Sammenfatning
af økonomiske og administrative konsekvenser
Positive konsekvenser
Negative konsekvenser
Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner
Lovforslaget skønnes netto at medføre et merprovenu af
begrænset størrelse.
Ingen
Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner
Ingen
Ingen
Økonomiske og administrative konsekvenser for
erhvervslivet
Ingen
Ingen
Miljømæssige konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.
Bemærkninger til
lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1 og 2
Det foreslås, at en skatteansættelse efter § 34,
stk. 1 eller 2, eller § 35, stk. 1, vedrørende opgørelsen af
en
balancepost, alene kan ændres, for så vidt angår opgørelsen primo et
indkomstår, såfremt det foregående indkomstårs opgørelse ultimo året ændres
tilsvarende.
Forslaget, der vil have betydning i alle tilfælde, hvor
skattemyndighederne ændrer en virksomheds opgørelse af balanceposter, f. eks.
varelagre, igangværende arbejder eller hensættelser, vil indebære en
fravigelse
af fristreglerne i forhold til i dag, idet en korrektion af ansættelsen,
hvorved der alene foretages ultimoregulering, kan betyde, at
indkomstpåvirkningen for indkomstår, der ligger uden for
ansættelsesfristerne,
korrigeres i kraft af, at primoregulering undlades i det tidligste
indkomstår,
der ændres.
Hvis fristreglerne afskærer ændring af skatteansættelsen i
samtlige år, hvor opgørelsen af balanceposten ikke er foretaget korrekt,
indebærer forslaget, at der alene kan foretages ultimoregulering i det sidste
indkomstår, der ligger inden for ansættelses- og forældelsesfristerne. Herved
opretholdes kontinuiteten mellem primoposten det år, der ligger inden for
ansættelsesfristen, og ultimoposten det år, der ligger uden for fristen,
hvorved dobbelt fradrag henholdsvis dobbelt beskatning afskæres.
Er en balancepost f.eks. opgjort ukorrekt fra og med
indkomståret 2000, vil skattemyndighederne som udgangspunkt være afskåret fra
at afsende varsel om ændring af skatteansættelsen efter udløbet af den
ordinære
ansættelsesfrist, dvs. senere end den 1. maj 2004. Hvis fejlen først opdages
i
foråret 2005, vil alene indkomstårene 2001 og fremefter kunne korrigeres. I
et
sådant tilfælde vil forslaget betyde, at balanceposten alene kan ændres
ultimo
året for 2001. Opgørelsen primo kan derimod ikke ændres, da opgørelsen ultimo
det foregående indkomstår, dvs. for indkomståret 2000, ikke kan ændres
tilsvarende.
Forslaget kan illustreres ved følgende taleksempel, som er
stærkt
simplificeret. Forudsætningerne i eksemplet, der
bygger på en virksomhed der har foretaget en hensættelse, som efterfølgende
korrigeres af skattemyndighederne, er følgende:
Der er i årsregnskabet for år 1
foretaget en regnskabsmæssig hensættelse på 50 til forventede
erstatningskrav.
År 1 (året ligger uden for de almindelige
ansættelsesfrister):
Hensættelse
til forventede erstatninger, primo
0 kr.
Hensættelse
til forventede erstatninger, ultimo
50 kr.
Der foretages ingen reguleringer til opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, hvilket betyder, at der er fratrukket 50 kr. både
regnskabsmæssigt og skattemæssigt.
År 2 (året ligger inden for de almindelige
ansættelsesfrister):
Hensættelse
til forventede erstatninger, primo
50 kr.
Hensættelse
til forventede erstatninger, ultimo
100 kr.
Virksomheden vurderer, at den regnskabsmæssige hensættelse
til forventede erstatninger bør opgøres til 100, hvilket betyder, at der
fratrækkes yderligere 50 kr. i både den regnskabsmæssige og skattepligtige
indkomst.
År 3 (året ligger inden for de almindelige
ansættelsesfrister):
Hensættelse
til forventede erstatninger, primo
100 kr.
Hensættelse
til forventede erstatninger, ultimo
150 kr.
Virksomheden vurderer, at den regnskabsmæssige hensættelse
til forventede erstatninger bør opgøres til 150, hvilket betyder, at der
fratrækkes yderligere 50 kr. i både den regnskabsmæssige og skattepligtige
indkomst.
År 4 (året ligger inden for de almindelige
ansættelsesfrister):
Hensættelse
til forventede erstatninger, primo
150 kr.
Hensættelse
til forventede erstatninger, ultimo
200 kr.
Virksomheden vurderer, at den regnskabsmæssige hensættelse
til forventede erstatninger bør opgøres til 200 kr., hvilket betyder, at der
fratrækkes yderligere 50 kr. i både den regnskabsmæssige og skattepligtige
indkomst.
De regnskabsmæssige hensættelser kontrolleres imidlertid af
skattemyndighederne og det konstateres, at erstatningerne først kan
fratrækkes
i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når der er faldet dom i sagerne
–
eksempelvis år 5.
År 5 (året ligger inden for de almindelige ansættelsesfrister):
Hensættelse
til forventede erstatninger, primo
200 kr.
Hensættelse
til forventede erstatninger, ultimo
0 kr.
Der gennemføres samtidig en korrektion af ansættelserne fra
år 2 til 4, mens myndighederne er afskåret fra at gennemføre en korrektion af
år 1 som følge af fristreglerne. Korrektionen for år 2 vil alene vedrøre
hensættelsesbeløbet i år 2 på 50 kr. Den skattepligtige indkomst for dette år
vil derfor korrigeres på følgende måde:
Resultat
ifølge regnskab
500 kr.
-
primo hensættelse
50 kr.
+
ultimo hensættelse
100 kr.
Skattepligtig
indkomst
550 kr.
Virkningerne af lovforslaget:
I år 2, der er det ældste år indenfor ansættelsesfristen,
korrigeres den skattepligtige indkomst ved ultimoregulering på følgende måde:
Resultat
ifølge regnskab
500 kr.
+
ultimo hensættelse
100 kr.
Skattepligtig
indkomst
600 kr.
Den skattepligtige indkomst forhøjes således med 100 kr.
svarende til den samlede hensættelse for år 1 og 2.
I år 3 korrigeres den skattepligtige indkomst på følgende
måde:
Resultat
ifølge regnskab
500 kr.
-
primo hensættelse
100 kr.
+
ultimo hensættelse
150 kr.
Skattepligtig
indkomst
550 kr.
Den skattepligtige indkomst forhøjes således med 50 kr.
svarende til årets ændring af hensættelsen.
I år 4 korrigeres den skattepligtige indkomst på følgende
måde:
Resultat
ifølge regnskab
500 kr.
-
primo hensættelse
150 kr.
+
ultimo hensættelse
200 kr.
Skattepligtig
indkomst
550 kr.
Den skattepligtige indkomst forhøjes således med 50 kr.
svarende til årets ændring af hensættelsen.
I år 5 bliver forpligtelsen endelig og virksomheden
foretager udbetaling, hvorved den regnskabsmæssige hensættelse til forventede
erstatninger ultimo år 5 er 0 kr. År 5 er samtidig det skattemæssige korrekte
fradragstidspunkt, og virksomheden bør opgøre den skattepligtige indkomst
således:
Resultat
ifølge regnskab
500 kr.
-primo
hensættelse
200 kr.
+
ultimo hensættelse
0 kr.
Skattepligtig
indkomst
300 kr.
Den skattepligtige indkomst nedsættes med 200 kr.
Virksomheden har en samlet omkostning på 200 kr. til erstatninger, og der
opnås
fradrag for de 200 kr. i år 5, d.v.s på det korrekte skattemæssige tidspunkt.
Til § 2
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter
bekendtgørelse i Lovtidende, og at den har virkning for anmodninger om
genoptagelse af en skatteansættelse, som indgives til myndighederne den 1.
juli
2004 eller senere henholdsvis ændringer af skatteansættelsen på
myndighedernes
initiativ, der varsles over for den skattepligtige den 1. juli 2004 eller
senere.
De foreslåede bestemmelser får kun virkning for den
skattepligtiges anmodning om genoptagelse, som fremsættes den 1. juli 2004
eller senere. Derimod får de foreslåede regler ikke betydning i sager, hvori
der klages over et afslag på genoptagelse efter de hidtil gældende regler. I
disse klagesager skal genoptagelsesspørgsmålet fortsat afgøres på grundlag af
hidtil gældende bestemmelser.
På grund af reaktionsfristen i skattestyrelseslovens
§ 34, stk. 2, og § 35, stk. 2, på 6 måneder, vil de
foreslåede bestemmelser som udgangspunkt heller ikke få betydning for
tidligere
afgjorte genoptagelsesspørgsmål. Det forhold, at reglerne på området er
blevet
ændret, udgør ikke i sig selv et forhold, som kan begrunde genoptagelse.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende regler
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.
(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 24. september 2003,
foretages følgende ændringer:
Ordinær skatteansættelse
§ 34.
Den kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen og
Ligningsrådet kan ikke afsende varsel som nævnt i § 3, stk. 4, om
foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det
4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den
1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for
den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for
den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for
at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig
fristforlængelse imødekommes.
Stk. 2.
En
skattepligtig eller en klageberettiget, jf. § 22 A, stk. 1, der
ønsker at få ændret sin ansættelse, skal senest den 1. maj i det 4. år efter
indkomstårets henholdsvis vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af
faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.
Stk. 3.
En
skatteansættelse, der beror på en ændret bedømmelse af et
afskrivningsgrundlag for et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter
denne
bestemmelse, kan foretages eller ændres efter stk. 1, medmindre
ansættelsen beror på et skøn.
Stk. 4.
En
skatteansættelse kan ikke foretages eller ændres efter stk. 1, i det
omfang ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget
underskud eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der ligger uden for
fristerne eller denne bestemmelse. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse
vedrørende opgørelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14.
Stk. 5.
Fristerne
efter stk. 1 og 2 udløber først i det 6. år efter indkomstårets udløb
for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt
angår de kontrollerede transaktioner.
Stk. 6.
Er den
skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes
fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.
1.
I
§ 34
indsættes som
stk. 7
:
»
Stk. 7.
Vedrører
en skatteansættelse efter stk. 1 eller 2 opgørelsen af en balancepost,
kan opgørelsen primo indkomståret alene foretages eller ændres, såfremt
skatteansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende
opgørelsen ultimo for dette indkomstår.«
Ekstraordinær skatteansættelse
§ 35.
Uanset
fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres efter
anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes bestemmelse
i følgende tilfælde:
1)
Der er indtrådt en
ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.
2)
Ansættelsen er en
direkte følge af en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige for et
andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af
en skatteansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den
skattepligtiges ægtefælle, hvormed den skattepligtige var samlevende ved
indkomstårets udløb, jf. § 4 i kildeskatteloven, eller vedrørende et
selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.
3)
En ansættelse af
overdragelsessummen for et aktiv, jf. ejendomsavancebeskatningslovens
§ 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3,
vedrørende en anden skattepligtig er ændret.
4)
En udenlandsk
skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen
af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed
anerkender afgørelsen.
5)
Den skattepligtige
eller nogen på dennes vegne har forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at
skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller
ufuldstændigt grundlag.
6)
De statslige
skattemyndigheder udnytter deres revisionskompetence, jf. §§ 14 og 19,
til at ændre en skatteankenævnskendelse, en ordinær skatteansættelse
foretaget efter anmodning fra den skattepligtige, jf. § 34, stk. 2,
eller en ekstraordinær skatteansættelse foretaget efter denne paragraf. Det
er en betingelse, at den skattepligtige inden 3 måneder efter
skatteankenævnskendelsens afsigelse henholdsvis den kommunale
skattemyndigheds skatteansættelse underrettes om, at sagen er under revision.
7)
Hidtidig praksis er
endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens
beslutning efter § 32, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort
af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst
for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse
i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller fra og
med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for
underkendelsen af praksis.
8)
Skatteministeren
giver efter anmodning fra den skattepligtige tilladelse til ændring af
skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.
Stk. 2.
En
ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den
varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den
skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skatteansættende myndighed
henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der
begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. Skatteministeren kan efter
anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger
særlige omstændigheder.
Stk. 3.
Et
forhold i en skatteansættelse kan, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig
imod ansættelsen, ændres af en skatteansættende myndighed af de grunde, der
er nævnt i stk. 1, selv om skatteankenævnet, Ligningsrådet eller
Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.
Stk. 4
. Krav
afledt af en skatteansættelse foretaget efter stk. 1, nr. 4, 7 og 8, er
ikke undergivet forældelse efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om
forældelse af visse fordringer.
2.
I
§ 35
indsættes som
stk. 5
:
»
Stk. 5.
Vedrører
en skatteansættelse efter stk. 1 opgørelsen af en balancepost, kan
opgørelsen primo indkomståret alene foretages eller ændres, såfremt
skatteansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende
opgørelsen ultimo for dette indkomstår.«
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og
har virkning
for anmodninger om
genoptagelse, som den skattepligtige indgiver den 1. juli 2004 eller senere.
Tilsvarende har bestemmelserne virkning for foretagelse eller ændring af en
ansættelse, som skattemyndighederne varsler over for den skattepligtige den
1. juli 2004 eller senere.
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven (Primo/ultimoregulering af balanceposter) Retsinformation · 4. juni 2004
- Landsskatteretskendelse vedr. Behandling af uafskreven primosaldo - tidligere indkomstår forældede - ekstraordinær genoptagelse Retsinformation · 19. marts 2007
- Skriftlig fremsættelse (21. april 2004) - L 235 Retsinformation · 21. april 2004
- Tab på renteswapaftale, der ikke tidligere var fratrukket, kan fradrages i indkomståret 2017, jf. lov nr. 683 af 8. juni 2017 Retsinformation · 12. januar 2018
- Landsskatteretskendelse af 29. september 2003 vedr. ligningsmæssig genoptagelse Retsinformation · 16. februar 2004
- Fastsættelse af skattemæssig primoværdi for indkomståret 2017 for lagerbeskattede værdipapirer - fradrag for tab på lagerbeskattede værdipapirer, der ikke tidligere var fratrukket Retsinformation · 30. januar 2019