Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af skattestyrelsesloven (Primo-/ultimoregulering af balanceposter)

2003/1 LSF 235Lovforslag som fremsatSkatteministeriet21. april 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 21. april 2004 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af skattestyrelsesloven

(Primo-/ultimoregulering af balanceposter)

§ 1

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver

m.v. (skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 24. september

2003, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 34

indsættes som

stk. 7

:

»Stk. 7

. Vedrører en

skatteansættelse efter stk. 1 eller 2 opgørelsen af en balancepost, kan

opgørelsen primo indkomståret alene foretages eller ændres, såfremt

skatteansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende

opgørelsen ultimo for dette indkomstår.«

2.

I

§ 35

indsættes som

stk. 5

:

»Stk. 5

. Vedrører en

Læs alt

skatteansættelse efter stk. 1 opgørelsen af en balancepost, kan

opgørelsen

primo indkomståret alene foretages eller ændres, såfremt skatteansættelsen

for

det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende opgørelsen ultimo for

dette indkomstår.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i

Lovtidende og har virkning

for

anmodninger om genoptagelse, som den skattepligtige indgiver den 1. juli 2004

eller senere. Tilsvarende har bestemmelserne virkning for foretagelse eller

ændring af en ansættelse, som skattemyndighederne varsler over for den

skattepligtige den 1. juli 2004 eller senere.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Lovforslagets baggrund og indhold

Lovforslaget har til formål at fjerne den eksisterende

uhensigtsmæssighed i lovgivningen, som samspillet mellem reglerne om

regulering

af balanceposter og frist- og forældelsesreglerne giver.

I dag kan en korrektion af balanceposter udløse dobbelt

fradrag eller dobbelt beskatning i de tilfælde, hvor frist- og

forældelsesreglerne afskærer ændring af balanceposten i alle indkomstår,

hvori

balanceposterne ikke er opgjort korrekt. Det drejer sig f.eks. om korrektion

af

opgørelsen af varelagre, igangværende arbejder eller hensættelser.

Efter lovforslaget fjernes denne uhensigtsmæssighed ved

altid at betinge korrektion af balanceposter af, at indkomstårets balancepost

ultimo er den samme som det følgende indkomstårs primopost. Opgørelsen af

balanceposter kan altså alene ændres primo, såfremt det er muligt at ændre

det

foregående års ultimopost efter frist- og forældelsesreglerne.

Er denne betingelse ikke opfyldt, kan der ikke foretages

ændringer af ansættelsen vedrørende opgørelsen af balanceposten primo i det

indkomstår, der ligger umiddelbart inden for ansættelses- og

forældelsesfristerne.

Forestiller man sig som vist i det stærkt eksemplificerede

taleksempel i de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, at en

virksomhed ved en hensættelse har taget et fradrag for en erstatning i et

indkomstår, som ligger uden for den almindelige ansættelsesfrist, på 50 kr.,

vil hensættelsen primo det ældste indkomstår, som kan reguleres være på 50

kr.

Det viser sig senere, at virksomheden først er berettiget til at tage

fradraget

i et senere indkomstår. Efter den gældende retstilstand nedsættes primoposten

for det ældste indkomstår, som ligger inden for den almindelige

ansættelsesfrist, med 50 kr. og fradraget tillades foretaget i det senere,

rette indkomstår. Dermed opnås der dobbelt fradrag. Efter forslaget ændres

alene ultimoposten for det ældste indkomstår inden for ansættelsesfristerne.

Det betyder, at det fradrag, som blev taget i indkomståret uden for den

almindelige ansættelsesfrist, ikke »udlignes« ved en regulering primo, men

først i det indkomstår, hvor fradraget med rette skal tages. Dermed sker der

en

reel korrektion af fradraget.

Forslaget vil på den måde sikre, at der ikke opstår dobbelt

fradrag. På tilsvarende måde sikrer forslaget omvendt, at der heller ikke

gennemføres dobbelt beskatning.

2. Gældende regler

Der er i skattestyrelsesloven fastsat frister for, hvornår

en skatteansættelse kan foretages eller ændres. Den almindelige

ansættelsesfrist fremgår af skattestyrelseslovens § 34, mens § 35

angår de tilfælde, hvor en ansættelse kan foretages uden for den ordinære

frist.

Ifølge skattestyrelseslovens § 34, stk. 1, kan

myndighedernes varsel om ændring af en skatteansættelse ikke afsendes senere

end den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb. Tilsvarende skal en

anmodning om genoptagelse fra den skattepligtige fremsættes af den

skattepligtige senest den 1. maj i det 4. år efter indkomstårets udløb, jf.

skattestyrelseslovens § 34, stk. 2.

Uanset fristerne i § 34 kan en skatteansættelse ændres

efter anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes

bestemmelse, såfremt betingelserne for ekstraordinær skatteansættelse i

skattestyrelseslovens § 35 er opfyldt.

Endelig er det krav, der er afledt af skatteansættelsen,

undergivet de formueretlige forældelsesregler. Efter lov nr. 274 af 22.

december 1908 om forældelse af visse fordringer (1908-loven) forældes kravet

som udgangspunkt efter 5 år fra fordringens forfaldstidspunkt, og efter

Danske

Lov 5-14-4 forældes kravet 20 år efter fordringens stiftelsestidspunkt. Det

betyder, at der som hovedregel ikke kan ske genoptagelse eller regulering af

en

skatteansættelse, såfremt kravet er forældet efter de formueretlige

forældelsesregler. Efter skattestyrelseslovens § 35, stk. 4, er et

afledt krav efter eksempelvis § 35, stk. 1, nr. 7, ikke undergivet

forældelse efter 1908-loven. Bestemmelsen i nr. 7 angår de tilfælde, hvor en

skatteansættelse genoptages uden for den ordinære ansættelsesfrist som følge

af, at hidtidig praksis er blevet underkendt. Kravet vil herefter alene være

undergivet den 20-årige forældelse efter Danske Lov 5-14-4.

De nugældende regler for opgørelsen af balanceposter i

samspil med frist- og forældelsesreglerne på skatteområdet indebærer som

nævnt,

at der i forbindelse med en ændring af skatteansættelsen kan indtræde

henholdsvis dobbelt beskatning eller dobbelt fradrag. Problemstillingen

opstår,

når en virksomheds opgørelse af balanceposter, f.eks. varelagre, igangværende

arbejder eller hensættelser, ændres enten på myndighedernes eller den

skattepligtiges initiativ.

Disse såkaldte balanceposter er karakteriseret ved, at den

opgørelse, der lægges til grund ved udgangen af året (ultimo), skal overføres

til det følgende indkomstår (primo). Opgørelsen har altså betydning på tværs

af

indkomstårene. Hvis opgørelsen af en balancepost korrigeres, indebærer det,

at

opgørelsen, hvis denne skal være korrekt, skal ændres såvel ved årets

afslutning

som ved begyndelsen af det efterfølgende indkomstår, da der reelt er tale om

den samme opgørelse.

På grund af frist- og forældelsesreglerne kan myndighederne

imidlertid være afskåret fra at foretage ændringer for det foregående

indkomstår, hvilket betyder, at virksomheden opnår fradrag to gange - dels i

det år, hvor der ikke kan ske regulering pga. forældelse, dels i det år, hvor

betingelserne for fradrag senere opstår. Tilsvarende kan genoptagelse af

skatteansættelsen være afskåret, hvilket indebærer dobbelt beskatning af den

skattepligtige.

Problemstillingen kom op i tilknytning til Told- og

Skattestyrelsens cirkulære 1995-21 om den skattemæssige behandling af ambi. I

Told- og Skattestyrelsens meddelelse af 20. december 1996 –

offentliggjort i

TfS 1997, 61 – er det anført, at ambi’en kunne reguleres i det

omfang, der var

stigning eller fald i varelageret primo og varelageret ultimo samme år. I en

uddybende meddelelse refereret i TfS 1997, 117, anførte Told- og

Skattestyrelsen, at en regulering af primovarelagret 1989 (indirekte) ville

medføre en korrektion af varelagerets værdi ultimo 1988, men at denne

regulering kun ville være af beregningsmæssig karakter, eftersom der ikke

efter

TSS-cirkulære 1995-21 kunne ske genoptagelse for indkomståret 1988.

Ved Østre Landsrets dom af 10. april 2002 (TfS 2002, 522)

fik Skatteministeriet medhold i, at der i forbindelse med genoptagelse af en

skatteansættelse med henblik på regulering af varelageret ultimo for ambi

kunne

stilles krav om primoregulering for det sidste ikke-forældede indkomstår i

overensstemmelse med det af Told- og Skattestyrelsen udmeldte.

Princippet om primoregulering har også fundet anvendelse i

andre tilfælde end ovennævnte. Landsskatteretten har således fastslået i en

kendelse refereret i TfS 1999, 474, at principperne er generelt gældende i

forbindelse med varelagerreguleringer. Skatteministeriet har ligeledes i

relation til igangværende arbejder anerkendt, at myndighedernes

ultimoregulering skulle modsvares af en primoregulering i det samme

indkomstår,

jf. Skatteministeriets kommentar til et retsforlig i TfS 2001, 849.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Forslaget om at undlade primoregulering i det ældste år

inden for ansættelses- og forældelsesfristerne i forbindelse med reguleringer

af balanceposter har som udgangspunkt ikke provenumæssige konsekvenser.

Forslaget medfører på den ene side, at der vil kunne komme

et merprovenu fra de situationer, hvor fristreglerne i dag i forbindelse med

reguleringer af balanceposter har medført dobbeltfradrag.

Dette vil f. eks. ske, hvis skatteyderen har fradraget

udgifter i forbindelse med igangværende arbejder fuldt ud, selvom de efter

reglerne skal aktiveres og først kan fratrækkes ved indkomstopgørelsen i

forbindelse med afslutningen af arbejdet. Den gældende retstilstand medfører,

at der i princippet sker korrektion af værdien af de igangværende arbejder og

dermed tillige af indkomstopgørelsen for indkomstår, hvor ansættelses- og

forældelsesreglerne afskærer for ændret skattebetaling. Herved får

skatteyderen

både fradrag for udgifterne i det år, hvor de uberettiget er fradraget og i

det

indkomstår, hvor arbejdet færdiggøres. Dette dobbeltfradrag forhindrer

forslaget.

På den anden side fremkommer der et provenutab fra de

situationer, hvor fristreglerne på tilsvarende måde afskærer en udnyttelse af

fradragsretten for udgifter eller reglerne har medført dobbelt beskatning af

indkomst. Dette kan f. eks. dreje sig om for tidlig indtægtsførelse af avance

i

forbindelse med a contobetalinger vedr. igangværende arbejder.

Der foreligger ikke statistiske oplysninger, der gør det

muligt at udarbejde underbyggede skøn over disse provenubevægelser. Da det må

antages, at skatteydere normalt søger at udskyde beskatningen mest muligt,

vil

lovforslaget formentligt netto medføre et merprovenu, der dog må vurderes at

blive af begrænset størrelse.

4. Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

En gennemførelse af lovforslaget skønnes ikke at medføre

administrative konsekvenser. Forslaget indebærer alene, at de regler, som

skal

følges i forbindelse med genoptagelse, ændres. Det vil hverken være mere

eller

mindre ressourcekrævende at følge de foreslåede regler.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i Erhvervsregulering, som har

vurderet,

at forslaget ikke indeholder nye administrative konsekvenser for

erhvervslivet.

Det er derfor ikke forelagt et af Økonomi- og Erhvervsministeriets

virksomhedspaneler.

Forslaget skønnes ikke at have nævneværdige

erhvervsøkonomiske konsekvenser.

6. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

8. Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

9. Høring

Lovforslaget har været sendt til høring hos følgende

organisationer, foreninger og myndigheder:

Advokatrådet, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, ATP, Dansk

Arbejdsgiverforening, Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk

Byggeri, Dansk Landbrug, Den Danske Skatteborgerforening, Finansrådet,

Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Danske Revisorer, Forsikring og Pension, HTS – Handel, Transport og

Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Kommunernes Landsforening, Landbrugets

Rådgivningscenter, Landsorganisationen i Danmark, Skatterevisorforeningen,

Frederiksberg Kommune, Københavns Kommune og Skattechefforeningen.

Endvidere har forslaget været sendt til høring i Told- og

Skattestyrelsen og Økonomi-og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen.

Nedenfor kommenteres de høringssvar, som Skatteministeriet

har modtaget fra ovennævnte organisationer m.v. ved høringsfristens udløb.

Organisation

Høringssvar

Kommentar til

høringssvar

Advokatrådet

Rådet peger på, at beskrivelsen i

bemærkningerne til § 2 af, i hvilke

situationer, der kan ske genoptagelse, ikke er korrekte, idet der ikke

stilles krav om, at oplysningerne skal være ”nye”.

Bemærkningerne til lovforslagets § 2 er ændret i

overensstemmelse hermed.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Høringssvar ikke modtaget.

ATP

Høringssvar ikke modtaget.

Dansk Arbejdsgiverforening

Høringssvar ikke modtaget.

Dansk Handel & Service

Høringssvar ikke modtaget.

Dansk Industri

Ingen bemærkninger.

Dansk Byggeri

Høringssvar ikke modtaget.

Dansk Landbrug

Høringssvar ikke modtaget.

Den Danske Skatteborgerforening

Høringssvar ikke modtaget.

Finansrådet

Høringssvar ikke modtaget.

Foreningen Registrerede Revisorer

Ingen bemærkninger.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen kan tiltræde forslaget men beklager, at det

for så vidt angår de omhandlede, indkomstrelevante balanceposter indebærer en

svækkelse af det værn, der ligger i skattestyrelseslovens forældelsesregler.

At lovforslaget indebærer, at det fremover ikke vil være

muligt f.eks. at opnå et dobbelt-fradrag, og at beskatningen dermed bliver

mere rimelig og korrekt, er netop formålet med forslaget.

Danske Revisorer

Ingen bemærkninger.

Forsikring og Pension

Ingen bemærkninger.

HTS – Handel, Transport og Serviceerhvervene

Ingen bemærkninger.

Håndværksrådet

Høringssvar ikke modtaget.

Kommunernes Landsforening

Høringssvar ikke modtaget.

Landsorganisationen i Danmark

Høringssvar ikke modtaget.

Skatterevisorforeningen

Ingen bemærkninger.

Frederiksberg Kommune

Høringssvar ikke modtaget.

Københavns Kommune

Ingen bemærkninger.

Skattechefforeningen

Høringssvar ikke modtaget.

Told- og Skattestyrelsen

Der peges på, at en skatteansættelse aldrig vedrører en

balancepost, men vedrører indkomster, udgifter, fortjenester og tab.

Når udtrykket ”balancepost” er anvendt i forslaget

skyldes det, at det er samspillet mellem posteringerne i driftsregnskabet og

frist- og forældelsesreglerne, som skaber primo-/ultimo-problemet. Dette

beskrives mest enkelt og dækkende ved udtrykket, at skatteansættelsen

”vedrører opgørelsen af en balancepost”.

Endvidere rejses spørgsmålet, om lovforslaget omfatter

den situation, hvor en skatteyder i et år, som ikke kan genoptages,

fejlagtigt har aktiveret et aktiv på saldoen.

Lovforslaget angår kun opgørelsen af de balanceposter i

regnskabet, som indgår i driftsresultatet. Den skattemæssige

driftsmiddelsaldo påvirker alene den skattepligtige indkomst ved størrelsen

af de skattemæssige afskrivninger.

Hvis et afskrivningsgrundlag er ansat forkert, kan det

korrekte afskrivningsgrundlag

- lægges

til grund for skatteansættelsen inden for den ordinære ansættelsesfrist. Det

gælder dog ikke, hvis ansættelsen beror på et skøn, jf. skattestyrelseslovens

§ 34, stk. 3 .

Styrelsen rejser endvidere

spørgsmålet, om lovforslaget også gælder i

relation til lønmodtagere, der f.eks. beskattes af feriepenge i

udbetalingsåret i stedet for i optjeningsåret.

Der er ikke tale om balancepost i denne situation, men

om en almindelig genoptagelsessituation. Situationen ligger således uden for

anvendelsesområdet for lovforslaget.

Styrelsen foreslår desuden, at

lovudkastet gives en mere generel

udformning, således at det navnlig sikres, at et fradrag for en udgift ikke

kan indrømmes ved genoptagelse, hvis udgiften er fradraget i et andet år, og

at en indtægt ikke kan beskattes ved genoptagelse, hvis indtægten er

beskattet i et andet år.

Styrelsens forslag indebærer, at virksomhederne bliver

pålagt en administrativ byrde i kraft af, at virksomheden i forbindelse med

selvangivelsen skal foretage en opgørelse af poster, for hvilke der er

foretaget primoregulering. Samtidig vil myndighederne skulle foretage

efterfølgende kontrol med, hvornår fradrags-/beskatningsbegrænsningen

indtræder.

På den baggrund skønnes forslaget ikke at være

hensigtsmæssigt.

Økonomi-og Erhvervsministeriet, Erhvervs- og

Selskabsstyrelsen

Enig i de beskrevne konsekvenser for erhvervslivet.

Skatteministeriet opfordres til at redegøre for de erhvers-økonomiske

konsekvenser.

De erhvervsøkonomiske konse-kvenser er beskrevet i

lovforslaget.

Sammenfatning

af økonomiske og administrative konsekvenser

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes netto at medføre et merprovenu af

begrænset størrelse.

Ingen

Administrative konsekvenser for stat, amter og kommuner

Ingen

Ingen

Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet

Ingen

Ingen

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til

lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1 og 2

Det foreslås, at en skatteansættelse efter § 34,

stk. 1 eller 2, eller § 35, stk. 1, vedrørende opgørelsen af

en

balancepost, alene kan ændres, for så vidt angår opgørelsen primo et

indkomstår, såfremt det foregående indkomstårs opgørelse ultimo året ændres

tilsvarende.

Forslaget, der vil have betydning i alle tilfælde, hvor

skattemyndighederne ændrer en virksomheds opgørelse af balanceposter, f. eks.

varelagre, igangværende arbejder eller hensættelser, vil indebære en

fravigelse

af fristreglerne i forhold til i dag, idet en korrektion af ansættelsen,

hvorved der alene foretages ultimoregulering, kan betyde, at

indkomstpåvirkningen for indkomstår, der ligger uden for

ansættelsesfristerne,

korrigeres i kraft af, at primoregulering undlades i det tidligste

indkomstår,

der ændres.

Hvis fristreglerne afskærer ændring af skatteansættelsen i

samtlige år, hvor opgørelsen af balanceposten ikke er foretaget korrekt,

indebærer forslaget, at der alene kan foretages ultimoregulering i det sidste

indkomstår, der ligger inden for ansættelses- og forældelsesfristerne. Herved

opretholdes kontinuiteten mellem primoposten det år, der ligger inden for

ansættelsesfristen, og ultimoposten det år, der ligger uden for fristen,

hvorved dobbelt fradrag henholdsvis dobbelt beskatning afskæres.

Er en balancepost f.eks. opgjort ukorrekt fra og med

indkomståret 2000, vil skattemyndighederne som udgangspunkt være afskåret fra

at afsende varsel om ændring af skatteansættelsen efter udløbet af den

ordinære

ansættelsesfrist, dvs. senere end den 1. maj 2004. Hvis fejlen først opdages

i

foråret 2005, vil alene indkomstårene 2001 og fremefter kunne korrigeres. I

et

sådant tilfælde vil forslaget betyde, at balanceposten alene kan ændres

ultimo

året for 2001. Opgørelsen primo kan derimod ikke ændres, da opgørelsen ultimo

det foregående indkomstår, dvs. for indkomståret 2000, ikke kan ændres

tilsvarende.

Forslaget kan illustreres ved følgende taleksempel, som er

stærkt

simplificeret. Forudsætningerne i eksemplet, der

bygger på en virksomhed der har foretaget en hensættelse, som efterfølgende

korrigeres af skattemyndighederne, er følgende:

Der er i årsregnskabet for år 1

foretaget en regnskabsmæssig hensættelse på 50 til forventede

erstatningskrav.

År 1 (året ligger uden for de almindelige

ansættelsesfrister):

Hensættelse

til forventede erstatninger, primo

0 kr.

Hensættelse

til forventede erstatninger, ultimo

50 kr.

Der foretages ingen reguleringer til opgørelsen af den

skattepligtige indkomst, hvilket betyder, at der er fratrukket 50 kr. både

regnskabsmæssigt og skattemæssigt.

År 2 (året ligger inden for de almindelige

ansættelsesfrister):

Hensættelse

til forventede erstatninger, primo

50 kr.

Hensættelse

til forventede erstatninger, ultimo

100 kr.

Virksomheden vurderer, at den regnskabsmæssige hensættelse

til forventede erstatninger bør opgøres til 100, hvilket betyder, at der

fratrækkes yderligere 50 kr. i både den regnskabsmæssige og skattepligtige

indkomst.

År 3 (året ligger inden for de almindelige

ansættelsesfrister):

Hensættelse

til forventede erstatninger, primo

100 kr.

Hensættelse

til forventede erstatninger, ultimo

150 kr.

Virksomheden vurderer, at den regnskabsmæssige hensættelse

til forventede erstatninger bør opgøres til 150, hvilket betyder, at der

fratrækkes yderligere 50 kr. i både den regnskabsmæssige og skattepligtige

indkomst.

År 4 (året ligger inden for de almindelige

ansættelsesfrister):

Hensættelse

til forventede erstatninger, primo

150 kr.

Hensættelse

til forventede erstatninger, ultimo

200 kr.

Virksomheden vurderer, at den regnskabsmæssige hensættelse

til forventede erstatninger bør opgøres til 200 kr., hvilket betyder, at der

fratrækkes yderligere 50 kr. i både den regnskabsmæssige og skattepligtige

indkomst.

De regnskabsmæssige hensættelser kontrolleres imidlertid af

skattemyndighederne og det konstateres, at erstatningerne først kan

fratrækkes

i opgørelsen af den skattepligtige indkomst, når der er faldet dom i sagerne

–

eksempelvis år 5.

År 5 (året ligger inden for de almindelige ansættelsesfrister):

Hensættelse

til forventede erstatninger, primo

200 kr.

Hensættelse

til forventede erstatninger, ultimo

0 kr.

Der gennemføres samtidig en korrektion af ansættelserne fra

år 2 til 4, mens myndighederne er afskåret fra at gennemføre en korrektion af

år 1 som følge af fristreglerne. Korrektionen for år 2 vil alene vedrøre

hensættelsesbeløbet i år 2 på 50 kr. Den skattepligtige indkomst for dette år

vil derfor korrigeres på følgende måde:

Resultat

ifølge regnskab

500 kr.

-

primo hensættelse

50 kr.

+

ultimo hensættelse

100 kr.

Skattepligtig

indkomst

550 kr.

Virkningerne af lovforslaget:

I år 2, der er det ældste år indenfor ansættelsesfristen,

korrigeres den skattepligtige indkomst ved ultimoregulering på følgende måde:

Resultat

ifølge regnskab

500 kr.

+

ultimo hensættelse

100 kr.

Skattepligtig

indkomst

600 kr.

Den skattepligtige indkomst forhøjes således med 100 kr.

svarende til den samlede hensættelse for år 1 og 2.

I år 3 korrigeres den skattepligtige indkomst på følgende

måde:

Resultat

ifølge regnskab

500 kr.

-

primo hensættelse

100 kr.

+

ultimo hensættelse

150 kr.

Skattepligtig

indkomst

550 kr.

Den skattepligtige indkomst forhøjes således med 50 kr.

svarende til årets ændring af hensættelsen.

I år 4 korrigeres den skattepligtige indkomst på følgende

måde:

Resultat

ifølge regnskab

500 kr.

-

primo hensættelse

150 kr.

+

ultimo hensættelse

200 kr.

Skattepligtig

indkomst

550 kr.

Den skattepligtige indkomst forhøjes således med 50 kr.

svarende til årets ændring af hensættelsen.

I år 5 bliver forpligtelsen endelig og virksomheden

foretager udbetaling, hvorved den regnskabsmæssige hensættelse til forventede

erstatninger ultimo år 5 er 0 kr. År 5 er samtidig det skattemæssige korrekte

fradragstidspunkt, og virksomheden bør opgøre den skattepligtige indkomst

således:

Resultat

ifølge regnskab

500 kr.

-primo

hensættelse

200 kr.

+

ultimo hensættelse

0 kr.

Skattepligtig

indkomst

300 kr.

Den skattepligtige indkomst nedsættes med 200 kr.

Virksomheden har en samlet omkostning på 200 kr. til erstatninger, og der

opnås

fradrag for de 200 kr. i år 5, d.v.s på det korrekte skattemæssige tidspunkt.

Til § 2

Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende, og at den har virkning for anmodninger om

genoptagelse af en skatteansættelse, som indgives til myndighederne den 1.

juli

2004 eller senere henholdsvis ændringer af skatteansættelsen på

myndighedernes

initiativ, der varsles over for den skattepligtige den 1. juli 2004 eller

senere.

De foreslåede bestemmelser får kun virkning for den

skattepligtiges anmodning om genoptagelse, som fremsættes den 1. juli 2004

eller senere. Derimod får de foreslåede regler ikke betydning i sager, hvori

der klages over et afslag på genoptagelse efter de hidtil gældende regler. I

disse klagesager skal genoptagelsesspørgsmålet fortsat afgøres på grundlag af

hidtil gældende bestemmelser.

På grund af reaktionsfristen i skattestyrelseslovens

§ 34, stk. 2, og § 35, stk. 2, på 6 måneder, vil de

foreslåede bestemmelser som udgangspunkt heller ikke få betydning for

tidligere

afgjorte genoptagelsesspørgsmål. Det forhold, at reglerne på området er

blevet

ændret, udgør ikke i sig selv et forhold, som kan begrunde genoptagelse.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende regler

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om skattemyndighedernes organisation og opgaver m.v.

(skattestyrelsesloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 805 af 24. september 2003,

foretages følgende ændringer:

Ordinær skatteansættelse

§ 34.

Den kommunale skattemyndighed, told- og skatteforvaltningen og

Ligningsrådet kan ikke afsende varsel som nævnt i § 3, stk. 4, om

foretagelse eller ændring af en skatteansættelse senere end den 1. maj i det

4. år efter indkomstårets udløb. Skatteansættelsen skal foretages senest den

1. august i det 4. år efter indkomstårets udløb. Denne frist gælder ikke for

den skatteberegning, der er en følge af ansættelsen. Har det betydning for

den skattepligtiges mulighed for at varetage sine interesser, at fristen for

at foretage ansættelsen forlænges, skal en anmodning om en rimelig

fristforlængelse imødekommes.

Stk. 2.

En

skattepligtig eller en klageberettiget, jf. § 22 A, stk. 1, der

ønsker at få ændret sin ansættelse, skal senest den 1. maj i det 4. år efter

indkomstårets henholdsvis vurderingsårets udløb fremlægge oplysninger af

faktisk eller retlig karakter, der kan begrunde ændringen.

Stk. 3.

En

skatteansættelse, der beror på en ændret bedømmelse af et

afskrivningsgrundlag for et indkomstår, der ligger uden for fristerne efter

denne

bestemmelse, kan foretages eller ændres efter stk. 1, medmindre

ansættelsen beror på et skøn.

Stk. 4.

En

skatteansættelse kan ikke foretages eller ændres efter stk. 1, i det

omfang ansættelsen beror på en ændret bedømmelse af et fremførselsberettiget

underskud eller tab, der er selvangivet i et indkomstår, der ligger uden for

fristerne eller denne bestemmelse. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse

vedrørende opgørelserne efter selskabsskattelovens § 13, stk. 8-14.

Stk. 5.

Fristerne

efter stk. 1 og 2 udløber først i det 6. år efter indkomstårets udløb

for skattepligtige omfattet af § 3 B i skattekontrolloven, for så vidt

angår de kontrollerede transaktioner.

Stk. 6.

Er den

skattepligtiges indkomstår ikke sammenfaldende med kalenderåret, regnes

fristerne fra udløbet af det år, som indkomståret træder i stedet for.

1.

I

§ 34

indsættes som

stk. 7

:

»

Stk. 7.

Vedrører

en skatteansættelse efter stk. 1 eller 2 opgørelsen af en balancepost,

kan opgørelsen primo indkomståret alene foretages eller ændres, såfremt

skatteansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende

opgørelsen ultimo for dette indkomstår.«

Ekstraordinær skatteansættelse

§ 35.

Uanset

fristerne i § 34 kan en skatteansættelse foretages eller ændres efter

anmodning fra den skattepligtige eller efter skattemyndighedernes bestemmelse

i følgende tilfælde:

1)

Der er indtrådt en

ændring i det privatretlige eller offentligretlige grundlag for ansættelsen.

2)

Ansættelsen er en

direkte følge af en skatteansættelse vedrørende den skattepligtige for et

andet indkomstår. Tilsvarende gælder, hvis ansættelsen er en direkte følge af

en skatteansættelse for det samme eller et andet indkomstår vedrørende den

skattepligtiges ægtefælle, hvormed den skattepligtige var samlevende ved

indkomstårets udløb, jf. § 4 i kildeskatteloven, eller vedrørende et

selskab, hvormed den skattepligtige var sambeskattet.

3)

En ansættelse af

overdragelsessummen for et aktiv, jf. ejendomsavancebeskatningslovens

§ 4, stk. 6, eller afskrivningslovens § 45, stk. 3,

vedrørende en anden skattepligtig er ændret.

4)

En udenlandsk

skattemyndighed har truffet en afgørelse, der har betydning for beskatningen

af den skattepligtige. Det er en betingelse, at den danske skattemyndighed

anerkender afgørelsen.

5)

Den skattepligtige

eller nogen på dennes vegne har forsætligt eller groft uagtsomt bevirket, at

skattemyndighederne har foretaget en skatteansættelse på et urigtigt eller

ufuldstændigt grundlag.

6)

De statslige

skattemyndigheder udnytter deres revisionskompetence, jf. §§ 14 og 19,

til at ændre en skatteankenævnskendelse, en ordinær skatteansættelse

foretaget efter anmodning fra den skattepligtige, jf. § 34, stk. 2,

eller en ekstraordinær skatteansættelse foretaget efter denne paragraf. Det

er en betingelse, at den skattepligtige inden 3 måneder efter

skatteankenævnskendelsens afsigelse henholdsvis den kommunale

skattemyndigheds skatteansættelse underrettes om, at sagen er under revision.

7)

Hidtidig praksis er

endeligt underkendt ved en dom, en landsskatteretskendelse, skatteministerens

beslutning efter § 32, 2. pkt., eller en praksisændring offentliggjort

af Skatteministeriet. I disse tilfælde kan genoptagelse foretages til gunst

for den skattepligtige fra og med det indkomstår, der har været til prøvelse

i den første sag, der resulterede i underkendelse af praksis, eller fra og

med det indkomstår, der er påbegyndt, men endnu ikke udløbet 5 år forud for

underkendelsen af praksis.

8)

Skatteministeren

giver efter anmodning fra den skattepligtige tilladelse til ændring af

skatteansættelsen som følge af, at der foreligger særlige omstændigheder.

Stk. 2.

En

ansættelse kan kun foretages i de i stk. 1 nævnte tilfælde, hvis den

varsles af myndighederne eller genoptagelsesanmodning fremsættes af den

skattepligtige inden 6 måneder efter, at den skatteansættende myndighed

henholdsvis den skattepligtige er kommet til kundskab om det forhold, der

begrunder fravigelsen af fristerne i § 34. Skatteministeren kan efter

anmodning fra den skattepligtige dispensere fra fristen, hvis der foreligger

særlige omstændigheder.

Stk. 3.

Et

forhold i en skatteansættelse kan, hvis den skattepligtige ikke udtaler sig

imod ansættelsen, ændres af en skatteansættende myndighed af de grunde, der

er nævnt i stk. 1, selv om skatteankenævnet, Ligningsrådet eller

Landsskatteretten tidligere har truffet afgørelse om forholdet.

Stk. 4

. Krav

afledt af en skatteansættelse foretaget efter stk. 1, nr. 4, 7 og 8, er

ikke undergivet forældelse efter lov nr. 274 af 22. december 1908 om

forældelse af visse fordringer.

2.

I

§ 35

indsættes som

stk. 5

:

»

Stk. 5.

Vedrører

en skatteansættelse efter stk. 1 opgørelsen af en balancepost, kan

opgørelsen primo indkomståret alene foretages eller ændres, såfremt

skatteansættelsen for det foregående indkomstår ændres tilsvarende vedrørende

opgørelsen ultimo for dette indkomstår.«

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og

har virkning

for anmodninger om

genoptagelse, som den skattepligtige indgiver den 1. juli 2004 eller senere.

Tilsvarende har bestemmelserne virkning for foretagelse eller ændring af en

ansættelse, som skattemyndighederne varsler over for den skattepligtige den

1. juli 2004 eller senere.

Lignende dokumenter