Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. samt emballageafgiftsloven (Konkurrenceforbedring for visse grænsehandelsvarer)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 19. november 2003 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
samt emballageafgiftsloven
1)
(Konkurrenceforbedring for visse grænsehandelsvarer)
§ 1
I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998, som senest ændret ved § 3 i
lov nr. 1059 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
»Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
(øl- og vinafgiftsloven)«.
2.
§ 1
affattes således:
»§ 1.
Der
betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne lov. Afgiften udgør
58,40 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ethanolindholdet), jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Øl med et
ethanolindhold på under 2,8 pct. vol. er dog fritaget for afgift.«
3.
Læs alt
I
§ 2, stk. 1,
udgår »(skatteklasse
1-5)«.
4.
I
§ 2, stk. 1,
og tre steder i
§ 2, stk. 2, udgår »stærkt«.
5.
I
§ 2, stk. 4,
udgår »svarende til øl
af skatteklasse 1-5«.
6.
§ 11, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.
7.
I
§ 32, stk. 2,
ændres »skatteklasse«
til: »alkoholindhold (pct. vol.)«.
§ 2
I lov om afgift af visse emballager, poser,
engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr.
101 af 13. februar 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1057 af 17.
december
2002 og senest ved § 4 i lov nr. 1059 af 17. december 2002, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 1, nr. 1,
udgår » samt øl«.
2.
§ 1, nr. 2,
affattes således:
»2)
Øl samt mineralvand,
limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, henhørende under position
2201
og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur.«
3.
§ 2, stk. 1-4,
ophæves, og i stedet
indsættes:
»§ 2.
Beholdere
af karton eller af laminater af forskellige materialer er omfattet af
afgiften
efter stk. 2, hvis beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer
omfattet af § 1, nr. 1, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr.
1.
Stk. 2.
Afgiften af
de beholdere, der er nævnt i stk. 1, udgør for beholdere
Pr. stk.
1)
med et rumindhold under 10 cl
0,15
2)
med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl
0,30
3)
med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl
0,50
4)
med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl
1,00
5)
med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl
1,50
6)
med et rumindhold over 160 cl
2,00
Stk. 3.
Beholdere
af andre materialer end de, der er nævnt i stk. 1, er omfattet af
afgiften
efter stk. 4, hvis beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer
omfattet af § 1, nr. 1, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr.
1.
Stk. 4.
Afgiften af
de beholdere, der er nævnt i stk. 3, udgør for beholdere
Pr. stk.
1)
med et rumindhold under 10 cl
0,25
2)
med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl
0,50
3)
med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl
0,80
4)
med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl
1,60
5)
med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl
2,40
6)
med et rumindhold over 160 cl
3,20
Stk. 5.
Hvis
beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, nr.
2,
eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 2, er beholderen omfattet af
afgiften efter stk. 6.
Stk. 6.
Afgiften af
de beholdere, der er nævnt i stk. 5, udgør for beholdere
Pr. stk.
1)
med et rumindhold under 10 cl
0,05
2)
med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl
0,10
3)
med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl
0,16
4)
med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl
0,32
5)
med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl
0,48
6)
med et rumindhold over 160 cl
0,64«
Stk. 5-9 bliver herefter stk. 7-11.
4.
I
§ 2, stk. 5,
der bliver stk. 7,
ændres »§ 2, stk. 1 og 2« til: »§ 2, stk. 1-6«.
5.
I
§ 2, stk. 6,
der bliver stk. 8,
ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.
6.
I
§ 2, stk. 7,
der bliver stk. 9,
ændres »stk. 6« til: »stk. 8«.
7.
To steder
i
§ 2, stk. 8,
der bliver
stk. 10, og to steder i
§ 2,
stk. 9,
der bliver stk. 11, ændres »stk. 5« til
»stk. 7«.
8.
I
§ 6, stk. 2,
indsættes efter
»§ 5, stk. 1, nr. 2«: », jf. dog 2. pkt«.
9.
I
§ 6, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»Der kan dog ikke godtgøres afgift udover den afgift, der
påhviler en tilsvarende ny emballage.«
10.
I
§ 21 b, stk. 1, nr. 2,
ændres,
»stk. 5-9« til: »stk. 7-11«.
11.
Som
bilag til loven indsættes:
»Bilag 1
Oversigt over
afgiftssatserne i den volumenbaserede emballageafgift
1)
Emballagemateriale
Karton og laminater af forskellige
materialer
Andre materialer, f.eks. glas, plast
eller metal
Spiritus, vin og frugtvin:
kr. pr. stk.
kr. pr. stk.
Rumindhold (cl)
2)
:
< 10
0,15
0,25
10
<
x
<
40
0,30
0,50
40 < x
<
60
0,50
0,80
60 < x
<
110
1,00
1,60
110 < x
<
160
1,50
2,40
> 160
2,00
3,20
Emballagemateriale
Alle materialer
3)
Øl og sodavand:
kr. pr. stk.
Rumindhold (cl)
2)
:
< 10
0,05
10
<
x
<
40
0,10
40 < x
<
60
0,16
60 < x
<
110
0,32
110 < x
<
160
0,48
> 160
0,64
1)
jf. lovens
§ 1, nr. 1-2, og § 2, stk. 1-6.
2)
Ved rumindhold
forstås beholderens bruttovolumen og ikke den mængde, der er påfyldt eller
skal
påfyldes.«
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1
har virkning fra den 1. april 2004 og finder anvendelse på varer, der fra og
med den 1. april 2004 udleveres fra registrerede virksomheder, angives til
fortoldning eller modtages fra udlandet.
Stk. 3.
§ 2
har virkning fra den 5. januar 2004 og finder anvendelse på emballager, der
fra
og med den 5. januar 2004 udleveres fra registrerede virksomheder, angives
til
fortoldning eller modtages fra udlandet.
§ 4
Stk. 1.
Virksomheder, der den 5. januar 2004 har et lager af påfyldte
engangsemballager
i henhold til emballageafgiftsloven, der er afgiftsberigtiget med en højere
afgift end afgiften efter denne lov, kan på basis af en specificeret
lageropgørelse få godtgjort afgiftsdifferencen, jf. dog stk. 5.
Stk. 2.
Virksomheder,
der har lagre af nye ubrugte (tomme) emballager, der er afgiftsberigtiget med
en højere afgift end afgiften efter denne lov, kan få godtgjort
afgiftsdifferencen, jf. dog stk. 5.
Stk. 3.
Virksomheder, der aftapper varer, og som har lagre af førstegangspåfyldte
genpåfyldelige emballager, der er afgiftsberigtiget med en højere afgift end
afgiften efter denne lov, kan få godtgjort afgiftsdifferencen, jf. dog
stk. 5.
Stk. 4.
Virksomheder, der er registreret efter lovens § 7 eller 7a, og som har
lagre af fra udlandet indførte genpåfyldelige emballager, som de selv har
indført fra udlandet, der er afgiftsberigtiget med en højere afgift end
afgiften efter denne lov, kan få godtgjort afgiftsdifferencen, jf. dog
stk. 5.
Stk. 5.
Godtgørelsen ydes kun, såfremt den samlede godtgørelse af afgift af
emballager
omfattet af lovforslagets § 2 overstiger 500 kr.
Stk. 6.
Virksomheder og grossister skal udarbejde en specificeret opgørelse af
lagerbeholdningen pr. 5. januar 2004 for de emballagestørrelser og
materialer,
der ønskes godtgørelse for. Desuden skal virksomhederne og grossisterne
udarbejde en ansøgning med angivelse af mængder samt godtgørelsesbeløbet. Den
specificerede lageropgørelse skal være de statslige told- og
skattemyndigheder
i hænde senest den 8. januar 2004, medens ansøgningen skal være de statslige
told- og skattemyndigheder i hænde senest den 22. januar 2004.
Stk. 7.
Ved
ansøgning om afgiftsgodtgørelse finder kontrolbestemmelserne i §§ 15-17
i
emballageafgiftsloven anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere
regler
for afgiftsgodtgørelse og yderligere krav til dokumentation og kontrol.
Stk. 8.
Den, der
forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende
oplysninger
eller fortier oplysninger til brug ved beregning af afgiftsgodtgørelse efter
denne paragraf, straffes med bøde.
Stk. 9.
Den, der
begår den i stk. 8 nævnte overtrædelse med forsæt til at unddrage
statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år.
Stk. 10.
Der kan
pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i
straffelovens kapitel 5.
Stk. 11.
Reglerne i
§§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder
tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.
Stk. 12.
Afgiftsperioden
for december 2003 for varer omfattet af emballageafgiftslovens § 2, jf.
§ 4, stk. 2, og § 7a, stk. 2, omfatter dagene fra den 1. december 2003
til
og med den 4. januar 2004. Afgiftsperioden for januar 2004 omfatter den
resterende del af januar.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
Formål
Med forslaget foreslås ølafgiften omlagt fra den nuværende
afgift, som er en trinvis afgiftsskala opdelt på fem skatteklasser efter
Platoindholdet, til en glidende afgiftsskala. Den nye skala foreslås gjort
afhængig af øllets faktiske alkoholindhold.
Med forslaget foreslås endvidere afgiften på emballager til
øl og mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre (herefter
benævnt øl og sodavand), nedsat med 80 pct.
Omlægningen af ølafgiften og den markante nedsættelse af
den volumenbaserede afgift på emballager til både øl og sodavand forventes at
styrke konkurrencen på det danske øl- og sodavandsmarked. Styrkelsen af
konkurrencen forventes at medføre generelt billigere øl og sodavand på det
danske marked og derigennem reducere grænsehandlen med disse varer.
Ved afgiftsomlægningen og -nedsættelsen får borgerne bedre
mulighed for at vælge netop dén øltype og dén øl- eller sodavandsemballage,
som
de foretrækker.
Oversigt over lovforslagets hovedvirkninger
Omlægning
af
ølafgiften
Emballage-
afgifts-
nedsættelsen
I alt
Virkninger af
forslaget
1)
:
Mio. kr.
Mio. kr.
Forbrugernes gevinst
50
555
605
Statens finanser (netto)
0
5
5
- heraf brutto (før adfærdsændringer)
-
15
-
185
-
200
- heraf som følge af adfærdsændringer
+
15
+
190
+
205
Producenter af øl og sodavand
-
15
-
200
-
215
Miljøvirkninger
0
-
10
-
10
Skadeomkostninger – alkoholforbrug
+
10
-
40
-
30
Samfundsøkonomisk
nettogevinst i alt
45
310
355
Forårsaget af:
Mio. kr.
Mio. kr.
- Mindre grænsehandel
15
100
115
- Ændret emballagesammensætning inkl. miljø (netto)
-
110
110
- Lavere omkostninger ved større konkurrence
10
100
110
- Ændret forbrug inkl. alkoholskader (netto)
20
5
30
- Udenlandsk grænsehandel
-
-
5
-
5
Ændringer i salg
mv.:
Mio. liter
Mio. liter
- Grænsehandel med øl
-
2
-
11,2
-
13,2
- Grænsehandel med sodavand
-
-
11,6
-
11,6
- Stigning i ølsalg i Danmark
4
19,6
23,6
- Stigning i sodavandssalg i Danmark
-
33,5
33,5
Ændring i priser:
kr. pr. kasse
2)
kr. pr. kasse
2)
- Gennemsnitlig fald i ølpris
1
4,60
5,60
- Gennemsnitlig stigning i tysk ølpris
-
3,10
3,10
Ændring i priser:
kr. pr. liter
kr. pr. liter
- Gennemsnitlig fald i sodavandspris
-
1,10
1,10
- Gennemsnitlig stigning i tysk sodavandspris
-
0,45
0,45
1)
i forbrugerpriser
med moms.
2)
kasse/ramme med 30
stk.
Det kan yderligere anføres, at markedsandelen for
engangsemballager til sodavand forventes at stige fra ca. 8 pct. til ca. 20
pct., mens markedsandelen for engangsemballager til øl forventes at stige fra
ca. 12 pct. til ca. 22 pct.
Indledning
Finanslovsaftale vedrørende grænsehandel
Forslaget er en del af finanslovsaftalen for 2004 mellem
regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti
vedrørende grænsehandel.
»Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at gennemføre
en nedsættelse af afgiften på emballager til øl og sodavand med 80 pct. med
virkning fra 5. januar 2004. For yderligere at styrke konkurrencen og
reducere
grænsehandlen, omlægges ølafgiften provenuneutralt fra afgiftsklasser til
glidende skala efter alkoholindhold (58,40 kr. pr. liter ren alkohol).
Hermed bliver øl og sodavand – især i engangsemballage –
billigere, hvilket også giver anledning til mere konkurrence på det danske
marked fra udenlandske producenter. Lavere priser på det danske marked vil
bl.a. resultere i mindre grænsehandel. Desuden mindskes tilskyndelsen til
eksport med afgiftsgodtgørelse af fyldte flasker, som derefter importeres
privat og returneres gennem det danske pantsystem.«
Grænsehandelsudvalgets rapport om »Den
volumenbaserede emballageafgift«
Regeringen nedsatte i april 2003 en tværministeriel arbejdsgruppe,
som fik til opgave at undersøge og vurdere forslag, der kunne fjerne eller
begrænse forvridningerne ved den volumenbaserede emballageafgift.
Arbejdsgruppens afrapportering i form af »Rapport om den volumenbaserede
emballageafgift, Oktober 2003« danner baggrund for dele af dette lovforslag.
Baggrund
Den nuværende ølafgift
Den nuværende afgift på øl er baseret på en trinvis
Platoskala, dvs. afgiften er opdelt i intervaller afhængig af øllets
indbrygningsprocent.
Indbrygningsprocenten, som måles inden gæringen, angiver
øllets oprindelige ekstraktindhold, såsom maltudtræk, humle, evt. råfrugt
og/eller sukker og udtrykkes i Platograder eller pct. Plato.
Det færdigbryggede øls alkoholprocent afhænger både af
indbrygningsprocenten og forgæringsgraden. Der er ikke en entydig sammenhæng
mellem indbrygningsprocenten og den færdigbryggede øls alkoholprocent. En høj
indbrygningsprocent øger dog muligheden for en høj forgæringsprocent og
dermed
en høj alkoholprocent. Alkoholindholdet angives ofte i volumenprocent –
forkortet pct. vol.
Af direktiv 92/83/EF om harmonisering af
punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer fremgår det,
at en ølafgift enten »fastsættes på grundlag af antallet:
af hektoliter/Platograder eller
af hektoliter/virkeligt alkoholindhold af
det færdige produkt.«
En ølafgift baseret på indbrygningsprocenten kan være
opdelt i intervaller med højst fire Platograder i hvert interval.
Der er i det danske ølafgiftssystem fem intervaller for de
forskellige indbrygningsprocenter – kaldet skatteklasse 1-5, jf.
tabellen
nedenfor.
Tabel
: Den danske afgift
på øl
Skatteklasse
Indbrygningsprocent
Typisk
alkohol-
indhold
1)
Afgift pr. hektoliter
2)
Afgift pr. 33 cl
Platograder
Pct. vol.
kr.
kr.
1
3)
< 11
4,3 - 4,6
268,50
0,89
2
11 < x
<
14
pct.
5,8
345,75
1,14
3
14 < x
<
18
pct.
7,0 - 8,0
460,75
1,52
4
18 < x
<
22
pct.
7,8 - 9,3
510,25
1,68
5
> 22 pct.
> 8,5
27,00 pr. Platograd
Minimum 1,96
1)
Typisk
alkoholindhold for danske ølprodukter i de forskellige skatteklasser.
2)
100 liter.
3)
Øl med et
alkoholindhold under 2,8 pct. vol. er fritaget for afgift.
Skatteklasse 1 omfatter øl med en indbrygningsprocent på
højst 11 Platograder, som f.eks. en almindelig dansk pilsnerøl med en
indbrygningsprocent på ca. 10,5 Platograder og ca. 4,6 pct. vol.
Skatteklassen
omfatter også visse mere alkoholsvage øl af udenlandsk oprindelse. Øl med en
alkoholprocent under 2,8 pct. vol. er endvidere fritaget for afgift.
Skatteklasse 2 omfatter øl med en indbrygningsprocent på
mellem 11 og 14 Platograder, som f.eks. den danske guldøl med en
indbrygningsprocent på godt 13 Platograder, og ca. 5,8 pct. vol. Men også
udenlandske øl af pilsnertypen kan være klassificeret under skatteklasse 2.
Klassificering af visse udenlandske øl under skatteklasse 2 hænger dog ikke
nødvendigvis samme med et tilsvarende højt alkoholindhold, som ikke behøver
at
være afgørende højere end for en almindelig dansk pilsnerøl, eller måske
ligefrem er lavere.
Skatteklasse 3 omfatter øl med en indbrygningsprocent på
mellem 14 og 18 Platograder og omfatter nogle af de stærkere årstidsøl, såsom
jule- og påskebryg. Øl i skatteklasse 4 befinder sig mellem 18 og 22
Platograder og kan f.eks. være en porter- eller stouttype.
For skatteklasse 5 overgår afgiftsskalaen fra at være en
trinvis Platoskala til at blive en glidende Platoskala, men eksemplerne er få
for denne klasse af meget alkoholstærke øl.
Konkurrencesituationen på det danske ølmarked
Det danske ølmarked er karakteriseret ved en høj
koncentrationsgrad, og er primært domineret af to aktører –
Carlsberggruppen
(Carlsberg, Tuborg og Wiibroe) og Bryggerigruppen (Ceres, Thor, Faxe, Albani
og
Maribo Bryghus). De to aktører havde tilsammen en markedsandel på ca. 83 pct.
i
2002.
Skatteklasse 1-øl udgjorde i 2002 85,2 pct. af salget i
Danmark, skatteklasse 2-øl udgjorde ca. 9 pct., skatteklasse 3-4-øl udgjorde
tilsammen ca. 3,5 pct. Det resterende salg var afgiftsfrit øl med et
alkoholindhold på under 2,8 pct. vol.
Konkurrencestyrelsen fandt i rapporten »Priser og avancer i
grænsehandelen med øl og sodavand« fra 2001, at de danske bryggerier
opkrævede
merpriser ved salg i Danmark i forhold til ved salg til de tyske
grænsehandelsbutikker – for så vidt angår mærkevareøl.
Konkurrencestyrelsen fandt bl.a., at den manglende skarpe
konkurrence på det danske ølmarked skyldtes barrierer, hvoraf de væsentligste
var:
Den meget høje
koncentration (koncentrationsgraden, som nævnt ovenfor).
Mærkevareloyalitet
(stærk præference for danske øl og særligt mærkevareøl).
Ølafgifter (den
trinvise Platoskala er dog i overensstemmelse med
alkoholbeskatningsdirektivet
(92/83/EØF).
Emballageafgifter
(herunder pant- og retursystemet).
Dåseforbuddet
(ophævet med virkning fra den 23. januar 2002).
Konkurrencestyrelsen så den lave andel af importerede øl,
som en følge af barriererne. Ved en øget import må det forventes, at
konkurrencen øges, og priserne i Danmark derved vil falde.
Importandelen er stigende – men fra et meget lavt niveau –
fra 1,7 pct. i 2001 til 2,6 pct. i 2002.
Siden Konkurrencestyrelsens rapport er dåseforbuddet blevet
ophævet, og med dette lovforslag tages der fat på to andre barrierer:
ølafgiftsskalaen og emballageafgiften.
Konkurrencestyrelsen peger i rapporten på den trinvise
ølafgiftsskala, som en eventuel barriere for konkurrencen, idet udenlandske
øl
ofte ligger lige omkring afgrænsningen mellem skatteklasse 1 og 2 – dvs.
omkring 11 Platograder og ca. 5 pct. vol. Dermed bliver afgiften henved 29
pct.
større end af en almindelig dansk pilsner, selv om den alene har ca. 10 pct.
større alkoholindhold.
Endvidere påpeges skabelsen af to adskilte markeder for øl
– et for almindelige pilsnerøl og et for guldøl – som en følge af
opdelingen i
skatteklasse 1 og 2.
Dansk guldøl indeholder ca. 5,8 pct. vol. Satsen svarer
nogenlunde til alkoholstyrken. I udlandet, herunder Tyskland, sælges dansk
guldøl og almindelig pilsnerøl til samme pris.
Konkurrencestyrelsen fandt ved undersøgelsen i 2001, at de
danske bryggerier solgte almindelige pilsnere 13 kr. pr. kasse billigere til
tyske grænsehandelsbutikker end til danske forretninger efter korrektion af
omkostningsforskelle.
For guldøl var bryggeriernes nettomeravance 34 kr. pr.
kasse højere i Danmark end i Tyskland. Dansk detailavance var meget lavere
end
den tyske for en almindelig pilsnerøl, men modsat meget højere for
skatteklasse
2-øl. Da der sælges forholdsvis meget guldøl i grænsehandlen, vil en
nedsættelse af ølafgiften på guldøl sandsynligvis være kraftigere virkende på
grænsehandlen end en proportional nedsættelse inden for den nuværende
trinvise
Platoskala.
Udover grænsehandelsvirkningen vil en glidende skala
sandsynligvis føre til et mere varieret udbud af øl. I det nuværende
»sortiment« mangler der i praksis mellemprodukter mellem guldøl og almindelig
pilsnerøl og mellemprodukter mellem almindelig pilsnerøl og letøl.
Den glidende alkoholskala vurderes at resultere i en
»neutral« sundhedsvirkning, da afgiftsfaldet på især alkoholstærke øl
sandsynligvis vil blive fulgt af en opdukken af nye mellemprodukter med et
lavere alkoholindhold end den almindelige danske pilsnerøl.
I praksis ligger de fleste danske øl i den øvre ende af
hver skatteklasse, mens der ingen eller meget få danske øl er i den nedre
ende
af skatteklasserne, hvorved der udbudsmæssigt mangler de ovennævnte
mellemprodukter. De udenlandske øl er imidlertid sjældent tilpasset den
danske
afgiftsskala på samme måde, som de danskproducerede. Af nedenstående tabel er
afgiftsvirkningen af omlægningen af ølafgiften illustreret ved hjælp af et
antal tilfældigt udvalgte danske og udenlandske ølmærker.
Tabel: Afgiftseksempler – før og efter omlægningen
– på danske og udenlandske ølmærker
Skatte-klasse
Eksempel
1)
Oprindel-
sesland
Alkohol-
indhold
Nuværende afgift
2)
Foreslået
afgift
2)
Afgifts-
ændring
3)
Pct. vol.
kr. pr. kasse
4)
kr. pr.
kasse
4)
1
Kozel dark
(50 cl)
Tjekkiet
3,8
50,34
41,61
-
8,73
1
Carls Special
5)
Danmark
4,4
33,23
31,80
-
1,43
1
Alm. dansk pilsner
5)6)
Danmark
4,6
33,23
33,24
+
0,02
1
Maribo Munkeøl
5)
Danmark
4,7
33,23
33,97
+ 0,74
2
Guinness
(44 cl)
Irland
4,2
57,05
40,47
-
16,58
2
Urquell (33 cl)
Tjekkiet
4,4
42,79
31,80
-
10,99
2
Budvar (50 cl)
Tjekkiet
5,0
64,83
54,75
-
10,08
2
Bishops Finger (33 cl)
UK
5,4
42,79
39,03
-
3,76
2
Brøckhouse’ India Pale Ale (50 cl)
Danmark
5,5
64,83
60,23
-
4,60
2
Alm. dansk guldøl
5)7)
Danmark
5,8
42,79
41,92
- 0,87
3
Chimay
Rouge (33 cl)
Belgien
7,0
57,02
50,59
- 6,43
3
Thy
Julebryg
5)
Danmark
7,9
57,02
57,09
+
0,08
4
Thisted Bryghus’ Limfjords Porter
5)
Danmark
7,9
63,14
57,09
- 6,05
4
Chimay
Bleue (33 cl)
Belgien
9,0
63,14
65,04
+
1,90
1)
Tilfældigt
udvalgte ølprodukter.
2)
inkl. moms.
3)
afrundede
talstørrelser.
4)
kasse/ramme med 30
stk.
5)
i en standard
genpåfyldelig glasflaske med et volumen på 33 cl.
6)
som f.eks.
Carlsbergs, Ceres’, Thors, Tuborgs pilsnerøl m.fl.
7)
som f.eks. Sort
Guld, Royal Export Classic, Blå Thor, Royal X-MAS (hvid og blå) m.fl.
Af tabellen fremgår det f.eks., at udenlandske øl placeret
i den nedre ende af skatteklasse 2 vil få en afgiftslettelse, mens
øltyper/-mærker, som er placeret i den øvre ende af skatteklasserne i dag,
risikerer en afgiftsstigning.
Den volumenbaserede emballageafgift
Den volumenbaserede emballageafgift omfatter afgiften på
emballager til spiritus, vin og frugtvin, øl samt mineralvand indeholdende
kulsyre (sodavand).
Afgiften er en stykafgift baseret på emballagernes
rumindhold (volumen).
Afgiften er endvidere opdelt på følgende
emballagekategorier:
Emballager af karton eller laminater af
forskellige materialer.
Emballager af andre materialer, f.eks.
glas, plast eller metal.
De gældende afgiftssatser fremgår af tabellen nedenfor:
Tabel: Afgiftssatserne for den volumenbaserede
emballageafgift
Rumindhold (cl)
1)
< 10
10
<
x
<
40
40 < x
<
60
60 < x
<
110
110 < x
<
160
> 160
Materiale:
kr. pr. stk.
Karton eller laminat
0,15
0,30
0,50
1,00
1,50
2,00
Andre materialer
2)
0,25
0,50
0,80
1,60
2,40
3,20
1)
Ved rumindhold
forstås beholderens bruttovolumen og ikke den mængde, der er påfyldt eller
skal
påfyldes.
2)
»Andre materialer«
omfatter bl.a. glas, plast og metal.
Afgiftsgodtgørelse ved eksport af emballager
Der kan opnås afgiftsgodtgørelse ved eksport af ubrugte
eller påfyldte afgiftsberigtigede emballager efter den volumenbaserede
emballageafgift. Der kan ligeledes ske afgiftsgodtgørelse af brugte, tomme
drikkevareemballager, som sælges til genpåfyldning i udlandet – under
forudsætning af, at beholderne eller tilsvarende beholdere er
afgiftsberigtiget
mindre end et år før tilbageleveringen til udlandet.
Endvidere er der en særregel for visse importerede
sodavandsflasker, som medfører, at der ydes godtgørelse af afgiften på
glasbeholdere, der oprindeligt har indeholdt naturligt, kulsyreholdigt
mineralvand, uden at der er tilsat kulsyre, med et kulsyreindhold på mindst
0,4
vægtprocent. Det er en betingelse, at beholderne genindvindes til
glasfabrikation.
Den såkaldte »flaskefidus«
Afgiftsgodtgørelsen ved eksport af påfyldte genpåfyldelige
flasker – omfattet af det danske pant- og retursystem – har haft
den
utilsigtede virkning, at den såkaldte »flaskefidus« er opstået.
Ved salg i grænsehandlen af genpåfyldelige flasker –
omfattet af det danske pant- og retursystem – vil en vis andel af
flaskerne
blive returneret via dansk detailhandel (herefter benævnt
»grænsehandels«-flasker), hvorved flaskerne
ikke
pålægges emballageafgift ved importen til Danmark.
Ved reeksport af de samme påfyldte »grænsehandels«-flasker
godtgøres emballageafgiften, og dette selvom der ikke ved importen er betalt
afgift af disse flasker. Igen returneres en vis andel af de eksporterede
flasker via dansk detailhandel, hvorved »flaskefidusen« er etableret.
Det skønnes, at omkring 30 pct. af grænsehandlen med øl på
genpåfyldelige flasker indtil nu er returneret via dansk detailhandel.
Andelen
antages dog at stige til ca. 35 pct. i 2004, da grænsehandlen med øl på
genpåfyldelige flasker forventes at stige, når den tyske dåsepant håndhæves
og
de nye kundegrupper i videre udstrækning forventes at aflevere tomme flasker
i
den danske detailhandel. For sodavand skønnes det udfra historiske
erfaringer,
at omkring 50 pct. af grænsehandlen med sodavand på genpåfyldelige flasker
returneres via dansk detailhandel. Andelen er måske højere end i 2002.
Udover »flaskefidusen« er der endvidere et selvstændigt
spekulationsmotiv i at købe tomme genpåfyldelige 1½ liters sodavandsflasker i
Tyskland og indløse den højere danske pant i det danske pant- og retursystem.
Lovforslagets indhold
Omlægning af ølafgiften
Med forslaget foreslås ølafgiften omlagt til en afgift
baseret på en glidende skala efter alkoholindholdet. Det foreslås, at
afgiften
udgør 58,40 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol, dog foreslås øl med en
alkoholprocent på under 2,8 pct. vol. (letøl) fortsat afgiftsfritaget.
Den nuværende ølafgift er blevet kritiseret for i praksis
at favorisere danskproduceret i forhold til udenlandsk produceret øl, idet
indbrygningsprocenten af de udenlandske øl ikke i samme grad, som den danske
øl
er tilpasset til den særlige danske trinvise Platoskala. Platoskalaen følger
retningslinierne for afgiftspålæggelse af øl i overensstemmelse med
alkoholbeskatningsdirektivet (92/83/EØF). Hertil kommer, at de danske
skatteklasser i praksis deler det danske ølmarked op i adskilte markeder,
hvorved pris og avance for f.eks. guldøl ikke står i forhold til
meromkostningen i sammenligning med almindelig pilsnerøl (skatteklasse 1 i
forhold til 2).
Den nuværende afgiftspålæggelse er endvidere målrettet
øllets oprindelige ekstraktindhold frem for den del af øllet, der kan udgøre
en
belastning for helbredet – nemlig alkoholen.
Beregning af afgiften af øl
For at reducere de administrative byrder i videst mulige
omfang ved omlægningen af ølafgiften, foreslås afgiftsberegningen baseret på
eksisterende oplysninger. Som udgangspunkt foreslås således angivelsen af
alkoholindholdet på etiketten (deklarationen) anvendt ved beregning af
ølafgiften,
både for importeret og for danskproduceret øl.
For en 33 cl’s ølflaske/dåse med f.eks. 4,6 pct. vol. –
svarende til de fleste danske pilsnerøl – vil afgiften udgøre:
0,33 liter * (4,6 pct. vol)/100 * 58,40 kr. pr. liter 100
pct. vol. =
88,65 øre
(ekskl. moms).
For en almindelig pilsnerøl udgør afgiften i dag 88,61 øre
pr. stk.(ekskl. moms).
For hver ekstra 0,1 pct. vol. vil ølafgiften stige med ca.
1,93 øre uden moms, dvs. ca. 2,4 øre med moms, hvilket svarer til ca. 72 øre
pr. kasse. Med den nuværende trinvise Platoskala vil en lille variation
omkring
afgrænsningen af de forskellige skatteklasser (fra skatteklasse 2 til 3)
kunne
udløse en afgiftsstigning på ca. 14,23 kr. pr. kasse.
Afgiftslettelsen for visse mindre bryggerier – den såkaldte
moderationsordning – foreslås ikke ændret. Reducerede afgiftssatser for
små
uafhængige bryggerier er endvidere i overensstemmelse med
alkoholbeskatningsdirektivet (92/83/EØF).
Grænsehandel og konkurrence for øl og sodavand
Øl og sodavand er væsentlige grænsehandelsvarer.
Grænsehandlen med øl toppede sandsynligvis omkring år 2000 med omkring 100
mio.
liter. Udfra flere forskellige kilder kan danskernes grænsehandel med øl i
Tyskland i 2002/2003 opgøres til omkring 90 mio. liter. Der er usikkerhed
omkring disse opgørelser, men det det kan næsten udelukkes, at grænsehandlen
er
over 120 mio. liter.
Opgørelserne bygger på oplysninger fra danske bryggerier om
hvor meget øl, der bliver solgt til grænsehandelsbutikker i Tyskland.
Oplysninger er givet både til Skatteministeriet og Konkurrencestyrelsen, men
i
visse tilfælde i fortrolighed, og i andre tilfælde »under hånden«.
Oplysningerne kan imidlertid nogenlunde bekræftes af tysk importstatistik,
korrigeret for import til almindelig detailhandel i Tyskland, og med
oplysninger fra grænsehandelsbutikker afgivet under fortrolighed.
Usikkerheden
består især i, at ikke alle de øl, der sælges fra grænsehandelsbutikkerne, er
til danskere. Der sælges også en del øl til f.eks. svenskere, især på Femern.
Grænsehandlen i Tyskland er drevet af, at det for mange er
mere fordelagtigt at købe øl i Tyskland end i Danmark.
For det første er priserne på øl lavere end i Danmark.
Prisforskellen skyldes både afgiftsforskelle og avanceforskelle.
Avanceforskellene består i, at danske mærkevarebryggerier sælger øl billigere
til tyske grænsehandelsbutikker – også efter korrektion for
omkostningsforskelle. Derimod er den danske detailavance for almindelig
pilsnerøl lavere end den tilsvarende for tyske grænsehandelsbutikker eller
har
i det mindste været det indtil 2003. For stærkere øl er den danske
detailavance
højere end den tilsvarende tyske. For det andet sælges øl i Tyskland i en
form
og under betingelser, der bedre svarer til kundernes præferencer end i
Danmark.
Af grænsehandlen på omkring 90 mio. liter er omkring 70
pct. på dåse, hvilket er langt mere end i Danmark. Den store dåseandel skal
ses
i lyset af, at merprisen for dåser er langt lavere i Tyskland end i Danmark,
og
at der indtil nu ikke effektivt har været håndhævet pant på dåserne.
I Danmark forventes dåseandelen at blive på ca. 12,5 pct.,
men denne forventning kan meget vel vise sig at være for optimistisk, også
for
årene frem. For 2003 er forventningen sikkert for optimistisk, da det er det
første hele år, hvor dåser er blevet solgt i Danmark.
For EU udgør engangsemballagens andel omkring 32 pct. for
al øl (inkl. fadøl), og 49 pct. for al øl (ekskl. fadøl).
I grænsehandelsbutikker, i Tyskland er merprisen for øl på
dåse omkring 15-25 kr. pr. kasse i forhold til prisen for øl i
genbrugsflaske.
Da øl i genbrugsflaske understøttes af den såkaldte »flaskefidus«, er
omkostningsforskellen sandsynligvis mindre end de nævnte 15-25 kr. pr. kasse.
I
Danmark er øl på dåser væsentligt dyrere end øl i genbrugsflaske. Det skyldes
bl.a., at en dåse anvendes én gang, mens en genbrugsflaske kan genpåfyldes,
men
kun afgiftsbelægges ved førstegangspåfyldning. Gebyrerne ved pant- og
retursystemet er endvidere højere for engangsemballager i forhold til
genbrugsflaskerne (som dog ikke er omfattet af Dansk Retursystems indsamling,
og dermed ikke pålægges indsamlingsgebyr). Afslutningsvis er bruttoavancen
højere ved engangsemballagerne.
Udover at danskernes grænsehandel med øl afviger fra det
hjemlige marked med hensyn til emballageform, afviger grænsehandlen også med
hensyn til hvilke øltyper, der købes i Tyskland. I Danmark er langt
hovedparten
af det solgte øl pilsnerøl med omkring 4,6 pct. vol.. Stærkere øl er typisk
meget dyrere i Danmark – både fordi afgiften er højere og især fordi
prisen
uden afgift er højere. I de tyske grænsehandelsbutikker sælges almindelige
pilsnere og stærkere øl til stort set den samme pris på trods af, at den
tyske
afgift er højere for guldøl end for almindelig pilsnerøl.
Langt hovedparten af det danske øl har en
indbrygningsprocent på under 11 Platograder (ca. 10,5 Platograder). I
udlandet
er langt hovedparten af den producerede øl med 11 Platograder eller lidt
over,
uden at den gennemsnitlige alkoholprocent dog afviger afgørende fra den
danske.
De fordele, som danskerne har ved at købe øl og sodavand i
Tyskland, reduceres når den tyske dåsepant bliver håndhævet. Håndhævelse af
den
tyske dåsepant forventes at føre til, at danskernes grænsehandel i Tyskland
reduceres fra nu omkring 90 mio. liter til omkring 55 mio. liter, heraf ca.
35
mio. liter øl i genbrugsflaske og ca. 20 mio. liter øl på dåse.
Selv om dåsepantet endnu ikke håndhæves effektivt, har de
nye tyske pantregler sandsynligvis allerede trukket i retning af lavere
grænsehandel. Ølafgiftsindtægterne i årets første 8 måneder er omkring 5 pct.
højere end i samme periode året før. Det er dog endnu for tidligt at
konkludere, at grænsehandlen for alvor er vendt. Indførelsen af dåsepantet i
Tyskland – håndhævet eller ej – har nemlig været fulgt af fald i
prisen på de
danske øl, der sælges i Tyskland. Tidligere syntes priserne at være
koordineret
mellem de tyske grænsehandelsbutikker, og den tyske detailavance har været
højere end den danske. Denne koordination af priserne synes at være brudt
sammen, hvilket kan beregnes at ville øge grænsehandlen.
Oplysningerne om grænsehandlen med sodavand er meget mere
usikre. Grænsehandlen er sandsynligvis steget ved den danske forhøjelse af
afgiften for et par år siden, men 1. oktober 2003 er afgiften igen sat ned.
Også for sodavand vil håndhævelse af tysk pant have en mærkbar virkning på
grænsehandlen.
Nærmere om konkurrencen
Det danske marked for mærkevareøl er domineret af meget få
danske producenter. I det indre marked er der dog mange andre producenter.
Konkurrencen for øl begrænses dog af forskellige barrierer. Nogle kan der
ikke
gøres så meget ved, som f.eks. at øl er en omfangsrig vare i forhold til
prisen, og transport over længere afstande derfor forholdsvis dyr. Det
favoriserer lokale bryggerier både her og i udlandet. Men der er også nogle
af barriererne,
der skyldes særlig dansk regulering. Nationale producenter har lettere ved at
tilpasse sig særlige nationale regler end udenlandske ditto.
En af barriererne er den danske ølafgiftsskala, der er
opdelt i skatteklasser. Langt hovedparten af den danskproducerede øl holder
sig
inden for skatteklasse 1, uden at nå op i skatteklasse 2. De udenlandske
ølmærker er imidlertid ikke udviklet under hensyn til særlige danske
skatteklasser, og når i praksis i mange tilfælde op i skatteklasse 2. Hermed
bliver afgiften ca. 29 pct. højere end for dansk øl, mens alkoholindholdet
måske kun er 10 pct. højere.
Af udenlandsk øl betales der derfor efter det nuværende
system en uhensigtsmæssig høj afgift.
Afgiftsklasserne er i øvrigt også med til at opdele
markedet i Danmark. Klasse 2-øl sælges således med en helt anden avance og på
andre måder end klasse 1-øl, selvom omkostningsforskellene ved fremstilling
er
meget små. Ved en glidende skala vil der sandsynligvis komme en ny kvalitet,
der er et mellemprodukt mellem almindelig pilsnerøl og guldøl. Det vil gøre
det
vanskeligere at opretholde de meget store avanceforskelle mellem ølsorterne.
En anden barriere er den meget lille andel af
engangsemballage i Danmark. Da øl og sodavand er en transporttung vare, er
det
uforholdsmæssigt dyrt at transportere øl og sodavand i genbrugsflaske over
lange afstande. Dels fylder og vejer genbrugsflasken mere end engangsflasker
og
dåser dels skal genbrugsflasken transporteres hjem igen.
Som følge af den afgiftsmæssige forskellige belastning af
engangsemballager og genbrugsflasker, som følge af emballagernes forskellige
egenskaber – kan det anføres, at de nationale producenter eventuelt
derved kan
opnå en lille fordel frem for udenlandske producenter.
Hjemlige tappere af mærkevaresodavand burde ikke kunne få
en højere pris end omkostningerne ved at parallelimportere sodavand fra
udlandet. Den parallelimporterede vare vil imidlertid i praksis være i
engangsemballage, og hjemlige tappere kan derfor holde en højere pris
svarende
til forskellen i transport – og emballageomkostningerne inkl. afgift.
Endelig udgør pant- og retursystemet en barriere, men
tjener dog et miljøformål.
De forskellige barrierer har ført til, at Danmark har været
blandt de lande, hvor importandelen er lavest.
Tabel: Importandelen for EU-landene samt Norge og
Schweiz i 2001
Import i pct. af hjemligt salg
Belgien
19,0
Danmark
1,7
1)
Tyskland
3,2
Spanien
13,0
Frankrig
25,5
Grækenland
4,0
Irland
11,9
Italien
26,4
Luxembourg
37,6
Holland
6,1
Finland
1,9
Sverige
11,6
UK
8,6
Norge
4,1
Schweiz
14,8
I alt gennemsnit
9,3
1)
i 2002 dog ca. 2,6
pct.
Som det ses, hører Danmark til blandt de lande, hvor
ølimporten i forhold til forbruget er lavest. Det øl, der importeres, er
desuden oftest øl, der sælges som specialiteter, og ikke i større mængder ad
gangen.
Dette lovforslag kan sandsynligvis medvirke til at nedbryde
nogle af de væsentligste barrierer for øget konkurrence i Danmark.
Med betydelig usikkerhed er der regnet med, at den øgede
konkurrence, som følge af lavere emballageafgift, vil reducere de danske
priser
for forbrugerne med i gennemsnit 1,60 kr. pr. kasse øl, mens virkningen for
mærkevaresodavand er noget højere, nemlig ca. 80 øre pr. liter. Hertil kommer
0,50 kr. pr. kasse, som følge af overgangen til glidende ølafgiftsskala.
De 80 øre pr. liter svarer til, at ca. 50 pct. af faldet i
afgiftsforskel mellem genbrugsflaske og engangsflasker.
Usikkerheden går begge veje. Virkningen kan altså både
blive større og mindre. I praksis forudsætter prisfaldene, at større danske
detailhandelsforretninger enten begynder eller truer med at begynde
parallelimport af mærkevaresodavand samt markedsføre importeret øl i kasser
til
priser, der er sammenlignelige med de danske priser.
Afgiftsnedsættelse på emballager til øl og sodavand
Det foreslås, at afgiftssatserne på emballager til øl og
sodavand nedsættes med 80 pct., jf. tabellen nedenfor.
Tabel: De foreslåede afgiftssatsnedsættelser for
emballager til øl og sodavand
Rumindhold (cl)
1)
< 10
10
<
x
<
40
40 < x
<
60
60 < x
<
110
110 < x
<
160
> 160
Afgiftssatser før nedsættelse af afgiften
Øl og sodavand
kr. pr. stk.
Andre materialer, f.eks. glas, plast eller metal
0,25
0,50
0,80
1,60
2,40
3,20
Afgiftssatser efter nedsættelse af
afgiften
Øl og sodavand:
kr. pr. stk.
Alle materialer, f.eks. glas, plast eller metal
2)
0,05
0,10
0,16
0,32
0,48
0,64
1)
Ved rumindhold
forstås beholderens bruttovolumen og ikke den mængde, der er påfyldt eller
skal
påfyldes.
2)
Der foreslås én
afgiftssats for emballager til øl og sodavand, da emballager af karton og
laminater af forskellige materialer ikke er egnede som beholdere til
kulsyreholdige varer.
Afgiftssatsen for en standardøl eller
-sodavandsflaske/-dåse foreslås dermed nedsat fra 50 øre til 10 øre pr.
stk. For en ½ liters emballage foreslås afgiftssatsen nedsat fra 80 øre
til 16 øre pr. stk. Afgiftssatsen for en 1½ liters emballage foreslås
nedsat fra 2,40 kr. til 0,48 kr. pr. stk.
Afgiftsnedsættelsen foreslås at omfatte alle emballager til
øl og sodavand – uanset emballagemateriale. Da emballager af karton
eller
laminater af forskellige materialer ikke er egnede som beholdere til
kulsyreholdige varer, er én fælles afgiftssats tilstrækkelig.
En oversigt over de gældende afgiftssatser i den
volumenbaserede emballageafgift foreslås indsat som bilag til loven.
Hvorfor kan emballageafgiften nedsættes uden tab
for staten?
Ved dette forslag reduceres grænsehandlen med øl og
sodavand kraftigt, uden at belaste statsfinanserne. Reduceres afgifterne på
sodavand og øl, fører det til store nettotab for statsfinanserne, også efter
indregning af afledte virkninger.
Der er flere grunde til, at glidende ølafgiftsskala og
nedsat emballageafgift kan reducere grænsehandlen uden at belaste
statskassen.
For det første er der regnet med, at forslaget vil føre til
en øget konkurrence for såvel øl som sodavand. Øget konkurrence vil føre til
prisfald. Disse prisfald betales imidlertid af bryggerierne og
mineralvandsproducenterne, herunder ved omkostningsreduktioner, mens de
afledte
indtægter ved mindre grænsehandel går i statskassen.
For det andet vil afgiftsindtægterne på genbrugsflasker til
øl og sodavand blive meget begrænsede, når den tyske dåsepant håndhæves. Ved
håndhævet tysk dåsepant må det forventes, at udnyttelsen af den såkaldte
»flaskefidus» vil stige, da returneringen af de tyske dåser for at indløse
pantet, må forventes at flytte mere af ølsalget i de tyske
grænsehandelsbutikker over på genbrugsflaskerne, som har den fordel, at de
kan
returneres i Danmark. Statskassen mister derfor ikke noget særligt stort
provenu (som følge af de vigende indtægter) og kan endda måske vinde, når
afgiften på genbrugsflasker sættes ned – selv før indregning af
adfærdsvirkninger. Afgiften på genbrugsflasker er dog med til at belaste
forbrugerpriserne i Danmark, og med til at holde forbrugerpriserne nede i de
tyske grænsehandelsbutikker.
Bruttoprovenutabet kommer især fra nedsættelse af afgiften
på engangsemballage. Den nuværende høje afgift har imidlertid været
medvirkende
til, at dåsernes markedsandel er meget lav i Danmark. Staten mister
bruttoafgiftsnedsættelsen for den nuværende lave markedsandel, men
forbrugerne
vil opleve prisfaldet svarende til gennemsnittet af den nuværende og
forventede
markedsandel.
Det er af disse unikke grunde, at afgiften kan nedsættes og
grænsehandlen begrænses uden at statskassen belastes.
Pant, afgiftsgodtgørelse og »flaskefidusen«
Den såkaldte »flaskefidus« forventes at få en endnu større
betydning i fremtiden med håndhævet tysk dåsepant, end den har i dag.
Ved »flaskefidusen« spekuleres der i dansk godtgørelse af
emballageafgiften ved eksport, mens afgiften ikke opkræves igen, når
flaskerne
afleveres tomme hos en dansk detailhandler, hvor flaskerne betales med dansk
pant.
»Flaskefidusen« er lettest at overskue, hvis man ser bort
fra moms mv.
Langt hovedparten af de genbrugsflasker, som danske
bryggerier anvender til emballering af øl, hentes fra danske detailhandlere.
Omkostningerne herved er på ca. 1,20 kr. pr. stk. uden moms, svarende
til
den nuværende danske pantsats uden moms.
Når en genbrugsflaske med øl sælges til Tyskland, får
bryggeriet godtgjort afgiften for flasken på 50 øre pr. stk. Det koster
således kun bryggeriet ca. 70 øre pr. stk. til emballagen, hvilket er
den
pris den tyske detailforretning opkræves foruden prisen på selve øllet på
måske
1 kr. pr. stk.
Den tyske forretning sælger imidlertid øllene med normal
dansk pant på 1,20 kr. pr. stk.
Hvis den danske grænsehandler afleverer de tomme flasker
tilbage til den tyske købmand, går pantregnskabet lige op for ham, og
købmanden
kan sælge de tomme flasker til det danske bryggeri for 70 øre pr.
stk. Det
danske bryggeri betaler herefter 50 øre pr. stk. i afgift og har heller
ikke tjent på selve flaskerne.
En del af de tomme flasker afleveres imidlertid ikke hos
den tyske købmand, men hos den danske. Ved denne grænsehandelsimport opkræves
der i praksis ikke afgift.
For de flasker, der ikke afleveres hos den tyske købmand,
tjener han 50 øre pr. stk., jf. at han har købt dem uden afgift for 70 øre
pr.
stk. fra det danske bryggeri, men solgt dem for 1,20 kr. pr.
stk. til
den danske kunde.
Fortjenesten på 50 øre pr. stk. kan den tyske købmand
anvende til at sætte prisen på selve øllene ned.
Hvis alene 65 pct. af de tomme flasker vender tilbage via
tysk detailforretninger og 35 pct. via danske forretninger, der er den
forventede fremtidige fordeling, kan den tyske købmand kalkulere med at tjene
ca. 17,5 øre pr. øl uden moms på pantregnskabet i gennemsnit og sætte prisen
tilsvarende ned før pant.
»Flaskefidusen« kan også i første omgang scores af den
danske grænsehandler, hvis den tyske butik kun kræver et pant på 70 øre pr.
stk. uden moms. Den danske grænsehandler vil da tjene 50 øre pr. flaske,
han ikke tilbageleverer via tyske forretninger. Endelig kan det være det
danske
bryggeri, der scorer gevinsten ved at opkræve samme pris for selve flasken
ved
salg i Tyskland som ved salg til en dansk forretning. Bryggeriet kan da
anvende
gevinsten til at holde prisen på selve øllene nede.
Ved nedsættelse af afgiften med 80 pct. falder den
potentielle »flaskefidus« med 12 kr. pr. kasse eksklusive moms og med ca.
13,92
kr. inklusive tysk moms. Tilbageleveres 35 pct. af de tomme flasker via dansk
handel, må den tyske pris sættes op med ca. 4,87 kr. med moms for, at samme
indtjening kan fastholdes.
For de tyske købmænd og danske øl- og
mineralvandsproducenter, der bevidst har spekuleret i at organisere
»flaskefidusen,« vil virkningen være noget større. Organisationen har bestået
i
at sætte pantet på genbrugsflaskerne lavere end i Danmark. Dermed øges
chancerne for, at flaskerne ikke vender tomme tilbage samtidig med, at den
danske grænsehandler selv direkte har tjent på pantforskellen. Chancerne øges
også, hvis tilbageleveringen i Tyskland gøres mere besværlig end nødvendig.
Denne trafik er for nylig blevet meget organiseret for dansk sodavand i store
genbrugsflasker.
Har den tyske købmand organiseret »flaskefidusen« optimalt,
vender ingen genbrugsflasker tilbage fra Danmark, og den tyske købmand/danske
grænsehandler vil ved den foreslåede lovændring tabe i alt henved 14 kr. pr.
kasse inklusive tysk moms.
Hvis de danske bryggeriers kalkulation over omkostningerne
ved at skaffe sig flasker til genpåfyldning tager udgangspunkt i omkostninger
ved at hente brugte flasker fra danske købmænd, vil en nedsættelse af
emballageafgiften i sig selv være tilstrækkelig til at reducere
»flaskefidusen«. Danske bryggerier kan dog også skaffe sig flasker ved at
købe
nye. Efter afgiftsnedsættelsen vil omkostningerne ved at købe nye flasker
inklusive afgift falde. Forskellige clearingsaftaler skulle dog ifølge
Miljøstyrelsen forhindre, at i det mindste de bryggerier, der er med i
clearingsaftalen, søger at smyge sig udenom at hente brugte flasker fra
danske
købmænd og i stedet køber nye billige flasker. Der er dog visse mindre
bryggerier,
der ikke er med i clearingsaftalen. Hvis der opstår spekulation i at købe nye
flasker i stedet for at hente brugte fra købmændene, kan en nedsættelse af
pantet komme på tale.
Nedsættes pantet er det helt sikkert, at »flaskefidusen«
begrænses. Der er dog i provenuberegningerne taget udgangspunkt i, at pantet
fastholdes.
Omlægning af ølafgiften samt afgiftsnedsættelse på
emballager til øl og sodavand
Prisvirkninger, virkninger på grænsehandel og
forbrug
Overgang til glidende ølafgiftsskala vil i gennemsnit og
ved uændret adfærd medføre et afgiftsfald på 20-25 øre pr. kasse inklusive
moms
ved den nuværende fordeling af salget. Prisændringen vil dog være meget
forskellig. Enkelte mærker og typer vil falde 10 kr. pr. kasse, mens der for
andre kan blive tale om en prisstigning 2-3 kr. pr. kasse, uden at der igen
sælges ret meget af det øl, der stiger så meget i afgift.
For de typer, der sælges mest af – almindelige pilsnerøl –
er virkningen i gennemsnit stort set neutral, mens almindelige guldøl med
5,6-5,8 pct. vol. i gennemsnit falder med ca. 1 kr. pr. kasse.
For almindelig pilsnerøl med 4,6 pct. vol. sker der en
minimalstigning på 2 øre pr. kasse. For f.eks. en øl som Carls Special med
4,4
pct. vol., vil afgiften falde med 1,43 kr. pr. kasse, mens afgiften af en
kasse
guldøl, som f.eks. Ceres Royal eller Carlsberg Sort Guld med 5,8 pct. vol.,
vil
falde med 87 øre pr. kasse.
Opgivelse af ølafgiftsklasser og indførelse af glidende
skala forventes at medføre, at sortimentet af forskellige ølarter og -sorter
vil tilpasse sig variationerne i befolkningens smag i stedet for at være
under
indflydelse af opdelingen på skatteklasser. Borgernes gevinster ved flere
svage
guldøl/stærke pilsnerøl og flere alkoholsvage pilsnerøl, men med samme
fyldige
smag, svarer til et prisfald på henved 25-30 øre pr. kasse i gennemsnit.
Endelig vil forslaget føre til øget konkurrence. Dels må
det forventes, at udenlandsk øl vil vinde fremme uden den trinvise
Platoskala,
dels vil det være sværere at opretholde de meget store avanceforskelle mellem
guldøl og almindelige øl, hvis der som ventet bliver introduceret
mellemkvaliteter. Virkningen af den øgede konkurrence er et prisfald på i
gennemsnit 50 øre pr. kasse.
Virkningen af nedsættelse af emballageafgiften på priserne
er direkte:
1 kasse øl i engangsemballage
- 15 kr.
1 kasse cola i engangsemballage
- 15 kr.
1 kasse øl i genbrugsemballage
- 45 øre
1 2 liters cola i engangsemballage
- 3,20 kr./stk.
1 øl i 0,5 liters dåse
- 80 øre/stk.
Også her kommer der en konkurrenceeffekt, der er skønnet
til ca. 1,60 kr. pr. kasse øl og ca. 80 øre pr. liter sodavand.
Endelig må det forventes, at priserne stiger i de tyske
grænsehandelsbutikker ved lavere dansk afgift på genbrugsemballage.
Under forudsætning af, at 35 pct. af grænsehandelsflaskerne
vender hjem til bryggerierne ved indsamling i Danmark, vil det danske tilskud
til grænsehandlen i genbrugsflasker falde med i gennemsnit ca. 4,90 kr. pr.
kasse. Den tyske pris i grænsehandelsbutikkerne forventes at stige
tilsvarende.
Hvis 50 pct. af de tomme flasker vender hjem via dansk
detailhandel, vil prisstigningen i Tyskland blive på ca. 7 kr. pr. kasse i
Tyskland for øl og sodavand i genbrugsflasker. Virkningen vil muligvis blive
større, jf. at »flaskefidusen« synes sat meget i system for store
genbrugsflasker.
Samlet set forventes ølpriserne i Danmark at falde med i
gennemsnit ca. 5,60 kr. pr. kasse, mens ølpriserne i de tyske
grænsehandelsbutikker for genbrugsflasker forventes at stige med ca. 5 kr.
pr.
kasse. I gennemsnit stiger prisen for øl i Tyskland med godt 3 kr., således
at
prisforskellen mellem Danmark og Tyskland reduceres med næsten 9 kr. pr.
kasse.
Priserne på sodavand forventes at falde med i gennemsnit
ca. 1,10 kr. pr. liter, mens prisen for sodavand i genbrugsflaske i Tyskland
stiger med ca. 75 øre pr. liter, eller i gennemsnit ca. 45 øre pr. liter.
Prisforskellen mellem Danmark og Tyskland begrænses således
med ca. 1,50 kr. pr. liter.
Prisændringerne vil påvirke forbruget, danskernes
grænsehandel og udlændinges grænsehandel her.
Tabel: Prisvirkninger af afgiftsændringerne for øl
Prisvirkning
Virkning på grænsehandel
Virkning på udlændinges grænsehandel
Virkning på dansk forbrug
Samlet virkning på dansk salg
Glidende ølafgiftsskala
kr. pr. kasse
Mio. liter
Mio. liter
Direkte afgiftsfald i gennemsnit ca.
0,23
Tilpasning i sortiment ca.
0,27
Konkurrenceeffekt
0,50
I alt glidende
skala
1,00
- 2
+ 1
+ 1
+ 4
Nedsat emballageafgift
Afgiftsfald nuværende dåseandel
2,25
Afgiftsfald nye dåseandel
3,75
Vægtet afgiftsfald
3,0
- 4,7
+2,7
+2,7
+ 10,1
Konkurrenceeffekt
1,6
-
2,5
+
1,5
+
1,5
+
5,5
Prisstigning Tyskland genbrugsflasker ved 35 pct. hjem
via Danmark
4,9
-
4,0
+
4,0
I alt dansk
prisfald i gennemsnit
5,6
- 13,2
+ 5,2
+ 5,2
+ 23,6
Ændringen til ølafgiftsklasser vil netto få danskernes
forbrug af alkohol til at falde med ca. 0,05 mio. liter, mens nedsættelse af
emballageafgiften med 80 pct. øger danskernes alkoholforbrug med ca. 0,20
mio.
liter. Netto stiger alkoholforbruget med ca. 0,15 mio. liter ren alkohol.
Ved uændrede tyske priser falder grænsehandlen i Tyskland
med ca. 65 mio. kr. Da de tyske priser stiger, falder grænsehandlen dog netto
alene med ca. 55 mio. kr.
Tabel: Prisvirkninger af afgiftsændringerne for
sodavand
Prisvirkning
Virkning på grænsehandel
Virkning på dansk forbrug
Samlet virkning på dansk salg
Emballageafgiftsnedsættelse
kr. pr. liter
Mio. liter
Mio. liter
Afgiftsfald nuværende dåseandel
0,21
Afgiftsfald nye dåseandel
0,39
-
2,2
+
5,9
+
8,1
Vægtet afgiftsfald
0,30
- 2,2
+ 6,2
+ 8,5
Konkurrenceeffekt
0,80
-
5,9
+
16,0
+
21,9
Prisstigning Tyskland genbrugsflasker ved 50 pct. hjem
via DK
0,74
-
3,5
+
3,5
I alt dansk
prisfald i gennemsnit
1,10
- 11,6
+ 21,9
+ 33,5
Ved uændrede tyske priser falder grænsehandlen med ca. 70
mio. kr. Da de tyske priser imidlertid stiger, falder grænsehandlen dog alene
med netto ca. 60 mio. kr.
Ikrafttræden, virkningstidspunkter og
tilbagebetaling af afgiftsdifference
Omlægning af ølafgiften
Omlægningen af ølafgiften, jf. lovforslagets § 1,
foreslås at træde i kraft den 1. januar 2004, men med virkningstidspunkt fra
den 1. april 2004. Virkningstidspunktet er udskudt til den 1. april 2004 for
at
sikre erhvervslivet tre måneder til at omstille virksomhedernes systemer mv.
til den nye ølafgift.
Afgiftsnedsættelse på emballager til øl og
sodavand
Afgiftsnedsættelsen, jf. lovforslagets § 2, foreslås
at træde i kraft den 1. januar 2004, men med virkningstidspunkt fra den 5.
januar 2004. Virkningstidspunktet er udskudt med nogle få dage for at
imødekomme ønsker fra branchen om et andet tidspunkt for lageropgørelse end
lige omkring nytåret. Med virkningstidspunkt mandag den 5. januar 2004 åbnes
der mulighed for, at lageropgørelsen kan foretages i weekenden uden for
åbningstiden.
Der vil være kort tid for virksomhederne til at indrette
sig på det nye lavere afgiftsniveau, hvorfor der i nogle virksomheder den 5.
januar 2004 vil være emballager, der er afgiftsberigtigede med de højere,
tidligere gældende afgifter.
Det foreslås, at der kan ske refusion af afgiftsdifferencen
af følgende emballager, som er omfattet af lovforslagets § 2:
påfyldte
engangsemballager,
nye ubrugte (tomme)
genpåfyldelige emballager,
førstegangspåfyldte
genpåfyldelige emballager samt
genpåfyldelige
emballager indført fra udlandet.
For de ovennævnte emballager gælder, at virksomheder mod
dokumentation kan få godtgjort afgiftsdifferencen pr. 5. januar 2004.
Afgiftsperioden for
afgiftspligtige virksomheder er måneden. Af hensyn til disse
virksomheder foreslås det, at afgiftsperioden for december 2003 omfatter
dagene
fra den 1. december 2003 til og med den 4. januar 2004. Afgiftsperioden for
januar 2004 foreslås således at omfatte den resterende del af januar 2004.
Forlængelsen af december måneds afgiftsperiode sker for at undgå to
afgiftsperioder
i januar 2004.
Det vil af kontrolmæssige grunde være nødvendigt at opgøre
beholdningerne så tæt på tidspunktet for afgiftsændringerne som muligt med
angivelse af emballagestørrelse og materialetype.
Kravene, der skal opfyldes for at få afgiftsgodtgørelse:
Ved tilrettelæggelsen
af overgangen til lavere afgiftssatser ydes der alene godtgørelse, når det
samlede godtgørelsesbeløb overstiger 500 kr. Dette beløb svarer til
bagatelgrænsen for afgiftsgodtgørelse ved eksport i emballageafgiftslovens
§ 6, stk. 2. Bagatelgrænsen medfører, at lageret eksempelvis skal
overstige 1.250 standarddåser eller anden engangsemballage med et rumindhold
på
mellem 10 og 40 cl, for at der kan opnås godtgørelse af afgiftsdifferencen.
Der skal udfærdiges
en specificeret lageropgørelse pr. 5. januar 2004 for de emballager, der
ønskes
afgiftsgodtgørelse for, med angivelse af emballagestørrelse og materialetype
(glas, metal eller plast). Denne specificerede opgørelse skal være de
statslige
told- og skattemyndigheder i hænde senest den 8. januar 2004.
Der skal indsendes en
ansøgning indeholdende mængderne fra den specificerede lageropgørelse og
godtgørelsesbeløbet, som ønskes tilbagebetalt, senest således at de statslige
told- og skattemyndigheder har ansøgningen i hænde den 22. januar 2004.
Såfremt
de anførte datoer for indsendelse af opgørelser overskrides, fortabes retten
til godtgørelse.
De statslige told- og
skattemyndigheder kan gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden
fremlægger
dokumentation for, at den afgift, der kræves godtgjort, er betalt af
virksomheden.
Emballageafgiftslovens
regnskabs-, faktura- og kontrolbestemmelser finder anvendelse, når
virksomheder
ansøger om afgiftsgodtgørelse.
Der er fastsat
strafbestemmelser for overtrædelse.
Skatteministeren kan
fastsætte nærmere regler for yderligere krav til dokumentation og kontrol i
forbindelse med anmodninger om godtgørelse af afgifter.
De statslige told- og skattemyndigheder vil udarbejde et
nyhedsbrev om den praktiske tilrettelæggelse af procedurerne for
tilbagebetaling af afgifterne.
Provenumæssige konsekvenser
Omlægning af ølafgiften
Omlægning af ølafgiften til en glidende skala afhængig af
øllets faktiske alkoholindhold har provenumæssige konsekvenser, som gennemgås
i
det følgende. Som nævnt er der en vis, men ikke entydig sammenhæng mellem
indbrygningsprocenten, der bruges ved indplacering af øl i de nuværende
afgiftsklasser (skatteklasse 1-5), og alkoholindholdet.
I følgende tabel er vist den nuværende afgift og den
foreslåede afgift for øl med forskelligt alkoholindhold. Afgiften er beregnet
pr. kasse med 30 stk. à 33 cl og med moms.
Tabel: Afgiftseksempler før og efter omlægningen af
ølafgiften
Skatteklasse
Alkoholindhold
Nuværende
afgift
1)
Foreslået
afgift
1)
Afgifts-
ændring
2)
Pct. vol.
kr. pr. kasse
3)
kr. pr. kasse
3)
1
3,0
33,23
21,68
- 11,55
1
3,5
33,23
25,29
- 7,93
1
4,0
33,23
28,91
- 4,32
1
4,5
33,23
32,52
- 0,71
1
4,6
33,23
33,24
+ 0,02
1
5,0
33,23
36,14
+ 2,91
2
4,5
42,79
32,52
- 10,26
2
5,0
42,79
36,14
- 6,65
2
5,5
42,79
39,75
- 3,04
2
5,8
42,79
41,92
- 0,87
2
6,0
42,79
43,36
+ 0,57
3
6,0
57,02
43,36
- 13,66
3
6,5
57,02
46,98
- 10,04
3
7,0
57,02
50,59
- 6,43
3
7,5
57,02
54,20
- 2,82
3
8,0
57,02
57,82
+ 0,80
4
7,5
63,14
54,20
- 8,94
4
8,0
63,14
57,82
- 5,33
4
8,5
63,14
61,43
- 1,71
4
9,0
63,14
65,04
+ 1,90
1)
inkl. moms.
2)
afrundede
talstørrelser.
3)
kasse/ramme med 30
stk.
Langt hovedparten af de øl, der sælges i Danmark, er i
skatteklasse 1 med omkring 4,6 pct. vol. Det ses af tabellen ovenfor, at
afgiften stort set ikke ændres for denne type øl. Danske guldøl har omkring
5,8
pct. vol. Det ses af tabellen ovenfor, at afgiften for en kasse guldøl falder
med ca. 87 øre pr. kasse.
For langt de fleste af de nuværende øl, der sælges i
Danmark, falder afgiften eller afgiften forbliver uændret, men der er også
øl,
hvor afgiften stiger.
Med en vis usikkerhed vil forslaget ved uændret adfærd
betyde et provenutab på godt 10 mio. kr. for de øl, der falder i afgift, og
en
provenugevinst på 1 mio. kr. vedrørende de øl, der stiger i afgift. Provenuet
falder således med ca. 10 mio. kr. fortrinsvis vedrørende de stærkere øl ved
uændret adfærd.
Forslaget vil medføre adfærdsændringer.
Ændring af
alkoholindholdet
Øget konkurrence
Ændring af forbruget
Ændring af danskernes
grænsehandel
Ændring af
svenskernes grænsehandel i Danmark
Der knytter sig usikkerhed til adfærdsændringerne.
Ændring af alkoholindholdet
Med hensyn til adfærdsændringer vedrørende alkoholstyrken
er der to modsatrettede tendenser.
For det første forventes der et større forbrug af øl
stærkere end de nuværende almindelige danske pilsnerøl. Det forventes, at der
vil opstå et nyt marked for lidt stærkere pilsnerøl eller svage guldøl.
Afgiften falder således, jf. ovenstående tabel, med 6,65 kr. for en kasse øl
med
5 pct. vol., der tidligere var i den nedre ende af klasse 2, og hvoraf der
derfor blev betalt en uforholdsmæssig høj afgift. Det trækker isoleret set i
retning af et højere provenu svarende til ca. 0,2 mio. liter alkohol.
Modsat vil der også være en del af de nuværende almindelige
pilsnere og guldøl, der vil blive lavet lidt om, således at de bevarer samme
fyldige smag som i dag, men med et lidt lavere alkoholindhold. Det forventes
at
medføre et fald i alkoholmængden på ca. 0,3 mio. liter ren alkohol.
Netto forventes en lidt lavere gennemsnitlig alkoholprocent
at medføre et fald i afgiftsgrundlaget på ca. 0,1 mio. liter ren alkohol
–
svarende til et afgiftsfald på ca. 6 mio. kr.
Øget konkurrence
Forslaget vil øge konkurrencen. Med betydelig usikkerhed
skønnes det, at den øgede konkurrence vil føre til et prisfald på i
gennemsnit
50 øre pr. kasse for de øl, der sælges til forbrugeren.
Alt i alt forventes det, at omkostningerne for forbrugerne
ved køb af øl vil falde med ca. 1 kr. pr. kasse i gennemsnit efter
afgiftsfald
ved uændret mængde, øget konkurrence og ændring i den gennemsnitlige
alkoholstyrke.
Ændring af forbruget
Ved helt uændret forbrug falder prisen med 20-25 øre pr.
kasse i gennemsnit. Forbrugerne vil dog yderligere opleve det som et prisfald
på 25-30 øre pr. kasse, at der fremkommer nye kvaliteter, der for visse
forbrugere er at foretrække frem for de nuværende.
Det ovennævnte prisfald vil medføre en vækst i danskernes
ølforbrug med ca. 1 mio. liter svarende til ca. 0,05 mio. liter ren alkohol.
Provenuvirkningen heraf er en gevinst på ca. 3 mio. kr.
Ændring af danskernes grænsehandel og af
svenskernes grænsehandel i Danmark
Et prisfald på ca. 1 kr. pr. kasse vil reducere danskernes
grænsehandel i udlandet og øge svenskernes grænsehandel i Danmark.
Danskernes grænsehandel forventes at falde med ca. 2 mio.
liter. Ølafgiftsindtægterne herved er på ca. 6 mio. kr., mens afledte
momsindtægter er på ca. 2 mio. kr.
Svenskernes grænsehandel i Danmark forventes ved et
gennemsnitligt prisfald på 1 kr. pr. kasse at stige med henved 1 mio. liter.
Ølafgiftsindtægterne herved er på ca. 3 mio. kr., mens afledte momsindtægter
øges med ca. 1 mio. kr.
De samlede virkninger af forslaget på helårsbasis fremgår
af tabellen nedenfor.
Tabel: Provenuvirkningerne af en omlægning af
ølafgiften (helårsbasis)
Alkoholforbrug
Ølsalg i Danmark
Provenu
Samfundsøkonomi
1)
Mio. liter
Mio. liter
Mio. kr.
Mio. kr.
Uændret adfærd
-
10
0
Ændring i kvaliteter (flere guldøl mv.)
0,20
0
+
12
-
25
Fald i alkoholstyrke
-
0,30
0
-
18
+
60
Større forbrug
0,05
1
3
-6
Mindre dansk grænsehandel
0
2
8
+
10
Større svensk grænsehandel
0
1
4
+
5
Afledt emballageafgift ved gældende satser
0
0
1
+
1
I alt
- 0,05
+ 4
0
+ 45
1)
i priser med moms.
Forslaget er således samlet provenuneutralt.
Ølafgiftsindtægterne falder netto med ca. 4 mio. kr.,
momsindtægterne stiger med 3 mio. kr. på helårsbasis, mens
emballageafgiftsindtægterne ved nuværende salg stiger med ca. 1 mio. kr.
Finansårseffekt
For finansår 2004 er nettovirkningen på ølafgiftskontoen et
tab på ca. 3 mio. kr., mens der vindes ca. 2 mio. kr. på momskontoen og 1
mio.
kr. på emballagekontoen.
Samfundsøkonomi
Samfundsøkonomien forbedres med ca. 45 mio. kr. i
forbrugerpriser netto. Samlet set falder danskernes forbrug af alkohol med
ca.
0,05 mio. liter. Gevinsten herved i form af færre helbredsskader er på
omkring
10 mio. kr. i forbrugerpriser ved en sundhedsomkostning på ca. 200 kr. pr.
liter ren alkohol.
Yderligere vindes omkring 15 mio. kr. på grund af skift i
grænsehandlen. Endelig vinder samfundet omkring 20 mio. kr. ved, at
sortimentet
af øl, der udbydes, i videre udstrækning vil tilpasse sig variationerne i
danskernes smag etc. end være under indflydelse af opdelingen på
skatteklasser.
Det er forbrugeren, der vinder det største beløb, men bryggerier sparer også
visse omkostninger.
Tabel: De samfundsøkonomiske tab og gevinster
1)
Samfundsøkonomien
Tab og gevinster
Forbrugerne:
Fald i priserne på øl i Danmark (uændret adfærd)
+ 35
Gevinst ved anden sortiment og anden tilpasning
+ 15
Forbrugerne i alt
+ 50
Udenlandske forbrugere
+ 5
Staten
0
Bryggerier mv.
2)
- 15
Færre alkoholskader
+ 10
I alt netto
samfundsøkonomi
+ 45
1)
I priser med moms.
2)
netto efter
tilpasning af omkostningerne.
Det forventede emballageafgiftsprovenu i 2004
Afgiftsprovenuet fra den volumenbaserede emballageafgift
for 2004 for øl og sodavand skal nødvendigvis skønnes, da provenuet ikke
umiddelbart kan aflæses af statsregnskabet. Væsentlige tiltag, såsom
introduktionen af engangsemballage på det danske marked og indførelse og
håndhævelse af en tysk dåsepant, er således endnu ikke slået igennem på
regnskabet.
Tages der udgangspunkt i den situation, hvor der alene blev
brugt engangsemballage til al øl og sodavand, der sælges i Danmark, ville
provenuet af den volumenbaserede afgift udgøre godt 1,5 mia. kr.
En stor del af emballagerne bliver imidlertid genbrugt. Før
introduktionen af engangsemballager til øl og sodavand var provenuet således
alene på ca. 40 mio. kr. vedrørende øl og sodavand. Det svarer til, at der i
gennemsnit betales emballageafgift af 4 pct. af al øl og sodavand (60 mio.
kr.), der sælges i genpåfyldelige flasker, mens de resterende 96 pct. sælges
i
brugte flasker. Fra disse 60 mio. kr. skal dog fratrækkes ca. 20 mio. kr. som
følge af det nuværende omfang af import af afgiftsfrie genpåfyldelige flasker
via grænsehandlen, jf. den ovennævnte såkaldte »flaskefidus«.
Især introduktionen af engangsemballager øger imidlertid
indtægterne fra emballageafgiften betydeligt, jf. nedenstående opsummering af
påvirkninger af emballageafgiftsprovenuet:
Introduktionen af
engangsemballager på det danske marked
Skatteministeriet skønnede – før dåseintroduktionen – at
introduktionen af engangsemballage til øl og sodavand på det danske marked
ville medføre en provenugevinst på henved 150 mio. kr. på helårsbasis
(svarende
til ca. 275-300 mio. enheder). Det forventedes, at 12,5 pct. af de øl, der
sælges i emballager, ville blive solgt i engangsemballager, mens andelen
forventedes at blive 8,25 pct. for sodavand.
2)
Der var og er betydelig usikkerhed forbundet med
vurderingerne af engangsemballagernes markedsandel, da den reelle
introduktion
af dåser m.v. på det danske marked først var den 23. september 2002.
3)
Dansk Retursystem A/S budgetterede med et
engangsemballagesalg på ca. 400 mio. enheder i 2002. I begyndelsen af 2003
skønnede Dansk Retursystem A/S engangsemballagesalget til ca. 320 mio.
enheder
svarende til mindst 160 mio. kr. I løbet af første halvår af 2003 er der
solgt
32 mio. enheder, og det samlede salg i 2003 er derfor nu nedjusteret til ca.
70
mio. enheder, hvilket svarer til ca. 40 mio. kr. i afgift. De 70 mio. enheder
er dog nok i underkanten, da lagre i detailhandlen ved årsskiftet har været
større end ønsket, og da der endnu ikke er oplysninger om salget i de varme
sommermåneder juli og august, hvor markedsandelen må forventes højere end i
resten af året.
Det tidligere skøn på 150 mio. kr. – ca. 275-300 mio.
enheder – er dermed fastholdt som centralskønnet, men der er tillige
angivet
virkningen ved et lavere dåsesalg – svarende til ca. 100 mio. enheder.
Indførelse og
håndhævelse af en tysk dåsepant
Håndhævelse af tysk dåsepant giver også en væsentlig
provenugevinst i form af øgede indtægter fra moms og afgift af øl og sodavand
gennem
reduktion af grænsehandlen, men isoleret set for emballageafgiften
neutraliseres en stor del af effekten. Det skyldes, at grænsehandlen i
genbrugsflasker forventes at stige, hvorved flere genbrugsflasker vil finde
vej
til Danmark via grænsehandlen uden, at der vil blive betalt emballageafgift.
Det giver et tab på ca. 15 mio. kr.
Nedgangen i grænsehandlen med øl og sodavand styrker ellers
isoleret set emballageafgiftsindtægterne med ca. 5 mio. kr.
Ved den forventede stigning i grænsehandlen med øl i genbrugsflaske
og den mere udbredte brug af »flaskefidusen« vil indtægterne fra afgiften på
genpåfyldelige ølflasker isoleret set være stort set nul, eller måske
negativ.
Allerede før indregning af virkningerne af ændret adfærd kan det således
betale
sig for staten at nedsætte afgiften på disse flasker.
Samlet set forventes provenuindtægterne fra afgiften af
emballager til øl og sodavand at blive ca. 185 mio. kr., jf. tabellen
nedenfor.
Af tabellen fremgår det forventede provenu fra den volumenbaserede
emballageafgift
i 2004.
Tabel: Forventet provenu i 2004 fra den
volumenbaserede emballageafgift
1)
Øl
Sodavand
I alt
Mio. kr.
Mio. kr.
Dåser til øl og sodavand
96
69
165
Brutto før genbrug - danske marked
676
765
1.441
Godtgørelse af fyldte flasker (m.v.)
53
24
77
Genbrug i Danmark
-
668
-
727
-
1.395
Brutto efter genbrug
150
116
266
Godtgørelse af tomme flasker
-
2
-
1
-
3
Godtgørelse af fyldte flasker
-
53
-
24
-
77
Netto
95
91
186
Heraf »flaskefidus«
-19
-17
-36
1)
Forventet provenu
fra den volumenbaserede emballageafgift i 2004 efter indregning af
introduktionen af engangsemballager på det danske marked, indførelse af tysk
dåsepant og nedsættelsen af afgiften på sodavand.
I 2004 forventes nettoindtægterne fra afgiften på
emballager til øl og sodavand at udgøre 185 mio. kr., jf. tabellen ovenfor.
Ved
et lavt skøn over dåsesalget vil indtægten alene udgøre ca. 90 mio. kr.
Nedsættelse af afgiften på emballager til øl og
sodavand med 80 pct.
Under forudsætning af uændret adfærd vil en nedsættelse af
afgiften på øl- og sodavandsemballager med 80 pct. fra 2004 give et
provenutab
på ca. 150 mio. kr. Nedsættelse af afgiften vil imidlertid få adfærden til at
ændre sig. De relevante adfærdsmæssige effekter er:
A)
Omkostningseffekten
Forbrugerprisen i
Danmark på de berørte varer vil falde pga. lavere emballageafgift. Derved
øges
forbruget og grænsehandlen mindskes.
B)
Dåseeffekten
Andelen af
engangsemballager til øl og sodavand vil stige ved lavere emballageafgift.
C)
Panteffekten
(»flaskefidusen«)
Incitamentet til
at grænsehandle med pantflasker vil blive reduceret, idet gevinsten ved
spekulation heri begrænses.
D)
Konkurrenceeffekten
Konkurrencen på
markederne vil styrkes, idet importerede varer oftere sælges i
engangsemballager. Det vil bidrage til at reducere priserne uden afgift
(avancerne) i Danmark og dermed øge salget pga. større forbrug og mindsket
grænsehandel.
De samlede provenuvirkninger af en nedsættelse af afgiften
på emballager til øl og sodavand med 80 pct. fremgår af tabellen nedenfor.
Tabel: Provenuvirkning af en 80 pct.’s nedsættelse
af emballageafgiften
1)
Adfærdsvirkninger
Øl
Sodavand
I alt
Mio. kr.
Mio. kr.
Ved uændret adfærd
-
77
-
72
-
149
Omkostningseffekt
+
35
+
12
+
47
Dåseeffekt
+
15
+
18
+
33
Panteffekt
+
14
+
6
+
20
Konkurrenceeffekt
+
19
+
34
+
54
Adfærd i alt
+ 83
+ 71
+ 154
Netto
+ 6
- 1
+ 5
Ved uændret adfærd ville afgiftsprovenuet fra ølemballager
henholdsvis sodavandsemballager falde med 77 mio. kr. henholdsvis ca. 72 mio.
kr. Når der derimod tages hensyn til ændret adfærd vil afgiftsprovenuerne
derimod stige med 6 mio. kr. henholdsvis falde med 1 mio. kr.
Nettoprovenugevinsten er således 5 mio. kr. ved en
nedsættelse af afgiften på emballager til øl og sodavand med 80 pct. Der er
varierende usikkerhed for de forskellige adfærdsmæssige effekter.
Under de anvendte forudsætninger, herunder specielt skøn
over de afledte adfærdsændringer (de ovennævnte effekter), der er lagt til
grund for beregningerne, vil en 80 pct.’s nedsættelse af afgiften
således være
mere end selvfinansierende.
Det er usædvanligt, at en nedsættelse af en afgift med 80
pct. vil give en adfærdsafledt provenugevinst på det samme som det
umiddelbare
provenutab. Det forudsætter normalt en kombination af meget høje afgifter, og
at afgiften i forvejen har reduceret grundlaget meget betydeligt. Begge
betingelser er opfyldt ved emballageafgiften. Emballageafgiften er således
meget høj – i procent af prisen uden afgift udgør afgiften 70-250 pct.,
og
afgiften har reduceret det potentielle grundlag meget kraftigt. Yderligere
har
afgiften gennem »flaskefidusen« været med til at fremme danskernes
grænsehandel
i Tyskland for danske midler.
I det følgende vil de 4 adfærdseffekter, jf. tabellen
ovenfor, kort blive opsummeret.
Omkostningseffekten
Afgiftsnedsættelsen vil få prisen på øl i Danmark til at
falde med 3 kr. pr. kasse, når man vægter dåser og genbrugsflasker sammen.
Det
medfører et fald i fordelen ved at købe i Tyskland med henved 10 pct. og
fører
til et tilsvarende fald i grænsehandlen – altså ca. 4,7 mio. liter.
Hertil
kommer et ekstraforbrug på ca. 2,7 mio. liter og en stigning i salget til
svenskere. Provenuvirkningen heraf er på ca. 35 mio. kr.
Det direkte prisfald på sodavand vil få grænsehandlen til
at falde og forbruget til at stige – svarende til en provenugevinst på
ca. 12
mio. kr. Prisen på sodavand falder vægtet med ca. 30 øre pr. liter inkl.
moms.
I alt vil omkostningerne ved at sælge øl og sodavand i
Danmark falde, hvilket vil øge danskernes forbrug, øge salget til udlændinge
og
reducere grænsehandlen. Provenugevinsten herved er i alt ca. 47 mio. kr.
Dåseeffekten
Andelen af engangsemballager i Danmark er usædvanlig lav og
genbrugsandelen usædvanlig høj. Det umiddelbare provenutab er derfor
forholdsvis lavt i forhold til den mulige adfærdsvirkning.
Nedsættelsen af afgiften på ølemballager vil få dåsernes
andel til at stige fra 12,5 til ca. 22,5 pct. Provenuvirkningen heraf vil
være
ca. 15 mio. kr.
Engangsemballageandelen for sodavand vil ved en 80 pct.’s
afgiftsnedsættelse stige fra ca. 8 pct. til ca. 20 pct. De afledte
provenuvirkninger heraf er på ca. 18 mio. kr.
I alt vil der således blive anvendt flere
engangsemballager. Dåseeffekten vil medføre en yderligere provenugevinst på
ca.
33 mio. kr.
Panteffekten (»flaskefidusen«)
Panteffekten (»flaskefidusen«) vil blive reduceret. Det
fører til et fald i grænsehandlen med hen ved 4 mio. liter øl og en
provenugevinst på ca. 14 mio. kr.
Afgiftsnedsættelsen af emballageafgiften på sodavand kan få
pantet til at falde eller den tyske pris til at stige og gennem mindre
grænsehandel begrænse »flaskefidusen«. Den afledte provenuvirkning herved er
på
ca. 6 mio. kr. – ved et fald i grænsehandlen med ca. 3,5 mio. liter.
I alt vil det indirekte subsidie til at grænsehandle med
genpåfyldelige flasker (»flaskefidusen«), der returneres via danske
flaskeautomater, blive reduceret væsentligt. Panteffekten vil alene vedrøre
grænsehandelsvarer, der er emballeret i emballage, hvorpå der er dansk pant.
Reduktion af panteffekten vil medføre en provenugevinst på 20 mio. kr. Det
skal
bemærkes, at det er forudsat, at den clearingsaftale, som de større
bryggerier
har indgået, fortsat vil virke efter hensigten, samt at pantet ikke ændres i
Danmark.
Ved beregningen af effekten er det forudsat, at den danske
pant ikke ændres. Pantet fastsættes af Miljøstyrelsen efter indstilling fra
bryggerierne. Der er således ikke nogen direkte sammenhæng mellem
emballageafgiften og pantsatsen i Danmark. Nedsættelse af emballageafgiften
med
80 pct. kan dog skabe spændinger i pantsystemet for genbrugsflasker. Måtte
pantet blive reduceret med f.eks. 25 øre/stk., kan det anslås, at 1 pct.
færre
flasker og dåser vil blive indsamlet, og 1 pct. flere af de indsamlede
genbrugsflasker vil blive kasseret pr. trip. I givet fald vil indtægterne fra
emballageafgiften da stige med ca. 5 mio. kr. pr. helår ved den nye lavere
afgiftssats.
Yderligere vil indtægterne efter panteffekten blive godt 5
mio. kr. større ved et dansk pantfald end her beregnet ved uændret pant.
Konkurrenceeffekten
Endelig vil lavere afgift på øldåser føre til en øget
konkurrence, hvilket vil reducere de danske priser med ca. 1,6 kr. pr. kasse.
Det fører til et fald i grænsehandlen med ca. 2,5 mio. liter øl og en
stigning
i forbruget på ca. 1,5 mio. liter. Salget til svenskerne stiger også med ca.
1,5 mio. liter. Provenuvirkningen heraf er på ca. 19 mio. kr.
Nedsættelsen af afgiften vil billiggøre parallelimporteret
mærkevare-cola og anden mærkevare-sodavand og dermed øge konkurrencen. Det
vil
få priserne til at falde med ca. 80 øre pr. liter, hvorved grænsehandlen vil
falde, og forbruget vil stige. Den afledte provenuvirkning heraf er på 35
mio.
kr.
I alt vil importeret øl og sodavand i engangsemballage
blive mere konkurrencedygtige og presse de danske priser uden afgift.
Provenugevinsten herved vil være ca. 59 mio. kr.
Det skal bemærkes, at der ud over almindelig grænsehandel
er en betydelig erhvervsmæssig smugling. Lavere danske priser vil gøre
»hvide«
colaer mere konkurrencedygtige med »sorte« colaer. Provenuvirkningen herved
er
ikke indregnet.
Der er heller ikke indregnet effekten af, at flere slidte
genbrugsflasker vil blive kasseret ved lavere afgift og eventuelt lavere
pantsats, samt at færre brugte flasker vil blive afleveret.
Samlet set vil en 80 pct.’s nedsættelse af afgiften på
emballager til sodavand således føre til et provenutab på ca. 1 mio. kr., men
der vindes ca. 6 mio. kr. på øl.
Man skal også være opmærksom på, at tomme flasker i sig
selv er en grænsehandelsvare, og at grænsehandlen i genbrugsflasker
understøttes af pant og emballageafgiften.
Grænsehandlen med øl falder med ca. godt 11 mio. liter ved
en 80 pct.’s nedsættelse af afgiften på ølemballager. Hvis samme fald i
grænsehandlen skulle opnås gennem en nedsættelse af ølafgiften, ville det
forudsætte et fald i ølafgiften svarende til ca. 8-9 kr. pr. kasse.
Nettoprovenutabet herved ville være på ca. 300 mio. kr.
Grænsehandlen med sodavand falder med ca. 12 mio. liter
eller med ca. 60 mio. kr. Hvis samme effekt skulle nås gennem en nedsættelse
af
mineralvandsafgiften, ville selv en fjernelse af afgiften ikke have samme
effekt.
Provenuoverslaget er er et centralt skøn, men usikkert. Ved
et lavt dåsesalg ved uændret afgift på emballagen, vil bruttoprovenutabet
være
75 mio. kr. mindre end angivet, og nettoprovenugevinst kunne være ca. 75 mio.
kr. større. Modsat er der betydelig usikkerhed ved konkurrenceeffekten. Hvis
denne skal realiseres hurtigt, forudsættes det, at der træffes strategiske
beslutninger hos større detailhandelskæder om parallelimport etc.
Konkurrencevirkningen kan både blive større og mindre end angivet.
Samfundsøkonomi
Nedsættelse af emballageafgiften med 80 pct. fører til
betydelige samfundsøkonomiske gevinster på i alt ca. 300 mio. kr., jf.
følgende
tabel
Tabel: Samfundsøkonomiske virkninger
1)
af
en nedsættelse af afgiften på emballager til øl og sodavand med 80 pct.
Samfundsøkonomisk virkninger
Forbrugerne:
Mio. kr.
Umiddelbar gevinst ved lavere priser på emballager ved
uændret adfærd
+
510
Højere priser på tysk øl
-
35
Ændring i emballagesammensætningen færre gener mv.
+
80
I alt danske
forbrugere
+ 555
Udenlandske forbrugere
+
15
Danske stat:
Uændret adfærd
-
185
Adfærdsændringer
+
190
I alt stat
+ 5
Øl- og
mineralvandsproducenter:
Uændret adfærd
-
300
Ændret adfærd
+
100
I alt netto
- 200
Sundhedsomkostninger
-
40
Miljøskader
-
10
Netto
samfundsøkonomisk gevinst i forbrugerpriser til danskerne
+ 310
-
heraf ændret
emballagesammensætning eksklusive miljø
+
120
-
heraf ændret
forbrug af drikkevarer
+
5
-
heraf mindre
dansk grænsehandel
+
100
-
heraf større
udenlandsk grænsehandel
-
5
-
heraf lavere
omkostninger bryggerier
+
100
-
heraf miljø
-
10
1)
i
forbrugerpriser med moms.
Samlet set vinder det danske samfund ca. 300 mio. kr. i
forbrugerpriser ved nedsættelse af emballageafgiften med 80 pct. Det er
forbrugerne, der vinder mest. Prisfald i Danmark giver forbrugerne en gevinst
på ca. 510 mio. kr., men tyske prisstigninger reducerer gevinsten med 35 mio.
kr. Forbrugerne vinder ca. 80 mio. kr. ved færre gener på grund af mindre
grænsehandel, og især fordi den nye emballagesammensætning bedre opfylder
forbrugernes ønsker. Netto vinder forbrugerne ca. 555 mio. kr.
Statens provenugevinst er på omkring 5 mio. kr.
Øl- og mineralvandsproducenterne står til at miste
indtjening ved en skærpet konkurrence. Uden moms mistes en bruttoavance på
ca.
240 mio. kr. ved uændret salg. Bryggerierne vil dog foretage visse
tilpasninger, der reducerer omkostningerne, således at nettoavancen ved
uændret
salg alene falder med ca. 160 mio. kr. Bryggeriernes bruttotab modsvares af
tilsvarende gevinster for forbrugerne.
Stigningen i forbruget af øl ved lavere priser vil føre
til, at helbredsskaderne ved alkoholforbrug på længere sigt vil stige. Ved en
samfundsøkonomisk omkostning på i gennemsnit 200 kr. pr. liter ren alkohol
stiger alkoholskaderne med ca. 40 mio. kr. Der er eventuel også en virkning
på
helbredsskader ved et større forbrug af sodavand. Omkostningerne herved pr.
liter er dog ikke opgjort.
Endelig vil der komme flere udledninger af CO
2
,
NO
x
og SO
2
ved en større andel af engangsemballager. Hvis
metalværker og glasværker ikke er omfattet af kvoteregulering er værdien af
de
ekstra udledninger med moms en belastning af miljøet med ca. 10 mio. kr. Ved
de
nye satser svarer afgiften for dåser omtrentlig til værdien af
miljøbelastningen ved brug af en dåse, der hovedsagligt omsmeltes.
Samlet forbedres samfundsøkonomien med ca. 310 mio. kr.
netto. De 120 mio. kr. kommer, fordi emballagesammensætningen ændres, 100
mio.
kr. på grund af mindre grænsehandel og 100 mio. kr. på grund af større
omkostningsbevidsthed ved større konkurrence.
Finansårseffekt
I forhold til FFL 04, hvor der allerede er indbudgetteret
virkningen af at nedsætte afgiften med 50 pct. på i alt ca. 40 mio. kr., er
virkningen af forslaget i finansår 2004 et tab på 40 mio. kr. Den samlede
virkning af at nedsætte afgiften med 80 pct. er således provenuneutral i
2004.
Virkningen af at nedsætte afgiften på emballager til øl og
sodavand med 80 pct. er på helårsbasis en nettogevinst på ca. 5 mio. kr. På
emballageafgiftskontoen mistes brutto ca. 150 mio. kr., men ved ændret adfærd
vindes ca. 35 mio. kr. Netto tabes der 115 mio. kr. på
emballageafgiftskontoen.
Modsat vindes der ca. 55 mio. kr. ølafgift, ca. 40 mio. kr.
mineralvandsafgift
og ca. 25 mio. kr. moms
For finansår 2004 er virkningen af forslaget
provenuneutral, når man tager hensyn til godtgørelse af afgift på visse
lagervarer. Der tabes 110 mio. kr. på emballageafgiftskontoen i 2004, mens
der
vindes ca. 50 mio. kr. på ølafgiftskontoen, ca. 35 mio. kr. på
mineralvandskontoen
og ca. 25 mio. kr. på momskontoen.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
En gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre
engangsudgifter på ca. 650.000 kr. til information og edb-tilretning.
Endvidere
skønnes at medgå 3 årsværk som engangsomkostning til administration af
godtgørelsesordningen.
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Omlægning af ølafgiften
Den øgede konkurrence på det danske ølmarked vil medføre et
prisfald på omkring 50 øre pr. kasse øl med moms. Uden moms svarer det til,
at
bruttoavancen falder med ca. 20 mio. kr. fortrinsvis for bryggerierne. Efter
tilpasning af omkostninger falder nettoavancen med hen ved 15 mio. kr. i
priser
uden moms.
Modsætningsvis vil ølsalget stige. De udenlandske
bryggeriers markedsandel forventes endvidere at stige.
Afgiftsnedsættelse på emballager til øl og sodavand
Nedsættes afgiften på øl- og sodavandsemballager med 80
pct., vil det have en række erhvervsmæssige virkninger. Generelt vil
erhvervene
i almindelighed vinde ved, at forslaget har meget gunstige samfundsøkonomiske
virkninger, der kommer såvel den private sektor som staten umiddelbart til
gode. Selv om der er tale om absolut betydelige fordele, vil det for de mange
erhverv, der ikke direkte er berørt af ændringerne, være af relativ beskeden
betydning.
De erhverv, der direkte berøres af ændringerne, er:
Detailhandlen
Danske bryggerier og
mineralvandsproducenter
Emballageproducenter.
Det er vanskeligt at sammenfatte de erhvervsmæssige
nettovirkninger i et enkelt tal, jf. at virkningerne vil være forskellig for
de
berørte brancher og i sidste ende afhænge af adfærdsændringer og overvæltning
mv.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering har i den forbindelse anbefalet, at de økonomiske
konsekvenser bliver anført som direkte, afledte eller strukturelle økonomiske
konsekvenser. De direkte konsekvenser er de udgifter eller indtægter, som har
umiddelbar provenuvirkning for det offentlige. De afledte virkninger er de
umiddelbare virkninger, som ikke har direkte betydning for det offentlige.
Strukturelle virkninger vedrører virksomhedernes evne til at skabe vækst og
velstand. Opdelingen fremgår nedenfor under de enkelte afsnit.
Detailhandlen
Detailhandlen vil vinde ved mersalg af øl og sodavand på
grund af større dansk forbrug, mindre dansk grænsehandel og mersalg til
udlændinge. Stigningen i salget af øl og sodavand udgør ca. 24 mio. liter
henholdsvis 33 mio. liter. De større mængder svarer til en detailomsætning på
ca. 500 mio. kr. med moms.
Detailavancen ved mersalg af drikkevarer er på brutto på
ca. 50 mio. kr., svarende til en merbeskæftigelse på rundt regnet 100
fuldtidsbeskæftigede.
Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering
I udkast til lovforslag blev det anført, at detailhandlen
vil opnå en meromsætning af øl og sodavand på grund af større dansk forbrug,
mindre dansk grænsehandel og mersalg til udlændinge. Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering anbefaler, at dette mersalg opgøres som en positiv afledt
virkning for detailhandlen. Derudover må forslaget vurderes at have en
positiv
strukturel virkning for detailhandlen, fordi det er med til at forbedre
detailhandlens konkurrenceevne i forhold til udlandet.
Øl- og mineralvandsproducenter
Øl- og mineralvandsproducenterne vil både få fordele og
ulemper ved forslaget.
Gennem øget konkurrence forventes det, at bryggeriernes og
mineralvandsproducenternes avance vedrørende mærkevarer vil blive reduceret
for
de dele, der sælges til forbrugerne i Danmark.
Brutto reduceres avancerne med ca. 240 mio. kr. eksklusive
moms som følge af forslaget om lavere emballageafgift og yderligere henved 20
mio. kr. som følge af forslaget om glidende ølafgiftsskala. Nettoavancen vil
dog ikke falde helt så meget, idet omkostningerne vil blive tilpasset.
Omkostningerne
vil blandt andet blive tilpasset ved, at betaling for ret til at tappe
udenlandske mærkevare sandsynligvis afhænger af fortjenesten herved idet
mindste næste gang aftaler skal forhandles. Yderligere kan der forventes et
vist skift i handelsstrukturen. Det vil ske i form af, at prisen, som de
forskellige detailforretninger skal betale for øl, i videre udstrækning vil
afspejle omkostningsforskelle. Yderligere vil omkostninger til markedsføring
af
mærker i form af f.eks. reklame blive mindre, hvis stykavancen bliver mindre.
Endelig vil omkostningsbevidstheden blive skærpet i sektoren ved mere
konkurrence, hvorved rationaliseringer hurtigere vil blive gennemført end
ellers.
Samlet vil omkostningsreduktionerne udgøre omkring 80 mio.
kr. vedrørende den lavere emballageafgift og ca. 7 mio. kr. vedrørende den
glidende skala.
Netto falder producenternes avance således med ca. 160 mio.
kr. vedrørende emballageafgiftsnedsættelsen og med henved 15 mio. kr.
vedrørende den glidende skala. På længere sigt er virkningen sandsynligvis
mindre. Efter skat falder nettoavancen med ca. 175 mio. kr.
Statens usikre provenutab vedrørende selskabsskat er
ignoreret, da det stort set neutraliseres af den også usikre virkning af, at
arbejdsudbuddet stiger ved lavere forbrugerpriser i forhold til lønnen.
Bryggerierne og mineralvandsproducenterne vinder ved at
salget stiger med ca. 24 mio. liter øl og ca. 33 mio. liter sodavand. En del
af
mersalget vedrører dog hjemvendt grænsehandel. I priser uden afgifter stiger
bryggeriernes salg i Danmark med ca. 250 mio. kr. i priser uden afgift, men
salget til Tyskland falder med ca. 50 mio. kr.
Netto stiger bryggeriernes og mineralvandsproducenternes
salg i mængde, således svarende til en meromsætning på ca. 200 mio. kr. Da de
kortsigtede variable omkostninger næppe er meget over halvdelen heraf, øges
nettoindtjeningen ved det øgede salg med over 100 mio. kr. på kort sigt, men
tages der også hensyn til kapacitetsomkostningerne er effekten noget mindre.
Det er her forudsat, at parallelimport mv. vil være
tilstrækkelig til, at avancerne nedsættes i Danmark.
Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering
Det fremgår, at øl- og mineralvandsproducenter vil opnå en
omsætningsfremgang som følge af et øget salg. Det anbefales, at disse tal
opgøres som en positiv afledt virkning. For øl- og mineralvandsproducenterne
anføres endvidere, at lovforslaget vil medføre øget konkurrence og deraf en
reduceret avance. Denne konsekvens anbefales opgjort som en negativ
strukturel
virkning.
Emballageproducenter
Ved mindre genbrug og flere engangsemballager vil markedet
for emballageproducenterne stige. Samlet set ventes markedsandelen for
engangsemballager til øl og sodavand at stige med ca. 10 procentpoint.
Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering
For emballageproducenterne anfører lovforslaget, at
markedet vil stige som følge af mindre genbrug og flere engangsemballager.
Denne stigning anbefales opgjort som både en positiv afledt virkning og en
positiv strukturel virkning.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Omlægning af ølafgiften
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering har i den forbindelse følgende bemærkninger:
Den del af forslaget, der omhandler en omlægning af
ølafgiften fra en trinvis Platoskala til en glidende afgiftsskala, vurderes
at
gøre fastsættelsen af afgiftstilsvaret mere gennemskueligt. Alt andet lige
vil
det medføre en løbende administrativ lettelse for de berørte virksomheder.
Omvendt må der forventes visse mindre omstillingsbyrder i
forbindelse med re-designing af nye labels/emballage til øl-produkterne, da
det
ikke længere vil skulle fremgå, hvilken skatteklasse det pågældende produkt
tilhører. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at forslaget først træder
i
kraft den 1. april 2004, hvilket må forventes at give de berørte virksomheder
god tid til at planlægge trykning af nye labels/emballage. Det kan dog
overvejes at tillade brugen af labels/emballage påtrykt
skatteklasse-kategorien
i en længere overgangsperiode, f.eks. et år, uagtet at
skatteklasse-kategoriseringen
ikke længere har nogen virkning. Det kan være med til at sikre, at de berørte
virksomheder har haft rigelig tid til at opbruge gamle lagre af
labels/emballage.
Det er oplyst af Skatteministeriet, at
forslaget omfatter lidt over 200 virksomheder, fordelt på 153
importører,
31 mellemhandlere, som er registrerede som oplagshavere (også import),
og 25 fremstillingsvirksomheder (bryggerier og aftapningsvirksomheder).
Forslaget berører således meget få virksomheder. På den baggrund, og under
hensyntagen til de begrænsede administrative konsekvenser, som forslaget må
forventes at få, vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at forelægge denne
del af forslaget for ét af Økonomi- og Erhvervsministeriers
virksomhedspaneler.
Afgiftsnedsættelse på emballager til øl og sodavand
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget det tidligere
udsendte udkast til lovforslag (vedr. halvering af emballageafgiften) i
høring.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i
ErhvervsRegulering har i den forbindelse følgende bemærkninger:
Det fremgår, at afgiftsnedsættelsen vil få virkning fra
mandag d. 5. januar 2004, og at denne dato er valgt for at tage hensyn til,
at
detailhandlen ikke skal gennemføre en lageropgørelse omkring nytår.
Det anses som positivt, at der på denne måde bliver taget
hensyn til virksomhedernes interne forhold. Det fremgår endvidere af
forslaget,
at lageropgørelsen skal være de statslige told- og skattemyndigheder i hænde
senest den 7. januar 2004, mens den specificerede opgørelse skal være de
statslige
told- og skattemyndigheder i hænde senest den 21. januar 2004. Det er i den
forbindelse en overvejelse værd, om fristen på indsendelse af lageropgørelsen
ikke med fordel kunne forlænges nogle dage fra den 7. januar. Det vil give
virksomhederne bedre tid til at opgøre lagret og indsende den første
opgørelse
(fristerne er, som en konsekvens af anbefalingen, forlænget med en dag).
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemførte i sidst
folketingssamling en fokuspanelundersøgelse af L 79 - Lov om ændring af visse
afgiftslove (Nedsættelse af afgiften af cigaretter, spiritus og mineralvand).
L
79 omfattede i vid udstrækning den samme målgruppe af virksomheder, som
nærværende lovforslag, og også her var der tale om en afgiftsnedsættelse med
efterfølgende godtgørelse. Nærværende forslag forventes derfor i store træk
at
få de samme konsekvenser som L 79, der medførte omstillingsbyrder på omkring
3
timer for de virksomheder, der skulle justere deres prissætninger, gennemføre
lageropgørelse og efterfølgende indsende en specificeret opgørelse. Der var
tale om engangsbyrder og forslagets administrative konsekvenser på
samfundsniveau var derfor at betegne som små sammenlignet med konsekvenserne
af
andre lovforslag. Det vurderes som sagt, at nærvende forslag vil have
tilsvarende
konsekvenser og det har på den baggrund ikke været fundet hensigtsmæssigt at
forelægge denne del af forslaget for ét af Økonomi- og Erhvervsministeriers
virksomhedspaneler.
I forbindelse med L 79 blev der kun givet
afgiftsgodtgørelse for beløb over 2.000 kr., hvorimod der i nærværende
forslag
lægges op til at yde godtgørelse, såfremt den samlede godtgørelse af afgift
af
emballager overstiger 500 kr.
Det anses for positivt, at bagatelgrænsen er nedsat til 500
kr., da undersøgelsen af L 79 viste, at 67 pct. af virksomhederne ville
indsende en opgørelse med anmodning om afgiftsgodtgørelse, hvis det var
muligt
at få godtgjort afgiftsbeløb på under 2.000 kr. Der er ikke fra undersøgelsen
et tal for hvor mange virksomheder, der ville indsende en opgørelse med
anmodning
om tilbagebetaling for beløb på under 500 kr., men undersøgelsen viste, at
ca.
halvdelen af virksomhederne ville indsende en opgørelse allerede for beløb
under 1.000 kr. Hvis det er praktisk muligt, kan det derfor overvejes at
nedsætte grænsen for afgiftsgodtgørelse yderligere.
Udover disse overordnede bemærkninger har Center for
Kvalitet i ErhvervsRegulering nogle bemærkninger til den del af lovforslagets
bemærkninger, som omhandler de erhvervsøkonomiske konsekvenser for
erhvervslivet (bemærkningerne er indsat under de relevante afsnit ovenfor).
Miljømæssige konsekvenser
Omlægning af ølafgiften
Forslaget om at indføre en glidende ølafgiftsskala har ikke
særlige miljømæssige konsekvenser.
Afgiftsnedsættelse på emballager til øl og sodavand
Forslaget om at nedsætte afgiften på emballager til øl og
sodavand med 80 pct. har betydning for miljøet på følgende områder.
Emballageaffaldsmængderne vil stige, fordi
engangsemballagerne vil vinde markedsandele. I forhold til nu, vil en mindre
del af emballagerne således blive genbrugt ved genpåfyldning og en større del
genanvendt ved omsmeltning mv. Det vil umiddelbart føre til et større
energiforbrug og dermed til større emissioner af CO
2
, NO
x
og SO
2
.
Miljøvirkningen heraf kan opgøres til ca. 10 mio. kr.
fortrinsvis ved større udledninger på metalværker mv. i udlandet.
Afgitsnedsættelsen i sig selv skønnes at have mindre
betydning for de mængder affald, der føres til affaldsforbrænding eller
deponi,
fordi andelen af emballager til øl og sodavand, der indsamles via pant- og
retursystemet fortsat vil være meget høj. Der er krav om, at returprocenten
for
genpåfyldelige flasker skal være 98 pct. og pr. 1. januar 2005 skal mindst 95
pct. af engangsemballagerne indsamles til genanvendelse.
4)
Nedsættelse af afgiften kan føre til, at pantsatsen på et
tidspunkt justeres ved nedsættelse.
Pantsatsen afhænger ikke direkte af afgiften på emballager,
men fastsættes med udgangspunkt i værdien af en ny emballage +
emballageafgift
– omkostninger til skylning.
I beregningerne af virkningerne er det lagt til grund, at
pantsatsen i Danmark ikke ændres.
Virkningerne er nærmere beskrevet i det følgende.
Ændring i engangsemballagens andel
En ensartet nedsættelse af afgiften på genbrugs- og
engangsemballage til øl og sodavand vil medføre en øget anvendelse af
engangsemballage til øl og sodavand. Ved en 80 pct.’ s nedsættelse af
afgiften
stiger mængderne af engangsemballager. Der er regnet med, at en
afgiftsnedsættelse vil føre til en stigning i salget af øldåser til det
danske
marked på ca. 150 mio. stk.
For sodavand er der regnet med, at nedsættelsen af afgiften
vil føre til, at engangsemballager vil blive anvendt til ekstra 59 mio. liter
sodavand, f.eks. ved at der sælges ca. 88 mio. stk. flere dåser à 33 cl,
og ca. 15 mio. stk. flere engangsflasker à 2 liter.
Engangsemballage for til øl og sodavand indgår i pant- og
indsamlingssystemet. Det gør det muligt, at genanvende hovedparten af
engangsemballagerne ved omsmeltning. Ved en vægt på godt 10-15 gram pr.
øldåse,
vil der skulle omsmeltes ekstra 2 mio. kg øldåser (150 mio. stk.), mens der
vil
skulle omsmeltes ca. 2 mio. kg sodavandsdåser eller engangsplastflasker.
Afledte miljøkonsekvenser ved fremstilling af nye
emballager i forhold til genbrug af brugte
Fremstilling af nye emballager er forbundet med et
energiforbrug. Energiforbruget er væsentlig større, hvis emballagen skal
fremstilles af primære råvarer, end hvis der er tale om fremstilling baseret
på
sekundære råvarer, f.eks. skår eller metalaffald. Derimod fordrer
genpåfyldning
af tomme brugte flasker et forholdsvist lille energiforbrug.
I Life Cycle Assessement of packaging system for beer and
soft drinks 1998 (Miljøprojekt nr. 400,402,404 og 405) er forskelle i
miljøbelastning ved forskellige emballageformer undersøgt (genpåfyldning
eller
engangsemballage, der omsmeltes). Baseret på disse analyser vil omlægninger
have de i tabellen nedenfor angivne miljøvirkninger her i landet eller i
udlandet. Miljøbelastningen er belyst ved tre udvalgte parametre, der udgør
hovedparten af miljøbelastningen ved fremstilling mv. af emballager.
Tabel: Miljøvirkninger af ændrede emballageformer
ved uændret forbrug af øl og sodavand
Emballagetype\udledninger
1)
Ændring i emballageforbrug
CO
2
SO
2
NO
x
Mio. liter
ton
Øldåser à 33
cl
2)
+ 50
+
16.856
+
40,0
+
62,4
Ølflasker à 33 cl
3)
- 50
-
8.056
-
12,5
-
31,0
Mio. liter
ton
Sodavandsdåser mv.
4)
+ 59
+
13.410
+
89,8
+
77,4
Sodavandsflasker à 1,5 liter
5)
- 59
-
5.728
-
17,1
-
32,8
I alt
16.482
100,2
76,0
1)
De anførte mængder
CO
2
, No
x
og SO
2
er de umiddelbart beregnede ekstra emissioner
ved omlægninger i emballageforbruget, dvs. under forudsætning af ingen
regulering.
2)
90 pct.’s
genanvendelse af aluminium – af omsmeltet metal.
3)
genpåfyldelige
glasflasker
4)
engangsplastflaske
5)
genpåfyldelig
plastflaske
Det skal understreges, at de anførte mængder CO
2
, NO
x
, SO
2
er de umiddelbart beregnede ekstra emissioner
ved omlægninger i emballageforbruget udfra forudsætningerne i den angivne
miljørapport. Ved skyggepriser på ca. 120 kr. pr. ton CO
2
, og
ca. 35 kr. pr. kg SO
2
og NO
x
er virkningen ca. 2 mio. kr. vedrørende CO
2
og ca. 6,2 mio. kr. vedrørende NO
x
og SO
2
,
altså i alt ca. 8 mio. kr. vedrørende øl- og
sodavandsemballager.
Emissionerne er eller vil imidlertid blive reguleret i en
række lande herunder i de europæiske, hvor emballagerne i praksis
fremstilles.
Reguleringerne sker bl.a. ved, at der er eller vil blive fastsat nationale
kvoter for SO
2
,
NO
x
og CO
2
. Ligeledes kan de pågældende
eksternaliteter være internaliseret ved afgifter i nogle af landene
(prisfastsættelse af ekstern omkostninger).
Når eller hvis CO
2
-kvoter bliver operationelle,
vil der f.eks. ikke blive udledt mere CO
2
, selvom efterspørgslen efter
nye emballager stiger. Godt nok vil emissionerne fra metalværker mv. stige,
men
landene er da forpligtet til, at reducere CO
2
-udledningerne andet steds,
eller at købe CO
2
-kvoter fra andre lande. Når negative
miljøeksternaliteter er internaliseret, vil ændret efterspørgsel efter
emballager mv. ikke føre til nettotab af velfærd.
Øvrige afledte miljøkonsekvenser
Et væsentligt miljøproblem i forbindelse med emballager til
øl og sodavand, er de brugte emballager, som smides i naturen og på gader.
Det
kan også give visse driftsmæssige gener for forbrændingsanlæggene og desuden
miljømæssige gener, når dåser bortskaffes via dagrenovationen. Den mindste
miljøbelastning opnås, hvis de brugte emballager enten genpåfyldes eller
omsmeltes efter særskilt indsamling.
Gennem det danske pant- og retursystem indsamles en meget
stor andel af de brugte emballager til genpåfyldning eller omsmeltning. De
høje
indsamlingsprocenter er en kombination af at systemet er sammenhængende og at
forbrugerne kan komme af med den brugte emballage mange steder samt af, at
forbrugerne får en godtgørelse for besværet gennem pantet.
Pantet fastsættes af miljøministeren efter indstillng fra
øl- og mineralvandsproducenterne. Nedsættelse af emballageafgiften vil
således
ikke direkte påvirke pantets størrelse, men indirekte kan nedsættelsen
påvirke
producenternes indstilling og dermed størrelsen af pantet.
Hvis afgiftsnedsættelsen måtte få producenterne til at
indstille pantet sat ned med f.eks. 25 øre pr. stk. for små emballager
og
tilsvarende for større, vil en mindre del af de brugte emballager blive
indsamlet særskilt og en større del vil blive bortskaffet via dagrenovationen
eller smidt i naturen.
Nedsættes pantet vil indsamlingsprocenten sandsynligvis
falde. Der skal dog sandsynligvis ske et væsentligt fald i pantet, før det
kan
forventes, at det vil påvirke indsamlingsprocenten for alvor. Med meget stor
usikkerhed kan det måske forventes, at en nedsættelse af pantet fra 1,50 kr.
pr. stk. til 1,25 kr. pr. stk. vil få indsamlingsprocenten for
genpåfyldelige flasker til at falde fra ca. 99 pct. til 98 pct., mens et fald
til 1 kr. pr. stk. vil få indsamlingsprocenten til at falde til 96 pct.
Ved et pant på 75 øre pr. stk., mener Skatteministeriet, at
indsamlingsprocenten måske vil være godt 90 pct., mens et pant på 50 øre pr.
stk., vil give et returprocent på 80-85 pct. I Sverige, hvor pantet er på 40
øre pr. stk., indsamles godt 80 pct. af (dåse)emballagen – der er dog
ikke
tilbagetagningspligt for alle forhandlere i Sverige, og systemerne er derfor
ikke helt sammenlignelige. Udover de emballager, der ikke kommer retur,
kasserer
bryggerierne selv slidte flasker. Kassationsprocenten vil stige ved lavere
afgift måske med godt 1 pct.
En eventuel pantnedsættelse forventes især at kunne få
betydning for engangsemballager, men der er på nuværende tidspunkt ikke noget
grundlag for at vurdere omfanget heraf, idet returprocenten for
engangsemballage endnu ikke kendes.
Da der ikke længere er en direkte sammenhæng mellem
afgiftens størrelse og pantet er mulige usikre miljøvirkninger af eventuelt
lavere pant ikke kvantificeret.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser
for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Lovforslaget vil blive notificeret i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF, i
henhold
til Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald, samt i henhold
til Rådets direktiv 92/83/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for
alkohol og alkoholholdige drikkevarer.
Omlægning af ølafgiften
De relevante direktiver ved afgiftspålæggelse af bl.a. øl
er Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af
punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer og Rådets
direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af
punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer
(minimumssatser).
Omlægning af ølafgiften til en glidende afgiftsskala efter
alkoholindholdet er i overensstemmelse med direktiverne, både for så vidt
angår
overholdelse af minimumssatsen, retningslinierne for afgiftsbelæggelsen samt
balancen mellem beskatningen af øl henholdsvis bordvin.
Ét af kravene i direktiverne er således, at øl som minimum
skal beskattes med 0,1391 kr. pr. liter pr. alkoholprocent. Ved en afgift på
0,584 kr. pr. liter pr. alkoholprocent (svarende til den foreslåede
afgiftssats
på 58,40 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol) er minimumssatsen overholdt.
Af direktiv 92/83/EØF fremgår retningslinierne for
afgiftspålæggelse af øl. Punktafgiften skal enten være fastsat på grundlag af
antallet af hektoliter pr. Platograd eller af hektoliter pr. faktisk
alkoholindhold af det færdige produkt. Ifølge direktivet kan
afgiftsgrundlaget
– hvis der anvendes Platoskala – opdeles i intervaller med højst 4
Platograder
pr. afgiftsklasse. Det samme er ikke gældende for afgiftsgrundlag, som er
baseret på det faktiske alkoholindhold, og skalaen skal dermed være glidende.
Med forslaget foreslås ølafgiften omlagt til en glidende skala efter
alkoholindholdet.
Forholdet mellem beskatningen af alkohol i øl henholdsvis
bordvin med et alkoholindhold på 12,1 pct. vol. fastholdes ved den foreslåede
omlægning af ølafgiften.
Med forslaget foreslås afgiftsfritagelse af øl med et
alkoholindhold på under 2,8 pct. vol opretholdt, hvilket er i
overensstemmelse
med direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992, som åbner mulighed for at anvende
reducerede satser, der kan ligge under minimumssatsen, for øl med et faktisk
alkoholindhold på under 2,8 pct. vol.
Afgiftsnedsættelse på emballager til øl og sodavand
Afgiftsnedsættelser giver som udgangspunkt ikke anledning
til selvstændige EU-retlige problemer, dog med undtagelse af inden for
anvendelsesområder, som er omfattet af direktivfastsatte minimumssatser.
Der er dog med nærværende forslag tale om nedsættelse af
udvalgte afgiftssatser – på emballager til øl og sodavand – og
fastholdelse af
andre – på emballager til vin og spiritus.
Der er dog særlige miljøpolitiske grunde til at fastholde
den nuværende afgift på vin- og spiritusemballager.
Den nuværende afgift på vin- og spiritusemballager giver
incitament til genpåfyldning af brugte vin- og spiritusflasker –
indsamlet fra
flaskekuber etc. Ved en lavere afgift på vin- og spiritusflasker vil
incitamentet falde, og dermed vil færre brugte vin- og spiritusflasker blive
genpåfyldt, og flere vil blive knust til skår.
Med hensyn til spiritusbaserede »Ready To Drink«-produkter
(RTD), der er i konkurrence med ølbaserede RTD, bemærkes, at emballager til
den
ølbaserede RTD er omfattet af pant- og retursystemet for emballager til øl og
sodavand, mens der ikke er krav om et pant- og retursystem for emballager til
spiritus, herunder spiritusbaserede RTD.
Som for emballager til vin og spiritus, er den højere
afgift på emballager til spiritusbaserede RTD et incitament til at indsamle
og
genpåfylde emballagerne. Det tjener således et miljøpolitik mål om at
reducere
affaldsmængderne, at emballager til spiritusbaserede RTD belægges med en
højere
afgift.
Kommunikationsplan
Skatteministeriet har sammen med en række andre ministerier
igangsat et pilotprojekt med kommunikationsplaner. Pilotforsøget – som
bl.a.
omfatter det foreliggende lovforslag – går ud på i lovforslagets
bemærkninger
at beskrive, hvorledes målgruppen for forslaget mest hensigtsmæssigt bliver
bekendt med de nye regler.
Lovforslaget har til formål at gennemføre en omlægning af
ølafgiften til en glidende alkoholskala samt gennemføre en nedsættelse af en
række af afgiftssatserne i den volumenbaserede emballageafgift.
Lovforslaget er en del af finanslovsaftalen for 2004 mellem
regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti
vedrørende grænsehandel.
Målgruppen for det foreliggende lovforslag er alle
virksomheder, som er registreret efter ølafgiften og/eller
emballageafgiftsloven. For så vidt angår godtgørelse af afgiftsdifference,
som
følge af den foreslåede lavere emballageafgiftssats, vil dele af
detailhandlen
endvidere være en del af målgruppen.
»Rapport om den volumenbaserede emballageafgift, oktober
2003«, som danner baggrund for dele af lovforslaget, har været i høring hos
relevante parter og har samtidig været offentlig tilgængelig på
Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk.
Dele af lovforslaget (vedr. en halvering af
emballageafgiften) har forinden fremsættelse været i en kort høring hos
relevante parter – med henvisning til den tidligere høring af
Emballagerapporten.
Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil loven være
tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside.
ToldSkat vil efter vedtagelsen af lovforslaget informere om
de nye regler på ToldSkats hjemmeside www.toldskat.dk, foruden at ToldSkat
vil
udsende et nyhedsbrev til de virksomheder, som er registreret efter
ølafgiften
eller emballageafgiftsloven m.fl.
Der vil endvidere blive indrykket en annonce i dagbladene
om afgiftsgodtgørelsen.
Afslutningsvis vil de nye regler komme til at fremgå af
Told- og Skattestyrelsens Punktafgiftsvejledning, som er tilgængelig på
ToldSkats hjemmeside.
Vurdering af konsekvenser af lovforslag
Positive
konsekvenser/
mindreudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser/
merudgifter
(hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Ølafgift
Omlægningen af ølafgiften til en glidende alkoholskala
er samlet provenuneutralt.
Emballageafgift
En 80 pct.’s nedsættelse af afgiften på emballager til
øl og sodavand medfører en provenugevinst på omkring 5 mio. kr.
Administrative konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Ølafgift
Ølsalget på det danske marked vil stige.
Emballageafgift
I priser uden moms stiger mængden af øl og sodavand
solgt i Danmark med ca. 250 mio. kr., heraf vedrører ca. 50 mio. kr.
detailhandlen og ca. 200 mio. kr. øl- og sodavandsproducenterne før
omkostninger.
Ølafgift
Bruttoavancen falder med ca. 20 mio. kr. fortrinsvis for
bryggerierne. Efter tilpasning af omkostninger dog hen ved 15 mio. kr. i
priser uden moms.
De udenlandske bryggeriers markedsandel forventes
endvidere at stige.
Emballageafgift
Øl- og mineralvandsproducenter vil gennem øget
konkurrence få reduceret deres bruttoindtjening med ca. 250 mio. kr., og
nettoindtjeningen med ca. 175 mio. kr. før skat.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Ølafgift
Omlægning af ølafgiften fra en trinvis Platoskala til en
glidende alkoholskala vurderes at gøre fastsættelsen af afgiftstilsvaret mere
gennemskueligt, hvilket vil medføre en løbende administrativ lettelse for de
berørte virksomheder.
Ølafgift
Der kan forventes små omstillingsbyrder i forbindelse
med re-designing af nye labels/emballage til øl-produkterne, da det ikke
længere vil skulle fremgå, hvilken skatteklasse det pågældende produkt
tilhører.
Emballageafgift
Der kan forventes omstillingsbyrder på omkring 3 timer
for de virksomheder, der skulle justere deres prissætninger, gennemføre
lageropgørelse og efterfølgende indsende en specificeret opgørelse. Der er
tale om små byrder sammenlignet med konsekvenserne af andre lovforslag.
Miljømæssige konsekvenser
Ølafgift
Forslaget om at indføre en glidende ølafgiftsskala har
ikke særlige miljømæssige konsekvenser.
Emballageafgift
Afgiftsnedsættelsen i sig selv skønnes at have mindre
betydning for de mængder affald, der føres til affaldsforbrænding eller
deponi, fordi andelen af emballager til øl og sodavand, der indsamles via
pant- og retursystemet fortsat vil være meget høj.
Emballageafgift
Emballageaffaldsmængderne vil stige, fordi
engangsemballagerne vil vinde markedsandele.
I forhold til nu, vil en mindre del af emballagerne
således blive genbrugt ved genpåfyldning og en større del genanvendt ved
omsmeltning mv.
Det vil umiddelbart føre til et større energiforbrug og
dermed til større emissioner af CO
2
, NO
x
og SO
2
.
For
For det første stiger engangsemballagens markedsandel. Det er forbundet med
større udledninger af SO
2
, CO
2
og NO
x
at
anvende engangsemballager så som dåser og engangsplastflasker, der indsamles
og omsmeltes end ved at anvende genbrugsflasker.
Miljøvirkningen heraf kan opgøres til ca. 8 mio. kr.
fortrinsvis ved større udledninger på metalværker mv. i udlandet.
Nedsættelse af afgiften kan føre til, at pantsatsen på
et tidspunkt justeres ved nedsættelse.
Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at få administrative
konsekvenser for borgerne.
Forholdet til EU-retten
Loven vil blive notificeret i overensstemmelse med
Europa Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF, i
henhold til Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald, samt i
henhold til Rådets direktiv 92/83/EØF omharmonisering af
punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.
Ølafgift
Omlægning af ølafgiften til en glidende afgiftsskala
efter alkoholindholdet er i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/83/EØF af
19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og
alkoholholdige drikkevarer og Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992
om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og
alkoholholdige drikkevarer (minimumssatser).
Emballageafgift
Der er særlige miljøpolitiske grunde til at fastholde
den nuværende afgift på vin- og spiritusemballager, mens afgiften på
emballager til øl og sodavand nedsættes.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Som et led i indførelsen af en mere brugervenlig
navngivning af love inden for afgiftsområdet foreslås afgift af øl, vin og
frugtvin m.m. navngivet »øl- og vinafgiftsloven«. Ved fremtidige henvisninger
til loven kan der dermed henvises til den kortere version af lovnavnet.
Til nr. 2
Det foreslås, at ølafgiften omlægges fra en trinvis
Platoskala (skatteklasse 1-5) til en glidende alkoholskala.
Afgiften foreslås at udgøre 58,40 kr. pr. liter 100 pct.
ren alkohol (ethanolindholdet). Øl med et ethanolindhold på under 2,8 pct.
vol.
foreslås dog fortsat fritaget for afgift.
Til nr. 3-6
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslagets
§ 1, nr. 2.
Til nr. 7
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslagets
§ 1, nr. 2, hvorved angivelsen af »skatteklasse« på etiketten erstattes
med en angivelse af varens alkoholindhold.
Angivelse af alkoholindholdet følger bestemmelserne i
medfør af Fødevareministeriets bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer.
Færdigpakkede drikkevarer, der således indeholder mere end 1,2 volumenprocent
alkohol, skal ifølge Fødevareministeriets lovgivning være mærket med
oplysning
om det virkelige alkoholindhold. Tallet for alkoholindholdet skal angives med
højst én decimal. Det skal efterfølges af symbolet »% vol«.
En forkert mærkning vil tillige kunne resultere i en
forkert afgiftsberegning, og dermed afgiftsafregning til de statslige told-
og
skattemyndigheder. Er der tale om et forsætlig eller groft uagtsomt forhold
finder øl- og vinafgiftslovens straffebestemmelser anvendelse i relation til
afgiftsberegningen.
Alkoholindholdet bestemmes ved 20 ºC. Ved måling af
alkoholindholdet i øl er tolerancen for angivelse af det faktiske
alkoholindhold +/- 0,5 pct. for øl med et faktisk alkoholindhold på højst 5,5
pct. vol., og +/- 1,0 for øl med et faktisk alkoholindhold på over 5,5 pct.
vol., jf. bilag 3 til Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 530 af 18. juni
2003 om mærkning m.v. af fødevarer. De anførte tolerancer finder anvendelse
under hensyn til nøjagtigheden af analysemetoden til bestemmelse af
alkoholindholdet.
Ovenstående gennemfører Kommissionens direktiv 87/250/EØ af
15. april 1987 om angivelse af alkoholindholdet i volumen ved mærkning af
alkoholholdige drikkevarer, der er bestemt til den endelige forbruger.
Måleusikkerheden ved målingen af alkoholindholdet kan ikke overstige
procesusikkerheden ved det anvendte måleudstyr.
Til § 2
Til nr. 1 og 2
Med forslaget foreslås salgsemballager med et rumindhold på
under 20 liter til øl at udgå af emballageafgiftslovens § 1, nr. 1. I
stedet foreslås de ovennævnte emballager indsat i emballageafgiftslovens
§ 1, nr. 2.
Emballageafgiftslovens § 1, nr. 1, omfatter herefter
udelukkende emballager til spiritus, vin og frugtvin. Emballageafgiftslovens
§ 1, nr. 2, omfatter herefter emballager til øl samt mineralvand,
limonade
og andre varer under position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede
nomenklatur.
Til nr. 3
Med forslaget foreslås emballageafgiftslovens § 2,
stk. 1-4 ophævet, og i stedet foreslås 6 stykker indsat:
Tabel: Oversigt over den foreslåede struktur af
emballageafgiftslovens § 2, stk. 1-6
§ 2
Beholdermateriale
Beholderindhold
Stk.:
1
Karton eller laminater af forskellige materialer
§ 1, nr. 1 (spiritus, vin og frugtvin)
2
Afgiftssatserne for de ovennævnte varer i stk. 1
-
3
Andre materialer end de, der er nævnt i stk. 1,
her-
under f.eks. glas, plast eller metal
§ 1, nr. 1 (spiritus, vin og frugtvin)
4
Afgiftssatserne for de ovennævnte varer i stk. 3
-
5
Alle materialer, herunder f.eks. glas, plast eller me-
tal
§ 1, nr. 2 (øl og sodavand)
6
Afgiftssatserne for de ovennævnte varer i stk. 5
-
De nugældende § 2, stk. 1 og 3, foreslås ændret
fra at omfatte emballager til spiritus, vin og frugtvin samt øl, til
udelukkende at omfatte emballager til spiritus, vin og frugtvin, jf.
forslagets
§ 2, nr. 1. Emballageafgiftslovens § 2, stk. 2 og 4, foreslås
ikke ændret.
Endvidere foreslås indsat to nye stykker, stk. 5 og 6.
De nye stykker foreslås at omfatte emballager til øl og sodavand.
Afgiftssatserne foreslås at udgør 20 pct. af afgiftssatserne efter
emballageafgiftslovens § 2, stk. 4, og foreslås at omfatte alle
materialer, da beholdere af karton eller laminater af forskellige materialer
ikke er egnede til kulsyreholdige varer, og én afgiftssats dermed er
tilstrækkelig.
Afgiftssatserne for beholdere indeholdende spiritus, vin og
frugtvin foreslås ikke ændret, jf. tabellen nedenfor.
Tabel: De foreslåede afgiftssatser for den
volumenbaserede emballageafgift
Rumindhold (cl)
1)
< 10
10
<
x
<
40
40 < x
<
60
60 < x
<
110
110 < x
<
160
> 160
Spiritus, vin og
frugtvin:
kr. pr. stk.
Karton eller laminat
2)
0,15
0,30
0,50
1,00
1,50
2,00
Andre materia-
ler, f.eks. glas,
plast eller metal
3)
0,25
0,50
0,80
1,60
2,40
3,20
Øl og sodavand:
kr. pr. stk.
Alle materialer, f.eks. glas, plast
eller metal
4)
0,05
0,10
0,15
0,30
0,45
0,60
1)
Ved rumindhold
forstås beholderens bruttovolumen og ikke den mængde, der er påfyldt eller
skal
påfyldes.
2)
jf. den foreslåede
nyaffattede § 2, stk. 1, samt den uændrede § 2, stk. 2.
3)
jf. den foreslåede
nyaffattede § 2, stk. 3, samt den uændrede § 2, stk. 4.
4)
jf. de foreslåede
nye stykker: § 2, stk. 5 og 6.
Stk. 5-9 bliver herefter stk. 7-11.
Til nr. 4-7 og 10
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslagets
§ 2, nr. 3.
Til nr. 8 og 9
Som følge af den foreslåede afgiftsnedsættelse foreslås
godtgørelsesbestemmelsen
i medfør af emballageafgiftslovens § 6, stk. 2, som omhandler
afgiftsgodtgørelse ved eksport af ubrugte emballager eller emballager med
påfyldt indhold, ændret.
Det foreslås, at godtgørelsen ved eksport af brugte
emballager ikke kan overstige afgiften af en tilsvarende ny emballage. Derved
opnås, at emballager, som har været påfyldt/genpåfyldt et antal gange, ikke
ydes en højere godtgørelse end en tilsvarende ny emballage.
Til nr. 11
Det foreslås, at der indsættes en oversigtstabel over de
gældende afgiftssatser i den volumenbaserede emballageafgift – opdelt på
emballagemateriale, emballagens rumindhold (volumen) og det påfyldte indhold.
Oversigtstabellen foreslås indsat som et bilag til loven.
Til §§ 3 og 4
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Det foreslås, at § 1 får virkning fra den 1. april
2004 og finder anvendelse på varer, der fra denne dato udleveres fra
registrerede virksomheder, angives til fortolkning eller modtagelse fra
udlandet.
Virkningstidspunktet er udskudt til den 1.
april 2004 for at sikre erhvervslivet tre måneder til at omstille
virksomhedernes systemer mv. til den nye ølafgift.
Det foreslås, at § 2 får virkning fra den 5. januar
2004 og finder anvendelse på emballager, der fra denne dato udleveres fra
registrerede virksomheder, angives til fortolkning eller modtagelse fra
udlandet.
Virkningstidspunktet er udskudt med nogle
få dage for at imødekomme ønsker fra branchen om et andet tidspunkt for
lageropgørelse end lige omkring nytåret. Med virkningstidspunkt mandag den 5.
januar 2004 åbnes der mulighed for, at lageropgørelsen kan foretages i
weekenden uden for åbningstiden.
Det foreslås, at virksomheder får adgang til
afgiftsgodtgørelse for det lager af påfyldte engangsemballager, lagre af nye
ubrugte (tomme) emballager, lagre af
genpåfyldelige
emballager indført fra udlandet,
samt lagre af førstegangspåfyldte
genpåfyldelige emballager, der er afgiftsberigtiget med en højere afgift
efter
de tidligere afgiftssatser, og som virksomheden har liggende på lovens
virkningstidspunkt. Der er dog fastsat en bagatelgrænse på 500 kr., således
at
når afgiftsforskellen overstiger 500 kr., gives der godtgørelse af hele
forskellen. Vedrørende kravene i forbindelse med afgiftsgodtgørelsen henvises
til de almindelige bemærkninger.
Afgiftsperioden for
afgiftspligtige virksomheder er måneden. Af hensyn til disse
virksomheder
foreslås det derfor, jf. § 4, stk. 12, at afgiftsperioden for
december 2003 omfatter dagene fra den 1. december 2003 til og med den 4.
januar
2004. Afgiftsperioden for januar 2004 omfatter den resterende del af januar
2004. Forlængelsen af december måneds afgiftsperiode sker for at undgå to
afgiftsperioder i januar 2004.
Der vil blive udsendt en vejledning fra Told- og
Skattestyrelsen vedrørende opgørelse af afgiftsgodtgørelsen m.v.
Bilag 1
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., jf.
lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998, som senest ændret ved § 3 i
lov nr. 1059 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens
titel affattes således:
Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
»Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.
(øl- og vinafgiftsloven)«.
§ 1.
Der
betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne lov og efter
følgende satser pr. hl:
2.
§ 1
affattes således:
1)
øl indbrygget på et
ekstraktindhold af 11 pct. Plato eller derunder (skatteklasse 1)
268 kr. 50 øre
2)
øl indbrygget på et
ekstraktindhold af over 11 pct. Plato, men ikke over 14 pct. Plato
(skatteklasse 2)
345 kr. 75 øre
3)
øl indbrygget på et
ekstraktindhold af over 14 pct. Plato, men ikke over 18 pct. Plato
(skatteklasse 3)
460 kr. 75 øre
4)
øl indbrygget på et
ekstraktindhold på over 18 pct. Plato, men ikke over 22 pct. Plato
(skatteklasse 4)
510 kr. 25 øre
5)
øl indbrygget på et
ekstraktindhold på over 22 pct. Plato (skatteklasse 5)
27 kr. 00 øre pr. pct.
Plato.
»§ 1.
Der
betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne lov. Afgiften udgør
58,40 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ethanolindholdet), jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Ved
blanding af øl indbrygget på forskelligt ekstraktindhold bestemmes
blandingens skatteklasse ved beregning af det ekstraktindhold, på hvilket øl
af tilsvarende beskaffenhed indbrygges.
Stk. 2.
Øl med et
ethanolindhold på under 2,8 pct. vol. er dog fritaget for afgift.«
§ 2.
For
hvert finansår ydes der en afgiftslettelse pr. hl stærkt øl (skatteklasse
1-5), der er fremstillet og udleveret af det enkelte bryggeri.
3.
I
§ 2, stk. 1,
udgår »(skatteklasse
1-5)«.
4.
I
§ 2, stk. 1,
og tre steder i
§ 2, stk. 2, udgår »stærkt«.
Stk. 2.
Afgiftslettelsens
størrelse afhænger af bryggeriets udlevering i det foregående finansår af
stærkt øl, der er fremstillet af bryggeriet. For bryggerier, der højst
udleverede 3.700 hl, udgør afgiftslettelsen 70 kr. pr. hl. For bryggerier,
der udleverede over 3.700 hl, men højst 20.000 hl, udgør afgiftslettelsen
236.073 kr. divideret med den udleverede hl-mængde stærkt øl tillagt 6,20 kr.
For bryggerier med en udlevering på over 20.000 hl udgør afgiftslettelsen 20
kr. pr. hl reduceret med et kronebeløb, der fremkommer ved at dividere den
udleverede hl-mængde stærkt øl med 10.000. Der forhøjes til nærmeste hele
ørebeløb, der er deleligt med 5.
Stk. 3.
Virksomheder, der har samme ejer eller fælles ledelse, betragtes med hensyn
til stk. 1 som et enkelt bryggeri.
Stk. 4.
De i
stk. 1 og 2 fastsatte lettelser i afgiften finder anvendelse for
bryggerier i EU, der den 1. november 1940 fremstillede øl svarende til øl af
skatteklasse 1-5.
5.
I
§ 2, stk. 4,
udgår »svarende til øl
af skatteklasse 1-5«.
§ 11.
Øl
med et etanolindhold på under 2,8 pct. vol er fritaget for afgift.
6.
§ 11, stk. 1,
ophæves.
Stk. 2.
- -
-
Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.
§ 32.
- - -
7.
I
§ 32, stk. 2,
ændres »skatteklasse«
til: »alkoholindhold (pct. vol.)«.
Stk. 2.
De
emballager, i hvilket øllet udleveres fra den registrerede oplagshaver til
forbrug her i landet, skal være forsynet med etikker, der angiver
virksomhedens navn, varens art og skatteklasse samt emballagens nominelle
indhold.
Stk. 3.
- -
-
§ 2
Lov om afgift af visse emballager, poser,
engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven)
§ 1.
Der
svares afgift til statskassen af salgsemballager og multipak med et
rumindhold på under 20 l til følgende varer:
I lov om afgift af visse emballager, poser,
engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr. 101 af 13. februar 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1057 af 17.
december 2002 og senest ved § 4 i lov nr. 1059 af 17. december 2002,
foretages følgende ændringer:
1)
Spiritus, vin og
frugtvin samt øl.
1.
I
§ 1, nr. 1,
udgår » samt øl«.
2.
§ 1, nr. 2,
affattes således:
2)
Mineralvand,
limonade og andre varer, som er med kulsyre, henhørende under position 2201
og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur.
»2)
Øl samt
mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, henhørende
under position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur.«
3)
-17) - - -
3.
§ 2, stk. 1-4,
ophæves, og i stedet
indsættes:
§ 2.
Beholdere af karton eller af laminater af forskellige materialer er omfattet
af afgiften efter stk. 2, hvis beholderen er beregnet til at blive
påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller 2, eller er påfyldt varer
omfattet af § 1, nr. 1 eller 2.
»§ 2.
Beholdere
af karton eller af laminater af forskellige materialer er omfattet af
afgiften efter stk. 2, hvis beholderen er beregnet til at blive påfyldt
varer omfattet af § 1, nr. 1, eller er påfyldt varer omfattet af
§ 1, nr. 1.
Stk. 2.
Afgiften
af de beholdere, der er nævnt i stk. 1, udgør
Stk. 2.
Afgiften
af de beholdere, der er nævnt i stk. 1, udgør for beholdere
Pr. stk.
Pr. stk.
1)
med et rumindhold
under 10 cl
0,15
1)
med et rumindhold
under 10 cl
0,15
2)
med et rumindhold
ikke under 10 cl og ikke over 40 cl
0,30
2)
med et rumindhold
ikke under 10 cl og ikke over 40 cl
0,30
3)
med et rumindhold
over 40 cl, men ikke over 60 cl
0,50
3)
med et rumindhold
over 40 cl, men ikke over 60 cl
0,50
4)
med et rumindhold
over 60 cl, men ikke over 110 cl
1,00
4)
med et rumindhold
over 60 cl, men ikke over 110 cl
1,00
5)
med et rumindhold
over 110 cl, men ikke over 160 cl
1,50
5)
med et rumindhold
over 110 cl, men ikke over 160 cl
1,50
6)
med et rumindhold
over 160 cl
2,00
6)
med et rumindhold
over 160 cl
2,00
Stk. 3.
Beholdere
af andre materialer end de, der er nævnt i stk. 1, er omfattet af
afgiften efter stk. 4, hvis beholderen er beregnet til at blive påfyldt
varer omfattet af § 1, nr. 1 eller 2, eller er påfyldt varer omfattet af
§ 1, nr. 1 eller 2.
Stk. 3.
Beholdere
af andre materialer end de, der er nævnt i stk. 1, er omfattet af
afgiften efter stk. 4, hvis beholderen er beregnet til at blive påfyldt
varer omfattet af § 1, nr. 1, eller er påfyldt varer omfattet af
§ 1, nr. 1.
Stk. 4.
Afgiften
af de beholdere, der er nævnt i stk. 3, udgør
Stk. 4.
Afgiften
af de beholdere, der er nævnt i stk. 3, udgør for beholdere
Pr. stk.
Pr. stk.
1)
med et rumindhold
under 10 cl
0,25
1)
med et rumindhold
under 10 cl
0,25
2)
med et rumindhold
ikke under 10 cl og ikke over 40 cl
0,50
2)
med et rumindhold
ikke under 10 cl og ikke over 40 cl
0,50
3)
med et rumindhold
over 40 cl, men ikke over 60 cl
0,80
3)
med et rumindhold
over 40 cl, men ikke over 60 cl
0,80
4)
med et rumindhold
over 60 cl, men ikke over 110 cl
1,60
4)
med et rumindhold
over 60 cl, men ikke over 110 cl
1,60
5)
med et rumindhold
over 110 cl, men ikke over 160 cl
2,40
5)
med et rumindhold
over 110 cl, men ikke over 160 cl
2,40
6)
med et rumindhold
over 160 cl
3,20
6)
med et rumindhold
over 160 cl
3,20
Stk. 5.
- -
-
Stk. 5.
Hvis
beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, nr.
2, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 2, er beholderen omfattet
af afgiften efter stk. 6.
Stk. 6.
Afgiften
af de beholdere, der er nævnt i stk. 5, udgør for beholdere
Pr. stk.
1)
med et rumindhold
under 10 cl
0,05
2)
med et rumindhold
ikke under 10 cl og ikke over 40 cl
0,10
3)
med et rumindhold
over 40 cl, men ikke over 60 cl
0,16
4)
med et rumindhold
over 60 cl, men ikke over 110 cl
0,32
5)
med et rumindhold
over 110 cl, men ikke over 160 cl
0,48
6)
med et rumindhold
over 160 cl
0,64«
Stk. 5-9 bliver herefter stk. 7-11.
Stk. 5.
For
salgsemballager og multipak, som indeholder varer omfattet af § 1, nr.
3-17, bortset fra de beholdere, der er omfattet af § 2, stk. 1 og
2, betales der afgift efter vægt. Afgiften udgør for emballage af
4.
I
§ 2, stk. 5,
der bliver
stk. 7, ændres »§ 2, stk. 1 og 2« til: »§ 2,
stk. 1-6«.
Pr. kg
1)
-12) - - -
Stk. 6.
I den
afgiftspligtige vægt efter stk. 5 indgår alle dele af emballagen. Hvis
emballagen består af flere materialer, beregnes afgiften som summen af
afgifterne af hvert enkelt materiale. Udgør et materiale mere end 90 pct. af
emballagens vægt, kan afgiften beregnes efter satsen for dette materiale og
efter emballagens samlede vægt.
5.
I
§ 2, stk. 6,
der bliver
stk. 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.
Stk. 7.
En
virksomhed kan dog vælge at beregne afgiften for den samlede emballage,
herunder emballage, der består af laminater, efter satsen for det materiale i
emballagen, der har den højeste afgiftssats og efter emballagens samlede
vægt, jf. dog stk. 6, 3. pkt.
6.
I
§ 2, stk. 7,
der bliver
stk. 9, ændres »stk. 6« til: »stk. 8«.
Stk. 8.
Såfremt
der ikke foreligger dokumentation for, at indholdet af sekundært materiale
udgør mindst 50 pct. af emballage nævnt i stk. 5, nr. 2 og 4, skal der
betales afgift efter henholdsvis stk. 5, nr. 1 eller 3.
7.
To
steder i
§ 2, stk. 8,
der
bliver stk. 10, og to steder i
§ 2,
stk. 9,
der bliver stk. 11, ændres »stk. 5« til
»stk. 7«.
Stk. 9.
Såfremt
der ikke foreligger dokumentation for, at indholdet af fyldstof i emballage
nævnt i stk. 5, nr. 5, udgør mindst 50 pct., skal der betales afgift
efter stk. 5, nr. 3.
§ 6.
-
- -
8.
I
§ 6, stk. 2,
indsættes efter
»§ 5, stk. 1, nr. 2«: », jf. dog 2. pkt«.
Stk. 2.
De
statslige told- og skattemyndigheder kan, når den årlige godtgørelse er
mindst 500 kr., meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 3,
godtgørelse af den betalte afgift af afgiftspligtige emballager, som ubrugte
eller med påfyldt indhold leveres til udlandet, jf. § 5, stk. 1,
nr. 2.
9.
I
§ 6, stk. 2,
indsættes som 2. pkt.:
»Der kan dog ikke godtgøres afgift udover den afgift, der
påhviler en tilsvarende ny emballage.«
Stk. 3-7.
- -
-
§ 21 b.
Landsskatteretten
påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1.
instans af:
10.
I
§ 21 b, stk. 1, nr. 2,
ændres,
»stk. 5-9« til: »stk. 7-11«.
1)
- - -
2)
Spørgsmål om den
afgiftspligtige vægt efter § 2, stk. 5-9.
3)
-4) - - -
Stk. 2.
- -
-
11.
Som
bilag til loven indsættes:
»Bilag 1
Oversigt over afgiftssatserne i den volumenbaserede
emballageafgift
1)
Emballagemateriale
Karton og laminater af forskellige
materialer
Andre materialer, f.eks. glas, plast
eller metal
Spiritus, vin og frugtvin:
kr. pr. stk.
kr. pr. stk.
Rumindhold (cl)
2)
:
< 10
0,15
0,25
10
<
x
<
40
0,30
0,50
40 < x
<
60
0,50
0,80
60 < x
<
110
1,00
1,60
110 < x
<
160
1,50
2,40
> 160
2,00
3,20
Emballagemateriale
Alle materialer
3)
Øl og sodavand:
kr. pr. stk.
Rumindhold (cl)
2)
:
< 10
0,05
10
<
x
<
40
0,10
40 < x
<
60
0,16
60 < x
<
110
0,32
110 < x
<
160
0,48
> 160
0,64
1)
jf. lovens
§ 1, nr. 1-2, og § 2, stk. 1-6.
2)
Ved rumindhold
forstås beholderens bruttovolumen og ikke den mængde, der er påfyldt eller
skal
påfyldes.«
Officielle noter
1)
Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF
(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF, i
henhold
til Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald samt i henhold
til
Rådets direktiv 92/83/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for
alkohol og alkoholholdige drikkevarer.
2)
De anførte andele er for den del af markedet, der ikke vedrører fadøl og salg
af læskedrikke i bægre. Ligeledes er der forudsat en håndhævet tysk dåsepant
samt det daværende afgiftsniveau fra før 1. oktober 2003.
3)
jf. bekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002 om pant og indsamling mv. af
emballager til øl og visse læskedrikke.
4)
jf. bekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002 om pant og indsamling mv. af
emballager til øl og visse læskedrikke.
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (19. november 2003) - L 86 Retsinformation · 19. november 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. samt emballageafgiftsloven (Konkurrenceforbedring for visse grænsehandelsvarer) Retsinformation · 21. juni 2004
- Forslag til Lov om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven (Skatte- og afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2005) Retsinformation · 17. november 2004
- Forslag til Lov om ændring af spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og emballageafgiftsloven (Justering af tillægsafgift på alkoholsodavand) Retsinformation · 9. november 2005
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2006 DEL B DRIKKEVARER Retsinformation · 5. februar 2008
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2007 DEL B DRIKKEVARER Retsinformation · 5. februar 2008