Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. samt emballageafgiftsloven (Konkurrenceforbedring for visse grænsehandelsvarer)

2003/1 LSF 86Lovforslag som fremsatSkatteministeriet19. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 19. november 2003 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

samt emballageafgiftsloven

1)

(Konkurrenceforbedring for visse grænsehandelsvarer)

§ 1

I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., jf.

lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998, som senest ændret ved § 3 i

lov nr. 1059 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1.

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

(øl- og vinafgiftsloven)«.

2.

§ 1

affattes således:

»§ 1.

Der

betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne lov. Afgiften udgør

58,40 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ethanolindholdet), jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Øl med et

ethanolindhold på under 2,8 pct. vol. er dog fritaget for afgift.«

3.

Læs alt

I

§ 2, stk. 1,

udgår »(skatteklasse

1-5)«.

4.

I

§ 2, stk. 1,

og tre steder i

§ 2, stk. 2, udgår »stærkt«.

5.

I

§ 2, stk. 4,

udgår »svarende til øl

af skatteklasse 1-5«.

6.

§ 11, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.

7.

I

§ 32, stk. 2,

ændres »skatteklasse«

til: »alkoholindhold (pct. vol.)«.

§ 2

I lov om afgift af visse emballager, poser,

engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr.

101 af 13. februar 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1057 af 17.

december

2002 og senest ved § 4 i lov nr. 1059 af 17. december 2002, foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 1, nr. 1,

udgår » samt øl«.

2.

§ 1, nr. 2,

affattes således:

»2)

Øl samt mineralvand,

limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, henhørende under position

2201

og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur.«

3.

§ 2, stk. 1-4,

ophæves, og i stedet

indsættes:

»§ 2.

Beholdere

af karton eller af laminater af forskellige materialer er omfattet af

afgiften

efter stk. 2, hvis beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer

omfattet af § 1, nr. 1, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr.

1.

Stk. 2.

Afgiften af

de beholdere, der er nævnt i stk. 1, udgør for beholdere

Pr. stk.

1)

med et rumindhold under 10 cl

0,15

2)

med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

0,30

3)

med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl

0,50

4)

med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl

1,00

5)

med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl

1,50

6)

med et rumindhold over 160 cl

2,00

Stk. 3.

Beholdere

af andre materialer end de, der er nævnt i stk. 1, er omfattet af

afgiften

efter stk. 4, hvis beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer

omfattet af § 1, nr. 1, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr.

1.

Stk. 4.

Afgiften af

de beholdere, der er nævnt i stk. 3, udgør for beholdere

Pr. stk.

1)

med et rumindhold under 10 cl

0,25

2)

med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

0,50

3)

med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl

0,80

4)

med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl

1,60

5)

med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl

2,40

6)

med et rumindhold over 160 cl

3,20

Stk. 5.

Hvis

beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, nr.

2,

eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 2, er beholderen omfattet af

afgiften efter stk. 6.

Stk. 6.

Afgiften af

de beholdere, der er nævnt i stk. 5, udgør for beholdere

Pr. stk.

1)

med et rumindhold under 10 cl

0,05

2)

med et rumindhold ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

0,10

3)

med et rumindhold over 40 cl, men ikke over 60 cl

0,16

4)

med et rumindhold over 60 cl, men ikke over 110 cl

0,32

5)

med et rumindhold over 110 cl, men ikke over 160 cl

0,48

6)

med et rumindhold over 160 cl

0,64«

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 7-11.

4.

I

§ 2, stk. 5,

der bliver stk. 7,

ændres »§ 2, stk. 1 og 2« til: »§ 2, stk. 1-6«.

5.

I

§ 2, stk. 6,

der bliver stk. 8,

ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.

6.

I

§ 2, stk. 7,

der bliver stk. 9,

ændres »stk. 6« til: »stk. 8«.

7.

To steder

i

§ 2, stk. 8,

der bliver

stk. 10, og to steder i

§ 2,

stk. 9,

der bliver stk. 11, ændres »stk. 5« til

»stk. 7«.

8.

I

§ 6, stk. 2,

indsættes efter

»§ 5, stk. 1, nr. 2«: », jf. dog 2. pkt«.

9.

I

§ 6, stk. 2,

indsættes som 2. pkt.:

»Der kan dog ikke godtgøres afgift udover den afgift, der

påhviler en tilsvarende ny emballage.«

10.

I

§ 21 b, stk. 1, nr. 2,

ændres,

»stk. 5-9« til: »stk. 7-11«.

11.

Som

bilag til loven indsættes:

»Bilag 1

Oversigt over

afgiftssatserne i den volumenbaserede emballageafgift

1)

Emballagemateriale

Karton og laminater af forskellige

materialer

Andre materialer, f.eks. glas, plast

eller metal

Spiritus, vin og frugtvin:

kr. pr. stk.

kr. pr. stk.

Rumindhold (cl)

2)

:

< 10

0,15

0,25

10

<

x

<

40

0,30

0,50

40 < x

<

60

0,50

0,80

60 < x

<

110

1,00

1,60

110 < x

<

160

1,50

2,40

> 160

2,00

3,20

Emballagemateriale

Alle materialer

3)

Øl og sodavand:

kr. pr. stk.

Rumindhold (cl)

2)

:

< 10

0,05

10

<

x

<

40

0,10

40 < x

<

60

0,16

60 < x

<

110

0,32

110 < x

<

160

0,48

> 160

0,64

1)

jf. lovens

§ 1, nr. 1-2, og § 2, stk. 1-6.

2)

Ved rumindhold

forstås beholderens bruttovolumen og ikke den mængde, der er påfyldt eller

skal

påfyldes.«

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2004, jf. dog stk. 2 og 3.

Stk. 2.

§ 1

har virkning fra den 1. april 2004 og finder anvendelse på varer, der fra og

med den 1. april 2004 udleveres fra registrerede virksomheder, angives til

fortoldning eller modtages fra udlandet.

Stk. 3.

§ 2

har virkning fra den 5. januar 2004 og finder anvendelse på emballager, der

fra

og med den 5. januar 2004 udleveres fra registrerede virksomheder, angives

til

fortoldning eller modtages fra udlandet.

§ 4

Stk. 1.

Virksomheder, der den 5. januar 2004 har et lager af påfyldte

engangsemballager

i henhold til emballageafgiftsloven, der er afgiftsberigtiget med en højere

afgift end afgiften efter denne lov, kan på basis af en specificeret

lageropgørelse få godtgjort afgiftsdifferencen, jf. dog stk. 5.

Stk. 2.

Virksomheder,

der har lagre af nye ubrugte (tomme) emballager, der er afgiftsberigtiget med

en højere afgift end afgiften efter denne lov, kan få godtgjort

afgiftsdifferencen, jf. dog stk. 5.

Stk. 3.

Virksomheder, der aftapper varer, og som har lagre af førstegangspåfyldte

genpåfyldelige emballager, der er afgiftsberigtiget med en højere afgift end

afgiften efter denne lov, kan få godtgjort afgiftsdifferencen, jf. dog

stk. 5.

Stk. 4.

Virksomheder, der er registreret efter lovens § 7 eller 7a, og som har

lagre af fra udlandet indførte genpåfyldelige emballager, som de selv har

indført fra udlandet, der er afgiftsberigtiget med en højere afgift end

afgiften efter denne lov, kan få godtgjort afgiftsdifferencen, jf. dog

stk. 5.

Stk. 5.

Godtgørelsen ydes kun, såfremt den samlede godtgørelse af afgift af

emballager

omfattet af lovforslagets § 2 overstiger 500 kr.

Stk. 6.

Virksomheder og grossister skal udarbejde en specificeret opgørelse af

lagerbeholdningen pr. 5. januar 2004 for de emballagestørrelser og

materialer,

der ønskes godtgørelse for. Desuden skal virksomhederne og grossisterne

udarbejde en ansøgning med angivelse af mængder samt godtgørelsesbeløbet. Den

specificerede lageropgørelse skal være de statslige told- og

skattemyndigheder

i hænde senest den 8. januar 2004, medens ansøgningen skal være de statslige

told- og skattemyndigheder i hænde senest den 22. januar 2004.

Stk. 7.

Ved

ansøgning om afgiftsgodtgørelse finder kontrolbestemmelserne i §§ 15-17

i

emballageafgiftsloven anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere

regler

for afgiftsgodtgørelse og yderligere krav til dokumentation og kontrol.

Stk. 8.

Den, der

forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende

oplysninger

eller fortier oplysninger til brug ved beregning af afgiftsgodtgørelse efter

denne paragraf, straffes med bøde.

Stk. 9.

Den, der

begår den i stk. 8 nævnte overtrædelse med forsæt til at unddrage

statskassen afgift, straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 10.

Der kan

pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i

straffelovens kapitel 5.

Stk. 11.

Reglerne i

§§ 18 og 19 i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder

tilsvarende anvendelse på sager om overtrædelse af denne lov.

Stk. 12.

Afgiftsperioden

for december 2003 for varer omfattet af emballageafgiftslovens § 2, jf.

§ 4, stk. 2, og § 7a, stk. 2, omfatter dagene fra den 1. december 2003

til

og med den 4. januar 2004. Afgiftsperioden for januar 2004 omfatter den

resterende del af januar.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Formål

Med forslaget foreslås ølafgiften omlagt fra den nuværende

afgift, som er en trinvis afgiftsskala opdelt på fem skatteklasser efter

Platoindholdet, til en glidende afgiftsskala. Den nye skala foreslås gjort

afhængig af øllets faktiske alkoholindhold.

Med forslaget foreslås endvidere afgiften på emballager til

øl og mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre (herefter

benævnt øl og sodavand), nedsat med 80 pct.

Omlægningen af ølafgiften og den markante nedsættelse af

den volumenbaserede afgift på emballager til både øl og sodavand forventes at

styrke konkurrencen på det danske øl- og sodavandsmarked. Styrkelsen af

konkurrencen forventes at medføre generelt billigere øl og sodavand på det

danske marked og derigennem reducere grænsehandlen med disse varer.

Ved afgiftsomlægningen og -nedsættelsen får borgerne bedre

mulighed for at vælge netop dén øltype og dén øl- eller sodavandsemballage,

som

de foretrækker.

Oversigt over lovforslagets hovedvirkninger

Omlægning

af

ølafgiften

Emballage-

afgifts-

nedsættelsen

I alt

Virkninger af

forslaget

1)

:

Mio. kr.

Mio. kr.

Forbrugernes gevinst

50

555

605

Statens finanser (netto)

0

5

5

- heraf brutto (før adfærdsændringer)

-

15

-

185

-

200

- heraf som følge af adfærdsændringer

+

15

+

190

+

205

Producenter af øl og sodavand

-

15

-

200

-

215

Miljøvirkninger

0

-

10

-

10

Skadeomkostninger – alkoholforbrug

+

10

-

40

-

30

Samfundsøkonomisk

nettogevinst i alt

45

310

355

Forårsaget af:

Mio. kr.

Mio. kr.

- Mindre grænsehandel

15

100

115

- Ændret emballagesammensætning inkl. miljø (netto)

-

110

110

- Lavere omkostninger ved større konkurrence

10

100

110

- Ændret forbrug inkl. alkoholskader (netto)

20

5

30

- Udenlandsk grænsehandel

-

-

5

-

5

Ændringer i salg

mv.:

Mio. liter

Mio. liter

- Grænsehandel med øl

-

2

-

11,2

-

13,2

- Grænsehandel med sodavand

-

-

11,6

-

11,6

- Stigning i ølsalg i Danmark

4

19,6

23,6

- Stigning i sodavandssalg i Danmark

-

33,5

33,5

Ændring i priser:

kr. pr. kasse

2)

kr. pr. kasse

2)

- Gennemsnitlig fald i ølpris

1

4,60

5,60

- Gennemsnitlig stigning i tysk ølpris

-

3,10

3,10

Ændring i priser:

kr. pr. liter

kr. pr. liter

- Gennemsnitlig fald i sodavandspris

-

1,10

1,10

- Gennemsnitlig stigning i tysk sodavandspris

-

0,45

0,45

1)

i forbrugerpriser

med moms.

2)

kasse/ramme med 30

stk.

Det kan yderligere anføres, at markedsandelen for

engangsemballager til sodavand forventes at stige fra ca. 8 pct. til ca. 20

pct., mens markedsandelen for engangsemballager til øl forventes at stige fra

ca. 12 pct. til ca. 22 pct.

Indledning

Finanslovsaftale vedrørende grænsehandel

Forslaget er en del af finanslovsaftalen for 2004 mellem

regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti

vedrørende grænsehandel.

»Regeringen og Dansk Folkeparti er enige om at gennemføre

en nedsættelse af afgiften på emballager til øl og sodavand med 80 pct. med

virkning fra 5. januar 2004. For yderligere at styrke konkurrencen og

reducere

grænsehandlen, omlægges ølafgiften provenuneutralt fra afgiftsklasser til

glidende skala efter alkoholindhold (58,40 kr. pr. liter ren alkohol).

Hermed bliver øl og sodavand – især i engangsemballage –

billigere, hvilket også giver anledning til mere konkurrence på det danske

marked fra udenlandske producenter. Lavere priser på det danske marked vil

bl.a. resultere i mindre grænsehandel. Desuden mindskes tilskyndelsen til

eksport med afgiftsgodtgørelse af fyldte flasker, som derefter importeres

privat og returneres gennem det danske pantsystem.«

Grænsehandelsudvalgets rapport om »Den

volumenbaserede emballageafgift«

Regeringen nedsatte i april 2003 en tværministeriel arbejdsgruppe,

som fik til opgave at undersøge og vurdere forslag, der kunne fjerne eller

begrænse forvridningerne ved den volumenbaserede emballageafgift.

Arbejdsgruppens afrapportering i form af »Rapport om den volumenbaserede

emballageafgift, Oktober 2003« danner baggrund for dele af dette lovforslag.

Baggrund

Den nuværende ølafgift

Den nuværende afgift på øl er baseret på en trinvis

Platoskala, dvs. afgiften er opdelt i intervaller afhængig af øllets

indbrygningsprocent.

Indbrygningsprocenten, som måles inden gæringen, angiver

øllets oprindelige ekstraktindhold, såsom maltudtræk, humle, evt. råfrugt

og/eller sukker og udtrykkes i Platograder eller pct. Plato.

Det færdigbryggede øls alkoholprocent afhænger både af

indbrygningsprocenten og forgæringsgraden. Der er ikke en entydig sammenhæng

mellem indbrygningsprocenten og den færdigbryggede øls alkoholprocent. En høj

indbrygningsprocent øger dog muligheden for en høj forgæringsprocent og

dermed

en høj alkoholprocent. Alkoholindholdet angives ofte i volumenprocent –

forkortet pct. vol.

Af direktiv 92/83/EF om harmonisering af

punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer fremgår det,

at en ølafgift enten »fastsættes på grundlag af antallet:

af hektoliter/Platograder eller

af hektoliter/virkeligt alkoholindhold af

det færdige produkt.«

En ølafgift baseret på indbrygningsprocenten kan være

opdelt i intervaller med højst fire Platograder i hvert interval.

Der er i det danske ølafgiftssystem fem intervaller for de

forskellige indbrygningsprocenter – kaldet skatteklasse 1-5, jf.

tabellen

nedenfor.

Tabel

: Den danske afgift

på øl

Skatteklasse

Indbrygningsprocent

Typisk

alkohol-

indhold

1)

Afgift pr. hektoliter

2)

Afgift pr. 33 cl

Platograder

Pct. vol.

kr.

kr.

1

3)

< 11

4,3 - 4,6

268,50

0,89

2

11 < x

<

14

pct.

5,8

345,75

1,14

3

14 < x

<

18

pct.

7,0 - 8,0

460,75

1,52

4

18 < x

<

22

pct.

7,8 - 9,3

510,25

1,68

5

> 22 pct.

> 8,5

27,00 pr. Platograd

Minimum 1,96

1)

Typisk

alkoholindhold for danske ølprodukter i de forskellige skatteklasser.

2)

100 liter.

3)

Øl med et

alkoholindhold under 2,8 pct. vol. er fritaget for afgift.

Skatteklasse 1 omfatter øl med en indbrygningsprocent på

højst 11 Platograder, som f.eks. en almindelig dansk pilsnerøl med en

indbrygningsprocent på ca. 10,5 Platograder og ca. 4,6 pct. vol.

Skatteklassen

omfatter også visse mere alkoholsvage øl af udenlandsk oprindelse. Øl med en

alkoholprocent under 2,8 pct. vol. er endvidere fritaget for afgift.

Skatteklasse 2 omfatter øl med en indbrygningsprocent på

mellem 11 og 14 Platograder, som f.eks. den danske guldøl med en

indbrygningsprocent på godt 13 Platograder, og ca. 5,8 pct. vol. Men også

udenlandske øl af pilsnertypen kan være klassificeret under skatteklasse 2.

Klassificering af visse udenlandske øl under skatteklasse 2 hænger dog ikke

nødvendigvis samme med et tilsvarende højt alkoholindhold, som ikke behøver

at

være afgørende højere end for en almindelig dansk pilsnerøl, eller måske

ligefrem er lavere.

Skatteklasse 3 omfatter øl med en indbrygningsprocent på

mellem 14 og 18 Platograder og omfatter nogle af de stærkere årstidsøl, såsom

jule- og påskebryg. Øl i skatteklasse 4 befinder sig mellem 18 og 22

Platograder og kan f.eks. være en porter- eller stouttype.

For skatteklasse 5 overgår afgiftsskalaen fra at være en

trinvis Platoskala til at blive en glidende Platoskala, men eksemplerne er få

for denne klasse af meget alkoholstærke øl.

Konkurrencesituationen på det danske ølmarked

Det danske ølmarked er karakteriseret ved en høj

koncentrationsgrad, og er primært domineret af to aktører –

Carlsberggruppen

(Carlsberg, Tuborg og Wiibroe) og Bryggerigruppen (Ceres, Thor, Faxe, Albani

og

Maribo Bryghus). De to aktører havde tilsammen en markedsandel på ca. 83 pct.

i

2002.

Skatteklasse 1-øl udgjorde i 2002 85,2 pct. af salget i

Danmark, skatteklasse 2-øl udgjorde ca. 9 pct., skatteklasse 3-4-øl udgjorde

tilsammen ca. 3,5 pct. Det resterende salg var afgiftsfrit øl med et

alkoholindhold på under 2,8 pct. vol.

Konkurrencestyrelsen fandt i rapporten »Priser og avancer i

grænsehandelen med øl og sodavand« fra 2001, at de danske bryggerier

opkrævede

merpriser ved salg i Danmark i forhold til ved salg til de tyske

grænsehandelsbutikker – for så vidt angår mærkevareøl.

Konkurrencestyrelsen fandt bl.a., at den manglende skarpe

konkurrence på det danske ølmarked skyldtes barrierer, hvoraf de væsentligste

var:

Den meget høje

koncentration (koncentrationsgraden, som nævnt ovenfor).

Mærkevareloyalitet

(stærk præference for danske øl og særligt mærkevareøl).

Ølafgifter (den

trinvise Platoskala er dog i overensstemmelse med

alkoholbeskatningsdirektivet

(92/83/EØF).

Emballageafgifter

(herunder pant- og retursystemet).

Dåseforbuddet

(ophævet med virkning fra den 23. januar 2002).

Konkurrencestyrelsen så den lave andel af importerede øl,

som en følge af barriererne. Ved en øget import må det forventes, at

konkurrencen øges, og priserne i Danmark derved vil falde.

Importandelen er stigende – men fra et meget lavt niveau –

fra 1,7 pct. i 2001 til 2,6 pct. i 2002.

Siden Konkurrencestyrelsens rapport er dåseforbuddet blevet

ophævet, og med dette lovforslag tages der fat på to andre barrierer:

ølafgiftsskalaen og emballageafgiften.

Konkurrencestyrelsen peger i rapporten på den trinvise

ølafgiftsskala, som en eventuel barriere for konkurrencen, idet udenlandske

øl

ofte ligger lige omkring afgrænsningen mellem skatteklasse 1 og 2 – dvs.

omkring 11 Platograder og ca. 5 pct. vol. Dermed bliver afgiften henved 29

pct.

større end af en almindelig dansk pilsner, selv om den alene har ca. 10 pct.

større alkoholindhold.

Endvidere påpeges skabelsen af to adskilte markeder for øl

– et for almindelige pilsnerøl og et for guldøl – som en følge af

opdelingen i

skatteklasse 1 og 2.

Dansk guldøl indeholder ca. 5,8 pct. vol. Satsen svarer

nogenlunde til alkoholstyrken. I udlandet, herunder Tyskland, sælges dansk

guldøl og almindelig pilsnerøl til samme pris.

Konkurrencestyrelsen fandt ved undersøgelsen i 2001, at de

danske bryggerier solgte almindelige pilsnere 13 kr. pr. kasse billigere til

tyske grænsehandelsbutikker end til danske forretninger efter korrektion af

omkostningsforskelle.

For guldøl var bryggeriernes nettomeravance 34 kr. pr.

kasse højere i Danmark end i Tyskland. Dansk detailavance var meget lavere

end

den tyske for en almindelig pilsnerøl, men modsat meget højere for

skatteklasse

2-øl. Da der sælges forholdsvis meget guldøl i grænsehandlen, vil en

nedsættelse af ølafgiften på guldøl sandsynligvis være kraftigere virkende på

grænsehandlen end en proportional nedsættelse inden for den nuværende

trinvise

Platoskala.

Udover grænsehandelsvirkningen vil en glidende skala

sandsynligvis føre til et mere varieret udbud af øl. I det nuværende

»sortiment« mangler der i praksis mellemprodukter mellem guldøl og almindelig

pilsnerøl og mellemprodukter mellem almindelig pilsnerøl og letøl.

Den glidende alkoholskala vurderes at resultere i en

»neutral« sundhedsvirkning, da afgiftsfaldet på især alkoholstærke øl

sandsynligvis vil blive fulgt af en opdukken af nye mellemprodukter med et

lavere alkoholindhold end den almindelige danske pilsnerøl.

I praksis ligger de fleste danske øl i den øvre ende af

hver skatteklasse, mens der ingen eller meget få danske øl er i den nedre

ende

af skatteklasserne, hvorved der udbudsmæssigt mangler de ovennævnte

mellemprodukter. De udenlandske øl er imidlertid sjældent tilpasset den

danske

afgiftsskala på samme måde, som de danskproducerede. Af nedenstående tabel er

afgiftsvirkningen af omlægningen af ølafgiften illustreret ved hjælp af et

antal tilfældigt udvalgte danske og udenlandske ølmærker.

Tabel: Afgiftseksempler – før og efter omlægningen

– på danske og udenlandske ølmærker

Skatte-klasse

Eksempel

1)

Oprindel-

sesland

Alkohol-

indhold

Nuværende afgift

2)

Foreslået

afgift

2)

Afgifts-

ændring

3)

Pct. vol.

kr. pr. kasse

4)

kr. pr.

kasse

4)

1

Kozel dark

(50 cl)

Tjekkiet

3,8

50,34

41,61

-

8,73

1

Carls Special

5)

Danmark

4,4

33,23

31,80

-

1,43

1

Alm. dansk pilsner

5)6)

Danmark

4,6

33,23

33,24

+

0,02

1

Maribo Munkeøl

5)

Danmark

4,7

33,23

33,97

+ 0,74

2

Guinness

(44 cl)

Irland

4,2

57,05

40,47

-

16,58

2

Urquell (33 cl)

Tjekkiet

4,4

42,79

31,80

-

10,99

2

Budvar (50 cl)

Tjekkiet

5,0

64,83

54,75

-

10,08

2

Bishops Finger (33 cl)

UK

5,4

42,79

39,03

-

3,76

2

Brøckhouse’ India Pale Ale (50 cl)

Danmark

5,5

64,83

60,23

-

4,60

2

Alm. dansk guldøl

5)7)

Danmark

5,8

42,79

41,92

- 0,87

3

Chimay

Rouge (33 cl)

Belgien

7,0

57,02

50,59

- 6,43

3

Thy

Julebryg

5)

Danmark

7,9

57,02

57,09

+

0,08

4

Thisted Bryghus’ Limfjords Porter

5)

Danmark

7,9

63,14

57,09

- 6,05

4

Chimay

Bleue (33 cl)

Belgien

9,0

63,14

65,04

+

1,90

1)

Tilfældigt

udvalgte ølprodukter.

2)

inkl. moms.

3)

afrundede

talstørrelser.

4)

kasse/ramme med 30

stk.

5)

i en standard

genpåfyldelig glasflaske med et volumen på 33 cl.

6)

som f.eks.

Carlsbergs, Ceres’, Thors, Tuborgs pilsnerøl m.fl.

7)

som f.eks. Sort

Guld, Royal Export Classic, Blå Thor, Royal X-MAS (hvid og blå) m.fl.

Af tabellen fremgår det f.eks., at udenlandske øl placeret

i den nedre ende af skatteklasse 2 vil få en afgiftslettelse, mens

øltyper/-mærker, som er placeret i den øvre ende af skatteklasserne i dag,

risikerer en afgiftsstigning.

Den volumenbaserede emballageafgift

Den volumenbaserede emballageafgift omfatter afgiften på

emballager til spiritus, vin og frugtvin, øl samt mineralvand indeholdende

kulsyre (sodavand).

Afgiften er en stykafgift baseret på emballagernes

rumindhold (volumen).

Afgiften er endvidere opdelt på følgende

emballagekategorier:

Emballager af karton eller laminater af

forskellige materialer.

Emballager af andre materialer, f.eks.

glas, plast eller metal.

De gældende afgiftssatser fremgår af tabellen nedenfor:

Tabel: Afgiftssatserne for den volumenbaserede

emballageafgift

Rumindhold (cl)

1)

< 10

10

<

x

<

40

40 < x

<

60

60 < x

<

110

110 < x

<

160

> 160

Materiale:

kr. pr. stk.

Karton eller laminat

0,15

0,30

0,50

1,00

1,50

2,00

Andre materialer

2)

0,25

0,50

0,80

1,60

2,40

3,20

1)

Ved rumindhold

forstås beholderens bruttovolumen og ikke den mængde, der er påfyldt eller

skal

påfyldes.

2)

»Andre materialer«

omfatter bl.a. glas, plast og metal.

Afgiftsgodtgørelse ved eksport af emballager

Der kan opnås afgiftsgodtgørelse ved eksport af ubrugte

eller påfyldte afgiftsberigtigede emballager efter den volumenbaserede

emballageafgift. Der kan ligeledes ske afgiftsgodtgørelse af brugte, tomme

drikkevareemballager, som sælges til genpåfyldning i udlandet – under

forudsætning af, at beholderne eller tilsvarende beholdere er

afgiftsberigtiget

mindre end et år før tilbageleveringen til udlandet.

Endvidere er der en særregel for visse importerede

sodavandsflasker, som medfører, at der ydes godtgørelse af afgiften på

glasbeholdere, der oprindeligt har indeholdt naturligt, kulsyreholdigt

mineralvand, uden at der er tilsat kulsyre, med et kulsyreindhold på mindst

0,4

vægtprocent. Det er en betingelse, at beholderne genindvindes til

glasfabrikation.

Den såkaldte »flaskefidus«

Afgiftsgodtgørelsen ved eksport af påfyldte genpåfyldelige

flasker – omfattet af det danske pant- og retursystem – har haft

den

utilsigtede virkning, at den såkaldte »flaskefidus« er opstået.

Ved salg i grænsehandlen af genpåfyldelige flasker –

omfattet af det danske pant- og retursystem – vil en vis andel af

flaskerne

blive returneret via dansk detailhandel (herefter benævnt

»grænsehandels«-flasker), hvorved flaskerne

ikke

pålægges emballageafgift ved importen til Danmark.

Ved reeksport af de samme påfyldte »grænsehandels«-flasker

godtgøres emballageafgiften, og dette selvom der ikke ved importen er betalt

afgift af disse flasker. Igen returneres en vis andel af de eksporterede

flasker via dansk detailhandel, hvorved »flaskefidusen« er etableret.

Det skønnes, at omkring 30 pct. af grænsehandlen med øl på

genpåfyldelige flasker indtil nu er returneret via dansk detailhandel.

Andelen

antages dog at stige til ca. 35 pct. i 2004, da grænsehandlen med øl på

genpåfyldelige flasker forventes at stige, når den tyske dåsepant håndhæves

og

de nye kundegrupper i videre udstrækning forventes at aflevere tomme flasker

i

den danske detailhandel. For sodavand skønnes det udfra historiske

erfaringer,

at omkring 50 pct. af grænsehandlen med sodavand på genpåfyldelige flasker

returneres via dansk detailhandel. Andelen er måske højere end i 2002.

Udover »flaskefidusen« er der endvidere et selvstændigt

spekulationsmotiv i at købe tomme genpåfyldelige 1½ liters sodavandsflasker i

Tyskland og indløse den højere danske pant i det danske pant- og retursystem.

Lovforslagets indhold

Omlægning af ølafgiften

Med forslaget foreslås ølafgiften omlagt til en afgift

baseret på en glidende skala efter alkoholindholdet. Det foreslås, at

afgiften

udgør 58,40 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol, dog foreslås øl med en

alkoholprocent på under 2,8 pct. vol. (letøl) fortsat afgiftsfritaget.

Den nuværende ølafgift er blevet kritiseret for i praksis

at favorisere danskproduceret i forhold til udenlandsk produceret øl, idet

indbrygningsprocenten af de udenlandske øl ikke i samme grad, som den danske

øl

er tilpasset til den særlige danske trinvise Platoskala. Platoskalaen følger

retningslinierne for afgiftspålæggelse af øl i overensstemmelse med

alkoholbeskatningsdirektivet (92/83/EØF). Hertil kommer, at de danske

skatteklasser i praksis deler det danske ølmarked op i adskilte markeder,

hvorved pris og avance for f.eks. guldøl ikke står i forhold til

meromkostningen i sammenligning med almindelig pilsnerøl (skatteklasse 1 i

forhold til 2).

Den nuværende afgiftspålæggelse er endvidere målrettet

øllets oprindelige ekstraktindhold frem for den del af øllet, der kan udgøre

en

belastning for helbredet – nemlig alkoholen.

Beregning af afgiften af øl

For at reducere de administrative byrder i videst mulige

omfang ved omlægningen af ølafgiften, foreslås afgiftsberegningen baseret på

eksisterende oplysninger. Som udgangspunkt foreslås således angivelsen af

alkoholindholdet på etiketten (deklarationen) anvendt ved beregning af

ølafgiften,

både for importeret og for danskproduceret øl.

For en 33 cl’s ølflaske/dåse med f.eks. 4,6 pct. vol. –

svarende til de fleste danske pilsnerøl – vil afgiften udgøre:

0,33 liter * (4,6 pct. vol)/100 * 58,40 kr. pr. liter 100

pct. vol. =

88,65 øre

(ekskl. moms).

For en almindelig pilsnerøl udgør afgiften i dag 88,61 øre

pr. stk.(ekskl. moms).

For hver ekstra 0,1 pct. vol. vil ølafgiften stige med ca.

1,93 øre uden moms, dvs. ca. 2,4 øre med moms, hvilket svarer til ca. 72 øre

pr. kasse. Med den nuværende trinvise Platoskala vil en lille variation

omkring

afgrænsningen af de forskellige skatteklasser (fra skatteklasse 2 til 3)

kunne

udløse en afgiftsstigning på ca. 14,23 kr. pr. kasse.

Afgiftslettelsen for visse mindre bryggerier – den såkaldte

moderationsordning – foreslås ikke ændret. Reducerede afgiftssatser for

små

uafhængige bryggerier er endvidere i overensstemmelse med

alkoholbeskatningsdirektivet (92/83/EØF).

Grænsehandel og konkurrence for øl og sodavand

Øl og sodavand er væsentlige grænsehandelsvarer.

Grænsehandlen med øl toppede sandsynligvis omkring år 2000 med omkring 100

mio.

liter. Udfra flere forskellige kilder kan danskernes grænsehandel med øl i

Tyskland i 2002/2003 opgøres til omkring 90 mio. liter. Der er usikkerhed

omkring disse opgørelser, men det det kan næsten udelukkes, at grænsehandlen

er

over 120 mio. liter.

Opgørelserne bygger på oplysninger fra danske bryggerier om

hvor meget øl, der bliver solgt til grænsehandelsbutikker i Tyskland.

Oplysninger er givet både til Skatteministeriet og Konkurrencestyrelsen, men

i

visse tilfælde i fortrolighed, og i andre tilfælde »under hånden«.

Oplysningerne kan imidlertid nogenlunde bekræftes af tysk importstatistik,

korrigeret for import til almindelig detailhandel i Tyskland, og med

oplysninger fra grænsehandelsbutikker afgivet under fortrolighed.

Usikkerheden

består især i, at ikke alle de øl, der sælges fra grænsehandelsbutikkerne, er

til danskere. Der sælges også en del øl til f.eks. svenskere, især på Femern.

Grænsehandlen i Tyskland er drevet af, at det for mange er

mere fordelagtigt at købe øl i Tyskland end i Danmark.

For det første er priserne på øl lavere end i Danmark.

Prisforskellen skyldes både afgiftsforskelle og avanceforskelle.

Avanceforskellene består i, at danske mærkevarebryggerier sælger øl billigere

til tyske grænsehandelsbutikker – også efter korrektion for

omkostningsforskelle. Derimod er den danske detailavance for almindelig

pilsnerøl lavere end den tilsvarende for tyske grænsehandelsbutikker eller

har

i det mindste været det indtil 2003. For stærkere øl er den danske

detailavance

højere end den tilsvarende tyske. For det andet sælges øl i Tyskland i en

form

og under betingelser, der bedre svarer til kundernes præferencer end i

Danmark.

Af grænsehandlen på omkring 90 mio. liter er omkring 70

pct. på dåse, hvilket er langt mere end i Danmark. Den store dåseandel skal

ses

i lyset af, at merprisen for dåser er langt lavere i Tyskland end i Danmark,

og

at der indtil nu ikke effektivt har været håndhævet pant på dåserne.

I Danmark forventes dåseandelen at blive på ca. 12,5 pct.,

men denne forventning kan meget vel vise sig at være for optimistisk, også

for

årene frem. For 2003 er forventningen sikkert for optimistisk, da det er det

første hele år, hvor dåser er blevet solgt i Danmark.

For EU udgør engangsemballagens andel omkring 32 pct. for

al øl (inkl. fadøl), og 49 pct. for al øl (ekskl. fadøl).

I grænsehandelsbutikker, i Tyskland er merprisen for øl på

dåse omkring 15-25 kr. pr. kasse i forhold til prisen for øl i

genbrugsflaske.

Da øl i genbrugsflaske understøttes af den såkaldte »flaskefidus«, er

omkostningsforskellen sandsynligvis mindre end de nævnte 15-25 kr. pr. kasse.

I

Danmark er øl på dåser væsentligt dyrere end øl i genbrugsflaske. Det skyldes

bl.a., at en dåse anvendes én gang, mens en genbrugsflaske kan genpåfyldes,

men

kun afgiftsbelægges ved førstegangspåfyldning. Gebyrerne ved pant- og

retursystemet er endvidere højere for engangsemballager i forhold til

genbrugsflaskerne (som dog ikke er omfattet af Dansk Retursystems indsamling,

og dermed ikke pålægges indsamlingsgebyr). Afslutningsvis er bruttoavancen

højere ved engangsemballagerne.

Udover at danskernes grænsehandel med øl afviger fra det

hjemlige marked med hensyn til emballageform, afviger grænsehandlen også med

hensyn til hvilke øltyper, der købes i Tyskland. I Danmark er langt

hovedparten

af det solgte øl pilsnerøl med omkring 4,6 pct. vol.. Stærkere øl er typisk

meget dyrere i Danmark – både fordi afgiften er højere og især fordi

prisen

uden afgift er højere. I de tyske grænsehandelsbutikker sælges almindelige

pilsnere og stærkere øl til stort set den samme pris på trods af, at den

tyske

afgift er højere for guldøl end for almindelig pilsnerøl.

Langt hovedparten af det danske øl har en

indbrygningsprocent på under 11 Platograder (ca. 10,5 Platograder). I

udlandet

er langt hovedparten af den producerede øl med 11 Platograder eller lidt

over,

uden at den gennemsnitlige alkoholprocent dog afviger afgørende fra den

danske.

De fordele, som danskerne har ved at købe øl og sodavand i

Tyskland, reduceres når den tyske dåsepant bliver håndhævet. Håndhævelse af

den

tyske dåsepant forventes at føre til, at danskernes grænsehandel i Tyskland

reduceres fra nu omkring 90 mio. liter til omkring 55 mio. liter, heraf ca.

35

mio. liter øl i genbrugsflaske og ca. 20 mio. liter øl på dåse.

Selv om dåsepantet endnu ikke håndhæves effektivt, har de

nye tyske pantregler sandsynligvis allerede trukket i retning af lavere

grænsehandel. Ølafgiftsindtægterne i årets første 8 måneder er omkring 5 pct.

højere end i samme periode året før. Det er dog endnu for tidligt at

konkludere, at grænsehandlen for alvor er vendt. Indførelsen af dåsepantet i

Tyskland – håndhævet eller ej – har nemlig været fulgt af fald i

prisen på de

danske øl, der sælges i Tyskland. Tidligere syntes priserne at være

koordineret

mellem de tyske grænsehandelsbutikker, og den tyske detailavance har været

højere end den danske. Denne koordination af priserne synes at være brudt

sammen, hvilket kan beregnes at ville øge grænsehandlen.

Oplysningerne om grænsehandlen med sodavand er meget mere

usikre. Grænsehandlen er sandsynligvis steget ved den danske forhøjelse af

afgiften for et par år siden, men 1. oktober 2003 er afgiften igen sat ned.

Også for sodavand vil håndhævelse af tysk pant have en mærkbar virkning på

grænsehandlen.

Nærmere om konkurrencen

Det danske marked for mærkevareøl er domineret af meget få

danske producenter. I det indre marked er der dog mange andre producenter.

Konkurrencen for øl begrænses dog af forskellige barrierer. Nogle kan der

ikke

gøres så meget ved, som f.eks. at øl er en omfangsrig vare i forhold til

prisen, og transport over længere afstande derfor forholdsvis dyr. Det

favoriserer lokale bryggerier både her og i udlandet. Men der er også nogle

af barriererne,

der skyldes særlig dansk regulering. Nationale producenter har lettere ved at

tilpasse sig særlige nationale regler end udenlandske ditto.

En af barriererne er den danske ølafgiftsskala, der er

opdelt i skatteklasser. Langt hovedparten af den danskproducerede øl holder

sig

inden for skatteklasse 1, uden at nå op i skatteklasse 2. De udenlandske

ølmærker er imidlertid ikke udviklet under hensyn til særlige danske

skatteklasser, og når i praksis i mange tilfælde op i skatteklasse 2. Hermed

bliver afgiften ca. 29 pct. højere end for dansk øl, mens alkoholindholdet

måske kun er 10 pct. højere.

Af udenlandsk øl betales der derfor efter det nuværende

system en uhensigtsmæssig høj afgift.

Afgiftsklasserne er i øvrigt også med til at opdele

markedet i Danmark. Klasse 2-øl sælges således med en helt anden avance og på

andre måder end klasse 1-øl, selvom omkostningsforskellene ved fremstilling

er

meget små. Ved en glidende skala vil der sandsynligvis komme en ny kvalitet,

der er et mellemprodukt mellem almindelig pilsnerøl og guldøl. Det vil gøre

det

vanskeligere at opretholde de meget store avanceforskelle mellem ølsorterne.

En anden barriere er den meget lille andel af

engangsemballage i Danmark. Da øl og sodavand er en transporttung vare, er

det

uforholdsmæssigt dyrt at transportere øl og sodavand i genbrugsflaske over

lange afstande. Dels fylder og vejer genbrugsflasken mere end engangsflasker

og

dåser dels skal genbrugsflasken transporteres hjem igen.

Som følge af den afgiftsmæssige forskellige belastning af

engangsemballager og genbrugsflasker, som følge af emballagernes forskellige

egenskaber – kan det anføres, at de nationale producenter eventuelt

derved kan

opnå en lille fordel frem for udenlandske producenter.

Hjemlige tappere af mærkevaresodavand burde ikke kunne få

en højere pris end omkostningerne ved at parallelimportere sodavand fra

udlandet. Den parallelimporterede vare vil imidlertid i praksis være i

engangsemballage, og hjemlige tappere kan derfor holde en højere pris

svarende

til forskellen i transport – og emballageomkostningerne inkl. afgift.

Endelig udgør pant- og retursystemet en barriere, men

tjener dog et miljøformål.

De forskellige barrierer har ført til, at Danmark har været

blandt de lande, hvor importandelen er lavest.

Tabel: Importandelen for EU-landene samt Norge og

Schweiz i 2001

Import i pct. af hjemligt salg

Belgien

19,0

Danmark

1,7

1)

Tyskland

3,2

Spanien

13,0

Frankrig

25,5

Grækenland

4,0

Irland

11,9

Italien

26,4

Luxembourg

37,6

Holland

6,1

Finland

1,9

Sverige

11,6

UK

8,6

Norge

4,1

Schweiz

14,8

I alt gennemsnit

9,3

1)

i 2002 dog ca. 2,6

pct.

Som det ses, hører Danmark til blandt de lande, hvor

ølimporten i forhold til forbruget er lavest. Det øl, der importeres, er

desuden oftest øl, der sælges som specialiteter, og ikke i større mængder ad

gangen.

Dette lovforslag kan sandsynligvis medvirke til at nedbryde

nogle af de væsentligste barrierer for øget konkurrence i Danmark.

Med betydelig usikkerhed er der regnet med, at den øgede

konkurrence, som følge af lavere emballageafgift, vil reducere de danske

priser

for forbrugerne med i gennemsnit 1,60 kr. pr. kasse øl, mens virkningen for

mærkevaresodavand er noget højere, nemlig ca. 80 øre pr. liter. Hertil kommer

0,50 kr. pr. kasse, som følge af overgangen til glidende ølafgiftsskala.

De 80 øre pr. liter svarer til, at ca. 50 pct. af faldet i

afgiftsforskel mellem genbrugsflaske og engangsflasker.

Usikkerheden går begge veje. Virkningen kan altså både

blive større og mindre. I praksis forudsætter prisfaldene, at større danske

detailhandelsforretninger enten begynder eller truer med at begynde

parallelimport af mærkevaresodavand samt markedsføre importeret øl i kasser

til

priser, der er sammenlignelige med de danske priser.

Afgiftsnedsættelse på emballager til øl og sodavand

Det foreslås, at afgiftssatserne på emballager til øl og

sodavand nedsættes med 80 pct., jf. tabellen nedenfor.

Tabel: De foreslåede afgiftssatsnedsættelser for

emballager til øl og sodavand

Rumindhold (cl)

1)

< 10

10

<

x

<

40

40 < x

<

60

60 < x

<

110

110 < x

<

160

> 160

Afgiftssatser før nedsættelse af afgiften

Øl og sodavand

kr. pr. stk.

Andre materialer, f.eks. glas, plast eller metal

0,25

0,50

0,80

1,60

2,40

3,20

Afgiftssatser efter nedsættelse af

afgiften

Øl og sodavand:

kr. pr. stk.

Alle materialer, f.eks. glas, plast eller metal

2)

0,05

0,10

0,16

0,32

0,48

0,64

1)

Ved rumindhold

forstås beholderens bruttovolumen og ikke den mængde, der er påfyldt eller

skal

påfyldes.

2)

Der foreslås én

afgiftssats for emballager til øl og sodavand, da emballager af karton og

laminater af forskellige materialer ikke er egnede som beholdere til

kulsyreholdige varer.

Afgiftssatsen for en standardøl eller

-sodavandsflaske/-dåse foreslås dermed nedsat fra 50 øre til 10 øre pr.

stk. For en ½ liters emballage foreslås afgiftssatsen nedsat fra 80 øre

til 16 øre pr. stk. Afgiftssatsen for en 1½ liters emballage foreslås

nedsat fra 2,40 kr. til 0,48 kr. pr. stk.

Afgiftsnedsættelsen foreslås at omfatte alle emballager til

øl og sodavand – uanset emballagemateriale. Da emballager af karton

eller

laminater af forskellige materialer ikke er egnede som beholdere til

kulsyreholdige varer, er én fælles afgiftssats tilstrækkelig.

En oversigt over de gældende afgiftssatser i den

volumenbaserede emballageafgift foreslås indsat som bilag til loven.

Hvorfor kan emballageafgiften nedsættes uden tab

for staten?

Ved dette forslag reduceres grænsehandlen med øl og

sodavand kraftigt, uden at belaste statsfinanserne. Reduceres afgifterne på

sodavand og øl, fører det til store nettotab for statsfinanserne, også efter

indregning af afledte virkninger.

Der er flere grunde til, at glidende ølafgiftsskala og

nedsat emballageafgift kan reducere grænsehandlen uden at belaste

statskassen.

For det første er der regnet med, at forslaget vil føre til

en øget konkurrence for såvel øl som sodavand. Øget konkurrence vil føre til

prisfald. Disse prisfald betales imidlertid af bryggerierne og

mineralvandsproducenterne, herunder ved omkostningsreduktioner, mens de

afledte

indtægter ved mindre grænsehandel går i statskassen.

For det andet vil afgiftsindtægterne på genbrugsflasker til

øl og sodavand blive meget begrænsede, når den tyske dåsepant håndhæves. Ved

håndhævet tysk dåsepant må det forventes, at udnyttelsen af den såkaldte

»flaskefidus» vil stige, da returneringen af de tyske dåser for at indløse

pantet, må forventes at flytte mere af ølsalget i de tyske

grænsehandelsbutikker over på genbrugsflaskerne, som har den fordel, at de

kan

returneres i Danmark. Statskassen mister derfor ikke noget særligt stort

provenu (som følge af de vigende indtægter) og kan endda måske vinde, når

afgiften på genbrugsflasker sættes ned – selv før indregning af

adfærdsvirkninger. Afgiften på genbrugsflasker er dog med til at belaste

forbrugerpriserne i Danmark, og med til at holde forbrugerpriserne nede i de

tyske grænsehandelsbutikker.

Bruttoprovenutabet kommer især fra nedsættelse af afgiften

på engangsemballage. Den nuværende høje afgift har imidlertid været

medvirkende

til, at dåsernes markedsandel er meget lav i Danmark. Staten mister

bruttoafgiftsnedsættelsen for den nuværende lave markedsandel, men

forbrugerne

vil opleve prisfaldet svarende til gennemsnittet af den nuværende og

forventede

markedsandel.

Det er af disse unikke grunde, at afgiften kan nedsættes og

grænsehandlen begrænses uden at statskassen belastes.

Pant, afgiftsgodtgørelse og »flaskefidusen«

Den såkaldte »flaskefidus« forventes at få en endnu større

betydning i fremtiden med håndhævet tysk dåsepant, end den har i dag.

Ved »flaskefidusen« spekuleres der i dansk godtgørelse af

emballageafgiften ved eksport, mens afgiften ikke opkræves igen, når

flaskerne

afleveres tomme hos en dansk detailhandler, hvor flaskerne betales med dansk

pant.

»Flaskefidusen« er lettest at overskue, hvis man ser bort

fra moms mv.

Langt hovedparten af de genbrugsflasker, som danske

bryggerier anvender til emballering af øl, hentes fra danske detailhandlere.

Omkostningerne herved er på ca. 1,20 kr. pr. stk. uden moms, svarende

til

den nuværende danske pantsats uden moms.

Når en genbrugsflaske med øl sælges til Tyskland, får

bryggeriet godtgjort afgiften for flasken på 50 øre pr. stk. Det koster

således kun bryggeriet ca. 70 øre pr. stk. til emballagen, hvilket er

den

pris den tyske detailforretning opkræves foruden prisen på selve øllet på

måske

1 kr. pr. stk.

Den tyske forretning sælger imidlertid øllene med normal

dansk pant på 1,20 kr. pr. stk.

Hvis den danske grænsehandler afleverer de tomme flasker

tilbage til den tyske købmand, går pantregnskabet lige op for ham, og

købmanden

kan sælge de tomme flasker til det danske bryggeri for 70 øre pr.

stk. Det

danske bryggeri betaler herefter 50 øre pr. stk. i afgift og har heller

ikke tjent på selve flaskerne.

En del af de tomme flasker afleveres imidlertid ikke hos

den tyske købmand, men hos den danske. Ved denne grænsehandelsimport opkræves

der i praksis ikke afgift.

For de flasker, der ikke afleveres hos den tyske købmand,

tjener han 50 øre pr. stk., jf. at han har købt dem uden afgift for 70 øre

pr.

stk. fra det danske bryggeri, men solgt dem for 1,20 kr. pr.

stk. til

den danske kunde.

Fortjenesten på 50 øre pr. stk. kan den tyske købmand

anvende til at sætte prisen på selve øllene ned.

Hvis alene 65 pct. af de tomme flasker vender tilbage via

tysk detailforretninger og 35 pct. via danske forretninger, der er den

forventede fremtidige fordeling, kan den tyske købmand kalkulere med at tjene

ca. 17,5 øre pr. øl uden moms på pantregnskabet i gennemsnit og sætte prisen

tilsvarende ned før pant.

»Flaskefidusen« kan også i første omgang scores af den

danske grænsehandler, hvis den tyske butik kun kræver et pant på 70 øre pr.

stk. uden moms. Den danske grænsehandler vil da tjene 50 øre pr. flaske,

han ikke tilbageleverer via tyske forretninger. Endelig kan det være det

danske

bryggeri, der scorer gevinsten ved at opkræve samme pris for selve flasken

ved

salg i Tyskland som ved salg til en dansk forretning. Bryggeriet kan da

anvende

gevinsten til at holde prisen på selve øllene nede.

Ved nedsættelse af afgiften med 80 pct. falder den

potentielle »flaskefidus« med 12 kr. pr. kasse eksklusive moms og med ca.

13,92

kr. inklusive tysk moms. Tilbageleveres 35 pct. af de tomme flasker via dansk

handel, må den tyske pris sættes op med ca. 4,87 kr. med moms for, at samme

indtjening kan fastholdes.

For de tyske købmænd og danske øl- og

mineralvandsproducenter, der bevidst har spekuleret i at organisere

»flaskefidusen,« vil virkningen være noget større. Organisationen har bestået

i

at sætte pantet på genbrugsflaskerne lavere end i Danmark. Dermed øges

chancerne for, at flaskerne ikke vender tomme tilbage samtidig med, at den

danske grænsehandler selv direkte har tjent på pantforskellen. Chancerne øges

også, hvis tilbageleveringen i Tyskland gøres mere besværlig end nødvendig.

Denne trafik er for nylig blevet meget organiseret for dansk sodavand i store

genbrugsflasker.

Har den tyske købmand organiseret »flaskefidusen« optimalt,

vender ingen genbrugsflasker tilbage fra Danmark, og den tyske købmand/danske

grænsehandler vil ved den foreslåede lovændring tabe i alt henved 14 kr. pr.

kasse inklusive tysk moms.

Hvis de danske bryggeriers kalkulation over omkostningerne

ved at skaffe sig flasker til genpåfyldning tager udgangspunkt i omkostninger

ved at hente brugte flasker fra danske købmænd, vil en nedsættelse af

emballageafgiften i sig selv være tilstrækkelig til at reducere

»flaskefidusen«. Danske bryggerier kan dog også skaffe sig flasker ved at

købe

nye. Efter afgiftsnedsættelsen vil omkostningerne ved at købe nye flasker

inklusive afgift falde. Forskellige clearingsaftaler skulle dog ifølge

Miljøstyrelsen forhindre, at i det mindste de bryggerier, der er med i

clearingsaftalen, søger at smyge sig udenom at hente brugte flasker fra

danske

købmænd og i stedet køber nye billige flasker. Der er dog visse mindre

bryggerier,

der ikke er med i clearingsaftalen. Hvis der opstår spekulation i at købe nye

flasker i stedet for at hente brugte fra købmændene, kan en nedsættelse af

pantet komme på tale.

Nedsættes pantet er det helt sikkert, at »flaskefidusen«

begrænses. Der er dog i provenuberegningerne taget udgangspunkt i, at pantet

fastholdes.

Omlægning af ølafgiften samt afgiftsnedsættelse på

emballager til øl og sodavand

Prisvirkninger, virkninger på grænsehandel og

forbrug

Overgang til glidende ølafgiftsskala vil i gennemsnit og

ved uændret adfærd medføre et afgiftsfald på 20-25 øre pr. kasse inklusive

moms

ved den nuværende fordeling af salget. Prisændringen vil dog være meget

forskellig. Enkelte mærker og typer vil falde 10 kr. pr. kasse, mens der for

andre kan blive tale om en prisstigning 2-3 kr. pr. kasse, uden at der igen

sælges ret meget af det øl, der stiger så meget i afgift.

For de typer, der sælges mest af – almindelige pilsnerøl –

er virkningen i gennemsnit stort set neutral, mens almindelige guldøl med

5,6-5,8 pct. vol. i gennemsnit falder med ca. 1 kr. pr. kasse.

For almindelig pilsnerøl med 4,6 pct. vol. sker der en

minimalstigning på 2 øre pr. kasse. For f.eks. en øl som Carls Special med

4,4

pct. vol., vil afgiften falde med 1,43 kr. pr. kasse, mens afgiften af en

kasse

guldøl, som f.eks. Ceres Royal eller Carlsberg Sort Guld med 5,8 pct. vol.,

vil

falde med 87 øre pr. kasse.

Opgivelse af ølafgiftsklasser og indførelse af glidende

skala forventes at medføre, at sortimentet af forskellige ølarter og -sorter

vil tilpasse sig variationerne i befolkningens smag i stedet for at være

under

indflydelse af opdelingen på skatteklasser. Borgernes gevinster ved flere

svage

guldøl/stærke pilsnerøl og flere alkoholsvage pilsnerøl, men med samme

fyldige

smag, svarer til et prisfald på henved 25-30 øre pr. kasse i gennemsnit.

Endelig vil forslaget føre til øget konkurrence. Dels må

det forventes, at udenlandsk øl vil vinde fremme uden den trinvise

Platoskala,

dels vil det være sværere at opretholde de meget store avanceforskelle mellem

guldøl og almindelige øl, hvis der som ventet bliver introduceret

mellemkvaliteter. Virkningen af den øgede konkurrence er et prisfald på i

gennemsnit 50 øre pr. kasse.

Virkningen af nedsættelse af emballageafgiften på priserne

er direkte:

1 kasse øl i engangsemballage

- 15 kr.

1 kasse cola i engangsemballage

- 15 kr.

1 kasse øl i genbrugsemballage

- 45 øre

1 2 liters cola i engangsemballage

- 3,20 kr./stk.

1 øl i 0,5 liters dåse

- 80 øre/stk.

Også her kommer der en konkurrenceeffekt, der er skønnet

til ca. 1,60 kr. pr. kasse øl og ca. 80 øre pr. liter sodavand.

Endelig må det forventes, at priserne stiger i de tyske

grænsehandelsbutikker ved lavere dansk afgift på genbrugsemballage.

Under forudsætning af, at 35 pct. af grænsehandelsflaskerne

vender hjem til bryggerierne ved indsamling i Danmark, vil det danske tilskud

til grænsehandlen i genbrugsflasker falde med i gennemsnit ca. 4,90 kr. pr.

kasse. Den tyske pris i grænsehandelsbutikkerne forventes at stige

tilsvarende.

Hvis 50 pct. af de tomme flasker vender hjem via dansk

detailhandel, vil prisstigningen i Tyskland blive på ca. 7 kr. pr. kasse i

Tyskland for øl og sodavand i genbrugsflasker. Virkningen vil muligvis blive

større, jf. at »flaskefidusen« synes sat meget i system for store

genbrugsflasker.

Samlet set forventes ølpriserne i Danmark at falde med i

gennemsnit ca. 5,60 kr. pr. kasse, mens ølpriserne i de tyske

grænsehandelsbutikker for genbrugsflasker forventes at stige med ca. 5 kr.

pr.

kasse. I gennemsnit stiger prisen for øl i Tyskland med godt 3 kr., således

at

prisforskellen mellem Danmark og Tyskland reduceres med næsten 9 kr. pr.

kasse.

Priserne på sodavand forventes at falde med i gennemsnit

ca. 1,10 kr. pr. liter, mens prisen for sodavand i genbrugsflaske i Tyskland

stiger med ca. 75 øre pr. liter, eller i gennemsnit ca. 45 øre pr. liter.

Prisforskellen mellem Danmark og Tyskland begrænses således

med ca. 1,50 kr. pr. liter.

Prisændringerne vil påvirke forbruget, danskernes

grænsehandel og udlændinges grænsehandel her.

Tabel: Prisvirkninger af afgiftsændringerne for øl

Prisvirkning

Virkning på grænsehandel

Virkning på udlændinges grænsehandel

Virkning på dansk forbrug

Samlet virkning på dansk salg

Glidende ølafgiftsskala

kr. pr. kasse

Mio. liter

Mio. liter

Direkte afgiftsfald i gennemsnit ca.

0,23

Tilpasning i sortiment ca.

0,27

Konkurrenceeffekt

0,50

I alt glidende

skala

1,00

- 2

+ 1

+ 1

+ 4

Nedsat emballageafgift

Afgiftsfald nuværende dåseandel

2,25

Afgiftsfald nye dåseandel

3,75

Vægtet afgiftsfald

3,0

- 4,7

+2,7

+2,7

+ 10,1

Konkurrenceeffekt

1,6

-

2,5

+

1,5

+

1,5

+

5,5

Prisstigning Tyskland genbrugsflasker ved 35 pct. hjem

via Danmark

4,9

-

4,0

+

4,0

I alt dansk

prisfald i gennemsnit

5,6

- 13,2

+ 5,2

+ 5,2

+ 23,6

Ændringen til ølafgiftsklasser vil netto få danskernes

forbrug af alkohol til at falde med ca. 0,05 mio. liter, mens nedsættelse af

emballageafgiften med 80 pct. øger danskernes alkoholforbrug med ca. 0,20

mio.

liter. Netto stiger alkoholforbruget med ca. 0,15 mio. liter ren alkohol.

Ved uændrede tyske priser falder grænsehandlen i Tyskland

med ca. 65 mio. kr. Da de tyske priser stiger, falder grænsehandlen dog netto

alene med ca. 55 mio. kr.

Tabel: Prisvirkninger af afgiftsændringerne for

sodavand

Prisvirkning

Virkning på grænsehandel

Virkning på dansk forbrug

Samlet virkning på dansk salg

Emballageafgiftsnedsættelse

kr. pr. liter

Mio. liter

Mio. liter

Afgiftsfald nuværende dåseandel

0,21

Afgiftsfald nye dåseandel

0,39

-

2,2

+

5,9

+

8,1

Vægtet afgiftsfald

0,30

- 2,2

+ 6,2

+ 8,5

Konkurrenceeffekt

0,80

-

5,9

+

16,0

+

21,9

Prisstigning Tyskland genbrugsflasker ved 50 pct. hjem

via DK

0,74

-

3,5

+

3,5

I alt dansk

prisfald i gennemsnit

1,10

- 11,6

+ 21,9

+ 33,5

Ved uændrede tyske priser falder grænsehandlen med ca. 70

mio. kr. Da de tyske priser imidlertid stiger, falder grænsehandlen dog alene

med netto ca. 60 mio. kr.

Ikrafttræden, virkningstidspunkter og

tilbagebetaling af afgiftsdifference

Omlægning af ølafgiften

Omlægningen af ølafgiften, jf. lovforslagets § 1,

foreslås at træde i kraft den 1. januar 2004, men med virkningstidspunkt fra

den 1. april 2004. Virkningstidspunktet er udskudt til den 1. april 2004 for

at

sikre erhvervslivet tre måneder til at omstille virksomhedernes systemer mv.

til den nye ølafgift.

Afgiftsnedsættelse på emballager til øl og

sodavand

Afgiftsnedsættelsen, jf. lovforslagets § 2, foreslås

at træde i kraft den 1. januar 2004, men med virkningstidspunkt fra den 5.

januar 2004. Virkningstidspunktet er udskudt med nogle få dage for at

imødekomme ønsker fra branchen om et andet tidspunkt for lageropgørelse end

lige omkring nytåret. Med virkningstidspunkt mandag den 5. januar 2004 åbnes

der mulighed for, at lageropgørelsen kan foretages i weekenden uden for

åbningstiden.

Der vil være kort tid for virksomhederne til at indrette

sig på det nye lavere afgiftsniveau, hvorfor der i nogle virksomheder den 5.

januar 2004 vil være emballager, der er afgiftsberigtigede med de højere,

tidligere gældende afgifter.

Det foreslås, at der kan ske refusion af afgiftsdifferencen

af følgende emballager, som er omfattet af lovforslagets § 2:

påfyldte

engangsemballager,

nye ubrugte (tomme)

genpåfyldelige emballager,

førstegangspåfyldte

genpåfyldelige emballager samt

genpåfyldelige

emballager indført fra udlandet.

For de ovennævnte emballager gælder, at virksomheder mod

dokumentation kan få godtgjort afgiftsdifferencen pr. 5. januar 2004.

Afgiftsperioden for

afgiftspligtige virksomheder er måneden. Af hensyn til disse

virksomheder foreslås det, at afgiftsperioden for december 2003 omfatter

dagene

fra den 1. december 2003 til og med den 4. januar 2004. Afgiftsperioden for

januar 2004 foreslås således at omfatte den resterende del af januar 2004.

Forlængelsen af december måneds afgiftsperiode sker for at undgå to

afgiftsperioder

i januar 2004.

Det vil af kontrolmæssige grunde være nødvendigt at opgøre

beholdningerne så tæt på tidspunktet for afgiftsændringerne som muligt med

angivelse af emballagestørrelse og materialetype.

Kravene, der skal opfyldes for at få afgiftsgodtgørelse:

Ved tilrettelæggelsen

af overgangen til lavere afgiftssatser ydes der alene godtgørelse, når det

samlede godtgørelsesbeløb overstiger 500 kr. Dette beløb svarer til

bagatelgrænsen for afgiftsgodtgørelse ved eksport i emballageafgiftslovens

§ 6, stk. 2. Bagatelgrænsen medfører, at lageret eksempelvis skal

overstige 1.250 standarddåser eller anden engangsemballage med et rumindhold

på

mellem 10 og 40 cl, for at der kan opnås godtgørelse af afgiftsdifferencen.

Der skal udfærdiges

en specificeret lageropgørelse pr. 5. januar 2004 for de emballager, der

ønskes

afgiftsgodtgørelse for, med angivelse af emballagestørrelse og materialetype

(glas, metal eller plast). Denne specificerede opgørelse skal være de

statslige

told- og skattemyndigheder i hænde senest den 8. januar 2004.

Der skal indsendes en

ansøgning indeholdende mængderne fra den specificerede lageropgørelse og

godtgørelsesbeløbet, som ønskes tilbagebetalt, senest således at de statslige

told- og skattemyndigheder har ansøgningen i hænde den 22. januar 2004.

Såfremt

de anførte datoer for indsendelse af opgørelser overskrides, fortabes retten

til godtgørelse.

De statslige told- og

skattemyndigheder kan gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden

fremlægger

dokumentation for, at den afgift, der kræves godtgjort, er betalt af

virksomheden.

Emballageafgiftslovens

regnskabs-, faktura- og kontrolbestemmelser finder anvendelse, når

virksomheder

ansøger om afgiftsgodtgørelse.

Der er fastsat

strafbestemmelser for overtrædelse.

Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler for yderligere krav til dokumentation og kontrol i

forbindelse med anmodninger om godtgørelse af afgifter.

De statslige told- og skattemyndigheder vil udarbejde et

nyhedsbrev om den praktiske tilrettelæggelse af procedurerne for

tilbagebetaling af afgifterne.

Provenumæssige konsekvenser

Omlægning af ølafgiften

Omlægning af ølafgiften til en glidende skala afhængig af

øllets faktiske alkoholindhold har provenumæssige konsekvenser, som gennemgås

i

det følgende. Som nævnt er der en vis, men ikke entydig sammenhæng mellem

indbrygningsprocenten, der bruges ved indplacering af øl i de nuværende

afgiftsklasser (skatteklasse 1-5), og alkoholindholdet.

I følgende tabel er vist den nuværende afgift og den

foreslåede afgift for øl med forskelligt alkoholindhold. Afgiften er beregnet

pr. kasse med 30 stk. à 33 cl og med moms.

Tabel: Afgiftseksempler før og efter omlægningen af

ølafgiften

Skatteklasse

Alkoholindhold

Nuværende

afgift

1)

Foreslået

afgift

1)

Afgifts-

ændring

2)

Pct. vol.

kr. pr. kasse

3)

kr. pr. kasse

3)

1

3,0

33,23

21,68

- 11,55

1

3,5

33,23

25,29

- 7,93

1

4,0

33,23

28,91

- 4,32

1

4,5

33,23

32,52

- 0,71

1

4,6

33,23

33,24

+ 0,02

1

5,0

33,23

36,14

+ 2,91

2

4,5

42,79

32,52

- 10,26

2

5,0

42,79

36,14

- 6,65

2

5,5

42,79

39,75

- 3,04

2

5,8

42,79

41,92

- 0,87

2

6,0

42,79

43,36

+ 0,57

3

6,0

57,02

43,36

- 13,66

3

6,5

57,02

46,98

- 10,04

3

7,0

57,02

50,59

- 6,43

3

7,5

57,02

54,20

- 2,82

3

8,0

57,02

57,82

+ 0,80

4

7,5

63,14

54,20

- 8,94

4

8,0

63,14

57,82

- 5,33

4

8,5

63,14

61,43

- 1,71

4

9,0

63,14

65,04

+ 1,90

1)

inkl. moms.

2)

afrundede

talstørrelser.

3)

kasse/ramme med 30

stk.

Langt hovedparten af de øl, der sælges i Danmark, er i

skatteklasse 1 med omkring 4,6 pct. vol. Det ses af tabellen ovenfor, at

afgiften stort set ikke ændres for denne type øl. Danske guldøl har omkring

5,8

pct. vol. Det ses af tabellen ovenfor, at afgiften for en kasse guldøl falder

med ca. 87 øre pr. kasse.

For langt de fleste af de nuværende øl, der sælges i

Danmark, falder afgiften eller afgiften forbliver uændret, men der er også

øl,

hvor afgiften stiger.

Med en vis usikkerhed vil forslaget ved uændret adfærd

betyde et provenutab på godt 10 mio. kr. for de øl, der falder i afgift, og

en

provenugevinst på 1 mio. kr. vedrørende de øl, der stiger i afgift. Provenuet

falder således med ca. 10 mio. kr. fortrinsvis vedrørende de stærkere øl ved

uændret adfærd.

Forslaget vil medføre adfærdsændringer.

Ændring af

alkoholindholdet

Øget konkurrence

Ændring af forbruget

Ændring af danskernes

grænsehandel

Ændring af

svenskernes grænsehandel i Danmark

Der knytter sig usikkerhed til adfærdsændringerne.

Ændring af alkoholindholdet

Med hensyn til adfærdsændringer vedrørende alkoholstyrken

er der to modsatrettede tendenser.

For det første forventes der et større forbrug af øl

stærkere end de nuværende almindelige danske pilsnerøl. Det forventes, at der

vil opstå et nyt marked for lidt stærkere pilsnerøl eller svage guldøl.

Afgiften falder således, jf. ovenstående tabel, med 6,65 kr. for en kasse øl

med

5 pct. vol., der tidligere var i den nedre ende af klasse 2, og hvoraf der

derfor blev betalt en uforholdsmæssig høj afgift. Det trækker isoleret set i

retning af et højere provenu svarende til ca. 0,2 mio. liter alkohol.

Modsat vil der også være en del af de nuværende almindelige

pilsnere og guldøl, der vil blive lavet lidt om, således at de bevarer samme

fyldige smag som i dag, men med et lidt lavere alkoholindhold. Det forventes

at

medføre et fald i alkoholmængden på ca. 0,3 mio. liter ren alkohol.

Netto forventes en lidt lavere gennemsnitlig alkoholprocent

at medføre et fald i afgiftsgrundlaget på ca. 0,1 mio. liter ren alkohol

–

svarende til et afgiftsfald på ca. 6 mio. kr.

Øget konkurrence

Forslaget vil øge konkurrencen. Med betydelig usikkerhed

skønnes det, at den øgede konkurrence vil føre til et prisfald på i

gennemsnit

50 øre pr. kasse for de øl, der sælges til forbrugeren.

Alt i alt forventes det, at omkostningerne for forbrugerne

ved køb af øl vil falde med ca. 1 kr. pr. kasse i gennemsnit efter

afgiftsfald

ved uændret mængde, øget konkurrence og ændring i den gennemsnitlige

alkoholstyrke.

Ændring af forbruget

Ved helt uændret forbrug falder prisen med 20-25 øre pr.

kasse i gennemsnit. Forbrugerne vil dog yderligere opleve det som et prisfald

på 25-30 øre pr. kasse, at der fremkommer nye kvaliteter, der for visse

forbrugere er at foretrække frem for de nuværende.

Det ovennævnte prisfald vil medføre en vækst i danskernes

ølforbrug med ca. 1 mio. liter svarende til ca. 0,05 mio. liter ren alkohol.

Provenuvirkningen heraf er en gevinst på ca. 3 mio. kr.

Ændring af danskernes grænsehandel og af

svenskernes grænsehandel i Danmark

Et prisfald på ca. 1 kr. pr. kasse vil reducere danskernes

grænsehandel i udlandet og øge svenskernes grænsehandel i Danmark.

Danskernes grænsehandel forventes at falde med ca. 2 mio.

liter. Ølafgiftsindtægterne herved er på ca. 6 mio. kr., mens afledte

momsindtægter er på ca. 2 mio. kr.

Svenskernes grænsehandel i Danmark forventes ved et

gennemsnitligt prisfald på 1 kr. pr. kasse at stige med henved 1 mio. liter.

Ølafgiftsindtægterne herved er på ca. 3 mio. kr., mens afledte momsindtægter

øges med ca. 1 mio. kr.

De samlede virkninger af forslaget på helårsbasis fremgår

af tabellen nedenfor.

Tabel: Provenuvirkningerne af en omlægning af

ølafgiften (helårsbasis)

Alkoholforbrug

Ølsalg i Danmark

Provenu

Samfundsøkonomi

1)

Mio. liter

Mio. liter

Mio. kr.

Mio. kr.

Uændret adfærd

-

10

0

Ændring i kvaliteter (flere guldøl mv.)

0,20

0

+

12

-

25

Fald i alkoholstyrke

-

0,30

0

-

18

+

60

Større forbrug

0,05

1

3

-6

Mindre dansk grænsehandel

0

2

8

+

10

Større svensk grænsehandel

0

1

4

+

5

Afledt emballageafgift ved gældende satser

0

0

1

+

1

I alt

- 0,05

+ 4

0

+ 45

1)

i priser med moms.

Forslaget er således samlet provenuneutralt.

Ølafgiftsindtægterne falder netto med ca. 4 mio. kr.,

momsindtægterne stiger med 3 mio. kr. på helårsbasis, mens

emballageafgiftsindtægterne ved nuværende salg stiger med ca. 1 mio. kr.

Finansårseffekt

For finansår 2004 er nettovirkningen på ølafgiftskontoen et

tab på ca. 3 mio. kr., mens der vindes ca. 2 mio. kr. på momskontoen og 1

mio.

kr. på emballagekontoen.

Samfundsøkonomi

Samfundsøkonomien forbedres med ca. 45 mio. kr. i

forbrugerpriser netto. Samlet set falder danskernes forbrug af alkohol med

ca.

0,05 mio. liter. Gevinsten herved i form af færre helbredsskader er på

omkring

10 mio. kr. i forbrugerpriser ved en sundhedsomkostning på ca. 200 kr. pr.

liter ren alkohol.

Yderligere vindes omkring 15 mio. kr. på grund af skift i

grænsehandlen. Endelig vinder samfundet omkring 20 mio. kr. ved, at

sortimentet

af øl, der udbydes, i videre udstrækning vil tilpasse sig variationerne i

danskernes smag etc. end være under indflydelse af opdelingen på

skatteklasser.

Det er forbrugeren, der vinder det største beløb, men bryggerier sparer også

visse omkostninger.

Tabel: De samfundsøkonomiske tab og gevinster

1)

Samfundsøkonomien

Tab og gevinster

Forbrugerne:

Fald i priserne på øl i Danmark (uændret adfærd)

+ 35

Gevinst ved anden sortiment og anden tilpasning

+ 15

Forbrugerne i alt

+ 50

Udenlandske forbrugere

+ 5

Staten

0

Bryggerier mv.

2)

- 15

Færre alkoholskader

+ 10

I alt netto

samfundsøkonomi

+ 45

1)

I priser med moms.

2)

netto efter

tilpasning af omkostningerne.

Det forventede emballageafgiftsprovenu i 2004

Afgiftsprovenuet fra den volumenbaserede emballageafgift

for 2004 for øl og sodavand skal nødvendigvis skønnes, da provenuet ikke

umiddelbart kan aflæses af statsregnskabet. Væsentlige tiltag, såsom

introduktionen af engangsemballage på det danske marked og indførelse og

håndhævelse af en tysk dåsepant, er således endnu ikke slået igennem på

regnskabet.

Tages der udgangspunkt i den situation, hvor der alene blev

brugt engangsemballage til al øl og sodavand, der sælges i Danmark, ville

provenuet af den volumenbaserede afgift udgøre godt 1,5 mia. kr.

En stor del af emballagerne bliver imidlertid genbrugt. Før

introduktionen af engangsemballager til øl og sodavand var provenuet således

alene på ca. 40 mio. kr. vedrørende øl og sodavand. Det svarer til, at der i

gennemsnit betales emballageafgift af 4 pct. af al øl og sodavand (60 mio.

kr.), der sælges i genpåfyldelige flasker, mens de resterende 96 pct. sælges

i

brugte flasker. Fra disse 60 mio. kr. skal dog fratrækkes ca. 20 mio. kr. som

følge af det nuværende omfang af import af afgiftsfrie genpåfyldelige flasker

via grænsehandlen, jf. den ovennævnte såkaldte »flaskefidus«.

Især introduktionen af engangsemballager øger imidlertid

indtægterne fra emballageafgiften betydeligt, jf. nedenstående opsummering af

påvirkninger af emballageafgiftsprovenuet:

Introduktionen af

engangsemballager på det danske marked

Skatteministeriet skønnede – før dåseintroduktionen – at

introduktionen af engangsemballage til øl og sodavand på det danske marked

ville medføre en provenugevinst på henved 150 mio. kr. på helårsbasis

(svarende

til ca. 275-300 mio. enheder). Det forventedes, at 12,5 pct. af de øl, der

sælges i emballager, ville blive solgt i engangsemballager, mens andelen

forventedes at blive 8,25 pct. for sodavand.

2)

Der var og er betydelig usikkerhed forbundet med

vurderingerne af engangsemballagernes markedsandel, da den reelle

introduktion

af dåser m.v. på det danske marked først var den 23. september 2002.

3)

Dansk Retursystem A/S budgetterede med et

engangsemballagesalg på ca. 400 mio. enheder i 2002. I begyndelsen af 2003

skønnede Dansk Retursystem A/S engangsemballagesalget til ca. 320 mio.

enheder

svarende til mindst 160 mio. kr. I løbet af første halvår af 2003 er der

solgt

32 mio. enheder, og det samlede salg i 2003 er derfor nu nedjusteret til ca.

70

mio. enheder, hvilket svarer til ca. 40 mio. kr. i afgift. De 70 mio. enheder

er dog nok i underkanten, da lagre i detailhandlen ved årsskiftet har været

større end ønsket, og da der endnu ikke er oplysninger om salget i de varme

sommermåneder juli og august, hvor markedsandelen må forventes højere end i

resten af året.

Det tidligere skøn på 150 mio. kr. – ca. 275-300 mio.

enheder – er dermed fastholdt som centralskønnet, men der er tillige

angivet

virkningen ved et lavere dåsesalg – svarende til ca. 100 mio. enheder.

Indførelse og

håndhævelse af en tysk dåsepant

Håndhævelse af tysk dåsepant giver også en væsentlig

provenugevinst i form af øgede indtægter fra moms og afgift af øl og sodavand

gennem

reduktion af grænsehandlen, men isoleret set for emballageafgiften

neutraliseres en stor del af effekten. Det skyldes, at grænsehandlen i

genbrugsflasker forventes at stige, hvorved flere genbrugsflasker vil finde

vej

til Danmark via grænsehandlen uden, at der vil blive betalt emballageafgift.

Det giver et tab på ca. 15 mio. kr.

Nedgangen i grænsehandlen med øl og sodavand styrker ellers

isoleret set emballageafgiftsindtægterne med ca. 5 mio. kr.

Ved den forventede stigning i grænsehandlen med øl i genbrugsflaske

og den mere udbredte brug af »flaskefidusen« vil indtægterne fra afgiften på

genpåfyldelige ølflasker isoleret set være stort set nul, eller måske

negativ.

Allerede før indregning af virkningerne af ændret adfærd kan det således

betale

sig for staten at nedsætte afgiften på disse flasker.

Samlet set forventes provenuindtægterne fra afgiften af

emballager til øl og sodavand at blive ca. 185 mio. kr., jf. tabellen

nedenfor.

Af tabellen fremgår det forventede provenu fra den volumenbaserede

emballageafgift

i 2004.

Tabel: Forventet provenu i 2004 fra den

volumenbaserede emballageafgift

1)

Øl

Sodavand

I alt

Mio. kr.

Mio. kr.

Dåser til øl og sodavand

96

69

165

Brutto før genbrug - danske marked

676

765

1.441

Godtgørelse af fyldte flasker (m.v.)

53

24

77

Genbrug i Danmark

-

668

-

727

-

1.395

Brutto efter genbrug

150

116

266

Godtgørelse af tomme flasker

-

2

-

1

-

3

Godtgørelse af fyldte flasker

-

53

-

24

-

77

Netto

95

91

186

Heraf »flaskefidus«

-19

-17

-36

1)

Forventet provenu

fra den volumenbaserede emballageafgift i 2004 efter indregning af

introduktionen af engangsemballager på det danske marked, indførelse af tysk

dåsepant og nedsættelsen af afgiften på sodavand.

I 2004 forventes nettoindtægterne fra afgiften på

emballager til øl og sodavand at udgøre 185 mio. kr., jf. tabellen ovenfor.

Ved

et lavt skøn over dåsesalget vil indtægten alene udgøre ca. 90 mio. kr.

Nedsættelse af afgiften på emballager til øl og

sodavand med 80 pct.

Under forudsætning af uændret adfærd vil en nedsættelse af

afgiften på øl- og sodavandsemballager med 80 pct. fra 2004 give et

provenutab

på ca. 150 mio. kr. Nedsættelse af afgiften vil imidlertid få adfærden til at

ændre sig. De relevante adfærdsmæssige effekter er:

A)

Omkostningseffekten

Forbrugerprisen i

Danmark på de berørte varer vil falde pga. lavere emballageafgift. Derved

øges

forbruget og grænsehandlen mindskes.

B)

Dåseeffekten

Andelen af

engangsemballager til øl og sodavand vil stige ved lavere emballageafgift.

C)

Panteffekten

(»flaskefidusen«)

Incitamentet til

at grænsehandle med pantflasker vil blive reduceret, idet gevinsten ved

spekulation heri begrænses.

D)

Konkurrenceeffekten

Konkurrencen på

markederne vil styrkes, idet importerede varer oftere sælges i

engangsemballager. Det vil bidrage til at reducere priserne uden afgift

(avancerne) i Danmark og dermed øge salget pga. større forbrug og mindsket

grænsehandel.

De samlede provenuvirkninger af en nedsættelse af afgiften

på emballager til øl og sodavand med 80 pct. fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel: Provenuvirkning af en 80 pct.’s nedsættelse

af emballageafgiften

1)

Adfærdsvirkninger

Øl

Sodavand

I alt

Mio. kr.

Mio. kr.

Ved uændret adfærd

-

77

-

72

-

149

Omkostningseffekt

+

35

+

12

+

47

Dåseeffekt

+

15

+

18

+

33

Panteffekt

+

14

+

6

+

20

Konkurrenceeffekt

+

19

+

34

+

54

Adfærd i alt

+ 83

+ 71

+ 154

Netto

+ 6

- 1

+ 5

Ved uændret adfærd ville afgiftsprovenuet fra ølemballager

henholdsvis sodavandsemballager falde med 77 mio. kr. henholdsvis ca. 72 mio.

kr. Når der derimod tages hensyn til ændret adfærd vil afgiftsprovenuerne

derimod stige med 6 mio. kr. henholdsvis falde med 1 mio. kr.

Nettoprovenugevinsten er således 5 mio. kr. ved en

nedsættelse af afgiften på emballager til øl og sodavand med 80 pct. Der er

varierende usikkerhed for de forskellige adfærdsmæssige effekter.

Under de anvendte forudsætninger, herunder specielt skøn

over de afledte adfærdsændringer (de ovennævnte effekter), der er lagt til

grund for beregningerne, vil en 80 pct.’s nedsættelse af afgiften

således være

mere end selvfinansierende.

Det er usædvanligt, at en nedsættelse af en afgift med 80

pct. vil give en adfærdsafledt provenugevinst på det samme som det

umiddelbare

provenutab. Det forudsætter normalt en kombination af meget høje afgifter, og

at afgiften i forvejen har reduceret grundlaget meget betydeligt. Begge

betingelser er opfyldt ved emballageafgiften. Emballageafgiften er således

meget høj – i procent af prisen uden afgift udgør afgiften 70-250 pct.,

og

afgiften har reduceret det potentielle grundlag meget kraftigt. Yderligere

har

afgiften gennem »flaskefidusen« været med til at fremme danskernes

grænsehandel

i Tyskland for danske midler.

I det følgende vil de 4 adfærdseffekter, jf. tabellen

ovenfor, kort blive opsummeret.

Omkostningseffekten

Afgiftsnedsættelsen vil få prisen på øl i Danmark til at

falde med 3 kr. pr. kasse, når man vægter dåser og genbrugsflasker sammen.

Det

medfører et fald i fordelen ved at købe i Tyskland med henved 10 pct. og

fører

til et tilsvarende fald i grænsehandlen – altså ca. 4,7 mio. liter.

Hertil

kommer et ekstraforbrug på ca. 2,7 mio. liter og en stigning i salget til

svenskere. Provenuvirkningen heraf er på ca. 35 mio. kr.

Det direkte prisfald på sodavand vil få grænsehandlen til

at falde og forbruget til at stige – svarende til en provenugevinst på

ca. 12

mio. kr. Prisen på sodavand falder vægtet med ca. 30 øre pr. liter inkl.

moms.

I alt vil omkostningerne ved at sælge øl og sodavand i

Danmark falde, hvilket vil øge danskernes forbrug, øge salget til udlændinge

og

reducere grænsehandlen. Provenugevinsten herved er i alt ca. 47 mio. kr.

Dåseeffekten

Andelen af engangsemballager i Danmark er usædvanlig lav og

genbrugsandelen usædvanlig høj. Det umiddelbare provenutab er derfor

forholdsvis lavt i forhold til den mulige adfærdsvirkning.

Nedsættelsen af afgiften på ølemballager vil få dåsernes

andel til at stige fra 12,5 til ca. 22,5 pct. Provenuvirkningen heraf vil

være

ca. 15 mio. kr.

Engangsemballageandelen for sodavand vil ved en 80 pct.’s

afgiftsnedsættelse stige fra ca. 8 pct. til ca. 20 pct. De afledte

provenuvirkninger heraf er på ca. 18 mio. kr.

I alt vil der således blive anvendt flere

engangsemballager. Dåseeffekten vil medføre en yderligere provenugevinst på

ca.

33 mio. kr.

Panteffekten (»flaskefidusen«)

Panteffekten (»flaskefidusen«) vil blive reduceret. Det

fører til et fald i grænsehandlen med hen ved 4 mio. liter øl og en

provenugevinst på ca. 14 mio. kr.

Afgiftsnedsættelsen af emballageafgiften på sodavand kan få

pantet til at falde eller den tyske pris til at stige og gennem mindre

grænsehandel begrænse »flaskefidusen«. Den afledte provenuvirkning herved er

på

ca. 6 mio. kr. – ved et fald i grænsehandlen med ca. 3,5 mio. liter.

I alt vil det indirekte subsidie til at grænsehandle med

genpåfyldelige flasker (»flaskefidusen«), der returneres via danske

flaskeautomater, blive reduceret væsentligt. Panteffekten vil alene vedrøre

grænsehandelsvarer, der er emballeret i emballage, hvorpå der er dansk pant.

Reduktion af panteffekten vil medføre en provenugevinst på 20 mio. kr. Det

skal

bemærkes, at det er forudsat, at den clearingsaftale, som de større

bryggerier

har indgået, fortsat vil virke efter hensigten, samt at pantet ikke ændres i

Danmark.

Ved beregningen af effekten er det forudsat, at den danske

pant ikke ændres. Pantet fastsættes af Miljøstyrelsen efter indstilling fra

bryggerierne. Der er således ikke nogen direkte sammenhæng mellem

emballageafgiften og pantsatsen i Danmark. Nedsættelse af emballageafgiften

med

80 pct. kan dog skabe spændinger i pantsystemet for genbrugsflasker. Måtte

pantet blive reduceret med f.eks. 25 øre/stk., kan det anslås, at 1 pct.

færre

flasker og dåser vil blive indsamlet, og 1 pct. flere af de indsamlede

genbrugsflasker vil blive kasseret pr. trip. I givet fald vil indtægterne fra

emballageafgiften da stige med ca. 5 mio. kr. pr. helår ved den nye lavere

afgiftssats.

Yderligere vil indtægterne efter panteffekten blive godt 5

mio. kr. større ved et dansk pantfald end her beregnet ved uændret pant.

Konkurrenceeffekten

Endelig vil lavere afgift på øldåser føre til en øget

konkurrence, hvilket vil reducere de danske priser med ca. 1,6 kr. pr. kasse.

Det fører til et fald i grænsehandlen med ca. 2,5 mio. liter øl og en

stigning

i forbruget på ca. 1,5 mio. liter. Salget til svenskerne stiger også med ca.

1,5 mio. liter. Provenuvirkningen heraf er på ca. 19 mio. kr.

Nedsættelsen af afgiften vil billiggøre parallelimporteret

mærkevare-cola og anden mærkevare-sodavand og dermed øge konkurrencen. Det

vil

få priserne til at falde med ca. 80 øre pr. liter, hvorved grænsehandlen vil

falde, og forbruget vil stige. Den afledte provenuvirkning heraf er på 35

mio.

kr.

I alt vil importeret øl og sodavand i engangsemballage

blive mere konkurrencedygtige og presse de danske priser uden afgift.

Provenugevinsten herved vil være ca. 59 mio. kr.

Det skal bemærkes, at der ud over almindelig grænsehandel

er en betydelig erhvervsmæssig smugling. Lavere danske priser vil gøre

»hvide«

colaer mere konkurrencedygtige med »sorte« colaer. Provenuvirkningen herved

er

ikke indregnet.

Der er heller ikke indregnet effekten af, at flere slidte

genbrugsflasker vil blive kasseret ved lavere afgift og eventuelt lavere

pantsats, samt at færre brugte flasker vil blive afleveret.

Samlet set vil en 80 pct.’s nedsættelse af afgiften på

emballager til sodavand således føre til et provenutab på ca. 1 mio. kr., men

der vindes ca. 6 mio. kr. på øl.

Man skal også være opmærksom på, at tomme flasker i sig

selv er en grænsehandelsvare, og at grænsehandlen i genbrugsflasker

understøttes af pant og emballageafgiften.

Grænsehandlen med øl falder med ca. godt 11 mio. liter ved

en 80 pct.’s nedsættelse af afgiften på ølemballager. Hvis samme fald i

grænsehandlen skulle opnås gennem en nedsættelse af ølafgiften, ville det

forudsætte et fald i ølafgiften svarende til ca. 8-9 kr. pr. kasse.

Nettoprovenutabet herved ville være på ca. 300 mio. kr.

Grænsehandlen med sodavand falder med ca. 12 mio. liter

eller med ca. 60 mio. kr. Hvis samme effekt skulle nås gennem en nedsættelse

af

mineralvandsafgiften, ville selv en fjernelse af afgiften ikke have samme

effekt.

Provenuoverslaget er er et centralt skøn, men usikkert. Ved

et lavt dåsesalg ved uændret afgift på emballagen, vil bruttoprovenutabet

være

75 mio. kr. mindre end angivet, og nettoprovenugevinst kunne være ca. 75 mio.

kr. større. Modsat er der betydelig usikkerhed ved konkurrenceeffekten. Hvis

denne skal realiseres hurtigt, forudsættes det, at der træffes strategiske

beslutninger hos større detailhandelskæder om parallelimport etc.

Konkurrencevirkningen kan både blive større og mindre end angivet.

Samfundsøkonomi

Nedsættelse af emballageafgiften med 80 pct. fører til

betydelige samfundsøkonomiske gevinster på i alt ca. 300 mio. kr., jf.

følgende

tabel

Tabel: Samfundsøkonomiske virkninger

1)

af

en nedsættelse af afgiften på emballager til øl og sodavand med 80 pct.

Samfundsøkonomisk virkninger

Forbrugerne:

Mio. kr.

Umiddelbar gevinst ved lavere priser på emballager ved

uændret adfærd

+

510

Højere priser på tysk øl

-

35

Ændring i emballagesammensætningen færre gener mv.

+

80

I alt danske

forbrugere

+ 555

Udenlandske forbrugere

+

15

Danske stat:

Uændret adfærd

-

185

Adfærdsændringer

+

190

I alt stat

+ 5

Øl- og

mineralvandsproducenter:

Uændret adfærd

-

300

Ændret adfærd

+

100

I alt netto

- 200

Sundhedsomkostninger

-

40

Miljøskader

-

10

Netto

samfundsøkonomisk gevinst i forbrugerpriser til danskerne

+ 310

-

heraf ændret

emballagesammensætning eksklusive miljø

+

120

-

heraf ændret

forbrug af drikkevarer

+

5

-

heraf mindre

dansk grænsehandel

+

100

-

heraf større

udenlandsk grænsehandel

-

5

-

heraf lavere

omkostninger bryggerier

+

100

-

heraf miljø

-

10

1)

i

forbrugerpriser med moms.

Samlet set vinder det danske samfund ca. 300 mio. kr. i

forbrugerpriser ved nedsættelse af emballageafgiften med 80 pct. Det er

forbrugerne, der vinder mest. Prisfald i Danmark giver forbrugerne en gevinst

på ca. 510 mio. kr., men tyske prisstigninger reducerer gevinsten med 35 mio.

kr. Forbrugerne vinder ca. 80 mio. kr. ved færre gener på grund af mindre

grænsehandel, og især fordi den nye emballagesammensætning bedre opfylder

forbrugernes ønsker. Netto vinder forbrugerne ca. 555 mio. kr.

Statens provenugevinst er på omkring 5 mio. kr.

Øl- og mineralvandsproducenterne står til at miste

indtjening ved en skærpet konkurrence. Uden moms mistes en bruttoavance på

ca.

240 mio. kr. ved uændret salg. Bryggerierne vil dog foretage visse

tilpasninger, der reducerer omkostningerne, således at nettoavancen ved

uændret

salg alene falder med ca. 160 mio. kr. Bryggeriernes bruttotab modsvares af

tilsvarende gevinster for forbrugerne.

Stigningen i forbruget af øl ved lavere priser vil føre

til, at helbredsskaderne ved alkoholforbrug på længere sigt vil stige. Ved en

samfundsøkonomisk omkostning på i gennemsnit 200 kr. pr. liter ren alkohol

stiger alkoholskaderne med ca. 40 mio. kr. Der er eventuel også en virkning

på

helbredsskader ved et større forbrug af sodavand. Omkostningerne herved pr.

liter er dog ikke opgjort.

Endelig vil der komme flere udledninger af CO

2

,

NO

x

og SO

2

ved en større andel af engangsemballager. Hvis

metalværker og glasværker ikke er omfattet af kvoteregulering er værdien af

de

ekstra udledninger med moms en belastning af miljøet med ca. 10 mio. kr. Ved

de

nye satser svarer afgiften for dåser omtrentlig til værdien af

miljøbelastningen ved brug af en dåse, der hovedsagligt omsmeltes.

Samlet forbedres samfundsøkonomien med ca. 310 mio. kr.

netto. De 120 mio. kr. kommer, fordi emballagesammensætningen ændres, 100

mio.

kr. på grund af mindre grænsehandel og 100 mio. kr. på grund af større

omkostningsbevidsthed ved større konkurrence.

Finansårseffekt

I forhold til FFL 04, hvor der allerede er indbudgetteret

virkningen af at nedsætte afgiften med 50 pct. på i alt ca. 40 mio. kr., er

virkningen af forslaget i finansår 2004 et tab på 40 mio. kr. Den samlede

virkning af at nedsætte afgiften med 80 pct. er således provenuneutral i

2004.

Virkningen af at nedsætte afgiften på emballager til øl og

sodavand med 80 pct. er på helårsbasis en nettogevinst på ca. 5 mio. kr. På

emballageafgiftskontoen mistes brutto ca. 150 mio. kr., men ved ændret adfærd

vindes ca. 35 mio. kr. Netto tabes der 115 mio. kr. på

emballageafgiftskontoen.

Modsat vindes der ca. 55 mio. kr. ølafgift, ca. 40 mio. kr.

mineralvandsafgift

og ca. 25 mio. kr. moms

For finansår 2004 er virkningen af forslaget

provenuneutral, når man tager hensyn til godtgørelse af afgift på visse

lagervarer. Der tabes 110 mio. kr. på emballageafgiftskontoen i 2004, mens

der

vindes ca. 50 mio. kr. på ølafgiftskontoen, ca. 35 mio. kr. på

mineralvandskontoen

og ca. 25 mio. kr. på momskontoen.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

En gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter på ca. 650.000 kr. til information og edb-tilretning.

Endvidere

skønnes at medgå 3 årsværk som engangsomkostning til administration af

godtgørelsesordningen.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Omlægning af ølafgiften

Den øgede konkurrence på det danske ølmarked vil medføre et

prisfald på omkring 50 øre pr. kasse øl med moms. Uden moms svarer det til,

at

bruttoavancen falder med ca. 20 mio. kr. fortrinsvis for bryggerierne. Efter

tilpasning af omkostninger falder nettoavancen med hen ved 15 mio. kr. i

priser

uden moms.

Modsætningsvis vil ølsalget stige. De udenlandske

bryggeriers markedsandel forventes endvidere at stige.

Afgiftsnedsættelse på emballager til øl og sodavand

Nedsættes afgiften på øl- og sodavandsemballager med 80

pct., vil det have en række erhvervsmæssige virkninger. Generelt vil

erhvervene

i almindelighed vinde ved, at forslaget har meget gunstige samfundsøkonomiske

virkninger, der kommer såvel den private sektor som staten umiddelbart til

gode. Selv om der er tale om absolut betydelige fordele, vil det for de mange

erhverv, der ikke direkte er berørt af ændringerne, være af relativ beskeden

betydning.

De erhverv, der direkte berøres af ændringerne, er:

Detailhandlen

Danske bryggerier og

mineralvandsproducenter

Emballageproducenter.

Det er vanskeligt at sammenfatte de erhvervsmæssige

nettovirkninger i et enkelt tal, jf. at virkningerne vil være forskellig for

de

berørte brancher og i sidste ende afhænge af adfærdsændringer og overvæltning

mv.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i

ErhvervsRegulering har i den forbindelse anbefalet, at de økonomiske

konsekvenser bliver anført som direkte, afledte eller strukturelle økonomiske

konsekvenser. De direkte konsekvenser er de udgifter eller indtægter, som har

umiddelbar provenuvirkning for det offentlige. De afledte virkninger er de

umiddelbare virkninger, som ikke har direkte betydning for det offentlige.

Strukturelle virkninger vedrører virksomhedernes evne til at skabe vækst og

velstand. Opdelingen fremgår nedenfor under de enkelte afsnit.

Detailhandlen

Detailhandlen vil vinde ved mersalg af øl og sodavand på

grund af større dansk forbrug, mindre dansk grænsehandel og mersalg til

udlændinge. Stigningen i salget af øl og sodavand udgør ca. 24 mio. liter

henholdsvis 33 mio. liter. De større mængder svarer til en detailomsætning på

ca. 500 mio. kr. med moms.

Detailavancen ved mersalg af drikkevarer er på brutto på

ca. 50 mio. kr., svarende til en merbeskæftigelse på rundt regnet 100

fuldtidsbeskæftigede.

Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering

I udkast til lovforslag blev det anført, at detailhandlen

vil opnå en meromsætning af øl og sodavand på grund af større dansk forbrug,

mindre dansk grænsehandel og mersalg til udlændinge. Center for Kvalitet i

ErhvervsRegulering anbefaler, at dette mersalg opgøres som en positiv afledt

virkning for detailhandlen. Derudover må forslaget vurderes at have en

positiv

strukturel virkning for detailhandlen, fordi det er med til at forbedre

detailhandlens konkurrenceevne i forhold til udlandet.

Øl- og mineralvandsproducenter

Øl- og mineralvandsproducenterne vil både få fordele og

ulemper ved forslaget.

Gennem øget konkurrence forventes det, at bryggeriernes og

mineralvandsproducenternes avance vedrørende mærkevarer vil blive reduceret

for

de dele, der sælges til forbrugerne i Danmark.

Brutto reduceres avancerne med ca. 240 mio. kr. eksklusive

moms som følge af forslaget om lavere emballageafgift og yderligere henved 20

mio. kr. som følge af forslaget om glidende ølafgiftsskala. Nettoavancen vil

dog ikke falde helt så meget, idet omkostningerne vil blive tilpasset.

Omkostningerne

vil blandt andet blive tilpasset ved, at betaling for ret til at tappe

udenlandske mærkevare sandsynligvis afhænger af fortjenesten herved idet

mindste næste gang aftaler skal forhandles. Yderligere kan der forventes et

vist skift i handelsstrukturen. Det vil ske i form af, at prisen, som de

forskellige detailforretninger skal betale for øl, i videre udstrækning vil

afspejle omkostningsforskelle. Yderligere vil omkostninger til markedsføring

af

mærker i form af f.eks. reklame blive mindre, hvis stykavancen bliver mindre.

Endelig vil omkostningsbevidstheden blive skærpet i sektoren ved mere

konkurrence, hvorved rationaliseringer hurtigere vil blive gennemført end

ellers.

Samlet vil omkostningsreduktionerne udgøre omkring 80 mio.

kr. vedrørende den lavere emballageafgift og ca. 7 mio. kr. vedrørende den

glidende skala.

Netto falder producenternes avance således med ca. 160 mio.

kr. vedrørende emballageafgiftsnedsættelsen og med henved 15 mio. kr.

vedrørende den glidende skala. På længere sigt er virkningen sandsynligvis

mindre. Efter skat falder nettoavancen med ca. 175 mio. kr.

Statens usikre provenutab vedrørende selskabsskat er

ignoreret, da det stort set neutraliseres af den også usikre virkning af, at

arbejdsudbuddet stiger ved lavere forbrugerpriser i forhold til lønnen.

Bryggerierne og mineralvandsproducenterne vinder ved at

salget stiger med ca. 24 mio. liter øl og ca. 33 mio. liter sodavand. En del

af

mersalget vedrører dog hjemvendt grænsehandel. I priser uden afgifter stiger

bryggeriernes salg i Danmark med ca. 250 mio. kr. i priser uden afgift, men

salget til Tyskland falder med ca. 50 mio. kr.

Netto stiger bryggeriernes og mineralvandsproducenternes

salg i mængde, således svarende til en meromsætning på ca. 200 mio. kr. Da de

kortsigtede variable omkostninger næppe er meget over halvdelen heraf, øges

nettoindtjeningen ved det øgede salg med over 100 mio. kr. på kort sigt, men

tages der også hensyn til kapacitetsomkostningerne er effekten noget mindre.

Det er her forudsat, at parallelimport mv. vil være

tilstrækkelig til, at avancerne nedsættes i Danmark.

Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering

Det fremgår, at øl- og mineralvandsproducenter vil opnå en

omsætningsfremgang som følge af et øget salg. Det anbefales, at disse tal

opgøres som en positiv afledt virkning. For øl- og mineralvandsproducenterne

anføres endvidere, at lovforslaget vil medføre øget konkurrence og deraf en

reduceret avance. Denne konsekvens anbefales opgjort som en negativ

strukturel

virkning.

Emballageproducenter

Ved mindre genbrug og flere engangsemballager vil markedet

for emballageproducenterne stige. Samlet set ventes markedsandelen for

engangsemballager til øl og sodavand at stige med ca. 10 procentpoint.

Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering

For emballageproducenterne anfører lovforslaget, at

markedet vil stige som følge af mindre genbrug og flere engangsemballager.

Denne stigning anbefales opgjort som både en positiv afledt virkning og en

positiv strukturel virkning.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Omlægning af ølafgiften

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i

ErhvervsRegulering har i den forbindelse følgende bemærkninger:

Den del af forslaget, der omhandler en omlægning af

ølafgiften fra en trinvis Platoskala til en glidende afgiftsskala, vurderes

at

gøre fastsættelsen af afgiftstilsvaret mere gennemskueligt. Alt andet lige

vil

det medføre en løbende administrativ lettelse for de berørte virksomheder.

Omvendt må der forventes visse mindre omstillingsbyrder i

forbindelse med re-designing af nye labels/emballage til øl-produkterne, da

det

ikke længere vil skulle fremgå, hvilken skatteklasse det pågældende produkt

tilhører. Det er i den forbindelse værd at bemærke, at forslaget først træder

i

kraft den 1. april 2004, hvilket må forventes at give de berørte virksomheder

god tid til at planlægge trykning af nye labels/emballage. Det kan dog

overvejes at tillade brugen af labels/emballage påtrykt

skatteklasse-kategorien

i en længere overgangsperiode, f.eks. et år, uagtet at

skatteklasse-kategoriseringen

ikke længere har nogen virkning. Det kan være med til at sikre, at de berørte

virksomheder har haft rigelig tid til at opbruge gamle lagre af

labels/emballage.

Det er oplyst af Skatteministeriet, at

forslaget omfatter lidt over 200 virksomheder, fordelt på 153

importører,

31 mellemhandlere, som er registrerede som oplagshavere (også import),

og 25 fremstillingsvirksomheder (bryggerier og aftapningsvirksomheder).

Forslaget berører således meget få virksomheder. På den baggrund, og under

hensyntagen til de begrænsede administrative konsekvenser, som forslaget må

forventes at få, vurderes det ikke at være hensigtsmæssigt at forelægge denne

del af forslaget for ét af Økonomi- og Erhvervsministeriers

virksomhedspaneler.

Afgiftsnedsættelse på emballager til øl og sodavand

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget det tidligere

udsendte udkast til lovforslag (vedr. halvering af emballageafgiften) i

høring.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i

ErhvervsRegulering har i den forbindelse følgende bemærkninger:

Det fremgår, at afgiftsnedsættelsen vil få virkning fra

mandag d. 5. januar 2004, og at denne dato er valgt for at tage hensyn til,

at

detailhandlen ikke skal gennemføre en lageropgørelse omkring nytår.

Det anses som positivt, at der på denne måde bliver taget

hensyn til virksomhedernes interne forhold. Det fremgår endvidere af

forslaget,

at lageropgørelsen skal være de statslige told- og skattemyndigheder i hænde

senest den 7. januar 2004, mens den specificerede opgørelse skal være de

statslige

told- og skattemyndigheder i hænde senest den 21. januar 2004. Det er i den

forbindelse en overvejelse værd, om fristen på indsendelse af lageropgørelsen

ikke med fordel kunne forlænges nogle dage fra den 7. januar. Det vil give

virksomhederne bedre tid til at opgøre lagret og indsende den første

opgørelse

(fristerne er, som en konsekvens af anbefalingen, forlænget med en dag).

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemførte i sidst

folketingssamling en fokuspanelundersøgelse af L 79 - Lov om ændring af visse

afgiftslove (Nedsættelse af afgiften af cigaretter, spiritus og mineralvand).

L

79 omfattede i vid udstrækning den samme målgruppe af virksomheder, som

nærværende lovforslag, og også her var der tale om en afgiftsnedsættelse med

efterfølgende godtgørelse. Nærværende forslag forventes derfor i store træk

at

få de samme konsekvenser som L 79, der medførte omstillingsbyrder på omkring

3

timer for de virksomheder, der skulle justere deres prissætninger, gennemføre

lageropgørelse og efterfølgende indsende en specificeret opgørelse. Der var

tale om engangsbyrder og forslagets administrative konsekvenser på

samfundsniveau var derfor at betegne som små sammenlignet med konsekvenserne

af

andre lovforslag. Det vurderes som sagt, at nærvende forslag vil have

tilsvarende

konsekvenser og det har på den baggrund ikke været fundet hensigtsmæssigt at

forelægge denne del af forslaget for ét af Økonomi- og Erhvervsministeriers

virksomhedspaneler.

I forbindelse med L 79 blev der kun givet

afgiftsgodtgørelse for beløb over 2.000 kr., hvorimod der i nærværende

forslag

lægges op til at yde godtgørelse, såfremt den samlede godtgørelse af afgift

af

emballager overstiger 500 kr.

Det anses for positivt, at bagatelgrænsen er nedsat til 500

kr., da undersøgelsen af L 79 viste, at 67 pct. af virksomhederne ville

indsende en opgørelse med anmodning om afgiftsgodtgørelse, hvis det var

muligt

at få godtgjort afgiftsbeløb på under 2.000 kr. Der er ikke fra undersøgelsen

et tal for hvor mange virksomheder, der ville indsende en opgørelse med

anmodning

om tilbagebetaling for beløb på under 500 kr., men undersøgelsen viste, at

ca.

halvdelen af virksomhederne ville indsende en opgørelse allerede for beløb

under 1.000 kr. Hvis det er praktisk muligt, kan det derfor overvejes at

nedsætte grænsen for afgiftsgodtgørelse yderligere.

Udover disse overordnede bemærkninger har Center for

Kvalitet i ErhvervsRegulering nogle bemærkninger til den del af lovforslagets

bemærkninger, som omhandler de erhvervsøkonomiske konsekvenser for

erhvervslivet (bemærkningerne er indsat under de relevante afsnit ovenfor).

Miljømæssige konsekvenser

Omlægning af ølafgiften

Forslaget om at indføre en glidende ølafgiftsskala har ikke

særlige miljømæssige konsekvenser.

Afgiftsnedsættelse på emballager til øl og sodavand

Forslaget om at nedsætte afgiften på emballager til øl og

sodavand med 80 pct. har betydning for miljøet på følgende områder.

Emballageaffaldsmængderne vil stige, fordi

engangsemballagerne vil vinde markedsandele. I forhold til nu, vil en mindre

del af emballagerne således blive genbrugt ved genpåfyldning og en større del

genanvendt ved omsmeltning mv. Det vil umiddelbart føre til et større

energiforbrug og dermed til større emissioner af CO

2

, NO

x

og SO

2

.

Miljøvirkningen heraf kan opgøres til ca. 10 mio. kr.

fortrinsvis ved større udledninger på metalværker mv. i udlandet.

Afgitsnedsættelsen i sig selv skønnes at have mindre

betydning for de mængder affald, der føres til affaldsforbrænding eller

deponi,

fordi andelen af emballager til øl og sodavand, der indsamles via pant- og

retursystemet fortsat vil være meget høj. Der er krav om, at returprocenten

for

genpåfyldelige flasker skal være 98 pct. og pr. 1. januar 2005 skal mindst 95

pct. af engangsemballagerne indsamles til genanvendelse.

4)

Nedsættelse af afgiften kan føre til, at pantsatsen på et

tidspunkt justeres ved nedsættelse.

Pantsatsen afhænger ikke direkte af afgiften på emballager,

men fastsættes med udgangspunkt i værdien af en ny emballage +

emballageafgift

– omkostninger til skylning.

I beregningerne af virkningerne er det lagt til grund, at

pantsatsen i Danmark ikke ændres.

Virkningerne er nærmere beskrevet i det følgende.

Ændring i engangsemballagens andel

En ensartet nedsættelse af afgiften på genbrugs- og

engangsemballage til øl og sodavand vil medføre en øget anvendelse af

engangsemballage til øl og sodavand. Ved en 80 pct.’ s nedsættelse af

afgiften

stiger mængderne af engangsemballager. Der er regnet med, at en

afgiftsnedsættelse vil føre til en stigning i salget af øldåser til det

danske

marked på ca. 150 mio. stk.

For sodavand er der regnet med, at nedsættelsen af afgiften

vil føre til, at engangsemballager vil blive anvendt til ekstra 59 mio. liter

sodavand, f.eks. ved at der sælges ca. 88 mio. stk. flere dåser à 33 cl,

og ca. 15 mio. stk. flere engangsflasker à 2 liter.

Engangsemballage for til øl og sodavand indgår i pant- og

indsamlingssystemet. Det gør det muligt, at genanvende hovedparten af

engangsemballagerne ved omsmeltning. Ved en vægt på godt 10-15 gram pr.

øldåse,

vil der skulle omsmeltes ekstra 2 mio. kg øldåser (150 mio. stk.), mens der

vil

skulle omsmeltes ca. 2 mio. kg sodavandsdåser eller engangsplastflasker.

Afledte miljøkonsekvenser ved fremstilling af nye

emballager i forhold til genbrug af brugte

Fremstilling af nye emballager er forbundet med et

energiforbrug. Energiforbruget er væsentlig større, hvis emballagen skal

fremstilles af primære råvarer, end hvis der er tale om fremstilling baseret

på

sekundære råvarer, f.eks. skår eller metalaffald. Derimod fordrer

genpåfyldning

af tomme brugte flasker et forholdsvist lille energiforbrug.

I Life Cycle Assessement of packaging system for beer and

soft drinks 1998 (Miljøprojekt nr. 400,402,404 og 405) er forskelle i

miljøbelastning ved forskellige emballageformer undersøgt (genpåfyldning

eller

engangsemballage, der omsmeltes). Baseret på disse analyser vil omlægninger

have de i tabellen nedenfor angivne miljøvirkninger her i landet eller i

udlandet. Miljøbelastningen er belyst ved tre udvalgte parametre, der udgør

hovedparten af miljøbelastningen ved fremstilling mv. af emballager.

Tabel: Miljøvirkninger af ændrede emballageformer

ved uændret forbrug af øl og sodavand

Emballagetype\udledninger

1)

Ændring i emballageforbrug

CO

2

SO

2

NO

x

Mio. liter

ton

Øldåser à 33

cl

2)

+ 50

+

16.856

+

40,0

+

62,4

Ølflasker à 33 cl

3)

- 50

-

8.056

-

12,5

-

31,0

Mio. liter

ton

Sodavandsdåser mv.

4)

+ 59

+

13.410

+

89,8

+

77,4

Sodavandsflasker à 1,5 liter

5)

- 59

-

5.728

-

17,1

-

32,8

I alt

16.482

100,2

76,0

1)

De anførte mængder

CO

2

, No

x

og SO

2

er de umiddelbart beregnede ekstra emissioner

ved omlægninger i emballageforbruget, dvs. under forudsætning af ingen

regulering.

2)

90 pct.’s

genanvendelse af aluminium – af omsmeltet metal.

3)

genpåfyldelige

glasflasker

4)

engangsplastflaske

5)

genpåfyldelig

plastflaske

Det skal understreges, at de anførte mængder CO

2

, NO

x

, SO

2

er de umiddelbart beregnede ekstra emissioner

ved omlægninger i emballageforbruget udfra forudsætningerne i den angivne

miljørapport. Ved skyggepriser på ca. 120 kr. pr. ton CO

2

, og

ca. 35 kr. pr. kg SO

2

og NO

x

er virkningen ca. 2 mio. kr. vedrørende CO

2

og ca. 6,2 mio. kr. vedrørende NO

x

og SO

2

,

altså i alt ca. 8 mio. kr. vedrørende øl- og

sodavandsemballager.

Emissionerne er eller vil imidlertid blive reguleret i en

række lande herunder i de europæiske, hvor emballagerne i praksis

fremstilles.

Reguleringerne sker bl.a. ved, at der er eller vil blive fastsat nationale

kvoter for SO

2

,

NO

x

og CO

2

. Ligeledes kan de pågældende

eksternaliteter være internaliseret ved afgifter i nogle af landene

(prisfastsættelse af ekstern omkostninger).

Når eller hvis CO

2

-kvoter bliver operationelle,

vil der f.eks. ikke blive udledt mere CO

2

, selvom efterspørgslen efter

nye emballager stiger. Godt nok vil emissionerne fra metalværker mv. stige,

men

landene er da forpligtet til, at reducere CO

2

-udledningerne andet steds,

eller at købe CO

2

-kvoter fra andre lande. Når negative

miljøeksternaliteter er internaliseret, vil ændret efterspørgsel efter

emballager mv. ikke føre til nettotab af velfærd.

Øvrige afledte miljøkonsekvenser

Et væsentligt miljøproblem i forbindelse med emballager til

øl og sodavand, er de brugte emballager, som smides i naturen og på gader.

Det

kan også give visse driftsmæssige gener for forbrændingsanlæggene og desuden

miljømæssige gener, når dåser bortskaffes via dagrenovationen. Den mindste

miljøbelastning opnås, hvis de brugte emballager enten genpåfyldes eller

omsmeltes efter særskilt indsamling.

Gennem det danske pant- og retursystem indsamles en meget

stor andel af de brugte emballager til genpåfyldning eller omsmeltning. De

høje

indsamlingsprocenter er en kombination af at systemet er sammenhængende og at

forbrugerne kan komme af med den brugte emballage mange steder samt af, at

forbrugerne får en godtgørelse for besværet gennem pantet.

Pantet fastsættes af miljøministeren efter indstillng fra

øl- og mineralvandsproducenterne. Nedsættelse af emballageafgiften vil

således

ikke direkte påvirke pantets størrelse, men indirekte kan nedsættelsen

påvirke

producenternes indstilling og dermed størrelsen af pantet.

Hvis afgiftsnedsættelsen måtte få producenterne til at

indstille pantet sat ned med f.eks. 25 øre pr. stk. for små emballager

og

tilsvarende for større, vil en mindre del af de brugte emballager blive

indsamlet særskilt og en større del vil blive bortskaffet via dagrenovationen

eller smidt i naturen.

Nedsættes pantet vil indsamlingsprocenten sandsynligvis

falde. Der skal dog sandsynligvis ske et væsentligt fald i pantet, før det

kan

forventes, at det vil påvirke indsamlingsprocenten for alvor. Med meget stor

usikkerhed kan det måske forventes, at en nedsættelse af pantet fra 1,50 kr.

pr. stk. til 1,25 kr. pr. stk. vil få indsamlingsprocenten for

genpåfyldelige flasker til at falde fra ca. 99 pct. til 98 pct., mens et fald

til 1 kr. pr. stk. vil få indsamlingsprocenten til at falde til 96 pct.

Ved et pant på 75 øre pr. stk., mener Skatteministeriet, at

indsamlingsprocenten måske vil være godt 90 pct., mens et pant på 50 øre pr.

stk., vil give et returprocent på 80-85 pct. I Sverige, hvor pantet er på 40

øre pr. stk., indsamles godt 80 pct. af (dåse)emballagen – der er dog

ikke

tilbagetagningspligt for alle forhandlere i Sverige, og systemerne er derfor

ikke helt sammenlignelige. Udover de emballager, der ikke kommer retur,

kasserer

bryggerierne selv slidte flasker. Kassationsprocenten vil stige ved lavere

afgift måske med godt 1 pct.

En eventuel pantnedsættelse forventes især at kunne få

betydning for engangsemballager, men der er på nuværende tidspunkt ikke noget

grundlag for at vurdere omfanget heraf, idet returprocenten for

engangsemballage endnu ikke kendes.

Da der ikke længere er en direkte sammenhæng mellem

afgiftens størrelse og pantet er mulige usikre miljøvirkninger af eventuelt

lavere pant ikke kvantificeret.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser

for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget vil blive notificeret i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF, i

henhold

til Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald, samt i henhold

til Rådets direktiv 92/83/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for

alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

Omlægning af ølafgiften

De relevante direktiver ved afgiftspålæggelse af bl.a. øl

er Rådets direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992 om harmonisering af

punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer og Rådets

direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992 om indbyrdes tilnærmelse af

punktafgiftssatserne for alkohol og alkoholholdige drikkevarer

(minimumssatser).

Omlægning af ølafgiften til en glidende afgiftsskala efter

alkoholindholdet er i overensstemmelse med direktiverne, både for så vidt

angår

overholdelse af minimumssatsen, retningslinierne for afgiftsbelæggelsen samt

balancen mellem beskatningen af øl henholdsvis bordvin.

Ét af kravene i direktiverne er således, at øl som minimum

skal beskattes med 0,1391 kr. pr. liter pr. alkoholprocent. Ved en afgift på

0,584 kr. pr. liter pr. alkoholprocent (svarende til den foreslåede

afgiftssats

på 58,40 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol) er minimumssatsen overholdt.

Af direktiv 92/83/EØF fremgår retningslinierne for

afgiftspålæggelse af øl. Punktafgiften skal enten være fastsat på grundlag af

antallet af hektoliter pr. Platograd eller af hektoliter pr. faktisk

alkoholindhold af det færdige produkt. Ifølge direktivet kan

afgiftsgrundlaget

– hvis der anvendes Platoskala – opdeles i intervaller med højst 4

Platograder

pr. afgiftsklasse. Det samme er ikke gældende for afgiftsgrundlag, som er

baseret på det faktiske alkoholindhold, og skalaen skal dermed være glidende.

Med forslaget foreslås ølafgiften omlagt til en glidende skala efter

alkoholindholdet.

Forholdet mellem beskatningen af alkohol i øl henholdsvis

bordvin med et alkoholindhold på 12,1 pct. vol. fastholdes ved den foreslåede

omlægning af ølafgiften.

Med forslaget foreslås afgiftsfritagelse af øl med et

alkoholindhold på under 2,8 pct. vol opretholdt, hvilket er i

overensstemmelse

med direktiv 92/83/EØF af 19. oktober 1992, som åbner mulighed for at anvende

reducerede satser, der kan ligge under minimumssatsen, for øl med et faktisk

alkoholindhold på under 2,8 pct. vol.

Afgiftsnedsættelse på emballager til øl og sodavand

Afgiftsnedsættelser giver som udgangspunkt ikke anledning

til selvstændige EU-retlige problemer, dog med undtagelse af inden for

anvendelsesområder, som er omfattet af direktivfastsatte minimumssatser.

Der er dog med nærværende forslag tale om nedsættelse af

udvalgte afgiftssatser – på emballager til øl og sodavand – og

fastholdelse af

andre – på emballager til vin og spiritus.

Der er dog særlige miljøpolitiske grunde til at fastholde

den nuværende afgift på vin- og spiritusemballager.

Den nuværende afgift på vin- og spiritusemballager giver

incitament til genpåfyldning af brugte vin- og spiritusflasker –

indsamlet fra

flaskekuber etc. Ved en lavere afgift på vin- og spiritusflasker vil

incitamentet falde, og dermed vil færre brugte vin- og spiritusflasker blive

genpåfyldt, og flere vil blive knust til skår.

Med hensyn til spiritusbaserede »Ready To Drink«-produkter

(RTD), der er i konkurrence med ølbaserede RTD, bemærkes, at emballager til

den

ølbaserede RTD er omfattet af pant- og retursystemet for emballager til øl og

sodavand, mens der ikke er krav om et pant- og retursystem for emballager til

spiritus, herunder spiritusbaserede RTD.

Som for emballager til vin og spiritus, er den højere

afgift på emballager til spiritusbaserede RTD et incitament til at indsamle

og

genpåfylde emballagerne. Det tjener således et miljøpolitik mål om at

reducere

affaldsmængderne, at emballager til spiritusbaserede RTD belægges med en

højere

afgift.

Kommunikationsplan

Skatteministeriet har sammen med en række andre ministerier

igangsat et pilotprojekt med kommunikationsplaner. Pilotforsøget – som

bl.a.

omfatter det foreliggende lovforslag – går ud på i lovforslagets

bemærkninger

at beskrive, hvorledes målgruppen for forslaget mest hensigtsmæssigt bliver

bekendt med de nye regler.

Lovforslaget har til formål at gennemføre en omlægning af

ølafgiften til en glidende alkoholskala samt gennemføre en nedsættelse af en

række af afgiftssatserne i den volumenbaserede emballageafgift.

Lovforslaget er en del af finanslovsaftalen for 2004 mellem

regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti

vedrørende grænsehandel.

Målgruppen for det foreliggende lovforslag er alle

virksomheder, som er registreret efter ølafgiften og/eller

emballageafgiftsloven. For så vidt angår godtgørelse af afgiftsdifference,

som

følge af den foreslåede lavere emballageafgiftssats, vil dele af

detailhandlen

endvidere være en del af målgruppen.

»Rapport om den volumenbaserede emballageafgift, oktober

2003«, som danner baggrund for dele af lovforslaget, har været i høring hos

relevante parter og har samtidig været offentlig tilgængelig på

Skatteministeriets hjemmeside www.skat.dk.

Dele af lovforslaget (vedr. en halvering af

emballageafgiften) har forinden fremsættelse været i en kort høring hos

relevante parter – med henvisning til den tidligere høring af

Emballagerapporten.

Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil loven være

tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside.

ToldSkat vil efter vedtagelsen af lovforslaget informere om

de nye regler på ToldSkats hjemmeside www.toldskat.dk, foruden at ToldSkat

vil

udsende et nyhedsbrev til de virksomheder, som er registreret efter

ølafgiften

eller emballageafgiftsloven m.fl.

Der vil endvidere blive indrykket en annonce i dagbladene

om afgiftsgodtgørelsen.

Afslutningsvis vil de nye regler komme til at fremgå af

Told- og Skattestyrelsens Punktafgiftsvejledning, som er tilgængelig på

ToldSkats hjemmeside.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser/

mindreudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/

merudgifter

(hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Ølafgift

Omlægningen af ølafgiften til en glidende alkoholskala

er samlet provenuneutralt.

Emballageafgift

En 80 pct.’s nedsættelse af afgiften på emballager til

øl og sodavand medfører en provenugevinst på omkring 5 mio. kr.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Ølafgift

Ølsalget på det danske marked vil stige.

Emballageafgift

I priser uden moms stiger mængden af øl og sodavand

solgt i Danmark med ca. 250 mio. kr., heraf vedrører ca. 50 mio. kr.

detailhandlen og ca. 200 mio. kr. øl- og sodavandsproducenterne før

omkostninger.

Ølafgift

Bruttoavancen falder med ca. 20 mio. kr. fortrinsvis for

bryggerierne. Efter tilpasning af omkostninger dog hen ved 15 mio. kr. i

priser uden moms.

De udenlandske bryggeriers markedsandel forventes

endvidere at stige.

Emballageafgift

Øl- og mineralvandsproducenter vil gennem øget

konkurrence få reduceret deres bruttoindtjening med ca. 250 mio. kr., og

nettoindtjeningen med ca. 175 mio. kr. før skat.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Ølafgift

Omlægning af ølafgiften fra en trinvis Platoskala til en

glidende alkoholskala vurderes at gøre fastsættelsen af afgiftstilsvaret mere

gennemskueligt, hvilket vil medføre en løbende administrativ lettelse for de

berørte virksomheder.

Ølafgift

Der kan forventes små omstillingsbyrder i forbindelse

med re-designing af nye labels/emballage til øl-produkterne, da det ikke

længere vil skulle fremgå, hvilken skatteklasse det pågældende produkt

tilhører.

Emballageafgift

Der kan forventes omstillingsbyrder på omkring 3 timer

for de virksomheder, der skulle justere deres prissætninger, gennemføre

lageropgørelse og efterfølgende indsende en specificeret opgørelse. Der er

tale om små byrder sammenlignet med konsekvenserne af andre lovforslag.

Miljømæssige konsekvenser

Ølafgift

Forslaget om at indføre en glidende ølafgiftsskala har

ikke særlige miljømæssige konsekvenser.

Emballageafgift

Afgiftsnedsættelsen i sig selv skønnes at have mindre

betydning for de mængder affald, der føres til affaldsforbrænding eller

deponi, fordi andelen af emballager til øl og sodavand, der indsamles via

pant- og retursystemet fortsat vil være meget høj.

Emballageafgift

Emballageaffaldsmængderne vil stige, fordi

engangsemballagerne vil vinde markedsandele.

I forhold til nu, vil en mindre del af emballagerne

således blive genbrugt ved genpåfyldning og en større del genanvendt ved

omsmeltning mv.

Det vil umiddelbart føre til et større energiforbrug og

dermed til større emissioner af CO

2

, NO

x

og SO

2

.

For

For det første stiger engangsemballagens markedsandel. Det er forbundet med

større udledninger af SO

2

, CO

2

og NO

x

at

anvende engangsemballager så som dåser og engangsplastflasker, der indsamles

og omsmeltes end ved at anvende genbrugsflasker.

Miljøvirkningen heraf kan opgøres til ca. 8 mio. kr.

fortrinsvis ved større udledninger på metalværker mv. i udlandet.

Nedsættelse af afgiften kan føre til, at pantsatsen på

et tidspunkt justeres ved nedsættelse.

Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at få administrative

konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Loven vil blive notificeret i overensstemmelse med

Europa Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF, i

henhold til Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald, samt i

henhold til Rådets direktiv 92/83/EØF omharmonisering af

punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

Ølafgift

Omlægning af ølafgiften til en glidende afgiftsskala

efter alkoholindholdet er i overensstemmelse med Rådets direktiv 92/83/EØF af

19. oktober 1992 om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og

alkoholholdige drikkevarer og Rådets direktiv 92/84/EØF af 19. oktober 1992

om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftssatserne for alkohol og

alkoholholdige drikkevarer (minimumssatser).

Emballageafgift

Der er særlige miljøpolitiske grunde til at fastholde

den nuværende afgift på vin- og spiritusemballager, mens afgiften på

emballager til øl og sodavand nedsættes.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som et led i indførelsen af en mere brugervenlig

navngivning af love inden for afgiftsområdet foreslås afgift af øl, vin og

frugtvin m.m. navngivet »øl- og vinafgiftsloven«. Ved fremtidige henvisninger

til loven kan der dermed henvises til den kortere version af lovnavnet.

Til nr. 2

Det foreslås, at ølafgiften omlægges fra en trinvis

Platoskala (skatteklasse 1-5) til en glidende alkoholskala.

Afgiften foreslås at udgøre 58,40 kr. pr. liter 100 pct.

ren alkohol (ethanolindholdet). Øl med et ethanolindhold på under 2,8 pct.

vol.

foreslås dog fortsat fritaget for afgift.

Til nr. 3-6

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslagets

§ 1, nr. 2.

Til nr. 7

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslagets

§ 1, nr. 2, hvorved angivelsen af »skatteklasse« på etiketten erstattes

med en angivelse af varens alkoholindhold.

Angivelse af alkoholindholdet følger bestemmelserne i

medfør af Fødevareministeriets bekendtgørelse om mærkning m.v. af fødevarer.

Færdigpakkede drikkevarer, der således indeholder mere end 1,2 volumenprocent

alkohol, skal ifølge Fødevareministeriets lovgivning være mærket med

oplysning

om det virkelige alkoholindhold. Tallet for alkoholindholdet skal angives med

højst én decimal. Det skal efterfølges af symbolet »% vol«.

En forkert mærkning vil tillige kunne resultere i en

forkert afgiftsberegning, og dermed afgiftsafregning til de statslige told-

og

skattemyndigheder. Er der tale om et forsætlig eller groft uagtsomt forhold

finder øl- og vinafgiftslovens straffebestemmelser anvendelse i relation til

afgiftsberegningen.

Alkoholindholdet bestemmes ved 20 ºC. Ved måling af

alkoholindholdet i øl er tolerancen for angivelse af det faktiske

alkoholindhold +/- 0,5 pct. for øl med et faktisk alkoholindhold på højst 5,5

pct. vol., og +/- 1,0 for øl med et faktisk alkoholindhold på over 5,5 pct.

vol., jf. bilag 3 til Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 530 af 18. juni

2003 om mærkning m.v. af fødevarer. De anførte tolerancer finder anvendelse

under hensyn til nøjagtigheden af analysemetoden til bestemmelse af

alkoholindholdet.

Ovenstående gennemfører Kommissionens direktiv 87/250/EØ af

15. april 1987 om angivelse af alkoholindholdet i volumen ved mærkning af

alkoholholdige drikkevarer, der er bestemt til den endelige forbruger.

Måleusikkerheden ved målingen af alkoholindholdet kan ikke overstige

procesusikkerheden ved det anvendte måleudstyr.

Til § 2

Til nr. 1 og 2

Med forslaget foreslås salgsemballager med et rumindhold på

under 20 liter til øl at udgå af emballageafgiftslovens § 1, nr. 1. I

stedet foreslås de ovennævnte emballager indsat i emballageafgiftslovens

§ 1, nr. 2.

Emballageafgiftslovens § 1, nr. 1, omfatter herefter

udelukkende emballager til spiritus, vin og frugtvin. Emballageafgiftslovens

§ 1, nr. 2, omfatter herefter emballager til øl samt mineralvand,

limonade

og andre varer under position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede

nomenklatur.

Til nr. 3

Med forslaget foreslås emballageafgiftslovens § 2,

stk. 1-4 ophævet, og i stedet foreslås 6 stykker indsat:

Tabel: Oversigt over den foreslåede struktur af

emballageafgiftslovens § 2, stk. 1-6

§ 2

Beholdermateriale

Beholderindhold

Stk.:

1

Karton eller laminater af forskellige materialer

§ 1, nr. 1 (spiritus, vin og frugtvin)

2

Afgiftssatserne for de ovennævnte varer i stk. 1

-

3

Andre materialer end de, der er nævnt i stk. 1,

her-

under f.eks. glas, plast eller metal

§ 1, nr. 1 (spiritus, vin og frugtvin)

4

Afgiftssatserne for de ovennævnte varer i stk. 3

-

5

Alle materialer, herunder f.eks. glas, plast eller me-

tal

§ 1, nr. 2 (øl og sodavand)

6

Afgiftssatserne for de ovennævnte varer i stk. 5

-

De nugældende § 2, stk. 1 og 3, foreslås ændret

fra at omfatte emballager til spiritus, vin og frugtvin samt øl, til

udelukkende at omfatte emballager til spiritus, vin og frugtvin, jf.

forslagets

§ 2, nr. 1. Emballageafgiftslovens § 2, stk. 2 og 4, foreslås

ikke ændret.

Endvidere foreslås indsat to nye stykker, stk. 5 og 6.

De nye stykker foreslås at omfatte emballager til øl og sodavand.

Afgiftssatserne foreslås at udgør 20 pct. af afgiftssatserne efter

emballageafgiftslovens § 2, stk. 4, og foreslås at omfatte alle

materialer, da beholdere af karton eller laminater af forskellige materialer

ikke er egnede til kulsyreholdige varer, og én afgiftssats dermed er

tilstrækkelig.

Afgiftssatserne for beholdere indeholdende spiritus, vin og

frugtvin foreslås ikke ændret, jf. tabellen nedenfor.

Tabel: De foreslåede afgiftssatser for den

volumenbaserede emballageafgift

Rumindhold (cl)

1)

< 10

10

<

x

<

40

40 < x

<

60

60 < x

<

110

110 < x

<

160

> 160

Spiritus, vin og

frugtvin:

kr. pr. stk.

Karton eller laminat

2)

0,15

0,30

0,50

1,00

1,50

2,00

Andre materia-

ler, f.eks. glas,

plast eller metal

3)

0,25

0,50

0,80

1,60

2,40

3,20

Øl og sodavand:

kr. pr. stk.

Alle materialer, f.eks. glas, plast

eller metal

4)

0,05

0,10

0,15

0,30

0,45

0,60

1)

Ved rumindhold

forstås beholderens bruttovolumen og ikke den mængde, der er påfyldt eller

skal

påfyldes.

2)

jf. den foreslåede

nyaffattede § 2, stk. 1, samt den uændrede § 2, stk. 2.

3)

jf. den foreslåede

nyaffattede § 2, stk. 3, samt den uændrede § 2, stk. 4.

4)

jf. de foreslåede

nye stykker: § 2, stk. 5 og 6.

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 7-11.

Til nr. 4-7 og 10

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af forslagets

§ 2, nr. 3.

Til nr. 8 og 9

Som følge af den foreslåede afgiftsnedsættelse foreslås

godtgørelsesbestemmelsen

i medfør af emballageafgiftslovens § 6, stk. 2, som omhandler

afgiftsgodtgørelse ved eksport af ubrugte emballager eller emballager med

påfyldt indhold, ændret.

Det foreslås, at godtgørelsen ved eksport af brugte

emballager ikke kan overstige afgiften af en tilsvarende ny emballage. Derved

opnås, at emballager, som har været påfyldt/genpåfyldt et antal gange, ikke

ydes en højere godtgørelse end en tilsvarende ny emballage.

Til nr. 11

Det foreslås, at der indsættes en oversigtstabel over de

gældende afgiftssatser i den volumenbaserede emballageafgift – opdelt på

emballagemateriale, emballagens rumindhold (volumen) og det påfyldte indhold.

Oversigtstabellen foreslås indsat som et bilag til loven.

Til §§ 3 og 4

Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. januar 2004.

Det foreslås, at § 1 får virkning fra den 1. april

2004 og finder anvendelse på varer, der fra denne dato udleveres fra

registrerede virksomheder, angives til fortolkning eller modtagelse fra

udlandet.

Virkningstidspunktet er udskudt til den 1.

april 2004 for at sikre erhvervslivet tre måneder til at omstille

virksomhedernes systemer mv. til den nye ølafgift.

Det foreslås, at § 2 får virkning fra den 5. januar

2004 og finder anvendelse på emballager, der fra denne dato udleveres fra

registrerede virksomheder, angives til fortolkning eller modtagelse fra

udlandet.

Virkningstidspunktet er udskudt med nogle

få dage for at imødekomme ønsker fra branchen om et andet tidspunkt for

lageropgørelse end lige omkring nytåret. Med virkningstidspunkt mandag den 5.

januar 2004 åbnes der mulighed for, at lageropgørelsen kan foretages i

weekenden uden for åbningstiden.

Det foreslås, at virksomheder får adgang til

afgiftsgodtgørelse for det lager af påfyldte engangsemballager, lagre af nye

ubrugte (tomme) emballager, lagre af

genpåfyldelige

emballager indført fra udlandet,

samt lagre af førstegangspåfyldte

genpåfyldelige emballager, der er afgiftsberigtiget med en højere afgift

efter

de tidligere afgiftssatser, og som virksomheden har liggende på lovens

virkningstidspunkt. Der er dog fastsat en bagatelgrænse på 500 kr., således

at

når afgiftsforskellen overstiger 500 kr., gives der godtgørelse af hele

forskellen. Vedrørende kravene i forbindelse med afgiftsgodtgørelsen henvises

til de almindelige bemærkninger.

Afgiftsperioden for

afgiftspligtige virksomheder er måneden. Af hensyn til disse

virksomheder

foreslås det derfor, jf. § 4, stk. 12, at afgiftsperioden for

december 2003 omfatter dagene fra den 1. december 2003 til og med den 4.

januar

2004. Afgiftsperioden for januar 2004 omfatter den resterende del af januar

2004. Forlængelsen af december måneds afgiftsperiode sker for at undgå to

afgiftsperioder i januar 2004.

Der vil blive udsendt en vejledning fra Told- og

Skattestyrelsen vedrørende opgørelse af afgiftsgodtgørelsen m.v.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m., jf.

lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998, som senest ændret ved § 3 i

lov nr. 1059 af 17. december 2002, foretages følgende ændringer:

1.

Lovens

titel affattes således:

Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

»Lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m.

(øl- og vinafgiftsloven)«.

§ 1.

Der

betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne lov og efter

følgende satser pr. hl:

2.

§ 1

affattes således:

1)

øl indbrygget på et

ekstraktindhold af 11 pct. Plato eller derunder (skatteklasse 1)

268 kr. 50 øre

2)

øl indbrygget på et

ekstraktindhold af over 11 pct. Plato, men ikke over 14 pct. Plato

(skatteklasse 2)

345 kr. 75 øre

3)

øl indbrygget på et

ekstraktindhold af over 14 pct. Plato, men ikke over 18 pct. Plato

(skatteklasse 3)

460 kr. 75 øre

4)

øl indbrygget på et

ekstraktindhold på over 18 pct. Plato, men ikke over 22 pct. Plato

(skatteklasse 4)

510 kr. 25 øre

5)

øl indbrygget på et

ekstraktindhold på over 22 pct. Plato (skatteklasse 5)

27 kr. 00 øre pr. pct.

Plato.

»§ 1.

Der

betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne lov. Afgiften udgør

58,40 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ethanolindholdet), jf. dog

stk. 2.

Stk. 2.

Ved

blanding af øl indbrygget på forskelligt ekstraktindhold bestemmes

blandingens skatteklasse ved beregning af det ekstraktindhold, på hvilket øl

af tilsvarende beskaffenhed indbrygges.

Stk. 2.

Øl med et

ethanolindhold på under 2,8 pct. vol. er dog fritaget for afgift.«

§ 2.

For

hvert finansår ydes der en afgiftslettelse pr. hl stærkt øl (skatteklasse

1-5), der er fremstillet og udleveret af det enkelte bryggeri.

3.

I

§ 2, stk. 1,

udgår »(skatteklasse

1-5)«.

4.

I

§ 2, stk. 1,

og tre steder i

§ 2, stk. 2, udgår »stærkt«.

Stk. 2.

Afgiftslettelsens

størrelse afhænger af bryggeriets udlevering i det foregående finansår af

stærkt øl, der er fremstillet af bryggeriet. For bryggerier, der højst

udleverede 3.700 hl, udgør afgiftslettelsen 70 kr. pr. hl. For bryggerier,

der udleverede over 3.700 hl, men højst 20.000 hl, udgør afgiftslettelsen

236.073 kr. divideret med den udleverede hl-mængde stærkt øl tillagt 6,20 kr.

For bryggerier med en udlevering på over 20.000 hl udgør afgiftslettelsen 20

kr. pr. hl reduceret med et kronebeløb, der fremkommer ved at dividere den

udleverede hl-mængde stærkt øl med 10.000. Der forhøjes til nærmeste hele

ørebeløb, der er deleligt med 5.

Stk. 3.

Virksomheder, der har samme ejer eller fælles ledelse, betragtes med hensyn

til stk. 1 som et enkelt bryggeri.

Stk. 4.

De i

stk. 1 og 2 fastsatte lettelser i afgiften finder anvendelse for

bryggerier i EU, der den 1. november 1940 fremstillede øl svarende til øl af

skatteklasse 1-5.

5.

I

§ 2, stk. 4,

udgår »svarende til øl

af skatteklasse 1-5«.

§ 11.

Øl

med et etanolindhold på under 2,8 pct. vol er fritaget for afgift.

6.

§ 11, stk. 1,

ophæves.

Stk. 2.

- -

-

Stk. 2-5 bliver herefter stk. 1-4.

§ 32.

- - -

7.

I

§ 32, stk. 2,

ændres »skatteklasse«

til: »alkoholindhold (pct. vol.)«.

Stk. 2.

De

emballager, i hvilket øllet udleveres fra den registrerede oplagshaver til

forbrug her i landet, skal være forsynet med etikker, der angiver

virksomhedens navn, varens art og skatteklasse samt emballagens nominelle

indhold.

Stk. 3.

- -

-

§ 2

Lov om afgift af visse emballager, poser,

engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven)

§ 1.

Der

svares afgift til statskassen af salgsemballager og multipak med et

rumindhold på under 20 l til følgende varer:

I lov om afgift af visse emballager, poser,

engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 101 af 13. februar 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1057 af 17.

december 2002 og senest ved § 4 i lov nr. 1059 af 17. december 2002,

foretages følgende ændringer:

1)

Spiritus, vin og

frugtvin samt øl.

1.

I

§ 1, nr. 1,

udgår » samt øl«.

2.

§ 1, nr. 2,

affattes således:

2)

Mineralvand,

limonade og andre varer, som er med kulsyre, henhørende under position 2201

og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur.

»2)

Øl samt

mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, henhørende

under position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur.«

3)

-17) - - -

3.

§ 2, stk. 1-4,

ophæves, og i stedet

indsættes:

§ 2.

Beholdere af karton eller af laminater af forskellige materialer er omfattet

af afgiften efter stk. 2, hvis beholderen er beregnet til at blive

påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 1 eller 2, eller er påfyldt varer

omfattet af § 1, nr. 1 eller 2.

»§ 2.

Beholdere

af karton eller af laminater af forskellige materialer er omfattet af

afgiften efter stk. 2, hvis beholderen er beregnet til at blive påfyldt

varer omfattet af § 1, nr. 1, eller er påfyldt varer omfattet af

§ 1, nr. 1.

Stk. 2.

Afgiften

af de beholdere, der er nævnt i stk. 1, udgør

Stk. 2.

Afgiften

af de beholdere, der er nævnt i stk. 1, udgør for beholdere

Pr. stk.

Pr. stk.

1)

med et rumindhold

under 10 cl

0,15

1)

med et rumindhold

under 10 cl

0,15

2)

med et rumindhold

ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

0,30

2)

med et rumindhold

ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

0,30

3)

med et rumindhold

over 40 cl, men ikke over 60 cl

0,50

3)

med et rumindhold

over 40 cl, men ikke over 60 cl

0,50

4)

med et rumindhold

over 60 cl, men ikke over 110 cl

1,00

4)

med et rumindhold

over 60 cl, men ikke over 110 cl

1,00

5)

med et rumindhold

over 110 cl, men ikke over 160 cl

1,50

5)

med et rumindhold

over 110 cl, men ikke over 160 cl

1,50

6)

med et rumindhold

over 160 cl

2,00

6)

med et rumindhold

over 160 cl

2,00

Stk. 3.

Beholdere

af andre materialer end de, der er nævnt i stk. 1, er omfattet af

afgiften efter stk. 4, hvis beholderen er beregnet til at blive påfyldt

varer omfattet af § 1, nr. 1 eller 2, eller er påfyldt varer omfattet af

§ 1, nr. 1 eller 2.

Stk. 3.

Beholdere

af andre materialer end de, der er nævnt i stk. 1, er omfattet af

afgiften efter stk. 4, hvis beholderen er beregnet til at blive påfyldt

varer omfattet af § 1, nr. 1, eller er påfyldt varer omfattet af

§ 1, nr. 1.

Stk. 4.

Afgiften

af de beholdere, der er nævnt i stk. 3, udgør

Stk. 4.

Afgiften

af de beholdere, der er nævnt i stk. 3, udgør for beholdere

Pr. stk.

Pr. stk.

1)

med et rumindhold

under 10 cl

0,25

1)

med et rumindhold

under 10 cl

0,25

2)

med et rumindhold

ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

0,50

2)

med et rumindhold

ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

0,50

3)

med et rumindhold

over 40 cl, men ikke over 60 cl

0,80

3)

med et rumindhold

over 40 cl, men ikke over 60 cl

0,80

4)

med et rumindhold

over 60 cl, men ikke over 110 cl

1,60

4)

med et rumindhold

over 60 cl, men ikke over 110 cl

1,60

5)

med et rumindhold

over 110 cl, men ikke over 160 cl

2,40

5)

med et rumindhold

over 110 cl, men ikke over 160 cl

2,40

6)

med et rumindhold

over 160 cl

3,20

6)

med et rumindhold

over 160 cl

3,20

Stk. 5.

- -

-

Stk. 5.

Hvis

beholderen er beregnet til at blive påfyldt varer omfattet af § 1, nr.

2, eller er påfyldt varer omfattet af § 1, nr. 2, er beholderen omfattet

af afgiften efter stk. 6.

Stk. 6.

Afgiften

af de beholdere, der er nævnt i stk. 5, udgør for beholdere

Pr. stk.

1)

med et rumindhold

under 10 cl

0,05

2)

med et rumindhold

ikke under 10 cl og ikke over 40 cl

0,10

3)

med et rumindhold

over 40 cl, men ikke over 60 cl

0,16

4)

med et rumindhold

over 60 cl, men ikke over 110 cl

0,32

5)

med et rumindhold

over 110 cl, men ikke over 160 cl

0,48

6)

med et rumindhold

over 160 cl

0,64«

Stk. 5-9 bliver herefter stk. 7-11.

Stk. 5.

For

salgsemballager og multipak, som indeholder varer omfattet af § 1, nr.

3-17, bortset fra de beholdere, der er omfattet af § 2, stk. 1 og

2, betales der afgift efter vægt. Afgiften udgør for emballage af

4.

I

§ 2, stk. 5,

der bliver

stk. 7, ændres »§ 2, stk. 1 og 2« til: »§ 2,

stk. 1-6«.

Pr. kg

1)

-12) - - -

Stk. 6.

I den

afgiftspligtige vægt efter stk. 5 indgår alle dele af emballagen. Hvis

emballagen består af flere materialer, beregnes afgiften som summen af

afgifterne af hvert enkelt materiale. Udgør et materiale mere end 90 pct. af

emballagens vægt, kan afgiften beregnes efter satsen for dette materiale og

efter emballagens samlede vægt.

5.

I

§ 2, stk. 6,

der bliver

stk. 8, ændres »stk. 5« til: »stk. 7«.

Stk. 7.

En

virksomhed kan dog vælge at beregne afgiften for den samlede emballage,

herunder emballage, der består af laminater, efter satsen for det materiale i

emballagen, der har den højeste afgiftssats og efter emballagens samlede

vægt, jf. dog stk. 6, 3. pkt.

6.

I

§ 2, stk. 7,

der bliver

stk. 9, ændres »stk. 6« til: »stk. 8«.

Stk. 8.

Såfremt

der ikke foreligger dokumentation for, at indholdet af sekundært materiale

udgør mindst 50 pct. af emballage nævnt i stk. 5, nr. 2 og 4, skal der

betales afgift efter henholdsvis stk. 5, nr. 1 eller 3.

7.

To

steder i

§ 2, stk. 8,

der

bliver stk. 10, og to steder i

§ 2,

stk. 9,

der bliver stk. 11, ændres »stk. 5« til

»stk. 7«.

Stk. 9.

Såfremt

der ikke foreligger dokumentation for, at indholdet af fyldstof i emballage

nævnt i stk. 5, nr. 5, udgør mindst 50 pct., skal der betales afgift

efter stk. 5, nr. 3.

§ 6.

-

- -

8.

I

§ 6, stk. 2,

indsættes efter

»§ 5, stk. 1, nr. 2«: », jf. dog 2. pkt«.

Stk. 2.

De

statslige told- og skattemyndigheder kan, når den årlige godtgørelse er

mindst 500 kr., meddele virksomheder, der ikke er registreret efter § 3,

godtgørelse af den betalte afgift af afgiftspligtige emballager, som ubrugte

eller med påfyldt indhold leveres til udlandet, jf. § 5, stk. 1,

nr. 2.

9.

I

§ 6, stk. 2,

indsættes som 2. pkt.:

»Der kan dog ikke godtgøres afgift udover den afgift, der

påhviler en tilsvarende ny emballage.«

Stk. 3-7.

- -

-

§ 21 b.

Landsskatteretten

påkender klager over de statslige told- og skattemyndigheders afgørelser i 1.

instans af:

10.

I

§ 21 b, stk. 1, nr. 2,

ændres,

»stk. 5-9« til: »stk. 7-11«.

1)

- - -

2)

Spørgsmål om den

afgiftspligtige vægt efter § 2, stk. 5-9.

3)

-4) - - -

Stk. 2.

- -

-

11.

Som

bilag til loven indsættes:

»Bilag 1

Oversigt over afgiftssatserne i den volumenbaserede

emballageafgift

1)

Emballagemateriale

Karton og laminater af forskellige

materialer

Andre materialer, f.eks. glas, plast

eller metal

Spiritus, vin og frugtvin:

kr. pr. stk.

kr. pr. stk.

Rumindhold (cl)

2)

:

< 10

0,15

0,25

10

<

x

<

40

0,30

0,50

40 < x

<

60

0,50

0,80

60 < x

<

110

1,00

1,60

110 < x

<

160

1,50

2,40

> 160

2,00

3,20

Emballagemateriale

Alle materialer

3)

Øl og sodavand:

kr. pr. stk.

Rumindhold (cl)

2)

:

< 10

0,05

10

<

x

<

40

0,10

40 < x

<

60

0,16

60 < x

<

110

0,32

110 < x

<

160

0,48

> 160

0,64

1)

jf. lovens

§ 1, nr. 1-2, og § 2, stk. 1-6.

2)

Ved rumindhold

forstås beholderens bruttovolumen og ikke den mængde, der er påfyldt eller

skal

påfyldes.«

Officielle noter

1)

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF, i

henhold

til Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald samt i henhold

til

Rådets direktiv 92/83/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for

alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

2)

De anførte andele er for den del af markedet, der ikke vedrører fadøl og salg

af læskedrikke i bægre. Ligeledes er der forudsat en håndhævet tysk dåsepant

samt det daværende afgiftsniveau fra før 1. oktober 2003.

3)

jf. bekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002 om pant og indsamling mv. af

emballager til øl og visse læskedrikke.

4)

jf. bekendtgørelse nr. 713 af 24. august 2002 om pant og indsamling mv. af

emballager til øl og visse læskedrikke.

Lignende dokumenter