Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og emballageafgiftsloven (Justering af tillægsafgift på alkoholsodavand)

2005/1 LSF 55Lovforslag som fremsatSkatteministeriet9. november 2005

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 9. november 2005 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af spiritusafgiftsloven, øl- og vinafgiftsloven og

emballageafgiftsloven1)

(Justering af

tillægsafgift på alkoholsodavand)

§ 1

I lov om afgift af spiritus m.m.

(spiritusafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 3. august 1998, som

ændret bl.a. ved § 4 i lov nr. 1392 af 20. december 2004 og senest ved

§ 63

i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes efter

»nomenklatur«: », og hvis blandingens alkoholindhold er på under 15 pct.

vol.,

jf. Rådets forordning om fastlæggelse af almindelige regler for definition,

betegnelse og præsentation af spiritus, «.

§ 2

I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og

vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998, som ændret

bl.a. ved § 3 i lov nr. 1392 af 20. december 2004 og senest ved

§ 84

i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

1.

Læs alt

I

§ 3 C

indsættes efter 1. pkt.:

»Der opkræves dog ikke tillægsafgift af cider, som opfylder

bestemmelserne i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om frugtsaft m.v., og af

frugtvin, som opfylder bestemmelserne i Anordning om Frugtvin og Rosinvin.«

§ 3

I lov om afgift af visse emballager, poser,

engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr.

101 af 13. februar 2001, som ændret ved § 5 i lov nr. 1392 af 20.

december

2004 og senest ved § 19 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages

følgende

ændringer:

1.

I bilag 1,

linje 11, ændres »Øl og sodavand« til: »Øl, andre gærede drikkevarer,

sodavand

og alkoholsodavand«.

§ 4

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

Lovens §§ 1

og 2 har virkning fra den 1. juni 2005 og finder anvendelse på varer, der fra

og med den 1. juni 2005 (tillægsafgiftens ikrafttrædelsestidspunkt) udleveres

fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller importeres.

Stk. 3.

Lovens § 3

har virkning fra den 1. april 2005 og finder anvendelse på varer, der fra og

med den 1. april 2005 (emballageafgiftsnedsættelsens

ikrafttrædelsestidspunkt)

udleveres fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning eller

importeres.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Tillægsafgiften på alkoholsodavand foreslås justeret

således, at:

Likør og bitter

undtages tillægsafgift.

Spiritusbaseret

alkoholsodavand begrænses således til blandingsprodukter med et

alkoholindhold

på under 15 pct. vol. under henvisning til EU-markedsordningen.

Cider og frugtvin

undtages tillægsafgift.

Tillægsafgiften på

vinbaseret alkoholsodavand ophæves således for blandingsprodukter, der enten

lever op til bestemmelserne i Fødevarestyrelsens frugtsaftsbekendtgørelse

eller

frugtvinsanordningen.

Derudover foreslås en mindre konsekvensrettelse i bilag 1

til emballageafgiftsloven som følge af lov nr. 1392 af 20. december 2004

(Skatte- og afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovaftalen for

2005).

2. Lovforslagets indhold og baggrund

2.1 Ændring af spiritusafgiftsloven og øl- og

vinafgiftsloven (tillægsafgift på alkoholsodavand)

Baggrund

Tillægsafgiften på alkoholsodavand blev indført ved lov nr.

1392 af 20. december 2004 (fremsat som lovforslag nr. L 125, 2004-05).

Tillægsafgiften på alkoholsodavand er en del af udmøntningen af

finanslovsaftalen

for 2005. Parterne ønskede med pålæggelsen af tillægsafgiften på

alkoholsodavand at sende et klart signal til de unge om at undgå et tidligt

alkoholforbrug. Indtægterne blev øremærket til en række konkrete

sundhedsfremmende

projekter, herunder alkoholkampagner imod unges brug af alkohol, samt en

styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug.

Ved indførelsen af tillægsafgiften på alkoholsodavand i

forsommeren 2005 viste det sig, at der var begået fejl i forbindelse med

afgrænsningen af det afgiftspligtige vareområde. I forbindelse med at

tillægsafgiften på alkoholsodavand blev sat i kraft den 1. juni 2005, blev

det

således klart, at der var begået en fejl for så vidt angår afgrænsningen af

hvilke produkter, der skulle omfattes af afgiften. Fejlen medførte, at

produkter såsom cider, frugtvin, likør og bitter tillige blev omfattet af

afgiftspligt.

Ved fremstilling af disse produkter tilsættes

ikke-alkoholholdige drikkevarer – oftest i form af frugtsafter eller

lign.

Denne tilsætning af ikke-alkoholholdige drikkevarer resulterede i, at

produkterne

blev anset for blandinger omfattet af tillægsafgiften på alkoholsodavand. Den

oprindelige hensigt med pålæggelse af tillægsafgift var dog ikke at pålægge

produkter, såsom cider, frugtvin, likør og bitter, en tillægsafgift.

Skatteministeriets

departement afholdt derfor drøftelser af en løsningsmodel med de relevante

brancheorganisationer.

Den umiddelbare administrative løsning på fejlen blev

derefter, at ToldSkat udsendte et supplerende nyhedsbrev (ToldSkats

Nyhedsbrev

af 31. maj 2005 om Alkoholsodavand – tillægsafgift) til samtlige i

branchen,

hvori det præciseres, at der ikke vil blive opkrævet tillægsafgift af de

ovennævnte produkter. Udsendelsen af nyhedsbrevet lå forud for

tillægsafgiftens

ikrafttræden den 1. juni 2005, og der har dermed ikke været opkrævet

tillægsafgift af cider, frugtvin, likør og bitter.

I det supplerende nyhedsbrev blev det endvidere samtidig

tydeliggjort, at spiritus-, øl- og vinprodukter, som udelukkende er tilsat

aromastoffer, ikke er omfattet af tillægsafgiften på alkoholsodavand.

Alkoholsodavand

er således afgrænset ved at være blandinger af malt(øl)produkter,

vinprodukter,

frugtvin eller spiritus med ikke-alkoholholdige drikkevarer, jf. den nærmere

beskrivelse

af afgrænsningen af det afgiftspligtige område nedenfor.

Folketinget er tidligere blevet orienteret om den manglende

opkrævning af tillægsafgift på alkoholsodavand af produkter såsom cider,

frugtvin, likør og bitter (Skatteudvalget, 2005-06, Alm. del - bilag 18).

Gældende ret

Ved lov nr. 1392 af 20. december 2004 blev alkoholsodavand,

som enten er baseret på malt(øl), vin, frugtvin eller spiritus, pålagt

tillægsafgift. Tillægsafgiften lægges oveni øl-, vin- eller spiritusafgiften

på

produkterne.

Uanset alkoholens oprindelse i alkoholsodavand er der tale

om ensartede produkter – både i udseende og smag. Tillægsafgiften på

malt- og

vinbaserede alkoholsodavand blev derfor udformet således, at der opnåedes en

afgiftsmæssig ligestilling mellem de forskellige typer af alkoholsodavand

–

uanset om alkoholen stammede fra destillering eller gæring.

For at opnå denne afgiftsmæssige ligestilling skulle den

samlede afgiftsbyrde på malt- og vinbaserede alkoholsodavand bringes op på

niveau med byrden på de spiritusbaserede alkoholsodavand.

Spiritusafgiftssatsen

på 150 kr. pr. liter ren alkohol er således næsten tre gange så høj som

ølafgiftssatsen på 50,90 kr. pr. liter ren alkohol.

Tillægsafgiftssatserne på malt- og vinbaserede

alkoholsodavand blev endvidere gjort afhængige af, hvorvidt alkoholindholdet

var over eller under 10 pct. vol., jf. øl- og vinafgiftslovens §§ 3B og

3C. Oversteg alkoholindholdet ikke 10 pct. vol., blev afgiftssatsen beregnet

ud

fra en gennemsnitlig alkoholprocent på 5,5 pct. Oversteg alkoholindholdet

derimod 10 pct. vol., blev afgiftssatsen beregnet ud fra en gennemsnitlig

alkoholprocent

på 12 pct.

Derudover blev der pålagt en generel tillægsafgift på

samtlige alkoholsodavand på 2,90 kr. pr. liter ekskl. moms. For de malt- og

vinbaserede alkoholsodavand blev denne generelle afgift lagt oveni de

ovennævnte tillægsafgiftssatser.

Den samlede afgift – inkl. enten øl-, vin- eller

spiritusafgift – på en 27,5 cl’s alkoholsodavand med 5,5 pct. vol.

blev dermed

ca. 3,85 kr. pr. flaske (inkl. moms) – uanset alkoholens oprindelse.

Tillægsafgiftssatserne på de forskellige typer af alkoholsodavand udgør

mellem

ca. 1 kr. og 2,85 kr. inkl. moms pr. flaske.

Alkoholsodavand blev afgrænset ved hjælp af henvisninger

til EU’s kombinerede nomenklatur – svarende til store del af

afgiftslovgivningen.

Der blev dog ikke – af hensyn til risikoen for omgåelse – indsat en

øvre grænse

for alkoholindholdet i disse alkoholsodavand.

Alkoholsodavand blev – hér angivet uden henvisning til EU’s

kombinerede nomenklatur – defineret som:

Blandinger af

malt(øl)produkter, vinprodukter, frugtvin eller spiritus med:

Kulsyreholdige

ikke-alkoholholdige drikkevarer, såsom mineralvand eller sodavand.

Ikke-kulsyreholdige

drikkevarer, såsom kakaomælk eller mælk.

Frugt- eller

grønsagssafter, eller -most.

Med malt(øl)- eller vinprodukter menes øl henholdsvis vin,

som har mistet sin karakter af øl henholdsvis vin, og dermed kan henføres til

»andre gærede drikkevarer« i den kombinerede nomenklatur.

Alkoholsodavand er afgrænset ved at være blandinger af

disse »andre gærede drikkevarer« henholdsvis spiritus med ikke-alkoholholdige

drikkevarer.

Spiritus, malt(øl) og vin, som udelukkende er tilsat

aromastoffer eller aromatiserende ingredienser, er dermed ikke omfattet af

tillægsafgiften. Betingelsen for, at aromatiseringen ikke medfører pålæggelse

af tillægsafgift er dog, at produktet ikke ændrer karakter og dermed heller

ikke skal henføres til en anden position i den kombinerede nomenklatur.

Dette betyder, at så længe øl ikke har mistet sin karakter

af øl, og dermed fortsat tariferes som øl, og så længe vin ikke mister sin

karakter af vin, og dermed fortsat tariferes som vin, vil produktet ikke

blive

omfattet af tillægsafgiften på alkoholsodavand. For andre gærede drikkevarer,

som allerede tariferes under position 2206, vil der skulle være tale om

blanding med ikke-alkoholholdige drikkevarer.

Skatteministeriets praksis

I forbindelse med indførelsen af tillægsafgiften på

alkoholsodavand viste det sig, at tilsætning af bl.a. frugtsafter i

forbindelse

med fremstillingen af produkter, såsom cider, frugtvin, likør og bitter, var

almindeligt forekommende. For disse produkter var der ikke tale om, at de

mistede deres karakter af henholdsvis cider, frugtvin, likør eller bitter,

men

at det var en naturlig del af fremstillingsprocessen. Derved var disse

produkter ved en fejl blev omfattet af den ovennævnte afgrænsning af

tillægsafgiften.

Skatteministeriet fandt det uhensigtsmæssigt, at

tillægsafgiften på alkoholsodavand utilsigtet kom til at omfatte produkter,

såsom

cider, frugtvin, likør og bitter. Den administrative praksis blev derfor, jf.

det ovennævnte supplerende nyhedsbrev fra ToldSkat, at de nuværende

henvisninger til EU’s kombinerede nomenklatur blev suppleret af

henvisninger

til EU-markedsordningen (vedr. spiritus, herunder likør og bitter),

Fødevarestyrelsens

frugtsaftsbekendtgørelse (vedr. cider) henholdsvis frugtvinsanordningen

(vedr.

frugtvin), jf. også lovforslagets indhold nedenfor.

I ToldSkats supplerende nyhedsbrev præciseredes det

således, at der ikke ville blive opkrævet tillægsafgift af de ovennævnte

produkter.

Lovforslagets indhold

Hensigten med lovforslaget er, at cider, frugtvin, likør og

bitter undtages tillægsafgiften på alkoholsodavand. Dette foreslås gjort ved

at

supplere de hidtidige henvisninger til EU’s kombinerede nomenklatur.

Det foreslås således, at de nuværende henvisninger til EU’s

kombinerede nomenklatur suppleres af henvisninger til EU-markedsordningen

(vedr. spiritus, herunder likør og bitter), Fødevarestyrelsens

frugtsaftsbekendtgørelse

(vedr. cider) henholdsvis frugtvinsanordningen (vedr. frugtvin).

Henvisningerne skal sikre, at udelukkende produkter, som

det var tiltænkt, omfattes af tillægsafgiften. Anvendelsen af yderligere

henvisninger – frem for at en konkret øvre grænse for alkoholindholdet

– sikrer

samtidig, at risikoen for omgåelse minimeres.

Forslaget om at indføje de yderligere henvisninger er i

overensstemmelse med gældende praksis på området, som den har været

administreret siden udsendelse af det ovennævnte supplerende nyhedsbrev fra

ToldSkat.

For så vidt angår de enkelte yderligere henvisninger vil de

blive kort beskrevet i det følgende.

Henvisningen til EU-markedsordningen (vedr. spiritus,

herunder likør og bitter) medfører, at produkter som lever op til

bestemmelserne,

herunder et minimumsalkoholindhold på 15 pct. vol. – og endvidere kan

betegnes

likør henholdsvis bitter – ikke omfattes af tillægsafgiften.

EU-markedsordningen er Rådets forordning (EØF) Nr. 1576/89

af 29. maj 1989 om fastlæggelse af almindelige regler for definition,

betegnelse og præsentation af spiritus omfatter fællesskabsbestemmelser for

spiritusprodukter

til afsætning til konsum. EU-markedsforordningen fastlægger bl.a., at der ved

spiritus forstås alkoholiske væsker med et minimumsalkoholindhold på 15 pct.

vol. De enkelte spiritustyper, såsom likør og bitter, er endvidere beskrevet

ud

fra bl.a. minimumsindholdet af sukker, fremstillingsmetoden, tilladte

tilsætningsstoffer

mv.

Henvisningen til frugtsaftsbekendtgørelsen (vedr. cider)

medfører, at produkter som lever op til bestemmelserne – og dermed kan

betegnes

»cider« i medfør af frugtsaftsbekendtgørelsen – ikke omfattes af

tillægsafgiften.

Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om frugtsaft m.v.

omfatter regler om tilvirkning og sammensætning af bl.a. cider.

Bekendtgørelsen

fastslår således bl.a., at cider skal indeholde mindst 0,4 pct. vol., at

indholdet af frugtsaft skal udgøre mindst 15 pct. af slutproduktet og at der

ikke må være tilsat alkohol.

Henvisningen til frugtvinsanordningen (vedr. frugtvin)

medfører, at produkter som lever op til bestemmelserne – og dermed kan

betegnes

»frugtvin« i medfør af frugtvinsanordningen – ikke omfattes af

tillægsafgiften.

Anordning nr. 17 af 22. januar 1930 om Frugtvin og Rosinvin

angiver retningslinier for produkter til salg under betegnelsen frugtvin.

Anordningen fastslår således bl.a., at frugtvins alkoholindhold ikke må

overstige 20 pct. vol., og at massefylden ved 15 grader celsius maksimalt må

udgøre 1,06 gram/cm3.

2.2 Ændring af emballageafgiftsloven

(konsekvensrettelse)

Baggrund

I forbindelse med afgiftsnedsættelsen på 80 pct. på

emballager til alkoholsodavand og andre gærede produkter blev bilag 1 til

emballageafgiftsloven ikke konsekvensrettet.

Bilag 1 udgør en oversigt over afgiftssatserne i den volumenbaserede

emballageafgift, som er en stykafgift på drikkevareemballager til spiritus,

vin, frugtvin, øl, andre gærede drikkevarer (cider mv.), sodavand og

alkoholsodavand.

Afgiftsnedsættelsen på emballager til alkoholsodavand og

andre gærede drikkevarer skal ses i sammenhæng med udvidelse af det

obligatoriske pant- og retursystem med emballager til disse drikkevarer.

Baggrunden for afgiftsnedsættelsen og udvidelsen af pant-

og retursystemet kan ses som en udløber af afgiftsnedsættelsen på emballager

til

øl og sodavand med 80 pct. pr. 1. februar 2004 ved lov nr. 1217 af 27.

december

2003. Afgiftsnedsættelsen skabte en situation, hvor en udvidelse af det

eksisterende pant- og retursystem med yderligere emballager forventes at

følges

af en emballageafgiftsnedsættelse for disse emballager.

Emballager omfattet af det obligatoriske pant- og

retursystem, som medfører betaling af diverse gebyrer til tilmeldelse,

logistik

og indsamling, er således som udgangspunkt omfattet af den lavere

volumenbaserede emballageafgift.

Lovforslagets indhold

Det foreslås derfor, at bilag 1 til emballageafgiftsloven

konsekvensrettes som følge af lov nr. 1392 af 20. december 2004 ved, at

alkoholsodavand og andre gærede drikkevarer hermed indføjes i

oversigtstabellen

– sammen med øl og sodavand – over afgiftssatserne i den

volumenbaserede

emballageafgift.

Der er tale om en redaktionel konsekvensrettelse.

3. Økonomiske konsekvenser for det offentlige

3.1 Ændring af spiritusafgiftsloven og øl- og

vinafgiftsloven (tillægsafgift på alkoholsodavand)

Forslaget vil ikke få provenumæssige konsekvenser, da der

ikke hidtil er opkrævet tillægsafgift af disse produkter.

3.2 Ændring af emballageafgiftsloven

(konsekvensrettelse)

Forslaget har ingen provenumæssige konsekvenser.

4. Administrative konsekvenser for det offentlige

En gennemførelse af lovforslaget skønnes at medføre

engangsudgifter af ikke nævneværdig omfang samt øgede driftsudgifter af ikke

nævneværdig omfang.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget

indeholder ingen

økonomiske konsekvenser for erhvervslivet.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget har været sendt til Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering med henblik på en

vurdering af, om forslaget skal forelægges et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Styrelsen vurderer ikke, at forslaget indeholder

administrative konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at

det bliver forelagt et virksomhedspanel. Forslaget bør derfor ikke forelægges

et af Økonomi- og Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

7. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget indeholder ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget indeholder ikke administrative konsekvenser

for borgerne.

9. Forholdet til EU-retten

Loven vil blive notificeret i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet),

som ændret ved direktiv 98/48/EF, i henhold til Rådets direktiv 94/62/EF om

emballage og emballageaffald og i henhold til Rådets direktiv 92/83/EØF om

harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige

drikkevarer.

Der er tale om notifikation af en teknisk forskrift, dog uden status

quo-periode som følge af foranstaltningens fiskale karakter.

9.1 Ændring af spiritusafgiftsloven og øl- og

vinafgiftsloven (tillægsafgift på alkoholsodavand)

Det oprindelige formål med at lægge afgift på

alkoholsodavand var fra regeringens (Venstre og Det Konservative Folkeparti)

og

Dansk Folkepartis side at sende et klart signal til de unge om at undgå et

tidligt alkoholforbrug. Forbruget af alkoholsodavand blev vurderet til at

være

særligt stort blandt unge, og en tillægsafgift på netop disse produkter blev

derfor vurderet til at have den største effekt i forhold til at opnå

formålet,

at hindre en tidlig alkoholdebut, jf. lovforslag nr. L 125, 2004-05.

Hensigten med tillægsafgiften var således at lægge afgift

på umiddelbart drikkelige produkter med et alkoholindhold på i omegnen af 5,5

pct. vol., og som i smag og udseende fremstod sodavandslignende og særligt

appellerende for børn og unge.

Justeringen af afgrænsningen af afgiften på alkoholsodavand

ved at indføje supplerende henvisninger i form af henvisning til

EU-markedsordningen (vedr. spiritus, herunder likør og bitter),

Fødevaredirektoratets frugtsaftsbekendtgørelse (vedr. cider) henholdsvis

frugtvinsanordningen (vedr. frugtvin) ændrer ikke hensigten med

tillægsafgiften.

De supplerende henvisninger skal derimod målrette

tillægsafgiften netop de produkter, som tillægsafgiften på alkoholsodavand

var

tiltænkt. Derved opnås, at cider, frugtvin, likør og bitter ikke omfattes af

tillægsafgiften på alkoholsodavand. Den oprindelige hensigt med

tillægsafgiften

var således heller ikke at ramme og dermed påvirke salget af disse produkter.

Konkurrerende produkter

De omhandlede produkter (cider, frugtvin, likør og bitter)

og vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand er konkurrerende produkter, som

hidtil har været afgiftsbelagt ens i overensstemmelse med

alkoholbeskatningsdirektiverne,

men som med pålæggelse af tillægsafgiften på alkoholsodavand foreslås

afgiftsbelagt forskelligt.

En forskellig afgift på konkurrerende produkter anses kun

for i overensstemmelse med artikel 90, såfremt afgiftsdifferentieringen er

sagligt begrundet.

Afgiftsdifferentieringen har til formål at hindre en tidlig

alkoholdebut ved at pålægge en tillægsafgift på alkoholsodavand, som lægges

oveni den eksisterende øl-, vin- eller spiritusafgift – afhængig af

alkoholbasen. Produkter, som i kraft af sin sodavandslignende karakter, ikke

smager af alkohol, og dermed kan føre til et for stort alkoholforbrug på

grund

af en ikke-mærkbar tilvænning til at indtage alkohol. Produkter, som

endvidere

særligt appellerer til unge ved deres udformning og smag. Tillægsafgiften på

alkoholsodavand skal ses på baggrund af den kraftige stigning i salget af

disse

produkter siden introduktionen af produkterne i 2001.

Med hensyn til cider, som ydermere i ufortyndet tilstand

kan have et alkoholindhold svarende til en alkoholsodavand (4-6 pct. vol.),

og

dermed er i umiddelbar konkurrence med den letdrikkelige alkoholsodavand,

bemærkes, at cider både smags- og fremstillingsmæssigt er direkte

sammenlignelig med øl.

Øl (og vin) pålægges ikke tillægsafgift, da en målrettet

tillægsafgift på sodavandslignende alkoholsodavand forventes at have den

største effekt i forhold til at opnå formålet – at hindre en tidlige

alkoholdebut. Det vurderes, at der ikke vil kunne opnås en tilsvarende effekt

ved at pålægge øl og vin, og dermed også cider, en tilsvarende tillægsafgift.

9.2 Ændring af emballageafgiftsloven

(konsekvensrettelse)

Forslaget

indeholder ingen EU-retlige aspekter.

10. Kommunikationsplan

Lovforslaget har til formål at gennemføre en justering af

tillægsafgiften på alkoholsodavand.

Målgrupperne for lovforslaget er alle virksomheder, der er

registreret for tillægsafgift på alkoholsodavand (spiritusafgiftsloven

og/eller

øl- og vinafgiftsloven).

Lovforslaget har været i høring hos relevante parter og har

samtidig været offentlig tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside.

Når lovforslaget er endeligt vedtaget, vil loven være

tilgængelig på Skatteministeriets hjemmeside

www.skm.dk.

SKAT vil efter vedtagelsen af lovforslaget informere om de

nye regler på sin hjemmeside. SKAT vil desuden sende nyhedsbrev til de

berørte

brancheorganisationer vedrørende tillægsafgiften på alkoholsodavand

(spiritusafgiftsloven og/eller øl- og vinafgiftsloven).

De nye regler vil endvidere komme til at fremgå af

Punktafgiftsvejledningen, som findes på SKATs hjemmeside

www.skat.dk.

Vurdering af konsekvenser af lovforslag

Positive

konsekvenser

Negative

konsekvenser

Økonomiske

konsekvenser for det offentlige

(provenumæssige konsekvenser)

Ingen

Ingen

Administrative

konsekvenser for det offentlige

Ingen

Ingen

Økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Ingen

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Ingen

Erhvervs- og Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i

ErhvervsRegulering vurderer ikke, at forslaget indeholder administrative

konsekvenser for erhvervslivet i et omfang, der berettiger, at det bliver

forelagt et virksomhedspanel.

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative

konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet

til EU-retten

Loven vil blive notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet), som ændret ved

direktiv 98/48/EF.

Justeringen af afgrænsningen af afgiften på alkoholsodavand ændrer ikke

hensigten med tillægsafgiften, men målretter udelukkende tillægsafgiften de

produkter, som tillægsafgiften på alkoholsodavand var tiltænkt.

Lovforslaget indeholder

derudover ingen EU-retlige aspekter.

Organisationernes høringssvar og Skatteministeriets

kommentarer hertil

Organisation

Høringssvar

Kommentar

Bryggeriforeningen

Tillægsafgift på

alkoholsodavand

1.

Den gældende

lovbekendtgørelse om lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og

vinafgiftsloven) er fra 1998, og den foreslås nu ændret for 9. gang –

uden en

samtidig kodificering af de gældende regler.

Skatteministeriet skal beklage, at der er forløbet så

lang tid siden den seneste udstedelse af en lovbekendtgørelse.

BF skal stærkt

anbefale en snarlig sammenskrivning af lovændringerne, således at kun de

gældende regler er samlet i én lovtekst, for det vil øge læsbarheden og

dermed

brugervenligheden ganske betydeligt.

Skatteministeriet vil bestræbe sig på, at efter de nærværende

foreslåede lovændringer eventuelt er vedtaget, at foretage en sammenskrivning

af den gældende lovtekst så hurtigt som mulig.

2.

BF er enig i, at

der ikke skal svares tillægsafgift af cider, og at det er en god idé at

definere denne afgrænsning entydigt med en henvisning til den danske

varestandard for cider, dvs. Fødevaredirektoratets frugtsaftsbekendtgørelse.

BF skal dog anbefale,

at ord som »traditionel« og »traditionelt fremstillet« ikke bruges i de

endelige lovbemærkninger, dels fordi »cider« er entydig defineret i

frugtsaftsbekendtgørelsen, dels fordi der ikke eksisterer en varestandard

eller definition på »traditionelt fremstillet cider« i fødevarelovgivningen,

og endelig for at undgå en risiko for en forskellig afgrænsning af cider i

lovteksten og i lovbemærkningerne.

Ordene »traditionel« og »traditionelt fremstillet« er

efterfølgende fjernet fra lovbemærkningerne, da det ikke var hensigten at

foretage en anden afgrænsning af cider end svarende til

frugtsaftsbekendtgørelsens

afgrænsning.

3.

BF gør opmærksom

på, at det af bemærkningerne fremgår »at spiritus-, øl- og vinprodukter, som

udelukkende

er tilsat aromastoffer, ikke er omfattet af tillægsafgiften på

alkoholsodavand«.

Bemærkningerne om tilsætning af aromastoffer er kun

tiltænkt som en opklarende tekst, men har ingen afgrænsningsmæssig betydning.

BF finder, at

der er anvendt en for snæver tolkning. Visse øltyper med smag (f.eks. en

Kriek med kirsebærsmag) har tilsat en smagsgivende ingrediens (f.eks.

kirsebærsaft), uden at denne øltype herved har mistet sin karakter af at være

en øl.

Afgrænsningen af gærbaseret alkoholsodavand (vin- eller

malt(øl)baseret) er således defineret som en delmængde af position 2206 i den

kombinerede nomenklatur.

Smagen kan

således være tilført via en aroma eller en ingrediens, og ingrediensen kan

være en frugtsaft eller en frugtsaftkoncentrat.

Hvis det omhandlede produkt dermed henhører under position

2206 – som omfatter alle gærede drikkevarer, som ikke enten henhører

under

position 2203 (øl), 2204 (vin mv.) eller 2205 (vermouth mv.) – samt

derudover

er iblandet ikke-alkoholiske drikkevarer, som f.eks. sodavand, kakaomælk,

frugtsaft eller lignende.

Tilsvarende er

øl med smage fortsat henhørende under position 2203 i EU’s kombinerede

nomenklatur, selvom øllen er tilsat en smag, jf. de forklarende bemærkninger

til position 2203, hvor der henvises til både »aromatisering« og »andre

stoffer«.

Dvs. så længe produktet ikke har mistet sin karakter af

øl, og dermed fortsat tariferes under position 2203 – henholdsvis sin

karakter af vin, og dermed fortsat tariferes under position 2204, vil

produktet

dermed heller ikke komme i betragtning i forbindelse med tillægsafgiften på

alkoholsodavand.

Det afgørende er

hverken hvilken smag, der er anvendt (f.eks. kirsebær, jordbær, citrus m.m.),

eller hvordan smagen er tilvejebragt (aroma, frugtsagt, frugtsaftskoncentrat

m.m.), men i stedet om det endelige produkt har skiftet karakter fra at være

en øl til i stedet at være en alkoholsodavand.

I forbindelse med nærværende lovforslag vil det blive

tilføjet, at spiritus, malt(øl) og vin, som udelukkende er tilsat

aromastoffer

eller aromatiserende ingredienser, er dermed ikke omfattet af

tillægsafgiften. Betingelsen for, at aromatiseringen ikke medfører pålæggelse

af tillægsafgift er dog, at produktet ikke ændrer karakter og dermed heller

ikke skal henføres til en anden position i den kombinerede nomenklatur.

BF foreslår

derfor følgende formulering. »at spiritus-, øl- og vinprodukter, som er

tilsat aromastoffer eller aromatiserende ingredienser (f.eks.

frugtsaftkoncentrat

eller frugtsaft), uden herved at have mistet sin karakter af at være et

spiritus-,

øl- og vinprodukt, er ikke en »blanding« i lovens forstand og derfor ikke

omfattet

af tillægsafgiften på alkoholsodavand«.

De Samvirkende Købmænd

Tillægsafgift på

alkoholsodavand

DSK vil i det væsentlige henvise til høringssvar afgivet

af Bryggeriforeningen. Derudover har DSK to supplerende kommentarer:

1.

Fødevaredirektoratet

har i forbindelse med etableringen af Familie- og Forbrugerministeriet i

august 2004 ændret navn til Fødevarestyrelsen.

Fødevaredirektoratet er ændret til Fødevarestyrelsen.

2.

Det er i dag

lovpligtigt for alkoholsodavand at være tilsluttet pant- og retursystemet,

hvorved alkoholsodavand baseret på hhv. malt og spiritus konkurrencemæssigt

sidestilles samt gør det nemmere for forbrugere at kende og gennemskue pant-

og retursystemet. I forbindelse med sidstnævnte er der desværre eksempler på

utilsigtede afgrænsninger, f.eks. produkter, der er naturligt tilhørende

kategorien vin m.m., men som er belagt med pant. Det kan eksempelvis være en

mousserende vin med frugtsmag, der nu er defineret som alkoholsodavand. Det

er et problem da det hverken konkurrerer indbyrdes med alkoholsodavand eller

gør pant/ikke-pant naturligt for forbrugerne.

Der henvises til kommentarerne til høringssvaret fra

Bryggeriforeningen vedrørende afgrænsningen af tillægsafgiften på

alkoholsodavand.

Endvidere skal det tilføjes, at det nævnte produkt ikke

burde være omfattet af hverken tillægsafgift eller pant- og retursystemet,

såfremt der er tale om vin, som ikke ved aromatiseringen har mistet sin

karakter af vin, og dermed fortsat henhører under position 2204. Hvis

produktet derimod henhører under position 2206, som følge af aromatiseringen,

vil det være omfattet af pant- og retursystemet, men ikke nødvendigvis blive

pålagt tillægsafgift.

I forbindelse med udvidelsen af pant- og retursystemet i

sommers blev andre gærede drikkevarer (position 2206), herunder cider,

således omfattet af pantpligten.

For at blive pålagt tillægsafgift skal der udover en position

2206-vare være tale om en blanding af et alkoholholdigt produkt med et

ikke-alkoholholdigt produkt.

Advokatrådet,

Foreningen Danske Revisorer,

Foreningen af Registrerede Revisorer,

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer,

Skatterevisorforeningen

Forslaget har ikke givet anledning til bemærkninger.

Forslaget har endvidere været sendt i høring hos følgende:

Amtsrådsforeningen, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Dansk

Dagligvareleverandør Forening, Danske Drikkevare Importører (DDI), Dansk

Handel

og Service, DIAGEO Denmark A/S, Foreningen af Danske Bryghuse, Frederiksberg

Kommune, Kommunernes Landsforening, Kommunernes Revision, Københavns Kommune,

Skattechefforeningen og VSOD.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det foreslås, at likør og bitter undtages tillægsafgift.

Tillægsafgiften på spiritusbaseret alkoholsodavand foreslås

afgrænset ved hjælp af en yderligere henvisning til EU-markedsforordningen,

jf.

lovforslagets § 1, nr. 1. EU-markedsforordningen definerer bl.a.

spiritus,

som havende minimum et alkoholindhold på 15 pct. vol.

Henvisningen medfører, at alkoholholdige drikkevarer som må

benævnes »likør« eller »bitter«, og som derfor mindst har et alkoholindhold

på

15 pct. vol. eller derover, ikke omfattes af tillægsafgiften på

alkoholsodavand.

Til § 2

Til nr. 1

Det foreslås, at cider og frugtvin undtages tillægsafgift.

Tillægsafgiften på vinbaseret alkoholsodavand foreslås

ophævet for blandingsprodukter, der enten lever op til bestemmelserne i

Fødevarestyrelsens frugtsaftsbekendtgørelse eller frugtvinsanordningen.

Det foreslås, at tillægsafgiften på vinbaseret

alkoholsodavand afgrænses ved hjælp af en henvisning til Fødestyrelsens

frugtsaftsbekendtgørelse,

jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Fødevarestyrelsens

frugtsaftsbekendtgørelse

fastslår bl.a., at indholdet af frugtsaft skal udgøre mindst 15 pct. af

slutproduktet

og at der ikke må være tilsat alkohol.

Henvisningen medfører, at produkter som må benævnes

»cider«, og som derfor mindst har et indhold af frugtsaft på 15 pct. vol.,

ikke

omfattes af tillægsafgiften på alkoholsodavand.

Det foreslås endvidere, at tillægsafgiften på vinbaseret

alkoholsodavand begrænses yderligere ved hjælp af en henvisning til

frugtvinsanordningen, jf. lovforslagets § 2, nr. 1. Frugtvinsanordningen

fastslår bl.a., at frugtvins alkoholindhold ikke må overstige 20 pct. vol.,

og

at massefylden ved 15 grader celsius maksimalt må udgøre 1,06 gram/cm3.

Henvisningen til frugtvinsanordningen medfører, at

frugtvine som må sælges under denne betegnelse, ikke omfattes af

tillægsafgiften

på alkoholsodavand.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås, at bilag 1 til emballageafgiftsloven

konsekvensrettes som følge af lov nr. 1392 af 20. december 2004, jf.

lovforslagets

§ 3, nr. 1. Ved lovændringen blev emballageafgiften på alkoholsodavand

og

andre gærede drikkevarer nedsat til niveauet for emballager til øl og

sodavand,

dvs. med 80 pct. Konsekvensrettelsen af bilag 1 blev dog ved en fejl ikke

medtaget.

Det foreslås derfor, at alkoholsodavand og andre gærede

drikkevarer indføjes i oversigtstabellen – sammen med øl og sodavand

– over

afgiftssatserne i den volumenbaserede emballageafgift.

Der er tale om en redaktionel konsekvensrettelse.

Til § 4

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft dagen efter

bekendtgørelse i Lovtidende.

Lovforslagets §§ 1 og 2 foreslås tillagt

tilbagevirkende kraft fra den 1. juni 2005 (tillægsafgiftens

ikrafttrædelsestidspunkt).

Lovforslagets § 3 foreslås tillagt tilbagevirkende

kraft fra den 1. april 2005 (emballageafgiftsnedsættelsens

ikrafttrædelsestidspunkt).

Der henvises endvidere til de almindelige bemærkninger.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om afgift af spiritus m.m. (spiritusafgiftsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 564 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved

§ 4 i lov nr. 1392 af 20. december 2004 og senest ved § 63 i lov

nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Der betales afgift her i landet af spiritus, herunder ethanol, over 1,2 pct.

vol. samt af vin og frugtvin mv. med et ethanolindhold over 22 pct. vol.

efter reglerne i denne lov. Af blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer

med spiritus henhørende under position 2208 i EU’s kombinerede

nomenklatur

betales der derudover en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende

foranstaltninger.

Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i

EU’s

kombinerede nomenklatur tillige position 2009.

1.

I

§ 1, stk. 1, 2. pkt.,

indsættes

efter »nomenklatur«: », og hvis blandingens alkoholindhold er på under 15

pct. vol., jf. Rådets forordning om fastlæggelse af almindelige regler for

definition, betegnelse og præsentation af spiritus, «.

Stk. 2-3. - - -

§ 2

I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og

vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998, som ændret

bl.a. ved § 3 i lov nr. 1392 af 20. december 2004 og senest ved

§ 84 i lov nr. 428 af 6. juni 2005, foretages følgende ændringer:

§ 3 C.

For varer henhørende under position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur,

og

som er en blanding af ikke-alkoholholdige med vinbaserede drikkevarer

henhørende under position 2206, opkræves der ud over afgiften i medfør af

§ 3,

stk. 2, tillige en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende

foranstaltninger. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter ud over position

2201 og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur tillige position 2009.

Tillægsafgiften

udgør

1.

I

§ 3 C

indsættes efter 1. pkt.:

»Der opkræves dog ikke tillægsafgift af cider, som opfylder

bestemmelserne i Fødevarestyrelsens bekendtgørelse om frugtsaft m.v., og af

frugtvin, som opfylder bestemmelserne i Anordning om Frugtvin og Rosinvin.«

kr. pr. liter

1)

hvis blandingens

alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder

7,25

2)

hvis blandingens

alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.

14,75

§ 3

I lov om afgift af visse emballager, poser,

engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr. 101 af 13. februar 2001, som ændret ved § 5 i lov nr. 1392 af 20.

december 2004 og senest ved § 19 i lov nr. 428 af 6. juni 2005,

foretages

følgende ændringer:

Bilag 1

Oversigt over

afgiftssatserne i den

volumenbaserede emballageafgift1)

1.

I bilag

1, linje 11, ændres »Øl og sodavand« til: »Øl, andre gærede drikkevarer,

sodavand og alkoholsodavand«.

Emballage-

materiale

Karton og

laminater af forskellige materialer

Andre

materialer, f.eks. glas, plast eller metal

Spiritus, vin og frugtvin:

Rumindhold (cl)2)

:

kr. pr. stk.

kr. pr. stk.

< 10

10

x

40

40 < x

60

60 < x

110

110 < x

160

> 160

0,15

0,30

0,50

1,00

1,50

2,00

0,25

0,50

0,80

1,60

2,40

3,20

Emballage

materiale

Alle

materialer

Øl og sodavand:

kr. pr. stk.

Rumindhold (cl)2)

:

< 10

10

x

40

40 < x

60

60 < x

110

110 < x

160

> 160

0,05

0,10

0,16

0,32

0,48

0,64

1)

jf. lovens § 1, nr. 1 og 2, og

§ 2, stk. 1-6.

2)

Ved rumindhold forstås beholderens

bruttovolumen og ikke den mængde, der er påfyldt eller skal påfyldes.

Officielle noter

1)

Loven har som udkast været notificeret i overensstemmelse med

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF

(informationsproceduredirektivet), som ændret ved direktiv 98/48/EF, i

henhold

til Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald og i henhold til

Rådets direktiv 92/83/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for

alkohol og alkoholholdige drikkevarer.

Lignende dokumenter