Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven (Skatte- og afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2005)

2004/1 LSF 125Lovforslag som fremsatSkatteministeriet17. november 2004

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 17. november 2004 af

skatteministeren (Kristian Jensen)

Forslag

til

Lov

om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven

(Skatte- og

afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2005)

§ 1

I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635

af 21. august 1998, som ændret ved bl.a. § 50 i lov nr. 1029 af 22.

november 2000, § 2 i lov nr. 1296 af 20. december 2000, § 1 i lov

nr.

1063 af 17. december 2002 og senest ved § 3 i lov nr. 962 af 2. december

2003 foretages følgende ændringer:

1.

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om tobaksafgifter

(tobaksafgiftsloven)«

2.

I

§ 1, stk. 1

,

litra A

, ændres »48,92 øre pr. stk. +

21,22 pct.« til: »63,66 øre pr. stk. + 13,61 pct.«

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

Læs alt

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, foretages

følgende ændringer:

1.

I

§ 30, stk. 1,

indsættes efter 1.

pkt.:

»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes heller

ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til medarbejderens

rygeafvænning.«

2.

Efter

§ 30,

stk. 1, 2. pkt

.,

der bliver 3. pkt., indsættes:

»Rentefordelen medregnes heller ikke, hvis arbejdsgiveren yder

medarbejderen et lån til dækning af udgifterne ved rygeafvænning.«

3.

I

§ 30, stk. 1, 3. pkt.,

der bliver 5. pkt.,

indsættes efter »behandling«: »eller rygeafvænning«.

4.

I

§ 30, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »2. og

3. pkt.« til: »3. og 5. pkt.«

5.

I

§ 30, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »eller

2. pkt.« til: »eller 3. pkt.«

6.

I

§ 30, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »stk. 1,

3. pkt.« til: »stk. 1, 5. pkt.«

7.

I

§ 30, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »dækker

behandling«: »efter stk. 1, 1. pkt.«

8.

I

§ 30, stk. 6, 1. pkt.,

indsættes

efter »behandling«: »eller rygeafvænning«.

9.

I

§ 30 A, stk. 1, 1. pkt.,

ændres »egne

sundhedsbehandlinger og sundhedsbehandlinger« til: »egne sundhedsbehandlinger

m.v. og sundhedsbehandlinger m.v.«

10.

I

§ 30 A, stk. 1, 2. pkt., nr. 1,

indsættes

efter »sundhedsbehandlingen«: »m.v.«

11.

I

§ 30 A, stk. 1, 2. pkt., nr. 2,

indsættes

efter »sundhedsbehandlinger«: »m.v.«

12.

I

§ 30 A, stk. 2,

indsættes efter 1.

pkt.:

»Fradragsretten efter stk. 1 omfatter ligeledes ydelser til

rygeafvænning.«

13.

I

§ 30 A, stk. 2, 2. pkt.,

der bliver

3. pkt., indsættes efter »behandling«: »eller rygeafvænning«.

14.

I

§ 30 A, stk. 2, 2. pkt.,

der bliver

3. pkt., og i

§ 30 A, stk. 2,

3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »§ 30, stk. 1, 3. pkt.«

til: »§ 30,

stk. 1, 5. pkt.«

15.

I

§ 30 A, stk. 2, 4. pkt.,

der bliver

5. pkt., ændres »1. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«

16.

I

§ 30 A, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »stk. 2,

2. pkt.« til: »stk. 2, 3. pkt.«

17.

I

§ 30 A, stk. 5, 1.pkt.,

indsættes efter

»dækker behandling«: »efter stk. 2, 1. pkt.«

§ 3

I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og

vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998, som ændret

ved § 3 i lov nr. 1059 af 17. december 2002 og senest ved § 1 i lov

nr. 1217 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:

1.

§ 1, stk. 1,

affattes således:

»Der betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne lov.

Afgiften udgør, bortset for varer omfattet af §§ 3A-3C, for varer

henhørende under position 2203 og 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur

50,90 kr.

pr. liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet), jf. dog stk. 2.«

2.

§ 3, stk. 2,

affattes således:

»

Stk. 2

.

Afgiften udgør, bortset for varer

omfattet af §§ 3A-3C, for varer henhørende under position 2204 til 2206

i

EU’s kombinerede nomenklatur

kr. pr. liter

1)

med et ætanolindhold på over 1,2 pct. vol., men ikke over

6 pct. vol.

3,90

2)

med et ætanolindhold på over 6 pct. vol., men ikke over

15 pct. vol.

6,14

3)

med et ætanolindhold på over 15 pct. vol., men ikke over

22 pct. vol.

9,20«.

3.

I

§ 3

ophæves

stk. 3.

4.

Efter

§ 3

indsættes:

»Kapitel 2A

Tillægsafgift

af mousserende vin og frugtvin m.m.

Afgiftspligtigt vareområde og tillægsafgiftssats

§ 3A.

For varer henhørende under

position 2204 til 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som har et

overtryk

på mindst 3 bar ved 20º C, opkræves en tillægsafgift på 3,06 kr. pr. liter.

Kapitel 2B

Tillægsafgift

af maltbaseret alkoholsodavand

Afgiftspligtigt vareområde og tillægsafgiftssatser

§ 3B.

For varer henhørende under

position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som er en blanding af

ikke-alkoholholdige drikkevarer med maltbaserede drikkevarer henhørende under

position

2206, opkræves der udover afgiften i medfør af § 1, stk. 1, tillige

en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger.

Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i

EU’s

kombinerede nomenklatur tillige position 2009. Tillægsafgiften udgør

kr. pr. liter

1)

hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller

derunder

8,35

2)

hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.

14,80

Kapitel 2C

Tillægsafgift af

vinbaseret alkoholsodavand

Afgiftspligtigt vareområde og tillægsafgiftssatser

§ 3C.

For varer henhørende under

position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som er en blanding af

ikke-alkoholholdige drikkevarer med vinbaserede drikkevarer henhørende under

position 2206, opkræves der udover afgiften i medfør af § 3,

stk. 2,

tillige en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger.

Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i

EU’s

kombinerede nomenklatur tillige position 2009. Tillægsafgiften udgør

kr. pr. liter

1)

hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller

derunder

7,25

2)

hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.

14,75«.

§ 4

I lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse

nr. 564 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1059 af

17.

december 2002, § 2 i lov nr. 1063 af 17. december 2002 og senest ved

§ 2 i lov nr. 962 af 2. december 2003, foretages følgende ændringer:

1.

Lovens

titel

affattes således:

»Lov om afgift af spiritus m.m.

(spiritusafgiftsloven)«

2.

I

§ 1, stk. 1,

indsættes som

2

. og

3. pkt

.:

»Af blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus

henhørende under position 2208 i EU’s kombinerede nomenklatur betales

der

derudover en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger.

Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i

EU’s

kombinerede nomenklatur tillige position 2009.«

3.

Overskriften

efter § 1

i kapitel 1

affattes således:

»Afgiftssatser«.

4.

I

§ 2

indsættes efter »ætanolstyrke«: », jf.

dog stk. 2.«

5.

I

§ 2

indsættes som

stk. 2

:

»

Stk. 2

.

Af blandinger, som nævnt i

§ 1, stk. 1, 2. pkt., betales der udover afgiften efter stk. 1

tillige en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger.

Tillægsafgiften udgør 2,90 kr. pr. liter.«

§ 5

I lov om afgift af visse emballager, poser,

engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse

nr.

101 af 13. februar 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1057 af 17.

december

2002 og senest ved § 2 i lov nr. 1217 af 27. december 2003, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 1, nr. 1

og

2

, affattes således:

»Volumenbaseret emballageafgift

1)

Opdelt i følgende

varegrupper:

A.

Spiritus henhørende

under position 2208 i EU’s kombinerede nomenklatur, jf. dog nr. 2.

B.

Vin henhørende under

position 2204 eller 2205 i EU’s kombinerede nomenklatur, jf. dog nr. 2.

C.

Frugtvin henhørende

under position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som har et

alkoholindhold på over 10 pct. vol., jf. dog nr. 2. Endvidere færdigblandet

gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt.

2)

Opdelt i følgende

varegrupper:

A.

Øl henhørende under

position 2203 i EU’s kombinerede nomenklatur.

B.

Mineralvand, limonade

og andre varer, som indeholder kulsyre, henhørende under position 2201 og

2202

i EU’s kombinerede nomenklatur.

C.

Blandinger af

ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus henhørende under position 2208 i

EU’s kombinerede nomenklatur, som har et alkoholindhold på 10 pct. vol.

eller

derunder. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og

2202

i EU’s kombinerede nomenklatur tillige position 2009.

D.

Andre gærede

drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer henhørende under position

2206

i EU’s kombinerede nomenklatur samt blandinger af ikke-alkoholholdige

drikkevarer

med gærede drikkevarer henhørende under position 2206 i EU’s kombinerede

nomenklatur,

hvis drikkevarens eller blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller

derunder. Undtaget er dog færdigblandet gløgg bestående af rødvin og

gløggekstrakt, jf. nr. 1, litra C. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter

udover position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur tillige

position

2009.

Vægtbaseret emballageafgift«.

2.

Som bilag til loven indsættes efter bilag 1:

»Bilag 2

Oversigt over det afgiftspligtige vareområde i den

volumenbaserede emballageafgift

§ 1

Lovtekstens ordlyd

– samt den kortere version af navngivningen af varegruppen

Omfattede

varegrupper

1)

Ej omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem

A.

Spiritus henhørende under position 2208 i EU’s kombinerede

nomenklatur.

Spiritus

Omfatter følgende:

·

Spiritus,

likør og andre spiritusholdige drikkevarer – uanset alkoholindhold.

Omfatter

ikke

følgende:

·

Blandinger

af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus med et alkoholindhold på over

0,5 pct. vol., men ikke over 10 pct. vol., som er omfattet af nr. 2, litra C,

nedenfor (spiritusbaseret alkoholsodavand).

B.

Vin henhørende under position 2204 eller 2205 i EU’s

kombinerede nomenklatur.

Vin

Omfatter følgende:

·

Vin

af friske druer, herunder vin tilsat alkohol samt druemost.

·

Vermouth

og anden vin af friske druer.

Omfatter

ikke

følgende:

·

Kulsyreholdige

drikkevarer, herunder druemost, med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller

derunder, som er omfattet af nr. 2, litra B, nedenfor (kulsyreholdig

mineralvand).

·

Ikke-kulsyreholdige

drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, som er

omfattet af nr. 3, dvs. den vægtbaserede emballageafgift.

C.

Frugtvin henhørende under position 2206 i EU’s

kombinerede nomenklatur, og som har et alkoholindhold på over 10 pct. vol.

Endvidere

færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt.

Frugtvin

Omfatter følgende:

·

Frugtvin

og andre gærede drikkevarer samt blandinger af gærede drikkevarer med et

alkoholindhold

på over 10 pct. vol.

·

Færdigblandet

gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt – uanset alkoholindhold.

Omfatter

ikke

følgende:

·

Andre

gærede drikkevarer, blandinger af gærede drikkevarer samt gærbaserede

alkoholsodavand

med et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder, som er omfattet af nr.

2, litra D, nedenfor (andre gærede drikkevarer).

·

Kulsyreholdige

drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, som er

omfattet af nr. 2, litra B, nedenfor (kulsyreholdig mineralvand).

·

Ikke-kulsyreholdig

drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, som er

omfattet af nr. 3, dvs. den vægtbaserede emballageafgift.

2)

Omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem

A.

Øl henhørende under position 2203 i EU’s kombinerede nomenklatur.

Øl

Omfatter følgende:

·

Øl

med et alkoholindhold på over 0,5 pct. vol.

Omfatter

ikke

følgende:

·

Andre

gærede drikkevarer med et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder,

herunder

maltbaserede alkoholsodavand, som er omfattet af nr. 2, litra D, nedenfor

(andre gærede drikkevarer).

·

Andre

gærede drikkevarer med et alkoholindhold på over 10 pct. vol., som er

omfattet af nr. 1, litra C, ovenfor (frugtvin).

B.

Mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder

kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede

nomenklatur.

Kulsyreholdig mineralvand

Omfatter følgende:

·

Kulsyreholdige

drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, herunder:

·

Mineralvand

eller kildevand med naturligt eller tilsat indhold af kulsyre.

·

Sukker-

eller ikke-sukkerholdig.

·

Sødemiddel-

eller ikke-sødemiddelholdig.

·

Aromatiseret

eller ikke-aromatiseret.

·

Andre

kulsyreholdige ikke-alkoholholdige drikkevarer, herunder øl, vin, frugtvin,

herunder æble- eller pærecider, med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller

derunder.

Omfatter

ikke

følgende:

·

Ikke-kulsyreholdige

drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, herunder

bl.a. frugt- og grønsagssafter eller -most og drikkeklare drikkevarer på

basis af mælk eller kakao og mælk, som er omfattet af nr. 3, dvs. den

vægtbaserede emballageafgift.

C.

Blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med

spiritus henhørende under position 2208 i EU’s kombinerede nomenklatur,

som

har et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder. Ikke-alkoholholdige

drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede

nomenklatur

tillige position 2009.

Spiritusbaseret

alkoholsodavand

Omfatter følgende:

·

Blandinger

af spiritus med:

·

Kulsyreholdige

ikke-alkoholholdige drikkevarer, jf. litra B.

·

Ikke-kulsyreholdige

drikkevarer, herunder bl.a. kakaomælk eller mælk.

·

Frugt-

eller grønsagssafter, eller -most.

Såfremt blandingens alkoholindhold er på over 0,5 pct.

vol., men ikke over 10 pct. vol.

Omfatter

ikke

følgende:

·

Hvis

de ovennævnte blandingers alkoholindhold overstiger 10 pct. vol., hvorved

blandingen omfattes af nr. 1, litra A (spiritus).

D.

Andre gærede drikkevarer og blandinger af gærede

drikkevarer henhørende under position 2206 i EU’s kombinerede

nomenklatur

samt blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med gærede drikkevarer

henhørende under position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, hvis

drikkevarens

eller blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder. Undtaget

er dog færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt, jf. nr. 1,

litra C. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og

2202 i EU’s kombinerede nomenklatur tillige position 2009.

Andre gærede drikkevarer

– herunder gærbaserede

alkoholsodavand (vin-, frugtvins- og maltbaserede)

Omfatter følgende:

·

Andre

gærede drikkevarer og blandinger af drikkevarer med et alkoholindhold på 10

pct. vol. eller derunder.

·

Blandinger

af gærede drikkevarer, dvs. øl, vin eller frugtvin, med:

·

Kulsyreholdige

ikke-alkoholholdige drikkevarer, jf. litra B.

·

Ikke-kulsyreholdige

drikkevarer, herunder bl.a. kakaomælk eller mælk.

·

Frugt-

eller grønsagssafter, eller -most.

Såfremt blandingens alkoholindhold er på over 0,5 pct.

vol., men ikke over 10 pct. vol.

Omfatter

ikke

følgende:

·

Hvis

de ovennævnte drikkevarers eller blandingers alkoholindhold overstiger 10

pct. vol., hvorved drikkevaren eller blandingen omfattes af nr. 1, litra C

(frugtvin).

·

Færdigblandet

gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt, som er omfattet af nr. 1, litra C

(frugtvin).

«

§ 6

Stk. 1.

§§ 1-2 og § 3, nr. 1-2, træder i kraft den 1. januar 2005, jf. dog

stk. 4-5. § 5 træder i kraft den 1. april 2005.

Stk. 2.

Skatteministeren fastsætter

ikrafttrædelsestidspunktet for § 3, nr. 3-4, og § 4.

Emballageafgiftslovens

§ 3A, som affattet i § 3, nr. 4, træder dog i kraft den 1. januar

2005, jf. stk. 1, 1. pkt.

Stk. 3.

Finansministeren fastsætter i

samråd med skatteministeren de nærmere regler for udbetaling af midlerne i

medfør af § 3, nr. 3-4, og § 4. Finansministeren redegør årligt for

anvendelsen af midlerne over for Folketinget.

Stk. 4.

§ 1 finder anvendelse på

varer, der ved døgnets begyndelse den 9. januar 2005 findes i ustemplet stand

hos virksomheder, der fremstiller eller indfører cigaretter, samt på varer

som

fra nævnte dag fremstilles, angives til fortoldning eller modtages fra

udlandet.

Stk. 5.

§ 3, nr. 1-2, har virkning

fra den 9. januar 2005 og finder anvendelse på varer, der fra og med den 9.

januar 2005 udleveres fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning

eller modtages fra udlandet.

§ 7

Stk. 1.

Virksomheder, der den 9. januar

2005 har et lager af øl og vin, der er afgiftsberigtiget med en højere afgift

end afgiften efter denne lov, kan på basis af en specificeret lageropgørelse

få

godtgjort afgiftsdifferencen, jf. dog stk. 2.

Stk. 2.

Godtgørelse ydes kun for varer,

der er bestemt til afsætning, og kun såfremt den samlede godtgørelse af

afgift

af varer omfattet af § 3, nr. 1 og 2, overstiger 500 kr.

Stk. 3.

Virksomheder og grossister skal

udarbejde en specificeret opgørelse af lagerbeholdningen af øl og vin pr. 9.

januar 2005, som der ønskes godtgørelse for. Desuden skal virksomhederne og

grossisterne udarbejde en ansøgning med angivelse af mængder samt

godtgørelsesbeløbet. Den specificerede lageropgørelse og ansøgning skal være

de

statslige told- og skattemyndigheder i hænde senest den 14. januar 2005.

Stk. 4.

Ved ansøgning om afgiftsgodtgørelse

finder kontrolbestemmelserne i §§ 22-24 i øl- og vinafgiftsloven

anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for

afgiftsgodtgørelse og yderligere krav til dokumentation og kontrol.

Stk. 5.

Den, der forsætlig eller groft

uagtsomt afgiver urigtige oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved

beregning af afgiftsgodtgørelse efter denne paragraf, straffes med bøde.

Stk. 6.

Den, der begår den i stk. 5

nævnte overtrædelse med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes

med

bøde eller fængsel i indtil 2 år.

Stk. 7.

Reglerne i §§ 18 og 19 i

lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse

på

sager om overtrædelse af denne lov.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Forslaget er en del af finanslovsaftalen for 2005 mellem

regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.

Af finanslovsaftalen fremgår følgende:

»Regeringen og Dansk Folkeparti har tidligere gennemført

grænsehandelsinitiativer, som har virket efter hensigten. Målet om, at

grænsehandelen ikke måtte stige ved bortfaldet af den såkaldte

24-timers-regel

for spiritus og cigaretter fra den 1. januar 2004 er nået. Både den samlede

grænsehandel og grænsehandelen med nydelsesmidler stagnerer, og der er udsigt

til et fald næste år.«

Der er på den baggrund indgået en finanslovsaftale med en

række skatte- og afgiftsændringer.

Lovforslaget indeholder følgende elementer fra

finanslovsaftalen:

·

Forhøjelse

og omlægning af cigaretafgiften.

·

Skattefrihed

for rygeafvænning.

·

Tillægsafgift

på alkoholsodavand.

·

Lavere

afgifter på øl og vin.

·

Lavere

emballageafgift, som følge af udvidelse af pant- og retursystemet.

2. Baggrund

2.1 Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften

Af finanslovsaftalen fremgår følgende:

»Med de tyske afgiftsforhøjelser i år er forudsætningerne

for de tidligere gennemførte afgiftsreduktioner på cigaretter ændret, jf.

aftalen om finansloven for 2003.

I lyset heraf er der enighed om at sætte den danske

cigaretafgift op svarende til en prisstigning på gennemsnitlig 1,70 kr./

pakke

inkl. moms for billige cigaretter og 0,3 kr./ pakke inkl. moms for dyrere

cigaretter og 1 kr./ pakke inkl. moms for almindelige cigaretter. Forhøjelsen

udformes som en stigning i stykafgiften. Samtidig omlægges cigaretafgiften,

så

værdielementet bliver mindst muligt og stykelementet størst muligt i

overensstemmelse

med EU-reglerne.

Parterne betoner vigtigheden af en særlig indsats for, at

især unge ikke begynder at ryge.«

Allerede i finansloven for 2004 blev der taget højde for

eventuelle reguleringer i tobaksafgiften som følge af de på det tidspunkt

planlagte, men endnu ikke gennemførte forhøjelser af den tyske tobaksafgift.

Tyskerne har forhøjet afgiften på tobak i 1999, 2001, 2002

og 2003 og senest den 1. marts 2004. Der er vedtaget yderligere forhøjelser

den

1. december 2004 og 1. september 2005.

2.2 Skattefrihed for rygeafvænning

Af finanslovsaftalen fremgår bl.a. følgende:

»Parterne er enige om at indføre skattefrihed for

arbejdsgiverbetalt rygeafvænning (rygestopkursus samt nikotinpræparater).

Dermed bliver arbejdsgiverbetalt rygeafvænning føjet til

rækken af arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende tiltag, som regeringen og

Dansk

Folkeparti tidligere har sikret skattefrihed for.«

Der har hidtil hersket nogen usikkerhed om, under hvilke

betingelser arbejdsgiverens betaling af ydelser (rygestopkurser og

nikotinpræparater m.v.) som led i rygeafvænning af medarbejderne, er

skattepligtige eller skattefri for medarbejderne. Denne usikkerhed har

formentlig afholdt en del arbejdsgivere fra at tilbyde rygeafvænning, ligesom

usikkerheden kan have afholdt en del medarbejdere fra at tage imod et tilbud

om

rygeafvænning på arbejdspladsen.

Der er stigende fokus på de skadelige virkninger, som

rygning har for den enkelte, for dennes familie, for kollegerne på

arbejdspladsen

og for samfundet. Medarbejdere, der ryger, er generelt mere syge end

ikke-rygere, ligesom en medarbejders rygning kan udsætte kollegerne for

passiv

rygning, der ligeledes øger risikoen for sygdom. Rygning på arbejdspladsen

medfører generelt et dårligere arbejdsmiljø. Der er derfor god ræson i, at

arbejdsgiverne medvirker til, at så mange af arbejdspladsens rygere som

muligt

holder op med at ryge, således at antallet af sygedage minimeres, og

arbejdsmiljøet forbedres.

2.3 Tillægsafgift på alkoholsodavand

Af finanslovsaftalen fremgår følgende:

»Parterne ønsker med indførelsen af en tillægsafgift på

alkoholsodavand at sende et klart signal til de unge om at undgå et tidligt

alkoholforbrug.

Der er forskellige typer alkoholsodavand på markedet, der i

dag afgiftsbelægges forskelligt, selvom de er sammenlignelige produkter, både

med hensyn til smag, udseende og alkoholindhold. Parterne er enige om at

indføre en tillægsafgift på alkoholsodavand på mellem 1 kr. og 2,75 kr. pr.

flaske (inkl. moms) afhængig af type, således at alkoholsodavand beskattes

ens.

Indtægterne fra tillægsafgiften på omkring 50 mio. kr.

årligt øremærkes til en række konkrete sundhedsfremmende projekter, herunder

alkoholkampagner imod unges brug af alkohol, samt en styrket

behandlingsindsats

mod alkoholmisbrug. Parterne er enige om at drøfte den konkrete udmøntning af

puljen senere.

Merprovenuet fra afgiftsforhøjelser skal i overensstemmelse

med skattestoppet modsvares af lettelser af andre skatter og afgifter, jf.

lavere afgifter på øl og vin.«

Alkoholsodavand, »Ready To Drink« eller »alcopops« er

sodavandslignende produkter med et alkoholindhold på typisk 4-6 pct. vol.,

hvor

alkoholindholdet kan stamme fra gæring eller destillering.

Alkoholsodavandstyperne kan dog ikke ud fra udseende, smag

eller andre ydre karakteristika skelnes fra hinanden.

Definitionen på alkoholsodavand omfatter samtlige

blandinger af malt(øl), vin, frugtvin, herunder cider, eller spiritus med

ikke-alkoholholdige drikkevarer, såsom sodavand, kakaomælk, mælk, frugt-

eller

grønsagssafter eller -most eller vand mv. Begrebet dækker dermed alle

blandinger af gærede eller destillerede drikkevarer med ikke-alkoholholdige

drikkevarer, uanset om blandingen er kulsyreholdig eller ej.

Den tyske og den franske ekstraafgift på

alkoholsodavand

I henhold til alkoholbeskatningsdirektiverne (Rådets

direktiv 92/83/EØF og Rådets direktiv 92/84/EØF) skal der som udgangspunkt

anvendes samme afgiftssats for samme gruppe af drikkevarer, dvs. for

spiritus,

øl, vin og andre gærede drikkevarer end vin og øl. Udgangspunktet er således,

at der ikke må indføres særafgifter på enkeltprodukter – herunder

alkoholsodavand – i tillæg hertil.

Tyskland og Frankrig har imidlertid indført særafgifter på

alkoholsodavand med henvisning til de generelle fællesskabsbestemmelser for

afgifter i cirkulationsdirektivet (Rådets direktiv 92/12/EF), hvori der åbnes

mulighed for at pålægge andre former for indirekte beskatning i

særligt

øjemed.

Ifølge cirkulationsdirektivet er det ikke ulovligt at

indføre særafgifter, når disse øremærkes til et bestemt formål og dermed ikke

er rent fiskale afgifter, som går direkte i statskassen.

Tyskland har anført, at baggrunden for indførelse af en

ekstraafgift på spiritusbaserede alkoholsodavand, er udviklingen i børns og

unges alkoholforbrug. Formålet med ekstraafgiften er således at beskytte de

unge mennesker, og afgiftsprovenuet er øremærket forebyggende

sundhedsforanstaltninger.

Den tyske afgift på spiritusbaseret alkoholsodavand udgør

ca. 505 kr. pr. liter ren alkohol, hvoraf spiritusafgiften udgør ca. 97 kr.

pr.

liter ren alkohol og ekstraafgiften ca. 409 kr. pr. liter ren alkohol. For

27,5

cl alkoholsodavand med 5,5 pct. vol. medfører det, at den samlede afgift er

ca.

8,85 kr. pr. flaske (inkl. moms). Heraf er ca. 1,70 kr. spiritusafgift og ca.

7,15 kr. ekstraafgift.

Formålet med den franske afgift er finansiering af

sundhedsforsikring mv. Det fremgår direkte af lovteksten, at afgiften

pålægges

til fordel for den nationale sundhedsforsikring for lønmodtagere.

Den franske afgift på spiritusbaseret alkoholsodavand udgør

ca. 521 kr. pr. liter ren alkohol, hvoraf spiritusafgiften udgør ca. 108 kr.

pr. liter ren alkohol og ekstraafgiften ca. 413 kr. pr. liter ren alkohol.

For

27,5 cl alkoholsodavand med 5,5 pct. vol. medfører det, at den samlede afgift

er ca. 9,40 kr. pr. flaske (inkl. moms). Heraf er ca. 1,95 kr. spiritusafgift

og ca. 7,45 kr. ekstraafgift.

2.4 Lavere afgifter på øl og vin

Af finanslovsaftalen fremgår følgende:

»Parterne er enige om at nedsætte afgifterne på øl og vin

svarende til et prisfald på 4,25 kr. pr. kasse øl og 0,85 kr. pr. flaske

vin.«

Forslaget er en del af regeringens og Dansk Folkepartis

bestræbelser på at reducere danskernes grænsehandel i Tyskland. Med

afgiftsnedsættelser på de to store grænsehandelsvaregrupper, øl og vin, vil

danskerne i højere grad købe disse produkter i Danmark frem for i Tyskland.

Dette vil medføre øget salg i Danmark både som følge af hjemvendt

grænsehandel

og øget dansk forbrug, men også fordi udlændinges grænsehandel i Danmark vil

stige. Det øgede danske salg vil være til gavn for de danske

detailvareforretninger og dermed danske arbejdspladser.

2.5 Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse

af pant- og retursystemet

Af finanslovsaftalen fremgår følgende:

»Med henblik på at sikre at alkoholsodavand i højere grad

indsamles og ikke henkastes i naturen, omfattes også vin- og spiritusbaserede

alkoholsodavand af pantsystemet med virkning fra den 1. april 2005. Samtidig

nedsættes emballageafgiften for disse produkter svarende til, hvad der gælder

for øvrige emballager i pant- og retursystemet.«

Afgiftsnedsættelsen på emballager til øl og sodavand med 80

pct. den 1. februar 2004 ved lov nr. 1217 af 27. december 2003 (lovforslag

nr.

L 86, 2003-04) har skabt en situation, hvor en udvidelse af det eksisterende

pant- og retursystem med yderligere emballager forventes at følges af en

emballageafgiftsnedsættelse for disse emballager.

Emballager omfattet af det obligatoriske pant- og

retursystem, som medfører betaling af diverse gebyrer til tilmeldelse,

logistik

og indsamling, er således som udgangspunkt omfattet af den lavere

volumenbaserede emballageafgift.

Udvidelse af pant- og retursystemet med yderligere

emballager vil derfor som udgangspunkt medføre en

emballageafgiftsnedsættelse.

3. Gældende regler

3.1 Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften

Cigaretafgiften er sammensat af en stykafgift på 48,92 øre

pr. stk. og en værdiafgift på 21,22 pct. af detailprisen.

Den nuværende afgiftsstruktur er således, at den samlede

punktafgift – stykafgift + værdiafgift – er 16,15 kr. for

cigaretter til 30 kr.

pakken (prisen for det mest solgte mærke) og 14,88 kr. for cigaretter til 24

kr. pakken (typisk pris for billige cigaretmærker).

3.2 Skattefrihed for rygeafvænning

Efter ligningslovens § 30 er der i dag skattefrihed

for lægefagligt begrundede behandlinger og sygdomsforebyggende behandlinger

af

medarbejderen ved sygdom eller ulykke, når behandlingen sker efter

lægehenvisning,

og behandlingen tilbydes alle virksomhedens medarbejdere som et led i

virksomhedens generelle personalepolitik. Der er endvidere skattefrihed for

behandling af alkoholmisbrug, misbrug af andre rusmidler og misbrug af

medicin.

Skattefriheden omfatter både de tilfælde, hvor

arbejdsgiveren betaler for behandlingerne direkte, hvor arbejdsgiveren indgår

en forsikringsordning for medarbejderne, og hvor arbejdsgiveren tilbyder et

rentefrit lån til medarbejderens betaling af behandlingerne.

Efter ligningslovens § 30 A gælder der tilsvarende

vilkår for selvstændigt erhvervsdrivende på dette område som for ansatte

lønmodtagere.

Arbejdsgiverens betaling for rygeafvænning er ikke nævnt i

de pågældende bestemmelser, og der har som nævnt under afsnit 2.2 hersket

nogen

usikkerhed om, under hvilke betingelser arbejdsgiverens betaling for

rygestopkurser og nikotinpræparater m.v. er skattepligtige eller skattefri

for

medarbejderne ud fra almindelige skatteretlige principper.

3.3 Tillægsafgift på alkoholsodavand

De gældende afgifter på alkoholsodavand

Alkoholsodavand behandles afgiftsmæssigt forskelligt –

afhængig af alkoholens oprindelse (gæring eller destillation).

Alkoholsodavand afgiftsbelægges således efter, hvorvidt

alkoholen stammer fra øl- eller vingæring eller fra destillation. Afgiften

varierer derfor mellem ellers ensartede produkter – afhængig af

alkoholindholdets oprindelse.

Af tabellen nedenfor fremgår afgiftsforskellene for en

liter alkoholsodavand:

Tabel: Den nuværende afgift på en liter

alkoholsodavand – afhængig af alkoholindholdets oprindelse

Eksempel på alkoholindhold i alkoholsodavand

Ølafgift1)

Vinafgift2)

Spiritusafgift3)

Pct. vol.

kr. pr. liter

kr. pr. liter

kr. pr. liter

4,0

2,34

4,50

6,00

4,5

2,63

4,50

6,75

5,0

2,92

4,50

7,50

5,5

3,21

4,50

8,25

6,0

3,50

4,50

9,00

1)

58,40 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol.

2)

Den laveste vinafgiftssats på 4,50 kr. pr. liter af varen

(alkoholindhold på over 1,2 pct. vol., men ikke over 6 pct. vol.).

3)

150 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol.

Den typisk forekommende

emballagestørrelse er 27,5 cl, men f.eks. de maltbaserede alkoholsodavand er

oftest i en 33 cl’s emballage. I ovenstående tabel er der derfor valgt

enheden

liter for sammenlignelighedens skyld.

3.4 Lavere afgifter på øl og vin

Den gældende ølafgift

Ølafgiften udgør 58,40 kr. pr. liter ren alkohol. Til

sammenligning kan nævnes, at spiritusafgiften udgør 150 kr. pr. liter ren

alkohol.

Ølafgiften pålægges alkoholindholdet i den færdigbryggede øl. Øl med en

alkoholprocent

på under 2,8 pct. vol. (letøl) er dog afgiftsfritaget.

Af direktiv 92/83/EF om harmonisering af

punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer fremgår det,

at en ølafgift enten »fastsættes på grundlag af antallet:

·

af

hektoliter/Platograder eller

·

af

hektoliter/virkeligt alkoholindhold af det færdige produkt.«

Den danske ølafgift var frem til den 1. oktober 2004 en

afgift baseret på en trinvis Platoskala, dvs. afgiften var opdelt i fem

intervaller (»skatteklasser«) afhængig af øllets indbrygningsprocent.

Med virkning fra den 1. oktober 2004 blev ølafgiften omlagt

til en afgift baseret på en glidende alkoholskala, hvorefter afgiften betales

af det faktiske alkoholindhold i det færdigbryggede øl. Afgiftssatsen er

forblevet uændret for en almindelig pilsnerøl med 4,6 pct. vol.

Den gældende vinafgift

Vinafgiften er en trinvis alkoholskala. Afgiften pålægges

alkoholindholdet, men skalaen er trinvis, dvs. opdelt i intervaller.

Vinafgiften er opdelt i følgende tre intervaller:

·

Vin

med et alkoholindhold på over 1,2 pct. vol., men ikke over 6 pct. vol.

·

Vin

med et alkoholindhold på over 6 pct. vol., men ikke over 15 pct. vol.

·

Vin

med et alkoholindhold på over 15 pct. vol., men ikke over 22 pct. vol.

Afgiftssatserne for vin fremgår af tabellen nedenfor.

Tabel: Den nuværende danske afgift på vin

»Vinklasse«

Alkoholindhold

Den nuværende afgift

Pct. vol.

kr. pr. liter

Laveste interval

1,2 < x

6

4,50

Mellemste interval

6 < x

15

7,05

Øverste interval

15 < x

22

10,55

Der er endvidere en tillægsafgift

på mousserende vin og frugtvin m.m., som lægges oveni vinafgiften. Afgiften

på

mousserende vin og frugtvin m.m. udgøres af forskellen mellem afgiftssatsen

på

bordvin og afgiftssatsen på hedvin. Afgiften udgør 3,50 kr. pr. liter af

varen.

3.5 Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse

af pant- og retursystemet

Emballageafgiften

Emballageafgiften består af fire adskilte afgiftssystemer:

·

den

volumenbaserede afgift, som er udformet som en stykafgift på visse

drikkevareemballager – afhængig af emballagens indhold samt

emballagematerialet,

·

en

vægtbaseret afgift – fastsat ud fra et miljøindeks for forskellige

emballagematerialer – på udvalgte varegrupper,

·

en

vægtbaseret afgift på bæreposer af papir og plast, og

·

en

vægtbaseret afgift på engangsservice.

Lovforslaget omhandler den volumenbaserede emballageafgift.

Den volumenbaserede emballageafgift

Den volumenbaserede emballageafgift omfatter afgift på

emballager til spiritus, vin og frugtvin, øl samt mineralvand indeholdende

kulsyre (sodavand). Afgiften er en stykafgift baseret på emballagernes

rumindhold

(volumen).

Afgiften er opdelt efter emballagens indhold og

efter emballagemateriale:

·

Spiritus,

vin og frugtvin:

·

Emballager

af karton eller laminater af forskellige materialer.

·

Emballager

af andre materialer, f.eks. glas, plast eller metal.

·

Øl

og sodavand:

·

Alle

emballager – uanset emballagemateriale.

De gældende afgiftssatser fremgår af tabellen nedenfor:

Tabel: Oversigt over afgiftssatserne i den

volumenbaserede emballageafgift1)

Emballagemateriale

Karton og laminater af forskellige materialer

Andre materialer, f.eks. glas, plast

eller metal

Spiritus, vin og frugtvin:

kr. pr. stk.

kr. pr. stk.

Rumindhold (cl)2)

:

< 10

0,15

0,25

10

x

40

0,30

0,50

40 < x

60

0,50

0,80

60 < x

110

1,00

1,60

110 < x

160

1,50

2,40

> 160

2,00

3,20

Emballagemateriale

Alle materialer

Øl og sodavand:

kr. pr. stk.

Rumindhold (cl)2)

:

< 10

0,05

10

x

40

0,10

40 < x

60

0,16

60 < x

v:shapes="_x0000_i1036">

110

0,32

110 < x

160

0,48

> 160

0,64

1)

§ 1, nr. 1-2, og § 2, stk. 1-6, i

emballageafgiftsloven.

2)

Ved rumindhold forstås beholderens bruttovolumen og ikke den

mængde, der er påfyldt eller skal påfyldes.

Afgiften på emballager til alkoholsodavand

Emballager til malt(øl)baseret alkoholsodavand er i dag

omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem.

Emballager til alkoholsodavand baseret på malt(øl)

adskiller sig således fra de vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand ved

allerede at være pålagt den lavere volumenbaserede emballageafgift.

Af en 27,5 cl malt(øl)baseret alkoholsodavand betales 10

øre pr. stk. i emballageafgift, mens der for de vin- og spiritusbaserede

alkoholsodavand betales 50 øre pr. stk. i afgift.

4. Lovforslagets indhold

Der foreslås:

1)

Forhøjelse og

omlægning af cigaretafgiften. Afgiften stiger for alle mærker, og pga. af

omlægningen til større stykafgift bliver stigningerne størst for de billigste

cigaretter.

2)

Skattefrihed for

rygeafvænning.

3)

Tillægsafgift på

alkoholsodavand, således at de malt(øl)-, vin- og spiritusbaserede

alkoholsodavand afgiftsmæssigt set ligestilles.

4)

Nedsættelse af

afgifterne på øl og vin med hen ved 13 pct.

5)

Nedsættelse af

emballageafgiften med 80 pct. på bl.a. vin- og spiritusbaserede

alkoholsodavand, som samtidig omfattes af det obligatoriske pant- og

retursystem.

4.1 Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften

Dette forslag indebærer en forhøjelse af den samlede

punktafgift, hvilket svarer til, at detailprisen for det mest solgte mærke

stiger med 1 kr. fra 30 til 31 kr. for en pakke med 20 cigaretter (ved

uændret

avance).

Afgiftsstrukturen omlægges samtidig, således at

værdiafgiften nedsættes fra 21,22 til 13,61 pct. af detailprisen, og

stykafgiften

hæves fra 48,92 til 63,66 øre pr. cigaret.

Denne sammensætning sikrer, at EU’s regler (Rådets direktiv

92/79/EØF om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne) om forholdet mellem

værdi- og stykafgift er overholdt. Ifølge disse må stykafgiften ikke udgøre

mere end 55 pct. af den samlede værdi af moms og punktafgift i den mest

efterspurgte priskategori.

Ved uændret pris uden afgift vil stykafgiften komme til at

udgøre præcis 55 pct. af værdiafgift, stykafgift og moms i den mest

efterspurgte priskategori.

Omlægningen til størst mulig stykafgift og mindst mulig

værdiafgift betyder, at billige cigaretmærker får en større afgiftsstigning

end

dyrere cigaretmærker.

Det er lige skadeligt for helbredet, om der ryges en billig

eller en dyr cigaret. Som udgangspunkt burde tobaksafgiften derfor være

udtrykt

pr. stk. eller pr. kg.

Regeringen finder det vigtigt at undgå at især unge

begynder at ryge, hvorfor prisen på de billige cigaretter forhøjes.

Da gennemsnitsprisen for en pakke cigaretter er ca. 2 kr.

mindre end prisen i den mest efterspurgte priskategori, vil omlægningen til

højere stykafgifter betyde, at gennemsnitsprisen stiger med mere end 1 kr.

pr.

pakke. Afgiftsstigningen svarer til at prisen i gennemsnit stiger med ca.

1,25

kr. pr. pakke. Herudover gælder det, at jo lavere prisen er nu, jo større

bliver afgiftsstigningen. Dette gælder uanset om afgiftsstigningen måles i

procent eller i kroner. I den følgende tabel er der vist to eksempler på

afgiftsstigninger.

Tabel: Priselementerne for forskellige cigaretmærker

før og efter afgiftsstigning

Prince

Billigt mærke

Før

Efter

Før

Efter

kr. pr. 20 stk.

kr. pr. 20 stk.

Detailpris

30,00

31,00

24,00

25,69

- heraf moms

6,00

6,20

4,80

5,14

- heraf stykafgift

9,78

12,73

9,78

12,73

- heraf værdiafgift

6,37

4,22

5,09

3,50

Samlet punktafgift

16,15

16,95

14,88

16,23

Pris uden afgifter

7,85

7,85

4,32

4,32

Eksemplerne i tabellen er lavet

under forudsætning af uændrede priser uden afgifter.

Priser for cigaretter i Danmark og i udlandet

Prince er det mest solgte mærke i Danmark. Prisen for 20

Prince i en række europæiske lande er vist i følgende tabel.

Tabel: Prisen for 20 stk. Prince i udvalgte

lande

Land

Detailpris

Belgien

27,48

Danmark før. 9. jan. 2005

30,00

Danmark efter 9. jan. 2005*

31,00

Tyskland før 1. dec. 2004

28,14

Tyskland efter 1. dec. 2004*

30,16

Grækenland

20,05

Spanien

19,68

Frankrig

36,39

Irland

45,45

Italien

25,25

Luxembourg

21,54

Holland

29,71

Østrig

25,25

Portugal

17,45

Finland

29,71

Sverige

31,47

UK

51,64

Polen

10,48

Litauen

10,54

Norge

57,02

Gennemsnit EU-15

29,28

*

Under forudsætning af uændret pris før afgift.

Anm.:

Både i Danmark og i de andre lande forhandles også andre

mærker, der er væsentligt billigere end Prince.

Det skal bemærkes, at Danmark har midlertidige indrejserestriktioner

på 200 cigaretter fra Polen, Litauen og andre nye EU-lande, indtil disse

opfylder EU’s minimumsregler.

4.2 Skattefrihed for rygeafvænning

Den eksisterende usikkerhed om konsekvenserne af

arbejdsgiverens betaling for medarbejderens rygeafvænning ryddes af vejen,

ved

at der indføjes bestemmelser om skattefrihed for rygeafvænning

(rygestopkursus

samt nikotinpræparater m.v.) i ligningslovens § 30 og § 30 A.

Hermed sikres skattefrihed for medarbejderen af de ydelser

til rygestopkurser og nikotinpræparater m.v., som arbejdsgiveren afholder med

henblik på rygeafvænning af medarbejderen. Det er en betingelse, at tilbuddet

om arbejdsgiverbetalt rygeafvænning gennemføres som et led i virksomhedens

generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere.

Der indføres endvidere fradrag for rygeafvænning for

selvstændigt erhvervsdrivende og disses medhjælpende ægtefæller. Det er, som

ved den gældende ordning for fradrag for sundhedsbehandlinger for

selvstændige

og medhjælpende ægtefæller, en betingelse, at den selvstændige eller den

medhjælpende ægtefælle deltager i virksomhedens drift med en personlig

arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang, og at eventuelle medarbejdere i

den

eller de personligt drevne virksomheder får tilbudt en tilsvarende ordning

med

skattefrihed for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning.

4.3 Tillægsafgift på alkoholsodavand

Med forslaget foreslås der indført en tillægsafgift på

alkoholsodavand, dvs. både på malt(øl)-, vin-, frugtvins-, herunder cider-,

og

spiritusbaserede alkoholsodavand. Det sker med henblik på at sende et klart

signal til de unge om at undgå et tidligt alkoholforbrug.

Det foreslås, at de malt- og vinbaserede alkoholsodavand

pålægges tillægsafgifter, som bringer den samlede afgiftsbyrde op på niveau

med

byrden på de spiritusbaserede alkoholsodavand. Derved opnås en ligestilling

af

alkoholsodavand – uanset om alkoholen stammer fra destillering eller

gæring.

Tillægsafgiftssatserne foreslås endvidere gjort afhængige

af, hvorvidt alkoholindholdet er over eller under 10 pct. vol. Overstiger

alkoholindholdet ikke 10 pct. vol., er afgiftssatsen således beregnet ud fra

en

gennemsnitlig alkoholprocent på 5,5 pct. vol. Overstiger alkoholindholdet

derimod 10 pct. vol., beregnes afgiftssatsen ud fra en gennemsnitlig

alkoholprocent

på 12 pct.

Det foreslås endvidere, at der pålægges en generel

tillægsafgift på samtlige alkoholsodavand på 2,90 kr. pr. liter. For de

malt(øl)- og vinbaserede foreslås den generelle tillægsafgift lagt oveni den

ovennævnte tillægsafgift, som bringer de respektive afgifter på indholdet op

på

niveau med spiritusafgiften på en tilsvarende spiritusbaseret

alkoholsodavand.

Afgiftssatsen foreslås for maltbaserede alkoholsodavand med

et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder fastsat til 8,35 kr. pr.

liter.

Overstiger alkoholindholdet 10 pct. vol., foreslås afgiftssatsen fastsat til

14,80 kr. pr. liter.

Afgiftssatsen foreslås for vinbaserede alkoholsodavand med

et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder fastsat til 7,25 kr. pr.

liter. Overstiger alkoholindholdet 10 pct. vol., foreslås afgiftssatsen

fastsat

til 14,75 kr. pr. liter.

Tabel: Nuværende og ny beskatning af

alkoholsodavand1)2)

Alkoholsodavand baseret på:

Nuværende beskatning af

alkoholsodavand

Ny beskatning af alkoholsodavand

kr. pr. flaske

(ekskl. moms)

Spiritus

2,27

3,07

Malt

0,88

3,07

Vin

1,24

3,07

1)

Med beskatning menes spiritus-, øl- eller vinafgift samt

tillægsafgift.

2)

Flaske med 27,5 cl og 5,5 pct. vol.

Afgiftssatserne på malt(øl)- og

vinbaseret alkoholsodavand er beregnet ud fra spiritusafgifts- og

tillægsafgiftssatserne

på spiritusbaserede alkoholsodavand. Den fælles tillægsafgiftssats foreslås

fastsat til 2,90 kr. pr. liter af varen – uanset alkoholindholdet.

Af tabellen nedenfor fremgår de foreslåede

tillægsafgiftssatser:

Tabel: De foreslåede tillægsafgiftssatser

Alkoholindholdet

Tillægsafgift på maltbaseret

alkoholsodavand

Tillægsafgift på vinbaseret

alkoholsodavand

Tillægsafgift på spiritusbaseret

alkoholsodavand

kr. pr. liter

kr. pr. liter

kr. pr. liter

10 pct. vol. eller derunder

8,35

7,25

2,90

Over 10 pct. vol.

14,80

14,75

2,90

Den samlede afgift – inkl. enten

øl-, vin- eller spiritusafgift samt tillægsafgift – på en 27,5 cl’s

alkoholsodavand

med 5,5 pct. vol. vil dermed være ca. 3,85 kr. pr. flaske (inkl. moms) –

uanset

alkoholens oprindelse. Tillægsafgifterne udgør heraf mellem ca. 1 kr. og ca.

2,85 kr. inkl. moms pr. flaske.

Øremærkning af provenuet

Det foreslås, at provenuet fra tillægsafgiften øremærkes

til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger.

Formålet med indførelsen af tillægsafgiften er at hindre

unges tidlige alkoholdebut. I finanslovsaftalen er det således anført, at

indtægterne

fra tillægsafgiften øremærkes til en række konkrete sundhedsfremmende

projekter, herunder alkoholkampagner imod unges brug af alkohol, samt en

styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug.

Indtægterne overføres i første omgang til finanslovens

reservekonto 38.28.01.50. Når den konkrete udmøntning af puljen er aftalt

mellem finanslovsaftalens parter, og de konkrete projekter, som skal

tilgodeses,

kendes, vil der blive oprettet en ny konto under »Overførsel til andre

paragraffer« (38.81 i finansloven).

4.4 Lavere afgifter på øl og vin

Med forslaget foreslås afgiften på øl nedsat med hen ved 13

pct. fra 58,40 kr. pr. liter ren alkohol til 50,90 kr. pr. liter ren alkohol.

Tilsvarende foreslås afgiften på bordvin nedsat (vin med et

alkoholindhold på over 6 pct. vol., men ikke over 15 pct. vol.), fra 7,05 kr.

pr. liter til 6,14 kr. pr. liter af varen.

Tabel: Den nuværende og foreslåede afgift på øl

Den nuværende ølafgift1)

Den foreslåede ølafgift1)

kr. pr. liter 100

pct. ren alkohol

58,40

50,90

1)

Øl med et alkoholindhold under 2,8 pct.

vol. er fritaget for afgift.

Afgiften på 33 cl øl med et

alkoholindhold på 4,6 pct. vol. – svarende til en typisk almindelig

pilsnerøl –

vil dermed falde fra ca. 1,11 kr. inkl. moms til ca. 97 øre inkl. moms, dvs.

med ca. 14 øre (inkl. moms) pr. flaske eller dåse.

Afgiften på en kasse med 30 stk. 33 cl øl med et

alkoholindhold på 4,6 pct. vol. vil dermed falde med ca. 4,25 kr. inkl. moms.

For en kasse guldøl med 5,8 pct. vol. bliver prisfaldet ved 100 pct.

overvæltning

godt 5,35 kr. pr. kasse.

Tabel: Den nuværende og foreslåede afgift på vin

Alkoholindhold

Den nuværende vinafgift

Den foreslåede vinafgift

Pct. vol.

kr. pr. liter

1,2 < x

6

4,50

3,90

6 < x

15

7,05

6,14

15 < x

22

10,55

9,20

Afgiften på 75 cl vin med et

alkoholindhold på 12 pct. vol. – svarende til en typisk flaske rødvin

– vil

falde fra ca. 6,60 kr. inkl. moms til ca. 5,75 kr. inkl. moms, dvs. med ca.

85

øre pr. flaske vin (inkl. moms).

Tabel: Den nuværende og foreslåede afgift på

mousserende vin og frugtvin m.m.

Den nuværende tillægsafgift

Den foreslåede tillægsafgift

kr. pr. liter

3,50

3,06

Afgiften på 75 cl mousserende vin

eller frugtvin m.m. med et alkoholindhold på mellem 6 og 15 pct. vol. vil

falde

fra ca. 9,90 kr. inkl. moms til ca. 8,65 kr., dvs. med ca. 1,25 kr. inkl.

moms

pr. flaske mousserende vin eller frugtvin.

Afgiften på mousserende vin og frugtvin m.m. udgøres af

forskellen mellem afgiftssatsen på bordvin og afgiftssatsen på hedvin.

4.5 Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse

af pant- og retursystemet

Med forslaget foreslås afgiften på emballager til

alkoholsodavand – både på spiritus-, vin og frugtvinsbaserede

alkoholsodavand –

nedsat med 80 pct.

Herudover foreslås afgiften på emballager til andre gærede

drikkevarer, som ikke er øl eller vin, eller blandinger heraf, såfremt

alkoholindholdet

er på 10 pct. vol. eller derunder, nedsat med 80 pct. Der kan f.eks. være

tale

om æble- eller pærecider m.v. Færdigblandet gløgg bestående af rødvin og

gløggekstrakt er dog undtaget, som følge af det drikkeklare produkt tillige

emballeres i karton og laminater, hvorved det ikke vil være muligt at lade

emballagen omfatte af det obligatoriske pant- og retursystem – uden

store

omkostninger.

De foreslåede emballageafgiftssatser fremgår af tabellen

nedenfor:

Tabel: Emballageafgiftssatser for alkoholsodavand

og andre gærede drikkevarer

Emballagemateriale

Alle materialer

Rumindhold (cl)

1)

:

kr. pr. stk.

< 10

0,05

10

x

40

0,10

40 < x

60

0,16

60 < x

110

0,32

110 < x

160

0,48

> 160

0,64

1)

Ved rumindhold forstås beholderens bruttovolumen og ikke den

mængde, der er påfyldt eller skal påfyldes.

Samtidig med afgiftsnedsættelsen

foreslås emballagerne omfattet af Miljøministeriets obligatoriske pant- og

retursystem.

Formålet er et ønske om at emballager til alkoholsodavand i

højere grad indsamles frem for at blive henkastet i naturen, på gader mv.

Det obligatoriske pant- og retursystem

Af tabellen nedenfor fremgår en ikke-udtømmende opremsning

af de emballager, som fremover vil blive omfattet af det obligatoriske pant-

og

retursystem. Emballagerne er opdelt efter de varegrupper, som er indeholdt i

emballagerne.

Tabel: Oversigt over emballager omfattet eller

foreslået omfattet af pant- og retursystemet

Varegruppe

Beskrivelse af

varegruppen

Øl

Omfatter:

·

Øl

med et alkoholindhold på over 0,5 pct. vol.

Kulsyreholdig mineralvand

Omfatter:

Omfatter følgende:

·

Kulsyreholdige

drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, herunder:

·

Mineralvand

eller kildevand med naturligt eller tilsat indhold af kulsyre.

·

Sukker-

eller ikke-sukkerholdig.

·

Sødemiddel-

eller ikke-sødemiddelholdig.

·

Aromatiseret

eller ikke-aromatiseret.

·

Andre

kulsyreholdige ikke-alkoholholdige drikkevarer, herunder øl, vin, frugtvin,

herunder æble- eller pærecider, med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller

derunder.

Omfatter

ikke

– og som dermed

ikke

er

omfattet af pant- og retursystemet:

·

Ikke-kulsyreholdige

drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, herunder

frugt- og grønsagssafter eller -most.

Spiritusbaseret

alkoholsodavand

Omfatter:

·

Blandinger

af spiritus med:

·

Kulsyreholdige

ikke-alkoholholdige drikkevarer.

·

Ikke-kulsyreholdige

drikkevarer, herunder bl.a. kakaomælk eller mælk.

·

Frugt-

eller grønsagssafter, eller -most.

Såfremt blandingens alkoholindhold er på over 0,5 pct.

vol., men ikke over 10 pct. vol.

Omfatter

ikke

– og som dermed

ikke

er

omfattet af pant- og retursystemet:

·

Blandinger

af ovennævnte drikkevarer, hvis blandingens alkoholindhold er på over 10 pct.

vol.

Andre gærede drikkevarer

– herunder gærbaserede

alkoholsodavand (vin-, frugtvins- og maltbaserede)

Omfatter:

·

Andre

gærede drikkevarer og blandinger af drikkevarer med et alkoholindhold på 10

pct. vol. eller derunder.

·

Blandinger

af gærede drikkevarer, dvs. øl, vin eller frugtvin, med:

·

Kulsyreholdige

ikke-alkoholholdige drikkevarer.

·

Ikke-kulsyreholdige

drikkevarer, herunder bl.a. kakaomælk eller mælk.

·

Frugt-

eller grønsagssafter, eller -most.

Såfremt blandingens alkoholindhold er på over 0,5 pct.

vol., men ikke over 10 pct. vol.

Omfatter

ikke

– og som dermed

ikke

er

omfattet af pant- og retursystemet:

·

Drikkevarer

eller blandinger, som nævnt ovenfor, hvis drikkevarens eller blandingens

alkoholindhold er på over 10 pct. vol.

Lovforslagets ikrafttræden og virkningstidspunkter

§§ 1-2 og § 3, nr. 1-2, foreslås at træde i kraft

den 1. januar 2005 (ændring af cigaretafgift, skattefrihed for rygeafvænning

og

nedsættelse af øl- og vinafgifterne).

Det foreslås, at skatteministeren fastsætter

ikrafttrædelsestidspunktet for § 3, nr. 3-4, og § 4 (tillægsafgift

på

alkoholsodavand). Før opkrævningen af tillægsafgiften påbegyndes, skal den

konkrete udmøntning af provenuet være aftalt mellem finanslovsaftalens

parter.

Det foreslås, at finansministeren i samråd med skatteministeren

fastsætter de nærmere regler for udbetaling af midlerne i medfør af § 3,

nr. 3-4, og § 4. Endvidere foreslås det, at finansministeren årligt

redegør for anvendelsen af midlerne over for Folketinget.

Emballageafgiftslovens § 3A, som affattet i § 3,

nr. 4, foreslås dog at træde i kraft den 1. januar 2005, og få virkning fra

den

9. januar 2005 (den hidtidige tillægsafgift på mousserende vin og frugtvin

m.m.).

§ 5 foreslås at træde i kraft den 1. april 2005

(nedsættelse af emballageafgiften).

Lovforslagets § 1 og § 3, nr. 1-2, foreslås at få

virkning fra den 9. januar 2005 (ændring af cigaretafgiften og nedsættelse af

øl- og vinafgifterne). Virkningstidspunktet er udskudt til den 9. januar 2005

for at sikre bl.a. detailhandelen mulighed for at foretage lageropgørelsen i

weekenden uden for åbningstiden – uden at dette skal foregå hen over

nytåret.

Afgiftsgodtgørelse af lagre af øl og vin

Der vil være kort tid for virksomhederne til at indrette

sig på det nye lavere afgiftsniveau, hvorfor der i nogle virksomheder den 9.

januar 2005 vil være lagre af øl og vin, der er afgiftsberigtiget med de

højere, tidligere gældende afgifter.

Det foreslås, at der ydes godtgørelse af afgiftsdifferencen

af lagre af øl og vin. Mod dokumentation kan virksomhederne få godtgjort

afgiftsdifferencen pr. 9. januar 2005.

Afgiftsperioden for afgiftspligtige virksomheder er

måneden. Af hensyn til disse virksomheder foreslås det, at afgiftsperioden

for

december 2004 omfatter dagene fra den 1. december 2004 til og med den 8.

januar

2005. Afgiftsperioden for januar 2005 foreslås således at omfatte den

resterende del af januar 2005. Forlængelsen af december måneds afgiftsperiode

sker for at undgå to afgiftsperioder i januar 2005.

Det vil af kontrolmæssige grunde være nødvendigt at opgøre beholdningerne

så tæt på tidspunktet for afgiftsændringerne som muligt med angivelse af

mængder og alkoholindhold.

Kravene, der

skal opfyldes for at få afgiftsgodtgørelse:

·

Ved

tilrettelæggelse af overgangen til lavere afgiftssatser ydes der alene

godtgørelse, når det samlede godtgørelsesbeløb overstiger 500 kr.

·

Der

skal udfærdiges en specificeret lageropgørelse pr. 9. januar 2005 for den

mængde øl eller vin, der ønskes afgiftsgodtgørelse for, med angivelse af

mængder og alkoholindhold.

·

Der

skal indsendes en specificeret opgørelse samt ansøgning indeholdende

mængderne

fra den specificerede lageropgørelse og godtgørelsesbeløbet, som ønskes

tilbagebetalt, senest således at de statslige told- og skattemyndigheder har

opgørelsen og ansøgningen i hænde den 14. januar 2005. Såfremt den anførte

dato

for indsendelse af opgørelse og ansøgning overskrides, fortabes retten til

godtgørelse.

·

De

statslige told- og skattemyndigheder

kan

gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden fremlægger dokumentation for,

at

den afgift, der kræves godtgjort, er betalt af virksomheden.

·

Øl-

og vinafgiftslovens regnskabs-, faktura- og kontrolbestemmelser finder

anvendelse, når virksomheder ansøger om afgiftsgodtgørelse.

·

S

katteministeren

kan

fastsætte nærmere regler for

yderligere dokumentation og kontrol i forbindelse med anmodninger om

godtgørelse

af afgifter.

De statslige told- og skattemyndigheder vil udarbejde et

nyhedsbrev om den praktiske tilrettelæggelse af procedurerne for

tilbagebetaling

af afgifterne.

5. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

5.1 Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften

Dette forslag forventes at give staten en varig

nettoprovenugevinst på ca. 175 mio. kr. om året.

Provenuberegningerne er meget følsomme over for ændringer i

forudsætningerne, da cigaretter er en meget grænsehandelsfølsom vare.

Den varige provenugevinst er sammensat af en stigning i

provenuet fra tobaksafgiften på ca. 210 mio. kr. og en reduktion i

momsindtægterne på ca. 35 mio. kr.

For tobaksafgiften sker følgende: Afgiften pr. cigaret

stiger. Det medfører øgede indtægter for de cigaretter, der bliver solgt i

Danmark. Derudover medfører de højere afgifter også et mindre salg af

cigaretter

i Danmark pga. en reduktion i forbruget, øget hjemmerulning og øget

nettogrænsehandel.

Skiftet fra cigaretter til hjemmerulning giver et provenutab, da røgtobak

både

før og efter afgiftsændringen er belagt med en væsentlig mindre afgift end

fabriksfremstillede cigaretter.

Reduktionen i momsprovenuet fremkommer som følge af

ændringerne i grænsehandelen.

Bevægelserne er kvantificeret i følgende tabel:

Tabel: Provenumæssige konsekvenser ved

afgiftsstigning på cigaretter

Mængdeændring i salg (af fabriksfremstillede)

cigaretter i Danmark

Staten

Mio. stk.

Mio. kr.

Provenu ved uændret mængde

+

435

Moms af prisstigning for udlændinges køb

+

0

I alt uændret mængde

+

435

Ændring i forbruget

-

55

-

45

Ændret udenlandsk køb i Danmark, punktafgift

-

80

-

65

Ændret udenlandsk køb i Danmark, moms

-

25

Ændret dansk grænsehandel i Sydeuropa mv.

-

80

-

65

Ændret dansk grænsehandel i Sydeuropa mv., moms

-

15

Ændret hjemmerulning

-

130

-

45

I alt ændret adfærd

-

340

-

260

I alt netto

-

340

+

175

Anm.:

Forskelle mellem summer og tabellens øvrige tal skyldes

afrunding. Adfærdsændringerne inkluderer både afgiftsstigninger og

strukturtilpasning.

Provenuberegningerne afhænger kritisk af:

·

At

de tyske afgiftsforhøjelser rent faktisk bliver gennemført.

·

Udviklingen

i avancerne i Danmark henholdsvis i Tyskland.

·

Prisfølsomheden

i forhold til hjemmerulning.

·

Prisfølsomheden

i forhold til grænsehandel fra f.eks. Sydeuropa.

Finansårseffekterne i 2005 skønnes til ca. 125 mio. kr. for

tobaksafgiften og ca. -25 mio. kr. for momsen.

Forslaget forventes at have en gavnlig effekt på

folkesundheden. Cigaretforbruget forventes at falde med ca. 55 mio.

stk. Under forudsætning af, at sundhedsomkostningerne pr. cigaret er ca.

60 øre, svarer det til, at sundhedsomkostninger på sigt falder med ca. 35

mio.

kr. om året. Der knytter sig dog betydelig usikkerhed til

sundhedsomkostningerne.

De samfundsøkonomiske konsekvenser af afgiftsforhøjelsen

samt omlægningen for cigaretter fremgår af nedenstående tabel.

Tabel: De

samfundsøkonomiske konsekvenser af afgiftsstigningen

Samfundsøkonomiske

konsekvenser ved forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften

Mio. kr.1)

Provenu ved uændret adfærd

+

435

Provenukonsekvens ændret adfærd

-

260

Statens nettoprovenu

+

175

Gevinst ved reducerede sundhedsomkostninger

+

35

Borgerne m.v.

-

430

Samfundsøkonomi netto

-

225

Anm.:

Forskelle mellem summer og tabellens øvrige tal skyldes

afrunding. Adfærdsændringerne inkluderer både afgiftsstigninger og

strukturtilpasning.

1)

Opgjort i faktorpriser – svarende til forbrugerpriser uden moms.

Selv om tabellen umiddelbart giver

et samlet tab for det danske samfund, skal man være opmærksom på, at den

ikke-rygende del af det danske samfund samlet set vinder på

afgiftsstigningen.

Denne omfordeling skal ses i forhold til lovens intentioner

om at begrænse rygning. Afgiftsstigningen giver netop et øget incitament til

at

holde op med at ryge samt til at lade være med at starte med at ryge. Det er

især vigtigt for regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk

Folkeparti at tilskynde til, at færre unge begynder at ryge.

5.2 Skattefrihed for rygeafvænning

Skatteministeriet har ikke umiddelbart kendskab til sager,

hvor personer har betalt skat af arbejdsgiverbetalt rygeafvænning. En

lovmæssig

skattefritagelse for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning skønnes derfor ikke at

have nævneværdige umiddelbare provenumæssige konsekvenser.

Skattefritagelsen vil klargøre reglerne på området og kan

hermed få flere arbejdsgivere til at tilbyde medarbejderne rygestopkurser.

Sundhedsstyrelsen har oplyst, at et arbejdsgiverbetalt

rygestopkursus typisk vil koste ca. 1.700 kr. pr. deltager inklusiv udgift

til

nikotinpræparater på i alt 1.200 kr. Med dette som udgangspunkt skønnes det

skattemæssige provenutab for et arbejdsgiverbetalt rygestopkursus at udgøre

ca.

1.000 kr. under forudsætning af, at udgiften til rygeafvænning alternativt

skulle beskattes som almindelig lønindkomst.

Der kan ikke gives noget underbygget skøn over, hvor mange

flere arbejdsgiverbetalte rygestopkurser, der vil blive afholdt som følge af

forslaget om skattefritagelse. Antages det som et regneeksempel, at 20.000

personer omfattes, kan det umiddelbare provenutab skønnes til 20 mio. kr.

årligt.

Heraf vedrører knap 2/3 kommuner, mens resten er provenutab for staten. Der

er

ikke inddraget økonomiske konsekvenser af eventuelle afledte effekter så som

lavere cigaretafgift og sparede sundhedsudgifter m.v.

Forslaget skønnes ikke at medføre et provenutab i

finansåret 2005. Provenutabet vedrørende indkomståret 2005 vil først

fremkomme

i finansåret 2006 i forbindelse med slutligningen af indkomståret 2005.

5.3 Tillægsafgift på alkoholsodavand

Alkoholsodavand beskattes i dag lempeligere, hvis de er baseret

på malt eller vin end »alcopops« baseret på spiritus. Årsagen er, at spiritus

beskattes hårdere end øl og vin målt pr. 100 pct. ren alkohol. Smagsmæssigt

og

udseendemæssigt er der ikke forskel på, om alkoholsodavand er ba-seret på

malt,

vin eller spiritus.

Til gengæld er der forskel på priserne. En maltbaseret

alkoholsodavand koster ca. 10 kr. pr. stk. (33 cl med 5,6 pct. vol.), en

vin- eller frugtvinsbaseret alkoholsodavand (50 cl med 4,5 pct. vol.) koster

ca. 12,95 kr., mens den spiritusbaserede alkoholsodavand (27,5 cl. med 5,0

pct.

vol.) koster ca. 16 kr.

Af tabellen herunder fremgår, at afgiften udgør 9,38 kr.

inkl. moms pr. liter for den spiritusbaserede alkoholsodavand. For de vin- og

malt(øl)baserede alkoholsodavand udgør afgiften henholdsvis 5,63 kr. pr.

liter

og 4,09 kr. pr. liter inkl. moms.

En del af forskellen i priserne kan således forklares med

afgiftsforskelle, det skal dog bemærkes, at der i de belyste eksempler er

forskel på alkoholprocenten. Det har dog kun afgiftsmæssig betydning for den

spiritusbaserede alkoholsodavand. Hvis alkoholindholdet havde været 5,6 pct.

vol., ville afgiften have været 10,50 kr. pr. liter inkl. moms.

Tabel: Eksempler på priselementer for

alkoholsodavand

Spiritusbaseret1)

Maltbaseret2)

Vinbaseret3)

kr. pr. liter

Pris

58,00

30,15

25,90

Moms

11,60

6,03

5,18

Afgift

7,50

3,27

4,50

Pris ekskl. moms og afgift

38,90

20,85

16,22

Pris

58,00

30,15

25,90

Centiliterindhold4)

27,5

33

50

1)

5,0 pct. vol.

2)

5,6 pct. vol.

3)

4,5 pct. vol.

4)

Typisk rumindhold.

Med dette forslag ligestilles

alkoholsodavand afgiftsmæssigt. For en flaske alkoholsodavand på 5,5 pct.

vol.

på 27,5 cl. vil prisen på en flaske maltbaseret alkoholsodavand stige med ca.

2,85 kr. pr. flaske, en vinbaseret alkoholsodavand stiger med ca. 2,50 kr.

pr.

flaske, mens prisen på en flaske alkoholsodavand baseret på spiritus stiger

med

1 kr. under forudsætning af, at avancerne ikke ændres.

Tillægsafgiften ventes under betydelig usikkerhed at

medføre et merprovenu på ca. 55 mio. kr. årligt. Heraf skønnes ca. 50 mio.

kr.

direkte at vedrøre tillægsafgiften, som ifølge EU-reglerne skal øremærkes til

et særligt formål, jf. afsnit 11 om »Forholdet til EU-retten« nedenfor.

Indtægterne

fra tillægsafgiften på omkring 50 mio. kr. årligt øremærkes til en række

konkrete

sundhedsfremmende projekter, herunder alkoholkampagner imod unges brug af

alkohol samt en styrket indsat mod alkoholmisbrug.

Indtægterne fra tillægsafgiften forventes dog at være

mindre end 50 mio. kr. i 2005 – afhængig af ikrafttrædelsestidspunktet

og

mersalg før afgiftsstigning.

5.4 Lavere afgifter på øl og vin

Ølafgiften

Af Skatteministeriets

Rapport om grænsehandel 2004

fremgår, at danskernes forbrug af øl

udgør ca. 580 mio. liter, hvoraf ca. 95 mio. liter er købt i udlandet –

primært

i tyske grænsebutikker. Det danske afgiftsberigtigede salg er ca. 525 mio.

liter, hvoraf ca. 35 mio. liter er salg til udlændinge – navnlig

svenskere. Danskernes

ølgrænsehandel har i en årrække været stabil på ca. 100 mio. liter dog med en

svagt faldende tendens.

For yderligere information vedrørende opgørelse af

grænsehandelen med øl henvises til

Rapport om grænsehandel 200

4.

Med dette forslag nedsættes afgiften på øl svarende til

4,25 kr. pr. kasse inkl. moms.

Tabel: Priseffekt af lavere afgift på en kasse

pilsnerøl1)

Nuværende afgift

Ny afgift

Forskel

kr. pr. kasse (30

stk. 33 cl)

Pris

100,00

95,73

-

4,27

Moms

20,00

19,15

-

0,85

Afgift

26,60

23,18

-

3,42

Pris ekskl. moms og afgift

53,40

53,40

-

0,00

1)

Under antagelse af uændrede avancer.

Afgiftsnedsættelsen ventes at

medføre en stigning i det danske salg på ca. 17 mio. liter, både som følge af

større dansk forbrug (5 mio. liter) og hjemvendt grænsehandel (7 mio. liter),

men også fordi svenskernes grænsehandel i Danmark ventes at stige med ca. 5

mio. liter.

Nedsættelsen af afgiften vil medføre et provenutab for

staten på ca. 185 mio. kr. før adfærds-ændringer. Den hjemvendte

grænsehandel,

svenskernes øgede indkøb og et større forbrug vil øge det indenlandske salg

af

øl, hvilket vil medføre et merprovenu på ca. 40 mio. kr. Der vil dog opstå en

mindre substitution fra spiritus til øl, hvorved der kommer et provenutab på

ca. 5 mio. kr. på spiritusafgiften. Momsmerprovenu som følge af det større

salg

via lavere dansk grænsehandel og svenskernes øgede indkøb skønnes til ca. 20

mio. kr. Efter adfærdsvirkninger kan statens samlede provenutab opgøres til

ca.

130 mio. kr. Et øget ølforbrug vil dog på sigt medføre større omkostninger i

forbindelse med alkoholrelaterede sygdomme mv. Disse omkostninger kan opgøres

til ca. 30 mio. kr. Der knytter sig dog betydelig usikkerhed til

sundhedsomkostningerne. Ved afgiftsnedsættelsen vinder de danske borgere ca.

170 mio. kr. via lavere priser og større forbrug, hvorved den samlede

samfundsøkonomiske gevinst kan opgøres til ca. 10 mio. kr. Det skal bemærkes,

at der er betydelig usikkerhed i skønnene.

Tabel: Samfundsøkonomiske konsekvenser af

afgiftsnedsættelse på vin og øl

Lavere ølafgift

Lavere vinafgift

Mio. kr.1)

Brutto provenutab før adfærdsændringer

-

180

-

150

Brutto provenutab før adfærdsændringer, moms på svenskernes

køb

-

5

-

5

Øget dansk forbrug, punktafgift

+

10

+

10

Hjemvendt grænsehandel, punktafgift

+

20

+

10

Øget svensk grænsehandel i Danmark, punktafgift

+

10

+

5

Provenu fra emballageafgiften, punktafgift

+

10

Substitution fra spiritus til øl, punktafgift

-

5

I alt

adfærdsændringer ekskl. moms

+ 35

+ 35

Momsgevinst, adfærdsvirkning

+

20

+

20

Statens tab efter

adfærdsvirkninger

- 130

- 100

Sundhedseffekt

-

30

-

25

Borgerne vinder

+

170

+

140

Samfundsøkonomisk

gevinst

+ 10

+ 15

1)

Opgjort i faktorpriser – svarende til forbrugerpriser uden moms.

Da afgiften på øl først nedsættes

pr. 9. januar 2005, og afgiftsindtægterne først bogføres en måned efter,

reduceres provenutabet med ca. 15 mio. kr. i 2005.

Vinafgiften

I

Rapport om grænsehandel 2004

kapitel IX er

grænsehandelen med vin belyst. Danskernes forbrug af vin udgør ca. 180 mio.

liter, heraf er ca. 15 pct. eller 27,5 mio. liter købt i udlandet. 22,5 mio.

liter købes i Tyskland, hvoraf ca. 20 mio. liter købes i

grænseforretningerne.

Grænsehandelen med vin er tilsyneladende toppet, og grænsehandelen er derfor

faldet med 2,5 mio. liter fra 2003 til 2004. Det forventes, at grænsehandelen

i

2005 vil falde yderligere. Af det indenlandske salg på 165 mio. liter, køber

svenskerne ca. 12,5 mio. liter.

Efter EU-reglerne skal forholdet mellem afgiften på øl og

vin være afstemt efter det relative alkoholindhold, hvorfor afgiften på vin

skal nedsættes svarende til afgiftsnedsættelsen på øl, jf. afsnit 11 om

»Forholdet

til EU-retten« nedenfor.

Med forslaget nedsættes afgiften på vin med 85 øre inkl.

moms pr. flaske bordvin. Afgiftsnedsættelsen medfører et umiddelbart

provenutab

på ca. 155 mio. kr. før eventuelle mængdeændringer.

Den lavere afgift vil dog betyde, at det indenlandske salg

vil stige med 4 mio. liter – heraf ca. 1 mio. liter i øget salg til

svenskerne

og ca. 3 mio. liter i øget salg til danskerne, hvoraf ca. 1 mio. liter kan

tilskrives øget forbrug, og ca. 2 mio. liter kommer via hjemvendt

grænsehandel.

Provenugevinsten af hjemvendt grænsehandel, større dansk

forbrug og større salg til svenskerne vil medføre en provenugevinst på ca. 25

mio. kr. Det større salg vil endvidere medføre en provenugevinst på

emballageafgiften

på ca. 10 mio. kr. Endelig opnås en momsgevinst på ca. 20 mio. kr. som følge

af

hjemvendt grænsehandel og øget salg til svenskerne. Efter adfærdsændringer

kan

statens samlede provenutab derfor opgøres til ca. 100 mio. kr. Alkoholskader

på

sigt som følge af øget forbrug af vin kan opgøres til ca. 25 mio. kr. Der

knytter sig dog betydelig usikkerhed til sundhedsomkostningerne. De danske

borgere

vinder ca. 140 mio. kr. som følge af lavere priser og større forbrug. Dermed

bliver den samlede samfundsøkonomiske gevinst på ca. 15 mio. kr. Det skal

bemærkes,

at skønnene er behæftet med betydelig usikkerhed.

Da afgiftsnedsættelsen først træder i kraft den 9. januar

2005, og indtægterne fra afgiften bogføres en måned efter, reduceres

provenutabet i 2005 med ca. 25 mio. kr.

Den samlede effekt af lavere afgifter på øl og vin

Afgiftsnedsættelse på øl og vin medfører et

engangsprovenutab på ca. 15 mio. kr. – heraf ca. 5 mio. kr. på øl og ca.

10

mio. kr. som følge af godtgørelse af lagre. Den samlede varige provenueffekt

kan herefter opgøres til ca. 230 mio. kr., mens finansårseffekten for 2005

kan

opgøres til ca. 190 mio. kr.

5.5 Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse

af pant- og retursystemet

Salget af alkoholsodavand er vanskeligt at opgøre. I

afgiftsstatistikken har alkoholsodavand været opgjort sammen med øl, vin med

lavt alkoholindhold og spiritus med lavt alkoholindhold. Det er yderligere et

marked, hvor der næppe endnu er fundet en langvarig ligevægtspris eller

salgsniveau. Yderligere ændres markedsandelene over kort tid blandt andet som

følge af forskellige kampagner og ændring i f.eks. produkternes indhold af

alkohol mv.

Ud fra oplysninger om det samlede salg af spiritus samt den

samlede mængde alkohol i spiritus og skøn fra brancherne om forholdet mellem

de

spiritusbaserede alkoholsodavand og de øl- og vinbaserede kan salget af

alkoholsodavand mv. i 2003 med nogen usikkerhed opgøres til godt 10 mio.

liter.

Der er to forhold, der trækker i retning af, at salget vil

stige i forhold til 2003. For det første blev afgiften på spiritus reduceret

pr. den 1. oktober 2003 inklusive afgiften på spiritusbaserede

alkoholsodavand.

Det vil tendere mod at øge salget. For det andet har Tyskland fra den 2.

august

2004 indført en meget høj ekstraafgift på alkoholsodavand. Det vil medføre,

at

den nuværende betydelige grænsehandel i Tyskland vil ophøre. Formentlig vil

en

betydelig del af de alkoholsodavand, der tidligere blev købt i Tyskland,

fremover blive købt i Danmark. Der sælges dog fortsat alkoholsodavand til

gammel pris i Tyskland, som følge af udsalg af grænsehandelskøbmændenes lagre

af alkoholsodavand, hvoraf der er betalt den gamle afgift.

Med betydelig usikkerhed er det skønnet, at salget fremover

vil være på ca. 16 mio. liter med 4-6 pct. alkohol ved uændrede danske

afgifter. Efter branchens oplysninger skulle salget i 2004 have været

faldende

i forhold til 2003, hvilket f.eks. tilskrives vejret, men modsat synes de

danske priser uden afgift at være noget højere end de tyske priser, og ved en

bruttoavance tættere på omkostningerne vil salget stige.

De ca. 16 mio. liter svarer til ca. 60 mio. enheder ved

salg i den dominerende emballage, der indeholder 0,275 liter.

Langt hovedparten af alkoholsodavandene er vin- og især

spiritusbaseret.

For alkoholsodavand foretages der tre ændringer:

·

Emballage

til vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand bliver omfattet af pantpligten.

·

Afgiften

på emballagen til de vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand bliver samtidig

reduceret med 80 pct.

·

Der

indføres et afgiftstillæg på alkoholsodavand.

Øl, herunder malt(øl)baserede alkoholsodavand, samt

sodavand er omfattet af pantpligt i Danmark, mens de vin- og spiritusbaserede

alkoholsodavand ikke har været omfattet.

Når de vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand omfattes af

pantpligten forventes det, at salget vil falde. Det skyldes for det første,

at

der vil skulle betales et gebyr på i alt ca. 50 øre pr. stk. uden moms

til

pant- og retursystemet, der skal dække omkostningerne, og producenter og

importører får yderligere visse omkostninger ved pantmærker mv. For det andet

bliver det dyrere at købe alkoholsodavand for de kunder, der har særligt

besvær

med at aflevere de tomme flasker hos købmænd mv., f.eks. fordi forbruget

finder

sted på ture i byen.

De højere priser mv. forventes at føre til et mindre salg

af alkoholsodavand, der dog delvist erstattes af salg af andre alkoholholdige

drikkevarer.

Staten vil isoleret set tabe netto ca. 5 mio. kr. herved.

For det andet nedsættes afgiften på emballagerne med 80

pct. eller 40 øre pr. stk. Ved uændret adfærd vil det give et provenutab

på

ca. 20 mio. kr., men de lavere priser vil øge salget igen delvist på

bekostning

af andre drikkevarer, således at staten netto taber hen ved 20 mio. kr.

Statens tab ved pantpligten og nedsættelse af afgiften på

emballage for de vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand bliver således på

netto hen ved 25 mio. kr. årligt. I finansåret 2005 vil effekten dog være ca.

15 mio. kr.

De øremærkede tillæg vil under forudsætning af, at

pantpligten mv. er indført, giver et provenu på ca. 60 mio. kr. ved uændret

adfærd. Det forventes dog, at tillæggene vil føre til mindre salg af

alkoholsodavand, der delvist vil blive erstattet af salg af almindelig

spiritus

og øl, hvilket vil bringe provenugevinsten ned til godt 55 mio. kr. årligt,

heraf ca. 50 mio. kr. vil forventes at tilflyde den institution, hvortil

provenuet øremærkes.

Ser man alle tre ændringer samlet, kommer der således ca.

30 mio. kr. i statskassen og til den særlige institution, hvoraf ca. -20 mio.

kr. vedrører statskassen og ca. + 50 mio. kr. vedrører den institution, hvor

indtægterne fra tillægget øremærkes.

Det skal understreges, at opgørelsen af provenuvirkningerne

af de forskellige ændringer er forbundet med betydelig usikkerhed, herunder

både med hensyn til, hvad salget er før ændringerne og adfærdsændringerne.

Der

er regnet med, at salget af alkohol samlet set falder med 0,25 pct. hver gang

alkoholsodavand bliver 1 pct. dyrere, men at virkningen på salget af

alkoholsodavand

er væsentlig højere, idet en del af nedgangen i salget erstattes af salg af

øl

og almindelig spiritus. Ligeledes er det lagt til grund, at de danske avancer

ikke er så meget højere end de tyske, at de mere end neutraliserer den tyske

merafgift i forhold til den danske afgift.

Opsummering af virkningerne af afgiftsændringerne

Det samlede tab for statskassen kan opgøres til ca. 25 mio.

kr. De modsatrettede effekter, hvorved grænsehandelen med vin og øl (hvor

afgiftsbelastningen er relativt lav) falder, mens grænsehandelen med

cigaretter

(relativt afgiftstunge) stiger, vil medføre en nogenlunde neutral virkning på

omfanget

af grænsehandelen.

De gunstige virkninger af afgiftsnedsættelserne på

cigaretter og spiritus pr. 1. oktober 2003 på grænsehandel mv. skønnes at

have

medført en samlet gevinst svarende til ca. 1,8 mia. kr. for de danske

husholdninger,

jf.

Rapport om grænsehandel 2004.

De

foreslåede afgiftsjusteringer i forbindelse med FL05 vurderes – primært

pga.

ændringer i grænsehandelens sammensætning bort fra relativt lavt beskattet øl

og vin over mod relativt højt beskattede cigaretter – at reducere

gevinsten med

ca. 0,2 mia. kr. til ca. 1,6 mia. kr. Hertil kommer gevinsten ved

afgiftsnedsættelsen på sodavand pr. 1. oktober 2003.

De sundhedsmæssige meromkostninger skønnes på sigt at

udgøre ca. 20 mio. kr., primært som følge af en lille stigning i forbruget af

vin og øl. Der knytter sig dog betydelig usikkerhed til

sundhedsomkostningerne.

Afgiftsnedsættelserne pr. 1. oktober 2003 på cigaretter og

spiritus gav en samfundsøkonomisk gevinst (svarende til summen af gevinsten

for

husholdningerne, provenuvirkningen samt de med betydelig usikkerhed skønnede

sundhedsvirkninger) på godt 1,6 mia. kr., jf.

Rapport om grænsehandel 2004. Med de foreslåede afgiftsjusteringer

reduceres denne gevinst med knap 0,3 mia. kr. til i alt ca. 1,4 mia. kr.

Det er regeringens opfattelse, at afgiftsforhøjelserne på

især de billigste cigaretter og den form for alkohol, der særligt søges solgt

til de helt unge, vil sende et klart signal om faren ved forbrug af alkohol

og

tobak.

6. Administrative konsekvenser for stat, kommuner

og amtskommuner

En implementering af forslaget om afgiftsændringerne

skønnes at medføre engangsudgifter til systemtilretning, information og

trykning af nye stempelmærker og makulering af restlager på i alt 315.000 kr.

Forslaget om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt

rygeafvænning m.v. medfører ingen administrative konsekvenser for stat, amter

og kommuner.

7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

7.1 Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften

Afgiftsstigningen vil medføre en reduktion i den danske

cigaretefterspørgsel. Reduktionen vil være sammensat af: Mindre forbrug af

cigaretter, mere dansk grænsehandel med cigaretter i udlandet, mindre

udenlandsk

grænsehandel med cigaretter i Danmark samt en stigning i danskernes forbrug

af

hjemmerullede cigaretter.

På grund af den øgede vægt på stykafgiften er

afgiftsstigningen større for billige cigaretmærker end for dyre

cigaretmærker.

Det samlede salg af fabriksfremstillede cigaretter

forudsættes at falde med 340 mio. stk. inkl. adfærdsvirkninger. Ved

uændrede

markedsandele vil ca. 315 mio. stk. vedrøre danske producenter.

Salget af røgtobak til hjemmerulning forventes at stige med

ca. 130 mio. gram. Danske producenter vil sandsynligvis stå for stort set

hele

denne produktion.

7.2 Skattefrihed for rygeafvænning

Forslaget skønnes at tilskynde erhvervslivet til at tilbyde

rygeafvænning, idet usikkerheden om skattepligten af arbejdsgiverens betaling

af rygeafvænning kan have været en barriere for virksomhedens engagement.

Rygeafvænningen kan medvirke til at øge sundheden hos medarbejderne og hermed

mindske antallet af sygedage.

7.3 Tillægsafgift på alkoholsodavand

Med tillægsafgiften på alkoholsodavand vil detailprisen på

alkoholsodavand stige med ca. 1 kr. pr. flaske, ca. 2,50 kr. pr. flaske

vinbaseret alkoholsodavand og ca. 2,85 kr. pr. maltbaseret alkoholsodavand

ved

fuld overvæltning af afgiften. Dette forventes at reducere salget af

alkoholsodavand

med skønnet 6 mio. flasker, til gengæld vil der ske substitution til bl.a.

almindelig spiritus og øl. Det forventes, at tillægsafgiften sammen med

pantpligten vil fremskynde et avancefald på alkoholsodavand.

7.4 Lavere afgifter på øl og vin

Nedsættelse af afgiften på vin og øl vil medføre et

stigende dansk salg som følge af hjemvendt grænsehandel, øget dansk forbrug

samt øget grænsehandel til svenskerne. Samlet set ventes det danske salg af

øl

at stige med ca. 17 mio. liter, mens salget af vin stiger med ca. 4 mio.

liter.

Samtidig vil de danske bryggeriers salg til grænsebutikkerne i Tyskland dog

blive reduceret med ca. 7 mio. liter.

7.5 Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse

af pant- og retursystemet

Gebyromkostningerne for de danske producenter og importører

som følge af indførelse af pant på alkoholsodavand kan opgøres til ca. 50 øre

pr. flaske ekskl. moms. Dette modsvares dog til dels af lavere

emballageafgift

på ca. 40 øre pr. flaske. Netto bliver producenter og importører dog belastet

med ca. 10 øre pr. flaske ekskl. moms, men dertil kommer ekstraomkostninger i

forbindelse med pant bl.a. i detailhandelen. På langt sigt ventes

omkostninger

fuldt overvæltet i priserne, men det forventes tillige at fremskynde et

avancefald på alkoholsodavand.

8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Der forventes visse omstillingsbyrder i forbindelse med

nedsættelse af øl- og vinafgifterne, som følge af muligheden for godtgørelse

af

afgiftsdifferencen.

Skatteministeriet vurderer, at der i store træk vil blive

tale om de samme konsekvenser for virksomhederne, som fulgte i forbindelse

med

lovforslag nr. L 79, 2002-03, vedrørende afgiftsnedsættelser på cigaretter,

spiritus og mineralvand. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemførte i den

forbindelse en fokuspanelundersøgelse, som viste omstillingsbyrder på omkring

3

timer for de virksomheder, der skulle justere deres prissætninger, gennemføre

lageropgørelse og efterfølgende indsende en specificeret opgørelse. Der var

og

er tale om engangsbyrder, og forslagets administrative konsekvenser på

samfundsniveau blev derfor betegnet som små.

På den baggrund finder Skatteministeriet det ikke

hensigtsmæssigt at forelægge denne del af lovforslaget for et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Der kan endvidere forventes omstillingsbyrder i forbindelse

med forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften samt i forbindelse med

indførelse af tillægsafgift på alkoholsodavand.

Herudover indeholder lovforslaget ingen administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

9. Administrative konsekvenser for borgerne

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have administrative

konsekvenser for borgerne.

10. Miljømæssige konsekvenser

Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse af

pant- og retursystemet

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have miljømæssige

konsekvenser, som følge af, at afgiftsnedsættelsen følges af krav om, at

emballagerne omfattes af Miljøministeriets obligatoriske pant- og

retursystem.

Pant- og retursystemet medfører derimod, at emballagerne

enten genbruges, eller materialerne genanvendes. Tilsvarende emballagemængder

vil dermed ikke blive henkastet i naturen, på gader mv. eller skulle

indsamles

sammen med andet husholdningsaffald til forbrænding.

Det forventes derfor, at pantpligten vil medføre et

betydeligt fald i de mængder af emballager til alkoholsodavand, der henkastes

i

naturen, på gader mv. Værdien af denne miljøgevinst er ikke opgjort, men er

sandsynligvis

betydelig.

Herudover indeholder lovforslaget ingen miljømæssige

konsekvenser.

11. Forholdet til EU-retten

Loven vil blive notificeret i overensstemmelse med Europa

Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet),

som

ændret ved direktiv 98/48/EF, i henhold til Rådets direktiv 94/62/EF om

emballage og emballageaffald og i henhold til Rådets direktiv 92/83/EØF om

harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige

drikkevarer

samt i henhold til Rådets direktiv 95/59/EF om forbrugsbeskatning af

forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift.

Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften

Forslaget er i overensstemmelse med Rådets direktiv

95/59/EF om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra

omsætningsafgift

og Rådets direktiv 92/79/EØF, som bl.a. ændret ved 2002/10/EF og senest

ændret

ved 2003/117/EF, om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne.

Efter direktiv 92/79/EØF skal minimumsafgiften på

cigaretter bestå af en stykafgift og en værdiafgift.

Ifølge artikel 2 i direktiv 92/79/EØF skal

minimumsafgiften, det vil sige styk- og værdiafgift til sammen, mindst udgøre

57 pct. af detailprisen i den mest efterspurgte prisklasse. Da den danske

moms

yderligere udgør 20 pct. af detailprisen, skal punktafgift og moms til sammen

mindst udgøre 77 pct. af detailprisen.

Endvidere gælder for stykafgiften, at den ikke må være

under 5 pct. eller over 55 pct. af det samlede afgiftsbeløb, der fremkommer

ved

en sammenlægning af værdiafgiften, stykafgiften og momsen, der opkræves for

disse cigaretter, jf. artikel 16, stk. 2, i direktiv 95/59/EF.

Direktivændring 2002/10/EF indeholder en mulighed for at se

bort fra 57 pct.’s reglen, hvis den samlede punktafgift udgør mindst 95

euro

pr. 1.000 stk. i den mest efterspurgte prisklasse (101 euro pr. 1.000

stk. fra den 1. juli 2006).

Med lovforslaget omlægges afgiftsstrukturen, det vil sige

forholdet mellem styk- og værdiafgiften, således, at værdiafgiften nedsættes

fra 21,22 til 13,61 pct. af detailprisen, og stykafgiften hæves fra 48,92 til

63,66 øre pr. cigaret.

Denne sammensætning sikrer, at EU’s regler om forholdet

mellem værdi- og stykafgift er overholdt. Ved uændrede priser uden afgift vil

stykafgiften præcis udgøre 55 pct. af værdiafgift, stykafgift og moms i den

mest efterspurgte priskategori.

Desuden sikrer afgiftsniveauet, at reglen om 95 euro pr.

1.000 stk. er overholdt. Afgiftssatserne er endda fremtidssikrede i

forhold til reglen om 101 euro pr. 1.000 stk. fra den 1. juli 2006, da

den

danske afgift allerede nu overstiger 101 euro pr. 1000 stk.

Alkoholsodavand

Alkoholbeskatningsdirektiverne

Alkoholbeskatningsdirektiverne, jf. Rådets direktiv

92/83/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og

alkoholholdige

drikkevarer (bl.a. retningslinier for afgiftspålæggelsen) og Rådets direktiv

92/84/EØF om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftsstrukturerne for alkohol og

alkoholholdige drikkevarer (bl.a. minimumssatserne),

definerer bl.a.

afgrænsningen af alkoholholdige drikkevarer samt angiver retningslinier for

beskatningen heraf.

Som udgangspunkt skal der anvendes samme afgiftssats for

samme gruppe af drikkevarer, dvs. for øl, vin, andre gærede drikkevarer end

vin

og øl, henholdsvis spiritus.

Der er få undtagelser fra hovedreglen, f.eks. hvis vinen er

mousserende, hvor der er mulighed for at pålægge en tillægsafgift –

udover

vinafgiften.

Alkoholbeskatningsdirektiverne levner således begrænset

mulighed for at pålægge særafgifter på alkoholholdige drikkevarer.

Alkoholsodavand afgiftsbelægges i dag forskelligt –

afhængig af alkoholens oprindelse. Spiritusbaserede alkoholsodavand

afgiftsbelægges

på baggrund af spiritusafgiftssatsen, mens malt(øl)- og vinbaserede

alkoholsodavand

afgiftsbelægges på baggrund af de lavere øl- henholdsvis vinafgiftssatser.

De hovedsageligt dansk producerede malt(øl)baserede

alkoholsodavand er, som nævnt ovenfor, i dag lempeligere beskattet end de

tilsvarende hovedsageligt importerede spiritusbaserede produkter.

Rådet har under hensyntagen til medlemsstaternes

forskellige tradition på beskatningsområdet og den hyppige brug af indirekte

beskatning til gennemførelse af andre politikker end budgetpolitik indsat

artikel 3, stk. 2, i cirkulationsdirektivet (Rådets direktiv 92/12/EF om

den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og

omsætning

heraf samt om kontrol hermed).

Domstolen anfører i sag C-434/97 (Samling af Afgørelser

2000 side I – 01129), præmis 19, at denne bestemmelse har til formål at

gøre

det muligt for medlemsstaterne – ud over den minimumspunktafgift, der er

fastsættes i direktivet om afgiftsstrukturen (Rådets direktiv 92/83/EØF)

– at

fastsætte andre indirekte skatter i

særligt øjemed

, dvs. et andet formål

end et budgetmæssigt.

Ved at bringe afgiften på malt(øl)- og vinbaserede alkoholsodavand

op på niveau med afgiften på spiritusbaserede alkoholsodavand ligestilles

produkterne afgiftsmæssigt.

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og

Dansk Folkeparti ønsker at sende et klart signal til de unge om at undgå et

tidligt alkoholforbrug.

Fristelsen fra alkoholsodavand anses i den sammenhæng at

være det relevante mål, og midlerne til opnåelse af formålet, at hindre en

tidlig alkoholdebut, er at indføre en tillægsafgift, som bringer afgiften på

malt(øl)- og vinbaserede alkoholsodavand op på niveau med afgiften på

tilsvarende spiritusbaserede alkoholsodavand samt indføre en generel ensartet

tillægsafgift på samtlige alkoholsodavand.

Det er forventningen, at forbruget af alkoholsodavand er

særligt stort blandt unge, og at pålæggelse af en tillægsafgift på disse

produkter derfor vil have den største effekt i forhold til at opnå formålet,

at

hindre en tidlig alkoholdebut.

Indtægterne fra indførelse af tillægsafgifterne på

alkoholsodavand foreslås øremærket til en række konkrete sundhedsfremmende

projekter, herunder alkoholkampagner imod unges brug af alkohol, samt en

styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug.

Konkurrerende produkter

Alkoholsodavand og øl er konkurrerende produkter, som i dag

afgiftsbelægges ens i overensstemmelse med alkoholbeskatningsdirektiverne,

men

som fremover foreslås afgiftsbelagt forskelligt.

I henhold til EF-traktatens artikel 90 må ingen medlemsstat

direkte eller indirekte pålægge varer fra andre medlemsstater interne

afgifter

af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte eller indirekte

pålægges lignende indenlandske varer. Endvidere må ingen medlemsstat pålægge

varer fra andre medlemsstater interne afgifter, som indirekte vil kunne

beskytte andre produkter.

En forskel i afgiftsniveauet kan dog kun være i

overensstemmelse med artikel 90, såfremt der er en saglig begrundelse for

forskellen.

Afgiftsdifferentieringen mellem de konkurrerende varer kan

begrundes ud fra følgende saglige hensyn:

De nordiske sundheds- og finansministre har i fællesskab

udtrykt et ønske om at arbejde for en forhøjelse af afgiften på

alkoholsodavand

for at gribe ind over for de unges stigende forbrug af alkoholsodavand.

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og

Dansk Folkeparti ønsker i den forbindelse at sende et klart signal til de

unge

om at undgå et tidligt alkoholforbrug.

Fristelsen fra alkoholsodavand anses i den sammenhæng at

være det relevante mål, og midlet til opnåelse af formålet, at hindre en

tidlig

alkoholdebut, er bl.a. at bringe afgiften på malt(øl)- og vinbaserede

alkoholsodavand

op på niveau med afgiften på tilsvarende spiritusbaserede alkoholsodavand

samt

indføre en generel ensartet tillægsafgift på samtlige alkoholsodavand.

Formålet om at hindre en tidlig alkoholdebut vurderes ikke

at kunne nås ved at lægge en tilsvarende afgift på øl og vin, da det er

forventningen, at det er forbruget af alkoholsodavand, der er særligt stort

blandt unge, og at pålæggelse af en tillægsafgift på disse produkter derfor

vil

have den største effekt i forhold til at opnå formålet, at hindre en tidlig

alkoholdebut.

Indtægterne fra indførelse af en tillægsafgift på malt(øl)-

og vinbaserede alkoholsodavand, som bringer afgifterne op på niveau med

afgiften på tilsvarende spiritusbaserede alkoholsodavand – samt for den

generelle tillægsafgift på alkoholsodavand – foreslås øremærket til en

række

konkrete sundhedsfremmende projekter, herunder alkoholkampagner imod unges

brug

af alkohol, samt en styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug.

Lavere afgifter på øl og vin

Det foreslås, at der foretages en parallel nedsættelse af

afgiften på øl og vin. En parallel nedsættelse af afgifterne på øl og vin vil

både være i overensstemmelse med artikel 90 og alkoholbeskatningsdirektiverne

–

både for så vidt angår overholdelse af minimumssatser, retningslinierne for

afgiftspålæggelse samt balancen mellem beskatningen af øl og bordvin.

Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse af

pant- og retursystemet

Vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand er i konkurrence

med malt(øl)baserede alkoholsodavand.

Afgiften på emballager til vin- og spiritusbaserede

alkoholsodavand blev fastholdt ved den seneste afgiftsnedsættelse på

emballager

(lovforslag nr. L 86, 2003-04). Vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand er i

dag endvidere ikke omfattet af det obligatoriske pant- og returkrav.

Det foreslås, at afgiften på emballager til vin- og

spiritusbaserede alkoholsodavand nedsættes til niveauet for afgiften på

emballager

til malt(øl)baserede alkoholsodavand, dvs. med 80 pct. Samtidig omfattes

emballagerne

af Miljøministeriets obligatoriske pant- og retursystem – hvilket svarer

til de

gældende krav til de malt(øl)baserede alkoholsodavand.

Herudover indeholder lovforslaget ingen EU-retlige

aspekter.

12. sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser m.v.

Vurdering af lovforslagets konsekvenser

Positive

konsekvenser/

mindreudgifter

Negative

konsekvenser/

merudgifter

Økonomiske

konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Cigaretafgift

Forslaget forventes at give staten en varig nettoprovenugevinst

på ca. 175 mio. kr. om året.

Tillægsafgift

Tillægsafgiften ventes under betydelig usikkerhed at

medføre et merprovenu på ca. 55 mio. kr. årligt. Heraf skønnes ca. 50 mio.

kr. direkte at vedrøre tillægsafgiften og skal derfor øremærkes.

Rygeafvænning

Antages

som et regneeksempel, at yderligere 20.000 personer får skattefri

rygeafvænning,

kan det umiddelbare provenutab skønnes til 20 mio. kr. årligt.

Øl- og vinafgift

Afgiftsnedsættelse på øl og vin medfører et engangsprovenutab

på ca. 15 mio. kr. – heraf ca. 5 mio. kr. på øl og ca. 10 mio. kr. som

følge

af godtgørelse af lagre. Den samlede varige provenueffekt kan herefter

opgøres til ca. 230 mio. kr., mens finansårseffekten for 2005 kan opgøres til

ca. 190 mio. kr.

Emballageafgift

Afgiftsnedsættelsen skønnes under betydelig usikkerhed

at medføre et provenutab på ca. 25 mio. kr. årligt. I finansåret 2005 vil

effekten

dog være ca. 15 mio. kr.

Administrative

konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner

Rygeafvænning

Forslaget

om skattefri rygeafvænning medfører ingen administrative konsekvenser for det

offentlige.

Afgiftsændringerne

En implementering af forslaget om afgiftsændringerne

skønnes at medføre engangsudgifter til systemtilretning, information og

trykning af nye stempelmærker og makulering af restlager på i alt 315.000 kr.

Økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet

Cigaretafgift

Salget

af røgtobak stiger pga. substitution fra fabriksfremstillede cigaretter til

hjemmerullede cigaretter.

Omlægningen til størst mulig stykafgift og

mindst mulig værdiafgift betyder, at billige cigaretmærker får en større

afgiftsstigning end dyrere cigaretmærker.

Rygeafvænning

Forslaget om skattefri rygeafvænning kan medvirke til at

øge sundheden og mindske antallet af sygedage.

Øl- og vinafgift

Nedsættelse af afgiften på vin og øl vil medføre et stigende

dansk salg som følge af hjemvendt grænsehandel, øget dansk forbrug samt øget

grænsehandel til svenskerne. Samlet set ventes det danske salg af øl at stige

med ca. 17 mio. liter, mens salget af vin stiger med ca. 4 mio. liter.

Samtidig

vil de danske bryggeriers salg til grænsebutikkerne i Tyskland dog blive

reduceret

med ca. 7 mio. liter.

Cigaretafgift

Afgiftsstigningen vil medføre en reduktion i den danske

cigaretefterspørgsel. Reduktionen vil være sammensat af: Mindre forbrug af

cigaretter, mere dansk grænsehandel med cigaretter i udlandet, mindre

udenlandsk

grænsehandel med cigaretter i Danmark, samt en stigning i danskernes forbrug

af hjemmerullede cigaretter.

Omlægningen til størst mulig stykafgift og mindst mulig

værdiafgift betyder, at billige cigaretmærker får en større afgiftsstigning

end dyrere cigaretmærker.

Tillægsafgift

Med tillægsafgiften på alkoholsodavand vil detailprisen

på alkoholsodavand stige med ca. 1 kr. pr. flaske, ca. 2,50 kr. pr. flaske

vinbaseret alkoholsodavand og ca. 2,85 kr. pr. maltbaseret alkoholsodavand

ved fuld overvæltning af afgiften. Dette forventes at reducere salget af

alkoholsodavand med 6 mio. flasker, til gengæld vil der ske substitution til

bl.a. almindelig spiritus og og øl. Det forventes, at tillægsafgiften sammen

med pantpligten vil fremskynde et avancefald på alkoholsodavand.

Emballageafgift

Netto bliver producenter og importører belastet med ca.

10 øre pr. flaske ekskl. moms, som følge af indførelse af pant, men dertil

kommer ekstraomkostninger i forbindelse med pant bl.a. i detailhandelen. På

langt sigt ventes omkostninger fuldt overvæltet i priserne, men det forventes

tillige at fremskynde et avancefald på alkoholsodavand.

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Herudover indeholder lovforslaget ingen administrative

konsekvenser for erhvervslivet.

Der forventes visse omstillingsbyrder i forbindelse med

nedsættelse af øl- og vinafgifterne, som følge af muligheden for godtgørelse

af afgiftsdifferencen. Skatteministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at

forelægge denne del af lovforslaget for et af Økonomi- og

Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.

Der kan endvidere forventes omstillingsbyrder i forbindelse

med forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften samt i forbindelse med

indførelse

af tillægsafgift på alkoholsodavand.

Administrative

konsekvenser for borgerne

Lovforslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser

for borgerne.

Miljømæssige

konsekvenser

Emballageafgift

Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have miljømæssige

konsekvenser, som følge af, at afgiftsnedsættelsen følges af krav om, at

emballagerne omfattes af Miljøministeriets obligatoriske pant- og

retursystem.

Det forventes derimod, at pantpligten vil medføre et

betydeligt fald i de mængder af emballager til alkoholsodavand, der henkastes

i naturen, på gader mv. Værdien af denne miljøgevinst er ikke opgjort, men er

sandsynligvis betydelig.

Herudover indeholder lovforslaget ingen miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet

til EU-retten

Loven vil blive notificeret i overensstemmelse med Europa

Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet),

som ændret ved direktiv 98/48/EF, i henhold til Rådets direktiv 94/62/EF om

emballage

og emballageaffald og i henhold til Rådets direktiv 92/83/EØF om

harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige

drikkevarer

samt i henhold til Rådets direktiv 95/59/EF om forbrugsbeskatning af

forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift.

Cigaretafgift

Forslaget er i overensstemmelse med Rådets direktiv

95/59/EF om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra

omsætningsafgift og Rådets direktiv 92/79/EØF, som bl.a. ændret ved

2002/10/EF og senest ændret ved 2003/117/EF, om indbyrdes tilnærmelse af

cigaretafgifterne.

Tillægsafgift

Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og

Dansk Folkeparti ønsker at sende et klart signal til de unge om at undgå et

tidligt alkoholforbrug. Fristelsen fra alkoholsodavand anses i den sammenhæng

at være det relevante mål, og midlerne til opnåelse af formålet, at hindre en

tidlig alkoholdebut, er at indføre en tillægsafgift, som bringer afgiften på

malt(øl)- og vinbaserede alkoholsodavand op på niveau med afgiften på

tilsvarende spiritusbaserede alkoholsodavand samt indføre en generel ensartet

tillægsafgift på samtlige alkoholsodavand.

Indtægterne fra indførelse af tillægsafgifterne på alkoholsodavand

foreslås øremærket til en række konkrete sundhedsfremmende projekter,

herunder alkoholkampagner imod unges brug af alkohol samt en styrket

behandlingsindsats

mod alkoholmisbrug.

Øl- og vinafgift

Afgiftsnedsættelserne er i overensstemmelse med direktiverne,

både for så vidt angår overholdelse af minimumssatser, retningslinierne for

afgiftspålæggelse

samt balancen mellem beskatningen af øl og vin.

Emballageafgift

Nedsættelse af afgiften på emballager til alkoholsodavand

– baseret på vin, frugtvin, herunder cider, eller spiritus –

bringer afgiften

ned på niveau med den tilsvarende afgift på malt(øl)baserede alkoholsodavand,

hvilket er i overensstemmelse med EU-retten.

Herudover indeholder lovforslaget ingen EU-retlige

aspekter.

Lovforslaget vil blive sendt i

ekstern høring ved fremsættelsen.

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Som led i indførelsen af mere brugervenlig navngivning af

love inden for afgiftsområdet foreslås lov om tobaksafgifter navngivet

»tobaksafgiftsloven«.

Ved fremtidige henvisninger til loven kan der dermed henvises til denne

version

af lovnavnet.

Til nr. 2

Den gældende afgift for cigaretter er en kombineret værdi-

og stykafgift. Stykafgiften er på 48,92 øre pr. cigaret, medens værdiandelen

udgør 21,22 pct. af detailprisen inkl. moms.

Det foreslås at forhøje den samlede punktafgift, således at

detailprisen i den mest efterspurgte priskategori stiger med 1 kr. fra 30 til

31 kr. for en pakke med 20 cigaretter ved uændret avance.

Afgiftsstrukturen omlægges samtidig, således at

værdiafgiften nedsættes fra 21,22 til 13,61 pct. af detailprisen, og

stykafgiften hæves fra 48,92 til 63,66 øre pr. cigaret.

Omlægningen mod større vægt på stykafgiften betyder, at

afgiftsstigningerne er større for billige end for dyre cigaretter. Dette

gælder

uanset om stigningen udregnes i procent eller i kroner.

Ved uændrede avancer vil cigaretter i gennemsnit stige med

ca. 1,25 kr. for 20 stk.

Det bemærkes, at afgiften for røgtobak ikke omfattes af

afgiftsstigningen.

Til § 2

Til nr. 1-8

Der foreslås indsat en bestemmelse om skattefrihed for

arbejdsgiverbetalt rygeafvænning i ligningslovens § 30 om skattefrihed

for

arbejdsgiverbetalt lægefagligt begrundet sygdomsbehandling og

sygdomsforebyggende

behandling samt behandling af alkoholmisbrug, misbrug af andre rusmidler og

misbrug af medicin.

Skattefrihed for medarbejderen kommer til at gælde for de

ydelser, som arbejdsgiveren afholder med henblik på rygeafvænning af

medarbejderen. Der kan være tale om udgifter til terapi og rådgivning samt

farmakologiske

hjælpemidler som eksempelvis nikotinpræparater (plaster, tyggegummi,

inhalator

etc.).

Tilbuddet om arbejdsgiverbetalt rygeafvænning skal ligesom

de sygdoms- og sygdomsforebyggende behandlinger i ligningslovens § 30

efter forslaget gennemføres som et led i virksomhedens generelle

personalepolitik

for alle virksomhedens medarbejdere, jf. § 30, stk. 3, hvoraf det

også fremgår, at tilbuddet dog kan begrænses efter generelle kriterier om

anciennitet og antal arbejdstimer.

Arbejdsgiveren kan efter forslaget afholde udgiften til

medarbejderens rygeafvænning på de samme måder, som arbejdsgiveren kan

afholde

udgiften til arbejdstagerens behandlinger efter den gældende formulering i

ligningslovens § 30. Det vil sige, at der vil være skattefrihed for

arbejdsgiverbetalt

rygeafvænning, uanset om arbejdsgiveren afholder udgiften hertil direkte, om

arbejdsgiveren tegner en forsikring, der dækker udgiften, om arbejdsgiveren

refunderer medarbejderen udgiften til en forsikring, der dækker udgiften til

rygeafvænning, eller om arbejdsgiveren yder medarbejderen et lavtforrentet

lån

til dækning af udgifterne ved medarbejderens rygeafvænning.

Efter de gældende regler i ligningslovens § 30,

stk. 4 og 5, er det en betingelse for skattefrihed for de i § 30,

stk. 1, nævnte behandlinger, at der foreligger en lægehenvisning,

lægeerklæring, lægelig godkendelse m.v. alt afhængig af hvilken type

behandling

og hvilken dækningsform, der er tale om.

Efter forslaget stilles der ikke krav om, at der skal

foreligge en lægehenvisning m.v. som betingelse for medarbejderens

skattefrihed

for deltagelse på et arbejdsgiverbetalt rygeafvænningskursus og erhvervelse

af

nikotinpræparater m.v.

Efter de gældende regler i ligningslovens § 30,

stk. 2, er medicinudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren i forbindelse

med behandling omfattet af § 30, stk. 1, begrænset til udgifter

afholdt i en periode på højst 6 måneder fra 1. behandlingsdag, bortset fra

udgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik og lignende.

Efter forslaget sættes der ikke en sådan 6-måneders

begrænsning på arbejdsgiverens afholdelse af udgifter til nikotinpræparater

m.v. i forbindelse med rygeafvænning.

Lovforslaget omfatter ligesom de gældende regler i

ligningslovens § 30 også personer som f.eks. konsulenter og revisorer,

der

som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde modtager tilbud om

ydelser,

der er omfattet af bestemmelsen. Tilsvarende gælder for personer, der er

valgt

til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn

eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.

Til nr. 9-17

Forslaget indebærer, at der indføres fradrag for

rygeafvænning for selvstændigt erhvervsdrivende og disses medhjælpende

ægtefæller

for at ligestille selvstændige m.v. med ansatte lønmodtagere. Det er efter

forslaget - ligesom ved den gældende ordning for fradrag for

sundhedsbehandlinger for selvstændige og medhjælpende ægtefæller - en

betingelse, at den selvstændige m.v. deltager i virksomhedens drift med en

personlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang, og at eventuelle

medarbejdere i den eller de personligt drevne virksomheder får tilbudt en

tilsvarende ordning med skattefrihed for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning.

I øvrigt kan der henvises til bemærkningerne til nr. 1-8.

Til § 3

Til nr. 1

Med forslaget foreslås afgiftssatsen på øl nedsat fra 58,40

kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet) til 50,90 kr. pr. liter

100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet). Endvidere indføjes en henvisning til

position 2203 og 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur. Øl tilsat

ikke-alkoholholdige drikkevarer (alkoholsodavand) foreslås dog afgiftsbelagt

efter den nye foreslåede § 3B (ølafgift og tillægsafgift), jf. nr. 3 og

4

nedenfor.

Til nr. 2

Med forslaget foreslås afgiftssatserne på vin nedsat fra

4,50 kr. til 3,90 kr. pr. liter af varen, såfremt alkoholindholdet er på over

1,2 pct. vol., men ikke over 6 pct. vol., fra 7,05 kr. til 6,14 kr. pr. liter

af varen, såfremt alkoholindholdet er på over 6 pct. vol. , men ikke over 15

pct. vol., og fra 10,55 kr. til 9,20 kr. pr. liter af varen, såfremt

alkoholindholdet er på over 15 pct. vol., men ikke over 22 pct.

Til nr. 3 og 4

Det foreslås, at den hidtidige tillægsafgift på mousserende

vin og frugtvin i øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 3, ophæves. I

stedet foreslås der indsat tre nye kapitler efter kapitel 2.

Kapitel 2A foreslås at omfatte den hidtidige tillægsafgift

på mousserende vin og frugtvin m.m. Afgiftssatsen foreslås nedsat fra 3,50

kr.

til 3,06 kr. pr. liter. Afgiften udgøres af forskellen mellem afgiftssatsen

på

bordvin og afgiftssatsen på hedvin. Mousserende vin og frugtvin m.m. pålægges

udover tillægsafgiften tillige vinafgift.

Mousserende vin eller frugtvin m.m. er karakteriseret ved

at have et overtryk på mindst 3 bar ved 20º C.

Kapitel 2B foreslås at omfatte en ny tillægsafgift på

maltbaseret alkoholsodavand. Afgiftssatsen foreslås fastsat til 8,35 kr. pr.

liter af blandingen, såfremt blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol.

eller derunder. Såfremt alkoholindholdet overstiger 10 pct. vol., foreslås

afgiftssatsen fastsat til 14,80 kr. pr. liter. Maltbaseret alkoholsodavand

pålægges udover tillægsafgiften tillige ølafgift.

Kapitel 2C foreslås at omfatte en ny tillægsafgift på

vinbaseret alkoholsodavand. Afgiftssatsen foreslås fastsat til 7,25 kr. pr.

liter af blandingen, såfremt blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol.

eller derunder. Såfremt alkoholindholdet overstiger 10 pct. vol., foreslås

afgiftssatsen fastsat til 14,80 kr. pr. liter. Vinbaseret alkoholsodavand

pålægges udover tillægsafgiften tillige vinafgift.

Til § 4

Til nr. 1

Som et led i indførelsen af en mere brugervenlig navngivning

inden for afgiftsområdet foreslås afgift af spiritus m.m. navngivet

»spiritusafgiftsloven«.

Ved fremtidige henvisninger til loven kan der dermed henvises til denne

version

af lovnavnet.

Til nr. 2-5

Det foreslås, at der indføres en tillægsafgift på 2,90 kr.

pr. liter spiritusbaserede alkoholsodavand – uanset om alkoholindholdet

er over

eller under 10 pct. vol. Spiritusbaseret alkoholsodavand pålægges udover

tillægsafgiften

tillige spiritusafgift.

Tillægsafgiften på 2,90 kr. pr. liter er en generel tillægsafgiftssats,

som er indregnet i de i § 3, nr. 4, nævnte tillægsafgiftssatser for de

malt- henholdsvis vinbaserede alkoholsodavand.

Til § 5

Til nr. 1

Med forslaget foreslås salgsemballager med et rumindhold på

under 20 liter at udgå af emballageafgiftslovens § 1, nr. 1, for så vidt

angår emballagerne til følgende varegrupper:

·

Blandinger

af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus henhørende under position

2208

i EU’s kombinerede nomenklatur, som har et alkoholindhold på over 0,5

pct.

vol., men ikke over 10 pct. vol.

·

Andre

gærede drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer henhørende under

position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur samt blandinger af

ikke-alkoholholdige drikkevarer med gærede drikkevarer henhørende under

position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, hvis drikkevarens eller

blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder. Undtaget er dog

færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt.

Ovennævnte ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter både

kulsyreholdige og ikke-kulsyreholdige drikkevarer henhørende under position

2201 og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur samt drikkevarer henhørende

under

position 2009 i EU’s kombinerede nomenklatur.

Position 2201 og 2202 omfatter diverse læskedrikke med

eller uden kulsyre samt kakaomælk, mælk og vand.

Position 2009 omfatter frugt- og grønsagssafter, herunder

druemost, som i sig selv er ugærede og ikke tilsat alkohol. Mosten eller

saften

kan være tilsat sukker eller andre sødemidler.

De ovennævnte emballager foreslås i stedet indsat i

emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, hvorved emballagerne tillige omfattes

af det obligatoriske pant- og retursystem, jf. Miljøministeriets

bekendtgørelse

nr. 713 af 24. august 2002 om pant og indsamling mv. af emballager til øl og

visse læskedrikke, som ændret ved bekendtgørelse nr. 70 af 9. februar 2004.

Det foreslås i den forbindelse, at emballageafgiftslovens

§ 1, nr. 1 og 2, nyaffattes, hvorved der kan foretages en opsplitning af

nr. 1 i litra A-C og nr. 2 i litra A-D, jf. nedenfor.

Indførelse af henvisninger til EU’s kombinerede

nomenklatur

Det foreslås, at der indføres konsekvente henvisninger til

EU’s kombinerede nomenklatur for at præcisere afgrænsningen mellem

emballageafgiftslovens § 1, nr. 1-4. Hidtil har der kun i varegruppen

mineralvand mv. – med og uden kulsyre – været henvist til EU’s

kombinerede nomenklatur.

Henvisningerne til EU’s kombinerede nomenklatur medfører,

at det præciseres, at kulsyreholdige lavalkoholholdige drikkevarer, dvs.

drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, er

omfattet

af varegruppen mineralvand mv., jf. emballageafgiftslovens § 1, nr. 2.

Den foreslåede emballageafgiftslovs § 1, nr. 1

Litra A foreslås at omfatte emballager til spiritus

henhørende under position 2208 i EU’s kombinerede nomenklatur.

Litra B foreslås at omfatte emballager til vin henhørende

under position 2204 eller 2205 i EU’s kombinerede nomenklatur.

Litra C foreslås at omfatte emballager til frugtvin

henhørende under position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur med et

alkoholindhold

på over 10 pct. vol. Endvidere foreslås færdigblandet gløgg bestående af

rødvin

og gløggekstrakt omfattet af denne varegruppe. Færdigblandet gløgg indeholder

oftest under 10 pct. vol., hvorved varegruppen egentlig burde omfattes af

emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, litra D (andre gærede drikkevarer med

et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder). Færdigblandet gløgg

emballeres dog tillige i karton eller laminater, hvorved det ikke vil være

muligt at lade emballagen omfatte af det obligatoriske pant- og retursystem

–

uden store omkostninger. Det foreslås derfor, at disse emballager forbliver

under den højere volumenbaserede emballageafgift, og dermed ikke omfattes af

det obligatoriske pant- og retursystem.

Den foreslåede emballageafgiftslovs § 1, nr. 2

Litra A foreslås at omfatte emballager til øl henhørende

under position 2203 i EU’s kombinerede nomenklatur.

Litra B foreslås at omfatte emballager til mineralvand,

limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, henhørende under position

2201

og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur.

Litra C foreslås at omfatte emballager til blandinger af

ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus henhørende under position 2208 i

EU’s kombinerede nomenklatur, som har et alkoholindhold på over 0,5 pct.

vol.,

men ikke over 10 pct. vol. Overstiger alkoholindholdet 10 pct. vol. omfattes

blandingen af nr. 1 (spiritus). Er alkoholindholdet derimod på 0,5 pct. vol.

eller derunder omfattes blandingen af litra B (kulsyreholdige mineralvand).

Litra D foreslås at omfatte emballager til andre gærede

drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer henhørende under position

2206

i EU’s kombinerede nomenklatur samt blandinger af ikke-alkoholholdige

drikkevarer med gærede drikkevarer henhørende position 2206 i EU’s

kombinerede

nomenklatur, som har et alkoholindhold på over 0,5 pct. vol., men ikke over

10

pct. vol. Overstiger alkoholindholdet 10 pct. vol. omfattes drikkevaren eller

blandingen af nr. 1 (frugtvin). Er alkoholindholdet derimod på 0,5 pct. vol.

eller derunder omfattes blandingen af litra B (kulsyreholdige mineralvand).

Andre gærede drikkevarer – dvs. gærede drikkevarer, som

ikke er enten øl eller vin – omfatter blandt andet æble- og pærecider,

mjød og

andre gærede frugt- eller grønsagssafter, som har et alkoholindhold på over

0,5

pct. vol., men ikke over 10 pct. vol. Er alkoholindholdet derimod på 0,5 pct.

vol. eller derunder omfattes blandingen af litra B (kulsyreholdige

mineralvand).

Det foreslås, at færdigblandet gløgg ikke omfattes af

emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, litra D, selvom færdigblandet gløgg

oftest

indeholder under 10 pct. vol. Færdigblandet gløgg emballeres dog tillige i

karton eller laminater, hvorved det ikke vil være muligt at lade emballagen

omfatte af det obligatoriske pant- og retursystem – uden store

omkostninger.

Det foreslås derfor, at disse emballager forbliver under den højere

volumenbaserede emballageafgift (emballageafgiftslovens § 1, nr. 1,

litra

C), og dermed ikke omfattes af det obligatoriske pant- og retursystem.

Det foreslås endvidere, at der indsættes en oversigt over

det afgiftspligtige vareområde i den volumenbaserede emballageafgift som

bilag

2 til emballageafgiftsloven.

Til nr. 2

Det foreslås, at der indsættes en oversigtstabel over det

afgiftspligtige vareområde i den volumenbaserede emballageafgift –

opdelt på

emballagernes indeholdte varegruppe. Oversigtstabellen foreslås indsat som et

bilag til denne lov.

Til §§ 6 og 7

§§ 1-2 og § 3, nr. 1-2, foreslås at træde i kraft

den 1. januar 2005 (ændring af cigaretafgift, skattefrihed for rygeafvænning

og

nedsættelse af øl- og vinafgifterne).

Det foreslås, at skatteministeren fastsætter

ikrafttrædelsestidspunktet for § 3, nr. 3-4, og § 4 (tillægsafgift

på

alkoholsodavand). Det foreslås, at skatteministeren fastsætter

ikrafttrædelsestidspunktet

for § 3, nr. 3-4, og § 4 (tillægsafgift på alkoholsodavand). Før

opkrævningen af tillægsafgiften påbegyndes, skal den konkrete udmøntning af

provenuet være aftalt mellem finanslovsaftalens parter.

Det foreslås, at finansministeren i samråd med skatteministeren

fastsætter de nærmere regler for udbetaling af midlerne i medfør af § 3,

nr. 3-4, og § 4. Endvidere foreslås det, at finansministeren årligt

redegør for anvendelsen af midlerne over for Folketinget.

Emballageafgiftslovens § 3A, som affattet i § 3,

nr. 4, foreslås dog at træde i kraft den 1. januar 2005, og få virkning fra

den

9. januar 2005 (den hidtidige tillægsafgift på mousserende vin og frugtvin

m.m.)

§ 5 foreslås at træde i kraft den 1. april 2005

(nedsættelse af emballageafgiften).

Lovforslagets § 1 og § 3, nr. 1-2, foreslås at få

virkning fra den 9. januar 2005 (ændring af cigaretafgiften og nedsættelse af

øl- og vinafgifterne). Virkningstidspunktet er udskudt til den 9. januar 2005

for at sikre bl.a. detailhandelen mulighed for at foretage lageropgørelsen i

weekenden uden for åbningstiden – uden at dette skal foregå hen over

nytåret.

Det foreslås, at virksomheder får adgang til

afgiftsgodtgørelse for det lager af øl og vin, der er afgiftsberigtiget med

en

højere afgift end afgiften efter denne lov, og som virksomheden har liggende

ved lovens ikrafttræden.

Af administrative grunde er der dog fastsat en undergrænse

på 500 kr., således at når afgiftsdifferencerne samlet overstiger 500 kr.,

gives der godtgørelse for hele afgiftsdifferencen.

Der gives herved mulighed for, at disse varer kan sælges i

lige konkurrence med varer, der fra lovens ikrafttræden udleveres fra

virksomheder eller indføres fra udlandet, som er pålagt den lavere afgift

efter

denne lov. Vedrørende kravene i forbindelse med afgiftsgodtgørelsen henvises

til de almindelige bemærkninger.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21.

august 1998, som ændret ved bl.a. § 50 i lov nr. 1029 af 22. november

2000, § 2 i lov nr. 1296 af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 1063

af 17. december 2002 og senest ved § 3 i lov nr. 962 af 2. december 2003

foretages følgende ændringer:

1.

Lovens

titel

affattes således:

Lov om tobaksafgifter

»Lov om tobaksafgifter

(tobaksafgiftsloven)«

Der betales afgift af cigaretter og røgtobak her i landet efter

reglerne i denne lov og efter følgende satser:

A.

For cigaretter:

48,92 øre pr. stk. + 21,22 pct.af detailprisen, jf. § 28.

B.

For pladetobak,

spunden og granuleret tobak samt for anden røgtobak med en snitbredde på

mindst 1 mm. 402,50 kr. pr. kg.

2.

I

§ 1, stk. 1,litra A,

ændres »48,92 øre pr. stk. + 21,22 pct.« til: »63,66 øre pr. stk. +

13,61 pct.«

C.

For anden røgtobak

end nævnt i punkt B, hvis mere end 25 vægtprocent af tobakspartiklerne har en

snitbredde på mindre end 1 mm. 452,50 kr. pr. kg.

Stk. 2

. - - -

§ 2

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, foretages følgende

ændringer:

§ 30.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser, som

afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af

medarbejderen

ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en

psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til

behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug

af medicin, alkohol eller andre rusmidler, jf. dog stk. 2. Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes heller ikke den

rentefordel,

som en medarbejder måtte opnå ved, at arbejdsgiveren yder denne et lån til

dækning af udgifterne ved behandlingen. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at

tegne

en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens

behandling, eller såfremt medarbejderen har tegnet en sådan forsikring og

arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes tilsvarende

ikke forsikringspræmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløb til

medarbejderens skattepligtige indkomst.

1.

I

§ 30, stk. 1,

indsættes

efter 1. pkt.:

»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes heller

ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til medarbejderens

rygeafvænning.«

2.

Efter

§ 30, stk. 1, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., indsættes:

»Rentefordelen medregnes heller ikke, hvis arbejdsgiveren yder

medarbejderen et lån til dækning af udgifterne ved rygeafvænning.«

3.

I

§ 30, stk. 1, 3. pkt.,

der bliver 5. pkt., indsættes efter »behandling«: »eller rygeafvænning«.

Stk. 2

.

Skattefriheden for ydelser til dækning af medicinudgifter, som afholdes af

arbejdsgiveren i forbindelse med en behandling omfattet af stk. 1, 1.

pkt., er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra

1. behandlingsdag, bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på

hospital, klinik og lignende. Tilsvarende gælder for skattefriheden for

rentefordelen ved et lån, forsikringspræmier eller beløb til dækning heraf,

jf. stk. 1, 2. og 3 pkt., i det omfang medicinudgifter dækkes af lånet

eller forsikringen ud over den nævnte periode.

4.

I

§ 30, stk. 2, 2. pkt.,

ændres »2. og 3. pkt.« til: »3. og 5. pkt.«

Stk. 3

. Det er en

betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led

i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens

medarbejdere,

herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige

virksomhedens

medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om

anciennitet

og antal arbejdstimer.

Stk. 4

. Det er

endvidere en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, 1. eller 2.

pkt., at der foreligger en lægehenvisning til behandling. Skattefriheden for

ydelser til behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler

er dog alene betinget af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at

medarbejderen har behov for behandlingen, og skattefriheden for ydelser til

kiropraktorbehandling er alene betinget af, at der foreligger en skriftlig

erklæring fra en kiropraktor, der har autorisation efter dansk ret eller,

hvis kiropraktoren er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om,

at medarbejderen har behov for behandlingen. Ved behandling af psykiske

lidelser hos en psykolog er der endvidere en betingelse, at den pågældende

psykolog har autorisation efter dansk ret eller, hvis psykologen er etableret

i udlandet, tilsvarende kvalifikationer.

5.

I

§ 30, stk. 4, 1. pkt.,

ændres »eller 2. pkt.« til: »eller 3. pkt.«

Stk. 5

. Det er en

betingelse for skattefriheden for forsikringspræmier efter stk. 1, 3.

pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker

behandling, der enten sker efter lægelig henvisning, er lægeligt godkendt,

eller, for så vidt angår behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre

rusmidler samt kiropraktorbehandling, opfylder kravene i stk. 4, 2. pkt.

For behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er skattefriheden

betinget

af, at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at den pågældende psykolog

skal

opfylde kravene i stk. 4, 3. pkt.

6.

I

§ 30, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »stk. 1, 3. pkt.« til: »stk. 1, 5. pkt.«

7.

I

§ 30, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter

»dækker behandling«: »efter stk. 1, 1. pkt.«

Stk. 6

. Stk. 1-5

gælder tilsvarende for ydelser til behandling, som i tilfælde, hvor

virksomhedens medarbejdere omfattes af en ordning som nævnt i stk. 1,

gives til personer som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i

øvrigt samt til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for

bestyrelser,

udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder

Folketinget

og kommunalbestyrelser. Stk. 1-3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5

gælder tilsvarende for ydelser til alkoholafvænning, som gives til medlemmer

af en fagforening, pensionskasse eller lignende.

8.

I

§ 30, stk. 6, 1. pkt.,

indsættes efter »behandling«: »eller rygeafvænning«.

§ 30 A.

Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer,

der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, fradrage udgifter til egne

sundhedsbehandlinger

og sundhedsbehandlinger af en ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver

virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf.

kildeskattelovens

§ 25 A, stk. 3, efter reglerne i stk. 2-5. Fradragsretten er

betinget af, at

9.

I

§ 30 A, stk. 1, 1. pkt.,

ændres

»egne sundhedsbehandlinger og sundhedsbehandlinger« til: »egne

sundhedsbehandlinger

m.v. og sundhedsbehandlinger m.v.«

1)

den person, som

sundhedsbehandlingen vedrører, deltager i virksomhedens drift med en

personlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang og

10.

I

§ 30 A, stk. 1, 2. pkt.,

nr. 1,

indsættes efter »sundhedsbehandlingen«: »m.v.«

2)

eventuelle

medarbejdere i virksomheder, der drives af den selvstændigt erhvervsdrivende,

bortset fra virksomheder omfattet af personskattelovens § 4,

stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, med mindst to ejere, som led i

virksomhedernes

generelle personalepolitik senest samtidig med etableringen af ordningen for

den selvstændigt erhvervsdrivende er tilbudt en tilsvarende ordning med

skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, jf. § 30.

Hvis der efter § 30, stk. 3, 2. pkt., er fastsat generelle

anciennitetskrav,

skal den selvstændigt erhvervsdrivende og en eventuel ægtefælle opfylde et

tilsvarende anciennitetskrav.

11.

I

§ 30 A, stk. 1, 2. pkt.,

nr. 2,

indsættes efter »sundhedsbehandlinger«: »m.v.«

Stk. 2

.

Fradragsretten efter stk. 1 omfatter ydelser, som afholdes til

lægefagligt

begrundet behandling ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske

lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende

behandling, til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af misbrug

af medicin, alkohol eller andre rusmidler, jf. dog stk. 3. Hvis den

selvstændigt erhvervsdrivende har valgt at tegne en forsikring til dækning af

udgifter i forbindelse med sådan behandling og der for eventuelle

medarbejdere

i virksomheden er tegnet en tilsvarende forsikring efter § 30,

stk. 1, 3. pkt., er forsikringspræmien fradragsberettiget. Hvis der for

medarbejderne i en virksomhed er tegnet en forsikring som nævnt i § 30,

stk. 1, 3. pkt., og den selvstændigt erhvervsdrivende eller en eventuel

ægtefælle omfattet af kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, af

forsikringsmæssige

grunde ikke kan blive omfattet af forsikringen, kan der fradrages ydelser som

nævnt i 1. pkt., forudsat at disse ydelser svarer til de ydelser, der for

medarbejdernes vedkommende er omfattet af forsikringen.

12.

I

§ 30 A, stk. 2,

indsættes efter 1. pkt.:

»Fradragsretten efter stk. 1 omfatter ligeledes ydelser til

rygeafvænning.«

13.

I

§ 30 A, stk. 2, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., indsættes efter »behandling«: »eller rygeafvænning«.

14.

I

§ 30 A, stk. 2, 2. pkt.,

der bliver 3. pkt., og i

§ 30 A, stk. 2, 3. pkt.,

der bliver

4. pkt., ændres »§ 30, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 30,

stk. 1, 5. pkt.«

15.

I

§ 30 A, stk. 2, 4. pkt.,

der bliver 5. pkt., ændres »1. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«

Stk. 3

.

Fradragsretten for udgifter til medicin, som afholdes i forbindelse med en

behandling omfattet af stk. 2, 1. pkt., er begrænset til udgifter

afholdt i en periode på højst 6 måneder fra 1. behandlingsdag, bortset fra

udgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik og lignende.

Tilsvarende

gælder for fradragsretten for forsikringspræmier, i det omfang

medicinudgifter

dækkes af forsikringen ud over den nævnte periode.

Stk. 4

. Det er en

betingelse for fradragsretten efter stk. 2, 1. pkt., at der foreligger

en lægehenvisning til behandling. Fradragsretten for udgifter til behandling

af misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler er dog alene betinget af,

at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at den pågældende har behov

for behandling. Fradragsretten for udgifter til kiropraktorbehandling er

alene betinget af, at der foreligger en skriftlig erklæring fra en

kiropraktor,

der har autorisation efter dansk ret eller, hvis kiropraktoren er etableret i

udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om, at personen har behov for

behandlingen.

Ved behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er det endvidere en

betingelse, at den pågældende psykolog har autorisation efter dansk ret

eller, hvis psykologen er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer.

Stk. 5

. Det er en

betingelse for fradragsretten for forsikringspræmier efter stk. 2, 2.

pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker

behandling, der enten sker efter lægelig henvisning, er lægeligt godkendt

eller, for så vidt angår behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre

rusmidler samt kiropraktorbehandling, opfylder kravene i henholdsvis

stk. 4, 2. og 3. pkt. For behandling af psykiske lidelser hos en

psykolog

er skattefriheden betinget af, at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at

den pågældende psykolog skal opfylde kravene i stk. 4, 4. pkt.

16.

I

§ 30 A, stk. 5, 1. pkt.,

ændres »stk. 2, 2. pkt.« til: »stk. 2, 3. pkt.«

17.

I

§ 30 A, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes

efter »dækker behandling«: »efter stk. 2, 1. pkt.«

Stk. 6

. Ved

opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en ægtefælle, der ikke i

overvejende

grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud,

jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, medregnes ikke ydelser fra

den anden ægtefælle eller udbetalinger fra forsikringer som nævnt i

stk. 1, 2, 4 og 5. § 30, stk. 2, finder tilsvarende

anvendelse.

§ 3

I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og

vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998, som ændret

ved § 3 i lov nr. 1059 af 17. december 2002 og senest ved § 1 i lov

nr. 1217 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Der betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne lov. Afgiften

udgør 58,40 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet), jf. dog

stk. 2.

Stk. 2

. - - -

1.

§ 1, stk. 1,

affattes

således:

»Der betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne

lov. Afgiften udgør, bortset for varer omfattet af §§ 3A-3C, for varer

henhørende under position 2203 og 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur

50,90

kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet), jf. dog stk. 2.«

§ 3.

-

- -

Stk. 2. Afgiften udgør pr. l for varer, der hører under

KN-kode 2204 til 2206,

2.

§ 3, stk. 2,

affattes

således:

»

Stk. 2.

Afgiften udgør, bortset for varer omfattet

af §§ 3A-3C, for varer henhørende under position 2204 til 2206 i

EU’s

kombinerede nomenklatur

kr. pr. liter

1)

med et etanolindhold på over 1,2 pct. vol, men ikke over

6 pct. vol

4 kr. 50 øre

1)

med et ætanolindhold på over 1,2 pct. vol., men ikke over

6 pct. vol.

3,90

2)

med et etanolindhold på over 6 pct. vol, men ikke over 15

pct. vol,

7 kr. 05 øre

2)

med et ætanolindhold på over 6 pct. vol., men ikke over

15 pct. vol.

6,14

3)

med et etanolindhold på over 15 pct. vol, men ikke over 22

pct. vol

10 kr. 55 øre

3)

med et ætanolindhold på over 15 pct. vol., men ikke over

22 pct. vol.

9,20«.

Stk. 3

. For varer,

der hører under KN-kode 2204 til 2206, og som har et overtryk på mindst 3 bar

ved 20° C, opkræves en tillægsafgift på 3 kr. 50 øre pr. l.

3.

I

§ 3

ophæves

stk. 3.

4.

Efter

§ 3

indsættes:

»Kapitel 2A

Tillægsafgift

af mousserende vin og frugtvin m.m.

Afgiftspligtigt vareområde og tillægsafgiftssats

§ 3A.

For varer henhørende under position

2204 til 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som har et overtryk på

mindst 3 bar ved 20º C, opkræves en tillægsafgift på 3,06 kr. pr. liter.

Kapitel 2B

Tillægsafgift

af maltbaseret alkoholsodavand

Afgiftspligtigt vareområde og tillægsafgiftssatser

§ 3B.

For varer henhørende under position

2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som er en blanding af

ikke-alkoholholdige drikkevarer med maltbaserede drikkevarer henhørende under

position 2206, opkræves der udover afgiften i medfør af § 1,

stk. 1, tillige en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende

foranstaltninger.

Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i

EU’s

kombinerede nomenklatur tillige position 2009. Tillægsafgiften udgør

kr. pr. liter

1)

hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller

derunder

8,35

2)

hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.

14,80

Kapitel 2C

Tillægsafgift

af vinbaseret alkoholsodavand

Afgiftspligtigt vareområde og tillægsafgiftssatser

§ 3C.

For varer henhørende under position

2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som er en blanding af

ikke-alkoholholdige drikkevarer med vinbaserede drikkevarer henhørende under

position 2206, opkræves der udover afgiften i medfør af § 3,

stk. 2, tillige en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende

foranstaltninger.

Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i

EU’s

kombinerede nomenklatur tillige position 2009. Tillægsafgiften udgør

kr. pr. liter

1)

hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller

derunder

7,25

2)

hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.

14,75«.

§ 4

I lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 564

af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1059 af 17.

december

2002, § 2 i lov nr. 1063 af 17. december 2002 og senest ved § 2 i

lov nr. 962 af 2. december 2003, foretages følgende ændringer:

1.

Lovens

titel

affattes således:

Lov om afgift af spiritus m.m.

»Lov om afgift af spiritus m.m.

(spiritusafgiftsloven)«.

§ 1.

Der betales afgift her i landet af spiritus, herunder ethanol, over 1,2 pct.

vol samt af vin og frugtvin mv. med et ethanolindhold over 22 pct. vol efter

reglerne i denne lov.

Stk. 2-3

. - - -

2.

I

§ 1,

stk. 1

, indsættes som

2.

og

3. pkt.

:

»Af blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus

henhørende under position 2208 i EU’s kombinerede nomenklatur betales

der

derudover en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger.

Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i

EU’s

kombinerede nomenklatur tillige position 2009.«

3.

Overskriften

efter § 1

i

kapitel 1 affattes således:

Afgiftssatsen

»Afgiftssatser«.

§ 2.

Afgiften udgør 150 kr. pr l 100 pct. Ætanolstyrke.

4.

I

§ 2

indsættes efter

»ætanolstyrke«: », jf. dog stk. 2.«

5.

I

§ 2

indsættes som

stk. 2:

»

Stk. 2.

Af blandinger, som nævnt i § 1,

stk. 1, 2. pkt., betales der udover afgiften efter stk. 1 tillige

en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger.

Tillægsafgiften

udgør 2,90 kr. pr. liter.«

§ 5

I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og

pvc-folier (emballageafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13.

februar 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1057 af 17. december 2002 og

senest ved § 2 i lov nr. 1217 af 27. december 2003, foretages følgende

ændringer:

§ 1.

Der svares afgift til statskassen af salgsemballager og multipak med et

rumindhold

på under 20 l til følgende varer:

1)

Spiritus, vin og

frugtvin.

2)

Øl samt

mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, henhørende

under position 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur.

3)-17) - - -

1.

§ 1, nr. 1

og

2,

affattes således:

»Volumenbaseret emballageafgift

1)

Opdelt i følgende

varegrupper:

A.

Spiritus henhørende

under position 2208 i EU’s kombinerede nomenklatur, jf. dog nr. 2.

B.

Vin henhørende under

position 2204 eller 2205 i EU’s kombinerede nomenklatur, jf. dog nr. 2.

C.

Frugtvin henhørende

under position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som har et

alkoholindhold

på over 10 pct. vol., jf. dog nr. 2. Endvidere færdigblandet gløgg bestående

af rødvin og gløggekstrakt.

2)

Opdelt i følgende

varegrupper:

A.

Øl henhørende under

position 2203 i EU’s kombinerede nomenklatur.

B.

Mineralvand,

limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, henhørende under position

2201 og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur.

C.

Blandinger af

ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus henhørende under position 2208 i

EU’s kombinerede nomenklatur, som har et alkoholindhold på 10 pct. vol.

eller

derunder. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og

2202 i EU’s kombinerede nomenklatur tillige position 2009.

D.

Andre gærede

drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer henhørende under position

2206 i EU’s kombinerede nomenklatur samt blandinger af

ikke-alkoholholdige

drikkevarer med gærede drikkevarer henhørende under position 2206 i EU’s

kombinerede

nomenklatur, hvis drikkevarens eller blandingens alkoholindhold er på 10 pct.

vol. eller derunder. Undtaget er dog færdigblandet gløgg bestående af rødvin

og gløggekstrakt, jf. nr. 1, litra C. Ikke-alkoholholdige drikkevarer

omfatter udover position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur

tillige

position 2009.

Vægtbaseret emballageafgift«.

2.

Som

bilag

til loven indsættes efter bilag

1:

Bilag 2

Oversigt over det afgiftspligtige vareområde i den

volumenbaserede emballageafgift

§ 1

Lovtekstens ordlyd

– samt den kortere version af navngivningen af varegruppen

Omfattede

varegrupper

1)

Ej omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem

A.

Spiritus henhørende under position 2208 i EU’s

kombinerede nomenklatur.

Spiritus

Omfatter følgende:

·

Spiritus,

likør og andre spiritusholdige drikkevarer – uanset alkoholindhold.

Omfatter

ikke

følgende:

·

Blandinger

af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus med et alkoholindhold på over

0,5 pct. vol., men ikke over 10 pct. vol., som er omfattet af nr. 2, litra C,

nedenfor (spiritusbaseret alkoholsodavand).

B.

Vin henhørende under position 2204 eller 2205 i EU’s

kombinerede nomenklatur.

Vin

Omfatter følgende:

·

Vin

af friske druer, herunder vin tilsat alkohol samt druemost.

·

Vermouth

og anden vin af friske druer.

Omfatter

ikke

følgende:

·

Kulsyreholdige

drikkevarer, herunder druemost, med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller

derunder, som er omfattet af nr. 2, litra B, nedenfor (kulsyreholdig

mineralvand).

·

Ikke-kulsyreholdige

drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, som er

omfattet af nr. 3, dvs. den vægtbaserede emballageafgift.

C.

Frugtvin henhørende under position 2206 i EU’s

kombinerede nomenklatur, og som har et alkoholindhold på over 10 pct. vol.

Endvidere

færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt.

Frugtvin

Omfatter følgende:

·

Frugtvin

og andre gærede drikkevarer samt blandinger af gærede drikkevarer med et

alkoholindhold

på over 10 pct. vol.

·

Færdigblandet

gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt – uanset alkoholindhold.

Omfatter

ikke

følgende:

·

Andre

gærede drikkevarer, blandinger af gærede drikkevarer samt gærbaserede

alkoholsodavand

med et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder, som er omfattet af nr.

2, litra D, nedenfor (andre gærede drikkevarer).

·

Kulsyreholdige

drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, som er

omfattet af nr. 2, litra B, nedenfor (kulsyreholdig mineralvand).

·

Ikke-kulsyreholdig

drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, som er

omfattet af nr. 3, dvs. den vægtbaserede emballageafgift.

2)

Omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem

A.

Øl henhørende under position 2203 i EU’s kombinerede nomenklatur.

Øl

Omfatter følgende:

·

Øl

med et alkoholindhold på over 0,5 pct. vol.

Omfatter

ikke

følgende:

·

Andre

gærede drikkevarer med et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder,

herunder

maltbaserede alkoholsodavand, som er omfattet af nr. 2, litra D, nedenfor

(andre gærede drikkevarer).

·

Andre

gærede drikkevarer med et alkoholindhold på over 10 pct. vol., som er

omfattet af nr. 1, litra C, ovenfor (frugtvin).

B.

Mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder

kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede

nomenklatur.

Kulsyreholdig mineralvand

Omfatter følgende:

·

Kulsyreholdige

drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, herunder:

·

Mineralvand

eller kildevand med naturligt eller tilsat indhold af kulsyre.

·

Sukker-

eller ikke-sukkerholdig.

·

Sødemiddel-

eller ikke-sødemiddelholdig.

·

Aromatiseret

eller ikke-aromatiseret.

·

Andre

kulsyreholdige ikke-alkoholholdige drikkevarer, herunder øl, vin, frugtvin,

herunder æble- eller pærecider, med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller

derunder.

Omfatter

ikke

følgende:

·

Ikke-kulsyreholdige

drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, herunder

bl.a. frugt- og grønsagssafter eller -most og drikkeklare drikkevarer på

basis af mælk eller kakao og mælk, som er omfattet af nr. 3, dvs. den

vægtbaserede emballageafgift.

C.

Blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med

spiritus henhørende under position 2208 i EU’s kombinerede nomenklatur,

som

har et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder. Ikke-alkoholholdige

drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede

nomenklatur

tillige position 2009.

Spiritusbaseret

alkoholsodavand

Omfatter følgende:

·

Blandinger

af spiritus med:

·

Kulsyreholdige

ikke-alkoholholdige drikkevarer, jf. litra B.

·

Ikke-kulsyreholdige

drikkevarer, herunder bl.a. kakaomælk eller mælk.

·

Frugt-

eller grønsagssafter, eller -most.

Såfremt blandingens alkoholindhold er på over 0,5 pct.

vol., men ikke over 10 pct. vol.

Omfatter

ikke

følgende:

·

Hvis

de ovennævnte blandingers alkoholindhold overstiger 10 pct. vol., hvorved

blandingen omfattes af nr. 1, litra A (spiritus).

D.

Andre gærede drikkevarer og blandinger af gærede

drikkevarer henhørende under position 2206 i EU’s kombinerede

nomenklatur

samt blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med gærede drikkevarer

henhørende under position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, hvis

drikkevarens

eller blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder. Undtaget

er dog færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt, jf. nr. 1,

litra C. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og

2202 i EU’s kombinerede nomenklatur tillige position 2009.

Andre gærede drikkevarer

– herunder gærbaserede

alkoholsodavand (vin-, frugtvins- og maltbaserede)

Omfatter følgende:

·

Andre

gærede drikkevarer og blandinger af drikkevarer med et alkoholindhold på 10

pct. vol. eller derunder.

·

Blandinger

af gærede drikkevarer, dvs. øl, vin eller frugtvin, med:

·

Kulsyreholdige

ikke-alkoholholdige drikkevarer, jf. litra B.

·

Ikke-kulsyreholdige

drikkevarer, herunder bl.a. kakaomælk eller mælk.

·

Frugt-

eller grønsagssafter, eller -most.

Såfremt blandingens alkoholindhold er på over 0,5 pct.

vol., men ikke over 10 pct. vol.

Omfatter

ikke

følgende:

·

Hvis

de ovennævnte drikkevarers eller blandingers alkoholindhold overstiger 10

pct. vol., hvorved drikkevaren eller blandingen omfattes af nr. 1, litra C

(frugtvin).

·

Færdigblandet

gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt, som er omfattet af nr. 1, litra C

(frugtvin).

Lignende dokumenter