Forslag til Lov om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven (Skatte- og afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2005)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 17. november 2004 af
skatteministeren (Kristian Jensen)
Forslag
til
Lov
om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven
(Skatte- og
afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovsaftalen for 2005)
§ 1
I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635
af 21. august 1998, som ændret ved bl.a. § 50 i lov nr. 1029 af 22.
november 2000, § 2 i lov nr. 1296 af 20. december 2000, § 1 i lov
nr.
1063 af 17. december 2002 og senest ved § 3 i lov nr. 962 af 2. december
2003 foretages følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
»Lov om tobaksafgifter
(tobaksafgiftsloven)«
2.
I
§ 1, stk. 1
,
litra A
, ændres »48,92 øre pr. stk. +
21,22 pct.« til: »63,66 øre pr. stk. + 13,61 pct.«
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
Læs alt
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, foretages
følgende ændringer:
1.
I
§ 30, stk. 1,
indsættes efter 1.
pkt.:
»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes heller
ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til medarbejderens
rygeafvænning.«
2.
Efter
§ 30,
stk. 1, 2. pkt
.,
der bliver 3. pkt., indsættes:
»Rentefordelen medregnes heller ikke, hvis arbejdsgiveren yder
medarbejderen et lån til dækning af udgifterne ved rygeafvænning.«
3.
I
§ 30, stk. 1, 3. pkt.,
der bliver 5. pkt.,
indsættes efter »behandling«: »eller rygeafvænning«.
4.
I
§ 30, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »2. og
3. pkt.« til: »3. og 5. pkt.«
5.
I
§ 30, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »eller
2. pkt.« til: »eller 3. pkt.«
6.
I
§ 30, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk. 1,
3. pkt.« til: »stk. 1, 5. pkt.«
7.
I
§ 30, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »dækker
behandling«: »efter stk. 1, 1. pkt.«
8.
I
§ 30, stk. 6, 1. pkt.,
indsættes
efter »behandling«: »eller rygeafvænning«.
9.
I
§ 30 A, stk. 1, 1. pkt.,
ændres »egne
sundhedsbehandlinger og sundhedsbehandlinger« til: »egne sundhedsbehandlinger
m.v. og sundhedsbehandlinger m.v.«
10.
I
§ 30 A, stk. 1, 2. pkt., nr. 1,
indsættes
efter »sundhedsbehandlingen«: »m.v.«
11.
I
§ 30 A, stk. 1, 2. pkt., nr. 2,
indsættes
efter »sundhedsbehandlinger«: »m.v.«
12.
I
§ 30 A, stk. 2,
indsættes efter 1.
pkt.:
»Fradragsretten efter stk. 1 omfatter ligeledes ydelser til
rygeafvænning.«
13.
I
§ 30 A, stk. 2, 2. pkt.,
der bliver
3. pkt., indsættes efter »behandling«: »eller rygeafvænning«.
14.
I
§ 30 A, stk. 2, 2. pkt.,
der bliver
3. pkt., og i
§ 30 A, stk. 2,
3. pkt., der bliver 4. pkt., ændres »§ 30, stk. 1, 3. pkt.«
til: »§ 30,
stk. 1, 5. pkt.«
15.
I
§ 30 A, stk. 2, 4. pkt.,
der bliver
5. pkt., ændres »1. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«
16.
I
§ 30 A, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk. 2,
2. pkt.« til: »stk. 2, 3. pkt.«
17.
I
§ 30 A, stk. 5, 1.pkt.,
indsættes efter
»dækker behandling«: »efter stk. 2, 1. pkt.«
§ 3
I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og
vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998, som ændret
ved § 3 i lov nr. 1059 af 17. december 2002 og senest ved § 1 i lov
nr. 1217 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:
1.
§ 1, stk. 1,
affattes således:
»Der betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne lov.
Afgiften udgør, bortset for varer omfattet af §§ 3A-3C, for varer
henhørende under position 2203 og 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur
50,90 kr.
pr. liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet), jf. dog stk. 2.«
2.
§ 3, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2
.
Afgiften udgør, bortset for varer
omfattet af §§ 3A-3C, for varer henhørende under position 2204 til 2206
i
EU’s kombinerede nomenklatur
kr. pr. liter
1)
med et ætanolindhold på over 1,2 pct. vol., men ikke over
6 pct. vol.
3,90
2)
med et ætanolindhold på over 6 pct. vol., men ikke over
15 pct. vol.
6,14
3)
med et ætanolindhold på over 15 pct. vol., men ikke over
22 pct. vol.
9,20«.
3.
I
§ 3
ophæves
stk. 3.
4.
Efter
§ 3
indsættes:
»Kapitel 2A
Tillægsafgift
af mousserende vin og frugtvin m.m.
Afgiftspligtigt vareområde og tillægsafgiftssats
§ 3A.
For varer henhørende under
position 2204 til 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som har et
overtryk
på mindst 3 bar ved 20º C, opkræves en tillægsafgift på 3,06 kr. pr. liter.
Kapitel 2B
Tillægsafgift
af maltbaseret alkoholsodavand
Afgiftspligtigt vareområde og tillægsafgiftssatser
§ 3B.
For varer henhørende under
position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som er en blanding af
ikke-alkoholholdige drikkevarer med maltbaserede drikkevarer henhørende under
position
2206, opkræves der udover afgiften i medfør af § 1, stk. 1, tillige
en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger.
Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i
EU’s
kombinerede nomenklatur tillige position 2009. Tillægsafgiften udgør
kr. pr. liter
1)
hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller
derunder
8,35
2)
hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.
14,80
Kapitel 2C
Tillægsafgift af
vinbaseret alkoholsodavand
Afgiftspligtigt vareområde og tillægsafgiftssatser
§ 3C.
For varer henhørende under
position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som er en blanding af
ikke-alkoholholdige drikkevarer med vinbaserede drikkevarer henhørende under
position 2206, opkræves der udover afgiften i medfør af § 3,
stk. 2,
tillige en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger.
Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i
EU’s
kombinerede nomenklatur tillige position 2009. Tillægsafgiften udgør
kr. pr. liter
1)
hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller
derunder
7,25
2)
hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.
14,75«.
§ 4
I lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse
nr. 564 af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1059 af
17.
december 2002, § 2 i lov nr. 1063 af 17. december 2002 og senest ved
§ 2 i lov nr. 962 af 2. december 2003, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
»Lov om afgift af spiritus m.m.
(spiritusafgiftsloven)«
2.
I
§ 1, stk. 1,
indsættes som
2
. og
3. pkt
.:
»Af blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus
henhørende under position 2208 i EU’s kombinerede nomenklatur betales
der
derudover en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger.
Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i
EU’s
kombinerede nomenklatur tillige position 2009.«
3.
Overskriften
efter § 1
i kapitel 1
affattes således:
»Afgiftssatser«.
4.
I
§ 2
indsættes efter »ætanolstyrke«: », jf.
dog stk. 2.«
5.
I
§ 2
indsættes som
stk. 2
:
»
Stk. 2
.
Af blandinger, som nævnt i
§ 1, stk. 1, 2. pkt., betales der udover afgiften efter stk. 1
tillige en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger.
Tillægsafgiften udgør 2,90 kr. pr. liter.«
§ 5
I lov om afgift af visse emballager, poser,
engangsservice og pvc-folier (emballageafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse
nr.
101 af 13. februar 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1057 af 17.
december
2002 og senest ved § 2 i lov nr. 1217 af 27. december 2003, foretages
følgende ændringer:
1.
§ 1, nr. 1
og
2
, affattes således:
»Volumenbaseret emballageafgift
1)
Opdelt i følgende
varegrupper:
A.
Spiritus henhørende
under position 2208 i EU’s kombinerede nomenklatur, jf. dog nr. 2.
B.
Vin henhørende under
position 2204 eller 2205 i EU’s kombinerede nomenklatur, jf. dog nr. 2.
C.
Frugtvin henhørende
under position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som har et
alkoholindhold på over 10 pct. vol., jf. dog nr. 2. Endvidere færdigblandet
gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt.
2)
Opdelt i følgende
varegrupper:
A.
Øl henhørende under
position 2203 i EU’s kombinerede nomenklatur.
B.
Mineralvand, limonade
og andre varer, som indeholder kulsyre, henhørende under position 2201 og
2202
i EU’s kombinerede nomenklatur.
C.
Blandinger af
ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus henhørende under position 2208 i
EU’s kombinerede nomenklatur, som har et alkoholindhold på 10 pct. vol.
eller
derunder. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og
2202
i EU’s kombinerede nomenklatur tillige position 2009.
D.
Andre gærede
drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer henhørende under position
2206
i EU’s kombinerede nomenklatur samt blandinger af ikke-alkoholholdige
drikkevarer
med gærede drikkevarer henhørende under position 2206 i EU’s kombinerede
nomenklatur,
hvis drikkevarens eller blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller
derunder. Undtaget er dog færdigblandet gløgg bestående af rødvin og
gløggekstrakt, jf. nr. 1, litra C. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter
udover position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur tillige
position
2009.
Vægtbaseret emballageafgift«.
2.
Som bilag til loven indsættes efter bilag 1:
»Bilag 2
Oversigt over det afgiftspligtige vareområde i den
volumenbaserede emballageafgift
§ 1
Lovtekstens ordlyd
– samt den kortere version af navngivningen af varegruppen
Omfattede
varegrupper
1)
Ej omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem
A.
Spiritus henhørende under position 2208 i EU’s kombinerede
nomenklatur.
Spiritus
Omfatter følgende:
·
Spiritus,
likør og andre spiritusholdige drikkevarer – uanset alkoholindhold.
Omfatter
ikke
følgende:
·
Blandinger
af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus med et alkoholindhold på over
0,5 pct. vol., men ikke over 10 pct. vol., som er omfattet af nr. 2, litra C,
nedenfor (spiritusbaseret alkoholsodavand).
B.
Vin henhørende under position 2204 eller 2205 i EU’s
kombinerede nomenklatur.
Vin
Omfatter følgende:
·
Vin
af friske druer, herunder vin tilsat alkohol samt druemost.
·
Vermouth
og anden vin af friske druer.
Omfatter
ikke
følgende:
·
Kulsyreholdige
drikkevarer, herunder druemost, med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller
derunder, som er omfattet af nr. 2, litra B, nedenfor (kulsyreholdig
mineralvand).
·
Ikke-kulsyreholdige
drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, som er
omfattet af nr. 3, dvs. den vægtbaserede emballageafgift.
C.
Frugtvin henhørende under position 2206 i EU’s
kombinerede nomenklatur, og som har et alkoholindhold på over 10 pct. vol.
Endvidere
færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt.
Frugtvin
Omfatter følgende:
·
Frugtvin
og andre gærede drikkevarer samt blandinger af gærede drikkevarer med et
alkoholindhold
på over 10 pct. vol.
·
Færdigblandet
gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt – uanset alkoholindhold.
Omfatter
ikke
følgende:
·
Andre
gærede drikkevarer, blandinger af gærede drikkevarer samt gærbaserede
alkoholsodavand
med et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder, som er omfattet af nr.
2, litra D, nedenfor (andre gærede drikkevarer).
·
Kulsyreholdige
drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, som er
omfattet af nr. 2, litra B, nedenfor (kulsyreholdig mineralvand).
·
Ikke-kulsyreholdig
drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, som er
omfattet af nr. 3, dvs. den vægtbaserede emballageafgift.
2)
Omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem
A.
Øl henhørende under position 2203 i EU’s kombinerede nomenklatur.
Øl
Omfatter følgende:
·
Øl
med et alkoholindhold på over 0,5 pct. vol.
Omfatter
ikke
følgende:
·
Andre
gærede drikkevarer med et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder,
herunder
maltbaserede alkoholsodavand, som er omfattet af nr. 2, litra D, nedenfor
(andre gærede drikkevarer).
·
Andre
gærede drikkevarer med et alkoholindhold på over 10 pct. vol., som er
omfattet af nr. 1, litra C, ovenfor (frugtvin).
B.
Mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder
kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede
nomenklatur.
Kulsyreholdig mineralvand
Omfatter følgende:
·
Kulsyreholdige
drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, herunder:
·
Mineralvand
eller kildevand med naturligt eller tilsat indhold af kulsyre.
·
Sukker-
eller ikke-sukkerholdig.
·
Sødemiddel-
eller ikke-sødemiddelholdig.
·
Aromatiseret
eller ikke-aromatiseret.
·
Andre
kulsyreholdige ikke-alkoholholdige drikkevarer, herunder øl, vin, frugtvin,
herunder æble- eller pærecider, med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller
derunder.
Omfatter
ikke
følgende:
·
Ikke-kulsyreholdige
drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, herunder
bl.a. frugt- og grønsagssafter eller -most og drikkeklare drikkevarer på
basis af mælk eller kakao og mælk, som er omfattet af nr. 3, dvs. den
vægtbaserede emballageafgift.
C.
Blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med
spiritus henhørende under position 2208 i EU’s kombinerede nomenklatur,
som
har et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder. Ikke-alkoholholdige
drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede
nomenklatur
tillige position 2009.
Spiritusbaseret
alkoholsodavand
Omfatter følgende:
·
Blandinger
af spiritus med:
·
Kulsyreholdige
ikke-alkoholholdige drikkevarer, jf. litra B.
·
Ikke-kulsyreholdige
drikkevarer, herunder bl.a. kakaomælk eller mælk.
·
Frugt-
eller grønsagssafter, eller -most.
Såfremt blandingens alkoholindhold er på over 0,5 pct.
vol., men ikke over 10 pct. vol.
Omfatter
ikke
følgende:
·
Hvis
de ovennævnte blandingers alkoholindhold overstiger 10 pct. vol., hvorved
blandingen omfattes af nr. 1, litra A (spiritus).
D.
Andre gærede drikkevarer og blandinger af gærede
drikkevarer henhørende under position 2206 i EU’s kombinerede
nomenklatur
samt blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med gærede drikkevarer
henhørende under position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, hvis
drikkevarens
eller blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder. Undtaget
er dog færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt, jf. nr. 1,
litra C. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og
2202 i EU’s kombinerede nomenklatur tillige position 2009.
Andre gærede drikkevarer
– herunder gærbaserede
alkoholsodavand (vin-, frugtvins- og maltbaserede)
Omfatter følgende:
·
Andre
gærede drikkevarer og blandinger af drikkevarer med et alkoholindhold på 10
pct. vol. eller derunder.
·
Blandinger
af gærede drikkevarer, dvs. øl, vin eller frugtvin, med:
·
Kulsyreholdige
ikke-alkoholholdige drikkevarer, jf. litra B.
·
Ikke-kulsyreholdige
drikkevarer, herunder bl.a. kakaomælk eller mælk.
·
Frugt-
eller grønsagssafter, eller -most.
Såfremt blandingens alkoholindhold er på over 0,5 pct.
vol., men ikke over 10 pct. vol.
Omfatter
ikke
følgende:
·
Hvis
de ovennævnte drikkevarers eller blandingers alkoholindhold overstiger 10
pct. vol., hvorved drikkevaren eller blandingen omfattes af nr. 1, litra C
(frugtvin).
·
Færdigblandet
gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt, som er omfattet af nr. 1, litra C
(frugtvin).
«
§ 6
Stk. 1.
§§ 1-2 og § 3, nr. 1-2, træder i kraft den 1. januar 2005, jf. dog
stk. 4-5. § 5 træder i kraft den 1. april 2005.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet for § 3, nr. 3-4, og § 4.
Emballageafgiftslovens
§ 3A, som affattet i § 3, nr. 4, træder dog i kraft den 1. januar
2005, jf. stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3.
Finansministeren fastsætter i
samråd med skatteministeren de nærmere regler for udbetaling af midlerne i
medfør af § 3, nr. 3-4, og § 4. Finansministeren redegør årligt for
anvendelsen af midlerne over for Folketinget.
Stk. 4.
§ 1 finder anvendelse på
varer, der ved døgnets begyndelse den 9. januar 2005 findes i ustemplet stand
hos virksomheder, der fremstiller eller indfører cigaretter, samt på varer
som
fra nævnte dag fremstilles, angives til fortoldning eller modtages fra
udlandet.
Stk. 5.
§ 3, nr. 1-2, har virkning
fra den 9. januar 2005 og finder anvendelse på varer, der fra og med den 9.
januar 2005 udleveres fra registrerede virksomheder, angives til fortoldning
eller modtages fra udlandet.
§ 7
Stk. 1.
Virksomheder, der den 9. januar
2005 har et lager af øl og vin, der er afgiftsberigtiget med en højere afgift
end afgiften efter denne lov, kan på basis af en specificeret lageropgørelse
få
godtgjort afgiftsdifferencen, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Godtgørelse ydes kun for varer,
der er bestemt til afsætning, og kun såfremt den samlede godtgørelse af
afgift
af varer omfattet af § 3, nr. 1 og 2, overstiger 500 kr.
Stk. 3.
Virksomheder og grossister skal
udarbejde en specificeret opgørelse af lagerbeholdningen af øl og vin pr. 9.
januar 2005, som der ønskes godtgørelse for. Desuden skal virksomhederne og
grossisterne udarbejde en ansøgning med angivelse af mængder samt
godtgørelsesbeløbet. Den specificerede lageropgørelse og ansøgning skal være
de
statslige told- og skattemyndigheder i hænde senest den 14. januar 2005.
Stk. 4.
Ved ansøgning om afgiftsgodtgørelse
finder kontrolbestemmelserne i §§ 22-24 i øl- og vinafgiftsloven
anvendelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler for
afgiftsgodtgørelse og yderligere krav til dokumentation og kontrol.
Stk. 5.
Den, der forsætlig eller groft
uagtsomt afgiver urigtige oplysninger eller fortier oplysninger til brug ved
beregning af afgiftsgodtgørelse efter denne paragraf, straffes med bøde.
Stk. 6.
Den, der begår den i stk. 5
nævnte overtrædelse med forsæt til at unddrage statskassen afgift, straffes
med
bøde eller fængsel i indtil 2 år.
Stk. 7.
Reglerne i §§ 18 og 19 i
lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. finder tilsvarende anvendelse
på
sager om overtrædelse af denne lov.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Forslaget er en del af finanslovsaftalen for 2005 mellem
regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk Folkeparti.
Af finanslovsaftalen fremgår følgende:
»Regeringen og Dansk Folkeparti har tidligere gennemført
grænsehandelsinitiativer, som har virket efter hensigten. Målet om, at
grænsehandelen ikke måtte stige ved bortfaldet af den såkaldte
24-timers-regel
for spiritus og cigaretter fra den 1. januar 2004 er nået. Både den samlede
grænsehandel og grænsehandelen med nydelsesmidler stagnerer, og der er udsigt
til et fald næste år.«
Der er på den baggrund indgået en finanslovsaftale med en
række skatte- og afgiftsændringer.
Lovforslaget indeholder følgende elementer fra
finanslovsaftalen:
·
Forhøjelse
og omlægning af cigaretafgiften.
·
Skattefrihed
for rygeafvænning.
·
Tillægsafgift
på alkoholsodavand.
·
Lavere
afgifter på øl og vin.
·
Lavere
emballageafgift, som følge af udvidelse af pant- og retursystemet.
2. Baggrund
2.1 Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften
Af finanslovsaftalen fremgår følgende:
»Med de tyske afgiftsforhøjelser i år er forudsætningerne
for de tidligere gennemførte afgiftsreduktioner på cigaretter ændret, jf.
aftalen om finansloven for 2003.
I lyset heraf er der enighed om at sætte den danske
cigaretafgift op svarende til en prisstigning på gennemsnitlig 1,70 kr./
pakke
inkl. moms for billige cigaretter og 0,3 kr./ pakke inkl. moms for dyrere
cigaretter og 1 kr./ pakke inkl. moms for almindelige cigaretter. Forhøjelsen
udformes som en stigning i stykafgiften. Samtidig omlægges cigaretafgiften,
så
værdielementet bliver mindst muligt og stykelementet størst muligt i
overensstemmelse
med EU-reglerne.
Parterne betoner vigtigheden af en særlig indsats for, at
især unge ikke begynder at ryge.«
Allerede i finansloven for 2004 blev der taget højde for
eventuelle reguleringer i tobaksafgiften som følge af de på det tidspunkt
planlagte, men endnu ikke gennemførte forhøjelser af den tyske tobaksafgift.
Tyskerne har forhøjet afgiften på tobak i 1999, 2001, 2002
og 2003 og senest den 1. marts 2004. Der er vedtaget yderligere forhøjelser
den
1. december 2004 og 1. september 2005.
2.2 Skattefrihed for rygeafvænning
Af finanslovsaftalen fremgår bl.a. følgende:
»Parterne er enige om at indføre skattefrihed for
arbejdsgiverbetalt rygeafvænning (rygestopkursus samt nikotinpræparater).
Dermed bliver arbejdsgiverbetalt rygeafvænning føjet til
rækken af arbejdsgiverbetalte sundhedsfremmende tiltag, som regeringen og
Dansk
Folkeparti tidligere har sikret skattefrihed for.«
Der har hidtil hersket nogen usikkerhed om, under hvilke
betingelser arbejdsgiverens betaling af ydelser (rygestopkurser og
nikotinpræparater m.v.) som led i rygeafvænning af medarbejderne, er
skattepligtige eller skattefri for medarbejderne. Denne usikkerhed har
formentlig afholdt en del arbejdsgivere fra at tilbyde rygeafvænning, ligesom
usikkerheden kan have afholdt en del medarbejdere fra at tage imod et tilbud
om
rygeafvænning på arbejdspladsen.
Der er stigende fokus på de skadelige virkninger, som
rygning har for den enkelte, for dennes familie, for kollegerne på
arbejdspladsen
og for samfundet. Medarbejdere, der ryger, er generelt mere syge end
ikke-rygere, ligesom en medarbejders rygning kan udsætte kollegerne for
passiv
rygning, der ligeledes øger risikoen for sygdom. Rygning på arbejdspladsen
medfører generelt et dårligere arbejdsmiljø. Der er derfor god ræson i, at
arbejdsgiverne medvirker til, at så mange af arbejdspladsens rygere som
muligt
holder op med at ryge, således at antallet af sygedage minimeres, og
arbejdsmiljøet forbedres.
2.3 Tillægsafgift på alkoholsodavand
Af finanslovsaftalen fremgår følgende:
»Parterne ønsker med indførelsen af en tillægsafgift på
alkoholsodavand at sende et klart signal til de unge om at undgå et tidligt
alkoholforbrug.
Der er forskellige typer alkoholsodavand på markedet, der i
dag afgiftsbelægges forskelligt, selvom de er sammenlignelige produkter, både
med hensyn til smag, udseende og alkoholindhold. Parterne er enige om at
indføre en tillægsafgift på alkoholsodavand på mellem 1 kr. og 2,75 kr. pr.
flaske (inkl. moms) afhængig af type, således at alkoholsodavand beskattes
ens.
Indtægterne fra tillægsafgiften på omkring 50 mio. kr.
årligt øremærkes til en række konkrete sundhedsfremmende projekter, herunder
alkoholkampagner imod unges brug af alkohol, samt en styrket
behandlingsindsats
mod alkoholmisbrug. Parterne er enige om at drøfte den konkrete udmøntning af
puljen senere.
Merprovenuet fra afgiftsforhøjelser skal i overensstemmelse
med skattestoppet modsvares af lettelser af andre skatter og afgifter, jf.
lavere afgifter på øl og vin.«
Alkoholsodavand, »Ready To Drink« eller »alcopops« er
sodavandslignende produkter med et alkoholindhold på typisk 4-6 pct. vol.,
hvor
alkoholindholdet kan stamme fra gæring eller destillering.
Alkoholsodavandstyperne kan dog ikke ud fra udseende, smag
eller andre ydre karakteristika skelnes fra hinanden.
Definitionen på alkoholsodavand omfatter samtlige
blandinger af malt(øl), vin, frugtvin, herunder cider, eller spiritus med
ikke-alkoholholdige drikkevarer, såsom sodavand, kakaomælk, mælk, frugt-
eller
grønsagssafter eller -most eller vand mv. Begrebet dækker dermed alle
blandinger af gærede eller destillerede drikkevarer med ikke-alkoholholdige
drikkevarer, uanset om blandingen er kulsyreholdig eller ej.
Den tyske og den franske ekstraafgift på
alkoholsodavand
I henhold til alkoholbeskatningsdirektiverne (Rådets
direktiv 92/83/EØF og Rådets direktiv 92/84/EØF) skal der som udgangspunkt
anvendes samme afgiftssats for samme gruppe af drikkevarer, dvs. for
spiritus,
øl, vin og andre gærede drikkevarer end vin og øl. Udgangspunktet er således,
at der ikke må indføres særafgifter på enkeltprodukter – herunder
alkoholsodavand – i tillæg hertil.
Tyskland og Frankrig har imidlertid indført særafgifter på
alkoholsodavand med henvisning til de generelle fællesskabsbestemmelser for
afgifter i cirkulationsdirektivet (Rådets direktiv 92/12/EF), hvori der åbnes
mulighed for at pålægge andre former for indirekte beskatning i
særligt
øjemed.
Ifølge cirkulationsdirektivet er det ikke ulovligt at
indføre særafgifter, når disse øremærkes til et bestemt formål og dermed ikke
er rent fiskale afgifter, som går direkte i statskassen.
Tyskland har anført, at baggrunden for indførelse af en
ekstraafgift på spiritusbaserede alkoholsodavand, er udviklingen i børns og
unges alkoholforbrug. Formålet med ekstraafgiften er således at beskytte de
unge mennesker, og afgiftsprovenuet er øremærket forebyggende
sundhedsforanstaltninger.
Den tyske afgift på spiritusbaseret alkoholsodavand udgør
ca. 505 kr. pr. liter ren alkohol, hvoraf spiritusafgiften udgør ca. 97 kr.
pr.
liter ren alkohol og ekstraafgiften ca. 409 kr. pr. liter ren alkohol. For
27,5
cl alkoholsodavand med 5,5 pct. vol. medfører det, at den samlede afgift er
ca.
8,85 kr. pr. flaske (inkl. moms). Heraf er ca. 1,70 kr. spiritusafgift og ca.
7,15 kr. ekstraafgift.
Formålet med den franske afgift er finansiering af
sundhedsforsikring mv. Det fremgår direkte af lovteksten, at afgiften
pålægges
til fordel for den nationale sundhedsforsikring for lønmodtagere.
Den franske afgift på spiritusbaseret alkoholsodavand udgør
ca. 521 kr. pr. liter ren alkohol, hvoraf spiritusafgiften udgør ca. 108 kr.
pr. liter ren alkohol og ekstraafgiften ca. 413 kr. pr. liter ren alkohol.
For
27,5 cl alkoholsodavand med 5,5 pct. vol. medfører det, at den samlede afgift
er ca. 9,40 kr. pr. flaske (inkl. moms). Heraf er ca. 1,95 kr. spiritusafgift
og ca. 7,45 kr. ekstraafgift.
2.4 Lavere afgifter på øl og vin
Af finanslovsaftalen fremgår følgende:
»Parterne er enige om at nedsætte afgifterne på øl og vin
svarende til et prisfald på 4,25 kr. pr. kasse øl og 0,85 kr. pr. flaske
vin.«
Forslaget er en del af regeringens og Dansk Folkepartis
bestræbelser på at reducere danskernes grænsehandel i Tyskland. Med
afgiftsnedsættelser på de to store grænsehandelsvaregrupper, øl og vin, vil
danskerne i højere grad købe disse produkter i Danmark frem for i Tyskland.
Dette vil medføre øget salg i Danmark både som følge af hjemvendt
grænsehandel
og øget dansk forbrug, men også fordi udlændinges grænsehandel i Danmark vil
stige. Det øgede danske salg vil være til gavn for de danske
detailvareforretninger og dermed danske arbejdspladser.
2.5 Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse
af pant- og retursystemet
Af finanslovsaftalen fremgår følgende:
»Med henblik på at sikre at alkoholsodavand i højere grad
indsamles og ikke henkastes i naturen, omfattes også vin- og spiritusbaserede
alkoholsodavand af pantsystemet med virkning fra den 1. april 2005. Samtidig
nedsættes emballageafgiften for disse produkter svarende til, hvad der gælder
for øvrige emballager i pant- og retursystemet.«
Afgiftsnedsættelsen på emballager til øl og sodavand med 80
pct. den 1. februar 2004 ved lov nr. 1217 af 27. december 2003 (lovforslag
nr.
L 86, 2003-04) har skabt en situation, hvor en udvidelse af det eksisterende
pant- og retursystem med yderligere emballager forventes at følges af en
emballageafgiftsnedsættelse for disse emballager.
Emballager omfattet af det obligatoriske pant- og
retursystem, som medfører betaling af diverse gebyrer til tilmeldelse,
logistik
og indsamling, er således som udgangspunkt omfattet af den lavere
volumenbaserede emballageafgift.
Udvidelse af pant- og retursystemet med yderligere
emballager vil derfor som udgangspunkt medføre en
emballageafgiftsnedsættelse.
3. Gældende regler
3.1 Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften
Cigaretafgiften er sammensat af en stykafgift på 48,92 øre
pr. stk. og en værdiafgift på 21,22 pct. af detailprisen.
Den nuværende afgiftsstruktur er således, at den samlede
punktafgift – stykafgift + værdiafgift – er 16,15 kr. for
cigaretter til 30 kr.
pakken (prisen for det mest solgte mærke) og 14,88 kr. for cigaretter til 24
kr. pakken (typisk pris for billige cigaretmærker).
3.2 Skattefrihed for rygeafvænning
Efter ligningslovens § 30 er der i dag skattefrihed
for lægefagligt begrundede behandlinger og sygdomsforebyggende behandlinger
af
medarbejderen ved sygdom eller ulykke, når behandlingen sker efter
lægehenvisning,
og behandlingen tilbydes alle virksomhedens medarbejdere som et led i
virksomhedens generelle personalepolitik. Der er endvidere skattefrihed for
behandling af alkoholmisbrug, misbrug af andre rusmidler og misbrug af
medicin.
Skattefriheden omfatter både de tilfælde, hvor
arbejdsgiveren betaler for behandlingerne direkte, hvor arbejdsgiveren indgår
en forsikringsordning for medarbejderne, og hvor arbejdsgiveren tilbyder et
rentefrit lån til medarbejderens betaling af behandlingerne.
Efter ligningslovens § 30 A gælder der tilsvarende
vilkår for selvstændigt erhvervsdrivende på dette område som for ansatte
lønmodtagere.
Arbejdsgiverens betaling for rygeafvænning er ikke nævnt i
de pågældende bestemmelser, og der har som nævnt under afsnit 2.2 hersket
nogen
usikkerhed om, under hvilke betingelser arbejdsgiverens betaling for
rygestopkurser og nikotinpræparater m.v. er skattepligtige eller skattefri
for
medarbejderne ud fra almindelige skatteretlige principper.
3.3 Tillægsafgift på alkoholsodavand
De gældende afgifter på alkoholsodavand
Alkoholsodavand behandles afgiftsmæssigt forskelligt –
afhængig af alkoholens oprindelse (gæring eller destillation).
Alkoholsodavand afgiftsbelægges således efter, hvorvidt
alkoholen stammer fra øl- eller vingæring eller fra destillation. Afgiften
varierer derfor mellem ellers ensartede produkter – afhængig af
alkoholindholdets oprindelse.
Af tabellen nedenfor fremgår afgiftsforskellene for en
liter alkoholsodavand:
Tabel: Den nuværende afgift på en liter
alkoholsodavand – afhængig af alkoholindholdets oprindelse
Eksempel på alkoholindhold i alkoholsodavand
Ølafgift1)
Vinafgift2)
Spiritusafgift3)
Pct. vol.
kr. pr. liter
kr. pr. liter
kr. pr. liter
4,0
2,34
4,50
6,00
4,5
2,63
4,50
6,75
5,0
2,92
4,50
7,50
5,5
3,21
4,50
8,25
6,0
3,50
4,50
9,00
1)
58,40 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol.
2)
Den laveste vinafgiftssats på 4,50 kr. pr. liter af varen
(alkoholindhold på over 1,2 pct. vol., men ikke over 6 pct. vol.).
3)
150 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol.
Den typisk forekommende
emballagestørrelse er 27,5 cl, men f.eks. de maltbaserede alkoholsodavand er
oftest i en 33 cl’s emballage. I ovenstående tabel er der derfor valgt
enheden
liter for sammenlignelighedens skyld.
3.4 Lavere afgifter på øl og vin
Den gældende ølafgift
Ølafgiften udgør 58,40 kr. pr. liter ren alkohol. Til
sammenligning kan nævnes, at spiritusafgiften udgør 150 kr. pr. liter ren
alkohol.
Ølafgiften pålægges alkoholindholdet i den færdigbryggede øl. Øl med en
alkoholprocent
på under 2,8 pct. vol. (letøl) er dog afgiftsfritaget.
Af direktiv 92/83/EF om harmonisering af
punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige drikkevarer fremgår det,
at en ølafgift enten »fastsættes på grundlag af antallet:
·
af
hektoliter/Platograder eller
·
af
hektoliter/virkeligt alkoholindhold af det færdige produkt.«
Den danske ølafgift var frem til den 1. oktober 2004 en
afgift baseret på en trinvis Platoskala, dvs. afgiften var opdelt i fem
intervaller (»skatteklasser«) afhængig af øllets indbrygningsprocent.
Med virkning fra den 1. oktober 2004 blev ølafgiften omlagt
til en afgift baseret på en glidende alkoholskala, hvorefter afgiften betales
af det faktiske alkoholindhold i det færdigbryggede øl. Afgiftssatsen er
forblevet uændret for en almindelig pilsnerøl med 4,6 pct. vol.
Den gældende vinafgift
Vinafgiften er en trinvis alkoholskala. Afgiften pålægges
alkoholindholdet, men skalaen er trinvis, dvs. opdelt i intervaller.
Vinafgiften er opdelt i følgende tre intervaller:
·
Vin
med et alkoholindhold på over 1,2 pct. vol., men ikke over 6 pct. vol.
·
Vin
med et alkoholindhold på over 6 pct. vol., men ikke over 15 pct. vol.
·
Vin
med et alkoholindhold på over 15 pct. vol., men ikke over 22 pct. vol.
Afgiftssatserne for vin fremgår af tabellen nedenfor.
Tabel: Den nuværende danske afgift på vin
»Vinklasse«
Alkoholindhold
Den nuværende afgift
Pct. vol.
kr. pr. liter
Laveste interval
1,2 < x
6
4,50
Mellemste interval
6 < x
15
7,05
Øverste interval
15 < x
22
10,55
Der er endvidere en tillægsafgift
på mousserende vin og frugtvin m.m., som lægges oveni vinafgiften. Afgiften
på
mousserende vin og frugtvin m.m. udgøres af forskellen mellem afgiftssatsen
på
bordvin og afgiftssatsen på hedvin. Afgiften udgør 3,50 kr. pr. liter af
varen.
3.5 Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse
af pant- og retursystemet
Emballageafgiften
Emballageafgiften består af fire adskilte afgiftssystemer:
·
den
volumenbaserede afgift, som er udformet som en stykafgift på visse
drikkevareemballager – afhængig af emballagens indhold samt
emballagematerialet,
·
en
vægtbaseret afgift – fastsat ud fra et miljøindeks for forskellige
emballagematerialer – på udvalgte varegrupper,
·
en
vægtbaseret afgift på bæreposer af papir og plast, og
·
en
vægtbaseret afgift på engangsservice.
Lovforslaget omhandler den volumenbaserede emballageafgift.
Den volumenbaserede emballageafgift
Den volumenbaserede emballageafgift omfatter afgift på
emballager til spiritus, vin og frugtvin, øl samt mineralvand indeholdende
kulsyre (sodavand). Afgiften er en stykafgift baseret på emballagernes
rumindhold
(volumen).
Afgiften er opdelt efter emballagens indhold og
efter emballagemateriale:
·
Spiritus,
vin og frugtvin:
·
Emballager
af karton eller laminater af forskellige materialer.
·
Emballager
af andre materialer, f.eks. glas, plast eller metal.
·
Øl
og sodavand:
·
Alle
emballager – uanset emballagemateriale.
De gældende afgiftssatser fremgår af tabellen nedenfor:
Tabel: Oversigt over afgiftssatserne i den
volumenbaserede emballageafgift1)
Emballagemateriale
Karton og laminater af forskellige materialer
Andre materialer, f.eks. glas, plast
eller metal
Spiritus, vin og frugtvin:
kr. pr. stk.
kr. pr. stk.
Rumindhold (cl)2)
:
< 10
0,15
0,25
10
x
40
0,30
0,50
40 < x
60
0,50
0,80
60 < x
110
1,00
1,60
110 < x
160
1,50
2,40
> 160
2,00
3,20
Emballagemateriale
Alle materialer
Øl og sodavand:
kr. pr. stk.
Rumindhold (cl)2)
:
< 10
0,05
10
x
40
0,10
40 < x
60
0,16
60 < x
v:shapes="_x0000_i1036">
110
0,32
110 < x
160
0,48
> 160
0,64
1)
§ 1, nr. 1-2, og § 2, stk. 1-6, i
emballageafgiftsloven.
2)
Ved rumindhold forstås beholderens bruttovolumen og ikke den
mængde, der er påfyldt eller skal påfyldes.
Afgiften på emballager til alkoholsodavand
Emballager til malt(øl)baseret alkoholsodavand er i dag
omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem.
Emballager til alkoholsodavand baseret på malt(øl)
adskiller sig således fra de vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand ved
allerede at være pålagt den lavere volumenbaserede emballageafgift.
Af en 27,5 cl malt(øl)baseret alkoholsodavand betales 10
øre pr. stk. i emballageafgift, mens der for de vin- og spiritusbaserede
alkoholsodavand betales 50 øre pr. stk. i afgift.
4. Lovforslagets indhold
Der foreslås:
1)
Forhøjelse og
omlægning af cigaretafgiften. Afgiften stiger for alle mærker, og pga. af
omlægningen til større stykafgift bliver stigningerne størst for de billigste
cigaretter.
2)
Skattefrihed for
rygeafvænning.
3)
Tillægsafgift på
alkoholsodavand, således at de malt(øl)-, vin- og spiritusbaserede
alkoholsodavand afgiftsmæssigt set ligestilles.
4)
Nedsættelse af
afgifterne på øl og vin med hen ved 13 pct.
5)
Nedsættelse af
emballageafgiften med 80 pct. på bl.a. vin- og spiritusbaserede
alkoholsodavand, som samtidig omfattes af det obligatoriske pant- og
retursystem.
4.1 Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften
Dette forslag indebærer en forhøjelse af den samlede
punktafgift, hvilket svarer til, at detailprisen for det mest solgte mærke
stiger med 1 kr. fra 30 til 31 kr. for en pakke med 20 cigaretter (ved
uændret
avance).
Afgiftsstrukturen omlægges samtidig, således at
værdiafgiften nedsættes fra 21,22 til 13,61 pct. af detailprisen, og
stykafgiften
hæves fra 48,92 til 63,66 øre pr. cigaret.
Denne sammensætning sikrer, at EU’s regler (Rådets direktiv
92/79/EØF om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne) om forholdet mellem
værdi- og stykafgift er overholdt. Ifølge disse må stykafgiften ikke udgøre
mere end 55 pct. af den samlede værdi af moms og punktafgift i den mest
efterspurgte priskategori.
Ved uændret pris uden afgift vil stykafgiften komme til at
udgøre præcis 55 pct. af værdiafgift, stykafgift og moms i den mest
efterspurgte priskategori.
Omlægningen til størst mulig stykafgift og mindst mulig
værdiafgift betyder, at billige cigaretmærker får en større afgiftsstigning
end
dyrere cigaretmærker.
Det er lige skadeligt for helbredet, om der ryges en billig
eller en dyr cigaret. Som udgangspunkt burde tobaksafgiften derfor være
udtrykt
pr. stk. eller pr. kg.
Regeringen finder det vigtigt at undgå at især unge
begynder at ryge, hvorfor prisen på de billige cigaretter forhøjes.
Da gennemsnitsprisen for en pakke cigaretter er ca. 2 kr.
mindre end prisen i den mest efterspurgte priskategori, vil omlægningen til
højere stykafgifter betyde, at gennemsnitsprisen stiger med mere end 1 kr.
pr.
pakke. Afgiftsstigningen svarer til at prisen i gennemsnit stiger med ca.
1,25
kr. pr. pakke. Herudover gælder det, at jo lavere prisen er nu, jo større
bliver afgiftsstigningen. Dette gælder uanset om afgiftsstigningen måles i
procent eller i kroner. I den følgende tabel er der vist to eksempler på
afgiftsstigninger.
Tabel: Priselementerne for forskellige cigaretmærker
før og efter afgiftsstigning
Prince
Billigt mærke
Før
Efter
Før
Efter
kr. pr. 20 stk.
kr. pr. 20 stk.
Detailpris
30,00
31,00
24,00
25,69
- heraf moms
6,00
6,20
4,80
5,14
- heraf stykafgift
9,78
12,73
9,78
12,73
- heraf værdiafgift
6,37
4,22
5,09
3,50
Samlet punktafgift
16,15
16,95
14,88
16,23
Pris uden afgifter
7,85
7,85
4,32
4,32
Eksemplerne i tabellen er lavet
under forudsætning af uændrede priser uden afgifter.
Priser for cigaretter i Danmark og i udlandet
Prince er det mest solgte mærke i Danmark. Prisen for 20
Prince i en række europæiske lande er vist i følgende tabel.
Tabel: Prisen for 20 stk. Prince i udvalgte
lande
Land
Detailpris
Belgien
27,48
Danmark før. 9. jan. 2005
30,00
Danmark efter 9. jan. 2005*
31,00
Tyskland før 1. dec. 2004
28,14
Tyskland efter 1. dec. 2004*
30,16
Grækenland
20,05
Spanien
19,68
Frankrig
36,39
Irland
45,45
Italien
25,25
Luxembourg
21,54
Holland
29,71
Østrig
25,25
Portugal
17,45
Finland
29,71
Sverige
31,47
UK
51,64
Polen
10,48
Litauen
10,54
Norge
57,02
Gennemsnit EU-15
29,28
*
Under forudsætning af uændret pris før afgift.
Anm.:
Både i Danmark og i de andre lande forhandles også andre
mærker, der er væsentligt billigere end Prince.
Det skal bemærkes, at Danmark har midlertidige indrejserestriktioner
på 200 cigaretter fra Polen, Litauen og andre nye EU-lande, indtil disse
opfylder EU’s minimumsregler.
4.2 Skattefrihed for rygeafvænning
Den eksisterende usikkerhed om konsekvenserne af
arbejdsgiverens betaling for medarbejderens rygeafvænning ryddes af vejen,
ved
at der indføjes bestemmelser om skattefrihed for rygeafvænning
(rygestopkursus
samt nikotinpræparater m.v.) i ligningslovens § 30 og § 30 A.
Hermed sikres skattefrihed for medarbejderen af de ydelser
til rygestopkurser og nikotinpræparater m.v., som arbejdsgiveren afholder med
henblik på rygeafvænning af medarbejderen. Det er en betingelse, at tilbuddet
om arbejdsgiverbetalt rygeafvænning gennemføres som et led i virksomhedens
generelle personalepolitik for alle virksomhedens medarbejdere.
Der indføres endvidere fradrag for rygeafvænning for
selvstændigt erhvervsdrivende og disses medhjælpende ægtefæller. Det er, som
ved den gældende ordning for fradrag for sundhedsbehandlinger for
selvstændige
og medhjælpende ægtefæller, en betingelse, at den selvstændige eller den
medhjælpende ægtefælle deltager i virksomhedens drift med en personlig
arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang, og at eventuelle medarbejdere i
den
eller de personligt drevne virksomheder får tilbudt en tilsvarende ordning
med
skattefrihed for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning.
4.3 Tillægsafgift på alkoholsodavand
Med forslaget foreslås der indført en tillægsafgift på
alkoholsodavand, dvs. både på malt(øl)-, vin-, frugtvins-, herunder cider-,
og
spiritusbaserede alkoholsodavand. Det sker med henblik på at sende et klart
signal til de unge om at undgå et tidligt alkoholforbrug.
Det foreslås, at de malt- og vinbaserede alkoholsodavand
pålægges tillægsafgifter, som bringer den samlede afgiftsbyrde op på niveau
med
byrden på de spiritusbaserede alkoholsodavand. Derved opnås en ligestilling
af
alkoholsodavand – uanset om alkoholen stammer fra destillering eller
gæring.
Tillægsafgiftssatserne foreslås endvidere gjort afhængige
af, hvorvidt alkoholindholdet er over eller under 10 pct. vol. Overstiger
alkoholindholdet ikke 10 pct. vol., er afgiftssatsen således beregnet ud fra
en
gennemsnitlig alkoholprocent på 5,5 pct. vol. Overstiger alkoholindholdet
derimod 10 pct. vol., beregnes afgiftssatsen ud fra en gennemsnitlig
alkoholprocent
på 12 pct.
Det foreslås endvidere, at der pålægges en generel
tillægsafgift på samtlige alkoholsodavand på 2,90 kr. pr. liter. For de
malt(øl)- og vinbaserede foreslås den generelle tillægsafgift lagt oveni den
ovennævnte tillægsafgift, som bringer de respektive afgifter på indholdet op
på
niveau med spiritusafgiften på en tilsvarende spiritusbaseret
alkoholsodavand.
Afgiftssatsen foreslås for maltbaserede alkoholsodavand med
et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder fastsat til 8,35 kr. pr.
liter.
Overstiger alkoholindholdet 10 pct. vol., foreslås afgiftssatsen fastsat til
14,80 kr. pr. liter.
Afgiftssatsen foreslås for vinbaserede alkoholsodavand med
et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder fastsat til 7,25 kr. pr.
liter. Overstiger alkoholindholdet 10 pct. vol., foreslås afgiftssatsen
fastsat
til 14,75 kr. pr. liter.
Tabel: Nuværende og ny beskatning af
alkoholsodavand1)2)
Alkoholsodavand baseret på:
Nuværende beskatning af
alkoholsodavand
Ny beskatning af alkoholsodavand
kr. pr. flaske
(ekskl. moms)
Spiritus
2,27
3,07
Malt
0,88
3,07
Vin
1,24
3,07
1)
Med beskatning menes spiritus-, øl- eller vinafgift samt
tillægsafgift.
2)
Flaske med 27,5 cl og 5,5 pct. vol.
Afgiftssatserne på malt(øl)- og
vinbaseret alkoholsodavand er beregnet ud fra spiritusafgifts- og
tillægsafgiftssatserne
på spiritusbaserede alkoholsodavand. Den fælles tillægsafgiftssats foreslås
fastsat til 2,90 kr. pr. liter af varen – uanset alkoholindholdet.
Af tabellen nedenfor fremgår de foreslåede
tillægsafgiftssatser:
Tabel: De foreslåede tillægsafgiftssatser
Alkoholindholdet
Tillægsafgift på maltbaseret
alkoholsodavand
Tillægsafgift på vinbaseret
alkoholsodavand
Tillægsafgift på spiritusbaseret
alkoholsodavand
kr. pr. liter
kr. pr. liter
kr. pr. liter
10 pct. vol. eller derunder
8,35
7,25
2,90
Over 10 pct. vol.
14,80
14,75
2,90
Den samlede afgift – inkl. enten
øl-, vin- eller spiritusafgift samt tillægsafgift – på en 27,5 cl’s
alkoholsodavand
med 5,5 pct. vol. vil dermed være ca. 3,85 kr. pr. flaske (inkl. moms) –
uanset
alkoholens oprindelse. Tillægsafgifterne udgør heraf mellem ca. 1 kr. og ca.
2,85 kr. inkl. moms pr. flaske.
Øremærkning af provenuet
Det foreslås, at provenuet fra tillægsafgiften øremærkes
til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger.
Formålet med indførelsen af tillægsafgiften er at hindre
unges tidlige alkoholdebut. I finanslovsaftalen er det således anført, at
indtægterne
fra tillægsafgiften øremærkes til en række konkrete sundhedsfremmende
projekter, herunder alkoholkampagner imod unges brug af alkohol, samt en
styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug.
Indtægterne overføres i første omgang til finanslovens
reservekonto 38.28.01.50. Når den konkrete udmøntning af puljen er aftalt
mellem finanslovsaftalens parter, og de konkrete projekter, som skal
tilgodeses,
kendes, vil der blive oprettet en ny konto under »Overførsel til andre
paragraffer« (38.81 i finansloven).
4.4 Lavere afgifter på øl og vin
Med forslaget foreslås afgiften på øl nedsat med hen ved 13
pct. fra 58,40 kr. pr. liter ren alkohol til 50,90 kr. pr. liter ren alkohol.
Tilsvarende foreslås afgiften på bordvin nedsat (vin med et
alkoholindhold på over 6 pct. vol., men ikke over 15 pct. vol.), fra 7,05 kr.
pr. liter til 6,14 kr. pr. liter af varen.
Tabel: Den nuværende og foreslåede afgift på øl
Den nuværende ølafgift1)
Den foreslåede ølafgift1)
kr. pr. liter 100
pct. ren alkohol
58,40
50,90
1)
Øl med et alkoholindhold under 2,8 pct.
vol. er fritaget for afgift.
Afgiften på 33 cl øl med et
alkoholindhold på 4,6 pct. vol. – svarende til en typisk almindelig
pilsnerøl –
vil dermed falde fra ca. 1,11 kr. inkl. moms til ca. 97 øre inkl. moms, dvs.
med ca. 14 øre (inkl. moms) pr. flaske eller dåse.
Afgiften på en kasse med 30 stk. 33 cl øl med et
alkoholindhold på 4,6 pct. vol. vil dermed falde med ca. 4,25 kr. inkl. moms.
For en kasse guldøl med 5,8 pct. vol. bliver prisfaldet ved 100 pct.
overvæltning
godt 5,35 kr. pr. kasse.
Tabel: Den nuværende og foreslåede afgift på vin
Alkoholindhold
Den nuværende vinafgift
Den foreslåede vinafgift
Pct. vol.
kr. pr. liter
1,2 < x
6
4,50
3,90
6 < x
15
7,05
6,14
15 < x
22
10,55
9,20
Afgiften på 75 cl vin med et
alkoholindhold på 12 pct. vol. – svarende til en typisk flaske rødvin
– vil
falde fra ca. 6,60 kr. inkl. moms til ca. 5,75 kr. inkl. moms, dvs. med ca.
85
øre pr. flaske vin (inkl. moms).
Tabel: Den nuværende og foreslåede afgift på
mousserende vin og frugtvin m.m.
Den nuværende tillægsafgift
Den foreslåede tillægsafgift
kr. pr. liter
3,50
3,06
Afgiften på 75 cl mousserende vin
eller frugtvin m.m. med et alkoholindhold på mellem 6 og 15 pct. vol. vil
falde
fra ca. 9,90 kr. inkl. moms til ca. 8,65 kr., dvs. med ca. 1,25 kr. inkl.
moms
pr. flaske mousserende vin eller frugtvin.
Afgiften på mousserende vin og frugtvin m.m. udgøres af
forskellen mellem afgiftssatsen på bordvin og afgiftssatsen på hedvin.
4.5 Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse
af pant- og retursystemet
Med forslaget foreslås afgiften på emballager til
alkoholsodavand – både på spiritus-, vin og frugtvinsbaserede
alkoholsodavand –
nedsat med 80 pct.
Herudover foreslås afgiften på emballager til andre gærede
drikkevarer, som ikke er øl eller vin, eller blandinger heraf, såfremt
alkoholindholdet
er på 10 pct. vol. eller derunder, nedsat med 80 pct. Der kan f.eks. være
tale
om æble- eller pærecider m.v. Færdigblandet gløgg bestående af rødvin og
gløggekstrakt er dog undtaget, som følge af det drikkeklare produkt tillige
emballeres i karton og laminater, hvorved det ikke vil være muligt at lade
emballagen omfatte af det obligatoriske pant- og retursystem – uden
store
omkostninger.
De foreslåede emballageafgiftssatser fremgår af tabellen
nedenfor:
Tabel: Emballageafgiftssatser for alkoholsodavand
og andre gærede drikkevarer
Emballagemateriale
Alle materialer
Rumindhold (cl)
1)
:
kr. pr. stk.
< 10
0,05
10
x
40
0,10
40 < x
60
0,16
60 < x
110
0,32
110 < x
160
0,48
> 160
0,64
1)
Ved rumindhold forstås beholderens bruttovolumen og ikke den
mængde, der er påfyldt eller skal påfyldes.
Samtidig med afgiftsnedsættelsen
foreslås emballagerne omfattet af Miljøministeriets obligatoriske pant- og
retursystem.
Formålet er et ønske om at emballager til alkoholsodavand i
højere grad indsamles frem for at blive henkastet i naturen, på gader mv.
Det obligatoriske pant- og retursystem
Af tabellen nedenfor fremgår en ikke-udtømmende opremsning
af de emballager, som fremover vil blive omfattet af det obligatoriske pant-
og
retursystem. Emballagerne er opdelt efter de varegrupper, som er indeholdt i
emballagerne.
Tabel: Oversigt over emballager omfattet eller
foreslået omfattet af pant- og retursystemet
Varegruppe
Beskrivelse af
varegruppen
Øl
Omfatter:
·
Øl
med et alkoholindhold på over 0,5 pct. vol.
Kulsyreholdig mineralvand
Omfatter:
Omfatter følgende:
·
Kulsyreholdige
drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, herunder:
·
Mineralvand
eller kildevand med naturligt eller tilsat indhold af kulsyre.
·
Sukker-
eller ikke-sukkerholdig.
·
Sødemiddel-
eller ikke-sødemiddelholdig.
·
Aromatiseret
eller ikke-aromatiseret.
·
Andre
kulsyreholdige ikke-alkoholholdige drikkevarer, herunder øl, vin, frugtvin,
herunder æble- eller pærecider, med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller
derunder.
Omfatter
ikke
– og som dermed
ikke
er
omfattet af pant- og retursystemet:
·
Ikke-kulsyreholdige
drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, herunder
frugt- og grønsagssafter eller -most.
Spiritusbaseret
alkoholsodavand
Omfatter:
·
Blandinger
af spiritus med:
·
Kulsyreholdige
ikke-alkoholholdige drikkevarer.
·
Ikke-kulsyreholdige
drikkevarer, herunder bl.a. kakaomælk eller mælk.
·
Frugt-
eller grønsagssafter, eller -most.
Såfremt blandingens alkoholindhold er på over 0,5 pct.
vol., men ikke over 10 pct. vol.
Omfatter
ikke
– og som dermed
ikke
er
omfattet af pant- og retursystemet:
·
Blandinger
af ovennævnte drikkevarer, hvis blandingens alkoholindhold er på over 10 pct.
vol.
Andre gærede drikkevarer
– herunder gærbaserede
alkoholsodavand (vin-, frugtvins- og maltbaserede)
Omfatter:
·
Andre
gærede drikkevarer og blandinger af drikkevarer med et alkoholindhold på 10
pct. vol. eller derunder.
·
Blandinger
af gærede drikkevarer, dvs. øl, vin eller frugtvin, med:
·
Kulsyreholdige
ikke-alkoholholdige drikkevarer.
·
Ikke-kulsyreholdige
drikkevarer, herunder bl.a. kakaomælk eller mælk.
·
Frugt-
eller grønsagssafter, eller -most.
Såfremt blandingens alkoholindhold er på over 0,5 pct.
vol., men ikke over 10 pct. vol.
Omfatter
ikke
– og som dermed
ikke
er
omfattet af pant- og retursystemet:
·
Drikkevarer
eller blandinger, som nævnt ovenfor, hvis drikkevarens eller blandingens
alkoholindhold er på over 10 pct. vol.
Lovforslagets ikrafttræden og virkningstidspunkter
§§ 1-2 og § 3, nr. 1-2, foreslås at træde i kraft
den 1. januar 2005 (ændring af cigaretafgift, skattefrihed for rygeafvænning
og
nedsættelse af øl- og vinafgifterne).
Det foreslås, at skatteministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet for § 3, nr. 3-4, og § 4 (tillægsafgift
på
alkoholsodavand). Før opkrævningen af tillægsafgiften påbegyndes, skal den
konkrete udmøntning af provenuet være aftalt mellem finanslovsaftalens
parter.
Det foreslås, at finansministeren i samråd med skatteministeren
fastsætter de nærmere regler for udbetaling af midlerne i medfør af § 3,
nr. 3-4, og § 4. Endvidere foreslås det, at finansministeren årligt
redegør for anvendelsen af midlerne over for Folketinget.
Emballageafgiftslovens § 3A, som affattet i § 3,
nr. 4, foreslås dog at træde i kraft den 1. januar 2005, og få virkning fra
den
9. januar 2005 (den hidtidige tillægsafgift på mousserende vin og frugtvin
m.m.).
§ 5 foreslås at træde i kraft den 1. april 2005
(nedsættelse af emballageafgiften).
Lovforslagets § 1 og § 3, nr. 1-2, foreslås at få
virkning fra den 9. januar 2005 (ændring af cigaretafgiften og nedsættelse af
øl- og vinafgifterne). Virkningstidspunktet er udskudt til den 9. januar 2005
for at sikre bl.a. detailhandelen mulighed for at foretage lageropgørelsen i
weekenden uden for åbningstiden – uden at dette skal foregå hen over
nytåret.
Afgiftsgodtgørelse af lagre af øl og vin
Der vil være kort tid for virksomhederne til at indrette
sig på det nye lavere afgiftsniveau, hvorfor der i nogle virksomheder den 9.
januar 2005 vil være lagre af øl og vin, der er afgiftsberigtiget med de
højere, tidligere gældende afgifter.
Det foreslås, at der ydes godtgørelse af afgiftsdifferencen
af lagre af øl og vin. Mod dokumentation kan virksomhederne få godtgjort
afgiftsdifferencen pr. 9. januar 2005.
Afgiftsperioden for afgiftspligtige virksomheder er
måneden. Af hensyn til disse virksomheder foreslås det, at afgiftsperioden
for
december 2004 omfatter dagene fra den 1. december 2004 til og med den 8.
januar
2005. Afgiftsperioden for januar 2005 foreslås således at omfatte den
resterende del af januar 2005. Forlængelsen af december måneds afgiftsperiode
sker for at undgå to afgiftsperioder i januar 2005.
Det vil af kontrolmæssige grunde være nødvendigt at opgøre beholdningerne
så tæt på tidspunktet for afgiftsændringerne som muligt med angivelse af
mængder og alkoholindhold.
Kravene, der
skal opfyldes for at få afgiftsgodtgørelse:
·
Ved
tilrettelæggelse af overgangen til lavere afgiftssatser ydes der alene
godtgørelse, når det samlede godtgørelsesbeløb overstiger 500 kr.
·
Der
skal udfærdiges en specificeret lageropgørelse pr. 9. januar 2005 for den
mængde øl eller vin, der ønskes afgiftsgodtgørelse for, med angivelse af
mængder og alkoholindhold.
·
Der
skal indsendes en specificeret opgørelse samt ansøgning indeholdende
mængderne
fra den specificerede lageropgørelse og godtgørelsesbeløbet, som ønskes
tilbagebetalt, senest således at de statslige told- og skattemyndigheder har
opgørelsen og ansøgningen i hænde den 14. januar 2005. Såfremt den anførte
dato
for indsendelse af opgørelse og ansøgning overskrides, fortabes retten til
godtgørelse.
·
De
statslige told- og skattemyndigheder
kan
gøre godtgørelsen betinget af, at virksomheden fremlægger dokumentation for,
at
den afgift, der kræves godtgjort, er betalt af virksomheden.
·
Øl-
og vinafgiftslovens regnskabs-, faktura- og kontrolbestemmelser finder
anvendelse, når virksomheder ansøger om afgiftsgodtgørelse.
·
S
katteministeren
kan
fastsætte nærmere regler for
yderligere dokumentation og kontrol i forbindelse med anmodninger om
godtgørelse
af afgifter.
De statslige told- og skattemyndigheder vil udarbejde et
nyhedsbrev om den praktiske tilrettelæggelse af procedurerne for
tilbagebetaling
af afgifterne.
5. Økonomiske konsekvenser for stat, kommuner og
amtskommuner
5.1 Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften
Dette forslag forventes at give staten en varig
nettoprovenugevinst på ca. 175 mio. kr. om året.
Provenuberegningerne er meget følsomme over for ændringer i
forudsætningerne, da cigaretter er en meget grænsehandelsfølsom vare.
Den varige provenugevinst er sammensat af en stigning i
provenuet fra tobaksafgiften på ca. 210 mio. kr. og en reduktion i
momsindtægterne på ca. 35 mio. kr.
For tobaksafgiften sker følgende: Afgiften pr. cigaret
stiger. Det medfører øgede indtægter for de cigaretter, der bliver solgt i
Danmark. Derudover medfører de højere afgifter også et mindre salg af
cigaretter
i Danmark pga. en reduktion i forbruget, øget hjemmerulning og øget
nettogrænsehandel.
Skiftet fra cigaretter til hjemmerulning giver et provenutab, da røgtobak
både
før og efter afgiftsændringen er belagt med en væsentlig mindre afgift end
fabriksfremstillede cigaretter.
Reduktionen i momsprovenuet fremkommer som følge af
ændringerne i grænsehandelen.
Bevægelserne er kvantificeret i følgende tabel:
Tabel: Provenumæssige konsekvenser ved
afgiftsstigning på cigaretter
Mængdeændring i salg (af fabriksfremstillede)
cigaretter i Danmark
Staten
Mio. stk.
Mio. kr.
Provenu ved uændret mængde
+
435
Moms af prisstigning for udlændinges køb
+
0
I alt uændret mængde
+
435
Ændring i forbruget
-
55
-
45
Ændret udenlandsk køb i Danmark, punktafgift
-
80
-
65
Ændret udenlandsk køb i Danmark, moms
-
25
Ændret dansk grænsehandel i Sydeuropa mv.
-
80
-
65
Ændret dansk grænsehandel i Sydeuropa mv., moms
-
15
Ændret hjemmerulning
-
130
-
45
I alt ændret adfærd
-
340
-
260
I alt netto
-
340
+
175
Anm.:
Forskelle mellem summer og tabellens øvrige tal skyldes
afrunding. Adfærdsændringerne inkluderer både afgiftsstigninger og
strukturtilpasning.
Provenuberegningerne afhænger kritisk af:
·
At
de tyske afgiftsforhøjelser rent faktisk bliver gennemført.
·
Udviklingen
i avancerne i Danmark henholdsvis i Tyskland.
·
Prisfølsomheden
i forhold til hjemmerulning.
·
Prisfølsomheden
i forhold til grænsehandel fra f.eks. Sydeuropa.
Finansårseffekterne i 2005 skønnes til ca. 125 mio. kr. for
tobaksafgiften og ca. -25 mio. kr. for momsen.
Forslaget forventes at have en gavnlig effekt på
folkesundheden. Cigaretforbruget forventes at falde med ca. 55 mio.
stk. Under forudsætning af, at sundhedsomkostningerne pr. cigaret er ca.
60 øre, svarer det til, at sundhedsomkostninger på sigt falder med ca. 35
mio.
kr. om året. Der knytter sig dog betydelig usikkerhed til
sundhedsomkostningerne.
De samfundsøkonomiske konsekvenser af afgiftsforhøjelsen
samt omlægningen for cigaretter fremgår af nedenstående tabel.
Tabel: De
samfundsøkonomiske konsekvenser af afgiftsstigningen
Samfundsøkonomiske
konsekvenser ved forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften
Mio. kr.1)
Provenu ved uændret adfærd
+
435
Provenukonsekvens ændret adfærd
-
260
Statens nettoprovenu
+
175
Gevinst ved reducerede sundhedsomkostninger
+
35
Borgerne m.v.
-
430
Samfundsøkonomi netto
-
225
Anm.:
Forskelle mellem summer og tabellens øvrige tal skyldes
afrunding. Adfærdsændringerne inkluderer både afgiftsstigninger og
strukturtilpasning.
1)
Opgjort i faktorpriser – svarende til forbrugerpriser uden moms.
Selv om tabellen umiddelbart giver
et samlet tab for det danske samfund, skal man være opmærksom på, at den
ikke-rygende del af det danske samfund samlet set vinder på
afgiftsstigningen.
Denne omfordeling skal ses i forhold til lovens intentioner
om at begrænse rygning. Afgiftsstigningen giver netop et øget incitament til
at
holde op med at ryge samt til at lade være med at starte med at ryge. Det er
især vigtigt for regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og Dansk
Folkeparti at tilskynde til, at færre unge begynder at ryge.
5.2 Skattefrihed for rygeafvænning
Skatteministeriet har ikke umiddelbart kendskab til sager,
hvor personer har betalt skat af arbejdsgiverbetalt rygeafvænning. En
lovmæssig
skattefritagelse for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning skønnes derfor ikke at
have nævneværdige umiddelbare provenumæssige konsekvenser.
Skattefritagelsen vil klargøre reglerne på området og kan
hermed få flere arbejdsgivere til at tilbyde medarbejderne rygestopkurser.
Sundhedsstyrelsen har oplyst, at et arbejdsgiverbetalt
rygestopkursus typisk vil koste ca. 1.700 kr. pr. deltager inklusiv udgift
til
nikotinpræparater på i alt 1.200 kr. Med dette som udgangspunkt skønnes det
skattemæssige provenutab for et arbejdsgiverbetalt rygestopkursus at udgøre
ca.
1.000 kr. under forudsætning af, at udgiften til rygeafvænning alternativt
skulle beskattes som almindelig lønindkomst.
Der kan ikke gives noget underbygget skøn over, hvor mange
flere arbejdsgiverbetalte rygestopkurser, der vil blive afholdt som følge af
forslaget om skattefritagelse. Antages det som et regneeksempel, at 20.000
personer omfattes, kan det umiddelbare provenutab skønnes til 20 mio. kr.
årligt.
Heraf vedrører knap 2/3 kommuner, mens resten er provenutab for staten. Der
er
ikke inddraget økonomiske konsekvenser af eventuelle afledte effekter så som
lavere cigaretafgift og sparede sundhedsudgifter m.v.
Forslaget skønnes ikke at medføre et provenutab i
finansåret 2005. Provenutabet vedrørende indkomståret 2005 vil først
fremkomme
i finansåret 2006 i forbindelse med slutligningen af indkomståret 2005.
5.3 Tillægsafgift på alkoholsodavand
Alkoholsodavand beskattes i dag lempeligere, hvis de er baseret
på malt eller vin end »alcopops« baseret på spiritus. Årsagen er, at spiritus
beskattes hårdere end øl og vin målt pr. 100 pct. ren alkohol. Smagsmæssigt
og
udseendemæssigt er der ikke forskel på, om alkoholsodavand er ba-seret på
malt,
vin eller spiritus.
Til gengæld er der forskel på priserne. En maltbaseret
alkoholsodavand koster ca. 10 kr. pr. stk. (33 cl med 5,6 pct. vol.), en
vin- eller frugtvinsbaseret alkoholsodavand (50 cl med 4,5 pct. vol.) koster
ca. 12,95 kr., mens den spiritusbaserede alkoholsodavand (27,5 cl. med 5,0
pct.
vol.) koster ca. 16 kr.
Af tabellen herunder fremgår, at afgiften udgør 9,38 kr.
inkl. moms pr. liter for den spiritusbaserede alkoholsodavand. For de vin- og
malt(øl)baserede alkoholsodavand udgør afgiften henholdsvis 5,63 kr. pr.
liter
og 4,09 kr. pr. liter inkl. moms.
En del af forskellen i priserne kan således forklares med
afgiftsforskelle, det skal dog bemærkes, at der i de belyste eksempler er
forskel på alkoholprocenten. Det har dog kun afgiftsmæssig betydning for den
spiritusbaserede alkoholsodavand. Hvis alkoholindholdet havde været 5,6 pct.
vol., ville afgiften have været 10,50 kr. pr. liter inkl. moms.
Tabel: Eksempler på priselementer for
alkoholsodavand
Spiritusbaseret1)
Maltbaseret2)
Vinbaseret3)
kr. pr. liter
Pris
58,00
30,15
25,90
Moms
11,60
6,03
5,18
Afgift
7,50
3,27
4,50
Pris ekskl. moms og afgift
38,90
20,85
16,22
Pris
58,00
30,15
25,90
Centiliterindhold4)
27,5
33
50
1)
5,0 pct. vol.
2)
5,6 pct. vol.
3)
4,5 pct. vol.
4)
Typisk rumindhold.
Med dette forslag ligestilles
alkoholsodavand afgiftsmæssigt. For en flaske alkoholsodavand på 5,5 pct.
vol.
på 27,5 cl. vil prisen på en flaske maltbaseret alkoholsodavand stige med ca.
2,85 kr. pr. flaske, en vinbaseret alkoholsodavand stiger med ca. 2,50 kr.
pr.
flaske, mens prisen på en flaske alkoholsodavand baseret på spiritus stiger
med
1 kr. under forudsætning af, at avancerne ikke ændres.
Tillægsafgiften ventes under betydelig usikkerhed at
medføre et merprovenu på ca. 55 mio. kr. årligt. Heraf skønnes ca. 50 mio.
kr.
direkte at vedrøre tillægsafgiften, som ifølge EU-reglerne skal øremærkes til
et særligt formål, jf. afsnit 11 om »Forholdet til EU-retten« nedenfor.
Indtægterne
fra tillægsafgiften på omkring 50 mio. kr. årligt øremærkes til en række
konkrete
sundhedsfremmende projekter, herunder alkoholkampagner imod unges brug af
alkohol samt en styrket indsat mod alkoholmisbrug.
Indtægterne fra tillægsafgiften forventes dog at være
mindre end 50 mio. kr. i 2005 – afhængig af ikrafttrædelsestidspunktet
og
mersalg før afgiftsstigning.
5.4 Lavere afgifter på øl og vin
Ølafgiften
Af Skatteministeriets
Rapport om grænsehandel 2004
fremgår, at danskernes forbrug af øl
udgør ca. 580 mio. liter, hvoraf ca. 95 mio. liter er købt i udlandet –
primært
i tyske grænsebutikker. Det danske afgiftsberigtigede salg er ca. 525 mio.
liter, hvoraf ca. 35 mio. liter er salg til udlændinge – navnlig
svenskere. Danskernes
ølgrænsehandel har i en årrække været stabil på ca. 100 mio. liter dog med en
svagt faldende tendens.
For yderligere information vedrørende opgørelse af
grænsehandelen med øl henvises til
Rapport om grænsehandel 200
4.
Med dette forslag nedsættes afgiften på øl svarende til
4,25 kr. pr. kasse inkl. moms.
Tabel: Priseffekt af lavere afgift på en kasse
pilsnerøl1)
Nuværende afgift
Ny afgift
Forskel
kr. pr. kasse (30
stk. 33 cl)
Pris
100,00
95,73
-
4,27
Moms
20,00
19,15
-
0,85
Afgift
26,60
23,18
-
3,42
Pris ekskl. moms og afgift
53,40
53,40
-
0,00
1)
Under antagelse af uændrede avancer.
Afgiftsnedsættelsen ventes at
medføre en stigning i det danske salg på ca. 17 mio. liter, både som følge af
større dansk forbrug (5 mio. liter) og hjemvendt grænsehandel (7 mio. liter),
men også fordi svenskernes grænsehandel i Danmark ventes at stige med ca. 5
mio. liter.
Nedsættelsen af afgiften vil medføre et provenutab for
staten på ca. 185 mio. kr. før adfærds-ændringer. Den hjemvendte
grænsehandel,
svenskernes øgede indkøb og et større forbrug vil øge det indenlandske salg
af
øl, hvilket vil medføre et merprovenu på ca. 40 mio. kr. Der vil dog opstå en
mindre substitution fra spiritus til øl, hvorved der kommer et provenutab på
ca. 5 mio. kr. på spiritusafgiften. Momsmerprovenu som følge af det større
salg
via lavere dansk grænsehandel og svenskernes øgede indkøb skønnes til ca. 20
mio. kr. Efter adfærdsvirkninger kan statens samlede provenutab opgøres til
ca.
130 mio. kr. Et øget ølforbrug vil dog på sigt medføre større omkostninger i
forbindelse med alkoholrelaterede sygdomme mv. Disse omkostninger kan opgøres
til ca. 30 mio. kr. Der knytter sig dog betydelig usikkerhed til
sundhedsomkostningerne. Ved afgiftsnedsættelsen vinder de danske borgere ca.
170 mio. kr. via lavere priser og større forbrug, hvorved den samlede
samfundsøkonomiske gevinst kan opgøres til ca. 10 mio. kr. Det skal bemærkes,
at der er betydelig usikkerhed i skønnene.
Tabel: Samfundsøkonomiske konsekvenser af
afgiftsnedsættelse på vin og øl
Lavere ølafgift
Lavere vinafgift
Mio. kr.1)
Brutto provenutab før adfærdsændringer
-
180
-
150
Brutto provenutab før adfærdsændringer, moms på svenskernes
køb
-
5
-
5
Øget dansk forbrug, punktafgift
+
10
+
10
Hjemvendt grænsehandel, punktafgift
+
20
+
10
Øget svensk grænsehandel i Danmark, punktafgift
+
10
+
5
Provenu fra emballageafgiften, punktafgift
+
10
Substitution fra spiritus til øl, punktafgift
-
5
I alt
adfærdsændringer ekskl. moms
+ 35
+ 35
Momsgevinst, adfærdsvirkning
+
20
+
20
Statens tab efter
adfærdsvirkninger
- 130
- 100
Sundhedseffekt
-
30
-
25
Borgerne vinder
+
170
+
140
Samfundsøkonomisk
gevinst
+ 10
+ 15
1)
Opgjort i faktorpriser – svarende til forbrugerpriser uden moms.
Da afgiften på øl først nedsættes
pr. 9. januar 2005, og afgiftsindtægterne først bogføres en måned efter,
reduceres provenutabet med ca. 15 mio. kr. i 2005.
Vinafgiften
I
Rapport om grænsehandel 2004
kapitel IX er
grænsehandelen med vin belyst. Danskernes forbrug af vin udgør ca. 180 mio.
liter, heraf er ca. 15 pct. eller 27,5 mio. liter købt i udlandet. 22,5 mio.
liter købes i Tyskland, hvoraf ca. 20 mio. liter købes i
grænseforretningerne.
Grænsehandelen med vin er tilsyneladende toppet, og grænsehandelen er derfor
faldet med 2,5 mio. liter fra 2003 til 2004. Det forventes, at grænsehandelen
i
2005 vil falde yderligere. Af det indenlandske salg på 165 mio. liter, køber
svenskerne ca. 12,5 mio. liter.
Efter EU-reglerne skal forholdet mellem afgiften på øl og
vin være afstemt efter det relative alkoholindhold, hvorfor afgiften på vin
skal nedsættes svarende til afgiftsnedsættelsen på øl, jf. afsnit 11 om
»Forholdet
til EU-retten« nedenfor.
Med forslaget nedsættes afgiften på vin med 85 øre inkl.
moms pr. flaske bordvin. Afgiftsnedsættelsen medfører et umiddelbart
provenutab
på ca. 155 mio. kr. før eventuelle mængdeændringer.
Den lavere afgift vil dog betyde, at det indenlandske salg
vil stige med 4 mio. liter – heraf ca. 1 mio. liter i øget salg til
svenskerne
og ca. 3 mio. liter i øget salg til danskerne, hvoraf ca. 1 mio. liter kan
tilskrives øget forbrug, og ca. 2 mio. liter kommer via hjemvendt
grænsehandel.
Provenugevinsten af hjemvendt grænsehandel, større dansk
forbrug og større salg til svenskerne vil medføre en provenugevinst på ca. 25
mio. kr. Det større salg vil endvidere medføre en provenugevinst på
emballageafgiften
på ca. 10 mio. kr. Endelig opnås en momsgevinst på ca. 20 mio. kr. som følge
af
hjemvendt grænsehandel og øget salg til svenskerne. Efter adfærdsændringer
kan
statens samlede provenutab derfor opgøres til ca. 100 mio. kr. Alkoholskader
på
sigt som følge af øget forbrug af vin kan opgøres til ca. 25 mio. kr. Der
knytter sig dog betydelig usikkerhed til sundhedsomkostningerne. De danske
borgere
vinder ca. 140 mio. kr. som følge af lavere priser og større forbrug. Dermed
bliver den samlede samfundsøkonomiske gevinst på ca. 15 mio. kr. Det skal
bemærkes,
at skønnene er behæftet med betydelig usikkerhed.
Da afgiftsnedsættelsen først træder i kraft den 9. januar
2005, og indtægterne fra afgiften bogføres en måned efter, reduceres
provenutabet i 2005 med ca. 25 mio. kr.
Den samlede effekt af lavere afgifter på øl og vin
Afgiftsnedsættelse på øl og vin medfører et
engangsprovenutab på ca. 15 mio. kr. – heraf ca. 5 mio. kr. på øl og ca.
10
mio. kr. som følge af godtgørelse af lagre. Den samlede varige provenueffekt
kan herefter opgøres til ca. 230 mio. kr., mens finansårseffekten for 2005
kan
opgøres til ca. 190 mio. kr.
5.5 Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse
af pant- og retursystemet
Salget af alkoholsodavand er vanskeligt at opgøre. I
afgiftsstatistikken har alkoholsodavand været opgjort sammen med øl, vin med
lavt alkoholindhold og spiritus med lavt alkoholindhold. Det er yderligere et
marked, hvor der næppe endnu er fundet en langvarig ligevægtspris eller
salgsniveau. Yderligere ændres markedsandelene over kort tid blandt andet som
følge af forskellige kampagner og ændring i f.eks. produkternes indhold af
alkohol mv.
Ud fra oplysninger om det samlede salg af spiritus samt den
samlede mængde alkohol i spiritus og skøn fra brancherne om forholdet mellem
de
spiritusbaserede alkoholsodavand og de øl- og vinbaserede kan salget af
alkoholsodavand mv. i 2003 med nogen usikkerhed opgøres til godt 10 mio.
liter.
Der er to forhold, der trækker i retning af, at salget vil
stige i forhold til 2003. For det første blev afgiften på spiritus reduceret
pr. den 1. oktober 2003 inklusive afgiften på spiritusbaserede
alkoholsodavand.
Det vil tendere mod at øge salget. For det andet har Tyskland fra den 2.
august
2004 indført en meget høj ekstraafgift på alkoholsodavand. Det vil medføre,
at
den nuværende betydelige grænsehandel i Tyskland vil ophøre. Formentlig vil
en
betydelig del af de alkoholsodavand, der tidligere blev købt i Tyskland,
fremover blive købt i Danmark. Der sælges dog fortsat alkoholsodavand til
gammel pris i Tyskland, som følge af udsalg af grænsehandelskøbmændenes lagre
af alkoholsodavand, hvoraf der er betalt den gamle afgift.
Med betydelig usikkerhed er det skønnet, at salget fremover
vil være på ca. 16 mio. liter med 4-6 pct. alkohol ved uændrede danske
afgifter. Efter branchens oplysninger skulle salget i 2004 have været
faldende
i forhold til 2003, hvilket f.eks. tilskrives vejret, men modsat synes de
danske priser uden afgift at være noget højere end de tyske priser, og ved en
bruttoavance tættere på omkostningerne vil salget stige.
De ca. 16 mio. liter svarer til ca. 60 mio. enheder ved
salg i den dominerende emballage, der indeholder 0,275 liter.
Langt hovedparten af alkoholsodavandene er vin- og især
spiritusbaseret.
For alkoholsodavand foretages der tre ændringer:
·
Emballage
til vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand bliver omfattet af pantpligten.
·
Afgiften
på emballagen til de vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand bliver samtidig
reduceret med 80 pct.
·
Der
indføres et afgiftstillæg på alkoholsodavand.
Øl, herunder malt(øl)baserede alkoholsodavand, samt
sodavand er omfattet af pantpligt i Danmark, mens de vin- og spiritusbaserede
alkoholsodavand ikke har været omfattet.
Når de vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand omfattes af
pantpligten forventes det, at salget vil falde. Det skyldes for det første,
at
der vil skulle betales et gebyr på i alt ca. 50 øre pr. stk. uden moms
til
pant- og retursystemet, der skal dække omkostningerne, og producenter og
importører får yderligere visse omkostninger ved pantmærker mv. For det andet
bliver det dyrere at købe alkoholsodavand for de kunder, der har særligt
besvær
med at aflevere de tomme flasker hos købmænd mv., f.eks. fordi forbruget
finder
sted på ture i byen.
De højere priser mv. forventes at føre til et mindre salg
af alkoholsodavand, der dog delvist erstattes af salg af andre alkoholholdige
drikkevarer.
Staten vil isoleret set tabe netto ca. 5 mio. kr. herved.
For det andet nedsættes afgiften på emballagerne med 80
pct. eller 40 øre pr. stk. Ved uændret adfærd vil det give et provenutab
på
ca. 20 mio. kr., men de lavere priser vil øge salget igen delvist på
bekostning
af andre drikkevarer, således at staten netto taber hen ved 20 mio. kr.
Statens tab ved pantpligten og nedsættelse af afgiften på
emballage for de vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand bliver således på
netto hen ved 25 mio. kr. årligt. I finansåret 2005 vil effekten dog være ca.
15 mio. kr.
De øremærkede tillæg vil under forudsætning af, at
pantpligten mv. er indført, giver et provenu på ca. 60 mio. kr. ved uændret
adfærd. Det forventes dog, at tillæggene vil føre til mindre salg af
alkoholsodavand, der delvist vil blive erstattet af salg af almindelig
spiritus
og øl, hvilket vil bringe provenugevinsten ned til godt 55 mio. kr. årligt,
heraf ca. 50 mio. kr. vil forventes at tilflyde den institution, hvortil
provenuet øremærkes.
Ser man alle tre ændringer samlet, kommer der således ca.
30 mio. kr. i statskassen og til den særlige institution, hvoraf ca. -20 mio.
kr. vedrører statskassen og ca. + 50 mio. kr. vedrører den institution, hvor
indtægterne fra tillægget øremærkes.
Det skal understreges, at opgørelsen af provenuvirkningerne
af de forskellige ændringer er forbundet med betydelig usikkerhed, herunder
både med hensyn til, hvad salget er før ændringerne og adfærdsændringerne.
Der
er regnet med, at salget af alkohol samlet set falder med 0,25 pct. hver gang
alkoholsodavand bliver 1 pct. dyrere, men at virkningen på salget af
alkoholsodavand
er væsentlig højere, idet en del af nedgangen i salget erstattes af salg af
øl
og almindelig spiritus. Ligeledes er det lagt til grund, at de danske avancer
ikke er så meget højere end de tyske, at de mere end neutraliserer den tyske
merafgift i forhold til den danske afgift.
Opsummering af virkningerne af afgiftsændringerne
Det samlede tab for statskassen kan opgøres til ca. 25 mio.
kr. De modsatrettede effekter, hvorved grænsehandelen med vin og øl (hvor
afgiftsbelastningen er relativt lav) falder, mens grænsehandelen med
cigaretter
(relativt afgiftstunge) stiger, vil medføre en nogenlunde neutral virkning på
omfanget
af grænsehandelen.
De gunstige virkninger af afgiftsnedsættelserne på
cigaretter og spiritus pr. 1. oktober 2003 på grænsehandel mv. skønnes at
have
medført en samlet gevinst svarende til ca. 1,8 mia. kr. for de danske
husholdninger,
jf.
Rapport om grænsehandel 2004.
De
foreslåede afgiftsjusteringer i forbindelse med FL05 vurderes – primært
pga.
ændringer i grænsehandelens sammensætning bort fra relativt lavt beskattet øl
og vin over mod relativt højt beskattede cigaretter – at reducere
gevinsten med
ca. 0,2 mia. kr. til ca. 1,6 mia. kr. Hertil kommer gevinsten ved
afgiftsnedsættelsen på sodavand pr. 1. oktober 2003.
De sundhedsmæssige meromkostninger skønnes på sigt at
udgøre ca. 20 mio. kr., primært som følge af en lille stigning i forbruget af
vin og øl. Der knytter sig dog betydelig usikkerhed til
sundhedsomkostningerne.
Afgiftsnedsættelserne pr. 1. oktober 2003 på cigaretter og
spiritus gav en samfundsøkonomisk gevinst (svarende til summen af gevinsten
for
husholdningerne, provenuvirkningen samt de med betydelig usikkerhed skønnede
sundhedsvirkninger) på godt 1,6 mia. kr., jf.
Rapport om grænsehandel 2004. Med de foreslåede afgiftsjusteringer
reduceres denne gevinst med knap 0,3 mia. kr. til i alt ca. 1,4 mia. kr.
Det er regeringens opfattelse, at afgiftsforhøjelserne på
især de billigste cigaretter og den form for alkohol, der særligt søges solgt
til de helt unge, vil sende et klart signal om faren ved forbrug af alkohol
og
tobak.
6. Administrative konsekvenser for stat, kommuner
og amtskommuner
En implementering af forslaget om afgiftsændringerne
skønnes at medføre engangsudgifter til systemtilretning, information og
trykning af nye stempelmærker og makulering af restlager på i alt 315.000 kr.
Forslaget om skattefrihed for arbejdsgiverbetalt
rygeafvænning m.v. medfører ingen administrative konsekvenser for stat, amter
og kommuner.
7. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
7.1 Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften
Afgiftsstigningen vil medføre en reduktion i den danske
cigaretefterspørgsel. Reduktionen vil være sammensat af: Mindre forbrug af
cigaretter, mere dansk grænsehandel med cigaretter i udlandet, mindre
udenlandsk
grænsehandel med cigaretter i Danmark samt en stigning i danskernes forbrug
af
hjemmerullede cigaretter.
På grund af den øgede vægt på stykafgiften er
afgiftsstigningen større for billige cigaretmærker end for dyre
cigaretmærker.
Det samlede salg af fabriksfremstillede cigaretter
forudsættes at falde med 340 mio. stk. inkl. adfærdsvirkninger. Ved
uændrede
markedsandele vil ca. 315 mio. stk. vedrøre danske producenter.
Salget af røgtobak til hjemmerulning forventes at stige med
ca. 130 mio. gram. Danske producenter vil sandsynligvis stå for stort set
hele
denne produktion.
7.2 Skattefrihed for rygeafvænning
Forslaget skønnes at tilskynde erhvervslivet til at tilbyde
rygeafvænning, idet usikkerheden om skattepligten af arbejdsgiverens betaling
af rygeafvænning kan have været en barriere for virksomhedens engagement.
Rygeafvænningen kan medvirke til at øge sundheden hos medarbejderne og hermed
mindske antallet af sygedage.
7.3 Tillægsafgift på alkoholsodavand
Med tillægsafgiften på alkoholsodavand vil detailprisen på
alkoholsodavand stige med ca. 1 kr. pr. flaske, ca. 2,50 kr. pr. flaske
vinbaseret alkoholsodavand og ca. 2,85 kr. pr. maltbaseret alkoholsodavand
ved
fuld overvæltning af afgiften. Dette forventes at reducere salget af
alkoholsodavand
med skønnet 6 mio. flasker, til gengæld vil der ske substitution til bl.a.
almindelig spiritus og øl. Det forventes, at tillægsafgiften sammen med
pantpligten vil fremskynde et avancefald på alkoholsodavand.
7.4 Lavere afgifter på øl og vin
Nedsættelse af afgiften på vin og øl vil medføre et
stigende dansk salg som følge af hjemvendt grænsehandel, øget dansk forbrug
samt øget grænsehandel til svenskerne. Samlet set ventes det danske salg af
øl
at stige med ca. 17 mio. liter, mens salget af vin stiger med ca. 4 mio.
liter.
Samtidig vil de danske bryggeriers salg til grænsebutikkerne i Tyskland dog
blive reduceret med ca. 7 mio. liter.
7.5 Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse
af pant- og retursystemet
Gebyromkostningerne for de danske producenter og importører
som følge af indførelse af pant på alkoholsodavand kan opgøres til ca. 50 øre
pr. flaske ekskl. moms. Dette modsvares dog til dels af lavere
emballageafgift
på ca. 40 øre pr. flaske. Netto bliver producenter og importører dog belastet
med ca. 10 øre pr. flaske ekskl. moms, men dertil kommer ekstraomkostninger i
forbindelse med pant bl.a. i detailhandelen. På langt sigt ventes
omkostninger
fuldt overvæltet i priserne, men det forventes tillige at fremskynde et
avancefald på alkoholsodavand.
8. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Der forventes visse omstillingsbyrder i forbindelse med
nedsættelse af øl- og vinafgifterne, som følge af muligheden for godtgørelse
af
afgiftsdifferencen.
Skatteministeriet vurderer, at der i store træk vil blive
tale om de samme konsekvenser for virksomhederne, som fulgte i forbindelse
med
lovforslag nr. L 79, 2002-03, vedrørende afgiftsnedsættelser på cigaretter,
spiritus og mineralvand. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen gennemførte i den
forbindelse en fokuspanelundersøgelse, som viste omstillingsbyrder på omkring
3
timer for de virksomheder, der skulle justere deres prissætninger, gennemføre
lageropgørelse og efterfølgende indsende en specificeret opgørelse. Der var
og
er tale om engangsbyrder, og forslagets administrative konsekvenser på
samfundsniveau blev derfor betegnet som små.
På den baggrund finder Skatteministeriet det ikke
hensigtsmæssigt at forelægge denne del af lovforslaget for et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Der kan endvidere forventes omstillingsbyrder i forbindelse
med forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften samt i forbindelse med
indførelse af tillægsafgift på alkoholsodavand.
Herudover indeholder lovforslaget ingen administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
9. Administrative konsekvenser for borgerne
Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have administrative
konsekvenser for borgerne.
10. Miljømæssige konsekvenser
Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse af
pant- og retursystemet
Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have miljømæssige
konsekvenser, som følge af, at afgiftsnedsættelsen følges af krav om, at
emballagerne omfattes af Miljøministeriets obligatoriske pant- og
retursystem.
Pant- og retursystemet medfører derimod, at emballagerne
enten genbruges, eller materialerne genanvendes. Tilsvarende emballagemængder
vil dermed ikke blive henkastet i naturen, på gader mv. eller skulle
indsamles
sammen med andet husholdningsaffald til forbrænding.
Det forventes derfor, at pantpligten vil medføre et
betydeligt fald i de mængder af emballager til alkoholsodavand, der henkastes
i
naturen, på gader mv. Værdien af denne miljøgevinst er ikke opgjort, men er
sandsynligvis
betydelig.
Herudover indeholder lovforslaget ingen miljømæssige
konsekvenser.
11. Forholdet til EU-retten
Loven vil blive notificeret i overensstemmelse med Europa
Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet),
som
ændret ved direktiv 98/48/EF, i henhold til Rådets direktiv 94/62/EF om
emballage og emballageaffald og i henhold til Rådets direktiv 92/83/EØF om
harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige
drikkevarer
samt i henhold til Rådets direktiv 95/59/EF om forbrugsbeskatning af
forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift.
Forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften
Forslaget er i overensstemmelse med Rådets direktiv
95/59/EF om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra
omsætningsafgift
og Rådets direktiv 92/79/EØF, som bl.a. ændret ved 2002/10/EF og senest
ændret
ved 2003/117/EF, om indbyrdes tilnærmelse af cigaretafgifterne.
Efter direktiv 92/79/EØF skal minimumsafgiften på
cigaretter bestå af en stykafgift og en værdiafgift.
Ifølge artikel 2 i direktiv 92/79/EØF skal
minimumsafgiften, det vil sige styk- og værdiafgift til sammen, mindst udgøre
57 pct. af detailprisen i den mest efterspurgte prisklasse. Da den danske
moms
yderligere udgør 20 pct. af detailprisen, skal punktafgift og moms til sammen
mindst udgøre 77 pct. af detailprisen.
Endvidere gælder for stykafgiften, at den ikke må være
under 5 pct. eller over 55 pct. af det samlede afgiftsbeløb, der fremkommer
ved
en sammenlægning af værdiafgiften, stykafgiften og momsen, der opkræves for
disse cigaretter, jf. artikel 16, stk. 2, i direktiv 95/59/EF.
Direktivændring 2002/10/EF indeholder en mulighed for at se
bort fra 57 pct.’s reglen, hvis den samlede punktafgift udgør mindst 95
euro
pr. 1.000 stk. i den mest efterspurgte prisklasse (101 euro pr. 1.000
stk. fra den 1. juli 2006).
Med lovforslaget omlægges afgiftsstrukturen, det vil sige
forholdet mellem styk- og værdiafgiften, således, at værdiafgiften nedsættes
fra 21,22 til 13,61 pct. af detailprisen, og stykafgiften hæves fra 48,92 til
63,66 øre pr. cigaret.
Denne sammensætning sikrer, at EU’s regler om forholdet
mellem værdi- og stykafgift er overholdt. Ved uændrede priser uden afgift vil
stykafgiften præcis udgøre 55 pct. af værdiafgift, stykafgift og moms i den
mest efterspurgte priskategori.
Desuden sikrer afgiftsniveauet, at reglen om 95 euro pr.
1.000 stk. er overholdt. Afgiftssatserne er endda fremtidssikrede i
forhold til reglen om 101 euro pr. 1.000 stk. fra den 1. juli 2006, da
den
danske afgift allerede nu overstiger 101 euro pr. 1000 stk.
Alkoholsodavand
Alkoholbeskatningsdirektiverne
Alkoholbeskatningsdirektiverne, jf. Rådets direktiv
92/83/EØF om harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og
alkoholholdige
drikkevarer (bl.a. retningslinier for afgiftspålæggelsen) og Rådets direktiv
92/84/EØF om indbyrdes tilnærmelse af punktafgiftsstrukturerne for alkohol og
alkoholholdige drikkevarer (bl.a. minimumssatserne),
definerer bl.a.
afgrænsningen af alkoholholdige drikkevarer samt angiver retningslinier for
beskatningen heraf.
Som udgangspunkt skal der anvendes samme afgiftssats for
samme gruppe af drikkevarer, dvs. for øl, vin, andre gærede drikkevarer end
vin
og øl, henholdsvis spiritus.
Der er få undtagelser fra hovedreglen, f.eks. hvis vinen er
mousserende, hvor der er mulighed for at pålægge en tillægsafgift –
udover
vinafgiften.
Alkoholbeskatningsdirektiverne levner således begrænset
mulighed for at pålægge særafgifter på alkoholholdige drikkevarer.
Alkoholsodavand afgiftsbelægges i dag forskelligt –
afhængig af alkoholens oprindelse. Spiritusbaserede alkoholsodavand
afgiftsbelægges
på baggrund af spiritusafgiftssatsen, mens malt(øl)- og vinbaserede
alkoholsodavand
afgiftsbelægges på baggrund af de lavere øl- henholdsvis vinafgiftssatser.
De hovedsageligt dansk producerede malt(øl)baserede
alkoholsodavand er, som nævnt ovenfor, i dag lempeligere beskattet end de
tilsvarende hovedsageligt importerede spiritusbaserede produkter.
Rådet har under hensyntagen til medlemsstaternes
forskellige tradition på beskatningsområdet og den hyppige brug af indirekte
beskatning til gennemførelse af andre politikker end budgetpolitik indsat
artikel 3, stk. 2, i cirkulationsdirektivet (Rådets direktiv 92/12/EF om
den generelle ordning for punktafgiftspligtige varer, om oplægning og
omsætning
heraf samt om kontrol hermed).
Domstolen anfører i sag C-434/97 (Samling af Afgørelser
2000 side I – 01129), præmis 19, at denne bestemmelse har til formål at
gøre
det muligt for medlemsstaterne – ud over den minimumspunktafgift, der er
fastsættes i direktivet om afgiftsstrukturen (Rådets direktiv 92/83/EØF)
– at
fastsætte andre indirekte skatter i
særligt øjemed
, dvs. et andet formål
end et budgetmæssigt.
Ved at bringe afgiften på malt(øl)- og vinbaserede alkoholsodavand
op på niveau med afgiften på spiritusbaserede alkoholsodavand ligestilles
produkterne afgiftsmæssigt.
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og
Dansk Folkeparti ønsker at sende et klart signal til de unge om at undgå et
tidligt alkoholforbrug.
Fristelsen fra alkoholsodavand anses i den sammenhæng at
være det relevante mål, og midlerne til opnåelse af formålet, at hindre en
tidlig alkoholdebut, er at indføre en tillægsafgift, som bringer afgiften på
malt(øl)- og vinbaserede alkoholsodavand op på niveau med afgiften på
tilsvarende spiritusbaserede alkoholsodavand samt indføre en generel ensartet
tillægsafgift på samtlige alkoholsodavand.
Det er forventningen, at forbruget af alkoholsodavand er
særligt stort blandt unge, og at pålæggelse af en tillægsafgift på disse
produkter derfor vil have den største effekt i forhold til at opnå formålet,
at
hindre en tidlig alkoholdebut.
Indtægterne fra indførelse af tillægsafgifterne på
alkoholsodavand foreslås øremærket til en række konkrete sundhedsfremmende
projekter, herunder alkoholkampagner imod unges brug af alkohol, samt en
styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug.
Konkurrerende produkter
Alkoholsodavand og øl er konkurrerende produkter, som i dag
afgiftsbelægges ens i overensstemmelse med alkoholbeskatningsdirektiverne,
men
som fremover foreslås afgiftsbelagt forskelligt.
I henhold til EF-traktatens artikel 90 må ingen medlemsstat
direkte eller indirekte pålægge varer fra andre medlemsstater interne
afgifter
af nogen art, som er højere end de afgifter, der direkte eller indirekte
pålægges lignende indenlandske varer. Endvidere må ingen medlemsstat pålægge
varer fra andre medlemsstater interne afgifter, som indirekte vil kunne
beskytte andre produkter.
En forskel i afgiftsniveauet kan dog kun være i
overensstemmelse med artikel 90, såfremt der er en saglig begrundelse for
forskellen.
Afgiftsdifferentieringen mellem de konkurrerende varer kan
begrundes ud fra følgende saglige hensyn:
De nordiske sundheds- og finansministre har i fællesskab
udtrykt et ønske om at arbejde for en forhøjelse af afgiften på
alkoholsodavand
for at gribe ind over for de unges stigende forbrug af alkoholsodavand.
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og
Dansk Folkeparti ønsker i den forbindelse at sende et klart signal til de
unge
om at undgå et tidligt alkoholforbrug.
Fristelsen fra alkoholsodavand anses i den sammenhæng at
være det relevante mål, og midlet til opnåelse af formålet, at hindre en
tidlig
alkoholdebut, er bl.a. at bringe afgiften på malt(øl)- og vinbaserede
alkoholsodavand
op på niveau med afgiften på tilsvarende spiritusbaserede alkoholsodavand
samt
indføre en generel ensartet tillægsafgift på samtlige alkoholsodavand.
Formålet om at hindre en tidlig alkoholdebut vurderes ikke
at kunne nås ved at lægge en tilsvarende afgift på øl og vin, da det er
forventningen, at det er forbruget af alkoholsodavand, der er særligt stort
blandt unge, og at pålæggelse af en tillægsafgift på disse produkter derfor
vil
have den største effekt i forhold til at opnå formålet, at hindre en tidlig
alkoholdebut.
Indtægterne fra indførelse af en tillægsafgift på malt(øl)-
og vinbaserede alkoholsodavand, som bringer afgifterne op på niveau med
afgiften på tilsvarende spiritusbaserede alkoholsodavand – samt for den
generelle tillægsafgift på alkoholsodavand – foreslås øremærket til en
række
konkrete sundhedsfremmende projekter, herunder alkoholkampagner imod unges
brug
af alkohol, samt en styrket behandlingsindsats mod alkoholmisbrug.
Lavere afgifter på øl og vin
Det foreslås, at der foretages en parallel nedsættelse af
afgiften på øl og vin. En parallel nedsættelse af afgifterne på øl og vin vil
både være i overensstemmelse med artikel 90 og alkoholbeskatningsdirektiverne
–
både for så vidt angår overholdelse af minimumssatser, retningslinierne for
afgiftspålæggelse samt balancen mellem beskatningen af øl og bordvin.
Lavere emballageafgift, som følge af udvidelse af
pant- og retursystemet
Vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand er i konkurrence
med malt(øl)baserede alkoholsodavand.
Afgiften på emballager til vin- og spiritusbaserede
alkoholsodavand blev fastholdt ved den seneste afgiftsnedsættelse på
emballager
(lovforslag nr. L 86, 2003-04). Vin- og spiritusbaserede alkoholsodavand er i
dag endvidere ikke omfattet af det obligatoriske pant- og returkrav.
Det foreslås, at afgiften på emballager til vin- og
spiritusbaserede alkoholsodavand nedsættes til niveauet for afgiften på
emballager
til malt(øl)baserede alkoholsodavand, dvs. med 80 pct. Samtidig omfattes
emballagerne
af Miljøministeriets obligatoriske pant- og retursystem – hvilket svarer
til de
gældende krav til de malt(øl)baserede alkoholsodavand.
Herudover indeholder lovforslaget ingen EU-retlige
aspekter.
12. sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser m.v.
Vurdering af lovforslagets konsekvenser
Positive
konsekvenser/
mindreudgifter
Negative
konsekvenser/
merudgifter
Økonomiske
konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Cigaretafgift
Forslaget forventes at give staten en varig nettoprovenugevinst
på ca. 175 mio. kr. om året.
Tillægsafgift
Tillægsafgiften ventes under betydelig usikkerhed at
medføre et merprovenu på ca. 55 mio. kr. årligt. Heraf skønnes ca. 50 mio.
kr. direkte at vedrøre tillægsafgiften og skal derfor øremærkes.
Rygeafvænning
Antages
som et regneeksempel, at yderligere 20.000 personer får skattefri
rygeafvænning,
kan det umiddelbare provenutab skønnes til 20 mio. kr. årligt.
Øl- og vinafgift
Afgiftsnedsættelse på øl og vin medfører et engangsprovenutab
på ca. 15 mio. kr. – heraf ca. 5 mio. kr. på øl og ca. 10 mio. kr. som
følge
af godtgørelse af lagre. Den samlede varige provenueffekt kan herefter
opgøres til ca. 230 mio. kr., mens finansårseffekten for 2005 kan opgøres til
ca. 190 mio. kr.
Emballageafgift
Afgiftsnedsættelsen skønnes under betydelig usikkerhed
at medføre et provenutab på ca. 25 mio. kr. årligt. I finansåret 2005 vil
effekten
dog være ca. 15 mio. kr.
Administrative
konsekvenser for stat, kommuner og amtskommuner
Rygeafvænning
Forslaget
om skattefri rygeafvænning medfører ingen administrative konsekvenser for det
offentlige.
Afgiftsændringerne
En implementering af forslaget om afgiftsændringerne
skønnes at medføre engangsudgifter til systemtilretning, information og
trykning af nye stempelmærker og makulering af restlager på i alt 315.000 kr.
Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Cigaretafgift
Salget
af røgtobak stiger pga. substitution fra fabriksfremstillede cigaretter til
hjemmerullede cigaretter.
Omlægningen til størst mulig stykafgift og
mindst mulig værdiafgift betyder, at billige cigaretmærker får en større
afgiftsstigning end dyrere cigaretmærker.
Rygeafvænning
Forslaget om skattefri rygeafvænning kan medvirke til at
øge sundheden og mindske antallet af sygedage.
Øl- og vinafgift
Nedsættelse af afgiften på vin og øl vil medføre et stigende
dansk salg som følge af hjemvendt grænsehandel, øget dansk forbrug samt øget
grænsehandel til svenskerne. Samlet set ventes det danske salg af øl at stige
med ca. 17 mio. liter, mens salget af vin stiger med ca. 4 mio. liter.
Samtidig
vil de danske bryggeriers salg til grænsebutikkerne i Tyskland dog blive
reduceret
med ca. 7 mio. liter.
Cigaretafgift
Afgiftsstigningen vil medføre en reduktion i den danske
cigaretefterspørgsel. Reduktionen vil være sammensat af: Mindre forbrug af
cigaretter, mere dansk grænsehandel med cigaretter i udlandet, mindre
udenlandsk
grænsehandel med cigaretter i Danmark, samt en stigning i danskernes forbrug
af hjemmerullede cigaretter.
Omlægningen til størst mulig stykafgift og mindst mulig
værdiafgift betyder, at billige cigaretmærker får en større afgiftsstigning
end dyrere cigaretmærker.
Tillægsafgift
Med tillægsafgiften på alkoholsodavand vil detailprisen
på alkoholsodavand stige med ca. 1 kr. pr. flaske, ca. 2,50 kr. pr. flaske
vinbaseret alkoholsodavand og ca. 2,85 kr. pr. maltbaseret alkoholsodavand
ved fuld overvæltning af afgiften. Dette forventes at reducere salget af
alkoholsodavand med 6 mio. flasker, til gengæld vil der ske substitution til
bl.a. almindelig spiritus og og øl. Det forventes, at tillægsafgiften sammen
med pantpligten vil fremskynde et avancefald på alkoholsodavand.
Emballageafgift
Netto bliver producenter og importører belastet med ca.
10 øre pr. flaske ekskl. moms, som følge af indførelse af pant, men dertil
kommer ekstraomkostninger i forbindelse med pant bl.a. i detailhandelen. På
langt sigt ventes omkostninger fuldt overvæltet i priserne, men det forventes
tillige at fremskynde et avancefald på alkoholsodavand.
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Herudover indeholder lovforslaget ingen administrative
konsekvenser for erhvervslivet.
Der forventes visse omstillingsbyrder i forbindelse med
nedsættelse af øl- og vinafgifterne, som følge af muligheden for godtgørelse
af afgiftsdifferencen. Skatteministeriet finder det ikke hensigtsmæssigt at
forelægge denne del af lovforslaget for et af Økonomi- og
Erhvervsministeriets virksomhedspaneler.
Der kan endvidere forventes omstillingsbyrder i forbindelse
med forhøjelse og omlægning af cigaretafgiften samt i forbindelse med
indførelse
af tillægsafgift på alkoholsodavand.
Administrative
konsekvenser for borgerne
Lovforslaget skønnes ikke at få administrative konsekvenser
for borgerne.
Miljømæssige
konsekvenser
Emballageafgift
Det vurderes, at lovforslaget ikke vil have miljømæssige
konsekvenser, som følge af, at afgiftsnedsættelsen følges af krav om, at
emballagerne omfattes af Miljøministeriets obligatoriske pant- og
retursystem.
Det forventes derimod, at pantpligten vil medføre et
betydeligt fald i de mængder af emballager til alkoholsodavand, der henkastes
i naturen, på gader mv. Værdien af denne miljøgevinst er ikke opgjort, men er
sandsynligvis betydelig.
Herudover indeholder lovforslaget ingen miljømæssige
konsekvenser.
Forholdet
til EU-retten
Loven vil blive notificeret i overensstemmelse med Europa
Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF (informationsproceduredirektivet),
som ændret ved direktiv 98/48/EF, i henhold til Rådets direktiv 94/62/EF om
emballage
og emballageaffald og i henhold til Rådets direktiv 92/83/EØF om
harmonisering af punktafgiftsstrukturen for alkohol og alkoholholdige
drikkevarer
samt i henhold til Rådets direktiv 95/59/EF om forbrugsbeskatning af
forarbejdet tobak bortset fra omsætningsafgift.
Cigaretafgift
Forslaget er i overensstemmelse med Rådets direktiv
95/59/EF om forbrugsbeskatning af forarbejdet tobak bortset fra
omsætningsafgift og Rådets direktiv 92/79/EØF, som bl.a. ændret ved
2002/10/EF og senest ændret ved 2003/117/EF, om indbyrdes tilnærmelse af
cigaretafgifterne.
Tillægsafgift
Regeringen (Venstre og Det Konservative Folkeparti) og
Dansk Folkeparti ønsker at sende et klart signal til de unge om at undgå et
tidligt alkoholforbrug. Fristelsen fra alkoholsodavand anses i den sammenhæng
at være det relevante mål, og midlerne til opnåelse af formålet, at hindre en
tidlig alkoholdebut, er at indføre en tillægsafgift, som bringer afgiften på
malt(øl)- og vinbaserede alkoholsodavand op på niveau med afgiften på
tilsvarende spiritusbaserede alkoholsodavand samt indføre en generel ensartet
tillægsafgift på samtlige alkoholsodavand.
Indtægterne fra indførelse af tillægsafgifterne på alkoholsodavand
foreslås øremærket til en række konkrete sundhedsfremmende projekter,
herunder alkoholkampagner imod unges brug af alkohol samt en styrket
behandlingsindsats
mod alkoholmisbrug.
Øl- og vinafgift
Afgiftsnedsættelserne er i overensstemmelse med direktiverne,
både for så vidt angår overholdelse af minimumssatser, retningslinierne for
afgiftspålæggelse
samt balancen mellem beskatningen af øl og vin.
Emballageafgift
Nedsættelse af afgiften på emballager til alkoholsodavand
– baseret på vin, frugtvin, herunder cider, eller spiritus –
bringer afgiften
ned på niveau med den tilsvarende afgift på malt(øl)baserede alkoholsodavand,
hvilket er i overensstemmelse med EU-retten.
Herudover indeholder lovforslaget ingen EU-retlige
aspekter.
Lovforslaget vil blive sendt i
ekstern høring ved fremsættelsen.
Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Som led i indførelsen af mere brugervenlig navngivning af
love inden for afgiftsområdet foreslås lov om tobaksafgifter navngivet
»tobaksafgiftsloven«.
Ved fremtidige henvisninger til loven kan der dermed henvises til denne
version
af lovnavnet.
Til nr. 2
Den gældende afgift for cigaretter er en kombineret værdi-
og stykafgift. Stykafgiften er på 48,92 øre pr. cigaret, medens værdiandelen
udgør 21,22 pct. af detailprisen inkl. moms.
Det foreslås at forhøje den samlede punktafgift, således at
detailprisen i den mest efterspurgte priskategori stiger med 1 kr. fra 30 til
31 kr. for en pakke med 20 cigaretter ved uændret avance.
Afgiftsstrukturen omlægges samtidig, således at
værdiafgiften nedsættes fra 21,22 til 13,61 pct. af detailprisen, og
stykafgiften hæves fra 48,92 til 63,66 øre pr. cigaret.
Omlægningen mod større vægt på stykafgiften betyder, at
afgiftsstigningerne er større for billige end for dyre cigaretter. Dette
gælder
uanset om stigningen udregnes i procent eller i kroner.
Ved uændrede avancer vil cigaretter i gennemsnit stige med
ca. 1,25 kr. for 20 stk.
Det bemærkes, at afgiften for røgtobak ikke omfattes af
afgiftsstigningen.
Til § 2
Til nr. 1-8
Der foreslås indsat en bestemmelse om skattefrihed for
arbejdsgiverbetalt rygeafvænning i ligningslovens § 30 om skattefrihed
for
arbejdsgiverbetalt lægefagligt begrundet sygdomsbehandling og
sygdomsforebyggende
behandling samt behandling af alkoholmisbrug, misbrug af andre rusmidler og
misbrug af medicin.
Skattefrihed for medarbejderen kommer til at gælde for de
ydelser, som arbejdsgiveren afholder med henblik på rygeafvænning af
medarbejderen. Der kan være tale om udgifter til terapi og rådgivning samt
farmakologiske
hjælpemidler som eksempelvis nikotinpræparater (plaster, tyggegummi,
inhalator
etc.).
Tilbuddet om arbejdsgiverbetalt rygeafvænning skal ligesom
de sygdoms- og sygdomsforebyggende behandlinger i ligningslovens § 30
efter forslaget gennemføres som et led i virksomhedens generelle
personalepolitik
for alle virksomhedens medarbejdere, jf. § 30, stk. 3, hvoraf det
også fremgår, at tilbuddet dog kan begrænses efter generelle kriterier om
anciennitet og antal arbejdstimer.
Arbejdsgiveren kan efter forslaget afholde udgiften til
medarbejderens rygeafvænning på de samme måder, som arbejdsgiveren kan
afholde
udgiften til arbejdstagerens behandlinger efter den gældende formulering i
ligningslovens § 30. Det vil sige, at der vil være skattefrihed for
arbejdsgiverbetalt
rygeafvænning, uanset om arbejdsgiveren afholder udgiften hertil direkte, om
arbejdsgiveren tegner en forsikring, der dækker udgiften, om arbejdsgiveren
refunderer medarbejderen udgiften til en forsikring, der dækker udgiften til
rygeafvænning, eller om arbejdsgiveren yder medarbejderen et lavtforrentet
lån
til dækning af udgifterne ved medarbejderens rygeafvænning.
Efter de gældende regler i ligningslovens § 30,
stk. 4 og 5, er det en betingelse for skattefrihed for de i § 30,
stk. 1, nævnte behandlinger, at der foreligger en lægehenvisning,
lægeerklæring, lægelig godkendelse m.v. alt afhængig af hvilken type
behandling
og hvilken dækningsform, der er tale om.
Efter forslaget stilles der ikke krav om, at der skal
foreligge en lægehenvisning m.v. som betingelse for medarbejderens
skattefrihed
for deltagelse på et arbejdsgiverbetalt rygeafvænningskursus og erhvervelse
af
nikotinpræparater m.v.
Efter de gældende regler i ligningslovens § 30,
stk. 2, er medicinudgifter, som afholdes af arbejdsgiveren i forbindelse
med behandling omfattet af § 30, stk. 1, begrænset til udgifter
afholdt i en periode på højst 6 måneder fra 1. behandlingsdag, bortset fra
udgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik og lignende.
Efter forslaget sættes der ikke en sådan 6-måneders
begrænsning på arbejdsgiverens afholdelse af udgifter til nikotinpræparater
m.v. i forbindelse med rygeafvænning.
Lovforslaget omfatter ligesom de gældende regler i
ligningslovens § 30 også personer som f.eks. konsulenter og revisorer,
der
som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde modtager tilbud om
ydelser,
der er omfattet af bestemmelsen. Tilsvarende gælder for personer, der er
valgt
til medlem af eller medhjælp for bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd, nævn
eller andre kollektive organer, herunder Folketinget og kommunalbestyrelser.
Til nr. 9-17
Forslaget indebærer, at der indføres fradrag for
rygeafvænning for selvstændigt erhvervsdrivende og disses medhjælpende
ægtefæller
for at ligestille selvstændige m.v. med ansatte lønmodtagere. Det er efter
forslaget - ligesom ved den gældende ordning for fradrag for
sundhedsbehandlinger for selvstændige og medhjælpende ægtefæller - en
betingelse, at den selvstændige m.v. deltager i virksomhedens drift med en
personlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang, og at eventuelle
medarbejdere i den eller de personligt drevne virksomheder får tilbudt en
tilsvarende ordning med skattefrihed for arbejdsgiverbetalt rygeafvænning.
I øvrigt kan der henvises til bemærkningerne til nr. 1-8.
Til § 3
Til nr. 1
Med forslaget foreslås afgiftssatsen på øl nedsat fra 58,40
kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet) til 50,90 kr. pr. liter
100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet). Endvidere indføjes en henvisning til
position 2203 og 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur. Øl tilsat
ikke-alkoholholdige drikkevarer (alkoholsodavand) foreslås dog afgiftsbelagt
efter den nye foreslåede § 3B (ølafgift og tillægsafgift), jf. nr. 3 og
4
nedenfor.
Til nr. 2
Med forslaget foreslås afgiftssatserne på vin nedsat fra
4,50 kr. til 3,90 kr. pr. liter af varen, såfremt alkoholindholdet er på over
1,2 pct. vol., men ikke over 6 pct. vol., fra 7,05 kr. til 6,14 kr. pr. liter
af varen, såfremt alkoholindholdet er på over 6 pct. vol. , men ikke over 15
pct. vol., og fra 10,55 kr. til 9,20 kr. pr. liter af varen, såfremt
alkoholindholdet er på over 15 pct. vol., men ikke over 22 pct.
Til nr. 3 og 4
Det foreslås, at den hidtidige tillægsafgift på mousserende
vin og frugtvin i øl- og vinafgiftslovens § 3, stk. 3, ophæves. I
stedet foreslås der indsat tre nye kapitler efter kapitel 2.
Kapitel 2A foreslås at omfatte den hidtidige tillægsafgift
på mousserende vin og frugtvin m.m. Afgiftssatsen foreslås nedsat fra 3,50
kr.
til 3,06 kr. pr. liter. Afgiften udgøres af forskellen mellem afgiftssatsen
på
bordvin og afgiftssatsen på hedvin. Mousserende vin og frugtvin m.m. pålægges
udover tillægsafgiften tillige vinafgift.
Mousserende vin eller frugtvin m.m. er karakteriseret ved
at have et overtryk på mindst 3 bar ved 20º C.
Kapitel 2B foreslås at omfatte en ny tillægsafgift på
maltbaseret alkoholsodavand. Afgiftssatsen foreslås fastsat til 8,35 kr. pr.
liter af blandingen, såfremt blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol.
eller derunder. Såfremt alkoholindholdet overstiger 10 pct. vol., foreslås
afgiftssatsen fastsat til 14,80 kr. pr. liter. Maltbaseret alkoholsodavand
pålægges udover tillægsafgiften tillige ølafgift.
Kapitel 2C foreslås at omfatte en ny tillægsafgift på
vinbaseret alkoholsodavand. Afgiftssatsen foreslås fastsat til 7,25 kr. pr.
liter af blandingen, såfremt blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol.
eller derunder. Såfremt alkoholindholdet overstiger 10 pct. vol., foreslås
afgiftssatsen fastsat til 14,80 kr. pr. liter. Vinbaseret alkoholsodavand
pålægges udover tillægsafgiften tillige vinafgift.
Til § 4
Til nr. 1
Som et led i indførelsen af en mere brugervenlig navngivning
inden for afgiftsområdet foreslås afgift af spiritus m.m. navngivet
»spiritusafgiftsloven«.
Ved fremtidige henvisninger til loven kan der dermed henvises til denne
version
af lovnavnet.
Til nr. 2-5
Det foreslås, at der indføres en tillægsafgift på 2,90 kr.
pr. liter spiritusbaserede alkoholsodavand – uanset om alkoholindholdet
er over
eller under 10 pct. vol. Spiritusbaseret alkoholsodavand pålægges udover
tillægsafgiften
tillige spiritusafgift.
Tillægsafgiften på 2,90 kr. pr. liter er en generel tillægsafgiftssats,
som er indregnet i de i § 3, nr. 4, nævnte tillægsafgiftssatser for de
malt- henholdsvis vinbaserede alkoholsodavand.
Til § 5
Til nr. 1
Med forslaget foreslås salgsemballager med et rumindhold på
under 20 liter at udgå af emballageafgiftslovens § 1, nr. 1, for så vidt
angår emballagerne til følgende varegrupper:
·
Blandinger
af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus henhørende under position
2208
i EU’s kombinerede nomenklatur, som har et alkoholindhold på over 0,5
pct.
vol., men ikke over 10 pct. vol.
·
Andre
gærede drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer henhørende under
position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur samt blandinger af
ikke-alkoholholdige drikkevarer med gærede drikkevarer henhørende under
position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, hvis drikkevarens eller
blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder. Undtaget er dog
færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt.
Ovennævnte ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter både
kulsyreholdige og ikke-kulsyreholdige drikkevarer henhørende under position
2201 og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur samt drikkevarer henhørende
under
position 2009 i EU’s kombinerede nomenklatur.
Position 2201 og 2202 omfatter diverse læskedrikke med
eller uden kulsyre samt kakaomælk, mælk og vand.
Position 2009 omfatter frugt- og grønsagssafter, herunder
druemost, som i sig selv er ugærede og ikke tilsat alkohol. Mosten eller
saften
kan være tilsat sukker eller andre sødemidler.
De ovennævnte emballager foreslås i stedet indsat i
emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, hvorved emballagerne tillige omfattes
af det obligatoriske pant- og retursystem, jf. Miljøministeriets
bekendtgørelse
nr. 713 af 24. august 2002 om pant og indsamling mv. af emballager til øl og
visse læskedrikke, som ændret ved bekendtgørelse nr. 70 af 9. februar 2004.
Det foreslås i den forbindelse, at emballageafgiftslovens
§ 1, nr. 1 og 2, nyaffattes, hvorved der kan foretages en opsplitning af
nr. 1 i litra A-C og nr. 2 i litra A-D, jf. nedenfor.
Indførelse af henvisninger til EU’s kombinerede
nomenklatur
Det foreslås, at der indføres konsekvente henvisninger til
EU’s kombinerede nomenklatur for at præcisere afgrænsningen mellem
emballageafgiftslovens § 1, nr. 1-4. Hidtil har der kun i varegruppen
mineralvand mv. – med og uden kulsyre – været henvist til EU’s
kombinerede nomenklatur.
Henvisningerne til EU’s kombinerede nomenklatur medfører,
at det præciseres, at kulsyreholdige lavalkoholholdige drikkevarer, dvs.
drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, er
omfattet
af varegruppen mineralvand mv., jf. emballageafgiftslovens § 1, nr. 2.
Den foreslåede emballageafgiftslovs § 1, nr. 1
Litra A foreslås at omfatte emballager til spiritus
henhørende under position 2208 i EU’s kombinerede nomenklatur.
Litra B foreslås at omfatte emballager til vin henhørende
under position 2204 eller 2205 i EU’s kombinerede nomenklatur.
Litra C foreslås at omfatte emballager til frugtvin
henhørende under position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur med et
alkoholindhold
på over 10 pct. vol. Endvidere foreslås færdigblandet gløgg bestående af
rødvin
og gløggekstrakt omfattet af denne varegruppe. Færdigblandet gløgg indeholder
oftest under 10 pct. vol., hvorved varegruppen egentlig burde omfattes af
emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, litra D (andre gærede drikkevarer med
et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder). Færdigblandet gløgg
emballeres dog tillige i karton eller laminater, hvorved det ikke vil være
muligt at lade emballagen omfatte af det obligatoriske pant- og retursystem
–
uden store omkostninger. Det foreslås derfor, at disse emballager forbliver
under den højere volumenbaserede emballageafgift, og dermed ikke omfattes af
det obligatoriske pant- og retursystem.
Den foreslåede emballageafgiftslovs § 1, nr. 2
Litra A foreslås at omfatte emballager til øl henhørende
under position 2203 i EU’s kombinerede nomenklatur.
Litra B foreslås at omfatte emballager til mineralvand,
limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, henhørende under position
2201
og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur.
Litra C foreslås at omfatte emballager til blandinger af
ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus henhørende under position 2208 i
EU’s kombinerede nomenklatur, som har et alkoholindhold på over 0,5 pct.
vol.,
men ikke over 10 pct. vol. Overstiger alkoholindholdet 10 pct. vol. omfattes
blandingen af nr. 1 (spiritus). Er alkoholindholdet derimod på 0,5 pct. vol.
eller derunder omfattes blandingen af litra B (kulsyreholdige mineralvand).
Litra D foreslås at omfatte emballager til andre gærede
drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer henhørende under position
2206
i EU’s kombinerede nomenklatur samt blandinger af ikke-alkoholholdige
drikkevarer med gærede drikkevarer henhørende position 2206 i EU’s
kombinerede
nomenklatur, som har et alkoholindhold på over 0,5 pct. vol., men ikke over
10
pct. vol. Overstiger alkoholindholdet 10 pct. vol. omfattes drikkevaren eller
blandingen af nr. 1 (frugtvin). Er alkoholindholdet derimod på 0,5 pct. vol.
eller derunder omfattes blandingen af litra B (kulsyreholdige mineralvand).
Andre gærede drikkevarer – dvs. gærede drikkevarer, som
ikke er enten øl eller vin – omfatter blandt andet æble- og pærecider,
mjød og
andre gærede frugt- eller grønsagssafter, som har et alkoholindhold på over
0,5
pct. vol., men ikke over 10 pct. vol. Er alkoholindholdet derimod på 0,5 pct.
vol. eller derunder omfattes blandingen af litra B (kulsyreholdige
mineralvand).
Det foreslås, at færdigblandet gløgg ikke omfattes af
emballageafgiftslovens § 1, nr. 2, litra D, selvom færdigblandet gløgg
oftest
indeholder under 10 pct. vol. Færdigblandet gløgg emballeres dog tillige i
karton eller laminater, hvorved det ikke vil være muligt at lade emballagen
omfatte af det obligatoriske pant- og retursystem – uden store
omkostninger.
Det foreslås derfor, at disse emballager forbliver under den højere
volumenbaserede emballageafgift (emballageafgiftslovens § 1, nr. 1,
litra
C), og dermed ikke omfattes af det obligatoriske pant- og retursystem.
Det foreslås endvidere, at der indsættes en oversigt over
det afgiftspligtige vareområde i den volumenbaserede emballageafgift som
bilag
2 til emballageafgiftsloven.
Til nr. 2
Det foreslås, at der indsættes en oversigtstabel over det
afgiftspligtige vareområde i den volumenbaserede emballageafgift –
opdelt på
emballagernes indeholdte varegruppe. Oversigtstabellen foreslås indsat som et
bilag til denne lov.
Til §§ 6 og 7
§§ 1-2 og § 3, nr. 1-2, foreslås at træde i kraft
den 1. januar 2005 (ændring af cigaretafgift, skattefrihed for rygeafvænning
og
nedsættelse af øl- og vinafgifterne).
Det foreslås, at skatteministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet for § 3, nr. 3-4, og § 4 (tillægsafgift
på
alkoholsodavand). Det foreslås, at skatteministeren fastsætter
ikrafttrædelsestidspunktet
for § 3, nr. 3-4, og § 4 (tillægsafgift på alkoholsodavand). Før
opkrævningen af tillægsafgiften påbegyndes, skal den konkrete udmøntning af
provenuet være aftalt mellem finanslovsaftalens parter.
Det foreslås, at finansministeren i samråd med skatteministeren
fastsætter de nærmere regler for udbetaling af midlerne i medfør af § 3,
nr. 3-4, og § 4. Endvidere foreslås det, at finansministeren årligt
redegør for anvendelsen af midlerne over for Folketinget.
Emballageafgiftslovens § 3A, som affattet i § 3,
nr. 4, foreslås dog at træde i kraft den 1. januar 2005, og få virkning fra
den
9. januar 2005 (den hidtidige tillægsafgift på mousserende vin og frugtvin
m.m.)
§ 5 foreslås at træde i kraft den 1. april 2005
(nedsættelse af emballageafgiften).
Lovforslagets § 1 og § 3, nr. 1-2, foreslås at få
virkning fra den 9. januar 2005 (ændring af cigaretafgiften og nedsættelse af
øl- og vinafgifterne). Virkningstidspunktet er udskudt til den 9. januar 2005
for at sikre bl.a. detailhandelen mulighed for at foretage lageropgørelsen i
weekenden uden for åbningstiden – uden at dette skal foregå hen over
nytåret.
Det foreslås, at virksomheder får adgang til
afgiftsgodtgørelse for det lager af øl og vin, der er afgiftsberigtiget med
en
højere afgift end afgiften efter denne lov, og som virksomheden har liggende
ved lovens ikrafttræden.
Af administrative grunde er der dog fastsat en undergrænse
på 500 kr., således at når afgiftsdifferencerne samlet overstiger 500 kr.,
gives der godtgørelse for hele afgiftsdifferencen.
Der gives herved mulighed for, at disse varer kan sælges i
lige konkurrence med varer, der fra lovens ikrafttræden udleveres fra
virksomheder eller indføres fra udlandet, som er pålagt den lavere afgift
efter
denne lov. Vedrørende kravene i forbindelse med afgiftsgodtgørelsen henvises
til de almindelige bemærkninger.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om tobaksafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 21.
august 1998, som ændret ved bl.a. § 50 i lov nr. 1029 af 22. november
2000, § 2 i lov nr. 1296 af 20. december 2000, § 1 i lov nr. 1063
af 17. december 2002 og senest ved § 3 i lov nr. 962 af 2. december 2003
foretages følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
Lov om tobaksafgifter
»Lov om tobaksafgifter
(tobaksafgiftsloven)«
Der betales afgift af cigaretter og røgtobak her i landet efter
reglerne i denne lov og efter følgende satser:
A.
For cigaretter:
48,92 øre pr. stk. + 21,22 pct.af detailprisen, jf. § 28.
B.
For pladetobak,
spunden og granuleret tobak samt for anden røgtobak med en snitbredde på
mindst 1 mm. 402,50 kr. pr. kg.
2.
I
§ 1, stk. 1,litra A,
ændres »48,92 øre pr. stk. + 21,22 pct.« til: »63,66 øre pr. stk. +
13,61 pct.«
C.
For anden røgtobak
end nævnt i punkt B, hvis mere end 25 vægtprocent af tobakspartiklerne har en
snitbredde på mindre end 1 mm. 452,50 kr. pr. kg.
Stk. 2
. - - -
§ 2
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 995 af 7. oktober 2004, foretages følgende
ændringer:
§ 30.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes ikke ydelser, som
afholdes af arbejdsgiveren til lægefagligt begrundet behandling af
medarbejderen
ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske lidelser hos en
psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende behandling, til
behandling hos en kiropraktor eller til behandling af medarbejderens misbrug
af medicin, alkohol eller andre rusmidler, jf. dog stk. 2. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes heller ikke den
rentefordel,
som en medarbejder måtte opnå ved, at arbejdsgiveren yder denne et lån til
dækning af udgifterne ved behandlingen. Såfremt arbejdsgiveren har valgt at
tegne
en forsikring til dækning af udgifter i forbindelse med medarbejderens
behandling, eller såfremt medarbejderen har tegnet en sådan forsikring og
arbejdsgiveren dækker medarbejderens udgifter hertil, medregnes tilsvarende
ikke forsikringspræmien eller det fra arbejdsgiveren modtagne beløb til
medarbejderens skattepligtige indkomst.
1.
I
§ 30, stk. 1,
indsættes
efter 1. pkt.:
»Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregnes heller
ikke ydelser, som afholdes af arbejdsgiveren til medarbejderens
rygeafvænning.«
2.
Efter
§ 30, stk. 1, 2. pkt.,
der bliver 3. pkt., indsættes:
»Rentefordelen medregnes heller ikke, hvis arbejdsgiveren yder
medarbejderen et lån til dækning af udgifterne ved rygeafvænning.«
3.
I
§ 30, stk. 1, 3. pkt.,
der bliver 5. pkt., indsættes efter »behandling«: »eller rygeafvænning«.
Stk. 2
.
Skattefriheden for ydelser til dækning af medicinudgifter, som afholdes af
arbejdsgiveren i forbindelse med en behandling omfattet af stk. 1, 1.
pkt., er begrænset til udgifter afholdt i en periode på højst 6 måneder fra
1. behandlingsdag, bortset fra udgifter afholdt under indlæggelse på
hospital, klinik og lignende. Tilsvarende gælder for skattefriheden for
rentefordelen ved et lån, forsikringspræmier eller beløb til dækning heraf,
jf. stk. 1, 2. og 3 pkt., i det omfang medicinudgifter dækkes af lånet
eller forsikringen ud over den nævnte periode.
4.
I
§ 30, stk. 2, 2. pkt.,
ændres »2. og 3. pkt.« til: »3. og 5. pkt.«
Stk. 3
. Det er en
betingelse for skattefriheden efter stk. 1, at udgiften afholdes som led
i arbejdsgiverens generelle personalepolitik for alle virksomhedens
medarbejdere,
herunder at en forsikring tegnet af arbejdsgiveren tilbydes samtlige
virksomhedens
medarbejdere. Tilbuddet kan dog begrænses efter generelle kriterier om
anciennitet
og antal arbejdstimer.
Stk. 4
. Det er
endvidere en betingelse for skattefriheden efter stk. 1, 1. eller 2.
pkt., at der foreligger en lægehenvisning til behandling. Skattefriheden for
ydelser til behandling af misbrug af medicin, alkohol eller andre rusmidler
er dog alene betinget af, at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at
medarbejderen har behov for behandlingen, og skattefriheden for ydelser til
kiropraktorbehandling er alene betinget af, at der foreligger en skriftlig
erklæring fra en kiropraktor, der har autorisation efter dansk ret eller,
hvis kiropraktoren er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om,
at medarbejderen har behov for behandlingen. Ved behandling af psykiske
lidelser hos en psykolog er der endvidere en betingelse, at den pågældende
psykolog har autorisation efter dansk ret eller, hvis psykologen er etableret
i udlandet, tilsvarende kvalifikationer.
5.
I
§ 30, stk. 4, 1. pkt.,
ændres »eller 2. pkt.« til: »eller 3. pkt.«
Stk. 5
. Det er en
betingelse for skattefriheden for forsikringspræmier efter stk. 1, 3.
pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker
behandling, der enten sker efter lægelig henvisning, er lægeligt godkendt,
eller, for så vidt angår behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre
rusmidler samt kiropraktorbehandling, opfylder kravene i stk. 4, 2. pkt.
For behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er skattefriheden
betinget
af, at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at den pågældende psykolog
skal
opfylde kravene i stk. 4, 3. pkt.
6.
I
§ 30, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk. 1, 3. pkt.« til: »stk. 1, 5. pkt.«
7.
I
§ 30, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter
»dækker behandling«: »efter stk. 1, 1. pkt.«
Stk. 6
. Stk. 1-5
gælder tilsvarende for ydelser til behandling, som i tilfælde, hvor
virksomhedens medarbejdere omfattes af en ordning som nævnt i stk. 1,
gives til personer som led i en aftale om ydelse af personligt arbejde i
øvrigt samt til personer, der er valgt til medlem af eller medhjælp for
bestyrelser,
udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive organer, herunder
Folketinget
og kommunalbestyrelser. Stk. 1-3, stk. 4, 2. pkt., og stk. 5
gælder tilsvarende for ydelser til alkoholafvænning, som gives til medlemmer
af en fagforening, pensionskasse eller lignende.
8.
I
§ 30, stk. 6, 1. pkt.,
indsættes efter »behandling«: »eller rygeafvænning«.
§ 30 A.
Ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst kan skattepligtige personer,
der driver selvstændig erhvervsvirksomhed, fradrage udgifter til egne
sundhedsbehandlinger
og sundhedsbehandlinger af en ægtefælle, som ikke i overvejende grad driver
virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud, jf.
kildeskattelovens
§ 25 A, stk. 3, efter reglerne i stk. 2-5. Fradragsretten er
betinget af, at
9.
I
§ 30 A, stk. 1, 1. pkt.,
ændres
»egne sundhedsbehandlinger og sundhedsbehandlinger« til: »egne
sundhedsbehandlinger
m.v. og sundhedsbehandlinger m.v.«
1)
den person, som
sundhedsbehandlingen vedrører, deltager i virksomhedens drift med en
personlig arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang og
10.
I
§ 30 A, stk. 1, 2. pkt.,
nr. 1,
indsættes efter »sundhedsbehandlingen«: »m.v.«
2)
eventuelle
medarbejdere i virksomheder, der drives af den selvstændigt erhvervsdrivende,
bortset fra virksomheder omfattet af personskattelovens § 4,
stk. 1, nr. 10, 12 eller 13, med mindst to ejere, som led i
virksomhedernes
generelle personalepolitik senest samtidig med etableringen af ordningen for
den selvstændigt erhvervsdrivende er tilbudt en tilsvarende ordning med
skattefrihed for arbejdsgiverbetalte sundhedsbehandlinger, jf. § 30.
Hvis der efter § 30, stk. 3, 2. pkt., er fastsat generelle
anciennitetskrav,
skal den selvstændigt erhvervsdrivende og en eventuel ægtefælle opfylde et
tilsvarende anciennitetskrav.
11.
I
§ 30 A, stk. 1, 2. pkt.,
nr. 2,
indsættes efter »sundhedsbehandlinger«: »m.v.«
Stk. 2
.
Fradragsretten efter stk. 1 omfatter ydelser, som afholdes til
lægefagligt
begrundet behandling ved sygdom eller ulykke, herunder behandling af psykiske
lidelser hos en psykolog eller psykiater, til tilsvarende sygdomsforebyggende
behandling, til behandling hos en kiropraktor eller til behandling af misbrug
af medicin, alkohol eller andre rusmidler, jf. dog stk. 3. Hvis den
selvstændigt erhvervsdrivende har valgt at tegne en forsikring til dækning af
udgifter i forbindelse med sådan behandling og der for eventuelle
medarbejdere
i virksomheden er tegnet en tilsvarende forsikring efter § 30,
stk. 1, 3. pkt., er forsikringspræmien fradragsberettiget. Hvis der for
medarbejderne i en virksomhed er tegnet en forsikring som nævnt i § 30,
stk. 1, 3. pkt., og den selvstændigt erhvervsdrivende eller en eventuel
ægtefælle omfattet af kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, af
forsikringsmæssige
grunde ikke kan blive omfattet af forsikringen, kan der fradrages ydelser som
nævnt i 1. pkt., forudsat at disse ydelser svarer til de ydelser, der for
medarbejdernes vedkommende er omfattet af forsikringen.
12.
I
§ 30 A, stk. 2,
indsættes efter 1. pkt.:
»Fradragsretten efter stk. 1 omfatter ligeledes ydelser til
rygeafvænning.«
13.
I
§ 30 A, stk. 2, 2. pkt.,
der bliver 3. pkt., indsættes efter »behandling«: »eller rygeafvænning«.
14.
I
§ 30 A, stk. 2, 2. pkt.,
der bliver 3. pkt., og i
§ 30 A, stk. 2, 3. pkt.,
der bliver
4. pkt., ændres »§ 30, stk. 1, 3. pkt.« til: »§ 30,
stk. 1, 5. pkt.«
15.
I
§ 30 A, stk. 2, 4. pkt.,
der bliver 5. pkt., ændres »1. pkt.« til: »1. og 2. pkt.«
Stk. 3
.
Fradragsretten for udgifter til medicin, som afholdes i forbindelse med en
behandling omfattet af stk. 2, 1. pkt., er begrænset til udgifter
afholdt i en periode på højst 6 måneder fra 1. behandlingsdag, bortset fra
udgifter afholdt under indlæggelse på hospital, klinik og lignende.
Tilsvarende
gælder for fradragsretten for forsikringspræmier, i det omfang
medicinudgifter
dækkes af forsikringen ud over den nævnte periode.
Stk. 4
. Det er en
betingelse for fradragsretten efter stk. 2, 1. pkt., at der foreligger
en lægehenvisning til behandling. Fradragsretten for udgifter til behandling
af misbrug af medicin, alkohol og andre rusmidler er dog alene betinget af,
at der foreligger en skriftlig lægeerklæring om, at den pågældende har behov
for behandling. Fradragsretten for udgifter til kiropraktorbehandling er
alene betinget af, at der foreligger en skriftlig erklæring fra en
kiropraktor,
der har autorisation efter dansk ret eller, hvis kiropraktoren er etableret i
udlandet, tilsvarende kvalifikationer, om, at personen har behov for
behandlingen.
Ved behandling af psykiske lidelser hos en psykolog er det endvidere en
betingelse, at den pågældende psykolog har autorisation efter dansk ret
eller, hvis psykologen er etableret i udlandet, tilsvarende kvalifikationer.
Stk. 5
. Det er en
betingelse for fradragsretten for forsikringspræmier efter stk. 2, 2.
pkt., at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at forsikringen kun dækker
behandling, der enten sker efter lægelig henvisning, er lægeligt godkendt
eller, for så vidt angår behandling af misbrug af medicin, alkohol og andre
rusmidler samt kiropraktorbehandling, opfylder kravene i henholdsvis
stk. 4, 2. og 3. pkt. For behandling af psykiske lidelser hos en
psykolog
er skattefriheden betinget af, at det af forsikringsbetingelserne fremgår, at
den pågældende psykolog skal opfylde kravene i stk. 4, 4. pkt.
16.
I
§ 30 A, stk. 5, 1. pkt.,
ændres »stk. 2, 2. pkt.« til: »stk. 2, 3. pkt.«
17.
I
§ 30 A, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes
efter »dækker behandling«: »efter stk. 2, 1. pkt.«
Stk. 6
. Ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst for en ægtefælle, der ikke i
overvejende
grad driver virksomheden, men som modtager en del af virksomhedens overskud,
jf. kildeskattelovens § 25 A, stk. 3, medregnes ikke ydelser fra
den anden ægtefælle eller udbetalinger fra forsikringer som nævnt i
stk. 1, 2, 4 og 5. § 30, stk. 2, finder tilsvarende
anvendelse.
§ 3
I lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (øl- og
vinafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 565 af 3. august 1998, som ændret
ved § 3 i lov nr. 1059 af 17. december 2002 og senest ved § 1 i lov
nr. 1217 af 27. december 2003, foretages følgende ændringer:
§ 1.
Der betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne lov. Afgiften
udgør 58,40 kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet), jf. dog
stk. 2.
Stk. 2
. - - -
1.
§ 1, stk. 1,
affattes
således:
»Der betales afgift af øl her i landet efter reglerne i denne
lov. Afgiften udgør, bortset for varer omfattet af §§ 3A-3C, for varer
henhørende under position 2203 og 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur
50,90
kr. pr. liter 100 pct. ren alkohol (ætanolindholdet), jf. dog stk. 2.«
§ 3.
-
- -
Stk. 2. Afgiften udgør pr. l for varer, der hører under
KN-kode 2204 til 2206,
2.
§ 3, stk. 2,
affattes
således:
»
Stk. 2.
Afgiften udgør, bortset for varer omfattet
af §§ 3A-3C, for varer henhørende under position 2204 til 2206 i
EU’s
kombinerede nomenklatur
kr. pr. liter
1)
med et etanolindhold på over 1,2 pct. vol, men ikke over
6 pct. vol
4 kr. 50 øre
1)
med et ætanolindhold på over 1,2 pct. vol., men ikke over
6 pct. vol.
3,90
2)
med et etanolindhold på over 6 pct. vol, men ikke over 15
pct. vol,
7 kr. 05 øre
2)
med et ætanolindhold på over 6 pct. vol., men ikke over
15 pct. vol.
6,14
3)
med et etanolindhold på over 15 pct. vol, men ikke over 22
pct. vol
10 kr. 55 øre
3)
med et ætanolindhold på over 15 pct. vol., men ikke over
22 pct. vol.
9,20«.
Stk. 3
. For varer,
der hører under KN-kode 2204 til 2206, og som har et overtryk på mindst 3 bar
ved 20° C, opkræves en tillægsafgift på 3 kr. 50 øre pr. l.
3.
I
§ 3
ophæves
stk. 3.
4.
Efter
§ 3
indsættes:
»Kapitel 2A
Tillægsafgift
af mousserende vin og frugtvin m.m.
Afgiftspligtigt vareområde og tillægsafgiftssats
§ 3A.
For varer henhørende under position
2204 til 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som har et overtryk på
mindst 3 bar ved 20º C, opkræves en tillægsafgift på 3,06 kr. pr. liter.
Kapitel 2B
Tillægsafgift
af maltbaseret alkoholsodavand
Afgiftspligtigt vareområde og tillægsafgiftssatser
§ 3B.
For varer henhørende under position
2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som er en blanding af
ikke-alkoholholdige drikkevarer med maltbaserede drikkevarer henhørende under
position 2206, opkræves der udover afgiften i medfør af § 1,
stk. 1, tillige en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende
foranstaltninger.
Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i
EU’s
kombinerede nomenklatur tillige position 2009. Tillægsafgiften udgør
kr. pr. liter
1)
hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller
derunder
8,35
2)
hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.
14,80
Kapitel 2C
Tillægsafgift
af vinbaseret alkoholsodavand
Afgiftspligtigt vareområde og tillægsafgiftssatser
§ 3C.
For varer henhørende under position
2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som er en blanding af
ikke-alkoholholdige drikkevarer med vinbaserede drikkevarer henhørende under
position 2206, opkræves der udover afgiften i medfør af § 3,
stk. 2, tillige en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende
foranstaltninger.
Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i
EU’s
kombinerede nomenklatur tillige position 2009. Tillægsafgiften udgør
kr. pr. liter
1)
hvis blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller
derunder
7,25
2)
hvis blandingens alkoholindhold overstiger 10 pct. vol.
14,75«.
§ 4
I lov om afgift af spiritus m.m., jf. lovbekendtgørelse nr. 564
af 3. august 1998, som ændret bl.a. ved § 5 i lov nr. 1059 af 17.
december
2002, § 2 i lov nr. 1063 af 17. december 2002 og senest ved § 2 i
lov nr. 962 af 2. december 2003, foretages følgende ændringer:
1.
Lovens
titel
affattes således:
Lov om afgift af spiritus m.m.
»Lov om afgift af spiritus m.m.
(spiritusafgiftsloven)«.
§ 1.
Der betales afgift her i landet af spiritus, herunder ethanol, over 1,2 pct.
vol samt af vin og frugtvin mv. med et ethanolindhold over 22 pct. vol efter
reglerne i denne lov.
Stk. 2-3
. - - -
2.
I
§ 1,
stk. 1
, indsættes som
2.
og
3. pkt.
:
»Af blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus
henhørende under position 2208 i EU’s kombinerede nomenklatur betales
der
derudover en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger.
Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i
EU’s
kombinerede nomenklatur tillige position 2009.«
3.
Overskriften
efter § 1
i
kapitel 1 affattes således:
Afgiftssatsen
»Afgiftssatser«.
§ 2.
Afgiften udgør 150 kr. pr l 100 pct. Ætanolstyrke.
4.
I
§ 2
indsættes efter
»ætanolstyrke«: », jf. dog stk. 2.«
5.
I
§ 2
indsættes som
stk. 2:
»
Stk. 2.
Af blandinger, som nævnt i § 1,
stk. 1, 2. pkt., betales der udover afgiften efter stk. 1 tillige
en tillægsafgift til fordel for sundhedsfremmende foranstaltninger.
Tillægsafgiften
udgør 2,90 kr. pr. liter.«
§ 5
I lov om afgift af visse emballager, poser, engangsservice og
pvc-folier (emballageafgiftsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 13.
februar 2001, som ændret ved § 3 i lov nr. 1057 af 17. december 2002 og
senest ved § 2 i lov nr. 1217 af 27. december 2003, foretages følgende
ændringer:
§ 1.
Der svares afgift til statskassen af salgsemballager og multipak med et
rumindhold
på under 20 l til følgende varer:
1)
Spiritus, vin og
frugtvin.
2)
Øl samt
mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, henhørende
under position 2201 og 2202 i EU's kombinerede nomenklatur.
3)-17) - - -
1.
§ 1, nr. 1
og
2,
affattes således:
»Volumenbaseret emballageafgift
1)
Opdelt i følgende
varegrupper:
A.
Spiritus henhørende
under position 2208 i EU’s kombinerede nomenklatur, jf. dog nr. 2.
B.
Vin henhørende under
position 2204 eller 2205 i EU’s kombinerede nomenklatur, jf. dog nr. 2.
C.
Frugtvin henhørende
under position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, og som har et
alkoholindhold
på over 10 pct. vol., jf. dog nr. 2. Endvidere færdigblandet gløgg bestående
af rødvin og gløggekstrakt.
2)
Opdelt i følgende
varegrupper:
A.
Øl henhørende under
position 2203 i EU’s kombinerede nomenklatur.
B.
Mineralvand,
limonade og andre varer, som indeholder kulsyre, henhørende under position
2201 og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur.
C.
Blandinger af
ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus henhørende under position 2208 i
EU’s kombinerede nomenklatur, som har et alkoholindhold på 10 pct. vol.
eller
derunder. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og
2202 i EU’s kombinerede nomenklatur tillige position 2009.
D.
Andre gærede
drikkevarer og blandinger af gærede drikkevarer henhørende under position
2206 i EU’s kombinerede nomenklatur samt blandinger af
ikke-alkoholholdige
drikkevarer med gærede drikkevarer henhørende under position 2206 i EU’s
kombinerede
nomenklatur, hvis drikkevarens eller blandingens alkoholindhold er på 10 pct.
vol. eller derunder. Undtaget er dog færdigblandet gløgg bestående af rødvin
og gløggekstrakt, jf. nr. 1, litra C. Ikke-alkoholholdige drikkevarer
omfatter udover position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede nomenklatur
tillige
position 2009.
Vægtbaseret emballageafgift«.
2.
Som
bilag
til loven indsættes efter bilag
1:
Bilag 2
Oversigt over det afgiftspligtige vareområde i den
volumenbaserede emballageafgift
§ 1
Lovtekstens ordlyd
– samt den kortere version af navngivningen af varegruppen
Omfattede
varegrupper
1)
Ej omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem
A.
Spiritus henhørende under position 2208 i EU’s
kombinerede nomenklatur.
Spiritus
Omfatter følgende:
·
Spiritus,
likør og andre spiritusholdige drikkevarer – uanset alkoholindhold.
Omfatter
ikke
følgende:
·
Blandinger
af ikke-alkoholholdige drikkevarer med spiritus med et alkoholindhold på over
0,5 pct. vol., men ikke over 10 pct. vol., som er omfattet af nr. 2, litra C,
nedenfor (spiritusbaseret alkoholsodavand).
B.
Vin henhørende under position 2204 eller 2205 i EU’s
kombinerede nomenklatur.
Vin
Omfatter følgende:
·
Vin
af friske druer, herunder vin tilsat alkohol samt druemost.
·
Vermouth
og anden vin af friske druer.
Omfatter
ikke
følgende:
·
Kulsyreholdige
drikkevarer, herunder druemost, med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller
derunder, som er omfattet af nr. 2, litra B, nedenfor (kulsyreholdig
mineralvand).
·
Ikke-kulsyreholdige
drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, som er
omfattet af nr. 3, dvs. den vægtbaserede emballageafgift.
C.
Frugtvin henhørende under position 2206 i EU’s
kombinerede nomenklatur, og som har et alkoholindhold på over 10 pct. vol.
Endvidere
færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt.
Frugtvin
Omfatter følgende:
·
Frugtvin
og andre gærede drikkevarer samt blandinger af gærede drikkevarer med et
alkoholindhold
på over 10 pct. vol.
·
Færdigblandet
gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt – uanset alkoholindhold.
Omfatter
ikke
følgende:
·
Andre
gærede drikkevarer, blandinger af gærede drikkevarer samt gærbaserede
alkoholsodavand
med et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder, som er omfattet af nr.
2, litra D, nedenfor (andre gærede drikkevarer).
·
Kulsyreholdige
drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, som er
omfattet af nr. 2, litra B, nedenfor (kulsyreholdig mineralvand).
·
Ikke-kulsyreholdig
drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, som er
omfattet af nr. 3, dvs. den vægtbaserede emballageafgift.
2)
Omfattet af det obligatoriske pant- og retursystem
A.
Øl henhørende under position 2203 i EU’s kombinerede nomenklatur.
Øl
Omfatter følgende:
·
Øl
med et alkoholindhold på over 0,5 pct. vol.
Omfatter
ikke
følgende:
·
Andre
gærede drikkevarer med et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder,
herunder
maltbaserede alkoholsodavand, som er omfattet af nr. 2, litra D, nedenfor
(andre gærede drikkevarer).
·
Andre
gærede drikkevarer med et alkoholindhold på over 10 pct. vol., som er
omfattet af nr. 1, litra C, ovenfor (frugtvin).
B.
Mineralvand, limonade og andre varer, som indeholder
kulsyre, henhørende under position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede
nomenklatur.
Kulsyreholdig mineralvand
Omfatter følgende:
·
Kulsyreholdige
drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, herunder:
·
Mineralvand
eller kildevand med naturligt eller tilsat indhold af kulsyre.
·
Sukker-
eller ikke-sukkerholdig.
·
Sødemiddel-
eller ikke-sødemiddelholdig.
·
Aromatiseret
eller ikke-aromatiseret.
·
Andre
kulsyreholdige ikke-alkoholholdige drikkevarer, herunder øl, vin, frugtvin,
herunder æble- eller pærecider, med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller
derunder.
Omfatter
ikke
følgende:
·
Ikke-kulsyreholdige
drikkevarer med et alkoholindhold på 0,5 pct. vol. eller derunder, herunder
bl.a. frugt- og grønsagssafter eller -most og drikkeklare drikkevarer på
basis af mælk eller kakao og mælk, som er omfattet af nr. 3, dvs. den
vægtbaserede emballageafgift.
C.
Blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med
spiritus henhørende under position 2208 i EU’s kombinerede nomenklatur,
som
har et alkoholindhold på 10 pct. vol. eller derunder. Ikke-alkoholholdige
drikkevarer omfatter udover position 2201 og 2202 i EU’s kombinerede
nomenklatur
tillige position 2009.
Spiritusbaseret
alkoholsodavand
Omfatter følgende:
·
Blandinger
af spiritus med:
·
Kulsyreholdige
ikke-alkoholholdige drikkevarer, jf. litra B.
·
Ikke-kulsyreholdige
drikkevarer, herunder bl.a. kakaomælk eller mælk.
·
Frugt-
eller grønsagssafter, eller -most.
Såfremt blandingens alkoholindhold er på over 0,5 pct.
vol., men ikke over 10 pct. vol.
Omfatter
ikke
følgende:
·
Hvis
de ovennævnte blandingers alkoholindhold overstiger 10 pct. vol., hvorved
blandingen omfattes af nr. 1, litra A (spiritus).
D.
Andre gærede drikkevarer og blandinger af gærede
drikkevarer henhørende under position 2206 i EU’s kombinerede
nomenklatur
samt blandinger af ikke-alkoholholdige drikkevarer med gærede drikkevarer
henhørende under position 2206 i EU’s kombinerede nomenklatur, hvis
drikkevarens
eller blandingens alkoholindhold er på 10 pct. vol. eller derunder. Undtaget
er dog færdigblandet gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt, jf. nr. 1,
litra C. Ikke-alkoholholdige drikkevarer omfatter udover position 2201 og
2202 i EU’s kombinerede nomenklatur tillige position 2009.
Andre gærede drikkevarer
– herunder gærbaserede
alkoholsodavand (vin-, frugtvins- og maltbaserede)
Omfatter følgende:
·
Andre
gærede drikkevarer og blandinger af drikkevarer med et alkoholindhold på 10
pct. vol. eller derunder.
·
Blandinger
af gærede drikkevarer, dvs. øl, vin eller frugtvin, med:
·
Kulsyreholdige
ikke-alkoholholdige drikkevarer, jf. litra B.
·
Ikke-kulsyreholdige
drikkevarer, herunder bl.a. kakaomælk eller mælk.
·
Frugt-
eller grønsagssafter, eller -most.
Såfremt blandingens alkoholindhold er på over 0,5 pct.
vol., men ikke over 10 pct. vol.
Omfatter
ikke
følgende:
·
Hvis
de ovennævnte drikkevarers eller blandingers alkoholindhold overstiger 10
pct. vol., hvorved drikkevaren eller blandingen omfattes af nr. 1, litra C
(frugtvin).
·
Færdigblandet
gløgg bestående af rødvin og gløggekstrakt, som er omfattet af nr. 1, litra C
(frugtvin).
Lignende dokumenter
- Forslag til Lov om ændring af visse afgiftslove og ligningsloven (Skatte- og afgiftsændringer som led i udmøntning af finanslovaftalen for 2005) Retsinformation · 23. december 2004
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2006 DEL C TOBAK MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- PUNKTAFGIFTSVEJLEDNING 2007 DEL C TOBAK MV. Retsinformation · 5. februar 2008
- Landsskatteretskendelse vedr. tobaksafgift for import af cigarpapir. Retsinformation · 14. juli 2004
- Forslag til Lov om ændring af visse afgiftslove (Nedsættelse af afgiften af cigaretter, spiritus og mineralvand) Retsinformation · 7. november 2002
- Forslag til Lov om ændring af lov om afgift af chokolade- og sukkervarer m.m., lov om afgift af konsum-is, lov om afgift af mineralvand m.v., lov om tobaksafgifter og lov om afgift af øl, vin og frugtvin m.m. (Afgiftsforhøjelser på chokolade, is, sukkerholdig sodavand og tobak samt afgiftsnedsættelse på sukkerfri sodavand) Retsinformation · 23. april 2009