Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto, ligningsloven, virksomhedsskatteloven og dødsboskatteloven (Udvidelse af etableringskontoordningen og forhøjelse af grænsen for gratisaktier)

2003/1 LSF 87Lovforslag som fremsatSkatteministeriet19. november 2003

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 19. november 2003 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto,

ligningsloven, virksomhedsskatteloven og dødsboskatteloven

(Udvidelse af etableringskontoordningen og forhøjelse af

grænsen for gratisaktier)

§ 1

I lov om indskud på etableringskonto, jf.

lovbekendtgørelse nr. 722 af 27. august 2002, som ændret senest ved

§ 429

i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

1.

I

§ 1, stk. 1,

og

§ 5,

stk. 1

, udgår »her i landet«.

2.

I

§ 1, stk. 1

, indsættes efter

»selvstændig erhvervsvirksomhed«: »eller erhvervelse af virksomhed i

selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab«.

3.

I

§ 1, stk. 3, 1. pkt

., og

Læs alt

§ 4, stk. 2, 1. pkt

., indsættes efter

»selvstændig erhvervsvirksomhed«: »eller erhvervelse af virksomhed i

selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab«.

4.

I

§ 1, stk. 3, 1. pkt

., indsættes efter

»hvor etablering«: »eller erhvervelse«.

5.

I

§ 3, stk. 1, 1. pkt

., indsættes efter

»den selvstændige erhvervsvirksomhed«: »eller anskaffelse af aktier og

anparter

i et selskab«.

6.

I

§ 5, stk. 1, 1. pkt

., indsættes efter

»selvstændig erhvervsvirksomhed «: »eller anskaffelse af aktier og anparter i

et selskab«.

7.

I

§ 5, stk. 2, 1. pkt

., indsættes efter

»anskaffede formuegoder«: », eller de udgifter, som er afholdt til brug for

virksomheden,«.

8.

I

§ 5, stk. 2, 1. pkt

., ændres »125.900

kr.« til: »62.300 kr.«

9.

I

§ 5, stk. 3,

indsættes to steder

efter »forlods afskrivning«: »eller dækning af udgifter afholdt til brug for

virksomheden«.

10.

§ 5, stk. 4

, affattes således:

»Stk. 4.

Etablering

af virksomhed i selskabsform anses at have fundet sted, når

anskaffelsessummen

for aktierne eller anparterne inklusive stiftelsesomkostninger overstiger

62.300

kr. Det er endvidere en betingelse for, at etablering af virksomhed i

selskabsform anses at have fundet sted, at kontohaveren eller dennes

ægtefælle

deltager med personlig arbejdsindsats i selskabet, herunder i et

koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, i ikke

uvæsentligt omfang. Dette krav gælder for det indkomstår, hvor indskud

anvendes

til erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, og for det følgende

indkomstår. Bliver den skattepligtige uarbejdsdygtig som følge af alvorlig

sygdom eller varigt nedsat funktionsevne efter, at midler er hævet og anvendt

til erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, bortfalder kravet om

personlig arbejdsindsats dog i den resterende del af perioden. Deltager både

kontohaveren og dennes ægtefælle med personlig arbejdsindsats, gælder reglen

i

4. pkt., når en af ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. Hvis kun en af

ægtefællerne deltager, gælder 4. pkt., når denne ægtefælle bliver

uarbejdsdygtig. Kravet om personlig arbejdsindsats bortfalder tilsvarende i

tilfælde af den skattepligtiges eller dennes ægtefælles død eller konkurs

samt

ved afståelse af selskabet til andre.«

11.

I

§ 5, stk. 5,

indsættes efter

»stk. 2«: »og 4«.

12.

§ 5, stk. 6

, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.

13.

I

§ 5, stk. 7,

der bliver stk. 6,

indsættes som

2.

og

3. pkt.:

»Udgifter, som er afholdt tidligere end 1 år før etableringsårets

begyndelse, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den udgift, der er nævnt i

stk. 2. Aktier, der er erhvervet tidligere end 3 år før etableringsårets

begyndelse, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den anskaffelsessum, der er

nævnt i stk. 4.«

14.

I

§ 5, stk. 8,

der bliver stk. 7,

indsættes som

2. pkt.:

»Indskud kan ligeledes hæves ved og efter anskaffelse af aktier og

anparter i et selskab, som ejes eller skal ejes af kontohaveren, eller af

dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller.«

15.

§ 6

ophæves.

16.

§ 7, stk. 1, 1. pkt.,

affattes

således:

»Efter etableringen af selvstændig erhvervsvirksomhed hæves beløb

af indtil samme størrelse som anskaffelsessummen eller, hvor der i tidligere

indkomstår er foretaget skattemæssige afskrivninger på formuegodet, den

uafskrevne del af anskaffelsessummen for formuegoder som nævnt i litra a

– f

anskaffet inden for den frist, der er nævnt i § 5, stk. 6, 1. pkt.,

og beløb af indtil samme størrelse som afholdte udgifter som nævnt i litra g

-

j afholdt inden for fristen i § 5, stk. 6, 2. pkt.:«

17.

I

§ 7, stk. 1,

indsættes som

litra g – j:

»g)

Fradragsberettigede

lønudgifter og andre personaleudgifter samt i forbindelse hermed ydet fri

kost

og logi for ansattes personlige arbejde i tjenesteforhold, herunder

feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, samt indbetalinger til en

ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven.

h)

Udgifter omfattet af

ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, som

den skattepligtige har valgt ikke at afskrive, og § 8 J, stk. 1 og

2.

i)

Fradragsberettigede

udgifter til leje af erhvervslokaler.

j)

Fradragsberettigede

udgifter til deltagelse i kurser og uddannelse.«

18.

§ 7, stk. 2,

affattes således:

»

Stk. 2

. Efter

anskaffelsen af aktier og anparter i et selskab hæves beløb af samme

størrelse

som anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne, hvis følgende

betingelser

alle er opfyldt:

1)

Kontohaveren eller

dennes ægtefælle eller begge ægtefæller skal tilsammen eje aktier eller

anparter svarende til mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i

selskabet eller svarende til mere end 50 pct. af stemmeværdien.

2)

Aktierne eller

anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad

består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer

eller

lignende. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens

§ 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed

ved

udlejning af fast ejendom. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis selskabet udøver

næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.

Selskabets virksomhed anses for i væsentligt omfang at bestå i udlejning af

fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt

mindst 50 pct. af selskabets indtægter i et indkomstår stammer fra sådan

virksomhed, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme,

kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 50 pct. af handelsværdien

af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret. Besiddelse af

andele

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved

væsentlighedsbedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og

værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte

ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes ikke. I

stedet

medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, der svarer til

ejerforholdet, ved væsentlighedsbedømmelsen. Ved væsentlighedsbedømmelsen ses

der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et

datterselskab eller mellem to datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes

mellem

selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer

anvender

i driften, anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.

3)

Aktierne eller

anparterne må ikke være erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en

personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som

led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven, som led

i

en skattefri fusion efter fusionsskatteloven, ved arv, arveforskud eller

gave.«

19.

I

§ 7, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter

»stk. 1«: », litra a – f,«.

20.

I

§ 7

indsættes som

stk. 10

og

11:

»

Stk. 10.

Når der i

de situationer, der er nævnt i stk. 1, litra g – j, hæves et beløb

fra

etableringskontoen, finder stk. 5, 1. og 2. pkt., tilsvarende

anvendelse.

Det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, anses at dække 65

pct.

af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 35 pct. af udgiften

ved

opgørelsen af den personlige indkomst. For udgifter omfattet af

ligningslovens

§ 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, kan de nævnte 35

pct.

af udgiften i stedet vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B,

stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3. Er der foretaget fradrag

for

de hævede indskud i indkomstårene 1999 - 2001, anses det beløb, der hæves til

dækning af de nævnte udgifter, at dække 77 pct. af udgifterne, således at der

kan foretages fradrag med 23 pct. af udgifterne ved opgørelsen af den

personlige indkomst. For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B,

stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, kan de nævnte 23 pct. af

udgiften

i stedet vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1,

henholdsvis

§ 8 I, stk. 3. Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i

indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, anses det beløb, der hæves til

dækning af de nævnte udgifter, fuldt ud at dække udgifterne. Der kan bortset

fra de tilfælde, der er nævnt i 2. og 4. pkt., ikke foretages fradrag for

udgiften.

Stk. 11.

Når der i

den situation, der er nævnt i stk. 2, hæves beløb fra

etableringskontoen,

finder stk. 5, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Det hævede beløb

medregnes til kontohaverens personlige indkomst i det indkomstår, hvor

indskud

anvendes til erhvervelse af aktier eller anparter, og de 9 følgende

indkomstår,

med lige store beløb. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i

indkomståret 1998 og tidligere indkomstår, tillægges 80 pct. af det hævede

indskud med 8 pct. i hvert af de 10 år. For beløb, for hvilke der er

foretaget

fradrag i indkomstårene 1999 - 2001, tillægges 65 pct. af det hævede indskud

med 6,5 pct. i hvert af de 10 år. For beløb, for hvilke der er foretaget

fradrag i indkomståret 2002 og følgende indkomstår, tillægges 60 pct. af det

hævede indskud med 6 pct. i hvert af de 10 år. Ophører kontohaverens

skattepligt af anden grund end ved død, eller går kontohaveren konkurs eller

dør, medregnes resterende procenttillæg til den personlige indkomst i det

indkomstår, hvori skattepligten ophører, henholdsvis kontohaveren går konkurs

eller dør. Tilsvarende gælder for det indkomstår, hvor § 7, stk. 2,

nr. 1 eller 2, ikke længere kan anses for at være opfyldt. Indskud, som er

hævet i dette indkomstår, behandles efter § 11, stk. 3. Når en

person

efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem

Danmark

og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for

Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 6. pkt. med ophør af

skattepligt efter kildeskattelovens § 1. Den del af det hævede indskud,

der som følge af 1. pkt., jf. stk. 5, 2. pkt., ikke kan anvendes til

erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, efterbeskattes efter

§ 10.«

21.

§ 10, stk. 4,

ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

22.

§ 10, stk. 6, 3. pkt.,

der bliver

stk. 5, 3. pkt., affattes således:

»I stedet for at indskyde beløb på kontoen kan skatteyderen dog

vælge at forlods afskrive de tilsvarende oprindelige indskud på anskaffelser,

der er foretaget efter etableringen, anvende de tilsvarende oprindelige

indskud

til dækning af udgifter afholdt efter etableringen eller anvende de

tilsvarende

oprindelige indskud på anskaffelse af yderligere kapital i selskabet, såfremt

de almindelige betingelser er opfyldt.«

23.

§ 10, stk. 6, 5. pkt.,

der bliver

stk. 5, 5. pkt., affattes således:

»Indskud, som ikke er blevet forlodsafskrevet, anvendt til dækning

af afholdte udgifter eller anvendt til yderligere kapital i selskabet eller

retableret gennem indsættelse på etableringskonto, medregnes til den

skattepligtige indkomst i det år, hvor 3-måneders-fristen udløber.«

24.

I

§ 11, stk. 3,

indsættes efter 1. pkt.

som nyt punktum:

»Tilsvarende gælder, at hvis kravene i § 7, stk. 2, nr.

1 eller 2, ikke kan anses for opfyldt, medregnes ikke hævede indskud og

indskud, som er hævet i det indkomstår, hvori kravene ikke længere er

opfyldt,

ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår.«

25.

§ 11, stk. 3, 3. pkt.,

der bliver 4.

pkt., affattes således:

»Dog kan de ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige

vilkår, hvis kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret m.v.,

jf.

1. og 2. pkt., på ny etablerer selvstændig virksomhed eller virksomhed i

selskabsform, jf. § 5.«

26.

§ 11 A, stk. 1, 1. pkt.,

affattes

således:

»Er der hævet indskud af den etableringskonto, der er nævnt i

§ 4, uden at indskudsbeløbet som angivet i skemaet til pengeinstituttet

forlods kan afskrives på aktiver, anvendes til anskaffelse af aktier eller

anparter eller til dækning af afholdte udgifter, medregnes indskudsbeløbet i

den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indskuddene er hævet.«

27.

§ 11 A, stk. 2

og

3,

affattes således:

»

Stk. 2.

Den

skattepligtige kan vælge i stedet at overføre indskudsbeløbet til forlods

afskrivning på andre aktiver, hvorpå forlods afskrivning kan foretages efter

denne lov, eller til dækning af andre afholdte udgifter efter betingelserne i

denne lov. I så fald skal forlods afskrivning ske ved enhver anskaffelse af

de

nævnte aktiver, indtil hele beløbet er anvendt, eller dækning skal ske ved

enhver afholdelse af de nævnte udgifter, indtil hele beløbet er anvendt.

Indskudsbeløbet kan i sin helhed ligeledes anvendes til anskaffelse af aktier

og anparter i et selskab efter betingelserne i denne lov.

Stk. 3.

Har forlods

afskrivning, dækning af afholdte udgifter, eller anskaffelse af aktier eller

anparter i et selskab ikke eller ikke fuldt ud kunnet foretages senest for

det

indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet,

anvendes

stk. 1. I så fald skal tillæg dog beregnes indtil udløbet af det

indkomstår, hvori forlods afskrivning, afholdelse af udgifter eller

erhvervelse

af aktier eller anparter i et selskab senest kunne foretages.«

§ 2

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 22. september 2003, foretages følgende

ændring:

1.

I

§ 22, stk. 2,

indsættes efter

»selvstændig erhvervsvirksomhed«: »eller anskaffelse af aktier eller anparter

i

et selskab«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten

(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som

ændret senest ved § 431 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages

følgende

ændringer:

1.

I

§ 7 A, stk. 1, nr. 2,

ændres »8.000

kr.« til: »et grundbeløb på 12.450 kr.«

2.

I

§ 7 A, stk. 1, nr. 2,

indsættes som

7. pkt.:

»Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.«

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige

erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1. af 2.

januar 2002, som ændret senest ved § 437 i lov nr. 453 af 10. juni 2003,

foretages følgende ændring:

1.

§ 22 c, stk. 2, nr. 6,

affattes

således:

»6)

Aktierne eller

anparterne er ikke erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt

ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som led i en

skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven eller i

forbindelse

med anvendelse af etableringskontoindskud efter etableringskontoloven.«

§ 5

Stk. 1.

Loven

træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Stk. 2.

§ 1,

nr. 2 – 27, § 2, § 4 og § 5 har virkning for etablering

af

selvstændig erhvervsvirksomhed og virksomhed i selskabsform, der sker den 1.

juli 2004 eller senere.

Stk. 3.

§ 3

har virkning fra og med indkomståret

2004.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

1. Indledning

Lovforslaget går ud på at forbedre dels

etableringskontoordningen, dels medarbejderaktiereglerne.

Forbedringen af etableringskontoordningen har til formål at

forbedre rammerne for at starte egen virksomhed.

Forbedringen af medarbejderaktiereglerne består i, at den

skattefri tildeling af aktier til den ansatte forhøjes fra 8.000 kr. til

20.000

kr. årligt. Forbedringen indgår i aftalen mellem regeringen og Dansk

Folkeparti

om Finansloven for 2004.

1.1. Etableringskontoordningen

Lovforslaget går for det første ud på at udvide

etableringskontoordningen, således at etableringskontoindskud kan anvendes

til

etablering af virksomhed i selskabsform. I dag kan etableringskontoindskud

alene anvendes til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, dvs.

virksomhed i personligt regi. For det andet nedsættes den såkaldte

etableringsgrænse, således at der skal erhverves færre aktiver end i dag for,

at etablering anses for at være sket. For det tredje udvides området for de

udgifter, som etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af, til løn

m.v., husleje og visse udgifter i forbindelse med etableringen.

Det er regeringens mål at gøre det lettere at drive

virksomhed i Danmark, at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og skabe

større grundlag for øget vækst og beskæftigelse. Regeringen fremlagde således

i

2002 »Konkurrenceevnepakken – vækst med vilje«, som bestod af en række

forslag,

der mindsker virksomhedernes omkostninger, letter det administrative arbejde,

forbedrer iværksætternes vilkår og skaber fornyelse og produktivitet.

Som første trin heri blev etableringskontoordningen således

forbedret i 2002 (lov nr. 390 af 6. juni 2002). Forbedringerne tog sigte på

at

styrke iværksætterånden og dermed fremme innovation og produktivitet.

Etableringskontoordningen blev moderniseret, og forbedringerne indebærer, at

skattesystemet ikke virker som en barriere men derimod, at det fremmer

mulighederne for opsparing til selvstændig erhvervsvirksomhed.

Med lovforslaget sker der yderligere forbedringer af

etableringskontoordningen. Ved fremlæggelsen af konkurrenceevnepakken afgav

regeringen løfte om, at den ville iværksætte et analysearbejde med henblik på

at gøre det muligt at anvende etableringskontoindskud til etablering af

selvstændig erhvervsvirksomhed i selskabsform. Resultatet af dette arbejde er

indeholdt i lovforslaget.

Etableringskontoordningen kan i dag kun anvendes til køb af

afskrivningsberettigede aktiver. Det indebærer, at ordningen er mindre

attraktiv for eksempelvis innovative iværksættere i et samfund, hvor viden,

know how m.m. bliver stadig vigtigere for virksomhederne. Mange innovative

virksomheder skal ikke bruge så mange bygninger og driftsmidler som

traditionelle

virksomheder inden for landbrug og industri. Dette er baggrunden for, at

etableringskontoindskud foreslås også at kunne dække udgifter, der i særligt

grad tilgodeser innovative iværksættere.

1.2. Medarbejderaktiereglerne

Regeringen har i det supplerende regeringsgrundlag »Vækst,

Velfærd – Fornyelse II« fremhævet, at Danmark skal have en stærk

aktiekultur,

hvor borgerne i højere grad end i dag ejer aktier. Som led heri ønsker

regeringen at gøre det attraktivt for almindelige lønmodtagere at være

medejere

af deres arbejdsplads.

Det foreslås, at grænsen for den årlige tildeling af

gratisaktier forhøjes fra 8.000 kr. til 20.000 kr. pr. ansat, og at grænsen

fremover reguleres efter personskattelovens § 20.

2. Lovforslagets indhold

2.1. Forbedring af etableringskontoordningen

Lovforslaget forbedrer etableringskontoordningen på tre

områder:

Efter gældende ret kan etableringskontoindskud alene

anvendes til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, dvs. personligt

drevet virksomhed. Det foreslås for det

første

,

at etableringskontoindskuddene også skal kunne anvendes til erhvervelse af

virksomhed i selskabsform, dvs. til køb af aktier og anparter. Med

erhvervelse

sidestilles stiftelse af et selskab. Dette giver iværksætterne en større

palet

af muligheder for at etablere sig.

Formålet er at sikre, at etableringskontoordningen ikke gør

forskel mellem køb af et selskab og køb af en virksomhed, som ejes

personligt.

Herefter er det ikke nødvendigt for en iværksætter først at etablere sig som

selvstændigt erhvervsdrivende for derefter at foretage en

virksomhedsomdannelse. Det er unødigt besværligt. Sigtet med forslaget er så

vidt muligt at sidestille den situation, hvor personen starter virksomhed i

selskabsform, med den situation, hvor personen starter personligt drevet

virksomhed.

Følgende betingelser skal være opfyldt for, at en person

med etableringskontoindskud kan anvende etableringskontoindskud til køb af

aktier eller anparter:

1.

Der skal købes

aktier eller anparter, og købet skal have krævet kapital. Herefter vil der

ikke

kunne hæves på etableringskontoen i forbindelse med anskaffelse af aktier

eller

anparter ved en skattefri virksomhedsomdannelse, som led i en skattefri

aktieombytning,

som led i en skattefri fusion, eller ved arv eller gave, da der ikke her er

et

finansieringsbehov.

2.

Der skal ejes

mindst 25 pct. af aktierne eller anparterne eller rådes over mere end 50 pct.

af stemmeværdien. Køb af en del af et selskab anses først for at være sket,

når

de nævnte grænser er opfyldt. Kravet findes andre steder i

skattelovgivningen.

Køb af 1 aktie eller anpart i et selskab berettiger dermed ikke til

anvendelse

af etableringskontomidler.

3.

Der skal være tale

om et aktivt driftsselskab, og altså ikke om passiv pengeanbringelse.

4.

Der skal købes

aktier eller anparter for mindst et beløb svarende til etableringsgrænsen i

etableringskontoloven. Kun aktier erhvervet inden for de sidste 3 år tæller

med

ved opgørelsen af, om etableringsgrænsen er opfyldt.

5.

Der skal ydes en

ikke uvæsentlig arbejdsindsats i selskabet, hvilket er det samme krav som

stilles i etableringskontoordningen i øvrigt.

Har en person opnået fradrag ved at indskyde et beløb på en

etableringskonto, og ønsker den pågældende senere at etablere sin virksomhed

i

selskabsform - eller at købe sig ind i et eksisterende selskab - skal der ske

en skattemæssig udligning af det fradrag, som personen tidligere har

foretaget.

Efter gældende regler om anvendelse af etableringskontomidler sker

udligningen

ved, at afskrivningsgrundlaget for virksomhedens aktiver nedsættes. Da

udgifter

til anskaffelse af aktier og anparter ikke er fradragsberettigede ved

indkomstopgørelsen, må den skattemæssige udligning af de fradrag, som den

skattepligtige tidligere har foretaget, ske efter en anden model.

Den foreslåede model går ud på, at den skattemæssige

udligning skal ske i form af genbeskatning af de tidligere foretagne fradrag.

Genbeskatningen sker over en 10-årig periode med lige store årlige beløb fra

og

med det indkomstår, hvor beløbet hæves. Genbeskatningen sker ved en

forhøjelse

af den personlige indkomst. Ved modellen holdes alle de skattemæssige

virkninger hos den person, der har indskudt på etableringskontoen. Selskabets

afskrivningsgrundlag bliver således ikke berørt af, at aktierne eller

anparterne er købt for etableringskontomidler.

Det foreslås for det

andet

at nedsætte kravet til, hvor meget der skal investeres for at bruge

ordningen,

fra 202.000 kr. til 100.000 kr. (2004-niveau). Hermed imødekommer regeringen

behovene hos den gruppe af nye iværksættere som eksempelvis frie agenter,

konsulent- og rådgivningsvirksomheder og servicevirksomheder, der ikke har

store etableringsomkostninger, men alligevel nok til, at der er behov for

opsparing, jf. regeringens »Handlingsplan for iværksættere« fra januar 2003.

Når der er anskaffet aktiver med en anskaffelsessum på

100.000 kr., anses selvstændig erhvervsvirksomhed for etableret. Denne

beløbsgrænse skal også gælde ved etablering af virksomhed i selskabsform.

Forslaget betyder, at en række iværksættere, der i dag gerne vil bruge

etableringskontoordningen, men ikke behøver så store investeringer for at

komme

i gang, får mulighed for at bruge ordningen.

Det foreslås for det

tredje,

at etableringskontomidler skal kunne anvendes på visse udgifter,

som ofte er særligt tyngende for virksomheder, der er baseret på viden, know

how og innovation m.v. Disse virksomheder anskaffer kun i begrænset omfang

fysiske aktiver, som er det væsentligste område for anvendelse af

etableringskontoindskud.

Forslaget er en udmøntning af regeringens supplerende

regeringsgrundlag »Vækst, Velfærd – Fornyelse II«, hvoraf fremgår, at

det skal

være lettere, og der skal være mere tilskyndelse til at starte og drive

selvstændig virksomhed. Formålet med forslaget er at gøre ordningen attraktiv

for innovative iværksættere.

Efter gældende regler kan etableringskontoindskud alene

anvendes til forlods afskrivning på afskrivningsberettigede aktiver. Det

drejer

sig om fysiske aktiver som driftsmidler, skibe og bygninger samt goodwill

m.m.

Ordningen tilgodeser dermed ikke i tilstrækkelig grad innovative

iværksættere,

og virksomheder, der er baseret på viden og know how m.m.

Dette indebærer, at etableringskontoordningen er af

begrænset værdi for disse iværksættere. Det foreslås, at indskud skal kunne

anvendes til dækning af udgifter i form af løn m.v., leje af erhvervslokaler,

udgifter til advokat og revisor i forbindelse med etableringen,

markedsundersøgelser, udgifter til forsøg og forskning, og udgifter til

deltagelse i kurser og uddannelsesaktiviteter. Der skal være tale om

udgifter,

der efter gældende regler er fradragsberettigede ud fra en almindelig

driftsomkostningsbetragtning i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra

a, eller efter en særlig hjemmel. Lovforslaget indebærer således ikke en

udvidelse af driftsomkostningsbegrebet men alene, at etableringskontoindskud

kan anvendes til dækning af udgifter, der i forvejen er fradragsberettigede.

Formålet med udvidelsen til de nævnte udgiftstyper er at få

flere iværksættere i brancher, der i særlig grad baserer sig på viden, know

how

og innovation m.m.

2.2. Udvidelse af adgangen til etablering af

selvstændig erhvervsvirksomhed

Efter gældende regler kan etableringskontoindskud anvendes

til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Betingelsen

om,

at indskud kun kan anvendes til etablering her i landet, har eksisteret

uændret

siden lovens indførelse i 1965.

I forbindelse med den foreslåede udvidelse af

etableringskontoordningen herunder, at anskaffelse af aktier for

etableringskontoindskud ikke er begrænset til danske selskaber, men tillige

gælder selskaber i udlandet, er det fundet hensigtsmæssigt

at ophæve den gældende betingelse om, at

etableringskontoindskud kun kan anvendes til etablering af selvstændig

erhvervsvirksomhed her i landet. I modsat fald ville der opstå

forskelsbehandling mellem de tilfælde, hvor etableringskontoindskud anvendes

til etablering af en virksomhed i personligt regi, og de tilfælde, hvor

virksomheden etableres i selskabsform, alene ud fra, hvor virksomheden er

etableret. En sådan forskelsbehandling er ikke velbegrundet. Ophævelsen

indebærer, at etableringskontoindskud kan anvendes til

etablering af

selvstændig erhvervsvirksomhed

i udlandet.

2.3. Ophævelse af forældede bestemmelser

Det foreslås, at en række særligt lempelige bestemmelser

for etablering på Bornholm udgår af etableringskontoloven. Bestemmelserne

havde

kun virkning for etablering i 1993 og 1994 og har derfor ikke længere

betydning.

2.4. Forbedring af medarbejderaktiereglerne

Det foreslås, at grænsen for den årlige tildeling af

gratisaktier forhøjes fra 8.000 kr. til 20.000 kr. pr. medarbejder. Det

foreslås endvidere, at denne grænse fremover reguleres årligt efter

personskattelovens § 20. Beløbsgrænsen på de 8.000 kr. reguleres ikke i

dag i modsætning til øvrige grænser i skattelovgivningen. I 1999 blev grænsen

forhøjet fra 6.000 kr. til 8.000 kr.

Gratisaktieordningen går ud på, at selskabet enten udsteder

gratisaktier til medarbejderne eller udlodder gratisaktier fra selskabets

beholdning af egne aktier. Det er en betingelse for at bruge reglerne, at

adgangen til at erhverve aktier står åben for alle i selskabet. Aktierne skal

båndlægges i 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvori aktierne

udloddes/tildeles.

Medarbejderen beskattes ikke af tildelingen. Ved et senere

salg af aktierne behandles fortjeneste og tab efter reglerne i

aktieavancebeskatningsloven. Aktierne anses for anskaffet til handelsværdien

på

tildelingstidspunktet, selv om aktierne er modtaget uden betaling. Selskabet

har fradragsret for værdien af de udloddede/tildelte aktier.

3. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Den økonomiske betydning for potentielle iværksættere m.v.

af at anvende etableringskontoordningen er gennem fradrag for indskud at opnå

en skatteudskydelse fra indkomståret, hvor indskuddet foretages, til årene

umiddelbart efter, at midlerne anvendes til etablering af en virksomhed.

Dette

er både gældende ved ordningens nuværende udformning samt ved de foreslåede

ændringer.

Efter gældende regler skønnes omkring 3.000 personer årligt

at indskyde i størrelsesordenen 200-250 mio. kr. på

etableringskontoordningen.

Det er forbundet med væsentlig usikkerhed at skønne over

provenutabet ved den foreslåede nedsættelse af etableringsgrænsen til 100.000

kr. samt udvidelsen af anvendelsesområdet for etableringskontomidler til at

dække driftsudgifter i forbindelse med etableringen og til etablering af

virksomhed ved anskaffelse af aktier eller anparter. Provenutabet vil dels

afhænge af i hvilket omfang forbedringerne vil føre til øget anvendelse af

etableringskontoordningen, dels i hvilket omfang det vil medføre en større

udnyttelsesgrad af indskudte midler og derigennem en reduktion af omfanget af

efterbeskatning.

Der er ikke statistisk grundlag for at vurdere denne

forøgede anvendelse af etableringskontomidler. Hvis det antages, at

forbedringerne samlet set vil medføre en forøgelse af de årlige indskud på 25

pct. samt en vis reduktion af efterbeskatningen af uudnyttede midler, skønnes

lovforslaget at medføre et varigt årligt provenutab på ca. 10 mio. kr.

bestående af renteeffekten af den gennemsnitlige udskudte skattebetaling.

I de første år skønnes det umiddelbare provenutab at udgøre

ca. 25 mio. kr. årligt. Etableringskontoindskud fratrækkes alene i den

skattepligtige indkomst med virkning for de kommunale skatter, og det

umiddelbare provenutab vedrører således alene kommuner, amter og kirke.

Provenutabet vil aftage i løbet af nogle år i takt med, at de hævede

etableringskontomidler træder i stedet for ordinære afskrivninger og

fradragsberettigede udgifter eller indtægtsføres til beskatning i forbindelse

med erhvervelse af aktier eller anparter.

Forslaget om udvidelse af adgangen til aflønning med

gratisaktier indebærer, at en større del af aflønningen af medarbejderne vil

kunne ske med sådanne aktier, hvilket medfører et provenutab på

indkomstskatten.

Der foreligger ikke opgørelser over antallet af

medarbejdere, der modtager gratisaktier omfattet af de gældende regler.

Det er endvidere vanskeligt at vurdere i hvilket omfang,

den foreslåede udvidelse af adgangen vil blive udnyttet. Det antages, at

provenutabet vil andrage ca. 45 mio. kr. årligt, hvoraf ca. 25 mio. kr.

vedrører de kommunale skatter og ca. 20 mio. kr. vedrører staten.

Finansårsvirkningen for 2004 skønnes samlet at udgøre et

provenutab på ca. 50 mio. kr. Heraf vedrører ændringerne af

etableringskontoordningen ca. 5 mio. kr. idet det er forudsat, at en

væsentlig

del af opsparernes dispositioner som følge af lovforslaget i et givet

indkomstår først får skattemæssige konsekvenser ved slutopgørelsen i det

følgende indkomstår.

Vedrørende finansieringen af lovforslaget kan der angående

de provenumæssige konsekvenser af den foreslåede nedsættelse af

etableringsgrænsen, som skønnes at udgøre ca. 4 mio. kr. af den ovennævnte

varige provenuvirkning, henvises til, at dette beløb tillige fremgår som

udgiftspost på aktstykke nr. 173 fra Økonomi- og Erhvervsministeriet om

regeringens handlingsplan for iværksættere tiltrådt af Finansudvalget den 28.

maj 2003.

Herudover blev der i forbindelse med indbudgetteringen af

regeringens konkurrenceevnepakke i finanslovsforslaget for 2002 afsat et

beløb

på 9 mio. kr. årligt til varigt provenutab til udvidelsen af

etableringskontoordningen til start af virksomhed i selskabsform. Denne

provenuramme udmøntes med dette lovforslag.

4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner

og amtskommuner

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca.

1.460.000 kr. til systemtilretninger. ToldSkat tilføres ikke yderligere

ressourcer som følge af lovforslaget.

Lovforslaget skønnes endvidere at medføre et begrænset

kommunalt merarbejde.

5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Forslaget skønnes at medføre positive effekter for

erhvervslivet som følge af de gunstige incitamenter til fremme af

iværksætterkulturen.

Forslaget om at nedsætte etableringsgrænsen vil tilgodese

potentielle iværksættere, som i dag gerne vil bruge etableringskontoordningen

men ikke behøver så store investeringer for at komme i gang. Endvidere vil

udvidelsen af ordningen, således at midlerne kan anvendes til køb af aktier

eller anparter i et selskab, medføre en ligestilling af iværksættere, der

starter virksomhed i selskabs- eller anpartsform, med iværksættere, der

starter

personligt drevet virksomhed. Endelig tilskynder udvidelsen af ordningen med,

at

midlerne i etableringsåret også kan bruges til dækning af visse

driftsudgifter,

til, at der vil komme flere iværksættere i brancher, der i særlig grad

baserer

sig på anvendelse af viden, know how og er innovative m.m.

Forhøjelsen af grænsen for den årlige tildeling af

gratisaktier vil gøre ordningen mere attraktiv for medarbejderne og dermed

også

for virksomhederne.

Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i september 2003 fået et

fokuspanels vurdering af den del af lovforslaget, der vedrører den frivillige

mulighed for at uddele gratisaktier til et selskabs medarbejdere. Dette er

sket

i form af en interviewundersøgelse.

Af de 299 aktie- og anpartsselskaber, der deltog i

undersøgelsen, forventer 35 aktieselskaber (26 børsnoterede og 9

ikke-børsnoterede selskaber) at uddele gratisaktier til de ansatte, enten til

næste år eller om nogle år. Ingen anpartsselskaber forventer at gøre brug af

ordningen. Ud af i alt 26.000 aktieselskaber kan man således forvente, at

omkring 1.550 selskaber på sigt vil benytte sig af ordningen, fordelt på 44

børsnoterede og lidt over 1.500 ikke-børsnoterede selskaber. Det er ikke

ensbetydende med, at alle 1.550 selskaber hvert år vil benytte sig af

ordningen, men at de forventer i ét eller flere år at benytte sig af

ordningen.

Ifølge undersøgelsen forventer omkring 350 selskaber at uddele gratisaktier

til

næste år.

Der er ifølge undersøgelsen væsentlige udgifter forbundet

med at etablere og drive ordningen, hvilket kan forklare det relativt lave

antal af selskaber, der ønsker at bruge ordningen. Det er da også

fortrinsvist

selskaber med en omsætning på over 100 mio. kr., der i dag har en

gratisaktieordning.

Undersøgelsen har vist, at selskaberne i gennemsnit vil

uddele for 12.000 kr. gratisaktier til deres ansatte, hvilket vil sige, at

selskaberne har tænkt sig at udnytte de muligheder, der ligger i forhøjelsen

af

beløbsgrænsen. Selskaberne er primært motiveret for at tildele gratisaktier,

fordi de mener, at det motiverer de ansatte til at yde en god arbejdsindsats,

samt ud fra et ønske om at fastholde de ansatte med et godt tilbud.

Undersøgelsen har desuden vist, at 69 pct. af de

interviewede selskaber finder, at forhøjelsen af beløbet for tildeling af

gratisaktier er en god idé.

Undersøgelsen offentliggøres på Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens hjemmeside.

6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og

Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har

vurderet,

at det ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet. For den

del af forslaget, der omhandler udvidelse af etableringskontoordningen, er

der

tale om udvidelse af en frivillig ordning, som personer, der ønsker at blive

iværksættere eller har etableret sig som iværksættere, kan benytte sig af.

Frivillige ordninger falder uden for det område, der defineres som

administrative konsekvenser. Tilsvarende gælder for den del af forslaget, der

omhandler forhøjelse af grænsen for gratisaktier. Her er der tale om en

frivillig ordning, som aktie- og anpartsselskaber kan benytte sig af.

7. Administrative konsekvenser for borgerne

Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for

borgerne.

8. Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

9. Forholdet til EU-retten

I lovforslagets § 1, nr. 1, er det foreslået, at

etableringskontoindskud kan anvendes til etablering af selvstændig

erhvervsvirksomhed i udlandet.

Med forslaget sikres det, at etableringskontolovens regler

er i overensstemmelse med traktatens artikel 43 om den frie etableringsret.

Herudover indeholder lovforslaget ikke andre EU-retlige

aspekter.

10. Kommunikationsplan

Skatteministeriet har sammen med en række andre ministerier

igangsat et pilotforsøg med kommunikationsplaner. Pilotforsøget - som bl.a.

omfatter forslaget om forbedringerne af etableringskontoordningen - går ud på

i

lovforslagets bemærkninger at beskrive, hvorledes målgruppen for forslaget

mest

hensigtsmæssigt bliver bekendt med de nye regler.

Udvidelsen af etableringskontoordningen har til formål at

få flere iværksættere og særligt iværksættere, hvis virksomhed er baseret på

viden, know how m.v. Det kan opnås ved, at flere lønmodtagere foretager

indskud

på en etableringskonto, i kraft af de forbedrede regler foretager større

indskud og anvender indskuddene til dækning af visse driftsudgifter og aktier

og anparter sådan som lovforslaget giver mulighed for.

Målgruppen for information om de forbedrede skattemæssige

vilkår for start af virksomhed er lønmodtagere, der enten har konkrete planer

om eller overvejer at blive iværksættere. Den relevante personkreds for

information om de forbedrede regler omfatter således en meget stor andel af

lønmodtagerne.

Information om de forbedrede regler vil ske gennem artikler

i diverse fagblade for lønmodtagere, samt artikler i dagspressen.

Skatteministeriet vil endvidere offentliggøre nyhedsbreve om

etableringskontoordningen og de nye regler på departementets og ToldSkats

hjemmesider. Information kan gives i forbindelse med, at de nye regler

vedtages

af Folketinget og i forbindelse med, at de træder i kraft.

Endelig vil de nye regler blive omtalt i Told- og

Skattestyrelsens Ligningsvejledning, når de træder i kraft.

11. Høring

Lovforslaget har været til høring i:

Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,

Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,

Civiløkonomerne,

Danmarks Forvaltningshøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel &

Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Landbrug, Dansk

Landbrugsrådgivning, Den Danske Skatteborgerforening, Finansrådet, Foreningen

Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, FTF, HK Danmark, HTS

–

Handel, Service og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i

Danmark, IT-brancheforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening,

Københavns

Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes

Hovedorganisation, PROSA, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen samt

relevante ministerier.

Nedenstående skema gengiver og kommenterer synspunkterne

fra de hørte organisationer m.v.

Organisation/myndighed

Bemærkninger i

høringssvar

Kommentarer til

bemærkninger

Advokatrådet

Ingen bemærkninger.

Akademikernes Centralorganisation

Har ikke afgivet bemærkninger.

Amtsrådsforeningen

Har noteret sig, at forslaget indebærer et årligt

provenutab for amterne, og forventer, at der tages højde for de

provenumæssige konsekvenser i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger

med regeringen.

Provenuvirkningerne vil indgå i beregningsgrundlaget i

forbindelse med kommuneforhandlingerne for 2005.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

Kravet om, at etablering kan opfyldes ved, at man køber

aktier eller anparter i et selskab svarende til blot 25 pct. af aktie- eller

anpartskapitalen i selskabet, indebærer en udvanding af etableringsbegrebet.

Forslaget om, at 25 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct.

af stemmerne er en tilstrækkelig betingelse for at kunne anvende

etableringskontoindskud skal ses i lyset af, at indskud også kan anvendes til

erhvervelse af en andel i et interessentskab med flere ejere, hvor den

enkeltes ejerandel kan være lav og også lavere end 25 pct.

Adgangen bør kun omfatte investering i et nyt selskab

eller et selskab, som man ikke i forvejen ejer aktier i.

Ved udformningen af de foreslåede regler er der taget

udgangspunkt i reglerne for etablering af virksomhed i personligt regi.

Etableringskontoindskud kan efter gældende regler også anvendes til

overtagelse af en bestående virksomhed. Der foreligger endvidere efter

gældende praksis etablering i det tilfælde, hvor en mindre virksomhed, som

skatteyderen hidtil har drevet, udvides således, at anskaffelsessummen for

virksomhedens aktiver kommer op over etableringsgrænsen.

Der mangler en belysning af sammenhængen med reglerne i

afsnit II A (den særlige kapitalafkastberegning for aktier og anparter) i

virksomhedsskatteloven.

Den del af aktiekøbet, der er finansieret med

etableringskontomidler, skal ikke kunne danne baggrund for beregning af

kapitalafkast. Det skyldes, at der ved anvendelse af etableringskontoindskud

til køb af aktier m.v. ikke har været et finansieringsbehov. Dette svarer til

hvad der gælder, når aktierne er erhvervet ved en skattefri aktieombytning

eller ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Der er i lovforslaget indsat en

bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 22 c herom.

Det samme gælder med hensyn til de skattemæssige

konsekvenser af den foreslåede model for efterbeskatning ved en forhøjelse af

den personlige indkomst.

Fsva. de skattemæssige konsekvenser af den foreslåede

model for genbeskatning er disse belyst i forslagets bemærkninger.

Civiløkonomerne

Finder det yderst positivt, at grænsen for den årlige

tildeling af gratisaktier forhøjes.

Udvidelsen af etableringskontoordningen rummer markante

forbedringer for foreningens medlemmer.

Problematisk, at der ikke er nogen sammenhæng mellem

pensionsopsparing og opsparing på etableringskonto. Begge typer opsparing er

begunstiget skattemæssigt, da de findes samfundsmæssigt fordelagtige og kan

knyttes til indkomst på et senere tidspunkt. Det bør være muligt ubeskattet

at konvertere opsparingen til en pensionsopsparing.

På længere sigt ser foreningen gerne, at der etableres

en fælles lovgivning for skattebegunstigede opsparinger, som rummer både

opsparing med henblik på pensionering og etablering af egen virksomhed.

De to typer skattebegunstigede ordninger tilgodeser to

vidt forskellige formål, og de kan oprettes uafhængigt af hinanden.

Regeringen har ingen aktuelle planer om, at etableringskontoindskud skal

kunne

indskydes på en pensionsordning efter kontohaverens eget valg. Lovforslaget

tager netop sigte på yderligere at fremme anvendelsen af

etableringskontoindskud til etablering af såvel en personligt ejet virksomhed

som erhvervelse af virksomhed i selskabsform.

Danmarks Forvaltningshøjskole

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Arbejdsgiverforening

Forslaget falder uden for foreningens aktiviteter, og

foreningen har derfor ingen bemærkninger.

Dansk Handel & Service

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Industri

Organisationen hilser særligt forslaget om at udvide

anvendelsesområdet for etableringskontoordningen velkomment.

Organisationen foreslår, at det overvejes at forbedre

ordningen yderligere, således at der gives adgang til, at fradraget kan

foretages i den personlige indkomst i stedet for kun som et ligningsmæssigt

fradrag.

Etableringskontoordningen er allerede gjort mere

attraktiv ved de forbedringer, som regeringen har gennemført i 2002, og gøres

ved nærværende forslag endnu mere attraktiv. Regeringen har ikke planer om at

indføre fuld fradragsværdi for indskud på en etableringskonto.

Dansk Iværksætter Forening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Dansk Landbrug

Glædeligt, at regeringen tager initiativer, som fremmer

iværksætterkulturen i dansk erhvervsliv.

Forslaget om nedsættelse af etableringsgrænsen vil ikke

have væsentlig betydning for landbruget, da virksomhederne er

kapitalintensive.

Forslaget imødekommer behovene hos den gruppe af nye

iværksættere som eksempelvis frie agenter, konsulent- og

rådgivningsvirksomheder og servicevirksomheder, der ikke har store

etableringsomkostninger, men alligevel nok til, at der er behov for

opsparing.

Forslaget om genbeskatning bør ændres grundlæggende.

Genbeskatning vil kunne udløse en større skat end efterbeskatning efter de

normale regler. Foreslår derfor, at der sker en nedsættelse af

anskaffelsessummen for aktierne med 50 pct. af henlæggelsesbeløbet kombineret

med en genbeskatning ved en forhøjelse af den personlige indkomst med et

årligt beløb på 5 pct. af henlæggelsesbeløbet. Der henvises til beregninger i

Landscentrets høringssvar.

Skatteministeriets beregninger viser, at i alle normalt

forekommende situationer vil genbeskatning være mere fordelagtig end

efterbeskatning.

Lovforslaget er ændret således, at genbeskatning skal

ske over 10 år i stedet for over 5 år i det oprindelige forslag. Formålet med

en længere genbeskatningsperiode er at afhjælpe de likviditetsmæssige

problemer, som en genbeskatningsperiode over kun 5 år kunne give anledning

til. Med modellen om genbeskatning over 10 år med tillæg til den personlige

indkomst er det tilstræbt, at fordelen ved aktiekøb svarer til den

gennemsnitlige skattefordel ved fremrykningen af afskrivningerne til det

tidspunkt, hvor indskud foretages, ved investering i bygninger efter gældende

regler.

Med en model, hvor anskaffelsessummen for aktierne m.v.

i stedet nedsættes med de hævede etableringskontoindskud, ville konsekvensen

blive, at der alene sker beskatning af fradragene,

hvis

der sker en skattepligtig afståelse af aktierne m.v.

Reglerne om overdragelse af aktier m.v. med succession i levende live til

familiemedlemmer, nære medarbejdere og reglerne om overdragelse af aktier med

succession ved dødsfald indebærer, at beskatningen vil kunne udskydes. Der

sker således først beskatning,

når

der sker en skattepligtig afståelse af de pågældende aktier, der erhverves

med succession på aktionærsiden.

Virkningen af, at anskaffelsessummen for aktierne

nedsættes, ville endvidere være, at beskatningen ikke sker som personlig

indkomst.

Når etableringskontoindskud anvendes til anskaffelse af

afskrivningsberettigede aktiver, sker der en nedsættelse af

afskrivningsgrundlaget for de anskaffede aktiver. Det betyder, at

virksomhedens skattepligtige indkomst i afskrivningsperioden bliver højere,

end hvis der ikke var anvendt etableringskontoindskud til anskaffelsen.

Genbeskatningen af fradragene sker således i løbet af afskrivningsperioden og

ikke først, når virksomheden afhænder de pågældende aktiver. En udskydelse af

genbeskatningen af fradragene til salget af aktierne ville medføre en meget

længere skatteudskydelse end den skatteudskydelse, der sker, når indskuddene

anvendes til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver. Af ovennævnte

grunde er denne model for genbeskatning fravalgt.

Dansk Landbrugsrådgivning

Organisationen har foretaget beregninger, der skal vise,

at genbeskatning af etableringskontoindskud, når de anvendes til køb af

aktier, kun vil være lidt mindre end den almindelige efterbeskatning af ikke

anvendte

indskud. Organisationen mener, at det overses i Skatteministeriets

beregninger, at den merindkomst, der fremkommer ved at foretage en forlods

afskrivning ofte ikke beskattes med 63 pct. men i første omgang kun med

virksomhedsskat på 30 pct. Den samlede genbeskatning bør dels bestå af et

årligt tillæg på ca. 5 pct. eller i alt ca. 25 pct. over de første 5 år, dels

en nedsættelse af aktiernes anskaffelsessum med ca. 50 pct. af indskuddet.

I den model, der ligger til grund for de fastsatte

tillægsprocenter, indgår ikke den tidsmæssige udskydelse af genbeskatningen

af fradragene,

hvis

virksomhedsordningen anvendes. Hvis der skulle tages højde herfor, ville der

skulle opstilles forudsætninger om, hvornår opsparet overskud hæves.

Forslaget om kombination af en efterbeskatning og nedsættelse af aktiernes

anskaffelsessum ville bidrage til at gøre skattereglerne komplicerede. Der

henvises i øvrigt til kommentaren til henvendelsen fra Dansk Landbrug.

Reglen om køb af aktier bør kunne bruges, når man

opfylder betingelsen om arbejdsindsats i selskabet.

Man kan godt hæve etableringskontoindskud i relation til

et selskab, man ejer i forvejen, på

det tidspunkt, hvor man opfylder arbejdskravet, forudsat at de øvrige

betingelser er opfyldt.

Aktier, der er anskaffet inden for de seneste 3 år forud

for det år, hvor man opfylder betingelserne, bør kunne medregnes til det

beløb, som kan »forlods afskrives«.

Der indsættes en regel om, at der kan hæves

etableringskontoindskud til køb af aktier, der er erhvervet inden for de

sidste 3 år. Ved afgørelsen af, om man ejer 25 pct. af aktierne indgår

derimod alle de aktier, som man ejer, uanset hvornår de er anskaffet.

Bemærkningerne tyder på, at aktierne ikke må være

erhvervet ved gave, men det fremgår ikke af lovteksten. Aktier erhvervet ved

gave eller arv, og succession bør også kunne være omfattet.

Forslaget har til formål at tilgodese etableringer i

selskabsform, der har krævet fremskaffelse af kapital. Det er derfor

foreslået i etableringskontolovens § 7, stk. 2, nr. 3, at aktierne

eller anparterne ikke må være erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en

personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som

led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven, som led

i en skattefri fusion efter fusionsskatteloven, eller som arv, arveforskud

eller gave.

Man kan generelt indskyde på en etableringskonto i

etableringsåret og de følgende 4 år med henblik på forlods afskrivning i den

virksomhed, man allerede har etableret. Der spørges, om denne mulighed

forudsætter, at man køber nye aktier i selskabet, eller om forlods

afskrivningen også kan foretages på basis af de anskaffelsessummer, som ikke

hidtil er anvendt til forlods afskrivning

Etableringskontoindskud kan anvendes til køb af aktier,

når betingelserne er opfyldt, dvs. etableringskontoindskud foretaget efter,

at etableringen i selskabsform har fundet sted, kan hæves, når aktierne er

erhvervet inden for de sidste 3 år.

Den Danske Skatteborgerforening

Forslaget er en væsentlig forbedring, som også er et

vigtigt skridt i en liberalisering og ligestilling med udlandet. Foreningen

giver forslaget sin uforbeholdne tilslutning.

Man skal passe på med for skrappe regler for

efterbeskatning. Man bør endvidere se på 40-års grænsen igen.

Regeringen har i foråret 2002 lempet på 40-års grænsen.

Aldersgrænsen for, hvornår etablering senest skal være sket, er det

indkomstår, hvori iværksætteren fylder 65 år. Endvidere kan iværksætteren

indskyde på en etableringskonto med henblik på etablering af selvstændig

erhvervsvirksomhed frem til vedkommende fylder 67 år.

Det er i strid med retserhvervelsestidspunktet at kræve

skat med det samme, når etableringskontoindskud ikke bliver anvendt efter

formålet. Det bør være koblet til tidspunktet for ophævelse. Da der i

forvejen pålægges voldsomme strafrenter, er det helt unødvendigt at stille

krav om, at beløbet skal medregnes til den skattepligtige indkomst i det år,

hvor 3-måneders fristen udløber.

Hvis skattemyndighederne har tilsidesat en etablering,

kan skattemyndighederne hæve et beløb til dækning af skattekravet. Hvis

skatteyderen anker afgørelsen og senere får medhold, og beløbet betales

tilbage, kan det være, at skatteyderen endnu ikke har foretaget de påtænkte

anskaffelser. I så fald kan skatteyderen inden for 3 måneder retablere

etableringskontoen. Retableringen vil give skatteyderen yderligere frist -

indtil udgangen af det 9. år efter det år, hvori afgørelse om etableringen er

truffet - hvori den pågældende kan anvende indeståendet til anskaffelse af og

forlods afskrivning på afskrivningsberettigede formuegoder.

Hvis skatteyderen ikke retablerer ordningen, skal

indskuddene efterbeskattes i det år, hvor den anførte 3 måneders frist

udløber. Dette findes ikke at være i strid med retserhvervelsestidspunktet.

Regeringen har i foråret 2002 nedsat tillægsprocenten

fra 5 til 3 ved efterbeskatning af etableringskontomidler for indkomståret

2002 og senere indkomstår. Nedsættelsen af tillægsprocenten til 3 skal ses i

lyset af den lavere markedsrente. Ved et tillæg på 3 pct. vil opsparere, der

må opgive at etablere egen virksomhed, blive beskattet på nogenlunde samme

niveau, som hvis midlerne alternativt var opsparet uden brug af ordningen.

Mange af de almindelige skatteregler er nok så

byrdefulde, så for folk med indsigt i systemet er forbedringen af

etableringskontoordningen kun en lille lokkemad. Eksempelvis ser man

disharmonien med kapitalkravet til stiftelse af et anpartsselskab er 125.000

kr. samtidig med, at etableringsgrænsen er på 100.000 kr.

Det ligger uden for lovforslagets rammer at foreslå en

ændring af kapitalkravet til anpartsselskaber.

Der ses ikke at være behov for, at etableringsgrænsen og

kapitalkravet til anpartsselskaber skal være sammenfaldende. Det er heller

ikke tilfældet i dag.

Kravet om en arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang

vil til stadighed give bøvl med skattemyndighederne, da det er et skøn, som

man aldrig objektivt kan blive enige om. Når dertil lægges, at

skattemyndighederne selv vurderer, om virksomheden er erhvervsmæssigt drevet

eller en hobbyforretning, falder alt til jorden for den nyetablerede person.

50 timer om måneden står ikke i forhold til en etablering på 100.000 kr.

Kravet er alt for højt, og det gør, at forslaget ikke kommer til at virke

efter sin hensigt.

En arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt, der er

den vejledende norm for en arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang, er ret

beskeden. Grænsen giver i praksis kun sjældent anledning til vanskeligheder.

Langt hovedparten af de nyetablerede iværksættere arbejder væsentligt mere

end 50 timer månedligt. Det vil som hovedregel også være tilfældet for de

iværksættere, der etablerer deres virksomhed efter, at etableringsgrænsen er

nedsat.

Når udgifter afholdt tidligere end 1 år før

etableringsårets begyndelse ikke kan medregnes ved opgørelsen af de udgifter,

som virksomheden samlet skal have afholdt for, at etablering kan anses for at

have fundet sted, vil udgifter til opfindelse stadig blive fuldt

topbeskattet, hvilket heller ikke er særligt motiverende for nye initiativer.

Det er rimeligt, at der er en grænse bagud i tid for,

hvilke udgifter, der kan medregnes ved opgørelsen af de udgifter, som

virksomheden samlet skal have afholdt, for, at der foreligger etablering. For

afskrivningsberettigede aktiver gælder også en tidsmæssig grænse for

anskaffelsen. Den er på 3 år. Med nedsættelsen af etableringsgrænsen vil man

relativt nemt inden for det sidste år nå op på at have afholdt udgifter, der

mindst svarer til etableringsgrænsen.

Opfinderudgifter er i øvrigt ikke et nærmere defineret

begreb i skattelovgivningen. I et vist omfang dækker begrebet forsøgs- og

forskningsudgifter samt lønudgifter, der er omfattet af forslaget. I andre

tilfælde vil det dække over udgifter, der har karakter af

ikke-fradragsberettigede anlægsudgifter.

Finansrådet

Rådet bakker op omkring de foreslåede ændringer af

etableringskontoordningen.

Det er uacceptabelt, at genbeskatningen af fradragene

sker i en 5-årig periode umiddelbart efter købet af aktierne eller

anparterne. Genbeskatningen bør ske på samme måde som i resten af

etableringskontoreglerne, nemlig ved en nedsættelse af aktiernes

anskaffelsessum.

Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk

Landbrug.

Rådet finder det positivt, at grænsen for gratisaktier

forhøjes.

Opfordrer til, at beløbsgrænsen for

medarbejderobligationer hæves til et tilsvarende niveau. Herved opnås der

symmetri i regelsættet, således at virksomhedens selskabsform ikke bliver

afgørende for mulighederne for at begunstige medarbejderne med udbytteandele.

Formålet med forhøjelse af beløbsgrænsen for

gratisaktier er at fremme aktiekulturen. For medarbejderobligationer

gælder, at medarbejderne ikke bliver medejere og ikke får indflydelse som

aktionærer.

Der er ingen direkte sammenhæng mellem reglerne for

gratisaktier og medarbejderobligationer, således at en forhøjelse af

beløbsgrænsen for gratisaktier ikke kan gennemføres uden, at beløbsgrænsen

for medarbejderobligationer, der er på 1.800 kr., forhøjes tilsvarende. Ved

forhøjelsen af beløbsgrænsen for gratisaktier fra 6.000 kr. til 8.000 kr. i

1999 blev beløbsgrænsen for medarbejderobligationer ikke ændret.

Foreningen Danske Revisorer

Det er uforståeligt, at man ikke benytter lejligheden

til at rette op på beskatningsforholdene, hvor en person med topskat betaler

skatten tilbage med langt over 100 pct.

Det er med genbeskatning af de tidligere fradrag over 10

år med de foreslåede tillæg til den personlige indkomst tilstræbt, at

fordelen ved aktiekøb svarer til den gennemsnitlige skattefordel ved

investering

i bygninger efter gældende regler.

Foreningen finder, at der kan rejses tvivl om ordningens

popularitet, når fradragsværdien ved opsparingen kun er ca. 33 pct.

Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Dansk

Industri.

Foreningen Registrerede Revisorer

Har ikke afgivet bemærkninger.

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Efter lovteksten kan indskud anvendes til køb af aktier

i selskaber med hjemsted i udlandet, medens det ikke fremgår af

bemærkningerne. Der bør ske en præcisering.

Det præciseres i bemærkningerne, at adgangen til at

anvende etableringskontoindskud også gælder anskaffelse af aktier i selskaber

med hjemsted i udlandet.

I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 8,

har der i 6. og 7. afsnit indsneget sig nogle fejl.

6. afsnit udgår af lovforslagets bemærkninger og 7.

afsnit er ændret.

I bemærkningerne til § 1, nr. 14, nævnes som

eksempler på andre personaleudgifter de ansattes deltagelse i faglige kurser.

Efter lovteksten ses naturalgodet »kost og logi« at være den eneste anden

personaleudgift.

Lovteksten er ændret således, at personaleudgifter

anføres direkte i lovteksten.

I bemærkningerne til § 1, nr. 14, anføres det, at

etableringskontomidler ikke kan anvendes til forsøgs- og forskningsudgifter,

der vælges afskrevet. Det harmonerer dårligt med lovteksten. Det er også

vanskeligt at begrunde, at der ikke skal kunne vælges afskrivning af de

resterende 30 pct.

Lovteksten ændres således, at det er en betingelse for

at anvende etableringskontoindskud til dækning af forsøgs- og

forskningsudgifter samt markedsundersøgelser, at den skattepligtige ikke har

valgt at afskrive udgiften. Der indsættes bestemmelser i

etableringskontolovens § 7, stk. 10, om, at der kan vælges

afskrivning af de resterende 35 pct. af udgiften.

Betingelsen om krav til ejerandel eller stemmeandel for

aktiekøb bør udgå, idet et tilsvarende krav ikke gælder for personligt ejede

virksomheder.

Der er heller ikke behov for kravet, når der henses til

kravet om aktiv arbejdsindsats, minimumsinvestering, og at det hævede beløb

begrænses til et beløb svarende til anskaffelsessummen.

Kravet om mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct.

af stemmerne har til formål at sikre et vist kvalificeret ejerskab.

Eksempelvis er kun 1 pct. af aktierne ikke udtryk for et kvalificeret

ejerskab. Hvis der ikke gjaldt et sådant krav, ville etableringskontoindskud

kunne anvendes til køb af aktier i alle selskaber uanset ejerandel. Uden

minimumskrav til ejerandel eller stemmeandel ville etableringsbegrebet i en

række tilfælde komme til at savne mening. Uanset hvilke krav til ejer- og

stemmeandel, der fastsættes, ville grænsen kunne blive anset for urimelig i

de tilfælde, hvor man netop ligger under grænsen.

Ikrafttræden for etableringskontoforslaget pr. 1. juli

2004 er ikke nærmere begrundet.

Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er valgt ud fra

en forudsætning om, at lovforslaget forventes vedtaget i løbet af foråret

2004.

Frederiksberg Kommune

Ingen bemærkninger.

FTF

Har ikke afgivet bemærkninger.

HK Danmark

Har ikke afgivet bemærkninger.

HTS – Handel, Service og Serviceerhvervene

Har ikke afgivet bemærkninger.

Håndværksrådet

Har ikke afgivet bemærkninger.

Ingeniørforeningen i Danmark

Har ikke afgivet bemærkninger.

IT-brancheforeningen i Danmark

Efter Danish Venture Capital Associations vurdering er

forslaget en imødekommelse af behovet for lettere adgang til at bruge

etableringskontoordningen for virksomheder, som ikke kræver større

initialinvesteringer i form af anlæg eller driftsmidler.

For at forslaget skal have en reel effekt, bør der ikke

være begrænsning i indskuddets størrelse, og indskuddet bør have fuld

skattemæssig fradragsværdi.

Regeringen har ikke planer om at ophæve grænsen for

indskuddenes størrelse. For så vidt angår forslaget om fuld skattemæssig

fradragsværdi henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk Industri.

Det foreslåede krav til ejerandel bør fjernes. Dette

skyldes, at business angels typisk er inde i en virksomhed i eksempelvis 1

–

2 år, før venturekapitalselskaberne går ind i virksomheden.

Venturekapital-selskaberne vil typisk ønske at eje mellem 20 – 50 pct.

af en

virksomhed og dermed udvandes en business angels ejerandel.

Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.

Kravet om arbejdsindsats er alt for restriktivt i

relation til business angels og bør bortfalde.

En arbejdsindsats på mindst 50 timer er ret beskeden.

Samme krav gælder i dag for de personligt ejede virksomheder. Der henvises

iøvrigt til kommentaren til henvendelsen fra Den Danske Skatteborgerforening.

Foreningen foreslår, at i stedet for at tillægge de

hævede etableringskontomidler til den personlige indkomst, modregnes de

hævede etableringskontomidler i aktiernes/anparternes anskaffelsessum. Det

vil give den optimale likviditet for iværksætteren, som dermed slipper for at

hæve ekstra løn til sig selv i etableringsårene, hvor likviditeten i en

nystartet virksomhed ofte er knap.

Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk

Landbrug.

Kommunernes Landsforening

Har ikke afgivet bemærkninger.

Københavns Kommune

Det bør præciseres, at der kan ske etablering i

selskabsform i både danske og udenlandske selskaber.

Der henvises til kommentaren til Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer.

Der skal foretages en konsekvensændring af

etableringskontolovens 5, stk. 5.

Konsekvensændringen er foretaget.

Der er ikke overensstemmelse mellem ordlyden af

bestemmelsen i ligningslovens § 7, stk. 1, litra g, og

bemærkningerne til bestemmelsen, idet udgifter til personalegoder som f.eks.

ansattes kurser, uddannelse, fri telefon, fri bil, pc-ordninger,

sundhedsforsikringer m.v. ikke er omfattet af en naturlig sproglig forståelse

af begrebet »vederlag i form af penge«.

Lovteksten ændres således, at personaleudgifter direkte

nævnes.

Den foreslåede bestemmelse i etableringskontolovens

§ 7, stk. 2, nr. 3, bør også omfatte skattefri fusion, arv,

arveforskud eller gave.

Der indsættes krav om, at aktierne m.v. heller ikke må

være erhvervet som led i en skattefri fusion, som arv, arveforskud eller som

gave.

Landbrugsrådet

Svaret er fælles med Dansk Landbrug.

Landsorganisationen i Danmark

Organisationen kan ikke se begrundelserne for ændringen

af etableringskontoreglerne. Konsekvenserne for nyetablerede og eksisterende

virksomheder er ikke belyst i tilstrækkeligt omfang.

Formålet er for det første så vidt muligt at sidestille

etablering af virksomhed i selskabsform med etablering af virksomhed i

personligt regi. For det andet er formålet at tilgodese innovative

iværksættere, der kun i mindre grad har brug for at anskaffe

afskrivningsberettigede aktiver. For det tredje er formålet at tilgodese de

iværksættere, der har forholdsvis beskedne udgifter i forbindelse med

etableringen, men dog så store, at der er brug for en forudgående opsparing.

Organisationen er enig i forslaget vedrørende

gratisaktier.

Ledernes Hovedorganisation

Organisationen finder det positivt, at regeringen ønsker

at fremme aktiekulturen og gøre det mere attraktivt for almindelige

lønmodtagere at være medejere af deres arbejdsplads. Forslaget vil støtte den

positive udvikling, hvor flere og flere medarbejdere får aktier i den

virksomhed, hvor de er ansat. Aktier fremmer medarbejdernes motivation. Fra

en ledelsesmæssig vinkel er aktieaflønning et gode, der er med til at styrke

virksomhedernes konkurrenceevne.

PROSA

Har ikke afgivet bemærkninger.

Skattechefforeningen

Ingen bemærkninger.

Skatterevisorforeningen

Forslaget om, at etableringskontomidler kan anvendes til

lønninger, udgifter til forsøgsvirksomhed og lignende, leje af lokaler samt

kurser og uddannelse vil medføre en øget kontrolindsats fra

skattemyndighedernes side. Det gældende regelsæt har som langt overvejende

hovedregel ikke givet anledning til væsentlige spørgsmål.

Der kan i praksis opstå tvivl om, hvorvidt en udgift er

fradragsberettiget. Dette medfører, at der i nogle tilfælde føres sager,

herunder ved domstolene om, hvorvidt udgiften er fradragsberettiget. Det kan

navnlig være tilfældet for udgifter til kurser og videreuddannelse.

Usikkerheden

om, hvorvidt en udgift er fradragsberettiget bliver dog ikke større som følge

af, at etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af udgiften, idet den

skattemæssige usikkerhed om fradragsretten består under alle omstændigheder.

Især udgifter til kurser og uddannelse er ofte genstand

for sager, der afsluttes ved domstolene. I vidt omfang er retspraksis

grundlaget for en vurdering af fradragsretten for udgiften. Den

skattepligtige kan ikke med samme sikkerhed som for afskrivningsberettigede

aktiver afgøre, om der kan anvendes etableringskontomidler eller ej på de

foreslåede udgiftstyper. Der er risiko for, at den nyetablerede

erhvervsdrivende uden at ane uråd anvender etableringskontomidler, der efter

skattemyndighedernes opfattelse ikke er omfattet.

Når de nævnte udgiftsarter i vidt omfang er reguleret af

domstolspraksis, betyder det, at disse udgifter ofte er inddraget i

skattemyndighedernes kontrol. Som følge af den gunstige fradragsregel i

etableringskontolovens § 7, stk. 10, 2. og 3. pkt., vil det pr.

definition være områder, der vil undergå en kontrol fra skattemyndighedernes

side.

At der for nogle udgiftstyper i praksis hyppigere kan

opstå tvivl om fradragsretten end der opstår tvivl om, hvorvidt der kan

afskrives på et aktiv, kan ikke begrunde, at etableringskontoindskud ikke

skal kunne medgå til dækning af disse udgifter. Er en nystartet virksomhed i

tvivl om, hvorvidt en udgift er fradragsberettiget, vil tvivlen i mange

tilfælde kunne afklares ved forespørgsel til skattemyndighederne, herunder i

princippet også i form af et bindende ligningssvar fra kommunerne. Uanset

dette kan det ikke udelukkes, at der vil komme flere sager, hvor den

skattepligtige og skattemyndighederne er uenige om, hvorvidt en udgift er

fradragsberettiget. Disse uenigheder må afklares efter de almindelige regler

herfor.

Et alternativ til efterbeskatning af de anvendte

etableringskontomidler over en 5-årig periode kunne være, at

aktiernes/anparternes anskaffelsessum blev nedsat med det frigivne beløb

således, at beskatningen ville blive udskudt til tidspunktet for afståelse af

aktierne/anparterne.

Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk

Landbrug.

Sammenfatning af økonomiske og administrative

konsekvenser

Positive

konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Negative

konsekvenser/merudgift (hvis ja, angiv omfang)

Økonomiske

konsekvenser for stat, amter og kommuner

Etableringskontoordningen

Lovforslaget skønnes at medføre et varigt provenutab på

ca. 10 mio. kr. årligt.

Det umiddelbare provenutab skønnes at udgøre ca. 25 mio.

kr. årligt i de første år. Hele provenutabet vedrører kommuner, amter og

kirke.

Medarbejderaktier

Fra og med indkomståret 2004 skønnes forslaget med stor

usikkerhed at medføre et provenutab på 45 mio. kr. årligt., hvoraf de 25 mio.

kr. vedrører de kommunale skatter

I finansåret 2004 skønnes der samlet set at blive tale

om et provenutab på 50 mio. kr.

Administrative

konsekvenser for stat, amter og kommuner

Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca.

1.460.000 kr. ToldSkat tilføres ikke yderligere ressourcer som følge heraf.

Endvidere skønnes forslaget at medføre et begrænset

kommunalt merarbejde.

Økonomiske

konsekvenser for erhvervslivet

Forbedringerne af etableringskontoordningen skønnes at

medføre positive effekter for erhvervslivet som følge af de gunstige

incitamenter til fremme af iværksætterkulturen.

Forhøjelsen af grænsen for den årlige tildeling af

gratisaktier vil gøre ordningen mere attraktiv for medarbejderne og dermed

også for virksomhederne.

Administrative

konsekvenser for erhvervslivet

Miljømæssige

konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative

konsekvenser for borgerne

Ingen

Ingen

Forholdet til

EU-retten

Lovforslaget indeholder en ophævelse af kravet om, at

etableringskontoindskud kun kan anvendes til etablering af selvstændig

erhvervsvirksomhed her i landet. Ophævelsen er i god overensstemmelse med

traktatens artikel 43 om den frie etableringsret.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det er i den gældende bestemmelse i etableringskontolovens

§ 1, stk. 1, fastsat, at den, der med henblik på etablering af

selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet foretager indskud på en

etableringskonto, kan fradrage indskuddet ved opgørelsen af den

skattepligtige

indkomst. I etableringskontolovens § 5, stk. 1, er det fastsat, at

ved og efter etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet hæves

indskuddene efter reglerne i etableringskontolovens § 7.

Det foreslås at ophæve betingelsen om, at

etableringskontoindskud kun kan anvendes til etablering af selvstændig

erhvervsvirksomhed her i landet. Ophævelsen indebærer, at

etableringskontoindskud kan anvendes til etablering af selvstændig virksomhed

i

udlandet, hvad enten udlandet ligger inden eller uden for EU.

Når en persons fulde skattepligt ophører, eller når en

person efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i

udlandet,

på Færøerne eller Grønland, vil der ske fraflytningsbeskatning efter

kildeskattelovens § 10.

Fraflytningsbeskatningen sker ved, at de skatterelevante aktiver

anses for afhændet på fraflytningstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet

til

handelsværdien på fraflytningstidspunktet, dog højst med et beløb svarende

til

anskaffelsessummen. Fraflytningsbeskatningen sikrer, at i de tilfælde, hvor

etableringskontoindskud er anvendt til forlods afskrivning på

afskrivningsberettigede aktiver, vil der ske genbeskatning af kontohaverens

fradrag for de foretagne indskud ved, at de genvundne afskrivninger på

aktiverne, så længe aktivet ikke er fuldt afskrevet, bliver større end hvis

den

afskrivningsberettigede anskaffelsessum ikke var nedsat med forlods

afskrivninger.

Det er en betingelse for fraflytningsbeskatning i disse

tilfælde, at der er tale om aktiver, som Danmark efter fraflytningen ikke har

beskatningsretten til. Hvis aktiverne f.eks. indgår i et fast driftssted i

Danmark eller der er tale om en fast ejendom beliggende i Danmark, vil der i

disse tilfælde ikke ske fraflytningsbeskatning.

Til nr. 2

Efter den gældende regel i etableringskontolovens § 1,

stk. 1, kan etableringskontoindskud alene anvendes med henblik på

etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, dvs. virksomhed, der drives i

personligt regi. Det foreslås, at anvendelsesområdet udvides, så

etableringskontoindskud også kan anvendes til etablering af virksomhed i

selskabsform, dvs. til køb af aktier eller anparter i et selskab. Ved et

selskab forstås efter loven såvel aktie- som anpartsselskaber, der har

hjemsted

her i landet, som selskaber, der har hjemsted i et andet land.

Til nr. 3

Efter etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed har

fundet sted, kan fradrag for indskud kun opnås for det indkomstår, hvor

etablering finder sted, og de nærmest efterfølgende 4 indkomstår, jf.

etableringskontolovens § 1, stk. 3. Det foreslås, at dette også

skal

gælde, når etablering sker i selskabsform, dvs. ved køb af aktier og anparter

i

et selskab.

Efter etableringskontolovens § 4, stk. 2, kan

indskud på en konto helt eller delvis undlades i et givet indskudsår, såfremt

kontohaveren i indskudsåret ønsker både at indskyde midler og samtidig hæve

midler til anskaffelse af aktiver. Det foreslås, at denne mulighed også skal

gælde, hvis etablering sker ved erhvervelse af aktier og anparter i et

selskab,

dvs. etablering af virksomhed i selskabsform, således at der kan fås fradrag

uden at foretage indskud på en etableringskonto, eksempelvis hvis der skydes

ekstra kapital i selskabet. Det bemærkes, at den skattepligtige indkomst dog

samtidigt forhøjes efter den foreslåede regel i nr. 20.

Til nr. 4

Det er i etableringskontolovens § 1, stk. 3,

fastsat, at efter etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed har fundet

sted,

kan fradrag for indskud kun opnås for det indkomstår, hvor etablering finder

sted, jf. etableringskontolovens § 5 og de efterfølgende 4 indkomstår.

Som konsekvens af, at etableringsindskud kan anvendes til

erhvervelse af aktier eller anparter, foreslås det at ændre affattelsen

således, at fradrag kan opnås for det indkomstår, hvor etablering eller

erhvervelse finder sted og de efterfølgende 4 indkomstår.

Til nr. 5

Indskud på etableringskonto, der vedrører indkomstår før

etablering af den selvstændige erhvervsvirksomhed, skal mindst udgøre 5.000

kr., og kan højst udgøre 40 pct. af indskyderens nettolønindtægt i

indkomståret, dog kan der altid indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten,

jf.

etableringskontolovens § 3, stk. 1. Det foreslås at ændre

bestemmelsen, således at det også gælder for indkomstår før etablering af

virksomhed i selskabsform.

Indskud, der vedrører det indkomstår, hvor etablering

finder sted, eller et af de nærmest efterfølgende 4 indkomstår, skal

tilsvarende mindst udgøre 5.000 kr., og kan højst udgøre 40 pct. af

indskyderens nettolønindtægt i indkomståret eller af overskuddet fra den

selvstændige erhvervsvirksomhed, dog kan der altid indskydes 100.000 kr. af

nettolønindtægten eller af overskuddet fra den selvstændige

erhvervsvirksomhed.

Ved etablering af virksomhed i selskabsform betyder det, at der kan indskydes

40 pct. af nettolønindtægt, der hidrører fra indskyderens ansættelsesforhold

i

selskabet, eller andetsteds, jf. også etableringskontolovens § 2,

hvorefter fuldt skattepligtige personer, der i indkomståret har oppebåret

lønindtægt, er berettiget til at foretage indskud.

Til nr. 6

Efter etableringskontolovens § 5, stk. 1, 1.

pkt., kan indskud hæves ved og efter etablering af selvstændig

erhvervsvirksomhed i overensstemmelse med reglerne i § 7. Det foreslås

at

ændre bestemmelsen, således at det også gælder ved anskaffelse af aktier

eller

anparter i et selskab, dvs. virksomhed i selskabsform.

Til nr. 7

Det fremgår af etableringskontolovens § 5,

stk. 2, 1. pkt., at etablering anses at have fundet sted, når den

samlede

anskaffelsessum for de formuegoder, der anskaffes til brug for virksomheden,

overstiger et grundbeløb på 125.900 kr. Dette grundbeløb foreslås nedsat, jf.

lovforslagets § 1, nr. 8, til 62.300 kr.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 17, at udvide

anvendelsesområdet for de aktiver, som etableringskontoindskud kan anvendes

til

dækning af, med visse fradragsberettigede udgifter. Det foreslås derfor som

konsekvens, at etablering også anses at have fundet sted, når den

skattepligtige har afholdt udgifter til brug for virksomheden for et beløb,

der

overstiger grundbeløbet.

Til nr. 8

Etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, som

berettiger til at hæve etableringskontoindskud, anses at have fundet sted,

når

den samlede anskaffelsessum for de formuegoder, der anskaffes til brug for

virksomheden, overstiger et grundbeløb på 125.900 kr. (etableringsgrænsen).

Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20 og udgør for 2004

202.000

kr.

Det foreslås, at etableringsgrænsen på 202.000 kr.

nedsættes til 100.000 kr. Den lavere grænse imødekommer behovene for nye

typer

af iværksættere såsom frie agenter, konsulent- og rådgivningsvirksomheder og

servicevirksomheder, der ikke har store etableringsomkostninger, men

alligevel

nok til, at der er behov for opsparing. Når der således er anskaffet aktiver

med en anskaffelsessum på 100.000 kr. (2004-niveau), anses selvstændig

erhvervsvirksomhed for etableret. De 100.000 kr. svarer til et grundbeløb på

62.300 kr. (1987-niveau).

Til nr. 9

Etableringskontolovens § 5, stk. 3, indeholder

regler om, for hvilke år kontohaveren eller dennes ægtefælle skal deltage med

personlig arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang, og regler om bortfald af

arbejdskravet i det tilfælde, hvor den skattepligtige bliver uarbejdsdygtig,

ved død, konkurs og ved virksomhedsophør. Det fremgår heraf, at arbejdskravet

skal være opfyldt i det indkomstår, hvor indskud anvendes til forlods

afskrivning,

og det følgende indkomstår. Det fremgår endvidere, at hvis den skattepligtige

bliver uarbejdsdygtig som følge af alvorlig sygdom eller nedsat arbejdsevne

efter, at etableringskontomidler er hævet og anvendt til forlods afskrivning,

bortfalder arbejdskravet i den resterende del af perioden.

Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 17, at udvide

anvendelsesområdet for de aktiver, som etableringskontoindskud kan anvendes

til

anskaffelse af, med visse fradragsberettigede udgifter. Det foreslås som

konsekvens heraf at udvide reglerne, således at der gælder tilsvarende om

personlig arbejdsindsats i de tilfælde, hvor etableringskontomidler har været

anvendt til dækning af udgifter, der er afholdt til brug for virksomheden.

Til nr. 10

Det foreslås i § 5, stk. 4, fastsat, at

erhvervelse af virksomhed i selskabsform, anses at have fundet sted, når

anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne incl. stiftelsesomkostninger

overstiger etableringsgrænsen. Den nedsatte etableringsgrænse, jf.

lovforslagets § 1, nr. 8, gælder således også ved etablering af

virksomhed

i selskabsform. Herefter skal anskaffelsessummen inklusive

stiftelsesomkostninger til advokat m.v. for aktierne eller anparterne udgøre

100.000 kr. (2004-niveau).

Der stilles ikke krav om, at kontohaveren og/eller dennes

ægtefælle skal eje selskabet 100 pct. Efter forslagets § 1, nr. 18, er

det

en betingelse, at der blot erhverves aktier eller anparter svarende til

mindst

25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller til mere end 50

pct.

af stemmeværdien.

For så vidt angår anpartsselskaber skal sådanne have en

anpartskapital på mindst 125.000 kr. Dette beløb overstiger dermed

etableringsgrænsen. Hvis kontohaveren således vælger at etablere sig i

selskabsform, kræves således et indskud på mindst 125.000 kr., hvis selskabet

skal ejes 100 pct. af kontohaveren (og/eller dennes ægtefælle, jf. forslagets

§ 1, nr. 14). Det betyder, at hvis kontohaveren ønsker at etablere sig

ved

stiftelse af et anpartsselskab til minimumsindskuddet på 125.000 kr., og har

100.000 kr. stående på sin etableringskonto, må det resterende indskud til

stiftelse af selskabet tilvejebringes på anden vis.

Ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed kræves, at

kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i

virksomheden i ikke uvæsentligt omfang. Det sikrer, at der er tale om en reel

etablering.

Det foreslås, at det samme skal gælde ved etablering i

selskabsform. Således skal kontohaveren eller dennes ægtefælle deltage med

personlig arbejdsindsats i selskabet i det indkomstår, hvor indskud anvendes

til stiftelse eller erhvervelse af selskabet, og i det følgende indkomstår.

Erhverves eller stiftes selskabet i en koncernstruktur, stilles der ikke krav

om, at arbejdet skal udføres for et bestemt selskab i koncernen. Der stilles

blot krav om, at der deltages med personlig arbejdsindsats i et eller flere

selskaber i koncernen således, at den samlede arbejdsindsats i de pågældende

selskaber opfylder kravet.

Vurderingen af, om den personlige arbejdsindsats i

selskabet opfylder lovens krav, foretages på samme måde, som arbejdsindsatsen

vurderes efter gældende ret i forbindelse med etablering af selvstændig

erhvervsvirksomhed, jf. Ligningsvejledningen 2002, afsnit E.D.2.5.3.Ved

afgørelsen af, om en arbejdsindsats kan anses som ikke uvæsentlig, anvendes

en

arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt som vejledende norm.

Bliver den skattepligtige uarbejdsdygtig som følge af

alvorlig sygdom eller varigt nedsat funktionsevne, bortfalder kravet om

personlig arbejdsindsats. De foreslåede regler svarer til

arbejdsindsatsreglerne for de selvstændigt erhvervsdrivende.

Det bemærkes, at den foreslåede affattelse af § 5,

stk. 4, erstatter en regel om nedsat etableringsgrænse for indskud

foretaget inden den 17. maj 1983. Reglen fandt dog kun anvendelse indtil

udgangen af indkomståret 1995, hvorfor reglen derfor erstattes af den

foreslåede § 5, stk. 4, om etablering af virksomhed i selskabsform.

Til nr. 11

Der er tale om en konsekvensændring som følge af

lovforslagets § 1, nr. 10. I etableringskontolovens § 5,

stk. 5,

er fastsat, at etableringsgrænsen i § 5, stk. 2, reguleres efter

personskattelovens § 20. Den foreslåede bestemmelse i

etableringskontolovens § 5, stk. 4, fastsætter etableringsgrænsen

ved

etablering af virksomhed i selskabsform. Denne grænse skal ligesom

etableringsgrænsen for etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed reguleres

efter personskattelovens § 20.

Til nr. 12

I etableringskontolovens § 5, stk. 6, findes

særligt lempelige regler for etablering af virksomheder beliggende på

Bornholm.

Reglerne gjaldt dog kun for etableringer i 1993 og 1994, og bestemmelserne

foreslås derfor ophævet.

Til nr. 13

Det fremgår af etableringskontolovens § 5,

stk. 7, der ved forslagets § 1, nr. 12, bliver § 5,

stk. 6,

at formuegoder, som er anskaffet tidligere end 3 år før etableringsårets

begyndelse, eller som er afhændet, eventuelt udskilt af driften, ikke kan

medregnes ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum som nævnt i § 5,

stk. 2.

Det foreslås, at udgifter som nævnt i § 5,

stk. 2, som er afholdt tidligere end 1 år før etableringsårets

begyndelse,

ikke kan medregnes ved opgørelsen af de udgifter, som samlet skal være

afholdt

til brug for virksomheden, for, at etablering kan anses for at have fundet

sted.

Det foreslås endvidere, at aktier, der er anskaffet

tidligere end 3 år før etableringsårets begyndelse, ikke kan medregnes ved

opgørelsen af den anskaffelsessum, der er nævnt i § 5, stk. 4.

Til nr. 14

Efter etableringskontolovens § 5, stk. 8, kan

indskud hæves ved og efter etablering af en virksomhed, som skal drives eller

bliver drevet af kontohaveren eller dennes ægtefælle eller af begge

ægtefæller

i forening. Denne regel skal ses i lyset af, at efter kildeskattelovens

regler

skal indkomst vedrørende driften af en erhvervsvirksomhed altid beskattes hos

den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er således uden betydning, om

virksomheden eller de aktiver, som benyttes i driften, tilhører den anden

ægtefælle. Deltager begge ægtefæller i driften af erhvervsvirksomheden, er

det

den ægtefælle, der i overvejende grad driver erhvervsvirksomheden, som skal

beskattes af indkomsten vedrørende denne virksomhed.

Det foreslås, at ved etablering af virksomhed i

selskabsform kan indskud hæves ved og efter anskaffelse af aktier og anparter

i

et selskab, som ejes af eller skal ejes af kontohaveren, eller af dennes

ægtefælle eller af begge ægtefæller. Det er den, der faktisk anskaffer

aktierne, der skal beskattes af modtagne udbytter og af en eventuel avance

ved

salg af aktierne. Det betyder, at i det tilfælde, hvor det er kontohaverens

ægtefælle, der anskaffer aktier eller anparter i selskabet, er det således

denne ægtefælle, der skal beskattes af modtagne aktieudbytter og

avancebeskattes ved et salg af aktierne.

Til nr. 15

I etableringskontolovens § 6 findes særligt lempelige

regler for etablering af virksomheder beliggende på Bornholm. Reglerne gjaldt

dog kun for etableringer i 1993 og 1994, og bestemmelserne foreslås derfor

ophævet.

Til nr. 16

Der er tale om ændringer af teknisk karakter.

Det fremgår af etableringskontolovens § 7,

stk. 1, 1. pkt., at der efter etableringen hæves et beløb af indtil

samme

størrelse som anskaffelsessummen eller, hvis der i tidligere indkomstår er

foretaget skattemæssige afskrivninger på formuegodet, da den uafskrevne del

af

anskaffelsessummen for de formuegoder, som etableringskontomidler kan gå til

forlods afskrivning af.

Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, 1. pkt., der

regulerer hævning af etableringskontoindskud, så bestemmelsen målrettes mod

etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Bestemmelsen i § 7, stk. 1, 1. pkt., foreslås

endvidere ændret således, at der skelnes mellem anskaffede formuegoder som

nævnt i litra a - f, og afholdte udgifter som nævnt i litra g - j.

Der er endelig tale om en konsekvensrettelse som følge af

den foreslåede ophævelse af § 5, stk. 6, jf. forslagets nr. 12.

Til nr. 17

Med forslaget gøres det muligt at anvende

etableringskontoindskud til afholdelse af visse fradragsberettigede udgifter.

Forslaget tilgodeser i højere grad end den nuværende etableringskontoordning

iværksættere, hvis virksomhed i væsentlig grad er baseret på anvendelse af

viden, know how og er innovativ m.m. Disse iværksættere vil typisk kun i

begrænset omfang anskaffe fysiske aktiver eller goodwill eller rettigheder

ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt omfattet af afskrivningsloven.

De udgifter, som etableringskontoindskud foreslås anvendt

til dækning af, indsættes som nye bestemmelser i litra g – j i

etableringskontolovens § 7, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse i etableringskontolovens

§ 7, stk. 1, litra g

, går ud

på, at etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af afholdte

fradragsberettigede lønudgifter og andre personaleudgifter. Til løn henregnes

også feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og lignende ydelser.

Udgifter til de ansattes deltagelse i faglige kurser og uddannelse henregnes

til personaleudgifter. Hvis en del af lønnen ydes i form af naturalier, f.

eks.

i form af frit ophold eller blot i form af fri kost eller logi, er udgiften

fradragsberettiget

for arbejdsgiveren, og etableringskontoindskud kan dermed anvendes til at

dække

udgiften. Afgørende for, om etableringskontoindskud kan anvendes til at dække

løn- eller personaleudgiften, er alene, om der for arbejdsgiveren gælder

fradragsret

for den pågældende udgift. Er udgiften ikke fradragsberettiget, kan

etableringskontoindskud således heller ikke medgå til dækning af udgiften.

Det foreslås endvidere, at etableringskontoindskud kan

anvendes til at dække fradragsberettigede udgifter i form af arbejdsgiverens

indbetalinger til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens

§ 19. Indbetalinger til forsikringsordninger m.v. omfattet af

pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvor forsikringssummen kun kan

tilfalde

arbejdstageren, er fuldt ud fradragsberettigede lønudgifter for

arbejdsgiveren

efter statsskattelovens § 6, litra a.

Med den foreslåede afgrænsning af de udgifter, som

etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af, sikres det, at der ikke

sker en udvidelse af området for fradragsberettigede udgifter i form af løn

m.v. og andre personaleudgifter.

Den foreslåede bestemmelse i etableringskontolovens

§ 7, stk. 1, litra h

, går ud

på, at etableringskontoindskud kan anvendes til at dække udgifter omfattet af

ligningslovens § 8 B, stk. 1, § 8 I, stk. 1 og 2, og

§ 8 J, stk. 1 og 2.

Efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan udgifter,

som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den

skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter

råstoffer efter den skattepligtiges frie valg enten fradrages fuldt ud i det

indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store beløb over

dette og følgende 4 indkomstår. Adgangen til at kunne anvende

etableringskontoindskud til dækning af udgiften gælder kun i de tilfælde,

hvor

den skattepligtige vælger at fradrage udgiften fuldt ud i indkomståret, og

således ikke i det tilfælde, hvor den skattepligtige vælger at afskrive

udgiften med lige store beløb over 5 år.

Efter ligningslovens § 8 I, stk. 1, kan udgifter

til undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering af en

erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed

fradrages

ved indkomstopgørelsen. Efter ligningslovens § 8 I, stk. 2, kan

udgifter til undersøgelse af nye markeder, der er afholdt før etableringen af

en erhvervsvirksomhed, kun fradrages efter § 8 I, stk. 1, hvis

undersøgelsen er medvirkende til etablering af erhvervsvirksomheden. Efter

ligningslovens § 8 I, stk. 3, kan udgifter efter § 8 I,

stk. 1 og 2, efter den skattepligtiges eget valg enten fradrages fuldt

ud

i det indkomstår, hvori etableringen af erhvervsvirksomheden finder sted,

eller

afskrives med lige store årlige beløb over dette og følgende 4 indkomstår.

Adgangen til at kunne anvende etableringskontoindskud til dækning af udgiften

gælder kun i de tilfælde, hvor den skattepligtige vælger at fradrage udgiften

fuldt ud i indkomståret, og således ikke i det tilfælde, hvor den

skattepligtige vælger at afskrive udgiften med lige store beløb over 5 år.

Efter ligningslovens § 8 J, stk. 1, kan udgifter

til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en

erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed,

fradrages. Det samme gælder gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Efter

§ 8 J, stk. 2, kan udgifter til undersøgelse af nye markeder

afholdt før etableringen kun fradrages efter § 8 J, stk. 1,

hvis

undersøgelsen er medvirkende til etableringen af virksomheden.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 7, stk. 1, litra i

, går ud på, at

etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af fradragsberettigede

udgifter til leje af erhvervslokaler. Hvis den skattepligtige driver

erhvervsvirksomhed fra lokaler i den pågældendes egen ejendom, kan

etableringskontoindskud også anvendes til dækning af den husleje, der

udgiftsføres i virksomhedens regnskab.

Den foreslåede bestemmelse i

§ 7, stk. 1, litra j

, går ud på, at

etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af fradragsberettigede

udgifter til deltagelse i kurser og uddannelse. Afgørelsen af, hvorvidt

kursusudgifter er fradragsberettigede driftsudgifter, beror på en konkret

vurdering af iværksætterens forhold. Det betyder, at en udgift i relation til

et bestemt kursus kan være fradragsberettiget for én iværksætter, medens en

anden iværksætter ikke har fradrag for den samme type udgift. Udgifter til

deltagelse i faglige kurser og uddannelse er således fradragsberettigede, når

det drejer sig om sig om kurser, der har til formål at vedligeholde og

ajourføre deltagernes faglige viden og uddannelse, medens der ikke kan

foretages fradrag for udgifter, der har til formål at videreuddanne

deltagerne.

Heri ligger, at et kursus ikke må være af en for generel og almen karakter,

idet det i så fald ikke anses for tilstrækkeligt knyttet til den pågældendes

indkomsterhvervelse.

Til nr. 18

Med forslaget gøres det muligt at anvende

etableringskontoindskud til stiftelse eller erhvervelse af en virksomhed i

selskabsform. Mulighederne for hævning af etableringskontoindskud i denne

situation foreslås reguleret i en nyaffattelse af § 7, stk. 2. Den

gældende regel i § 7, stk. 2, er en del af regelkomplekset om

særligt

lempelige muligheder for etablering af virksomheder beliggende på Bornholm.

Som

nævnt i bemærkningerne til nr. 12, 15 og 21 gjaldt reglerne dog kun for

etableringer i 1993 og 1994, hvorfor § 7, stk. 2, i sin nuværende

affattelse kan ophæves.

Betingelserne for, at etableringskontoindskud kan anvendes

til stiftelse eller erhvervelse af en virksomhed i selskabsform, er:

1.

Der skal være tale

om et kvalificeret aktiekøb, så indehaveren på samme måde som ved etablering

af

selvstændig erhvervsvirksomhed kan anses for at have en væsentlig, aktiv

interesse i virksomheden. Der stilles således krav om, at kontohaveren,

dennes

ægtefælle eller begge ægtefæller tilsammen erhverver aktier eller anparter

svarende til mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet

eller

svarende til mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved afgørelsen af, om man

opfylder kravet til ejerandel eller stemmeandel i selskabet, medregnes alle

aktier uanset, hvornår de er anskaffet. Det er derimod alene aktier, der er

anskaffet inden for de sidste 3 år, der berettiger til at hæve

etableringskontoindskud. De 3 år er valgt ud fra en antagelse om, at aktier

anskaffet inden for de sidste 3 år i mange tilfælde ikke er fuldt ud

finansieret.

Eksempel

En person ejer 24

pct. af aktiekapitalen i et selskab. Aktieposten er anskaffet for 4 år siden.

Der erhverves nu yderligere 5 pct. af aktiekapitalen således, at ejerandelen

bliver på 29 pct. Såfremt anskaffelsessummen for denne aktiepost overstiger

etableringsgrænsen (anskaffelsessummen er eksempelvis 115.000 kr.) kan der

ske

hævning af etableringskontoindskuddene svarende til anskaffelsessummen, når

de

øvrige betingelser i øvrigt er opfyldt. Der kan derimod ikke ske hævning af

etableringskontoindskud vedrørende de aktier, der er anskaffet for 4 år

siden.

Eksempel

En person ejer 76

pct. af aktiekapitalen i et selskab. Aktieposten er anskaffet for 4 år siden.

Uanset at ejerandelen er mindst 25 pct., kan der ikke ske hævning af

etableringskontoindskud, idet anskaffelsessummen for disse aktier ikke tæller

med ved opgørelsen af, om etableringsgrænsen er opfyldt. Der erhverves nu

yderligere 5 pct. af aktiekapitalen. Såfremt anskaffelsessummen for denne

aktiepost overstiger etableringsgrænsen (anskaffelsessummen er eksempelvis

115.000 kr.), kan der ske hævning af etableringskontoindskuddene svarende til

anskaffelsessummen.

2.

Der skal være tale

om et aktivt driftsselskab, hvilket indebærer, at der ikke må være tale om

virksomheder med mange finansielle aktiver. Aktierne eller anparterne skal

således være i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i

udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller

lignende. Afgrænsningen svarer til den afgrænsning af virksomheder med mange

finansielle aktiver, der findes i eksempelvis dødsboskattelovens § 29,

stk. 3.

3.

Erhvervelsen af

selskabet skal have krævet fremskaffelse af kapital. Aktierne eller

anparterne

må således ikke være erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt

ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som led i en

skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven, som led i en

skattefri fusion efter fusionsskatteloven, som arv, arveforskud eller som

gave.

Det skyldes, at aktierne m.v. i disse tilfælde ikke vil være erhvervet på en

måde, der har krævet fremskaffelse af kapital.

Betingelserne skal være overholdt i 5 år. Når den 5-årige

periode er udløbet, er der ikke længere krav om, at kontohaveren eller

ægtefællen eller begge i forening ejer mindst 25 pct. af aktie- og

anpartskapitalen eller har mere end 50 pct. af stemmerne. Endvidere vil der

heller ikke længere gælde et krav om, at selskabet ikke i overvejende grad må

bestå

i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller

lignende. Uanset de pågældende betingelser bortfalder allerede ved udløbet af

den 5-årige periode, skal genbeskatningen dog ske over 10 år. Formålet med en

længere periode for genbeskatning af fradragene end den periode, hvor de

anførte betingelser skal være opfyldt, er at tage højde for de

likviditetsmæssige problemer, som en genbeskatningsperiode på kun 5 år i

nogle

tilfælde ville kunne medføre.

Betingelserne skal også overholdes ved efterfølgende

hævning af etableringskontoindskud til brug for køb af yderligere aktier fra

tredjemand eller ved kapitalforhøjelse m.v. i selskabet. For så vidt angår

kravet om, at der skal ejes mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen

bemærkes, at der ikke stilles krav om, at der eksempelvis erhverves

yderligere

mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen fra tredjemand, blot den

samlede ejerandel er på mindst 25 pct. (eller mere end 50 pct. af

stemmeværdien

indehaves).

Til nr. 19

Der er tale om en konsekvensændring som følge af

lovforslagets § 1, nr. 17.

Til nr. 20

Ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed sker den

skattemæssige udligning af det tidligere fradrag hos kontohaveren i dag ved,

at

afskrivningsgrundlaget for de aktiver, som virksomheden anskaffer, nedsættes.

Når etableringskontoindskud anvendes til dækning af

udgifter, der er fuldt ud fradragsberettigede ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst i det år, hvori udgiften afholdes, skal den

skattemæssige udligning ske ved, at det hævede beløb anses for at dække den

fradragsberettigede udgift. Det vil sige, at den skattemæssige udligning sker

ved, at der ikke er fradrag for udgiften ved indkomstopgørelsen på det

tidspunkt, hvor udgiften afholdes. Kontohaveren har således fået fradrag for

udgiften på det tidspunkt, hvor indskuddene på etableringskontoen blev

foretaget.

For så vidt angår den eksisterende mulighed for at anvende

etableringskontoindskud til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver

gælder, at kun 70 pct. af de hævede indskud skal anses for anvendt til

forlods

afskrivning på de aktiver, der er anskaffet til brug i virksomheden, når der

er

foretaget fradrag i indkomståret 2002 eller senere. Det vil sige, at der kan

foretages ordinære afskrivninger på de resterende 30 pct. af aktivernes

anskaffelsessum uanset, at der er frigivet etableringskontoindskud hertil.

Baggrunden er, at værdien af fradrag for indskud på en etableringskonto i de

senere år er reduceret. Er der foretaget fradrag for indskuddene i

indkomstårene

1999 – 2001, anses kun 80 pct. af de hævede etableringskontoindskud for

anvendt

til forlods afskrivning på aktiverne. Og er der foretaget fradrag for

indskuddene i 1998 eller et tidligere indkomstår, anses de hævede

etableringskontoindskud for fuldt ud anvendt til forlods afskrivning på

aktiverne.

Det foreslås, at princippet om, at kun en del af de hævede

etableringskontoindskud skal anses for at dække den forlods afskrivning, skal

anvendes tilsvarende, når etableringskontoindskuddene anvendes til dækning af

de udgifter, der nævnes i etableringskontolovens § 7, stk. 1, litra

g

– j. Det foreslås, at den andel af udgiften, som etableringskontoindskud

skal

anses for at gå til dækning af, er lavere end den andel, som

anskaffelsessummen

for afskrivningsberettigede aktiver i samme situation nedsættes med. Det

skyldes, at når indskud anvendes til anskaffelse af afskrivningsberettigede

aktiver, fordeles genbeskatningen af de foretagne fradrag over en årrække.

Anvendes indskuddene i stedet til fradragsberettigede udgifter, sker

genbeskatningen derimod i det år, hvor udgiften afholdes. For at tage højde

for

den forskellige tidsprofil vedrørende genbeskatningen foreslås det, at

etableringskontoindskud, der anvendes til dækning af driftsudgifter, kun skal

anses for at dække 65 pct. af udgiften. Det indebærer, at der alligevel kan

foretages fradrag for udgiften med 35 pct.

Ad stk. 10

Det foreslås i

stk. 10

,

at når der hæves beløb fra en etableringskonto til dækning af udgifter

omfattet

af de foreslåede bestemmelser i etableringskontolovens § 7, stk. 1,

litra g – j, anses det hævede beløb kun at dække 65 pct. af udgiften.

Det

betyder, at der yderligere kan foretages fradrag af 35 pct. af den pågældende

udgift.

Eksempel:

Der hæves 200.000 kr. fra etableringskontoen til dækning af

udgiften på 200.000 kr. Ved indkomstopgørelsen kan der alligevel foretages

fradrag for de pågældende udgifter med 35 pct. af de 200.000 kr. svarende til

70.000 kr.

Reglen om, at kun 65 pct. af etableringskontoindskuddene

skal anses for at dække den fradragsberettigede udgift gælder for indskud,

for

hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 2002 eller senere indkomstår.

For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8

I,

stk. 1 og 2, foreslås det, at 35 pct. af udgiften i stedet kan vælges

afskrevet efter reglerne i ligningslovens § 8 B, stk. 1,

henholdsvis

§ 8 I, stk. 3.

Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i

indkomstårene 1999 – 2001, anses det beløb, der hæves til dækning af de

nævnte

udgifter, at dække 77 pct. af udgifterne. Det betyder, at der kan foretages

fradrag med 23 pct. af udgifterne ved opgørelsen af den personlige indkomst.

For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8

I,

stk. 1 og 2, foreslås det i 3. og 5. pkt., at den skattepligtige i

stedet kan

vælge at afskrive de nævnte 23 pct. af udgiften efter ligningslovens § 8

B, stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3.

Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i

indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår anses det beløb, der hæves til

dækning af de nævnte udgifter, fuldt ud at dække udgifterne.

Det fastsættes udtrykkeligt i stk. 10, 7. pkt., at der

bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i 2. og 4. pkt., ikke gælder

fradrag

for udgiften, når etableringskontoindskud hæves efter etableringen.

Kontohaveren

har fået fradrag for beløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst

allerede på det tidspunkt, hvor der blev foretaget indskud på

etableringskontoen.

Ad stk. 11

Det foreslås i

stk. 11

,

at når der hæves fra en etableringskonto ved anskaffelse af aktier eller

anparter i et selskab, hæves der af indskuddene efter samme regler, som når

midlerne anvendes til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf.

etableringskontolovens § 7, stk. 5, 1. og 2. pkt.

I øvrigt skal der, som tilfældet er ved etablering af

selvstændig erhvervsvirksomhed, ved køb af aktier eller anparter i et selskab

ske en skattemæssig udligning af det tidligere fradrag, som kontohaveren har

foretaget. Efter gældende regler om anvendelse af etableringskontoindskud

sker

udligningen ved, at afskrivningsgrundlaget for virksomhedens aktiver

nedsættes.

Denne løsning er ikke mulig ved anvendelse af indskuddene

til etablering af virksomhed i selskabsform, idet de anskaffede aktiver

–

aktier eller anparter – ikke er afskrivningsberettigede aktiver eller i

øvrigt

fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen. Udgifter til køb af aktier og

anparter er en formuedisposition, der er opgørelsen af den skattepligtige

indkomst uvedkommende.

I stedet foreslås det, at udligningen skal ske ved en

genbeskatning af kontohaveren. Genbeskatningen fordeles over en 10-årig

periode

med lige store beløb fra og med det indkomstår, hvor beløbet hæves.

Genbeskatningen sker ved en forøgelse af (i det følgende tillæg til) den

personlige indkomst. Herved holdes alle de skattemæssige virkninger hos

personen, der har indskudt på etableringskontoen. Selskabets

afskrivningsgrundlag bliver således ikke berørt af, at aktierne eller

anparterne er købt for etableringskontoindskud.

Tillægget til den personlige indkomst (som procent af de

anvendte etableringskontomidler) fremgår af følgende skema:

Tillæg til personlig indkomst ved genbeskatning.

Procent.

År for indskud på etableringskonto

Foreslåede regler

om køb af aktier og anparter

Reduktion af afskrivningsgrundlag ved gældende regler

Årligt tillæg i

10 år

Samlet tillæg

1998 eller før

8

80

100

1999 – 2001

6,5

65

80

2002 eller senere

6

60

70

Størrelsen af den foreslåede genbeskatning (samt

reduktionen af afskrivningsgrundlaget ved gældende regler) afhænger af,

hvornår

etableringskontoindskuddene er sket. Dette hænger sammen med, at

fradragsværdien af indskud på etableringskonto gradvist er reduceret gennem

de

seneste år. Tillægget til den personlige indkomst ved etablering i

selskabsform

er på størrelse med nutidsværdien af forøgelsen af virksomhedens indkomst ved

anvendelse af etableringskontoindskuddene efter gældende regler. Dertil er

der

reguleret for, at tillægget ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtigt eller

SP-bidragspligtigt.

Ved gældende regler er skattefordelen ved anvendelse af

etableringskontoordningen afhængig af, hvilken aktivtype der investeres i (og

som dermed får nedsat afskrivningsgrundlaget). Dette hænger sammen med

afskrivningsprofilen for de forskellige aktivtyper. Ved beregning af de

foreslåede procenter, jf. skemaet ovenfor, er det tilstræbt, at fordelen ved

anvendelse af de nye regler svarer til den gennemsnitlige skattefordel ved

investering i bygninger ved gældende regler.

Genbeskatningen sker således med 80, 65 eller 60 pct., men

fordeles med lige store beløb over 10 år. Derved tages der hensyn til, at

kontohaveren i årene umiddelbart efter etablering kan have likviditetsmæssige

problemer, og at vedkommende eventuelt ikke kan optage lån på normale vilkår.

Ved gældende regler medfører de reducerede afskrivninger også en sådan

likviditetsmæssig fordel.

Genbeskatningen skal ske hos kontohaveren også i det

tilfælde, hvor det er ægtetællen, der helt eller delvist anskaffer aktier

eller

anparter i det pågældende selskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Efter

forslaget kan indskud hæves ved og efter anskaffelsen af aktier, som ejes

eller

skal ejes af kontohaverens ægtefælle helt eller delvist. Genbeskatningen skal

i

dette tilfælde ske hos kontohaveren, idet det er kontohaveren, der ved den

tidligere indkomstopgørelse har foretaget fradrag for

etableringskontoindskuddene.

Genbeskatningen sker som nævnt ved en forhøjelse af den

personlige indkomst. Forhøjelsen er som nævnt dog ikke

arbejdsmarkedsbidragspligtig eller SP-bidragspligtig, hvilket skal

sammenholdes

med, at der er beregnet arbejdsmarkedsbidrag eller SP-bidrag i forbindelse

med

de tidligere indskud på etableringskontoen.

Ophører kontohaverens skattepligt efter kildeskattelovens

§ 1 af anden grund end ved død, eller går kontohaver konkurs eller dør,

medregnes resterende procenttillæg til den personlige indkomst i det

indkomstår, hvori skattepligten ophører, eller kontohaveren går konkurs eller

dør.

Ved ophør af skattepligt bliver ikke-benyttede indskud i

øvrigt efter gældende ret beskattet. Ubenyttede indskud skal således

medregnes

til den skattepligtige indkomst, når kontohaverens skattepligt efter

kildeskattelovens § 1 ophører, jf. etableringskontolovens § 11,

stk. 2. Efter disse regler skal ikke-hævede indskud tillægges 3 pct.

(til

og med indkomståret 2001 dog 5 pct.) for hvert år fra udløbet af de

indkomstår,

hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvor

skattepligten ophører.

Det samme foreslås at skulle gælde, hvis kontohaveren

og/eller dennes ægtefælles ejerandel falder, så kravet til ejerandel efter

§ 7, stk. 2, nr. 1, ikke længere er opfyldt, eller hvis

kapitalanbringelsen antager karakter af at være i et selskab med mange

finansielle aktiver, jf. § 7, stk. 2, nr. 2.

Det bemærkes, at indskud, som er hævet i det indkomstår,

hvori kravet til ejerandel ikke opfylder § 7, stk. 2, nr. 1, eller

hvor § 7, stk. 2, nr. 2, ikke længere anses for opfyldt (virksomhed

med mange finansielle aktier), behandles efter § 11, stk. 3. Det

vil

sige, at der i dette tilfælde sker beskatning efter reglen i § 9,

stk. 3.

Til nr. 21

I etableringskontolovens § 10, stk. 4, findes

særligt lempelige regler for etablering af virksomheder beliggende på

Bornholm.

Reglerne gjaldt dog kun for etableringer i 1993 og 1994, og bestemmelserne

foreslås derfor ophævet.

Til nr. 22

Det er i etableringskontolovens § 10, stk. 6,

fastsat, at hvis en skattemyndighed tilsidesætter en etablering, har den

mulighed for at hæve et beløb fra etableringskontoen til dækning af et

skattekrav, der er opstået på grund af tilsidesættelsen. Indskud, som således

er hævet, kan dog retableres, hvis skatteyderen inden 3 måneder efter at have

fået endeligt medhold i, at etablering er sket, indskyder et beløb, der

svarer

til de indskud, der tidligere er foretaget på etableringskontoen.

I stedet for at indskyde beløb på kontoen kan skatteyderen

efter § 10, stk. 6, 3. pkt., dog vælge at forlods afskrive de

tilsvarende oprindelige indskud på anskaffelser, der er foretaget efter

etableringen, såfremt de almindelige betingelser herfor er opfyldt ved

anskaffelsen. Det foreslås i § 10, stk. 6, 3. pkt., der bliver

stk. 5, 3. pkt., at udvide denne mulighed, så de tilsvarende oprindelige

indskud kan anvendes til dækning af afholdte udgifter efter etableringen,

såfremt de almindelige betingelser herfor er opfyldt ved afholdelsen.

Det foreslås endvidere at udvide muligheden, så den også

gælder ved etablering i selskabsform, således at de tilsvarende oprindelige

indskud kan anvendes til anskaffelse af yderligere kapital i selskabet.

Til nr. 23

Det fremgår af etableringskontolovens § 10,

stk. 6, 5. pkt., at indskud, som ikke er blevet forlods afskrevet eller

retableret gennem indsættelse på etableringskonto, medregnes til den

skattepligtige indkomst i det år, hvor 3-måneders-fristen udløber.

Der foreslås at konsekvensændre bestemmelsen som følge af,

at det foreslås, at etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af

afholdelse af visse fradragsberettigede udgifter, jf. de foreslåede

bestemmelser i etableringskontolovens § 7, stk. 1, litra g –

j, og til

anskaffelse af aktier og anparter, jf. den foreslåede bestemmelse i

etableringskontolovens § 7, stk. 2.

Det foreslås i § 10, stk. 6, 5. pkt., der bliver

stk. 5, 5. pkt., fastsat, at indskud, som ikke er blevet forlods

afskrevet, anvendt til dækning af afholdte udgifter eller anvendt til

anskaffelse af yderligere kapital i selskabet eller retableret gennem

indsættelse på etableringskonto, medregnes til den skattepligtige indkomst i

det år, hvor 3-måneders-fristen udløber.

Til nr. 24 og 25

Hvis en selvstændig erhvervsvirksomhed ophører eller

afhændes, medregnes ikke-hævede indskud og indskud, som er hævet i det

indkomstår, hvori virksomheden er ophørt eller afhændet, ved opgørelsen af

den

skattepligtige indkomst for ophørs- eller afhændelsesåret. Det følger af

etableringskontolovens § 11, stk. 3, 1. pkt. Samme princip foreslås

ved forslaget i nr. 24 at gælde for etablering i selskabsform således, at

hvis

kravet til ejerandel i den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 2,

nr.

1, ikke længere opfyldes, eller hvis selskabet ændrer karakter fra et aktivt

driftsselskab til et selskab med mange finansielle aktiver, jf. den

foreslåede

bestemmelse i § 7, stk. 2, nr. 2, medregnes ikke-hævede indskud og

indskud, som er hævet i det indkomstår, hvor kravet ikke længere er opfyldt,

til den skattepligtige indkomst.

Efter den gældende bestemmelse i etableringskontolovens

§ 11, stk. 3, 3. pkt., er der mulighed for, at ikke-hævede indskud

opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis kontohaveren inden 1 år efter

afhændelsen eller ophøret på ny etablerer selvstændig virksomhed. Denne regel

foreslås med forslaget i nr. 25 ændret således, at ikke- hævede indskud

opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis kontohaveren inden 1 år efter

afhændelsen eller ophøret m.v. af den selvstændige virksomhed eller

selskabet,

på ny etablerer selvstændig virksomhed eller virksomhed i selskabsform, jf.

lovforslagets § 1, nr. 18.

Til nr. 26 og 27

Hvis der hæves beløb på en etableringskonto, og det viser

sig, at der ikke kan forlods afskrives, skal der ske efterbeskatning af de

hævede indskud på samme måde, som hvis etablering opgives, jf.

etableringskontolovens § 11 A, stk. 1. Årsagen til, at der ikke kan

foretages en forlods afskrivning, kan være, at den skattepligtige ikke

opfylder

arbejdskravet.

Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at hvis der

ikke har kunnet ske forlods afskrivning, afholdelse af en udgift eller

etablering i selskabsform ikke kan anses for at have fundet sted –

hvilket kan

være tilfældet, hvis arbejdskravet ikke er opfyldt – sker der

efterbeskatning

af de hævede indskud på samme måde, som hvis etablering opgives. Det følger

af

den foreslåede bestemmelse i nr. 26. Det bemærkes i relation til etablering

af

virksomhed i selskabsform, at der altså ikke sker genbeskatning efter den

foreslåede § 7, stk. 11, idet etablering slet ikke kan anses for at

være sket. Antager selskabet derimod karakter af passiv pengeanbringelse

eller

er ejerandelen ikke tilstrækkelig, er situationen omfattet af den sædvanlige

ophørsregel i etableringskontolovens § 11, stk. 3.

Den nævnte beskatning kan undgås, jf.

etableringskontolovens § 11 A, stk. 2, hvis den skattepligtige

vælger

i stedet at overføre indskudsbeløbet til forlods afskrivning på andre

aktiver,

der efter etableringskontoloven kan ske forlods afskrivning på.

Det foreslås, at indskudsbeløbet i sin helhed tilsvarende

kan anvendes til erhvervelse af virksomhed i selskabsform eller afholdelse af

udgifter efter betingelserne i denne lov. Det følger af forslaget i nr. 27

til

affattelsen af bestemmelsen i § 11 A, stk. 2.

Har forlods afskrivning efter etableringskontolovens

§ 11 A, stk. 2, ikke eller ikke fuldt ud kunnet foretages senest

for

det indkomstår, hvori midlerne er hævet, sker der beskatning efter

etableringskontolovens § 11 A, stk. 1. I så fald skal tillæg dog

beregnes indtil udløbet af det indkomstår, hvori forlods afskrivning kunne

foretages, jf. etableringskontolovens § 11 A, stk. 3.

Det foreslås i forslaget i nr. 27 at ændre bestemmelsen i

§ 11 A, stk. 3, således, at hvis forlods afskrivning efter

etableringskontolovens § 11 A, stk. 2, ikke eller ikke fuldt ud har

kunnet foretages, hvis indskudsbeløbet ikke eller ikke fuldt ud har kunnet

anvendes til afholdelse af udgifter, eller indskudsbeløbet ikke eller ikke

fuldt ud er blevet anvendt til stiftelse eller erhvervelse af virksomhed i

selskabsform senest for det indkomstår, hvori midlerne er hævet, skal der ske

beskatning efter etableringskontolovens § 11 A, stk. 1.

Til § 2

Til nr. 1

Der er tale om en konsekvensrettelse.

Til § 3

Til nr. 1

Det foreslås at forhøje grænsen for tildeling af

gratisaktier i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2, fra de gældende

8.000 kr. til 20.000 kr. (i 2004). Grænsen på 20.000 kr. i 2004 svarer til et

grundbeløb på 12.450 kr. (1987-niveau).

Til nr. 2

Det foreslås, at grundbeløbet på 12.450 kr. (1987-niveau)

årligt reguleres efter personskattelovens § 20. Det indebærer, at den

regulerede beløbsgrænse for gratisaktier for indkomståret 2004 bliver på

20.000

kr.

Til § 4

Til nr. 1

Efter reglerne for den særlige

kapitalafkastordning i virksomhedsskatteloven, afsnit II A, er

køb af et

selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, sidestillet med køb af en

personligt ejet virksomhed i relation til værdien af fradrag for

renteudgifter.

Ordningen giver den skattepligtige - der køber en virksomhed,

der drives i selskabsform - mulighed for på skematisk vis at opnå fuld

skatteværdi af fradraget for renteudgifterne. Det sker ved, at der beregnes

et

kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter, som fragår i den

personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten.

Der er en række betingelser for at anvende ordningen. Efter

virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 6, må aktierne eller

anparterne ikke være erhvervet i forbindelse med omdannelse af en personligt

ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse eller som led i

en

skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven. Det skyldes,

at der ikke er udgifter forbundet med erhvervelsen.

Det foreslås, at aktierne eller anparterne heller ikke må

være erhvervet ved, at etableringskontomidler er hævet til købet af aktier og

anparter i et selskab, dvs. virksomhed i selskabsform. Det skyldes, at der

ved

anvendelse af etableringskontomidlerne ikke har været et finansieringsbehov,

idet de hævede etableringskontoindskud anses for at gå til dækning af

udgiften

til aktiekøbet. Det indebærer, at der ikke kan beregnes kapitalafkast i det

omfang, der er anvendt etableringskontoindskud til købet af aktier og

anparter.

Til § 5

Det foreslås i

stk. 1

,

at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lovforslagets § 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende.

Det foreslås i

stk. 2

,

at lovforslagets § 1, nr. 2 – 27, § 2 og § 4 om udvidelse

af

etableringskontoordningen har virkning for etablering af selvstændig

erhvervsvirksomhed og etablering af virksomhed i selskabsform, der sker den

1.

juli 2004 eller senere. Det foreslåede tidspunkt for ikrafttræden pr. 1. juli

2004 skyldes, at det ikke er nødvendigt, at de nye regler har virkning fra og

med et indkomstår, men kan gives virkning fra og med en bestemt dato.

Den foreslåede ikrafttræden indebærer, at virksomheden skal

være etableret den 1. juli 2004 eller senere. Der kan godt i nærmere angivet

omfang medregnes udgifter, som afholdt før dette tidspunkt, eller

formuegoder,

som er anskaffet før den 1. juli 2004 ved opgørelsen af etableringsgrænsen.

Udgifter, som er afholdt inden for 1 år før etableringsårets begyndelse, og

formuegoder, som er anskaffet inden for 3 år før etableringsårets begyndelse

kan medregnes ved opgørelsen af de udgifter, som virksomheden samlet skal

have

afholdt, henholdsvis de formuegoder, som virksomheden samlet skal have

anskaffet, for, at etablering kan anses for at have fundet sted.

Det foreslås i

stk. 3

,

at lovforslagets § 3 om forbedring af ordningen for gratisaktier har

virkning fra og med indkomståret 2004.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

§ 1

I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr.

722 af 27. august 2002, som ændret senest ved § 429 i lov nr. 453 af 10.

juni 2003, foretages følgende ændringer:

§ 1.

Den,

der med henblik på etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet

foretager indskud på etableringskonto efter reglerne i denne lov, kan

fradrage indskuddet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.

1.

I

§ 1, stk. 1

, og

§ 5, stk. 1,

udgår »her i

landet«.

2.

I

§

1, stk. 1,

indsættes efter

»selvstændig erhvervsvirksomhed«: »eller erhvervelse af virksomhed i

selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab«.

§ 1.

----

Stk. 3.

Efter

etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed har fundet sted, kan fradrag for

indskud kun opnås for det indkomstår, hvor etablering finder sted, jf.

§ 5, og de nærmest efterfølgende 4 indkomstår. Fradrag kan ikke opnås

for efterfølgende indkomstår, hvori indskudte beløb endnu ikke er hævet fuldt

ud.

3.

I

§ 1, stk. 3, 1. pkt.,

og

§

4, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter

»selvstændig erhvervsvirksomhed«: »eller erhvervelse af

virksomhed i selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter i et

selskab«.

4.

I

§ 1, stk. 3,

1. pkt.,

indsættes efter »hvor etablering«: »eller erhvervelse«.

§ 3.

Indskud, der vedrører indkomstår før etablering af den selvstændige

erhvervsvirksomhed, skal mindst udgøre 5.000 kr. og kan højst udgøre 40 pct.

af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret, dog kan der altid indskydes

100.000 kr. af nettolønindtægten. Indskud, der vedrører det indkomstår, hvor

etablering

finder sted, eller et af de nærmest efterfølgende 4 indkomstår, skal mindst

udgøre 5.000 kr. og kan højst udgøre 40 pct. af indskyderens nettolønindtægt

eller af overskuddet fra den selvstændige erhvervsvirksomhed, dog kan der

altid indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten eller overskuddet fra den

selvstændige erhvervsvirksomhed.

5.

I

§ 3, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes

efter »den selvstændige erhvervsvirksomhed«: »eller anskaffelse af aktier og

anparter i et selskab«.

§ 4.

----

Stk. 2.

Efter og

ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed kan indskud på en konto dog

helt eller delvis undlades, når den skattepligtige inden udløbet af

indskudsåret opfylder betingelserne i § 5 for at hæve indskud af samme

størrelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter den

skattepligtige skal afgive oplysninger om og dokumentation for, at

betingelserne i § 5 er opfyldt. Beløb omfattet af 1. pkt. behandles

efter reglerne om indskud.

§ 5.

Ved og efter etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet hæves

indskuddene i overensstemmelse med reglerne i § 7. Pengeinstituttet må

dog først udbetale midlerne, når det har modtaget et udfyldt skema fra

kontohaveren. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om dette skema.

6.

I

§ 5, stk. 1, 1. pkt.,

indsættes

efter »selvstændig erhvervsvirksomhed «: »eller anskaffelse af aktier og

anparter i et selskab«.

Stk. 2.

Etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed anses at have fundet sted, når

den samlede anskaffelsessum for de til brug for virksomheden anskaffede

formuegoder overstiger 125.900 kr. Ved opgørelsen af den samlede

anskaffelsessum skal kontohaveren være berettiget til at medregne værdien af

varelager ved etableringsårets udgang opgjort til fakturapris eller dagspris

i stedet for det ved etableringen anskaffede varelager. For bygninger m.v.,

dræningsanlæg, markvandingsanlæg, driftsmidler og skibe samt immaterielle

aktiver, hvor anskaffelsessummen efter afskrivningslovens § 45 skal

omregnes til kontantværdi, indgår kontantværdien ved opgørelsen af den

samlede anskaffelsessum. Det er endvidere en betingelse for, at etablering af

selvstændig erhvervsvirksomhed anses at have fundet sted, at kontohaveren

eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i ikke

uvæsentligt omfang.

7.

I

§ 5, stk. 2, 1. pkt.,

indsættes efter »anskaffede formuegoder«: », eller de udgifter, som er

afholdt til brug for virksomheden,«.

8.

I

§ 5, stk. 2,

1. pkt.,

ændres »125.900 kr.« til: »62.300 kr.«

Stk. 3.

Kravet

om, at kontohaveren eller dennes ægtefælle skal deltage med personlig

arbejdsindsats i virksomheden i ikke uvæsentligt omfang, gælder for det

indkomstår, hvor indskud anvendes til forlods afskrivning, og for det

følgende indkomstår. Bliver den skattepligtige uarbejdsdygtig som følge af

alvorlig sygdom eller varigt nedsat funktionsevne efter, at midler er hævet

og anvendt til forlods afskrivning, bortfalder kravet om personlig

arbejdsindsats dog i den resterende del af perioden. Drives virksomheden af

ægtefæller i forening, gælder reglen i 2. pkt., når en af ægtefællerne bliver

uarbejdsdygtig. Hvis kun en af ægtefællerne driver virksomheden, gælder 2.

pkt., når denne ægtefælle bliver uarbejdsdygtig. Kravet om personlig

arbejdsindsats bortfalder tilsvarende i tilfælde af den skattepligtiges eller

dennes ægtefælles død eller konkurs samt ved virksomhedsophør.

9.

I

§ 5, stk. 3,

indsættes to

steder efter »forlods afskrivning«: »eller dækning af udgifter afholdt til

brug for virksomheden«.

Stk. 4.

For

indskud på etableringskonto, der er foretaget inden 17. maj 1983, er

beløbsgrænsen efter stk. 2 30.000 kr. Skatteministeren kan tillade, at

kravet om personlig arbejdsindsats efter stk. 2 og 3 fraviges, når

særlige omstændigheder taler derfor, og indskud på etableringskonto er sket

inden 17. maj 1983. Bestemmelsen i dette stykke finder kun anvendelse indtil

udgangen af indkomståret 1995.

Stk. 5.

Beløbsgrænsen i stk. 2 reguleres efter personskattelovens § 20.

10.

§ 5, stk. 4,

affattes

således:

»Stk. 4.

Etablering

af virksomhed i selskabsform anses at have fundet sted, når

anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne inklusive

stiftelsesomkostninger overstiger 62.300 kr. Det er endvidere en betingelse

for, at etablering af virksomhed i selskabsform anses at have fundet sted, at

kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i

selskabet, herunder i et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens

§ 4, stk. 2, i ikke uvæsentligt omfang. Dette krav gælder for det

indkomstår, hvor indskud anvendes til erhvervelse af aktier eller anparter i

et selskab, og for det følgende indkomstår. Bliver den skattepligtige

uarbejdsdygtig som følge af alvorlig sygdom eller varigt nedsat funktionsevne

efter, at midler er hævet og anvendt til erhvervelse af aktier eller anparter

i et selskab, bortfalder kravet om personlig arbejdsindsats dog i den

resterende del af perioden. Deltager både kontohaveren og dennes ægtefælle

med personlig arbejdsindsats, gælder reglen i 4. pkt., når en af ægtefællerne

bliver uarbejdsdygtig. Hvis kun en af ægtefællerne deltager, gælder 4. pkt.,

når denne ægtefælle bliver uarbejdsdygtig. Kravet om personlig arbejdsindsats

bortfalder tilsvarende i tilfælde af den skattepligtiges eller dennes

ægtefælles død eller konkurs samt ved afståelse af selskabet til andre.«

11.

I

§ 5, stk. 5,

indsættes efter

»stk. 2«: »og 4«.

Stk. 6.

Beløbsgrænsen i stk. 2, 1. pkt., og kravet i stk. 2, 4. pkt., om

personlig arbejdsindsats gælder ikke ved etablering af selvstændig

erhvervsvirksomhed i indkomståret 1993, såfremt virksomheden er beliggende i

Bornholms Amtskommune. Beløbsgrænsen i stk. 2, 1. pkt., og kravet i

stk. 2, 4. pkt., om personlig arbejdsindsats gælder ej heller ved

etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret 1994 i det

omfang, der til brug for virksomheden anskaffes formuegoder af den i

§ 7, stk. 1, litra c, e eller f, omhandlede art beliggende i

Bornholms Amtskommune, såfremt virksomheden er beliggende i Bornholms

Amtskommune. Beløbsgrænsen i stk. 2, 1. pkt., og kravet i stk. 2,

4. pkt., om personlig arbejdsindsats gælder ej heller ved etablering af

selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret 1994 i det omfang, der til brug

for virksomheden anskaffes maskiner, inventar eller lignende driftsmidler,

der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, til anbringelse og brug i følgende

bygninger beliggende i Bornholms Amtskommune:

12.

§ 5, stk. 6

, ophæves.

Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.

1)

bygninger, hvor

byggeriet er igangsat i indkomståret 1993 eller 1994 og færdigopført inden

udgangen af sidstnævnte indkomstår, og

2)

eksisterende

bygninger, som i samme tidsrum undergives en betydelig ombygning, hvorved

a)

bygningen enten

indrettes til anden anvendelse eller

b)

ombygningsudgifterne

udgør mindst halvdelen af, hvad udgiften til opførelse af en tilsvarende

nybygning må antages at andrage.

Stk. 7.

Formuegoder,

som er anskaffet tidligere end 3 år før etableringsårets begyndelse, eller

som er afhændet, eventuelt udskilt af driften, kan ikke medregnes ved

opgørelsen af den i stk. 2 nævnte samlede anskaffelsessum.

13.

I

§ 5, stk. 7,

der bliver

stk. 6, indsættes som

2.

og

3. pkt.

:

»Udgifter, som er afholdt tidligere end 1 år før

etableringsårets begyndelse, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den udgift,

der er nævnt i stk. 2. Aktier, der er erhvervet tidligere end 3 år før

etableringsårets begyndelse, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den

anskaffelsessum, der er nævnt i stk. 4.«

Stk. 8.

Indskud

kan hæves ved og efter etablering af en virksomhed, som skal drives eller

bliver drevet af kontohaveren eller af dennes ægtefælle eller af begge

ægtefæller i forening.

14.

I

§ 5,

stk. 8,

der bliver stk. 7

,

indsættes som

2. pkt.

:

»Indskud kan ligeledes hæves ved og efter erhvervelse af aktier

og anparter i et selskab, som ejes eller skal ejes af kontohaveren, eller af

dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller.«

§ 6.

Bestemmelserne i § 5, stk. 6, og § 7, stk. 2, finder ikke

anvendelse i forbindelse med anskaffelse af formuegoder inden for landbrug og

fiskeri, såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte til anskaffelsen, og

der opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt indfriet.

15

.

§ 6

ophæves.

Stk. 2.

Bestemmelserne i § 5, stk. 6, og § 7, stk. 2, finder ikke

anvendelse i forbindelse med anskaffelse af formuegoder i landbruget og

forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte

i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet

og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og

afsætning

af landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter

forordning nr. 866/90, skal alene de materielle bestemmelser i forordningen

været opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte en fortegnelse

over EF-retsakter med tilhørende gennemførelsesregler, som måtte udfylde,

ændre, afløse eller supplere de i 1. pkt. nævnte forordninger. Bestemmelserne

i § 5, stk. 6, og § 7, stk. 2, finder ikke anvendelse i

forbindelse med anskaffelse af formuegoder omfattet af de i fortegnelsen

nævnte forskrifter, hvor betingelserne for støtte i medfør af disse

forskrifter ikke er opfyldt.

Stk. 3.

Bestemmelserne

i § 5, stk. 6, og § 7, stk. 2, finder ikke anvendelse i

forbindelse med anskaffelse af formuegoder i

1)

skibsbygningsindustrien,

2)

kunstfiberindustrien,

3)

motorkøretøjsindustrien

for så vidt angår projekter over 90 mio. kr. eller

4)

kul- og

stålindustrien.

§ 7.

Efter etableringen hæves beløb af indtil samme størrelse som

anskaffelsessummen eller, hvor der i tidligere indkomstår er foretaget

skattemæssige afskrivninger på formuegodet, den uafskrevne del af

anskaffelsessummen for følgende formuegoder anskaffet inden for den frist,

der er nævnt i § 5, stk. 7:

a)

Maskiner, inventar

og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Beløb kan

dog ikke hæves til anskaffelse af automobiler, som er indregistreret til

privat personbefordring, til udlejning uden fører eller som last- og

varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv omsætningsafgift.

16.

§ 7, stk. 1, 1. pkt

., affattes

således:

»Efter etableringen af selvstændig erhvervsvirksomhed hæves

beløb af indtil samme størrelse som anskaffelsessummen eller, hvor der i

tidligere indkomstår er foretaget skattemæssige afskrivninger på formuegodet,

den uafskrevne del af anskaffelsessummen for formuegoder som nævnt i litra a

– f anskaffet inden for den frist, der er nævnt i § 5, stk. 6,

1.

pkt., og beløb af indtil samme størrelse som afholdte udgifter som nævnt i

litra g - j afholdt inden for fristen i § 5, stk. 6, 2. pkt.:«

b)

Skibe til

erhvervsmæssig brug.

c)

Bygninger, hvorpå

skattemæssig afskrivning kan foretages efter afskrivningslovens § 14,

samt installationer, der tjener sådanne bygninger, og installationer, der

anvendes erhvervsmæssigt.

d)

Goodwill samt andre

immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende

(knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller

varemærke.

e)

Retten ifølge en

forpagtnings- eller lejekontrakt.

f)

Dræningsanlæg på

jordbrugsbedrifter.

17.

I

§ 7, stk. 1

, indsættes som

litra g – j:

»g)

Fradragsberettigede

lønudgifter og andre personaleudgifter samt i forbindelse hermed ydet fri

kost og logi for ansattes personlige arbejde i tjenesteforhold, herunder

feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, samt indbetalinger til en

ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven.

h)

Udgifter omfattet

af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2,

som den skattepligtige har valgt ikke at afskrive, og § 8 J, stk. 1

og 2.

i)

Fradragsberettigede

udgifter til leje af erhvervslokaler.

j)

Fradragsberettigede

udgifter til deltagelse i kurser og uddannelse.«

Stk. 2.

Såfremt

virksomheden er beliggende i Bornholms Amtskommune, og beløbsgrænsekravet i

§ 5, stk. 2, 1. pkt., eller kravet i § 5, stk. 2, 4.

pkt., om personlig arbejdsindsats ikke er opfyldt, er det en betingelse for

at hæve indskudsbeløb efter stk. 1 til forlods afskrivning, at dette

sker for indkomståret 1993, at de i stk. 1, litra a, c, e og f,

omhandlede formuegoder efter anskaffelsen befinder sig i Bornholms

Amtskommune i mindst to år, og at kontohaveren ikke inden for de første to år

efter anskaffelsen afhænder det eller de anskaffede formuegoder.

Indskudsbeløb kan endvidere hæves til forlods afskrivning for indkomståret

1994 på de i stk. 1, litra c, e og f, omhandlede formuegoder, såfremt de

øvrige betingelser i 1. pkt. er opfyldt. Bestemmelsen i 2. pkt. gælder for så

vidt angår retten ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt som nævnt i

stk. 1, litra e, kun, såfremt det forpagtede eller lejede er fast

ejendom beliggende i Bornholms Amtskommune. Indskudsbeløb kan yderligere

hæves til forlods afskrivning for indkomståret 1994 på maskiner, inventar og

lignende driftsmidler som nævnt i § 5, stk. 6, 3. pkt., såfremt de

øvrige betingelser i 1. pkt. er opfyldt. Indskudsbeløb kan ikke hæves til

forlods afskrivning på skibe til erhvervsmæssig brug nævnt i stk. 1,

litra b.

18.

§ 7, stk. 2

, affattes

således:

»

Stk. 2

. Efter

anskaffelsen af aktier og anparter i et selskab hæves beløb af samme

størrelse som anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne, hvis følgende

betingelser alle er opfyldt:

1.

Kontohaveren eller

dennes ægtefælle eller begge ægtefæller skal tilsammen eje aktier eller

anparter svarende til mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i

selskabet eller svarende til mere end 50 pct. af stemmeværdien.

2.

Aktierne eller

anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad

består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer

eller lignende. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens

§ 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed

ved udlejning af fast ejendom. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis selskabet udøver

næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.

Selskabets virksomhed anses for i væsentligt omfang at bestå i udlejning af

fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt

mindst 50 pct. af selskabets indtægter i et indkomstår stammer fra sådan

virksomhed,

eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,

værdipapirer eller lignende udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af

selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret. Besiddelse af andele

omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved

væsentlighedsbedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og

værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte

ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes ikke. I

stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, der svarer

til ejerforholdet, ved væsentlighedsbedømmelsen. Ved væsentlighedsbedømmelsen

ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og

et datterselskab eller mellem to datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes

mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som

lejer anvender i driften, anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som en

udlejningsejendom.

3.

Aktierne eller

anparterne må ikke være erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en

personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som

led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven, som led

i en skattefri fusion efter fusionsskatteloven, ved arv, arveforskud eller

gave.«

Stk. 5

. Når der i

de i stk. 1 omtalte situationer hæves et beløb fra etableringskontoen,

hæves der af indskuddene med samme beløb. Indskud, der eventuelt overstiger

indestående, anses for fuldt ud hævet, når det sidste indestående hæves. Det

beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger på

det pågældende formuegode, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb,

der svarer til de hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede

indskud i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår. Det beløb, der lægges

til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger på det pågældende

formuegode, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til 80

pct. af de hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede indskud

i indkomstårene 1999-2001. Det beløb, der lægges til grund ved beregning af

skattemæssige afskrivninger på det pågældende formuegode, reduceres ved

forlods afskrivning med et beløb, der svarer til 70 pct. af de hævede

indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret

2002 eller senere indkomstår. For installationer omfattet af

afskrivningslovens § 15, stk. 3, udgør det hævede indskud det

beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, og det hævede indskud

omregnes til den beregnede afskrivning, som anskaffelsessummen reduceres med.

Den del af de hævede indskud, der som følge af 2. pkt. ikke kan anvendes til

forlods afskrivning, efterbeskattes efter § 10.

19.

I

§ 7, stk. 5, 1. pkt.,

indsættes efter »stk. 1«: », litra a – f,«.

20.

I

§ 7

indsættes som

stk. 10

og

11

:

»

Stk. 10.

Når der

i de situationer, der er nævnt i stk. 1, litra g – j, hæves et

beløb fra

etableringskontoen, finder stk. 5, 1. og 2. pkt., tilsvarende

anvendelse. Det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, anses at

dække 65 pct. af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 35 pct.

af udgiften ved opgørelsen af den personlige indkomst. For udgifter omfattet

af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2,

kan de nævnte 35 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter

ligningslovens § 8 B, stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3.

Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomstårene 1999 - 2001,

anses det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, at dække 77

pct. af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 23 pct. af

udgifterne ved opgørelsen af den personlige indkomst. For udgifter omfattet

af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2,

kan de nævnte 23 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter

ligningslovens § 8 B, stk.1, henholdsvis § 8 I, stk. 3. Er der

foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 1998 eller tidligere

indkomstår, anses det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter,

fuldt ud at dække udgifterne. Der kan bortset fra de tilfælde, der er nævnt i

2. og 4. pkt., ikke foretages fradrag for udgiften.

Stk. 11.

Når der

i den situation, der er nævnt i stk. 2, hæves beløb fra

etableringskontoen, finder stk. 5, 1. og 2. pkt., tilsvarende

anvendelse. Det hævede beløb medregnes til kontohaverens personlige indkomst

i det indkomstår, hvor indskud anvendes til erhvervelse af aktier eller

anparter, og de 9 følgende indkomstår, med lige store beløb. For beløb, for

hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 1998 og tidligere indkomstår,

tillægges 80 pct. af det hævede indskud med 8 pct. i hvert af de 10 år. For

beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomstårene 1999 - 2001,

tillægges 65 pct. af det hævede indskud med 6,5 pct. i hvert af de 10 år. For

beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 2002 og følgende

indkomstår, tillægges 60 pct. af det hævede indskud med 6 pct. i hvert af de

10 år. Ophører kontohaverens skattepligt af anden grund end ved død, eller

går kontohaveren konkurs eller dør, medregnes resterende procenttillæg til

den personlige indkomst i det indkomstår, hvori skattepligten ophører,

henholdsvis kontohaveren går konkurs eller dør. Tilsvarende gælder for det

indkomstår, hvor § 7, stk. 2, nr. 1 eller 2, ikke længere kan anses

for at være opfyldt. Indskud, som er hævet i dette indkomstår, behandles

efter § 11, stk. 3. Når en person efter bestemmelserne i en

dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat,

Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles

dette ved anvendelsen af reglen i 6. pkt. med ophør af skattepligt efter

kildeskattelovens § 1. Den del af det hævede indskud, der som følge af

1. pkt., jf. stk. 5, 2. pkt., ikke kan anvendes til erhvervelse af

aktier eller anparter i et selskab, efterbeskattes efter § 10.«

§ 10.

---

Stk. 4.

Har

etablering fundet sted ved, at indskudsbeløb er hævet til forlods afskrivning

efter bestemmelserne i § 7, stk. 1, jf. stk. 2, uden at

beløbsgrænsekravet i § 5, stk. 2, 1. pkt., eller kravet i § 5,

stk. 2, 4. pkt., om personlig arbejdsindsats er opfyldt, finder

bestemmelserne i stk. 1-3 ikke anvendelse.

------

21.

§ 10, stk. 4

, ophæves.

Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.

Stk. 6.

Hvis en

skattemyndighed efter at have tilsidesat en foretagen etablering hæver et

beløb fra etableringskontoen til dækning af et skattekrav, anses et dertil

svarende indskud for hævet efter reglerne i § 9, stk. 2, 4. og 5.

pkt. Indskud, som er blevet hævet efter 1. pkt., kan retableres, såfremt

skatteyderen inden 3 måneder efter at have fået endeligt medhold i, at

etablering er sket, indskyder et til de pågældende tidligere indskud svarende

beløb på etableringskonto. I stedet for at indskyde beløb på kontoen kan

skatteyderen dog vælge at forlodsafskrive de tilsvarende oprindelige indskud

på anskaffelser, der er foretaget efter etableringen, såfremt de almindelige

betingelser herfor er opfyldt ved anskaffelsen. I forbindelse hermed kan

skatteyderen

inden for samme 3-måneders-frist begære genoptagelse af skatteansættelsen for

etableringsåret og følgende år. Indskud, som ikke er blevet forlodsafskrevet

eller retableret gennem indsættelse på etableringskonto, medregnes til den

skattepligtige indkomst i det år, hvor 3-måneders-fristen udløber.

22.

§ 10, stk. 6, 3. pkt.,

der

bliver stk. 5, 3. pkt., affattes således:

»I stedet for at indskyde beløb på kontoen kan skatteyderen dog

vælge at forlods afskrive de tilsvarende oprindelige indskud på anskaffelser,

der er foretaget efter etableringen, anvende de tilsvarende oprindelige

indskud til dækning af udgifter afholdt efter etableringen eller anvende de

tilsvarende oprindelige indskud på anskaffelse af yderligere kapital i

selskabet, såfremt de almindelige betingelser er opfyldt.«

23.

§ 10, stk. 6, 5. pkt.

, der

bliver stk. 5, 5. pkt., affattes således:

»Indskud, som ikke er blevet forlodsafskrevet, anvendt til

dækning af afholdte udgifter eller anvendt til yderligere kapital i selskabet

eller retableret gennem indsættelse på etableringskonto, medregnes til den

skattepligtige indkomst i det år, hvor 3-måneders-fristen udløber.«

§ 11.

---

Stk. 3.

Hvis en

virksomhed i øvrigt ophører eller afhændes, medregnes ikke hævede indskud og

indskud, som er hævet i det indkomstår, hvori virksomheden er ophørt eller

afhændet, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørs- eller

afhændelsesåret. Bestemmelsen i § 9, stk. 3, finder tilsvarende

anvendelse. Dog kan de ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige

vilkår, hvis kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret på ny

etablerer selvstændig virksomhed, jf. § 5.

Stk. 4.

Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang indskuddet overtages af en

efterlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens § 43, stk. 4, eller

§ 80, stk. 2, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes

skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf.

dog § 59, stk. 2, nr. 3.

24.

I

§ 11, stk. 3

, indsættes

efter 1. pkt. som nyt punktum:

»Tilsvarende gælder, at hvis kravene i § 7, stk. 2,

nr. 1 eller 2, ikke kan anses for opfyldt, medregnes ikke hævede indskud og

indskud, som er hævet i det indkomstår, hvori kravene ikke længere er

opfyldt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det pågældende

indkomstår.«

25.

§ 11, stk. 3, 3. pkt.,

der

bliver 4. pkt., affattes således:

»Dog kan de ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige

vilkår, hvis kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret m.v.,

jf. 1. og 2. pkt., på ny etablerer selvstændig virksomhed eller virksomhed i

selskabsform, jf. § 5.«

§ 11 A.

Er der hævet indskud af den etableringskonto, der er nævnt i § 4, uden

at indskudsbeløbet forlods kan afskrives på de aktiver, hvorpå der ifølge

skemaet til pengeinstituttet skulle foretages en sådan afskrivning, medregnes

indskudsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

indskuddene er hævet. Indskudsbeløbet medregnes med tillæg af 3 pct. for

hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og

indtil udløbet af det indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Til og med

indkomståret 2001 udgør tillægget dog 5 pct. Beskatningen sker med satserne

for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter for

det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige

indkomst. For indskud fradraget til og med indkomståret 2001 anvendes dog

satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de

kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter.

Bestemmelserne i § 9, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende

anvendelse.

26.

§ 11 A, stk. 1, 1. pkt

., affattes

således:

»Er der hævet indskud af den etableringskonto, der er nævnt i

§ 4, uden at indskudsbeløbet som angivet i skemaet til pengeinstituttet

forlods kan afskrives på aktiver, anvendes til anskaffelse af aktier eller

anparter eller til dækning af afholdte udgifter, medregnes indskudsbeløbet i

den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indskuddene er hævet.«

Stk. 2.

Den

skattepligtige kan vælge i stedet at overføre indskudsbeløbet til forlods

afskrivning på andre aktiver, hvorpå forlods afskrivning kan foretages efter

denne lov. I så fald skal forlods afskrivning ske ved enhver anskaffelse af

de nævnte aktiver, indtil hele indskudsbeløbet er anvendt.

Stk. 3.

Har

forlods afskrivning efter stk. 2 ikke eller ikke fuldt ud kunnet

foretages senest for det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori

midlerne er hævet, anvendes stk. 1. I så fald skal tillæg dog beregnes

indtil udløbet af det indkomstår, hvori forlods afskrivning senest kunne

foretages.

27.

§ 11 A, stk. 2

og

3,

affattes således:

»

Stk. 2.

Den

skattepligtige kan vælge i stedet at overføre indskudsbeløbet til forlods

afskrivning på andre aktiver, hvorpå forlods afskrivning kan foretages efter

denne lov, eller til dækning af andre afholdte udgifter efter betingelserne i

denne lov. I så fald skal forlods afskrivning ske ved enhver anskaffelse af

de nævnte aktiver, indtil hele beløbet er anvendt, eller dækning skal ske ved

enhver afholdelse af de nævnte udgifter, indtil hele beløbet er anvendt.

Indskudsbeløbet kan i sin helhed ligeledes anvendes til anskaffelse af aktier

og anparter i et selskab efter betingelserne i denne lov.

Stk. 3.

Har forlods

afskrivning, dækning af afholdte udgifter, eller anskaffelse af aktier eller

anparter i et selskab ikke eller ikke fuldt ud kunnet foretages senest for

det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet,

anvendes stk. 1. I så fald skal tillæg dog beregnes indtil udløbet af

det indkomstår, hvori forlods afskrivning, afholdelse af udgifter eller

erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab senest kunne foretages.«

§ 2

I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 827 af 22. september 2003, foretages følgende ændring:

§ 22.

---

Stk. 2.

Indskud

på afdødes etableringskonto kan ikke hæves i forbindelse med dødsboets

etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed som omhandlet i lov om indskud

på etableringskonto.

1.

I

§ 22, stk. 2,

indsættes

efter »selvstændig erhvervsvirksomhed«: »eller anskaffelse af aktier eller

anparter i et selskab«.

§ 3

I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven),

jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret senest ved

§ 431 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:

§ 7 A.

---

2)

Værdien af

udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til de ansatte i form

af aktier. Indkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på 8.000 kr.

årligt til hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske

overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7 år efter

udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er

endvidere en betingelse, at de udloddede aktier har mindst samme stemmeværdi

som de aktier i selskabet, der har størst stemmeværdi. Sidstnævnte betingelse

gælder dog ikke for selskaber, der står i koncernforbindelse med en fond, jf.

aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 2. Selskabet kan ved opgørelsen

af sin skattepligtige indkomst fratrække de udloddede udbytteandele som

driftsudgift.

1.

I

§ 7 A, stk. 1, nr. 2,

ændres

»8.000 kr.« til: »et grundbeløb på 12.450 kr.«

2.

I

§ 7 A, stk. 1, nr. 2

, indsættes som

7. pkt.:

»Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens

§ 20.«

§ 4

I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende

(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1. af 2. januar 2002, som

ændret senest ved § 437 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages

følgende ændring:

§ 22.

---

6)

Aktierne eller

anparterne er ikke erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt

ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse eller som led i

en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven.

1.

§ 22 c, stk. 2, nr. 6,

affattes således:

»6)

Aktierne eller

anparterne er ikke er hvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt

ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som led i en

skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven eller i

forbindelse med anvendelse af etableringskontoindskud efter

etableringskontoloven.«

Lignende dokumenter