Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto, ligningsloven, virksomhedsskatteloven og dødsboskatteloven (Udvidelse af etableringskontoordningen og forhøjelse af grænsen for gratisaktier)
Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)
Teksten
Fremsat den 19. november 2003 af
skatteministeren (Svend Erik Hovmand)
Forslag
til
Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto,
ligningsloven, virksomhedsskatteloven og dødsboskatteloven
(Udvidelse af etableringskontoordningen og forhøjelse af
grænsen for gratisaktier)
§ 1
I lov om indskud på etableringskonto, jf.
lovbekendtgørelse nr. 722 af 27. august 2002, som ændret senest ved
§ 429
i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:
1.
I
§ 1, stk. 1,
og
§ 5,
stk. 1
, udgår »her i landet«.
2.
I
§ 1, stk. 1
, indsættes efter
»selvstændig erhvervsvirksomhed«: »eller erhvervelse af virksomhed i
selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab«.
3.
I
§ 1, stk. 3, 1. pkt
., og
Læs alt
§ 4, stk. 2, 1. pkt
., indsættes efter
»selvstændig erhvervsvirksomhed«: »eller erhvervelse af virksomhed i
selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab«.
4.
I
§ 1, stk. 3, 1. pkt
., indsættes efter
»hvor etablering«: »eller erhvervelse«.
5.
I
§ 3, stk. 1, 1. pkt
., indsættes efter
»den selvstændige erhvervsvirksomhed«: »eller anskaffelse af aktier og
anparter
i et selskab«.
6.
I
§ 5, stk. 1, 1. pkt
., indsættes efter
»selvstændig erhvervsvirksomhed «: »eller anskaffelse af aktier og anparter i
et selskab«.
7.
I
§ 5, stk. 2, 1. pkt
., indsættes efter
»anskaffede formuegoder«: », eller de udgifter, som er afholdt til brug for
virksomheden,«.
8.
I
§ 5, stk. 2, 1. pkt
., ændres »125.900
kr.« til: »62.300 kr.«
9.
I
§ 5, stk. 3,
indsættes to steder
efter »forlods afskrivning«: »eller dækning af udgifter afholdt til brug for
virksomheden«.
10.
§ 5, stk. 4
, affattes således:
»Stk. 4.
Etablering
af virksomhed i selskabsform anses at have fundet sted, når
anskaffelsessummen
for aktierne eller anparterne inklusive stiftelsesomkostninger overstiger
62.300
kr. Det er endvidere en betingelse for, at etablering af virksomhed i
selskabsform anses at have fundet sted, at kontohaveren eller dennes
ægtefælle
deltager med personlig arbejdsindsats i selskabet, herunder i et
koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, i ikke
uvæsentligt omfang. Dette krav gælder for det indkomstår, hvor indskud
anvendes
til erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, og for det følgende
indkomstår. Bliver den skattepligtige uarbejdsdygtig som følge af alvorlig
sygdom eller varigt nedsat funktionsevne efter, at midler er hævet og anvendt
til erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, bortfalder kravet om
personlig arbejdsindsats dog i den resterende del af perioden. Deltager både
kontohaveren og dennes ægtefælle med personlig arbejdsindsats, gælder reglen
i
4. pkt., når en af ægtefællerne bliver uarbejdsdygtig. Hvis kun en af
ægtefællerne deltager, gælder 4. pkt., når denne ægtefælle bliver
uarbejdsdygtig. Kravet om personlig arbejdsindsats bortfalder tilsvarende i
tilfælde af den skattepligtiges eller dennes ægtefælles død eller konkurs
samt
ved afståelse af selskabet til andre.«
11.
I
§ 5, stk. 5,
indsættes efter
»stk. 2«: »og 4«.
12.
§ 5, stk. 6
, ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
13.
I
§ 5, stk. 7,
der bliver stk. 6,
indsættes som
2.
og
3. pkt.:
»Udgifter, som er afholdt tidligere end 1 år før etableringsårets
begyndelse, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den udgift, der er nævnt i
stk. 2. Aktier, der er erhvervet tidligere end 3 år før etableringsårets
begyndelse, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den anskaffelsessum, der er
nævnt i stk. 4.«
14.
I
§ 5, stk. 8,
der bliver stk. 7,
indsættes som
2. pkt.:
»Indskud kan ligeledes hæves ved og efter anskaffelse af aktier og
anparter i et selskab, som ejes eller skal ejes af kontohaveren, eller af
dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller.«
15.
§ 6
ophæves.
16.
§ 7, stk. 1, 1. pkt.,
affattes
således:
»Efter etableringen af selvstændig erhvervsvirksomhed hæves beløb
af indtil samme størrelse som anskaffelsessummen eller, hvor der i tidligere
indkomstår er foretaget skattemæssige afskrivninger på formuegodet, den
uafskrevne del af anskaffelsessummen for formuegoder som nævnt i litra a
– f
anskaffet inden for den frist, der er nævnt i § 5, stk. 6, 1. pkt.,
og beløb af indtil samme størrelse som afholdte udgifter som nævnt i litra g
-
j afholdt inden for fristen i § 5, stk. 6, 2. pkt.:«
17.
I
§ 7, stk. 1,
indsættes som
litra g – j:
»g)
Fradragsberettigede
lønudgifter og andre personaleudgifter samt i forbindelse hermed ydet fri
kost
og logi for ansattes personlige arbejde i tjenesteforhold, herunder
feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, samt indbetalinger til en
ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven.
h)
Udgifter omfattet af
ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, som
den skattepligtige har valgt ikke at afskrive, og § 8 J, stk. 1 og
2.
i)
Fradragsberettigede
udgifter til leje af erhvervslokaler.
j)
Fradragsberettigede
udgifter til deltagelse i kurser og uddannelse.«
18.
§ 7, stk. 2,
affattes således:
»
Stk. 2
. Efter
anskaffelsen af aktier og anparter i et selskab hæves beløb af samme
størrelse
som anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne, hvis følgende
betingelser
alle er opfyldt:
1)
Kontohaveren eller
dennes ægtefælle eller begge ægtefæller skal tilsammen eje aktier eller
anparter svarende til mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i
selskabet eller svarende til mere end 50 pct. af stemmeværdien.
2)
Aktierne eller
anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad
består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer
eller
lignende. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens
§ 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed
ved
udlejning af fast ejendom. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis selskabet udøver
næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.
Selskabets virksomhed anses for i væsentligt omfang at bestå i udlejning af
fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt
mindst 50 pct. af selskabets indtægter i et indkomstår stammer fra sådan
virksomhed, eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme,
kontanter, værdipapirer eller lignende udgør mindst 50 pct. af handelsværdien
af selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret. Besiddelse af
andele
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved
væsentlighedsbedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og
værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte
ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes ikke. I
stedet
medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, der svarer til
ejerforholdet, ved væsentlighedsbedømmelsen. Ved væsentlighedsbedømmelsen ses
der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et
datterselskab eller mellem to datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes
mellem
selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som lejer
anvender
i driften, anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som en udlejningsejendom.
3)
Aktierne eller
anparterne må ikke være erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en
personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som
led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven, som led
i
en skattefri fusion efter fusionsskatteloven, ved arv, arveforskud eller
gave.«
19.
I
§ 7, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter
»stk. 1«: », litra a – f,«.
20.
I
§ 7
indsættes som
stk. 10
og
11:
»
Stk. 10.
Når der i
de situationer, der er nævnt i stk. 1, litra g – j, hæves et beløb
fra
etableringskontoen, finder stk. 5, 1. og 2. pkt., tilsvarende
anvendelse.
Det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, anses at dække 65
pct.
af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 35 pct. af udgiften
ved
opgørelsen af den personlige indkomst. For udgifter omfattet af
ligningslovens
§ 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, kan de nævnte 35
pct.
af udgiften i stedet vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B,
stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3. Er der foretaget fradrag
for
de hævede indskud i indkomstårene 1999 - 2001, anses det beløb, der hæves til
dækning af de nævnte udgifter, at dække 77 pct. af udgifterne, således at der
kan foretages fradrag med 23 pct. af udgifterne ved opgørelsen af den
personlige indkomst. For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B,
stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2, kan de nævnte 23 pct. af
udgiften
i stedet vælges afskrevet efter ligningslovens § 8 B, stk. 1,
henholdsvis
§ 8 I, stk. 3. Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i
indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår, anses det beløb, der hæves til
dækning af de nævnte udgifter, fuldt ud at dække udgifterne. Der kan bortset
fra de tilfælde, der er nævnt i 2. og 4. pkt., ikke foretages fradrag for
udgiften.
Stk. 11.
Når der i
den situation, der er nævnt i stk. 2, hæves beløb fra
etableringskontoen,
finder stk. 5, 1. og 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Det hævede beløb
medregnes til kontohaverens personlige indkomst i det indkomstår, hvor
indskud
anvendes til erhvervelse af aktier eller anparter, og de 9 følgende
indkomstår,
med lige store beløb. For beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i
indkomståret 1998 og tidligere indkomstår, tillægges 80 pct. af det hævede
indskud med 8 pct. i hvert af de 10 år. For beløb, for hvilke der er
foretaget
fradrag i indkomstårene 1999 - 2001, tillægges 65 pct. af det hævede indskud
med 6,5 pct. i hvert af de 10 år. For beløb, for hvilke der er foretaget
fradrag i indkomståret 2002 og følgende indkomstår, tillægges 60 pct. af det
hævede indskud med 6 pct. i hvert af de 10 år. Ophører kontohaverens
skattepligt af anden grund end ved død, eller går kontohaveren konkurs eller
dør, medregnes resterende procenttillæg til den personlige indkomst i det
indkomstår, hvori skattepligten ophører, henholdsvis kontohaveren går konkurs
eller dør. Tilsvarende gælder for det indkomstår, hvor § 7, stk. 2,
nr. 1 eller 2, ikke længere kan anses for at være opfyldt. Indskud, som er
hævet i dette indkomstår, behandles efter § 11, stk. 3. Når en
person
efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem
Danmark
og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for
Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 6. pkt. med ophør af
skattepligt efter kildeskattelovens § 1. Den del af det hævede indskud,
der som følge af 1. pkt., jf. stk. 5, 2. pkt., ikke kan anvendes til
erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab, efterbeskattes efter
§ 10.«
21.
§ 10, stk. 4,
ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
22.
§ 10, stk. 6, 3. pkt.,
der bliver
stk. 5, 3. pkt., affattes således:
»I stedet for at indskyde beløb på kontoen kan skatteyderen dog
vælge at forlods afskrive de tilsvarende oprindelige indskud på anskaffelser,
der er foretaget efter etableringen, anvende de tilsvarende oprindelige
indskud
til dækning af udgifter afholdt efter etableringen eller anvende de
tilsvarende
oprindelige indskud på anskaffelse af yderligere kapital i selskabet, såfremt
de almindelige betingelser er opfyldt.«
23.
§ 10, stk. 6, 5. pkt.,
der bliver
stk. 5, 5. pkt., affattes således:
»Indskud, som ikke er blevet forlodsafskrevet, anvendt til dækning
af afholdte udgifter eller anvendt til yderligere kapital i selskabet eller
retableret gennem indsættelse på etableringskonto, medregnes til den
skattepligtige indkomst i det år, hvor 3-måneders-fristen udløber.«
24.
I
§ 11, stk. 3,
indsættes efter 1. pkt.
som nyt punktum:
»Tilsvarende gælder, at hvis kravene i § 7, stk. 2, nr.
1 eller 2, ikke kan anses for opfyldt, medregnes ikke hævede indskud og
indskud, som er hævet i det indkomstår, hvori kravene ikke længere er
opfyldt,
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det pågældende indkomstår.«
25.
§ 11, stk. 3, 3. pkt.,
der bliver 4.
pkt., affattes således:
»Dog kan de ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige
vilkår, hvis kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret m.v.,
jf.
1. og 2. pkt., på ny etablerer selvstændig virksomhed eller virksomhed i
selskabsform, jf. § 5.«
26.
§ 11 A, stk. 1, 1. pkt.,
affattes
således:
»Er der hævet indskud af den etableringskonto, der er nævnt i
§ 4, uden at indskudsbeløbet som angivet i skemaet til pengeinstituttet
forlods kan afskrives på aktiver, anvendes til anskaffelse af aktier eller
anparter eller til dækning af afholdte udgifter, medregnes indskudsbeløbet i
den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indskuddene er hævet.«
27.
§ 11 A, stk. 2
og
3,
affattes således:
»
Stk. 2.
Den
skattepligtige kan vælge i stedet at overføre indskudsbeløbet til forlods
afskrivning på andre aktiver, hvorpå forlods afskrivning kan foretages efter
denne lov, eller til dækning af andre afholdte udgifter efter betingelserne i
denne lov. I så fald skal forlods afskrivning ske ved enhver anskaffelse af
de
nævnte aktiver, indtil hele beløbet er anvendt, eller dækning skal ske ved
enhver afholdelse af de nævnte udgifter, indtil hele beløbet er anvendt.
Indskudsbeløbet kan i sin helhed ligeledes anvendes til anskaffelse af aktier
og anparter i et selskab efter betingelserne i denne lov.
Stk. 3.
Har forlods
afskrivning, dækning af afholdte udgifter, eller anskaffelse af aktier eller
anparter i et selskab ikke eller ikke fuldt ud kunnet foretages senest for
det
indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet,
anvendes
stk. 1. I så fald skal tillæg dog beregnes indtil udløbet af det
indkomstår, hvori forlods afskrivning, afholdelse af udgifter eller
erhvervelse
af aktier eller anparter i et selskab senest kunne foretages.«
§ 2
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 827 af 22. september 2003, foretages følgende
ændring:
1.
I
§ 22, stk. 2,
indsættes efter
»selvstændig erhvervsvirksomhed«: »eller anskaffelse af aktier eller anparter
i
et selskab«.
§ 3
I lov om påligningen af indkomstskat til staten
(ligningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som
ændret senest ved § 431 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages
følgende
ændringer:
1.
I
§ 7 A, stk. 1, nr. 2,
ændres »8.000
kr.« til: »et grundbeløb på 12.450 kr.«
2.
I
§ 7 A, stk. 1, nr. 2,
indsættes som
7. pkt.:
»Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens § 20.«
§ 4
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige
erhvervsdrivende (virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1. af 2.
januar 2002, som ændret senest ved § 437 i lov nr. 453 af 10. juni 2003,
foretages følgende ændring:
1.
§ 22 c, stk. 2, nr. 6,
affattes
således:
»6)
Aktierne eller
anparterne er ikke erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt
ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som led i en
skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven eller i
forbindelse
med anvendelse af etableringskontoindskud efter etableringskontoloven.«
§ 5
Stk. 1.
Loven
træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
§ 1,
nr. 2 – 27, § 2, § 4 og § 5 har virkning for etablering
af
selvstændig erhvervsvirksomhed og virksomhed i selskabsform, der sker den 1.
juli 2004 eller senere.
Stk. 3.
§ 3
har virkning fra og med indkomståret
2004.
Bemærkninger til lovforslaget
Almindelige bemærkninger
1. Indledning
Lovforslaget går ud på at forbedre dels
etableringskontoordningen, dels medarbejderaktiereglerne.
Forbedringen af etableringskontoordningen har til formål at
forbedre rammerne for at starte egen virksomhed.
Forbedringen af medarbejderaktiereglerne består i, at den
skattefri tildeling af aktier til den ansatte forhøjes fra 8.000 kr. til
20.000
kr. årligt. Forbedringen indgår i aftalen mellem regeringen og Dansk
Folkeparti
om Finansloven for 2004.
1.1. Etableringskontoordningen
Lovforslaget går for det første ud på at udvide
etableringskontoordningen, således at etableringskontoindskud kan anvendes
til
etablering af virksomhed i selskabsform. I dag kan etableringskontoindskud
alene anvendes til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, dvs.
virksomhed i personligt regi. For det andet nedsættes den såkaldte
etableringsgrænse, således at der skal erhverves færre aktiver end i dag for,
at etablering anses for at være sket. For det tredje udvides området for de
udgifter, som etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af, til løn
m.v., husleje og visse udgifter i forbindelse med etableringen.
Det er regeringens mål at gøre det lettere at drive
virksomhed i Danmark, at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og skabe
større grundlag for øget vækst og beskæftigelse. Regeringen fremlagde således
i
2002 »Konkurrenceevnepakken – vækst med vilje«, som bestod af en række
forslag,
der mindsker virksomhedernes omkostninger, letter det administrative arbejde,
forbedrer iværksætternes vilkår og skaber fornyelse og produktivitet.
Som første trin heri blev etableringskontoordningen således
forbedret i 2002 (lov nr. 390 af 6. juni 2002). Forbedringerne tog sigte på
at
styrke iværksætterånden og dermed fremme innovation og produktivitet.
Etableringskontoordningen blev moderniseret, og forbedringerne indebærer, at
skattesystemet ikke virker som en barriere men derimod, at det fremmer
mulighederne for opsparing til selvstændig erhvervsvirksomhed.
Med lovforslaget sker der yderligere forbedringer af
etableringskontoordningen. Ved fremlæggelsen af konkurrenceevnepakken afgav
regeringen løfte om, at den ville iværksætte et analysearbejde med henblik på
at gøre det muligt at anvende etableringskontoindskud til etablering af
selvstændig erhvervsvirksomhed i selskabsform. Resultatet af dette arbejde er
indeholdt i lovforslaget.
Etableringskontoordningen kan i dag kun anvendes til køb af
afskrivningsberettigede aktiver. Det indebærer, at ordningen er mindre
attraktiv for eksempelvis innovative iværksættere i et samfund, hvor viden,
know how m.m. bliver stadig vigtigere for virksomhederne. Mange innovative
virksomheder skal ikke bruge så mange bygninger og driftsmidler som
traditionelle
virksomheder inden for landbrug og industri. Dette er baggrunden for, at
etableringskontoindskud foreslås også at kunne dække udgifter, der i særligt
grad tilgodeser innovative iværksættere.
1.2. Medarbejderaktiereglerne
Regeringen har i det supplerende regeringsgrundlag »Vækst,
Velfærd – Fornyelse II« fremhævet, at Danmark skal have en stærk
aktiekultur,
hvor borgerne i højere grad end i dag ejer aktier. Som led heri ønsker
regeringen at gøre det attraktivt for almindelige lønmodtagere at være
medejere
af deres arbejdsplads.
Det foreslås, at grænsen for den årlige tildeling af
gratisaktier forhøjes fra 8.000 kr. til 20.000 kr. pr. ansat, og at grænsen
fremover reguleres efter personskattelovens § 20.
2. Lovforslagets indhold
2.1. Forbedring af etableringskontoordningen
Lovforslaget forbedrer etableringskontoordningen på tre
områder:
Efter gældende ret kan etableringskontoindskud alene
anvendes til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, dvs. personligt
drevet virksomhed. Det foreslås for det
første
,
at etableringskontoindskuddene også skal kunne anvendes til erhvervelse af
virksomhed i selskabsform, dvs. til køb af aktier og anparter. Med
erhvervelse
sidestilles stiftelse af et selskab. Dette giver iværksætterne en større
palet
af muligheder for at etablere sig.
Formålet er at sikre, at etableringskontoordningen ikke gør
forskel mellem køb af et selskab og køb af en virksomhed, som ejes
personligt.
Herefter er det ikke nødvendigt for en iværksætter først at etablere sig som
selvstændigt erhvervsdrivende for derefter at foretage en
virksomhedsomdannelse. Det er unødigt besværligt. Sigtet med forslaget er så
vidt muligt at sidestille den situation, hvor personen starter virksomhed i
selskabsform, med den situation, hvor personen starter personligt drevet
virksomhed.
Følgende betingelser skal være opfyldt for, at en person
med etableringskontoindskud kan anvende etableringskontoindskud til køb af
aktier eller anparter:
1.
Der skal købes
aktier eller anparter, og købet skal have krævet kapital. Herefter vil der
ikke
kunne hæves på etableringskontoen i forbindelse med anskaffelse af aktier
eller
anparter ved en skattefri virksomhedsomdannelse, som led i en skattefri
aktieombytning,
som led i en skattefri fusion, eller ved arv eller gave, da der ikke her er
et
finansieringsbehov.
2.
Der skal ejes
mindst 25 pct. af aktierne eller anparterne eller rådes over mere end 50 pct.
af stemmeværdien. Køb af en del af et selskab anses først for at være sket,
når
de nævnte grænser er opfyldt. Kravet findes andre steder i
skattelovgivningen.
Køb af 1 aktie eller anpart i et selskab berettiger dermed ikke til
anvendelse
af etableringskontomidler.
3.
Der skal være tale
om et aktivt driftsselskab, og altså ikke om passiv pengeanbringelse.
4.
Der skal købes
aktier eller anparter for mindst et beløb svarende til etableringsgrænsen i
etableringskontoloven. Kun aktier erhvervet inden for de sidste 3 år tæller
med
ved opgørelsen af, om etableringsgrænsen er opfyldt.
5.
Der skal ydes en
ikke uvæsentlig arbejdsindsats i selskabet, hvilket er det samme krav som
stilles i etableringskontoordningen i øvrigt.
Har en person opnået fradrag ved at indskyde et beløb på en
etableringskonto, og ønsker den pågældende senere at etablere sin virksomhed
i
selskabsform - eller at købe sig ind i et eksisterende selskab - skal der ske
en skattemæssig udligning af det fradrag, som personen tidligere har
foretaget.
Efter gældende regler om anvendelse af etableringskontomidler sker
udligningen
ved, at afskrivningsgrundlaget for virksomhedens aktiver nedsættes. Da
udgifter
til anskaffelse af aktier og anparter ikke er fradragsberettigede ved
indkomstopgørelsen, må den skattemæssige udligning af de fradrag, som den
skattepligtige tidligere har foretaget, ske efter en anden model.
Den foreslåede model går ud på, at den skattemæssige
udligning skal ske i form af genbeskatning af de tidligere foretagne fradrag.
Genbeskatningen sker over en 10-årig periode med lige store årlige beløb fra
og
med det indkomstår, hvor beløbet hæves. Genbeskatningen sker ved en
forhøjelse
af den personlige indkomst. Ved modellen holdes alle de skattemæssige
virkninger hos den person, der har indskudt på etableringskontoen. Selskabets
afskrivningsgrundlag bliver således ikke berørt af, at aktierne eller
anparterne er købt for etableringskontomidler.
Det foreslås for det
andet
at nedsætte kravet til, hvor meget der skal investeres for at bruge
ordningen,
fra 202.000 kr. til 100.000 kr. (2004-niveau). Hermed imødekommer regeringen
behovene hos den gruppe af nye iværksættere som eksempelvis frie agenter,
konsulent- og rådgivningsvirksomheder og servicevirksomheder, der ikke har
store etableringsomkostninger, men alligevel nok til, at der er behov for
opsparing, jf. regeringens »Handlingsplan for iværksættere« fra januar 2003.
Når der er anskaffet aktiver med en anskaffelsessum på
100.000 kr., anses selvstændig erhvervsvirksomhed for etableret. Denne
beløbsgrænse skal også gælde ved etablering af virksomhed i selskabsform.
Forslaget betyder, at en række iværksættere, der i dag gerne vil bruge
etableringskontoordningen, men ikke behøver så store investeringer for at
komme
i gang, får mulighed for at bruge ordningen.
Det foreslås for det
tredje,
at etableringskontomidler skal kunne anvendes på visse udgifter,
som ofte er særligt tyngende for virksomheder, der er baseret på viden, know
how og innovation m.v. Disse virksomheder anskaffer kun i begrænset omfang
fysiske aktiver, som er det væsentligste område for anvendelse af
etableringskontoindskud.
Forslaget er en udmøntning af regeringens supplerende
regeringsgrundlag »Vækst, Velfærd – Fornyelse II«, hvoraf fremgår, at
det skal
være lettere, og der skal være mere tilskyndelse til at starte og drive
selvstændig virksomhed. Formålet med forslaget er at gøre ordningen attraktiv
for innovative iværksættere.
Efter gældende regler kan etableringskontoindskud alene
anvendes til forlods afskrivning på afskrivningsberettigede aktiver. Det
drejer
sig om fysiske aktiver som driftsmidler, skibe og bygninger samt goodwill
m.m.
Ordningen tilgodeser dermed ikke i tilstrækkelig grad innovative
iværksættere,
og virksomheder, der er baseret på viden og know how m.m.
Dette indebærer, at etableringskontoordningen er af
begrænset værdi for disse iværksættere. Det foreslås, at indskud skal kunne
anvendes til dækning af udgifter i form af løn m.v., leje af erhvervslokaler,
udgifter til advokat og revisor i forbindelse med etableringen,
markedsundersøgelser, udgifter til forsøg og forskning, og udgifter til
deltagelse i kurser og uddannelsesaktiviteter. Der skal være tale om
udgifter,
der efter gældende regler er fradragsberettigede ud fra en almindelig
driftsomkostningsbetragtning i statsskattelovens § 6, stk. 1, litra
a, eller efter en særlig hjemmel. Lovforslaget indebærer således ikke en
udvidelse af driftsomkostningsbegrebet men alene, at etableringskontoindskud
kan anvendes til dækning af udgifter, der i forvejen er fradragsberettigede.
Formålet med udvidelsen til de nævnte udgiftstyper er at få
flere iværksættere i brancher, der i særlig grad baserer sig på viden, know
how
og innovation m.m.
2.2. Udvidelse af adgangen til etablering af
selvstændig erhvervsvirksomhed
Efter gældende regler kan etableringskontoindskud anvendes
til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet. Betingelsen
om,
at indskud kun kan anvendes til etablering her i landet, har eksisteret
uændret
siden lovens indførelse i 1965.
I forbindelse med den foreslåede udvidelse af
etableringskontoordningen herunder, at anskaffelse af aktier for
etableringskontoindskud ikke er begrænset til danske selskaber, men tillige
gælder selskaber i udlandet, er det fundet hensigtsmæssigt
at ophæve den gældende betingelse om, at
etableringskontoindskud kun kan anvendes til etablering af selvstændig
erhvervsvirksomhed her i landet. I modsat fald ville der opstå
forskelsbehandling mellem de tilfælde, hvor etableringskontoindskud anvendes
til etablering af en virksomhed i personligt regi, og de tilfælde, hvor
virksomheden etableres i selskabsform, alene ud fra, hvor virksomheden er
etableret. En sådan forskelsbehandling er ikke velbegrundet. Ophævelsen
indebærer, at etableringskontoindskud kan anvendes til
etablering af
selvstændig erhvervsvirksomhed
i udlandet.
2.3. Ophævelse af forældede bestemmelser
Det foreslås, at en række særligt lempelige bestemmelser
for etablering på Bornholm udgår af etableringskontoloven. Bestemmelserne
havde
kun virkning for etablering i 1993 og 1994 og har derfor ikke længere
betydning.
2.4. Forbedring af medarbejderaktiereglerne
Det foreslås, at grænsen for den årlige tildeling af
gratisaktier forhøjes fra 8.000 kr. til 20.000 kr. pr. medarbejder. Det
foreslås endvidere, at denne grænse fremover reguleres årligt efter
personskattelovens § 20. Beløbsgrænsen på de 8.000 kr. reguleres ikke i
dag i modsætning til øvrige grænser i skattelovgivningen. I 1999 blev grænsen
forhøjet fra 6.000 kr. til 8.000 kr.
Gratisaktieordningen går ud på, at selskabet enten udsteder
gratisaktier til medarbejderne eller udlodder gratisaktier fra selskabets
beholdning af egne aktier. Det er en betingelse for at bruge reglerne, at
adgangen til at erhverve aktier står åben for alle i selskabet. Aktierne skal
båndlægges i 7 år efter udløbet af det kalenderår, hvori aktierne
udloddes/tildeles.
Medarbejderen beskattes ikke af tildelingen. Ved et senere
salg af aktierne behandles fortjeneste og tab efter reglerne i
aktieavancebeskatningsloven. Aktierne anses for anskaffet til handelsværdien
på
tildelingstidspunktet, selv om aktierne er modtaget uden betaling. Selskabet
har fradragsret for værdien af de udloddede/tildelte aktier.
3. Økonomiske konsekvenser for stat, amter og
kommuner
Den økonomiske betydning for potentielle iværksættere m.v.
af at anvende etableringskontoordningen er gennem fradrag for indskud at opnå
en skatteudskydelse fra indkomståret, hvor indskuddet foretages, til årene
umiddelbart efter, at midlerne anvendes til etablering af en virksomhed.
Dette
er både gældende ved ordningens nuværende udformning samt ved de foreslåede
ændringer.
Efter gældende regler skønnes omkring 3.000 personer årligt
at indskyde i størrelsesordenen 200-250 mio. kr. på
etableringskontoordningen.
Det er forbundet med væsentlig usikkerhed at skønne over
provenutabet ved den foreslåede nedsættelse af etableringsgrænsen til 100.000
kr. samt udvidelsen af anvendelsesområdet for etableringskontomidler til at
dække driftsudgifter i forbindelse med etableringen og til etablering af
virksomhed ved anskaffelse af aktier eller anparter. Provenutabet vil dels
afhænge af i hvilket omfang forbedringerne vil føre til øget anvendelse af
etableringskontoordningen, dels i hvilket omfang det vil medføre en større
udnyttelsesgrad af indskudte midler og derigennem en reduktion af omfanget af
efterbeskatning.
Der er ikke statistisk grundlag for at vurdere denne
forøgede anvendelse af etableringskontomidler. Hvis det antages, at
forbedringerne samlet set vil medføre en forøgelse af de årlige indskud på 25
pct. samt en vis reduktion af efterbeskatningen af uudnyttede midler, skønnes
lovforslaget at medføre et varigt årligt provenutab på ca. 10 mio. kr.
bestående af renteeffekten af den gennemsnitlige udskudte skattebetaling.
I de første år skønnes det umiddelbare provenutab at udgøre
ca. 25 mio. kr. årligt. Etableringskontoindskud fratrækkes alene i den
skattepligtige indkomst med virkning for de kommunale skatter, og det
umiddelbare provenutab vedrører således alene kommuner, amter og kirke.
Provenutabet vil aftage i løbet af nogle år i takt med, at de hævede
etableringskontomidler træder i stedet for ordinære afskrivninger og
fradragsberettigede udgifter eller indtægtsføres til beskatning i forbindelse
med erhvervelse af aktier eller anparter.
Forslaget om udvidelse af adgangen til aflønning med
gratisaktier indebærer, at en større del af aflønningen af medarbejderne vil
kunne ske med sådanne aktier, hvilket medfører et provenutab på
indkomstskatten.
Der foreligger ikke opgørelser over antallet af
medarbejdere, der modtager gratisaktier omfattet af de gældende regler.
Det er endvidere vanskeligt at vurdere i hvilket omfang,
den foreslåede udvidelse af adgangen vil blive udnyttet. Det antages, at
provenutabet vil andrage ca. 45 mio. kr. årligt, hvoraf ca. 25 mio. kr.
vedrører de kommunale skatter og ca. 20 mio. kr. vedrører staten.
Finansårsvirkningen for 2004 skønnes samlet at udgøre et
provenutab på ca. 50 mio. kr. Heraf vedrører ændringerne af
etableringskontoordningen ca. 5 mio. kr. idet det er forudsat, at en
væsentlig
del af opsparernes dispositioner som følge af lovforslaget i et givet
indkomstår først får skattemæssige konsekvenser ved slutopgørelsen i det
følgende indkomstår.
Vedrørende finansieringen af lovforslaget kan der angående
de provenumæssige konsekvenser af den foreslåede nedsættelse af
etableringsgrænsen, som skønnes at udgøre ca. 4 mio. kr. af den ovennævnte
varige provenuvirkning, henvises til, at dette beløb tillige fremgår som
udgiftspost på aktstykke nr. 173 fra Økonomi- og Erhvervsministeriet om
regeringens handlingsplan for iværksættere tiltrådt af Finansudvalget den 28.
maj 2003.
Herudover blev der i forbindelse med indbudgetteringen af
regeringens konkurrenceevnepakke i finanslovsforslaget for 2002 afsat et
beløb
på 9 mio. kr. årligt til varigt provenutab til udvidelsen af
etableringskontoordningen til start af virksomhed i selskabsform. Denne
provenuramme udmøntes med dette lovforslag.
4. Administrative konsekvenser for stat, kommuner
og amtskommuner
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca.
1.460.000 kr. til systemtilretninger. ToldSkat tilføres ikke yderligere
ressourcer som følge af lovforslaget.
Lovforslaget skønnes endvidere at medføre et begrænset
kommunalt merarbejde.
5. Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet
Forslaget skønnes at medføre positive effekter for
erhvervslivet som følge af de gunstige incitamenter til fremme af
iværksætterkulturen.
Forslaget om at nedsætte etableringsgrænsen vil tilgodese
potentielle iværksættere, som i dag gerne vil bruge etableringskontoordningen
men ikke behøver så store investeringer for at komme i gang. Endvidere vil
udvidelsen af ordningen, således at midlerne kan anvendes til køb af aktier
eller anparter i et selskab, medføre en ligestilling af iværksættere, der
starter virksomhed i selskabs- eller anpartsform, med iværksættere, der
starter
personligt drevet virksomhed. Endelig tilskynder udvidelsen af ordningen med,
at
midlerne i etableringsåret også kan bruges til dækning af visse
driftsudgifter,
til, at der vil komme flere iværksættere i brancher, der i særlig grad
baserer
sig på anvendelse af viden, know how og er innovative m.m.
Forhøjelsen af grænsen for den årlige tildeling af
gratisaktier vil gøre ordningen mere attraktiv for medarbejderne og dermed
også
for virksomhederne.
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har i september 2003 fået et
fokuspanels vurdering af den del af lovforslaget, der vedrører den frivillige
mulighed for at uddele gratisaktier til et selskabs medarbejdere. Dette er
sket
i form af en interviewundersøgelse.
Af de 299 aktie- og anpartsselskaber, der deltog i
undersøgelsen, forventer 35 aktieselskaber (26 børsnoterede og 9
ikke-børsnoterede selskaber) at uddele gratisaktier til de ansatte, enten til
næste år eller om nogle år. Ingen anpartsselskaber forventer at gøre brug af
ordningen. Ud af i alt 26.000 aktieselskaber kan man således forvente, at
omkring 1.550 selskaber på sigt vil benytte sig af ordningen, fordelt på 44
børsnoterede og lidt over 1.500 ikke-børsnoterede selskaber. Det er ikke
ensbetydende med, at alle 1.550 selskaber hvert år vil benytte sig af
ordningen, men at de forventer i ét eller flere år at benytte sig af
ordningen.
Ifølge undersøgelsen forventer omkring 350 selskaber at uddele gratisaktier
til
næste år.
Der er ifølge undersøgelsen væsentlige udgifter forbundet
med at etablere og drive ordningen, hvilket kan forklare det relativt lave
antal af selskaber, der ønsker at bruge ordningen. Det er da også
fortrinsvist
selskaber med en omsætning på over 100 mio. kr., der i dag har en
gratisaktieordning.
Undersøgelsen har vist, at selskaberne i gennemsnit vil
uddele for 12.000 kr. gratisaktier til deres ansatte, hvilket vil sige, at
selskaberne har tænkt sig at udnytte de muligheder, der ligger i forhøjelsen
af
beløbsgrænsen. Selskaberne er primært motiveret for at tildele gratisaktier,
fordi de mener, at det motiverer de ansatte til at yde en god arbejdsindsats,
samt ud fra et ønske om at fastholde de ansatte med et godt tilbud.
Undersøgelsen har desuden vist, at 69 pct. af de
interviewede selskaber finder, at forhøjelsen af beløbet for tildeling af
gratisaktier er en god idé.
Undersøgelsen offentliggøres på Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens hjemmeside.
6. Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Lovforslaget har været forelagt Erhvervs- og
Selskabsstyrelsens Center for Kvalitet i ErhvervsRegulering, som har
vurderet,
at det ikke indeholder administrative konsekvenser for erhvervslivet. For den
del af forslaget, der omhandler udvidelse af etableringskontoordningen, er
der
tale om udvidelse af en frivillig ordning, som personer, der ønsker at blive
iværksættere eller har etableret sig som iværksættere, kan benytte sig af.
Frivillige ordninger falder uden for det område, der defineres som
administrative konsekvenser. Tilsvarende gælder for den del af forslaget, der
omhandler forhøjelse af grænsen for gratisaktier. Her er der tale om en
frivillig ordning, som aktie- og anpartsselskaber kan benytte sig af.
7. Administrative konsekvenser for borgerne
Lovforslaget har ingen administrative konsekvenser for
borgerne.
8. Miljømæssige konsekvenser
Lovforslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.
9. Forholdet til EU-retten
I lovforslagets § 1, nr. 1, er det foreslået, at
etableringskontoindskud kan anvendes til etablering af selvstændig
erhvervsvirksomhed i udlandet.
Med forslaget sikres det, at etableringskontolovens regler
er i overensstemmelse med traktatens artikel 43 om den frie etableringsret.
Herudover indeholder lovforslaget ikke andre EU-retlige
aspekter.
10. Kommunikationsplan
Skatteministeriet har sammen med en række andre ministerier
igangsat et pilotforsøg med kommunikationsplaner. Pilotforsøget - som bl.a.
omfatter forslaget om forbedringerne af etableringskontoordningen - går ud på
i
lovforslagets bemærkninger at beskrive, hvorledes målgruppen for forslaget
mest
hensigtsmæssigt bliver bekendt med de nye regler.
Udvidelsen af etableringskontoordningen har til formål at
få flere iværksættere og særligt iværksættere, hvis virksomhed er baseret på
viden, know how m.v. Det kan opnås ved, at flere lønmodtagere foretager
indskud
på en etableringskonto, i kraft af de forbedrede regler foretager større
indskud og anvender indskuddene til dækning af visse driftsudgifter og aktier
og anparter sådan som lovforslaget giver mulighed for.
Målgruppen for information om de forbedrede skattemæssige
vilkår for start af virksomhed er lønmodtagere, der enten har konkrete planer
om eller overvejer at blive iværksættere. Den relevante personkreds for
information om de forbedrede regler omfatter således en meget stor andel af
lønmodtagerne.
Information om de forbedrede regler vil ske gennem artikler
i diverse fagblade for lønmodtagere, samt artikler i dagspressen.
Skatteministeriet vil endvidere offentliggøre nyhedsbreve om
etableringskontoordningen og de nye regler på departementets og ToldSkats
hjemmesider. Information kan gives i forbindelse med, at de nye regler
vedtages
af Folketinget og i forbindelse med, at de træder i kraft.
Endelig vil de nye regler blive omtalt i Told- og
Skattestyrelsens Ligningsvejledning, når de træder i kraft.
11. Høring
Lovforslaget har været til høring i:
Advokatrådet, Akademikernes Centralorganisation,
Amtsrådsforeningen i Danmark, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd,
Civiløkonomerne,
Danmarks Forvaltningshøjskole, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Handel &
Service, Dansk Industri, Dansk Iværksætter Forening, Dansk Landbrug, Dansk
Landbrugsrådgivning, Den Danske Skatteborgerforening, Finansrådet, Foreningen
Danske Revisorer, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer, Frederiksberg Kommune, FTF, HK Danmark, HTS
–
Handel, Service og Serviceerhvervene, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen i
Danmark, IT-brancheforeningen i Danmark, Kommunernes Landsforening,
Københavns
Kommune, Landbrugsrådet, Landsorganisationen i Danmark, Ledernes
Hovedorganisation, PROSA, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen samt
relevante ministerier.
Nedenstående skema gengiver og kommenterer synspunkterne
fra de hørte organisationer m.v.
Organisation/myndighed
Bemærkninger i
høringssvar
Kommentarer til
bemærkninger
Advokatrådet
Ingen bemærkninger.
Akademikernes Centralorganisation
Har ikke afgivet bemærkninger.
Amtsrådsforeningen
Har noteret sig, at forslaget indebærer et årligt
provenutab for amterne, og forventer, at der tages højde for de
provenumæssige konsekvenser i forbindelse med de årlige økonomiforhandlinger
med regeringen.
Provenuvirkningerne vil indgå i beregningsgrundlaget i
forbindelse med kommuneforhandlingerne for 2005.
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Kravet om, at etablering kan opfyldes ved, at man køber
aktier eller anparter i et selskab svarende til blot 25 pct. af aktie- eller
anpartskapitalen i selskabet, indebærer en udvanding af etableringsbegrebet.
Forslaget om, at 25 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct.
af stemmerne er en tilstrækkelig betingelse for at kunne anvende
etableringskontoindskud skal ses i lyset af, at indskud også kan anvendes til
erhvervelse af en andel i et interessentskab med flere ejere, hvor den
enkeltes ejerandel kan være lav og også lavere end 25 pct.
Adgangen bør kun omfatte investering i et nyt selskab
eller et selskab, som man ikke i forvejen ejer aktier i.
Ved udformningen af de foreslåede regler er der taget
udgangspunkt i reglerne for etablering af virksomhed i personligt regi.
Etableringskontoindskud kan efter gældende regler også anvendes til
overtagelse af en bestående virksomhed. Der foreligger endvidere efter
gældende praksis etablering i det tilfælde, hvor en mindre virksomhed, som
skatteyderen hidtil har drevet, udvides således, at anskaffelsessummen for
virksomhedens aktiver kommer op over etableringsgrænsen.
Der mangler en belysning af sammenhængen med reglerne i
afsnit II A (den særlige kapitalafkastberegning for aktier og anparter) i
virksomhedsskatteloven.
Den del af aktiekøbet, der er finansieret med
etableringskontomidler, skal ikke kunne danne baggrund for beregning af
kapitalafkast. Det skyldes, at der ved anvendelse af etableringskontoindskud
til køb af aktier m.v. ikke har været et finansieringsbehov. Dette svarer til
hvad der gælder, når aktierne er erhvervet ved en skattefri aktieombytning
eller ved en skattefri virksomhedsomdannelse. Der er i lovforslaget indsat en
bestemmelse i virksomhedsskattelovens § 22 c herom.
Det samme gælder med hensyn til de skattemæssige
konsekvenser af den foreslåede model for efterbeskatning ved en forhøjelse af
den personlige indkomst.
Fsva. de skattemæssige konsekvenser af den foreslåede
model for genbeskatning er disse belyst i forslagets bemærkninger.
Civiløkonomerne
Finder det yderst positivt, at grænsen for den årlige
tildeling af gratisaktier forhøjes.
Udvidelsen af etableringskontoordningen rummer markante
forbedringer for foreningens medlemmer.
Problematisk, at der ikke er nogen sammenhæng mellem
pensionsopsparing og opsparing på etableringskonto. Begge typer opsparing er
begunstiget skattemæssigt, da de findes samfundsmæssigt fordelagtige og kan
knyttes til indkomst på et senere tidspunkt. Det bør være muligt ubeskattet
at konvertere opsparingen til en pensionsopsparing.
På længere sigt ser foreningen gerne, at der etableres
en fælles lovgivning for skattebegunstigede opsparinger, som rummer både
opsparing med henblik på pensionering og etablering af egen virksomhed.
De to typer skattebegunstigede ordninger tilgodeser to
vidt forskellige formål, og de kan oprettes uafhængigt af hinanden.
Regeringen har ingen aktuelle planer om, at etableringskontoindskud skal
kunne
indskydes på en pensionsordning efter kontohaverens eget valg. Lovforslaget
tager netop sigte på yderligere at fremme anvendelsen af
etableringskontoindskud til etablering af såvel en personligt ejet virksomhed
som erhvervelse af virksomhed i selskabsform.
Danmarks Forvaltningshøjskole
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Arbejdsgiverforening
Forslaget falder uden for foreningens aktiviteter, og
foreningen har derfor ingen bemærkninger.
Dansk Handel & Service
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Industri
Organisationen hilser særligt forslaget om at udvide
anvendelsesområdet for etableringskontoordningen velkomment.
Organisationen foreslår, at det overvejes at forbedre
ordningen yderligere, således at der gives adgang til, at fradraget kan
foretages i den personlige indkomst i stedet for kun som et ligningsmæssigt
fradrag.
Etableringskontoordningen er allerede gjort mere
attraktiv ved de forbedringer, som regeringen har gennemført i 2002, og gøres
ved nærværende forslag endnu mere attraktiv. Regeringen har ikke planer om at
indføre fuld fradragsværdi for indskud på en etableringskonto.
Dansk Iværksætter Forening
Har ikke afgivet bemærkninger.
Dansk Landbrug
Glædeligt, at regeringen tager initiativer, som fremmer
iværksætterkulturen i dansk erhvervsliv.
Forslaget om nedsættelse af etableringsgrænsen vil ikke
have væsentlig betydning for landbruget, da virksomhederne er
kapitalintensive.
Forslaget imødekommer behovene hos den gruppe af nye
iværksættere som eksempelvis frie agenter, konsulent- og
rådgivningsvirksomheder og servicevirksomheder, der ikke har store
etableringsomkostninger, men alligevel nok til, at der er behov for
opsparing.
Forslaget om genbeskatning bør ændres grundlæggende.
Genbeskatning vil kunne udløse en større skat end efterbeskatning efter de
normale regler. Foreslår derfor, at der sker en nedsættelse af
anskaffelsessummen for aktierne med 50 pct. af henlæggelsesbeløbet kombineret
med en genbeskatning ved en forhøjelse af den personlige indkomst med et
årligt beløb på 5 pct. af henlæggelsesbeløbet. Der henvises til beregninger i
Landscentrets høringssvar.
Skatteministeriets beregninger viser, at i alle normalt
forekommende situationer vil genbeskatning være mere fordelagtig end
efterbeskatning.
Lovforslaget er ændret således, at genbeskatning skal
ske over 10 år i stedet for over 5 år i det oprindelige forslag. Formålet med
en længere genbeskatningsperiode er at afhjælpe de likviditetsmæssige
problemer, som en genbeskatningsperiode over kun 5 år kunne give anledning
til. Med modellen om genbeskatning over 10 år med tillæg til den personlige
indkomst er det tilstræbt, at fordelen ved aktiekøb svarer til den
gennemsnitlige skattefordel ved fremrykningen af afskrivningerne til det
tidspunkt, hvor indskud foretages, ved investering i bygninger efter gældende
regler.
Med en model, hvor anskaffelsessummen for aktierne m.v.
i stedet nedsættes med de hævede etableringskontoindskud, ville konsekvensen
blive, at der alene sker beskatning af fradragene,
hvis
der sker en skattepligtig afståelse af aktierne m.v.
Reglerne om overdragelse af aktier m.v. med succession i levende live til
familiemedlemmer, nære medarbejdere og reglerne om overdragelse af aktier med
succession ved dødsfald indebærer, at beskatningen vil kunne udskydes. Der
sker således først beskatning,
når
der sker en skattepligtig afståelse af de pågældende aktier, der erhverves
med succession på aktionærsiden.
Virkningen af, at anskaffelsessummen for aktierne
nedsættes, ville endvidere være, at beskatningen ikke sker som personlig
indkomst.
Når etableringskontoindskud anvendes til anskaffelse af
afskrivningsberettigede aktiver, sker der en nedsættelse af
afskrivningsgrundlaget for de anskaffede aktiver. Det betyder, at
virksomhedens skattepligtige indkomst i afskrivningsperioden bliver højere,
end hvis der ikke var anvendt etableringskontoindskud til anskaffelsen.
Genbeskatningen af fradragene sker således i løbet af afskrivningsperioden og
ikke først, når virksomheden afhænder de pågældende aktiver. En udskydelse af
genbeskatningen af fradragene til salget af aktierne ville medføre en meget
længere skatteudskydelse end den skatteudskydelse, der sker, når indskuddene
anvendes til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver. Af ovennævnte
grunde er denne model for genbeskatning fravalgt.
Dansk Landbrugsrådgivning
Organisationen har foretaget beregninger, der skal vise,
at genbeskatning af etableringskontoindskud, når de anvendes til køb af
aktier, kun vil være lidt mindre end den almindelige efterbeskatning af ikke
anvendte
indskud. Organisationen mener, at det overses i Skatteministeriets
beregninger, at den merindkomst, der fremkommer ved at foretage en forlods
afskrivning ofte ikke beskattes med 63 pct. men i første omgang kun med
virksomhedsskat på 30 pct. Den samlede genbeskatning bør dels bestå af et
årligt tillæg på ca. 5 pct. eller i alt ca. 25 pct. over de første 5 år, dels
en nedsættelse af aktiernes anskaffelsessum med ca. 50 pct. af indskuddet.
I den model, der ligger til grund for de fastsatte
tillægsprocenter, indgår ikke den tidsmæssige udskydelse af genbeskatningen
af fradragene,
hvis
virksomhedsordningen anvendes. Hvis der skulle tages højde herfor, ville der
skulle opstilles forudsætninger om, hvornår opsparet overskud hæves.
Forslaget om kombination af en efterbeskatning og nedsættelse af aktiernes
anskaffelsessum ville bidrage til at gøre skattereglerne komplicerede. Der
henvises i øvrigt til kommentaren til henvendelsen fra Dansk Landbrug.
Reglen om køb af aktier bør kunne bruges, når man
opfylder betingelsen om arbejdsindsats i selskabet.
Man kan godt hæve etableringskontoindskud i relation til
et selskab, man ejer i forvejen, på
det tidspunkt, hvor man opfylder arbejdskravet, forudsat at de øvrige
betingelser er opfyldt.
Aktier, der er anskaffet inden for de seneste 3 år forud
for det år, hvor man opfylder betingelserne, bør kunne medregnes til det
beløb, som kan »forlods afskrives«.
Der indsættes en regel om, at der kan hæves
etableringskontoindskud til køb af aktier, der er erhvervet inden for de
sidste 3 år. Ved afgørelsen af, om man ejer 25 pct. af aktierne indgår
derimod alle de aktier, som man ejer, uanset hvornår de er anskaffet.
Bemærkningerne tyder på, at aktierne ikke må være
erhvervet ved gave, men det fremgår ikke af lovteksten. Aktier erhvervet ved
gave eller arv, og succession bør også kunne være omfattet.
Forslaget har til formål at tilgodese etableringer i
selskabsform, der har krævet fremskaffelse af kapital. Det er derfor
foreslået i etableringskontolovens § 7, stk. 2, nr. 3, at aktierne
eller anparterne ikke må være erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en
personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som
led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven, som led
i en skattefri fusion efter fusionsskatteloven, eller som arv, arveforskud
eller gave.
Man kan generelt indskyde på en etableringskonto i
etableringsåret og de følgende 4 år med henblik på forlods afskrivning i den
virksomhed, man allerede har etableret. Der spørges, om denne mulighed
forudsætter, at man køber nye aktier i selskabet, eller om forlods
afskrivningen også kan foretages på basis af de anskaffelsessummer, som ikke
hidtil er anvendt til forlods afskrivning
Etableringskontoindskud kan anvendes til køb af aktier,
når betingelserne er opfyldt, dvs. etableringskontoindskud foretaget efter,
at etableringen i selskabsform har fundet sted, kan hæves, når aktierne er
erhvervet inden for de sidste 3 år.
Den Danske Skatteborgerforening
Forslaget er en væsentlig forbedring, som også er et
vigtigt skridt i en liberalisering og ligestilling med udlandet. Foreningen
giver forslaget sin uforbeholdne tilslutning.
Man skal passe på med for skrappe regler for
efterbeskatning. Man bør endvidere se på 40-års grænsen igen.
Regeringen har i foråret 2002 lempet på 40-års grænsen.
Aldersgrænsen for, hvornår etablering senest skal være sket, er det
indkomstår, hvori iværksætteren fylder 65 år. Endvidere kan iværksætteren
indskyde på en etableringskonto med henblik på etablering af selvstændig
erhvervsvirksomhed frem til vedkommende fylder 67 år.
Det er i strid med retserhvervelsestidspunktet at kræve
skat med det samme, når etableringskontoindskud ikke bliver anvendt efter
formålet. Det bør være koblet til tidspunktet for ophævelse. Da der i
forvejen pålægges voldsomme strafrenter, er det helt unødvendigt at stille
krav om, at beløbet skal medregnes til den skattepligtige indkomst i det år,
hvor 3-måneders fristen udløber.
Hvis skattemyndighederne har tilsidesat en etablering,
kan skattemyndighederne hæve et beløb til dækning af skattekravet. Hvis
skatteyderen anker afgørelsen og senere får medhold, og beløbet betales
tilbage, kan det være, at skatteyderen endnu ikke har foretaget de påtænkte
anskaffelser. I så fald kan skatteyderen inden for 3 måneder retablere
etableringskontoen. Retableringen vil give skatteyderen yderligere frist -
indtil udgangen af det 9. år efter det år, hvori afgørelse om etableringen er
truffet - hvori den pågældende kan anvende indeståendet til anskaffelse af og
forlods afskrivning på afskrivningsberettigede formuegoder.
Hvis skatteyderen ikke retablerer ordningen, skal
indskuddene efterbeskattes i det år, hvor den anførte 3 måneders frist
udløber. Dette findes ikke at være i strid med retserhvervelsestidspunktet.
Regeringen har i foråret 2002 nedsat tillægsprocenten
fra 5 til 3 ved efterbeskatning af etableringskontomidler for indkomståret
2002 og senere indkomstår. Nedsættelsen af tillægsprocenten til 3 skal ses i
lyset af den lavere markedsrente. Ved et tillæg på 3 pct. vil opsparere, der
må opgive at etablere egen virksomhed, blive beskattet på nogenlunde samme
niveau, som hvis midlerne alternativt var opsparet uden brug af ordningen.
Mange af de almindelige skatteregler er nok så
byrdefulde, så for folk med indsigt i systemet er forbedringen af
etableringskontoordningen kun en lille lokkemad. Eksempelvis ser man
disharmonien med kapitalkravet til stiftelse af et anpartsselskab er 125.000
kr. samtidig med, at etableringsgrænsen er på 100.000 kr.
Det ligger uden for lovforslagets rammer at foreslå en
ændring af kapitalkravet til anpartsselskaber.
Der ses ikke at være behov for, at etableringsgrænsen og
kapitalkravet til anpartsselskaber skal være sammenfaldende. Det er heller
ikke tilfældet i dag.
Kravet om en arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang
vil til stadighed give bøvl med skattemyndighederne, da det er et skøn, som
man aldrig objektivt kan blive enige om. Når dertil lægges, at
skattemyndighederne selv vurderer, om virksomheden er erhvervsmæssigt drevet
eller en hobbyforretning, falder alt til jorden for den nyetablerede person.
50 timer om måneden står ikke i forhold til en etablering på 100.000 kr.
Kravet er alt for højt, og det gør, at forslaget ikke kommer til at virke
efter sin hensigt.
En arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt, der er
den vejledende norm for en arbejdsindsats af ikke uvæsentligt omfang, er ret
beskeden. Grænsen giver i praksis kun sjældent anledning til vanskeligheder.
Langt hovedparten af de nyetablerede iværksættere arbejder væsentligt mere
end 50 timer månedligt. Det vil som hovedregel også være tilfældet for de
iværksættere, der etablerer deres virksomhed efter, at etableringsgrænsen er
nedsat.
Når udgifter afholdt tidligere end 1 år før
etableringsårets begyndelse ikke kan medregnes ved opgørelsen af de udgifter,
som virksomheden samlet skal have afholdt for, at etablering kan anses for at
have fundet sted, vil udgifter til opfindelse stadig blive fuldt
topbeskattet, hvilket heller ikke er særligt motiverende for nye initiativer.
Det er rimeligt, at der er en grænse bagud i tid for,
hvilke udgifter, der kan medregnes ved opgørelsen af de udgifter, som
virksomheden samlet skal have afholdt, for, at der foreligger etablering. For
afskrivningsberettigede aktiver gælder også en tidsmæssig grænse for
anskaffelsen. Den er på 3 år. Med nedsættelsen af etableringsgrænsen vil man
relativt nemt inden for det sidste år nå op på at have afholdt udgifter, der
mindst svarer til etableringsgrænsen.
Opfinderudgifter er i øvrigt ikke et nærmere defineret
begreb i skattelovgivningen. I et vist omfang dækker begrebet forsøgs- og
forskningsudgifter samt lønudgifter, der er omfattet af forslaget. I andre
tilfælde vil det dække over udgifter, der har karakter af
ikke-fradragsberettigede anlægsudgifter.
Finansrådet
Rådet bakker op omkring de foreslåede ændringer af
etableringskontoordningen.
Det er uacceptabelt, at genbeskatningen af fradragene
sker i en 5-årig periode umiddelbart efter købet af aktierne eller
anparterne. Genbeskatningen bør ske på samme måde som i resten af
etableringskontoreglerne, nemlig ved en nedsættelse af aktiernes
anskaffelsessum.
Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk
Landbrug.
Rådet finder det positivt, at grænsen for gratisaktier
forhøjes.
Opfordrer til, at beløbsgrænsen for
medarbejderobligationer hæves til et tilsvarende niveau. Herved opnås der
symmetri i regelsættet, således at virksomhedens selskabsform ikke bliver
afgørende for mulighederne for at begunstige medarbejderne med udbytteandele.
Formålet med forhøjelse af beløbsgrænsen for
gratisaktier er at fremme aktiekulturen. For medarbejderobligationer
gælder, at medarbejderne ikke bliver medejere og ikke får indflydelse som
aktionærer.
Der er ingen direkte sammenhæng mellem reglerne for
gratisaktier og medarbejderobligationer, således at en forhøjelse af
beløbsgrænsen for gratisaktier ikke kan gennemføres uden, at beløbsgrænsen
for medarbejderobligationer, der er på 1.800 kr., forhøjes tilsvarende. Ved
forhøjelsen af beløbsgrænsen for gratisaktier fra 6.000 kr. til 8.000 kr. i
1999 blev beløbsgrænsen for medarbejderobligationer ikke ændret.
Foreningen Danske Revisorer
Det er uforståeligt, at man ikke benytter lejligheden
til at rette op på beskatningsforholdene, hvor en person med topskat betaler
skatten tilbage med langt over 100 pct.
Det er med genbeskatning af de tidligere fradrag over 10
år med de foreslåede tillæg til den personlige indkomst tilstræbt, at
fordelen ved aktiekøb svarer til den gennemsnitlige skattefordel ved
investering
i bygninger efter gældende regler.
Foreningen finder, at der kan rejses tvivl om ordningens
popularitet, når fradragsværdien ved opsparingen kun er ca. 33 pct.
Der henvises til kommentaren til høringssvaret fra Dansk
Industri.
Foreningen Registrerede Revisorer
Har ikke afgivet bemærkninger.
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer
Efter lovteksten kan indskud anvendes til køb af aktier
i selskaber med hjemsted i udlandet, medens det ikke fremgår af
bemærkningerne. Der bør ske en præcisering.
Det præciseres i bemærkningerne, at adgangen til at
anvende etableringskontoindskud også gælder anskaffelse af aktier i selskaber
med hjemsted i udlandet.
I bemærkningerne til lovforslagets § 1, nr. 5 og 8,
har der i 6. og 7. afsnit indsneget sig nogle fejl.
6. afsnit udgår af lovforslagets bemærkninger og 7.
afsnit er ændret.
I bemærkningerne til § 1, nr. 14, nævnes som
eksempler på andre personaleudgifter de ansattes deltagelse i faglige kurser.
Efter lovteksten ses naturalgodet »kost og logi« at være den eneste anden
personaleudgift.
Lovteksten er ændret således, at personaleudgifter
anføres direkte i lovteksten.
I bemærkningerne til § 1, nr. 14, anføres det, at
etableringskontomidler ikke kan anvendes til forsøgs- og forskningsudgifter,
der vælges afskrevet. Det harmonerer dårligt med lovteksten. Det er også
vanskeligt at begrunde, at der ikke skal kunne vælges afskrivning af de
resterende 30 pct.
Lovteksten ændres således, at det er en betingelse for
at anvende etableringskontoindskud til dækning af forsøgs- og
forskningsudgifter samt markedsundersøgelser, at den skattepligtige ikke har
valgt at afskrive udgiften. Der indsættes bestemmelser i
etableringskontolovens § 7, stk. 10, om, at der kan vælges
afskrivning af de resterende 35 pct. af udgiften.
Betingelsen om krav til ejerandel eller stemmeandel for
aktiekøb bør udgå, idet et tilsvarende krav ikke gælder for personligt ejede
virksomheder.
Der er heller ikke behov for kravet, når der henses til
kravet om aktiv arbejdsindsats, minimumsinvestering, og at det hævede beløb
begrænses til et beløb svarende til anskaffelsessummen.
Kravet om mindst 25 pct. af aktiekapitalen eller 50 pct.
af stemmerne har til formål at sikre et vist kvalificeret ejerskab.
Eksempelvis er kun 1 pct. af aktierne ikke udtryk for et kvalificeret
ejerskab. Hvis der ikke gjaldt et sådant krav, ville etableringskontoindskud
kunne anvendes til køb af aktier i alle selskaber uanset ejerandel. Uden
minimumskrav til ejerandel eller stemmeandel ville etableringsbegrebet i en
række tilfælde komme til at savne mening. Uanset hvilke krav til ejer- og
stemmeandel, der fastsættes, ville grænsen kunne blive anset for urimelig i
de tilfælde, hvor man netop ligger under grænsen.
Ikrafttræden for etableringskontoforslaget pr. 1. juli
2004 er ikke nærmere begrundet.
Det foreslåede ikrafttrædelsestidspunkt er valgt ud fra
en forudsætning om, at lovforslaget forventes vedtaget i løbet af foråret
2004.
Frederiksberg Kommune
Ingen bemærkninger.
FTF
Har ikke afgivet bemærkninger.
HK Danmark
Har ikke afgivet bemærkninger.
HTS – Handel, Service og Serviceerhvervene
Har ikke afgivet bemærkninger.
Håndværksrådet
Har ikke afgivet bemærkninger.
Ingeniørforeningen i Danmark
Har ikke afgivet bemærkninger.
IT-brancheforeningen i Danmark
Efter Danish Venture Capital Associations vurdering er
forslaget en imødekommelse af behovet for lettere adgang til at bruge
etableringskontoordningen for virksomheder, som ikke kræver større
initialinvesteringer i form af anlæg eller driftsmidler.
For at forslaget skal have en reel effekt, bør der ikke
være begrænsning i indskuddets størrelse, og indskuddet bør have fuld
skattemæssig fradragsværdi.
Regeringen har ikke planer om at ophæve grænsen for
indskuddenes størrelse. For så vidt angår forslaget om fuld skattemæssig
fradragsværdi henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk Industri.
Det foreslåede krav til ejerandel bør fjernes. Dette
skyldes, at business angels typisk er inde i en virksomhed i eksempelvis 1
–
2 år, før venturekapitalselskaberne går ind i virksomheden.
Venturekapital-selskaberne vil typisk ønske at eje mellem 20 – 50 pct.
af en
virksomhed og dermed udvandes en business angels ejerandel.
Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer.
Kravet om arbejdsindsats er alt for restriktivt i
relation til business angels og bør bortfalde.
En arbejdsindsats på mindst 50 timer er ret beskeden.
Samme krav gælder i dag for de personligt ejede virksomheder. Der henvises
iøvrigt til kommentaren til henvendelsen fra Den Danske Skatteborgerforening.
Foreningen foreslår, at i stedet for at tillægge de
hævede etableringskontomidler til den personlige indkomst, modregnes de
hævede etableringskontomidler i aktiernes/anparternes anskaffelsessum. Det
vil give den optimale likviditet for iværksætteren, som dermed slipper for at
hæve ekstra løn til sig selv i etableringsårene, hvor likviditeten i en
nystartet virksomhed ofte er knap.
Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk
Landbrug.
Kommunernes Landsforening
Har ikke afgivet bemærkninger.
Københavns Kommune
Det bør præciseres, at der kan ske etablering i
selskabsform i både danske og udenlandske selskaber.
Der henvises til kommentaren til Foreningen af
Statsautoriserede Revisorer.
Der skal foretages en konsekvensændring af
etableringskontolovens 5, stk. 5.
Konsekvensændringen er foretaget.
Der er ikke overensstemmelse mellem ordlyden af
bestemmelsen i ligningslovens § 7, stk. 1, litra g, og
bemærkningerne til bestemmelsen, idet udgifter til personalegoder som f.eks.
ansattes kurser, uddannelse, fri telefon, fri bil, pc-ordninger,
sundhedsforsikringer m.v. ikke er omfattet af en naturlig sproglig forståelse
af begrebet »vederlag i form af penge«.
Lovteksten ændres således, at personaleudgifter direkte
nævnes.
Den foreslåede bestemmelse i etableringskontolovens
§ 7, stk. 2, nr. 3, bør også omfatte skattefri fusion, arv,
arveforskud eller gave.
Der indsættes krav om, at aktierne m.v. heller ikke må
være erhvervet som led i en skattefri fusion, som arv, arveforskud eller som
gave.
Landbrugsrådet
Svaret er fælles med Dansk Landbrug.
Landsorganisationen i Danmark
Organisationen kan ikke se begrundelserne for ændringen
af etableringskontoreglerne. Konsekvenserne for nyetablerede og eksisterende
virksomheder er ikke belyst i tilstrækkeligt omfang.
Formålet er for det første så vidt muligt at sidestille
etablering af virksomhed i selskabsform med etablering af virksomhed i
personligt regi. For det andet er formålet at tilgodese innovative
iværksættere, der kun i mindre grad har brug for at anskaffe
afskrivningsberettigede aktiver. For det tredje er formålet at tilgodese de
iværksættere, der har forholdsvis beskedne udgifter i forbindelse med
etableringen, men dog så store, at der er brug for en forudgående opsparing.
Organisationen er enig i forslaget vedrørende
gratisaktier.
Ledernes Hovedorganisation
Organisationen finder det positivt, at regeringen ønsker
at fremme aktiekulturen og gøre det mere attraktivt for almindelige
lønmodtagere at være medejere af deres arbejdsplads. Forslaget vil støtte den
positive udvikling, hvor flere og flere medarbejdere får aktier i den
virksomhed, hvor de er ansat. Aktier fremmer medarbejdernes motivation. Fra
en ledelsesmæssig vinkel er aktieaflønning et gode, der er med til at styrke
virksomhedernes konkurrenceevne.
PROSA
Har ikke afgivet bemærkninger.
Skattechefforeningen
Ingen bemærkninger.
Skatterevisorforeningen
Forslaget om, at etableringskontomidler kan anvendes til
lønninger, udgifter til forsøgsvirksomhed og lignende, leje af lokaler samt
kurser og uddannelse vil medføre en øget kontrolindsats fra
skattemyndighedernes side. Det gældende regelsæt har som langt overvejende
hovedregel ikke givet anledning til væsentlige spørgsmål.
Der kan i praksis opstå tvivl om, hvorvidt en udgift er
fradragsberettiget. Dette medfører, at der i nogle tilfælde føres sager,
herunder ved domstolene om, hvorvidt udgiften er fradragsberettiget. Det kan
navnlig være tilfældet for udgifter til kurser og videreuddannelse.
Usikkerheden
om, hvorvidt en udgift er fradragsberettiget bliver dog ikke større som følge
af, at etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af udgiften, idet den
skattemæssige usikkerhed om fradragsretten består under alle omstændigheder.
Især udgifter til kurser og uddannelse er ofte genstand
for sager, der afsluttes ved domstolene. I vidt omfang er retspraksis
grundlaget for en vurdering af fradragsretten for udgiften. Den
skattepligtige kan ikke med samme sikkerhed som for afskrivningsberettigede
aktiver afgøre, om der kan anvendes etableringskontomidler eller ej på de
foreslåede udgiftstyper. Der er risiko for, at den nyetablerede
erhvervsdrivende uden at ane uråd anvender etableringskontomidler, der efter
skattemyndighedernes opfattelse ikke er omfattet.
Når de nævnte udgiftsarter i vidt omfang er reguleret af
domstolspraksis, betyder det, at disse udgifter ofte er inddraget i
skattemyndighedernes kontrol. Som følge af den gunstige fradragsregel i
etableringskontolovens § 7, stk. 10, 2. og 3. pkt., vil det pr.
definition være områder, der vil undergå en kontrol fra skattemyndighedernes
side.
At der for nogle udgiftstyper i praksis hyppigere kan
opstå tvivl om fradragsretten end der opstår tvivl om, hvorvidt der kan
afskrives på et aktiv, kan ikke begrunde, at etableringskontoindskud ikke
skal kunne medgå til dækning af disse udgifter. Er en nystartet virksomhed i
tvivl om, hvorvidt en udgift er fradragsberettiget, vil tvivlen i mange
tilfælde kunne afklares ved forespørgsel til skattemyndighederne, herunder i
princippet også i form af et bindende ligningssvar fra kommunerne. Uanset
dette kan det ikke udelukkes, at der vil komme flere sager, hvor den
skattepligtige og skattemyndighederne er uenige om, hvorvidt en udgift er
fradragsberettiget. Disse uenigheder må afklares efter de almindelige regler
herfor.
Et alternativ til efterbeskatning af de anvendte
etableringskontomidler over en 5-årig periode kunne være, at
aktiernes/anparternes anskaffelsessum blev nedsat med det frigivne beløb
således, at beskatningen ville blive udskudt til tidspunktet for afståelse af
aktierne/anparterne.
Der henvises til kommentaren til henvendelsen fra Dansk
Landbrug.
Sammenfatning af økonomiske og administrative
konsekvenser
Positive
konsekvenser/mindreudgifter (hvis ja, angiv omfang)
Negative
konsekvenser/merudgift (hvis ja, angiv omfang)
Økonomiske
konsekvenser for stat, amter og kommuner
Etableringskontoordningen
Lovforslaget skønnes at medføre et varigt provenutab på
ca. 10 mio. kr. årligt.
Det umiddelbare provenutab skønnes at udgøre ca. 25 mio.
kr. årligt i de første år. Hele provenutabet vedrører kommuner, amter og
kirke.
Medarbejderaktier
Fra og med indkomståret 2004 skønnes forslaget med stor
usikkerhed at medføre et provenutab på 45 mio. kr. årligt., hvoraf de 25 mio.
kr. vedrører de kommunale skatter
I finansåret 2004 skønnes der samlet set at blive tale
om et provenutab på 50 mio. kr.
Administrative
konsekvenser for stat, amter og kommuner
Lovforslaget skønnes at medføre engangsudgifter på ca.
1.460.000 kr. ToldSkat tilføres ikke yderligere ressourcer som følge heraf.
Endvidere skønnes forslaget at medføre et begrænset
kommunalt merarbejde.
Økonomiske
konsekvenser for erhvervslivet
Forbedringerne af etableringskontoordningen skønnes at
medføre positive effekter for erhvervslivet som følge af de gunstige
incitamenter til fremme af iværksætterkulturen.
Forhøjelsen af grænsen for den årlige tildeling af
gratisaktier vil gøre ordningen mere attraktiv for medarbejderne og dermed
også for virksomhederne.
Administrative
konsekvenser for erhvervslivet
Miljømæssige
konsekvenser
Ingen
Ingen
Administrative
konsekvenser for borgerne
Ingen
Ingen
Forholdet til
EU-retten
Lovforslaget indeholder en ophævelse af kravet om, at
etableringskontoindskud kun kan anvendes til etablering af selvstændig
erhvervsvirksomhed her i landet. Ophævelsen er i god overensstemmelse med
traktatens artikel 43 om den frie etableringsret.
Bemærkninger til de enkelte bestemmelser
Til § 1
Til nr. 1
Det er i den gældende bestemmelse i etableringskontolovens
§ 1, stk. 1, fastsat, at den, der med henblik på etablering af
selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet foretager indskud på en
etableringskonto, kan fradrage indskuddet ved opgørelsen af den
skattepligtige
indkomst. I etableringskontolovens § 5, stk. 1, er det fastsat, at
ved og efter etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet hæves
indskuddene efter reglerne i etableringskontolovens § 7.
Det foreslås at ophæve betingelsen om, at
etableringskontoindskud kun kan anvendes til etablering af selvstændig
erhvervsvirksomhed her i landet. Ophævelsen indebærer, at
etableringskontoindskud kan anvendes til etablering af selvstændig virksomhed
i
udlandet, hvad enten udlandet ligger inden eller uden for EU.
Når en persons fulde skattepligt ophører, eller når en
person efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst bliver hjemmehørende i
udlandet,
på Færøerne eller Grønland, vil der ske fraflytningsbeskatning efter
kildeskattelovens § 10.
Fraflytningsbeskatningen sker ved, at de skatterelevante aktiver
anses for afhændet på fraflytningstidspunktet. Aktiverne anses for afhændet
til
handelsværdien på fraflytningstidspunktet, dog højst med et beløb svarende
til
anskaffelsessummen. Fraflytningsbeskatningen sikrer, at i de tilfælde, hvor
etableringskontoindskud er anvendt til forlods afskrivning på
afskrivningsberettigede aktiver, vil der ske genbeskatning af kontohaverens
fradrag for de foretagne indskud ved, at de genvundne afskrivninger på
aktiverne, så længe aktivet ikke er fuldt afskrevet, bliver større end hvis
den
afskrivningsberettigede anskaffelsessum ikke var nedsat med forlods
afskrivninger.
Det er en betingelse for fraflytningsbeskatning i disse
tilfælde, at der er tale om aktiver, som Danmark efter fraflytningen ikke har
beskatningsretten til. Hvis aktiverne f.eks. indgår i et fast driftssted i
Danmark eller der er tale om en fast ejendom beliggende i Danmark, vil der i
disse tilfælde ikke ske fraflytningsbeskatning.
Til nr. 2
Efter den gældende regel i etableringskontolovens § 1,
stk. 1, kan etableringskontoindskud alene anvendes med henblik på
etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, dvs. virksomhed, der drives i
personligt regi. Det foreslås, at anvendelsesområdet udvides, så
etableringskontoindskud også kan anvendes til etablering af virksomhed i
selskabsform, dvs. til køb af aktier eller anparter i et selskab. Ved et
selskab forstås efter loven såvel aktie- som anpartsselskaber, der har
hjemsted
her i landet, som selskaber, der har hjemsted i et andet land.
Til nr. 3
Efter etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed har
fundet sted, kan fradrag for indskud kun opnås for det indkomstår, hvor
etablering finder sted, og de nærmest efterfølgende 4 indkomstår, jf.
etableringskontolovens § 1, stk. 3. Det foreslås, at dette også
skal
gælde, når etablering sker i selskabsform, dvs. ved køb af aktier og anparter
i
et selskab.
Efter etableringskontolovens § 4, stk. 2, kan
indskud på en konto helt eller delvis undlades i et givet indskudsår, såfremt
kontohaveren i indskudsåret ønsker både at indskyde midler og samtidig hæve
midler til anskaffelse af aktiver. Det foreslås, at denne mulighed også skal
gælde, hvis etablering sker ved erhvervelse af aktier og anparter i et
selskab,
dvs. etablering af virksomhed i selskabsform, således at der kan fås fradrag
uden at foretage indskud på en etableringskonto, eksempelvis hvis der skydes
ekstra kapital i selskabet. Det bemærkes, at den skattepligtige indkomst dog
samtidigt forhøjes efter den foreslåede regel i nr. 20.
Til nr. 4
Det er i etableringskontolovens § 1, stk. 3,
fastsat, at efter etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed har fundet
sted,
kan fradrag for indskud kun opnås for det indkomstår, hvor etablering finder
sted, jf. etableringskontolovens § 5 og de efterfølgende 4 indkomstår.
Som konsekvens af, at etableringsindskud kan anvendes til
erhvervelse af aktier eller anparter, foreslås det at ændre affattelsen
således, at fradrag kan opnås for det indkomstår, hvor etablering eller
erhvervelse finder sted og de efterfølgende 4 indkomstår.
Til nr. 5
Indskud på etableringskonto, der vedrører indkomstår før
etablering af den selvstændige erhvervsvirksomhed, skal mindst udgøre 5.000
kr., og kan højst udgøre 40 pct. af indskyderens nettolønindtægt i
indkomståret, dog kan der altid indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten,
jf.
etableringskontolovens § 3, stk. 1. Det foreslås at ændre
bestemmelsen, således at det også gælder for indkomstår før etablering af
virksomhed i selskabsform.
Indskud, der vedrører det indkomstår, hvor etablering
finder sted, eller et af de nærmest efterfølgende 4 indkomstår, skal
tilsvarende mindst udgøre 5.000 kr., og kan højst udgøre 40 pct. af
indskyderens nettolønindtægt i indkomståret eller af overskuddet fra den
selvstændige erhvervsvirksomhed, dog kan der altid indskydes 100.000 kr. af
nettolønindtægten eller af overskuddet fra den selvstændige
erhvervsvirksomhed.
Ved etablering af virksomhed i selskabsform betyder det, at der kan indskydes
40 pct. af nettolønindtægt, der hidrører fra indskyderens ansættelsesforhold
i
selskabet, eller andetsteds, jf. også etableringskontolovens § 2,
hvorefter fuldt skattepligtige personer, der i indkomståret har oppebåret
lønindtægt, er berettiget til at foretage indskud.
Til nr. 6
Efter etableringskontolovens § 5, stk. 1, 1.
pkt., kan indskud hæves ved og efter etablering af selvstændig
erhvervsvirksomhed i overensstemmelse med reglerne i § 7. Det foreslås
at
ændre bestemmelsen, således at det også gælder ved anskaffelse af aktier
eller
anparter i et selskab, dvs. virksomhed i selskabsform.
Til nr. 7
Det fremgår af etableringskontolovens § 5,
stk. 2, 1. pkt., at etablering anses at have fundet sted, når den
samlede
anskaffelsessum for de formuegoder, der anskaffes til brug for virksomheden,
overstiger et grundbeløb på 125.900 kr. Dette grundbeløb foreslås nedsat, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8, til 62.300 kr.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 17, at udvide
anvendelsesområdet for de aktiver, som etableringskontoindskud kan anvendes
til
dækning af, med visse fradragsberettigede udgifter. Det foreslås derfor som
konsekvens, at etablering også anses at have fundet sted, når den
skattepligtige har afholdt udgifter til brug for virksomheden for et beløb,
der
overstiger grundbeløbet.
Til nr. 8
Etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, som
berettiger til at hæve etableringskontoindskud, anses at have fundet sted,
når
den samlede anskaffelsessum for de formuegoder, der anskaffes til brug for
virksomheden, overstiger et grundbeløb på 125.900 kr. (etableringsgrænsen).
Beløbet reguleres efter personskattelovens § 20 og udgør for 2004
202.000
kr.
Det foreslås, at etableringsgrænsen på 202.000 kr.
nedsættes til 100.000 kr. Den lavere grænse imødekommer behovene for nye
typer
af iværksættere såsom frie agenter, konsulent- og rådgivningsvirksomheder og
servicevirksomheder, der ikke har store etableringsomkostninger, men
alligevel
nok til, at der er behov for opsparing. Når der således er anskaffet aktiver
med en anskaffelsessum på 100.000 kr. (2004-niveau), anses selvstændig
erhvervsvirksomhed for etableret. De 100.000 kr. svarer til et grundbeløb på
62.300 kr. (1987-niveau).
Til nr. 9
Etableringskontolovens § 5, stk. 3, indeholder
regler om, for hvilke år kontohaveren eller dennes ægtefælle skal deltage med
personlig arbejdsindsats i ikke uvæsentligt omfang, og regler om bortfald af
arbejdskravet i det tilfælde, hvor den skattepligtige bliver uarbejdsdygtig,
ved død, konkurs og ved virksomhedsophør. Det fremgår heraf, at arbejdskravet
skal være opfyldt i det indkomstår, hvor indskud anvendes til forlods
afskrivning,
og det følgende indkomstår. Det fremgår endvidere, at hvis den skattepligtige
bliver uarbejdsdygtig som følge af alvorlig sygdom eller nedsat arbejdsevne
efter, at etableringskontomidler er hævet og anvendt til forlods afskrivning,
bortfalder arbejdskravet i den resterende del af perioden.
Det foreslås i lovforslagets § 1, nr. 17, at udvide
anvendelsesområdet for de aktiver, som etableringskontoindskud kan anvendes
til
anskaffelse af, med visse fradragsberettigede udgifter. Det foreslås som
konsekvens heraf at udvide reglerne, således at der gælder tilsvarende om
personlig arbejdsindsats i de tilfælde, hvor etableringskontomidler har været
anvendt til dækning af udgifter, der er afholdt til brug for virksomheden.
Til nr. 10
Det foreslås i § 5, stk. 4, fastsat, at
erhvervelse af virksomhed i selskabsform, anses at have fundet sted, når
anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne incl. stiftelsesomkostninger
overstiger etableringsgrænsen. Den nedsatte etableringsgrænse, jf.
lovforslagets § 1, nr. 8, gælder således også ved etablering af
virksomhed
i selskabsform. Herefter skal anskaffelsessummen inklusive
stiftelsesomkostninger til advokat m.v. for aktierne eller anparterne udgøre
100.000 kr. (2004-niveau).
Der stilles ikke krav om, at kontohaveren og/eller dennes
ægtefælle skal eje selskabet 100 pct. Efter forslagets § 1, nr. 18, er
det
en betingelse, at der blot erhverves aktier eller anparter svarende til
mindst
25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet eller til mere end 50
pct.
af stemmeværdien.
For så vidt angår anpartsselskaber skal sådanne have en
anpartskapital på mindst 125.000 kr. Dette beløb overstiger dermed
etableringsgrænsen. Hvis kontohaveren således vælger at etablere sig i
selskabsform, kræves således et indskud på mindst 125.000 kr., hvis selskabet
skal ejes 100 pct. af kontohaveren (og/eller dennes ægtefælle, jf. forslagets
§ 1, nr. 14). Det betyder, at hvis kontohaveren ønsker at etablere sig
ved
stiftelse af et anpartsselskab til minimumsindskuddet på 125.000 kr., og har
100.000 kr. stående på sin etableringskonto, må det resterende indskud til
stiftelse af selskabet tilvejebringes på anden vis.
Ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed kræves, at
kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i
virksomheden i ikke uvæsentligt omfang. Det sikrer, at der er tale om en reel
etablering.
Det foreslås, at det samme skal gælde ved etablering i
selskabsform. Således skal kontohaveren eller dennes ægtefælle deltage med
personlig arbejdsindsats i selskabet i det indkomstår, hvor indskud anvendes
til stiftelse eller erhvervelse af selskabet, og i det følgende indkomstår.
Erhverves eller stiftes selskabet i en koncernstruktur, stilles der ikke krav
om, at arbejdet skal udføres for et bestemt selskab i koncernen. Der stilles
blot krav om, at der deltages med personlig arbejdsindsats i et eller flere
selskaber i koncernen således, at den samlede arbejdsindsats i de pågældende
selskaber opfylder kravet.
Vurderingen af, om den personlige arbejdsindsats i
selskabet opfylder lovens krav, foretages på samme måde, som arbejdsindsatsen
vurderes efter gældende ret i forbindelse med etablering af selvstændig
erhvervsvirksomhed, jf. Ligningsvejledningen 2002, afsnit E.D.2.5.3.Ved
afgørelsen af, om en arbejdsindsats kan anses som ikke uvæsentlig, anvendes
en
arbejdsindsats på mindst 50 timer månedligt som vejledende norm.
Bliver den skattepligtige uarbejdsdygtig som følge af
alvorlig sygdom eller varigt nedsat funktionsevne, bortfalder kravet om
personlig arbejdsindsats. De foreslåede regler svarer til
arbejdsindsatsreglerne for de selvstændigt erhvervsdrivende.
Det bemærkes, at den foreslåede affattelse af § 5,
stk. 4, erstatter en regel om nedsat etableringsgrænse for indskud
foretaget inden den 17. maj 1983. Reglen fandt dog kun anvendelse indtil
udgangen af indkomståret 1995, hvorfor reglen derfor erstattes af den
foreslåede § 5, stk. 4, om etablering af virksomhed i selskabsform.
Til nr. 11
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 10. I etableringskontolovens § 5,
stk. 5,
er fastsat, at etableringsgrænsen i § 5, stk. 2, reguleres efter
personskattelovens § 20. Den foreslåede bestemmelse i
etableringskontolovens § 5, stk. 4, fastsætter etableringsgrænsen
ved
etablering af virksomhed i selskabsform. Denne grænse skal ligesom
etableringsgrænsen for etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed reguleres
efter personskattelovens § 20.
Til nr. 12
I etableringskontolovens § 5, stk. 6, findes
særligt lempelige regler for etablering af virksomheder beliggende på
Bornholm.
Reglerne gjaldt dog kun for etableringer i 1993 og 1994, og bestemmelserne
foreslås derfor ophævet.
Til nr. 13
Det fremgår af etableringskontolovens § 5,
stk. 7, der ved forslagets § 1, nr. 12, bliver § 5,
stk. 6,
at formuegoder, som er anskaffet tidligere end 3 år før etableringsårets
begyndelse, eller som er afhændet, eventuelt udskilt af driften, ikke kan
medregnes ved opgørelsen af den samlede anskaffelsessum som nævnt i § 5,
stk. 2.
Det foreslås, at udgifter som nævnt i § 5,
stk. 2, som er afholdt tidligere end 1 år før etableringsårets
begyndelse,
ikke kan medregnes ved opgørelsen af de udgifter, som samlet skal være
afholdt
til brug for virksomheden, for, at etablering kan anses for at have fundet
sted.
Det foreslås endvidere, at aktier, der er anskaffet
tidligere end 3 år før etableringsårets begyndelse, ikke kan medregnes ved
opgørelsen af den anskaffelsessum, der er nævnt i § 5, stk. 4.
Til nr. 14
Efter etableringskontolovens § 5, stk. 8, kan
indskud hæves ved og efter etablering af en virksomhed, som skal drives eller
bliver drevet af kontohaveren eller dennes ægtefælle eller af begge
ægtefæller
i forening. Denne regel skal ses i lyset af, at efter kildeskattelovens
regler
skal indkomst vedrørende driften af en erhvervsvirksomhed altid beskattes hos
den ægtefælle, der driver virksomheden. Det er således uden betydning, om
virksomheden eller de aktiver, som benyttes i driften, tilhører den anden
ægtefælle. Deltager begge ægtefæller i driften af erhvervsvirksomheden, er
det
den ægtefælle, der i overvejende grad driver erhvervsvirksomheden, som skal
beskattes af indkomsten vedrørende denne virksomhed.
Det foreslås, at ved etablering af virksomhed i
selskabsform kan indskud hæves ved og efter anskaffelse af aktier og anparter
i
et selskab, som ejes af eller skal ejes af kontohaveren, eller af dennes
ægtefælle eller af begge ægtefæller. Det er den, der faktisk anskaffer
aktierne, der skal beskattes af modtagne udbytter og af en eventuel avance
ved
salg af aktierne. Det betyder, at i det tilfælde, hvor det er kontohaverens
ægtefælle, der anskaffer aktier eller anparter i selskabet, er det således
denne ægtefælle, der skal beskattes af modtagne aktieudbytter og
avancebeskattes ved et salg af aktierne.
Til nr. 15
I etableringskontolovens § 6 findes særligt lempelige
regler for etablering af virksomheder beliggende på Bornholm. Reglerne gjaldt
dog kun for etableringer i 1993 og 1994, og bestemmelserne foreslås derfor
ophævet.
Til nr. 16
Der er tale om ændringer af teknisk karakter.
Det fremgår af etableringskontolovens § 7,
stk. 1, 1. pkt., at der efter etableringen hæves et beløb af indtil
samme
størrelse som anskaffelsessummen eller, hvis der i tidligere indkomstår er
foretaget skattemæssige afskrivninger på formuegodet, da den uafskrevne del
af
anskaffelsessummen for de formuegoder, som etableringskontomidler kan gå til
forlods afskrivning af.
Det foreslås at ændre § 7, stk. 1, 1. pkt., der
regulerer hævning af etableringskontoindskud, så bestemmelsen målrettes mod
etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed.
Bestemmelsen i § 7, stk. 1, 1. pkt., foreslås
endvidere ændret således, at der skelnes mellem anskaffede formuegoder som
nævnt i litra a - f, og afholdte udgifter som nævnt i litra g - j.
Der er endelig tale om en konsekvensrettelse som følge af
den foreslåede ophævelse af § 5, stk. 6, jf. forslagets nr. 12.
Til nr. 17
Med forslaget gøres det muligt at anvende
etableringskontoindskud til afholdelse af visse fradragsberettigede udgifter.
Forslaget tilgodeser i højere grad end den nuværende etableringskontoordning
iværksættere, hvis virksomhed i væsentlig grad er baseret på anvendelse af
viden, know how og er innovativ m.m. Disse iværksættere vil typisk kun i
begrænset omfang anskaffe fysiske aktiver eller goodwill eller rettigheder
ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt omfattet af afskrivningsloven.
De udgifter, som etableringskontoindskud foreslås anvendt
til dækning af, indsættes som nye bestemmelser i litra g – j i
etableringskontolovens § 7, stk. 1.
Den foreslåede bestemmelse i etableringskontolovens
§ 7, stk. 1, litra g
, går ud
på, at etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af afholdte
fradragsberettigede lønudgifter og andre personaleudgifter. Til løn henregnes
også feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision og lignende ydelser.
Udgifter til de ansattes deltagelse i faglige kurser og uddannelse henregnes
til personaleudgifter. Hvis en del af lønnen ydes i form af naturalier, f.
eks.
i form af frit ophold eller blot i form af fri kost eller logi, er udgiften
fradragsberettiget
for arbejdsgiveren, og etableringskontoindskud kan dermed anvendes til at
dække
udgiften. Afgørende for, om etableringskontoindskud kan anvendes til at dække
løn- eller personaleudgiften, er alene, om der for arbejdsgiveren gælder
fradragsret
for den pågældende udgift. Er udgiften ikke fradragsberettiget, kan
etableringskontoindskud således heller ikke medgå til dækning af udgiften.
Det foreslås endvidere, at etableringskontoindskud kan
anvendes til at dække fradragsberettigede udgifter i form af arbejdsgiverens
indbetalinger til en pensionsordning omfattet af pensionsbeskatningslovens
§ 19. Indbetalinger til forsikringsordninger m.v. omfattet af
pensionsbeskatningslovens § 53 A, hvor forsikringssummen kun kan
tilfalde
arbejdstageren, er fuldt ud fradragsberettigede lønudgifter for
arbejdsgiveren
efter statsskattelovens § 6, litra a.
Med den foreslåede afgrænsning af de udgifter, som
etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af, sikres det, at der ikke
sker en udvidelse af området for fradragsberettigede udgifter i form af løn
m.v. og andre personaleudgifter.
Den foreslåede bestemmelse i etableringskontolovens
§ 7, stk. 1, litra h
, går ud
på, at etableringskontoindskud kan anvendes til at dække udgifter omfattet af
ligningslovens § 8 B, stk. 1, § 8 I, stk. 1 og 2, og
§ 8 J, stk. 1 og 2.
Efter ligningslovens § 8 B, stk. 1, kan udgifter,
som afholdes til forsøgs- og forskningsvirksomhed i tilknytning til den
skattepligtiges erhverv, bortset fra udgifter til efterforskning efter
råstoffer efter den skattepligtiges frie valg enten fradrages fuldt ud i det
indkomstår, hvori de er afholdt, eller afskrives med lige store beløb over
dette og følgende 4 indkomstår. Adgangen til at kunne anvende
etableringskontoindskud til dækning af udgiften gælder kun i de tilfælde,
hvor
den skattepligtige vælger at fradrage udgiften fuldt ud i indkomståret, og
således ikke i det tilfælde, hvor den skattepligtige vælger at afskrive
udgiften med lige store beløb over 5 år.
Efter ligningslovens § 8 I, stk. 1, kan udgifter
til undersøgelse af nye markeder med henblik på etablering af en
erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed
fradrages
ved indkomstopgørelsen. Efter ligningslovens § 8 I, stk. 2, kan
udgifter til undersøgelse af nye markeder, der er afholdt før etableringen af
en erhvervsvirksomhed, kun fradrages efter § 8 I, stk. 1, hvis
undersøgelsen er medvirkende til etablering af erhvervsvirksomheden. Efter
ligningslovens § 8 I, stk. 3, kan udgifter efter § 8 I,
stk. 1 og 2, efter den skattepligtiges eget valg enten fradrages fuldt
ud
i det indkomstår, hvori etableringen af erhvervsvirksomheden finder sted,
eller
afskrives med lige store årlige beløb over dette og følgende 4 indkomstår.
Adgangen til at kunne anvende etableringskontoindskud til dækning af udgiften
gælder kun i de tilfælde, hvor den skattepligtige vælger at fradrage udgiften
fuldt ud i indkomståret, og således ikke i det tilfælde, hvor den
skattepligtige vælger at afskrive udgiften med lige store beløb over 5 år.
Efter ligningslovens § 8 J, stk. 1, kan udgifter
til advokat og revisor, der er afholdt i forbindelse med etablering af en
erhvervsvirksomhed eller udvidelse af en bestående erhvervsvirksomhed,
fradrages. Det samme gælder gebyrer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Efter
§ 8 J, stk. 2, kan udgifter til undersøgelse af nye markeder
afholdt før etableringen kun fradrages efter § 8 J, stk. 1,
hvis
undersøgelsen er medvirkende til etableringen af virksomheden.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 7, stk. 1, litra i
, går ud på, at
etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af fradragsberettigede
udgifter til leje af erhvervslokaler. Hvis den skattepligtige driver
erhvervsvirksomhed fra lokaler i den pågældendes egen ejendom, kan
etableringskontoindskud også anvendes til dækning af den husleje, der
udgiftsføres i virksomhedens regnskab.
Den foreslåede bestemmelse i
§ 7, stk. 1, litra j
, går ud på, at
etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af fradragsberettigede
udgifter til deltagelse i kurser og uddannelse. Afgørelsen af, hvorvidt
kursusudgifter er fradragsberettigede driftsudgifter, beror på en konkret
vurdering af iværksætterens forhold. Det betyder, at en udgift i relation til
et bestemt kursus kan være fradragsberettiget for én iværksætter, medens en
anden iværksætter ikke har fradrag for den samme type udgift. Udgifter til
deltagelse i faglige kurser og uddannelse er således fradragsberettigede, når
det drejer sig om sig om kurser, der har til formål at vedligeholde og
ajourføre deltagernes faglige viden og uddannelse, medens der ikke kan
foretages fradrag for udgifter, der har til formål at videreuddanne
deltagerne.
Heri ligger, at et kursus ikke må være af en for generel og almen karakter,
idet det i så fald ikke anses for tilstrækkeligt knyttet til den pågældendes
indkomsterhvervelse.
Til nr. 18
Med forslaget gøres det muligt at anvende
etableringskontoindskud til stiftelse eller erhvervelse af en virksomhed i
selskabsform. Mulighederne for hævning af etableringskontoindskud i denne
situation foreslås reguleret i en nyaffattelse af § 7, stk. 2. Den
gældende regel i § 7, stk. 2, er en del af regelkomplekset om
særligt
lempelige muligheder for etablering af virksomheder beliggende på Bornholm.
Som
nævnt i bemærkningerne til nr. 12, 15 og 21 gjaldt reglerne dog kun for
etableringer i 1993 og 1994, hvorfor § 7, stk. 2, i sin nuværende
affattelse kan ophæves.
Betingelserne for, at etableringskontoindskud kan anvendes
til stiftelse eller erhvervelse af en virksomhed i selskabsform, er:
1.
Der skal være tale
om et kvalificeret aktiekøb, så indehaveren på samme måde som ved etablering
af
selvstændig erhvervsvirksomhed kan anses for at have en væsentlig, aktiv
interesse i virksomheden. Der stilles således krav om, at kontohaveren,
dennes
ægtefælle eller begge ægtefæller tilsammen erhverver aktier eller anparter
svarende til mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i selskabet
eller
svarende til mere end 50 pct. af stemmeværdien. Ved afgørelsen af, om man
opfylder kravet til ejerandel eller stemmeandel i selskabet, medregnes alle
aktier uanset, hvornår de er anskaffet. Det er derimod alene aktier, der er
anskaffet inden for de sidste 3 år, der berettiger til at hæve
etableringskontoindskud. De 3 år er valgt ud fra en antagelse om, at aktier
anskaffet inden for de sidste 3 år i mange tilfælde ikke er fuldt ud
finansieret.
Eksempel
En person ejer 24
pct. af aktiekapitalen i et selskab. Aktieposten er anskaffet for 4 år siden.
Der erhverves nu yderligere 5 pct. af aktiekapitalen således, at ejerandelen
bliver på 29 pct. Såfremt anskaffelsessummen for denne aktiepost overstiger
etableringsgrænsen (anskaffelsessummen er eksempelvis 115.000 kr.) kan der
ske
hævning af etableringskontoindskuddene svarende til anskaffelsessummen, når
de
øvrige betingelser i øvrigt er opfyldt. Der kan derimod ikke ske hævning af
etableringskontoindskud vedrørende de aktier, der er anskaffet for 4 år
siden.
Eksempel
En person ejer 76
pct. af aktiekapitalen i et selskab. Aktieposten er anskaffet for 4 år siden.
Uanset at ejerandelen er mindst 25 pct., kan der ikke ske hævning af
etableringskontoindskud, idet anskaffelsessummen for disse aktier ikke tæller
med ved opgørelsen af, om etableringsgrænsen er opfyldt. Der erhverves nu
yderligere 5 pct. af aktiekapitalen. Såfremt anskaffelsessummen for denne
aktiepost overstiger etableringsgrænsen (anskaffelsessummen er eksempelvis
115.000 kr.), kan der ske hævning af etableringskontoindskuddene svarende til
anskaffelsessummen.
2.
Der skal være tale
om et aktivt driftsselskab, hvilket indebærer, at der ikke må være tale om
virksomheder med mange finansielle aktiver. Aktierne eller anparterne skal
således være i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad består i
udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller
lignende. Afgrænsningen svarer til den afgrænsning af virksomheder med mange
finansielle aktiver, der findes i eksempelvis dødsboskattelovens § 29,
stk. 3.
3.
Erhvervelsen af
selskabet skal have krævet fremskaffelse af kapital. Aktierne eller
anparterne
må således ikke være erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt
ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som led i en
skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven, som led i en
skattefri fusion efter fusionsskatteloven, som arv, arveforskud eller som
gave.
Det skyldes, at aktierne m.v. i disse tilfælde ikke vil være erhvervet på en
måde, der har krævet fremskaffelse af kapital.
Betingelserne skal være overholdt i 5 år. Når den 5-årige
periode er udløbet, er der ikke længere krav om, at kontohaveren eller
ægtefællen eller begge i forening ejer mindst 25 pct. af aktie- og
anpartskapitalen eller har mere end 50 pct. af stemmerne. Endvidere vil der
heller ikke længere gælde et krav om, at selskabet ikke i overvejende grad må
bestå
i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller
lignende. Uanset de pågældende betingelser bortfalder allerede ved udløbet af
den 5-årige periode, skal genbeskatningen dog ske over 10 år. Formålet med en
længere periode for genbeskatning af fradragene end den periode, hvor de
anførte betingelser skal være opfyldt, er at tage højde for de
likviditetsmæssige problemer, som en genbeskatningsperiode på kun 5 år i
nogle
tilfælde ville kunne medføre.
Betingelserne skal også overholdes ved efterfølgende
hævning af etableringskontoindskud til brug for køb af yderligere aktier fra
tredjemand eller ved kapitalforhøjelse m.v. i selskabet. For så vidt angår
kravet om, at der skal ejes mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen
bemærkes, at der ikke stilles krav om, at der eksempelvis erhverves
yderligere
mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen fra tredjemand, blot den
samlede ejerandel er på mindst 25 pct. (eller mere end 50 pct. af
stemmeværdien
indehaves).
Til nr. 19
Der er tale om en konsekvensændring som følge af
lovforslagets § 1, nr. 17.
Til nr. 20
Ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed sker den
skattemæssige udligning af det tidligere fradrag hos kontohaveren i dag ved,
at
afskrivningsgrundlaget for de aktiver, som virksomheden anskaffer, nedsættes.
Når etableringskontoindskud anvendes til dækning af
udgifter, der er fuldt ud fradragsberettigede ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst i det år, hvori udgiften afholdes, skal den
skattemæssige udligning ske ved, at det hævede beløb anses for at dække den
fradragsberettigede udgift. Det vil sige, at den skattemæssige udligning sker
ved, at der ikke er fradrag for udgiften ved indkomstopgørelsen på det
tidspunkt, hvor udgiften afholdes. Kontohaveren har således fået fradrag for
udgiften på det tidspunkt, hvor indskuddene på etableringskontoen blev
foretaget.
For så vidt angår den eksisterende mulighed for at anvende
etableringskontoindskud til anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver
gælder, at kun 70 pct. af de hævede indskud skal anses for anvendt til
forlods
afskrivning på de aktiver, der er anskaffet til brug i virksomheden, når der
er
foretaget fradrag i indkomståret 2002 eller senere. Det vil sige, at der kan
foretages ordinære afskrivninger på de resterende 30 pct. af aktivernes
anskaffelsessum uanset, at der er frigivet etableringskontoindskud hertil.
Baggrunden er, at værdien af fradrag for indskud på en etableringskonto i de
senere år er reduceret. Er der foretaget fradrag for indskuddene i
indkomstårene
1999 – 2001, anses kun 80 pct. af de hævede etableringskontoindskud for
anvendt
til forlods afskrivning på aktiverne. Og er der foretaget fradrag for
indskuddene i 1998 eller et tidligere indkomstår, anses de hævede
etableringskontoindskud for fuldt ud anvendt til forlods afskrivning på
aktiverne.
Det foreslås, at princippet om, at kun en del af de hævede
etableringskontoindskud skal anses for at dække den forlods afskrivning, skal
anvendes tilsvarende, når etableringskontoindskuddene anvendes til dækning af
de udgifter, der nævnes i etableringskontolovens § 7, stk. 1, litra
g
– j. Det foreslås, at den andel af udgiften, som etableringskontoindskud
skal
anses for at gå til dækning af, er lavere end den andel, som
anskaffelsessummen
for afskrivningsberettigede aktiver i samme situation nedsættes med. Det
skyldes, at når indskud anvendes til anskaffelse af afskrivningsberettigede
aktiver, fordeles genbeskatningen af de foretagne fradrag over en årrække.
Anvendes indskuddene i stedet til fradragsberettigede udgifter, sker
genbeskatningen derimod i det år, hvor udgiften afholdes. For at tage højde
for
den forskellige tidsprofil vedrørende genbeskatningen foreslås det, at
etableringskontoindskud, der anvendes til dækning af driftsudgifter, kun skal
anses for at dække 65 pct. af udgiften. Det indebærer, at der alligevel kan
foretages fradrag for udgiften med 35 pct.
Ad stk. 10
Det foreslås i
stk. 10
,
at når der hæves beløb fra en etableringskonto til dækning af udgifter
omfattet
af de foreslåede bestemmelser i etableringskontolovens § 7, stk. 1,
litra g – j, anses det hævede beløb kun at dække 65 pct. af udgiften.
Det
betyder, at der yderligere kan foretages fradrag af 35 pct. af den pågældende
udgift.
Eksempel:
Der hæves 200.000 kr. fra etableringskontoen til dækning af
udgiften på 200.000 kr. Ved indkomstopgørelsen kan der alligevel foretages
fradrag for de pågældende udgifter med 35 pct. af de 200.000 kr. svarende til
70.000 kr.
Reglen om, at kun 65 pct. af etableringskontoindskuddene
skal anses for at dække den fradragsberettigede udgift gælder for indskud,
for
hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 2002 eller senere indkomstår.
For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8
I,
stk. 1 og 2, foreslås det, at 35 pct. af udgiften i stedet kan vælges
afskrevet efter reglerne i ligningslovens § 8 B, stk. 1,
henholdsvis
§ 8 I, stk. 3.
Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i
indkomstårene 1999 – 2001, anses det beløb, der hæves til dækning af de
nævnte
udgifter, at dække 77 pct. af udgifterne. Det betyder, at der kan foretages
fradrag med 23 pct. af udgifterne ved opgørelsen af den personlige indkomst.
For udgifter omfattet af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8
I,
stk. 1 og 2, foreslås det i 3. og 5. pkt., at den skattepligtige i
stedet kan
vælge at afskrive de nævnte 23 pct. af udgiften efter ligningslovens § 8
B, stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3.
Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i
indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår anses det beløb, der hæves til
dækning af de nævnte udgifter, fuldt ud at dække udgifterne.
Det fastsættes udtrykkeligt i stk. 10, 7. pkt., at der
bortset fra de tilfælde, der er omhandlet i 2. og 4. pkt., ikke gælder
fradrag
for udgiften, når etableringskontoindskud hæves efter etableringen.
Kontohaveren
har fået fradrag for beløbet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
allerede på det tidspunkt, hvor der blev foretaget indskud på
etableringskontoen.
Ad stk. 11
Det foreslås i
stk. 11
,
at når der hæves fra en etableringskonto ved anskaffelse af aktier eller
anparter i et selskab, hæves der af indskuddene efter samme regler, som når
midlerne anvendes til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, jf.
etableringskontolovens § 7, stk. 5, 1. og 2. pkt.
I øvrigt skal der, som tilfældet er ved etablering af
selvstændig erhvervsvirksomhed, ved køb af aktier eller anparter i et selskab
ske en skattemæssig udligning af det tidligere fradrag, som kontohaveren har
foretaget. Efter gældende regler om anvendelse af etableringskontoindskud
sker
udligningen ved, at afskrivningsgrundlaget for virksomhedens aktiver
nedsættes.
Denne løsning er ikke mulig ved anvendelse af indskuddene
til etablering af virksomhed i selskabsform, idet de anskaffede aktiver
–
aktier eller anparter – ikke er afskrivningsberettigede aktiver eller i
øvrigt
fradragsberettigede ved indkomstopgørelsen. Udgifter til køb af aktier og
anparter er en formuedisposition, der er opgørelsen af den skattepligtige
indkomst uvedkommende.
I stedet foreslås det, at udligningen skal ske ved en
genbeskatning af kontohaveren. Genbeskatningen fordeles over en 10-årig
periode
med lige store beløb fra og med det indkomstår, hvor beløbet hæves.
Genbeskatningen sker ved en forøgelse af (i det følgende tillæg til) den
personlige indkomst. Herved holdes alle de skattemæssige virkninger hos
personen, der har indskudt på etableringskontoen. Selskabets
afskrivningsgrundlag bliver således ikke berørt af, at aktierne eller
anparterne er købt for etableringskontoindskud.
Tillægget til den personlige indkomst (som procent af de
anvendte etableringskontomidler) fremgår af følgende skema:
Tillæg til personlig indkomst ved genbeskatning.
Procent.
År for indskud på etableringskonto
Foreslåede regler
om køb af aktier og anparter
Reduktion af afskrivningsgrundlag ved gældende regler
Årligt tillæg i
10 år
Samlet tillæg
1998 eller før
8
80
100
1999 – 2001
6,5
65
80
2002 eller senere
6
60
70
Størrelsen af den foreslåede genbeskatning (samt
reduktionen af afskrivningsgrundlaget ved gældende regler) afhænger af,
hvornår
etableringskontoindskuddene er sket. Dette hænger sammen med, at
fradragsværdien af indskud på etableringskonto gradvist er reduceret gennem
de
seneste år. Tillægget til den personlige indkomst ved etablering i
selskabsform
er på størrelse med nutidsværdien af forøgelsen af virksomhedens indkomst ved
anvendelse af etableringskontoindskuddene efter gældende regler. Dertil er
der
reguleret for, at tillægget ikke er arbejdsmarkedsbidragspligtigt eller
SP-bidragspligtigt.
Ved gældende regler er skattefordelen ved anvendelse af
etableringskontoordningen afhængig af, hvilken aktivtype der investeres i (og
som dermed får nedsat afskrivningsgrundlaget). Dette hænger sammen med
afskrivningsprofilen for de forskellige aktivtyper. Ved beregning af de
foreslåede procenter, jf. skemaet ovenfor, er det tilstræbt, at fordelen ved
anvendelse af de nye regler svarer til den gennemsnitlige skattefordel ved
investering i bygninger ved gældende regler.
Genbeskatningen sker således med 80, 65 eller 60 pct., men
fordeles med lige store beløb over 10 år. Derved tages der hensyn til, at
kontohaveren i årene umiddelbart efter etablering kan have likviditetsmæssige
problemer, og at vedkommende eventuelt ikke kan optage lån på normale vilkår.
Ved gældende regler medfører de reducerede afskrivninger også en sådan
likviditetsmæssig fordel.
Genbeskatningen skal ske hos kontohaveren også i det
tilfælde, hvor det er ægtetællen, der helt eller delvist anskaffer aktier
eller
anparter i det pågældende selskab, jf. lovforslagets § 1, nr. 14. Efter
forslaget kan indskud hæves ved og efter anskaffelsen af aktier, som ejes
eller
skal ejes af kontohaverens ægtefælle helt eller delvist. Genbeskatningen skal
i
dette tilfælde ske hos kontohaveren, idet det er kontohaveren, der ved den
tidligere indkomstopgørelse har foretaget fradrag for
etableringskontoindskuddene.
Genbeskatningen sker som nævnt ved en forhøjelse af den
personlige indkomst. Forhøjelsen er som nævnt dog ikke
arbejdsmarkedsbidragspligtig eller SP-bidragspligtig, hvilket skal
sammenholdes
med, at der er beregnet arbejdsmarkedsbidrag eller SP-bidrag i forbindelse
med
de tidligere indskud på etableringskontoen.
Ophører kontohaverens skattepligt efter kildeskattelovens
§ 1 af anden grund end ved død, eller går kontohaver konkurs eller dør,
medregnes resterende procenttillæg til den personlige indkomst i det
indkomstår, hvori skattepligten ophører, eller kontohaveren går konkurs eller
dør.
Ved ophør af skattepligt bliver ikke-benyttede indskud i
øvrigt efter gældende ret beskattet. Ubenyttede indskud skal således
medregnes
til den skattepligtige indkomst, når kontohaverens skattepligt efter
kildeskattelovens § 1 ophører, jf. etableringskontolovens § 11,
stk. 2. Efter disse regler skal ikke-hævede indskud tillægges 3 pct.
(til
og med indkomståret 2001 dog 5 pct.) for hvert år fra udløbet af de
indkomstår,
hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvor
skattepligten ophører.
Det samme foreslås at skulle gælde, hvis kontohaveren
og/eller dennes ægtefælles ejerandel falder, så kravet til ejerandel efter
§ 7, stk. 2, nr. 1, ikke længere er opfyldt, eller hvis
kapitalanbringelsen antager karakter af at være i et selskab med mange
finansielle aktiver, jf. § 7, stk. 2, nr. 2.
Det bemærkes, at indskud, som er hævet i det indkomstår,
hvori kravet til ejerandel ikke opfylder § 7, stk. 2, nr. 1, eller
hvor § 7, stk. 2, nr. 2, ikke længere anses for opfyldt (virksomhed
med mange finansielle aktier), behandles efter § 11, stk. 3. Det
vil
sige, at der i dette tilfælde sker beskatning efter reglen i § 9,
stk. 3.
Til nr. 21
I etableringskontolovens § 10, stk. 4, findes
særligt lempelige regler for etablering af virksomheder beliggende på
Bornholm.
Reglerne gjaldt dog kun for etableringer i 1993 og 1994, og bestemmelserne
foreslås derfor ophævet.
Til nr. 22
Det er i etableringskontolovens § 10, stk. 6,
fastsat, at hvis en skattemyndighed tilsidesætter en etablering, har den
mulighed for at hæve et beløb fra etableringskontoen til dækning af et
skattekrav, der er opstået på grund af tilsidesættelsen. Indskud, som således
er hævet, kan dog retableres, hvis skatteyderen inden 3 måneder efter at have
fået endeligt medhold i, at etablering er sket, indskyder et beløb, der
svarer
til de indskud, der tidligere er foretaget på etableringskontoen.
I stedet for at indskyde beløb på kontoen kan skatteyderen
efter § 10, stk. 6, 3. pkt., dog vælge at forlods afskrive de
tilsvarende oprindelige indskud på anskaffelser, der er foretaget efter
etableringen, såfremt de almindelige betingelser herfor er opfyldt ved
anskaffelsen. Det foreslås i § 10, stk. 6, 3. pkt., der bliver
stk. 5, 3. pkt., at udvide denne mulighed, så de tilsvarende oprindelige
indskud kan anvendes til dækning af afholdte udgifter efter etableringen,
såfremt de almindelige betingelser herfor er opfyldt ved afholdelsen.
Det foreslås endvidere at udvide muligheden, så den også
gælder ved etablering i selskabsform, således at de tilsvarende oprindelige
indskud kan anvendes til anskaffelse af yderligere kapital i selskabet.
Til nr. 23
Det fremgår af etableringskontolovens § 10,
stk. 6, 5. pkt., at indskud, som ikke er blevet forlods afskrevet eller
retableret gennem indsættelse på etableringskonto, medregnes til den
skattepligtige indkomst i det år, hvor 3-måneders-fristen udløber.
Der foreslås at konsekvensændre bestemmelsen som følge af,
at det foreslås, at etableringskontoindskud kan anvendes til dækning af
afholdelse af visse fradragsberettigede udgifter, jf. de foreslåede
bestemmelser i etableringskontolovens § 7, stk. 1, litra g –
j, og til
anskaffelse af aktier og anparter, jf. den foreslåede bestemmelse i
etableringskontolovens § 7, stk. 2.
Det foreslås i § 10, stk. 6, 5. pkt., der bliver
stk. 5, 5. pkt., fastsat, at indskud, som ikke er blevet forlods
afskrevet, anvendt til dækning af afholdte udgifter eller anvendt til
anskaffelse af yderligere kapital i selskabet eller retableret gennem
indsættelse på etableringskonto, medregnes til den skattepligtige indkomst i
det år, hvor 3-måneders-fristen udløber.
Til nr. 24 og 25
Hvis en selvstændig erhvervsvirksomhed ophører eller
afhændes, medregnes ikke-hævede indskud og indskud, som er hævet i det
indkomstår, hvori virksomheden er ophørt eller afhændet, ved opgørelsen af
den
skattepligtige indkomst for ophørs- eller afhændelsesåret. Det følger af
etableringskontolovens § 11, stk. 3, 1. pkt. Samme princip foreslås
ved forslaget i nr. 24 at gælde for etablering i selskabsform således, at
hvis
kravet til ejerandel i den foreslåede bestemmelse i § 7, stk. 2,
nr.
1, ikke længere opfyldes, eller hvis selskabet ændrer karakter fra et aktivt
driftsselskab til et selskab med mange finansielle aktiver, jf. den
foreslåede
bestemmelse i § 7, stk. 2, nr. 2, medregnes ikke-hævede indskud og
indskud, som er hævet i det indkomstår, hvor kravet ikke længere er opfyldt,
til den skattepligtige indkomst.
Efter den gældende bestemmelse i etableringskontolovens
§ 11, stk. 3, 3. pkt., er der mulighed for, at ikke-hævede indskud
opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis kontohaveren inden 1 år efter
afhændelsen eller ophøret på ny etablerer selvstændig virksomhed. Denne regel
foreslås med forslaget i nr. 25 ændret således, at ikke- hævede indskud
opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis kontohaveren inden 1 år efter
afhændelsen eller ophøret m.v. af den selvstændige virksomhed eller
selskabet,
på ny etablerer selvstændig virksomhed eller virksomhed i selskabsform, jf.
lovforslagets § 1, nr. 18.
Til nr. 26 og 27
Hvis der hæves beløb på en etableringskonto, og det viser
sig, at der ikke kan forlods afskrives, skal der ske efterbeskatning af de
hævede indskud på samme måde, som hvis etablering opgives, jf.
etableringskontolovens § 11 A, stk. 1. Årsagen til, at der ikke kan
foretages en forlods afskrivning, kan være, at den skattepligtige ikke
opfylder
arbejdskravet.
Det foreslås at ændre bestemmelsen således, at hvis der
ikke har kunnet ske forlods afskrivning, afholdelse af en udgift eller
etablering i selskabsform ikke kan anses for at have fundet sted –
hvilket kan
være tilfældet, hvis arbejdskravet ikke er opfyldt – sker der
efterbeskatning
af de hævede indskud på samme måde, som hvis etablering opgives. Det følger
af
den foreslåede bestemmelse i nr. 26. Det bemærkes i relation til etablering
af
virksomhed i selskabsform, at der altså ikke sker genbeskatning efter den
foreslåede § 7, stk. 11, idet etablering slet ikke kan anses for at
være sket. Antager selskabet derimod karakter af passiv pengeanbringelse
eller
er ejerandelen ikke tilstrækkelig, er situationen omfattet af den sædvanlige
ophørsregel i etableringskontolovens § 11, stk. 3.
Den nævnte beskatning kan undgås, jf.
etableringskontolovens § 11 A, stk. 2, hvis den skattepligtige
vælger
i stedet at overføre indskudsbeløbet til forlods afskrivning på andre
aktiver,
der efter etableringskontoloven kan ske forlods afskrivning på.
Det foreslås, at indskudsbeløbet i sin helhed tilsvarende
kan anvendes til erhvervelse af virksomhed i selskabsform eller afholdelse af
udgifter efter betingelserne i denne lov. Det følger af forslaget i nr. 27
til
affattelsen af bestemmelsen i § 11 A, stk. 2.
Har forlods afskrivning efter etableringskontolovens
§ 11 A, stk. 2, ikke eller ikke fuldt ud kunnet foretages senest
for
det indkomstår, hvori midlerne er hævet, sker der beskatning efter
etableringskontolovens § 11 A, stk. 1. I så fald skal tillæg dog
beregnes indtil udløbet af det indkomstår, hvori forlods afskrivning kunne
foretages, jf. etableringskontolovens § 11 A, stk. 3.
Det foreslås i forslaget i nr. 27 at ændre bestemmelsen i
§ 11 A, stk. 3, således, at hvis forlods afskrivning efter
etableringskontolovens § 11 A, stk. 2, ikke eller ikke fuldt ud har
kunnet foretages, hvis indskudsbeløbet ikke eller ikke fuldt ud har kunnet
anvendes til afholdelse af udgifter, eller indskudsbeløbet ikke eller ikke
fuldt ud er blevet anvendt til stiftelse eller erhvervelse af virksomhed i
selskabsform senest for det indkomstår, hvori midlerne er hævet, skal der ske
beskatning efter etableringskontolovens § 11 A, stk. 1.
Til § 2
Til nr. 1
Der er tale om en konsekvensrettelse.
Til § 3
Til nr. 1
Det foreslås at forhøje grænsen for tildeling af
gratisaktier i ligningslovens § 7 A, stk. 1, nr. 2, fra de gældende
8.000 kr. til 20.000 kr. (i 2004). Grænsen på 20.000 kr. i 2004 svarer til et
grundbeløb på 12.450 kr. (1987-niveau).
Til nr. 2
Det foreslås, at grundbeløbet på 12.450 kr. (1987-niveau)
årligt reguleres efter personskattelovens § 20. Det indebærer, at den
regulerede beløbsgrænse for gratisaktier for indkomståret 2004 bliver på
20.000
kr.
Til § 4
Til nr. 1
Efter reglerne for den særlige
kapitalafkastordning i virksomhedsskatteloven, afsnit II A, er
køb af et
selskab, der driver erhvervsmæssig virksomhed, sidestillet med køb af en
personligt ejet virksomhed i relation til værdien af fradrag for
renteudgifter.
Ordningen giver den skattepligtige - der køber en virksomhed,
der drives i selskabsform - mulighed for på skematisk vis at opnå fuld
skatteværdi af fradraget for renteudgifterne. Det sker ved, at der beregnes
et
kapitalafkast af de erhvervede aktier eller anparter, som fragår i den
personlige indkomst og lægges til kapitalindkomsten.
Der er en række betingelser for at anvende ordningen. Efter
virksomhedsskattelovens § 22 c, stk. 2, nr. 6, må aktierne eller
anparterne ikke være erhvervet i forbindelse med omdannelse af en personligt
ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse eller som led i
en
skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven. Det skyldes,
at der ikke er udgifter forbundet med erhvervelsen.
Det foreslås, at aktierne eller anparterne heller ikke må
være erhvervet ved, at etableringskontomidler er hævet til købet af aktier og
anparter i et selskab, dvs. virksomhed i selskabsform. Det skyldes, at der
ved
anvendelse af etableringskontomidlerne ikke har været et finansieringsbehov,
idet de hævede etableringskontoindskud anses for at gå til dækning af
udgiften
til aktiekøbet. Det indebærer, at der ikke kan beregnes kapitalafkast i det
omfang, der er anvendt etableringskontoindskud til købet af aktier og
anparter.
Til § 5
Det foreslås i
stk. 1
,
at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Lovforslagets § 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter
bekendtgørelsen i Lovtidende.
Det foreslås i
stk. 2
,
at lovforslagets § 1, nr. 2 – 27, § 2 og § 4 om udvidelse
af
etableringskontoordningen har virkning for etablering af selvstændig
erhvervsvirksomhed og etablering af virksomhed i selskabsform, der sker den
1.
juli 2004 eller senere. Det foreslåede tidspunkt for ikrafttræden pr. 1. juli
2004 skyldes, at det ikke er nødvendigt, at de nye regler har virkning fra og
med et indkomstår, men kan gives virkning fra og med en bestemt dato.
Den foreslåede ikrafttræden indebærer, at virksomheden skal
være etableret den 1. juli 2004 eller senere. Der kan godt i nærmere angivet
omfang medregnes udgifter, som afholdt før dette tidspunkt, eller
formuegoder,
som er anskaffet før den 1. juli 2004 ved opgørelsen af etableringsgrænsen.
Udgifter, som er afholdt inden for 1 år før etableringsårets begyndelse, og
formuegoder, som er anskaffet inden for 3 år før etableringsårets begyndelse
kan medregnes ved opgørelsen af de udgifter, som virksomheden samlet skal
have
afholdt, henholdsvis de formuegoder, som virksomheden samlet skal have
anskaffet, for, at etablering kan anses for at have fundet sted.
Det foreslås i
stk. 3
,
at lovforslagets § 3 om forbedring af ordningen for gratisaktier har
virkning fra og med indkomståret 2004.
Bilag
Lovforslaget sammenholdt med gældende lov
Gældende formulering
Lovforslaget
§ 1
I lov om indskud på etableringskonto, jf. lovbekendtgørelse nr.
722 af 27. august 2002, som ændret senest ved § 429 i lov nr. 453 af 10.
juni 2003, foretages følgende ændringer:
§ 1.
Den,
der med henblik på etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet
foretager indskud på etableringskonto efter reglerne i denne lov, kan
fradrage indskuddet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
1.
I
§ 1, stk. 1
, og
§ 5, stk. 1,
udgår »her i
landet«.
2.
I
§
1, stk. 1,
indsættes efter
»selvstændig erhvervsvirksomhed«: »eller erhvervelse af virksomhed i
selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter i et selskab«.
§ 1.
----
Stk. 3.
Efter
etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed har fundet sted, kan fradrag for
indskud kun opnås for det indkomstår, hvor etablering finder sted, jf.
§ 5, og de nærmest efterfølgende 4 indkomstår. Fradrag kan ikke opnås
for efterfølgende indkomstår, hvori indskudte beløb endnu ikke er hævet fuldt
ud.
3.
I
§ 1, stk. 3, 1. pkt.,
og
§
4, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter
»selvstændig erhvervsvirksomhed«: »eller erhvervelse af
virksomhed i selskabsform ved anskaffelse af aktier eller anparter i et
selskab«.
4.
I
§ 1, stk. 3,
1. pkt.,
indsættes efter »hvor etablering«: »eller erhvervelse«.
§ 3.
Indskud, der vedrører indkomstår før etablering af den selvstændige
erhvervsvirksomhed, skal mindst udgøre 5.000 kr. og kan højst udgøre 40 pct.
af indskyderens nettolønindtægt i indkomståret, dog kan der altid indskydes
100.000 kr. af nettolønindtægten. Indskud, der vedrører det indkomstår, hvor
etablering
finder sted, eller et af de nærmest efterfølgende 4 indkomstår, skal mindst
udgøre 5.000 kr. og kan højst udgøre 40 pct. af indskyderens nettolønindtægt
eller af overskuddet fra den selvstændige erhvervsvirksomhed, dog kan der
altid indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten eller overskuddet fra den
selvstændige erhvervsvirksomhed.
5.
I
§ 3, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes
efter »den selvstændige erhvervsvirksomhed«: »eller anskaffelse af aktier og
anparter i et selskab«.
§ 4.
----
Stk. 2.
Efter og
ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed kan indskud på en konto dog
helt eller delvis undlades, når den skattepligtige inden udløbet af
indskudsåret opfylder betingelserne i § 5 for at hæve indskud af samme
størrelse. Skatteministeren kan fastsætte nærmere regler, hvorefter den
skattepligtige skal afgive oplysninger om og dokumentation for, at
betingelserne i § 5 er opfyldt. Beløb omfattet af 1. pkt. behandles
efter reglerne om indskud.
§ 5.
Ved og efter etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet hæves
indskuddene i overensstemmelse med reglerne i § 7. Pengeinstituttet må
dog først udbetale midlerne, når det har modtaget et udfyldt skema fra
kontohaveren. Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om dette skema.
6.
I
§ 5, stk. 1, 1. pkt.,
indsættes
efter »selvstændig erhvervsvirksomhed «: »eller anskaffelse af aktier og
anparter i et selskab«.
Stk. 2.
Etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed anses at have fundet sted, når
den samlede anskaffelsessum for de til brug for virksomheden anskaffede
formuegoder overstiger 125.900 kr. Ved opgørelsen af den samlede
anskaffelsessum skal kontohaveren være berettiget til at medregne værdien af
varelager ved etableringsårets udgang opgjort til fakturapris eller dagspris
i stedet for det ved etableringen anskaffede varelager. For bygninger m.v.,
dræningsanlæg, markvandingsanlæg, driftsmidler og skibe samt immaterielle
aktiver, hvor anskaffelsessummen efter afskrivningslovens § 45 skal
omregnes til kontantværdi, indgår kontantværdien ved opgørelsen af den
samlede anskaffelsessum. Det er endvidere en betingelse for, at etablering af
selvstændig erhvervsvirksomhed anses at have fundet sted, at kontohaveren
eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i ikke
uvæsentligt omfang.
7.
I
§ 5, stk. 2, 1. pkt.,
indsættes efter »anskaffede formuegoder«: », eller de udgifter, som er
afholdt til brug for virksomheden,«.
8.
I
§ 5, stk. 2,
1. pkt.,
ændres »125.900 kr.« til: »62.300 kr.«
Stk. 3.
Kravet
om, at kontohaveren eller dennes ægtefælle skal deltage med personlig
arbejdsindsats i virksomheden i ikke uvæsentligt omfang, gælder for det
indkomstår, hvor indskud anvendes til forlods afskrivning, og for det
følgende indkomstår. Bliver den skattepligtige uarbejdsdygtig som følge af
alvorlig sygdom eller varigt nedsat funktionsevne efter, at midler er hævet
og anvendt til forlods afskrivning, bortfalder kravet om personlig
arbejdsindsats dog i den resterende del af perioden. Drives virksomheden af
ægtefæller i forening, gælder reglen i 2. pkt., når en af ægtefællerne bliver
uarbejdsdygtig. Hvis kun en af ægtefællerne driver virksomheden, gælder 2.
pkt., når denne ægtefælle bliver uarbejdsdygtig. Kravet om personlig
arbejdsindsats bortfalder tilsvarende i tilfælde af den skattepligtiges eller
dennes ægtefælles død eller konkurs samt ved virksomhedsophør.
9.
I
§ 5, stk. 3,
indsættes to
steder efter »forlods afskrivning«: »eller dækning af udgifter afholdt til
brug for virksomheden«.
Stk. 4.
For
indskud på etableringskonto, der er foretaget inden 17. maj 1983, er
beløbsgrænsen efter stk. 2 30.000 kr. Skatteministeren kan tillade, at
kravet om personlig arbejdsindsats efter stk. 2 og 3 fraviges, når
særlige omstændigheder taler derfor, og indskud på etableringskonto er sket
inden 17. maj 1983. Bestemmelsen i dette stykke finder kun anvendelse indtil
udgangen af indkomståret 1995.
Stk. 5.
Beløbsgrænsen i stk. 2 reguleres efter personskattelovens § 20.
10.
§ 5, stk. 4,
affattes
således:
»Stk. 4.
Etablering
af virksomhed i selskabsform anses at have fundet sted, når
anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne inklusive
stiftelsesomkostninger overstiger 62.300 kr. Det er endvidere en betingelse
for, at etablering af virksomhed i selskabsform anses at have fundet sted, at
kontohaveren eller dennes ægtefælle deltager med personlig arbejdsindsats i
selskabet, herunder i et koncernforbundet selskab, jf. kursgevinstlovens
§ 4, stk. 2, i ikke uvæsentligt omfang. Dette krav gælder for det
indkomstår, hvor indskud anvendes til erhvervelse af aktier eller anparter i
et selskab, og for det følgende indkomstår. Bliver den skattepligtige
uarbejdsdygtig som følge af alvorlig sygdom eller varigt nedsat funktionsevne
efter, at midler er hævet og anvendt til erhvervelse af aktier eller anparter
i et selskab, bortfalder kravet om personlig arbejdsindsats dog i den
resterende del af perioden. Deltager både kontohaveren og dennes ægtefælle
med personlig arbejdsindsats, gælder reglen i 4. pkt., når en af ægtefællerne
bliver uarbejdsdygtig. Hvis kun en af ægtefællerne deltager, gælder 4. pkt.,
når denne ægtefælle bliver uarbejdsdygtig. Kravet om personlig arbejdsindsats
bortfalder tilsvarende i tilfælde af den skattepligtiges eller dennes
ægtefælles død eller konkurs samt ved afståelse af selskabet til andre.«
11.
I
§ 5, stk. 5,
indsættes efter
»stk. 2«: »og 4«.
Stk. 6.
Beløbsgrænsen i stk. 2, 1. pkt., og kravet i stk. 2, 4. pkt., om
personlig arbejdsindsats gælder ikke ved etablering af selvstændig
erhvervsvirksomhed i indkomståret 1993, såfremt virksomheden er beliggende i
Bornholms Amtskommune. Beløbsgrænsen i stk. 2, 1. pkt., og kravet i
stk. 2, 4. pkt., om personlig arbejdsindsats gælder ej heller ved
etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret 1994 i det
omfang, der til brug for virksomheden anskaffes formuegoder af den i
§ 7, stk. 1, litra c, e eller f, omhandlede art beliggende i
Bornholms Amtskommune, såfremt virksomheden er beliggende i Bornholms
Amtskommune. Beløbsgrænsen i stk. 2, 1. pkt., og kravet i stk. 2,
4. pkt., om personlig arbejdsindsats gælder ej heller ved etablering af
selvstændig erhvervsvirksomhed i indkomståret 1994 i det omfang, der til brug
for virksomheden anskaffes maskiner, inventar eller lignende driftsmidler,
der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt, til anbringelse og brug i følgende
bygninger beliggende i Bornholms Amtskommune:
12.
§ 5, stk. 6
, ophæves.
Stk. 7 og 8 bliver herefter stk. 6 og 7.
1)
bygninger, hvor
byggeriet er igangsat i indkomståret 1993 eller 1994 og færdigopført inden
udgangen af sidstnævnte indkomstår, og
2)
eksisterende
bygninger, som i samme tidsrum undergives en betydelig ombygning, hvorved
a)
bygningen enten
indrettes til anden anvendelse eller
b)
ombygningsudgifterne
udgør mindst halvdelen af, hvad udgiften til opførelse af en tilsvarende
nybygning må antages at andrage.
Stk. 7.
Formuegoder,
som er anskaffet tidligere end 3 år før etableringsårets begyndelse, eller
som er afhændet, eventuelt udskilt af driften, kan ikke medregnes ved
opgørelsen af den i stk. 2 nævnte samlede anskaffelsessum.
13.
I
§ 5, stk. 7,
der bliver
stk. 6, indsættes som
2.
og
3. pkt.
:
»Udgifter, som er afholdt tidligere end 1 år før
etableringsårets begyndelse, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den udgift,
der er nævnt i stk. 2. Aktier, der er erhvervet tidligere end 3 år før
etableringsårets begyndelse, kan ikke medregnes ved opgørelsen af den
anskaffelsessum, der er nævnt i stk. 4.«
Stk. 8.
Indskud
kan hæves ved og efter etablering af en virksomhed, som skal drives eller
bliver drevet af kontohaveren eller af dennes ægtefælle eller af begge
ægtefæller i forening.
14.
I
§ 5,
stk. 8,
der bliver stk. 7
,
indsættes som
2. pkt.
:
»Indskud kan ligeledes hæves ved og efter erhvervelse af aktier
og anparter i et selskab, som ejes eller skal ejes af kontohaveren, eller af
dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller.«
§ 6.
Bestemmelserne i § 5, stk. 6, og § 7, stk. 2, finder ikke
anvendelse i forbindelse med anskaffelse af formuegoder inden for landbrug og
fiskeri, såfremt der ydes eller er ydet offentlig støtte til anskaffelsen, og
der opstår tilbagebetalingskrav herfor, der ikke er endeligt indfriet.
15
.
§ 6
ophæves.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 5, stk. 6, og § 7, stk. 2, finder ikke
anvendelse i forbindelse med anskaffelse af formuegoder i landbruget og
forædlingsindustrien vedrørende landbrugsvarer, hvor betingelserne for støtte
i forordning nr. 2328/91 om forbedring af landbrugsstrukturernes effektivitet
og forordning nr. 866/90 om forbedring af vilkårene for forarbejdning og
afsætning
af landbrugsprodukter ikke er opfyldt. Såfremt der ikke søges støtte efter
forordning nr. 866/90, skal alene de materielle bestemmelser i forordningen
været opfyldt. Skatteministeren bemyndiges til at fastsætte en fortegnelse
over EF-retsakter med tilhørende gennemførelsesregler, som måtte udfylde,
ændre, afløse eller supplere de i 1. pkt. nævnte forordninger. Bestemmelserne
i § 5, stk. 6, og § 7, stk. 2, finder ikke anvendelse i
forbindelse med anskaffelse af formuegoder omfattet af de i fortegnelsen
nævnte forskrifter, hvor betingelserne for støtte i medfør af disse
forskrifter ikke er opfyldt.
Stk. 3.
Bestemmelserne
i § 5, stk. 6, og § 7, stk. 2, finder ikke anvendelse i
forbindelse med anskaffelse af formuegoder i
1)
skibsbygningsindustrien,
2)
kunstfiberindustrien,
3)
motorkøretøjsindustrien
for så vidt angår projekter over 90 mio. kr. eller
4)
kul- og
stålindustrien.
§ 7.
Efter etableringen hæves beløb af indtil samme størrelse som
anskaffelsessummen eller, hvor der i tidligere indkomstår er foretaget
skattemæssige afskrivninger på formuegodet, den uafskrevne del af
anskaffelsessummen for følgende formuegoder anskaffet inden for den frist,
der er nævnt i § 5, stk. 7:
a)
Maskiner, inventar
og lignende driftsmidler, der udelukkende benyttes erhvervsmæssigt. Beløb kan
dog ikke hæves til anskaffelse af automobiler, som er indregistreret til
privat personbefordring, til udlejning uden fører eller som last- og
varemotorkøretøjer, der er berigtiget med halv omsætningsafgift.
16.
§ 7, stk. 1, 1. pkt
., affattes
således:
»Efter etableringen af selvstændig erhvervsvirksomhed hæves
beløb af indtil samme størrelse som anskaffelsessummen eller, hvor der i
tidligere indkomstår er foretaget skattemæssige afskrivninger på formuegodet,
den uafskrevne del af anskaffelsessummen for formuegoder som nævnt i litra a
– f anskaffet inden for den frist, der er nævnt i § 5, stk. 6,
1.
pkt., og beløb af indtil samme størrelse som afholdte udgifter som nævnt i
litra g - j afholdt inden for fristen i § 5, stk. 6, 2. pkt.:«
b)
Skibe til
erhvervsmæssig brug.
c)
Bygninger, hvorpå
skattemæssig afskrivning kan foretages efter afskrivningslovens § 14,
samt installationer, der tjener sådanne bygninger, og installationer, der
anvendes erhvervsmæssigt.
d)
Goodwill samt andre
immaterielle aktiver såsom særlig fremstillingsmetode eller lignende
(knowhow), patentret, forfatter- og kunstnerret og ret til mønster eller
varemærke.
e)
Retten ifølge en
forpagtnings- eller lejekontrakt.
f)
Dræningsanlæg på
jordbrugsbedrifter.
17.
I
§ 7, stk. 1
, indsættes som
litra g – j:
»g)
Fradragsberettigede
lønudgifter og andre personaleudgifter samt i forbindelse hermed ydet fri
kost og logi for ansattes personlige arbejde i tjenesteforhold, herunder
feriegodtgørelse, honorar, tantieme, provision, samt indbetalinger til en
ordning omfattet af § 19 i pensionsbeskatningsloven.
h)
Udgifter omfattet
af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2,
som den skattepligtige har valgt ikke at afskrive, og § 8 J, stk. 1
og 2.
i)
Fradragsberettigede
udgifter til leje af erhvervslokaler.
j)
Fradragsberettigede
udgifter til deltagelse i kurser og uddannelse.«
Stk. 2.
Såfremt
virksomheden er beliggende i Bornholms Amtskommune, og beløbsgrænsekravet i
§ 5, stk. 2, 1. pkt., eller kravet i § 5, stk. 2, 4.
pkt., om personlig arbejdsindsats ikke er opfyldt, er det en betingelse for
at hæve indskudsbeløb efter stk. 1 til forlods afskrivning, at dette
sker for indkomståret 1993, at de i stk. 1, litra a, c, e og f,
omhandlede formuegoder efter anskaffelsen befinder sig i Bornholms
Amtskommune i mindst to år, og at kontohaveren ikke inden for de første to år
efter anskaffelsen afhænder det eller de anskaffede formuegoder.
Indskudsbeløb kan endvidere hæves til forlods afskrivning for indkomståret
1994 på de i stk. 1, litra c, e og f, omhandlede formuegoder, såfremt de
øvrige betingelser i 1. pkt. er opfyldt. Bestemmelsen i 2. pkt. gælder for så
vidt angår retten ifølge en forpagtnings- eller lejekontrakt som nævnt i
stk. 1, litra e, kun, såfremt det forpagtede eller lejede er fast
ejendom beliggende i Bornholms Amtskommune. Indskudsbeløb kan yderligere
hæves til forlods afskrivning for indkomståret 1994 på maskiner, inventar og
lignende driftsmidler som nævnt i § 5, stk. 6, 3. pkt., såfremt de
øvrige betingelser i 1. pkt. er opfyldt. Indskudsbeløb kan ikke hæves til
forlods afskrivning på skibe til erhvervsmæssig brug nævnt i stk. 1,
litra b.
18.
§ 7, stk. 2
, affattes
således:
»
Stk. 2
. Efter
anskaffelsen af aktier og anparter i et selskab hæves beløb af samme
størrelse som anskaffelsessummen for aktierne eller anparterne, hvis følgende
betingelser alle er opfyldt:
1.
Kontohaveren eller
dennes ægtefælle eller begge ægtefæller skal tilsammen eje aktier eller
anparter svarende til mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen i
selskabet eller svarende til mere end 50 pct. af stemmeværdien.
2.
Aktierne eller
anparterne skal være i et selskab, hvis virksomhed ikke i overvejende grad
består i udlejning af fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer
eller lignende. Bortforpagtning af fast ejendom som nævnt i vurderingslovens
§ 33, stk. 1 og 7, anses ikke i denne forbindelse for virksomhed
ved udlejning af fast ejendom. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis selskabet udøver
næring ved køb og salg af værdipapirer eller finansieringsvirksomhed.
Selskabets virksomhed anses for i væsentligt omfang at bestå i udlejning af
fast ejendom, besiddelse af kontanter, værdipapirer eller lignende, såfremt
mindst 50 pct. af selskabets indtægter i et indkomstår stammer fra sådan
virksomhed,
eller hvis handelsværdien af selskabets udlejningsejendomme, kontanter,
værdipapirer eller lignende udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af
selskabets samlede aktiver opgjort ultimo indkomståret. Besiddelse af andele
omfattet af aktieavancebeskatningslovens § 2 b anses ved
væsentlighedsbedømmelsen ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og
værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte
ejer mindst 25 pct. af aktie- eller anpartskapitalen, medregnes ikke. I
stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, der svarer
til ejerforholdet, ved væsentlighedsbedømmelsen. Ved væsentlighedsbedømmelsen
ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og
et datterselskab eller mellem to datterselskaber. Fast ejendom, som udlejes
mellem selskabet og et datterselskab eller mellem datterselskaber, og som
lejer anvender i driften, anses ved væsentlighedsbedømmelsen ikke som en
udlejningsejendom.
3.
Aktierne eller
anparterne må ikke være erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en
personligt ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som
led i en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven, som led
i en skattefri fusion efter fusionsskatteloven, ved arv, arveforskud eller
gave.«
Stk. 5
. Når der i
de i stk. 1 omtalte situationer hæves et beløb fra etableringskontoen,
hæves der af indskuddene med samme beløb. Indskud, der eventuelt overstiger
indestående, anses for fuldt ud hævet, når det sidste indestående hæves. Det
beløb, der lægges til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger på
det pågældende formuegode, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb,
der svarer til de hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede
indskud i indkomståret 1998 eller tidligere indkomstår. Det beløb, der lægges
til grund ved beregning af skattemæssige afskrivninger på det pågældende
formuegode, reduceres ved forlods afskrivning med et beløb, der svarer til 80
pct. af de hævede indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede indskud
i indkomstårene 1999-2001. Det beløb, der lægges til grund ved beregning af
skattemæssige afskrivninger på det pågældende formuegode, reduceres ved
forlods afskrivning med et beløb, der svarer til 70 pct. af de hævede
indskud, når der er foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret
2002 eller senere indkomstår. For installationer omfattet af
afskrivningslovens § 15, stk. 3, udgør det hævede indskud det
beløb, der svarer til den erhvervsmæssige benyttelse, og det hævede indskud
omregnes til den beregnede afskrivning, som anskaffelsessummen reduceres med.
Den del af de hævede indskud, der som følge af 2. pkt. ikke kan anvendes til
forlods afskrivning, efterbeskattes efter § 10.
19.
I
§ 7, stk. 5, 1. pkt.,
indsættes efter »stk. 1«: », litra a – f,«.
20.
I
§ 7
indsættes som
stk. 10
og
11
:
»
Stk. 10.
Når der
i de situationer, der er nævnt i stk. 1, litra g – j, hæves et
beløb fra
etableringskontoen, finder stk. 5, 1. og 2. pkt., tilsvarende
anvendelse. Det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, anses at
dække 65 pct. af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 35 pct.
af udgiften ved opgørelsen af den personlige indkomst. For udgifter omfattet
af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2,
kan de nævnte 35 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter
ligningslovens § 8 B, stk. 1, henholdsvis § 8 I, stk. 3.
Er der foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomstårene 1999 - 2001,
anses det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter, at dække 77
pct. af udgifterne, således at der kan foretages fradrag med 23 pct. af
udgifterne ved opgørelsen af den personlige indkomst. For udgifter omfattet
af ligningslovens § 8 B, stk. 1, og § 8 I, stk. 1 og 2,
kan de nævnte 23 pct. af udgiften i stedet vælges afskrevet efter
ligningslovens § 8 B, stk.1, henholdsvis § 8 I, stk. 3. Er der
foretaget fradrag for de hævede indskud i indkomståret 1998 eller tidligere
indkomstår, anses det beløb, der hæves til dækning af de nævnte udgifter,
fuldt ud at dække udgifterne. Der kan bortset fra de tilfælde, der er nævnt i
2. og 4. pkt., ikke foretages fradrag for udgiften.
Stk. 11.
Når der
i den situation, der er nævnt i stk. 2, hæves beløb fra
etableringskontoen, finder stk. 5, 1. og 2. pkt., tilsvarende
anvendelse. Det hævede beløb medregnes til kontohaverens personlige indkomst
i det indkomstår, hvor indskud anvendes til erhvervelse af aktier eller
anparter, og de 9 følgende indkomstår, med lige store beløb. For beløb, for
hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 1998 og tidligere indkomstår,
tillægges 80 pct. af det hævede indskud med 8 pct. i hvert af de 10 år. For
beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomstårene 1999 - 2001,
tillægges 65 pct. af det hævede indskud med 6,5 pct. i hvert af de 10 år. For
beløb, for hvilke der er foretaget fradrag i indkomståret 2002 og følgende
indkomstår, tillægges 60 pct. af det hævede indskud med 6 pct. i hvert af de
10 år. Ophører kontohaverens skattepligt af anden grund end ved død, eller
går kontohaveren konkurs eller dør, medregnes resterende procenttillæg til
den personlige indkomst i det indkomstår, hvori skattepligten ophører,
henholdsvis kontohaveren går konkurs eller dør. Tilsvarende gælder for det
indkomstår, hvor § 7, stk. 2, nr. 1 eller 2, ikke længere kan anses
for at være opfyldt. Indskud, som er hævet i dette indkomstår, behandles
efter § 11, stk. 3. Når en person efter bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat,
Færøerne eller Grønland bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles
dette ved anvendelsen af reglen i 6. pkt. med ophør af skattepligt efter
kildeskattelovens § 1. Den del af det hævede indskud, der som følge af
1. pkt., jf. stk. 5, 2. pkt., ikke kan anvendes til erhvervelse af
aktier eller anparter i et selskab, efterbeskattes efter § 10.«
§ 10.
---
Stk. 4.
Har
etablering fundet sted ved, at indskudsbeløb er hævet til forlods afskrivning
efter bestemmelserne i § 7, stk. 1, jf. stk. 2, uden at
beløbsgrænsekravet i § 5, stk. 2, 1. pkt., eller kravet i § 5,
stk. 2, 4. pkt., om personlig arbejdsindsats er opfyldt, finder
bestemmelserne i stk. 1-3 ikke anvendelse.
------
21.
§ 10, stk. 4
, ophæves.
Stk. 5 og 6 bliver herefter stk. 4 og 5.
Stk. 6.
Hvis en
skattemyndighed efter at have tilsidesat en foretagen etablering hæver et
beløb fra etableringskontoen til dækning af et skattekrav, anses et dertil
svarende indskud for hævet efter reglerne i § 9, stk. 2, 4. og 5.
pkt. Indskud, som er blevet hævet efter 1. pkt., kan retableres, såfremt
skatteyderen inden 3 måneder efter at have fået endeligt medhold i, at
etablering er sket, indskyder et til de pågældende tidligere indskud svarende
beløb på etableringskonto. I stedet for at indskyde beløb på kontoen kan
skatteyderen dog vælge at forlodsafskrive de tilsvarende oprindelige indskud
på anskaffelser, der er foretaget efter etableringen, såfremt de almindelige
betingelser herfor er opfyldt ved anskaffelsen. I forbindelse hermed kan
skatteyderen
inden for samme 3-måneders-frist begære genoptagelse af skatteansættelsen for
etableringsåret og følgende år. Indskud, som ikke er blevet forlodsafskrevet
eller retableret gennem indsættelse på etableringskonto, medregnes til den
skattepligtige indkomst i det år, hvor 3-måneders-fristen udløber.
22.
§ 10, stk. 6, 3. pkt.,
der
bliver stk. 5, 3. pkt., affattes således:
»I stedet for at indskyde beløb på kontoen kan skatteyderen dog
vælge at forlods afskrive de tilsvarende oprindelige indskud på anskaffelser,
der er foretaget efter etableringen, anvende de tilsvarende oprindelige
indskud til dækning af udgifter afholdt efter etableringen eller anvende de
tilsvarende oprindelige indskud på anskaffelse af yderligere kapital i
selskabet, såfremt de almindelige betingelser er opfyldt.«
23.
§ 10, stk. 6, 5. pkt.
, der
bliver stk. 5, 5. pkt., affattes således:
»Indskud, som ikke er blevet forlodsafskrevet, anvendt til
dækning af afholdte udgifter eller anvendt til yderligere kapital i selskabet
eller retableret gennem indsættelse på etableringskonto, medregnes til den
skattepligtige indkomst i det år, hvor 3-måneders-fristen udløber.«
§ 11.
---
Stk. 3.
Hvis en
virksomhed i øvrigt ophører eller afhændes, medregnes ikke hævede indskud og
indskud, som er hævet i det indkomstår, hvori virksomheden er ophørt eller
afhændet, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for ophørs- eller
afhændelsesåret. Bestemmelsen i § 9, stk. 3, finder tilsvarende
anvendelse. Dog kan de ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige
vilkår, hvis kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret på ny
etablerer selvstændig virksomhed, jf. § 5.
Stk. 4.
Stk. 1 finder ikke anvendelse, i det omfang indskuddet overtages af en
efterlevende ægtefælle efter dødsboskattelovens § 43, stk. 4, eller
§ 80, stk. 2, eller en efterlevende ægtefælle indtræder i afdødes
skattemæssige stilling efter dødsboskattelovens § 59, stk. 1, jf.
dog § 59, stk. 2, nr. 3.
24.
I
§ 11, stk. 3
, indsættes
efter 1. pkt. som nyt punktum:
»Tilsvarende gælder, at hvis kravene i § 7, stk. 2,
nr. 1 eller 2, ikke kan anses for opfyldt, medregnes ikke hævede indskud og
indskud, som er hævet i det indkomstår, hvori kravene ikke længere er
opfyldt, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for det pågældende
indkomstår.«
25.
§ 11, stk. 3, 3. pkt.,
der
bliver 4. pkt., affattes således:
»Dog kan de ikke hævede indskud opretholdes på de oprindelige
vilkår, hvis kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret m.v.,
jf. 1. og 2. pkt., på ny etablerer selvstændig virksomhed eller virksomhed i
selskabsform, jf. § 5.«
§ 11 A.
Er der hævet indskud af den etableringskonto, der er nævnt i § 4, uden
at indskudsbeløbet forlods kan afskrives på de aktiver, hvorpå der ifølge
skemaet til pengeinstituttet skulle foretages en sådan afskrivning, medregnes
indskudsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori
indskuddene er hævet. Indskudsbeløbet medregnes med tillæg af 3 pct. for
hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og
indtil udløbet af det indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Til og med
indkomståret 2001 udgør tillægget dog 5 pct. Beskatningen sker med satserne
for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter for
det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige
indkomst. For indskud fradraget til og med indkomståret 2001 anvendes dog
satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de
kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter.
Bestemmelserne i § 9, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende
anvendelse.
26.
§ 11 A, stk. 1, 1. pkt
., affattes
således:
»Er der hævet indskud af den etableringskonto, der er nævnt i
§ 4, uden at indskudsbeløbet som angivet i skemaet til pengeinstituttet
forlods kan afskrives på aktiver, anvendes til anskaffelse af aktier eller
anparter eller til dækning af afholdte udgifter, medregnes indskudsbeløbet i
den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indskuddene er hævet.«
Stk. 2.
Den
skattepligtige kan vælge i stedet at overføre indskudsbeløbet til forlods
afskrivning på andre aktiver, hvorpå forlods afskrivning kan foretages efter
denne lov. I så fald skal forlods afskrivning ske ved enhver anskaffelse af
de nævnte aktiver, indtil hele indskudsbeløbet er anvendt.
Stk. 3.
Har
forlods afskrivning efter stk. 2 ikke eller ikke fuldt ud kunnet
foretages senest for det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori
midlerne er hævet, anvendes stk. 1. I så fald skal tillæg dog beregnes
indtil udløbet af det indkomstår, hvori forlods afskrivning senest kunne
foretages.
27.
§ 11 A, stk. 2
og
3,
affattes således:
»
Stk. 2.
Den
skattepligtige kan vælge i stedet at overføre indskudsbeløbet til forlods
afskrivning på andre aktiver, hvorpå forlods afskrivning kan foretages efter
denne lov, eller til dækning af andre afholdte udgifter efter betingelserne i
denne lov. I så fald skal forlods afskrivning ske ved enhver anskaffelse af
de nævnte aktiver, indtil hele beløbet er anvendt, eller dækning skal ske ved
enhver afholdelse af de nævnte udgifter, indtil hele beløbet er anvendt.
Indskudsbeløbet kan i sin helhed ligeledes anvendes til anskaffelse af aktier
og anparter i et selskab efter betingelserne i denne lov.
Stk. 3.
Har forlods
afskrivning, dækning af afholdte udgifter, eller anskaffelse af aktier eller
anparter i et selskab ikke eller ikke fuldt ud kunnet foretages senest for
det indkomstår, der følger efter det indkomstår, hvori midlerne er hævet,
anvendes stk. 1. I så fald skal tillæg dog beregnes indtil udløbet af
det indkomstår, hvori forlods afskrivning, afholdelse af udgifter eller
erhvervelse af aktier eller anparter i et selskab senest kunne foretages.«
§ 2
I lov om beskatning ved dødsfald (dødsboskatteloven), jf.
lovbekendtgørelse nr. 827 af 22. september 2003, foretages følgende ændring:
§ 22.
---
Stk. 2.
Indskud
på afdødes etableringskonto kan ikke hæves i forbindelse med dødsboets
etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed som omhandlet i lov om indskud
på etableringskonto.
1.
I
§ 22, stk. 2,
indsættes
efter »selvstændig erhvervsvirksomhed«: »eller anskaffelse af aktier eller
anparter i et selskab«.
§ 3
I lov om påligningen af indkomstskat til staten (ligningsloven),
jf. lovbekendtgørelse nr. 791 af 17. september 2002, som ændret senest ved
§ 431 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages følgende ændringer:
§ 7 A.
---
2)
Værdien af
udbytteandele eller lignende, som et selskab udlodder til de ansatte i form
af aktier. Indkomstskattefritagelsen omfatter højst en udlodning på 8.000 kr.
årligt til hver ansat. Det er endvidere en betingelse, at der ikke kan ske
overdragelse, pantsætning eller anden råden over aktierne m.v. før 7 år efter
udløbet af det kalenderår, hvor erhvervelsen har fundet sted. Det er
endvidere en betingelse, at de udloddede aktier har mindst samme stemmeværdi
som de aktier i selskabet, der har størst stemmeværdi. Sidstnævnte betingelse
gælder dog ikke for selskaber, der står i koncernforbindelse med en fond, jf.
aktieselskabslovens § 2, stk. 1 og 2. Selskabet kan ved opgørelsen
af sin skattepligtige indkomst fratrække de udloddede udbytteandele som
driftsudgift.
1.
I
§ 7 A, stk. 1, nr. 2,
ændres
»8.000 kr.« til: »et grundbeløb på 12.450 kr.«
2.
I
§ 7 A, stk. 1, nr. 2
, indsættes som
7. pkt.:
»Beløbet i 2. pkt. reguleres efter personskattelovens
§ 20.«
§ 4
I lov om indkomstbeskatning af selvstændige erhvervsdrivende
(virksomhedsskatteloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1. af 2. januar 2002, som
ændret senest ved § 437 i lov nr. 453 af 10. juni 2003, foretages
følgende ændring:
§ 22.
---
6)
Aktierne eller
anparterne er ikke erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt
ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse eller som led i
en skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven.
1.
§ 22 c, stk. 2, nr. 6,
affattes således:
»6)
Aktierne eller
anparterne er ikke er hvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt
ejet virksomhed efter lov om skattefri virksomhedsomdannelse, som led i en
skattefri aktieombytning efter aktieavancebeskatningsloven eller i
forbindelse med anvendelse af etableringskontoindskud efter
etableringskontoloven.«
Lignende dokumenter
- Skriftlig fremsættelse (19. november 2003) - L 87 Retsinformation · 19. november 2003
- Betænkning over Forslag til lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto, ligningsloven, virksomhedsskatteloven og dødsboskatteloven (Udvidelse af etableringskontoordningen og forhøjelse af grænsen for gratisaktier) Retsinformation · 22. juni 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto, ligningsloven, virksomhedsskatteloven og dødsboskatteloven (Udvidelse af etableringskontoordningen og forhøjelse af grænsen for gratisaktier og medarbejderobligationer) Retsinformation · 26. februar 2004
- Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og forskellige andre love (Mulighed for fuld fradragsret for indskud på iværksætterkonto) Retsinformation · 20. november 2008
- Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og iværksætterkonto, dødsboskatteloven og kursgevinstloven (Forbedring af etablerings- og iværksætterkontoordningerne m.v.) Retsinformation · 27. januar 2011
- Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og lov om investeringsfonds Retsinformation · 27. februar 2002