Spring til indhold

Retsinformation

Forslag til Lov om ændring af lov om indskud på etableringskonto og lov om investeringsfonds

2001/2 LSF 135Lovforslag som fremsatSkatteministeriet27. februar 2002

Læs kilden ved Retsinformation (åbner i ny fane)

Teksten

Fremsat den 27. februar 2002 af

skatteministeren (Svend Erik Hovmand)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om indskud

på etableringskonto og lov

om investeringsfonds

(Udvidelse af etableringskontoordningen m.v.)

§ 1

I lov om indskud på etableringskonto (etableringskontoloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 115 af 24. februar 1999, som ændret ved

§ 6 i lov nr. 958 af 20. december 1999, § 14 i lov nr. 1029 af 22.

november 2000 og § 6 i lov nr. 1286 af 20. december 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 1, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2.

Fradrag for et givet indkomstår

indrømmes for indskud, der er foretaget i tiden inden udløbet

af fristen for indgivelse af selvangivelse og de foregående 12

måneder (indskudsåret).«.

2.

§ 1, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3. Efter etablering af selvstændig

erhvervsvirksomhed har fundet sted, kan fradrag for indskud kun opnås

for det indkomstår, hvor etablering finder sted, jf. § 5, og de

nærmest efterfølgende fire indkomstår. Fradrag kan ikke

opnås for efterfølgende indkomstår, hvori indskudte

beløb endnu ikke er hævet fuldt ud.«.

3.

Læs alt

§ 2 affattes således:

»§ 2. Berettiget til at foretage indskud

på etableringskonto er fuldt skattepligtige personer, som i

indkomståret har oppebåret lønindtægt, eller som

indtil fem år efter etableringen af den selvstændige

erhvervsvirksomhed, jf. § 5, oppebærer lønindtægter

eller overskud fra den selvstændige erhvervsvirksomhed, og som ved

udgangen af indkomståret ikke er fyldt 67 år.«.

4.

§ 3, stk. 1, affattes således:

»§ 3. Indskud, der vedrører

indkomstår før etablering af den selvstændige

erhvervsvirksomhed skal mindst udgøre 5.000 kr. og kan højst

udgøre 40 pct. af indskyderens nettolønindtægt i

indkomståret, dog kan der altid indskydes 100.000 kr. af

nettolønindtægten. Indskud, der vedrører det

indkomstår, hvor etablering finder sted, eller et af de nærmest

efterfølgende fire indkomstår, skal mindst udgøre 5.000

kr. og kan højst udgøre 40 pct. af indskyderens

nettolønindtægt eller af overskuddet fra den selvstændige

erhvervsvirksomhed, dog kan der altid indskydes 100.000 kr. af

nettolønindtægten eller overskuddet fra den selvstændige

erhvervsvirksomhed.«.

5.

I § 3 indsættes efter stk. 1 som nye

stykker:

»Stk. 2. Til lønindtægten henregnes kontant

løn med tillæg af den skattemæssige værdi af frit

ophold og andre goder, som lønmodtageren har oppebåret i kraft

af arbejdsforholdet, samt beløb, der af arbejdsgiveren er udbetalt som

godtgørelse for udgifter, der påføres

lønmodtageren som følge af arbejdet, herunder udgifter til

rejse, ophold og fortæring under rejser bortset fra beløb, der

omfattes af bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt. Til

nettolønindtægten henregnes endvidere vederlag omfattet af

ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,

stk. 3. Ved beregningen af nettolønindtægten foretages

fradrag efter ligningslovens §§ 9-9 D.

Stk. 3.

Ved overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed

forstås overskud opgjort efter reglerne for opgørelse af

skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til

konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b, med

tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og

med fradrag af rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på

fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette

overskud.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

6.

§ 4, stk. 2, affattes således:

»Stk. 2. Efter og ved etablering af selvstændig

erhvervsvirksomhed kan indskud på en konto dog helt eller delvis

undlades, når den skattepligtige inden udløbet af

indskudsåret opfylder betingelserne i § 5 for at hæve

indskud af samme størrelse. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler, hvorefter den skattepligtige skal afgive oplysninger og

dokumentation for, at betingelserne i § 5 er opfyldt. Beløb

omfattet af 1. pkt. behandles efter reglerne om indskud.«.

7.

I § 5, stk. 1, ændres »Ved« til: »Ved og

efter«.

8.

§ 5, stk. 8, affattes således:

»Stk. 8. Indskud kan hæves ved og efter etablering af en

virksomhed, som skal drives eller bliver drevet af kontohaveren eller af

dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller i

forening.«.

9.

§ 8, stk. 1, affattes således:

»§ 8. Etablering skal være sket senest

ved udgangen af det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 65

år.«.

10.

I § 9, stk. 1, § 9, stk. 2, § 11,

stk. 1, og § 11, stk. 2, ændres »5 pct.« til:

»3 pct.«.

11.

I § 9, stk. 1, indsættes efter 1.

pkt.:

»Til og med indkomståret 2001 udgør

tillægget dog 5 pct.«.

12.

I § 9, stk. 2, indsættes efter 2.

pkt.:

»Til og med indkomståret 2001 udgør

tillægget dog 5 pct.«.

13.

§ 9, stk. 3, affattes således:

»Stk. 3.

Beskatningen efter stk. 1-2 sker med satserne

for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter for

det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den

skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med indkomståret

2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6

og satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige

afgifter. De beløb, der er indsat på etableringskontoen, sikrer

skattekravet efter de nævnte stykker og kan ikke hæves,

før skatten er betalt. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om adgangen til at hæve beløb efter denne

bestemmelse.«.

14.

§ 10, stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 10. Når etablering har fundet sted,

skal indskud, der ikke har kunnet hæves efter § 7 inden 9 år

efter udløbet af det indkomstår, hvori etablering har fundet

sted, eller inden udgangen af det indkomstår, hvori kontohaveren fylder

67 år, medregnes til den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori fristen er udløbet. Indskud medregnes med

tillæg af 3 pct. for hvert år fra udløbet af det

indkomstår, hvori indskuddet er fradraget, og indtil fristens

udløb. For indskud foretaget inden etablering medregnes dog

først tillæg fra og med det tredje indkomstår efter

etableringsåret.

Stk. 2.

De indskudsbeløb, der er nævnt i

stk. 1, kan hæves inden udløbet af fristen i stk. 1. I

så fald medregnes beløbet med tillæg af 3 pct. for hvert

år fra udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er

fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet

hæves, i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

beløbet er hævet. For indskud foretaget inden etablering

medregnes dog først tillæg fra og med det andet indkomstår

efter etableringsåret.«.

15.

I § 10, stk. 3, ændres »§ 9,

stk. 2, 3. og 4. pkt., og § 9, stk. 3, 2. og 3. pkt.« til:

»§ 9, stk. 2, 4. og 5. pkt., og § 9, stk. 3, 3. og 4.

pkt.«, og i stk. 6 ændres »§ 9, stk. 2, 3. og 4.

pkt.« til: »§ 9, stk. 2, 4. og 5. pkt.«.

16.

§ 10, stk. 5, 1. og 2. pkt., affattes

således:

»Stk. 5.

Har et skatteankenævn, Landsskatteretten eller

en domstol i forbindelse med behandlingen af en klage over en

skatteansættelse anerkendt en foretagen etablering, der tidligere har

været tilsidesat, regnes fristen på 9 år i stk. 1 fra

udløbet af det indkomstår, hvori endelig afgørelse af

etableringsspørgsmålet er truffet. Finder

aldersbegrænsningen i stk. 1 anvendelse, stilles kontohaveren som

om etableringen ikke var blevet tilsidesat.«.

17.

I § 11, stk. 1, indsættes efter 1.

pkt.:

»Til og med indkomståret 2001 udgør

tillægget dog 5 pct.«.

18.

I § 11, stk. 2, 1. pkt., ændres »2.

pkt.« til: »2. og 3. pkt.«.

19.

I § 11, stk. 2, indsættes efter 2.

pkt.:

»Til og med indkomståret 2001 udgør

tillægget dog 5 pct.«.

20.

I § 11, stk. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt.,

ændres »1. og 2. pkt.« til: »1.-3. pkt.«.

21.

I § 11, stk. 3, udgår: »inden

udløbet af det andet indkomstår efter

etableringsåret«.

22.

§ 11 A, stk. 1, affattes således:

»§ 11 A. Er der hævet indskud af den

etableringskonto, der er nævnt i § 4, uden at

indskudsbeløbet kan forlods afskrives på de aktiver,

hvorpå der ifølge skemaet til pengeinstituttet skulle foretages

en sådan afskrivning, medregnes indskudsbeløbet i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori indskuddene er

hævet. Indskudsbeløbet medregnes med tillæg af 3 pct. for

hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene

er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori

indskuddene er hævet. Til og med indkomståret 2001 udgør

tillægget dog 5 pct. Beskatningen sker med satserne for de kommunale og

amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter for det indkomstår,

hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst. For

indskud fradraget til og med indkomståret 2001 anvendes dog satsen for

indkomstskat efter personskattelovens § 6 og satserne for de kommunale

og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter. Bestemmelserne i

§ 9, stk. 2, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 2

I lov om investeringsfonds (investeringsfondsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober 1996, som senest ændret

ved § 18 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende

ændringer:

1.

I § 7 A, stk. 3, § 9, stk. 1, § 9,

stk. 2, § 10, stk. 1, og § 10 A, stk. 1,

ændres »5 pct.« til: »3 pct.«.

2.

I § 7 A, stk. 3, indsættes som 2.

pkt.:

»Til og med indkomståret 2001 udgør

tillægget dog 5 pct.«.

3.

I § 9, stk. 1, indsættes som 2.

pkt.:

»Til og med indkomståret 2001 udgør

tillægget dog 5 pct.«.

4.

I § 9, stk. 2, indsættes efter 2.

pkt.:

»Til og med indkomståret 2001 udgør

tillægget dog 5 pct.«.

5.

I § 10, stk. 1, indsættes efter 1.

pkt.: »Til og med indkomståret 2001 udgør tillægget

dog 5 pct.«, og i 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »1. pkt.« til:

»1. og 2. pkt.«.

6.

I § 10 A, stk. 1, indsættes som 2.

pkt.:

»Til og med indkomståret 2001 udgør

tillægget dog 5 pct.«.

§ 3

Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter

bekendtgørelsen i Lovtidende, og har virkning fra og med

indkomståret 2002.

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Lovforslaget går ud på at udvide

etableringskontoordningen med henblik på at forbedre muligheden for at

opspare til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed.

Formålet med lovforslaget

Det er regeringens mål at gøre det lettere at

drive virksomhed i Danmark, at forbedre virksomhedernes konkurrenceevne og

skabe grundlag for øget vækst og beskæftigelse. Regeringen

fremlægger derfor Konkurrenceevnepakken, som består af en

række lovforslag, der mindsker virksomhedernes omkostninger, letter det

administrative arbejde, forbedrer iværksætternes vilkår og

skaber fornyelse og produktivitet.

Nærværende lovforslag er en del af regeringens

Konkurrenceevnepakke. Lovforslaget tager navnlig sigte på at styrke

iværksætterånden og dermed fremme innovation og

produktivitet. Formålet med lovforslaget er dels at modernisere og

udvide etableringskontoordningen, dels at sikre, at skattesystemet ikke

virker som en barriere, men derimod fremmer mulighederne for opsparing til

selvstændig erhvervsvirksomhed, så flere kan realisere

drømmen om at blive selvstændige. De foreslåede

ændringer vil styrke kapitalgrundlaget for iværksættere og

gøre nystartede virksomheder mere robuste i de første ofte

vanskelige år. Samtidigt finder regeringen det vigtigt, at også

mere modne personer har mulighed for at udnytte deres oparbejdede viden og

erfaring ved at starte egen virksomhed.

Såfremt midlerne på en etableringskonto ikke

anvendes til etablering af selvstændig virksomhed, finder regeringen

det ikke rimeligt, at indskydere af etableringskontomidler beskattes

unødigt ved efterbeskatningen. Regeringen foreslår derfor, at

efterbeskatningen lempes ved at tillægsprocenten nedsættes fra 5

til 3 pct. for indkomståret 2002 og senere, og at der tages

højde for, at fradragsværdien af indskuddene kun er ca. 33 pct.,

når indskuddet er foretaget i indkomståret 2002 og senere.

Gældende regler

Efter etableringskontoloven kan fuldt skattepligtige

personer med fradragsret indskyde en del af lønindtægten

på en etableringskonto med henblik på at spare op til etablering

af selvstændig erhvervsvirksomhed. Indskuddene kan fradrages i den

skattepligtige indkomst. Ved etablering af selvstændig

erhvervsvirksomhed skal indskuddene benyttes til en såkaldt forlods

afskrivning. Det betyder, at den afskrivningsberettigede anskaffelsessum

nedsættes med et beløb, der afskrives forlods.

Indskud kan foretages af personer, der ved udgangen af

indkomståret ikke er fyldt 46 år. Etablering skal være sket

inden 10 år efter udløbet af det år, hvor det

første indskud er fradraget, men er kontohaveren ikke fyldt 45

år inden fristens udløb, forlænges fristen til det

indkomstår, hvor kontohaveren fylder 45 år.

Indskuddene skal mindst udgøre 5.000 kr. og kan

højst udgøre 25 pct. af nettolønindtægten i

indkomståret, dog kan der altid indskydes 100.000 kr. af

nettolønindtægten. Efter etablering er sket kan der ikke

indskydes midler på en etableringskonto med fradragsret.

Såfremt midlerne på en etableringskonto ikke

anvendes til etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, sker der

efterbeskatning af indskuddene. Efter de gældende regler sker

efterbeskatningen ved, at indskudsbeløbet med tillæg af 5 pct.

for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori

indskuddet er fradraget, og indtil fristens udløb medregnes i den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori fristen er

udløbet.

Lovforslagets indhold

Hovedindholdet i lovforslaget er følgende:

Det foreslås for det første at

hæve aldersgrænsen, så fristen for, hvornår

etablering senest skal være sket, er det indkomstår, hvori

iværksætteren fylder 65 år. Samtidig foreslås det, at

en iværksætter gives mulighed for at indskyde på

etableringskonto med henblik på etablering af selvstændig

erhvervsvirksomhed frem til vedkommende fylder 65 år.

For det andet

foreslås det at hæve

grænsen for hvor stor en andel af nettolønindtægten, der

kan opspares/indskydes på en etableringskonto fra 25 til 40 pct. Hermed

udvides iværksætteres mulighed for at akkumulere startkapital med

fradragsret.

For det tredje

foreslås det at give adgang

til at videreføre og indskyde midler på en etableringskonto

indtil 5 år efter etablering er sket. Indskud sker her med mindst 5.000

kr. og højst 40 pct. af enten nettolønindtægterne eller

virksomhedsoverskuddet. Iværksætteren er derfor bedre rustet til

at modstå de første vanskelige år efter etableringen.

I forlængelse heraf foreslås det at

forlænge fristen for, hvornår ikke hævede

etableringskontomidler senest skal være anvendt til forlods afskrivning

efter etableringen. Det foreslås at udvide denne grænse fra 2 til

9 år, dog senest ved udgangen af det indkomstår, hvori

kontohaveren fylder 67 år.

Herudover foreslås en række

konsekvensændringer som følge af, at der gives adgang til at

videreføre etableringskonti efter etablering er sket.

For det fjerde

foreslås det at lempe

efterbeskatningen for etableringskontomidler. Der tages hermed højde

for, at fradragsværdien af indskuddene for indkomståret 2002 og

efterfølgende år kun er ca. 33 pct. I tilknytning hertil

foreslås det at nedsætte tillægsprocenten fra 5 til 3 pct.

ved efterbeskatning af etableringskontomidler og

investeringsfondshenlæggelser for indkomståret 2002 og senere

indkomstår.

Provenumæssige konsekvenser

Det er forbundet med usikkerhed at skønne over de

provenumæssige konsekvenser af lovforslaget, da der kun foreligger

få statistiske oplysninger, der kan belyse i hvor høj grad de

foreslåede lovændringer vil medføre øgede indskud

på etableringskonti, samt i hvilken grad lovændringerne vil

medføre ændringer i ordningens benyttelse i øvrigt.

Indskud via etableringskontoordningen var i 1998 210 mill.

kr., i 1999 220 mill. kr., og i 2000 190 mill. kr. Det er lagt til grund, at

lovforslaget vil øge de årlige indskud med måske en

tredjedel.

Den samlede virkning af lovforslagets elementer

skønnes de første år at beløbe sig til et

provenutab på ca. 25 mill. kr. årligt. Omkring halvdelen

vedrører den højere aldersgrænse for indskuddet og den

forlængede frist for etablering.

Reduktionen af tillægsprocenten i

etableringskontoloven og investeringsfondsloven skønnes at

medføre et beskedent provenutab de første år stigende til

et årligt provenutab på et par mill. kr. efter en

årrække.

På langt sigt skønnes det årlige

provenutab at ligge på et par mill. kr., der for den største

dels vedkommende vedrører reduktionen i tillægsprocenten i

etableringskontoloven. Det mindre provenutab på langt sigt skyldes, at

den reelle virkning af lovforslagets øvrige elementer hovedsageligt

består af en udskydelse af beskatningen.

Nedsættelsen af tillægsprocenten til 3 pct.

skal ses i lyset af den lavere markedsrente. Ved et tillæg på 3

pct. i etableringskontoloven vil opsparere, der må opgive at etablere

egen virksomhed, blive beskattet på nogenlunde samme niveau, som hvis

midlerne alternativt var opsparet uden brug af ordningen.

Tillægsprocenten sikrer således, at opsparere, der må

opgive etablering, ikke straffes unødvendigt, samtidig med, at

etableringskontoordningen ikke benyttes til skatteudskydelse af personer, der

ikke reelt har til hensigt at etablere sig.

For så vidt angår ophævelsen af

efterbeskatning med bundskatteprocenten fra og med 2002, er der tale om en

konsekvensændring efter Pinsepakkens omlægning af

beskatningsgrundlagene, og ændringen har ikke i denne sammenhæng

selvstændige provenumæssige konsekvenser.

Finansårsvirkningen i år 2002 skønnes

til ca. 5 mill. kr. Det er herved antaget, at en væsentlig del af

indskuddene for indkomståret 2002 foretages i den sidste del eller

efter indkomståret. Dermed vil beløbene ikke indgå i

forskudsregistreringen for 2002, og de skattemæssige konsekvenser vil

først opstå ved slutopgørelsen i 2003.

Administrative konsekvenser for stat, kommuner og

amtskommuner

Gennemførelsen af lovforslaget skønnes at

medføre udgifter for Told*Skat på 1,9 mill. kr. til

edb-tilretninger.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Moderniseringen af etableringskontoloven er en del af

regeringens Konkurrenceevnepakke, og skal ses i sammenhæng med, at

regeringen ønsker at styrke iværksætterkulturen, der er en

vigtig kilde til innovation og dynamik i erhvervsudviklingen.

Lovændringen vil øge muligheden for at styrke

kapitalgrundlaget for iværksættere, både før

etableringen, og i årene umiddelbart efter.

Med lovforslaget tages ydermere hensyn til, at man kan

benytte ordningen, såfremt man etablerer sig i en moden alder.

Den lempeligere efterbeskatning medfører, at

opsparere, der må opgive etablering, ikke efterbeskattes

unødvendigt hårdt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Samtidig med fremsættelsen er lovforslaget sendt til

Økonomi- og Erhvervsministeriets testpanel med henblik på at

få erhvervslivets vurdering af lovforslagets administrative

konsekvenser.

Administrative konsekvenser for borgerne

Udvidelsen af etableringskontoordningen skønnes

ikke at have administrative konsekvenser for borgerne.

Miljømæssige konsekvenser

Lovforslaget har ingen miljømæssige

konsekvenser.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Sammenfatning af økonomiske konsekvenser og

administrative konsekvenser.

Positive konsekvenser

Negative konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Indkomstårsvirkning:

De første år: Årligt provenutab på ca. 25 mill.

kr.

På langt sigt et årligt provenutab på et par mill.

kr.

Finansårsvirkning:

År 2002: 5 mill. kr.

Provenuvirkningen vedrører for langt størstedelens

vedkommende amter og kommuner.

Administrative konsekvenser for stat, amter og

kommuner

Gennemførelsen af lovforslaget skønnes at

medføre udgifter for Told*Skat på 1,9 mill. kr. til

edb-tilretninger.

Økonomiske konsekvenser for erhvervslivet

Lovændringen vil øge muligheden for at styrke

kapitalgrundlaget for iværksættere, både før

etableringen, og i årene umiddelbart efter.

Med lovforslaget tages ydermere hensyn til, at man kan benytte ordningen,

såfremt man etablerer sig i en sen alder.

Den lempeligere efterbeskatning medfører, at opsparere, der

må opgive etablering, ikke efterbeskattes unødvendigt

hårdt.

Administrative konsekvenser for erhvervslivet

Det vurderes, at der vil være en vis begrænset

administration forbundet med udvidelsen af etableringskontoordningen som

følge af, at flere vil anvende ordningen.

Miljømæssige konsekvenser

Ingen

Ingen

Administrative konsekvenser for borgerne

Udvidelsen af etableringskontoordningen skønnes ikke

at have administrative konsekvenser for borgerne.

Forholdet til EU-retten

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

Høring

Samtidig med fremsættelsen er lovforslaget sendt til

høring i Advokatrådet, Amtsrådsforeningen i Danmark,

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Danmarks

Forvaltningshøjskole, Dansk Familielandbrug, Dansk Fiskeriforening,

Dansk Handel & Service, Dansk Industri, Dansk Journalistforbund, Dansk

Metalarbejderforbund, Dansk Musiker Forbund, De Danske Landboforeninger, Den

Danske Skatteborgerforening, Det Danske Handelskammer, Finansministeriet,

Finansrådet, Foreningen Registrerede Revisorer, Foreningen af

Statsautoriserede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Frederiksberg

Kommune, HK Danmark, Håndværksrådet, Justitsministeriet,

Kommunernes Landsforening, Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark,

Københavns Kommune, Landbrugets Rådgivningscenter,

Landbrugsrådet, Skattechefforeningen, Skatterevisorforeningen,

Statsministeriet, Told- og Skattestyrelsen og Økonomi- og

Erhvervsministeriet.

Bemærkninger til de enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Efter de gældende regler i etableringskontoloven kan

en lønmodtager, der foretager opsparing med henblik på

etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed her i landet, fradrage

indskud på etableringskonto ved opgørelsen af den skattepligtige

indkomst.

Efter § 1, stk. 2, indrømmes der fradrag

for indskud, der er foretaget i tiden fra den 16. maj i indkomståret

til og med den nærmest efterfølgende 15. maj

(indskudsåret). Formålet med bestemmelsen var oprindeligt, at

indskud skal kunne foretages indtil selvangivelsesfristens udløb. Da

selvangivelsesfristen for personer bl.a. blev ændret i 1992 blev

bestemmelsen i etableringskontoloven imidlertid ikke konsekvensrettet.

Efter den gældende bestemmelse i skattekontrollovens

§ 4 skal fysiske personer selvangive senest den 1. juli i året

efter indkomstårets udløb. Fysiske personer, der får

tilsendt en fortrykt selvangivelsesblanket, skal dog selvangive senest den 1.

maj, medmindre visse nærmere opregnede betingelser er opfyldt. Der

henvises i øvrigt til bestemmelsen.

Det foreslås at følge det oprindelige princip

om, at indskudsåret følger selvangivelsesfristens udløb,

ved at ændre § 1, stk. 2, således at fradrag for et

givet indkomstår indrømmes for indskud, der er foretaget i tiden

inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelse og de

foregående 12 måneder. Udløber den skattepligtiges frist

for indgivelse af selvangivelse dermed den 1. maj i året efter

indkomstårets udløb, kan der indskydes på etableringskonto

fra den 2. maj i indkomståret og til og med den nærmest

efterfølgende 1. maj.

En bevilget forlængelse af fristen for indgivelse af

selvangivelse medfører fortsat ikke forlængelse af fristen for

indskud.

Ændringen af indskudsåret foreslås at

gælde for indskud foretaget før etablering og for indskud

foretaget i det indkomstår, hvor etablering finder sted, og de

efterfølgende fire indkomstår, jf. lovforslagets § 1, nr.

2.

Til nr. 2

Det foreslås, at etableringskontoordningen udvides,

således at der også efter etablering af den selvstændige

erhvervsvirksomhed kan foretages indskud på etableringskonto, der kan

fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Efter den

foreslåede affattelse af § 1, stk. 3, foreslås dette at

skulle gælde for indskud på etableringskonto, der foretages i det

indkomstår, hvor etablering finder sted, samt de nærmest

efterfølgende fire indkomstår.

Til nr. 3

Etableringskontoordningen foreslås ved lovforslaget

udvidet, således at der også efter etablering af

selvstændig erhvervsvirksomhed kan foretages indskud på

etableringskonto, jf. lovforslagets § 1, nr. 2.

Efter de gældende regler er fuldt skattepligtige

personer berettiget til at foretage indskud på etableringskonto,

når de i indkomståret har oppebåret

lønindtægt, og ved udgangen af indkomståret ikke er fyldt

46 år.

Ordningen med at indskyde på etableringskonto med

fradragsret, foreslås i § 1, stk. 3, udvidet til også

at omfatte indskud i etableringsåret og de nærmest

efterfølgende fire indkomstår. Dette gør det

nødvendigt at tilpasse bestemmelsen i § 2 således, at fuldt

skattepligtige personer, der ikke længere oppebærer

lønindtægt, men derimod overskud fra den etablerede

erhvervsvirksomhed, tillige er berettiget til at foretage indskud på

etableringskonto.

Da det ikke er ualmindeligt, at den skattepligtige ved

opstart af den selvstændige erhvervsvirksomhed for en kortere eller

længere periode beholder sit hidtidige arbejde som lønmodtager,

foreslås det tillige, at en fuldt skattepligtig person er berettiget

til at foretage indskud på etableringskonto, når denne indtil fem

år efter etableringen af den selvstændige erhvervsvirksomhed

oppebærer lønindtægter.

Herudover foreslås det at hæve

aldersgrænsen for, hvornår der senest kan foretages indskud

på etableringskonto fra 45 år til 66 år. Efter den

foreslåede nye affattelse af § 8, stk. 1, skal etablering

senest være sket ved udgangen af det indkomstår, hvori

kontohaveren fylder 65 år. Sammenholdes § 8, stk. 1, med

aldersgrænsen i den foreslåede bestemmelse i § 2, kan en

kontohaver, der etablerer sig i det indkomstår, hvori vedkommende

fylder 65 år, foretage indskud på etableringskonto i

etableringsåret og det nærmest efterfølgende

indkomstår.

Adgangen til at indskyde på etableringskonto i

etableringsåret og de nærmest efterfølgende fire

indkomstår tilkommer alene skattepligtige, der inden etablering af den

selvstændige erhvervsvirksomhed har indskudt på

etableringskonto.

Af den gældende bestemmelse i § 11,

stk. 3, fremgår det, at der ved ophør eller

afhændelse af en virksomhed skal medregnes ikke hævede indskud og

indskud, som er hævet i det indkomstår, hvori virksomheden

ophører eller afhændes, ved opgørelsen af den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvor virksomheden

ophører eller afhændes. De beløb, der ikke er

hævet, kan dog opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis

kontohaveren inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret

på ny etablerer selvstændig virksomhed, jf. § 5.

Kontohaveren kan fra og med det indkomstår, der

følger efter ophørs- eller afhændelsesåret ikke

længere foretage indskud på etableringskonto efter andet led i

den foreslåede bestemmelse i § 2, medmindre der på ny

etableres selvstændig virksomhed inden 1 år efter

afhændelsen eller ophøret.

Til nr. 4 og 5

Stk. 1

For at fremme mulighederne for opsparing med henblik

på selvstændig erhvervsvirksomhed foreslås det, at

indskudsgrænsen i § 3 forhøjes.

Efter de gældende regler kan indskuddet højst

udgøre 25 pct. af indskyderens nettolønindtægt i

indkomståret, dog kan der altid indskydes 100.000 kr. af

nettolønindtægten. Procentsatsen foreslås for indskud, der

vedrører indkomstår før etableringsåret,

forhøjet til 40 pct. af indskyderens nettolønindtægt i

indkomståret.

Som en konsekvens af den foreslåede udvidelse af

ordningen til tillige at omfatte indskud i etableringsåret og de

nærmest efterfølgende fire indkomstår, foreslås der

endvidere indført en indskudsgrænse for sådanne tilskud.

Det foreslås, at indskuddet højst kan udgøre 40 pct. af

indskyderens nettolønindtægt eller af overskuddet fra den

selvstændige erhvervsvirksomhed, dog kan der altid indskydes 100.000

kr. af nettolønindtægten eller overskuddet i den

selvstændige erhvervsvirksomhed. Ligesom for indskud foretaget med

henblik på etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, er der

ved indskud i etableringsåret eller senere indkomstår krav om, at

indskuddene mindst skal udgøre 5.000 kr.

Stk. 2

Definitionen af, hvad der skal forstås ved

lønindtægt, foreslås flyttet fra stk. 1 til

stk. 2.

Stk. 3

Det foreslås, at overskud fra selvstændig

erhvervsvirksomhed defineres som overskud opgjort efter reglerne for

opgørelse af skattepligtig indkomst før fradrag for

henlæggelse til konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens

§ 22 b, med tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer

og gæld og med fradrag af rente- og udbytteindtægter samt

kursgevinst på fordringer og gæld, som indgår i

opgørelsen af dette overskud. Ved de sidstnævnte tillæg og

fradrag korrigeres der for gevinster og tab m.v. på finansielle

aktiver. Afgrænsningen svarer til den, der blev anvendt i

investeringsfondsloven.

Til nr. 6

Efter etableringskontolovens § 4, stk. 2, kan

indskud på en konto helt eller delvis undlades i etableringsåret,

såfremt kontohaveren opfylder betingelserne i § 5 for at

være etableret. Bestemmelsen er møntet på skattepligtige,

der etablerer sig i perioden 1. januar til 15. maj i året efter det

indkomstår, hvori fradrag for indskud ønskes fradraget. I denne

situation kan den skattepligtige undlade at indskyde penge på en

etableringskonto, hvis der inden den nævnte frist er anskaffet

afskrivningsberettigede aktiver. Det er en betingelse, at det fradrag, der

ønskes foretaget, er lig med eller mindre end anskaffelsesprisen

på de aktiver, der anskaffes. Endvidere skal bestemmelsen i § 7,

stk. 5, iagttages, hvorefter indskud vedrørende et givet

indkomstår først kan benyttes, når tidligere indskud er

benyttet fuldt ud. Er der foretaget indskud for tidligere år, kan

§ 4, stk. 2, således kun anvendes, hvis den skattepligtige

anskaffer aktiver, der både berettiger til forlods afskrivning af de

tidligere foretagne indskud og af det nye beløb, som der ønskes

fradrag for uden indskud.

Ved lovforslaget foreslås det, at der gives adgang

til at videreføre en etableringskonto indtil 5 år efter

etableringen. Hvis kontohaveren i denne periode i et givet indskudsår

ønsker både at indskyde midler og samtidig hæve midler til

anskaffelse af afskrivningsberettigede aktiver, foreslås det, at der

indføres en tilsvarende adgang til under samme betingelser at få

fradrag uden at foretage indskud på en etableringskonto.

Til nr. 7

Det foreslås, at ordet »ved« i § 5,

stk. 1, ændres til »Ved og efter« for derved at understrege, at

indskud på etableringskonto, foretaget såvel før som efter

etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed, skal hæves i

overensstemmelse med reglerne i § 7.

Til nr. 8

Efter den gældende bestemmelse i § 5,

stk. 8, kan indskud hæves ved etablering af en virksomhed, som

skal drives af kontohaveren eller af dennes ægtefælle eller af

begge ægtefæller i forening. Det vil sige, at en kontohaver kan

hæve indskud, hvad enten kontohaveren selv, dennes

ægtefælle eller begge ægtefæller i forening agter at

drive virksomheden. De aktiver, der bruges i virksomheden, kan ejes enten af

den ene eller den anden ægtefælle, eller af begge

ægtefæller, jf. kildeskattelovens § 26 A, stk. 1. Den

forlods afskrivning foretages af den af ægtefællerne, der driver

virksomheden, selv om det er den anden ægtefælles

etableringskontomidler, der anvendes.

Det foreslås, at indskud der foretages i

etableringsåret eller et af de nærmest efterfølgende fire

indkomstår af en ægtefælle, jf. den foreslåede

§ 1, stk. 3, tillige kan anvendes til forlods afskrivning af den

anden ægtefælle, hvis det er denne anden ægtefælle,

der driver virksomheden.

Til nr. 9

Etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed skal

efter etableringskontolovens § 8 senest være sket inden 10

år efter udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er

fradraget. Er kontohaveren ikke fyldt 45 år ved fristens udløb,

forlænges fristen dog til udgangen af det år, hvor kontohaveren

fylder 45 år.

For at fremme brugen af etableringskontoordningen

foreslås det, at der først er krav om etablering ved udgangen af

det indkomstår, hvor kontohaveren fylder 65 år. Dermed får

det ikke længere betydning, hvornår det første indskud er

foretaget.

Ses ændringen i sammenhæng med den

foreslåede ændring af § 2, har en kontohaver adgang til at

indskyde på etableringskonto til og med det indkomstår, hvor

kontohaveren fylder 65 år. Sker der ikke etablering inden udgangen af

dette indkomstår, foretages der efterbeskatning af foretagne indskud

efter § 9, stk. 1. Får kontohaveren dog etableret en

selvstændig erhvervsvirksomhed inden fristens udløb, kan der

tillige foretages indskud efter den foreslåede bestemmelse i § 1,

stk. 3, i etableringsåret og de nærmest efterfølgende

fire indkomstår, dog senest i det indkomstår, hvori kontohaveren

fylder 66 år.

Til nr. 10-12, 17 og 19

Etablering af den selvstændige erhvervsvirksomhed

skal efter etableringskontolovens § 8 været sket inden 10 år

efter udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er fradraget.

Er kontohaveren ikke fyldt 45 år ved fristens udløb,

forlænges fristen dog til udgangen af det år, hvor kontohaveren

fylder 45 år.

Er etablering ikke foretaget inden udløbet af denne

frist, medregnes indskudsbeløbet med tillæg af 5 pct. for hvert

år fra udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er

fradraget, og indtil fristens udløb i den skattepligtige indkomst for

det indkomstår, hvori fristen er udløbet, jf. § 9,

stk. 1.

En sådan efterbeskatning foretages tillige, hvis

kontohaveren ønsker at hæve indskuddene inden udløbet af

fristen i § 8, i tilfælde af kontohaverens død eller

konkurs samt ved ophør af kontohaverens skattepligt efter

kildeskattelovens § 1, jf. §§ 9, stk. 2, 11, stk. 1 og

11, stk. 2.

Formålet med tillægget på 5 pct. er at

regulere for den fordel, kontohaveren har haft ved at kunne skyde penge ind

på etableringskontoen med fradragsret. Herved har kontohaveren kunnet

udskyde hele eller dele af dennes skattebetaling.

Tillæggets størrelse skal dermed holdes op

imod den rentefordel, kontohaveren har haft ved at kunne udskyde hele eller

dele af skattebetalingen.

Renteniveauet i samfundet er i mellemtiden faldet. Det

foreslås derfor, at tillægget nedsættes fra 5 pct. til 3

pct. for indkomståret 2002 eller senere indkomstår. Det skal

bemærkes, at tillægsprocenten ved efterbeskatningen medregnes for

indkomståret efter fradragsåret. For indskud, der er fradraget i

2001, vil der ved en efterbeskatning heraf blive medregnet et tillæg

på 3 pct. for indkomståret 2002.

Der er som efter de gældende regler ikke tale om en

renteberegning, men om et tillæg.

Eksempel

En fuldt skattepligtig person har for indkomståret

1999 indskudt 10.000 kr. på en etableringskonto. Etableringen af den

selvstændige erhvervsvirksomhed skal senest være sket i

indkomståret 2003. Det forudsættes, at dette ikke sker.

Efter forslaget medregnes indskuddet for

indkomståret 1999 i den skattepligtige indkomst for indkomståret

2003 med et tillæg af 5 pct. for hvert af indkomstårene 2000 og

2001 og 3 pct. for hvert af indkomstårene 2002 og 2003. Der ses i

eksemplet bort fra indskud foretaget i de øvrige indkomstår.

Der kan i øvrigt henvises til eksemplet under

bemærkningerne til nr. 13.

Til nr. 13

Den, der med henblik på etablering af

selvstændig virksomhed her i landet foretager indskud på

etableringskonto efter reglerne i etableringskontoloven, kan fradrage

indskuddet ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, dvs. som et

ligningsmæssigt fradrag.

Ved Pinsepakken i 1998 blev den skattemæssige

værdi af ligningsmæssige fradrag nedsat over en 4-årig

periode (indkomstårene 1999-2002). Fra og med indkomståret 2002

svarer fradragsværdien for ligningsmæssige fradrag til satsen for

de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige skatter.

I tilfælde af, at en kontohaver efter den

foreslåede affattelse af § 8 ikke har fået etableret sig

inden udgangen af det indkomstår, hvor kontohaveren fylder 65 år,

eller kontohaveren selv ønsker at hæve indskud på

etableringskontoen uden at have etableret sig som selvstændig

erhvervsdrivende, efterbeskattes kontohaveren af de foretagne indskud.

Efter § 9 medregnes de enkelte indskudsbeløb

med tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af det

indkomstår, hvori indskuddet er fradraget, og indtil fristens

udløb i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

fristen er udløbet eller indskuddet hæves. Beskatningen sker med

satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6

(bundskatteprocenten) og med satserne for de kommunale og amtskommunale

indkomstskatter og kirkelige skatter for det indkomstår, hvor

indskudsbeløbet m.v. medregnes i den skattepligtige indkomst, jf.

§ 9, stk. 3.

Da fradragsværdien af indskud, der fradrages fra og

med indkomståret 2002 er blevet nedsat, foreslås det, at der ved

en eventuel efterbeskatning af indskud fradraget i indkomståret 2002

eller senere, sker en tilsvarende nedsættelse af beskatningen ved, at

der alene sker beskatning med satserne for de kommunale og amtskommunale

indkomstskatter og kirkelige skatter. Herved opnås, at

beskatningsprocenten ved en eventuel efterbeskatning er tilnærmelsesvis

den samme som fradragsværdien af indskuddet, da dette blev fradraget

ved indkomstopgørelsen.

Indskud fradraget i indkomstårene til og med 2001

beskattes fortsat med satsen for indkomstskat efter personskattelovens

§ 6 (bundskatteprocenten) og med satserne for de kommunale og

amtskommunale indkomstskatter og kirkelige skatter i det indkomstår,

hvori fristen udløber eller indskuddet hæves.

Eksempel

En kontohaver har foretaget følgende indskud

på en etableringskonto med fradragsret (i kr.):

1999:

10.000

2000:

15.000

2001:

10.000

2002:

20.000

Forudsætninger

Det antages, at kontohaveren i indkomståret 2003

ønsker at hæve indeståendet på etableringskontoen,

selvom etablering ikke er sket. Tillægget for indkomstårene 2000

og 2001 udgør 5 pct. og for indkomstårene 2002 og 2003 3 pct.

Beskatning antages i indkomståret 2003 at foretages med følgende

satser (i pct.):

Kommunal- og amtskommunal indkomstskat (gns.):

32,6

Kirkeskat:

0,7

Bundskat, jf. personskattelovens § 6:

5,5

Beregning af tillæg (i kr.)

For fradrag i 1999: 10.000 + ((10.000 x 0,05) x 2) + ((10.000

x 0,03) x 2)

= 11.600

For fradrag i 2000: 15.000 + ((15.000 x 0,05) x 1) + ((15.000

x 0,03) x 2)

= 16.650

For fradrag i 2001: 10.000 + ((10.000 x 0,03) x

2)

= 10.600

For fradrag i 2002: 20.000 + ((20.000 x 0,03) x

1)

= 20.600

I alt

= 59.450

Beskatning

1999-2001:

= 38.850 kr. beskattes med 38,8 pct.

2002:

= 20.600 kr. beskattes med 33,3 pct.

Til nr. 14

Stk. 1

Når etablering har fundet sted, foreslås det,

at indskud, der ikke har kunnet hæves efter bestemmelserne i § 7

inden 9 år efter udløbet af det indkomstår, hvori

etablering har fundet sted, eller inden udgangen af det indkomstår,

hvori kontohaveren fylder 67 år, skal medregnes til den skattepligtige

indkomst for det indkomstår, hvori fristen er udløbet. Til de

enkelte indskud skal medregnes et tillæg på 3 pct. for hvert

år fra udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er

fradraget og indtil fristens udløb.

Fristen for den seneste anvendelse af ikke hævede

indskud omfatter såvel indskud foretaget før

etableringsåret som indskud foretaget i etableringsåret og de

nærmest efterfølgende fire indkomstår, der ikke har kunnet

hæves efter bestemmelserne i § 7, dvs. ikke er medgået til

forlods afskrivning af anskaffede aktiver.

Sammenholdes aldersbegrænsningen i den

foreslåede bestemmelse med de foreslåede bestemmelser i §§ 2

og 8, kan en kontohaver, der etablerer sig i det indkomstår, hvori

vedkommende fylder 65 år, indskyde på etableringskonto i

etableringsåret og det nærmest efterfølgende

indkomstår, og indskud der ikke er hævet i det indkomstår,

hvori kontohaveren fylder 67 år, skal medregnes til den skattepligtige

indkomstår i dette indkomstår efter reglerne i § 10.

Efter de gældende regler skal indskud, der ikke har

kunnet hæves efter bestemmelserne i § 7 i etableringsåret

eller et af de to efterfølgende indkomstår, medregnes til den

skattepligtige indkomst for det andet indkomstår efter

etableringsåret, jf. § 10, stk. 1. I forhold til indskud

efter de gældende regler, dvs. indskud foretaget før

etableringsåret, er der med den foreslåede frist på 9

år tale om en udvidelse af ordningen, da de indskudte beløb ikke

skal være hævet inden det andet indkomstår efter

etableringsåret, men først inden 9 år efter

etableringsåret.

Efter de gældende regler medregnes der ikke

tillæg, hvis indskuddene ikke har kunnet hæves inden det andet

indkomstår efter etableringsåret. For ikke at stille kontohaverne

dårligere end efter de gældende regler, foreslås det, at

der for indskud foretaget inden etablering først skal medregnes

tillæg fra og med det tredje indkomstår efter

etableringsåret.

Stk. 2

Ønsker den skattepligtige at hæve indskud,

der ikke er medgået til forlods afskrivning på anskaffede

aktiver, inden udløbet af den foreslåede frist i stk. 1,

foreslås det, at beløbet medregnes i den skattepligtige indkomst

for det indkomstår, hvori beløbet er hævet. Til

indskuddene medregnes et tillæg på 3 pct. for hvert år fra

udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er fradraget, og

indtil udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet

hæves.

Efter de gældende regler kan ikke anvendte indskud

hæves allerede i etableringsåret eller det følgende

indkomstår. I så fald medregnes beløbet til den

skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet

hæves, jf. § 10, stk. 2. Der medregnes således ikke

tillæg. For ikke at stille kontohaverne dårligere end efter de

gældende regler, foreslås det, at der for indskud foretaget inden

etablering først skal medregnes tillæg fra og med det andet

indkomstår efter etableringsåret.

Til nr. 15

Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de

under nr. 12 og 13 foreslåede ændringer.

Til nr. 16

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

den under nr. 14 foreslåede udvidelse af fristen for, hvornår

indskud på etableringskonto senest skal været hævet.

Rammes en kontohaver af aldersgrænsen i § 10,

stk. 1, som følge af, at myndighederne tidligere har tilsidesat

en etablering, skal kontohaveren stilles som om etableringen ikke var blevet

tilsidesat. Får kontohaveren f.eks. i det indkomstår, hvori

vedkommende fylder 68 år, anerkendt, at etablering er sket i det

indkomstår, hvori vedkommende fylder 65 år, skal kontohaveren

først efterbeskattes af eventuelle ikke hævede indskud i det

indkomstår, hvori vedkommende fylder 70 år.

Til nr. 18

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

den under nr. 19 foreslåede ændring.

Til nr. 20

Der er tale om en konsekvensrettelse som følge af

den under nr. 19 foreslåede ændring.

Til nr. 21

Ved ophør eller afhændelse af den

selvstændige erhvervsvirksomhed inden udløbet af det andet

indkomstår efter etableringsåret, medregnes ikke hævede

indskud og indskud, som er hævet i det indkomstår, hvori

virksomheden er ophørt eller afhændet, ved opgørelsen af

den skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori virksomheden er

ophørt eller afhændet, jf. § 11, stk. 3.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med den

gældende bestemmelse i § 10, stk. 1, hvorefter indskud, der

ikke har kunnet hæves efter bestemmelserne i § 7 i

etableringsåret eller et af de to efterfølgende

indkomstår, skal medregnes til den skattepligtige indkomst.

Ophører eller afhændes virksomheden således senere end ved

udløbet af det andet indkomstår efter etableringsåret, jf.

§ 11, stk. 3, vil der efter § 10, stk. 1, være sket

efterbeskatning af ikke hævede indskud ved udgangen af det andet

indkomstår efter etableringsåret.

Ved lovforslagets § 1, nr. 14, foreslås fristen

for, hvornår indskud senest skal være hævet, udvidet som

følge af, at der ved lovforslaget gives kontohaveren mulighed for

tillige at indskyde på etableringskonto efter etablering af den

selvstændige erhvervsvirksomhed, jf. den foreslåede nye

affattelse af § 1, stk. 3. Derfor foreslås det, at ordene

»inden udløbet af det andet indkomstår efter

etableringsåret« udgår af bestemmelsen, således at der

også er hjemmel til efterbeskatning af ikke hævede indskud, hvis

f.eks. virksomheden ophører eller afhændes det fjerde år

efter etableringsåret.

Til nr. 22

For så vidt angår sidste punktum er der tale

om en konsekvensrettelse som følge af den under nr. 12

foreslåede ændring. For de øvrige ændringer henvises

der til bemærkningerne til nr. 10-13, 17 og 19.

Til § 2

Til nr. 1-6

Da renteniveauet i samfundet er faldet, foreslås

det, ligesom ved efterbeskatning af etableringskontomidler, at nedsætte

tillægget ved efterbeskatning af investeringsfondsmidler fra 5 pct. til

3 pct. for indkomståret 2002 og senere indkomstår. Der er som

efter de gældende regler ikke tale om en renteberegning, men om et

tillæg.

Til § 3

Da loven har virkning fra og med indkomståret 2002,

har den tilbagevirkende kraft, hvilket dog ikke skønnes at

udgøre et problem, idet ændringerne udelukkende er til fordel

for skatteyderne.

Lempelsen af efterbeskatningen i relation til

nedsættelsen af tillægsprocenten for henholdsvis

etableringskontomidler og investeringsfondshenlæggelser har virkning

for midler og henlæggelser, der efterbeskattes i indkomståret

2002 og efterfølgende indkomstår.

Bilag

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende regler

Lovforslaget

§ 1

I lov om indskud på etableringskonto (etableringskontoloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 115 af 24. februar 1999, som ændret ved

§ 6 i lov nr. 958 af 20. december 1999, § 14 i lov nr. 1029 af 22.

november 2000 og § 6 i lov nr. 1286 af 20. december 2000, foretages

følgende ændringer:

1.

§ 1, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Fradrag for et givet indkomstår indrømmes

for indskud, der er foretaget i tiden fra den 16. maj i indkomståret

til og med den nærmest efterfølgende 15. maj

(indskudsåret).

»Stk. 2. Fradrag for et givet indkomstår

indrømmes for indskud, der er foretaget i tiden inden udløbet

af fristen for indgivelse af selvangivelse og de foregående 12

måneder (indskudsåret).«.

2.

§ 1, stk. 3, affattes således:

Stk. 3.

Fradrag kan ikke opnås for det indkomstår,

hvori etablering finder sted, jf. § 5, eller for følgende

indkomstår, hvori beløb indskudt før etableringen endnu

ikke er hævet fuldt ud.

»Stk. 3. Efter etablering af selvstændig

erhvervsvirksomhed har fundet sted, kan fradrag for indskud kun opnås

for det indkomstår, hvor etablering finder sted, jf. § 5, og de

nærmest efterfølgende fire indkomstår. Fradrag kan ikke

opnås for efterfølgende indkomstår, hvori indskudte

beløb endnu ikke er hævet fuldt ud.«.

3.

§ 2 affattes således:

§ 2.

Berettiget til at foretage indskud på

etableringskonto er fuldt skattepligtige personer, som i indkomståret

har oppebåret lønindtægt, og som ved udgangen af

indkomståret ikke er fyldt 46 år.

»§ 2. Berettiget til at foretage indskud på

etableringskonto er fuldt skattepligtige personer, som i indkomståret

har oppebåret lønindtægt, eller som indtil fem år

efter etableringen af den selvstændige erhvervsvirksomhed, jf.

§ 5, oppebærer lønindtægter eller overskud fra den

selvstændige erhvervsvirksomhed, og som ved udgangen af

indkomståret ikke er fyldt 67 år.«.

4.

§ 3, stk. 1, affattes således:

§ 3.

Indskuddet for et indskudsår skal udgøre

mindst 5.000 kr. og kan højst udgøre 25 pct. af indskyderens

nettolønindtægt i indkomståret, dog kan der altid

indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten. Til

lønindtægten henregnes kontant løn med tillæg af

den skattemæssige værdi af frit ophold og andre goder, som

lønmodtageren har oppebåret i kraft af arbejdsforholdet, samt

beløb, der af arbejdsgiveren er udbetalt som godtgørelse for

udgifter, der påføres lønmodtageren som følge af

arbejdet, herunder udgifter til rejse, ophold og fortæring under rejser

bortset fra beløb, der omfattes af bestemmelsen i ligningslovens

§ 9, stk. 5, 2. pkt. Ved beregningen af

nettolønindtægten foretages fradrag efter ligningslovens

§§ 9-9 D.

»§ 3. Indskud, der vedrører indkomstår før

etablering af den selvstændige erhvervsvirksomhed skal mindst

udgøre 5.000 kr. og kan højst udgøre 40 pct. af

indskyderens nettolønindtægt i indkomståret, dog kan der

altid indskydes 100.000 kr. af nettolønindtægten. Indskud, der

vedrører det indkomstår, hvor etablering finder sted, eller et

af de nærmest efterfølgende fire indkomstår, skal mindst

udgøre 5.000 kr. og kan højst udgøre 40 pct. af

indskyderens nettolønindtægt eller af overskuddet fra den

selvstændige erhvervsvirksomhed, dog kan der altid indskydes 100.000

kr. af nettolønindtægten eller overskuddet fra den

selvstændige erhvervsvirksomhed.«.

5.

I § 3 indsættes efter stk. 1 som

nye stykker:

»Stk. 2. Til lønindtægten henregnes kontant

løn med tillæg af den skattemæssige værdi af frit

ophold og andre goder, som lønmodtageren har oppebåret i kraft

af arbejdsforholdet, samt beløb, der af arbejdsgiveren er udbetalt som

godtgørelse for udgifter, der påføres

lønmodtageren som følge af arbejdet, herunder udgifter til

rejse, ophold og fortæring under rejser bortset fra beløb, der

omfattes af bestemmelsen i ligningslovens § 9, stk. 5, 2. pkt. Til

nettolønindtægten henregnes endvidere vederlag omfattet af

ligningslovens § 28 A omregnet efter ligningslovens § 28 B,

stk. 3. Ved beregningen af nettolønindtægten foretages

fradrag efter ligningslovens §§ 9-9 D.

Stk. 3.

Ved overskud fra selvstændig erhvervsvirksomhed

forstås overskud opgjort efter reglerne for opgørelse af

skattepligtig indkomst før fradrag for henlæggelse til

konjunkturudligning efter virksomhedsskattelovens § 22 b, med

tillæg af renteudgifter og kurstab på fordringer og gæld og

med fradrag af rente- og udbytteindtægter samt kursgevinst på

fordringer og gæld, som indgår i opgørelsen af dette

overskud.«.

Stk. 2 bliver herefter stk. 4.

6.

§ 4, stk. 2, affattes således:

Stk. 2.

Indskud på en konto kan dog helt eller delvis

undlades, når den skattepligtige inden udløbet af

indskudsåret opfylder betingelserne i § 5 for at hæve

indskud af samme størrelse. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler, hvorefter den skattepligtige skal afgive oplysninger og

dokumentation for, at betingelserne i § 5 er opfyldt. Beløb, der

er omfattet af 1. pkt., behandles efter reglerne om indskud.

»Stk. 2. Efter og ved etablering af selvstændig

erhvervsvirksomhed kan indskud på en konto dog helt eller delvis

undlades, når den skattepligtige inden udløbet af

indskudsåret opfylder betingelserne i § 5 for at hæve

indskud af samme størrelse. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler, hvorefter den skattepligtige skal afgive oplysninger og

dokumentation for, at betingelserne i § 5 er opfyldt. Beløb

omfattet af 1. pkt. behandles efter reglerne om indskud.«.

§ 5.

Ved etablering af selvstændig erhvervsvirksomhed

her i landet hæves indskuddene i overensstemmelse med reglerne i

§ 7. Pengeinstituttet må dog først udbetale midlerne,

når det har modtaget et udfyldt skema fra kontohaveren.

Skatteministeren fastsætter de nærmere regler om dette

skema.

7.

I § 5, stk. 1, ændres »Ved« til: »Ved og

efter«.

8.

§ 5, stk. 8, affattes således:

Stk. 8.

Indskud kan hæves ved etablering af en

virksomhed, som skal drives af kontohaveren eller af dennes

ægtefælle eller af begge ægtefæller i forening.

»Stk. 8. Indskud kan hæves ved og efter etablering af en

virksomhed, som skal drives eller bliver drevet af kontohaveren eller af

dennes ægtefælle eller af begge ægtefæller i

forening.«.

9.

§ 8, stk. 1, affattes således:

§ 8.

Etableringen skal være sket inden 10 år efter

udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er fradraget. Er

kontohaveren ikke fyldt 45 år ved fristens udløb,

forlænges fristen til udgangen af det år, hvori kontohaveren

fylder 45 år.

»§ 8. Etablering skal være sket senest ved udgangen af

det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 65 år.«.

§ 9.

Er etablering ikke foretaget inden udløbet af den

frist, der er nævnt i § 8, medregnes indskudsbeløbet med

tillæg af 5 pct. for hvert år fra udløbet af det

indkomstår, hvori indskuddet er fradraget, og indtil fristens

udløb i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

fristen er udløbet.

10.

I § 9, stk. 1, § 9, stk. 2, § 11,

stk. 1, og § 11, stk. 2, ændres »5 pct.« til:

»3 pct.«.

11.

I § 9, stk. 1, indsættes efter 1.

pkt.:

»Til og med indkomståret 2001 udgør

tillægget dog 5 pct.«.

Stk. 2.

Samtlige indskud på etableringskonto kan

hæves inden udløbet af den frist, der er nævnt i § 8,

selv om etablering ikke er sket. I så fald medregnes

indskudsbeløbet med tillæg af 5 pct. for hvert år fra

udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er fradraget, og

indtil udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet hæves,

i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori beløbet

er hævet. Når der hæves et beløb fra

etableringskontoen, hæves der af indskuddene med samme beløb.

Indskud, der eventuelt overstiger indeståendet, anses for fuldt ud

hævet, når det sidste indestående hæves.

12.

I § 9, stk. 2, indsættes efter 2.

pkt.:

»Til og med indkomståret 2001 udgør

tillægget dog 5 pct.«.

13.

§ 9, stk. 3, affattes således:

Stk. 3

. Beskatningen efter stk. 1-2 sker med satsen for

almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og med satserne for

de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter for det

indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den

skattepligtige indkomst. De beløb, der er indsat på

etableringskontoen, sikrer skattekravet efter de nævnte stykker og kan

ikke hæves, før skatten er betalt. Skatteministeren kan

fastsætte nærmere regler om adgangen til at hæve

beløb efter denne bestemmelse.

»Stk. 3. Beskatningen efter stk. 1-2 sker med satserne

for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige afgifter for

det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes i den

skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med indkomståret

2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter personskattelovens § 6

og satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige

afgifter. De beløb, der er indsat på etableringskontoen, sikrer

skattekravet efter de nævnte stykker og kan ikke hæves,

før skatten er betalt. Skatteministeren kan fastsætte

nærmere regler om adgangen til at hæve beløb efter denne

bestemmelse.«.

14.

§ 10, stk. 1 og 2, affattes

således:

§ 10.

Når etablering har fundet sted, skal indskud, der

ikke har kunnet hæves efter bestemmelserne i § 7 i

etableringsåret eller noget af de to efterfølgende

indkomstår, medregnes til den skattepligtige indkomst for det andet

indkomstår efter etableringsåret.

»§ 10. Når etablering har fundet sted, skal indskud, der

ikke har kunnet hæves efter § 7 inden 9 år efter

udløbet af det indkomstår, hvori etablering har fundet sted,

eller inden udgangen af det indkomstår, hvori kontohaveren fylder 67

år, medregnes til den skattepligtige indkomst for det indkomstår,

hvori fristen er udløbet. Indskud medregnes med tillæg af 3 pct.

for hvert år fra udløbet af det indkomstår, hvori

indskuddet er fradraget, og indtil fristens udløb. For indskud

foretaget inden etablering medregnes dog først tillæg fra og med

det tredje indkomstår efter etableringsåret.

Stk. 2.

De indskudsbeløb, der er nævnt i

stk. 1, kan dog hæves allerede i etableringsåret eller det

følgende indkomstår. I så fald medregnes beløbet

til den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

beløbet hæves.

Stk. 2.

De indskudsbeløb, der er nævnt i

stk. 1, kan hæves inden udløbet af fristen i stk. 1. I

så fald medregnes beløbet med tillæg af 3 pct. for hvert

år fra udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet er

fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår, hvori indskuddet

hæves, i den skattepligtige indkomst for det indkomstår, hvori

beløbet er hævet. For indskud foretaget inden etablering

medregnes dog først tillæg fra og med det andet indkomstår

efter etableringsåret.«.

Stk. 3.

Bestemmelserne i § 9, stk. 2, 3. og 4. pkt.,

og § 9, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

15.

I § 10, stk. 3, ændres »§ 9,

stk. 2, 3. og 4. pkt., og § 9, stk. 3, 2. og 3. pkt.« til:

»§ 9, stk. 2, 4. og 5. pkt., og § 9, stk. 3, 3. og 4.

pkt.«, og i stk. 6 ændres »§ 9, stk. 2, 3. og 4.

pkt.« til: »§ 9, stk. 2, 4. og 5. pkt.«.

16.

§ 10, stk. 5, 1. og 2. pkt., affattes

således:

Stk. 5.

Har et skatteankenævn, Landsskatteretten eller

en domstol i forbindelse med behandlingen af en klage over en

skatteansættelse anerkendt en foretagen etablering, der tidligere har

været tilsidesat, forlænges fristen i stk. 1 for

hævning af indskud, efter at etablering har fundet sted. Fristen

forlænges indtil udløbet af det andet indkomstår, der

følger efter det indkomstår, hvori endelig afgørelse af

etableringsspørgsmålet er truffet. Indskud, der ikke har kunnet

hæves efter § 7 inden for denne frist, medregnes til den

skattepligtige indkomst i det indkomstår, hvori fristen

udløber.

»Stk. 5. Har et skatteankenævn, Landsskatteretten eller

en domstol i forbindelse med behandlingen af en klage over en

skatteansættelse anerkendt en foretagen etablering, der tidligere har

været tilsidesat, regnes fristen på 9 år i stk. 1 fra

udløbet af det indkomstår, hvori endelig afgørelse af

etableringsspørgsmålet er truffet. Finder

aldersbegrænsningen i stk. 1 anvendelse, stilles kontohaveren som

om etableringen ikke var blevet tilsidesat.«.

§ 11.

I tilfælde af kontohavers død eller konkurs

medregnes ikke hævede indskud med tillæg af 5 pct. for hvert

år fra udløbet af de indkomstår, hvori indskuddene er

fradraget, og indtil udløbet af døds- eller konkursåret i

den skattepligtige indkomst i døds- eller konkursåret. § 9,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

17.

I § 11, stk. 1, indsættes efter 1.

pkt.:

»Til og med indkomståret 2001 udgør

tillægget dog 5 pct.«.

Stk. 2

. Ophører kontohaverens skattepligt efter

kildeskattelovens § 1, medregnes ikke hævede indskud med

tillæg efter 2. pkt. i den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori skattepligten ophører. De ikke hævede

indskud tillægges 5 pct. for hvert år fra udløbet af de

indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af

det indkomstår, hvori skattepligten ophører. Når en person

efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem

Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland

bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved

anvendelsen af reglerne i 1. og 2. pkt. med ophør af skattepligt efter

kildeskattelovens § 1. Har etablering fundet sted, skal der dog ikke

foretages efterbeskatning, så længe kontohaveren er skattepligtig

efter kildeskattelovens § 2, stk. 1, litra d, af indkomsten fra

virksomheden. Dog kan de ikke hævede indskud opretholdes på de

oprindelige vilkår, hvis kontohaveren inden 2 år efter

skattepligtens ophør på ny bliver fuldt skattepligtig efter

kildeskattelovens § 1. Efterbeskatning skal ske senest ved

udløbet af fristen for etablering, jf. § 8.

18.

I § 11, stk. 2, 1. pkt., ændres »2.

pkt.« til: »2. og 3. pkt.«.

19.

I § 11, stk. 2, indsættes efter 2.

pkt.:

»Til og med indkomståret 2001 udgør

tillægget dog 5 pct.«.

20.

I § 11, stk. 2, 3. pkt., der bliver 4. pkt.,

ændres »1. og 2. pkt.« til: »1.-3. pkt.«.

Stk. 3.

Hvis en virksomhed i øvrigt ophører

eller afhændes inden udløbet af det andet indkomstår efter

etableringsåret, medregnes ikke hævede indskud og indskud, som er

hævet i det indkomstår, hvori virksomheden er ophørt eller

afhændet, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst for

ophørs- eller afhændelsesåret. Bestemmelsen i § 9,

stk. 3, finder tilsvarende anvendelse. Dog kan de ikke hævede

indskud opretholdes på de oprindelige vilkår, hvis kontohaveren

inden 1 år efter afhændelsen eller ophøret på ny

etablerer selvstændig virksomhed, jf. § 5.

21.

I § 11, stk. 3, udgår: »inden

udløbet af det andet indkomstår efter

etableringsåret«.

22.

§ 11 A, stk. 1, affattes således:

§ 11 A.

Er der hævet indskud af den

etableringskonto, der er nævnt i § 4, uden at

indskudsbeløbet kan forlods afskrives på de aktiver,

hvorpå der ifølge skemaet til pengeinstituttet skulle foretages

en sådan afskrivning, medregnes indskudsbeløbet med tillæg

af 5 pct. for hvert år fra udløbet af de indkomstår, hvori

indskuddene er fradraget, og indtil udløbet af det indkomstår,

hvori indskuddene er hævet, i den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Beskatningen sker med

satsen for almindelig indkomstskat efter personskattelovens § 6 og med

satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og kirkelige

afgifter for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v. medregnes

i den skattepligtige indkomst. Bestemmelserne i § 9, stk. 2, 3. og

4. pkt., finder tilsvarende anvendelse.

»§ 11 A. Er der hævet indskud af den etableringskonto,

der er nævnt i § 4, uden at indskudsbeløbet kan forlods

afskrives på de aktiver, hvorpå der ifølge skemaet til

pengeinstituttet skulle foretages en sådan afskrivning, medregnes

indskudsbeløbet i den skattepligtige indkomst for det

indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Indskudsbeløbet

medregnes med tillæg af 3 pct. for hvert år fra udløbet af

de indkomstår, hvori indskuddene er fradraget, og indtil udløbet

af det indkomstår, hvori indskuddene er hævet. Til og med

indkomståret 2001 udgør tillægget dog 5 pct. Beskatningen

sker med satserne for de kommunale og amtskommunale indkomstskatter og

kirkelige afgifter for det indkomstår, hvor indskudsbeløbet m.v.

medregnes i den skattepligtige indkomst. For indskud fradraget til og med

indkomståret 2001 anvendes dog satsen for indkomstskat efter

personskattelovens § 6 og satserne for de kommunale og amtskommunale

indkomstskatter og kirkelige afgifter. Bestemmelserne i § 9,

stk. 2, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse.«.

§ 2

I lov om investeringsfonds (investeringsfondsloven), jf.

lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober 1996, som senest ændret

ved § 18 i lov nr. 1029 af 22. november 2000, foretages følgende

ændringer:

Stk. 3.

Ophæves eller sælges retten i henhold til

en kontrakt om bygning af et skib, hvortil der er benyttet henlæggelser

i henhold til § 3 A, stk. 6, skal henlæggelser lig summen af

de foretagne forlodsafskrivninger på skibet, jf. stk. 1 og 2, med

tillæg af 5 pct. for hvert år fra henlæggelsesårenes

udløb og indtil udløbet af de indkomstår, hvori midlerne

er hævet, medregnes i den skattepligtige indkomst for

henlæggelsesårene.

1.

I § 7 A, stk. 3, § 9, stk. 1, § 9,

stk. 2, § 10, stk. 1, og § 10 A, stk. 1,

ændres »5 pct.« til: »3 pct.«.

2.

I § 7 A, stk. 3, indsættes som 2.

pkt.:

»Til og med indkomståret 2001 udgør

tillægget dog 5 pct.«.

§ 9.

Er en foretagen investeringsfondshenlæggelse ikke

eller ikke fuldt ud benyttet til forlods afskrivning inden udløbet af

den frist, der er nævnt i § 6, stk. 2, medregnes det ikke

anvendte henlæggelsesbeløb med tillæg af 5 pct. for hvert

år fra henlæggelsesårets udløb og indtil fristens

udløb i den skattepligtige indkomst for henlæggelsesåret,

jf. dog § 9A.

3.

I § 9, stk. 1, indsættes som 2.

pkt.:

»Til og med indkomståret 2001 udgør

tillægget dog 5 pct.«.

Stk. 2.

En foretagen investeringsfondshenlæggelse, der

ikke anvendes som nævnt i § 3, stk. 1, kan hæves, selv

om fristen efter § 6, stk. 2, ikke er udløbet. I så

fald medregnes det nævnte henlæggelsesbeløb med

tillæg af 5 pct. for hvert år fra henlæggelsesårets

udløb og indtil udløbet af det indkomsår, hvori

beløbet hæves, i den skattepligtige indkomst for

henlæggelsesåret, jf. dog § 9 A.

4.

I § 9, stk. 2, indsættes efter 2.

pkt.:

»Til og med indkomståret 2001 udgør

tillægget dog 5 pct.«.

§ 10.

I tilfælde af den skattepligtiges død eller

konkurs, eller hvis erhvervsvirksomheden ophører eller afhændes,

medregnes ikke anvendte henlæggelsesbeløb med tillæg af 5

pct. for hvert år fra henlæggelsesårenes udløb og

indtil udløbet af døds-, konkurs-, ophørs- eller

afhændelsesåret i den skattepligtige indkomst for

henlæggelsesårene, jf. dog § 9 A. Med ophør af

erhvervsvirksomhed sidestilles ophør af den fulde skattepligt efter

kildeskattelovens § 1, flytning af skattemæssigt hjemsted til

Færøerne, Grønland eller en fremmed stat efter

bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsaftale eller ophør af den

begrænsede skattepligt af erhvervsvirksomhed efter kildeskattelovens

§ 2, stk. 1, litra d eller e. Dette gælder dog ikke i det

omfang, den pågældende fortsat er skattepligtig efter

kildeskattelovens §§ 1 eller 2 med hensyn til erhvervsvirksomhed med

fast driftssted her i landet. Ophører skattepligten for et selskab, en

forening eller fond m.v., der er omfattet af selskabsskattelovens § 1

eller § 2, stk. 1, litra a eller b, for så vidt angår

erhvervsmæssig virksomhed, eller § 1 i fondsbeskatningsloven, skal

ikke anvendte henlæggelsesbeløb medregnes i den skattepligtige

indkomst for henlæggelsesårene som nævnt i 1. pkt. Det

samme gælder, hvis et selskab m.v. overgår til beskatning efter

reglerne i selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 3. Bestemmelsen i

§ 9, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.

5.

I § 10, stk. 1, indsættes efter 1.

pkt.: »Til og med indkomståret 2001 udgør tillægget

dog 5 pct.«, og i 4. pkt., der bliver 5. pkt., ændres »1.

pkt.« til: »1. og 2. pkt.«.

§ 10 A.

Er der hævet midler på den i § 5

nævnte konto for investeringsfond, uden at den til det hævede

beløb svarende henlæggelse kan forlods afskrives på de

aktiver, hvorpå der ifølge skemaet til pengeinstituttet skulle

foretages en sådan afskrivning, medregnes de ikke anvendte

henlæggelsesbeløb med tillæg af 5 pct. for hvert år

fra henlæggelsesårenes udløb og indtil udløbet af

det indkomstår, hvori midlerne er hævet, i den skattepligtige

indkomst for henlæggelsesårene, jf. dog § 9 A.

6.

I § 10 A, stk. 1, indsættes som 2.

pkt.:

»Til og med indkomståret 2001 udgør

tillægget dog 5 pct.«.

Lignende dokumenter